Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave

Transkript

1 Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave 2. delrapport September 2003 Henning Hansen

2 CASA Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave 2. delrapport September 2003 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave 2. delrapport CASA, September 2003 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Succeskriterier Virksomhedskontakten Jobværkstedet Coaching Beskæftigelsesmæssige effekter Deltagerne Sammenfatning...32 Interesserede kan rekvirere bilag på telefon: for 20 kr.

5 1 Indledning CASA er tilknyttet projektet Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave som ekstern evaluator i hele projektperioden. I henhold til projektansøgningen til Den Europæiske Socialfond skal evalueringen, herunder de to foreløbige dataopsamlinger, beskæftige sig med projektets opstillede succeskriterier mht. virksomhedskontakt, jobværksted og coaching. Derudover skal projektets formål, indhold og omfang, deltagersammensætning, visitationsprocedure og resultater beskrives. Endelig skal dataopsamlingerne være input til interne diskussioner blandt projektets medarbejdere og projektgruppen, som kan være med til at udvikle projektet. Den første foreløbige dataopsamling blev gennemført i foråret 2002 og blev afrapporteret i en rapport: Mette Marie Juul og Henning Hansen: Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave foreløbig dataopsamling. Juni Den foreløbige dataopsamlingsform og metode Denne foreløbige dataopsamling rummer en række dataindsamlinger, som skal bruges til at besvare evalueringens vigtigste spørgsmål. Statistik og registrering Virksomhedsundersøgelse Deltagerundersøgelse Medarbejderundersøgelse Statistik og registrering Projektet indsamler i anden sammenhæng data om projektets deltagere, især i OPUS+ systemet. Disse data vedrører oplysninger om deltagernes: Køn Alder Skoleuddannelse Erhvervsuddannelse Medlemskab af a-kasse Beskæftigelse og ledighed de sidste 5 år Deltagelse i beskæftigelsesprojekter Etnisk baggrund Ophørsårsag Handlingsplan Vurdering af projektet Oplysningerne kan bruges til at karakterisere deltagerne samt deres indsats og udbytte af projektet og vil derfor også blive brugt i denne dataopsamling. 5

6 Virksomhedsundersøgelse Der gennemføres en dataindsamling blandt områdets virksomheder. Man kan opdele områdets virksomheder i 3 kategorier: Virksomheder, der deltager i årligt arrangement Virksomheder, der bidrager med oplysninger til kvalifikationskatalog Virksomheder, der ikke er kontakt med Af ressourcemæssige grunde begrænser vi os til de 2 første kategorier, som alle har konkrete erfaringer med virksomhedskontakt og kvalifikationskatalog. Vi skulle oprindeligt også undersøge en gruppe virksomheder, som har indgået partnerskabsaftale med projektet. Men partnerskabsaftalerne er nu droppet. Der gennemføres interview med et tilfældigt udvalg af virksomheder i området på baggrund af en kontaktliste fra projektet. Desuden deltager evaluator i eventuelle virksomhedsarrangementer, hvor vi vil observere aktiviteten og foretage mindre interview med deltagerne. Deltagerundersøgelse Der indsamles data blandt projektets deltagere. Da der bliver tale om et relativt stort antal deltagere, vil det ikke være muligt at undersøge alle deltagerne. En del data fremskaffes via de statistiske oplysninger fra OPUS+ systemet. Derudover gennemføres interview med et tilfældigt udsnit af deltagerne. For at få vurderinger og erfaringer fra deltagere fra de forskellige hold vil vi gennemføre interview med deltagere fra forskellige kursushold, således at vi får dækket et bredt tidsspektrum i projektet. Medarbejderundersøgelse De centrale medarbejdere på projektet vil desuden blive interviewet. Disse medarbejdere kan bl.a. give oplysninger om: Projektets gang og forløb Coaching Samarbejde med virksomhederne. 6

7 2 Succeskriterier Projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave har i deres ansøgning til EUs Socialfond opstillet en række succeskriterier, som projektet forventer at kunne opfylde. Det er altså de succeskriterier, som Socialfondens støtte er bevilget på baggrund af. Derudover har projektet selv opstillet en række supplerende succeskriterier, som de ønsker at leve op til. I det følgende gennemgås succeskriterierne jf. arbejdsgrundlag i april Succeskriterierne er opdelt i 3 kategorier: Virksomhedskontakten Jobværkstedet Coaching Virksomhedskontakten Succeskriterierne for virksomhedskontakten var ifølge ansøgningen: at mindst 20 af områdets virksomheder deltager i det årlige virksomhedsarrangement at der indgås mindst en partnerskabsaftale om året med en af områdets virksomheder, der rummer aftale om ordinære job, fleksjob, skånejob o.l. at der udarbejdes et kvalifikationskatalog med fokus på personlige kvalifikationer, der ajourføres mindst en gang årligt. Ifølge det nye arbejdsgrundlag for projektet i 2003 er der opstillet succeskriterier: Hvert hold gennemfører mindst et virksomhedsbesøg Der gennemføres mindst et besøg for hvert hold af virksomhedsrepræsentant, der holder oplæg om rekrutteringspolitik og kvalifikationskrav. Samtidig gennemføres der mindst en fiktiv jobsamtale for hvert hold af en virksomhedsrepræsentant Der indgås mindst 5 nye beskæftigelsesaftaler i 2003 De nævnte aftaler registreres løbende Interviewundersøgelse 2 gennemføres som beskrevet således, at de 3 første interview er gennemført senest med udgangen af juni 2003, og de 7 sidste er færdiggjort med udgangen af september Undervisningsmateriale tages i anvendelse fra holdet, der starter 11. august Jobværkstedet Succeskriterierne for Jobværkstedet ifølge ansøgningen til EUs Socialfond er: at mindst 70% af deltagerne udsluses til ordinære job, primært i servicesektoren 7

8 at mindst 5% af deltagerne udsluses til ordinære uddannelsesforløb at mindst 5% af deltagerne udsluses til støttet beskæftigelse Coaching Der er ikke opstillet et klart succeskriterium for coaching i ansøgningen til EUs Socialfond, men det forventes, at coaching kan reducere frafaldet med mindst 50%. 8

9 3 Virksomhedskontakten Der er kommet ny jobkonsulent pr. 1. november Den nye jobkonsulent tiltrådte umiddelbart efter, at virksomhedskataloget var færdiggjort. Når der skulle skiftes jobkonsulent, var det på mange måder et fornuftigt tidspunkt, hvor en ny fase skulle begynde. Det betød, at den nye konsulent kunne finde sin rolle uden at være bundet af den forrige konsulents aktiviteter. I forhold til projektbeskrivelsen skulle jobkonsulenten ajourføre virksomhedskataloget i resten af perioden. Desuden skulle jobkonsulenten bidrage til undervisningen, især omkring kvalifikationer. I det følgende kommenteres de enkelte målsætninger for projektet. Virksomhedskatalog Virksomhedskataloget var færdiggjort i juni 2000, og i sommeren 2002 blev en rapport offentliggjort, som indeholdt resultaterne af en interviewundersøgelse blandt virksomheder i Kgs. Enghave. Rapporten betegnede det foreløbige resultat af arbejdet med virksomhedskontakter. Rapporten beskriver især en række lokale virksomheders ønsker/krav til medarbejderes faglige og personlige kvalifikationer. Lederne af 31 virksomheder blev interviewet med et spørgeskema. Oprindeligt var det planen at interviewe 43 virksomhedsledere, men af forskellige grunde ønskede 12 virksomheder ikke at deltage. Det svarer til en svarprocent på 72%, som i mange sammenhænge vil være et tilfredsstillende resultat. Listen af interviewede virksomheder indeholder tilsyneladende et bredt spektrum af brancher inden for både privat og offentlig virksomhed fx handel, service, industri, hotel, undervisning/pædagogik. Konklusionen i rapporten er først og fremmest, at de personlige kvalifikationer betyder mere end faglige kvalifikationer. Begreber som engagement, ærlighed, empati og kollegialitet blev vægtet meget højt af virksomhedslederne, mens et begreb som kreativitet" blev vægtet betydeligt lavere. "Undersøgelsen bekræfter vor arbejdshypotese om de personlige kvalifikationers voksende betydning på arbejdsmarkedet samt, at viljen til at kunne matche kravene og kunne udvikle og tilegne sig nye kvalifikationer er afgørende for den enkeltes mulighed for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet." (Side 4 i rapporten) Undersøgelsens resultater er desuden blevet brugt i undervisningen på Jobværkstedet, hvor det fungerer som reel viden om, hvad virksomhederne lægger vægt på hos deres ansatte og jobsøgerne. 9

10 Vi kan altså konstatere, at projektets målsætning om at udarbejde et virksomhedskatalog er blevet opfyldt. Kataloget omfatter 31 virksomheder, og 43 virksomheder er blevet spurgt, men nogle havde ikke tid, og andre undslog sig af andre grunde. Ny runde med virksomhedskatalog I øjeblikket er den nye jobkonsulent ved at lave en ajourføring af kvalifikationskatalogets oplysninger. Men i stedet for mekanisk at ajourføre oplysningerne i virksomhedskataloget, har projektet i stedet valgt at gennemføre nogle videooptagne interview med virksomhedsledere om ansættelser og kvalifikationer. Disse videooptagelser kan efterfølgende benyttes i undervisningen. Jobkonsulenten har henvendt sig til alle de virksomheder, som indgik i kvalifikationskataloget. Det er dog ikke alle disse, der forventes at bidrage. På nuværende tidspunkt har 5 firmaer sagt ja til at fortælle om deres rekrutteringspolitik og krav til medarbejdernes kvalifikationer. 2 firmaer har sagt ja til at arrangere en fiktiv jobsamtale. 3 firmaer har sagt ja til at arrangere korte praktikforløb, som kan være afklarende for usikre kursister. Det er hensigten, at der i alt skal være 10 virksomhedscases med interview. Selv om man kan diskutere om videoprojektet kan kaldes en ajourføring af virksomhedskataloget, forekommer det evaluator at være en yderst fornuftig disposition, som hænger godt sammen med resten af projektet, især undervisningen. Der ville næppe komme nye og anderledes svar på spørgsmålene til virksomhedskataloget. Evaluator har gennemført interview med en række virksomhedsledere i området, som næsten alle fandt, at indholdet i den nye runde var et udmærket initiativ. Et par af interviewpersonerne skulle deltage i en videooptagelse. Virksomhedslederne hæftede sig især ved, at de fik mulighed for at fortælle kursisterne, hvilke kvalifikationer det var vigtigt at have for at fungere godt på netop deres arbejdsplads. Virksomhedsarrangement Den 30. oktober 2002 blev der afholdt et gå-hjem-møde for virksomhedslederne, hvor projektets medarbejdere fortalte om projektet og undersøgelsesrapportens resultater. Herefter var der debat. Evaluator var også til stede. Det var et mindre arrangement, hvor projektet forsøgte at sælge sig selv til områdets virksomheder. Der kom desværre kun 6 virksomheder, hvoraf nogle allerede er meget aktive i bydelens erhvervsnetværk. Yderligere 2 virksomheder havde tilmeldt sig, men dukkede ikke op. På mødet blev det fortalt, at der i Kgs. Enghaveområdet er et potentiale til projektet på 269 virksomheder, 49 offentlige institutioner og medarbejdere. 10

11 I efteråret 2002 havde projektet især gjort opmærksom på sig selv over for 43 virksomheder ved at bede dem deltage i undersøgelsen. 31 af disse blev interviewet af erhvervskonsulenten. Projektet har tydeligvis lanceret sig godt over for erhvervsnetværket i bydelen. I Kgs. Enghave Erhvervsnetværk var der 42 medlemmer (=virksomheder) i Det er en forening, der primært vil arbejde for bedre kollektiv trafik og bedre trafikknudepunkter i lokalområdet, men Erhvervsnetværket kan også bruges i andre sammenhænge, fx af projekt virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave. Projektet har en målsætning om, at mindst 20 virksomheder skal deltage i det årlige virksomhedsarrangement. Dette mål er ikke blevet nået, da kun 6 virksomheder deltog, mens 2 udeblev efter at have tilmeldt sig. Evaluator har siden talt med enkelte af deltagerne, som fandt arrangementet vellykket. En af deltagerne (leder af daginstitution) fandt ud af, at der jo også er private virksomheder i Kgs. Enghave. Vedkommende havde ikke tidligere tænkt så meget over, at de forskellige virksomheder kunne spille en rolle for lokalområdet. Partnerskabsaftaler beskæftigelsesaftaler Det var oprindelig hensigten, at der skulle indgås partnerskabsaftaler med en virksomhed pr. år om ordinære job, fleksjob, skånejob o.l. I projektet har man imidlertid ændret partnerskabsaftaler til beskæftigelsesaftaler. I projektets Statusredegørelse for perioden 1.9 til " angives det, at det ikke anses for muligt at skabe en direkte kobling mellem projektets deltagere og virksomhederne gennem partnerskabsaftaler. Årsagen er ifølge statusredegørelsen, at populationen i projektet er alt for lille til at matche virksomhedernes behov, ligesom der omvendt som regel ikke er adgang til et ledigt job, der matcher den enkelte deltagers jobsøgning". I stedet for egentlige partnerskabsaftaler med virksomhederne har man, ifølge projektets arbejdsgrundlag for 2003, valgt at benytte fem typer af virksomhedsaftaler: Virksomhedsbesøg, som led i Jobværkstedets undervisning Virksomhedsbesøg i Jobværkstedet med oplæg om rekrutteringspolitik og kvalifikationskrav Fiktiv jobsamtale i Jobværkstedet Korte praktikforløb, som afklaring for kursister med diffuse jobønsker Beskæftigelsesaftaler Der er tilsyneladende kommet gang i de fleste af disse virksomhedsaftaler. Således er der indgået beskæftigelsesaftaler med 3 lokale virksomheder: 11

12 B&W MAN Diesel A/S: Forventer 8-10 ansættelser i kantine- eller lagerjob Ellebjerg Skole: Forventer 1-2 ansættelser som skolebetjentmedhjælper Boligselskabet AKB: Forventer 5-6 ansættelser som ejendomsfunktionær Vi har interviewet virksomhedsledere, som har deltaget i undervisningen og fortalt om rekrutteringspolitik og kvalifikationskrav. Vi har også interviewet virksomhedsledere, som har haft kursister i praktik. Endelig er det hensigten, at alle kursushold skal på virksomhedsbesøg i lokalområdet. Erhvervsnetværket i Kgs. Enghave I Kgs. Enghave eksisterer der et Erhvervsnetværk med en række private og offentlige virksomheder. Netværket har til formål at varetage virksomhedernes interesser i forhold til lokalområdet, fx trafikforbedringer. Projekt virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave er medlem af netværket, og jobkonsulenten har deltaget i et af netværkets møder, hvor centerleder Jørgen Clausen fortalte om Det Grønne Jobhus og visioner for samarbejdet i lokalområdet. I arbejdsgrundlaget for projektet i 2003 nævnes det også, at man tilstræber at opstille en erhvervs- og beskæftigelsespolitik for lokalområdet, der skal fungere som afsæt for det lokale samarbejde mellem Det Grønne Jobhus og private og offentlige virksomheder i de kommende år. Der var ingen af de virksomhedsledere, som evaluator har interviewet, der kendte til den nævnte erhvervsog beskæftigelsespolitik. Opsummering Virksomhedsdelen i projektet har fundet en ny form. Det er ikke gået helt som forventet. Der er ikke indgået egentlige partnerskabsaftaler med områdets virksomheder, og der har ikke været så mange virksomheder til virksomhedsarrangementet i efteråret 2002 som forventet. Derimod har man fået lavet et virksomhedskatalog og en rapport med resultaterne af interview med 31 virksomhedsledere. Anden runde af virksomhedskataloget er ændret. I stedet for blot at ajourføre katalogets oplysninger vil der blive inddraget en række lokale virksomheder i undervisningsarbejdet. Projektet har erkendt, at det ikke er realistisk at indgå forpligtende partnerskabsaftaler med virksomhederne. I stedet har man så fundet andre måder at samarbejde med virksomhederne på, som især passer med projektets undervisningsside. Dog har man indgået beskæftigelsesaftaler med 3 virksomheder og praktikaftaler med andre virksomheder. Evaluator har interviewet 5 lokale virksomhedsledere. De er grundlæggende positive over for projektet og mener, at virksomhederne også må give deres bidrag til at forbedre forholdene i lokalområdet. 12

13 Virksomhedslederne synes det er vigtigt, at de arbejdsløse får et realistisk forhold til de krav, som virksomhederne og arbejdsmarkedet stiller til nye medarbejdere. De vil gerne hjælpe projektet med oplysninger og besøg. Som nævnt er der lavet nogle få beskæftigelsesaftaler med konkrete virksomheder. Virksomhedslederne har i interviewene givet udtryk for, at de grundlæggende er positive over for at beskæftige projektets kursister, hvis de har de rette kvalifikationer. Men det er desværre langt fra altid tilfældet. En af virksomhedslederne havde konkrete erfaringer, og han mente, at kursisterne var for dårlige i forhold til de medarbejderem de søgte på kontorassistentniveau. En anden virksomhedsleder gav udtryk for, at de havde fået for dårlige medarbejdere fra projektet eller Det Grønne Jobhus. Hun havde fortalt jobkonsulenten, at det var vigtigt at være præcise omkring de kvalifikationer, der krævedes af de nye medarbejdere, ellers ville der opstå for mange problemer med både kolleger, ledere og børnene i børneinstitutionen. Det er vigtigt at nævne, at projektets lokalforankring på en række væsentlige punkter er blevet ændret efter nedlæggelsen af bydelsforsøget og strukturændringerne i Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats. Der er ikke længere en lokal sammenhæng mellem arbejdspladser og medarbejdere. Projekt virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave modtager i dag kursister fra hele København. 13

14 4 Jobværkstedet Jobværkstedet er en meget central del af projekt virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave. Det er her kursisterne stifter bekendtskab med projektet gennem undervisning og jobsøgningsvejledning. Der er 2 medarbejdere, som underviser på Jobværkstedet. Desuden medvirker jobkonsulenten i et vist omfang også i Jobværkstedet. Modellen for Jobværkstedet har været, at man kører med et 6 ugers kursus, hvor de 2 første uger bruges på et afklaringsforløb, mens de resterende uger benyttes til jobsøgning. Der er foretaget visse ændringer og justeringer af undervisningen på jobsøgningsværkstedet. Man har rykket jobsøgningen, så den nu kommer tidligere i kurset. Tidligere havde man også et element med Krop og sjæl, hvor kursisterne skulle arbejde fysisk med sig selv, så de kunne opnå ro og styrke til bl.a. jobsamtaler. Dette element er nu udeladt, fordi der ikke var så stor interesse for det blandt kursisterne. Både indhold og forløb i Jobværkstedet er altså blevet ændret undervejs. Primært fordi deltagerne nu er nogle andre end i begyndelsen. Desuden har man løbende gjort nogle erfaringer, som har givet anledning til ændringer. I det meste af projektperioden har man kørt med parallelhold, men efter sommerperioden 2003 vil man gå over til at starte holdene successivt. Medarbejderne har også arbejdet med kurserne på et teoretisk grundlag. I projektets foreløbige levetid har medarbejderne udarbejdet flere teoretiske arbejdspapirer som grundlag for undervisning og jobsøgning. Senest er grundlaget formuleret i projektets arbejdsgrundlag, som er udarbejdet i foråret Her har man formuleret Jobværkstedets værdi- og arbejdsgrundlag samt den læringsteori, man bygger på Argyris. Vi skal ikke komme nærmere ind på dette her, men henviser til bilag. I tilknytning til Jobværkstedet er der en central problemstilling omkring visitation af kursister. Dette vil blive behandlet nedenfor sammen med succeskriterierne for Jobværkstedet. Visitation Visitation af kursister spiller en vigtig rolle for projektet, og det har nok været et af de største problemer for projektet indtil nu. Det blev også behandlet i evalueringens første delrapport. Oprindelig (jf. projektansøgningen) var det meningen, at visitation af kursister skulle foregå i lokalområdet således, at det primært var ledige fra Kgs. Engha- 14

15 veområdet, der skulle deltage i projektet. I 2002 ændrede Københavns Kommune imidlertid hele organiseringen af aktiveringsindsatsen således, at al visitering nu foregår centralt via KJC (Københavns JobCenter), som dækker både Københavns og Frederiksberg Kommuner. Det har betydet, at projektet ikke har haft tilstrækkelig kontrol med visiteringen af kursisterne. Resultatet har været, at der møder en række personer op på projektet, som enten ikke er (tilstrækkeligt) interesseret eller slet ikke møder op. Ifølge projektets medarbejdere er det op mod halvdelen af de visiterede, som ikke møder frem. Projektets medarbejdere har flere gange påpeget den utilfredsstillende visitation over for KJC. Det samme har andre lignende projekter. Men der er endnu ikke sket nogen bedring i visitationen. Projektet definerer selv sin målgruppe som jobparate i Københavns og Frederiksberg Kommuner uanset om de er på kontanthjælp eller sygedagpenge i alderen år (angivet i projektets arbejdsgrundlag, 2003). Desuden har projektet udarbejdet en oplysningspjece, hvor man både beskriver projektets indhold og målgruppen se bilag. Ifølge oplysningspjecen, som er udleveret både til KJC og mange potentielle kursister, er der ingen tvivl om, at man søger jobparate personer, som selv skal yde en indsats. Projektet har også holdt møder med medarbejdere fra KJC, hvor de har præsenteret projektet og dets målgruppe senest et gå-hjemmøde i februar Ifølge projektets medarbejdere er et af problemerne, at der bliver visiteret mange unge, som blot er interesseret i at få anvist et arbejde, men de er ikke særligt motiverede for selv at skrive jobansøgninger. Desuden er de heller ikke tilstrækkeligt reflekterende over sig selv og deres situation. I begyndelsen af projektet holdt man gruppemøder med de visiterede, hvor man fortalte dem om projektet og indholdet af kurset. Men det var, efter medarbejdernes mening, ikke tilfredsstillende, fordi deltagerne sad og gemte sig. Gruppemødet blev vurderet til at være alt for uforpligtende. Projektet har nu indført en individuel for-visitation, som en medarbejder på projektet tager sig af. Visitationsmedarbejderen sender de ledige videre til samtaler med medarbejderne. Desuden undersøger medarbejderen, hvad der er sket med de visiterede, som ikke dukker op. Det er ifølge projektets medarbejdere blevet lidt bedre, men det er stadig ikke tilfredsstillende. Der er stadig for mange umotiverede kursister, som har dårlig mødedisciplin. Evaluator har talt med en medarbejder i KJC, som har haft med visiteringen af ledige at gøre. KJC-medarbejderen genkender i vidt omfang projektets proble- 15

16 mer, men har svært ved at se, hvordan man kan gøre det anderledes. Hendes vurdering er, at projektet har gjort en rimelig indsats for at fortælle KJC-medarbejderne om målgruppen for projektet i Kgs. Enghave. Desuden har de lavet en udmærket skriftlig pjece, som bliver udleveret i KJC og andre steder. KJCmedarbejderen husker også, at projektet i Kgs. Enghave ønskede at få de ledige til at sige et aktivt ja til at ville deltage i projektet. Men selv om projektet i Kgs. Enghave tilsyneladende har gjort et godt forsøg på at fortælle om projektet og dets målgruppe, så ligger projektet i en slags konkurrence med 10 andre lignende projekter, som de ledige på KJC kan blive visiteret til. Desuden er det nok vigtigt at blive ved med at gentage informationerne om projektet, fordi der, efter projektmedarbejdernes udsagn, er meget stor udskiftning af visitationsmedarbejdere i KJC. Man kan altså konstatere, at der er ændret på nogle vigtige forudsætninger for projektet i forbindelse med etableringen af KJC og den centrale visitation. Derved har projektet mistet nogle muligheder for at styre visitationen i forhold til deres målgruppe. Selv om projektet har forsøgt at informere og påvirke KJCmedarbejderne, er det langt fra lykkedes. For at øge motivationen blandt de visiterede kursister, har projektet indført en for-visitation på individuelt niveau. Blandt de kursister, vi har interviewet til evalueringen, har de fleste været i en situation, hvor de var meget usikre på, hvad de gerne ville. De trængte til afklaring og forventede også at få det. En enkelt ville helt målrettet gerne blive bedre til at søge job, mens en anden følte det nærmest som tvang at skulle starte på Jobværkstedet. Vi har ikke interviewet ledige, som har undladt at komme på projektet/kurset, derfor ved vi ikke meget om, hvordan den gruppe af de ledige er blevet visiteret. Vi har mest talt med dem, der er startet på projektet. Deltagernes oplevelser Jobværkstedets vigtigste opgave er selvfølgelig, at deltagerne søger og finder sig et job, mens de er på Jobværkstedet. Det sker også i mange tilfælde, hvilket vi skal behandle nærmere i næste afsnit. I dette afsnit vil vi derimod se nærmere på, hvad deltagerne ellers opnår gennem deltagelse i Jobværkstedet. I arbejdsgrundlaget fra 2003 fremgår det bl.a., at projektet sigter mod at udvikle andre kompetencer end de rent faglige. Selvindsigt, hvad angår personlige, sociale og faglige ressourcer og motiver Kreativitet og fantasi, som gør, at de kan få øje på nogle behov hos en arbejdsgiver, som arbejdsgiveren måske ikke selv har set Mobilisere den handlekraft, der skal til for at gå til en arbejdsgiver og gøre opmærksom på sit tilbud på et måske ukendt behov i virksomheden 16

17 Spørgsmålet er, om deltagerne har opnået nogle af disse kompetencer eller fået andre former for udbytte af at have deltaget i Jobværkstedet. Det kan vi illustrere gennem nogle interview, som vi har gennemført med 5 deltagere både nuværende og tidligere kursister. Det er dog vigtigt at slå fast, at der slet ikke er tale om nogen repræsentativ undersøgelse blandt deltagerne. Vi har blot gengivet nogle af deltagernes oplevelser både positive og negative. Navnene er opdigtede. Johan 29 år og er stadig på kurset Han har arbejdet mange steder, fx kiosk, restaurant, plejehjem o.l. Han vil gerne arbejde med socialt arbejde evt. som socialrådgiver. Han leder efter et job, så han kan tage den uddannelse, han gerne vil have. I KJC fortæller de ham om Det Grønne Jobhus, hvor han kan få hjælp med at lave en personlig fremtidig plan for, hvad han skal i fremtiden. Han håber på, at han kan blive mere klar over, hvad det er han vil, og hvordan han kan bruge sine ressourcer. Han synes ikke, han har fået sine ønsker helt opfyldt. Han savner noget mere individuel vejledning. Det hele foregår i grupper. Han mener dog, at han nu har fundet ud af, hvad han gerne vil. Men han mangler noget mere gå på mod. Noget personlig opbakning et personligt drive. Det er dog ved at blive lidt bedre efterhånden, som de er gået i gang med at søge arbejde. Han forventer, at han kommer til at føle sig mere sikker på, hvordan han skal lave en ansøgning, og hvordan han skal analysere en jobannonce. Han har allerede én jobsamtale på hånden. Før projektet var han (efter egen mening) lidt doven, så projektet har fået ham i gang med at søge noget af det, han ikke gjorde før. Han har mest lært noget om sig selv, og hvad han selv står for. Han har også lært at fremhæve det i en ansøgning. Han har fået tilbudt, at han kan komme igen i projektet, hvis han ikke får job. Han ville gerne have haft flere muligheder, fx jobtræningspladser, praktik eller lignende. Han mener, det er positivt, at man arbejder meget med værdier. Det er også godt, at de arbejder i grupper, hvor de kan mødes med mennesker, der er i samme situation. Han synes, at han får arbejdet med sig selv i en gruppesammenhæng, og man lærer at åbne op og snakke med andre mennesker. Han savner dog, at der også er et lidt mere individuelt forløb. Han er generelt rigtig glad for kurset. Han synes det er vigtigt, at der findes noget, som det her. Han mener, det er negativt, at det bliver lidt for slapt, når de skal i gang med at søge job. Han savner noget mere konkret vejledning til selve jobansøgningen. Han kunne godt bruge, at der var noget mere konkret personlig vejledning i, hvordan han kan fremhæve sine egne gode sider ved en ansøgning i stedet for en generel idé om, at man skal fremhæve sine gode sider. Hvordan svarer man helt konkret på et jobopslag ved at fortælle om sine egne ressourcer? 17

18 Jonna 58 år, deltog i kurset i maj 2002 I 2001 mistede hun sit tidligere job pga. for mange sygedage. Efter at have gået ledig i lidt over et år, kom hun i Det Grønne Jobhus. Det skete via socialcentret i Sydhavnen. Hun havde været i arbejdsprøvning forinden på et plejehjem. Hun fik jobhuset som et forslag og syntes, det var et rigtigt godt tilbud. Regnede med at det handlede om at komme i gang og få nogle input, komme op til tiden, dagligdags ting. Målet med jobhuset, var at hun skulle have et job eller komme ind på en relevant uddannelse eller blive omstillet til en anden branche. Hun er uddannet kropsmassør (med papir), billedkunstner og musiker (uden papir). Hun har også været sekretær, korrespondent. Efter at være gået fallit som selvstændig massør, tog hun noget rengøring på plejehjem, hvor hun kom til skade. Hun har ikke lavet noget siden da. Igennem jobhuset ville hun gerne blive en smule mere målrettet og få tips til nogle job o.l. Hun synes, det var et godt kursus. Der var meget dynamiske lærere, meget hjælpsomme, som var der, når man havde brug for dem. Det var folk med hjertet på rette sted. De var meget engagerede. Hun fik ideer til at søge job inden for nye felter. Hun lærte at passe på, at det man skriver er holdbart og passer til det, man kan klare. Det skal være realistisk. Hun fik blod på tanden. Hun blev mere kritisk og lærte at se, hvad hun kunne bruge til noget, og hvad hun ikke kunne bruge. Hun lærte at være søgende. Før hun kom i jobhuset, vidste hun ikke, hvordan hun skulle tackle fremtiden. Hun var nedtrykt over fremtiden. Det var vigtigt for hende, at hun havde et sted, hvor hun skulle møde. Der var meget opbakning. Hun blev ikke nurset, bare fordi hun havde dårligt ben. Hun følte, hun blev taget alvorligt. Hun lærte at skrive på en pc, lave en ansøgning og CV og være meget konkret i sine ansøgninger. Hun fik dog ikke noget job, men det tror hun er, fordi hun er for gammel. Hun er ledig nu. Hun kunne godt have brug for dem til opbakning. Et sted hvor man kan se hinanden i øjnene en time eller to. Et spark bagi og noget vejledning til, hvad hun nu skal gøre, når det ikke er lykkedes endnu. Det ville være rigtigt fedt at kunne komme der for at benytte sig af deres pc ere et pc-værksted. Gerne hvor der indimellem er en hjælpeperson. Det negative var, at det var lidt stresset indimellem. Der var mange om biddet. Hun var langsom til det med computer. Der var for mange personer, der skulle have råd på en gang. Hun spildte nok noget tid på at sidde og rode med computeren. Hun skulle indimellem råbe meget højt for at få hjælp til den. Det positive var, at de var parat til at gå gennem ild og vand for at finde løsninger til én. Faciliteterne var i orden. Man kunne holde ud at sidde og glo ind i en skærm en hel dag. Det er det bedste, der er sket for mig i mange år. Hun har siden taget pc-kørekort. 18

19 Morten ukendt alder har afsluttet Jobværkstedet Han var arbejdsløs revisor. Han blev sendt ud af kommunens sagsbehandler. Han opfattede det som et krav. Jobværkstedet var et alternativ til jobtræning. Men han syntes ikke, jobtræning var særligt tiltrækkende. Han var noget negativt indstillet over for kurset og havde ikke valgt det, hvis han helt kunne være fri. Før han startede, havde han fået en præsentation af kurset. Han snakkede alene med en medarbejder fra projektet. Han fik bl.a. at vide, at det handlede om at lære noget om sig selv. Men efter, han har været på kurset, synes han, det var godt, og han var glad for at have været på det. Gennem projektet blev det lidt mere præciseret, hvad han havde brug for, og hvad han kunne osv. Han blev meget positivt indstillet overfor det at lære sig selv at kende. Han synes, han fik en masse ud af kurset. Han fik bl.a. ændret den måde, han søgte job på. Han fik ting at vide, som han ikke selv havde overvejet til en jobsamtale. Han fik at vide, hvilke knapper man skal trykke på, og hvad der virker godt til en jobsamtale. Det negative var Krop og sjæl, som han ikke fik noget ud af. Han var irriteret over, at man i starten fik at vide, at man kun skulle søge de job, man var interesseret i. Men da det kom til stykket, og de skulle til at søge job, så var det noget andet. Så var der et krav om, at man skulle søge et vist antal stillinger hver dag. Så handlede det pludselig om, at der skulle vises nogle resultater. Det positive var, at han lærte sig selv bedre at kende. Han fik job i revisionsbranchen, mens han var på kurset, på baggrund af en ansøgning på en opslået stilling. Han havde ændret sin måde at gå til samtale på, og det kunne godt være med til, at han fik jobbet. Har ikke været i kontakt med Jobværkstedet siden og har heller ikke haft brug for det. 19

20 Mikkel 28 år, stadig på projektet Han blev opsagt fra et job på et lager, hvor han følte sig dårligt behandlet. På AF fik han at vide, at Jobværkstedet var en mulighed. Han tænkte, at han jo altid kunne prøve det. På introen fik de at vide, at det var et tilbud, og at der ikke var noget tvang. De fik at vide, at de kunne gå, hvis de ikke var interesserede. Han regner med, at projektet kan hjælpe ham med at komme videre, og at han får mulighed for at bruge pc ere og telefoner. Han forventer også at få hjælp til at finde ud, hvad han gerne vil, ligesom han har en klar forventning om at have et arbejde, når han er færdig på kurset. Han føler ikke, at han har fået den hjælp hos kommunen, som han har brug for. Har arbejdet på plejehjem og som pædagogmedhjælp. Han har fået kørekort af kommunen, men har også fundet ud af, at det ikke er ensbetydende med et arbejde. Han vil gerne køre varevogn. Hans store problem er at tage sig sammen til at skrive de ansøgninger, der skal til. Han vil gerne gøre det selv. Han får hjælp, men vil helst selv. De har lært, hvordan man gør, men han har svært ved at skrive ansøgningen. Han har svært ved at huske, hvad han har lavet før, og hvordan det kan bruges i en ansøgning. Han har svært ved at skrive den, og han synes, det lyder forkert, når han skriver det. Han synes, han får god hjælp til sine ansøgninger, selv om han synes, det er svært. Han har været med i mange projekter. Det her er et af de gode. Der er ingen, der siger, at de SKAL gøre det og det. De får tingene præsenteret på en ordentlig måde. De bliver behandlet som voksne. De bliver tilbudt nogle muligheder, og så er det op til dem selv at gøre brug af de muligheder. På mange andre projekter er de blevet behandlet som børn. Det ses tydeligt på hans mødefrekvens, om han kan lide at være et sted. Her kan han godt lide at være og har meget lidt fravær. Han kan sagtens bruge det, han har lært i projektet. Han oplever det dog som spild af tid, hvis han ikke får et job, mens han er her. Han tror alligevel, det er en meget god erfaring, også når han er færdig. Han synes, han er blevet bedre til at skrive ansøgninger. Han er også blevet mere bevidst om, hvad han har lavet før, og hvad han kan bruge det til i en jobsøgningssituation. Han synes, han har fået noget erfaring gennem projektet. Har indset nogle ting om sig selv. Har oplevet, at han bliver set på som et menneske og ikke bare som et socialt tilfælde. Han har dog svært ved at svare på, hvad han kan bruge det til bagefter. Det er positivt, at gruppen er god. Alle er indforstået med, at der skal ske noget. De har et fællesskab, hvor de alle føler, at de er i samme båd. Man er åben, kan fortælle hinanden ting og støtter hinanden. Lærerne er gode, og de hænger ikke over os. Han har ikke noget negativt at sige om projektet. 20