Hindringer for byggebranchens udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hindringer for byggebranchens udvikling"

Transkript

1 Hindringer for byggebranchens udvikling spørgeskemaundersøgelse af byggebranchen Birgitte Festersen, Henrik Jensen og Joe Jensen Aalborg Universitet 4. semester Byggeledelse

2

3 Forord Denne rapport er et delprodukt af et afgangsprojekt på ingeniøruddannelsen i Byggeledelse under Institut for Produktion på Aalborg Universitet. Projektet tager udgangspunkt i 8 hypoteser omkring byggebranchen, hvor projektgruppen gennem en spørgeskemaundersøgelse forsøger at be- eller afkræfte disse. Formålet med dette er, at vurdere hvad der ligger til grund for byggebranchens manglende produktivitetsudvikling. Tak til alle de 69 virksomheder og studerende ved Aalborg Universitet der valgte at deltage i undersøgelsen og gøre denne analyse mulig. Kildehenvisninger er anført efter en tilpasset udgave af Chicago-metoden, hvor passive henvisninger angives med "(forfatter, årstal, sidetal)"og aktive henvisninger på formen "Forfatter (Årstal, sidetal)". Hvor der ikke fremgår andet er figurer og tabeller udarbejdet af projektgruppen. i

4

5 Indholdsfortegnelse Forord i 1 Indledning Rapportens opbygning Beskrivelse af byggebranchen Historik og arbejdsproduktivitet i byggebranchen Intierende problem Spørgeskemaundersøgelse Hypoteser Valg af metode til dataindsamling samt udvælgelse af respondenter Valg af spørgeskema Udvælgelse af respondenter Analyse af hypoteser Hypotese 1: Byggebranchen er konservativ og traditionsbunden Hypotese 2: Byggebranchen er innovativ Hypotese 3: Byggebranchen er omstillingsparat og formår at udnytte konjunktursvingninger positivt Hypotese 4: Byggebranchens virksomheder mangler kernekompetencer Hypotese 5: Byggebranchen mangler kompetencer indenfor IKT Hypotese 6: Bygherren har urealistiske krav til byggeriet og byggeprocessen Hypotese 7: Brugen af alternative samarbejdsformer er begrænset i byggebranchen Hypotese 8: Byggebranchen er præget af mistillid Opsummering af analyse iii

6 iv Indholdsfortegnelse 4 Perspektivering af undersøgelse 41 Litteraturliste 43

7 Kapitel 1 Indledning Indledningen har til formål at give læserne et indblik i denne delrapports omfang, samt hvordan delrapporten indgår i afgangsprojektet. I den forbindelse er opbygningen af afgangsprojektet kort beskrevet. 1.1 Rapportens opbygning Denne rapport er en delrapport af et afgangsprojekt på kandidatuddannelsen i Byggeledelse ved Aalborg Universitet. Rapporten indeholder et uddrag af afgangsprojektets indledende beskrivelser og analyser. Afgangsprojektets opbygning er illustreret på figur 1.1, hvor kassen markeret med rødt illustrerer indholdet af denne rapport. Forundersøgelse Indledende beskrivelser Spørgeskemaundersøgelse De indledende beskrivelser diskuterer byggebranchens historie og produktivitetsudvikling. Spørgeskemaundersøgelsen be- eller afkræfter en række opstillede hypoteser, som projektgruppen vurderer ligger til grund for byggebranchens manglende produktivitetsudvikling. Problemformulering Analyser Løsning Implementering Figur 1.1 Illustration af afgangsprojektets opbygning. Kassen markeret med rødt illustrerer indholdet af denne rapport. Projektgruppen har med udgangspunkt i de indledende beskrivelser af byggebranchen opstillet 8 hypoteser, som projektgruppen vurderer ligger til grund for byggebranchens manglende produktivitetsudvikling. Gennem en spørgeskemaundersøgelse af byggebranchens parter forsøger projektgruppen at be- eller afkræfte disse hypoteser. 1

8 Kapitel 1. Indledning En diskussion af spørgeskemaundersøgelsens observationer danner grundlag afgangsprojektets problemformulering. Hvor forundersøgelsen var baseret på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, vil problembehandlingen i afgangsprojektet primært være baseret på en kvalitativ undersøgelse med henblik på en løsning. Afslutningsvis vil afgangsprojektet behandle implementeringen af denne løsning. Denne delrapport har til formål at videregive spørgeskemaundersøgelsens resultater til de deltagende respondenter, og herigennem udtrykke projektgruppens taknemlighed overfor de deltagende virksomheder og studerende. 2

9 Beskrivelse af byggebranchen Kapitel 2 Gennem påstande om byggebranchen, samt en kort beskrivelse af den historiske udvikling siden 2. verdenskrig og frem til idag, vil byggebranchens kort blive beskrevet. Finanskrisens indvirkning på byggebranchen diskuteres ligeledes kort, for at underbygge påstandene om branchen. 2.1 Historik og arbejdsproduktivitet i byggebranchen Det er i Danmark meget udbredt at omtale byggebranchen som en konservativ og traditionsbundet branche, der ikke udvikler sig sammenlignet med andre erhverv. Nedenfor er en række udsagn om byggebranchen, der underbygger denne holdning:... udpræget hjemmemarkedserhverv, der ikke udvikler sig i samme takt som andre erhverv. (By- og Boligministeriet og Erhvervsministeriet 2000) Byggesektoren er karakteriseret som statisk og ufleksibel.... Meget traditionsbundet. (Boligkontoret a.m.b.a 2003)... produktivitetsudviklingen har i en længere årrække ikke just været prangende. Hertil kommer uhensigtsmæssige processer og en organisation, som ikke altid tyder på, at alle arbejder i samme retning. (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006) Byggeerhvervet er i sin natur meget traditionsbundet... (Akademiet for de tekniske videnskaber 2009) Et meget anvendt begreb blandt virksomheder der ønsker at øge konkurrenceevnen er innovation. Dette har gennem de seneste år været nøgleordet for at sikre eksistensberettigelse for mange erhverv. Innovation defineres som følgende og er illustreret på figur 2.1. Innovation ses ofte defineret som opfindelser og idéer, der er omsat til produkter eller tjenester, der er bragt til markedet. Innovation er altså processen fra ide til faktura. Innovation indebærer således tre elementer: En ny idé, at denne omsættes til et nyt eller forbedret produkt og endelig, at dette markedsføres. (Wikipedia 2009). 3

10 Kapitel 2. Beskrivelse af byggebranchen Innovation Figur 2.1 Illustration af hvad der menes med innovation. (Anlægsteknikforeningen 2005) Der kan dog argumenteres for, at der i tiden op til finanskrisen ikke var den store konkurrence mellem byggebranchens virksomheder, grundet den store efterspørgsel på byggeri. Dette ændrer dog ikke på nødvendigheden af at differentiere sig fra konkurrenterne, da det finansielle marked altid vil være præget af både høj og lavkonjunkturer over en vis årrække. Byggebranchen er en af de brancher som oplever de største udsving, hvorfor en differentiering fra konkurrenterne blot er endnu vigtigere. Historie Efter 2. verdenskrig var der en voldsom boligmangel og en hastig ekspanderende industrialisering. Dette medførte en ny samfundspolitik, hvor staten var villig til at give billige statslån til byggeri. Foruden dette blev der foretaget flere initiativer på både statsligt og privat niveau, for herved at tilstræbe en mere rationel fremgangmåde ved byggeboomet i 1960 erne. Dette medførte princippet montagebyggeri, for herved hurtigere at kunne opstille råhuse, da dette var en af byggeriets store flaskehalse. I 1970 erne oplevede verdenen en energikrise, og de eksisterende løsninger var herefter ikke længere tilstrækkelig. Der var behov for nye initiativer til at mindske nye huses energitab og for at mindske antallet af byggefejl. Alt dette skulle foruden gøres til en lavere pris end hidtil, eftersom højkonjunkturen var vendt til lavkonjunktur. For at overholde ovenstående krav, blev der indhentet inspiration fra industrien. Dette medførte flere virksomheder der producerede typehuse, og om end ikke på samlebånd, så med visse af masseproduktions fordele, og nye tæt-lav -bebyggelsesområder opstod. I 1980 erne var der et pludseligt opsving med høj inflation, øgede lønstigninger og store lån. Staten brød derfor ind med initiativer såsom Bygge- og anlægsstop samt Kartoffelkuren i 1986 for at få styr på betalingsbalancen. Dette medførte en reducering i byggeaktiviteten og medførte at flere entreprenørvirksomheder gik konkurs. I 1990 erne led de store entreprenører og rådgivere nu også på grund af kartoffelkuren, hvilket afspejles i en arbejdsløshedsprocent på 13,8 pct. i januar 1994 jf. Wikipedia (2010). Der var derfor igen tid til forandringer i byggeriet, og hvor der tidligere havde været mange offentlige støttede byggerier og større bebyggelsesplaner som var styrende, blev det mere på brancheniveau, at tiltagene nu fandt sted. Efter regeringsskriftet i november 2001 med tilhørende skattelettelser og afdragsfrie lån, fik befolkningen på daværende tidspunkt flere penge mellem hænderne, hvilket medførte et opsving i de efterfølgende år. Perioden med højkonjunktur blev i 2008 afløst af den igangværende finanskrise. 4

11 Afsnit 2.1. Historik og arbejdsproduktivitet i byggebranchen Finanskrise har medført 980 konkurser i byggebranchen i 2009, hvilket svarer til ca. 20 pct. af Danmarks samlede konkurser (Danmarks Statistik 2010a). Denne andel må betragtes som stor, eftersom bygge- og anlægserhvervsvirksomheder kun udgør ca. 11 pct. af Danmarks samlede virksomheder. Innovation i byggebranchen Innovative virksomheder er i stand til at tilpasse og udvikle sig i forhold til den samfundsmæssige situation, hvilket har været et problem for mange af byggebranchens virksomheder. Højkonjunktur Manglende konkurrence Lavkonjunktur Manglende følelse af nødvendigheden for innovation Manglende innovation og omstillingsparathed Stor konkurrence Nedprioritering af innovationsprojekter Lavere konkurrenceevne Mange konkurser i finanskrisen Figur 2.2 Illustration af hvad manglende innovation kan have medført i forbindelse med finanskrisen. Den nuværende situation i byggebranchen er groft skitseret på figuren til venstre i figur 2.2. Den tidligere højkonjunktur har medført, at branchens virksomheder har været fuld beskæftiget de seneste år. Dette har medført et manglende behov for innovation, hvilket i forbindelse med krisen har resulteret i en lang række konkurser, da virksomhederne ikke er innovative og omstillingsparate. Modellen kan også betragtes fra en anden vinkel jf. figuren til højre på figur 2.2, hvor perioder med lavkonjunktur medfører stor konkurrence og derved en nedprioritering af innovationsprojekter, da disse ofte er mere risikobetonet. Dette sætter branchen i en position, hvor den aldrig innoverer sig. Under højkonjunktur er det ikke nødvendigt og under lavkonjunktur er der ikke ressourcer og risikovilje til det. Denne manglende innovation i perioder med både høj- og lavkonjunktur, illustreret med fed på figur 2.2, afspejles også i byggevirksomheders manglende kernekompetencer. En kernekompetence er en kompetence der adskiller en virksomhed markant fra øvrige virksomheder og derved skaber en stor konkurrencemæssig fordel. Størstedelen af byggebranchens virksomheder besidder de samme komptencer, hvilket resulterer i konkurrence udelukkende baseret på laveste pris. 5

12 Årlig vækstrate med indeks 100 i år 2000 Kapitel 2. Beskrivelse af byggebranchen Produktivitet Af det ovenstående beskrives innovationsbegrebet samt en kort beskrivelse af byggebranchens historie fra 2. Verdenskrig og frem til i dag. Branchen har i tidens løb været nødt til at ændre på arbejdsgange og koncepter for at tilpasse sig samfundets løbende udvikling. Det har dog kun været i ekstreme situationer, hvor en manglende tilpasning har medført konkurser. Men sammenlignes byggebranchen med andre erhverv har byggebranchen siden 1960érne ikke udviklet sig bemærkelsesværdigt med henblik på produktivitet jf. Anlægsteknikforeningen (2005). Betragtes arbejdsproduktiviteten i de seneste år er byggebranchen placeret i bunden sammen med offentlige og personlige tjenester samt landbruget, hvilket er illustreret på figur 2.3. Men hvorfor denne manglende udvikling i arbejdsproduktivitet? Arbejdsproduktivitet fordelt på branche Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi-og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Årstal Figur 2.3 Illustration af arbejdsproduktiviteten fordelt på brancher fra Indeks 100 i år (Danmarks Statistik 2010b) En del af forklaringen på denne manglende udvikling findes i branchens særlige karakter. Der produceres i branchen byggerier med en levetid på 50 til 100 år og i nogle tilfælde endnu længere, og disse byggerier skiftes normalvis ikke ud, bare fordi moden skifter. Industriens fordele ved at producere meget af det samme, på samme sted, er ikke muligt i byggebranchen, eftersom byggerier er tilpasset de enkelte brugeres ønsker samt disses skiftende geografiske placeringer. 6

13 Afsnit 2.2. Intierende problem Dette har dog ikke afholdt branchen for at stræbe efter forbedringer, og af den nedenstående liste fremgår nogle af de mange udviklingsrapporter og casestudier, der er udarbejdet de seneste år. Disse rapporter er hovedsagligt udarbejdet af offentlige instanser. Projekt Hus 1999 Byggeriets fremtid - Fra tradition til innovation 2000 Staten som bygherre - Vækst og effektivisering 2003 BYGiNORD 2003 BygSol 2004 Vision Byggeri med mening 2006 PLUS-netværket 2006 Bedre og billigere byggeri 2007 Fremtidens byggeerhverv i et globaliseringsperspektiv 2009 Fælles for de ovenstående udviklingsrapporter og casestudier er, at de alle er udarbejdet for nogle år tilbage, og viser ikke med sikkerhed et billede af den nuværende situation. Foruden dette, er ingen af rapporterne baseret på en undersøgelse af et bredt udsnit af byggebranchen, hvorfor projektgruppen selvstændigt har indhentet oplysninger gennem en spørgeskemaundersøgelse jf. kapitel 3 på side Intierende problem Under antagelse af, at der ikke har været de store ændringer siden 90 erne, kan det argumenteres for, at der må være en række hindringer for denne udvikling. Hvilke hindringer der er tale om, kan endnu ikke klarlægges, men dette vil projektgruppen gennem spørgeskemaundersøgelsen forsøge at belyse. På baggrund af det ovenstående opstilles det initierende problem, som vil danne grundlag for den videre analyse: Hvad er de største hindringer for byggebranchens udvikling? 7

14

15 Spørgeskemaundersøgelse Kapitel 3 Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at analysere og finde årsager og konsekvenser for byggebranchens manglende produktivitetsudvikling. Analysen skal skabe en større forståelse for, hvor, og i hvilke sammenhænge, de største hindringer for udvikling findes. Med udgangspunkt i de indledende beskrivelser af byggebranchen opstilles en række hypoteser om byggebrachen. Disse hypoteser be- eller afkræftes gennem en spørgeskemaundersøgelse af byggebranchen parter. 3.1 Hypoteser På baggrund af beskrivelserne i kapitel 2 på side 3 kan det konkluderes, at byggebranchen i Danmark er præget af en meget konservativ og traditionsbundet kultur uden nogen nævneværdige fornyelser de seneste årtier. Dette har bevirket, at innovationen og udviklingen ikke har været på højde med andre brancher. Det er bemærkelsesværdigt, at byggebranchen ikke har formået at udnytte nedgangstiderne til at differentiere sig fra konkurrenterne således, at de efterfølgende står stærkere. Selv i de gode tider bliver der ikke i tilstrækkelig grad investeret i fremtiden, hvorfor byggebranchen vil få det sværere, efterhånden som udenlandske virksomheder i højere grad vil tage en stadig større del af det danske marked. Hvad er det som holder virksomhederne tilbage, og hvorfor er det kun byggebranchen, som halter bagefter? Hvorfor gør virksomhederne ikke brug af de mange gode erfaringer, der er fremkommet gennem udviklingsprojekter og forsøgsbyggerier både i Danmark og i udlandet? Hvad stopper denne videreudvikling, og hvor vil det være mest optimalt at sætte ind for at fremme innovation og udvikling i den danske byggebranche? Der er i det følgende opstillet et antal hypoteser, som projektgruppen antager ligger til grund for byggebranchens manglende udvikling og innovation. Disse hypoteser ønskes gennem en spørgeskemaundersøgelse be- eller afkræftet. Hypotese 1: Byggebranchen er konservativ og traditionsbunden. Hypotese 2: Byggebranchen er innovativ. Hypotese 3: Byggebranchen er omstillingsparat og formår at udnytte konjunktursvingninger positivt. Hypotese 4: Byggebranchens virksomheder mangler kernekompetencer. 9

16 Kapitel 3. Spørgeskemaundersøgelse Hypotese 5: Byggebranchen mangler kompetencer indenfor IKT 1. Hypotese 6: Bygherren har urealistiske krav til byggeriet og byggeprocessen. Hypotese 7: Brugen af alternative samarbejdsformer er begrænset i byggebranchen. Hypotese 8: Byggebranchen er præget af mistillid. Der ligger en række overvejelser til grund for valg og udformning af spørgeskemaet samt udvælgelse af respondenter. Dette vil i det følgende afsnit kort beskrives inden selve analysen af de forskellige hypoteser i afsnit 3.3 på modstående side. 3.2 Valg af metode til dataindsamling samt udvælgelse af respondenter I forbindelse med at be- eller afkræfte de opstillede hypoteser, er der foretaget en undersøgelse af, hvilke problematikker som branchen oplever indenfor hvert af disse områder. Projektgruppen har valgt at foretage en kvantitativ undersøgelse for at fastlægge, hvordan byggebranchens parter generelt forholder sig til de opstillede hypoteser. Spørgeskemaundersøgelsen giver forhåbentlig et billede af byggebranchens problemstillinger og årsager til den manglende udvikling i byggebranchen. I det efterfølgende beskrives, hvorledes metoderne til indsamling af data, og udvælgelse af respondenterne, er foretaget Valg af spørgeskema I forbindelse med dataindsamlingen er der flere forskellige indsamlingsmetoder, som kan benyttes både enkeltvis og i samspil med hinanden. Fællesbetingelserne for metoderne er, at de skal tegne et billede af, hvordan den danske byggebranche generelt ser sig selv og dens omgivelser og i sidste ende give en indikation på, hvilke problemstillinger der er i byggebranchen. Projektgruppen har til dataindsamlingen valgt at benytte til udbredelsen og internettet til de egentlige spørgsmål i form af et elektronisk spørgeskema. Dette er valgt, da denne metode kan indsamle de relevante data til den videre analyse, og samtidig gør metoden det muligt for projektgruppen, at inddrage en større del af den danske byggebranche i undersøgelsen. Fordelen ved brug af elektronisk spørgeskema er, at samme spørgeskema kan målrettes til flere faggrupper, hvor spørgeskemaet automatisk tilpasser sig iht. besvarelserne. Herudover kan projektgruppen styre, i hvilke rækkefølge spørgsmålene bliver præsenteret for respondenten. Alle svar samles automatisk i en database, hvor projektgruppen i analysefasen kan hente og krydssammensætte besvarelser. Af ulemper for denne metode kan nævnes, at det er påkrævet at respondenterne har en adresse samt et lille indblik i brugen af internettet. Foruden dette, opleves der ved denne type af undersøgelse ofte en stor frafaldsprocent. 1 Informations- og kommunikationsteknologi. En udvidelse af informationsteknologi (IT). 10

17 Afsnit 3.3. Analyse af hypoteser Udvælgelse af respondenter For at sikre et repræsentativt udsnit af byggebranchen, har projektgruppen udvalgt respondenter fra et bredt udsnit af byggeriets fag. Et spørgeskemas berettigelse til at afbillede virkeligheden afhænger af stikprøven, størrelsen af stikprøven og processen for, hvordan stikprøven er blevet udvalgt. Formålet med undersøgelsen er imidlertid ikke at lave deciderede statistikker på de indsamlede data, men i højere grad at danne et billede af, hvilke generelle holdninger og problematikker som findes inden for de forskellige fag i byggebranchen. Det betyder at den udvalgte stikprøve ikke behøver at være 100 pct. korrekt ift. byggebranchens egentlige opbygning. Projektgruppen har, af hensyn til det mere generelle billede, valgt at medtage byggevirksomheder fra hele landet, i forskellige størrelser og forskellige faggrupper således, at besvarelserne ikke begrænser sig til et enkelt fagspecifikt område. Kontaktinformationerne er hovedsageligt fundet via internettet, samarbejdspartnere fra praktikopholdet på 3. semester af kandidatuddannelsen samt et udvalg af nye og gamle studerende ved bygge- og anlægsuddannelserne på Aalborg Universitet. Konsekvensen af denne indsamlingsmetode er en større andel af unge, end hvad der reelt set er i byggebranchen. Dette skyldes til dels, at mange af de adspurgte nye og gamle studerende dimitterede for under 10 år siden, samt at det elektroniske spørgeskema lægger mere op til det yngre publikum. Projektgruppen vurderer dog, at denne fordeling ikke vil have en nævneværdig betydning på resultaterne. 3.3 Analyse af hypoteser I det følgende vil hypoteserne, som er opstillet i afsnit afsnit 3.1 på side 9, blive forsøgt be- eller afkræftes vha. resultaterne fra de udsendte spørgeskemaer. Det skal det dog sikres, at de indsamlede data i tilstrækkelig grad giver et billede af den generelle holdning i byggebranchen. Som beskrevet i afsnit afsnit på modstående side, har det ikke været intentionen at lave statistikker på de indsamlede data, men i stedet at give et billede af, hvilke problemstillinger, som hæmmer byggebranchen i at udvikle sig. For at vurdere kvaliteten af de indsamlede data fra spørgeskemaundersøgelsen, er der hovedsageligt set på variationen af de indberettede svar. Dette for at vurdere, hvorvidt undersøgelsen har medtaget et gennemsnit af byggebranchens parter, og derved giver et bredt billede af branchen. Sammenlagt vurderes det, at spørgeskemaet er udsendt til omkring 250 personer, som enten arbejder eller studerer inden for byggebranchen. Grunden til at tallet ikke kendes med sikkerhed skyldes, at der i mange tilfælde er sendt en ud til en afdelingsleder, som herefter forhåbentlig har videresendt en til sine kollegaer og medarbejdere. Af de 250 respondenter har 111 gennemført hele spørgeskemaet, mens 72 har besvaret dele af spørgeskemaet, mens den resterende del helt har undladt at svare. 11

18 Kapitel 3. Spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med analyserne er der valgt at medtage alle 111 respondenter, som har gennemført hele undersøgelsen; samt 40 respondenter, som har besvaret en del af spørgeskemaet. De resterende 32 respondenter har udelukkende besvaret de indledende personlige spørgsmål, og de er derfor ikke brugbare i analysen. Den samlede population er således på 151 respondenter, hvor mændene udgør 127 mens kvinderne udgør 24. Respondenter fordeler sig på 69 virksomheder, indenfor kategorierne: Bygherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, håndværkere, studerende og andre. Aldersfordelingen på respondenterne fremgår af figur 3.1, hvor der som ventet er en stor andel af unge i alderen år. Denne fordeling er en konsekvens af valget af indsamlingsmetode samt udvælgelsen af respondenterne. Det vurderes ikke at have en overordnet indflydelse på spørgeskemaets kvalitet, eftersom respondenterne i kategorien år kan have mere end 10 års erfaring i byggebranchen. En sammenligning mellem respondenternes alder og deres anciennitet i byggebranchen fremgår af figur 3.2 på næste side. Det skal gøres opmærksom på, at de studerende udgør ca. 17 pct. af den samlede undersøgelse, hvilket fordeler sig på kategorierne under 25 år og år år 18% år 4% Under 25 år 8% år 18% år 52% Figur 3.1 Aldersfordelingen på respondenter som har deltaget i undersøgelsen. (Prøvestørrelsen er 151) Som det kan ses af figur 3.2 på modstående side, er det som ventet den yngste gruppe af respondenter, som har den mindste anciennitet, men på trods heraf fremgår det stadig, at flere fra den yngste gruppe har fra 6 til 10 års anciennitet i byggebranchen. Da det ikke har været muligt for de studerende at indskrive deres anciennitet i byggebranchen, er de ikke medtaget. Generelt set fordeler respondenternes anciennitet sig jævnt. Det vurderes, at denne fordeling tilnærmelsesvis afspejler virkeligheden og kan give de fornødne resultater. Foruden alder og anciennitet er der undersøgt, hvorledes besvarelserne er fordelt på arbejdsbetegnelser, hvilket fremgår af figur 3.3 på næste side. Af figuren fremgår respondenternes anciennitet, for at se hvordan denne er fordelt over de enkelte arbejdsområder. Af figuren fremgår det ligeledes, at respondenternes anciennitet er jævnt fordelt på de enkelte fag, hvorfor der må forventes, at der inden for hvert arbejdsområde kan samles nogle kvalificerede svar. 12

19 Afsnit 3.3. Analyse af hypoteser 25% 20% 15% 10% Over 65 år år år år år Under 25 år 5% 0% Under 1 år 1 3 år 3 6 år 6 10 år år år Over 30 år Figur 3.2 Respondenternes alder sammenholdt med deres anciennitet i byggebranchen. (Prøvestørrelsen er 125) 35% 30% 25% 20% 15% 10% Over 30 år år år 6 10 år 3 6 år 1 3 år Under 1 år 5% 0% Bygherre Rådgivende ingeniør Arkitekt Entreprenør Håndværker Andet Figur 3.3 Respondenternes anciennitet i byggebranchen sammenholdt med deres arbejdsbetegnelse. (Prøvestørrelsen er 125) 13

20 Kapitel 3. Spørgeskemaundersøgelse Af figur 3.4 fremgår svarfordelingen fordelt på fag, hvor respondenter fra bygherrer og arkitekter er lavt. Dette medfører nødvendigvis ikke, at resultaterne ikke kan bruges, men usikkerheden er større her, end for de andre arbejdsområder. Inden spørgeskemaundersøgelsen blev afsluttet forsøgte projektgruppen at øge andelen af bygherrer, arkitekter og håndværkere, hvor dette dog kun er lykkedes i meget begrænset omfang. Det vurderes dog, at der ud fra besvarelserne kan udtrækkes tilstrækkelig data til en videre analyse. Det sidste element, der er vurderet med henblik på kvalitetssikringen, er virksomhedens størrelse, hvor undersøgelsen gerne skal vise en bred fordeling, hvor både små og store virksomheder indgår. På figur 3.4 er virksomhedstypen sat op imod antallet af ansatte for at fastslå, hvor små/store virksomhederne er inden for hvert af fagområderne. 35% 30% 25% 20% 15% 10% Ved ikke Over % 0% Bygherre Rådgivende ingeniør Arkitekt Entreprenør Håndværker Andet Figur 3.4 Virksomhedernes størrelse sammenholdt med arbejdsbetegnelsen. (Prøvestørrelsen er 125) Af figur 3.4 kan det bemærkes, at søjlen for bygherrens og arkitekternes vedkommende består af få forskellige virksomhedsstørrelser. Dette hænger til dels sammen med den lave besvarelse, men beror også på, at der hovedsagelig er blevet fokuseret på de professionelle bygherrer. På baggrund af ovenstående vurderes det, at undersøgelsen i tilstrækkelig grad giver et sigende billede af, hvilke problemstillinger der findes i byggebranchen, eftersom de indberettede svar i de fleste tilfælde er meget ens uanset respondenternes stilling og anciennitet. Undersøgelsen indeholder en større andel af unge respondenter, hvilket ikke vurderes at have nogen nævneværdig betydning for undersøgelsens resultater. Med hensyn til fagfordelingen mangler undersøgelsen flere tilbagemeldinger fra bygherrer og arkitekter. Dette bevirker, at disse to virksomhedstyper har en væsentlig højere usikkerhed end ved de resterende, hvorfor det kan være usikkert at basere branchens holdning ud fra disse resultater. Samlet set vurderes det dog, at besvarelserne kan anvendes til besvarelse af de opstillede hypoteser. 14

21 Afsnit 3.3. Analyse af hypoteser Hypotese 1: Byggebranchen er konservativ og traditionsbunden Som nogle af udsagnene i kapitel 2 på side 3 antyder, er byggebranchen konservativ og traditionsbunden, men hvornår betragtes en branche som dette? Til vurdering af om branchen er konservativ og traditionsbunden tages udgangspunkt i følgende påstande: Påstand 1.1: Arbejdsprocesserne i en byggesag er svære at ændre på. Påstand 1.2: Der foregår systematisk erfaringsopsamling i virksomheden. Påstand 1.3: Hvilke større tiltag er der foretaget hos din arbejdsplads de seneste år? Arbejdsprocesser Som tidligere nævnt har den danske byggebranche en lang række stolte traditioner, som de fleste af byggeriets parter arbejder efter. Dette kan i nogle tilfælde vise sig ikke at være optimalt for byggeprocessen, da nyere og mindre ressourcekrævende teknikker er udviklet. En af grundene til at byggebranchen ikke har formået at udvikle sig, kan skyldes, at arbejdsprocesserne i en byggesag er meget fastlåste, hvilket 74 pct. af de adspurgte er enige eller delvis enige i. En anden grund til den meget traditionsbundne kultur kan skyldes, at bygherren i mange tilfælde vægter slutproduktet til fordel for vejen dertil, hvortil 74 pct. enten er enig eller delvis enig i denne påstand. Herudfra kan det tolkes, at kunderne enten ikke kender til alternative samarbejdsformer eller bevidst fravælger at tage stilling til dette. Samlet set fremmer denne holdning i hvert fald ikke udviklingen, da de alternative samarbejdsformer ikke er efterspurgt af kunderne. I afsnit på side 30 behandles brugen af alternative samarbejdsformer. Erfaringsopsamling For at optimere processerne og komme ud af de vante rutiner kan byggebranchen i Danmark gøre brug af de erfaringer, som er gjort i udlandet. Til dette svarer 58 pct. af respondenterne, at de er enige eller delvis enige i, at erfaringerne fra udlandet bruges. Ses der derimod på erfaringsopsamling i virksomheden er der 66 pct., som er enige eller delvis enige i denne påstand. Et andet element som minder meget om erfaringsopsamling er vidensdeling, hvor 73 pct. mener, at der er stor vidensdeling i virksomheden. På baggrund af ovenstående besvarelser kan det konkluderes, at kun lidt over halvdelen af virksomheder på en eller anden måde forsøger at gøre brug af tidligere erfaringer. Denne holdning bevirker samtidig, at virksomhederne forbliver i de samme roller og udfører opgaverne, som de altid har gjort. Denne tendens skal ændres, således at både virksomheder og kunder kan få bedre og billigere byggerier, men hvordan ændres denne tendens? 15

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

http://studieweb.production.aau.dk

http://studieweb.production.aau.dk 4. semester - Byggeledelse Fibigerstræde 16 9220 Aalborg Ø Telefon: 9940 8957 http://studieweb.production.aau.dk Titel: Tillid som konkurrenceparameter Tema: Afgangsprojekt Projektperiode: 1. februar -

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab

Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab I USA og UK bruges betegnelsen zombieselskab om forgældede selskaber, der er ude af stand til at betale af på deres gæld, men som alligevel lever videre

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Dansk Erhverv Videnservice

Dansk Erhverv Videnservice dec-06 mar-07 jun-07 sep-07 dec-07 mar-08 jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 Indeks, dec-06=100 DANSK ERHVERVS VIDENSERVICEBAROMETER FEBRUAR 2011 Dansk Erhverv

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

SURVEY. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen.

SURVEY. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisosiderernes 1 af 7interesser

Læs mere

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne:

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne: For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17 Stikprøve: Udtrukket blandt 16+ årige i DK Panelet Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth Mastercase 2011 FLSmidth genopfinder sig selv Kunde: FLSmidth Forløbet [med Valcon] har været rigtig godt, en tæt dialog. Vi har arbejdet sammen nærmest som ét hold. Bo Steffensen, Chief Lean Officer FLSmidth

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? VALG 2015 FSR survey Juni 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Hovedkonklusioner fra temperaturmålingen

Hovedkonklusioner fra temperaturmålingen Set i lyset af den globale, finansielle uro og økonomiske krise har ErhvervslederForum taget initiativ til at tage temperaturen på virksomheder i Aalborg Samarbejdets kommuner. Aalborg Samarbejdets Sekretariat

Læs mere

Små og mellemstore virksomheder i venteposition

Små og mellemstore virksomheder i venteposition Små og mellemstore virksomheder i venteposition Dansk økonomi mangler tempo, og det rammer selvfølgelig også små og mellemstore virksomheder. I modsætning til de sidste to kvartaler, hvor der var fremgang

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Revision giver bonus på bundlinjen

Revision giver bonus på bundlinjen Revision giver bonus på bundlinjen Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR danske revisorer gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres syn på værdien af revision. Resultaterne

Læs mere

Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering

Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering september 2011 Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering Resume Vilkårene for at drive og udvikle virksomheder i Danmark bliver stadigt mere komplekse, og det giver ekstra udfordringer i

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

VTU. Media College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Grafisk tekniker Digital medie Mediegrafiker

VTU. Media College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Grafisk tekniker Digital medie Mediegrafiker VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 214 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 65,8 76,8 51, Administration og information Rekruttering af elever 6,8 67,6 Skoleperiodernes indhold Motivation 68,5 Elevens

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere