Dødelighed og erhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødelighed og erhverv"

Transkript

1 Dødelighed og erhverv Otto Andersen Lisbeth Laursen Jørn Korsbø Petersen

2 Dødelighed og erhverv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 450 Danmarks Statistiks Trykkeri, København ISBN: Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Forfattere: Otto Andersen Cand. polit. fra Københavns Universitet Chefkonsulent i kontoret for Befolkning E-post: Lisbeth Laursen Mag.scient.soc. fra Københavns Universitet Specialkonsulent i kontoret for Velfærd E-post: Jørn Korsbø Petersen Cand.polit. fra Københavns Universitet Fuldmægtig i kontoret for Forskningsservice E-post: Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Danmarks Statistik 2005 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til inden for aftalens rammer at kopiere fra publikationen.

3 Forord Danmarks Statistik udgav i 1979 den første undersøgelse over sammenhængen mellem dødelighed og erhverv for perioden Undersøgelsen var den første større analyse i Danmark baseret på sammenkoblinger af data mellem forskellige registre. I 1985 blev undersøgelsen opdateret med yderligere 5 års dødsfald og i 2001 udkom en analyse af dødelighed og erhverv i perioden Denne nye temapublikation dækker 5-års perioden I de 30 år publikationerne dækker, er der sket betydelige ændringer i statistikgrundlaget og specielt har ændrede klassifikationer gjort, at resultaterne i denne publikation ikke fuldt ud kan sammenlignes med de tidligere undersøgelser. Vi kan fx ikke længere skelne mellem faglærte og ufaglærte arbejdere ligesom fag og erhverv i dag klassificeres meget anderledes end tidligere. For en række fag/erhverv er det dog muligt at følge udviklingen tilbage i tid og undersøgelsen bekræfter, at der fortsat er ganske store dødelighedsforskelle i Danmark, ikke blot mellem personer, der er i erhverv henholdsvis ude af erhverv, men også mellem forskellige erhvervsgrupper. Dødelighedsforskellene er også ganske stabile. De erhverv, der i 1970 havde høj eller lav dødelighed har her 30 år efter fortsat høj eller lav dødelighed. De grundlæggende registre giver mulighed for at analysere dødeligheden ud fra andre baggrundsoplysninger end fag og erhverv og undersøgelsen anvender uddannelse og ledighed som de oplysninger, der er tættest knyttet til erhvervsoplysningerne. I forhold til de tidligere undersøgelser er denne publikation mere summarisk i sin præsentation af resultater. Mere detaljerede oplysninger om metode og dødsårsager fordelt på erhvervsgrupper offentliggøres samtidig på Danmarks Statistiks hjemmeside: Temapublikationen er udarbejdet af chefkonsulent Otto Andersen, specialkonsulent Lisbeth Laursen og fuldmægtig Jørn Korsbø Petersen. Danmarks Statistik, december 2005 Jan Plovsing / Otto Andersen

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Baggrund, data og metode Baggrund De nye data Metode Forskellige fortolkningsproblemer Dødelighedsudviklingen Populationen Dødeligheden for alle personer Dødeligheden for personer i erhverv Dødeligheden for personer ude af erhverv Overdødelighedens størrelse Dødelighed og uddannelsesniveau Dødelighed og ledighed Dødelighed og erhverv Stillingsgrupper og dødelighed Fag og dødelighed - mænd Fag og dødelighed - kvinder Dødsårsager og erhverv Udviklingen i antal dødsfald efter dødsårsager Fag og dødsårsager for mænd i erhverv Kræft i tynd-, tyk- og endetarm Lungekræft Hjertesygdomme Alkoholisk leversygdom Ulykker Selvmord Fag og dødsårsager for kvinder i erhverv Kræft i tynd-, tyk- og endetarm Brystkræft Lungekræft Hjertesygdomme Ulykker Selvmord Bilagstabeller 1. Antal personer, antal døde og SMR (dødelighedsindeks). Mænd Antal personer, antal døde og SMR (dødelighedsindeks). Mænd

5 5 Sammenfatning Denne temapublikation er den tredje i rækken af publikationer fra Danmarks Statistik, som beskriver sammenhængen mellem dødelighed og erhverv i Danmark. Publikationen omfatter 5-års perioden Samlet dækker publikationerne nu en periode på 30 år. Dødelighedsindeks I eller ude af erhverv Dødelighed og uddannelse Dødelighed og ledighed Dødelighed og stillingsgrupper Dødeligheden i perioden belyses for mænd og kvinder, der var år den 1. januar Der anvendes et dødelighedsindeks, der er lig med 100 for alle mænd henholdsvis kvinder i erhverv. Dødeligheden for personer, der er ude af erhverv er væsentligt højere end for personer, der er i erhverv. Forskellen er størst for mænd. I aldersklassen år er dødeligheden 6-7 gange større for mænd ude af erhverv i forhold til mænd i erhverv. Dødeligheden varierer med uddannelsens længde. Det er specielt tydeligt for mænd, at dødeligheden er lavere jo højere uddannelsen er. Mænd med lang videregående uddannelse har et indeks på 67, medens mænd uden erhvervsuddannelse har et indeks på 113. For kvinder er forskellene ikke helt så store og der er ikke den store forskel på, om en længerevarende uddannelse er af kort, mellemlang eller længere varighed. Dødeligheden varierer også med modtagelsen af sociale ydelser, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse. Specielt for mænd betyder længere perioder med ledighed en høj dødelighed. Kvinder i erhverv, der kun har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse, har overraskende nok stort set samme dødelighed som kvinder, der ingen ydelser har modtaget. Mænd såvel som kvinder, der har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse sammen med andre sociale ydelser (fx kontanthjælp), har en væsentlig forhøjet dødelighed. Kvindelige og mandlige lønmodtagere, der udfører arbejde, der kræver færdigheder på højeste niveau har den laveste dødelighed i forhold til alle mænd henholdsvis kvinder i erhverv. Dødeligheden for både mandlige og kvindelige lønmodtagere falder med stigende færdighedsniveau. Forskellen i dødelighed mellem stillingsgrupper er langt større for mænd end for kvinder. Dødelighed og fag - Mænd For mænd i erhverv er dødeligheden speciel lav blandt edb-planlæggere, læger på hospital, lærere i folkeskole, politibetjente, landmænd og blandt fuldmægtige og kontorchefer. Dødeligheden er specielt høj blandt plejepersonale på plejehjem, matroser, kokke og tjenere, rengøringsarbejdere, slagteriarbejdere og blandt kontorassistenter. Andre grupper, der blandt mændene har en høj dødelighed er selvstændige fiskere, bagere og taxivognmænd samt kaptajner i skibsfart.

6 6 Dødelighed og fag - Kvinder Stabile dødelighedsforskelle Dødsårsager Mænd For kvinder i erhverv er dødeligheden specielt lav blandt laboranter, naturvidenskabelige forskere og teknikere, dagplejemødre, frisører, bankassistenter, sygeplejersker og lærere i folkeskole. Særlig høj er dødeligheden blandt kvinder for kokke og tjenere mv., syersker, rengørings- og køkkenarbejdere og blandt kontorassistenter. Kvindelige læger på hospital har sammenlignet med mandlige kolleger en høj dødelighed. Selv om det på grund af klassifikationsskift er vanskeligt at følge bestemte erhvervsgrupper over alle de 30 år dødelighed og erhvervsundersøgelserne dækker, er det dog tydeligt, at der kun er sket få ændringer i forskellen mellem de grupper, der havde høj/lav dødelighed i 1970 erne og de grupper, der har høj/lav dødelighed i slutningen af 1990 erne. Fx har tjenere og kokke haft en høj dødelighed i hele perioden og landmænd og lærere i folkeskole har tilsvarende haft en lav dødelighed. Undersøgelsens datamateriale er yderligere opdelt på 8 specifikke dødsårsager: Kræft i tynd-, tyk- og endetarm, brystkræft, lungekræft, hjertesygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom, alkoholisk leversygdom, selvmord samt ulykker i øvrigt. For mænds vedkommende er de mest markante observationer: Selvstændige malere og plejepersonale på hospitaler har en høj dødelighed af kræft i tynd-, tyk og endetarm. Matroser, tjenere og kokke har en høj dødelighed af lungekræft. Selvstændige bagere, selvstændige taxivognmænd og selvstændige indenfor revisionsvirksomhed har en høj dødelighed af hjertesygdomme. Kontorassistenter har en høj dødelighed af alkoholisk leversygdom. Fiskere, medhjælpere ved bygningsarbejde og lastvognschauffører har en høj dødelighed som følge af ulykker. Endelig har læger på hospital, truckførere og smede en høj dødelighed af selvmord. Kvinder For kvinders vedkommende er der bl.a. observeret følgende: Sekretærer i offentlig administration har en overdødelighed af kræft i tynd-, tyk- og endetarm. Afspændingspædagoger og ergoterapeuter, selvstændige frisører og lærere i folkeskole har en overdødelighed af brystkræft. Kvinder, der udfører manuelt arbejde indenfor fremstillingsindustrien samt tjenere og kokke har en overdødelighed af lungekræft. Tjenere og kokke har desuden en høj overdødelighed af hjertesygdomme og af ulykker. Sygeplejersker har en høj overdødelighed af selvmord.

7 7 1. Baggrund, data og metode 1.1 Baggrund Danskernes middellevetid forringet I begyndelsen af 1990 erne blev der fra regering og folketing rettet fokus mod det faktum, at danskernes middellevetid ikke steg i samme takt som middellevetiden i de lande Danmark normalt sammenligner sig med. Fra at indtage en position blandt de bedste med den højeste middellevetid var situationen ændret til en position blandt de dårligste med den laveste middellevetid. Diskussionen om årsagerne til denne lidet tilfredsstillende situation har været genstand for mange drøftelser og analyser bl.a. gennem det såkaldte Middellevetidsudvalg. Et væsentligt bidrag til diskussionen om de sociale uligheders indflydelse på dødeligheden er dødelighed og erhvervsundersøgelserne. De 3 tidligere undersøgelser Danmarks Statistik udgav i 1979 den første samlede undersøgelse: Dødelighed og erhverv (1), baseret på data fra Folke- og boligtællingen den 9. november 1970 og oplysninger om dødsfald for den efterfølgende 5-års periode. Det var samtidig den første undersøgelse, der for hele befolkningen (mellem 20 og 64 år) viste de ganske store forskelle, der er i dødeligheden mellem forskellige fag og erhverv. Undersøgelsen blev i: Dødelighed og erhverv (2) suppleret med yderligere 5 års dødsfald og en fælles nordisk undersøgelse: Occupational Mortality in the Nordic Countries anvendte opgørelser fra folketællingerne i Norden omkring 1971 samt oplysninger om dødsfald for en 10-års periode. Med udgangspunkt i en registeropgørelse over befolkningen den 1. januar 1981, 1986 og 1991 har Danmarks Statistik analyseret dødeligheden for 15-års perioden i publikationen (4). Der er store forskelle i datagrundlaget anvendt i denne publikation og det, der blev anvendt tidligere. Den væsentligste grund er, at Danmark ikke har gennemført en traditionel folketælling siden 1970, hvorfor oplysningerne om befolkningens størrelse, dets fag og erhverv mv. blev hentet fra de statistikregistre, der har erstattet folketællingen. Klassifikationen af fag og erhverv er tillige ændret fundamentalt og det er kun for større hovedgrupper muligt at foretage sammenligninger over tid.

8 8 1.2 De nye data Udgangspunktet for nærværende undersøgelse er en registeropgørelse over den del af den danske befolkning, der den 1. januar 1996 var mellem 20 og 64 år. Dødeligheden blandt disse personer er observeret i en periode på præcis 5 år dvs. til og med den 31. december Oplysningerne er fra det medicinske dødsfaldsstatistikregister. I beregningerne over dødeligheden er der taget hensyn til, at personer kan udvandre eller forsvinde. Disse oplysninger findes i Befolkningsstatistikregistret. Klassifikationer Oplysninger om en persons fag og erhverv er fundet i Danmarks Statistiks Arbejdsklassifikationsmodul, oplysninger om uddannelse er fra Registret over befolkningens uddannelse og erhverv og ledighedsoplysningerne er fra Registeret vedr. indkomsterstattende ydelser (den sammenhængende socialstatistik). Der er sket et omfattende klassifikationsskift siden den sidste undersøgelse. Fagkoden er Danmarks Statistiks fagklassifikation (DISCO 88) og erhvervskoden er Dansk Branchenomenklatur 1993 (DB93). Klassifikationerne fremgår af Danmarks Statistiks hjemmeside: Klassifikationsskiftet betyder, at det kun for få grupper er muligt at knytte data sammen med data fra de tidligere undersøgelser. Dødsårsagerne er klassificeret efter WHO's International Classification of Diseases, kaldet ICD. Der er for alle årene tale om version 10. Dannelsen af det endelige register: Dødelighed og erhvervsstatistikregistret er sket ved at sammenkoble de enkelte registre ved anvendelse af den fælles nøgle: Personnummeret. Alle analyser er foretaget på et afidentificeret datamateriale, som betyder, at den enkelte person ikke kan genkendes. Fag eller erhverv? Læseren af denne og tidligere publikationer om dødelighed og erhverv vil bemærke, at anvendelsen af begreberne»fag«og»erhverv«er ret usystematisk. Med»fag«mener vi jobbetegnelsen, såsom landmand, murer, tjener osv., medens vi med»erhvervet«forstår branchen for den virksomhed, hvor den pågældende er beskæftiget, såsom landbrug, murervirksomhed, restaurationsvirksomhed osv. For at få dannet grupper, som er tilstrækkeligt store og samtidig så homogene som muligt, er den klassifikation, som er brugt i det efterfølgende skabt ved at kombinere fagkoder fra DISCO88 med erhvervskoder fra DB93. På trods af disse forhold har vi bibeholdt»dødelighed og erhverv«som undersøgelsens titel.

9 9 1.3 Metode De anvendte beregningsmetoder til analyse af dødelighedsforskelle er beskrevet detaljeret i de tidligere publikationer (1-4) samt på Danmarks Statistiks hjemmeside: For at analysere dødeligheden fordelt på alder beregnes de aldersbetingede dødskvotienter (pr ). En aldersbetinget dødskvotient på fx 81 for årige mænd angiver, at der i aldersklassen er forekommet 81 dødsfald pr mænd. Korrektion for aldersforskelle SMR - Dødelighedsindekset Over- eller underdødelighed? Der er betydelige aldersforskelle mellem personer, som er i erhverv henholdsvis ude af erhverv ligesom, der er store aldersforskelle mellem de forskellige erhvervsgrupper. Fx er der forholdsmæssigt langt flere yngre personer blandt tjenere end blandt landmænd, hvor der omvendt er langt flere ældre. Da dødeligheden stiger aldersklasse for aldersklasse, vil en summarisk sammenligning af antal døde pr personer føre til fejlslutninger, dersom der ikke korrigeres for den forskellige alderssammensætning. Alderskorrektionen er foretaget ved en såkaldt indirekte standardberegning, som resulterer i beregningen af en SMR-værdi (Standard Mortality Ratio). I denne publikation omtales SMR som dødelighedsindeks. Dødelighedsindeks over 100 tyder på en overdødelighed og dødelighedsindeks under 100 på en underdødelighed i forhold til en valgt standardbefolkning. Man kan frit vælge en standardbefolkning efter problemstillingen. I denne publikation er valgt befolkningen i erhverv som standardbefolkning ud fra en betragtning om, at det er forskelle mellem erhvervsgrupper, der er det mest interessante. Dødelighedsindekset skal læses således: Et indeks på 157 for mandlige kokke, tjenere og bartendere mv. (fagkode 44200) betyder, at der i det pågældende erhverv er forekommet 57 pct. flere dødsfald end der ville være forekommet, dersom dødeligheden havde været som i standardbefolkningen (alle i erhverv). Et indeks på 84 for kvindelige lærere i folkeskole (fagkode 42420) betyder, at der er forekommet 16 pct. færre dødsfald. I eksemplerne ovenfor må indeksene ikke fortolkes i forhold til det alment kendte middellevetidsbegreb og betyder således ikke, at levetiden er 57 pct. kortere eller 16 pct. længere end i standardbefolkningen. Datagrundlaget tillader ikke at beregne et mål, der svarer til middellevetiden for en nyfødt. Dødelighedsindekset er baseret på dødeligheden for personer mellem 20 og 64 år, hvor det er overvejende sandsynligt at personerne har et erhverv. I de tidligere publikationer er beregnet en gennemsnitlig levetid mellem 20 og 64 års alderen. Dette er ikke gentaget i denne publikation, da tallene har vist sig at give anledning til en række alvorlige misfortolkninger.

10 10 Usikkerheden Resultaterne er baseret på totaltællinger i befolkningen og der er således ikke basis for at beregne en traditionel stikprøveusikkerhed. Da antallet af dødsfald i en bestemt erhvervsgruppe fra år til år kan være påvirket af tilfældigheder som fx en influenzaepidemi, er der, som støtte for at udvælge og præsentere enkeltresultater, beregnet de såkaldte 95 pct. sikkerhedsgrænser. Grænserne er af pladshensyn ikke præsenteret i publikationen, men fremgår indirekte af Bilagstabel 1 og 2. Hvor der i tabellerne er anbragt en stjerne (*) ved siden af dødelighedsindekset betyder det, at intervallet for sikkerhedsgrænserne ikke indeholder et indeks på 100, men er enten større eller mindre og derved indikerer en statistisk signifikant over- eller underdødelighed. 1.4 Forskellige fortolkningsproblemer Ved fortolkningen af undersøgelsens resultater bør man være opmærksom på en række særlige forhold. Kun en fag/erhvervsobservation Selektionsproblemet Selektion ind i erhverv Selektion ud af erhverv Først og fremmest er undersøgelsen karakteriseret ved, at der kun er anvendt oplysninger om en persons erhvervstilknytning (eller mangel på samme) pr. 1. januar Dette betyder, at dødeligheden ikke måles i forhold til en persons totale erhvervserfaring men kun i forhold til den senest kendte oplysning før observationsperiodens start. Norske undersøgelser, som inddrager flere observationstidspunkter for erhvervet har vist, at dødeligheden er lavere for befolkningsgrupper, der har en stabil erhvervstilknytning end for grupper, der ofte skifter erhverv. Forskellene er dog ikke store. Det er nærliggende at fortolke dødelighedsforskelle mellem forskellige erhverv som forskellen i den risiko, der er forbundet med erhvervene. Dette er dog langt fra sikkert, idet der forekommer en såkaldt selektion ind i og ud af erhverv. Inden en persons erhvervsmæssige karriere starter, foregår der en helbredsmæssig selektion, idet personer med fx svag fysik ikke ansættes i fysisk krævende job. Sådanne helbredskrav er undertiden formaliseret, fx ved ansættelse i politi eller militær, men normalt sker selektionen uformelt. En egentlig sammenligning af dødeligheden blandt jord- og betonarbejdere og kontorassistenter forudsætter derfor at man kan standardisere for helbredstilstanden ved starten af erhvervskarrieren. I praksis vil det være umuligt i totalundersøgelser, som den foreliggende. Ligesom der foregår en selektion ind i erhverv er der en selektion ud af erhverv. Det må formodes, at der er en snæver sammenhæng mellem helbred og erhvervsaktivitet, således at de, der går ud af erhverv, har et dårligere helbred end de, der forbliver i erhverv. De personer, der er i erhverv på en bestemt dag, må således formodes at være en i helbredsmæssigt henseende selekteret population. Dette bekræftes også af undersøgelsens resultat, der viser, at dødeligheden for personer ude af erhverv er væsentlig højere end dødeligheden for personer i erhverv.

11 11»Healthy worker«effekten Mænd/kvinder Mulige årsagssammenhænge En andet karakteristisk træk ved de data, undersøgelsen præsenterer, er den såkaldte»healthy worker«effekt. Dødelighedsforskellene er således ofte langt større i de yngre end i de ældre aldersklasser. Dette fortolkes bl.a. som det forhold, at de personer, der forbliver i et højrisikoerhverv er særlig sunde og robuste. De ældste aldersgrupper omfatter derfor personer, der er nærmere gennemsnitsdødeligheden end det er tilfældet i de yngre aldersklasser også selv om der er tale om et farligt erhverv. Alle beregninger af dødelighedsindeks (SMR) sker for mænd og kvinder hver for sig. Dette sker, fordi mænds og kvinders dødelighed er markant forskellig. Dødelighedsindekset for mænd i erhverv og for kvinder i erhverv er således begge sat lig med 100. Man kan derfor ikke se, at dødeligheden helt generelt er lavere for kvinder end for mænd og indeks for mænd og kvinder bør derfor kun sammenlignes for at se på, om der er strukturforskelle i dødeligheden fordelt på erhverv. Gennem en undersøgelse som den foreliggende peges på mange erhverv, der enten har en betydelig overdødelighed eller underdødelighed. Undersøgelsen kan dog ikke forklare, hvad årsagen til dette er. Der kan være mange årsager til fx en høj overdødelighed. Først og fremmest kan det være, at erhvervet rent faktisk er farligt, men da vi ikke har rådighed over egentlige arbejdsmiljødata, kan vi hverken bekræfte eller afkræfte denne hypotese. Erhvervet vil endvidere i høj grad karakterisere en persons sociale tilhørsforhold eller socioøkonomiske gruppe. En forhøjet dødelighed kan skyldes et kompliceret samspil mellem en række livsstilsfaktorer, som fx ryge-, kost- og drikkevaner samt boligforhold og fritidsaktiviteter mv. I det tidligere nævnte Middellevetidsudvalgs rapporter er det gjort klart, at netop livsstilsfaktorer og levekår må formodes at spille en betydelig rolle i dødelighedsudviklingen. Litteratur: 1. Dødelighed og erhverv v/ Elsebeth Lynge. Statistiske Undersøgelser nr. 37. Danmarks Statistik, Dødelighed og erhverv v/ Otto Andersen. Statistiske Undersøgelser nr. 41. Danmarks Statistik, Occupational Mortality in the Nordic Countries v/otto Andersen. Statistical Reports of the Nordic Countries No. 49, Nordic Statistical Secretariat, Dødelighed og erhverv v/ Otto Andersen, Lisbeth Laursen og Jørn Korsbø Petersen, Danmarks Statistik, 2001

12 12 2. Dødelighedsudviklingen Denne temapublikation belyser de strukturelle forskelle, der er i dødeligheden mellem forskellige befolkningsgrupper (fortrinsvis erhvervsgrupper) i den danske befolkning. Der kan imidlertid udmærket være store og stabile dødelighedsforskelle mellem forskellige erhverv, samtidig med at dødeligheden generelt falder eller stiger. Udviklingen i middellevetiden I de 30 år, som dødelighed og erhvervsundersøgelserne dækker, er der sket et fald i dødeligheden i Danmark karakteriseret ved at middellevetiden for en nyfødt er steget, for mænds vedkommende fra 70,8 år i 1970 til 74,5 år omkring år 2000 og for kvinders vedkommende fra 75,9 år til 79,2 år. Selv om det umiddelbart kan forekomme tilfredsstillede set ud fra en sundhedsmæssig synsvinkel, har udviklingen vakt bekymring i Danmark, idet stigningen i levetid ikke har fulgt med udviklingen i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. Det er navnlig i de aldersgrupper, som denne temapublikation beskæftiger sig med, at der i en periode er observeret en stagnation eller en stigning i dødeligheden. For fuldstændighedens skyld vil vi kortfattet beskrive den generelle dødelighedsudvikling mellem 1970 og 2000 for vor undersøgelsespopulation, dvs. befolkningen mellem 20 og 64 år. 2.1 Populationen Størrelsen af populationen, som er benyttet i dødelighed og erhvervsundersøgelserne siden 1970 er vist i tabel 2.1 og antallet af dødsfald i hver efterfølgende 5-års periode er vist i tabel 2.2. Tabel 2.1 Populationsstørrelse. Alder år antal Mænd i alt I erhverv Ude af erhverv Kvinder i alt I erhverv Ude af erhverv Udviklingen i gruppen af kvinder ude af erhverv er diskuteret nærmere i afsnit 2.4.

13 13 Tabel 2.2 Antal døde antal Mænd i alt I erhverv Ude af erhverv Kvinder i alt I erhverv Ude af erhverv Dødeligheden for alle personer Frem til midten af 1980erne er dødeligheden for mænd i alderen år stagnerende eller ligefrem steget for de midaldrende, jf. fig Siden da er der sket et fald i den aldersbetingede dødelighed for mænd over 45 års alderen. Faldet er særlig stort for de ældste. Figur 2.1 Dødskvotienter Alle årige mænd Dødskvotient For kvinders vedkommende ses udviklingen i fig. 2.2 og viser tydeligt de problemer, der er observeret i relation til den danske dødelighedsudvikling. Fx kan der for de midaldrende kvinder ligefrem konstateres en stigning i dødeligheden indtil den sidste 5-års periode

14 14 Figur 2.2 Dødskvotienter Alle årige kvinder Dødskvotient Dødeligheden for personer i erhverv Væsentligt for analyserne i denne publikation er opdelingen på de personer, der er i erhverv og de, der er ude af erhverv. For mænd i erhverv, jf. fig. 2.3 ses tydeligt den omtalte stagnation op til midten af 1980erne samt den betydelige forbedring for de ældste aldersklasser. Figur 2.3 Dødskvotienter Mænd i erhverv Dødskvotient Af fig. 2.4 er det ligeledes tydeligt, at forbedringen i dødeligheden for kvinder over de 30 år er langt mindre end for mændene.

15 15 Figur 2.4 Dødskvotienter Kvinder i erhverv. Dødskvotient Dødeligheden for personer ude af erhverv Dødeligheden har ændret sig markant for mænd, der er ude af erhverv, jf. fig For aldersklasserne over 45 år er der periode for periode sket et fald. Figur 2.5 Dødskvotienter Mænd ude af erhverv Dødskvotient For kvinder ude af erhverv, jf. fig. 2.6 er dødeligheden steget frem til perioden , hvorefter der er sket et mindre fald.

16 16 Figur 2.6 Dødskvotienter Kvinder ude af erhverv Dødskvotient For at forstå udviklingen er det nødvendigt at se på, hvorledes gruppen af personer ude af erhverv har udviklet sig igennem de 30 år. I 1970 var mændenes erhvervsaktivitet allerede høj og de, der var ude af erhverv må formodes at være vanskeligt stillet økonomisk, socialt og helbredsmæssigt. For kvindernes vedkommende har gruppen udviklet sig på en helt anden måde. Gruppen ændret markant Tabel 2.3 Husmødre udgjorde 83 pct. af gruppen ude af erhverv i Husmødre findes ikke som selvstændig kategori i den stillingsklassifikation, der er anvendt for de fire sidste perioder, men indgår i gruppen Øvrige ude af erhverv, som har været stærkt faldende, jf. tabel 2.3. Sammensætning af gruppen Ude af erhverv. Kvinder 1970, 1981, 1986, 1991 og antal Personer i alt pct. I alt Husmødre Husassistenter... 2 Førtidspensionister Understøttede... 3 Studerende Øvrige ude af erhverv Husmødre havde i en dødelighed (indeks 140), der var højere end dødeligheden for kvinder i erhverv, men en dødelighed, der var mindre end gennemsnittet (indeks 161) for alle kvinder ude af erhverv. Når husmødrenes andel af gruppen ude af erhverv er mindsket så væsentligt, må det derfor antages at betyde, at den del, der er tilbage i gruppen ude af erhverv, gennemsnitligt vil have en højere dødelighed.

17 17 Også fordi det må formodes, at den del af husmødrene, der er kommet i erhverv, tilhører den sundeste del af gruppen. Det er også værd at bemærke, at førtidspensionisternes andel af gruppen ude af erhverv er steget fra 9 pct. i 1970 til 34 pct. i I absolutte tal er der tale om mere end en fordobling af førtidspensionisterne. Det skal også bemærkes, at registrerede arbejdsløse er placeret blandt de erhvervsaktive personer. I afsnit 4 analyseres dødeligheden for denne specielle gruppe. Efterlønsmodtagere er placeret i gruppen: Øvrige ude af erhverv og udgjorde ca. 11 pct. i Tilsammen peger disse forhold på, at gruppen af kvinder ude af erhverv i den betragtede periode i højere og højere grad består af personer, der er ude af erhverv af helbredsmæssige årsager. Et forhold, der allerede var tilfældet for mændenes vedkommende i Overdødelighedens størrelse Af dødskvotienterne afbildet på akserne på de foregående figurer fremgår det, at der er store forskelle på dødeligheden mellem personer i erhverv og personer ude af erhverv. Mænd ude af erhverv mellem 30 og 45 år har en meget høj dødelighed, 6 til 7 gange større end dødeligheden for mænd i erhverv, jf. fig Aldersforløbet er for mændenes vedkommende stort set det samme i den første og den sidste periode, dog er niveauet højere i den sidste periode. Figur 2.7 Overdødeligheden for personer ude af erhverv. Mænd og Indeks, alle mænd i erhverv = For kvindernes vedkommende, jf. fig. 2.8 afspejler forløbet i diskussionen ovenfor. Efter at husmødrene er»forsvundet«fra gruppen ude af erhverv, ligner kvindernes overdødelighed nu mere mændenes, dog er niveauet en del lavere og»kun«4-5 gange større end for kvinder i erhverv i aldersgruppen år.

18 18 Figur 2.8 Overdødeligheden for personer ude af erhverv. Kvinder og Indeks, alle kvinder i erhverv =

19 19 3. Dødelighed og uddannelsesniveau Lang uddannelse lav dødelighed Mænd med en lang videregående uddannelse har en dødelighed, der ligger langt under gennemsnittet for alle mænd i erhverv, mens mænd uden en erhvervsuddannelse har en dødelighed, der ligger over gennemsnittet. Det samme mønster gør sig gældende for kvinder. Som et supplement til publikationens analyse af forskelle i dødeligheden mellem erhvervsgrupper bringes i dette afsnit tal for sammenhængen mellem dødelighed og uddannelsesniveau for personer i erhverv. Datagrundlag Uddannelsesniveauer Oplysningen om befolkningens uddannelsesniveau er hentet fra Danmarks Statistiks register over befolkningens uddannelse og erhverv og angiver den højeste igangværende eller afsluttede uddannelse pr. 1. oktober Oplysningerne i ovennævnte register giver mulighed for en meget detaljeret angivelse af befolkningens uddannelse, men her er valgt kun at benytte fem overordnede grupper: 1. Ingen eller uoplyst erhvervsuddannelse 2. Erhvervsfaglig uddannelse, der er lærlingeuddannelserne mv. 3. Kort videregående uddannelse, som fx ejendomsmægler, laborant, maskintekniker, polititjenestemand 4. Mellemlang videregående uddannelse som fx pædagog, folkeskolelærer, journalist, sygeplejerske og maskinmester 5. Lang videregående uddannelse som er universitetsuddannelserne, visse handelshøjskoleuddannelser mv. Mere end hver tredje har ingen erhvervsuddannelse Tabel 3.1 Tabel 3.1 viser befolkningen i erhverv fordelt på uddannelsesniveau. For mændene gælder det, at 34 pct. er uden eller har uoplyst uddannelse. For kvinderne er den tilsvarende andel 38 pct. Befolkningen pr fordelt på uddannelsesniveau 1 Mænd Kvinder Mænd Kvinder antal pct. Alle årige i erhverv Ingen eller uoplyst erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Igangværende eller afsluttet uddannelse pr Jo højere uddannelse des lavere dødelighed Tabel 3.2 viser hvordan dødeligheden i perioden varierer med uddannelsesniveau. Til sammenligning er også vist de tilsvarende tal for perioden

20 20 Især for mændene er det tydeligt, at dødeligheden i perioden er lavere, jo højere uddannelsen er. For kvinderne derimod ser der ikke ud til at være den store forskel på, om en længerevarende uddannelse er af kort, mellemlang eller længere varighed. Lidt større forskelle i dødeligheden Største forskelle blandt mænd Tabel 3.2 Mønstret for både mænd og kvinder er stort set det samme som for perioden , dog er der en lidt større spredning i dødelighedsindeksene i perioden end i perioden Tabellen illustrerer i øvrigt også, at dødelighedsforskellene mellem uddannelsesgrupper i begge perioder er større for mænd end for kvinder. Dødelighedsindeks og fordelt på uddannelsesniveau 1 Mænd Kvinder indeks, alle i erhverv = 100 Alle årige i erhverv Ingen eller uoplyst erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Igangværende eller afsluttet uddannelse pr henholdsvis Forskelle mindskes med alderen I figur 3.1 og 3.2 er forskellene i dødeligheden mellem uddannelsesgrupperne yderligere fordelt på alder. (Der er kun medtaget aldersgrupper fra og med 30 år, da der er meget få døde personer i alderen år med en videregående uddannelse). Det generelle billede er, at dødelighedsforskellene indsnævres betydeligt med alderen. Mens dødelighedsindekset for de årige mænd varierer mellem 55 og 140 er det i aldersgruppen år indsnævret til at variere mellem 69 og 105.

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Dødelighed og erhverv 1996-2005. med et tilbageblik til 1970

Dødelighed og erhverv 1996-2005. med et tilbageblik til 1970 Dødelighed og erhverv 1996-2005 med et tilbageblik til 1970 1 TemaPubl 2009:4 Dødelighed og erhverv 1996-2005 med et tilbageblik til 1970 Occupational mortality 1996-2005 with a retrospect to 1970 Otto

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Job og prestige ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 25.9.2006, 2.10.2006, 16.10.2010, 23.10.2010

Job og prestige ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 25.9.2006, 2.10.2006, 16.10.2010, 23.10.2010 Job og prestige Ugebrevet A4 har bedt 2.155 danskere om at vurdere prestigen for 99 forskellige stillinger. Helt i bund ligger arbejdsløse, men undervisere og faglærte tillægges heller ikke høj prestige.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Det nye demografiske danmarkskort

Det nye demografiske danmarkskort TemaPubl 2006:4 Det nye demografiske danmarkskort - Befolkningen i de nye kommuner Otto Andersen Det nye demografiske danmarkskort - Befolkningen i de nye kommuner TemaPubl 2006:4 Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Vesla Skov Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sundhed og sygdom - socialt set

Sundhed og sygdom - socialt set Sundhed og sygdom - socialt set Af Otto Andersen og Lisbeth Laursen Indledning Middellevetiden er stagnerende Danskerne lever længe. Middellevetiden for nyfødte var i årene 1993-94 72,5 år for drenge og

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003 107. årgang ISBN 87-501-1271-6 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1344-5 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere