Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland"

Transkript

1 Mobilitet i Grønland Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland Mobilitetsstyregruppen Nuuk 2010

2

3 Mobilitet i Grønland Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland Mobilitetsstyregruppen Nuuk 2010

4 Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobilitet i Grønland Nuuk 2010 Oversigten er udarbejdet l fremlæggelsen den 15. januar Anden udgave Sammenfatningen er udarbejdet af: Rasmus Ole Rasmussen / Nordregio Mobilitetsstyregruppen består af: Klaus Georg Hansen (formand) Christel Lund Jæger-Hansen (næs ormand) Peter Hansen Thomas Tyt Mogensen Jane Rusbjerg Freia Lund Sørensen Sten R.S. Egede Gra sk layout: Maja Sig Vestergaard Denne og de uddybende rapporter om mobilitet i Grønland vil være lgængelige på: Kortet på forsiden viser med linjer mellem hvilke steder der er foregået ytninger i perioden 1996 l Stregernes farve og tykkelse angiver hyppigheden af ytningerne, idet de tynde blå streger angiver, at der er foregået mellem 1 og 25 ytninger mellem de to byer i perioden. De hyppigste ytninger tæller helt op l over ytninger i perioden, og er angivet med en kra ig streg.

5 Forord Der er mange store samfundsopgaver, som vil kunne få ind ydelse på de kommende års bosætningsmønster. Men der manglede viden om vig ge elementer i de generelle samfundsomlægninger. På den baggrund blev arbejdet med mobilitetsundersøgelserne igangsat e er forårssamlingen Undersøgelserne har været organiseret og overvåget af en styregruppe, som har bestået af personer fra Den Strategiske Miljøvurdering under aluminiumsprojektet ved Departementet for Boliger, Infrastruktur og Tra k, Greenland Development, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, Økonomi- og Personalestyrelsen samt Råstofdirektoratet i samarbejde med Grønlands Sta s k, Styrelsen for Uddannelse samt Den Nordatlan ske Gruppe. De este af undersøgelserne er blevet gennemført af Nordregio med seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen som hovedansvarlig. Alle involverede har lagt et meget stort arbejde i at bidrage l gennemførelsen af undersøgelsen, og der har været et unikt samarbejde på tværs af de forskellige enheder. Publika onen er blot en sammenfatning af de meget omfa ende undersøgelser. Der udgives sam dig med denne publika on også en række mere uddybende rapporter om resultaterne fra undersøgelserne. Disse uddybende rapporter ndes kun på dansk, hvorimod sammenfatningen her foreligger på såvel grønlandsk som dansk. Det er første gang, at der på systema sk vis er blevet gennemført en så omfa ende undersøgelse af befolkningens reelle ytninger og forventninger l frem dige ytninger. Det er desuden første gang, at der er blevet arbejdet med så komple e oplysninger om befolkningens uddannelsesniveau. De foreliggende resultater fra mobilitetsundersøgelserne er dermed et meget vig gt bidrag l beslutningsgrundlaget for en række vig ge poli ske beslutninger, som skal tages i den kommende d. For at sikre værdien af undersøgelsen er det af afgørende betydning, at der i de kommende år afsæ es midler l, at der kan ske en løbende opfølgning på undersøgelsesresultaterne. Klaus Georg Hansen Formand for Mobilitetsstyregruppen Januar 2010

6

7 Emner I Grønland er der mange, som y er Nogen y er meget, og andre bliver boende Hvem y er mest, og hvem y er mindst? Hvorfor y er nogen så meget? Hvorfor er der andre, der bliver boende? Hvilke forskelle er der i måden, man y er på? Hvad er ltrækkende, og gælder det overalt? Hvad kender man l de nye ak viteter minedri? Hvad kender man l de nye ak viteter aluminium? Hvem er interesseret? Hvad interesserer man sig for? Hvordan vil man være ansat? Hvad gælder for grønlændere i Danmark? Hvilke erfaringer har man med den slags projekter andre steder? Hvilke konsekvenser kan man forudse for Grønland? Undersøgelserne Metoderne Opsummering s. 2 s. 6 s. 8 s. 10 s. 12 s. 14 s. 18 s. 20 s. 21 s. 22 s. 24 s. 26 s. 28 s. 30 s. 32 s. 34 s. 35 s. 38 1

8 I Grønland er der mange, som fl ytter Den grønlandske befolkning er geogra sk set særdeles mobil. Med godt 80 bosa e steder i Grønland er der i princippet forskellige kombina onsmuligheder for ytning mellem stederne. Heraf er der omkring 30 % af mulighederne, der udny es. Det er et langt hyppigere ytningsmønster end, hvad man nder andre steder i Norden eller i Ark s. Det er dog ikke alle, der y er. Der er i Grønland tre hovedgrupper af personer, som kan iden ceres via deres ytningsmønster: Gruppen af personer som på udgangspunktet for analysen er bosat ét sted og e erfølgende forbliver på stedet gennem analyseperioden, der dækker fra 1996 l Denne gruppe udgør for hele perioden cirka 80 % af befolkningen. Gruppen af personer som inden for analyseperioden y er permanent og derfor ikke igen kommer lbage l udgangspunktet. Denne gruppe udgør for hele perioden omkring 4 % af befolkningen. Og endelig gruppen af personer som inden for analyseperioden forlader stedet, y er en eller ere gange, men på et eller ere dspunkter vender lbage l udgangspunktet. Denne gruppe udgør for hele perioden omkring 16 % af befolkningen. Kortet på forsiden viser med linjer mellem hvilke steder der er foregået ytninger i perioden 1996 l Stregernes farve og tykkelse angiver hyppigheden af ytningerne, idet de tynde gule streger angiver, at der er foregået få ytninger mellem de to steder i perioden. De hyppigste ytninger tæller helt op l over ytninger i perioden, og er angivet med en kra ig streg. De tre følgende kort (Figur 1a, 1b og 1c) viser væsentlige karakteris ka vedrørende ytningerne. Figur 1a viser re væsentlige ytningstyper, hvor stregernes farve og tykkelse angiver hyppigheden af ytninger. Øverst l venstre ses den mest hyppige ytningstype mellem byerne. Øverst l højre ytning fra by l bygd, og nederst l venstre den modsa e vej, nemlig fra bygd l by. Ne o er der større ytning fra bygd l by. Nederst l højre drejer det sig om ytninger mellem bygderne. 2

9 Figur 1a: De vig gste ytninger i Grønland. 3

10 4 Figur 1b: Ne o ytninger hvor farverne angiver antallet af ne o ytninger, og pilene angiver retningen af ne o ytningerne.

11 Figur 1c: Ne o ytninger: færre end 25 ytninger. 5

12 Nogen fl ytter meget, og andre bliver boende Når man spørger den grønlandske befolkning om, hvilke inten oner de har vedrørende frem dig ytning, så er der godt 40 % af de adspurgte, der anfører, at de forventer at y e fra det nuværende bosted inden for en dshorisont af 5 år. Af denne gruppe regner godt 25 % med at y e inden for et år, yderligere 25 % regner med at y e inden for 1-2 år, og godt 20 % regner med at y e inden for 3-5 år. De resterende anfører, at de så at sige står på spring for at y e, men at mulighederne enten ikke har vist sig, eller at lknytningen l hjemstedet sæ er nogle grænser for, hvornår ytning i givet fald kan foregå. Flytningsmønstrene varierer meget: Flytninger l byer i en anden kommune udgør godt 39,3 % af ytningerne. Flytninger ud af Grønland udgør 22,5 % af ytningerne. Flytninger l Nuuk ligger på omkring 16,5 % af ytningerne. Flytninger l hver af de større byer Sisimiut, Ilulissat, Maniitsoq og Qaqortoq ligger på henholdsvis 5,7 %, 5,3 %, 2,6 % og 5,0 %. I den lave ende ligger henholdsvis ytning l bygder i egen kommune (1,9 %) og ytninger l bygder i andre kommuner (1,2 %) med langt det laveste niveau. Uddannelse og udny else af uddannelsesmæssige og faglige kvali ka oner er blandt de meget vig ge årsager l ytning, og specielt når det gælder permanent ytning. Det gælder, for det første, ytning med henblik på at søge uddannelse, og for det andet ytninger med henblik på at udny e de kvali ka oner, som uddannelserne giver. Figuren overfor (Figur 2) viser den uddannelsesmæssige sammensætning blandt personer, som fores ller sig, at de vil y e inden for de kommende 5 år, over for gruppen af personer som ikke ønsker at y e. Som det fremgår, er personer med en længerevarende kompetencegivende uddannelse langt mere inds llet på at y e end personer med en korterevarende eller ingen uddannelse. I kra af, at kvinder i langt højere grad end mænd satser på længerevarende uddannelser, fremgår det, at netop denne gruppe satser på at y e, mens gruppen af såvel kvinder som mænd uden uddannelsesmæssig baggrund forventer at forblive i deres nuværende bosætning. Der skal således være mange ng opfyldt, før en ytning i praksis vil kunne foregå, og der behøver derfor ikke nødvendigvis at være en direkte sammenhæng mellem dem, der ytrer interesse for at y e, og dem, der gør det i praksis. 6

13 Figur 2. Hvem y er ikke, og hvem y er? Fordelt på køn og uddannelse. Hvor de lavtuddannede o ere y er midler digt, er det de højtuddannede, som vælger at y e permanent. I kra af, at de midler dige ytninger er hyppigere end de permanente, betyder det, at de lavtuddannede alt i alt ytter ere gange, men vender lbage. 7

14 Hvem fl ytter mest, og hvem fl ytter mindst? Som det fremgår af guren overfor (Figur 3), så er der ere mænd end kvinder, der forventer at y e inden for de kommende 5 år. Da den grønlandske befolkning består af ere mænd end kvinder, er det imidler d ikke overraskende. Mænd y er o ere end kvinder midler digt og vender lbage l deres hjemsted, mens kvinder o ere end mænd, y er permanent. Konsekvensen er en større ne o-udvandring af kvinder end af mænd. Unge y er langt hyppigere end ældre, og som det fremgår af Figur 3, er det næsten halvdelen af gruppen af 15 l 25-årige, som forventer at y e, mens 33 % af gruppen af 26 l 40-årige forventer at y e. I gruppen over 40 år er det mindre end 20 %, som forventer at y e. Bygdebefolkningen er markant mere mobil, når det gælder midler dige ytninger, mens mere permanente ytninger i langt højere grad karakteriserer bybefolkningen. En stor del af de midler dige ytninger fra bygderne er l de nærliggende byer, og typisk drejer det sig om rela vt korte perioder. Fødested har særdeles stor betydning for mobiliteten. Generelt er personer født uden for Grønland langt mere mobile end personer født i Grønland. Det gælder både i forhold l midler dige og permanente ytninger. I mange kommuner ser man at op l 33 % af personerne født uden for Grønland y er, enten midler dig eller permanent. Det har blandt andet noget at gøre med, at der i en del af kommunerne bor rela vt få personer født uden for Grønland. Ikke uventet udgør de større byer både grundlaget for en stor mobil gruppe af personer født uden for Grønland og sam dig en stor mobil gruppe af personer født i Grønland. Når det gælder indkomster, er der tale om markante højere ytningshyppighed i de lavere indkomstgrupper og i mellemindkomsterne end i de højere. For de laveste indkomster er det i høj grad de midler dige ytninger, der er dominerende. Det gælder således også for fangere og skere der typisk ligger i denne indkomstgruppe. De e ytningsmønster er typisk i forbindelse med midler dige jobs uden for eget bosted. I de højere indkomstgrupper er det i s gende grad de permanente ytninger der gør sig gældende. Det er typisk gældende for karrierebaserede ytninger, hvor øgede indkomstmuligheder spiller en væsentlig rolle. 8

15 Figur 3. Hvem og hvor mange forventer at y e inden for de kommende fem år fordelt på køn. 9

16 Hvorfor fl ytter nogen så meget? En af de væsentligste årsager l at y e er eget eller partners arbejde. Godt 67 % af alle adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen (se afsni et om metoderne) peger på arbejdet som en afgørende årsag. Her l kommer yderligere 17 %, som peger på uddannelse, enten egen eller partners, som væsentlige årsager. Herudover peges på familierela oner, børns uddannelse, eller manglende lknytning l det gældende bosted som betydende årsager l ønsket om at y e. Endelig er der en gruppe på 17 %, som peger på ytning for oplevelsens skyld. De adspurgte kunne hver pege på mere end en væsentlig årsag l at y e. Ud over muligheden for at ska e sig indtægter og bedre levevilkår spiller udny elsen af ens kvali ka oner en særdeles stor rolle i forhold l at søge andre steder hen. Selv om lønforholdene rangerer på en klar førsteplads som enkel aktor, idet 49 % af de adspurgte henviser l denne faktor som af afgørende betydning, er der ikke desto mindre 24 %, der peger på brug af kvali ka oner fra dligere beskæ igelse, 22 %, der peger på brug af uddannelsesmæssige kvali ka oner, og yderligere 29 %, der peger på mulighed for videre- og e eruddannelse som afgørende faktorer. I den sammenhæng peger 28 % på karrieremulighederne som værende af afgørende betydning. Ud over disse hovedfaktorer spiller også spørgsmål om ekstraindtægter gennem overarbejde og arbejdsmiljø en vis rolle for ønsket om at y e. Mange af de adspurgte gør det yderligere klart, at spørgsmålet om opkvali cering og adgang l jobs, hvor kvali ka onerne bliver udny et, udgør en helt afgørende faktor for mange. For mændene er det især udny elsen af de erhvervede kvali ka oner, der fremhæves som væsentlige, mens det for kvindernes vedkommende i endnu højere grad er muligheder for uddannelse og mere udfordrende jobs, som tæller. Tabellen overfor (Figur 4) viser prioriteringen af udvalgte årsager l ytning fordelt på henholdsvis kvinder og mænd. Med fed skri er markeret de største afvigelser i besvarelserne mellem henholdsvis kvinder og mænd. I forhold l alder er det i høj grad uddannelse og yderligere kvali cering samt jobmuligheder der tæller for de unge, mens det er jobsikkerhed og løn der tæller for de ældre. I forhold l uddannelse er det sikring af indkomst og jobmuligheder der tæller for gruppen med lavere uddannelsesniveau, mens karriere, videre kvali cering og ikke mindst børns uddannelsesmulighed der tæller for gruppen med højere uddannelsesniveau. 10

17 Hvilke årsager er der l at y e? Procentvis fordeling Mænd Kvinder I alt Ønsket om et andet arbejde 12,3 11,2 11,8 Egen uddannelse 7,3 12,4 9,6 Ønsket om at få et arbejde 9,9 8,4 9,2 Karrieremæssige muligheder 9,9 7,5 8,8 Ønsket om at få en bedre løn 8,6 7,9 8,2 Familiære årsager 5,7 10,5 7,9 Børns uddannelse 6,1 9,0 7,5 Fri dsmuligheder 6,9 8,1 7,5 Ønsket om bedre arbejdsforhold 7,4 6,4 6,9 Få en (bedre) bolig 5,2 4,5 4,9 O entlige lbud (fx sundhedsvæsen, børnepasning, ældreomsorg m.v.) 4,7 3,9 4,3 Partners uddannelse 4,8 2,8 3,9 Føler mig ikke hjemme, hvor jeg bor nu 3,4 2,6 3,0 Bedre o entlig transport det nye sted ( y/skib) 2,9 2,1 2,5 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 2,9 1,3 2,2 Helbredsmæssige årsager 2,1 1,5 1,8 Figur 4. Hvilke årsager er der l at y e? Fordelt på køn. 11

18 Hvorfor er der andre, der bliver boende? Mange af de adspurgte fremhæver de eksisterende lokale netværker på det nuværende bosted overfor de mulige frem dige netværker på l ytningsstedet som af særdeles stor betydning for ikke at ønske at y e. Et familienetværk på l ytningsstedet kan kompensere for begrænsninger i eksempelvis boligkvalitet, ligesom familienetværk l en vis grad kan bidrage l at kompensere for eksempelvis mere usikre børnepasningsmuligheder. Omvendt kan et trygt og sikkert netværk på det eksisterende bosted lsvarende kompensere på en række faktorer, som bidrager l forholdsvis ringere levevilkår sammenlignet med det mulige l ytningssted. Tabellen overfor viser forskelle hos henholdsvis mænd og kvinder, når det gælder hvilke faktorer, der er afgørende for, om man vælger at blive eller søge bort. Med fed skri er markeret de vig gste forskelle i prioriteringerne mellem kvinder og mænd. Kvinderne lægger især vægt på de sociale rela oner, netværkerne samt skole- og uddannelsesbe ngelser. Mændene derimod er i højere grad fokuseret på arbejdsbe ngelser og lønforhold. De lægger dog også vægt på de lokale sociale be ngelser, og det er især de yngre mænd, som lægger vægt på disse forhold, mens de ældre mænd i højere grad fokuserer på sikker beskæ igelse samt løn- og arbejdsforhold. Blandt personer med indkomster fra indhandling, altså i overvejende grad erhvervsfangere og - skere, er mobiliteten generelt lavere end for andre erhvervsgrupper. Især er den permanente ytningsfrekvens særdeles begrænset. Tilknytningen l stedet og l de lokale fangst- og skerimuligheder angives typisk som afgørende for den manglende mobilitet i de gennemførte interviews. Mobiliteten blandt personer, der oppebærer sociale eller aldersbe ngede pensioner, er helt klart den laveste blandt alle grupperne, idet det for samtlige kommuner gælder at mellem 90 % og 97 % af gruppen er fastboende. Når det gælder varia oner, er det primært inden for de midler dig y ede, som udviser en varia on i mobiliteten, som på mange måder ligner den indkomstbe ngede mobilitet. I det omfang gruppen y er, sker det stort set kun midler digt, og også for pensionerne viser det sig, at det er de lave indkomster, som giver grundlag for den største mobilitet. 12

19 Hvilke årsager er der l ikke at y e? Procentvis fordeling Mænd Kvinder I alt Socialt netværk/familie 11,0 10,8 10,9 Tilfredshed med nuværende bolig 10,0 9,2 9,6 Lønniveau 7,1 7,0 7,1 Kommunika onsmuligheder (Internet, telefoni o.l.) 6,8 6,8 6,8 Brug af kompetencer erhvervet gennem ( dligere) beskæ igelse 6,6 5,6 6,1 Udbud af grønlandsk proviant 6,2 5,8 6,0 Kollegaer 5,8 6,0 5,9 Partners job 5,2 6,4 5,8 Bundet af nuværende bolig (fx. fremleje eller salg) 5,6 5,1 5,4 Brug af uddannelsesmæssige kvali ka oner 5,0 4,6 4,8 Udbud af øvrige varer og tjenesteydelser på bostedet 4,4 4,8 4,6 Skoleforhold/dagins tu oner 3,6 5,0 4,3 Karrieremuligheder 3,9 4,4 4,2 O entlige transportmuligheder ( y/skib) 3,7 4,0 3,9 Fri dsmuligheder (sport, a enskole o.l.) 4,1 3,6 3,8 Mulighed for videreuddannelse/opkvali cering 3,4 4,2 3,8 Kulturelle forhold (museer, forsamlingshus, koncerter o.l.) 3,2 3,7 3,4 Mulighed for ekstra arbejde/overarbejde 2,2 1,5 1,8 Egen virksomhed 2,1 1,5 1,7 Figur 5. Hvilke årsager er der l ikke at y e? Fordelt på køn. 13

20 Hvilke forskelle er der i måden, man fl ytter på? Alderen spiller en særdeles væsentlig rolle for mobiliteten. Det er specielt to grupper som er meget mobile. Den første gruppe er de unge i aldersgruppen 15 l 25 år. For deres vedkommende er det typisk i forbindelse med uddannelse samt lige før og under s else af familie. Dere er falder mobiliteten noget i en periode, mens familien konsoliderer sig. Den anden gruppe, hvor mobiliteten er høj, er når børnene er blevet større og ønsket om bedre jobs og bedre vilkår for de unge slår igennem. Dere er falder mobiliteten markant, jo ældre man bliver. Mobiliteten ligger særdeles lavt i de ældre aldersgrupper. For de unge er det helt klart uddannelse, videreuddannelse og opkvali cering, der anføres som de væsentligste faktorer, der er afgørende for, om man ønsker at y e eller ej. Det gælder så at sige begge veje. Hvis man bor et sted, hvor disse muligheder lbydes reduceres ønsket øjensynlig om at y e. Hvis man derimod bor et sted, der mangler disse muligheder på bostedet, er det et af de forhold som de unge i interviewene anfører som en væsentlig årsag l at man vil y e, uden at det dog anføres hvad det betyder i praksis, altså hvor omfa ende uddannelses lbuddet skal være for at kunne fastholde dem. 14

21 Figur 6. Aldersbestemt ytningskarakteris k. 15

22 Spørgsmålet om uddannelsesmulighederne gælder både kvinder og mænd, men for mændenes vedkommende er det i lige så høj grad spørgsmålet om løn og karriere, der spiller en væsentlig rolle, mens lønforholdene spiller en mindre betydende rolle for kvinderne. For kvinderne er karrieremulighederne dog også fremhævet som en væsentlig faktor. Igennem de dybtgående 177 interviews der er blevet foretaget (se afsni et om metoderne), bliver disse forskelle mellem de yngre mænd og de yngre kvinder tydeligere. For kvinderne er det i høj grad spørgsmålet om arbejde, som er udfordrende og med udviklingsmuligheder både faglige og sociale, der tæller, mens arbejdsmiljøet også tæller hos mændene, men det er helt klart lavere prioriteret end eksempelvis lønforholdene. Flere kvinder end mænd y er permanent, og konsekvensen er et generelt og s gende underskud af kvinder. For kvinderne er der tale om en stepstone-mobilitet eller trædestensmobilitet hvor man trinvis bevæger fra mindre steder mod større steder og eventuelt vælger at forlade landet. Mændene er derimod i højere grad midler dige y ere, der søger kortere- eller længerevarende jobs i mere nærliggende byer og bygder, men mændene vender o e lbage l udgangspunktet. 16

23 Figur 7. Kønsbestemt ytningskarakteris k. (Betegnelsen Ændring i % af den rela ve andel af permanent y ede skal forstås således, at det angivne tal (på kortet den angivne farve) indikerer ændringer fra 1996 l 2006 i andelen af permanent y ede. I eksempelvis Upernavik Kommune er der registreret mellem 5 % og 10 % ere permanent y ede i 2006 end i 1996 for både mænd og kvinder). 17

24 Hvad er tiltrækkende, og gælder det overalt? Hvad, der ltrækker hver enkelt person, varierer meget og, som det fremgår af tabel i gur 8, er der meget store forskelle mellem de faktorer, der vurderes betydningsfulde af henholdsvis kvinder og mænd. Løn og brug af allerede erhvervede kvali ka oner er afgørende for mændene, men det er spørgsmål om brug af uddannelse og videreuddannelse, der rangerer meget højt hos kvinderne. Når det handler om hvilke faktorer, der i givet fald skal være a laret inden ytning, er den væsentligste faktor helt klart spørgsmålet om sikring af et job det nye sted (Figur 9). Mere end 50 % peger på de e punkt som værende af afgørende betydning. Men af lige så stor betydning er lstedeværelsen af en bolig, medens ønske om partners job og ins tu onsplads ligger på et lavere niveau, og over halvdelen anfører at spørgsmålet er uden betydning eller direkte irrelevant. Når det drejer sig om spørgsmål om børnenes alder, samt salg eller fremleje af nuværende bolig, ligger svarene for disse i den meget lave ende af skalaen. De betragtes på det nærmeste som ikke værende af relevans. Den nederste tabel på side 19 (Figur 10) nuancerer billedet yderligere, og ved at indveje de anførte betydninger med værdien 4 for afgørende betydning, og værdien 1 for angivelse af ved ikke / ikke relevant giver det følgende tre grupper: Af meget stor betydning fremhæves forhold såsom: Boligforholdene, Sociale netværker og rela oner l familien, Fri dsmuligheder samt Adgang l varer og tjenesteydelser. Af nogen betydning fremhæves på et mellemniveau forhold såsom: Kommunika onsadgang, Skoleforhold, Job l partnere. Af begrænset eller ingen betydning anføres: De kulturelle lbud, samt Adgang l grønlandsk proviant Procent af svar Forskel mænd- Mænd Kvinder kvinder Lønforhold 28,9 23,9 4,9 Højere prioriteret blandt mænd end Mulighed for ekstra-/overarbejde 5,6 2,9 2,6 blandt kvinder Brug af kvali ka oner fra dligere 13,8 11,7 2,1 Karrieremuligheder 15,1 14,4 0,6 Ligelig prioriteret af Ønsker ikke et arbejde 3,9 3,5 0,5 såvel kvinder som Arbejdsmiljø 10,2 11,0 0,8 mænd Brug af uddannelsesmæssige kvali ka oner 10,6 13,3 2,8 Mulighed for videre-/ e eruddannelse 12,0 19,2 7,2 Figur 8. Hvilke faktorer er væsentlige for beslutning om at y e Højere prioriteret blandt kvinder end blandt mænd 18

25 Afgørende betydning Nogen betydning Ingen betydning Ved ikke/ikke relevant Respons Total Hjemmeboende barn/ børn har en vis alder 13,4 % (76) 9,7 % (55) 27,87 % (158) 49,03 % (278) 567 Jeg har en a ale om et job 52,14 % (304) 13,04 % (76) 12,35 % (72) 22,47 % (131) 583 Min partner har en a ale om et job 30,77 % (176) 13,11 % (75) 15,91 % (91) 40,21% (230) 572 Den nuværende bolig er fremlejet/solgt 14,56 % (83) 8,42 % (48) 31,4 % (179) 45,61 % (260) 570 Der er ind ytningsklar bolig det nye sted 55,63 % (321) 15,25 % (88) 10,57 % (61) 18,54 % (107) 577 Der er en ins tu onsplads klar l hjemmeboende 22,79 % (129) 6,54 % (37) 19,79 % (112) 50,88 % (288) 566 barn/børn Total antal respondenter 595 Figur 9. Hvilke forhold er afgørende for, hvornår du y er? Afgørende betydning Nogen betydning Ingen betydning Ved ikke/ikke relevant Respons Total Socialt netværk 50,08 % (302) 23,22 % (47) 7,79 % (47) 18,91 % (114) 603 Kulturelle lbud (museer, koncerter, forsamlingshuse 21,89 % (132) 35,32 % (213) 18,91 % (114) 23,88 % (144) 603 o.l.) Fri dsmuligheder (sportshal, svømmehal osv.) 32,84 % (198) 35,66 % (215) 13,6 % (82) 17,91 % (108) 603 Skoleforhold/børnepasning 41,79 % (252) 10,45 % (63) 16,75 % (101) 31,01 % (187) 603 Boligforhold 55,22 % (333) 20,73 % (125) 7,46 % (45) 16,58 % (100) 603 O entlige transportmuligheder (jævnlige afgange med 27,36 % (165) 29,35 % (177) 19,9 % (120) 23,38 % (141) 603 båd/ y) Kommunika onsmuligheder (Internet, telefoni o.l.) 41,46 % (250) 25,04 % (151) 11,77 % (71) 21,72 % (131) 603 Adgang l grønlandsk proviant på bostedet 26,53 % (160) 17,08 % (103) 28,52 % (172) 27,86 % (168) 603 Udbud af øvrige varer og tjenesterydelser på bostedet 37,98 % (229) 29,52 % (178) 10,78 % (65) 21,72 % (131) 603 Jobmuligheder l partner 42,29 % (255) 13,1 % (79) 8,79 % (53) 35,82 % (216) 603 Total antal respondenter 603 Figur 10. Hvilke andre forhold har betydning for, om du vil gennemføre ytning? 19

26 Hvad kender man til de nye aktiviteter minedrift? Eksempler på kommentarer l spørgsmålet om hvad respondenternes forhåndskendskab l minedri. Den øverste tabel viser de 618 mest anvendte kommentarer, mens den nederste tabel viser et lfældigt udpluk af de øvrige 454 posi ve såvel som nega ve kommentarer l spørgsmålet. Figur 11. Typer af kommentarer vedrørende minedri Kommentartyper og antal svar Svar Ved ikke noget om det / Ingen fores lling 415 Lyder spændende 88 Hårdt 38 Fysisk krævende 25 Forurenende 17 Farligt 9 Lyder kedeligt 8 Sundhedsfarligt 7 Relevant for økonomien 6 Giver sygdom 3 Varmt 2 Grupperede kommentarer, i alt Andre eksempler på udsagn vedrørende minedri Et nøgent hul i jorden, ingen lkny ede bygninger, masser af arbejdsulykker, beskidte arbejdere med et håbløst og ernt udtryk i øjnene Klaustrofobisk! Det er en forfærdelig tanke at udsæ e naturen for noget der laver om på naturen og ødelægger den Godt for økonomien Masser af sprængninger hvor arbejderne taler meget høj l hinanden Masser af naturoplevelser Dårligt for helbredet, lang d væk fra familien Computerarbejde robotarbejde Jeg tror det vil være svært at have et godt og sundt familieliv Jeg får ikke brugt min uddannelse Det vil være godt for Grønland og de arbejdsløse En lille by / et lille samfund, hvor mange arbejder i perioder Krævende, vil gerne prøve det Det er måske vig gt, men ikke noget for mig Jeg ved ikke om jeg har kvali ka onerne Skal være miljøvenligt, skal bruge grønlandsk arbejdskra Spændende og anderledes al d åben for nye udfordringer! Noget der kan være med l at udvikle landet posi vt Gode muligheder for at uddanne sig Et højt specialiseret felt der forudsæ er tværfaglighed Larm og støj fra de store maskiner Det lyder godt, det gad jeg nok Arbejde i tunnel En ny kultur vil opstå. En masse folk vil blive lkaldt, og der er brug for undervisning

27 Hvad kender man til de nye aktiviteter aluminium? Eksempler på kommentarer l spørgsmålet om hvad respondenternes forhåndskendskab l aluminiumsproduk- onen. Den øverste tabel viser de 638 mest anvendte kommentarer, mens den nederste tabel viser et lfældigt udpluk af de 370 øvrige posi ve såvel som nega ve kommentarer l spørgsmålet. Figur 12. Typer af kommentarer vedrørende aluminiumsproduk on Typiske kommentarer og antal svar Svar Ved ikke noget om det / har ingen fores lling 511 Lyder spændende 40 Forurenende 17 Fysisk krævende 14 Farligt 13 Hårdt 12 Varmt 11 Relevant for økonomien 7 Sundhedsfarligt 6 Lyder kedeligt 4 Giver sygdom 3 Grupperede kommentarer, i alt 638 Andre eksempler på udsagn vedrørende aluminiumsproduk on Det sviner og bruger en masse energi - ikke ufarligt Da jeg ikke har prøvet det, ved jeg ikke En god udvikling for verden. En god arbejdsplads Arbejde med varme ng En masse nye udfordringer, personlig udvikling Må være psykisk hårdt at undvære famliie og venner En lærerig og god arbejdsplads, fordi det vil gavne det grønlandske samfund Et arbejde for mænd Kæmpe barakby, mange faciliteter for arbejderne Da jeg ikke er interesseret i det, har jeg ingen fores lling Kan betyde meget for samfundets udvikling Mangler de nødvendige kvali ka oner Det er al d spændende at arbejde med ny teknologi Døgndri, hvor arbejderne er på værket i mange måneder ad gangen En god arbejdsplads med frem dsudsigter og god økonomi Hårdt fysisk arbejde, lav løn Forskellige kulturer, der prøver at forstå hinanden Baseliv, væk fra familien Skaber mulighed for samfundet Passer ikke ind i den grønlandske kultur God for Grønlands økonomi 21

28 Hvem er interesseret? De gennemførte undersøgelser gør det muligt at få et indblik i hvor mange og hvem, der må e være interesseret i de forskellige ak viteter. Ved at regne baglæns fra den samlede arbejdsstyrke og fratrække gruppen, som ikke ved, om de vil deltage, samt gruppen, som ved, at de ikke vil deltage, har man lbage den gruppe af personer, som poten elt står l rådighed for de nye ak viteter. I det omfang man kan regne med respondenternes egne udsagn, så skulle det betyde, at der er en særdeles stor gruppe af arbejdskra, som er villig l at træde ind i en af de nye ak viteter. Ud fra en samlet arbejdsstyrke på omkring personer er der omregnet godt og vel personer, som ytrer en eller anden form for interesse. Som det fremgår af tallene, drejer det sig om, at 64 % enten ikke ved, om de ville søge arbejde, eller posi vt ved, at det ikke har deres interesse. Men omvendt gælder det, at 36 % af respondenterne fak sk ytrer interesse for ak viteterne. De angiver, at de kunne tænke sig at blive involveret i en eller ere af ak viteterne. Der er således 16 % som har interesse for aluminiumsindustrien, 15 % for minedri, 13 % for minerale erforskning, og 12 % for oliee erforskning, og dermed 20 % som nævner interesse for mere end en ak vitet. For hver af tabellerne på den modstående side er i den gule søjle (længst l højre af de tre sammenhængende søjler) opgjort hvor mange, der ikke ønsker at være involveret, og hvor mange, der endnu ikke ved, hvordan de skal forholde sig. I de blå og røde søjler ( l venstre) vises tal for de forskellige grupper, der viser interesse for ak viteterne. Rent aldersmæssigt er det ungdomsgruppen, der viser størst interesse for aluminiumsindustrien, nemlig godt 23 %, mens aldersgruppen år med 19 % er den gruppe, der viser størst interesse for minedri De er dog skarpt fulgt af aldersgruppen år, hvor 18 % viser interesse. Til gengæld viser aldersgruppen år med 14 % en moderat interesse for aluminiumsindustrien. I den ældste gruppe ligger interessen på henholdsvis 16 % og 12 % for de to ak viteter. For by/bygd er det omkring 21 % af arbejdsstyrken i bygderne, der viser interesse for de nye ak viteter. Men det er kun op l 16 % i byerne, som er interesserede. Interessen i byerne er størst for aluminiumsindustrien. Omkring 22 % af mændene er interesseret i de nye ak viteter med størst interesse i aluminiumsindustrien. Kun 7 % af kvinderne er interesseret i minedri og 10 % i aluminiumsindustrien. Regionalt set er interessen for aluminiumsproduk on størst i Sydregionen, hvor godt 20 % af arbejdsstyrken viser interesse, mens interessen for minedri er størst i Nord/Øst-regionen. Her er det også godt 20 %, der viser interesse. I Midt og Disko regionerne ligger interessen på mellem 13 % og 15 % af arbejdsstyrken. 22

29 Figur 13. Interesse, alder. Figur 14. Interesse, by/bygd. Figur 15. Interesse, køn. Figur 16. Interesse, regionalt. 23

30 Hvad interesserer man sig for? Som det fremgår af tabellen overfor ( gur 17), er der vist interesse for et meget bredt udvalg af ak viteter i lknytning l de nye økonomiske ltag. Der er således ikke en enkelt ak vitet, der tegner sig for broderparten af interessen. Ved nærmere analyse viser det sig, at der er et rimeligt godt match mellem respondenternes interesser og deres uddannelser. Til forskel fra interesse lkendegivelserne vedrørende de nye ak viteter, hvor der var tale om, at stort set hele gruppen af respondenter indgik i analysen, så er der her tale om, at kun en lille del af de adspurgte fak sk har forholdt sig l spørgsmålet. Derfor kan man ikke regne lbage l den samlede arbejdsstyrke. Man kan udelukkende tale om den procentvise fordeling inden for respondenterne. I forhold l køn er der langt større interesse for beskæ igelse inden for administra on og catering blandt kvinderne, mens de store interessefelter for mændene ligger inden for det faglærte håndværksarbejde, arbejdet som maskinoperatør, transport og logis k samt ufaglært arbejde. I forhold l oprindelsessted (by og bygd) er gruppen fra byerne fokuseret på det faglærte håndværksarbejde og administra on, de ledelsesmæssige opgaver samt arbejdet som maskinoperatør og inden for transport og logis k. For persongruppen fra bygderne er det især catering, havnearbejde og ikke mindst det ufaglærte arbejde, der står som hovedprioriteterne. 24

31 Ønske vedrørende arbejdsak vitet fordelt e er by/bygd og køn Ak vitet By Bygd Mænd Kvinder Administra on (bogføring, billetbes lling o.l.) 8,5 6,7 4,6 18,2 Akademisk arbejde (ingeniør, biolog, geolog, jurist, økonom osv.) 8,2 3,5 6,0 6,8 Bore- og sprængningsopgaver 6,6 8,9 9,2 2,0 Catering (rengøring og madlavning) 8,8 13,1 3,8 33,8 Faglært håndværksarbejde (elektriker, tømrer osv.) 15,7 12,1 17,8 1,4 Havnearbejde 5,8 9,9 9,2 2,0 Ledelsesmæssige opgaver/formand 9,3 5,3 9,0 3,4 Maskinoperatør (fx dumperkørsel, gravearbejde osv.) 11,3 7,8 12,0 2,0 Sygeplejerske eller lignende 1,6 3,5 1,0 7,4 Transport og logis k 11,0 4,6 9,8 3,4 Ufaglært arbejde 13,2 24,5 17,6 19,6 100,0 100,0 100,0 100,0 Figur 17. Ønske vedrørende arbejdsak vitet fordelt e er by/bygd og køn. Med fed skri er markeret de stede, hvor den ene af de to kategorier er markant større end den anden. Disse forskelle dækker i ere lfælde over en generel forskel, hvor nogle fag har dominans af kvinder, mens andre fag har dominans af mænd. Sam dig rejser det spørgsmålet om hvorledes man må forholde sig l l ytning af ægtepar overfor enkeltpersoner når de nye ak viteter skal bemandes. 25

32 Hvordan vil man være ansat? Langt størstedelen af erfaringerne på arbejdsmarkedet i Grønland er, at arbejdsstyrken er vant l at arbejde inden for almindelig kontor d eller bu ks d og l en vis grad også med ski eholdsarbejde. Men i kra af lknytning l eksempelvis skeriet er der også en del af arbejdsstyrken, som har erfaring med at være på job i en længere periode og e erfølgende være hjemme i en lsvarende periode. Ligeledes har den særlige ø-karakter på det grønlandske arbejdsmarked betydet en vis eksibilitet samt lokal og regional mobilitet, hvilket blandt andet fremgår af den registerbaserede analyse (se afsni et om metoderne). Der er ingen tvivl om, at disse erfaringer kan komme l at spille en væsentlig rolle i forhold l et mere åbent og integreret arbejdsmarked, hvor forskellige former for pendling kan blive afgørende. Som det fremgår af gurerne overfor (Figur 18 og 19), er der rela v stor interesse for forskellige alterna ve ansæ elsesformer, eksempelvis den type af arbejde, hvor man arbejder ude typisk et par uger og e erfølgende er hjemme i en længere periode. Fak sk er der tale om et markant ski e i forhold l åbenhed over for alterna ve organisa onsformer. Det er især kategorierne Ude i en periode og hjemme i en periode samt kategorien Hjemmearbejdsplads, som er udvidet betragteligt i forhold l de erfaringer, der allerede ndes i Grønland og, som således indikerer en øget mulighed for, at de typer af nye organisa onsformer, som man har prøvet i andre lande og, som har været på tale i Grønland, har interesse. Tilsvarende er der et sta s sk dækkende antal personer, der forholder sig l, hvorvidt de ønsker at y e l Maniitsoq, pendle fra og l deres nuværende bosætning eller udny e en af de øvrige muligheder, som de er blevet spurgt om. Den største interesse ses i forhold l muligheden for at y e l Maniitsoq i lfælde af ansæ else på et eventuelt aluminiumsværk. Det at bo, hvor man bor nu, og så pendle l arbejdspladsen, nævnes af mere end 25 % af respondenterne som en acceptabel ansæ elsesform. Og i forhold l minedri gør det samme sig gældende, idet næsten 25 % nævner det at bo i den nuværende hjemby og pendle mellem minen og hjemmet som en mulighed. Det er således et rimeligt konsistent udsagn, der bliver præsenteret af respondenterne. Der er en klar interesse for ak viteterne, der er en god fornemmelse for hvilke ak viteter, de ville kunne påtage sig, og endelig er der en åben holdning l de bosætningsmæssige konsekvenser, som en beskæ igelse må e have 26

33 Figur 18. Ansæ elsesforhold. Figur 19. Bosætningsforhold. 27

34 Hvad gælder for grønlændere i Danmark? I Danmark bor der knapt grønlændere. Det er et tal, der har været s gende siden 1980, hvor der boede godt grønlændere i Danmark. Siden 1970 erne og ikke mindst i de seneste år er har ytninger været tæt relateret l uddannelsesak viteter. Når man ser på situa onen siden etableringen af hjemmestyret har ne oudvandringen været markant. Det er ikke mindst be nget af det forhold, at mange parforhold mellem unge grønlændere og danskere etableres i lknytning l uddannelsesophold i Danmark. I delanalysen vedrørende grønlændere i Danmark har der været fokuseret på tre forskellige grupper af personer: Førstegenera onsgrønlændere. De er de neret som personer født i Grønland, bosat i Danmark, og hvor mindst en af forældrene er født i Grønland. Andengenera onsgrønlændere. De er de neret som børn af førstegenera onsgrønlændere, født enten i Grønland eller Danmark, og bosat i Danmark. Den tredje gruppe består af grønlændere, som er y et l Danmark i løbet af I analysen er denne gruppe opdelt i to undergrupper. Dels gruppen af personer op l og med 40 år, og dels gruppen ældre end 40 år. Som det fremgår af oversigten (Figur 20), er der markante forskelle mellem gruppen af ny lkomne og både første- og andengenera onsgrønlændere. Næsten halvdelen af den tredje gruppe har jævnlige eller hyppige overvejelser om at y e l Grønland, mens det kun er godt 30 % for såvel førstegenera onsgrønlændere som andengenera onsgrønlændere. I alt er det under 5 %, som o e gør sig disse overvejelser. Når det gælder de nye ak viteter, anfører langt hovedparten, at de nye ak viteter ingen ind ydelse vil have på deres eventuelle beslutninger vedrørende ytning. For både første- og andengenera onsgrønlændere drejer det sig om over 90 % af respondenterne, der ikke anser den slags ak viteter, som må e komme på tale, for at virke ltrækkende. For gruppen af ny lkomne er den posi ve holdning markant større, idet mere end 12 % fak sk angiver, at muligheden vil påvirke beslutningsprocessen. Selv om interessen er moderat, er det ikke desto mindre en samlet gruppe på omkring mennesker, som, når vi opregner fra besvarelser l den samlede gruppe, som gennem undersøgelsen viser en vis interesse for ak viteterne og, som må e være påvirkelige med hensyn l eventuelt at y e lbage l Grønland for at blive involveret i de nye ak viteter. Figur 20. Overvejer at y e l Grønland. 28

35 Har planerne om minedri, et aluminiumsværk og andre store projekter ind ydelse på, om du vil y e eller ej? A Alle, antal Gruppe Ja Nej Svarer ikke Ved ikke I alt Første genera on Anden genera on op l 40 år ældre end 40 år I alt Alle, procentvis fordeling Første genera on 6,6 92,3 0,1 1,0 100 Anden genera on 7,1 91,4 0,0 1, op l 40 år 15,8 81,5 0,0 2, ældre end 40 år 9,0 89,4 0,0 1,5 100 I alt 7,3 91,3 0,0 1,3 100 M Mænd, antal Gruppe Ja Nej Svarer ikke Ved ikke I alt Første genera on Anden genera on op l 40 år ældre end 40 år I alt Mænd, procentvis fordeling Første genera on 11,8 87,9 0,0 0,3 100 Anden genera on 9,6 88,5 0,0 1, op l 40 år 28,5 67,9 0,0 3, ældre end 40 år 16,0 84,0 0,0 0,0 100 I alt 11,2 87,4 0,0 1,4 100 K Kvinder, antal Gruppe Ja Nej Svarer ikke Ved ikke I alt Første genera on Anden genera on op l 40 år ældre end 40 år I alt Kvinder, procentvis fordeling Første genera on 3,7 94,6 0,1 1,5 100 Anden genera on 5,2 93,8 0,0 1, op l 40 år 8,4 89,4 0,0 2, ældre end 40 år 6,5 91,4 0,0 2,2 100 I alt 4,8 93,8 0,0 1,3 100 Figur 21. Større projekters ind ydelse på, om man vil y e. 29

36 Hvilke erfaringer har man med den slags projekter andre steder? De ak viteter der planlægges i Grønland er ikke førstegangsak viteter i globalt perspek v. Disse ak viteter er foregået i andre sammenhænge. De kendes l dels i Grønland men i højere grad uden for Grønland under omstændigheder, der er mere eller mindre sammenlignelige med situa onen i Grønland. Det er derfor særdeles relevant at gennemføre en indsamling af erfaringsmateriale fra disse sammenhænge. Der er således gennemført to sæt analyser. Der er gennemført dels en analyse på baggrund af materiale fra Grønland, dels en analyse ud fra materiale fra en serie af udvalgte projekter inden for det cirkumpolare område. Kortet overfor viser placering af de projekter, som vil blive nævnt. Erfaringsmateriale fra Grønland vedrørende minedri er af meget varieret kvalitet. Mest detaljeret materiale ndes i forhold l Den Sorte Engel, og det er materialet herfra, som udgør hovedgrundlaget for analysen. I forbindelse med overvejelserne om etablering af en aluminiumssmelter står Grønland over for en række grundliggende spørgsmål, som har været rejst i andre lande, hvor man har ønsket at satse på lsvarende produk oner eller på andre projekter i stor skala. Sådanne projekter s ller samfundet overfor en række problems llinger. Noget af det, der er karakteris sk for situa onen i Grønland, er, for det første, be ngelserne for interak on mellem de enkelte arbejdsmarkeder. For det andet er det deres rela ve størrelse. For det tredje er det deres placering i, hvad man o e karakteriserer som tyndt befolkede områder. Derfor er disse parametre også vig ge, når man søger situa oner, der skal være sammenlignelige. Det betyder, at udvalget af mulige virksomheder bliver meget begrænset, hvis man udelukkende søger e er aluminiumssmeltere. I den foreliggende analyse er der derfor set på udvalgte virksomheder inden for såvel råstof-, energi- og aluminiumsproduk on. Eksemplerne er hentet fra det cirkumpolare område, mere præcist Island, Canada, Norge og Alaska, og der er lstræbt et udvalg af ak viteter, som be nder sig på forskellige stadier i deres livscyklus, for herigennem at få mulighed for at få de e perspek v med ind i analysen. Sam dig er der tale om en meget forskellig vægtning af de enkelte eksempler. Ikke desto mindre kan der peges på enkelte erfaringer som bør indtænkes i planlægningen i Grønland: 30

37 Figur 22: Placering af de anvendte eksempler. Helt afgørende for de økonomiske konsekvenser har i de este eksempler været satsningen på subcontrac ng og outsourcing af dri s- og vedligeholdelsesak- viteter. Både subcontrac ng og outsourcing har i ere lfælde skabt grundlaget for etablering af andre typer af produk onsvirksomhed, ligesom et bredt udbud af dri sog vedligeholdsak viteter har været en afgørende faktor i ltrækning af andre ak viteter. Hvor anlægsfasen o e har været baseret på arbejdskra udefra og dermed ringe lokal påvirkning, så har dri sfasen o est ha væsentlige socioøkonomiske konsekvenser for lokalsamfundet. En posi v regional e ekt har været decentralisering af uddannelsesins tu oner med lknytning l de nye ak viteter. Det har vist sig, at arbejdsstyrken ikke er så mobil, selv om folk som udgangspunkt har ytret interesse for mobilitet i form af pendlingsbaserede ansæ elser. Fores llingen om, at ak viteter med pendlingsmulighed kan bidrage l bygdens lokaløkonomi, står i ere af eksemplerne i modsætning l erfaringer, som peger på, at gode indtægter øger mobiliteten og dermed vandring fra bygder mod uddannelses lbud, som kan sikre minearbejdernes børns frem d. Et problem i opstar asen har været såkaldte gold diggers, d.v.s. personer som i star asen kommer l virksomheden for at tjene hur ge penge, eksempelvis ved at lbyde serviceydelser på afstand, d.v.s. vælge ikke at y e l stedet, men bo midler digt ind l der er tjent lstrækkeligt med penge, og dere er forlade stedet. Omlægning af teknologi resulterer som regel i et reduceret arbejdskra sbehov og kræver derfor god planlægning. 31

38 Hvilke prognoser kan man opstille for Grønland? På graferne overfor (Figur 23 og 24) er fremlagt en simpel prognose for befolkningsudviklingen i de regioner der har været beny et i analysen. Det er en prognose baseret på udviklingen inden for de nøgleparametre, der har været brugt i analysen, hvilket vil sige køn, fødested, fordeling på bostederne byer og bygder, samt fordeling på regioner. Fremskrivningen er, som det fremgår, lineær. Denne type af fremskrivning kan man s lle ere spørgsmålstegn ved. Først og fremmest gælder det, at den er baseret på, at den nærmeste frem d rent befolkningsmæssigt vil udvikle sig sådan, som den har gjort det hid l. Der er derfor ere grunde l at se på andre fremskrivningsmuligheder, blandt andet det forhold at store nye ak viteter, såsom bygning af et aluminiumsværk, vil medføre dras ske ændringer i befolkningsstrukturerne og dermed i udviklingstendensen. I hovedrapporten samt i de bagved liggende rapporter vises ere forskellige modeller l frems lling af prognoser. De viser forskellige varia oner med hensyn l detaljer. Det helt generelle mønster afviger dog ikke afgørende fra de resultater, som den simple model her giver. 32

39 Figur 23: Simpel lineær fremskrivning af bybefolkningen i regionerne. Figur 24: Simpel lineær fremskrivning af bygdebefolkningen i regionerne. 33

40 Undersøgelserne Udgangspunktet for undersøgelserne har i første række været diskussionerne om de mulige konsekvenser af en række påtænkte projekter inden for storskala produk on af råsto er. Det er eksempelvis planerne om etablering af nye miner, produk on af aluminium, og udvinding af kulbrinter. Det drejer sig ikke mindst om spørgsmål vedrørende de mulige befolkningsmæssige konsekvenser, som sådanne projekter kan vise sig at få. Herunder er interessant at vide noget om, hvorvidt projekterne på sigt kan vise sig at bidrage l væsentlige omstruktureringer i det grønlandske samfund. Formålet med undersøgelserne er for det første at beskrive befolkningens ytningsmønstre og -vaner. For det andet undersøges også befolknings holdninger l det at y e, rela oner l deres hjemsteder og l muligheden for at y e andre steder hen. På baggrund af undersøgelserne rejses der i rapporten eksempelvis spørgsmål såsom: Hvem er mest mobile? Hvilken rolle spiller eksempelvis køn, alder og indkomster for mobiliteten? Har familiestrukturen nogen ind ydelse på ytningsmønstrene? Hvorfor er der nogen som er meget mobile, mens andre vægrer sig mod at y e? I hvor høj grad kan iværksæ else af nye ak viteter ltrække lstrækkelig med grønlandsk arbejdskra? Betyder ytningen l de nye ak viteter omvendt, at man risikerer at trække vig ge ressourcer ud af andre erhverv og andre regioner? Hvilke bosætningsmæssige konsekvenser kan ændringer i ytningsmønstrene ende med at få for det grønlandske samfund set under ét? Den rapport som den foreliggende oversigt er baseret på, er lgængelig for o entligheden på mobilitetsprojektets hjemmeside fra den 18. januar Rapporten sammenfa er resultaterne af re forskellige delrapporter med fokus på mobilitet i Grønland samt en femte rapport, som ser på erfaringer med lsvarende projekter i andre lande og under sammenlignelige omstændigheder. Som basis for den foreliggende sammenfa ende rapport ligger der således mere omfa ende baggrundsrapporter inden for hvert af analysefelterne, som på en række punkter går yderligere i dybden med deleanalyserne og, som desuden fremlægger et supplerende materiale både på de kvan ta ve og de kvalita ve områder. Baggrundsrapporterne vil være lgængelige på projektets hjemmeside fra 1. februar

41 Metoderne Der er gennemført i alt fem forskellige analyser, som hver især bidrager med unikt materiale l den samlede analyse af mobilitet i Grønland. Sam dig bibringer analyserne med en række unikke muligheder for at forstå mobiliteten i sin totalitet. Den første analysedel er en registerbaseret analyse af de registreringer, der ndes af befolkningens ytninger i Grønland i perioden 1996 l Analysen er baseret på befolkningsregistrene, der ndes på Grønlands Sta s k. I denne analyse ses der på hvorfra, hvor l, og hvor o e personer i Grønland er y et. Der ses desuden på, hvem det typisk er, der y er, og hvordan deres køn, alder, familieforhold, indkoms orhold samt andre sociale og økonomiske faktorer kan bidrage l at forstå hvorfor og hvordan de y er. Den anden analysedel er en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsenta vt udvalg af den grønlandske arbejdsstyrke på i alt 1559 personer. Disse personer er udvalgt på en sådan måde, at de er repræsenta ve for køn, fødested og bosted inden for en række hovedregioner i Grønland (Figur 25). I de spørgsmål, der er blevet s llet, er der, ud over generelle spørgsmål vedrørende eksempelvis kvali ka oner og lhørsforhold, blevet fokuseret på de adspurgtes ønsker, mål og interesser i forhold l enten en frem d på deres nuværende bosted eller en mulighed for at y e og i givet fald bosæ e sig alene eller med sin familie et andet sted i Grønland. Der spørges desuden l viden om en række af de nye ak viteter, herunder om hvorvidt man ser disse ak viteter som ltrækkende muligheder i frem den. For denne anden analysedel spiller spørgsmålet om køn, alder, familieforhold, indkomst og andre faktorer også en væsentlig rolle i analysen. Den tredje analysedel har fokuseret på en lille gruppe på 177 personer, som har været udvalgt l at indgå i en mere dybtgående interviewundersøgelse, hvor der er blevet spurgt ind l detaljer vedrørende holdninger og ønsker l frem den. De adspurgte har alle været deltagere i spørgeskemaundersøgelsen (= den anden analysedel), og gennem interviewene har det været muligt at gå i dybden med mange af de personlige spørgsmål, som o e er udslagsgivende for, om man vælger den ene eller den anden løsning i forhold l frem dsperspek verne, men som ikke umiddelbart lader sig afsløre gennem et spørgeskema. I interviewene har spørgsmål om eksempelvis lknytningsforhold l bostedet, personlige præferencer i forhold l frem den, familiens rolle som samlingspunkt, lokale og regionale netværker m.m. spillet en afgørende rolle. Den erde analysedel omhandler grønlændere bosat i Danmark, og har været gennemført i tæt prak sk samarbejde med den Nordatlan ske Gruppe i Folke nget i Danmark. Formålet med analysen har været at se på spørgsmål såsom rela onerne l henholdsvis Grønland og Danmark, betydningen af genera ons lhørsforholdet samt lknytningen l en given social gruppe for rela onerne l Grønland og det grønlandske samfund. Som et særligt led i denne analyse har der været set på spørgsmålet om den rolle, som de nye økonomiske ak viteter i Grønland har på denne gruppes frem dige mobilitet. Hvad er afgørende for, om man vælger at y e l Grønland eller at vedblive bosat i Danmark, og på hvilke måder vil muligheden for nye jobs i Grønland få ind ydelse på deres frem dige bosætningsplaner? En femte analysedel har set på erfaringer med opbygningen af større projekter inden for råstof- og energiudvinding samt produk on af aluminium. Analysen har set på de konkrete forløb fra etablering l produk on og i enkelte lfælde også l afvikling, men har desuden lagt vægt på at se på sammenhængen mellem, på den ene side hvilke forventninger man på 35

Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland

Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland Mobilitet i Grønland Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland Mobilitetsstyregruppen Nuuk 2010 Mobilitet i Grønland Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten

Læs mere

Mobilitet i Grønland. Sammenfattende analyse

Mobilitet i Grønland. Sammenfattende analyse Mobilitet i Grønland Februar 2010 2 Mobilitet i Grønland Mobilitet i Grønland 3 Mobilitet i Grønland NORDREGIO 2010 Nordic Council of Ministers Research Programme 2010 Nordregio P.O. Box 1658 SE-111 86

Læs mere

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig Billedet: Værdien af frivillighed! - De frivillige her er fotografen og skyggen 2015 Frivillig, fordi - man gør noget for andre, som samtidig st ker

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Vejledning l virksomheder

Vejledning l virksomheder Vejledning l virksomheder Digital kursus lmelding Ansøgning om VEU godtgørelse og befordrings lskud Sønderhøj 9 8260 Viby J Telefon: 8936 3000 business@aabc.dk www.aabc.dk Digital kursus lmelding og VEU

Læs mere

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor og sådan Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor Fordelen er de andre øjne, vi får på. Vi kommer hur gt l at se det hele indefra, og det bliver også hur gt silotænkning.

Læs mere

Administra on Small Offi ce I

Administra on Small Offi ce I S O V For at kunne bruge Vikarbooking, skal du først have installeret modulet Small Office. Small Office installer sig som en knap, der kan lgås under fanebladet Administra on -> Small Office. Dere er

Læs mere

Coachuddannelsen version 1.0

Coachuddannelsen version 1.0 Coachuddannelsen version 1.0 Dommerkarrieren starter med 4 lektionskursus samt professionel coachforløb Forord Dansk Håndbold Forbund (DHF) har som fornemste opgave at skabe et solidt fundament af håndbolddommere,

Læs mere

Hvad siger medarbejderne? Spørg dem!

Hvad siger medarbejderne? Spørg dem! Hvad siger medarbejderne? eller kunderne, medlemmerne... Spørg dem! S l 50 personer fra 5 grupper 50 spørgsmål indenfor 5 emner for kun kr. 3.500, ex. moms og få svar på 5 dage! FLOT rapportering med grafik

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

MasterPlan. et nyt værktøj l geografisk bu ks og investeringsplanlægning i detailhandel

MasterPlan. et nyt værktøj l geografisk bu ks og investeringsplanlægning i detailhandel MasterPlan et nyt værktøj l geografisk bu ks og investeringsplanlægning i detailhandel Her er nogle af de virksomheder vi arbejder og gennem årene har arbejdet for med MasterPlan opgaver: Statoil Danmark,

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

ATTRAKTIVE RASTEPLADSER

ATTRAKTIVE RASTEPLADSER ATTRAKTIVE RASTEPLADSER Langturschaufførens bud på den gode rasteplads Undersøgelsen er gennemført med stø e fra FDE-Fonden Indledning Danske langturschauffører skal i deres arbejde overholde en række

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. Andelsboligforeningen Tingstedet

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. Andelsboligforeningen Tingstedet NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN Andelsboligforeningen Tingstedet Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at skemaet udleveres

Læs mere

digital borrgerinddragelse - Best Practice Manual

digital borrgerinddragelse - Best Practice Manual digital borrgerinddragelse - Best Practice Manual Borgerinddragelse har l formål at give borgere og private organisa oner muligheden for at kunne deltage i beslutninger, der påvirker dem, og digital borgerinddragelse

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. ABF Lundbis, A/B Lundbyesgade 7-7A Bissesgade 18

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. ABF Lundbis, A/B Lundbyesgade 7-7A Bissesgade 18 NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ABF Lundbis, A/B Lundbyesgade 7-7A Bissesgade 18 Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BRYNHILDE

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BRYNHILDE NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BRYNHILDE Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at skemaet udleveres

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BANGSBO

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BANGSBO NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BANGSBO Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at skemaet udleveres

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. Andelsboligforeningen Borup Søpark

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. Andelsboligforeningen Borup Søpark NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN Andelsboligforeningen Borup Søpark Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at skemaet udleveres

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at skemaet

Læs mere

Di e Marquard Andresen master i strategisk byplanlægning afslu ende opgave semester 1 januar 2012. hvad skal vi leve af - i provinsen?

Di e Marquard Andresen master i strategisk byplanlægning afslu ende opgave semester 1 januar 2012. hvad skal vi leve af - i provinsen? Di e Marquard Andresen master i strategisk byplanlægning afslu ende opgave semester 1 januar 2012 hvad skal vi leve af - i provinsen? 1 indhold 1 disposi on mo va on problemformulering indledning overordnet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

BRUGERMANUAL TILMELDING TIL EFTERUDDANNELSE. www.e eruddannelse.dk

BRUGERMANUAL TILMELDING TIL EFTERUDDANNELSE. www.e eruddannelse.dk BRUGERMANUAL TILMELDING TIL EFTERUDDANNELSE www.e eruddannelse.dk 2 Kursus lmelding på www.e eruddannelse.dk Digital lmelding nye regler Pr. 1. november 2011 skal virksomheder lmelde deres medarbejdere

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng?

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng? Hvor kommer du fra Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng Slutkonference ulaen på arhus Universitet, d. 31 marts 2014 Frank Grønlund Jørgensen Ph.d. i biologi fra U med fokus

Læs mere

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 DERFOR FLYTTER VI Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Perspektivering af rapportens resultater

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) E erfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Indhold: 0. Indledning kort om undersøgelsen side 2 1. Sammenfatning side 4 2. Viben 8C side 6 A. Gennemgang af resultater B. Søjlediagrammer

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

FRITIDSCENTER STRUER

FRITIDSCENTER STRUER I D É O P L Æ G H O T S P O T S U D E / I N D E F L E K S I B I L I T E T koncept og proces FRITIDSCENTER STRUER INDHOLD VISIONBAGGRUND 02 fri ds og idrætspoli kudviklingkravønsker BRUGER OG BORGERUNDERSØGELSE

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Grenaa - Den levende by. Områdefornyelsesprogram for Grenaa midtby 2014-2019

Grenaa - Den levende by. Områdefornyelsesprogram for Grenaa midtby 2014-2019 Grenaa - Den levende by Områdefornyelsesprogram for Grenaa midtby 2014-2019 Forord Grenaa har som Norddjurs Kommunes største by en vig g rolle i forhold l at fastholde og ltrække borgere og erhverv l kommunen.

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2015 Svarprocent: 88% (1006/1140) ESB Benchmarkingrapport Fortroligt Indhold Indholdsfortegnelse Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

PLAN & MIL JØ STRUER KOMMUNE

PLAN & MIL JØ STRUER KOMMUNE 21. SEPTEMBER 2012 E T U D V I K L I N G S P R O J E K T PLAN & MIL JØ STRUER KOMMUNE T Æ T P Å M E N N E S K E R, T E K N O L O G I O G N A T U R INDHOLD GRUNDLAGET 03 FORMÅL IDÈ 05 LYD I ET ERHVERVS

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere