Øje på uddannelse. Undersøgelse af det privatfinansierede kursustilbud. mod faglærte og ufaglærte. Øje på uddannelse, 2010/01
|
|
- Gregers Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Øje på uddannelse Undersøgelse af det privatfinansierede kursustilbud rettet mod faglærte og ufaglærte Øje på uddannelse, 2010/01 Undersøgelse af det privatfinansierede kursustilbud rettet mod faglærte og ufaglærte Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S lo@lo.dk Tlf.: Web: ISBN: ISBN-online : LO-varenummer: 4202 Februar
2 2
3 Forord Undersøgelse af det privatfinansierede kursusudbud rettet mod faglærte og ufaglærte I 2009 iværksatte LO en undersøgelse af faglærte og ufaglærtes mulighed for kompetenceudvikling gennem deltagelse i ikke-offentligt finansieret efteruddannelse. Gennem en sådan undersøgelse ønskede LO at få belyst, hvor stor udbredelsen og anvendelsen af private kurser var, med henblik på at afdække om det private kursusmarked tilgodeser faglærtes og ufaglærtes behov for kompetenceudvikling. Baggrunden for undersøgelsen skal ses i lyset af, at der i årene fra skete et kontinuerligt fald i deltagelsen i de offentligt finansierede efteruddannelsestilbud. Spørgsmålet var således, om dette fald i anvendelsen af det offentlige udbud blev kompenseret ved, at LOfagbevægelsens medlemmer deltog i et væsentligt omfang i de private kursusudbyderes tilbud. Med andre ord om det private kursusmarked og deltagelsen i deres udbud kunne forventes at kompensere for den manglende aktivitet i det offentlige udbud. Det ville derfor være værdifuldt at få et indblik i, hvor omfattende anvendelsen af private kurser finansieret uden offentlige tilskud var til faglærte og ufaglærte. Tilsvarende ville det for LO være nyttigt at viden, hvilke typer kurser, der typisk er tale om. Med den foreliggende undersøgelse, som er foretaget af Oxford Research i løbet af 2009, er der intet der tyder på, at det er faglærte og ufaglærte, der i særlig grad nyder godt af de udbud, som stilles til rådighed på det private marked. Omfanget i anvendelsen af de privat finansierede efteruddannelsesaktiviteter kan på ingen måde kompensere for det fald, som fandt sted indtil slutningen af Med andre ord viser den foreliggende undersøgelse også, at de mange millioner kroner som arbejdsgiverne siges at anvende på efteruddannelse af deres medarbejdere gennem private kurser ikke i væsentligt omfang kommer faglærte og ufaglærte medarbejdere til gode. Et andet interessant resultat er, at AMUudbydernes indtægtsdækkede aktivitet (IDV) for nogle skolers vedkommende i 2008 har været temmelig omfattende. Fælles for alle de privat finansierede kurser for faglærte og ufaglærte er, at de primært består af aktiviteter omhandlende personlig udvikling, it-fag, ledelse samt faglige emner inden for de teknisk, merkantile fag. Undersøgelsen er på ingen måde dækkende for de problemstillinger forholdet mellem det offentligt og det privatfinansierede kursusmarked omfatter. Den er et nedslag på nogle udvalgte emner. Måtte den være afsæt for inspiration og yderligere dokumentation har denne undersøgelse udfyldt sin mission. Ejner K. Holst LO-sekretær 2
4 4
5 Det privatfinansierede kursusudbud Undersøgelse af det privatfinansierede kursusudbud rettet mod faglærte eller ufaglærte - Delrapport 01 - Oxford Research A/S 2009 Forfatter: vnc Sidst gemt: :58:00 Sidst udskrevet: :24:00 C:\Documents and Settings\vnc\Skrivebord\ØPU febr 2010\Delrapport 1 Final.doc Revision: 2 Antal sider: 36
6 Kapitel 1. Indledning... 5 Kapitel 2. Sammenfatning... 7 Kapitel 3. Metode Udvælgelse af population Udarbejdelse af spørgeskema Gennemførsel af telefonsurvey Kapitel 4. Kursusudbyderne Typer af kursusudbydere Kursusudbydernes størrelse Kapitel 5. Kursusudbuddet generelt Antal solgte kursusdage i Antal kursister i Kapitel 6. Kursusudbuddet rettet mod LO s medlemmer Kursusudbud som ikke kræver uddannelsesmæssige forudsætninger Kursusudbud rettet mod faglærte/ufaglærte Andel af kursister som er faglærte/ufaglærte Kapitel 7. Indholdet af de private kurser Typer af privatfinansierede kurser som udbydes til faglærte/ufaglærte Privatfinansierede kurser rettet mod specifikke brancher Kapitel 8. Erhvervsskoler/AMU-udbydere Andel IDV-kurser i forhold til det samlede kursusudbud IDV- kurser i forhold til brancher Bilag 1: Spørgeskema
7 Kapitel 1. Indledning Oxford Research gennemfører for LO en analyse af LO-medlemmernes kompetenceudvikling gennem deltagelse i privatfinansierede efteruddannelse. Analysen udgøres af to hovedelementer: 1. En kortlægning af det privatfinansierede kursusudbud. 2. En undersøgelse der afdækker anvendelsen af det privatfinansierede kursusudbud. Denne delrapport omhandler kortlægningen af det privatfinansierede kursusudbud, som er foretaget gennem en telefonsurvey blandt 1300 kursusudbydere, hvoraf der er gennemført interview med i alt 717 kursusudbydere. Delrapporten beskriver de kursusudbydere, som har kurser rettet mod LO s medlemmer bl.a. kategoriseret i forhold til virksomhedstype, antal ansatte, hvor stor en andel af deres kursister, der er faglærte/ufaglærte m.v.. En selvstændig del af rapporten sætter fokus på typen og omfanget af erhvervsskolernes udbud af IDV-kurser. Delrapporten udgøres af en sammenfatning af de overordnede resultater fra den gennemførte telefonsurvey, et metodekapitel, samt 5 kapitler der sætter fokus på centrale temaer i telefonsurveyen. Under hvert kapitel beskrives først det generelle resultat for samtlige adspurgte kursusudbydere, som er relevante i forhold til LO s medlemmer. Dernæst beskrives resultaterne opdelt på tre kategorier af kursusudbydere: Private virksomheder. Erhvervsskoler eller AMU-udbydere. Øvrige udbydere. 5
8 6
9 Kapitel 2. Sammenfatning Oxford Research 1 har for LO gennemført en telefonsurvey blandt 1300 danske kursusudbydere. I alt er gennemført interview med 717 kursusudbydere, hvilket svarer til en svarprocent på 55 %. Ud af disse 717 kursusudbydere havde 459 kursusudbydere i 2008 enten udbudt og/eller afholdt privatfinansierede kurser, og af disse kunne 441 kursusudbydere bekræfte et eller flere af følgende tre udsagn: Vi udbyder kurser, som ikke kræver nogen uddannelsesmæssige forudsætninger. Vi udbyder kurser, der er specifikt rettet mod faglærte eller ufaglærte. Vi havde i 2008 en vis andel af kursister, som enten var faglærte eller ufaglærte. Nedenfor sammenfattes resultater fra telefonsurveyen med afsæt i besvarelserne fra de 441 kursusudbydere, som kunne bekræfte et eller flere af de tre ovenfor nævnte udsagn, da det særligt er disse kursusudbydere, som er relevante i forhold til LO s medlemmer. Flest private virksomheder blandt udbydere af privatfinansierede kurser Af de 441 relevante kursusudbydere, som der er gennemført interview med, udgør Private virksomheder lidt over halvdelen (55,6 %), mens Erhvervsskoler eller AMU-udbydere udgør 15,6 %. De sidste 28,8 % udgøres af selvejende foreninger, LO-forbund, arbejdsgiver- eller erhvervsorganisationer og oplysningsforbund, der i denne delrapport er samlet i en kategori kaldet øvrige udbydere. Udover at de private virksomheder udgør størstedelen af de adspurgte kursusudbydere, har de også samlet set et lidt større antal af kursister end de øvrige udbydertyper. Således havde 44 % af de private virksomheder over 500 kursister i 2008, mens 33 % af erhvervsskolerne og AMU-udbyderne og ca. 35 % af de øvrige udbydere havde over 500 kursister. Fem LO-forbund blandt de adspurgte kursusudbydere Der er i undersøgelsen i alt registreret fem LO-forbund, som i 2008 havde udbudt privatfinansierede kurser rettet mod faglærte og ufaglærte. De fem forbund er FOA Fag og Arbejde, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Teknisk Landsforbund og HK København. HK København har indtil 1. januar 2009 haft et kursuscenter, hvor de udbød kurser gratis til deres medlemmer. Det er imidlertid blevet nedlagt på grund af økonomiske årsager, og efter 1. januar i år står lokalafdelingen hovedsageligt for at formidle kontakt til det offentlige system. Polarisering i andelen af kurser specifikt rettet mod faglærte og ufaglærte Både i forhold til andelen af kurser, som ingen uddannelsesmæssige forudsætninger kræver og i forhold til andelen af kurser, som er specifikt rettet mod faglærte og ufaglærte, tegner der sig et yderst polariseret billede. 50 % svarer, at de ingen kurser har, som 1 DMA Research har bistået med gennemførelsen af telefonsurvey. 7
10 er rettet mod faglærte og ufaglærte, mens ca. 30 % svarer, at % af deres privatfinansierede kurser er specifikt rettet mod faglærte eller ufaglærte. På samme måde svarer ca. 31 %, at ingen af deres kurser udbydes til kursister uden uddannelsesmæssige forudsætninger, mens ca. 42 % svarer, at % af deres udbudte kurser ikke kræver nogen uddannelse. Dette tyder på, at kurser uden uddannelsesmæssige forudsætninger eller kurser, som specifikt er rettet mod faglærte eller ufaglærte, enten udgør en central del af kursusudbyderes kursusvirksomhed eller ikke gør. Det er hovedsageligt erhvervsskoler og AMU-udbydere, som har en stor andel af privatfinansierede kurser, der er specifikt rettet mod faglærte og ufaglærte. Således har ca. 37 % af de adspurgte erhvervsskoler og AMU-udbydere svaret, at % af deres privatfinansierede kurser retter sig mod faglærte og ufaglærte. Private virksomheder er omvendt den udbydertype, hvor flest har svaret, at de ingen kurser har, som er rettet mod faglærte og ufaglærte. Ca. 55 % af de adspurgte private virksomheder i undersøgelsen har ingen privatfinansierede kurser, som er specifikt rettet mod faglærte og ufaglærte. Både små og store kursusudbydere retter sig mod LO s medlemmer Målt i antallet af ansatte er udbuddet af privatfinansierede VEU rettet mod LO s medlemmer karakteriseret ved både store såvel som små virksomheder og organisationer. Derved adskiller resultatet sig fra undersøgelsen af det privatfinansierede kursusmarked i 2005, hvor ca. 53 % af alle kursusudbydere i undersøgelsen havde 1-2 ansatte. Kun 11 % af de kursusudbydere, som er relevante for LO s medlemmer, har 1-2 ansatte. På trods af en svag positiv sammenhæng mellem antal ansatte og antal solgte kursusdage viser denne undersøgelse desuden, at selv små kursusudbydere kan sælge mange kursusdage og således være en vigtig aktør på det privatfinansierede kursusmarked for faglærte/ufaglærte. Eksempelvis har 18 % af alle kursusudbydere med 5-9 ansatte solgt kursusdage i Til sammenligning er andelen kun 2 procentpoint højere, dvs. 20 %, for de store kursusudbydere med mere end 100 ansatte. Stor andel af kursusudbydere, der sælger mellem 50 og 499 kursusdage Ser man på det generelle billede af det privatfinansierede kursusudbud, er der specielt en stor midtergruppe på ca. halvdelen af alle kursusudbyderne, som i 2008 solgte mellem 50 og 499 kursusdage. Foruden denne midtergruppe er der en relativ stor procentdel på 15 %, der har solgt 1-24 dage, og 15 % der har solgt kursusdage. Kun en meget lille andel på 4 % har solgt over dage. Privatfinansierede kurser i personlig udvikling, it, tekniske fag og ledelse Der udbydes især privatfinansierede kurser til faglærte og ufaglærte i personlig udvikling, it-fag, teknisk faglige eller merkantile fag og ledelse. Således er 20,8 % af alle de privatfinansierede kurser, som udbydes til faglærte og ufaglærte, i personlig udvikling, 17,9 % i it-fag, 17,2 % i teknisk faglige og merkantile fag og 16,1 % i ledelse. Idet private virksomheder i forhold til antal er den største udbydertype i undersøgelsen, viser tallene ikke overraskende, at det også er private virksomheder, som relativt set har den største andel af kurser inden for stort set alle kursustyper. Eneste undtagelse er i almene fag, herunder sprogfag, hvor øvrige udbydere tegner sig for den største andel. Ses der nærmere på, hvilke brancher der udbydes kurser til, så er fordelingen relativ jævn. Skal man alligevel fremhæve en branche, har 20,5 % af kursusudbyderne svaret, at de har kurser inden for Telekommunikation. Ca. 18 % af kursusudbyderne har desuden kurser inden for Sten og Grus-branchen og Vindmølleindustrien. Møbelindustrien er 8
11 den branche, som færrest kursusudbydere udbyder kurser til. Således udbyder ca. 13 % kurser til Møbelindustrien. Igen er private virksomheder den udbydertype, der pga. sit forspring i forhold til antal har den største andel af kurser inden for hver branche. Erhvervsskoler og AMU-udbydere Ud af de 118 erhvervsskoler og AMU-udbydere, som indgår i undersøgelsen, har 69 (svarende til ca. 59 %) i 2008 udbudt IDV-kurser. For næsten halvdelen af de erhvervsskoler og AMU-udbydere, som i 2008 har udbudt IDV-kurser, har IDV-kurser fyldt under 10 % af deres samlede kursusvirksomhed i Modsat har 14,8 % udbudt mellem % IDV-kurser til faglærte/ufaglærte. Desuden er der en betydelig andel på 16,7 % af kursusudbyderne, hvor IDV-kurser udgjorde mellem % af deres samlede kursusvirksomhed i Hvor der for private virksomheder og øvrige kursusudbydere viste sig et polariseret billede i forhold til udbuddet af kurser, som ingen uddannelsesmæssige forudsætninger kræver, eller som er specifikt rettet mod faglærte og ufaglærte, er polariseringen mindre tydelig for erhvervsskoler og AMUudbydere. Erhvervsskoler og AMU-udbydere fordeler sig i begge ender af spektret i forhold til antallet af solgte kursusdage. Således solgte 31 % af de adspurgte erhvervsskoler og AMUudbydere i kursusdage, mens ca. 45 % solgte over 200 kursusdage, hvoraf ca. 17 % har solgt 1000 dage eller derover. Størstedelen af de IDV-kurser, som erhvervsskoler og AMU-udbydere udbyder er i personlig udvikling, it-fag og teknisk faglige eller merkantile fag. Således har ca. 70 % af de erhvervsskoler og AMU-udbydere, som udbyder IDV-kurser til faglærte og ufaglærte kurser i personlig udvikling. Til sammenligning har 64 % IDV-kurser i it-fag, mens ca. 60 %. Har kurser i teknisk faglige eller merkantile fag. Erhvervsskolernes og AMU-udbydernes IDV-kurser retter sig hovedsageligt imod industrien, offentlige tjenesteydelser og mod handel, hotel- og restaurationsvirksomhed. Derved har ca. 20 % af de adspurgte erhvervsskoler og AMU-udbydere svaret, at de afholder privatfinansierede kurser for faglærte og ufaglærte i industrien. Tilsvarende har ca. 18 % svaret, at de afholder kurser for faglærte og ufaglærte inden for offentlige tjenesteydelser, mens 16 % afholder kurser, der retter sig mod handel, hotel- og restaurationsbranchen. 9
12 10
13 Kapitel 3. Metode I dette kapitel udfoldes den metode, der er anvendt i kortlægningen af det privatfinansierede kursusudbud rettet mod LO s medlemmer. Kortlægningen baserer sig på en grundig desk research, der har resulteret i en liste over kursusudbydere, som potentielt retter sig mod faglærte og ufaglærte. Med udgangspunkt i listen er der gennemført en telefonsurvey, hvorved de kursusudbydere, som er relevante for LO s medlemmer, er blevet identificeret og kortlagt i forhold til virksomhedstype, størrelse, antal faglærte/ufaglærte kursister og type af kurser udbudt til faglærte og ufaglærte. I det følgende beskrives de metodiske overvejelser, som ligger til grund for udvælgelsen af kursusudbydere, udarbejdelsen af spørgeskemaet og gennemførslen af telefonsurveyen. 3.1 Udvælgelse af population På baggrund af en grundig desk research er der identificeret en population af kursusudbydere bestående af 1300 private og offentlige kursusudbydere, som potentielt retter sig mod LO s medlemmer. Populationen af kursusudbydere er dels sammensat på baggrund af en liste over private kursusudbydere fra Kursus-Guiden.dk Aps 2, og dels på baggrund af en fuldstændig liste med samtlige erhvervsskoler og AMU-udbydere i Danmark, samt udvalgte kursusvirksomheder registreret i Web-direct 3. Herudover er populationen kvalificeret igennem interview med de tre LO-forbund, HK, TIP og 3F. For at afklare hvilke kursusudbydere, som ikke var relevante at inkludere i den endelige population, er gennemført fem til syv testopkald inden for kategorier af kursusudbydere, som Oxford Research vurderede ikke ville være relevante for undersøgelsen. På den baggrund er udbyderkategorier som seminarer, universiteter og sygeplejeskoler eksempelvis sorteret fra. Derudover er populationen blevet kvalificeret på baggrund af kvalitative interview med HK, TIP og 3F. Der er gennemført mellem 3 og 6 interview med hvert LO-forbund, herunder forbundets lokalafdelinger. Interviewene har haft til formål at afklare forbundets brug af privatfinansierede kurser samt levere konkrete input til den endelige population i form af navne på kursusudbydere med relevante kurser rettet mod LO s medlemmer. 2 Kursus-Guiden.dk ApS registrerer danske offentlige og private kursusudbydere i en database. Databasen bliver løbende opdateret og indeholder kontaktinformation på i alt 1100 kursusudbydere. Databasen er ikke fuldstændigt dækkende for det samlede antal kursusudbydere, og ikke alle udbydere er relevante i forhold til formålet med analysen. Derfor har Oxford Research suppleret listen med virksomheder identificeret gennem Web-direct samt fjernet udbydere, som ikke var relevante. 3 Web-direct er en database over virksomheder inden for genkendelige brancher. 11
14 Identifikation af erhvervsskoler og AMU-udbydere Idet en særlig del af undersøgelsen har haft til formål at kortlægge, i hvilket omfang erhvervsskoler/amu-udbydere afholder IDV-kurser for faglærte/ufaglærte, indgår i populationen en fuldstændig liste over erhvervsskoler og AMU-udbydere i Danmark. Identifikationen af erhvervsskoler og AMU-udbydere er sket på baggrund af registerdata fra Danske Erhvervsskoler og Undervisningsministeriet. Oxford Research har således taget kontakt til Danske Erhvervsskoler, der har fremsendt en fuldstændig liste over erhvervsskolerne herunder bl.a. tekniske skoler, daghøjskoler, FAO, VUC m.m. Skolelisten er blevet sammenlignet med de kursusudbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, der er godkendt af Undervisningsministeriet i forbindelse med den Fælles Kompetencebeskrivelse (FKB). Alle såvel private som offentlige kursusudbydere er efterfølgende blevet sammenlignet med erhvervsskolerne, og alle gengangere er blevet frasorteret. Desuden er listen over erhvervsskoler på Vidar.dk blevet brugt for at eftertjekke og validere kortlægningen. På den måde har Oxford Research lavet en kvalificeret kortlægning af de uddannelsesinstitutioner, som traditionelt har rettet sig mod at uddanne faglærte/ufaglærte inden for offentligt regi. 3.2 Udarbejdelse af spørgeskema Sideløbende med udvælgelse af populationen er der blevet udarbejdet et spørgeskema, som tager afsæt i opdragsgivers specifikke ønsker. Spørgeskemaet er desuden udarbejdet på baggrund af erfaringerne fra Oxford Researchs undersøgelse af private VEUudbydere i Telefonsurveyens overordnede formål har været at kortlægge kursusudbydere af privatfinansierede kurser, som er specifikt rettet mod faglærte/ufaglærte og/eller udbyder kurser, der ingen uddannelsesmæssige forudsætninger kræver. I forhold til at undersøge hvilke private kursusudbydere, der findes på markedet, som især retter sig mod LO s medlemmer, har Oxford Research valgt at sætte fokus på følgende parametre i spørgeskemaet: Type af kursusudbydere: (fx faglig organisation, erhvervsskole eller AMU-udbyder, privat virksomhed osv.). Størrelse på kursusudbyder (Antal ansatte, antal kursister og kursusdage). Omfang af kursusudbud (hvor stor en andel af kursusudbyders samlede kursusudbud som udgøres af privat finansierede kurser). Endvidere belyses udbuddet af privatfinansierede kurser rettet mod LO s medlemmer ud fra: Type af kurser udbudt: (fx kurser i personlig udvikling, ledelse, it-fag, tekniske fag osv.) Branche som kurser er rettet imod: (Her er valgt de brancher, som der bliver gået i dybden med i fase 2 i forbindelse med case-undersøgelsen. Det drejer sig om vindmøllebranchen, rejsebranchen, sten & grus-branchen 4, telekommunikation og møbelindustrien. 4 Sten & Grus dækker over virksomheder, der leverer sten og grus til hovedsageligt byggebranchen, herunder facadebeklædninger og belægninger til gulve samt inventar til huse fx køkkenbordsplader. Foruden at levere 12
15 En specifik del af spørgeskemaet er særligt rettet imod erhvervsskoler og AMU-udbydere. Således er spørgeskemaet for denne type af kursusudbydere suppleret med spørgsmål, der belyser følgende dimensioner: Andel af afholdte IDV-kurser for faglærte/ufaglærte. Branche som IDV-kurser er rettet imod: (fx industri, energi- og vandforsyning, bygge- og anlægsvirksomhed osv.). Kvalitetssikring af spørgeskema For at sikre spørgeskemaets klarhed og de enkelte spørgsmåls relevans er spørgeskemaet blevet pilottestet på ti kursusudbydere, herunder erhvervsskoler, private virksomheder og faglige organisationer. Pilottesten viste en altovervejende tilfredshed med spørgeskemaets karakter, men gav anledning til en række overvejelser vedrørende formuleringen af de enkelte spørgsmål. 3.3 Gennemførsel af telefonsurvey Telefonsurveyen er blevet gennemført af DMA-Research i samarbejde med Oxford Research. Formålet med at gennemføre undersøgelsen som en telefonsurvey var at sikre så høj en svarprocent som muligt. Erfaringsmæssigt er svarprocenten lavere ved brug af traditionelle spørgeskemaundersøgelser, som sendes med post eller elektronisk til kursusudbyderen. Ud af de 1300 kursusudbydere er gennemført interview med i alt 717 kursusudbydere 5. Undersøgelsens svarprocent er dermed oppe på 55 %, hvilket er højere end de 37 %, som blev resultatet ved VEU-undersøgelsen i 2005, efter at Oxford Research havde igangsat en systematisk rykkerrunde. Ud af de i alt 132 erhvervsskoler og AMUudbydere, som indgik i populationen, er der gennemført interview med 118. For denne gruppe var svarprocenten således helt oppe på 89 %, hvilket Oxford Research vurderer som meget tilfredsstillende. Ud af de 717, som svarede på undersøgelsen, har 459 svaret ja til, at de i 2008 enten har udbudt privatfinansierede kurser eller afholdt kurser som indtægtsdækkende virksomhed. På baggrund af de 459, der udbyder private kurser, er der i afrapporteringen lagt et filter ned over besvarelserne, så der kun afrapporteres på de udbydere, som er relevante for LO s medlemmer. Relevansen for LO s medlemmer er defineret ved, at kursusudbyderen enten: Udbyder kurser, som ikke kræver nogen uddannelsesmæssige forudsætninger. Udbyder kurser, der er specifikt rettet mod faglærte eller ufaglærte. I 2008 havde en vis andel af kursister, som enten var faglærte eller ufaglærte. Efter dette filter er lagt nedover de private kursusudbydere i undersøgelsen, er der i alt 441 tilbage, som vurderes at være relevante for LO s medlemmer. Tabellerne i denne rapport tager således udgangspunkt i populationen på de 441 private kursusudbydere. materialer foretager virksomhederne rådgivning omkring materialevalg til diverse entrepriser. Blandt de største virksomheder kan nævnes Colas, der er en af landets førende asfaltvirksomheder med i alt 738 ansatte i Ved ubesvarede opkald er der blevet ringet 6-7 gange for at sikre så høj en svarprocent som muligt. 13
16 14
17 Kapitel 4. Kursusudbyderne I dette kapitel præsenteres de kursusudbydere, som i undersøgelsen har kunnet bekræfte, at de: Udbyder kurser, som ikke kræver nogen uddannelsesmæssige forudsætninger. Udbyder kurser, der er specifikt rettet mod faglærte eller ufaglærte. I 2008 havde en vis andel af kursister, som enten var faglærte eller ufaglærte. Kapitlet afdækker, hvilke typer af udbydere der retter sig mod LO s medlemmer og deres fordeling på virksomhedsstørrelse. 4.1 Typer af kursusudbydere De kursusudbydere, som indgår i undersøgelsen, er inddelt i udbydertyperne: faglige organisationer, arbejdsgiver- eller erhvervsorganisationer, selvejende foreninger, oplysningsforbund, private virksomheder og erhvervsskoler eller AMU-udbydere. Som det fremgår af tabel 4.1, udgør private virksomheder den overvejende del af de kursusudbydere, som indgår i undersøgelsen. De private virksomheder tegner sig for lidt over halvdelen (55,6 %) af de relevante kursusudbydere. Kategorien private virksomheder dækker alt fra enkeltmandsvirksomheder, der udbyder kurser inden for meget specifikke kursusområder, til store og bredt orienterede kursusvirksomheder. Erhvervsskoler eller AMU-udbydere samt selvejende foreninger eller institutioner udgør henholdsvis 15,6 % og 17,9 % af de relevante kursusudbydere. På baggrund af den relativt lave andel af oplysningsforbund, arbejdsgiver- eller erhvervsorganisationer og lønmodtager- eller faglige organisationer har Oxford Research valgt at slå disse typer sammen med selvejende foreninger eller institutioner i kategorien Øvrige udbydere. Dermed undgås det, at der afrapporteres på grupper, der statistisk set er for små til at udlede noget meningsfuldt af. Kategorien Øvrige udbydere dækker således også LO s egne forbund. Tabel 4.1: Udbydertyper Beskriv din virksomhed Antal Procent En lønmodtager- eller faglig Organisation 13 2,9 % En arbejdsgiver- eller erhvervsorganisation 11 2,5 % En Erhvervsskole eller AMUudbyder 69 15,6 % En Privat virksomhed ,6 % En Selvejende foreninger eller institution 79 17,9 % Et Oplysningsforbund 19 4,3 % Andet 5 1,1 % Total ,0 % Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=441 15
18 Der er i undersøgelsen i alt registreret fem LO-forbund, som i 2008 havde udbudt privatfinansierede kurser rettet mod faglærte og ufaglærte. De fem forbund er FOA Fag og Arbejde, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Teknisk Landsforbund og HK København. Tabel 4.2: Udbydertyper Beskriv din virksomhed Antal Procent Erhvervsskoler eller AMUudbydere 69 15,6% Privat virksomhed ,6% Øvrige udbydere ,8% Total ,0% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=441 HK København har indtil 1. januar 2009 haft et kursuscenter, hvor de udbød kurser gratis til deres medlemmer. Det er imidlertid blevet nedlagt på grund af økonomiske årsager, og efter 1. januar i år står lokalafdelingen hovedsageligt for at formidle kontakt til det offentlige system. Efter omkategoriseringen tegner Øvrige udbydere sig for knapt 29 % af de relevante kursusudbydere og udgør således stadig en mindre gruppe i forhold til de private virksomheder. De private virksomheder og selvejende foreninger og institutioner udgjorde i lighed med denne undersøgelse de to største udbydertyper ved VEU-undersøgelsen i Specifikt for denne undersøgelse udgør erhvervsskoler og AMU-udbydere en betydelig andel af de relevante kursusudbydere. Således har i alt 69 svaret, at de i 2008 har udbudt IDV-kurser, hvilket svarer til 58,5 % af de 118 adspurgte erhvervsskoler og AMUudbydere i undersøgelsen. 4.2 Kursusudbydernes størrelse Oxford Research har valgt at opgøre udbydernes størrelse ud fra antallet af ansatte hos den enkelte kursusudbyder. Når dette parameter er valgt frem for udbydernes omsætnings- og indtjeningsforhold, skyldes det, at denne type oplysninger tit kan være vanskelige at besvare for den enkelte respondent og dermed give anledning til en lavere svarprocent. Målt i antallet af ansatte er det privatfinansierede udbud af VEU rettet mod LO s medlemmer karakteriseret ved både store såvel som små virksomheder og organisationer. Derved adskiller resultatet sig fra undersøgelsen af det private kursusmarked i 2005, hvor ca. 53 % af alle kursusudbydere i undersøgelsen havde 1-2 ansatte. Som det fremgår af tabel 4.3 er kun 11 % af de kursusudbydere, som er relevante for LO s medlemmer, enkeltmandsvirksomheder. Omkring halvdelen af alle kursusudbydere er imidlertid stadig relativt små med under 20 ansatte. Ud af de større kursusudbydere har en relativ stor procentdel på ca. 20 % over 100 ansatte. 16
19 Tabel 4.3: Udbydernes størrelse (målt i ansatte) Hvor mange ansatte er der samlet set ansat i din virksomhed eller organisation? Antal Procentdel Kumulativ procent 1 ansat 48 11,1% 11,1% 2-4 ansatte 67 15,5% 26,6% 5-9 ansatte 54 12,5% 39,1% ansatte 61 14,1% 53,2% ansatte 78 18,1% 71,3% ansatte 40 9,3% 80,6% Mere end 100 ansatte 84 19,4% 100,0% Total ,0% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=432 Tabel 4.4. viser, at de små og mindre kursusudbydere specielt er at finde blandt private virksomheder, hvoraf over 40 % har mellem 1-4 ansatte. Til sammenligning er erhvervsskoler og AMU-udbydere ikke overraskende mest udbredt blandt de største udbydertyper. 40 % har således over 100 ansatte, hvor det inden for øvrige udbydere og private virksomheder er hhv. ca. 23 %, hhv. 12 %. Tabel 4.4: Udbyderstørrelse (målt i antal ansatte) Udbydertype 1 ansat 2-4 ansatte 5-9 ansatte ansatte ansatte ansatte Over 100 ansatte Erhvervsskoler og AMU-udbydere (n = 66) 0,0% 3,0% 9,1% 13,6% 21,2% 12,1% 40,9% 100% Privat Virksomhed (n=242) 18,2% 23,1% 10,7% 13,2% 16,5% 6,2% 12,0% 100% Øvrige udbydere (n=124) 3,2% 7,3% 17,7% 16,1% 19,4% 13,7% 22,6% 100% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=441 Total 17
20 18
21 Kapitel 5. Kursusudbuddet generelt Kapitel 5 belyser omfanget af det privatfinansierede kursusudbud for de kursusudbydere, som retter sig mod LO s medlemmer. Omfanget opgøres dels i forhold til antallet af solgte kursusdage i 2008, og dels i forhold til antallet af kursister i Antal solgte kursusdage i 2008 Omfanget af VEU-aktiviteter i forhold til såvel antallet af solgte kursusdage og antallet af kursister for den enkelte udbyder varierer alt efter kursusudbyderens størrelse og type. Ser man på det generelle billede af det privatfinansierede kursusudbud, er der specielt en stor midtergruppe på ca. halvdelen af alle kursusudbyderne, som i 2008 solgte mellem 50 og 499 kursusdage. Foruden denne midtergruppe er der en relativ stor procentdel på 15 % der har solgt 1-24 dage og 15 %, der har solgt kursusdage. Kun en meget lille andel på 4 % har solgt over dage. Tabel 5.1: Udbydernes årlige antal kursusdage Hvor mange privatfinansierede hele kursusdage solgte Antal Procentdel af Kumulativ Procent I totalt set i 2008? Udbydere samlede udbydere Ingen 5 1,3% 1,3% 1-24 dage 58 15,3% 16,6% dage 31 8,2% 24,8% dage 49 12,9% 37,7% dage 64 16,9% 54,6% dage 64 16,9% 71,5% dage 36 9,5% 81,0% dage 57 15,0% 96,0% dage eller mere 15 4,0% 100,0% Total ,0% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=379 19
22 Som vist i tabel 5.2 nedenfor er det især erhvervsskoler og AMU-udbydere, der sælger forholdsvis få kursusdage. Eksempelvis solgte 31 % af de adspurgte erhvervsskoler og AMU-udbydere i kursusdage. Samtidig har ca. 45 % dog solgt over 200 kursusdage, hvoraf ca. 17 % har solgt 1000 dage eller derover. Erhvervsskoler og AMUudbydere fordeler sig således i begge ender af spektret. Denne tendens er mindre markant for private virksomheder og øvrige udbydere, der fordeler sig mere jævnt i forhold til antallet af solgte kursusdage. Tabel 5.2: Årligt antal kursusdage fordelt på udbydertype Hvor mange privatfinansierede hele kursusdage solgte I totalt set i 2008? Ingen 1-24 dage dage dage dage dage dage dage dage eller mere Erhvervsskoler og AMUudbydere (n=58) 0,0% 31,0% 6,9% 8,6% 8,6% 19,0% 8,6% 15,5% 1,7% 100% Privat Virksomhed (n=213) 1,4% 8,9% 8,0% 16,4% 18,8% 18,8% 9,4% 14,6% 3,8% 100% Øvrige Udbydere (n=108) 1,9% 19,4% 9,3% 8,3% 17,6% 12,0% 10,2% 15,7% 5,6% 100% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=379 Total I VEU-undersøgelsen fra 2005 fremgik det, at små udbydere i forhold til antallet af ansatte solgte langt færre årlige kursusdage end store kursusudbydere. I forhold til kursusudbydere, som retter sig mod LO s medlemmer viser tabel 5.3, at der på trods af en svag positiv sammenhæng mellem antal ansatte og antal solgte kursusdage i denne undersøgelse tegner sig et mere nuanceret billede. Eksempelvis har 18 % af alle kursusudbydere med 5-9 ansatte solgt kursusdage i Til sammenligning er andelen kun lidt højere (20 %) for de store kursusudbydere med mere end 100 ansatte. Overordnet viser dette, at selv små kursusudbydere kan sælge mange kursusdage og således være en vigtig aktør på det private kursusmarked for faglærte/ufaglærte. 20
23 Tabel 5.3: Antal kursusdage fordelt på antal ansatte Ingen 1-24 dage dage dage dage dage dage dage 1 ansat (n=40) 5,0% 25,0% 12,5% 15,0% 25,0% 10,0% 2,5% 5,0% 0,0% 2-4 ansatte (n=61) 0,0% 9,8% 8,2% 19,7% 21,3% 16,4% 11,5% 9,8% 3,3% dage eller mere 5-9 ansatte (n=49) 2,0% 8,2% 8,2% 14,3% 16,3% 26,5% 6,1% 18,4% 0,0% ansatte 0,0% 16,7% 5,6% 11,1% 18,5% 22,2% 9,3% 14,8% 1,9% (n=54) ansatte 1,5% 14,9% 7,5% 10,4% 11,9% 17,9% 13,4% 14,9% 7,5% (n=67) ansatte 0,0% 19,4%,0% 19,4% 19,4% 9,7% 6,5% 19,4% 6,5% (n=31) Mere end 100 0,0% 16,9% 12,7% 5,6% 12,7% 12,7% 12,7% 19,7% 7,0% ansatte (n =71) Total 1,1% 15,3% 8,3% 12,9% 17,2% 16,9% 9,7% 14,7% 4,0% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n= Antal kursister i 2008 Ikke overraskende følger omfanget af VEU-aktiviteter målt på antallet af kursister det billede, som blev tegnet af omfanget målt på antallet af solgte kursusdage. Der er en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes antal solgte kursusdage og antal kursister, således at de virksomheder, som har solgt mange kursusdage, også har mange kursister. Mens der i forhold til antallet af solgte kursusdage var en stor midtergruppe, fordeler kursusudbyderne sig i forhold til antal kursister nærmere i tre lige store grupper. Således havde en tredjedel af kursusudbyderne i 2008 mellem 1 og 99 kursister, en tredjedel mellem 100 og 499, mens den sidste tredjedel havde 500 og derover. Tabel 5.4: Udbydernes årlige antal kursister Hvor mange kursister deltog i alt i jeres privatfinansierede kurser i 2008? Antal udbydere Procent Kumulativ Procent Ingen 4 1,0 % 1,0 % ,0 % 16,1 % ,7 % 29,8 % ,1 % 40,9 % ,7 % 60,6 % ,8 % 75,4 % ,3 % 91,7 % 5000 eller derover 32 8,3 % 100,0 % Total ,0 % Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=386 21
24 Tabel 5.5 viser det årlige antal kursister fordelt på udbydertype. Som ved antallet af kursusdage, er antallet af kursister fordelt nogenlunde jævnt henover private virksomheder, erhvervsskoler og AMU-udbydere og øvrige udbydere. De private virksomheder adskiller sig imidlertid ved at have et lidt større antal af kursister end de øvrige udbydertyper. Derved havde 44 % af alle de private virksomheder over 500 kursister i 2008 mod kun 33 % for erhvervsskoler og AMU-udbydere og ca. 35 % for øvrige udbydere. Tabel 5.5: Årligt antal kursister fordelt på udbydertyper Hvor mange kursister deltog i alt i jeres privatfinansierede kurser i 2008? Ingen Erhvervsskoler og AMU-udbydere (n=60) 0,0% 16,7% 20,0% 15,0% 15,0% 15,0% 10,0% 8,3% 100,0% Privat Virksomhed (n=216) 1,4% 10,6% 13,0% 12,0% 19,4% 15,3% 20,4% 7,9% 100,0% Øvrige Udbydere (n=110) 0,9% 22,7% 11,8% 7,3% 22,7% 13,6% 11,8% 9,1% 100,0% Procentdel af den samlet antal kursusudbydere 1,0% 15,0% 13,7% 11,1% 19,7% 14,8% 16,3% 8,3% 100,0% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n= eller derover Total 22
25 Kapitel 6. Kursusudbuddet rettet mod LO s medlemmer I dette kapitel beskrives de parametre, som er bestemmende for udbydernes relevans for LO s medlemmer. Der beskrives, hvordan udbydere af privatfinansierede kurser fordeler sig i forhold til andelen af deres kursusudbud, som ikke kræver nogen udannelsesmæssige forudsætninger samt andelen af deres samlede kursusudbud, der er specifikt rettet mod faglærte eller ufaglærte. Herudover beskrives kursusudbyderne ud fra deres andel af kursister, som i 2008 var enten faglærte eller ufaglærte. 6.1 Kursusudbud som ikke kræver uddannelsesmæssige forudsætninger Der tegner sig et polariseret billede i forhold til kursusudbydernes fordeling på spørgsmålet, om hvor stor en procentdel af deres privatfinansierede kurser, som ikke kræver nogen uddannelsesmæssige forudsætninger. Som vist i tabel 6.1 svarer ca. 31 %, at ingen af deres kurser udbydes til kursister uden uddannelsesmæssige forudsætninger. I den anden ende af spektret svarer ca. 42 %, at % af deres udbudte kurser ikke kræver nogen uddannelsesmæssige forudsætninger. Dette tyder på, at kurser uden uddannelsesmæssige forudsætninger enten udgør en central del af kursusudbydernes kursusvirksomhed eller ikke gør. En relativ lille andel af kursusudbyderne har svaret, at mindre end 40 % af deres samlede kursusudbud ikke kræver nogen uddannelsesmæssige forudsætninger. Derved er kurser, der ikke kræver nogen uddannelsesmæssige forudsætninger, fordelt på et ganske afgrænset udsnit af kursusudbydere af privatfinansierede kurser. Tabel 6.1: Andel kurser der ikke kræver uddannelsesmæssige forudsætninger Hvor stor en procentdel af jeres samlede udbud af privatfinansierede Antal Procent Kumulativ Procent kurser, kræver ingen uddannelsesmæssige forudsætninger? Ingen ,6 % 30,6 % 1-9 % 8 1,9 % 32,5 % % 15 3,6 % 36,0 % % 19 4,5 % 40,5 % % 46 10,9 % 51,4 % % 27 6,4 % 57,8 % % ,2 % 100,0 % Total ,0 % Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=422 23
26 Tabel 6.2 viser, hvordan kursusudbud, der ikke kræver uddannelsesmæssige forudsætninger, fordeler sig på udbydertype. Sammenligner man de tre udbydertyper, kan man se, at det polariserede billede både gør sig gældende for erhvervsskoler og AMUudbydere, private virksomheder og øvrige udbydere. Således er der for alle tre udbydertyper både en stor procentdel, som enten har en stor andel af kurser, som ingen uddannelsesmæssige forudsætninger kræver eller slet ingen har. Polariseringen er imidlertid mindre tydelig for erhvervsskoler og AMU-udbydere sammenlignet med de øvrige udbydertyper. Således er der fx ca. 17 % af de adspurgte erhvervsskoler og AMU-udbydere, der har svaret, at 40 til 59 % af deres kurser ingen uddannelsesmæssige forudsætninger kræver. Tabel 6.2: Kurser der ikke kræver uddannelsesmæssige forudsætninger fordelt på udbydertyper Hvor stor en procentdel af jeres samlede udbud af privatfinansierede kurser kræver ingen uddannelsesmæssige forudsætninger? Ingen 1-9 % % % % % % Erhvervsskoler og AMU-udbydere (n=64) 29,7% 1,6% 1,6% 7,8% 17,2% 6,3% 35,9% 100,0% Privat Virksomhed (n=236) 31,8% 1,7% 2,5% 5,1% 9,7% 8,1% 41,1% 100,0% Øvrige Udbydere (n=122) 28,7% 2,5% 6,6% 1,6% 9,8% 3,3% 47,5% 100,0% Procentdel af samlet antal kursusvirksomheder 30,6% 1,9% 3,6% 4,5% 10,9% 6,4% 42,2% 100,0% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=422 Total % 6.2 Kursusudbud rettet mod faglærte/ufaglærte I lighed med kursusudbydernes fordeling på spørgsmålet om andelen af kurser, som ingen uddannelsesmæssige forudsætninger kræver, fordeler kursusudbyderne sig også i begge ender af spektret i forhold til andelen af kurser, som er specifikt rettet mod faglærte eller ufaglærte. Derved svarer 50 %, at de ingen kurser har, som er rettet mod faglærte eller ufaglærte, mens ca. 30 % svarer, at % af deres privatfinansierede kurser er specifikt rettet mod faglærte eller ufaglærte. Tabel 6.2: Andel kurser rettet mod ufaglærte/faglærte Hvor stor en procentdel af jeres samlede udbud af privatfinansierede kurser er specifikt rettet mod faglærte eller ufaglærte? Antal Procent Kumulativ Procent Ingen ,0% 50,0% 1-9% 14 3,4% 53,4% % 10 2,4% 55,8% % 15 3,6% 59,5% % 30 7,3% 66,7% % 15 3,6% 70,4% % ,6% 100,0% Total ,0% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=412 24
27 Det fremgår af tabel 6.3, at kurser, som er specifikt rettet mod faglærte eller ufaglærte, er mest fremtrædende blandt erhvervsskoler og AMU-udbydere, hvoraf ca. 37 % har svaret, at % af deres privatfinansierede kurser retter sig mod faglærte eller ufaglærte. Private virksomheder er omvendt den udbydertype, hvor flest har svaret, at de ingen kurser har, som er rettet mod faglærte eller ufaglærte. Derved har ca. 55 % af de adspurgte private virksomheder i undersøgelsen ingen privatfinansierede kurser, som er specifikt rettet mod faglærte eller ufaglærte. Tabel 6.3: Andel kurser rettet mod ufaglærte/faglærte Hvor stor en procentdel Ingen 1-9 % % % % % % Total % af jeres samlede udbud af privatfinansierede kurser er specifikt rettet mod faglærte eller ufaglærte? Erhvervsskoler og AMU-udbydere (n=62) 35,5% 4,8% 3,2% 3,2% 12,9% 3,2% 37,1% 100,0% Privat Virksomhed (n=232) 54,7% 2,2% 3,0% 3,0% 8,2% 3,0% 25,9% 100,0% Øvrige Udbydere (n=118) 48,3% 5,1% 0,8% 5,1% 2,5% 5,1% 33,1% 100,0% Procentdel af samlet antal kursusudbydere 50,0% 3,4% 2,4% 3,6% 7,3% 3,6% 29,6% 100,0% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n= Andel af kursister som er faglærte/ufaglærte Selvom en relativ stor andel af udbyderne har svaret, at de ingen privatfinansierede kurser har, som er specifikt rettet mod faglærte/ufaglærte, så udgjorde ufaglærte eller faglærte alligevel en betydelig andel af kursusudbyderens samlede antal kursister i Som det fremgår af tabel 6.4, har ca. 46 % af alle kursusudbyderne i undersøgelsen således svaret, at mellem % af deres kursister var faglærte eller ufaglærte i Tabel 6.4: Andel ufaglærte/faglærte kursister Hvor stor en procentdel af jeres samlede antal kursister i 2008 Antal Procent Kumulativ Procent var enten faglærte eller ufaglærte? Ingen 21 6,8% 6,8% 1-9 % 20 6,5% 13,2% % 16 5,2% 18,4% % 25 8,1% 26,5% % 40 12,9% 39,4% % 45 14,5% 53,9% % ,1% 100,0% Total ,0% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=310 25
28 Som tabel 6.5 viser, adskiller erhvervsskoler og AMU-udbydere sig ved at have den største andel af kursusudbydere, der har svaret, at mellem % af kursisterne i 2008 var faglærte eller ufaglærte. Derved havde ca. 53 % af alle de adspurgte erhvervsskoler og AMU- udbydere i undersøgelsen en andel på % af faglærte eller ufaglærte blandt deres kursister i Til sammenligning svarede ca. 44 % af de private virksomheder, at % af deres kursister i 2008 var enten faglærte eller ufaglærte. Tabel 6.5: Andel ufaglærte/faglærte kursister fordelt på kursusudbydere Hvor stor en procentdel Ingen 1-9 % % % % % % Total af jeres samlede antal kursister i 2008 var enten faglærte eller ufaglærte? Erhvervsskoler og AMU-udbydere (n=51) 0,0% 0,0% 3,9% 5,9% 15,7% 21,6% 52,9% 100,0% Privat Virksomhed (n=161) 7,1% 9,5% 4,7% 8,9% 14,8% 10,7% 44,4% 100,0% Øvrige Udbydere (n=90) 10,0% 4,4% 6,7% 7,8% 7,8% 17,8% 45,6% 100,0% Procentdel af samlet antal kursusudbydere 6,8% 6,5% 5,2% 8,1% 12,9% 14,5% 46,1% 100,0% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af finansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=310 26
29 Kapitel 7. Indholdet af de private kurser Der udbydes især privatfinansierede kurser til faglærte eller ufaglærte i personlig udvikling, it-fag, teknisk faglige eller merkantile fag og ledelse. Således er 20,8 % af alle de privatfinansierede kurser, som udbydes til faglærte og ufaglærte i personlig udvikling, 17, 9 % i it-fag, 17,2 % i teknisk faglige og merkantile fag og 16,1 % i ledelse. Idet private virksomheder i forhold til antal er den største udbydertype i undersøgelsen, viser tallene ikke overraskende, at det også er private virksomheder, som relativt set har den største andel af kurser inden for stort set alle kursustyper. Eneste undtagelse er i almene fag, herunder sprogfag, hvor øvrige udbydere tegner sig for den største andel. 7.1 Typer af privatfinansierede kurser som udbydes til faglærte/ufaglærte Af tabel 7.1 fremgår det, at den type kurser, der er mest udbredt i forhold til faglærte eller ufaglærte, er kurser i personlig udvikling. Kursusudbyderne har svaret på, hvilke typer kurser de udbyder og har haft mulighed for at svare på flere end en kursustype. Ses der nærmere på, hvilke typer kurser der udbydes til faglærte eller ufaglærte, så ses det af tabel 7.1, at 20,8 % af det samlede kursusudbud er i personlig udvikling. Også kurser i it, teknisk faglige og i ledelse er relativt fremtrædende. Tabel 7.1: Typer af kurser udbudt til faglærte/ufaglærte Hvilke typer privatfinansierede kurser udbyder I til faglærte eller ufaglærte? Antal Procent Kurser i almene fag, herunder sprogfag? 76 12,2% Kurser i personlig udvikling? ,8% Kurser i ledelse? ,1% Kurser i organisatoriske fag? 84 13,5% Kurser i it-fag rettet mod en specifik branche? ,9% Teknisk faglige eller merkantile kurser? ,2% Ingen af de nævnte kurser til faglærte og ufaglærte? 14 2,3% Total % Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=235 27
30 Tabel 7.2 viser, hvordan de forskellige udbydertyper fordeler sig over kursustyper. Det fremgår, at kurser i personlig udvikling er den kursustype, som flest erhvervsskoler og AMU-udbydere udbyder til faglærte eller ufaglærte. Denne kursustype er også mest fremtrædende, når det gælder private virksomheder og øvrige udbydere. Den kursustype, som er mindst fremtrædende hos private kursusudbydere, er kurser i almene fag. Den kursustype er derimod fremtrædende for såvel erhvervsskoler og AMU-udbydere samt øvrige udbydere. Tabel 7.2: kursustyper fordelt erhvervstyper Hvilke typer privatfinansierede kurser udbyder I til faglærte eller ufaglærte? Kurser i almene fag, herunder sprogfag? Kurser i personlig udvikling? Kurser i ledelse? Kurser i organisatoriske fag Kurser i it-fag rettet mod en specifik branche? Teknisk faglige eller merkantile kurser? Ingen af de nævnte kurser til faglærte og ufaglærte Erhvervsskoler og AMUudbydere (n=47) 48,9% 70,2% 44,7% 42,6% 63,8% 59,6% 6,4% Privat Virksomhed (n=118) 14,4% 46,6% 45,8% 34,7% 35,6% 43,2% 6,8% Øvrige udbydere (n=70) 51,4% 58,6% 35,7% 32,9% 55,7% 40,0% 4,3% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=235 Der er flere private virksomheder, som udbyder kurser i ledelse, end det er tilfældet for de andre typer af kursusudbydere. Andelen på 45,8 % adskiller sig dog ikke væsentligt fra erhvervsskolerne og AMU-udbyderne, hvor 44,7 % har svaret, at de har kurser. Vender vi os nu specifikt mod erhvervsskoler og AMU-udbydere, så adskiller de sig specielt inden for kurser i personlig udvikling, hvor hele 70,2 % har svaret, at de udbyder kurser. Til sammenligning er tallet 58,6 % for øvrige udbydere og 46,6 % for private virksomheder. Inden for kurser i it har 63,8 % af erhvervsskolerne og AMU-udbyderne svaret, at de udbyder kurser, og i teknisk faglige eller merkantile kurser har 59,6 % svaret, at de har kurser. Mens tabel 7.2 viser, hvilke kursustyper der er mest udbredt inden for henholdsvis erhvervsskoler og AMU-udbydere, private virksomheder og øvrige udbydere, viser tabel 7.3, hvilke udbydertyper der har den relativt største andel af kurser inden for hver enkelt kursustype. Idet der er flest private virksomheder repræsenteret i undersøgelsen, er det ikke overraskende også de private virksomheder, som relativt set har den største andel af kurser inden for stort set alle kursustyper. Den eneste undtagelse er i forhold til kurser i almene fag, herunder sprogfag, hvor øvrige udbydere har den største andel på ca. 47 %. Private virksomheder har til gengæld langt den største andel i forhold til kurser i ledelse, organisatoriske fag og faglige eller merkantile kurser. Inden for kurser i ledelse tegner de private virksomheder, som vist i tabel 7.3, sig for hele 54 % af de samlede relevante kursusudbydere i undersøgelsen. 28
31 Tabel 7.3: Erhvervstyper fordelt på kursustyper Hvilke typer privatfinansierede kurser udbyder I til faglærte eller ufaglærte? Erhvervsskoler og AMUudbydere Private Virksomheder Øvrige Udbydere Total i procent Kurser i almene fag, herunder sprogfag? (n=76) 30,3% 22,4% 47,4% 100% Kurser i personlig udvikling? (n=129) 25,6% 42,6% 31,8% 100% Kurser i ledelse? (n=100) 21,0% 54,0% 25,0% 100% Kurser i organisatoriske fag (n=84) 23,8% 48,8% 27,4% 100% Kurser i it-fag rettet mod en specifik branche? (n=111) 27,0% 37,8% 35,1% 100% Teknisk faglige eller merkantile kurser? (n = 107) 26,2% 47,7% 26,2% 100% Ingen af de nævnte kurser til faglærte og ufaglærte (n=14) 21,4% 57,1% 21,4% 100% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n= Privatfinansierede kurser rettet mod specifikke brancher De privatfinansierede kurser til faglærte eller ufaglærte fordeler sig relativ jævnt i forhold til specifikke brancher. Telebranchen er dog den branche, hvortil flest udbyder kurser. Således har 20,5 % af kursusudbyderne svaret, at de har kurser inden for Telekommunikation. Ca. 18 % af kursusudbyderne har desuden kurser inden for Sten og Grusbranchen og Vindmølleindustrien. Møbelindustrien er den branche, som færrest udbyder kurser til. Således udbyder ca. 13 % kurser til Møbelindustrien. Også i forhold til dette spørgsmål er det værd at understrege, at hver kursusudbyder har haft mulighed for at svare mere end en gang, så det samlede antal svar er 508. Tabel 7.4: Antal kurser rettet mod flg. brancher Hvilke brancher udbyder I kurser til? Antal Procent Vindmølleindustrien 89 17,5% Rejsebranchen 74 14,6% Sten & Grus fx anlægsvirksomheder inden for byggebranche 91 17,9% Telekommunikation ,5% Møbelindustrien 65 12,8% Ingen af de 5 nævnte brancher 85 16,7% Total ,0% Kilde: Telefonsurvey blandt udbydere af privatfinansierede kurser til faglærte/ ufaglærte, Oxford Research 2009, n=235 29
Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder
Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.
Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens
Læs mereTilfredshedsanalyse over 2012
Tilfredshedsanalyse over 2012 Executive summary VEU-center Østjyllands tilfredshedsanalyse blandt virksomheder med uddannelsesløsninger i proces indeholder 17 spørgsmål. 214 virksomheder er blevet kontaktet
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereRapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002
Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i
Læs mereTilfredshedsundersøgelse over 2013
Tilfredshedsundersøgelse over 2013 Spørgeskema VEU-center Østjyllands tilfredshedsanalyse har til formål at afdække tilfredsheden med kvaliteten af konsulenternes rådgivning og vejledning. 104 virksomheder
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs merePraktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb
Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereVirksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport
Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereEvaluering af VEU-centre. Tabelrapport
Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereIT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver
IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...
Læs mere4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer
13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereArbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder.
Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder. Den nuværende rekrutteringssituation Dette notat beskriver hovedresultaterne af TEKNIQ Arbejdsgivernes arbejdskraftsundersøgelse blandt industri-
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereRegion Hovedstadens Vækstbarometer
Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region
Læs mereKompetenceudvikling som vækstmotor
Ofte Indimellem Sjældent Aldrig Antal Jysk Analyse 3. november 2011 Kompetenceudvikling som vækstmotor Kompetencer. Manglende kompetencer hos medarbejderne koster ordrer hos de små og mellemstore virksomheder
Læs mereMeningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser
Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereHver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau
10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.
Læs mereGryende joboptimisme i Region Midtjylland
8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland
Læs mereSkolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport
Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereVirksomhedstilfredshedsmåling 2016
Virksomhedstilfredshedsmåling 2016 Som en del af Aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser er der opsat et mål om, at praktikvirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020. Den første
Læs mereStigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland
10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3
Læs mereStatus på spørgeskemaundersøgelse af det sundhedsfaglige tilsyn i 2018
Status på spørgeskemaundersøgelse af det sundhedsfaglige tilsyn i 2018 Styrelsen for Patientsikkerhed September 2016 Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge
Læs mereBrugerundersøgelse blandt DGI s medlemmer - Senioridræt
Brugerundersøgelse blandt DGI s medlemmer - Senioridræt Rapport for DGI af Epinion Oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål...3 1.2 Struktur for rapporten...3 2 Analyse
Læs mereSmå virksomheder svigter arbejdsmiljøloven
LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereVækstoptimismen spirer i Region Midtjylland
7. september 2012 Vækstoptimismen spirer i Region Midtjylland Erhvervskonjunkturer. Vækstoptimismen spirer fortsat blandt små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Virksomheder med positive
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereUndervisningsministeriet
Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-
Læs mere2015 KONJUNKTUR ANALYSE
2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...
Læs mereKrisen påvirker praktikpladssituationen
22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent
Læs mereERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017
ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017 Indhold OVERBLIK ERHVERVSKLIMA FAXE KOMMUNE... 3 LOKALE RAMMEVILKÅR... 4 ERHVERVSKLIMAET... 5 Tilfredshed med rammevilkår... 5 INFRASTRUKTUREN I KOMMUNEN... 6 Tilfredshed med
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereDAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER
Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereERHVERVSANALYSE 2018
ERHVERVSANALYSE 2018 Analysens resultater bygger på besvarelser af et online-survey udsendt til virksomheder med adresse i Kolding kommune, 465 virksomheder svarede på undersøgelsen, heriblandt 159 medlemmer
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2016
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2016 Denne kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse fra september 2016. Spørgeskemaet indeholdt 33
Læs mereTo ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende
Jysk Analyse 10. september 2012 To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende Uddannelser. To ud af tre virksomheder har samarbejdet med elever og studerende fra uddannelsesinstitutioner.
Læs mereLandbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017
Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Rapport RAMBØLL 19-12-2017 Indhold 3 Indledning Kort om undersøgelsen samt indledning 4 Overordnede konklusioner Udvikling siden 2013 og 2015, på tværs
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mere- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019
RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om utilsigtet brug af AMU. Januar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om utilsigtet brug af AMU Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om utilsigtet brug af AMU (beretning nr. 3/2012) 18. januar 2016 RN
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereBilag I Analysens metode
Bilag I Analysens metode Det private udbud af voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) Oxford Research A/S August 2005 Forfatter: mlr Sidst gemt: 01-08-2005 15:36 Sidst udskrevet: 01-08-2005 15:37 L:\1
Læs mereAnkestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014
Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning
Læs mereMaj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereInteresseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab
Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier
Læs merePræstationsbonus. HR-analyse
Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs merePLO Analyse Medlemsundersøgelse af de praktiserende lægers efteruddannelse
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Medlemsundersøgelse af de praktiserende lægers efteruddannelse Sammenfatning De praktiserende læger efteruddanner sig i stort omfang, således har 99 procent
Læs mereANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mere2016 INDSATS- EVALUERING
2016 INDSATS- EVALUERING INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KENDSKAB & KONTAKT... 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED SORØ ERHVERV... 5 TILFREDSHED MED YDELSER... 7 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION...
Læs mereBESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE
FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereUNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER
UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereKortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling
Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne
Læs mereKonjunkturanalyse. Holbæk Regionens Erhvervsråd
Konjunkturanalyse Holbæk Regionens Erhvervsråd Maj 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 27. april 4. maj 2010 Målgruppe: 893 Virksomheder i Holbæk kommune Antal
Læs mereKonjunkturanalyse. Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande
Konjunkturanalyse Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Marts 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 17. 26. marts 2010 Målgruppe: Virksomheder i Herning & Ikast-Brande
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 7. april 2014 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling. Journal
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereEjerledede og familieejede en ejerform med stor betydning
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 18 Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Ejerledede og familieejede er antalsmæssigt helt dominerende i dansk erhvervsliv
Læs mereSamarbejde giver ny viden og nye kunder
2. februar 2007 Samarbejde giver ny viden og nye kunder Strategisk samarbejde. Et flertal af virksomhederne i Region Midtjyllands vækstpanel Det Midtjyske Vækstlag angiver, at samarbejde med andre virksomheder
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs mereCooperative Learning i voksenundervisningen
Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3
Læs mereEfterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA
Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Januar 2017 Efterspørgslen efter IT-sikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet 2017 Højbjerre
Læs mereBilag 1: Overblik over interviews og surveys
Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.
Læs mereTemperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at
Læs mereFordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne
Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag
Læs mereElever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereUdvikling af nye produkter og services er vigtigt for midtjyske virksomheder
18. maj 2009 Udvikling af nye produkter og services er vigtigt for midtjyske virksomheder Udvikling. Flertallet af små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland anser udvikling af nye produkter
Læs mereDET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016
DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN
Læs mereVirksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport
Virksomheders kendskab til VEU-centrene Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af virksomheders vurdering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder.
Læs mereEvalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats
Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...
Læs mereUndersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter
Læs mereNotat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter
Læs mereProjektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning
Projektbeskrivelse Rammer for voksenvejledning 1. Indledning Det danske system for voksen- og efteruddannelse er komplekst med mange forskelligartede undervisningstilbud, uddannelser og kursustyper samt
Læs mereKortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling
Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD Kommenteret tabelrapport Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling
Læs mereAnalyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune
Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs merePolitiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018
INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat
Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,
Læs mereVækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen
Læs mere