Dødelighed og erhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødelighed og erhverv"

Transkript

1 Dødelighed og erhverv Otto Andersen Lisbeth Laursen Jørn Korsbø Petersen

2 Dødelighed og erhverv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 450 Danmarks Statistiks Trykkeri, København ISBN: Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Forfattere: Otto Andersen Cand. polit. fra Københavns Universitet Chefkonsulent i kontoret for Befolkning E-post: Lisbeth Laursen Mag.scient.soc. fra Københavns Universitet Specialkonsulent i kontoret for Velfærd E-post: Jørn Korsbø Petersen Cand.polit. fra Københavns Universitet Fuldmægtig i kontoret for Forskningsservice E-post: Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Danmarks Statistik 2005 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til inden for aftalens rammer at kopiere fra publikationen.

3 Forord Danmarks Statistik udgav i 1979 den første undersøgelse over sammenhængen mellem dødelighed og erhverv for perioden Undersøgelsen var den første større analyse i Danmark baseret på sammenkoblinger af data mellem forskellige registre. I 1985 blev undersøgelsen opdateret med yderligere 5 års dødsfald og i 2001 udkom en analyse af dødelighed og erhverv i perioden Denne nye temapublikation dækker 5-års perioden I de 30 år publikationerne dækker, er der sket betydelige ændringer i statistikgrundlaget og specielt har ændrede klassifikationer gjort, at resultaterne i denne publikation ikke fuldt ud kan sammenlignes med de tidligere undersøgelser. Vi kan fx ikke længere skelne mellem faglærte og ufaglærte arbejdere ligesom fag og erhverv i dag klassificeres meget anderledes end tidligere. For en række fag/erhverv er det dog muligt at følge udviklingen tilbage i tid og undersøgelsen bekræfter, at der fortsat er ganske store dødelighedsforskelle i Danmark, ikke blot mellem personer, der er i erhverv henholdsvis ude af erhverv, men også mellem forskellige erhvervsgrupper. Dødelighedsforskellene er også ganske stabile. De erhverv, der i 1970 havde høj eller lav dødelighed har her 30 år efter fortsat høj eller lav dødelighed. De grundlæggende registre giver mulighed for at analysere dødeligheden ud fra andre baggrundsoplysninger end fag og erhverv og undersøgelsen anvender uddannelse og ledighed som de oplysninger, der er tættest knyttet til erhvervsoplysningerne. I forhold til de tidligere undersøgelser er denne publikation mere summarisk i sin præsentation af resultater. Mere detaljerede oplysninger om metode og dødsårsager fordelt på erhvervsgrupper offentliggøres samtidig på Danmarks Statistiks hjemmeside: Temapublikationen er udarbejdet af chefkonsulent Otto Andersen, specialkonsulent Lisbeth Laursen og fuldmægtig Jørn Korsbø Petersen. Danmarks Statistik, december 2005 Jan Plovsing / Otto Andersen

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Baggrund, data og metode Baggrund De nye data Metode Forskellige fortolkningsproblemer Dødelighedsudviklingen Populationen Dødeligheden for alle personer Dødeligheden for personer i erhverv Dødeligheden for personer ude af erhverv Overdødelighedens størrelse Dødelighed og uddannelsesniveau Dødelighed og ledighed Dødelighed og erhverv Stillingsgrupper og dødelighed Fag og dødelighed - mænd Fag og dødelighed - kvinder Dødsårsager og erhverv Udviklingen i antal dødsfald efter dødsårsager Fag og dødsårsager for mænd i erhverv Kræft i tynd-, tyk- og endetarm Lungekræft Hjertesygdomme Alkoholisk leversygdom Ulykker Selvmord Fag og dødsårsager for kvinder i erhverv Kræft i tynd-, tyk- og endetarm Brystkræft Lungekræft Hjertesygdomme Ulykker Selvmord Bilagstabeller 1. Antal personer, antal døde og SMR (dødelighedsindeks). Mænd Antal personer, antal døde og SMR (dødelighedsindeks). Mænd

5 5 Sammenfatning Denne temapublikation er den tredje i rækken af publikationer fra Danmarks Statistik, som beskriver sammenhængen mellem dødelighed og erhverv i Danmark. Publikationen omfatter 5-års perioden Samlet dækker publikationerne nu en periode på 30 år. Dødelighedsindeks I eller ude af erhverv Dødelighed og uddannelse Dødelighed og ledighed Dødelighed og stillingsgrupper Dødeligheden i perioden belyses for mænd og kvinder, der var år den 1. januar Der anvendes et dødelighedsindeks, der er lig med 100 for alle mænd henholdsvis kvinder i erhverv. Dødeligheden for personer, der er ude af erhverv er væsentligt højere end for personer, der er i erhverv. Forskellen er størst for mænd. I aldersklassen år er dødeligheden 6-7 gange større for mænd ude af erhverv i forhold til mænd i erhverv. Dødeligheden varierer med uddannelsens længde. Det er specielt tydeligt for mænd, at dødeligheden er lavere jo højere uddannelsen er. Mænd med lang videregående uddannelse har et indeks på 67, medens mænd uden erhvervsuddannelse har et indeks på 113. For kvinder er forskellene ikke helt så store og der er ikke den store forskel på, om en længerevarende uddannelse er af kort, mellemlang eller længere varighed. Dødeligheden varierer også med modtagelsen af sociale ydelser, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse. Specielt for mænd betyder længere perioder med ledighed en høj dødelighed. Kvinder i erhverv, der kun har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse, har overraskende nok stort set samme dødelighed som kvinder, der ingen ydelser har modtaget. Mænd såvel som kvinder, der har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse sammen med andre sociale ydelser (fx kontanthjælp), har en væsentlig forhøjet dødelighed. Kvindelige og mandlige lønmodtagere, der udfører arbejde, der kræver færdigheder på højeste niveau har den laveste dødelighed i forhold til alle mænd henholdsvis kvinder i erhverv. Dødeligheden for både mandlige og kvindelige lønmodtagere falder med stigende færdighedsniveau. Forskellen i dødelighed mellem stillingsgrupper er langt større for mænd end for kvinder. Dødelighed og fag - Mænd For mænd i erhverv er dødeligheden speciel lav blandt edb-planlæggere, læger på hospital, lærere i folkeskole, politibetjente, landmænd og blandt fuldmægtige og kontorchefer. Dødeligheden er specielt høj blandt plejepersonale på plejehjem, matroser, kokke og tjenere, rengøringsarbejdere, slagteriarbejdere og blandt kontorassistenter. Andre grupper, der blandt mændene har en høj dødelighed er selvstændige fiskere, bagere og taxivognmænd samt kaptajner i skibsfart.

6 6 Dødelighed og fag - Kvinder Stabile dødelighedsforskelle Dødsårsager Mænd For kvinder i erhverv er dødeligheden specielt lav blandt laboranter, naturvidenskabelige forskere og teknikere, dagplejemødre, frisører, bankassistenter, sygeplejersker og lærere i folkeskole. Særlig høj er dødeligheden blandt kvinder for kokke og tjenere mv., syersker, rengørings- og køkkenarbejdere og blandt kontorassistenter. Kvindelige læger på hospital har sammenlignet med mandlige kolleger en høj dødelighed. Selv om det på grund af klassifikationsskift er vanskeligt at følge bestemte erhvervsgrupper over alle de 30 år dødelighed og erhvervsundersøgelserne dækker, er det dog tydeligt, at der kun er sket få ændringer i forskellen mellem de grupper, der havde høj/lav dødelighed i 1970 erne og de grupper, der har høj/lav dødelighed i slutningen af 1990 erne. Fx har tjenere og kokke haft en høj dødelighed i hele perioden og landmænd og lærere i folkeskole har tilsvarende haft en lav dødelighed. Undersøgelsens datamateriale er yderligere opdelt på 8 specifikke dødsårsager: Kræft i tynd-, tyk- og endetarm, brystkræft, lungekræft, hjertesygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom, alkoholisk leversygdom, selvmord samt ulykker i øvrigt. For mænds vedkommende er de mest markante observationer: Selvstændige malere og plejepersonale på hospitaler har en høj dødelighed af kræft i tynd-, tyk og endetarm. Matroser, tjenere og kokke har en høj dødelighed af lungekræft. Selvstændige bagere, selvstændige taxivognmænd og selvstændige indenfor revisionsvirksomhed har en høj dødelighed af hjertesygdomme. Kontorassistenter har en høj dødelighed af alkoholisk leversygdom. Fiskere, medhjælpere ved bygningsarbejde og lastvognschauffører har en høj dødelighed som følge af ulykker. Endelig har læger på hospital, truckførere og smede en høj dødelighed af selvmord. Kvinder For kvinders vedkommende er der bl.a. observeret følgende: Sekretærer i offentlig administration har en overdødelighed af kræft i tynd-, tyk- og endetarm. Afspændingspædagoger og ergoterapeuter, selvstændige frisører og lærere i folkeskole har en overdødelighed af brystkræft. Kvinder, der udfører manuelt arbejde indenfor fremstillingsindustrien samt tjenere og kokke har en overdødelighed af lungekræft. Tjenere og kokke har desuden en høj overdødelighed af hjertesygdomme og af ulykker. Sygeplejersker har en høj overdødelighed af selvmord.

7 7 1. Baggrund, data og metode 1.1 Baggrund Danskernes middellevetid forringet I begyndelsen af 1990 erne blev der fra regering og folketing rettet fokus mod det faktum, at danskernes middellevetid ikke steg i samme takt som middellevetiden i de lande Danmark normalt sammenligner sig med. Fra at indtage en position blandt de bedste med den højeste middellevetid var situationen ændret til en position blandt de dårligste med den laveste middellevetid. Diskussionen om årsagerne til denne lidet tilfredsstillende situation har været genstand for mange drøftelser og analyser bl.a. gennem det såkaldte Middellevetidsudvalg. Et væsentligt bidrag til diskussionen om de sociale uligheders indflydelse på dødeligheden er dødelighed og erhvervsundersøgelserne. De 3 tidligere undersøgelser Danmarks Statistik udgav i 1979 den første samlede undersøgelse: Dødelighed og erhverv (1), baseret på data fra Folke- og boligtællingen den 9. november 1970 og oplysninger om dødsfald for den efterfølgende 5-års periode. Det var samtidig den første undersøgelse, der for hele befolkningen (mellem 20 og 64 år) viste de ganske store forskelle, der er i dødeligheden mellem forskellige fag og erhverv. Undersøgelsen blev i: Dødelighed og erhverv (2) suppleret med yderligere 5 års dødsfald og en fælles nordisk undersøgelse: Occupational Mortality in the Nordic Countries anvendte opgørelser fra folketællingerne i Norden omkring 1971 samt oplysninger om dødsfald for en 10-års periode. Med udgangspunkt i en registeropgørelse over befolkningen den 1. januar 1981, 1986 og 1991 har Danmarks Statistik analyseret dødeligheden for 15-års perioden i publikationen (4). Der er store forskelle i datagrundlaget anvendt i denne publikation og det, der blev anvendt tidligere. Den væsentligste grund er, at Danmark ikke har gennemført en traditionel folketælling siden 1970, hvorfor oplysningerne om befolkningens størrelse, dets fag og erhverv mv. blev hentet fra de statistikregistre, der har erstattet folketællingen. Klassifikationen af fag og erhverv er tillige ændret fundamentalt og det er kun for større hovedgrupper muligt at foretage sammenligninger over tid.

8 8 1.2 De nye data Udgangspunktet for nærværende undersøgelse er en registeropgørelse over den del af den danske befolkning, der den 1. januar 1996 var mellem 20 og 64 år. Dødeligheden blandt disse personer er observeret i en periode på præcis 5 år dvs. til og med den 31. december Oplysningerne er fra det medicinske dødsfaldsstatistikregister. I beregningerne over dødeligheden er der taget hensyn til, at personer kan udvandre eller forsvinde. Disse oplysninger findes i Befolkningsstatistikregistret. Klassifikationer Oplysninger om en persons fag og erhverv er fundet i Danmarks Statistiks Arbejdsklassifikationsmodul, oplysninger om uddannelse er fra Registret over befolkningens uddannelse og erhverv og ledighedsoplysningerne er fra Registeret vedr. indkomsterstattende ydelser (den sammenhængende socialstatistik). Der er sket et omfattende klassifikationsskift siden den sidste undersøgelse. Fagkoden er Danmarks Statistiks fagklassifikation (DISCO 88) og erhvervskoden er Dansk Branchenomenklatur 1993 (DB93). Klassifikationerne fremgår af Danmarks Statistiks hjemmeside: Klassifikationsskiftet betyder, at det kun for få grupper er muligt at knytte data sammen med data fra de tidligere undersøgelser. Dødsårsagerne er klassificeret efter WHO's International Classification of Diseases, kaldet ICD. Der er for alle årene tale om version 10. Dannelsen af det endelige register: Dødelighed og erhvervsstatistikregistret er sket ved at sammenkoble de enkelte registre ved anvendelse af den fælles nøgle: Personnummeret. Alle analyser er foretaget på et afidentificeret datamateriale, som betyder, at den enkelte person ikke kan genkendes. Fag eller erhverv? Læseren af denne og tidligere publikationer om dødelighed og erhverv vil bemærke, at anvendelsen af begreberne»fag«og»erhverv«er ret usystematisk. Med»fag«mener vi jobbetegnelsen, såsom landmand, murer, tjener osv., medens vi med»erhvervet«forstår branchen for den virksomhed, hvor den pågældende er beskæftiget, såsom landbrug, murervirksomhed, restaurationsvirksomhed osv. For at få dannet grupper, som er tilstrækkeligt store og samtidig så homogene som muligt, er den klassifikation, som er brugt i det efterfølgende skabt ved at kombinere fagkoder fra DISCO88 med erhvervskoder fra DB93. På trods af disse forhold har vi bibeholdt»dødelighed og erhverv«som undersøgelsens titel.

9 9 1.3 Metode De anvendte beregningsmetoder til analyse af dødelighedsforskelle er beskrevet detaljeret i de tidligere publikationer (1-4) samt på Danmarks Statistiks hjemmeside: For at analysere dødeligheden fordelt på alder beregnes de aldersbetingede dødskvotienter (pr ). En aldersbetinget dødskvotient på fx 81 for årige mænd angiver, at der i aldersklassen er forekommet 81 dødsfald pr mænd. Korrektion for aldersforskelle SMR - Dødelighedsindekset Over- eller underdødelighed? Der er betydelige aldersforskelle mellem personer, som er i erhverv henholdsvis ude af erhverv ligesom, der er store aldersforskelle mellem de forskellige erhvervsgrupper. Fx er der forholdsmæssigt langt flere yngre personer blandt tjenere end blandt landmænd, hvor der omvendt er langt flere ældre. Da dødeligheden stiger aldersklasse for aldersklasse, vil en summarisk sammenligning af antal døde pr personer føre til fejlslutninger, dersom der ikke korrigeres for den forskellige alderssammensætning. Alderskorrektionen er foretaget ved en såkaldt indirekte standardberegning, som resulterer i beregningen af en SMR-værdi (Standard Mortality Ratio). I denne publikation omtales SMR som dødelighedsindeks. Dødelighedsindeks over 100 tyder på en overdødelighed og dødelighedsindeks under 100 på en underdødelighed i forhold til en valgt standardbefolkning. Man kan frit vælge en standardbefolkning efter problemstillingen. I denne publikation er valgt befolkningen i erhverv som standardbefolkning ud fra en betragtning om, at det er forskelle mellem erhvervsgrupper, der er det mest interessante. Dødelighedsindekset skal læses således: Et indeks på 157 for mandlige kokke, tjenere og bartendere mv. (fagkode 44200) betyder, at der i det pågældende erhverv er forekommet 57 pct. flere dødsfald end der ville være forekommet, dersom dødeligheden havde været som i standardbefolkningen (alle i erhverv). Et indeks på 84 for kvindelige lærere i folkeskole (fagkode 42420) betyder, at der er forekommet 16 pct. færre dødsfald. I eksemplerne ovenfor må indeksene ikke fortolkes i forhold til det alment kendte middellevetidsbegreb og betyder således ikke, at levetiden er 57 pct. kortere eller 16 pct. længere end i standardbefolkningen. Datagrundlaget tillader ikke at beregne et mål, der svarer til middellevetiden for en nyfødt. Dødelighedsindekset er baseret på dødeligheden for personer mellem 20 og 64 år, hvor det er overvejende sandsynligt at personerne har et erhverv. I de tidligere publikationer er beregnet en gennemsnitlig levetid mellem 20 og 64 års alderen. Dette er ikke gentaget i denne publikation, da tallene har vist sig at give anledning til en række alvorlige misfortolkninger.

10 10 Usikkerheden Resultaterne er baseret på totaltællinger i befolkningen og der er således ikke basis for at beregne en traditionel stikprøveusikkerhed. Da antallet af dødsfald i en bestemt erhvervsgruppe fra år til år kan være påvirket af tilfældigheder som fx en influenzaepidemi, er der, som støtte for at udvælge og præsentere enkeltresultater, beregnet de såkaldte 95 pct. sikkerhedsgrænser. Grænserne er af pladshensyn ikke præsenteret i publikationen, men fremgår indirekte af Bilagstabel 1 og 2. Hvor der i tabellerne er anbragt en stjerne (*) ved siden af dødelighedsindekset betyder det, at intervallet for sikkerhedsgrænserne ikke indeholder et indeks på 100, men er enten større eller mindre og derved indikerer en statistisk signifikant over- eller underdødelighed. 1.4 Forskellige fortolkningsproblemer Ved fortolkningen af undersøgelsens resultater bør man være opmærksom på en række særlige forhold. Kun en fag/erhvervsobservation Selektionsproblemet Selektion ind i erhverv Selektion ud af erhverv Først og fremmest er undersøgelsen karakteriseret ved, at der kun er anvendt oplysninger om en persons erhvervstilknytning (eller mangel på samme) pr. 1. januar Dette betyder, at dødeligheden ikke måles i forhold til en persons totale erhvervserfaring men kun i forhold til den senest kendte oplysning før observationsperiodens start. Norske undersøgelser, som inddrager flere observationstidspunkter for erhvervet har vist, at dødeligheden er lavere for befolkningsgrupper, der har en stabil erhvervstilknytning end for grupper, der ofte skifter erhverv. Forskellene er dog ikke store. Det er nærliggende at fortolke dødelighedsforskelle mellem forskellige erhverv som forskellen i den risiko, der er forbundet med erhvervene. Dette er dog langt fra sikkert, idet der forekommer en såkaldt selektion ind i og ud af erhverv. Inden en persons erhvervsmæssige karriere starter, foregår der en helbredsmæssig selektion, idet personer med fx svag fysik ikke ansættes i fysisk krævende job. Sådanne helbredskrav er undertiden formaliseret, fx ved ansættelse i politi eller militær, men normalt sker selektionen uformelt. En egentlig sammenligning af dødeligheden blandt jord- og betonarbejdere og kontorassistenter forudsætter derfor at man kan standardisere for helbredstilstanden ved starten af erhvervskarrieren. I praksis vil det være umuligt i totalundersøgelser, som den foreliggende. Ligesom der foregår en selektion ind i erhverv er der en selektion ud af erhverv. Det må formodes, at der er en snæver sammenhæng mellem helbred og erhvervsaktivitet, således at de, der går ud af erhverv, har et dårligere helbred end de, der forbliver i erhverv. De personer, der er i erhverv på en bestemt dag, må således formodes at være en i helbredsmæssigt henseende selekteret population. Dette bekræftes også af undersøgelsens resultat, der viser, at dødeligheden for personer ude af erhverv er væsentlig højere end dødeligheden for personer i erhverv.

11 11»Healthy worker«effekten Mænd/kvinder Mulige årsagssammenhænge En andet karakteristisk træk ved de data, undersøgelsen præsenterer, er den såkaldte»healthy worker«effekt. Dødelighedsforskellene er således ofte langt større i de yngre end i de ældre aldersklasser. Dette fortolkes bl.a. som det forhold, at de personer, der forbliver i et højrisikoerhverv er særlig sunde og robuste. De ældste aldersgrupper omfatter derfor personer, der er nærmere gennemsnitsdødeligheden end det er tilfældet i de yngre aldersklasser også selv om der er tale om et farligt erhverv. Alle beregninger af dødelighedsindeks (SMR) sker for mænd og kvinder hver for sig. Dette sker, fordi mænds og kvinders dødelighed er markant forskellig. Dødelighedsindekset for mænd i erhverv og for kvinder i erhverv er således begge sat lig med 100. Man kan derfor ikke se, at dødeligheden helt generelt er lavere for kvinder end for mænd og indeks for mænd og kvinder bør derfor kun sammenlignes for at se på, om der er strukturforskelle i dødeligheden fordelt på erhverv. Gennem en undersøgelse som den foreliggende peges på mange erhverv, der enten har en betydelig overdødelighed eller underdødelighed. Undersøgelsen kan dog ikke forklare, hvad årsagen til dette er. Der kan være mange årsager til fx en høj overdødelighed. Først og fremmest kan det være, at erhvervet rent faktisk er farligt, men da vi ikke har rådighed over egentlige arbejdsmiljødata, kan vi hverken bekræfte eller afkræfte denne hypotese. Erhvervet vil endvidere i høj grad karakterisere en persons sociale tilhørsforhold eller socioøkonomiske gruppe. En forhøjet dødelighed kan skyldes et kompliceret samspil mellem en række livsstilsfaktorer, som fx ryge-, kost- og drikkevaner samt boligforhold og fritidsaktiviteter mv. I det tidligere nævnte Middellevetidsudvalgs rapporter er det gjort klart, at netop livsstilsfaktorer og levekår må formodes at spille en betydelig rolle i dødelighedsudviklingen. Litteratur: 1. Dødelighed og erhverv v/ Elsebeth Lynge. Statistiske Undersøgelser nr. 37. Danmarks Statistik, Dødelighed og erhverv v/ Otto Andersen. Statistiske Undersøgelser nr. 41. Danmarks Statistik, Occupational Mortality in the Nordic Countries v/otto Andersen. Statistical Reports of the Nordic Countries No. 49, Nordic Statistical Secretariat, Dødelighed og erhverv v/ Otto Andersen, Lisbeth Laursen og Jørn Korsbø Petersen, Danmarks Statistik, 2001

12 12 2. Dødelighedsudviklingen Denne temapublikation belyser de strukturelle forskelle, der er i dødeligheden mellem forskellige befolkningsgrupper (fortrinsvis erhvervsgrupper) i den danske befolkning. Der kan imidlertid udmærket være store og stabile dødelighedsforskelle mellem forskellige erhverv, samtidig med at dødeligheden generelt falder eller stiger. Udviklingen i middellevetiden I de 30 år, som dødelighed og erhvervsundersøgelserne dækker, er der sket et fald i dødeligheden i Danmark karakteriseret ved at middellevetiden for en nyfødt er steget, for mænds vedkommende fra 70,8 år i 1970 til 74,5 år omkring år 2000 og for kvinders vedkommende fra 75,9 år til 79,2 år. Selv om det umiddelbart kan forekomme tilfredsstillede set ud fra en sundhedsmæssig synsvinkel, har udviklingen vakt bekymring i Danmark, idet stigningen i levetid ikke har fulgt med udviklingen i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. Det er navnlig i de aldersgrupper, som denne temapublikation beskæftiger sig med, at der i en periode er observeret en stagnation eller en stigning i dødeligheden. For fuldstændighedens skyld vil vi kortfattet beskrive den generelle dødelighedsudvikling mellem 1970 og 2000 for vor undersøgelsespopulation, dvs. befolkningen mellem 20 og 64 år. 2.1 Populationen Størrelsen af populationen, som er benyttet i dødelighed og erhvervsundersøgelserne siden 1970 er vist i tabel 2.1 og antallet af dødsfald i hver efterfølgende 5-års periode er vist i tabel 2.2. Tabel 2.1 Populationsstørrelse. Alder år antal Mænd i alt I erhverv Ude af erhverv Kvinder i alt I erhverv Ude af erhverv Udviklingen i gruppen af kvinder ude af erhverv er diskuteret nærmere i afsnit 2.4.

13 13 Tabel 2.2 Antal døde antal Mænd i alt I erhverv Ude af erhverv Kvinder i alt I erhverv Ude af erhverv Dødeligheden for alle personer Frem til midten af 1980erne er dødeligheden for mænd i alderen år stagnerende eller ligefrem steget for de midaldrende, jf. fig Siden da er der sket et fald i den aldersbetingede dødelighed for mænd over 45 års alderen. Faldet er særlig stort for de ældste. Figur 2.1 Dødskvotienter Alle årige mænd Dødskvotient For kvinders vedkommende ses udviklingen i fig. 2.2 og viser tydeligt de problemer, der er observeret i relation til den danske dødelighedsudvikling. Fx kan der for de midaldrende kvinder ligefrem konstateres en stigning i dødeligheden indtil den sidste 5-års periode

14 14 Figur 2.2 Dødskvotienter Alle årige kvinder Dødskvotient Dødeligheden for personer i erhverv Væsentligt for analyserne i denne publikation er opdelingen på de personer, der er i erhverv og de, der er ude af erhverv. For mænd i erhverv, jf. fig. 2.3 ses tydeligt den omtalte stagnation op til midten af 1980erne samt den betydelige forbedring for de ældste aldersklasser. Figur 2.3 Dødskvotienter Mænd i erhverv Dødskvotient Af fig. 2.4 er det ligeledes tydeligt, at forbedringen i dødeligheden for kvinder over de 30 år er langt mindre end for mændene.

15 15 Figur 2.4 Dødskvotienter Kvinder i erhverv. Dødskvotient Dødeligheden for personer ude af erhverv Dødeligheden har ændret sig markant for mænd, der er ude af erhverv, jf. fig For aldersklasserne over 45 år er der periode for periode sket et fald. Figur 2.5 Dødskvotienter Mænd ude af erhverv Dødskvotient For kvinder ude af erhverv, jf. fig. 2.6 er dødeligheden steget frem til perioden , hvorefter der er sket et mindre fald.

16 16 Figur 2.6 Dødskvotienter Kvinder ude af erhverv Dødskvotient For at forstå udviklingen er det nødvendigt at se på, hvorledes gruppen af personer ude af erhverv har udviklet sig igennem de 30 år. I 1970 var mændenes erhvervsaktivitet allerede høj og de, der var ude af erhverv må formodes at være vanskeligt stillet økonomisk, socialt og helbredsmæssigt. For kvindernes vedkommende har gruppen udviklet sig på en helt anden måde. Gruppen ændret markant Tabel 2.3 Husmødre udgjorde 83 pct. af gruppen ude af erhverv i Husmødre findes ikke som selvstændig kategori i den stillingsklassifikation, der er anvendt for de fire sidste perioder, men indgår i gruppen Øvrige ude af erhverv, som har været stærkt faldende, jf. tabel 2.3. Sammensætning af gruppen Ude af erhverv. Kvinder 1970, 1981, 1986, 1991 og antal Personer i alt pct. I alt Husmødre Husassistenter... 2 Førtidspensionister Understøttede... 3 Studerende Øvrige ude af erhverv Husmødre havde i en dødelighed (indeks 140), der var højere end dødeligheden for kvinder i erhverv, men en dødelighed, der var mindre end gennemsnittet (indeks 161) for alle kvinder ude af erhverv. Når husmødrenes andel af gruppen ude af erhverv er mindsket så væsentligt, må det derfor antages at betyde, at den del, der er tilbage i gruppen ude af erhverv, gennemsnitligt vil have en højere dødelighed.

17 17 Også fordi det må formodes, at den del af husmødrene, der er kommet i erhverv, tilhører den sundeste del af gruppen. Det er også værd at bemærke, at førtidspensionisternes andel af gruppen ude af erhverv er steget fra 9 pct. i 1970 til 34 pct. i I absolutte tal er der tale om mere end en fordobling af førtidspensionisterne. Det skal også bemærkes, at registrerede arbejdsløse er placeret blandt de erhvervsaktive personer. I afsnit 4 analyseres dødeligheden for denne specielle gruppe. Efterlønsmodtagere er placeret i gruppen: Øvrige ude af erhverv og udgjorde ca. 11 pct. i Tilsammen peger disse forhold på, at gruppen af kvinder ude af erhverv i den betragtede periode i højere og højere grad består af personer, der er ude af erhverv af helbredsmæssige årsager. Et forhold, der allerede var tilfældet for mændenes vedkommende i Overdødelighedens størrelse Af dødskvotienterne afbildet på akserne på de foregående figurer fremgår det, at der er store forskelle på dødeligheden mellem personer i erhverv og personer ude af erhverv. Mænd ude af erhverv mellem 30 og 45 år har en meget høj dødelighed, 6 til 7 gange større end dødeligheden for mænd i erhverv, jf. fig Aldersforløbet er for mændenes vedkommende stort set det samme i den første og den sidste periode, dog er niveauet højere i den sidste periode. Figur 2.7 Overdødeligheden for personer ude af erhverv. Mænd og Indeks, alle mænd i erhverv = For kvindernes vedkommende, jf. fig. 2.8 afspejler forløbet i diskussionen ovenfor. Efter at husmødrene er»forsvundet«fra gruppen ude af erhverv, ligner kvindernes overdødelighed nu mere mændenes, dog er niveauet en del lavere og»kun«4-5 gange større end for kvinder i erhverv i aldersgruppen år.

18 18 Figur 2.8 Overdødeligheden for personer ude af erhverv. Kvinder og Indeks, alle kvinder i erhverv =

19 19 3. Dødelighed og uddannelsesniveau Lang uddannelse lav dødelighed Mænd med en lang videregående uddannelse har en dødelighed, der ligger langt under gennemsnittet for alle mænd i erhverv, mens mænd uden en erhvervsuddannelse har en dødelighed, der ligger over gennemsnittet. Det samme mønster gør sig gældende for kvinder. Som et supplement til publikationens analyse af forskelle i dødeligheden mellem erhvervsgrupper bringes i dette afsnit tal for sammenhængen mellem dødelighed og uddannelsesniveau for personer i erhverv. Datagrundlag Uddannelsesniveauer Oplysningen om befolkningens uddannelsesniveau er hentet fra Danmarks Statistiks register over befolkningens uddannelse og erhverv og angiver den højeste igangværende eller afsluttede uddannelse pr. 1. oktober Oplysningerne i ovennævnte register giver mulighed for en meget detaljeret angivelse af befolkningens uddannelse, men her er valgt kun at benytte fem overordnede grupper: 1. Ingen eller uoplyst erhvervsuddannelse 2. Erhvervsfaglig uddannelse, der er lærlingeuddannelserne mv. 3. Kort videregående uddannelse, som fx ejendomsmægler, laborant, maskintekniker, polititjenestemand 4. Mellemlang videregående uddannelse som fx pædagog, folkeskolelærer, journalist, sygeplejerske og maskinmester 5. Lang videregående uddannelse som er universitetsuddannelserne, visse handelshøjskoleuddannelser mv. Mere end hver tredje har ingen erhvervsuddannelse Tabel 3.1 Tabel 3.1 viser befolkningen i erhverv fordelt på uddannelsesniveau. For mændene gælder det, at 34 pct. er uden eller har uoplyst uddannelse. For kvinderne er den tilsvarende andel 38 pct. Befolkningen pr fordelt på uddannelsesniveau 1 Mænd Kvinder Mænd Kvinder antal pct. Alle årige i erhverv Ingen eller uoplyst erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Igangværende eller afsluttet uddannelse pr Jo højere uddannelse des lavere dødelighed Tabel 3.2 viser hvordan dødeligheden i perioden varierer med uddannelsesniveau. Til sammenligning er også vist de tilsvarende tal for perioden

20 20 Især for mændene er det tydeligt, at dødeligheden i perioden er lavere, jo højere uddannelsen er. For kvinderne derimod ser der ikke ud til at være den store forskel på, om en længerevarende uddannelse er af kort, mellemlang eller længere varighed. Lidt større forskelle i dødeligheden Største forskelle blandt mænd Tabel 3.2 Mønstret for både mænd og kvinder er stort set det samme som for perioden , dog er der en lidt større spredning i dødelighedsindeksene i perioden end i perioden Tabellen illustrerer i øvrigt også, at dødelighedsforskellene mellem uddannelsesgrupper i begge perioder er større for mænd end for kvinder. Dødelighedsindeks og fordelt på uddannelsesniveau 1 Mænd Kvinder indeks, alle i erhverv = 100 Alle årige i erhverv Ingen eller uoplyst erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Igangværende eller afsluttet uddannelse pr henholdsvis Forskelle mindskes med alderen I figur 3.1 og 3.2 er forskellene i dødeligheden mellem uddannelsesgrupperne yderligere fordelt på alder. (Der er kun medtaget aldersgrupper fra og med 30 år, da der er meget få døde personer i alderen år med en videregående uddannelse). Det generelle billede er, at dødelighedsforskellene indsnævres betydeligt med alderen. Mens dødelighedsindekset for de årige mænd varierer mellem 55 og 140 er det i aldersgruppen år indsnævret til at variere mellem 69 og 105.

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik Jørn K. Petersen Forskningsservice Danmarks Statistiks forskerordning Danmarks Statistik råder over helt unikke registerdata af høj kvalitet Forskerordningen giver

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere