Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser"

Transkript

1 Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19, Odense C tlf.: Fax: Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser December 2002 Anne Lee Jan Sørensen version:

2 Forord Fyns Amts forebyggelsesstrategi for indeholder målsætninger om rygning, alkohol, kost og motion for børn i alderen op til 16 år. I den gennemførte befolkningsundersøgelse Evaluering af Fyns Amts Forebyggelsesstrategi: Baseline survey om sundhedstilstand og adfærd omkring tobak, alkohol, kost og motion har det ikke været muligt at indhente telefoniske svar fra aldersgruppen under 16 år og kun et ganske lille antal 16 årige har svaret på telefonsurveyens spørgsmål. Efter drøftelser herom med Fyns Amts Afdeling for Forebyggelse og Sundhed, blev det i efteråret 2001 aftalt, at CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, for egen regning skulle gennemføre en supplerende undersøgelse blandt elever i 7. og 9. klasser i udvalgte folkeskoler. Denne rapport indeholder analyser af de returnerede svar fra disse elever og deres lærere. Analyserne er gennemført således, at de supplerer resultaterne fra befolkningsundersøgelsen. I skoleundersøgelsen indgår dog kun en del af de spørgsmål, som er stillet til den voksne befolkning og vi visse tilfælde er spørgsmålene gjort mere målrettede til aldersgruppen. Desuden er der stillet en række spørgsmål, som gør det muligt vurdere sammenhængen mellem personlige og familiære forhold og adfærden omkring tobak, alkohol, kost og motion. Endelig indgår der også i skoleundersøgelsen en vurdering af de enkelte klasser og skoler i forhold til målrettet undervisning omkring et eller flere af de fire områder, samt en afklaring af klassernes og skolernes holdninger til og politikker på omkring tobak, alkohol, kost og motion. Et oplæg til skoleundersøgelsen blev oprindelig udarbejdet i efteråret 1999 af cand. polit. Jan Sørensen og cand.oecon. Rikke Juul Larsen. Selve undersøgelsen er gennemført af konsulent, sygeplejerske Anne Lee. Jan Sørensen har medvirket som sparringspartner i undersøgelsens gennemførelse. Tidligere udkast af rapporten har været drøftet med kst. afdelingschef Bente Overgaard Larsen, konsulent Jørgen Wackes og konsulent Anne Smetana fra Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed, Fyns Amt. De involverede, herunder de mange klasselærere, som har stået for uddelingen og indsamlingen af spørgeskemaerne, og de elever, som har svaret på spørgeskemaerne takkes for deres indsats. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, november 2002 Jan Sørensen, Centerleder version:

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Baggrund og formål Anvendt metode Spørgeskema Stikprøveudtagelse Analyse Præsentation af data sættet Frafald Stikprøven Resultater Præsentation af resultater Helbred, trivsel og social integration Tobak Rygeadfærd Forældres og venners betydning for rygeadfærd Rygning og trivsel Holdning til rygning Sammenligning med forebyggelsesstrategiens målsætning og en landsundersøgelse Sammenfatning og diskussion Alkohol Alkoholadfærd Forældres og venners betydning for alkoholadfærd Alkohol og trivsel Holdning til alkohol Sammenligning med Fyns Amts målsætning og med et tidligere landsgennemsnit Sammenfatning og diskussion Kost Kostadfærd, indtag af frugt og grøntsager Forældres betydningen for indtaget af frugt og grøntsager Frugt, grøntsager, og trivsel Holdning til at spise frugt og grøntsager Sammenligning med Fyns Amts målsætning og med et tidligere landsgennemsnit Sammenfatning og diskussion Motion Motionsadfærd Forældres og venners betydning for motionsadfærd Motion og trivsel Holdning til motion Sammenhængen mellem motion, og ryge og alkoholadfærd Sammenligning med Fyns Amts målsætning og med et tidligere landsgennemsnit version:

4 9.7 Sammenfatning og diskussion Resultater på klasseniveau Tobak på klasseniveau Alkohol på klasseniveau Kost på klasseniveau Motion på klasseniveau Litteraturliste Tabelfortegnelse Bilag Bilag 1. Klusteranalyse Bilag 2. Logistisk regressionsanalyse version:

5 1 Sammenfatning Denne skoleundersøgelse er iværksat som en baselineundersøgelse i forbindelse med evaluering af Fyns Amt forebyggelsesstrategi for perioden Undersøgelsen er fokuseret på fire områder: tobak, alkohol, kost og motion. Undersøgelsen bygger på en tilfældig udvalgt stikprøve blandt de fynske folkeskolers 7. og 9. klasser. Undersøgelsens datagrundlag består af 1530 elevers besvarelse af et spørgeskema og 88 klasselærers besvarelse af et mindre spørgeskema. Svarene er beskrevet og analyseret såvel individuelt som på klasseniveau. Fyns Amts målsætning for forebyggelsesstrategien er, at nedbringe andelen af daglig rygere blandt de 15-årige til 9% og blandt de årige til 16%. Umiddelbart ser målsætningen for de 15-årige drenge ud til at være nået, hvorimod andelen af dagligrygere blandt de 15-årige piger er højere end målsætningen. Det samme gør sig gældende i forhold til de 16-årige piger, selvom de udgør den yngste del af målgruppen på 16 til 19-årige. Forældres og især bedste ven/venindes rygeadfærd har betydning for, hvorvidt de unge ryger. Størstedelen af rygerne mener ikke, at de ryger for meget. De ved godt at det er skadeligt at ryge, men samtidig har de en holdning til, at det ikke er så galt, blot der ikke ryges så meget. I forhold til Fyns Amts målsætning er andelen af unge 15-årige, som regelmæssigt drikker alkohol betydelig. Andelen af unge, som drikker alkohol mindst en gang om ugen er 10% i 7. klasse og 50% i 9. klasse. Fællesskabet har størst betydning for, at der drikkes alkohol, og eleverne mener ikke, at de drikker for meget. Forældrenes indstilling til unges alkoholforbrug er af væsentlig betydning for dette. Alkohol drikkes oftest i private hjem. 63% af eleverne taler med forældrene om, hvor meget alkohol der må drikkes og 45% taler med forældrene om, hvilken form for alkohol der må drikkes. Det er Fyns amts målsætning, at indtagelsen af frugt og grøntsager hæves til 600 gram om dagen. Undersøgelsen viser, at højest to tredjedele af eleverne spiser frugt dagligt, og at kun halvdelen af eleverne spiser grøntsager dagligt. Piger spiser oftere frugt og grøntsager end drenge, og hyppigheden er for drengenes vedkommende faldende med alderen. Der er en sammenhæng mellem et dagligt indtag af frugt og grøntsager, og såvel selvoplevet helbred som trivsel. Det har betydning, at frugt og grøntsager smager godt, at det er let tilgængeligt og dermed let at vælge i forhold til andet spiseligt. Det er Fyns amts målsætning, at alle børn og unge i skolealderen dyrker mindst en times fysisk aktivitet dagligt. Langt størstedelen af eleverne dyrker hyppigt idræt, sport eller anden form for motion, men for hovedpartens vedkommende bliver det ikke til det antal timer, som de fynske målsætninger anbefaler. Undersøgelsen viser, at kun 46% af eleverne motionerer de anbefalede syv timer om ugen. Derudover falder motionshyppigheden med alderen og er generelt mindre hos pigerne. Drenge og elever i 7. klasse har større tendens til hyppigt at dyrke motion, end piger og elever i 9. klasse, og venner har stor betydning for motionshyppigheden. Piger, elever i 9. klasse og rygere, udgør målgrupper for en øget forebyggende indsats i forhold til motionsadfærd. version:

6 I undersøgelsen ses der ikke umiddelbart nogen motivation for at ændre nuværende adfærd i forhold til rygning, alkohol, kost eller motion. I forhold til tobak og alkohol er holdningen, at bare der ikke ryges så meget, og så længe alkoholforbruget kan styres er det ikke et problem. Alligevel giver eleverne nogle bud på, hvad der kunne få dem til at ændre adfærd og her er det nære pårørende og venners sygdom, eller krav om at ændre adfærd, som eleverne mener at kunne ændre deres motivation. At nære pårørende eller venners sygdom skulle ændre elevernes adfærd må dog anses for tvivlsomt. Dels fordi de sygdomme, som forsøges forebygget ved en ændret adfærd ofte først viser sig sent, dels fordi eleverne allerede er vidende om sammenhænge mellem helbred og tobak, alkohol, kost og motion. Derimod ser der ud til at direkte dialog, regler og krav på det individuelle plan og på klasseniveau har betydning. version:

7 2 Baggrund og formål Denne skoleundersøgelse er iværksat som et led i en evaluering af Fyns Amt forebyggelsesstrategi for perioden Strategien er fokuseret på fire områder: tobak, alkohol, kost og motion (1). Forebyggelsesstrategiens overordnede formål er, gennem en fælles prioritering og forståelsesramme omkring indsatserne på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet at forbedre fynboernes sundhed og øge middellevetiden, samt at reducere den sociale ulighed mest muligt, primært ved at bedre de dårligst stilledes kår. I den forbindelse har Fyns Amt formuleret en række målsætninger om ændringer i fynboernes adfærd omkring tobak, alkohol, kost og motion (1). Forebyggelsesstrategiens målsætninger for aldersgruppen under 16 år er: Tobak: - at andelen af 15-årige dagligrygere ved slutningen af planperioden er nede på 9% - at andelen af årige dagligrygere er nede på 16%. Alkohol: - at alkoholforbruget blandt unge under 15 år skal nedbringes mest muligt og principielt til intet ved afslutningen af planperioden. Kost: - der er ingen specielle mål for aldersgruppen, men de generelle mål er, at fynboernes indtagelse af fedt skal nedbringes, at indtagelse af kartofler, korn- og fiskeprodukter skal øges, samt at indtagelsen af frugt og grøntsager skal hæves til 600 gram dagligt per person. Motion: - at alle børn og unge i skolealderen dyrker mindst én times fysisk aktivitet dagligt (2). Nærværende undersøgelse har haft det overordnede formål at gennemføre en baselinebeskrivelse af den nuværende adfærd omkring tobak, alkohol, kost og motion blandt fynske børn og unge i aldersgruppen år. De opnåede baselineresultater skal udgøre et sammenligningsgrundlag for planlagte, efterfølgende undersøgelser, som led i evalueringen af Fyns Amts forebyggelsesstrategi. Udover at udarbejde en baselinebeskrivelse har undersøgelsen haft til formål at vurdere mulige sammenhænge mellem personlige, sociale og holdningsmæssige forhold og elevernes adfærd omkring til tobak, alkohol, kost og motion. Desuden har undersøgelsen haft til formål at beskrive klassernes og skolernes holdning til tobak, alkohol, kost og motion samt eventuelle regler og initiativer som er taget herom i skoleåret 2001/2002. Endelig har undersøgelsen haft til formål at sammenholde og perspektivere analyserne af de indsamlede data med den fynske forebyggelsesstrategis målsætninger og med resultater fra en tidligere landsundersøgelse 1. 1 Til sammenligning er valgt den tilbagevendende danske del af Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC) idet den inkluderer skoleelever fra år. Undersøgelsen laves i WHO regi og er senest udført i Undersøgelsen er publiceret i to udgivelser fra 2000 (3) og 2001(4) version:

8 3 Anvendt metode Skoleundersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse til udvalgte skolers 7. og 9. klassers elever og klasselærer. De følgende afsnit beskriver forhold vedrørende spørgeskemaets udformning og udsendelse, samt principper for de gennemførte analyser af indsamlede data. 3.1 Spørgeskema Undersøgelsen er baseret på to specifikt udviklede spørgeskemaer til henholdsvis elever i 7. og 9. klasser og klasselærerne. Spørgeskemaet til eleverne var struktureret i følgende temaer: Nuværende adfærd omkring de fire indsatsområder, forældres og bedste ven/venindes adfærd, viden om sammenhængen mellem adfærd og helbred, holdning til adfærd, samt eventuel motivation for at ændre adfærd. Derudover blev der spurgt til demografiske baggrundsvariable som køn, alder, skoleklasse, forældres arbejde, helbred, trivsel og social integration. Hele spørgeskemaet havde 53 spørgsmål, som kunne svares ved hjælp af forud definerede svar eller svar i fri tekst. Inden udsendelsen var spørgeskemaet testet og justeret efter afprøvning på et mindre antal respondenter fra den relevante målgruppe. Spørgeskemaet til klasselæren bestod af 14 spørgsmål, hvoraf de fleste skulle besvares med fri tekst. Der blev spurgt til de enkelte indsatsområder en ad gangen. De gennemgående temaer var: Holdninger og eventuelle regler i klassen og/eller skolen, samt undervisning eller andre tiltag indenfor dette skoleår i forhold til området. Derudover blev der spurgt til hvorvidt skolens elever fortrinsvis kom fra by eller land, antal elever i klassen, antal elever tilstedeværende ved besvarelsen af spørgeskemaet, samt antal ugentlige idrætstimer. 3.2 Stikprøveudtagelse Målgruppen for undersøgelsen blev tidligt fastlagt til at omfatte elever i folkeskolens 7. og 9. klasser, idet andre undersøgelser har vist, at det er omkring 7. klasse, at mange børn og unge begynder at eksperimentere med tobak og alkohol. Undersøgelserne har tilsvarende vist at der blandt børn og unge i 9. klasse er sket en vis stabilisering i forbruget af tobak (1). Desuden dækker målgruppen en periode i de unges liv, hvor forældrenes indflydelse formodes at være dalende i forhold til en socialisering blandt kammeraterne. Der var på forhånd fastlagt et ønske om at opnå en stikprøvestørrelse på respondenter. Ud fra en løselig vurdering blev det skønnet, at dette kunne opnås, hvis klasser deltog i undersøgelsen. For at rekruttere dette antal klasser blev det anslået, at skoler skulle deltage. Udvælgelsen af skoler forgået efter følgende principper: I den Danske Skolehåndbog 2001 (6) er oplistet 166 folkeskoler i Fyns Amt. For udvælge skolerne blev skolerne sorteret efter postadresse (postnummer og vejnavn), hvorefter hver tredje skole, i alt 55 skoler, blev udvalgt til at modtage en invitation til at deltage i undersøgelsen. Der blev herefter udsendt et brev med introduktion af undersøgelsens formål og omfang til henholdsvis skoleinspektøren og formanden for skolebestyrelsen ved de udvalgte skoler. Brevet var vedlagt en tilmeldingsblanket, hvor skolen skulle anføre de klasser, der ønskede at deltage i undersøgelsen samt navnet på klasselæreren. Skoler, som ikke version:

9 ønskede at medvirke blev opfordret til at returnere blanketten et afslag og med eventuel begrundelse. Herefter blev det relevante antal spørgeskemaer til elever og et spørgeskema til klasselæreren udsendt til de navngivne klasselærere, som havde indvilliget i at deltage i undersøgelsen. Med henblik på identifikation af klasse blev alle skemaer forsynet med et løbenummer. I følgebrevet blev svarproceduren beskrevet. Eleverne skulle besvare spørgeskemaet individuelt og anonymt i en skoletime. Klasselæreren skulle ligeledes besvare et spørgeskema. Herefter blev skemaerne lagt i en lukket kuvert og returneret i en frankeret svarkuvert til CAST. 3.3 Analyse Data fra elevspørgeskemaer er analyseret dels ved frekvensopgørelser og dels ved krydstabeller. Alle krydstabeller er konstrueret sådan, at andele er fordelt vertikalt (oppefra og ned), og at tabellen derfor skal læses horisontalt, på samme vis som tekst læses. Ved alle krydstabeller indsættes en af de valgte variable som uafhængig variabel og en anden som afhængig variabel. Dermed angives et årsagsforhold, som det formodes at være udfra de teoretiske overvejelser for undersøgelsen. Ofte er det dog ikke muligt at udtale sig om årsagsforholdet idet der kan være tale om såvel årsag som selektion, eller der kan være flere årsager som påvirker den ene eller begge variable. Alle krydstabeller er statistisk kontrolleret med chi 2 -test. Ved testværdien 0,05 eller derunder kan en tilfældig sammenhæng udelukkes, hvormed det er sandsynliggjort, at den påviste forskel er reel (forskellen benævnes signifikant). Hvor en frekvens ikke er normalfordelt er den angivet i median og percentiler. Ved analysen af besvarelser i fri tekst er der brugt en kvalitativ bearbejdning, idet alle tekstudsagn er kategoriseret i en række overordnede temaer. Efterfølgende er temaerne ordnet hierarkisk i forhold til hvor mange gange temaet går igen, i den samlede mængde tekstudsagn. Til beskrivelse af adfærd på klasseniveau er der gennemført frekvensanalyser på klasseniveau. Der er fokuseret på klasser som har et afvigende mønster i besvarelserne. Det vil sige, at klasser hvor f. eks. en meget stor andel af eleverne motionerer sættes i forhold til klasser hvor en meget lille andel af eleverne motionerer. Ud fra klasselærernes besvarelse af spørgeskemaet, er det søgt at sammenfatte en beskrivelse af de udvalgte klassers forskelle i holdninger og tiltag. version:

10 4 Præsentation af data sættet 4.1 Frafald 24 skoler valgte ikke at deltage i spørgeskemaundersøgelsen heraf havde de 5 skoler hverken 7. eller 9. klasse i nuværende skoleår. Af de resterende 19 skoler angav størstedelen en eller flere begrundelser for ikke at deltage. Begrundelserne kan sammenfattes til: - At der er for mange undersøgelser: fra lærerseminariet, universitet, større elever der laver projektarbejde og fra private firmaer. En enkelt skoleleder fortalte, at de fik cirka 10 henvendelser om lignende undersøgelser om måneden og at det oftest var netop 7. og 9. klasserne der var fokus på - At foråret er et dårligt tidspunkt med travlhed omkring eksamen og konfirmation. Det er også det tidspunkt hvor flest henvender sig med undersøgelser. - En skoleinspektør fortalte, at de kun havde ganske få elever i den valgte aldersgruppe, og at disse elever havde massive problemer. Han frygtede, at de ved at deltage ville skille sig ud og blive genkendelige. 4.2 Stikprøven 55 skoler blev indbudt til at deltage i undersøgelsen 5 skoler havde hverken 7. eller 9. klasse i nuværende skoleår 31 skoler (56%) gav tilsagn om at deltage, med i alt 102 klasser 19 skoler ønskede ikke at deltage 7.klasse: 53 klasser med 992 elever 9.klasse: 40 klasser med 700 elever 9 klasser (4, 7. klasser og 6, 9. klasser) returnerede ikke spørgeskemaerne 917 af eleverne var til stede ved udfyldelsen (92,4% ) 631 af eleverne var tilstede ved udfyldelsen (90,1%) 915 af eleverne besvarede skemaet (99,7%) 615 af eleverne besvarede skemaet (97,4%) At kun 31 skoler ud af 55 (56% af de reelt 50 mulige skoler) forespurgte valgte at deltage i undersøgelsen er et problem. En besvarelsesprocent blandt eleverne i de del- version:

11 tagende klasser på henholdsvis 99,7% og 97,4% må dog anses for at være god og på linie med andre sammenlignelige undersøgelser. 102 klasselærere fik tilsendt et spørgeskema sammen med spørgeskemaet til eleverne. Heraf returnerede 88 klasselærere et besvaret skema. (46 skemaer fra klasselærerne i 7. klasse og 37 skemaer fra klasselærerne i 9. klasse). Det er en besvarelsesprocent på 86,2%. Datamaterialet indeholder 1530 besvarede spørgeskemaer fra 764 drenge og 759 piger (7 har ikke besvaret spørgsmålet om deres køn). 906 elever går i 7. klasse og 613 elever går i 9. klasse (2 har ikke besvaret spørgsmålet om klasse). Tabel 1. Datamaterialet fordelt på klasse, køn og gennemsnitsalder 7. klasse 9. klasse Elevfordeling på klassetrin 60% 40% Gennemsnitsalder på klassetrin 14 år 16 år Elevfordeling på klassetrin og køn Drenge Piger Drenge Piger 51% 49% 49% 51% version:

12 5 Resultater 5.1 Præsentation af resultater Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af elevernes trivsel og sociale integration. Derefter er resultatafsnittet delt op i forhold til hvert af de fire temaer; tobak, alkohol, kost og motion. For hvert tema præsenteres de valgte resultater på individniveau i forhold til: Adfærd omkring de pågældende tema, forældre og venners betydning for adfærden, adfærd og trivsel samt holdning til adfærden. Derefter bliver resultaterne sammenholdt med Fyns Amts målsætning for området og med resultater fra en landsdækkende undersøgelse fra Til sidst bliver hvert af de fire temaer; tobak, alkohol, kost og motion præsenteret på klasseniveau. 5.2 Helbred, trivsel og social integration Langt hovedparten af eleverne er glade, trives og vurderer deres helbred som godt. Der er dog indenfor hvert område en lille gruppe som har det mindre godt. Generelt set er denne gruppe lidt større i 9. klasse end i 7. klasse og den er især større hos pigerne i 9. klasse. Baggrunden for dette kan denne undersøgelse imidlertid ikke give svar på. Ved at inddele eleverne i forhold til hvor let eller svært de har ved at tale med forældre eller kammerater om ting, der rigtig plager dem, ses det at langt de fleste (78%) er integrerede, men også at der er en lille gruppe (3%) som er isolerede. Der er forskel på fordelingen såvel i forhold til skoleklasse som til køn. Andelen af integrerede og isolerede er ikke væsentligt forskellig mellem de to klassetrin. Derimod ændres andelen af de kammeratorienterede fra 11% af eleverne i 7. klasse til 15% af eleverne i 9. klasse. I andelen af voksenorienterede ses den modsatte tendens fra 8% i 7. klasse til 6% i 9. klasse. Af tabel 2 fremgår antal i forhold til de fire grupper og kønsfordelingen indenfor hver gruppe. Tabel 2. Elevernes fordeling og køn i forhold til social integration Antal elever Heraf drenge Heraf piger I alt De integrerede 77% 50% 50% 1178 De voksenorienterede 7% 67% 33% 106 De kammerat orienterede 13% 42% 58% 194 De isolerede 3% 59% 41% 39 I alt Tobak I dette afsnit beskrives rygeadfærden i forhold til, hvor mange der ryger, hvor ofte og hvor meget de ryger. Med baggrund i den valgte forståelse af rygning vil der blive set på motiver for at ryge, samt på kammeraters og forældres betydning for dette. Der Kommentar [JS1]: Som er hvad? version:

13 vil også blive set på sammenhængen mellem rygning og trivsel. Endvidere vil der blive set på elevernes viden om rygning og helbred, rygernes holdning til eget forbrug samt deres bud på hvad der kunne få dem til at holde op med at ryge. Resultaterne vil blive sammenholdt med Fyns Amts målsætning for området og med HBSC undersøgelsen (1, 2). 6.1 Rygeadfærd I 7. klasse har 43% af pigerne og 37% af drengene prøvet at ryge. I 9. klasse har 70% af pigerne og 63% af drengene prøvet at ryge. I tabel 3 fremgår andelen af rygere i forhold til klassetrin og køn, samt hvor ofte de ryger. Tabel 3. Andel af rygere og hvor ofte de ryger for 7 og 9. klassetrin og køn 7. klasse 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger I alt Ryger ikke (ubesvaret) 88% 88% 74% 68% 1233 Ryger sjældnere end en gang om 6% 7% 10% 9% 118 ugen Ryger mindst en gang om ugen 3% 2% 6% 6% 56 Ryger dagligt 3% 4% 11% 17% 116 Antal svar Der er forskel i andelen af daglig rygere i 7. og 9. klasse. De fleste daglig rygere er piger uanset klassetrin, men kønsforskellen er kun signifikant i 9. klasse. Der er stor variation i antallet af cigaretter røget på en uge. Derfor angives værdien som en median, hvor den blandt dagligrygere er 50 cigaretter per person per uge, med en 25 percentil på 25 og en 75 percentil på 72. For hele gruppen af rygere er medianen 5, 25 percentilen 1 og 75 percentilen 35 (cigaretter per person per uge). 6.2 Forældres og venners betydning for rygeadfærd Som det ses af nedenstående tabel 4, er det blandt de kammeratorienterede elever, at andelen af rygere er størst. Tabel 4. Sammenhængen mellem social integration og rygning De integrerede De voksen orienterede De kammerat orienterede De isolerede I alt Ryger ikke 82% 85% 72% 85% 1235 Ryger 18% 15% 28% 15% 289 I alt Elever som ryger, har oftere forældre og venner som også ryger end elever, som ikke ryger. Især har bedste ven/venindes rygeadfærd betydning. Tabel 5. Forældrenes rygeadfærd sammenholdt med elevernes rygeadfærd Forældre ryger Forældre ryger ikke I alt version:

14 Elever ryger ikke 77% 85% 1198 Elever ryger 23% 15% 291 I alt Tabel 6. Bedste ven/venindes rygeadfærd sammenholdt med elevernes rygeadfærd Ven/veninde ryger Ven/veninde ryger ikke I alt Elever ryger ikke 52% 48% 1150 Elever ryger 93% 7% 269 I alt Rygning og trivsel Der er sammenhæng mellem skoletrivsel og rygning. Som det ses i tabel 7 er der blandt dagligrygerne en større andel, som ikke trives godt i skolen, end der er blandt dem der ryger sjældnere. Tabel 7. Sammenhængen mellem skoletrivsel og rygehyppighed Trivsel i Ryger Ryger sjældnere Ryger mindst en Ryger dagligt I alt skolen ikke end en gang om ugen gang om ugen Meget godt 44% 38% 27% 19% 614 Godt 52% 52% 64% 64% 807 Ikke godt 4% 10% 9% 18% 87 I alt Der er ingen sammenhæng mellem trivsel i fritiden og rygning. Derimod ses en sammenhæng mellem oplevelsen af, hvor let eller svært det er at tale med forældrene om ting, der rigtig plager og rygning. (Tabel 8) Tabel 8. Sammenhængen mellem kontakt til forældrene og rygeadfærd Forældre Ryger ikke Ryger sjældnere Ryger mindst Ryger I alt kontakt end en gang om ugen en gang om ugen dagligt Meget nem/ 86% 80% 77% 79% 1292 nem Svær/ 14% 20% 23% 21% 232 meget svær I alt Holdning til rygning Størstedelen af rygerne mener ikke, at de ryger for meget, uanset hvor hyppigt de ryger. På spørgsmålet om hvorfor de ryger har rygerne svaret: (tallet i parentes viser antal svar): - Det får mig til at slappe af (166) version:

15 - Fordi rygere har et godt fællesskab (91) - Fordi jeg er afhængig (min krop mangler nikotinen)(85) - Fordi det er en del af mig (hvordan andre ser mig) (35) - Fordi det hjælper mig med at holde vægten (28) Af de 291 rygere mener de 209, at rygning har indflydelse på helbredet. Udover at svare ja eller nej til hvorvidt rygning har indflydelse på helbredet, blev eleverne bedt om at kommentere dette. De 211 kommentarer kan groft inddeles i tre overordnede temaer med stort set lige mange besvarelser: - At det er skadeligt for lungerne. - At det generelt er usundt eller påvirker kroppen negativt. - At det ikke har nogen skadelig virkning, idet vedkommende ikke ryger særlig meget eller særlig ofte. 248 elever har svaret på, hvad kunne få dem til at holde op med at ryge. Svarene kan inddeles i fem overordnede temaer (nævnt i forhold til hvor ofte et tema går igen): - Et spørgsmål om at tage mig sammen. - Har ikke noget aktuelt ønske om at holde op. - Hvis jeg selv eller andre tæt på mig blev syge af at ryge. - Hvis vennerne/kæresten stopper, eller ønsker at jeg stopper. - Ved ikke. 6.5 Sammenligning med forebyggelsesstrategiens målsætning og en landsundersøgelse Fyns Amts forebyggelsesstrategis målsætning er at nedbringe andelen af daglig rygere blandt de 15-årige til 9% og blandt de årige til 16%. I denne fynske undersøgelse er gennemsnitsalderen i 7. klasse 14 år og andelen af daglig rygere 3%. Gennemsnitsalderen i 9. klasse er 16 år og andelen af daglig rygere er 14%. For at kunne vurdere amtets mål for de 15-årige skulle 8. klasse have været inkluderet i undersøgelsen. Hvis der i stedet ses på de elever, som er 15 år på tidspunktet for dataindsamlingen, så er det 7% som ryger dagligt, også her er der kønsforskel idet det er 4% af drengene og 10% af pigerne der ryger dagligt, hvilket er højere end målsætningen (for 2009). Hvorvidt målet er nået i forhold til de årige er usikkert, idet denne undersøgelse inkluderer ganske få elever over 16 år. En anden fynsk undersøgelse viser en andel af daglig rygere blandt de årige på 30% (7). Imidlertid er der også blandt de 16-årige stor forskel mellem kønnene. Andelen af daglig rygere blandt de 16-årige piger er 17% og dermed højere end målsætningen, og det er vel at mærke blandt de yngste i aldersgruppen, hvor en større andel forventes i takt med en højere alder. Andelen af elever, i denne fynske undersøgelse, som har prøvet at ryge svarer nogenlunde til det HBSC undersøgelsen viser. Derimod finder denne fynske undersøgelse en mindre andel af dagligrygere i 9. klasse. HBSC undersøgelsen viste, at 21% af pigerne og 15% af drengene i 9. klasse var dagligrygere. Ifølge HBSC undersøgelsen har forældre og bedste ven/venindes rygning størst betydning for, om den unge selv ryger. Den fynske undersøgelse finder noget tilsvarende, men finder derudover, at det er bedste ven/veninde, som har størst betydning i version:

16 denne sammenhæng. Ligeledes påpeger HBSC undersøgelsen en sammenhæng mellem rygning og; dårlig trivsel i skolen, problemer med at tale med forældrene samt ensomhedsfølelse. Den fynske undersøgelse finder tilsvarende en sammenhæng mellem rygning og skoletrivsel og en svagere sammenhæng mellem rygning og problemer med at tale med forældrene. Der er ikke spurgt til ensomhedsfølelse i denne fynske undersøgelse. 6.6 Sammenfatning og diskussion Andelen af daglig rygere blandt de 15-årige piger er højere end målsætningen. Det samme gør sig gældende i forhold til de 16-årige piger, selvom de udgør den yngste del af målgruppen på 16 til 19-årige. Forældres og især bedste ven/venindes rygeadfærd har betydning for, hvorvidt de unge ryger. Størstedelen af rygerne mener ikke, at de ryger for meget. De ved godt at det er skadeligt at ryge, men mener at det ikke er så galt, blot der ikke ryges så meget. At holde op med at ryge er et spørgsmål om at tage sig sammen. Ved præsentationen af ovenstående krydstabeller er der taget udgangspunkt i bl.a. trivsel og kontakt, hvorved rygning ses som et resultat af disse. Det er dog usikkert om det i virkeligheden er sådan, at dårlig trivsel i skolen/dårlig kontakt til forældre øger sandsynligheden for at eleven ryger, eller om sammenhængen skyldes andre eller flere andre faktorer, som påvirker begge dele. version:

17 7 Alkohol I dette afsnit vil adfærden i forhold til alkohol blive beskrevet i forhold til, hvor mange der drikker alkohol og hvor ofte, samt hvor mange gange de har været rigtig fulde. Med baggrund i den valgte forståelse af brug af alkohol, vil der blive set på motiver for at drikke samt på kammeraters og forældres betydning for dette. Der vil blive set på sammenhængen mellem brugen af alkohol og trivsel. Endvidere vil der blive set på elevernes viden om alkohol og helbred, deres holdning til eget forbrug samt deres bud på, hvad der kunne få dem til at drikke mindre alkohol. Resultaterne vil blive sammenholdt med Fyns Amts målsætning for området og med HBSC undersøgelsen (1, 2). 7.1 Alkoholadfærd I 7. klasse har de fleste elever prøvet at drikke alkohol, og der er ingen signifikant forskel mellem kønnene. Andelen af elever, der har prøvet at drikke alkohol, er dog signifikant større i 9. klasse, hvor forskellen mellem kønnene også er signifikant. Af tabel 9 fremgår antallet af drenge og piger i 7. og 9. klasse, der har prøvet at drikke alkohol: Tabel 9. Andel som har prøvet at drikke alkohol fordelt på køn og klassetrin 7. klasse 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger I alt Har prøvet at drikke alkohol 89% 87% 97% 95% 1376 Har ikke prøvet at drikke alkohol 11% 13% 3% 5% 132 Elever i alt I 7. klasse har 28% af drengene og 15% af pigerne været fulde to eller flere gange. I 9. klasse har 74% af drengene og 71% af pigerne været fulde to eller flere gange. Som det fremgår af tabel 10 er der en betydelig forskel i andelen af elever, der drikker alkohol hver uge i 7. og 9. klasse. Således er det ca. 52% af drengene og 40% af pigerne i 9. klasse, som drikker alkohol ugentligt. Tabel 10. Hvor ofte der drikkes alkohol fordelt på køn og klassetrin 7. klasse 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger I alt Drikker alkohol hver dag 1% 5% 2% 25 Drikker alkohol hver uge 13% 7% 52% 40% 370 Drikker alkohol hver måned 20% 21% 26% 33% 367 version:

18 Drikker alkohol sjældnere 37% 35% 11% 15% 404 Ubesvaret* 29% 37% 6% 10% 353 I alt *På grund af en fejl i spørgeskemaet var det ikke muligt at svare aldrig i forhold til spørgsmålet om, hvor hyppigt der drikkes øl, vin og spiritus. Derfor er det behæftet med usikkerhed, at tolke ubesvaret, som at eleven aldrig drikker alkohol. I tabel 11 er forbruget blandt de 9. klasse elever, som drikker alkohol ugentligt opgjort i forhold til de tre valgt alkoholtyper. Tabel 11. Fordeling af forbruget på alkoholtyper, blandt de elever i 9. klasse, som drikker alkohol hver uge Køn Øl Vin Spiritus Drenge 49,0% 8,4% 26,2% Piger 32,4% 9,2% 24,4% I alt Øl er den foretrukne form for alkohol i denne aldersgruppe. Men cirka en fjerdedel af de elever som drikker alkohol ugentligt, drikker spiritus. 7.2 Forældres og venners betydning for alkoholadfærd Det ser ud til, at forældrenes accept af at eleverne drikker alkohol har betydning for, hvor ofte der drikkes alkohol. Blandt de elever som drikker alkohol dagligt eller ugentligt er der en større accept i hjemmet af, at den unge drikker alkohol, end der er hos de unge som drikker alkohol hver måned eller sjældnere. Tabel 12. Forældrenes accept, af at eleven drikker alkohol sammenholdt med hvor ofte eleven drikker alkohol Forældre accept Ja Nej I alt Drikker alkohol dagligt/ 38% 17% 384 ugentligt Drikker alkohol månedligt/ 59% 67% 655 sjældnere I alt % af eleverne taler med deres forældre/de voksne i hjemmet om, hvor meget alkohol der må drikkes, og det ser ud til at have en beskyttende effekt i forhold til et hyppigt forbrug. Idet der oftere snakkes med forældrene om, hvor meget alkohol der må drikkes, blandt de elever som drikker alkohol hver måned eller sjældnere, end hos de elever som drikker alkohol dagligt eller ugentligt. Tabel 13. Hvorvidt der snakkes med forældre om, hvor meget alkohol der må drikkes sammenholdt med hvor ofte eleven drikker alkohol Snakkes der med forældrene Ja Nej I alt Drikker alkohol dagligt/ 24% 29% 387 version:

19 ugentligt Drikker alkohol månedligt/ 57% 41% 762 sjældnere I alt En noget mindre andel (45%) taler med deres forældre/de voksne i hjemmet, om hvilken form for alkohol, der må drikkes. Tabel 14. Hvorvidt der snakkes med forældre om, hvor meget alkohol der må drikkes sammenholdt med hvor ofte eleven drikker alkohol Snakkes der med forældrene Ja Nej I alt Drikker alkohol dagligt/ 24% 29% 387 ugentligt Drikker alkohol månedligt/ 57% 41% 762 sjældnere I alt Med hensyn til hvor der drikkes alkohol, har 31% angivet at det er ved private fester og 11% at det er hjemme. Kun 47% af eleverne har dog besvaret spørgsmålet. 7.3 Alkohol og trivsel 25 elever angiver at drikke en eller anden form for alkohol dagligt. I denne gruppe er der en større andel, som vurderer deres helbred som dårligt, ikke trives godt i skolen og er blandt de isolerede, end der er blandt resten af eleverne. Materialet er dog spinkelt og skal tolkes med forsigtighed. Hvis datamaterialet deles i følgende tre grupper: 1. Elever som drikker alkohol hver uge eller hyppigere 2. Elever som drikker alkohol hver måned eller sjældnere 3. Elever som ikke angiver et alkoholforbrug Ses der kun en signifikant forskel mellem de tre grupper i forhold til trivsel i skolen, hvor en større andel i gruppe 1 (8%) ikke trives godt end i grupperne 2 og 3 (5% og 4%). 7.4 Holdning til alkohol Eleverne mener generelt ikke, at de drikker for meget alkohol. Blandt de elever som drikker alkohol dagligt eller ugentligt, mener kun 7%, at de drikker for meget. Blandt de elever, som drikker alkohol hver måned eller sjældnere, mener 4%, at de drikker for meget. I spørgsmålet om hvorvidt alkohol påvirker eget helbred er eleverne delt i næsten lige mange ja- og nej-sigere. 420 elever har kommenteret dette spørgsmål, heraf ca. dobbelt så mange piger som drenge og ca. dobbelt så mange 7. klasse elever som 9. klasses elever. Kommentarerne handler mest om, at det kun er skadeligt, hvis det overdrives, og det er tydeligt, at kommentarerne fra 9. klasse i højere grad tager udgangspunkt i egne oplevelser. version:

20 På spørgsmålet om hvorfor de drikker alkohol har eleverne svaret: (tallet i parentes viser antal svar): - Fordi det giver et godt fællesskab (701) - Fordi så tør jeg mere (324) - Fordi det får mig til at slappe af (211) - Fordi det er en del af mig (hvordan andre ser mig) (110) 692 elever har givet deres bud på, hvad der kunne få dem til at holde op med at drikke eller til at drikke mindre. Næsten lige mange af hvert køn har svaret. Langt størsteparten af svarene handler om, at eleven ikke selv mener at drikke for meget og derfor godt kan styre forbruget. Men en meget stor del skriver, at de ville stoppe, hvis de selv, deres venner eller familie kom ud for en ubehagelig oplevelse eller blev syge i forbindelse med alkohol. En del skriver, at de ville stoppe, hvis forældrene eller sporten krævede det, og en del mener, at det skulle gøres mindre tilgængeligt (forbydes, prisen sættes op, alkoholfri fester) 7.5 Sammenligning med Fyns Amts målsætning og med et tidligere landsgennemsnit Fyns Amts målsætning er, at forbruget hos unge under 15 år nedbringes mest muligt og principielt til intet ved afslutningen af planperioden. Aldersgruppen i denne fynske undersøgelse er år, hvor alkoholforbruget viser sig at være betydeligt i forhold til Fyns Amts målsætning. Ifølge HBSC undersøgelsen har det ugentlige alkoholforbrug blandt 15-årige har været stigende siden I forhold til andelen af elever, som har prøvet at drikke alkohol er der overensstemmelse mellem denne fynske undersøgelse og HBSC undersøgelsen. Hvorimod andelen af elever der har været fulde to eller flere gange generelt er større i denne fynske undersøgelse, hvor 28% af drengene og 15% af pigerne i 7. klasse og 74% af drengene og 71% af pigerne i 9. klasse har været fulde to eller flere gange. Andelen i HBSC undersøgelsen var 25% af drengene og 21% af pigerne i 7. klasse og 70% af drengene og 63% af pigerne I 9. klasse, der havde været fulde mere end to gange. Et lignende billede tegner sig i forhold til andelen af elever, som drikker alkohol mindst hver uge. I denne fynske undersøgelse er det 14% af drengene og 7% af pigerne i 7. klasse og 57% af drengene og 42% af pigerne der drikker alkohol mindst en gang om ugen. Andelen i HBSC undersøgelsen var 11% af drengene og 9% af pigerne i 7. klasse og 46% af drengene og 38% af pigerne i 9. klasse, der drikker alkohol mindst en gang om ugen. I forhold til alkoholformer finder denne fynske undersøgelse generelt højere procentdele, idet den også finder flere der drikker alkohol hver uge. Derudover er der rykket ved den indbyrdes fordeling mellem de tre alkoholformer, idet det er i forhold til spiritus, at den største stigning er sket mellem de to undersøgelser. I HBSC undersøgelsen drak 43% af drengene og 33% af pigerne øl ugentligt, 7% af drengene og 6% af pigerne drak vin ugentligt og 19% af drengene og 18% af pigerne drak spiritus ugentligt. (i 9. klasse) version:

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Rusmiddelundersøgelsen

Rusmiddelundersøgelsen Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 Forord Børn og Ungeforvaltningens fornemste opgave er at understøtte børn og unge i retning mod stærke, aktive medborgere med mod på livet. En væsentlig

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere