Tilfredshedsundersøgelse 2017

Transkript

1 Tilfredshedsundersøgelse 2017 Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Dansk Psykolog Forening Afrapportering af en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Psykolog Forenings medlemmer. Undersøgelsen er gennemført i perioden den 26. januar til den 21. februar Rapporten gengiver medlemmernes generelle tilfredshed med foreningen og dens medlemsydelser.

2 Indhold Sammenfatning... 2 Indledning... 4 Formål... 4 Metode... 4 Periode for dataindsamling... 5 Frafaldsanalyse og repræsentativitet... 5 Tilfredshedsskala og indeks... 7 Opbygning af undersøgelsen... 8 Sammenligning af resultater fra de tre undersøgelser... 9 Opbygning af rapporten Den generelle tilfredshed med medlemskabet af Dansk Psykolog Forening Tilfredshed omregnet til indeks Indekstal sammenlignet med andre organisationer Anvendelse af og tilfredshed med de enkelte serviceydelser Forhandling Tillidsrepræsentant Rådgivning via mail, telefon eller fysisk møde Kontraktgennemgang Arbejdsgiverrådgivning Karrieresparring Hjemmesiden P Psykologernes Fagmagasin Nyhedsbreve og Facebook-side Arrangementer Arrangement med fokus på karriere Forskelle på tilfredshed med forskellige typer af serviceydelser og blandt forskellige medlemsgrupper Sammenligning af generel tilfredshed og tilfredshed med enkelte ydelser Tilfredshed på baggrund af samlede erfaringer og oplevelser i 2015, 2016 og Gør TR-hvervet, den politiske aktivitet og inddragelsen en forskel for tilfredsheden?

3 Sammenfatning Rapporten Tilfredshedsundersøgelse 2017 er en afrapportering af en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Psykolog Forenings medlemmer. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden den 26. januar til den 21. februar 2017, og gengiver medlemmernes generelle tilfredshed med foreningen og dens medlemsydelser medlemmer valgte at gennemføre undersøgelsen. Dermed har medlemsundersøgelsen en svarprocent på 19 procent. Det er tredje år i træk, at Dansk Psykolog Forening undersøger medlemmernes tilfredshed med foreningen og dens specifikke serviceydelser. Foreningen gennemførte for første gang en lignende undersøgelse i 2015 og igen i I denne rapport ser vi på udviklingen af medlemmernes tilfredshed ved at sammenligne undersøgelsens resultater med resultater fra foreningens medlemsundersøgelser i henholdsvis 2016 og Fremhævede resultater Medlemmernes generelle tilfredshed er steget Vores undersøgelse viser, at den generelle tilfredshed med medlemskabet af Dansk Psykolog Forening er steget fra 2016 til På spørgsmålet Hvor tilfreds er du generelt med Dansk Psykolog Forening. Du bedes angive din tilfredshed på en skala fra 1-10 fordeler medlemmerne sig over hele tilfredshedsspektret. Der er altså både meget utilfredse og meget tilfredse medlemmer. Dog er der flest medlemmer, der angiver en middel tilfredshedsværdi. Omregner vi medlemmernes svar og således angivelsen af deres generelle til tilfredshed i indeks ser vi, at den generelle tilfredshed med medlemskabet af Dansk Psykolog Forening fra 2015 til 2017 er steget med 6 indekspoint: Fra 52 i 2015 til 56 i 2016 og til i På trods af stigningen, ligger indekstallet for den generelle tilfredshed fortsat i kategorien Lav tilfredshed. 35 procent af medlemmerne har en høj generel tilfredshed med deres medlemskab af foreningen. Det er 7 procentpoint flere end i Samlet er gruppen med middel tilfredshed tilsvarende faldet med 7 procentpoint i forhold til procent af medlemmerne har en lav generel tilfredshed med deres medlemskab af foreningen. Det er uændret i forhold til i Vores analyse viser, at den generelle tilfredshed er markant lavere blandt de yngre medlemmer. Særligt aldersgruppen år undtaget studerende og pensionister- ser vi har en generel meget lav tilfredshed målt i indeks på 49. Derfor har vi valgt at udarbejde en tillægsrapport om tilfredshed blandt denne gruppe (se bilag 3). Den generelle tilfredshed med medlemskabet i DP er fortsat lavere end i andre faglige ACmedlemsorganisationer, hvor man har foretaget lignende undersøgelser. Tilfredshed med specifikke serviceydelser er større end den generelle tilfredshed Medlemmerne har en højere tilfredshed, når de bliver spurgt til de enkelte serviceydelser, end når de bliver spurgt til deres generelle tilfredshed. Dette var også tilfældet i de tidligere års undersøgelser. Fra 2016 til 2017 har der været en stigning i medlemmernes tilfredshed med en række serviceydelser. Vi angiver stigning i tilfredshed i indeks siden sidste år, og angivelser også, hvor mange respondenter de bygger på. Vi har sat en stjerne (*) ud for de resultater, hvor vi mener, der er tale om et lavt antal respondenter. Stigning i tilfredshed med følgende fem konkrete serviceydelser: - Hjælp til forhandling (+ 2 indekspoint, pba. 332 respondenter) - Informationer på hjemmeside (+ 5 indekspoint, pba respondenter) - Psykologfagligt kursus (+7 indekspoint, pba. 404 respondenter) - Kontraktgennemgang (+ 2 indekspoint, pba. 26 respondenter*) - Arbejdsgiverrådgivning (+8 indekspoint, pba. 46 respondenter*) 2

4 Fra 2016 til 2017 har der ydermere været en meget lille stigning i tilfredsheden med følgende ydelser: - Svar på spørgsmål fra rådgivning (+ 1 indekspoint, pba. 714 respondenter) - Psykologernes fagmagasin (+ 1 indekspoint pba respondenter) Fald i tilfredshed med følgende to konkrete serviceydelser Fra 2016 til 2017 har der været et fald i medlemmernes tilfredshed med følgende to konkrete serviceydelser: - Individuel Karrieresparring (- 9 indekspoint, pba. 26 respondenter*) - Hjælp fra tillidsrepræsentant (- 5 indekspoint, pba. 9 respondenter) Generel tilfredshed på baggrund af samlede tilfredshed er større end generel tilfredshed som indgangsspørgsmål Medlemmerne har en højere tilfredshed, når de bliver spurgt til deres samlede erfaringer og oplevelser med foreningen i 2016 (indeks ), end når de bliver spurgt til deres generelle tilfredshed med medlemskabet af foreningen (indeks ). Når vores medlemmer angiver deres generelle tilfredshed på baggrund af deres brug af foreningens serviceydelser er medlemstilfredsheden mål i indeks således, som er lig en middel tilfredshed. Medlemmer, som er involverede eller aktive i foreningen som tillidsrepræsentanter eller politisk aktive, er generelt mest tilfredse med deres forening. 3

5 Indledning Dansk Psykolog Forening har i perioden 26. januar til 21. februar 2017 gennemført en kvantitativ undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med Dansk Psykolog Forening, herunder anvendelse af og tilfredshed med de kerneydelser, som vi tilbyder vores medlemmer. Undersøgelsen er led i foreningens ambition om at højne medlemstilfredsheden. Det er tredje år i træk at Dansk Psykolog Forening måler på medlemmernes generelle tilfredshed med foreningen og dens specifikke ydelser. I denne rapport gengives resultaterne af undersøgelsen. Formål Formålet med foreningens årlige medlemsundersøgelser, er at få et øjebliksbillede af medlemmernes tilfredshed med Dansk Psykolog Forening i Tilfredshedsmålingen giver os pejlinger på, hvad medlemmerne på et generelt plan synes om foreningen og dens specifikke serviceydelser og tilbud. Hermed får vi i foreningen pejlinger på, hvad der skal prioriteres at arbejde med. De årlige målinger gør os i stand til at måle udvikling i tilfredshed fra år til år. Samtidig har vi mulighed for at sammenligne os og medlemmernes tilfredshed med andre faglige organisationer, der har lignende årlige tilfredshedsundersøgelser. Metode Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ survey, hvor medlemmer af Dansk Psykolog Forening er inviteret til at deltage via med et link til et elektronisk spørgeskema. I undersøgelsen har respondenterne afgivet deres tilfredshed på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er den laveste og 10 den højeste rangering. OBS!: Som noget nyt i forhold til tidligere år er der i 2017 tilføjet svarmulighed Ved ikke. Besvarelserne Ved ikke indgår ikke i beregningerne af medlemmernes tilfredshed. I undersøgelserne i 2015 og 2016, var der ikke mulighed for at svare Ved ikke. Vores antagelse har derfor været, at enkelte af medlemmerne som svarede 5 (neutral) ville have svaret Ved ikke hvis dette havde været muligt. Som konsekvens af denne ændring i 2017 har vi i rapporten valgt, at præsentere resultaterne for 2017 i særskilte figurer. Spørgeskemaundersøgelsen gør også brug af fritekstfelter, hvor det enkelte medlem har mulighed for at give sine holdninger til kende. Mange af vores medlemmer har via fritekstfelter beriget datamaterialet. En analyse af det kvalitative materiale har givet os mulighed for at se, hvor det kvalitative data er tykt. Dvs. hvad er det i sær, som fylder i de kvalitative udsagn? Og hvad er det i sær vores respondenter vælger at kommentere på? Vigtigt er det at understrege, at de kvalitative udsagn ikke er udtømmende som forklaringer på, hvad medlemmernes tilfredshed og utilfredshed evt. skyldes, og langt fra alle respondenter har valgt at skrive kommentarer. Men vi bruger vores kvalitative materiale, som et nysgerrigt afsæt for bagvedliggende årsager til henholdsvis utilfredshed og tilfredshed med foreningen og dens service. Og i vores 2017 rapport lader vi som noget nyt kvalitative udsagn fungere som indgange til de forskellige afsnit i rapporten. 4

6 Periode for dataindsamling Besvarelserne er indsamlet i en periode på 26 dage fra d. 26. januar til d. 21. februar Tabel 1 nedenfor viser periodens forløb. Tabel 1. Perioden for dataindsamling. Dato Begivenhed 26. januar 2017 Invitation til at deltage i undersøgelsen sendes til 9533 medlemmer Påmindelse om at deltage i undersøgelse sendes til de 8643 medlemmer, der endnu ikke har 02. februar 2017 svaret Påmindelse om at deltage i undersøgelse sendes til de 8074 medlemmer, der endnu ikke har 07. Februar 2017 svaret Undersøgelsen afsluttes med gennemførelse af 1852 respondenter, hvilket giver en svarprocent 21. februar 2017 på 19%. Frafaldsanalyse og repræsentativitet medlemmer af Dansk Psykolog Forening, som står registreret med en privat adresse i vores medlemssystem, har fået tilsendt en mail med invitation til at deltage i undersøgelsen. Der er tale om medlemmer. I forbindelse med, at vi har udsendt invitationer til at deltage i undersøgelsen, har vi modtaget mange returmails, blandt andet med information om, at det ikke er muligt at levere til de pågældende mailadresser. Der er tale om i alt 806 returmails. Tabel 2 nedenfor viser, at medlemmer har gennemført undersøgelsen, og dermed har medlemsundersøgelsen en svarprocent på 19%. Herfra refererer vi til de medlemmer som undersøgelsens respondenter. Tabel 2. Deltagelse i undersøgelsen. Antal Inviteret til at deltage i undersøgelsen Gennemført besvarelse Delvis besvarelse 89 1 Ingen besvarelse Procent Tabel 3 viser svarprocenter i forbindelse med medlemsundersøgelser, som andre faglige medlemsorganisationer har gennemført. Tabellen viser, at Dansk Psykolog Forenings svarprocent ligger mellem de øvrige organisationer. Det er dog værd at bemærke, at der har været et fald i svarprocenten i forhold til den seneste kvantitative undersøgelse, hvor 22 procent af medlemmerne svarede. Tabel 3. Svarprocenter i andre organisationers medlemsundersøgelser 1. 1 Svarprocenter i andre organisationers medlemsundersøgelse: - MSI Research (2016). Dansk Journalistforbund Medlemsundersøgelsen 2016: 5

7 Organisation Svarprocent Dansk Journalistforbund 21 DJØF 17 DP 19 For at få et billede af, hvorvidt respondenterne er repræsentative for den samlede gruppe af medlemmer af Dansk Psykolog Forening, har vi i lighed med tidligere år foretaget en frafaldsanalyse på beskæftigelsessituationen, altså om respondenten er selvstændig, offentlig ansat, pensionist eller andet. Tabel 4 sammenligner antal og fordeling af respondenter i undersøgelsen med antal og fordeling af medlemmer i vores medlemssystem efter beskæftigelsesstatus. Ved en gennemgang af tabel 4 får vi et overblik over, hvilke beskæftigelsesgrupper, der er hhv. over- og underrepræsenterede i undersøgelsen. Tabel 4. Sammenligning af fordeling efter beskæftigelsessituation blandt undersøgelsens respondenter og i vores medlemssystem i Antal respondenter Procentan del Antal medlemmer Procentandel Over/underrepræsenteret 2 Selvstændig med ydernummer , ,83 5,94 Selvstændig uden ydernummer , ,00 3,47 Offentlig ansat uden ledelsesansvar , ,03-2,40 Privat ansat uden ledelsesansvar 128 6,91 6 6,53 0,38 Offentlig ansat med ledelsesansvar 96 5, ,46 2,72 Privat ansat med ledelsesansvar 32 1, ,49 1, , ,34-7, , , -2,82 3, ,96-0,34 I alt , ,00 0,00 Tabel 4 viser, at respondenterne i store træk er repræsentative for vores medlemmer hvad angår beskæftigelsessituation. Der er dog nogle grupper, der skiller sig ud ved i højere grad at være hhv. overeller underrepræsenterede, og herunder gennemgår vi mulige forklaringer på disse udsving. Tabel 4 viser, at især selvstændige med ydernummer, selvstændige uden ydernummer og offentlig ansatte med ledelsesansvar er overrepræsenterede med hhv. 5,94, 3,47 og 2,72 procent. Vi lægger den antagelse til grund, at medlemmer, der i forvejen har hyppig kontakt med foreningen, er mere tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen end de, der sjældent er i kontakt med foreningen. Den adfærdsantagelse kan bidrage til at - MSI Research (2016). DJØF Medlemsundersøgelsen 2016: 2 Denne kolonne viser, hvorvidt den enkelte medlemsgruppe er under- eller overrepræsenterede blandt respondenterne i forhold til vores medlemmer. 6

8 forklare, hvorfor to af de ovennævnte grupper især er overrepræsenterede. Selvstændige psykologer med ydernummer er forholdsvis hyppigt i kontakt med foreningen, da de har spørgsmål eller sager i forbindelse med praksisoverenskomsten. Vi antager, at de offentlig ansatte med ledelsesansvar er overrepræsenterede dels fordi, det ikke i alle tilfælde fremgår af medlemssystemet, at medlemmerne har et ledelsesansvar. Gruppen, der i højest grad er underrepræsenteret, er de studerende, med -7,43. Det antager vi, at der er særligt to grunde til: Dels har de studerende, for de flestes vedkommende, endnu ikke gjort brug af eller været i kontakt med foreningen endnu. Og dels er der grund til at tro, at de studerende er overrepræsenterede i medlemssystemet, da vores erfaring tilsiger, at det især er i forbindelse med overgangen fra studieliv til arbejdsliv, at medlemmerne ikke opdaterer deres oplysninger i medlemssystemet. erne er den næstmest underrepræsenterede medlemsgruppe med 2,82 procent. Vi antager, at det skyldes især to ting: Dels gør pensionisterne kun i lav grad brug af foreningen, og dels gør de i lavere grad brug af deres . Korrektheden af beskæftigelsesoplysningerne i medlemssystemet afhænger i mange tilfælde af, at vores medlemmer aktivt logger sig ind i medlemssystemet og foretager ændringer i forbindelse med, at deres beskæftigelsessituation ændrer sig. Vi ved fra vores kontakt med medlemmerne, at de ofte ikke får dette gjort, og når vi opdager det, opfodrer vi dem til at ændre informationerne, eller vi gør det for dem. Vores tidligere nævnte antagelse om, at medlemmer, der hyppigt er i kontakt med foreningen, er overrepræsenterede blandt respondenterne, er også relevante at have in mente, for så vidt angår medlemmer, der er politisk aktive og medlemmer, der har været involverede i løbet af Vi forventer derfor, at begge grupper er overrepræsenterede. Det er svært at sige, hvilke og hvor store implikationer, der kan være af, at nogle grupper er henholdsvis over- og underrepræsenterede. Dette afhænger mestendels af, om tilfredshedsniveau (til dels) er et resultat af, hvilken medlemsgruppe man tilhører. Hvorvidt det er tilfældet, vil rapporternes analyser gøre os klogere på. Tilfredshedsskala og indeks I undersøgelsen har respondenterne angivet deres tilfredshed på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er den laveste og 10 er den højeste vurdering. Som noget nyt har der i den seneste undersøgelse været svarmulighed Ved ikke. Afgivne besvarelser i ved ikke indgår ikke i tilfredshedsberegningen. I rapporten opstiller vi tre typer af opgørelser på baggrund af tilfredshedsskalaen: Den første type opgørelse viser, hvor mange procent af respondenterne, der har angivet forskellige tilfredshedsniveauer. I den anden type opgørelse grupperer vi tilfredshedsniveauerne i tre grupper, hvor værdierne 1-3 udgør gruppen Lav tilfredshed, værdierne 4-7 udgør gruppen Middel tilfredshed, og værdierne 8-10 udgør gruppen Høj tilfredshed. Ved at gruppere værdierne i tre grupper, reducerer vi kompleksiteten i besvarelserne og får et lettere overblik over resultaterne (som derfor naturligvis også mister nuancer). I den tredje type opgørelse er svarene blevet omregnet til en skala fra 0 til 100, i det følgende kaldet indeks. Hvis et medlem har angivet 1 på en tilfredshedsskala, er svaret omregnet til scoren 0. Hvis svaret er 2, omregnes det til 11,11. Tabel 5 nedenfor viser den fulde omregningstabel. 7

9 Tabel 5. Omregning fra tilfredshedsskala til indeks Værdi på tilfredshedsskala Værdi i indeks 1 0, , , , , ,55 7, 8 77, , ,00 Omregningen gør det muligt, at udregne indeksværdier på en skala fra indekspoint. Indekstallene er hensigtsmæssige af flere grunde. Dels bliver det muligt at registrere mindre udsving i tilfredsheden. Dels hjælper indekstallet med at reducere kompleksiteten og hjælper med at frembringe overskuelige og ikke mindst sammenlignelige resultater. Ved at bruge indeksskalaen har vi således mulighed for, på en overskuelig måde, at sammenligne tilfredshedsniveauer både ydelsestyper og medlemsgrupper imellem. Skalaen anvendes desuden af MSI Research, der gennemfører medlemsundersøgelser for en række andre faglige medlemsorganisationer i AC-familien. Eksempelvis DJØF og DJ. Ved at anvende skalaen har vi mulighed for at sammenligne vores medlemmers generelle tilfredshedsniveau med det generelle tilfredshedsniveau blandt lignende organisationers medlemmer 4. I forbindelse med tolkning af indeksværdierne anvender MSI en kategorisering, som fremgår af tabel 6 nedenfor. Tabel 6. Tolkning af resultaterne Point Meget høj tilfredshed Point Høj tilfredshed - Point Middel tilfredshed Point Lav tilfredshed Under 50 Point Meget lav tilfredshed Opbygning af undersøgelsen Respondenterne er indledningsvist blevet bedt om at angive deres generelle tilfredshed med deres medlemskab af Dansk Psykolog Forening. Dette har vi spurgt til, da det er væsentligt at få information om, hvordan medlemmerne generelt opfatter foreningens ydelser. Spørgsmålet afdækker holdninger om os - eller vores renommé, kan man sige. 3 MSI Research (2016). DJØF Medlemsundersøgelse Dog med enkelte metodiske forbehold, som beskrives i afsnit MSI Research (2016). DJØF Medlemsundersøgelse

10 Herefter er respondenterne blevet bedt om at angive deres beskæftigelsessituation. Respondenter, der er hhv. offentlige eller privat ansatte uden ledelsesansvar, er herefter blevet spurgt om, hvorvidt de har en tillidsrepræsentant, samt om, hvorvidt de selv er tillidsrepræsentant eller suppleant til tillidsrepræsentant. Herefter er respondenterne blevet bedt om at angive hvorvidt de i løbet af 2016 har gjort brug af en række serviceydelser. De serviceydelser, som respondenterne er blevet præsenteret for, udgør tilsammen langt størstedelen af de serviceydelser, man som medlem tilbydes af Dansk Psykolog Forening. Når respondenterne i undersøgelsen har svaret ja til, at de har gjort brug af en serviceydelse, er de blevet bedt om at angive deres tilfredshed med serviceydelsen på en skala fra 1-10, hvor 1 er lavest mulige tilfredshed, og 10 er højest mulige tilfredshed. Efterfølgende er respondenterne blevet bedt om at angive, hvorvidt de i løbet af 2016 har været fagligt eller politisk aktive i foreningen, samt om de har været involveret i udvikling eller gennemførsel af arbejde i foreningen, og i hvor høj grad respondenten mener, sidstnævnte har givet værdi for dennes medlemskab. Til sidst er respondenterne blevet bedt om at angive deres tilfredshed på baggrund af deres samlede erfaringer og oplevelser med Dansk Psykolog Forening i 2016 på en skala fra 1-10, hvor 1 er lavest mulige tilfredshed, og 10 er højest mulige tilfredshed. Det har været muligt at skrive kommentarer i forbindelse med alle spørgsmål i undersøgelsen. Dels med det formål at åbne for ventilen, så respondenten har fået mulighed for at komme af med kommentarer hele vejen igennem undersøgelsen. Og dels for at supplere talmaterialet med mere kvalitative data, der kan bidrage til forklaringen af medlemmernes tilfredshed eller utilfredshed. I rapporten har vi ladet et udsnit af kvalitative udsagn fungere som indgange til de forskellige afsnit i rapporten. De enkelte medlemsgrupper er kun blevet bedt om at forholde sig til de serviceydelser, som de har haft adgang til i løbet af Eksempelvis er det kun de selvstændige medlemmer, der har haft adgang til arbejdsgiverrådgivning, og kun de privatansatte, der har haft adgang til kontraktgennemgang. gruppen er blevet bedt om at forholde sig til alle serviceydelser for at indfange vurderinger fra de, der er gået på pension i løbet af Der er en risiko for, at der er forskel på vores forståelse af afgrænsningen af de enkelte serviceydelser og respondentens opfattelse af afgrænsning af de enkelte serviceydelser. Det kan altså være, at respondenten svarer på en anden serviceoplevelse, end den vi ønsker at måle på. Se alle spørgsmålsformuleringer i rapportens appendiks. Sammenligning af resultater fra de tre undersøgelser Hovedfokus i rapporten vil ligge på udviklingen i resultaterne fra 2015 til Vi vurderer at resultaterne fra de tre undersøgelser er sammenlignelige, da vi har anvendt samme spørgsmålsformuleringer, samme indsamlingsmetode og da respondenterne i alle undersøgelser er repræsentative for vores medlemmer, hvad angår beskæftigelsesstatus. 9

11 Opbygning af rapporten Rapporten starter med et afsnit om respondenternes generelle tilfredshed med Dansk Psykolog Forening og en række afsnit om respondenternes brug af og tilfredshed med de enkelte serviceydelser. Derefter ser vi nærmere på forskellene mellem tilfredshedsniveauer. Dels forskellene mellem de enkelte serviceydelser og dels forskellene på de enkelte medlemsgrupper. Derefter sammenligner vi den generelle medlemstilfredshed med tilfredsheden med de enkelte ydelser, og vi ser på medlemmernes tilfredshed på baggrund af samlede erfaringer og oplevelser med foreningen i Til sidst sætter vi fokus på medlemmer, der har været aktive eller er blevet inddraget i foreningens arbejde. Det meste af rapportens indhold er af beskrivende karakter, men i nogle tilfælde præsenterer rapporten også mulige forklaringer på eksempelvis forskelligheder i tilfredshedsniveauer. Igennem hele rapporten beskriver vi overvejende udviklingen i resultater fra 2016 til 2017 og opgør på den baggrund hvorvidt medlemmerne eksempelvis er blevet mere eller mindre tilfredse med deres medlemskab eller konkrete serviceydelser i løbet af det seneste år. 10

12 1. Den generelle tilfredshed med medlemskabet af Dansk Psykolog Forening I dette afsnit gengiver vi resultaterne for respondenternes generelle tilfredshed med deres medlemskab af Dansk Psykolog Forening. Respondenterne er blevet bedt om at angive deres tilfredshed på en skala fra 1-10, hvor 1 er meget utilfreds, og 10 er meget tilfreds. 1.3 Tilfredshed omregnet til indeks I dette afsnit omregner vi 10-punkts tilfredshedsskalaen til indekset, der går fra 0 til 100. Vi sammenligner indekstallet for generel tilfredshed med medlemskab de forskellige medlemsgrupper og år imellem. Figur 7a. Generel tilfredshed med medlemskab i indekstal for 2017 opdelt efter beskæftigelsessituation. respondenter Figur 7b. Generel tilfredshed med medlemskab i indekstal for 2015 og 2016 opdelt efter beskæftigelsessituation. respondenter

13 Figur 8a. Generel tilfredshed for medlemskab i indekstal, fordelt i aldersgrupper Figur 8b. Generel tilfredshed for medlemskab i indekstal, fordelt i aldersgrupper og uden de studerende og de pensionerede år år år år Indekstal sammenlignet med andre organisationer I dette afsnit sammenligner vi indekstallet for den generelle tilfredshed blandt respondenterne i vores egen medlemsundersøgelse med indekstallene for generelt tilfredshed blandt respondenterne i en række lignende organisationers medlemsundersøgelser. Figur 9. Indeks for tilfredshed i forskellige organisationer, Tilfredshedsindekstal i andre organisationer - MSI Research (2016). Dansk Journalistforbund Medlemsundersøgelsen 2016: - MSI Research (2016). DJØF Medlemsundersøgelsen 2016:: ashx?la=da 12

14 DJØF Dansk Journalistforbund MSI Low 52 MSI Average, AC organisationer 62 MSI Best practice 74 Dansk Psykolog Forening Anvendelse af og tilfredshed med de enkelte serviceydelser I dette afsnit gengives resultaterne for respondenternes anvendelse af og tilfredshed med de enkelte serviceydelser, som de gør brug af gennem deres medlemskab af Dansk Psykolog Forening. For hver af serviceydelserne er respondenterne blevet bedt om at angive, hvorvidt de har gjort brug af ydelsen i løbet af kalenderåret De, der svarer, at de har gjort brug af ydelsen, er blevet bedt om at angive deres tilfredshed med ydelsen på en skala fra 1-10, hvor 1 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds. Undersøgelsen giver os ikke viden om, hvor mange gange respondenterne i løbet af hhv. 2014, 2015 og 2016 har gjort brug af de enkelte serviceydelser. 2.1 Forhandling Respondenterne er blevet spurgt, om de i løbet af 2016 har fået hjælp i forbindelse med en forhandling, eksempelvis i forbindelse med fratrædelse eller lønforhandling. De der har svaret ja, er blevet bedt om at vurdere tilfredsheden med den hjælp, de fik i situationen. De selvstændige psykologer med og uden ydernummer har ikke skullet forholde sig til denne serviceydelse. I undersøgelsen er der særskilt spurgt ind til, om respondenterne har fået hjælp fra deres tillidsrepræsentant, hvilket afsnit 2.2 omhandler. Der er dog alligevel en mulighed for, at de respondenter, der angiver, at de har fået hjælp til forhandling, refererer til hjælp fra en tillidsrepræsentant og ikke fra en medarbejder i sekretariatet. Figur 13a. Tilfredshed med hjælp til forhandling i indekstal for 2017 opdelt efter beskæftigelsessituation. 13

15 respondenter Figur 13b. Tilfredshed med hjælp til forhandling i indekstal for 2015 og 2016 opdelt efter beskæftigelsessituation. respondenter Arbedssøgende Tillidsrepræsentant De offentlig ansatte og privat ansatte respondenter uden ledelsesansvar er blevet spurgt, hvorvidt de har en tillidsrepræsentant på deres arbejdsplads. De respondenter, der har svaret ja, er desuden blevet spurgt om, hvorvidt de i løbet af det forgangne år har gjort brug af deres tillidsrepræsentant, eksempelvis i forbindelse med sparring om arbejdsforhold, hjælp til forhandling af løn eller hjælp til forhandling af andre vilkår. De, der har gjort brug af deres tillidsrepræsentant, er blevet bedt om at vurdere tilfredsheden med den hjælp, de fik i situationen. Figur 18a. Tilfredshed med hjælp fra tillidsrepræsentant i indekstal for 2017 opdelt efter beskæftigelsessituation. 14

16 76 68 Figur 18b. Tilfredshed med hjælp fra tillidsrepræsentant i indekstal for 2015 og 2016 opdelt efter beskæftigelsessituation Rådgivning via mail, telefon eller fysisk møde medlemsgrupper er blevet spurgt om, hvorvidt de i løbet af det forgangne år har fået svar på spørgsmål eller rådgivning fra en af foreningens ansatte via mail, telefon eller fysisk møde. Eksempelvis inden for følgende emner: løn- og ansættelsesforhold, aktindsigt, klagevejledning, tavshedspligt, sygdom, barsel eller selvstændig virksomhed. De, der har gjort brug af rådgivningen, er blevet bedt om at vurdere tilfredsheden med den hjælp, de fik i situationen. Figur 22a. Tilfredshed med svar på spørgsmål eller rådgivning i indekstal i 2017 opdelt efter beskæftigelsessituation Figur 22b. Tilfredshed med svar på spørgsmål eller rådgivning i indekstal i 2015 og 2016 opdelt efter beskæftigelsessituation. 15

17 Kommentar: De store ændringer i gruppen privat ansat med ledelsesansvar kommer af det lille respondenttal. I 2017 var der kun 16 respondenter. 2.4 Kontraktgennemgang De privat ansatte respondenter med og uden ledelsesansvar er blevet spurgt om, hvorvidt de i løbet af det forgange år har fået foretaget en kontraktgennemgang i forbindelse med deres ansættelse. De, der har fået foretaget en kontraktgennemgang, er blevet bedt om at vurdere tilfredsheden med den hjælp, de fik i situationen. Figur 26a. Tilfredshed med kontraktgennemgang ved ansættelse i indekstal i 2017 opdelt efter beskæftigelsessituation Figur 26b. Tilfredshed med kontraktgennemgang ved ansættelse i indekstal i 2015 og 2016 opdelt efter beskæftigelsessituation. 16

18 Kommentar: bemærk, at der kun var 9 respondenter i kategorien privat ansatte med ledelsesansvar i 2017, 3 i 2016 og 5 i Arbejdsgiverrådgivning De selvstændige respondenter med og uden ydernummer er blevet spurgt om, hvorvidt de i løbet af 2015 har modtaget rådgivning pr. mail eller via telefon fra foreningens arbejdsgiverrådgivning til selvstændige psykologer med ansatte. De, der har gjort brug af arbejdsgiverrådgivningen, er blevet bedt om at vurdere tilfredsheden med den hjælp, de fik i situationen. Figur 30a. Tilfredshed med arbejdsgiverrådgivning i indekstal opdelt efter beskæftigelsessituation, Figur 30b. Tilfredshed med arbejdsgiverrådgivning i indekstal opdelt efter beskæftigelsessituation, 2015 og

19 Kommentar: Kun 42 respondenter i alt i 2017 havde benyttet og derfor vurderede arbejdsgiverrådgivningen. 2.6 Karrieresparring grupper af respondenter er blevet spurgt om, hvorvidt de i løbet af 2016 har benyttet sig af foreningens individuelle karrieresparring. De, der har gjort brug af karrieresparring, er blevet bedt om at vurdere tilfredsheden med den hjælp, de fik i situationen. Figur 34a. Tilfredshed med individuel karrieresparring i 2017, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation Figur 34b. Tilfredshed med individuel karrieresparring i 2015 og 2016, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation

20 Kommentar: Ujævn fordeling i 2017 grundet kun 26 respondenter, hvor 9 er i gruppen arbejdssøgende og 9 er i gruppen offentlig ansat uden ledelsesansvar. 2.7 Hjemmesiden respondenter er blevet spurgt om, hvorvidt de i løbet af året har benyttet sig af informationer på foreningens hjemmeside. Figur 38a. Tilfredshed med information på foreningens hjemmeside i 2017, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation Figur 38b. Tilfredshed med information på foreningens hjemmeside i 2015 og 2016, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation P Psykologernes Fagmagasin respondenter i undersøgelsen i 2017 blev spurgt om, hvorvidt de i løbet af 2016 har læst magasinet P Psykologernes fagmagasin. 19

21 I de følgende afsnit sammenligner vi derfor brugen af og tilfredsheden med hhv. Psykolog Nyt i 2014 og P Psykologernes Fagmagasin i perioden august til december Figur 42a. Tilfredshed med P Psykologernes fagmagasin i 2017, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation Figur 42b. Tilfredshed med Psykolog Nyt i 2014-midt 2015 sammenlignet med tilfredshed med magasinet P Psykologernes fagmagasin i august til december 2015, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation Nyhedsbreve og Facebook-side respondenter er blevet spurgt om, hvorvidt de i 2015, 2016 og 2017 har læst nyheder eller artikler i foreningens nyhedsbreve eller gennem foreningens Facebook-side. 20

22 Figur 47a. Tilfredshed med nyheder eller artikler i foreningens nyhedsbreve i 2017, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation Figur 47b. Tilfredshed med nyheder eller artikler gennem foreningens Facebook-side i 2017, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation Kommentar: 43 procent af respondenterne i spørgsmålet om tilfredsheden med foreningens Facebook-side valgte svarmuligheden Ved Ikke Arrangementer Afsnit 2.10 omhandler respondenternes deltagelse i og tilfredshed med arrangementer, som de kan deltage i gennem deres medlemskab af Dansk Psykolog Forening. Vi ser på tre typer af kurser; de psykologfaglige arrangementer, arrangementer med fokus på karriere og arrangementer med fokus på udvikling af virksomhed. Figur 51a. Tilfredshed med psykologfagligt kursus i 2017, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation. 21

23 Figur 51b. Tilfredshed med psykologfagligt kursus i 2015 og 2016, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation. er Arrangement med fokus på karriere respondenter er blevet spurgt om, hvorvidt de i 2015, 2016 og 2017 har deltaget i et arrangement med fokus på karriere i Dansk Psykolog Forening. 22

24 Figur 55. Tilfredshed med fyraftensmøder i 2017, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation Forskelle på tilfredshed med forskellige typer af serviceydelser og blandt forskellige medlemsgrupper I dette afsnit sammenligner vi de samlede indekstal for de enkelte serviceydelser for at se, hvilke serviceydelser, respondenterne har den hhv. højeste og laveste tilfredshed med. Vi sammenligner også gennemsnittet for de enkelte medlemsgruppers medlemstal. Vi kommer også med mulige forklaringer på niveauer og forskelle i de tilfælde, hvor forklaringer synes at ligge lige for. Figur 56a. Sammenligning af indekstal for de enkelte ydelser i Fyraftensmøde Psykologfagligt kursus Facebook-siden Nyhedsbreve P - Psykologersfagmagasinet Informationer på hjemmesiden Individuel karriersparring Arbejdsgiverrådgivning Kontraktgennemgang ved ansættelse Svar på spørgsmål eller rådgivning Hjælp fra tillidsrepræsentant Hjælp med forhandling Figur 56b. Sammenligning af indekstal for de enkelte ydelser i 2015 og

25 Virksomhedsarrangement Karrierearrangement Psykologfagligt kursus Nyhedsbreve og Facebook-side Psykolog Nyt (2015) og P - Psykologersfagmagasinet Informationer på hjemmesiden Individuel karrieresparring Arbejdsgiverrådgivning Kontraktgennemgang ved ansættelse Svar på spørgsmål eller rådgivning Hjælp fra tillidsrepræsentant Hjælp til forhandling Figur 57a. Sammenligning af gennemsnittet for de enkelte medlemsgruppers indekstal i Figur 57b. Sammenligning af gennemsnittet for de enkelte medlemsgruppers indekstal i 2015 og

26 er Privat ansatte med lederansvar Offentlig ansatte med lederansvar Privat ansatte uden lederansvar Offentligt ansatte uden lederansvar Selvstændige uden ydernummer Selvstændige med ydernummer Sammenligning af generel tilfredshed og tilfredshed med enkelte ydelser I dette afsnit sammenligner vi den generelle tilfredshed med tilfredsheden med serviceydelserne. Både for alle medlemmer og for de enkelte medlemsgrupper. Tabel 7a. Sammenligning af generel tilfredshed og tilfredshed med enkelte ydelser i Indekstal. ÅR 2017 Gennemsnittet af de enkelte medlemsgruppers indekstal for alle serviceydelser Generel tilfredshed Difference mellem ydelsestilfreds-hed og generel tilfredshed Selvstændig uden ydernummer Offentlig ansat uden ledelsesansvar 56 7 Privat ansat uden ledelsesansvar Offentlig ansat med ledelsesansvar Privat ansat med ledelsesansvar Tabel 7b. Sammenligning af generel tilfredshed og tilfredshed med enkelte ydelser i 2015 og Indekstal. 25

27 Gennemsnittet af de enkelte medlemsgruppers indekstal for alle serviceydelser Generel tilfredshed Difference mellem ydelsestilfredshed og generel tilfredshed ÅR 2015 ÅR 2016 Gennemsnittet af de enkelte medlemsgruppers indekstal for alle serviceydelser Generel tilfredshed Difference mellem ydelsestilfredshed og generel tilfredshed Selvstændig med ydernummer Selvstændig uden ydernummer Offentlig ansat uden ledelsesansvar Privat ansat uden ledelsesansvar Offentlig ansat med ledelsesansvar Privat ansat med ledelsesansvar Tilfredshed på baggrund af samlede erfaringer og oplevelser i 2015, 2016 og 2017 I dette afsnit gengiver vi resultaterne for respondenternes tilfredshed på baggrund af deres samlede erfaringer og oplevelser med Dansk Psykolog Forening i 2015, 2016 og Vi bad vores respondenter angive, hvor tilfredse de alt i alt er med deres samlede erfaringer og oplevelser med Dansk Psykolog Forening. De blev bedt om at angive det på en skala fra 1-10, hvor 1 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds. Vi har en antagelse om, at respondenterne angiver et højere tilfredshedsniveau, når de bliver spurgt mere konkret til tilfredshed på baggrund af erfaringer fra 2015, 2016 og Ved dette spørgsmål tager de udgangspunkt i konkrete oplevelser frem for den generelle opfattelse, som de indledningsvis blev spurgt til. Figur 59a. Tilfredshed pba. samlede erfaringer og oplevelser med Dansk Psykolog Forening i 2017, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation. 26

28 Figur 59b. Tilfredshed pba. samlede erfaringer og oplevelser med Dansk Psykolog Forening i 2015 og 2016, indekstal, opdelt efter beskæftigelsessituation Tabel 8a. Difference mellem tilfredshed pba. Erfaringer og oplevelser med Foreningen i 2017 og generel tilfredshed. Indekstal. Tilfredshed pba. erfaringer Generel tilfredshed Difference

29 Tabel 8b. Difference mellem tilfredshed pba. Erfaringer og oplevelser med Foreningen i 2015 og 2016 og generel tilfredshed. Indekstal. Tilfredshed pba. erfaringer Generel tilfredshed Difference Tilfredshed pba. erfaringer Generel tilfredshed Difference Selvstændig med ydernummer Selvstændig uden ydernummer Offentlig ansat uden ledelsesansvar Privat ansat uden ledelsesansvar Offentlig ansat med ledelsesansvar Privat ansat med ledelsesansvar Gør TR-hvervet, den politiske aktivitet og inddragelsen en forskel for tilfredsheden? I dette afsnit ser vi på, hvorvidt det gør en forskel for den generelle tilfredshed med medlemskab af foreningen, at respondenten i højere grad end øvrige medlemmer er involveret eller aktive i foreningen respondenter Tillidsrepræsentanter 59 Politisk aktive Involverede