EVALUERING AF SÆT SKUB I EGU! - 2.0

Transkript

1 Til Kommunernes Landsforening Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2013 EVALUERING AF SÆT SKUB I EGU! - 2.0

2 EVALUERING AF SÆT SKUB I EGU! INDHOLD 1. Indledning Om Sæt skub i egu! Evalueringen 1 2. Sammenfatning 3 3. Formidlingsindsatsen Indledning Kendskab Udbredelse Samarbejde Forsøgsprojekterne Indledning Kendskab Udbredelse Samarbejde Kvalitet i vejledningsindsatsen Forankring og formidling Sammenfatning 37 BILAG Bilag 1. Dataindsamlingen BIlag 2. Supplerende tabeller Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

3 1 1. INDLEDNING 1.1 Om Sæt skub i egu! 2.0 Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af alle unge har en ungdomsuddannelse i Der er således stort og vedvarende fokus på unge og uddannelse, hvilket blandet andet afspejles i en række lovgivningsmæssige initiativer i de forskellige ungepakker, praktikpladsaftaler mv. En bestående udfordring er, at en del unge ikke er parate til at påbegynde og gennemføre en ordinær erhvervsuddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) er et tilbud, der kan være med til at sikre, at flere unge i målgruppen, dvs. dem, der ikke er parate til at tage en almindelig erhvervsuddannelse, optages på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Formålet er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet 1. Egu er en erhvervsuddannelse for unge under 30 år, der består af en kombination af praktik hos en arbejdsgiver og et skoleforløb. En egu varer normalt 2 år og giver mulighed for at fortsætte på en ordinær erhvervsuddannelse. Projektet Sæt skub i egu! 2.0, som blev iværksat af KL og Ministeriet for Børn og Undervisning i fællesskab, var en fortsættelse og videreudvikling af et tidligere gennemført projekt, Sæt skub i egu!, der blev afviklet fra 2007 til Projektet Sæt skub i egu! 2.0 havde som overordnet formål at øge udbredelsen og kvaliteten af egu, hvilket spiller sammen med ønsket om, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Således var projektet tænkt som et supplement til de lovgivningsmæssige initiativer og styrkelsen af kommunernes pligt til at udbyde egu. Dette skulle ske gennem udbredelse af kendskabet til egu ved hjælp af en landsdækkende formidlingsindsats samt etableringen af et fagligt miljø omkring egu. Projektet skulle desuden understøtte udviklingen af metoder og organiseringsformer i arbejdet med egu gennem en række lokale forsøgsprojekter. Formidlingsindsatsen havde som primært mål at sikre udbredelsen af uddannelsen ved at udvikle og videreformidle information om uddannelsen via en informationskampagne samt gennem en videreudvikling af inspirationsmaterialet. Informationskampagnen, som tog udgangspunkt i erfaringerne fra det første egu-projekt, blev rettet mod private og offentlige praktikvirksomheder, kommunalpolitikere og uddannelsesinstitutioner. Ligeledes skulle det faglige miljø understøttes gennem to landskonferencer for en bredere kreds af egu-interessenter og to egu-årsmøder for egu-ansvarlige og egu-vejledere. De lokale initiativer havde til formål at øge kvaliteten af uddannelsen gennem tværsektorielt samarbejde og en direkte indsats i samarbejde med unge og lokale samarbejdsparter. Som led i denne lokale indsats var det målet at udvikle organisations- og samarbejdsformer samt metoder, der sikrer en hensigtsmæssig brug af uddannelsen. Forsøgsprojekterne skulle endvidere fokuseres gennem en tematisk ramme, som relaterer sig til ungepakke I og II samt praktikpladsaftalen. I forbindelse med projektet, er der endvidere blevet gennemført en effektanalyse af egu. Denne viser bl.a., at cirka 60 procent af en egu-årgang fortsætter i uddannelse eller beskæftigelse. Derudover viser effektanalysen, at gennemførelse af uddannelsen medfører en halvering af sandsynligheden for at en egu-elev ender på kontanthjælp Evalueringen For at sikre et evalueringsdesign, der kan favne såvel formidlingsindsats som lokale initiativer, har Rambøll taget afsæt i to typer evalueringer: En kampagneevaluering og en programevaluering. Kampagneevalueringen omhandler tre elementer i informationsindsatsen, mens programevalueringen er rettet mod de lokale forsøgsprojekter. Nedenfor fremgår de overordnede evalue- 1 Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. 2 DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2012/Jun/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF12/122506%20Rapport%20effektanalyse%20af%20e gu.ashx

4 2 ringskriterier. De tre overordnede evalueringskriterier udbredelse, kendskab og kvalitet/samarbejde dækker over en række undertemaer, der er belyst som led i evalueringen. Tabel 1.1: Evalueringskriterier Evalueringskriterier Operationalisering Datakilde Udbredelse Kendskab Kvalitet og samarbejde Tilgang til og bestand på egu Afklaring af målgruppen for egu Udbredelse blandt målgruppen for egu Opdyrkning af private og offentlige praktikpladser Barrierer og drivers for udbredelsen af egu Kendskab til egu blandt nøgleaktører og unge Forståelse af og holdninger til egu blandt nøgleaktørerne Deltagelse i og tilfredshed med informationskampagnens aktiviteter Anvendelse af informationsmaterialer Understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Spørgeskemaundersøgelse Casestudier Registerstatistik (UNI-C) Spørgeskemaundersøgelse Casestudier Data på presseklip mv. fra Rostra Kommunikation Spørgeskemaundersøgelse Casestudier Dataindsamlingen Som det fremgår af tabel 1.1 ovenfor, er datagrundlaget for evalueringen tilvejebragt ved hjælp af forskellige dataindsamlingsmetoder og kilder. I det følgende bliver de enkelte dataindsamlingsmetoder og datakilder kort beskrevet: Spørgeskemaundersøgelse Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt UU-ledere og UU-vejledere har været at bidrage til at afdække effekten af den brede formidlingsindsats, herunder afdække målopfyldelsen i forhold til evalueringskriterierne, som de er beskrevet ovenfor. Projektindberetninger Forsøgsprojekterne har tre gange afrapporteret på deres metoder og resultater gennem selvevalueringsskemaer. Formålet med forsøgsprojekternes indberetninger har været at give løbende input til såvel opdragsgiver om fremdriften i projekterne som at levere datagrundlaget til nærværende evaluering Casestudier Der er gennemført casestudier i seks forsøgsprojekter. Formålet med casestudierne har været at give et mere dybdegående indblik i udvalgte projekters initiativer for at styrke samarbejdet og resultater i øvrigt. På baggrund af casebesøgene er der forsøgt udledt god praksis, således at evalueringsrapporten kan bidrage til inspiration på tværs af kommunernes egu-indsats. Registerdata Rambøll har indhentet registerstatistik på egu fra Uni-C. Det drejer sig specifikt om indhentningen af tal på tilgang og bestand af egu-forløb. Data på presseklip mv. fra Rostra Kommunikation Samlet liste over gennemførte aktiviteter samt opgørelse på anvendelsen af de mest centrale aktiviteter i projektet. En mere detaljeret beskrivelse af dataindsamlingsmetoder og datakilder fremgår af bilag 1.

5 3 2. SAMMENFATNING Rambøll vurderer overordnet set, at den målsætning, der er opstillet for Sæt skub i egu! 2.0, som handler om kvalitet, er realiseret, idet det tværsektorielle samarbejde er styrket. Hvad angår målsætningen om udbredelse, så kan det ikke vurderes endeligt, hvorvidt denne vil blive realiseret, idet data for 2012 endnu ikke er tilgængelige, men stigningen i egu-aktiviteten er fortsat i projektperioden. Dette er hovedkonklusionen på evalueringen, som vil blive uddybet nedenfor samt i de løbende opsamlinger undervejs i evalueringen. Hvad angår udbredelsen af egu, så viser evalueringen, at der er sket en fortsat udbredelse af egu i den periode, hvor Sæt skub i egu! 2.0 har været i gang, om end kurven ser ud til at stige mindre end tidligere. Uni-Cs data på bestanden og tilgangen af egu-forløb er endnu ikke tilgængelige for 2012, men ultimo 2011 var egu bestanden i alt forløb, heraf var tilgangen på nye egu forløb. Dette skal ses i lyset af projektets målsætning om at nå op på nye årlige forløb i Selvom vi derved ikke kan vurdere den overordnede målopfyldelse, så kan vi se, at der har været en meget markant stigning i egu-aktiviteten i de lokale forsøgsprojekter. I disse kommuner har det været muligt at følge udviklingen i bestanden af egu-forløb frem til november 2012, og her viser evalueringen, at der i de 19 forsøgsprojekter er sket en stigning i antallet af egu-forløb fra 427 ved projekternes begyndelse til 753 ved deres afslutning i Derved er der sket en gennemsnitlig stigning fra 24 til 40 igangværende egu-forløb pr. kommune, der har indgået i projektet Sæt skub i egu! 2.0. Denne stigning kan forventes også at få positiv indflydelse på tallene for egu-aktiviteten i Spørgsmålet er naturligvis, hvad der kan forklare stigningen i egu-aktiviteter og om der er forhold i omgivelserne, der har hæmmet udbredelsen af egu. Eksterne faktorer har sandsynligvis haft en potentiel indflydelse på udbredelsen. Af eksterne forhold, der kan have haft en positiv indflydelse på udbredelsen af egu, kan nævnes omlægningen af finansieringsmodellen for egu, hvor kommunerne, i stedet for at modtage generel kompensation via bloktilskuddet, modtager et tilskud baseret på kommunens faktiske antal egu-elever. Formålet med omlægningen var netop at styrke kommunernes økonomiske incitamenter til at igangsætte egu-forløb frem for at lade unge modtage kontanthjælp. Reglerne trådte i kraft den 1. juli Derudover kan løntilskuddet på 30 kr. i timen have haft positiv betydning for udbredelsen 4. Til gengæld er konjunkturerne ikke vendt, og der har været en betydelig stigning i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i den periode, hvor projektet har været i gang 5. Herudover har praktikpladssituationen fortsat været vanskelig i projektperioden. Sådanne forhold kan forventes at have hæmmet udbredelsen af egu. Ser vi nærmere på de øvrige resultater, som dokumenteres i evalueringen vedrørende kendskab, kvalitet og samarbejde, er der meget, der tyder på, at Sæt skub i egu! 2.0 rent faktisk har bidraget positivt til det øgede kendskab og den øgede udbredelse af egu. Dette uddybes i det følgende. Kendskabet til egu er et vigtigt afsæt for at realisere målsætningerne om udbredelse af egu og derved potentielt også de langsigtede uddannelsesmålsætninger. Udbredelsen af egu kan således betragtes som et potentielt vigtigt bidrag til at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Evalueringen viser, at der generelt er et højt kendskab til egu blandt nøgleaktørerne, herunder andre vejledere, uddannelsesinstitutioner og jobkonsulenter. Dog er der fortsat grundlag for at styrke kendskabet til egu blandt unge og i særlig virksomhederne. Ser vi på udviklingen over tid, er kendskabet til egu dog øget blandt stort set alle nøgleaktører i løbet af den periode, hvor Sæt skub i egu! 2.0 har været i gang. I forlængelse heraf viser evalueringen også, at de unges og nøgleaktørernes forståelse af og holdninger til egu har udviklet sig i positiv retning som følge af Sæt skub i egu! 2.0, hvilket yderligere sandsynliggør, at aktiviteterne under projektet spiller en væsentlig rolle for den fortsatte udbredelse af egu. Endelig er det værd at bemærke, at størstedelen af vejlederne vurderer, at projektet har skærpet kommunernes fokus 3 Kilde: 4 Kilde: 5 Kilde:

6 4 på målgruppen for egu, hvilket også underbygger sammenhængen mellem Sæt skub i egu! 2.0 og udbredelsen af egu, idet fokus på målgruppen er en naturlig forudsætning for, at der kan iværksættes flere egu-forløb. Det faglige miljø omkring egu er blevet understøttet af en række arrangementer med fokus på netværksdannelse og videndeling, ligesom der er udviklet en række inspirationsmaterialer til brug for vejledere, som havde til formål at understøtte den lokale indsats. En stor del af vejlederne har gjort brug af sådanne materialer, ofte som supplement til lokalt udviklede materialer. I den forbindelse er materialerne i store træk blevet oplevet som relevante og anvendelige i vejledernes samspil med unge og virksomheder i egu-indsatsen. Den anden overordnede målsætning handler som nævnt om kvalitet, hvor særligt et styrket tværsektorielt samarbejde skulle styrke kvaliteten af uddannelsen. Set i det brede perspektiv, viser evalueringen, at Sæt skub i egu! 2.0 har øget fokus på samarbejdet mellem nøgleaktørerne, herunder ikke mindst samarbejdet med andre vejledere, men også de øvrige samarbejdsparter i form af uddannelsesinstitutioner, jobkonsulenter, det kommunalpolitiske niveau, unge, virksomheder og andre samarbejdsparter. Samarbejdet er dog særligt relevant at undersøge i de 19 forsøgsprojekter. Der er således gennemført en række tiltag i forsøgsprojekterne rettet mod at styrke samarbejdet med en lang række samarbejdsparter. Evalueringen sætter fokus på tre af disse samarbejdsparter, nemlig jobkonsulenter, andre vejledere og uddannelsesinstitutioner, herunder hvilken betydning nye samarbejdsformer har haft for rekrutteringen til egu og kvaliteten af uddannelsen. Samarbejdet med jobkonsulenter er i flere projekter blevet italesat som en udfordring for udbredelsen af egu, særligt fordi samarbejdet om opdyrkning af egu-praktikpladser ikke i alle tilfælde har fungeret optimalt. Sådanne udfordringer er der i udvalgte projekter fundet løsninger på, idet vejledere og virksomhedskonsulenter i højere gør brug af hinandens kompetencer for at sikre det rette match mellem unge og virksomheder. Initiativerne for at styrke samarbejdet med andre vejledere har særligt sat fokus på visitationsprocessen og rekrutteringen af egu-elever, men der er også eksempler på, at overgangsvejledningen er blevet forbedret. Endelig har man i samspil med en række forskellige uddannelsesinstitutioner tilrettelagt specifikke undervisningsforløb målrettet egu-elever. Erfaringerne viser, at sådanne initiativer, hvis de målrettes de konkrete egu-elever, kan løfte kvaliteten af uddannelsen og give de unge et fagligt fællesskab. Kvalitet har også været i fokus i forsøgsprojekterne på et andet område, idet nogle projekter har arbejdet for at udvikle kvaliteten af selve vejledningen. Dette er dels sket ved at styrke vejledningens lokale tilstedeværelse enten i udkantsområder eller i hjemmet, dels ved at tilknytte eksterne faglige kompetencer i en intensiveret vejledningsindsats.

7 5 3. FORMIDLINGSINDSATSEN 3.1 Indledning I det følgende redegøres for evalueringen af formidlingsindsatsen. For at evaluere resultaterne af formidlingsindsatsen, er der gennemført en kampagneevaluering. Projektets formidlingsindsats består i hovedtræk af en informationskampagne, videreudvikling af inspirationsmaterialer og understøttelsen af et fagligt miljø. Genstandsfeltet for evalueringen af formidlingsindsatsen er således først og fremmest den informationskampagne, som er gennemført af Rostra Kommunikation, der har haft til formål at øge opmærksomheden på egu. Kampagnen har kørt i perioden fra oktober 2010 til juni Herudover er fokus på videreudviklingen af inspirationsmaterialer herunder en relancering af hjemmesiden egu.dk. Endelig sætter evalueringen fokus på de aktiviteter, der er gennemført med henblik på at understøtte det faglige miljø, herunder årsmøder og en landskonference. En formidlingsindsats har oftest til formål at skabe resultater på flere forskellige niveauer. I evalueringen af formidlingsindsatsen er det således væsentligt at vurdere, hvilke resultater formidlingsindsatsen har haft på disse forskellige niveauer. Til brug herfor har vi udviklet en logisk model for formidlingsindsatsen, som søger at illustrere den tilsigtede proces mellem formidlingsindsatsens elementer og de tilsigtede resultater hos modtageren. Figur 3.1: De tilsigtede resultater af formidlingsindsatsen Aktiviteter Resultater Forventet effekt på længere sigt Formidlingsindsats Informationskampagne Videreudvikling af inspirationsmaterialer Konference og årsmøder Eksponering: Større kendskab til egu blandt målgruppen og nøgleaktører Forståelse: Flere interesserer sig for og overvejer egu som relevant tilbud Adfærdsændring: Flere sagsbehandlere/jobkon sulenter og UUvejledere anvender egu som redskab Adfærdsændring: Flere unge tilvælger egu Øget udbredelse af egu Bidrager til opfyldelse af målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse Datagrundlaget for evalueringen af formidlingsindsatsen er tilvejebragt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt UU-ledere og vejledere samt registerstatistik fra UNI-C. Den overordnede målsætning med Sæt skub i egu! er, at udbredelsen af egu øges til cirka nye forløb i Herudover er der opstillet en række succeskriterier for udvalgte elementer af formidlingsindsatsen, som fremgår nedenfor: 1. Det kan dokumenteres, at informationskampagnen har udbredt kendskabet til egu hos de unge og hos nøgleaktørerne 2. De planlagte årsmøder og landsdækkende konferencer bliver en succes målt på brugertilfredshed og deltagerantal 3. Det udviklede inspirationsmateriale anvendes af målgrupperne. Ovenstående succeskriterier vil blive belyst i de efterfølgende afsnit. Desuden retter analysen fokus mod resultater i form af styrkelse af det tværsektorielle samarbejde. 3.2 Kendskab I de følgende afsnit rettes fokus på kendskabet til egu blandt nøgleaktørerne og de unge. I forlængelse heraf undersøges vejledernes og ledernes kendskab til de forskellige elementer i Sæt skub i egu! - 2.0, ligesom det undersøges, i hvilken udstrækning informationskampagnen har bidraget til at give nøgleaktørerne en bedre forståelse af og en mere positiv holdning til egu. Ud over en række lokale forsøgsprojekter er der som led i Sæt skub i egu! gennemført følgende aktiviteter:

8 6 Informationskampagne Der er i forbindelse med Sæt skub i egu! blevet gennemført en flerspektret informationskampagne, der har forsøgt at udbrede kendskabet til egu blandt projektets målgrupper. Helt centralt i projektet er hjemmesiden egu.dk. Hjemmesiden er blevet relanceret som led i projektet. Den er rettet mod unge i målgruppen, forældre, virksomheder og vejledere, dog er hjemmesidens materiale også relevant for andre af projektets målgrupper. Hjemmesiden er blevet underbygget af et nyhedsbrev, der er sendt til egu-vejledere, produktionsskoler og jobcentre. Direkte til de unge i målgruppen er der blevet udviklet og uddelt informationspakker på ungdomsskoler, 10. klasser og efterskoler, og der er blevet afholdt en web-konkurrence samt lavet info-flyers. Endvidere er der på DR 1 vist et spot om egu i OBS (Oplysninger til Borgerne om Samfundet). I arbejdet med at oplyse kommunalpolitikerne blev happeningen "Tag handsken op" gennemført, hvor Sæt skub i egu! stilede mod at oplyse kommunalpolitikerne, kommunaldirektører og andre kommunale forvaltningsledere om egu igennem en kreativ kommunikationsindsats. En central del af arbejdet knyttet til informationskampagnen har videre bestået i en omfattende presseindsats, som har været rettet mod at udbrede kendskabet til egu i offentligheden og derigennem understøtte de lokale forsøgsprojekters pressehåndtering. Årsmøder I arbejdet med at skabe et fagligt miljø omkring egu, er de egu-ansvarlige og eguvejledere blevet samlet to gange på landsplan. Disse arrangementer har haft til formål at styrke netværket mellem de egu-ansvarlige, sætte faglige temaer til debat og skabe fælles fodslag omkring egu. Egu-konference Der er blevet gennemført en landsdækkende konference, hvor der har været deltagelse af beslutningstagere fra kommuner og uddannelsesinstitutioner, der har relation til egu. På konferencen har der været fokus på den landspolitiske dagsorden og det mere overordnede samspil mellem kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der afholdes en yderligere konference i forbindelse med projektets afslutning primo Opdatering og videreudvikling af inspirationsmateriale I forbindelse med det første Sæt skub i egu! projekt blev der udviklet inspirationsmateriale med fokus på best practice for organisering af egu-området lokalt samt generel information om egu. Dette materiale er som led i Sæt skub i egu! 2.0 blevet udvidet og opdateret. Vejlederne har desuden modtaget en informationspakke, og der er blevet udsendt et egu-vejlederhæfte til eksempelvis alle landets jobcentre, forsøgsprojekterne, produktions- og ungdomsskoler m.v. Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen (UU-ledere og vejledere) er blevet bedt om at vurdere, i hvor høj følgende nøgleaktører knyttet til områdets UU-center eller produktionsskole har kendskab til egu: Jobkonsulenter Andre samarbejdsparter Uddannelsesinstitutioner Unge Virksomheder (herunder potentielle praktikvirksomheder) Andre vejledere (herunder både vejledere fra egen og andre UU-centre) Kommunalpolitikere. Baseret på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen til vejlederne og lederne fremgår det, at den type aktør, der har det bedste kendskab til egu, er andre vejledere. Som det fremgår af tabel 3.1, vurderer stort set alle adspurgte vejledere og ledere (ca. 98 pct.), at andre vejledere i nogen eller i høj har kendskab til egu. Heraf vurderer tre ud af fire, at dette i høj er tilfældet. Dermed adskiller gruppen af andre vejledere sig markant fra de resterende nøgleaktører, hvad angår kendskab til egu.

9 7 Tabel 3.1 viser endvidere, at vejledere og ledere vurderer, at uddannelsesinstitutioner har et udbredt kendskab til egu, idet ca. 98 pct. af respondenterne vurderer, at uddannelsesinstitutionerne i nogen eller i høj har kendskab til egu. Dog vurderer størstedelen af vejlederne og lederne, at det kun i nogen er tilfældet. Således vurderer vejlederne og lederne, at de uddannelsesnære nøglepersoner (vejledere og uddannelsesinstitutioner) har det bedste kendskab til egu. Fire ud af fem vejledere og ledere mener endvidere, at jobkonsulenterne i jobcenteret i nogen eller i høj har kendskab til egu, mens tre ud af fire vurderer, at de unge i målgruppen i nogen eller i høj har kendskab til egu. Vejlederne og ledernes besvarelser viser videre, at kendskabet til egu vurderes at være betydeligt lavere hos virksomheder og kommunalpolitikere. Halvdelen af vejlederne vurderer, at virksomhederne i ringe eller slet ikke har kendskab til egu og hver fjerde vurderer, at kommunalpolitikerne i ringe eller slet ikke har kendskab til egu. Tabel 3.1: Vejledernes og ledernes vurdering af nøgleaktørers kendskab til egu (162 respondenter) Slet ikke I ringe I nogen I høj Ved ikke Ikke relevant Unge i målgruppen 1% 18% 58% 19% 2% 1% Uddannelsesinstitutioner 0% 2% 55% 41% 2% 0% Virksomheder 4% 44% 44% 3% 4% 0% Andre vejledere 0% 2% 19% 78% 1% 0% Kommunalpolitikere 1% 23% 48% 10% 17% 1% Jobkonsulenter i jobcenteret Andre samarbejdspartnere 0% 12% 51% 31% 5% 0% 0% 14% 60% 21% 6% 0% På baggrund af ovenstående resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, kan det fremhæves, at store dele af de nøgleaktører, som egu-eleverne er i direkte kontakt med, vurderes at have kendskab til egu (andre vejledere, uddannelsesinstitutioner og i vid udstrækning også jobkonsulenter). Dermed er der en god forudsætning for, at jobcentret også overvejer egu-forløb som en mulig uddannelsesvej for de unge, ligesom det samme kan gøre sig gældende for andre vejledere og uddannelsesinstitutioner. Hertil skal det nævnes, at de unge selv også vurderes at have et forholdsvis udbredt kendskab til egu. Modsat kan det være en udfordring, at kendskabet blandt kommunalpolitikerne ikke vurderes at være udbredt, idet det mindsker sandsynligheden for, at der skabes gode rammebetingelser for udbuddet af egu i kommunerne. Yderligere peger virksomhedernes begrænsede kendskab til egu på, at der fortsat er behov for at udbrede kendskabet til egu, hvis disse skal overveje at få egu-elever i praktik og få kendskab til, hvad det vil sige at have en egu-elev i praktik. Derudover er virksomhedernes kendskab til egu centralt, idet de i mange tilfælde vil være aftagere af færdiguddannede egu-elever. Jo større kendskab og indsigt i, hvad egu er, og hvilke kompetencer egu-eleverne får, jo større sandsynlighed for, at virksomhederne vil ansætte de færdiguddannede egu-elever. Når vi ser på udviklingen over tid viser en komparativ analyse, hvor ovenstående resultater sammenholdes med resultaterne fra 2009-målingen, at kendskabet til egu blandt de fleste nøgleaktører vurderes at være steget. 6 Særligt kendskabet til egu blandt unge i målgruppen samt blandt virksomhederne er steget (selvom dette som nævnt fortsat kan styrkes). Tidligere vurderede to tredjedele af vejlederne, at de unge i nogen eller i høj havde kendskab til egu, hvor det i dag er fire ud af fem. Hvad angår virksomhederne, vurderede tre ud af fem vejledere i 2009, at virksomhederne slet ikke eller i ringe havde kendskab til egu, hvilket er reduceret til godt halvdelen i 2012 (se bilag 2, tabel 1). Endelig er det værd at bemærke, at fire ud af fem af vejlederne i 2009 vurderede, at uddannelsesinstitutionerne i nogen eller i høj havde kendskab til egu, hvilket er steget til 96 pct. i 2012-målingen. 6 Jobkonsulenternes og kommunalpolitikernes kendskab til egu indgik ikke i 2009-afrapporteringen.

10 8 Kendskab til projektets aktiviteter Ser vi nu på, i hvilket omfang ledere og vejledere har kendskab til eller har deltaget i de forskellige aktiviteter i Sæt skub i egu! - 2.0, så fremgår det af figur 3.2, at særligt vejlederne har stort kendskab til eller har deltaget i årsmøderne (også betegnet landsmøde/årskursus) og egukonferencen. Tre ud af fire vejledere har deltaget i eller har kendskab til konferencen og tre ud af fem har kendskab til årsmøderne. Derimod er ledernes kendskab til eller deltagelse i arrangeionskampagnen er derimod højt blandt lederne, hvor to ud af tre ledere giver udtryk for, at de har deltaget i eller har kendskab til informationskampagnen, mens tilsvarende kun gør sig gældende for lidt over halvdelen af vejlederne. menter generelt mere begrænset. Kendskabet til informationskampagnen Figur 3.2: Vejledernes og ledernes es kendskab til eller deltagelse i projektets aktiviteter (Vejledere n=122 og Ledere n=40) Forståelse af og holdninger til egu blandt de unge og nøgleaktørerne Centralt for evalueringen er det at belyse, om nøgleaktørerne har fået en bedre forståelse for egu og om denne forståelse har bidraget til, at udvalgte nøgleaktører er blevet mere positivt stemt over for egu. Dette er en væsentlig forudsætning for, at nøgleaktørerne også i praksis vil betragte egu som et af de værktøjer, der tages ned fra hylderne i indsatsen over for unge, og at egu dermed kan udbredes i et hensigtsmæssigt omfang. Spørgeskemaundersøgelsen n viser overordnet set, at informationskampagnen har bidraget positivt til forståelsen af egu blandt nøgleaktørerne. Som det fremgår af tabel 3.2, vurderer over halvde- len af egu-vejlederne og ledere, at alle nøgleaktører (med undtagelse af de kommunale politike- re) i nogen eller i høj har fået en bedre forståelse af egu. Særligt andre vejledere, uddannelsesinstitutioner og jobkonsulenter vurderes at have fået en bedre forståelse for egu på baggrund af informationskampagnen, ampagnen, men det samme gælder i vid udstrækning også de unge.

11 9 Tabel 3.2: Vejledernes og ledernes vurdering af informationskampagnens betydning for at forbedre nøgleaktørernes forståelse af egu (162 respondenter) Slet ikke I ringe I nogen I høj Ved ikke Ikke relevant Unge i målgruppen 5% 21% 48% 14% 12% 1% Uddannelsesinstitutioner 1% 12% 48% 20% 17% 1% Virksomheder 3% 30% 36% 14% 17% 0% Andre vejledere 1% 11% 34% 40% 14% 1% Kommunalpolitikere 1% 27% 32% 7% 32% 1% Jobkonsulenter i jobcenteret Andre samarbejdspartnere 2% 11% 46% 20% 21% 1% 1% 15% 42% 17% 25% 0% Denne forbedrede forståelse for egu kan forventes at styrke nøgleaktørernes grundlag for at vejlede omkring egu, hvilket potentielt styrker kvaliteten af egu. Samtidig kan det spille en rolle for udbredelsen af egu, som vil blive undersøgt nærmere i afsnit 3.3. At de unge selv (ifølge vejlederne og lederne) har fået større forståelse for egu, giver tilsvarende de unge et bedre grundlag for at vurdere, om egu er det rigtige uddannelsestilbud. I forlængelse heraf vurderes informationskampagnen at have bidraget til at give de unge i målgruppen og virksomhederne en mere positiv indstilling over for egu, jf. tabel 3.3 nedenfor. Dette kan forventes at have betydning for såvel de unges motivation for at påbegynde en egu som virksomhedernes motivation for at tage en egu-elev i praktik. Tabel 3.3: Vejledernes vurdering af, om informationskampagnen har gjort nøgleaktørerne mere positivt stemt over for egu (122 respondenter) Slet ikke I ringe I nogen I høj Ved ikke Ikke relevant Unge i målgruppen 3% 16% 41% 21% 16% 2% Virksomheder 2% 17% 48% 13% 18% 2% Kommunalpolitikere 2% 11% 30% 11% 42% 3% Sammenfatning Ovenstående analyse viser, at der er et udbredt kendskab til egu, og at informationskampagnen vurderes at have bidraget til at øge forståelsen for egu samt præge nøgleaktørernes holdning til egu i positiv retning. Dog skal det fremhæves, at kun lidt over halvdelen af vejlederne har kendskab til informationskampagnen i snæver forstand (jf. figur 3.2), hvorfor deres besvarelse af spørgsmålene vedrørende informationskampagnens betydning kan antages at bygge på en forståelse af Sæt skub i egu! 2.0 som helhed, herunder også årsmøder, konferencen og inspirationsmaterialer. Da kendskabet til egu imidlertid er steget siden 2009-målingen, ifølge vejlederne, er det Rambølls vurdering, at der er en positiv sammenhæng mellem Sæt skub i egu! som helhed og forøgelsen af kendskab til egu blandt nøgleaktørerne. Tilfredshed med årsmøder og konferencer I løbet af projektperioden er der blevet afholdt to årsmøder og en egu-konference. På årsmøderne er der blandt andet sat fokus på de aktuelle udviklingstendenser på egu-feltet. Årsmøderne har været tilrettelagt som en blanding af praksisnære oplæg, teoretiske oplæg og erfaringsudveksling. I forbindelse med afholdelsen af årsmødet i 2010 blev der gennemført en tilfredsundersøgelse på baggrund af evalueringsskemaer uddelt i forbindelse med arrangementet. Tilfredshedsmålingen kan give en indikation på, hvordan målgruppen oplever projektets målsætning om at opbygge et fagligt miljø omkring egu som led i sådanne typer aktiviteter, herunder hvorvidt årsmødet har bidraget med relevant viden på egu-området. Tilfredshedsmålingen viser, at der er udbredt tilfredshed med arrangementet. Til årsmødet i december 2010 deltog 138 personer, hvoraf tre fjerdedele besvarede evalueringsskemaerne. Som det fremgår af tabel 3.4, vurderer ni ud af ti af deltagerne, at de var tilfredse eller meget tilfredse med årsmødet generelt. Særligt fremhæves det faglige indhold som positivt.

12 10 Tabel 3.4: Tilfredshedsmåling blandt deltagerne på årsmødet 2010 Hvor tilfreds var du generelt med årsmødet? Hvor tilfreds var du med det faglige indhold af årsmødet? Hvor tilfreds var du med de sociale aktiviteter på årsmødet? Meget tilfreds 35% 30% 23% Tilfreds 54% 54% 39% Hverken tilfreds eller utilfreds 10% 13% 34% Utilfreds 0% 3% 2% Meget utilfreds 0% 0% 0% Ved ikke/ønsker ikke at svare 1% 0% 2% Endvidere fremhævede deltagerne, at de så indholdet af oplæggene som direkte relevant for deres arbejde. Mere end fire ud af fem af deltagerne fremhævede, at dette var tilfældet. Tabel 3.5: Tilfredshedsmåling blandt deltagerne på årsmødet 2010 Var oplæggene på årsmødet relevante i forhold til dit arbejde? Meget tilfreds 29% Tilfreds 53% Hverken tilfreds eller utilfreds 14% Utilfreds 3% Meget utilfreds 0% Ved ikke/ønsker ikke at svare 1% Deltagerne var endvidere i overvejende positive omkring årsmødets bidrag til at skabe et fagligt miljø omkring egu (tre ud af fem var tilfredse med dette). Dette blev også fremhævet som led i de gennemførte casebesøg, hvor vejledere gav udtryk for, at de var glade for at have en fælles platform for faglig dialog. Endvidere gav to ud tre deltagere udtryk for, at de var tilfredse eller meget tilfredse med årsmødets bidrag i form af ny viden om egu. Dog var kun lidt over halvdelen af deltagerne tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for erfaringsudveksling (se bilag 2, tabel 2, 3 og 4). Kommunernes brug af inspirationsmaterialet I forbindelse med Sæt skub i egu! 2.0 er der udviklet følgende materialer til inspiration for vejledere, som er gjort tilgængelige på egu.dk: Hvor rund er din virksomhed? (egu folder til virksomheder) Ressourceprofil (skema til klarlæggelse af egu-elevernes ressourcer) Egu-uddannelsesplan (skema til egu-elevens uddannelsesplan) Egu erhvervsgrunduddannelsen, skræddersyet ungdomsuddannelse med mere praktik (inspirationshæfte til vejledere) Studiekorts skabelon (skabelon til udstedelse af studiekort lokalt) PowerPoint præsentation rettet mod unge (præsentation af egu) Informationsfilm til unge, unge og deres forældre og praktikvirksomheder (præsentation af egu). Dette materiale har sammen med informationskampagnens øvrige indsatser været rettet mod at understøtte egu-vejledernes arbejde lokalt. I det følgende afsnit vil vi undersøge, i hvilket omfang dette materiale er blevet anvendt, samt i hvilken det har understøttet vejledernes arbejde.

13 11 Resultaterne af Rostra Kommunikations kampagneaktiviteter Baseret på opgørelser foretaget af Rostra Kommunikation, udgør følgende de mest centrale resultater af kampagneaktiviteterne: Presseindsats: Rostra Kommunikation har udarbejdet "et pressekit" til lokal brug bestående dels af en skabelon til udarbejdelse af pressemeddelelser og dels en beskrivelse af, hvordan man lokalt håndterer pressearbej- har Rostra Kommuni- det. Pressekittet har været tilgængeligt via websitet. Som del af presseindsatsenn kation videre lavet en medieovervågning, hvor der er blevet registreret 431 eksponeringer fordelt på tv, radio, onlinemedier og landsdækkende/regionale/lokale aviser og fagmedier. Tendensen i de eksponerei et lokalt/regionalt me- de historier er, at de primært (ca. 75 pct.) har en lokal vinkel, og at de fremgår die. Langt størstedelen af historierne udgør såkaldte "succeshistorier". Rostra Kommunikation vurderer, at den lokale eksponering i særdeleshed er relevant i forhold til de mange lokale virksomheder, der udgør de potentielle praktiksteder. OBS-spottet: OBS-redaktionen oplyser, at de afhængigt af sendetidspunktet har op til seere på en uge, hvor spottet vises på DR1 fem gange og en enkelt gang på DR2. Spottet med egu blev vist over to uger. Relancering og opdatering af website: egu.dk Hjemmesiden henvender sig til unge, forældre, praktiksteder, og som noget nyt er der også etableret et inspirationsforum for vejledere. I alt har der i perioden 1. okt nov været besø- produktionssko- gende på hjemmesiden. Heraf har der været "unikke besøgende" (fx UU-centre, virksomheder etc.). Rostra bemærker i den forbindelse, at såvel ansatte ler, potentielle elever, forældre, som elever tæller her under samme institution, når de tilgår websitet fra eksempelvis en produktionseleverne er de mest skole, hvorfor det reelle antal af besøgende reelt er højere. Undersider målrettet besøgte sider på websitet. Af figur 3.3 fremgår det, i hvilken informationskampagnens materialerr er blevet anvendt uafhængigt af lokalt udviklede materialer. Figuren viser, at lidt over halvdelen af vejlederne og lederne i nogen eller i høj anvender informationskampagnens materialer på denne må- de. Figur 3.3: Vejledernes og ledernes vurdering af i hvilken materialet fra informationskampagnen er anvendt uden følgeskab af lokalt udviklede materialer (Vejledere n=122 og Ledere n=40) En lidt større andel af respondenterne gør brug af materialet fra informationskampagnen som supplement til lokalt udviklede materialer. Lidt under to tredjedele vurderer således, at de har anvendt materialerne på denne måde. Samlet set betyder ovenstående, at vejlederne i overve- lokalt udviklede jende har bragt informationskampagnens materialer i spil sammen med materialer.

14 12 Figur 3.4: Vejledernes og ledernes vurdering af, i hvilken de har anvendt materialet fra informatiog Ledere onskampagnen med følgeskab af lokalt udviklede materialer (Vejledere n=122 n=40) Det er også blevet undersøgt, i hvilken udstrækning vejledere vurderer, at informationskampag- i målgruppen. Ne- nens materialer har understøttet deres arbejde med virksomheder og de unge denstående figur viser, at størstedelen af vejlederne har fundet materialet fra informationskam- pagnen relevant og anvendeligt i deres arbejde med virksomhederne og de unge. Mere end to tredjedele af vejlederne vurderer, at materialet i nogen eller i høj har støttet deres arinformere og vejlede bejde med at informere og rekruttere (praktik)virksomheder samt med at unge i målgruppen. Samtidig vurderer knap en tredjedel af vejlederne dog, at informationskam- med de unge. pagnens materiale slet ikke eller i ringe har understøttet deres arbejde Figur 3.5: Vejledernes vurdering af i hvilken informationskampagnens materiale har støttet dem i deres arbejde med virksomheder og unge i målgruppen (vejledere n=122). Sammenfatning Som det fremgår af ovenstående analyse, har der været god opbakning og generel tilfredshed med projektets årsmøde i Sæt skub i egu! har givet ledere og vejledere mulighed for at skabe et fagligt fællesskab omkring egu, hvor de involverede vejledere og ledere har delt erfaringer samt fået ny relevant viden, der har bidraget til deres daglige arbejde. De udviklede inspirationsmaterialer anvendes videre af en betydelig andel af respondenterne, og størstedelen finder materialerne relevant for deres arbejde med virksomhederne og de unge. 3.3 Udbredelse Evalueringen retter nu fokus mod udbredelsen af egu, idet det undersøges, hvordan denne har udviklet sig i forbindelse med Sæt skub i egu! 2.0. Ud over det overordnede spørgsmål om til- kvalitative spørgs- gang til og bestand på egu, undersøges udbredelsen også med afsæt i mere mål. For det første undersøges det således, hvilken betydning projektet har haft for kommuner- betydning pro- nes fokus på og afklaring af målgruppen. For det andet undersøges det, hvilken jektet har haft for arbejdet med at skaffe egu-praktikpladser. Endelig undersøges det, hvilke foregu! 2.0' været, at hold der fremmer og hæmmer muligheden for udbredelsen af egu. Udbredelse blandt målgruppen for egu Som tidligere beskrevet har den overordnede målsætning med 'Sæt skub i udbredelsen af egu øges til cirka nye årlige forløb i 2012 (tilgang). Ifølge UNI-C s registeraf egu-forløb. På tids- data har der siden 2007 været en stigning i både tilgangen og bestanden punktet for afrapporteringenn (ultimo 2012) er data endnu ikke tilgængeligee for 2012 (data er derfor fra 31. december 2011). Som det fremgår af figur 3.6, er der ultimo 2011 en bestand på egu-elever og en tilgang på elever. Med andre ord var der således egu-elever, der var i gang med deres uddannelse pr. 31. december 2011, hvoraf egu-elever havde pådog ikke muligt at vur- begyndt deres uddannelse inden for det pågældende optællingsår. Det er dere, om målsætningen om udbredelse vil blive realiseret i 2012.

15 13 Figur 3.6: Tilgang og bestand Bestand Tilgang (Kilde: UNI-C) Spørgsmålet er naturligvis, i hvilken udstrækning vi kan konkludere, at Sæt skub i egu! 2.0 har bidraget til ovenstående resultater. Ovenstående analyser, som viser, at såvel kendskabet til som forståelsen af egu er øget som følge af projektet, peger klart i retningen af, at Sæt skub i egu! 2.0 og de gennemførte aktiviteter (herunder også forsøgsprojekterne, som vil blive beskrevet i det efterfølgende kapitel) har medvirket til at understøtte udbredelsen af egu. Dog har den nye finansieringsmodel for egu sandsynligvis også har haft indflydelse på udbredelsen, ligesom løntilskuddet på 30 kr. i timen kan have haft positiv betydning for udbredelsen. Der er dog også faktorer, der kan forventes at have hæmmet udbredelsen af egu væsentligt. Konjunkturerne har fortsat været dårlige, og der har i forlængelse heraf været en stigning i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i den periode, hvor projektet har været i gang. 7 Samtidig er praktikpladsproblematikken ikke blevet mindre i den periode, hvor projektet har været i gang. Sådanne forhold kan forventes at have hæmmet udbredelsen af egu. Det er dog ikke på baggrund af evalueringen muligt at vurdere præcis, hvilken indflydelse sådanne eksterne faktorer har haft for udbredelsen, ligesom vi ikke kan udelukke, at andre faktorer har haft indflydelse. Hvad fremmer og hæmmer udbredelsen af egu I dette afsnit går vi nærmere ind i analysen af, hvad der fremmer og hæmmer udbredelsen af egu. Vejlederne er (i en åben svarkategori i spørgeskemaet) blevet spurgt om, hvilke udfordringer de møder i forhold til at igangsætte egu-forløb. Vi har kategoriseret disse udfordringer i forskellige typer af udfordringer. Særligt manglen på praktikpladser er en udbredt barriere. Ikke færre end to ud af tre vejledere angiver dette som en udfordring. Dermed adskiller manglen på praktikpladser sig markant fra de resterende udfordringer, som vejlederne nævner. Selvom dette ikke er overraskende set i lyset af evalueringen af det første Sæt skub i egu! 2.0 projekt, hvor udfordringen med at finde praktikpladser ligeledes var toneangivende 8, er det naturligvis problematisk set i forhold til, hvor centralt et element praktikken udgør i egu-uddannelsen. De øvrige typer udfordringer, som nævnes i den åbne svarkategori, fremgår af tabel 3.6 nedenfor. 7 Kilde: jobindsats.dk. 8

16 14 Tabel 3.6: Barrierer/udfordringer i forhold til igangsættelse af egu-forløb Barrierer/Udfordringer Mangel på praktikpladser Elevers uddannelsesparathed Manglende samarbejde mellem nøgleaktører Manglende kendskab til egu Kommunernes økonomi Få vejledere/ikke tid til vejledning På samme vis er vejlederne (i en åben svarkategori i spørgeskemaet) blevet spurgt til, hvilke afgørende faktorer der fører til en egu-aftale. Svarene er også her kategoriseret i forskellige typer af faktorer, der fremgår af tabellen nedenfor. Særligt tilgængeligheden af praktikpladser og elevens uddannelsesparathed fremhæves i den forbindelse af en stor del af vejlederne som afgørende for etableringen af egu-aftaler. Tabel 3.7: De afgørende faktorer, der fører til en egu-aftale Afgørende faktorer Praktikpladser (socialt ansvar og vilje i virksomhederne) Elevens uddannelsesparathed Samarbejdet ml. nøgleaktører og den personlige kontakt Et godt match mellem elev og virksomhed Kendskab til egu hos alle interessenter Økonomi, Kommunernes prioritering af egu Løntilskud I forlængelse af de to ovenstående spørgsmål er vejlederne blevet spurgt til, hvilke typer hjælpemidler/ressourcer der bedst muligt understøtter deres arbejde med egu. Her fremhæver flest vejlederne (omtrent hver tredje), at forskellige former for information, herunder kampagner, brochurer mv. er relevante ressourcer/hjælpemidler. De øvrige hjælpemidler, der fremhæves, fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 3.8: Hjælpemidler/ressourcer der bedst muligt hjælper vejlederne i arbejdet med egu Hjælpemidler/ ressourcer Information (fx kampagne/brochurer etc.) Flere humane ressourcer (fx tid og kollegaer) Samarbejdet med nøgleaktører Tilskud til praktikløn Effektive administrative procedurer Flere økonomiske ressourcer Mulighed for praktik (herunder gratis prøvepraktik) Større anerkendelse af egu Praktikpladser I dette afsnit undersøges det, i hvilken udstrækning vejledere og ledere vurderer, at Sæt skub i egu! har bidraget positivt til arbejdet med at skaffe egu-praktikpladser. Som det fremgår af nedenstående tabel, vurderer halvdelen af vejlederne, at Sæt skub i egu! i nogen eller i høj har bidraget positivt til arbejdet med at skaffe egupraktikpladser. Således vurderer halvdelen af vejlederne, at deres arbejde med at skaffe praktikpladser er blevet forbedret som følge af projektet. Lederne vurderer dog projektets bidrag som lidt mindre positivt. Hertil skal tilføjes, at en stor andel af lederne svarer "ved ikke/ikke relevant". Lidt over en tredjedel af vejlederne og en fjerdedel af lederne vurderer slet ikke eller i ringe,

17 15 at man kan tale om, at Sæt skub i egu! 2.0 har gjort arbejdet med at skaffe praktikpladser nemmere eller bedre. Figur 3.7: I hvilken har Sæt skub i egu! 2.0 bidraget positivt til at skaffe egu-praktikpladser til unge i målgruppen? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 11% 5% 25% 20% 39% 23% 18% 12% 15% 35% Vejleder Leder 0% Slet ikke I ringe I nogen I høj Ved ikke/ikke relevant Kommunernes fokus på målgruppen I dette afsnit undersøges det, hvilken betydning informationskampagnen har haft for kommunernes fokus på målgruppen og afklaringen af målgruppen samt igangsættelsen af eventuelle nye aktiviteter i dette øjemed, da dette udgør et væsentligt element i forhold til udbredelsen af egu. Figur 3.8 nedenfor viser, at størstedelen af såvel lederne som vejlederne vurderer, at informationskampagnen har bidraget til, at kommunerne har fået større fokus på målgruppen for egu. Fire ud af fem vejledere vurderer i nogen eller i høj, at dette er tilfældet. På samme vis vurderer to ud af tre ledere i nogen eller i høj, at kommunen har fået et større fokus på målgruppen. Dermed vurderer langt størstedelen af respondenterne således, at informationskampagnen har bidraget positivt til at forøge kommunernes fokus på målgruppen for egu. Hertil skal dog tilføjes, at en fjerdedel af lederne kun i ringe vurderer, at projektet har bidraget til dette.

18 16 Figur 3.8: Har informationskampagnen bidraget til, at man i kommunen har fået større fokus på målgruppen for egu? 100% 90% 80% 70% 60% 53% 50% 40% 30% 25% 38% 30% 26% Vejleder Leder 20% 10% 3% 3% 10% 8% 5% 0% Slet ikke I ringe I nogen I høj Ved ikke/ikke relevant Dernæst er det relevant at se på, om det større fokus på målgruppen også har udmøntet sig i større afklaring af egu-målgruppen i kommunerne. To ud af tre vejledere og ledere vurderer i nogen eller i høj, at informationskampagnen har bidraget til, at kommunerne har fået større afklaring omkring målgruppen for egu. Ca. en fjerdedel af såvel vejledere og lederne vurderer dog i ringe eller slet ikke, at dette er tilfældet. Figur 3.9: Har informationskampagnen bidraget til, at man i kommunen har fået større afklaring omkring målgruppen for egu? 100% 90% 80% 70% 60% 54% 53% 50% 40% 30% 20% 10% 3% 5% 20% 18% 18% 12% 12% 8% Vejleder Leder 0% Slet ikke I ringe I nogen I høj Ved ikke/ikke relevant Såvel vejledere som ledere er i forlængelse af ovenstående blevet spurgt, om der som følge af Sæt skub i egu! 2.0 er blevet igangsat nye initiativer for at skabe afklaring omkring målgruppen. Som det fremgår af figur 3.10 vurderer ca. halvdelen af vejlederne og lederne i nogen eller i høj, at der er skabt nye initiativer, mens en relativt stor andel af både vejledere og ledere (40 pct. af lederne og 35 pct. af vejlederne) vurderer, at det slet ikke eller i ringe er tilfældet.

19 17 Figur 3.10: Er der som følge af Sæt skub i egu! 2.0 igangsat nye initiativer for at skabe afklaring om målgruppen for egu? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 20% 21% 20% 14% 38% 34% 16% 10% 14% 14% Vejleder Leder 0% Slet ikke I ringe I nogen I høj Ved ikke/ikke relevant Respondenterne i undersøgelsen har haft mulighed for at angive specifikt, hvilke initiativer der er blevet iværksat. Her nævnes fx, at der er sket en øget videndeling om målgruppen med nøgleaktører, og derudover understøtter udsagnene i mere generel forstand, at Sæt skub i egu! 2.0 rent faktisk har bidraget til at styrke kommunens fokus på målgruppen. Sammenfatning Sammenfattende viser analysen, at der er sket en stigning i udbredelsen af egu, om end denne er mindre markant end tidligere. Den tidligere analyse af projektets betydning for kendskabet til og forståelse for egu blandt nøgleaktørerne (jf. afsnit 3.2) understøtter sandsynligheden for, at projektet har bidraget til udbredelsen af egu. Dette understøttes videre af, at Sæt skub i egu! vurderes at have understøttet arbejdet med at skaffe praktikpladser og til at øge fokus på målgruppen i kommunerne herunder at skabe afklaring omkring målgruppen. 3.4 Samarbejde Afslutningsvist i analysen af spørgeskemaundersøgelsen undersøges det, i hvilket omfang Sæt skub i egu! 2.0 har understøttet det tværsektorielle samarbejde om egu, herunder om der gennem projektet er udviklet nye organiserings- og samarbejdsformer. Samarbejdet vil i særlig blive undersøgt i kapitel 4, men her præsenteres resultaterne kort på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Som det fremgår af nedenstående tabel, vurderer vejlederne, at projektet har bidraget bredt til at sætte fokus på samarbejdet med nøgleaktørerne og de unge. I særdeleshed vurderer vejlederne, at Sæt skub i egu! 2.0 har sat fokus på samarbejdet med andre vejledere. Ikke mindre end tre ud af fire vejledere mener i nogen eller i høj, at dette er tilfældet. Men også samarbejdet med de øvrige aktører og de unge er kommet i fokus ifølge hovedparten af vejlederne. Ovenstående resultater skal også ses i lyset af de aktiviteter, der er gennemført for at understøtte et fagligt miljø (årsmøder, konference mv.). Disse har netop haft fokus på at styrke samarbejdet mellem nøgleaktører på egu-området, hvilket givetvis slår igennem i vejledernes vurderinger.

20 18 Tabel 3.9: Vurdering af i hvor høj Sæt skub i egu! 2.0 har bidraget til at sætte fokus på samarbejde med følgende aktører (vejledere) Slet ikke I ringe I nogen I høj Ved ikke Ikke relevant Unge i målgruppen 7% 13% 47% 14% 17% 2% Uddannelsesinstitutioner 3% 12% 48% 19% 16% 2% Virksomheder 4% 21% 34% 20% 19% 2% Andre vejledere 2% 7% 43% 30% 14% 2% Jobkonsulenter i jobcenteret Andre samarbejdspartnere 5% 16% 37% 26% 15% 2% 4% 18% 40% 18% 18% 2% Ser vi på ledernes besvarelser, er de dog væsentligt mindre positive i forhold til vurderingen af projektets bidrag til at fokusere på samarbejdet med nøgleaktørerne. Andelen af ledere, der vurderer, at projektet i ringe har skabt fokus på samarbejdet, er således konsekvent højere end blandt vejlederne. Tabel 3.10: Vurdering af i hvor høj Sæt skub i egu! 2.0 har bidraget til at sætte fokus på samarbejde med følgende aktører (ledere) Slet ikke I ringe I nogen I høj Ved ikke Ikke relevant Unge i målgruppen 5% 30% 28% 18% 10% 10% Uddannelsesinstitutioner 3% 23% 38% 15% 18% 5% Virksomheder 3% 30% 35% 10% 18% 5% Andre vejledere 0% 23% 33% 25% 13% 8% Jobkonsulenter i jobcenteret Andre samarbejdspartnere 0% 20% 40% 18% 18% 5% 0% 25% 38% 10% 20% 8% Til sidst i analysen af spørgeskemaundersøgelsen undersøges det, om der gennem projektet Sæt skub i egu! 2.0 er blevet udviklet nye organiserings- og samarbejdsformer, der kan bidrage til at sikre kvaliteten af egu. Som det fremgår af nedenstående tabel, vurderer tre ud af fem vejledere, at dette i nogen eller i høj er tilfældet, mens det kun gælder hver tredje leder. Halvdelen af lederne vurderer slet ikke eller i ringe, at der er blevet udviklet organiserings- og samarbejdsformer. Denne forskel tyder på, at der på det operative plan (i vejledernes praksis) er blevet etableret samarbejdsformer med f.eks. andre vejledere, jobkonsulenter mv., der finder sted i en relativt ustruktureret form, som lederne enten ikke er opmærksomme på eller ikke betragter som nye organiserings- eller samarbejdsformer.