Titel: Beregning af den finanspolitiske holdbarhed 1

Transkript

1 Arbejdpapir nr.: 7/ Tiel: Beregning af den finanpoliike holdbarhed Forfaer: Mikkel Baadgaard Reumé: I arbejdpapire redegøre for beregningprincipperne bag den finanpoliike holdbarhed, om ene blev offenliggjor i Økonomik Redegørele maj. De er forfaerne alene, der er anvarlige for de ynpunker og analyer, om præenere i Finanminierie arbejd-papirerie. Der kan derfor forekomme ynpunker, der ikke nødvendigvi dele af Finanminierie.

2 Indledning I løbe af de næe - år ker der en beydelig igning i analle af ældre, amidig med a anal peroner i de erhvervakive aldre falder. Die demografike forkydninger vil medføre e pre på de offenlige finaner del om følge af flere udgifer il bl.a. folkepenion og e ørre ræk på de offenlige velfærdydeler om fx plejehjem og hjemmehjælp, og del fordi udviklingen i bekæfigelen iolere e dæmper væken i indkomkaegrundlage. Der er imidlerid ogå forhold, der rækker i rening af a forbedre de offenlige finaner i de kommende årier. Fx vil kaeindægerne voke i ak med a udbealingerne fra arbejdmarkedpenionerne voker. Samle er der imidlerid udig il markane neo-merudgifer i de kommende iår. For a ikre robuheden i de offenlige finaner overfor kife i befolkningen ammenæning er de afgørende a vurdere ørrelen af de akuelle offenlige overkud i lye af udigen il fremidige neomerudgifer. I de enee år har Finanminierie i Budgeoveriger, Økonomike Redegøreler og Finanredegøreler beregne den korrigerede offenlige aldo, om er e mål for den finanpoliike holdbarhed. Beregningen ager udgangpunk i den fakike aldo i beregningåre mål i pc. af BNP frarukke en annuie, der modvarer de fremidige neo-merudgifer. Herudover frarække den del af de offenlige overkud, der hidrører fra de offenlige fonde (ATP mv.), om i henhold il gældende lovgivning allerede er diponere over i form af fremidige penionudbealinger. Beregningen af den korrigerede aldo er grundlag for Regeringen målæning om a faholde e overkud på de offenlige finaner på mellem ½ og ½ pc. af BNP i gennemni frem il. I dee noa redegøre for beregningprincipperne bag opgørelen af den korrigerede aldo, om blev offenliggjor i Økonomik Redegørele, maj. De bemærke a holdbarhedberegningen er baere på forudæninger om konan erhvervdelagele og ledighed. De indebærer bl.a., a der ikke fuld ud age højde for de enere år fald i den andel af de enkele årgange, om ilgår føridig ilbagerækning. I de mellemfriede fremkrivninger, om offenliggøre e par gange årlig, ene i Økonomik redegørele, januar, er der indregne andynlige og forudae igninger i erhvervfrekvenerne og lavere ledighed. De øger de finanpoliike råderum if. de nulpunker, om holdbarhedberegningen er baere på. Samidig indregne modgående lempeler i form af ørre offenlig forbrugvæk og lavere kaeryk end foruda i holdbarhedberegningerne, ålede a de mellemfriede forløb opfylder krave om holdbarhed. Der arbejde i øjeblikke med a omlægge holdbarhedberegningerne, å de mere direke ager udgangpunk i de mellemfriede fremkrivninger. Beregningmeoden og reulaer Den holdbare offenlige aldo angiver de overkud på de offenlige finaner i e give år, om er forenelig med en videreførele af den akuelle finanpoliik uden, a der enere opår behov for ændringer i kaer og udgifandarder. Den holdbare aldo kan dermed dække renebyrden på den Omlægningen af den ærlige kollekive penionopparing indebærer iolere e en nedjuering af overkudde i de offenlige fonde og i de offenlige finaner af præci amme ørrele (½ pc. af BNP). I forhold il idligere opgøreler reducere krave il de offenlige finaner derfor med ½ pc. af BNP, men kravene il finanpoliikken amle e er uændrede. Beregningeknik er målæningen for de offenlige finaner derfor ændre il mellem ½-½ pc. af BNP, men de idligere lå på - pc. af BNP.

3 offenlige gæld og ikrer amidig e niveau for den offenlige opparing (nedbringele af gælden), om kan finaniere de fremidige ekraforpligeler om følge af ændre demografi m.v., jf. bok. Med en finanpoliik om ikrer en ekven af holdbare overkud på de offenlige finaner, vil den offenlige gæld udgøre en konan andel af BNP på lang ig (dv. i eady ae). Dermed afhænger de langigede gældniveau af ørrelen af de primære overkud på lang ig, og dermed af de forudae indæg- og udgifregler og de demografike forløb (herunder arbejdyrken), jf. afni. Bok. Beregning af den holdbare og den korrigerede aldo Beregningen af den korrigerede aldo ager udgangpunk i den offenlige ekor ineremporale budgererikion, der indebærer, a gældkvoen i udgangåre b (gælden i pc. af BNP) ikke må overige den ilbagedikonerede værdi af alle fremidige primære budgeoverkud z + mål i pc. af BNP. ~ b d z, j= hvor ~ d, er den vækkorrigerede dikoneringfakor fra idpunk il idpunk +j. j En holdbar finanpoliik definere om en ekven af primære budgeoverkud { z} ˆ, der neop opfylder budgererikionen med lighedegn, dv. b = j= Den holdbare ekven af primære overkud{ z} ˆ kan beregne om ummen af de primære overkud, der kønne realiere i fremiden med de gældende kae- og udgifregler { z} og en re δ, der opfanger den juering af aldoen (og dermed finanpoliikken), om er nødvendig for a ikre holdbarhed, dv. ẑ = z δ. Variablen δ kalde den korrigerede offenlige aldo og er ene offenliggjor i Økonomik Redegørele, maj. De bemærke bl.a. a: en negaiv værdi for den korrigerede aldo (δ ) afpejler e ramningbehov, men en poiiv værdi omvend peger på mulighed for en mere lempelig poliik inden for en holdbar ramme. Den nødvendige juering beregne om en konan andel af BNP. Der er ikke ekplici age illing il, om den nødvendige juering foreage på indæg- eller udgifiden, herunder om jueringen giver anledning il aflede (rukurelle) virkninger på den beregnede primære aldo (z). Med beingelen om en holdbar finanpoliik kan de holdbare overkud på de offenlige finaner på idpunk krive om:, j zˆ + j + j ~ d, j j ~ ~ ~ z = d+ j b + d j= j= + j ( z z + j ) Den holdbare primære aldo kan dermed opgøre om produke af o led. De føre led (den føre firkanede parene) kan e om en rene, men de ande led (den anden firkanede parene) er e mål for den amlede offenlige gæld inkluiv fremidige forpligeler give de forudae indæg- og udgifregler i finanpoliikken. De fremidige ekraforpligeler opgøre om den ilbagedikonerede værdi af alle fremidige ændringer i den primære aldo i forhold il udgangåre, hvor de fremidige primære overkud beregne med udgangpunk i de forudae indæg- og udgifregler. Fx vil aldringen af befolkningen iolere e medføre e fald i de primære overkud i fremiden ammenligne med i dag. De er udryk for en fremidig ekraforpligele for den offenlige ekor, om kal finaniere og dermed øger den holdbare aldo.

4 Produke af de føre led renen og gældkvoen i udgangåre angiver ørrelen af de primære overkud, der ikrer en konan gældkvoe og er dermed e udryk for gældbyrden. Reneudrykke ager højde for, a igninger i produkion og priniveau udhuler den offenlige gældbyrde, men højere rene i agen naur rækker moda. Den fakike aldo udgøre af den primære aldo frarukke neoreneudgifer. Krave il den fakike aldo kan derfor beregne om: ~ = j= ~ d i ~ ~ + j b + d + j d + j ( z + γ j= j= Krave il overkud på den fakike aldo er derfor mindre end krave il den primære aldo, fordi den fakike aldo indeholder neoreneudgifer (jf. ide led i den føre parene). Samidig ikrer krave il den primære aldo, a reneudgiferne kan finaniere, uden a der enere opår ramningbehov, for a ikre en konrollere gældudvikling. Forkellen mellem den fakike aldo i e give år og den beregnede holdbare aldo kalde den korrigerede aldo. Den korrigerede aldo er en indikaor for om finanpoliikken må ramme eller lempe for a ikre en holdbar udvikling i den offenlige gæld. Er der fx underkud på den korrigerede aldo, kræve ørre overkud på de offenlige finaner og dermed ørre neoindæger for a ikre en konrollere gældudvikling. Den konkree beregning af den holdbare og korrigerede aldo baere på en grundfremkrivning af de udgif- og indægpoer, der forvene a ændre ig markan i de kommende år. De vedrører om nævn primær de demografik beingede udgifer il offenlig forbrug og ranfereringer am igende provenu fra neoudbealinger fra penionekoren i form af udkude kaer. Heril kommer, a der i fremkrivningen er age højde for en række andre forhold om fx provenue fra bekaningen af akivieerne i Nordøen am midleridig høje elkabkaer, jf. afni for en nærmere bekrivele af fremkrivningen. Alle øvrige indæg- og udgifkomponener anage a udgøre en konan andel af nominel BNP. Der e om en hovedregel bor fra, a ændre demografi og adfærdændringer i huholdninger og virkomheder fx kan medføre ændringer i lønkvoen, formuen andel af BNP mv. Analle af udføre arbejdimer fremkrive på baggrund af e grundforløb, hvor ledighed, erhvervdelagele og arbejdid er konan opdel på køn og alder. Endvidere faholde erhvervdelagelen opdel på herkom (indvandrere og eferkommer fra mere og mindre udviklede lande am øvrige) varende il befolkninggrupperingen i DREAM-gruppen enee befolkningprognoe fra juli, om anvende i holdbarhedberegningen. Der er dermed ale om e grundforløb, der ikke fuld ud indregner de kønnede virkninger på arbejdudbudde af de edfundne fald i ilgangen il føridig ilbagerækning, virkningen af eferløn- og føridpenionreformen am Regeringen iniiaiver på inegraionområde mv. z + j ) Befolkningfremkrivningen er udarbejde af DREAM-gruppen juli, Danmark Saiik. Denne fremkrivning adkiller ig fra fremkrivningen udarbejde af befolkningkonore i Danmark Saiik, juli bl.a. om følge af forkellige anageler vedrørende leveid og indvandring.

5 5 Fremkrivningen af den gennemnilige arbejdid ager bl.a. højde for de afale arbejdidforkoreler i form af flere feriefridage i forbindele med de enee overenkomer på de privae arbejdmarked. Deuden rækker ændringer i befolkningen alderammenæning i rening af en redukion i den gennemnilige arbejdid. Fremkrivningen indebærer, a arbejdyrken falder med god 9 pc. fra il 5 varende il ca. 6. peroner, men analle af arbejdimer falder med pc. i amme periode., jf. figur. Fremkrivningen af nominel BNP baere på e forløb, hvor væken i nominel BNP pr. udfør arbejdime på lang ig (dv. ved uændre demografi) er ¾ pc., men den nominelle gennemnilige obligaionrene på lang ig anage a være 6,5 pc., jf. bilag. Fremkrivningen af udgifer og indæger medfører amle e, a de fremidige neoudgifer vil ige med ca. 5 pc. af BNP fra il 5, hvor udgifpree opper, jf. figur. Denne igning dækker over, a udgifer il ranfereringer (bruo) og offenlig forbrug i fremkrivningen øge med 7, pc. af BNP, men indægerne øge med i ørreleordenen, pc. af BNP frem il 5. Signingen i de offenlige indæger dækker amle e over en igning i provenue fra ka af penionudbealinger og ranfereringer, men provenue fra elkabka og bekaning af olie- og gaudvinding i Nordøen falder. På lang ig falder merudgiferne i forhold il oppunke il e abil niveau på,8 pc. af BNP. De kylde, a de demografik beingede udgifryk afdæmpe lid efer oppunke i 5.

6 6 Figur. Arbejdudbud i peroner og imer Indek = Indek = Figur. Neomerudgifer Arbejdyrke Arbejdimer Figur. Tranfereringer efer ka, afgifer og afrapning af ydeler Figur. Offenlig konum Figur 5. Udkude kaer, herunder omlægning fra fri opparing il opparing i penionekoren Figur 6. Selkabkaer, provenu fra olie- og gaudvinding i Nordøen mv Den fremidige igning i de offenlige neoforpligeler kan omregne il en fa årlig merudgif på,7 pc. af BNP, jf. abel (og den vandree reg i figur ). Udgifer il ranfereringer og offenlig forbrug bidrager iolere e il en fa årlig merudgif på, pc. af BNP, men ændringer i neopenionudbealinger kan omregne il en fa årlig indæg på, pc. af BNP (jf. figur -6). Beregningen af den korrigerede aldo (holdbarhedindikaoren) ager på den baggrund udgangpunk i den fakike aldo, om grundlæggende korrigere for re forhold.

7 7 Tabel. Den korrigerede offenlige aldo, og Fakik aldo,,8 Sociale kaer og fonde aldo,,8 Saldo ekkl. ociale kaer og fonde,, Signing i neo-merudgifer -,7 -,7 - Korrekion for væk i ældrebefolkning -, -, -- ranfereringer efer ka, afgifer og afrapning af -, -, ydeler -- offenlig konum -,7 -,9 - Korrekion for udkud ka mv.,, - Andre forhold -,9 -,8 Væk og inflaionkorrekion af gæld,, Korrigere offenlig aldo -,, Bidrag fra konjunkurer (rukurel fakik aldo) -, -,6 Konjunkurrene korrigere offenlig aldo -,6 -, Kilde: Egne beregninger og Økonomik Redegørele maj For de førefrarække overkudde i ociale kaer og fonde, der i naionalregnkabe er en del af offenlig forvalning og ervice. De kylde, a midlerne i denne delekor allerede er diponere via ekierende lovgivning i form af pecifikke fremidige penionudbealinger mv. For de ande frarække den beregnede fae årlige udgif opgjor il,7 pc. af BNP i der repræenerer de fremidige neomerudgifer. For de redje age højde for, a den offenlige gæld jo kal forrene, hvilke iolere e iller krav om overkud på den primære offenlige aldo, hvi gældkvoen ikke kal ige. Med de anvende køn for nominel rene, væk og inflaion kan denne gældbyrde opgøre il ca., pc. af BNP i. Når holdbarhedberegningen, om her ager udgangpunk i de fakike offenlige finaner, fremår gældbyrden ikke ydelig, fordi de fakike offenlige finaner ogå indeholder neoreneudgiferne. Med de akuelle køn for økonomik væk og inflaion vil e underkud på den fakike aldo på omkring pc. af BNP ålede være forenelig med en uændre gældkvoe. Forkellen på denne korrekion (om er foreage under væk- og inflaion korrekion af gæld i abellen) og gældbyrden er neop åre renebealinger på den offenlige gæld, jf. Bok. De amlede reula er, a den korrigerede offenlige aldo er henholdvi -, og, pc. af BNP i og. Da aldoen på de offenlige finaner afhænger af konjunkuriuaionen er de henigmæig a baere vurderingen af den finanpoliike holdbarhed på e aldomål, der å vid mulig korrigerer for konjunkurbeingede bidrag il aldoen. I Finanminierie beregne den rukurelle aldo ved a rene den offenlige aldo for konjunkurbeingede aldobidrag og midleridige udving i akiekurer mv. På baggrund af kønnene fra Økonomik Redegørele, maj kan den konjunkurrenede korrigerede aldo opgøre il,6 og, pc. af BNP i og. De peger på e vi ramningbehov for a ikre en holdbar finanpoliik. Opgørele af den korrigerede aldo (og konjunkurbidrage il den fakike aldoen) er imidlerid forbunde med uikkerhed og er følom over for valge af underlæggende forudæninger om væk, rene mv. Inden for beregninguikkerheden vurdere finanpoliikken a være holdbar.

8 8 E væenlig elemen i Regeringen langigede raegi er a faholde e overkud på de offenlige finaner mellem ½ og ½ pc. af BNP i gennemni frem il, når der age henyn il omlægningen af den ærlige penionopparing. I perioden frem il kan de beregnede krav il den offenlige aldo opgøre il god, pc. i gennemni, jf. abel. De underøer, a overkud på i gennemni ½ - ½ pc. af BNP frem il vil ikre en holdbar udvikling af de offenlige finaner. Målæningen for de offenlige finaner er neop opille om e inerval på grund af den nævne uikkerhed ved denne ype beregninger. Nærmere om fremkrivning af udgifer og indæger Offenlig forbrug Ved fremkrivningen af de offenlige forbrug age udgangpunk i Danmark Saiik opdeling af de offenlige konum i individuel offenlig konum og kollekiv offenlig konum. De individuelle offenlige forbrug udgør i ørreleordenen / af de amlede offenlige forbrug. Udgifer, der direke eller indireke kan henføre il brugerne (enkelperoner) om fx udgifer il hopialer, børnepaning uddannele mv., kaegoriere om individuel offenlig konum, men udgifer il adminiraion, forvar, revæene, erhvervudvikling, amfærdel og en mindre del af udgiferne il ocial ryghed og velfærd mv. henføre il kollekiv offenlig konum. Der er or forkel på, hvilke og hvor mange individuelle offenlige erviceydeler hver aldergruppe modager. De gennemnilige udgifer il offenlig ervice il ældre er markan højere end udgifen il børn og unge, men peroner i de erhvervakive aldre i gennemni rækker mind på de offenlige erviceydeler., jf. figur 7. Figur 7. Alderfordel individuel offenlig forbrug i 998, pr. peron. kr.. kr Øvrige Undervining Sundehed Plejehjem mv. Kilde: Finanminierie generaionregnkab og egne beregninger. 5 5 Figur 8. Demografik ræk på hovedområder Indek = Indek = Sygehuvæen Plejehjem Undervining Børnepaning De ore offenlige udgifer il ældreervice kal e i lye af, a de ældre i gennemni har e dårligere helbred end reen af befolkningen. De ældre har derfor e ærlig behov for pleje, om for en or del vareage af de offenlige. En mege væenlig del af udgiferne il ældre kylde, a mange ældre bor på plejehjem og a plejehjemplader er relaiv omkoningunge, jf. figur 7. Samidig iger andynligheden for behove for plejehjemplad krafig med alderen. Den offenlige ervice il børn og unge beår primær af uddannele (folkekole, gymnaier mv.) og børnepaning i børnehaver, vuggeuer og i hjemmeplejen. Med omlægningen af den ærlige kollekive penionopparing reducere krave il de offenlige finaner beregningeknik med ½ pc. af BNP. Målæningen for de offenlige finaner er derfor ændre fra - pc. af BNP il ½-½ pc. af BNP, jf. noe.

9 9 Ved a ammenveje befolkningudviklingen med de alderfordele udgifer på de enkele delområder få e mål for udviklingen i de demografike ræk på de enkele erviceområder. Med udigen il en markan igning i analle af ældre frem mod vil behove på plejehjemområde ige med omkring pc. jf. figur 8. De kal e i lye af, a udgifer il dee område iger krafig med alderen. De beregnede ræk på undhedvæene iger ogå om følge af aldringen af befolkningen. Udgiferne il kollekiv offenlig forbrug anage a følge den generelle befolkningudvikling. De indebærer, a den forvenede igning i befolkningen ørrele medfører e øge ræk på de kollekive offenlige konum. Mulighederne for e mere afdæmpe forløb kal e i lye af, a der kan være ordriffordele på nogle af udgifområderne (fx adminiraion og amfærdel), amidig med a befolkningigningen om følge af flere ældre formenlig ikke medfører behov for nævneværdige udgifigninger indenfor fx revæene. Udviklingen i den amlede udgif il offenlig forbrug kan opdele i e bidrag fra væken i de nævne demografike ræk på den offenlige ervice (dv. igningen i analle af brugere) og e bidrag fra væken i enhedudgifen (dv. udgifen pr. bruger) på de offenlige ydeler. jf. bok. Bok. Udgifregel for de nominelle offenlige forbrug Ide dc angiver e mål for analle af brugere af den offenlige ervice (de demografike ræk), og Ec er enhedudgifen, kan væken i de nominelle offenlige forbrug i pc. af nominel BNP fra idpunk il idpunk krive om: ( Uc Uc / y ) / y dc dc Ec + Ec y y Hvor Uc er udgifen il offenlig konum, y er nominel BNP og L er bekæfigelen mål i imer. Anage enhedudgifen Ec a følge udviklingen i nominel BNP pr. arbejdime, afhænger væken i de nominelle forbrug mål i pc. af nominel BNP kun af analle af brugere og udviklingen i bekæfigelen mål i imer. ( Uc Uc / y ) / y dc dc L L Enhedudgifen er ikke en pri i normal naionalregnkaberminologi, men e mål for udgiferne pr. bruger. Hvi de anage, a offenlige og privae lønninger udvikler ig en, varer de il, a enhedudgifen voker i ak med lønningerne frarukke væken i lønkvoen (amle lønum if. BNP). I fremkrivningen ker ikke en ekplici prioriering mellem varekøb og bekæfigele. Men udgifreglen giver mulighed for, a de peronalemæige andarder kan faholde på niveaue i udgangåre, amidig med a dækninggraderne (andelen af befolkningen i de enkele aldergrupper, der modager erviceydeler) på de enkele erviceområder faholde. I e ådan forløb kan de reale offenlige vareforbrug pr. bruger amidig øge i ak med forkellen mellem nominelle lønigninger og priigningerne på offenlig neovarekøb. Som e overordne udgangpunk er de foruda, a enhedudgifen udvikler ig i ak med nominel BNP pr. arbejdime. De varer omren il, a enhedudgifen følger lønudviklingen i den privae ekor. Den anvende udgifregel indebærer ikke på forhånd en prioriering mellem bekæfigele og of-

10 fenlig varekøb, men giver principiel mulighed for: a de peronalemæige andarder kan faholde inden for udgiframmen, dv. den offenlige bekæfigele pr. bruger af den offenlige ervice kan holde uændre (ide de offenlige lønninger forudæe a følge de privae), a der inden for udgiframmen er plad il en vi realvæk i de offenlige neo-varekøb pr. bruger, fordi prierne på die varer ypik iger langommere end lønningerne, a udgiferne andel af BNP ikke påvirke, hvi fx afgifrykke, lønkvoen eller produkivieen ændre. For perioden frem il er der dog gjor afvigeler fra dee hovedprincip. De er her foruda, a de reale offenlige forbrug følger udviklingen i de demografike ræk på den offenlige ervice. De indebærer, a de reale offenlige forbrug pr. bruger anage konan, og a enhedudgifen dermed ikke i ger hel å krafig om efer 5. Forudæningen ikrer en korrepondence if. de mellemfriede makroøkonomike fremkrivninger, om udarbejde og offenliggøre e par gange årlig, ene i Økonomik Redegørele, januar. I den enee fremkrivning indregne nominalprincippe i kaeoppe og evenuelle nedæeler af indkomkaen i, am åkalde reale andardforbedringer (dv. igende real offenlig forbrug pr. bruger) frem il. Die elemener har karaker af finanpoliike lempeler if. de nulpunker om anvende i holdbarhedberegningen. Modykke er igende erhvervdelagele og afagende ledighed frem mod, om yrker de finanpoliike råderum og dermed ikrer e finanpoliik holdbar forløb. 6 Med de anføre fremkrivningprincipper vil udgiferne il individuel offenlig forbrug ige med,8 pc. af BNP frem il, men udgiferne il kollekiv offenlig forbrug iger med,8 pc. af BNP i amme periode, jf. figur 9 og. Figur 9. Signing i udgifer il individuel offenlig forbrug Figur. Signing i udgifer il kollekiv offenlig forbrug Individuel offenlig forbrug Plejehjem mv. Sundhedvæen Børnepaning Forudæningen om uændrede reale andarder il indebærer, a de beregnede krav il de offenlige finaner om udgangpunk mindke med ca., pc. af BNP, i forhold il e forløb, hvor enhedudgifen følger nominel BNP pr. arbejdime i hele fremkrivningperioden. 6 De kal e i lye af a nulpunke i holdbarhedberegningen neop er e forløb med uændre erhvervdelagele og ledighed. E primær pædagogik problem ved den ilgang er, a forudæningen om uændre erhvervdelagele med or ikkerhed undervurderer arbejdyrkevæken frem il i den nuværende iuaion, om følge af de edfundne fald i ilgangen il føridig ilbagerækning i de enere år. De overveje derfor a ændre principper, å offenliggjore holdbarhedberegninger mere ekplici baere på de mellemfriede forløb, hvor bidrage er indarbejde.

11 Hovedparen af igningen i udgiferne il individuel offenlige forbrug kan henføre il undhedvæene am pleje- og hjemmehjælp. Med den forudae ferilie vil udgiferne il børnepaning på lang ig nogenlunde vare il de nuværende niveau (i pc. af BNP). Sigende middelleveid og udgifer il helbredrelaerede erviceydeler Signingen i analle af ældre afpejler bl.a. forudæningen om en gradvi igende middelleveid for mænd og kvinder på henholdvi 5 og år frem il. Den forudae igning i middelleveiden afpejler formenlig både forvenningen om bedre almen undhed iland og (bio)-eknologike fremkrid i ygdombehandlingen. Når række på de enkele udgifområder fremkrive ved a ammenveje befolkningudviklingen med alder- og kønfordelingen af udgiferne i udgangåre anage implici, a den alderpecifikke forbedring af undhedilanden (om de igende middelleveider il en vi grad er udryk for) ikke påvirker de alderpecifikke ræk på de helbredrelaerede offenlige ydeler. I ak med a undhedilanden i de enkele aldergrupper forbedre må de imidlerid forvene, a de alderpecifikke ræk på fx undhedvæene reducere. Samidig vil den enkele behov for en plejehjemplad formenlig indræffe i en højere alder end i dag. En række danke og inernaionale analyer peger på, a en or del af udgiferne il plejehjem og und hedvæene er koncenrere i månederne og årene op il den enkele dødidpunk 7. Individbaerede regieroplyninger vier ligelede, a analle af engedage på hopiale i 998 for peroner, der døde i 999, var - gange ørre end bland de overlevende i de enkele aldergrupper. Tilvarende var andelen i de enkele aldergrupper, der boede på plejehjem i 998, ca. gange ørre bland de der døde åre efer end for de overlevende, jf. abel. Tabel. Gennemnilig anal engedage på hopiale og andel på plejehjem i 998 opdel på overlevende og døde i O.8 år Gennemnilig anal engedage på hopiale Overleve i 999,7,,,7 5, Død i 999 7,5,6, 9,8, Andel af aldergruppen på plejehjem før ev. dødidpunk Overleve i 999,,,6,, Død i 999,9,,5,,7 Kilde: Udræk fra lovmodellen. På den baggrund kan der argumenere for, a de er mere andynlig, a de individuelle udgifræk afhænger af den forvenede releveid end af alderen. De vil beyde, a de alderpecifikke ræk på de helbredrelaerede erviceydeler falder i ak med igningen i leveiden. Benye denne udgifregel falder udgifpree fra offenlig konum med i ørreleordenen knap pc. af BNP på lang ig i forhold il e forløb, hvor de alderpecifikke ræk faholde, jf. figur. Omregne il en fa årlig annuie varer dee il,5 pc. af BNP. 7 Fx Jacobzone, S e. Al. I he healh of older peron in OECD counrie improving fa enough o compenae for populaion aging?, OECD Economic udie (/)

12 Figur. Beydningen af korrekion for igende middelleve id på udgifer il offenlig forbrug Offenlig konum i fremkrivning Uden leveidkorrekion Med fuld leveidkorrekion Den beregnede igning i udgiferne il offenlig konum i forløbene med og uden korrekion for i gende middelleveid udgør formenlig e over- og underkankøn give de øvrige fremkrivningprincipper. De kylde bl.a., a de er uikker i hvilken grad den forvenede igning i leveiden er e reula af livilændringer, og i hvilken grad igningen er beinge af en fora udbygning af udgifkræ vende behandlingmuligheder. I fremkrivningen, der ligger il grund for beregningen af den finanpoliike holdbarhed, er de grof anage, a korrekionen for igende middelleveid får halv effek. De giver iolere e en forbedring af den korrigerede aldo på god, pc. af BNP i forhold il e forløb, hvor de alderpecifikke ræk holde konan. Tranfereringer Fremkrivningen af udgiferne il ranfereringer følger principperne i loven om areguleringprocenen, hvilke om udgangpunk indebærer, a overførlerne indekere med lønudviklingen i den privae ekor 8. Med konan lønkvoe og parallel lønudvikling i den offenlige og den privae ekor vil væken i ranfereringerne andel af nominel BNP dermed primær afhænge af væken i analle af ranfereringmodagere og væken i analle af udføre arbejdimer 9. Der er i beregningen endvidere age højde for, a de overenkommæige igninger i indbealingerne il arbejdmarkedpenionerne frem il (opgjor om andel af lønummen) reducerer areguleringprocenen ilvarende. 8 Sareguleringloven indeholder en pau om, a den årlige opregulering af overførlerne kal reducere med, pc., hvi lønningerne iger mere end, pc. om åre, og a de, pc. overføre il areguleringpuljen. I beregningen er der e bor fra denne nedjuering af væken i overførlerne, ide midlerne i apuljen målree mod andre overførler og/eller forbedringer i den offenlige ervice. De er foruda, a alle midler i apuljen anvende il andre ranfereringudgifer. 9 Der er indregne en virkning på areguleringen om følge af flere feriefridage og udbygningen af arbejdmarkedpenionerne varende il de enee overenkomafaler på de privae arbejdmarked. Derudover ændre den gennemnilige arbejdid kun om følge af ændringer i arbejdyrken ammenæning, hvilke om udgangpunk ikke har areguleringvirkning.

13 Hovedparen af ranfereringerne il huholdningerne vedrører indkomeraende ydeler om fx eferløn, føridpenion, overgangydele konanhjælp mv. Fremkrivningen af anal peroner der modager die overførelindkomer baere på den demografike udvikling og en anagele om, a andelen i de enkele overførelgrupper opdel på køn og alder i hele fremkrivningperioden varer il niveaue i. Da der er beydelige forkelle på hvordan indvandrere og dankføde fordeler ig i de forkellige arbejdmarkedkaegorier (arbejdyrken, eferløn, overgangydele, føridpenion, konanhjælp mv.) er der i fremkrivningen ogå opdel på herkom. Med die fremkrivningprincipper vil udgiferne il ranfereringer ige med knap pc. af BNP før ka frem il 5, hvoraf lang hovedparen kan henføre il igende udgifer il alderpenion, jf. figur. Figur. Fremkrivning af indkomeraende ranfereringudgifer før ka Figur. Fremkrivning af øvrige ranfereringudgifer Tranfereringer Eferløn Folkepenion Konanhjælp (udenfor arbejdyrken). -. Boligydele og -ikring Børnefamilieydele. -. Der er i beregningen age højde for, a igende udbealinger fra opparingbaerede penionordninger på længere ig medfører en redukion i udgiferne il folkepenion på i ørreleordenen, pc. af BNP, ide en del af folkepenionen er indkomafhængig, jf. bok. Herudover bidrager befolkningforkydninger i rening af flere indvandrere iolere e il, a udgiferne il konanhjælp kan ige med god ½ pc. af BNP på lang ig, ide indvandrere er overrepræenere i denne gruppe. Denne igning kal imidlerid e i ammenhæng med, a igningen i analle af indvandrere ogå bidrager il en igning i arbejdyrken.

14 Bok. Beregning af indkomafhængige penionillæg I ak med udbygningen af individuelle og kollekive penionordninger vil fremiden penionier have højere indkomer end i dag. De bidrager iolere e il, a udgiferne il folkepenion reducere, ide ca. / give i form af indkomafhængige illæg. I fremkrivningen afrappe udbealingerne af penionillæg, i ak med a penionierne indkom i gennemni iger mere end folkepenionen grundforløb. På baggrund af beregninger fra lovmodellen beregne ammenhængen mellem den gennemnilige illægprocen (penionillæg i forhold il grundbeløbe) og penionierne indkomer (mål i forhold il ørrelen af grundbeløbe) jf. figur a. Ved a benye lovmodellen age der henyn il den nuværende fordeling af penionierne indkomer, og dermed hvor or en del af penionigruppen, der indkommæig befinder ig på afrapninginervalle for penionillægge. I beregningen er anage, a amlige penionier er omfae af indkomigningen dv. en parallelforkydning af indkomfordelingen. Ved a ammenholde med fremkrivnin gen af penionierne indkom (mål i forhold il grundbeløbe) kan der give e bud på den gennemnilige illægprocen i frem krivningperioden, jf. figur b. Figur a. Tillægprocenen afhængighed af ændringer i penionudbealinger mål i grundbeløbækvivalener. P c. P c S ig n in g i in d k o m p r. p e n io n i m å l i p c. a f fo lk e p e n io n e n g r u n d b e lø b Figur b. Udvikling i den gennemnilige illægprocen og ændring i modregning efer ka. Pc Pc. af BN P, 5 6 Tillæ gprocen Ændring i m odregning (h.ake),,, I henhold il gældende lovgivning er ørrelen af penionillægge afhængig af familieypen (enlig, gif, amboende mv.) De anage beregningeknik, a penionierne fordeling på die huandyper er konan i fremkrivningen, elvom indnævringen af forkellen mellem mænd og kvinder middelleveid iolere e rækker i rening af en lavere andel enlige penionier. Den beregnede igning i modregningprocenen kan være undervurdere, fordi der ikke age højde for en mulig ændring i den fremidige indkomfordeling bland penionier fa. udbygning af arbejdmarkedpenionerne for lavlønnede de enere år. De øvrige ranfereringudgifer om fx boligøe og børnefamilieydele er fremkreve på baggrund af en ammenvejning af køn- og alderfordelingen for die udgifer i udgangåre og befolkningudviklingen. De indebærer, a den demografik beingede igning i udgiferne il boligøe udgør, pc. af BNP frem il 5, jf. figur. Ved a faholde beandfrekvenerne (andelen i de enkele arbejdmarkedkaegorier opdel på køn, alder og herkom) få en iliere fremkrivning, der ikke ager henyn il a ændringer i ilgangmønere il de enkele ordninger påvirker de alderpecifikke beandfrekvener fremover. Fx vil de markane fald i ilgangen il føridig ilbagerækning, (overgangydele, eferløn og Der er i beregningerne ikke age højde for, a boligydele er indkomafhængig. Dee vil blive indarbejde. Beydningen heraf vil være, a den gennemnilige udgif i de enkele aldergrupper falder, i ak med a penionierne indkom iger i gennemni.

15 5 føridpenion) der er indruffe i anden halvdel af 9 erne, påvirke de alderpecifikke andele på die ordninger i nedadgående rening i de kommende år, jf. figur. Figur. Tilgang il føridig ilbagerækning, 5-6 år. peroner. peroner Figur 5. Anal på føridig ilbagerækning. peroner. peroner Uændre ilgang Uænd. Tilgang Uænd. Beandfrek. Til illuraion af beydningen af ændringer i ilgangmønere kan grundforløbe (hvor de alderpecifikke beandfrekvener holde konan) ammenligne med e forløb, hvor ilgangfrekvenen (andynligheden for a overgå il én af de føridige ilbagerækningordninger) faholde på niveaue i. Sammenligningen vier, a analle af peroner på de føridige ilbagerækningordninger reducere med ca. 7. i, når der regne med uændre ilgang, jf. figur 5. De peger på, a e aik forløb med uændrede beandfrekvener overvurderer anal overførelmodagere og undervurderer ørrelen af arbejdyrken. De bliver der age højde for i de mellemfriede fremkrivninger, men uden effek på de offenlige finaner fordi pengene bruge igen. Offenlige indæger I holdbarhedberegningen anage om udgangpunk, a de offenlige indæger udgør en konan andel af BNP bore fra følgende indægpoer: Provenu fra bekaning af neo-penionudbealinger (udkude kaer). Indkombekaning af ranfereringer. Indireke kaer i forbindele med igende ranfereringudgifer. Selkabkaer og provenu fra bekaning af udvindingen af olie og naurga i Nordøen. Bekaning af penionudbealinger Ved langigede fremkrivninger af de offenlige finaner er de afgørende a inddrage udviklingen i indog udbealinger fra penionekoren. De kylde, a penionopparing primær bekae, når penionerne udbeale, men indbealinger il penionordninger kan række fra i den almindelige indkomka. For den enkele penionopparer er de ikke afgørende om bekaningen foreage på ind- eller udbealingidpunke, åfrem indkomkaen er en, men de flyer de offenlige provenu over id. Derimod har bekaningidpunke hel afgørende beydning for udviklingen i den regirerede offenlige gæld. Når penionyeme er under opbygning vil fradragreen for penionindbealinger indebære, a aen går glip af nogle kaeindæger, hvilke medfører e opadgående pre på den offenlige gæld. Denne igning er imidlerid ikke udryk for en reel igning i de offenlige gældforpligeler. Modykke er nemlig, a der opbygge e alig akiv i form af udkude kaer, om adminirere af penionekoren.

16 6 Figur 6. Ændring i provenu fra bekaning af neopenionudbealinger Figur 7. Penionformue am ind- og udbealinger fra penionekoren Indbealinger Penionformue (h.ake) 5 55 Udbealinger Frem mod vene e fora vag negaiv bidrag il den offenlige aldo fra penionekoren neoudbealinger, hvilke primær kylde den overenkommæig faae udbygning af arbejdmarkedpenionerne frem il. På lang ig kan de kaemæige merprovenu fra neoudbealingerne kønmæig opgøre il omkring ½ pc. af BNP, jf. figur 6. De afpejler, a penionindbealingerne fra og frem vil ud gøre omkring 6½ pc. af BNP, men udbealingerne iger fra god pc. af BNP il - pc. af BNP på lang ig (begge opgjor før ka). Forløbe for ind- og udbealinger i penionekoren indebærer, a den amlede penionformue efer vil udgøre mere end gange BNP, jf. figur 7. Fremkrivningen er grundlæggende baere på en anagele om konane køn- og alderpecifikke indbealingandele (i pc. af lønummen) varende il niveaue i udgangåre. Udbealingerne fra de privae og kollekive penionordninger am de offenlig adminirerede fonde om ATP mv. beregne efer grundlæggende akuarmæige principper under henynagen il forvenede død- og invalidieynligheder. De indebærer, a udbealinger il en given generaion modvare af idligere indbealinger fra amme generaion inkluiv forrenning. Der er ålede ingen omfordeling mellem generaioner. Fremkrivningprincipperne varer or e il og er inpirere af fremgangmåden i DREAM-modellen. I fremkrivningen er de beregningeknik foruda, a den privae ekor amlede finanielle formue udgør en konan andel af BNP fraregne værdien af de udkude kaer i penionekoren. Ændringer i indbealingandelene il arbejdmarkedpenionerne har derfor ingen elvændige opparingeffeker og påvirker dermed kun de offenlige finaner om følge af ) ændre aregulering af overførler mv. ) forkellig bekaning af penionafka og afka af fri opparing am ) evenuelle forkelle i ka på ind- og udbealingidpunke. I beregningerne er de anage, a den offenlige gæld og penionformuen forrene med amme rene, hvilke bl.a. indebærer, a den effekive forrenning af akier og obligaioner er en. Denne forudæning indebærer a der e bor fra en mulig merforrenning af akier, om i vid omfang må anage modvare af ørre afkauikkerhed. Øvrige indæger I ak med igningen i ranfereringudgiferne øge indkomkaeprovenue og de indireke kaer i form af mom og punkafgifer. Heril kommer, a provenue fra elkabkaen vene a falde i de For arbejdmarkedpenionerne indgår den overenkommæig faae igning i indbealingandelen frem il i fremkrivningen.

17 7 kommende år pga. e ekraordinær høj provenu i udgangåre. Samidig vene provenue fra bekaningen af akivieerne i Nordøen a falde på lang ig. I fremkrivningen anage alle øvrige kaeindæger a følge udviklingen i nominel BNP. Samle e kan de dermed anlå, a de offenlige indæger iger med knap, pc. af BNP fra il 5, men igningen i udgiferne er kønne il 7, pc. i denne periode. De indebærer a neomerudgiferne iger med omkring 5, pc. frem il 5 og på lang ig abilierer ig på omkring,8 pc. af BNP, jf. figur 8. Figur 8. Ændringer i udgifer og indæger i grundfremkrivning Merudgifer Neomerudgifer 5 5 Merindæger Udvikling i den offenlige gæld I holdbarhedberegningen anage den offenlige gæld og penionformuen begge forrene med den effekive obligaionrene om på lang ig anage a være 6,5 pc. I opgørelen af den iniiale gæld er benye e implici neo-gældbegreb, der er beregne på baggrund af køn over den effekive obligaionrene og offenlige neoreneudgifer ekkluiv fonde i udgangåre. Herved ikre, a der er ammenhæng mellem gælden og de kønnede neo-reneudgifer og reneniveaue. Dee gældbegreb adkiller ig fra den offenlige neogæld, der opgøre af Danmark Saiik. Frarukke ociale kaer og fonde er den offenlige neogæld ulimo opgjor il 8,5 mia., hvilke e ca. mia. mindre end den implicie gæld, der indgår i holdbarhedberegningen, jf. abel. Tabel. Opgørele af implici offenlige gæld Offenlige neoreneudgifer, mia. kr.,7,6 8,6 Neoreneudgifer ekkl. fonde, mia. kr.,,,5 Effekiv obligaionrene, pc. 6, 5,8 5,6 Implici neogæld ekkl. Fonde 5,7 57, 5,8 Neogæld ekkl. fonde (DS-opgørele) 8,5 - - Implici forernning af DS-neogæld 8, - - Kilde: ADAM daabank, Økonomik Redegørele, maj, SE offenlige finaner juni am egne beregninger Som effekiv obligaionrene er variablen IWBZ fra ADAM benye. Beregne om neoreneudgifer ekkluiv fonde ( mia. kr.) i forhold il DS opgørele af neogælden ekkluiv fonde (8,5 mia. Kr.)

18 8 Denne forkel afpejler, a den effekive danke obligaionrene ikke er dækkende for den fakike gennemnilige forrenning af neogælden. De kylde bl.a., a forrenningen af de offenlige akiver er lavere end forrenningen af paiverne, og a den gennemnilige forrenning af neogælden derfor er ørre end den gennemnilige danke obligaionrene. På baggrund af neogæld og neoreneudgifer kan den implicie neorene opgøre il 8, pc. i hvilke er knap pc. enhed højere end den effekive obligaionrene. Hvi Danmark Saiik opgørele af neogælden anvende, bør den implicie neorene ogå indgå i ede for den effekive obligaionrene. De indebærer amle en ændring i de beregnede niveau for den finanpoliike holdbarhed på i ørreleordenen, il, og har derfor om udgangpunk begræne beydning. I beregningen age dog ikke højde for, a den implicie forrenning fremadree formenlig påvirke af ændringer i paivammenæningen elv ved uændre obligaionrene. En holdbar udvikling i de offenlige finaner indebærer, a den offenlige gæld (om den er definere i holdbarhedberegningen) reducere markan frem mod, hvorefer gælden igen iger om følge af udgifpree fra de igende anal ældre, jf. figur 9. Figur 9. Udvikling i den holdbare offenlige gæld "Sande" gæld Holdbar gæld Anm.: Baiår for holdbarhedberegningen er. På lang ig peger fremkrivningen på, a den offenlige ekor kal holde formue for a kunne finaniere de fremidige neomerudgifer, hvilke adkiller ig fra idligere beregninger, om indebar en vi neogæld. 5 Ændringen kylde primær, a der er indarbejde en ny befolkningprognoe, om indebærer, a erhvervdelagelen og dermed indkomkaebaen reducere krafigere på lang ig end idligere anage, jf. bok. De lavere niveau for erhvervdelagelen kylde, a der nu er age henyn il, a e igende anal indvandrere primær fra mindre udviklede lande iolere e rækker den gennemnilige erhvervdelagele ned for faholde erhvervfrekvener i de enkele befolkninggrupper. Bemærk a rn = rp P raa => r = rp + ( rp ra) A / N, hvor N er neogæld, A er akiver og P er paiver, r er den implicie forrenning af neogælden. r P og r A er den implicie rene på henholdvi akiver og paiver 5 Fremkrivninger med DREAM peger ligelede på, a indarbejdelen af den nye befolkningprognoe indebærer, a den offenlige ekor på lang ig kal holde formue.

19 9 Medage nuidværdien af de fremidige mer-forpligeler (neo) i gældbegrebe kan den offenlige gæld dv. den åkalde ande gæld i figur 5 - opgøre il 6 pc. af BNP i, hvilke er ca. gange mere end den beregnede implicie gæld. Den ore forkel afpejler de beydelige fremidige merforpligeler, give de anvende indæg- og udgifregler. Den ande gæld er e mål for den reelle gældbyrde, om nedbringe og derfor fordrer pæne overkud på offenlige finaner. 6 Bok. Niveaue for den offenlige gæld på lang ig Krave om holdbarhed indebærer, a den offenlige gæld på lang ig udgør en konan andel af BNP. De gældniveau, om kan opreholde på lang ig, vil afhænge af den holdbarhedkorrigerede aldo dv. den primære aldo i de holdbare forløb. Denne (holdbare) aldo kan krive om de langigede niveau for den primære aldo (om beregne med de nævne udgif- og indægregler) frarukke den korrigerede aldo: db = z δ hvor d er den vækkorrigerede rene, B den langigede gældkvoe, z den langigede primære aldo men δ beegner holdbarhedindikaoren(den korrigerede aldo) i beregningåre. For beregningen med baiår i varer de langigede niveau for z dv. den primære aldo med de anvende indæg- og udgifregler il,8 pc. af BNP. Den korrigerede aldo udgør amidig, pc. af BNP i, jf. abel. Dermed vaden holdbare aldo il,5 pc. af BNP. I de holdbare forløb indebærer en negaiv primær aldo på lang ig derfor a den offenlige ekor kal holde formue (dv. negaiv gæld) for a ikre uændre gældkvoe fra år il år. Hvi den langigede arbejdyrke var ørre end i forløbe ville de al ande lige være mulig a oppebære ørre gæld (mindre formue) fordi indægerne ville være ørre, hvorved de offenlige kan klare en ørre renebyrde. Sammenligning med idligere beregninger Sammenligne med beregningen af den finanpoliike holdbarhed i Budgeoverigen augu peger beregningerne i Økonomik Redegørele, maj på, a den korrigerede aldo er forværre med i ørreleordenen, pc. af BNP. Denne nedjuering dækker over en række modareede forhold, herunder indarbejdelen af en ny befolkningfremkrivning og konjunkurvurdering am jueringer i beregningmeoden. 6 På mege lang ig (dv. ved aionær demografi mv.) vil den implicie gæld og den ande gæld være en.

20 Indarbejdelen af en ny befolkningprognoe indebærer iolere e, a den korrigerede offenlige aldo forværre med god pc. af BNP. De kylde primær en ændre befolkningammenæning, der giver e krafigere fald i arbejdyrken ammenligne med den idligere anvende befolkningfremkrivning, jf. abel 7. Tabel. Den korrigerede offenlige aldo,. BO Aug ØR Maj Ændring Heraf bidrag fra Penionm odel Demogr afi Leveidko rrekion Forbrugaf gifer Fakik aldo,5, -, , Sociale kaer og fonde aldo,, -, , Saldo ekkl. ociale kaer og fonde,,, , Signing i neo-merudgifer -, -,7 -, -, -,,,6, - Korrekion for væk i ældrebef. -,9 -, -,, -,,,6, -- ranfereringer efer ka -,,,,5 -- offenlig konum -,7,,, - Korrekion for udkud ka mv.,,, -,,,,, - Andre forhold -,8 -,9 -,,,,, -, Væk og inflaionkorrekion af gæld,,,,,,,, Korrigere offenlig aldo, -, -, -, -,,,5, Bidrag fra konjunkurer -, -,, - - -, Konjunkurrene korrigere offenlig aldo Kilde: Økonomik Redegørele maj, Budgeoverig augu am egne beregninger. Anm.: Bemærk a der forekommer afvigeler pga. afrunding Øvrig -, -,6 -, -, -,,,5, Jueringerne i beregningmeoden omfaer for de føreen bedre modellering af ind - og udbealinger fra de opparingbaerede penionordninger. Samidig er beregningen af modregningen af penionillægge il folkepenionen nu baere på mere velunderbyggede principper, der baerer ig på lovmodelberegninger. Samle e har ændringer i penionmodellen imidlerid kun beyde en nedreviion af den korrigerede aldo på omkring, pc. af BNP. For de ande er der i fremkrivningen af de helbredrelaerede udgifer il en vi grad age henyn il, a den forvenede igning i leveiden må forvene a reducere de alderpecifikke ræk på offenlige erviceydeler om plejehjem, hjemmehjælp og undhedvæene. Denne korrekion blev ikke idligere foreage og indebærer iolere e en forbedring af den korrigerede aldo på i ørreleordenen, pc. af BNP. For de redje ager de nye beregninger højde for, a igningen i udbealingerne af offenlige ranfereringer iolere e medfører øge forbrug if. BNP og dermed en igning i de indireke kaer i form af mom og punkafgifer. Medregningen af kaeprovenue herfra indebærer iolere e en forbedring af den korrigerede aldo på ca.,6 pc. af BNP. 7 Med indarbejdelen af den nye befolkningfremkrivning er befolkningen opdel på indvandrere fra mere og mindre udviklede lande, eferkommere og øvrige, men der idligere kun var foreage en opdeling på indvandrere og dankføde. Den mere dealjerede befolkningfremkrivning indebærer, a analle af indvandrere fra mindre udviklede lande øge markan i årene fremover, men analle af enike dankere (øvrige) reducere krafig, ide der er foruda en lille men permanen - neoudvandring for denne befolkninggruppe. Sammenhold med a indvandrere fra mindre udviklede lande har en vagere ilknyning il arbejdmarkede, giver die befolkningforkydninger anledning il en krafig redukion af arbejdyrken i e grundforløb, hvor erhvervdelagelen opdel på køn, alder og herkom faholde i hele fremkrivningperioden.

21 I beregningen er de anage, a den privae ekor amlede finanielle formue udgør en konan andel af BNP fraregne værdien af de udkude kaer. Udbygningen af arbejdmarkedpenionerne anage derfor ikke a påvirke provenue fra de indireke kaer. I forhold il opgørelen i Budgeoverigen er der herudover indregne de enee køn for den offenlige aldo, de konjunkurbeingede bidrag il aldoen am mindre jueringer på øvrige poer om følge af den opdaere konjunkurvurdering. Appendix. Tabel A. Forudæninger Pc. Rene på offenlig gæld og i penionkaer 6,5 Nominel BNP pr. arbejdime,75 Skaeaer vedr. ranfereringer: Folkepenion Føridpenion 8 Eferløn og overgangydele 6 Dagpenge 8 Konanhjælp 7 Orlov 9 Indkomka ved indbealing il penionopparing 5 Indkomka ved udbealing af penionopparing Afkabekaning i penionkaer 5 Afkabekaning af fri opparing Indireke bekaning af ranfereringer efer indkomka 7