EVALUERING AF SÆT SKUB I EGU!

Transkript

1 Til Kommunernes Landsforening Dokumenttype Rapport Dato Februar 2010 EVALUERING AF SÆT SKUB I EGU!

2 INDHOLD 1. Indledning De forskellige elementer i Sæt skub i egu! Evalueringen Generelle metodiske forbehold Evalueringskriterier Dataindsamling 4 2. Sammenfatning 7 3. Formidlingsindsatsen Indledning Kendskab Anvendelse Udbredelse Relevans Samarbejde Forsøgsprojekterne Indledning De kommunale forsøgsprojekter Samarbejde Relevans Udbredelse Kendskab 38 BILAG Bilag 1: Spørgeskema Ledere (før) Ledere (efter) Vejledere (før) Vejledere (efter) Bilag 2: Projektindberetningsskemaer 1. måling 2. måling 3. måling Bilag 3: Spørgeguides (casebesøg) Bilag 4: Spørgeguide (telefoninterview) Rambøll Nørregade 7A DK-1165 København K T F

3 1 1. INDLEDNING Projektet Sæt skub i egu! er iværksat af Undervisningsministeriet og KL i fællesskab. Projektet havde til formål at øge kvaliteten og udbredelsen af erhvervsgrunduddannelsen (egu) i forbindelse med den seneste lovændring i Projektet løb frem til udgangen af februar Projektet koordineres med det fælleskommunale projekt Ungdomsuddannelse til alle. 1.1 De forskellige elementer i Sæt skub i egu! Projektet Sæt skub i egu! har bestået af en bred formidlingsindsats kombineret med lokale forsøgsprojekter. Formidlingsindsatsen havde som primært mål at sikre udbredelsen af erhvervsgrunduddannelsen ved at formidle information om uddannelsen via en informationskampagne, inspirationsmateriale, opdatering af den eksisterende vejledning ( samt konferencer, gå-hjem-møder og kurser. De lokale forsøgsprojekter havde til formål at øge kvaliteten af uddannelsen gennem tværsektorielt samarbejde og en direkte indsats i samarbejde med unge og samarbejdsparter. Som led i denne lokale indsats var det målet at udvikle organisations- og samarbejdsformer samt metoder, der sikrer en hensigtsmæssig brug af uddannelsen. Det bør bemærkes, at Sæt skub i egu! blev iværksat på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise i Danmark for alvor bed sig fast, hvilket blandt andet har haft indflydelse på mulighederne for at skabe praktikpladser. Således udgør finanskrisen en nærværende og betydningsfuld kontekst for visse dele af projektets virke, herunder igangsættelse af nye egu-forløb og etablering af virksomhedspraktik. 1.2 Evalueringen For at sikre et evalueringsdesign, der kunne favne såvel formidlingsindsats som lokale initiativer, tog Rambøll afsæt i to typer evalueringer: kampagneevaluering og programevaluering. Kampagneevalueringen omhandler tre delelementer i informationsindsatsen, mens programevalueringen er rettet mod de lokale forsøgsprojekter Generelle metodiske forbehold Det har inden for evalueringens ramme og opdrag ikke været realistisk at anvende et kontrolgruppedesign. Dette forhold har betydning for konklusionernes rækkevidde og betyder samtidig, at Rambøll indledningsvist vil tage en række metodiske forbehold. For det første kan evalueringen ikke betragtes som en egentlig effektevaluering, hvor der konkluderes entydigt på årsagssammenhænge mellem projektet Sæt skub i egu! og dets tilsigtede effekter. Nærværende evaluering lægger således mere vægt på at sandsynliggøre, i hvilken grad Sæt skub i egu! kan siges at have bidraget til de dokumenterede effekter. Ordvalget bidrage til er bevidst i denne sammenhæng, da der ikke kan tages højde for andre eksterne forhold, der har kunnet påvirke udviklingen. Rambøll vil i forhold til nogle temaer og mål ikke kunne foretage en egentlig effektvurdering, hvorfor vi i dele af rapporten nøjes med at beskrive en eventuel udvikling i effektmålene. For det andet gør den tidsmæssige placering af evalueringen, i umiddelbar forlængelse af projektet Sæt skub i egu!, at tilsigtede og utilsigtede effekter på mellemlangt og langt sigt endnu ikke

4 2 er realiseret. Således må det forventes, at virkninger af Sæt skub i egu! fortsat vil indfinde sig i løbet af For det tredje har det ikke været muligt at inddrage samtlige målgrupper for projektet Sæt skub i egu!, hvilket betyder, at udviklingen på flere effektmål dokumenteres ved hjælp af erfaringsbaserede vurderinger blandt udvalgte nøgleaktører. Dette forhold betyder, at udviklingen på enkelte effektmål kan være forbundet med en vis usikkerhed. Endelig har det i forbindelse med evalueringen ikke været muligt at tilvejebringe data til belysning og vurdering af samtlige målsætninger for Sæt skub i egu!, hvilket således udgør en naturlig afgrænsning af evalueringens genstandsfelt. Derfor har evalueringen fokus på de mest centrale målsætninger for projektet, men samtidig de mål, hvor data har muliggjort en analyse. Sammenfattende og med ovenstående forbehold in mente er det dog Rambølls vurdering, at der foreligger en omfattende mængde af data og dokumentation af Sæt skub i egu! i perioden fra Det eksisterende materiale udgør således et acceptabelt grundlag for at foretage en beskrivelse og vurdering af projektets virke i denne periode Evalueringskriterier Evalueringskriterierne for Sæt skub i egu! er beskrevet i udbudsmaterialet. Det overordnede evalueringskriterium er som nævnt at øge udbredelsen og kvaliteten af egu. Herunder fremgår det af udbudsmaterialet, at følgende kan opstilles som evalueringskriterier, der vil være styrende for dataindsamlingen i evalueringen: - Kendskab har kommuner, samarbejdsparter og unge fået øget kendskab til egu? - Anvendelse anvendes det eksisterende materiale, herunder inspirationsmaterialet, af målgrupperne? - Udbredelse er omfanget af egu vokset tilfredsstillende? - Relevans gør kommuner med unge i målgruppen brug af egu over for disse? Herunder har kommunerne fået større afklaring om målgruppen? - Samarbejde er der udviklet nye organiserings- og samarbejdsformer, der kan bidrage til at sikre udbredelsen og kvaliteten af egu? Koblingen mellem kriterier, evalueringsspørgsmål og dataindsamlingsmetode/-kilde er præsenteret i tabellen nedenfor. Tabel 1.1: Evalueringskriterier, evalueringsspørgsmål, indikator og dataindsamlingsmetode/ -kilde Evalueringskriterier Udbredelse er omfanget af egu vokset tilfredsstillende? Spørgsmål Indikator Dataindsam- lingsmetode/- kilde Hvad er de afgørende faktorer, der fører til en eguaftale? Hvad er de afgørende faktorer, der kan modvirke etablering af en egu-aftale? På hvilke områder er der fortsat et udviklingsbehov? Antallet af egu-aftaler indgået i kommunerne (før: 700/efter: 1200). Erfaringsbaserede vurderinger af barrierer forbundet med etablering af egu-aftaler. Vurdering af fremtidige behov/mulighed for udvikling. Anvender kommunerne egu i forhold til unge i målgruppen? Spørgeskemaundersøgelse og Registerstatistik (UNI-C) Erfaringsbaserede vurderinger af faktorer forbundet med etablering af egu-aftaler samt gode historier. Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse

5 3 Evalueringskriterier Relevans gør kommuner med unge i målgruppen brug af egu over for disse? Kendskab har kommuner, samarbejdsparter og unge fået øget kendskab til egu? Anvendelse anvendes det eksisterende materiale, herunder vejledning og inspirationsmateriale, af målgrupperne? Spørgsmål Indikator Dataindsam- lingsmetode/- kilde Hvor mange unge inden for egu s målgruppe er der i kommunerne? Er der et tilstrækkeligt antal egu-aktiviteter i de kommuner med uddannelsesfrekvenser under landsgennemsnittet? Anvender kommuner med unge i målgruppen egu over for disse? Har kommunerne fået større afklaring om målgruppen? Hvilke initiativer har kommunen gennemført for at skabe afklaring om målgruppen for egu? Hvorfra har de unge hørt om egu? Har de unge og nøgleaktørerne fået bedre kendskab til egu? Har de unge og nøgleaktørerne i kommunerne fået en bedre forståelse af egu som følge af informationskampagnen? Har de unge og nøgleaktørerne i kommunerne stiftet bekendtskab med informationskampagnen? Deltagelse på de landsdækkende konferencer? I hvilket omfang anvendes hjemmeside og inspirationsmateriale af de unge, samarbejdspartnere og nøgleaktørerne i kommunerne? Antallet af relevante unge i kommunerne (før/efter). Antallet af egu-aftaler indgået i de kommuner med uddannelsesfrekvenser under landsgennemsnittet (før/efter). Vurdering af antallet af relevante unge i forhold til antallet af eguaftaler (før/efter). Udsagn om egu-ansvarliges forståelse/afgrænsning/størrelse af målgruppen for egu (før/efter). Udsagn om kommunernes redskaber og metoder til at vurdere, om unge hører til målgruppen (før/efter). Henvisninger til egu. Vurdering blandt egu-ansvarlige af unges og nøgleaktørers forståelse af egu (før/efter). Antallet af deltagere på de landsdækkende konferencer. Antallet af besøg på hjemmeside og visninger/downloads og udsendelse af inspirationsmateriale. Spørgeskemaundersøgelse Registerstatistik (UNI-C) Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Registerstatistik (UNI-C) Vurdering blandt UU-ledere og vejledere af unges og nøgleaktørers kendskab til informationskampagnen. Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Vurdering blandt UU-ledere og vejledere af de unges og nøgleaktørernes kendskab til informationskampagnen. Spørgeskemaundersøgelse KL (deltagerlister) KL Telefoninterview

6 4 Evalueringskriterier Samarbejde er der udviklet nye organiserings- og samarbejdsformer, der kan bidrage til at sikre udbredelsen og kvaliteten af egu? Spørgsmål Indikator Dataindsam- lingsmetode/- kilde Er der bedre samarbejde mellem nøgleaktører pga. Sæt skub i egu!? Hvilken betydning har forsøgsprojekterne haft for kommunernes tilrettelæggelse og udvikling af egu? Hvilke gode råd vil nøgleaktører fra kommunerne give videre til øvrige kommuner? Hvad skal der til for at sikre, at kommunale medarbejdere fortsat anbefaler egu? I hvilken grad er der gennem projektet Sæt skub i egu! udviklet nye organiseringsog samarbejdsformer, der kan bidrage til at sikre kvaliteten af egu? Beskrivelse af samarbejdet mellem nøgleaktører om egu (før/efter). Erfaringsbaserede vurderinger af forsøgsprojekternes betydning for kommunernes tilrettelæggelse og udvikling af egu. Fremadrettede forslag til forandring i andre kommuner. Fremadrettede forslag til, hvordan man sikrer den fremtidige udbredelse og kvalitet af egu. Vurdering blandt UU-ledere og vejledere. Spørgeskemaundersøgelse og casestudier Casestudier Casestudier Casestudier Spørgeskemaundersøgelse Dataindsamling Som det fremgår af tabel 1.1 ovenfor, er datagrundlaget for evalueringen tilvejebragt ved hjælp af en bred vifte af dataindsamlingsmetoder og -kilder. En mere detaljeret beskrivelse af dataindsamlingsmetoder og datakilder fremgår af det følgende. Spørgeskemaundersøgelse (før-/eftermåling) Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt UU-ledere og UU-vejledere har været at bidraget til at afdække effekten af den brede formidlingsindsats. Spørgeskemaundersøgelsens før- og eftermåling havde hovedsageligt til formål at afdække udviklingen og målopfyldelsen i forhold til evalueringskriterierne: udbredelsen, kendskab og relevans. Spørgeskemaet er således udarbejdet med henblik på at afdække ledernes og vejledernes erfaringsbaserede holdninger og oplevelser af erhvervsgrunduddannelsen og projektet Sæt skub i egu!. Der har været to populationer i undersøgelsen: UU-ledere og de vejledere, der arbejder med egu. Sidstnævnte population er sværere at afgrænse end UU-lederne, da det er meget forskelligt, hvordan man har valgt at strukturere sig i kommunerne, både i forhold til UU s interne struktur og opgavefordeling og egu s placering i kommunen. I nogle kommuner er egu placeret på produktionsskolen, og vejledningen kan derfor ligeledes ligge i produktionsskoleregi. Andre steder ligger vejledningsindsatsen hos UU. Nogle UU-centre har deciderede egu-vejledere, mens andre har ungevejledere, der dækker en bredere målgruppe, og andre igen har en helt anden opbygning. Rambøll har gennem hjemmesider og henvendelser til UU-centre indsamlet kontaktoplysninger på hovedparten af de vejledere, der arbejder med egu. Der er foretaget to målinger, en førmåling før informationskampagnen gik i gang og en eftermåling i forbindelse med kampagnens afslutning. Førmålingen løb fra den 1. til den 22. december 2008 og eftermålingen løb fra den 18. november til den 14. december Der er udviklet i alt 4 spørgeskemaer, et til hver af målgrupperne (UU-ledere og vejledere) til henholdsvis før- og eftermålingen. Spørgeskemaerne er udviklet i dialog med Kommunernes Landsforening. Spørgsmålene er grupperet i forhold til fire temaer; udbredelse af egu, kendskab til egu, anvendelse af egu-materiale og samarbejde. Der er primært anvendt lukkede spørgsmål, men også enkelte åbne spørgsmål og muligheder for åbne kommentarer. Spørgeskemaet til førmålingen bestod af 8 spørgsmål til henholdsvis ledere og vejledere. Spørgeskemaet til efter-

7 5 målingen bestod af 16 spørgsmål til UU-lederne og 18 spørgsmål til vejlederne. Spørgeskemaerne er vedlagt i bilag 1. Rambøll har udsendt spørgeskemaet til den samlede population af landets 45 UU-ledere samt til 300 vejledere, der arbejder med egu. Fremgangsmåden for spørgeskemaundersøgelsen har været, at Rambøll har udsendt en med link til spørgeskemaet til de identificerede respondenter. Efter 7 dage er der udsendt en rykkermail, og efter endnu 7 dage er der blevet rykket telefonisk på besvarelsen af spørgeskemaet. I tabel 1.2 nedenfor præsenteres svarprocenten for de to populationer i før- og eftermålingen. Som der fremgår af tabellen, er besvarelsesprocenten tilfredsstillende for både vejledere (75 %) og UU-ledere (91 %). Tabel 1.2: Besvarelsesprocent Besvarelsesprocent Før Efter Antal % Antal % UU-ledere % % Vejledere % % Projektindberetning Forsøgsprojekterne har i alt tre gange skullet afrapportere på deres projekt gennem webbaserede selvevalueringsskemaer i programmet Rambøll Results. Formålet med forsøgsprojekternes indberetninger var at give løbende værdifulde input til såvel opdragsgiver om fremdriften i projekterne som til den afsluttende evaluering. Den første og sidste indberetning anvendes ligeledes som en før- og eftermåling i forhold til projektets resultater. Samtlige 13 projektledere for forsøgsprojekterne har besvaret 1. og 3. indberetning. 12 projektledere har besvaret 2. indberetning. Fremgangsmåden ved projektindberetningerne har været, at Rambøll har udsendt en med link til indberetningsskemaet til de 13 projektledere. Der er både blevet rykket elektronisk og telefonisk på besvarelsen af indberetningsskemaet. Den første indberetning blev foretaget i januar Den anden indberetning i april og den sidste i november Selve indholdet i indberetningsskemaerne er udviklet i dialog med Kommunernes Landsforening. Der er udviklet i alt 3 indberetningsskemaer. Et skema til hver måling. Spørgsmålene er grupperet i forhold til fire temaer; udbredelse af egu, kendskab til egu, anvendelse af egu-materiale og samarbejde. Der har været anvendt en blanding af lukkede spørgsmål med muligheder for åbne kommentarer og åbne spørgsmål. Indberetningsskemaet til den 1. indberetning har bestået af 10 spørgsmål. Indberetningsskemaet til den 2. indberetning har bestået af 4 spørgsmål. Indberetningsskemaet til den 3. indberetning har bestået af 12 spørgsmål. Spørgeskemaerne er vedlagt i bilag 2. Casestudier Formålet med casestudierne har været at få afdækket de metoder og resultater, som et givent projekt medfører. Interviewene havde således til formål at give et mere dybtgående indblik i projektets organisering, samarbejdsprocesser, aktiviteter og resultater, end det er muligt gennem en projektindberetning. Rambøll har foretaget casestudier med 6 af de 13 forsøgsprojekter i uge 43 og 44. Hver casestudie har været gennemført på en dag. Casestudierne involverede interview med henholdsvis projektleder og projektmedarbejdere, en samarbejdspartner fra et praktiksted, en samarbejdspartner fra en uddannelsesinstitution samt i flere tilfælde en eller flere egu-elever.

8 6 De 6 projekter, der blev udvalgt til casebesøg, blev udvalgt dels på baggrund af projekternes indberetninger, dels på baggrund af en række kriterier, som Rambøll har opstillet med afsæt i evalueringens formål. Projekterne er således udvalgt, så de dækker de forskellige typer af aktiviteter og indsatser, der er blevet bevilget midler til samt forskellighed i projekternes målgruppe og samarbejdspartnere. Dertil kommer, at der i udvælgelsen er lagt vægt på geografisk spredning samt bevillingens størrelse. Til brug for interviewene er udviklet 4 individuelle spørgeguides, et til hver af de fire målgrupper for casebesøgene; projektleder/projektmedarbejdere, samarbejdspartner fra praktiksted, samarbejdspartner fra uddannelsesinstitution samt egu-elever. Spørgeguiderne er udviklet i dialog med Kommunernes Landsforening og har indeholdt mellem 7 og 27 hovedspørgsmål inden for 6 temaer: aktiviteter og målsætninger, samarbejde og kvalitet, samarbejde og udbredelse, relevans, kendskab samt KL-aktiviteter. Spørgeguides fremgår af bilag 3. Der er i alt foretaget interview med 30 personer. Af disse har 14 interview været foretaget som individuelle interview, og 9 har været foretaget som gruppeinterview med flere deltagere i samme interview. Telefoninterview Oprindeligt var det meningen, at UU-ledere og vejledere i spørgeskemaet skulle forholde sig til inspirationsmaterialet, som KL har sendt ud. Foranlediget af forsinkelser af inspirationsmaterialet var det ikke muligt at spørge ind til inspirationsmaterialet i spørgeskemaundersøgelsen, og Rambøll har derfor foretaget 11 telefoninterview med personer, som har fået inspirationsmaterialet tilsendt. Formålet med telefoninterviewene var at give en vurdering af inspirationsmaterialets anvendelse, indhold, relevans og brugervenlighed. Til udvælgelsen af interviewpersoner har Kommunernes Landsforening bistået med informationer om, hvem der har modtaget inspirationsmaterialet. Der er hovedsageligt foretaget interview med UU-vejledere og egu-vejledere fra produktionsskoler, da de er den største modtagergruppe. Disse har dog i nogle tilfælde kunnet give en vurdering af andre nøgleaktørers mulige anvendelse af vejledningen, idet de er i kontakt med både virksomheder, politikere og uddannelsesinstitutioner og derigennem har en fornemmelse af, hvilke værktøjer disse anvender. Telefoninterviewene er foretaget på baggrund af en spørgeguide udviklet i dialog med Kommunernes Landsforening. Spørgeguiden består af 8 hovedspørgsmål og er præsenteret i bilag 4. Registerstatistik fra UNI-C Rambøll har i samarbejde med UNI-C indhentet registerstatistik på egu. Det drejer sig blandt andet om registeropgørelser på tilgang, bestand, afbrudte forløb, henvisninger m.m. Registeropgørelserne er foretaget i januar 2010.

9 7 2. SAMMENFATNING I det følgende præsenteres en sammenfatning af evalueringen af Sæt skub i egu!. En mere detaljeret gennemgang af evalueringens resultater fremgår af rapportens kapitel 4 og 5. Rambøll vurderer ud fra det eksisterende materiale, at kendskabet til egu blandt unge i målgruppen, uddannelsesinstitutioner og især vejledere og andre samarbejdspartnere er blevet større efter kampagnen. Da Rambøll ikke entydigt kan etablere en sammenhæng mellem kampagnen og det øget kendskab til egu, er der ingen umiddelbare alternative forklaringer på denne udvikling. Derudover tegner der sig et billede af, at informationskampagnen har bidraget positivt til en bedre forståelse af egu blandt andre vejledere og til en vis grad andre samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner. Rambøll vurderer ud fra det eksisterende materiale, at informationskampagnens delelementer er nået ud til en forholdsvis bred vifte af nøgleaktører, jf. aktivitetsniveauet på hjemmesiden presseomtalen med mere. Inspirationsmaterialet er efterspurgt og gennem UUcentre og produktionsskoler videreformidlet til anvendelse af andre vejledere og sagsbehandlere i jobcentre. Der er blandt UU-ledere og vejledere generelt godt kendskab til informationskampagnen, ligeledes har andre vejledere og til en vis grad andre samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner stiftet bekendtskab med informationskampagnen. Endelig har landskonferencerne tiltrukket en bred vifte af deltagere fra landets uddannelsesinstitutioner, UU-centre samt nøgleaktører fra kommunerne. Rambøll vurderer ud fra det eksisterende materiale, at omfanget af egu er godt på vej mod de egu-forløb. Således indikerer både registerstatistik og spørgeskemadata en markant og vedvarende stigning i igangværende egu-forløb. Der tegner sig desuden et billede af, at flere kommuner end tidligere oplever at have en større andel af de relevante unge i et egu-forløb. Udviklingen er primært kendetegnet ved, at flere kommuner har bevæget sig fra at have 0-20 % af relevante unge i egu til at have mellem % af de relevante unge i egu. Det kan dog ikke entydigt påvises, at denne udvikling er et direkte resultat af Sæt skub i egu!, da eksterne faktorer kan have haft indflydelse på udviklingen af egu-forløb. Den positive udvikling skal ses i lyset af finanskrisen, der i forhold til igangsætning af nye egu-forløb og etablering af virksomhedspraktik udgør en betydningsfuld barriere. Således er udviklingen i projektperioden positiv, men det må forventes, at finanskrisen kan have dæmpet udviklingen af egu-forløb i Ifølge vejlederne udgør ledige praktikpladser eksempelvis en stadig større barriere i forhold til at igangsætte egu-forløb, og antal egu-pladser/økonomi i kommunen udgør en vedvarende udfordring. Manglende kendskab til egu udgør ikke længere en ligeså markant barriere i forhold til igangsættelse af nye egu-forløb, hvorfor efterspørgslen på mere informationsmateriale er faldet. Til gengæld er der stigende efterspørgsel på informationsfora samt ressourcer med fokus på gode procedurer og modeller til administration af egu-forløb. Mens der tegner sig et billede af, at betaling/tilskud til praktikpladser ikke længere udgør den største barriere, er der fortsat et ønske om flere ressourcer til området. Rambøll vurderer ud fra det eksisterende materiale, at Sæt skub i egu! har medført, at kommunerne generelt har fået større fokus på målgruppen for egu. Ligeledes har Sæt skub i egu! bidraget til, at flere kommuner har iværksat initiativer for at skabe afklaring om målgruppen for egu, herunder netværk, informative indsatser og i enkelte tilfælde konceptudvikling. Denne udvikling er særlig vigtig i forhold til den langsigtede udbredelse af egu. En tidligere Rambøllanalyse af anvendelsen af egu peger netop på, at kommunernes prioritering af uddannelsen samt kommunernes tradition for brug af uddannelsen er afgørende for antallet af egu-forløb. Rambøll vurderer ud fra det eksisterende materiale, at Sæt skub i egu! har bidraget positivt til at sætte fokus på samarbejdet mellem vejledere og deres samarbejdspartnere. Der tegner sig ligeledes et billede af, at flere UU-ledere og vejledere i forbindelse med kampagnen har udviklet nye organiserings- og samarbejdsformer, der på længere sigt kan bidrage til at sikre kvaliteten af egu.

10 8 Rambøll vurderer ud fra det eksisterende materiale, at samarbejdet er forbedret i de kommuner, der har været en del af forsøgsprojekterne. Samarbejdet mellem de forskellige instanser afhænger ifølge projektlederne for forsøgsprojekterne blandt andet af, hvor længe kommunerne har anvendt egu som et uddannelsestilbud til de unge. Samarbejdet er desuden ofte personbåret, forstået således, at det ofte er bundet op på egu-vejlederens kendskab til nøglepersoner i de andre afdelinger. Således ser tidligere ansættelser, deltagelse i diverse netværk samt fysisk placering af vejledningskontoret ud til at spille en rolle i forhold til samarbejdet. Generelt er antallet af samarbejdspartnere steget, og langt hovedparten af projektlederne vurderer, at de lokale forsøgsprojekter har bidraget til at forbedre samarbejdet med de relevante aktører. Projekterne vurderer dog, at virksomhederne er den samarbejdsgruppe, hvor samarbejdet er mindst forbedret. Flere af projekterne fremhæver, at det er svært at få erhvervslivet involveret det kræver direkte kontakt og dermed meget benarbejde. Der er ikke ressourcer i virksomhederne til at deltage i netværk og andre tilbud. Dog er de virksomheder, der allerede er praktikværter, tilfredse med samarbejdet. Rambøll vurderer ud fra det eksisterende materiale, at kendskabet til egu er forbedret i de kommuner, der har været en del af forsøgsprojekterne. Mange af projekterne har forsøgt at udbrede kendskabet til egu ved hjælp af hjemmesider, foldere, cd er eller ved hjælp af konferencer eller temamøder, hvor både politikere, sagsbehandlere, jobkonsulenter m.fl. har deltaget. Generelt set vurderer projekterne, at de forskellige tiltag har ført til en øget opmærksomhed blandt nøgleaktører i forhold til egu. Ligeledes er der en markant stigning, efter forsøgsprojektet, i antallet af projektledere, der vurderer, at der er en høj grad af bevågenhed i forhold til egu blandt lokalpolitikerne. I forhold til udbredelse af egu i de kommuner, hvor der har været forsøgsprojekter, vurderer Rambøll ud fra det eksisterende materiale, at forsøgsprojekterne ikke umiddelbart har medført en markant stigning i antallet af egu-forløb. Igen bør det bemærkes, at der kan være flere forskellige faktorer, der er afgørende for, at der opstartes egu-forløb. Projektlederne fremhæver blandt andet elevens ønske om at gennemføre et egu-forløb, samt at det er muligt at finde et relevant praktiksted. Således kan finanskrisen udgøre en betydningsfuld barriere for etableringen af virksomhedspraktik og derved iværksættelse af egu-forløb. Ligeledes er det afgørende, at egu-eleven og virksomheden matcher, samt at eleven har opbakning fra forældrene. Hvad angår fastholdelse af elever i egu-forløbene, fremhæver flere projekter, at en fast kontaktperson, som står til rådighed og kan træde til samt netværk med andre egu-elever, er altafgørende. Der har gennemsnitligt været flere igangværende egu-forløb i januar 2009 end i november Dog er der et sammenfald således, at de projekter, der har oplevet et fald i de igangværende egu-forløb, samtidig kan berette om afbrudte forløb, der kan forklares som positive frafald. Endelig må det forventes, at forsøgsprojekternes resultater i forhold til etablering af nye egu-forløb først vil realiseres i umiddelbar forlængelse af projektperioden for Sæt skub i egu!.

11 9 3. FORMIDLINGSINDSATSEN 3.1 Indledning I det følgende redegøres for evalueringen af formidlingsindsatsen. For at evaluere resultaterne af denne samlede formidlingsindsats gennemfører vi som nævnt en kampagneevaluering. Projektets formidlingsindsats består i hovedtræk af: 1. en informationskampagne 2. inspirationsmateriale 3. opdatering af den eksisterende vejledning 4. landskonferencer, gå-hjem-møder og kurser. Genstandsfeltet for evalueringen af formidlingsindsatsen er informationskampagnen, inspirationsmaterialet og den første af de afholdte landskonferencer. Opdateringen af den eksisterende vejledning blev ikke gennemført inden for evalueringsperioden, hvorfor vejledningen ikke indgår i nærværende evaluering. En formidlingsindsats har oftest til formål at skabe resultater på flere forskellige niveauer. I evalueringen af formidlingsindsatsen er det således væsentligt at vurdere, hvilke resultater formidlingsindsatsen har haft på disse forskellige niveauer. Til brug herfor har vi udviklet en logisk model for formidlingsindsatsen, som søger at illustrere den tilsigtede proces mellem formidlingsindsatsens elementer og de tilsigtede resultater hos modtageren. Aktiviteter Resultater Forventet effekt på længere sigt Formidlingsindsats Informationskampagne Inspirationsmateriale Opdatering af eksisterende vejledning Konferencer, møder og kurser Eksponering: Større kendskab til egu blandt målgruppen Forståelse: Flere interesserer sig for og overvejer egu som relevant tilbud Adfærdsændring: Flere sagsbehandlere og UUvejledere anvender egu som redskab Adfærdsændring: Flere unge tilvælger egu Fortsat opmærksomhed og interesse for egu Bidrager til opfyldelse af målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse Datagrundlaget for evalueringen af formidlingsindsatsen er tilvejebragt gennem spørgeskemaundersøgelse (før-/efter måling) blandt UU-ledere og vejledere, registerstatistik fra UNI-C og telefoninterview med udvalgte modtagere af inspirationsmaterialet. 3.2 Kendskab I dette afsnit behandles formidlingsindsatsens evne til at skabe kendskab til egu hos kommuner, samarbejdspartnere og unge. Således besvares evalueringsspørgsmålene: Hvorfra har de unge hørt om egu? Har de unge og nøgleaktørerne i kommunerne fået et bedre kendskab til egu? Har de unge og nøgleaktørerne i kommunerne fået en bedre forståelse af egu som følge af informationskampagnen? Data til besvarelsen af evalueringsspørgsmålene vil hovedsageligt være registerstatistik fra UNI-C og information fra spørgeskemaundersøgelserne. Hvorfra har de unge hørt om egu? Tabel 3.1 præsenterer elevernes baggrund umiddelbart inden optagelse på egu. Ifølge UNI-C s registerstatistik har produktionsskolerne over tid hvert år henvist flest elever til egu. I 2008 er 38

12 10 pct. af egu-eleverne henvist af produktionsskoler, mens 28 pct. er henvist af et UU-center. I forhold til 2007 var det mere end en fordobling i antallet af elever, der blev henvist fra UU-centrene (12 pct.). Andelen af nye elever, som kom direkte fra grundskolen, er faldet fra 13 pct. i 2007 til 8 pct. i Gruppen af egu-elever, der hidtil havde været modtagere af kontanthjælp, under revalidering eller ledige dagpengeberettigede, er faldet fra 10 pct. i 2007 til 7 pct. i Gruppen af elever, som kom med en afbrudt erhvervsuddannelse eller anden afbrudt uddannelse, lå i 2008 på 5 pct. Det er et lille fald i forhold til 8 pct. i Endelig omfattede gruppen af elever i gruppen Andet og Ved ikke 14 pct. i 2008 mod 7 pct. i Tabel 3.1: Baggrund umiddelbart inden optagelse på egu i kalenderåret i pct. Baggrund/henvist fra 2007 Pct Pct. Modtagere af kontanthjælp 6,6 6,2 Under revalidering 1,5 0,5 Ledige dagpengeberettigede 1,4 0,3 Afbrudt erhvervsuddannelse 6,6 4,6 Afbrudt uddannelse i øvrigt 1,4 0,4 Henvist fra produktionsskole m.m. (fx specialskole, efterskole ) 50,5 38,0 Direkte fra grundskole 12,6 7,8 Henvist fra UU-center 12,1 28,3 Andet 4,2 6,5 Ved ikke 3,2 7,4 I alt 100,0 100,0 Kilde: UNI-C Har de unge og nøgleaktørerne fået et bedre kendskab til egu? Vejlederne og lederne blev både før og efter kampagnen bedt om at vurdere forskellige målgruppers kendskab til egu. I det følgende ser vi nærmere på, om vejlederne og lederne generelt vurderer, at kendskabet til egu blandt unge i målgruppen, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, vejlederne og andre samarbejdspartnere er blevet større efter kampagnen. Tabellen nedenfor viser vejledernes vurdering af unge i målgruppen og deres kendskab til egu før og efter kampagnen. Som det fremgår, kan man se en positiv udvikling. Før kampagnen vurderer ca. 42 pct. af vejlederne, at de unge i nogen eller i høj grad har kendskab til egu. Denne andel er efter kampagnen steget til ca. 59 pct. Samtidig er andelen af vejledere, som vurderer, at de unge slet ingen kendskab har til egu faldet fra 8 pct. til ca. 5 pct. Ligeledes vurderer cirka 13 pct. af lederne før kampagnen, at de unge i høj grad har kendskab til egu, mens dette efter kampagnen gør sig gældende for 28 pct.

13 11 Tabel 3.2: Vejlederes og lederes vurdering af, hvorvidt unge i målgruppen knyttet til deres UU-center eller produktionsskole har kendskab til erhvervsgrunduddannelsen (egu) Vejledere Ledere Før Efter Før Efter Antal % Antal % Antal % Antal % Slet ikke 14 8,0 % 8 4,5 % 0 0,0 % 0 0,0 % I ringe grad 88 50,0 % 59 33,5 % 10 25,6 % 8 20,5 % I nogen grad 61 34,7 % 88 50,0 % 23 59,0 % 20 51,3 % I høj grad 13 7,4 % 15 8,5 % 5 12,8 % 11 28,2 % Ved ikke 0 0,0 % 6 3,4 % 1 2,6 % 0 0,0 % Samme udvikling gør sig gældende i forhold til vejledernes og ledernes vurdering af uddannelsesinstitutionernes kendskab til egu, hvilket fremgår af Tabel 3.3. Før informationskampagnen vurderer ca. 73 pct. af vejlederne og ca. 80 pct. af lederne, at uddannelsesinstitutionerne i nogen eller i høj grad har kendskab til egu. Denne andel er steget til ca. 82 pct. og 95 pct. for hhv. vejlederne og lederne efter kampagnen. Ingen af lederne vurderer, at der er uddannelsesinstitutioner, der intet kendskab har til egu. Til gengæld vurderer ca. 28 pct. i førmålingen, at uddannelsesinstitutionerne i høj grad har kendskab til egu. Denne andel er efter kampagnen steget til 54 pct. Generelt set vurderer vejlederne og lederne både før og efter kampagnen uddannelsesinstitutionernes kendskab til at være bedre end de unges i målgruppen. Tabel 3.3: Vejlederes og lederes vurdering af, hvorvidt uddannelsesinstitutioner knyttet til deres UUcenter eller produktionsskole har kendskab til erhvervsgrunduddannelsen (egu) Vejledere Ledere Før Efter Før Efter Antal % Antal % Antal % Antal % Slet ikke 2 1,1 % 1 0,6 % 0 0,0 % 0 0,0 % I ringe grad 42 23,9 % 21 11,9 % 7 17,9 % 2 5,1 % I nogen grad ,9 % 96 54,5 % 20 51,3 % 16 41,0 % I høj grad 20 11,4 % 48 27,3 % 11 28,2 % 21 53,8 % Ved ikke 3 1,7 % 10 5,7 % 1 2,6 % 0 0,0 % Vejledernes og ledernes vurdering af virksomhedernes kendskab til egu er præsenteret i Tabel 3.4. Før informationskampagnen vurderer ca. 72 pct. af vejlederne og ca. 62 pct. af lederne, at virksomheder, herunder potentielle praktikvirksomheder, har et ringe eller intet kendskab til egu. Denne andel er faldet til hhv. 62 pct. og 54 pct. efter kampagnen. Samtidig er andelen af vejledere, som vurderer, at virksomhederne i nogen eller i høj grad har kendskab til egu, steget fra ca. 19 pct. til 24 pct., mens andelen af ledere, som vurderer, at virksomhederne i nogen eller i høj grad har kendskab til egu er steget fra 36 pct. til 46 pct.

14 12 Tabel 3.4: Vejlederes og lederes vurdering af hvorvidt virksomhederne knyttet til deres UU-center eller produktionsskole har kendskab til erhvervsgrunduddannelsen (egu) Vejledere Ledere Før Efter Før Efter Antal % Antal % Antal % Antal % Slet ikke 28 15,9 % 10 5,7 % 2 5,1 % 0 0,0 % I ringe grad 98 55,7 % 99 56,3 % 22 56,4 % 21 53,8 % I nogen grad 30 17,0 % 41 23,3 % 13 33,3 % 15 38,5 % I høj grad 3 1,7 % 2 1,1 % 1 2,6 % 3 7,7 % Ved ikke 17 9,7 % 24 13,6 % 1 2,6 % 0 0,0 % Hvad angår andre vejlederes kendskab til egu, vurderer ingen af vejlederne eller lederne, at andre vejledere intet kendskab har til egu. Andel af vejledere, som vurderer, at andre vejledere kun i ringe grad har et kendskab til egu, er faldet fra 4 pct. før kampagnen til ca. 2 pct. efter kampagnen, hvilket ses i Tabel 3.5. Samtidig er andelen af vejledere, som vurderer, at andre vejledere i høj grad har kendskab til egu, steget fra ca. 67 pct. til ca. 77 pct., mens andelen, som vurderer, at andre vejledere i nogen grad har kendskab til egu, er faldet ca. 10 procentpoint fra ca. 30 pct. til ca. 20 pct. Størstedelen af lederne (mellem pct.) vurderer, at vejledere i høj grad har kendskab til egu. Tabel 3.5: Vejlederes og lederes vurdering af, hvorvidt andre vejledere knyttet til deres UU-center eller produktionsskole har kendskab til erhvervsgrunduddannelsen (egu) Vejledere Ledere Før Efter Før Efter Antal % Antal % Antal % Antal % Slet ikke 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % I ringe grad 7 4,0 % 3 1,7 % 0 0,0 % 0 0,0 % I nogen grad 52 29,5 % 34 19,3 % 5 12,8 % 5 12,8 % I høj grad ,5 % ,7 % 34 87,2 % 33 84,6 % Ved ikke 0 0,0 % 4 2,3 % 0 0,0 % 1 2,6 % Hvad angår andre samarbejdspartneres (eksempelvis jobcentre, socialforvaltninger m.fl.) kendskab til egu, kan man spore en lille positiv fremgang i vejledernes vurdering (se Tabel 3.6). Således er andelen i eftermålingen, som mener, at samarbejdspartnere i nogen eller i høj grad har kendskab til egu, steget med ca. 3 procentpoint. Lederne er noget mere positive. Således er andelen, der mener, at andre samarbejdspartnere i høj grad har kendskab til egu, steget fra ca. 26 pct. før kampagnen til ca. 56 efter kampagnen.

15 13 Tabel 3.6: Vejlederes og lederes vurdering af, hvorvidt andre samarbejdspartnere knyttet til deres UUcenter eller produktionsskole har kendskab til erhvervsgrunduddannelsen (egu) Vejledere Ledere Før Efter Før Efter Antal % Antal % Antal % Antal % Slet ikke 1 0,6 % 0 0,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % I ringe grad 42 23,9 % 30 17,0 % 5 12,8 % 5 12,8 % I nogen grad 95 54,0 % 95 54,0 % 24 61,5 % 12 30,8 % I høj grad 31 17,6 % 37 21,0 % 10 25,6 % 22 56,4 % Ved ikke 7 4,0 % 14 8,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % Har de unge og nøgleaktørerne i kommunerne fået en bedre forståelse af egu som følge af informationskampagnen? I spørgeskemaundersøgelsen blev vejlederne og lederne også spurgt om, i hvilken grad informationskampagnen Egu mod på mere under projektet Sæt skub i egu! har bidraget til, at en række forskellige målgrupper i området knyttet til deres UU-center eller produktionsskoler har fået en bedre forståelse af egu. Tabel 3.7 præsenterer ledernes vurdering af, i hvilken grad Sæt skub i egu! har bidraget til en bedre forståelse af egu blandt nøgleaktørerne. Som det fremgår af tabellen, så vurderer størstedelen af lederne, at kampagnen i ringe eller nogen grad har bidraget til, at unge, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommunalpolitikere har fået en bedre forståelse af egu. Det er dog værd at bemærk, at en andel af lederne mellem 17 og 20 pct. vurderer, at de ikke ved om kampagnen har bidraget til en bedre forståelse af egu blandt de forskellige målgrupper. Der er dog blandt lederne generelt enighed om, at kampagnen har bidraget til en bedre forståelse af egu blandt andre vejledere og samarbejdspartnere. Eksempelvis vurderer 37 pct. af lederne, at kampagnen i høj grad har bidraget til, at vejlederne har fået en bedre forståelse af egu. Tabel 3.7: Ledernes vurdering af, i hvilken grad informationskampagnen har bidraget til, at en række forskellige målgrupper har fået en bedre forståelse af egu Unge Andre vejledere Uddannelsesinstitutioner Virksomheder Kommunalpolitikere Andre samarbejdspartnere Slet ikke 0,0 % 2,9 % 2,9 % 0,0 % 5,7 % 2,9 % I ringe grad 40,0 % 31,4 % 42,9 % 25,7 % 34,3 % 28,6 % I nogen grad 34,3 % 34,3 % 34,3 % 31,4 % 31,4 % 37,1 % I høj grad 5,7 % 11,4 % 2,9 % 37,1 % 8,6 % 17,1 % Ved ikke/ikke relevant 20,0 % 20,0 % 17,1 % 5,7 % 20,0 % 14,3 % Som det fremgår af Tabel 3.8, vurderer størstedelen af vejlederne, at kampagnen i ringe eller i nogen grad har bidraget til, at unge, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommunalpolitikere har fået en bedre forståelse af egu. Det er dog værd at bemærk, at mellem 22,5 pct. og 35,5 pct. af vejlederne vurderer, at de ikke ved om kampagnen har bidraget til en bedre forståelse af egu blandt de forskellige målgrupper. Blandt vejlederne er der generelt enighed om, at kampagnen i nogen eller i høj grad har bidraget til en bedre forståelse af egu blandt andre vejledere og samarbejdspartnere.

16 14 Tabel 3.8: Vejledernes vurdering af, i hvilken grad informationskampagnen har bidraget til, at en række forskellige målgrupper har fået en bedre forståelse af egu Unge Uddannelsesinstitutioner Virksomheder Andre vejledere Kommunalpolitikere Andre samarbejdspart nere Slet ikke 6,5 % 2,2 % 7,2 % 0,7 % 5,1 % 1,4 % I ringe grad 26,1 % 18,8 % 31,9 % 10,1 % 26,8 % 18,1 % I nogen grad 43,5 % 42,8 % 29,0 % 44,2 % 30,4 % 42,8 % I høj grad 1,4 % 8,7 % 0,0 % 25,4 % 2,2 % 8,0 % Ved ikke/ikke relevant 22,5 % 27,5 % 31,9 % 19,6 % 35,5 % 29,7 % Sammenfatning Rambøll vurderer ud fra det eksisterende materiale, at kendskabet til egu blandt unge i målgruppen, uddannelsesinstitutioner og især vejledere og andre samarbejdspartnere er blevet større efter kampagnen. Mens Rambøll ikke entydigt kan etablere en sammenhæng mellem kampagnen og det øget kendskab til egu, er der ingen umiddelbare alternative forklaringer på denne udvikling. Derudover tegner der sig et billede af, at informationskampagnen har bidraget positivt til en bedre forståelse af egu blandt andre vejledere og til en vis grad andre samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner. 3.3 Anvendelse I dette afsnit ser vi nærmere på, hvorvidt materialet fra projekt Sæt skub i egu!, herunder inspirationsmaterialet, anvendes af målgrupperne. Således besvares evalueringsspørgsmålene: Har de unge og nøgleaktørerne i kommunerne stiftet bekendtskab med informationskampagnen? Hvordan var deltagelsen på de landsdækkende konferencer? I hvilket omfang anvendes hjemmeside og inspirationsmateriale af de unge, samarbejdspartnere og nøgleaktørerne i kommunerne? Data til besvarelsen af evalueringsspørgsmålene vil hovedsageligt være KL s opgørelser over deltagere på konferencen, Rostra Kommunikations opgørelser over besøg på hjemmesiden og Rambølls telefoninterview med UU-vejledere og andre modtagere af inspirationsmaterialet. Har de unge og nøgleaktørerne i kommunerne stiftet bekendtskab med informationskampagnen? I har Rostra Kommunikation udarbejdet og gennemført informationskampagnen Egu mod på mere for KL som del af projektet Sæt skub i egu!. Formålet med informationskampagnen var: At øge det generelle kendskab til egu hos de udvalgte målgrupper At øge egu s status som uddannelse hos de udvalgte målgrupper At fokusere på den gode energi, de unge på egu har (skæve eksistenser). Informationskampagnen indeholder bl.a. informationsfoldere og info-film om egu til praktikværter, DR OBS-indslag, websiten informationspakke til kommunalpolitikere, plakater, layoutet ressourceprofil og uddannelsesbevis samt presseindsats om egu. Målgruppen for kampagnen var unge/forældre, kommunalpolitikere og praktikvirksomheder. Presseindsatsen har resulteret i 120 presseklip i både tv, radio, online-medier og trykte medier og mediedækningen har været i både lokale, regionale og landsdækkende medier. De officielle læsertal for disse medier er estimeret til mere end (her ikke iberegnet online-medier). Lederne og vejlederne blev i spørgeskemaundersøgelsen spurgt om, i hvilken grad forskellige målgrupper har stiftet bekendtskab med informationskampagnen Egu mod på mere. I det føl-

17 15 gende ser vi nærmere på vejledernes og ledernes vurdering af, i hvilken grad målgruppen for informationskampagnen unge, kommunalpolitikere og virksomheder har stiftet bekendtskab med informationskampagnen. Men også egu-vejledere og UU-vejledere kan ses som målgruppe for informationskampagnen. I praksis skal de unge nemlig visiteres af en vejleder til egu. Derudover er det også i høj grad UU-vejlederne, der finder praktikpladser, og det er UU-centrene, der melder tilbage til kommunalpolitikerne, hvor mange egu-pladser, de mener, der er behov for. Vi vil derfor også se på vejledernes vurdering af, i hvilken grad andre vejledere, andre samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutionerne har stiftet bekendtskab med informationskampagnen. Før kampagnen var der utallige forskellige websites om egu fra ministerier, kommuner og erhvervsuddannelser. Som en del af kampagnen blev der oprettet en fælles hjemmeside, hvor alle kan finde information om egu også unge, der ikke er gode til at læse. UU-vejledere i alle kommuner fik derudover to 5-minutters informationsfilm tilsendt på dvd, som de bruger i mødet med unge, der fx kan visiteres til uddannelsen, eller når de har kontakt til potentielle praktikværter. Derudover blev der udsendt en info-plakat til brug i ungdomsklubber m.m. Vejledernes og ledernes vurdering af, i hvilken grad unge i målgruppen har stiftet bekendtskab med informationskampagnen, fremgår af Figur 3.1 nedenfor. Som det fremgår af figuren, så vurderer størstedelen af vejlederne (ca. 67 pct.) og lederne (ca. 74 pct.), at de unge kun i ringe eller i nogen grad har skiftet bekendtskab med informationskampagnen. Blot ca. 2 pct. af vejlederne og 3 pct. af lederne vurderer, at de unge i høj grad har stiftet bekendtskab med kampagnen, mens hhv. 7 pct. af vejlederne og 6 pct. af lederne mener, at de unge slet ikke har stiftet bekendtskab med kampagnen. Figur 3.1: Vejlederes og lederes vurdering af, i hvilken grad unge i målgruppen i området knyttet til deres UU-center eller produktionsskole har stiftet bekendtskab med informationskampagnen "Egu mod på mere" under projektet Sæt skub i egu! 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7% 6% 40% 33% 35% 34 % 2% 3% 23% 17% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke/ikke relevant Vejledere Ledere Foruden websitet og info-filmene blev der som en del af informationskampagnen udarbejdet en informationsfolder til potentielle praktikværter med konkret information om ordningen. Denne folder blev uddelt til vejledere, der derefter uddelte den til virksomhederne. Samtidig blev der i DR OBS sendt et sammenklip af info-filmene med titlen Bliv praktikvært målrettet potentielle praktikværter. Figur 3.2 præsenterer vejledernes og ledernes vurdering af, i hvilken grad virksomhederne har stiftet bekendtskab med informationskampagnen. Til trods for de mange forskellige tiltag vurderer størstedelen af vejlederne og lederne, at virksomhederne i ringe eller i nogen grad har stiftet bekendtskab med informationskampagnen. Under 1 pct. af vejlederne og ca. 6 pct. af lederne vurderer, at virksomhederne i høj grad har stiftet bekendtskab med kampagnen. Det er værd at bemærke, at ca. 33 pct. af vejlederne og ca. 23 pct. af lederne angiver, at de ikke ved, om virksomhederne har stiftet bekendtskab med kampagnen.

18 16 Figur 3.2: Vejlederes og lederes vurdering af, i hvilken grad virksomheder i området knyttet til deres UUcenter eller produktionsskole har stiftet bekendtskab med informationskampagnen "Egu mod på mere" under projektet Sæt skub i egu! 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7% 6% 34% 31% 25% 34% 6% 1% 33% 23% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke/ikke relevant Vejledere Ledere Som en del af informationskampagnen Egu mod på mere udsendte KL umiddelbart inden kommunalvalget en anderledes pakke Tænk ud af boksen med piskeris, blomsterfrø, ledninger og møtrikker til alle de kommunalpolitikere i landets byråd, som sidder i udvalg med ansvaret for erhvervsgrunduddannelsen egu. Boksen er blevet udsendt til i alt 670 kommunalpolitikere og 100 kommunaldirektører. I Figur 3.3 fremgår vejledernes og ledernes vurderinger af, i hvilken grad kommunalpolitikerne har stiftet bekendtskab med informationskampagnen. Som det fremgår af figuren, vurderer ca. 2 pct. af vejlederne og ca. 11 pct. af lederne, at kommunalpolitikerne i høj grad har stiftet bekendtskab med informationskampagnen, mens 37 pct. af vejlederne og 29 pct. af lederne vurderer, at det i nogen grad gør sig gældende. Ca. 26 pct. af vejlederne og ca. 38 pct. af lederne vurderer, at de kun i ringe grad eller slet ikke har stiftet bekendtskab med kampagnen. Igen er det værd at bemærke, at andelen af såvel vejledere som ledere, der angiver, at de ikke ved det, er relativt høj. Figur 3.3: Vejlederes og lederes vurdering af, i hvilken grad kommunalpolitikere i området knyttet til deres UU-center eller produktionsskole har stiftet bekendtskab med informationskampagnen "Egu mod på mere" under projektet Sæt skub i egu! 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 9% 22% 37% 29% 29% 2% 11% 35% 23% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke/ikke relevant Vejledere Ledere

19 17 Hvad angår andre vejledere, så fremgår det af Figur 3.4, at både vejlederne og lederne er langt mere positive i deres vurdering af andre vejlederes kendskab til informationskampagnen. Således vurderer 76 pct. af vejlederne og 86 pct. af lederne, at andre vejledere i nogen eller i høj grad har stiftet bekendtskab med kampagnen. Blot 9 pct. af lederne og vejlederne vurderer, at de andre vejledere kun i ringe grad har stiftet bekendtskab med kampagnen. Figur 3.4: Vejlederes og lederes vurdering af, i hvilken grad andre vejledere i området knyttet til deres UU-center eller produktionsskole har stiftet bekendtskab med informationskampagnen "Egu mod på mere" under projektet Sæt skub i egu! 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 9% 9% 44% 43% 43% 32% 15% 6% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke/ikke relevant Vejledere Ledere Vejlederne og lederne er også positive, når det kommer til andre samarbejdspartnere (se Figur 3.5). Omkring halvdelen af vejlederne og lederne vurderer, at andre samarbejdspartnere i nogen grad har stiftet bekendtskab med kampagnen. Blot ca. 6 pct. af vejlederne og ca. 14 pct. af lederne vurderer, at dette gør sig gældende i høj grad, mens ca. 18 pct. af vejlederne og 20 pct. af lederne vurderer, at andre samarbejdspartnere enten slet ikke eller kun i ringe grad har stiftet bekendtskab med kampagnen. Figur 3.5: Vejlederes og lederes vurdering af, i hvilken grad andre samarbejdspartnere i området knyttet til deres UU-center eller produktionsskole har stiftet bekendtskab med informationskampagnen "Egu mod på mere" under projektet Sæt skub i egu! 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 20% 17% 49% 49% 14% 6,% 26% 17% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke/ikke relevant Vejledere Ledere

20 18 Som det fremgår af Figur 3.6, vurderer 46 pct. af vejlederne og 43 pct. af lederne, at uddannelsesinstitutionerne har i nogen grad stiftet bekendtskab med informationskampagnen. En forholdsvis stor andel af vejlederne (30 pct.) og lederne (20 pct.) angiver dog, at de ikke ved, om uddannelsesinstitutionerne har stiftet bekendtskab med kampagnen. Figur 3.6: Vejlederes og lederes vurdering af, i hvilken grad uddannelsesinstitutioner i området knyttet til deres UU-center eller produktionsskole har stiftet bekendtskab med informationskampagnen "Egu mod på mere" under projektet Sæt skub i egu! 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3% 17% 29% 46% 43% 9% 4% 30% 20% Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke/ikke relevant Vejledere Ledere Deltagelse på de landsdækkende konferencer En del af projektet Sæt skub i egu! har været etablering af et fagligt miljø med afholdelse af landsdækkende konferencer og temakurser for fagligt ansvarlige. I forbindelse med projektet afholdes i alt to årlige landsdækkende konferencer for egu-ansvarlige, egu-vejledere m.fl. Konferencerne omfatter blandt andet oplæg og paneldebatter. I 2009 åbnede Undervisningsminister Bertel Haarder og formand for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg Erik Nielsen konferencen. Rambøll præsenterede et statusbillede af egu med tal og figurer på grundlag af indhentede data. Inden frokosten var der paneldebat med Ann B. Poulsen (DA), Lisa Schmidt (LO), Anders Hess (Produktionsskoleforeningen), Keld Hvalsø Nedergaard (DHI). Efter frokosten blev konferencen afsluttet med et oplæg af Henrik Dahl om de nye sociale forskelle og udfordringerne med at få flere unge gennem uddannelsessystemet. I 2009 var antallet af deltagere 134 personer. KL forventer omkring 100 deltagere til landskonferencen den 24. februar Vejlederes og lederes kendskab til formidlingsindsatsen I det følgende ser vi nærmere på, i hvilket omfang lederne og vejlederne i spørgeskemaundersøgelsen har kendskab til informationskampagnen og/eller deltaget i KL s landskonference og gåhjem-møder. Lederne og vejlederne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om, hvorvidt de har kendskab til informationskampagnen Egu mod på mere. Som det fremgår af nedenstående tabel, så kender 63,7 pct. af de adspurgte vejledere og 82,5 pct. af lederne til informationskampagnen. 31,4 pct. af vejlederne og 47,5 pct. af lederne har kendskab til eller deltaget i landskonferencen, mens 11,3 % af vejlederne og 17,5 pct. af lederne har kendskab til eller deltog i KL s gå-hjemmøder.