BESK FTIGELSESPLAN Randers Kommune

Transkript

1 BESK FTIGELSESPLAN Randes Kommune 2012 Side 1 af 18

2 1. Indhold 1. Indhold Indledning Ministem l Ministem l Ministem l Ministem l Ministem l De vigtigste besk ftigelsespolitiske udfodinge Langtidsledighed De pemanente fosłgelsesodninge Fłtidspension Ledighedsydelse og Fleksjob De unge Unge p a-dagpenge Unge p kontanthj lp Unge p sygedagpenge Unge p fłtidspension Integation Indvandee p a-dagpenge Indvandee p kontanthj lp Indvandee p sygedagpenge Indvandee p fłtidspension Sygedagpenge Psykiske lidelse Ledighedsydelse Udfaldstuede a-dagpengemodtagee Sammenfatning M l og stategi fo den bogeettede og den viksomhedsettede indsats Den Bogeettede indsats De fosikede ledige Kontanthj lp match Abejdskafteseven Kontanthj lpsmodtagee match Kontanthj lp - match 2 og En indsats de sigte p at beg nse tilgangen til pemanente offentlige ydelse Stategi vedłende indsatsen fo unge p kontanthj lp Indsatsen fo at beg nse antallet indvandee og eftekommee p offentlig fosłgelse Sygedagpengeindsatsen Ledighedsydelse Handicappede Rettidighed Udviklingspojekte Den viksomhedsettede indsats Sociale tillidsm nd Budget fo Till g til Besk ftigelsesplanen Till g 1: Samlet ovesigt ove m lene i besk ftigelsesplanen fo Side 2 af 18

3 2. Indledning De kan v e gund til fosigtig optimisme p besk ftigelsesom det i Nogle af de łkonomiske indikatoe pege i den etning. De e imidletid mange usikkehedsmomente i vedensłkonomien, s meget kan ndes inden 2012 e omme. I Randes ha de v et femgang i industien og flee stoe byggepojekte i hus kan foventes at have en positiv afsmittende effekt p besk ftigelsen i Randes. I de kommende kan det foventes, at abejdsstyken i Randes vil vokse og meget tyde ogs p, at en łget del af abejdsstyken vil have en uddannelse. Dette e alt sammen gode tegn, de givee anledning til en fosigtig optimisme. Hvis disse positive tendense holde, vil Randes kunne v e p vej ud af den kise, som ha kadset h dt i Randes. Hvis kisen e ove, vil det betyde en tilbagevenden til den dagsoden de va g ldende fł kisen, nemlig den demogafisk betingede tilbaget kning fa abejdsmakedet. Tilbaget kningen e i gang, og i de kommende vil hvet eneste betyde et endegyldigt favel til en af kigs enes meget stoe gange. De gange de e p vej ind p abejdsmakedet e v sentligt minde, og det vil kunne m kes p abejdsmakedet. P det offentlige abejdsmaked stammes de i disse betydeligt op, og mange offentlige stillinge nedl gges. Denne nedgang i den offentlige besk ftigelse vi natuligvis vike afbłdende p den demogafisk betingede nedgang i abejdsstyken, men det vil ikke kunne fohinde, at de vil kunne opst mangle p abejdskaft. I den aktuelle besk ftigelsesplan e det stadig indsatsen fo at skaffe ledige i abejde og nedbinge det stoe antal bogee, de e p offentlig fosłgelse, de e i fokus. Med den nuv ende udvikling vil antallet af bogee uden fo abejdsstyken om f ovestige antallet af bogee i abejdsstyken. Det e defo vigtigt, at beg nse antallet af bogee p offentlige ydelse mest muligt ved at flest muligt ha en tilknytning til abejdsmakedet. Det e stoe udfodinge Jobcente Randes demed st ovefo, og skal opgaven lłftes, e det nłdvendigt at de samabejdes b de intent og ekstent i kommunen. Intent skal de samabejde om, at stadigt flee unge f en ehvevskompetencegivende uddannelse og at folkesundheden fobedes. Ekstent skal de samabejdes med abejdsmakedets pate om at hj lpe de ledige og de handicappede i besk ftigelse, og de unge skal hj lpes ind p abejdsmakedet elle i gang med en uddannelse. Mange af disse opgave kan kun lłses gennem godt og konstuktivt samabejde med abejdsmakedets pate. Side 3 af 18

4 3. Ministem l 3.1 Ministem l 1 Ledige skal hutigt tilbage i job langtidsledigheden skal bek mpes. Jobcentet skal sike, at antallet af ledige med mee en te m nedes sammenh ngende offentlig fosłgelse (abejdskafteseven) skal beg nses til pesone, m lt som pesone i ledighed og aktiveing i decembe 2012, svaende til et fald p 16,6 % fa decembe 2010 til decembe Ministem l 2 Bede hj lp til ledige p kanten af abejdsmakedet f e menneske p pemanent offentlig fosłgelse. Jobcentet skal sike at tilgangen af pesone til pemanente fosłgelsesodninge (ledighedsydelse, fleksjob og fłtidspension) skal beg nses til 475 pesone i decembe 2012, svaende til et fald p 13,5 % fa decembe 2010 til decembe Ministem l 3 Unge skal i uddannelse elle job. Jobcentet skal sike, at antallet af unge p offentlig fosłgelse unde 30 skal beg nses til pesone, m lt som fuldtidsledige i ledighed og aktiveing, i decembe 2012, svaende til et fald p 12,2 % fa decembe 2010 til decembe Ministem l 4 Flee indvande og eftekommee skal i job. Antallet af ikke-vestlige indvandee og eftekommee p offentlig fosłgelse skal beg nses til 999 pesone, m lt som fuldtidspesone i ledighed og aktiveing, i decembe 2012, svaende til et fald p 9,8 % fa decembe 2010 til decembe De vigtigste besk ftigelsespolitiske udfodinge Abejdsmakedet i Randes ha v et elativt h dt amt af kisen. Ledigheden e steget mee end i Region Midtjylland som helhed, og besk ftigelsen e faldet lidt mee i Randes end i egionen. Besk ftigelsesfaldet e i s sket inden fo industien, byggebanchen og handels- og tanspotom det. Abejdsstyken ha fa 1997 til 2009 v et svagt faldende, mens de fa 2011 og 10 fem foventes en stigende abejdsstyke. Abejdsstykens uddannelsesniveau ha v et inde i en positiv udvikling og Randes n me sig en andel af abejdsstyken med en ehvevskompetencegivende uddannelse, som svae til Region Midtjylland unde et. Dog e de flee i Randes med en ehvevsfaglig uddannelse og f e med mellemlange og lange videeg ende uddannelse end i Midtjylland. Side 4 af 18

5 Besk ftigelsen ha v et faldende i de seneste, og esultat fa janua 2008 til janua 2011 e et fald p 5,4 %. Siden mats 2010 ha ledigheden haft en ovevejende faldende tendens. Foventningen til abejdsmakedet i esten af 2011 og i 2012 e, at de vil v e en svagt stigende besk ftigelse. V ksten foventes at komme fa handels- og tanspotom det og bancheom det anden pivat sevice. De foventes ogs femove et stigende behov fo uddannet abejdskaft. Abejdsmakedet vil ogs i de kommende v e p get af en sto aldesbetinget tilbaget kning, som vil medvike til en łget eftespłgsel efte abejdskaft. De mange stoe byggepojekte i hus-om det kan foventes at have en afsmittende effekt p abejdsmakedet i Randes og medvike til łget besk ftigelse i bygge- og anl gsbanchen. Med den stigende abejdsstyke og flee med en ehvevskompetencegivende uddannelse og udsigt til en beding i eftespłgselen p abejdskaft, e de plads til fosigtig optimisme. 4.1 Langtidsledighed Med en svag eftespłgsel p abejdskaft gennem en l ngee peiode e, de isiko fo łget langtidsledighed. Efaingsm ssigt ha langtidsledige vanskeligt ved at komme tilbage til abejdsmakedet, og det e defo vigtigt at gibe ind ovefo en stigning i langtidsledigheden. Langtidsledigheden ha v et stigende i Randes gennem I maj 2011 l langtidsledigheden p det hidtil hłjeste niveau efte kisen. De e defo behov s lig opm ksomhed p abejdskafteseven ledige med mee end 3 m nedes ledighed og i s de ledige med l ngeevaende ledighed. Med udsigt til en vis beding af abejdsmakedssituationen, kan de ogs foventes en nedgang i abejdskafteseven. Men det e vigtigt at v e opm ksom p, at det kan v e sv t fo de ledige, de ha v et ledige i lang tid, at komme tilbage i abejde. Jobcente Randes se defo en s lig udfoding i, at bek mpe langtidsledigheden og f nedbagt abejdskafteseven. Side 5 af 18

6 Udviklingen i langtidsledighed (index) 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 jan-07 ap-07 jul-07 okt-07 jan-08 ap-08 jul-08 okt-08 jan-09 ap-09 jul-09 okt-09 jan-10 ap-10 jul-10 okt-10 jan-11 ap-11 Hele landet Midtjylland Randes Fig. 4.1 Udviklingen i langtidsledigheden i Randes, Midtjylland og landet som helhed (index janua 2007 = 1) Langtidsledighed definees som ledighed i minimum 80 % af tiden inden fo 52 uge. ) kilde: jobindsats.dk 4.2 De pemanente fosłgelsesodninge De pemanente fosłgelsesodninge omfatte fłtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. De va i maj fuldtidspesone tilsammen inden fo de te ydelseskategoie. Langt den stłste del best af fłtidspensioniste, de udgł i alt fuldtidspesone i juni Fłtidspension Aldesm ssigt ligge tyngden i guppen af fłtidspensioniste i de lde gange. n sten 64 % e ove 50 og hele 25 % e ove 60. De unge unde 30 udgł 5,2 %. De vil defo kunne foventes en betydelig aldesbetinget afgang fa fłtidspension i de kommende. De va fa maj 2010 til maj 2011 en tilgang p 323 til fłtidspension. Aldesguppene 30 til 50 og 50 til 65 tegnede sig hve fo sig fo omking 40 % af tilgangen, mens de unge unde 30 udgjode n sten 17 % af tilgangen. Det give s ledes anledning til s lig opm ksomhed, at s elativt sto en del af tilgangen til fłtidspension skyldes unge Ledighedsydelse og Fleksjob Antallet af modtagee af fleksjob og ledighedsydelse e aldesm ssigt fodelt med v gten p de lde gange, og det e ogs det foventelige. Side 6 af 18

7 Antal fuldtidspesone i fleksjob og p ledighedsydelse maj Ledighedsydelse Fleksjob Fig. 4.2 Aldesfodeling af fuldtidspesone i fleksjob elle p ledighedsydelse i Randes i maj Kilde: jobindsats.dk Tilgangen fa maj 2010 til 2011 ha v et p 205 inden fo de to ydelsesom de til sammen. P fleksjobom det va ove 50 % af tilgangen fa aldesguppen 50+, lidt f e i aldesguppen 30 50, mens de va en minde tilbagegang i antallet af unge unde 30. Meget af tilgangen m tilskives bogee, de ha afsluttet et sygdomsfolłb. Sammenfattende kan det siges, at opgaven med at nedbinge tilgangen til de pemanente ydelse h nge meget sammen med en helhedsoienteet og langsigtet sundhedsindsats. Men ummeligheden p abejdsmakedet ha ogs sto betydning fo mulighedene fo at f boge i besk ftigelse fem fo p pemanent offentlig fosłgelse De unge Guppen af unge omfatte pesone mellem 16 og 29 p offentlige ydelse. De v sentligste ydelsesguppe e a-dagpenge, kontanthj lp, sygedagpenge og fłtidspension, da disse guppe i maj 2011 tilsammen udgł 88 % af den samlede ungeguppe. Fłtidspension Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Intoduktionsydelse Foevalideing Revalideing Stathj lp Kontanthj lp A-dagpenge Ydelsesguppe i alt Maj Maj nding nding i pct. 3,6-12,9 16,1-20,0-4,1-1,6 0,0-5,4-9,0 28,0 22,8 Side 7 af 18

8 Tabel 4.1 Unge ydelsesmodtagee i Randes fodelt p ydelseskategoi maj Kilde: jobindsts.dk Unge p a-dagpenge I maj 2011 e de 545 buttoledige unge fuldtidspesone i Randes p a-dagpenge. Ledigheden e ligeligt fodelt mellem kłnnene. ca. 23 % af de unge e langtidsledige. Fo de ige e de 25 % af de ledige, de e langtidsledige. Aldesguppen e antalsm ssigt ubetydelig. Fo de ige e ca. 30 % langtidsledige og fo de ige e ca. 29 % langtidsledige. De langtidsledige komme i s fa a-kassene 3F og HK, men ogs i Metal og Kistelig A-kasse e de mange unge med langtidsledighed. De e desv e ikke tilg ngelige aktuelle tal fo de unge lediges uddannelsesstatus. Men unge uden en ehvevskompetencegivende uddannelse ha en stłe isiko fo at ende i langtidsledighed og p l ngee sigt at f en lłs tilknytning til abejdsmakedet. Jobcentet e defo s ligt opm ksomt p uddannelsesspłgsm let i fobindelse med ungdomsledighedspoblemet. Fo de unge p a-dagpenge e langtidsledighedspoblemet den stłste udfoding fo jobcentet Unge p kontanthj lp De unge p kontanthj lp udgł i maj 2011 ca. 930 pesone. Kvindene udgł ca. 55 % og m ndene ca. 45 %. Aldesfodelt e den stłste guppe de unge p 20 24, de udgł 46 % af de unge p kontanthj lp. Den n ststłste guppe e de ige, de udgł 35 % og de ige udgł de sidste 19 %. Opdelt i matchkategoie (1 jobkla, 2 indsatskla og 3 midletidig passiv) e kategoi 2 den stłste med ca. 57 % af de unge. Kategoi 1 e den n ststłste med ca. 25 % og kategoi 3 udgł ca. 18 %. 45 % af de unge p kontanthj lp ha v et p kontanthj lp i mee end 12 m nede. Tallet vaiee mellem matchkategoiene. S ledes e det kun ca. 15 % af de unge i match 1, det ha v et p ydelsen i mee end 12 m nede, men det i henholdsvis 2 og 3 e 54 % og 56 %. I fohold til guppen af unge p kontanthj lp ha jobcentet stoe udfodinge med 75 %, de ikke umiddelbat kan tage et job. I match kategoi 2 og 3 e kvindene i aldesguppen oveep senteet bland dem de ha mee end 12 m nede p ydelsen. Fo m ndene g lde det kun i matchkategoi Unge p sygedagpenge I maj 2011 va de 227 fuldtidspesone mellem 16 og 29 p sygedagpenge. Godt 40 % af de unge p syge dagpenge e i match guppe 1. Opgjot i pesone e de tale om i alt 398 p sygedagpenge, hvo af 64 % e i matchkategoi 1. Side 8 af 18

9 Oveodnet set udgł kvindene 56 % af guppen (i fuldtidspesone), hvilket de n ppe e noget oveaskende i. De e ikke umiddelbat noget i tallene de give anledning til s lig bekyming Unge p fłtidspension I juni 2011 e de i Randes 259 fuldtidspesone mellem 16 og 29 p fłtidspension. De e ca. 58 % m nd og 42 % kvinde. Godt halvdelen af den samlede guppe e mellem 25 og 29. Fuldtidspesone p fłtidspension i aldeen nding Randes % Midtjylland % Hele landet % Gennemsnit i klyngen % Tabel 4.2: Fuldtidspesone p fłtidspension i aldeen Kilde: jobindsats / KMDs egiste fo sociale pensione. Tilv ksten fo de unge fa juni 2010 til juni 2011 ha v et p ca. 27 %. De e et hłjt niveau ogs sammenlignet med ande kommune, Region Midtjylland og landet som helhed. Udviklingen vaiee en del fa til og fa 2009 til 2010 va de kun tale om en stigning p 4 %. M lt i fuldtidspesone ha tilv ksten v et p 55 juni 2010 til juni Udviklingen i unge fłtidspensioniste (fuldtidspesone) Randes Midtjylland Hele landets Fig. 4.3 Udviklingen i unge fłtidspensioniste (16 29 ) i peioden 2004 til Kilde: jobindsats / KMDs egiste fo sociale pensione Udviklingen i antallet af unge fłtidspensioniste give anledning til at jobcentet e s ligt opm ksom p de unge fłtidspensioniste. Side 9 af 18

10 4.4 Integation Indsatsen deje sig om indvandee og eftekommee fa ikke-vestlige lande. M lguppen best alt ovevejende af indvandee, mens eftekommee p n nogle f stykke ikke e ep senteet i m lguppen. Det e ikke umiddelbat muligt at afgłe, hvo sto guppen af eftekommee e, og hvodan aldesfodelingen e. Men fav et af eftekommee kan v e et positivt tegn p, at anden geneation e velintegeet i uddannelsessystemet og p abejdsmakedet A-dagpenge ,4 % Kontanthj lp ,3 % Stathj lp ,1 % Revalideing ,5 % Foevalideing ,25 % Intoduktionsydelse % Sygedagpenge ,6 % Fleksjob ,4 % Ledighedsydelse ,15 % Fłtidspension ,4 % I alt ,7 % Tabel 4.2 antal indvandee og eftekommee i Randes fa ikke-vestlige lande fodelt p ydelseskategoi. Kilde: jobindsts.dk De stłste ydelsesguppe e a-dagpengemodtagee, de i maj 2011 udgł 15 % af indvandene, kontanthj lpsmodtagee de udgł 22 %, sygedagpengemodtagee de udgł 11 % og fłtidspensioniste de udgł 39 % Indvandee p a-dagpenge 37 % af a-dagpengemodtagee e medlemme af 3F og 28 % e fa Kistelig A-kasse. I noget minde omfang komme de ogs fa FOA og HK. De fie kasse ha til sammen godt 81 % af de fosikede indvandee. Den stoe v gt 3F og Kistelig A-kasse ha, kunne tyde p, at en sto del af de ledige e ufagl te. 65 % e mellem 30 og 50. Disse oplysninge antyde et billede af en guppe indvandee, de ha ehvevsefaing men ingen kompetencegivende uddannelse. De e ikke helt unge, s en uddannelse kan v e et stot skidt at tage fo dem. Alt i alt e de s ledes tale om en guppe ledige, de vil have elativt sv t ved at finde et abejde. Guppen udgł defo en s lig udfoding fo jobcentet. Det skal dog bem kes at de fa 2010 til 2011 ha v et et fald i antallet af ledige indvandee p a-dagpenge, og de ha s ledes taget dees andel af ledighedsfaldet i peioden Indvandee p kontanthj lp 87 % af indvandene p kontanthj lp e i matchguppe % e i matchguppe 2 og mellem 30 og 50. Som en guppe, de ha ande pobleme end ledighed, e de behov fo s lig opm ksomhed fa jobcentets side. Side 10 af 18

11 4.4.3 Indvandee p sygedagpenge De sygemeldte indvandee fodele sig p matchkategoiene med 16 % i match 1, 46 % i match 2 og 38 % i match 3. I match 1 og 2 e de sygemeldte aldesm ssigt elativt j vnt fodelt, mens 32 % i match guppe 2 e mellem 45 og 49. De e en lille men ubetydelig ovev gt af m nd blandt indvandene p sygedagpenge. Med hovedv gten p match 2 og 3 e de alt i alt tale om en guppe med geneelt mee kompliceede sygdomsfolłb Indvandee p fłtidspension Indvandene p fłtidspension udgł den stłste enkelt guppe blandt indvandene p offentlige ydelse. Aldesm ssigt udgł de ove 50 ige godt 56 % af guppen og de ige udgł ca. 40 %. Ud fa billedet af indvandee p sygedagpenge kan de foventes en fotsat tilgang til fłtidspension fo de lidt lde indvandee, mens de ikke se ud til at v e nogen n vnev dig tilgang af unge. 4.5 Sygedagpenge Antallet af sygedagpengesage ha i flee v et en sto udfoding fo Randes Kommune og vil ogs v e det i Kommunen ha abejdet m lettet p at nedbinge antallet af sage, ikke mindst at holde antallet af sage ove 52 uge nede. Resultatene ha geneelt v et tilfedsstillende, men de e behov fo fotsat at sto opm ksomhed p om det Psykiske lidelse Psykiske lidelse udgł en sto andel af de l ngeevaende sygedagpengesage. I nogle tilf lde ligge de psykiske poblemstillinge bag fysiske symptome, og defo blive den psykiske lidelse fłst opdaget et stykke inde i sygdomsfolłbet. Hvis de psykiske lidelse kan identificees p et tidligee tidspunkt, vil de kunne s ttes tidligee ind med den igtige behandling, og folłbet vil kunne afkotes. Jobcentet vil i indsatsen abejde p, at f en tidligee identifikation af psykiske sygdomme. 4.6 Ledighedsydelse Jobcente Randes ha haft en stigning i antallet af sage med ledighedsydelse. Ikke mindst ha antallet af sage ove 18 m nede v et alt fo hłjt. Jobcentet ha defo en s lig vigtig opgave i af f nedbagt antallet ledighedsydelsessage og helt undg, at de e sage med en vaighed ove 18 m nede. Side 11 af 18

12 De e i 2011 kommet en positiv udvikling i gang, men de e fosat behov fo et stot fokus p om det. 4.7 Udfaldstuede a-dagpengemodtagee Med den neds ttelse af dagpengepeioden fa fie til to, som va en del af abejdsmakedsefomen, foventes det, at de i 2012 vil v e et antal a- dagpengemodtagee, de vil miste etten til a-dagpenge og demed falde ud af dagpengesystemet. Det kan v e vanskeligt p nuv ende tidspunkt at sige, hvo mange det vi deje sig om. Men jobcentet vi i 2012 v e s ligt opm ksomt p poblemstillingen Sammenfatning Jobcentets v sentligste udfodinge i 2012 foventes at blive: - langtidsledighed, b de geneelt og i s fo de unge. - antallet af unge de słge fłtidspension - unge p kontanthj lp match guppe sike at flee indvandee komme i abejde - fastholde en positiv udvikling i antallet af sygedagpengesage - fokus p tidlig identifikation af psykiske lidelse i sygedagpengesage - nedbingelse af antallet af pesone p ledighedsydelse 5. M l og stategi fo den bogeettede og den viksomhedsettede indsats 5.1 Den Bogeettede indsats De fosikede ledige M lguppen af unge unde 30 inddeles i 4 guppeinge med henblik p dels at s tte fokus p de lovgivningsm ssige fopligtigelse og dels at yde en indsats, som skal afhj lpe den unge ledige tilbage i job elle uddannelse. De 4 guppeinge: 1. Ledige unde 25 uden fosłgelse og uden uddannelse - uden umiddelbae fouds tninge fo at gennemfłe en uddannelse. 2. Ledige unde 25 uden fosłgelse og uden uddannelse med fouds tninge fo at tage en uddannelse. 3. Ledige unde 25 uden uddannelse og med fosłgepligt samt unge uden uddannelse mellem Ledige unde 30 med ehvevskompetencegivende uddannelse. Fo guppeing 2 gives de p l g om uddannelse. Fo de łvige 3 m lguppe gives de tilbud om vejledning og opkvalificeing med eftefłlgende viksomhedspaktik og/elle lłntilskud. Det e m let og łnsket, at tilbudsviften af offentlige og pivate lłntilskud Side 12 af 18

13 udvides, s de kan tilbydes en bedee vifte af tilbud om lłntilskud, de kan bidage til en hutigee og mee m lettet iv ks ttelse af opt ning af den ledige Kontanthj lp match 1. I denne guppe e de en sto andel af unge unde 25, som ikke ha en kompetencegivende uddannelse. De e stot fokus p at fastholde den unge i uddannelse ved hj lp af uddannelsesp l g. De ske i t t samabejde mellem sagsbehandleen og vejledeen i det intene kapitel 10 tilbud Jobfokus. De e endvidee etableet et samabejde med UU-vejledene. I peioden indtil stat p uddannelse gives de tilbud om viksomhedspaktik, som e medvikende til at vedligeholde elle opt ne den unges sociale, faglige elle spoglige kompetence. Fo den łvige del af m lguppen af unge unde 30 ydes de en individuel viksomhedsettet aktiveing, de skal bidage til en opkvalificeing i fohold til abejdsmakedet Abejdskafteseven Fosikede ledige: Fo ledige ove 30 gives de tilbud om vejledning og opkvalificeing med eftefłlgende viksomhedspaktik og/elle lłntilskud. Det e m let og łnsket, at tilbudsviften af offentlige og pivate lłntilskud udvides, s de kan tilbydes en bedee vifte af tilbud om lłntilskud, de kan bidage til en hutigee og mee m lettet iv ks ttelse af opt ning af den ledige. Det łnskes endvidee at etablee en s lig indsats fo ledige, hvo de e isiko fo, at etten til dagpenge botfalde fa juli Det foventes, at indsatsen etablees fa efte et Kontanthj lpsmodtagee match 1. Fo m lguppen af ledige ove 30 gives de tilbud om en individuel viksomhedsettet indsats. De etablees som udgangspunkt viksomhedspaktik. S femt indsatsen ikke ha bidaget til at fastholde den ledige p abejdsmakedet og hvo de e udsigt til l ngeevaende ledighed, etablees de tilbud om lłntilskud, de skal bidage til opt ning og fastholdelse af den ledige p abejdsmakedet Kontanthj lp - match 2 og En indsats de sigte p at beg nse tilgangen til pemanente offentlige ydelse De abejdes p at etablee ummelige viksomhedspaktikke til bogee omfattet af LAB 2.3., 2.9. og bogee omfattet af 2.4. med behov fo viksomhedsevalideing. De etablees en kke viksomhedscente til ikke-abejdsmakedspaate Side 13 af 18

14 kontanthj lpsmodtagee og unge ige, de ha s ligt behov fo en besk ftigelsesfemmende indsats. Deudove udvikles og etablees 2 pojekte, de skal sike en elevant viksomhedsettet indsats ove fo de 3 m lguppe. Det ene pojekt best i en JobCafØ, hvo bogene undevises i abejdsmakedsfohold og job- og paktikpladssłgning. I dette tilbud tilg s bogene i en guppeoienteet tilgang, hvo guppedynamikken skal undestłtte bogenes motivation til job- og paktikpladssłgning. Udvalgte medabejdee i dette pojekt uddannes som Refleks-instuktłe, s ledes at tilgangene omking social f dighedst ning kan anvendes i pojektet. Det andet tilbud AktivMento best af en individuel h ndholdt indsats som fotinsvist e tilt nkt udsatte bogee, de alleede e kommet paktik. Indsatsen indbefatte dog ogs en h ndholdt paktikpladsetableing fo de bogee, de ha behov fo en mee individuel indsats, end de tilbydes i JobCafØen. AktivMento ha til fom l gennem jobcoaching at sike fastholdelse i konstuktive og l ende paktikfolłb, samt sike et kontinueligt fokus p udviklingen fa paktik til odin ans ttelse elle afklaing til altenativ fosłgelse. Fo guppen af de s ligt udsatte unge i aldeen samabejdes de med UU Randes omking et kombineet mento og viksomhedspojekt, hvo de unge komme i viksomhedspaktikke med t t opfłlgning Stategi vedłende indsatsen fo unge p kontanthj lp En analyse af guppen af unge ikke-abejdsmakedspaate kontanthj lpsmodtagee i 2010 gennemfłt af Jobcente Randes viste, at psykiske poblemstillinge e den centale baiee fo disse unges deltagelse i uddannelsessystemet og p abejdsmakedet. Indsatsen ove fo de unge ikke-abejdsmakedspaate kontanthj lpsmodtagee tage afs t i denne viden. De etablees en helhedsoienteet indsats ove fo disse unge, som best af s vel diekte uddannelsesfobeedende aktivitete, viksomhedspaktikke samt indsatse, de skal fobede den unges sociale og sundhedsm ssige fohold. Jobcente Randes etablee et samabejde med fłlgende aktłe: AOF Midt og Randes Daghłjskole fokus p uddannelsesfobeedende aktivitete og koodineing af indsatsen ove fo den enkelte unge Randes FC Jobakademi fokus p anvendelse af viksomhedsnetv k, paktikskabelse, motionstilbud og koodineing af indsatsen ove fo den enkelte unge Sundhedscente Randes fokus p psykoedukation og sundhedsfemme i fohold til kost, ygning, alkohol og motion Bostłtten i Randes fokus p koodineing af indsatsen ove fo unge med psykiske poblemstillinge Side 14 af 18

15 Randes Rusmiddelcente fokus p koodineing af indsatsen ove fo unge med misbugspobleme Indsatsen fo at beg nse antallet indvandee og eftekommee p offentlig fosłgelse Fo at sike at flest mulige indvandee og eftekommee i Randes komme i job, vil jobcenteet łge den viksomhedsettede indsats ove fo m lguppen. De indvandee og eftekommee de modtage a-dagpenge og kontanthj lp deltage i de łgede viksomhedsettede indsatse, som s ttes i v k p disse om de. Deudove ans ttes en jobkonsulent, de skal abejde m lettet med bogee omfattet af integationsloven. Denne jobkonsulent skal i et t t samabejde med den łvige viksomhedsettede indsats p jobcenteet sike at en stłe del af disse bogee komme i viksomhedspaktik og stłttes til eftefłlgende besk ftigelse Sygedagpengeindsatsen Indsatsen i 2012: I 2011 e de iv ksat en foandingsteoiwokshop, de skal danne gundlag fo identifikation af: Homogene m lguppe med f lles kaakteistika og udfodinge Resultate, fost et som m lbae, vedvaende ndinge som boge opn, som en diekte konsekvens af voes abejde (samt eksten aktłs abejde) Hvilke indsatse / aktivitete skal vi iv ks tte fo at n esultatene fo de enkelte m lguppe. Hvad skal voes m l s v e / hvo hutigt skal vi n esultatene fo at oveholde den oveodnede m ls tning. Udulning af esultatbaseet stying. Wokshoppen skal danne udgangspunkt fo den administativt udmłntende plan, som p det opeationelle niveau beskive de konkete m lguppe, esultatene fo disse m lguppe og hvilke indsatse de skal til. Hovedelementene i indsatsen blive: M lettet opfłlgningsindsats i fohold til m lguppens udfodinge Tidlig viksomhedsettet indsats Abejdsfastholdelse fo dem de ha et job at vende tilbage til Viksomhedspaktik fo dem de e kla til / ha behov fo et besk ftigelsesettet tilbud S ligt tilettelagt genopt ningstilbud i sundhedscente egi Psykiatitilbud fo sygemeldte med psykiske lidelse Afklaingstilbud og viksomhedspaktik fo sygemeldte med behov fo afklaing af abejdsevnen Ledighedsydelse Indsatsen fo at nedbinge antallet af ledighedsydelsesmodtagee e oganiseet omking jobklubbe. De e en jobklub fo ledighedsydelsesmodtagee med en vaighed unde 6 m nede og en klub fo bogee med mee end 6 m nede p ydelsen. Side 15 af 18

16 I folłbene unde 6 m nede l gges de v gt p jobsłgning og muligheden fo at komme i paktik. Gennem individuelle samtale med jobkonsulenten afd kkes jobłnske og mulighede. Jobklubfolłbet ha en vaighed p 3 uge. Fa jobkonsulentens side abejdes de intensivt p at finde elevante jobtilbud til den enkelte boge. Jobklubben fo ledighedsydelsesmodtagee ove 6 m nede ha samme indhold som i jobklubben fo folłb unde 6 m nede. De e femmłde to gange om ugen og młdepligt. Folłbet ha en vaighed p 3 uge. Et foelłbigt m ltal fo sage ove 18 m nede e Handicappede Det e et oveodnet m l, at flest muligt kan v e p abejdsmakedet. Det betyde, at de ogs głes en indsats fo at sike at handicappede mulighede p abejdsmakedet gennem de stłttemulighede de e i lovgivningen. Mulighedene best af tilbud om hj lpemidle og pesonlig assistance. Jobcentets handicapkonsulent vaetage kontakten til handicappede og viksomhede og kan dgive om mulighedene. Handicapkonsulenten abejde t t sammen med viksomhedskonsulentene om at fomidle viden om mulighedene fo stłtte til handicappede Rettidighed Jobcentet vil i 2012 v e meget opm ksomt p oveholdelsen af ettidigheden ved samtale og aktiveing Udviklingspojekte Jobcentet abejde lłbende p at tilpasse og udvikle indsatsen i fohold til jobcentets mange m lguppe. Efaingsm ssigt e de sto dynamik p abejdsmakedsom det, og nye udfodinge dukke op, mens gamle poblemstillinge ndes elle fosvinde. De e s ledes lłbende behov fo at udvikle og justee indsatsen. Defo e det helle ikke muligt at beskive alle de indsatse og stategie, de vil indg i indsatsen i Jobcentet vil i lłbet af efte et 2011 abejde med foskellige tiltag, de vil kunne indg i indsatsen i 2012: - en ny indsats, de skal sike stłe sammenh ng i indsatsen fo a- dagpengemodtagee de sygemeldes. Udviklingen af indsatsen ske i samabejde med Noddjus-, Syddjus- og Favskov Kommune og stłttes af Besk ftigelsesegion Midtjylland. - udvikling af et IT-edskab til undestłtning af den viksomhedsettede indsats. Dette pojekt fouds tte, at en ansłgning om puljemidle imłdekommes. 5.2 Den viksomhedsettede indsats De e i de senee kommet stadig mee fokus p viksomhedsaktiveing som et meget vigtigt edskab i besk ftigelsesindsatsen. Side 16 af 18

17 Jobcentet ha defo abejdet p at łge antallet af patneskabs- og viksomhedscenteaftale. Dette abejde vil fots tte i Det łgede fokus p den viksomhedsettede aktiveing betyde, at de ogs komme svagee ledige ud p abejdspladsene. De kan defo v e behov fo at undestłttet en viksomhedsaktiveing med en mento. Jobcentet ha med stłtte fa det Lokale Besk ftigelses d besluttet at give de viksomhede de samabejde med jobcentet mulighed fo at fikłbe medabejdee, s de kan fungee som mentoe fo viksomhedspaktikante og lłntilskudsmodtagee, hvis de e behov fo det. Mento odningen fungee i hłj gad med inspiation fa Det Lokale Besk ftigelses ds pilotpojekt: Den Sociale Tillidsmand, som ha fungeet siden Sociale tillidsm nd Den sociale tillidsmand e en peson p viksomheden, som fikłbes i et antal time til at vaetage tivselsoienteede opgave p viksomheden. Fom let e gundl ggende at foebygge sygefav og undestłtte fastholdelse, samt at undebygge det ummelige abejdsmaked ved at p tage sig en mentofunktion ovefo bogee, de e i et aktiveingstilbud p viksomheden. Den sociale tillidsmand e en odning de finansiees af Det Lokale Besk ftigelses d. R det etableede odningen i 2007 som et tilbud til viksomhedene i Randes Kommune. Odningen fomidles til viksomhedene via jobcentets viksomhedskonsulente. De e i 2011 ca. 20 pivate og offentlige viksomhede med i odningen. De e i tilknytning til odningen etableet et netv k fo de sociale tillidsm nd. Netv ket undestłttes af jobcentet og give tillidsm ndene mulighed fo gensidig spaing, efaingsudveksling og elevante kuse. 6 Budget fo Till g til Besk ftigelsesplanen 7.1 Till g 1: Samlet ovesigt ove m lene i besk ftigelsesplanen fo 2012 Ministem l 1 Ledige skal hutigt tilbage i job langtidsledigheden skal bek mpes. Jobcentet skal sike, at antallet af ledige med mee en te m nedes sammenh ngende offentlig fosłgelse (abejdskafteseven) skal beg nses til pesone, m lt som pesone i ledighed og aktiveing i decembe 2012, svaende til et fald p 16,6 % fa decembe 2010 til decembe Side 17 af 18

18 Ministem l 2 Bede hj lp til ledige p kanten af abejdsmakedet f e menneske p pemanent offentlig fosłgelse. Jobcentet skal sike at tilgangen af pesone til pemanente fosłgelsesodninge (ledighedsydelse, fleksjob og fłtidspension) skal beg nses til 475 pesone i decembe 2012, svaende til et fald p 13,5 % fa decembe 2010 til decembe Ministem l 3 Unge skal i uddannelse elle job. Jobcentet skal sike, at antallet af unge p offentlig fosłgelse unde 30 skal beg nses til pesone, m lt som fuldtidsledige i ledighed og aktiveing, i decembe 2012, svaende til et fald p 12,2 % fa decembe 2010 til decembe Ministem l 4 Flee indvande og eftekommee skal i job. Antallet af ikke-vestlige indvandee og eftekommee p offentlig fosłgelse skal beg nses til 909 pesone, m lt som fuldtidspesone i ledighed og aktiveing, i decembe 2012, svaende til et fald p 9,8 % fa decembe 2010 til decembe Jobcentem l 1 Antallet af sygedagpengesage ove 52 uge skal i gennemsnit ove et v e unde 250 sage. Jobcentem l 2 Antallet af sygedagpengesage ove 26 uge skal ved udgangen af 2012 v e unde 600 sage. Jobcentem l 3 Antallet af ledighedsydelsessage ove 18 m nede skal i gennemsnit v e unde 75 i 2012 Jobcentem l 4 Andelen af befolkningen mellem 15 og 69 med en uddannelse hłjee end gundskolen, skal łges til niveauet i Midtjylland med udgangen af Jobcentem l 5 De skal i 2012 etablees 75 nye patneskabs- / viksomhedscenteaftale og de eksisteende skal evidees. Jobcentem l 6 Cente fo kompetenceudvikling og jobotation skal i 2012 have 250 ledige og 850 ansatte gennem jobotationspojekte. Side 18 af 18