Norddjurs Kommune. Stiplan. Udkast. September 2009

Transkript

1 Norddjurs Kommune Stiplan Udkast September 2009

2

3 Norddjurs Kommune Stiplan September 2009 Ref Version 13 Udarbejdet af JKD Kontrolleret af JPD Godkendt af TBN Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22

4

5 Indhold Indledning 1 Sammenhæng til øvrig planlægning 1 Baggrund 2 Målsætninger 3 Kommunens målsætninger 3 Rekreativt stinet 5 Skoleveje 7 Trafiksikkerhed 9 Uheldsudvikling for lette trafikanter Hvem er de lette trafikanter? 9 9 Typiske faktorer ved uheldene 10 Spiritus 10 Hvor sker uheldene med de lette trafikanter? 11 Indsatsområder overfor lette trafikanter 12 Stinet i landområde 13 Princip for stier i landområde 13 Kvalitetskrav for stinettet i landområde 14 Stinet åbent land 15 Stinet åbent land 16 Stinet åbent land, langt sigt 18 Stinet i byområde 19 Princip for stier i byområde 19 Kvalitetskrav for stinettet i byområde 19 Stinet Grenaa 19 Stinet Auning 20 Stinet Auning 21 Stinet Allingåbro 21 Stinet Allingåbro 22 Fokus på skolebørn 23 Samlet liste over stiprojekter 25 Løsningskatalog 27 Stityper i åbent land Stityper i by/landsby 27 28

6

7 Indledning Cykling er en sund og miljøvenlig transportform, som vælges af mange danskere på deres daglige ture. Cyklen bruges i alle aldersgrupper, men det er især blandt børn og unge, at cykeltrafikken er størst. Mange føler sig utrygge i trafikken især når de færdes som cyklister eller fodgængere. Dette ses bl.a. af de borgerhenvendelser, som modtages. Det kan få nogle til at vælge bilen i stedet for at gå eller cykle, og dermed forstærke utrygheden og fjerne muligheden for at få god motion. Norddjurs Kommune vil gerne fremme cykeltrafikken især blandt børn og unge, men det kræver en aktiv indsats for at sikre gode fysiske forhold, således at borgerne vælger cyklen som et alternativ til bilen, og at de også kan komme sikkert og trygt frem. Norddjurs kommune har derfor udarbejdet denne stiplan, som skal være med til at sikre et sammenhængende og sikkert stinet især på de kortere ture f.eks. mellem hjem og skole, men også på længere sigt at gøre det muligt at benytte cykelsti mellem byerne. Stiplanen er en langsigtet og ambitiøs plan, som vil blive implementeret i den takt, som økonomien tillader. I første omgang vil planen primært fokusere på stisystemet i byerne og få flere til at benytte cyklen på de korte ture. Planen vil desuden løbende blive revideret særligt i forbindelse med udbygninger i kommunen. Sammenhæng til øvrig planlægning Denne stiplan er en del af et større planarbejde, som desuden omfatter en trafiksikkerhedsplan, en samlet trafikplan samt en Oversigt over det samlede system af planer 1

8 handlingsplan. I handlingsplanen er samlet alle projektforslag fra de forskellige planer. Denne plan tænkes revideret en gang om året. åbent land er der derimod ganske få fodgængere. Baggrund Stiplanen omfatter en redegørelse for de lette trafikanters forhold i det eksisterende vej- og stinet i kommunen samt planer for sammenhængende stinet i by og landzone på lang sigt. Stiplanen fokuserer på kommunens største byer: Grenaa, Auning og Allingåbro. Stiplanen omfatter også stier langs statens veje, da de er med til at binde nettet sammen. Stiplanen omfatter ikke rekreative stier. Stiplanen er ikke udarbejdet så detaljeret, at den omfatter alle lokale stiforbindelser i boligområder eller de mindre byer. Ønsker om stier af denne type vil blive behandlet løbende bl.a. sammen med ønsker om byggemodninger. Planerne er udarbejdet på baggrund af en række målsætninger, som bl.a. sikrer sammenhæng i stinettet internt i byerne og god forbindelse mellem de større byer i kommunen og disses oplandsbyer. Der er foreslået en række projekter, som både omfatter anlægsprojekter og f.eks. kampagner. Stiplanen er udarbejdet på baggrund af data omkring: Eksisterende stier En kortlægning af skoleelevernes korteste rute til skole Borgerhenvendelser Regionale og nationale cykelruter Uheldsanalyse for de lette trafikanter Udgangspunktet for stiplanen er cyklisternes forhold, mens fodgængere behandles mere overordnet. Baggrunden for dette er, at der de fleste steder er acceptable forhold for fodgængerne, i byerne med f.eks. fortove. I 2

9 Målsætninger Der er på nationalt plan stor fokus på cykeltrafikken. Transport- og Energiministeriet offentliggjorde i maj 2007 en cykelstrategi Flere cykler på sikker vej i staten. I strategien er visionen: Transport- og Energiministeriet vil arbejde for, at cykeltrafikken i Danmark forøges, og at cykelinfrastrukturen medvirker til en fremkommelighed og trafiksikkerhed for cyklister, som er blandt de bedste i verden. I strategien er der udpeget 6 hovedinitiativer til at forbedre den statslige cykelinfrastruktur og 6 hovedindsatser for at bl.a. kommunerne sikres den nødvendige viden og inspiration for deres indsats omkring cyklister. Cykelstrategiens forhjul og baghjul med hver 6 indsatsområder Kilde: Flere cykler på sikker vej i staten [Transport- og Energiministeriet, maj 2007] Statslige hovedinitiativer Forbedring af den statslige cykelinfrastruktur: 1. Etablering af ny trafiksikker cykelinfrastruktur 2. Målrettet vedligeholdelsesindsats 3. Forbedret planlægningsindsats 4. Særlig inddragelse af hensyn til cykeltrafik i VVM-undersøgelser 5. Initiativer for øget cyklistsikkerhed 6. Øget fokus på cyklismen i den kollektive trafik Sikring af viden/inspiration til brug for den lokale indsats: 1. Regional forankring af trafiksikkerhedskampagneindsats 2. Nye initiativer vedr. cykelrutefaciliteter og cykelturisme 3. Etablering og udvikling af internetbaserede vidensportaler 4. Udbredelse af kendskabet til virksomhedsordninger 5. Årlig konference om udvikling af cykeltrafikken 6. Udvikling af ny viden om cykeltrafik Kommunens målsætninger Norddjurs Kommunes overordnede mål med stiplanen er: Norddjurs Kommunes overordnede mål Der skal etableres et sikkert og trygt sammenhængende stinet i kommunen, som skal: Forbinde centerbyer med deres nærområder Skabe sikkert og sammenhængende stinet i centerbyerne Skabe sikre skoleveje På sigt forbinde byområder og turistområder på tværs i kommunen 3

10 Derudover er Norddjurs Kommunes mål, at: Reducere antallet af politiregistrerede dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med 40 % frem til år 2012 i forhold til 2005 herunder også de lette trafikanter. I kommunens trafiksikkerhedsplan er et af fokusområderne at forbedre trafiksikkerheden for de lette trafikanter med fokus på byområderne. I planen er der bl.a. fokus på at forbedre sikkerheden i kryds, at fartdæmpe strækninger og forbedre trafikanternes adfærd gennem kampagner. Begge planer har således fokus på at skabe sikre forhold for kommunens lette trafikanter. Det er vigtigt, at de gode transportvaner allerede grundlægges i barndommen. Etablering af sikre stiforhold til skolerne er et af de midler, der kan være medvirkende til at få forældre til at lære børnene gode transportvaner tidligt. Det er derfor valgt at lægge særlig vægt på sikre skoleveje og kampagner rettet mod skoleeleverne. Desuden vil kommunen løbende registrere antallet af elever, der går og cykler til skole f.eks. ved at bede skolerne spørge eleverne. For at nå disse mål vil kommunen især koncentrere indsatsen omkring følgende områder: Etablere manglende stiforbindelser Sikre krydsningerne mellem stinettet og trafikvejnettet Sikre en god vedligeholdelse af stinettet Deltage og gennemføre kampagner og event som fremmer brug af cyklen Vestervej, Grenaa 4

11 Rekreativt stinet Norddjurs Kommune gennemskæres af en række rekreative stiruter, både regionale og nationale. Der er 11 nationale cykelruter i Danmark, hvoraf to af dem passerer igennem Norddjurs Kommune. De rekreative stiruter er oftest ikke den korteste rute mellem kommunens byer og attraktioner, men derimod rekreative ruter som ikke nødvendigvis forløber ad asfalterede stier eller veje. Ruterne er i høj grad anlagt med henblik på cykelturister frem for dagligt pendlende cyklister. I Norddjurs Kommune anvendes de rekreative stiruter i høj grad til kommunens sommerhusområder, især ved nordkysten, hvor Fjellerup Strand og Bønnerup Strand tiltrækker mange cykelturister. Følgende stiruter passerer Norddjurs Kommune Nationale ruter: 2 København Hanstholm 5 Østkystruten Regionale ruter: Rute 3, 20 og 22 De rekreative stiruter er oprindelig etableret af Vejdirektoratet og amterne. Efter en aftale mellem staten og kommunerne er vedligeholdelsen af ruterne efter kommunalreformen overgået til kommunerne. Rekreative stiruter i Norddjurs Kommune [Efter Cykelguide 2006] 5

12 I denne stiplan er de rekreative ruter tænkt sammen med ruter for skoleveje og boligarbejdspladstrafik, sådan at de rekreative ruter indgår i stiplanen som et supplement til de øvrige stier, specielt på strækninger over længere afstande mellem kommunens centerbyer. Skiltning af nationale cykelruter (Bønnerup Strand) 6

13 Skoleveje En skolevejsundersøgelse er en af de metoder, som ofte anvendes i forbindelse med kommunal stiplanlægning. Her opfordres eleverne til at deltage i en internetundersøgelse, hvor de på et kort skal angive deres skolevej, evt. utrygge steder undervejs samt deres transportmiddel. I forbindelse med denne stiplan er der ikke udført en egentlig skolevejsundersøgelse. I stedet er der foretaget en kortlægning af alle elevers bopæl på basis af adressedata fra kommunen. Et program har så beregnet den korteste rute på vej- og stinettet fra hjem til skole for hver elev (efter samme princip, som f.eks. en GPS anvender). For at bestemme hvilke elever der sandsynligvis vil transportere sig selv til skole er de elever, der har ret til skolebus pga. afstanden mellem hjem og skole sorteret fra (se faktaboks). Denne kortlægning er benyttet som en del af grundlaget for opstilling og prioritering af stiprojekter, således at stier med flest potentielle brugere prioriteres højest. Denne form for undersøgelse giver ingen oplysninger om elevernes faktiske ruter, valg af transportmiddel eller utrygge lokaliteter. Hvis der bliver behov for mere detaljeret viden omkring dette, anbefales det at udføre en egentlig skolevejsunderøgelse med udpegning af utrygge steder. Vestergade, Grenaa Befordring mellem skole og hjem I henhold til Folkeskoleloven af 30/ skal kommunen sørge for befordring mellem skole og hjem eller dettes nærhed: For børn i klasse, dersom skolevejen er længere end 2,5 kilometer For børn i klasse, dersom skolevejen er længere end 6,0 kilometer For børn i klasse, dersom skolevejen er længere end 7,0 kilometer For børn i 10. klasse, dersom skolevejen er længere end 9,0 kilometer Herforuden skal kommunen tilbyde befordring til børn, der har kortere til skole, hvis hensynet til børnenes sikkerhed gør det særligt påkrævet. 7

14 Eksempel på folkeskoleelevers korteste rute mellem hjem og skole for skoleåret Skolevej (Skolebakken, Ørum) Baggrundsmateriale Notat om skoleruter 8

15 Trafiksikkerhed Der er som baggrund for stiplanen gennemført en analyse af uheld på kommunevejene i Norddjurs Kommune, hvori knallertkørere, cyklister og fodgængere har været involveret. Analysen er en videreførelse af trafiksikkerhedsplanen, hvor lette trafikanter i byområde er udpeget som indsatsområde. Udgangspunktet for analysen er de politiregistrerede uheld i perioden Norddjurs Kommune ønsker at uheldsbilledet for lette trafikanter følger Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om en 40 % reduktion i antallet inden Politiregistrerede uheld Undersøgelser viser, at den officielle uheldsstatistik er behæftet med et højt mørketal for lette trafikanter. Undersøgelser foretaget af Danmarks Statistik har vist, at kun cirka 7 % af de tilskadekomne cyklister i landet, som registreres på skadestuen, kommer til politiets kendskab [Færdselsuheld 2007, s. 50]. Uheldsudvikling for lette trafikanter Der er registreret 141 uheld med lette trafikanter i perioden , heraf var 108 (77%) med personskade, med 5 dræbte, 67 alvorligt tilskadekomne og 42 lettere tilskadekomne lette trafikanter på kommunevejene. Dette udgør 35 % af alle uheld og 44 % af alle personskader på kommunevejene. Uheld med lette trafikanter har således en høj alvorlighedsgrad. Hvem er de lette trafikanter? De 141 uheld med lette trafikanter involverede i alt 155 lette trafikanter, heraf var 41 % knallertkørere. Hermed afviger uheldsbilledet i Norddjurs Kommune fra landsgennemsnittet hvor cyklistuheld er oftere repræsenteret end knallertuheld. Det er bemærkelsesværdigt at 9 ud af 10 af de uheldsimplicerede knallertkørere er mænd Uheld Statsvej Kommunevej Udvikling i antallet af uheld med lette trafikanter i Norddjurs Kommune i perioden , fordelt på vejbestyrelse. 9

16 20% 41% Knallert-30 Cykel Fodgænger 39% Uheldsimplicerede lette trafikanter fordelt på transportmiddel. Typiske faktorer ved uheldene 85 % af de lette trafikanter har været impliceret i et uheld i byområde, hovedparten af uheldene i by sket i kryds, mens uheldene i landområde er i højere grad er sket på lige vej. Den mest hyppige uheldstype for hhv. knallert-30, cyklister og fodgængere. fodgængerne er blevet påkørt i forbindelse med passage af kørebanen eller i forbindelse med ophold på kørebanen. Forbedringer af trafiksikkerheden for lette trafikanter drejer sig generelt om konflikterne mellem lette trafikanter og personbiler, idet en personbil var modpart i 57 % af uheldene. 16 % af uheldene med lette trafikanter har været solouheld. Uheldene med knallertkørere har oftest karakter af eneuheld eller krydsuheld. Hovedparten af cyklistuheldene sket i kryds, hvorfor der ligger et potentiale i at forbedre sikkerheden i kryds for både cyklister og knallerter. Fodgængeruheldene er oftest indtruffet ved, at Spiritus 39 (28 %) af uheldene med lette trafikanter er spiritusuheld. En meget stor del af de spirituspåvirkede førere kørte knallert-30, tre af de spirituspåvirkede knallertkørere er kvinder, resten mænd. Antallet af spirituspåvirkede førere er størst i alderen år, der er dog også mange spirituspåvirkede unge Spirituspåvirkede førere Knallert Cykel Fodgænger Uheldsimplicerede spirituspåvirkede førere fordelt på alder og transportmiddel. 10

17 Hvor sker uheldene med de lette trafikanter? Uheldene i åbent land ligger spredt, men der er generelt mange uheld med personskade. Det er bemærkelsesværdigt at uheldene med lette trafikanter hovedsageligt er lokaliseret i Grenaa samt Allingåbro. Krydset Østerbrogade - N.P. Josiasens Vej i Grenaa er fundet uheldbelastet for lette trafikanter. Desuden er der fundet 3 øvrige lokaliteter med flere uheld med lette trafikanter, hvor enten antallet eller spredningen af uheld gør at de ikke kan betegnes som deciderede uheldsbelastede. Uheldsbelastede lokaliteter Uheldsbelastede kryds er i udpegningen defineret som: Kryds, hvor der i udpegningsperioden er observeret mindst 5 uheld med lette trafikanter involveret Uheldsbelastede vejstrækninger er i udpegningen defineret som: Sammenhængende (del-)strækninger, hvorpå der er observeret mindst 5 uheld med lette trafikanter involveret over en strækningslængde på maksimalt 500 meter. Uheld med lette trafikanter involveret på stats- og kommuneveje i Norddjurs Kommune. 11

18 Nr. Lokalitet Uheld, lette trafikanter Projekt 1 Østerbrogade N.P. Josiassens Vej, Grenaa Uheldsbelastet lokalitet med foreslået uheldsprojekt. 8 Hævet overkørselsareal, opstramning af geometri i til- og frafart Nr. Lokalitet Uheld, lette trafikanter Projekt 2 Rosengade Østergade, Grenaa 4 Holdes under observation 3 Hovedgaden, Allingåbro 8 Trafiksanering 4 Søndergade og Kannikegade, Grenaa 6 Holdes under observation Øvrige lokaliteter med flere uheld med foreslåede uheldsprojekter. Indsatsområder overfor lette trafikanter Analysen viser, at der kan sættes ind overfor følgende punkter for at nedbringe antallet af uheld med lette trafikanter: Kampagner og uddannelsesinitiativer mod skoler og ungdomsuddannelser Gradvis udbygning og opgradering af stinettet i åbent land Indsatser i kryds i byområde Generel sikring af skoleveje Gennemførelse af kampagner rettet mod brugen af hjelm Tiltag mod spirituspåvirkede knallertførere og uheld med knallerter generelt Baggrundsmateriale Notat om uheldsanalyse for lette trafikanter 12

19 Stinet i landområde Princip for stier i landområde Stinettet i åbent land skal primært give forbindelse mellem kommunens bysamfund samt større trafikmål i det åbne land. To af kommunens overordnede mål med stiplanen er at forbinde centerbyer med deres nærområder samt skabe sikre skoleveje. Et væsentligt element i planen er, at fokusere på etablering af sikre stiforbindelser til kommunens folkeskoler inden for en afstand af 5 km, hvor det er realistisk, at elever dagligt vil benytte stierne. Det er også på disse ruter, at øvrige pendlere typisk har behov for at cykle mellem hjem og arbejde. Der er dog også taget hensyn til folkeskoleelever der har længere til skole end 5 km., da optegningen af elevernes korteste rute mellem hjem og skole er anvendt som baggrund for bestemmelse af stirutenettet. I anden række kommer sammenhængende systemer af stier uden for 5 km afstand fra folkeskolerne. Baggrunden for dette valg er, at sådanne stier vurderes at have en ret lav nytteværdi sammenholdt med den forholdsvis store anlægsudgift. Princip Andelen af cyklister falder ofte drastisk ved rejseafstande over 5-6 km. Det er baggrunden for, at forbindelser på 5 km fra folkeskoler prioriteres højere end øvrige forbindelser. Dette er ikke ensbetydende med at det ikke skal være muligt at pendle på cykel mellem f.eks. Grenaa og Allingåbro, det forventes bare at antallet af cyklister der vil gøre dette vil være så beskedent, at det vil være acceptabelt at give dem et dårligere tilbud end f.eks. cyklister mellem Grenaa og Fuglsang. Det - set med pendlerøjne - dårligere tilbud vil være anvendelse af de rekreative ruter, som i modsætning til rigtige pendlerruter ikke har så meget fokus på direkte linieføringer og god belægning. For cyklister, der ønsker at køre f.eks. hele vejen fra Grenaa til Allingåbro vil tilbuddet bestå i en kombination af cykelstier langs vej og cykelruter ad lokalveje, delvist sammenfaldende med rekreative ruter på strækningen. Planen giver hermed de rekreative ruter en rolle som supplement til det øvrige stinet. 13

20 Afstand på 5 km markeret fra folkeskolerne i Norddjurs Kommune. Rekreative stier Det udpegede nationale og regionale rekreative stiruter opretholdes og vedligeholdes. Ansvaret for vedligeholdelsen af stierne er overgået til kommunerne efter kommunalreformen. Strækninger som følger trafikveje, hvor der ikke planlægges stianlæg omlægges til lokalveje eller fartdæmpede trafikveje. På de rekreative stiruter accepteres omvejskørsel. De rekreative stiruter må være anlagt med løs belægning og uden belysning. Kvalitetskrav for stinettet i landområde Det sammenhængende stirutenet i landområderne skal primært give forbindelse mellem kommunens bysamfund samt andre større trafikmål i det åbne land. I landområderne vil stiruterne bestå af Separate stier Cykelstier langs trafikveje (enkeltrettede og evt. dobbeltrettede, hvis der er få krydsninger). Stiruter ad lokalveje (max 60 km/t) Cykelruter ad fartdæmpede trafikveje (fordelingsveje maks. 60 km/t, maks ÅDT) 14

21 Stinettet i åbent land skal være belagt med fast belægning og på udvalgte steder kan der være belysning. Det er vigtigt med sikre krydsninger mellem stinettet og vejnettet specielt trafikvejnettet. Disse kan udformes som: Krydsninger mellem vejnet og stiruter i landområde Niveaufri krydsninger Rundkørsler Signalreguleringer bruges kun sjældent i åbent land Helleanlæg, som gør det muligt for de lette trafikanter at krydse vejen i 2 tempi Stirute i åbent land (Hemmedvej, ved Bønnerup) 15

22 Stinet åbent land Stinettet i det åbne land er udpeget med udgangspunkt i at skabe sikre skoleruter til eleverne, for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Dette betyder også, at der skabes gode stiforbindelser fra oplandsbyerne og ind til centerbyerne. Endvidere er der eksisterende stiruter til nordkysten. De rekreative ruter indgår ikke som en del af stirutenettet, men indgår som et supplement hertil, specielt på strækninger over længere afstande mellem kommunens centerbyer. Stirutenet for åbent land (Stirutenetet for centerbyerne Grenaa, Auning og Allingåbro fremgår af separate kort) Stiruter gennem mindre bysamfund: Gjesing (Auningvej) Gjerrild (Stokkebro - Gjerrild Bygade) Vivild (Langgade) Lyngby (Lyngbyvej), indgår i vejplan Ørsted (Rougsøvej), indgår i vejplan Glesborg (Laenvej, Glesborg Bygade og Hemmedvej), indgår i vejplan 16

23 Projektliste, åbent land Sti/cykelbane langs vej: Allingåbro Ørsted (Rougsøvej) Ørsted LI. Sjørup (Rougsøvej) Auning Øster Alling (Århusvej), kombineret med cykelrute ad lokalvej (Allingkærvej) Glesborg Brændtvadvej (Laenvej), hænger sammen med vejprojekt Voldby Dolmer (Dolmervej) Ålsrode Mølleskolen (Ålsrodevej) Ramten Mogenstrupvej (Statsvej) Auning Gl. Estrup (Statsvej) Trustrup Homå (Statsvej) Cykelrute ad lokalvej: Allingåbro Grund (Grundvej) Vivild Skole Nordkystvejen (Bakkegårdsvej) Vivild Skole Nørager (Gammel Fjellerupvej - Nymøllevej) Ørum Laenvej (Brændtvadvej) Bønnerup Strand Skibsbyggervej (Bønnerupvej) Voldby Sangstrup (Sangstrupvej) Møllebakkevej (Hoedvej - Ålsrodevej) Ørum Stenvad (Stenvadvej) Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej: Allingåbro Tøjstrup (Tøjstrupvej) LI. Sjørup Holbæk (Rougsøvej) Stikrydsning Hoedvej, syd for Ålsø (forbedring af eksisterende) 17

24 Stinet åbent land, langt sigt På lang sigt bør kommunen bindes bedre sammen med stiruter end tilfældet er i dag. Stinettet bør være lige så veludbygget som nettet for trafikveje. I figuren herunder er vist hvordan stier kan udbredes, så der er god dækning af stier i det åbne land. Da dette stinet ikke bliver gennemført foreløbig, er det ikke opstillet projekter dertil. Stirutenet for åbent land, langt sigt 18

25 Stinet i byområde Stinettet i byområde omfatter centerbyerne Grenaa, Auning og Allingåbro. Princip for stier i byområde I centerbyerne er stisystemerne bedre udbygget end i landområderne. For at få et stinet, som er attraktivt for de lette trafikanter, er det vigtigt at stinettet er sammenhængende og de enkelte delstrækninger er placeret, så de giver direkte forbindelse mellem de trafikale mål. Cyklister er nemlig meget følsomme overfor omvejskørsel. Der er i stiplanen taget udgangspunkt i at sikre et veludbygget stinet til betjening af skolerne. I forbindelse med optegning af folkeskoleelevers korteste rute mellem hjem og skole er der fundet nogle væsentlige ruter for eleverne. Desuden er der igennem borgerhenvendelserne indkommet ønsker om nye stier. I forbindelse med større byudviklingsprojekter etableres nye stier, der forbinder de nye områder med det eksisterende stisystem. Udgiften til dette afholdes som en del af byggemodningen, ikke af kommunens pulje til stiforbedringer. I byområderne vil stiruterne bestå af Separate stier Cykelstier eller baner langs trafikveje Cykelruter ad lokalveje (max. 40 km/t) Cykelruter ad fartdæmpede trafikveje (max. 40 km/t, maks. årsdøgntrafik 2.000) Kvalitetskrav for stinettet i byområde Det sammenhængende stinet i byområderne skal primært betjene trafik til skoler, uddannelsesinstitutioner, fritidsfaciliteter, arbejdspladskoncentrationer, offentlige funktioner, indkøbsmuligheder og kollektive trafikterminaler. Samtidigt skal det sikres, at disse stier er forbundet hensigtsmæssigt med oplandet omkring byerne. I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt at afvige fra kravene, hvis det f.eks. grundet manglende plads ikke at muligt at etablere en cykelsti. Det er vigtigt med sikre krydsninger mellem stinettet og vejnettet, især trafikvejene. Disse kan udformes som: Krydsninger mellem vejnet og stiruter kan i byområder etableres som Niveaufri krydsning Rundkørsel Signalregulering Fartdæmper på trafikvejen, max 40 km/t. Midterhelle, så der kan krydses i 2 tempi. Stinettet i byerne er belagt med fast belægning. På langt sigt bør der være belysning på alle de væsentligste stier. Stinet Grenaa I Grenaa er der cykelstier/baner langs de fleste trafikveje. Herudover forefindes et veludbygget stinet i eget tracé. Der mangler dog enkelte stier for at skabe et sammenhængende stinet. I vejplanen for Grenaa ingår der en hastighedsdæmpning af de centrale fordelingsveje i byen, hvorved det vil blive muligt at lade disse indgå som en del af stirutenettet. 19

26 Stirutenet, Grenaa Projektliste, Grenaa Sti/cykelbane langs vej: Åstrupvej (Solvangs Allé Mellemstrupvej) Papfabrikken (fremtidig fordelingsvej gennem området), indgår i vejplan Bredstrupvej Kattegatvej Kystvej (Skiltning af eksisterende sti som fællessti) Fuglsangvej Mellemstrupvej (Befæstelse af eksisterende grussti ved asylcenter) Separat sti: Humlevej Snebærvej (Befæstelse af eksisterende grussti) Møgelbjergparken eksisterende sti Djursgade Ymersvej (Sti ved gammelt jernbanespor) Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej: Rosengade Markedsgade (Østergade Bavnehøjvej) Åstrupvej (Markedsgade Solvangs Allé) Strandgade Trafiksikkerhedsprojekt Østergade N.P. Josiassens Vej (Hævet overkørselsareal, opstramning af geometri i til- og frafart), indgår i trafiksikkerhedsplan 20

27 Stinet Auning Stinettet i Auning er domineret af stier i eget tracé. En af disse stier forbinder Auning og Allingåbro, som følger den gamle jernbanes spor. Der mangler stiforbindelse mellem Auning og Øster Alling, hvor mange skoleelever skal færdes hver dag. Derudover er et af de største projekter en cykelsti langs rute 16 gennem byen, hvilket er en statsvej. Stirutenet, Auning Projektliste, Auning Sti/cykelbane langs vej: Vestergade og Østergade (Statsvej) Separat sti: Nyvangsvej Sdr. Fælledvej (Befæstelse af eksisterende grussti ved Auning Skole) Cykelrute ad lokalvej: Klibovej Gjesingvej Stadion Allé Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej: Nørregade, Juelsgade, Kirkegade og Tårupvej (Østergade eksisterende sti) Torvegade og Århusvej (Østergade Potetevej) 21

28 Stinet Allingåbro I Allingåbro er der få eksisterende stier. Der mangler stiforbindelse mellem Allingåbro og Ørsted, som er en rute mange skoleelever skal benytte hver dag. Derudover er et af de største projekter hastighedsdæmpning af Hovedgaden, som er uheldsbelastet. Projektet indgår også som en del af vejplanen for Allingåbro. Stirutenet, Allingåbro Projektliste, Allingåbro Sti/cykelbane langs vej: Rougsøvej (Hovedgaden chikane ved Aldi) Rougsøvej (Nordkystvejen Hovedgaden) Hovedgaden (Tøjstrupvej Nordkystvejen) Cykelrute ad lokalvej: Granbakkevej Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej: Hovedgaden (Rougsøvej Broagervej), indgår i vejplan Tøjstrupvej (Hovedgaden bygrænsen) Hovedgaden (Broagervej - Tøjstrupvej) Vejprojekt Hovedgaden (Trafiksanering), indgår i vej- og trafiksikkerhedsplan 22

29 Fokus på skolebørn Norddjurs Kommune vil gerne have flere til at benytte cyklen som transportmiddel specielt blandt skoleelever. Endvidere skal det være mere sikkert og trygt at færdes som let trafikant i kommunen. For at nå dette vil der blive arbejdet med følgende: Gradvis udbygning og opgradering af stinettet Indsatser i kryds i byområde Fokus på børn og unge Gennemførelse af kampagner rettet mod brugen af hjelm og spirituspåvirkede knallertførere Forbedring af uheldsbelastede steder med lette trafikanter Udarbejdelse af en skolevejsanalyse 23

30 Fokus på skolebørn Kommunen ønsker at sætte fokus på de nationale kampagner Vi cykler til arbejde og Alle børn cykler for på den måde at øge antallet af cyklister. Kommunen kan evt. understøtte deltagelsen ved at udskrive sideløbende lokale konkurrencer for skoler og virksomheder. Målrettet indsats omkring børn og unge De gode vaner grundlægges i en meget tidlig alder også indenfor det trafikale område. Det er derfor meget vigtigt, at børnene tidligt lærer god trafikal adfærd og sunde trafikvaner i forhold til valg af transportmiddel og at læringen fortsætter gennem hele opvæksten. Her har både forældre og skole en meget vigtig rolle både som underviser og som rollemodel. Norddjurs Kommune vil igangsætte et samarbejde på tværs af forvaltningerne samt politiet for at udvikle en trafikpolitik for børn og unge, som skal sætte rammerne for færdselsundervisning i børnehaven, skolerne, ungdomsskolen og evt. også tekniske skoler og gymnasier. Den skal have fokus på sikre og gode transportvaner i forhold til trafiksikkerhed, tryghed og sundhed. Den skal også have fokus på både kommunens, skolernes, politiets og forældrenes rolle. Uddrag fra pjece omkring trafikpolitik for skoler udgivet af Rådet for Større Færdselssikkerhed Nogle elementer kunne eksempelvis være: Støtte og vejledning til skoler, som vil udarbejde en trafikpolitik for skolen. Den kan f.eks. have fokus på, hvordan børnene kommer til skole, om de bruger cykelhjelm, brug af skolepatrulje, forbedret færdselsundervisning etc. Etablering af netværk for færdselskontaktlærere, hvor kommunen holder et årligt inspirationsseminar med nye ideer omkring færdselsundervisning. Kursus om lastbiler og ulykker i 5./6.klasse i et samarbejde med transportører og 3F. Besøg af en trafikinformatør (person, som har været involveret i trafikuheld) i 8./9. klasse eller på ungdomsuddannelserne. Trafiksikkerhedsundervisning i ungdomsskolerne, når eleverne tager knallertkørekort. Udarbejde et stikort, som udleveres til alle nye skoleelever med en opfordring til at gå eller cykle til skole. Systematisk anvendelse af skolepatruljer omkring skolerne for på den måde at øge trygheden. Kilde: FærdselssikkerhedsNyt juli

31 Samlet liste over stiprojekter På baggrund af udpegningen af cykelrutenettet i åbent land og centerbyerne i Norddjurs Kommune, er der opstillet en liste med stiprojekterne. Projekterne er vurderet ud fra følgende faktorer: Er der tale om en meget trafikeret vej Benyttes vejen skolevej Er der sket uheld med lette trafikanter på lokaliteten Er vejen trafikfarlig skolevej Har kommunen modtaget borgerhenvendelser omkring lokaliteten Vil stiprojektet skabe sammenhæng i det eksisterende stirutenet Rækkefølgen af projekterne er ikke prioriteret. Lokalitet Projekt Trafikeret Skolevej Uheld Trafikfarlig Borgerhenvendelse Sammenhæng Åbent land Allingåbro Ørsted (Rougsøvej), dobbeltrettet cykelsti X X X X X Åbent land Ørsted LI. Sjørup (Rougsøvej), dobbeltrettet cykelsti X X X X X Auning Øster Alling (Århusvej-Allingkærvej), dobbeltrettet Åbent land X X X X cykelsti Åbent land Glesborg Brændtvadvej (Laenvej), dobbeltrettet cykelsti X X X X Åbent land Voldby Dolmer (Dolmervej), dobbeltrettet cykelsti X X X Åbent land Ålsrode Mølleskolen (Ålsrodevej), dobbeltrettet cykelsti X X X X Åbent land Allingåbro Grund (Grundvej), 60 km/t skiltning X Åbent land Åbent land Vivild Skole Nordkystvejen (Bakkegårdsvej), 60 km/t skiltning Vivild Skole Nørager (Gammel Fjellerupvej - Nymøllevej), 60 km/t skiltning Åbent land Ørum Laenvej (Brændtvadvej), 60 km/t skiltning X X Åbent land Bønnerup Strand Skibsbyggervej (Bønnerupvej), 60 km/t skiltning Åbent land Voldby Sangstrup (Sangstrupvej), 60 km/t skiltning X X Åbent land Møllebakkevej (Hoedvej - Ålsrodevej), 60 km/t skiltning X X Åbent land Ørum Stenvad (Stenvadvej), 60 km/t skiltning X X Åbent land Allingåbro Tøjstrup (Tøjstrupvej), 60km/t skiltning+ evt. hastighedsreducerende foranstaltninger X X X Åbent land LI. Sjørup Holbæk (Rougsøvej), 60km/t skiltning+ evt. hastighedsreducerende foranstaltninger X X X X Åbent land Hoedvej, syd for Ålsø (forbedring af eksisterende krydsning) X X X Mindre bysamfund Mindre bysamfund Gjesing (Auningvej), 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger Gjerrild (Stokkebro - Gjerrild Bygade), 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger X X X X X X X X X 25

32 Mindre bysamfund Mindre bysamfund Lyngby (Lyngbyvej), 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger Vivild (Langgade), 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger X X X X X X Grenaa Åstrupvej (Solvangs Allé Mellemstrupvej), cykelsti X X X X Grenaa Bredstrupvej, cykelsti X X X Grenaa Kattegatvej, cykelsti X X X Grenaa Kystvej, Skiltning af eksisterende sti som fællessti X X Grenaa Fuglsangvej, dobbeltrettet cykelsti X X X Grenaa Mellemstrupvej, Befæstelse af eksisterende grussti ved asylcenter (dobbeltrettet) X X X X X X Grenaa Humlevej Snebærvej, Befæstelse af eksisterende grussti X X X Grenaa Møgelbjergparken eksisterende sti, Ny separat sti X X X Grenaa Djursgade Ymersvej, Befæstelse af eksisterende sti ved gammelt jernbanespor X X Auning Nyvangsvej Sdr. Fælledvej, Befæstelse af eksisterende grussti ved Auning Skole X X Auning Klibovej, 40km/t + hastighedsreducerende foranstaltninger X X Auning Gjesingvej, 60km/t skiltninig X X X Auning Stadion Allé, 40km/t + hastighedsreducerende foranstaltninger X X X Nørregade, Juelsgade, Kirkegade og Tårupvej (Østergade Auning eksisterende sti), 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger X X X X Auning Torvegade og Århusvej (Østergade Potetevej), 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger X X X Allingåbro Rougsøvej (Hovedgaden chikane ved Aldi), Cykelbane: Ny afstribning X X X Allingåbro Rougsøvej (Nordkystvejen Hovedgaden), Cykelbane + mindre udviddelse af kørebaneareal (2m). Fortov på eksisterende X X X X bro ændres til fællessti. Allingåbro Hovedgaden (Tøjsrupvej Nordkystvejen), Fællessti. Eksisterende fortovareal benyttes og asfalteres. X X X Allingåbro Granbakkevej, 40km/t + bump X Allingåbro Tøjstrupvej (Hovedgaden bygrænsen), 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger Allingåbro Hovedgaden (Broagervej - Tøjsrupvej), 40 km/t, hævede flader i kryds Stiprojekter på kommunevejene i Norddjurs Kommune X X X X X X X Trafiksikkerhedsprojekterne fra stiplanen indgår også i trafiksikkerhedsplanen og vejplanen, hvorfor de også indgår i den samlede prioritering af kommunens projekter, men ikke i listen herover. Foruden de fysiske projekter vil kommunen sætte en pulje af til gennemførelse af kampagner, information og gennemførelse af tiltag for at få flere til at benytte cykel blandt skoleeleverne. 26

33 Løsningskatalog Hvilke stityper, der vælges for en given strækning, afhænger især af trafikmængden på vejen samt bilernes hastighed, således at der tages hensyn til cyklisternes sikkerhed og tryghed. I Idekatalog for cykeltrafik findes en vejledning i, hvornår hvilke typer af stier kan anvendes. I det følgende kommer en kortfattet beskrivelse af nogle af nævnte stityper med billedeksempler. Stityper i åbent land Cykelstier langs vej I åbent land adskilles cykelstierne fra kørebanen med en rabat, hvis bredde afhænger af hastigheden på vejen. Cykelbaner må opfattes som en nødløsning i åbent land, i hvert fald ved hastigheder på 80 km/t. Cykelstier langs vej kan enten udformes som en enkeltrettet sti i begge sider af vejen, eller som en dobbeltrettet sti i én side af vejen. Dobbeltrettet cykelsti anvendes ofte i åbent land, hvor der ikke er mange sideveje og indkørsler. Løsningen er billigere end stier i begge sider. Det er dog vigtigt at være opmærksom på hvordan stien starter og slutter, da dette medfører at cyklister skal krydse vejen, med de trafiksikkerhedsproblemer det medfører. Eksempel på principper for separation. Kilde: Idékatalog for cykeltrafik Vejdirektoratet 2000 Separat sti I åbent land kan det være muligt at etablere separate stier. Separate stier er set fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt den bedste stiløsning, da stitrafikanterne er helt fri for kontakt med bilisterne. Det er dog ikke altid muligt at etablere nye separate. Dobbeltrettet cykelsti langs vej (Hemmedvej) 27

34 Cykelrute ad fartdæmpet trafik- eller lokalvej Også i åbent land vil det være nødvendigt at inddrage vejstrækninger i stirutenettet. For at en vej kan accepteres som cykelrute er det et krav at trafikmængden og hastigheden på vejen er lav. Der er begrænsede erfaringer med fartdæmpning i åbent land. En af mulighederne er dog et etablere en såkaldt 2 1 vej. 2 1 veje er en måde at reducere hastigheden væsentlig på veje med meget lav trafik og at skaffe bedre forhold for lette trafikanter uden kostbare stianlæg. 2 1 vej vil sige, at der kun er ét kørespor til rådighed for begge retninger af kørende trafik, som så skal vige for hinanden når de mødes. Vigearealet fungerer som cykelbane (men kan dog ikke afmærkes som sådan). Separat sti i åbent land (Banestien mellem Auning og Allingåbro) Stityper i by/landsby Cykelstier eller -baner langs vej Disse 2 løsningsmodeller giver erfaringsmæssigt omtrent samme sikkerhedsmæssige gevinst, men cykelstier, som er afgrænset med kantsten fra kørebanen er langt tryggere. Denne løsning bør derfor foretrækkes, hvis mange skoleelever benytter vejen til skole. Eksempel på 2-1 vej (Gurrevej, Helsingør) Cykelbaner er en billig løsning, hvor kørebanen er bredere end nødvendigt. Som en sidegevinst kan afmærkningen på brede kørebaner give en indsnævring af kørebanearealet, hvorved en hastighedsreducerende effekt kan opnås. Dobbeltrettet cykelsti langs vej Denne løsning anbefales generelt ikke i bysammenhæng, fordi den medfører en del problemer både i forhold til sidevejstilslutninger, og fordi den medfører at cyklisterne skal krydse vejen flere gange end nødvendigt. Cykelbane langs vej (Bavnehøjvej, Grenaa) 28

35 Hvis der er særlige geografiske forhold, f.eks. at en skole ligger på samme side af vejen som de fleste elevers bopæl, kan dette begrunde en dobbeltrettet cykelsti. Separat sti Separate stier er på mange måder den bedste stiløsning, da stitrafikanterne er helt fri for kontakt med bilisterne. Men det er sjældent muligt at etablere nye separate stier i eksisterende byområde. I forbindelse med separate stier er det vigtigt at være opmærksom på at snerydning og anden drift skal være mulig. Separat sti (Vestervej, Grenaa) Cykelrute ad fartdæmpet trafik- eller lokalvej Det er som regel ikke realistisk at opbygge et sammenhængende stinet i en by kun bestående af egentlige stianlæg. Derfor er det nødvendigt at inddrage vejstrækninger, hvor cyklisterne må dele kørebanen med bilisterne. Dette kan både være trafikveje og lokalveje. Lokalveje er det sikreste og tryggeste, men trafikvejene giver ofte de mest direkte forbindelser, og er derfor de mest attraktive for cyklisterne. Cykelrute ad fartdæmpet lokalvej (Nyvangsvej, Auning) 29