Vejen til lighed og velstand er uddannelse og opkvalificering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen til lighed og velstand er uddannelse og opkvalificering"

Transkript

1 Vejen til lighed og velstand er uddannelse og opkvalificering De udfordringer, Danmark står overfor i forhold til fremtidens arbejdsmarked, er ikke nye. Globalisering og effektivisering af produktionen gør, at der også fremadrettet vil være et pres på de ufaglærte gruppers løn. Hvis vi ikke får øget uddannelsesniveauet og reduceret den ufaglærte arbejdskraft, så vil det koste knap 60 mia. kr. i tabt årlig velstand i Samtidig vil de grupper i samfundet, der i forvejen tjener mest, komme til at tjene mere på bekostning af de lavtlønnede grupper. af senioranalytiker Jens Sand Kirk 5. november 2014 Analysens hovedkonklusioner En politik baseret på løntilpasning vil føre til øget ulighed og lavere samlet velstand. Indtil nu har Danmark fulgt en strategi baseret på uddannelse og opkvalificering, og deraf følgende stabil lønudvikling. Hvis ikke denne strategi forfølges, tegner der sig et overskud af ufaglærte og af gymnasialt uddannede på arbejdsmarkedet på i alt personer i Hvis dette mismatch skal løses ved løntilpasning, viser beregninger, at indkomsten for hhv. ufaglærte og gymnasialt uddannede vil blive reduceret med procent. Det svarer i dagens lønninger til et indkomsttab på kr. om året. Modsat vil indkomsten for erhvervsfagligt uddannede stige med 2 procent. Det svarer i dag til kr. om året. Og videregående uddannede vil få en gevinst på procent. Det svarer i dag til kr. om året. Beregningerne viser også, at BNP i 2020 vil blive reduceret med knap 60 mia. kr. (2014- priser), hvis ikke mismatchet løses ved uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Kontakt Senioranalytiker Jens Sand Kirk Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Indledning Der er de seneste årtier sket en kraftig polarisering af arbejdsmarkedet i mange vestlige lande. Udviklingen er kendetegnet ved høj ledighed og svag lønudvikling for ufaglærte, samt lav ledighed og høje lønstigningstakter for højtuddannede. USA og Storbritannien er de værste eksempler, men også i f.eks. Tyskland har der været en tilsvarende udvikling. Der peges ofte på, at globaliseringen, der har medført udflytning af produktionsarbejdspladser til Asien og Østeuropa, er en udefrakommende og upåvirkelig årsag. I Danmark har vi i et strukturelt perspektiv imidlertid slet ikke set den samme udvikling, selvom vi som en lille åben økonomi er mere sårbar over for globaliseringen end store lande som de tre ovenfor nævnte. I Danmark har lønningerne for lavt- og højtuddannede grupper fulgtes ad, og på trods af dette er beskæftigelsen høj for højtuddannede såvel som for ufaglærte. Samtidig med dette har Danmark haft lige så høj vækst som f.eks. Tyskland 1. I takt med at beskæftigelsesmulighederne for blandt andet ufaglærte er blevet dårligere, er der fra politisk side sat ind med uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Dét er nøglen til den danske succeshistorie. Overenskomstsystemet er også en medvirkende årsag til den lige lønudvikling: Først forhandles lønningerne på industriområdet, og derefter følger de andre områder efter med tilsvarende lønstigninger. I lyset af det konkurrencepres, der er gennem globaliseringen, skulle man tro, at et sådant system med tiden ville føre til massiv ledighed for de ufaglærte. Men fagforeningerne ved godt, hvad deres medlemmer risikerer, hvis lønnen presses for højt op. Den høje beskæftigelse for ufaglærte er beviset på, at den danske model fungerer. I den offentlige debat bliver der ofte talt om, at Danmark har et konkurrenceevneproblem, fordi danskernes lønninger er blandt de højeste i verden. Efter blandt andet tysk forbillede peges der bl.a. på, at lavere lønninger og lavere sociale ydelser er svaret på problemet. Men den globale konkurrence er ikke nogen ny udfordring, og som beskrevet ovenfor er Danmarks egen historie et meget bedre forbillede end den tyske. AE har i tidligere analyser vist, at der i fremtiden tegner sig et mismatch mellem udviklingen i uddannelsessammensætningen i arbejdsstyrken og udviklingen i erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft. Globalisering og effektivisering af produktionen gør, at der også fremadrettet vil være et pres på de ufaglærte gruppers beskæftigelse. I dette papir regnes på konsekvenserne af to scenarier for udviklingen på arbejdsmarkedet frem mod 2020, afhængig af den valgte politik: 1) Reducer overskud af ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft gennem uddannelse og opkvalificering. 2) Tilpasningen til den ændrede efterspørgsel sker gennem lavere lønninger for de udsatte grupper. 1 Se AE s temapublikation Danmark vs Tyskland Danskerne bliver ikke rigere af at følge den danske vej. 2

3 Udvikling i løn og beskæftigelse fordelt på uddannelse En ufaglært, det vil sige en person med folkeskolen som højst fuldførte uddannelse, tjener godt 17 procent mindre end en gennemsnitlig erhvervsfagligt uddannet person. Tilsvarende tjener gennemsnittet blandt personer med en lang videregående uddannelse godt 60 procent mere end den erhvervsfagligt uddannede. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Det har i store træk været sådan altid eller i hvert fald i de sidste 35 år fra 1980, der er det længste, vi har set tilbage i statistikken. Der ér sket forskydninger i de relative lønninger i denne periode, men de er i international sammenhæng meget begrænsede. Forskydningerne i de relative lønforskelle er illustreret i figur 2. I figuren er en given uddannelsesgruppes gennemsnitlige løn i forhold til erhvervsfagligt uddannede omregnet til indekstal. For eksempel betyder indeks 150, at indkomsten er 50 procent højere end for erhvervsfagligt uddannede, og indeks 50 betyder, at indkomsten er 50 procent lavere. Henholdsvis kort og lang videregående uddannelse er de to grupper for hvilke, der er sket den største forskydning i forhold til de erhvervsfagligt uddannede: En person med lang videregående uddannelse tjener som sagt godt 60 procent mere end en person med en erhvervsfaglig uddannelse. Dette forhold er faldet fra 76 procent i 1980, men som det også fremgår af figuren, kan dette stort set henføres til udviklingen i den første halvdel af 1980 erne. Gruppen Kort videregående uddannede (KVU) er den uddannelsesgruppe, der har haft den største relative lønfremgang. I dag tjener en KVU er godt 16 procent mere end en erhvervsfagligt uddannet, mens forskellen i 1980 var på blot 4 procent. Figur 1. Udvikling i løn for uddannelsesgrupper i forhold til erhvervsfaglig, Indeks Indeks Ufaglært Gymnasium Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Anm.: Figuren viser udvikling i forholdet mellem årsløn for en given gruppe og erhvervsfagligt uddannede indekseret til 100 for erhvervsfagligt uddannede. Datagrundlag: årige ekskl. studerende. Kun lønmodtagere. Løn ekskl. overskud af egen virksomhed. Flere databrud som f.eks. værdi af bil m.m. i 1994, godtgørelse fra 1995, og fra 2001 aktieoptioner. Kilde: AE pba. af IDA-databasen 3

4 Samlet set har der altså historisk set været en i international sammenhæng bemærkelsesværdig stabil udvikling i de relative lønninger i Danmark. Det bliver ikke mindre bemærkelsesværdigt, når man sammenligner med udviklingen i beskæftigelsen, hvor der i modsætning til lønområdet er sket meget store skift mellem uddannelsesgrupperne. Beskæftigelsen i hhv og 2012 er vist og sammenholdt med gennemsnitlige årslønninger i tabel 1 2. Set over denne periode er beskæftigelsen for erhvervsfagligt uddannede, der er den største gruppe, faldet beskedent med i gennemsnit 0,1 procent om året. Men samtidig er beskæftigelsen for de tre grupper af videregående uddannelser gået frem med fra 2,0 til 4,4 procent om året, samtidig med at beskæftigelsen for ufaglærte er gået tilbage med 1,8 procent om året. Og dette altså uden at der har været nær sammenlignelige forskydninger i lønudviklingen. Tabel 1. Udvikling i beskæftigelse og løn fordelt på uddannelse fra Beskæftigelse, personer Årlig vækst i pct. Løn, kr. årets priser Beskæftigelse, personer Løn, kr. i årets priser Beskæftigelse Ufaglært ,8 2,8 Gymnasium ,3 3,4 Erhvervsfaglig ,1 2,9 Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående ,9 3, ,0 2, ,4 2,9 Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik og IDA-databasen, jf. figur 1. Løn Når det har kunnet lade sig gøre, uden at arbejdsløsheden for ufaglærte er eksploderet, så skyldes det, at der har været en næsten parallel udvikling i sammensætningen af arbejdsstyrken, sådan at antallet af ufaglærte løbende er blevet reduceret, så der ikke har været flere ufaglærte, end arbejdsgiverne har været villige til at ansætte på gældende lønvilkår. Udviklingen i beskæftigelsen for de 6 uddannelsesgrupper er illustreret i figur 2. Grafen er forlænget til år 2020 på baggrund af AE s seneste fremskrivning fra Kurverne viser således også, hvad udvikling kan forventes at føre til i 2020, givet de historiske tendenser. Den gruppe, der har haft den største relative fremgang, er de lange videregående uddannelser. I forhold til de erhvervsfaglige er deres beskæftigelse steget med godt 80 procent. Fortsætter denne tendens, vil LVU erne i 2020 være gået frem med næsten 150 procent i forhold til I den anden ende af spektret er gruppen Ufaglært gået tilbage med godt 20 procent fra , og den forventes at være gået tilbage med godt 40 procent i 2020 i forhold til På grund af databrud kan vi kun lave et sammenhængende tilbageblik på uddannelsesfordelingen i beskæftigelsen tilbage til Beregninger til publikationen Økonomiske Tendenser

5 Figur 2. Udvikling i beskæftigelsen for uddannelsesgrupper, personer personer Ufaglært Gymnasium Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Kilde: Danmarks Statistik og beregninger af AE fra publikationen Økonomiske Tendenser 2013 Mismatch på arbejdsmarkedet i 2020 Der er altså sket meget markante skift i sammensætningen i beskæftigelsen uden (forholdsmæssigt) nævneværdige ændringer i de relative lønninger. Dermed må udviklingen på den ene eller anden måde være drevet af en ændret efterspørgsel. Der kan peges på to hovedårsager: På ene side, udviklingen i industrien mod effektiviseringer, udflytning af produktionsarbejdspladser og outsourcing. På den anden side, udviklingen af det moderne servicesamfund, der gør, at der overalt stilles stadigt større krav til arbejdskraftens uddannelsesniveau. Når man sammenligner prognosen for beskæftigelsens uddannelsessammensætning i 2020, jf. figur 2, med prognoserne for arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning, så tegner der sig et mismatch: Arbejdsstyrken kommer til at bestå af for mange ufaglærte og gymnasialt uddannede og for få erhvervsfagligt uddannede og videregående uddannede. Det er en prognose, AE har fremført mange gange, og senest i publikationen Økonomiske Tendenser 2013, hvorfra tallene i tabel 2 er hentet. 5

6 Tabel 2. Mismatch i uddannelsessammensætning 2020 Beskæftigede Ledige Beskæftigede og ledige Antal i pers. Arbejds styrke Mismatch Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt Kilde: Beregninger af AE til publikationen Økonomiske Tendenser Baseret på disse analyser vil der i 2020 være et underskud på personer med videregående uddannelse og erhvervsfagligt uddannede. Disse underskud modsvares af et tilsvarende overskud af ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft på i alt , jf. tabel 1 4. To måder at matche udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet Man kunne på denne baggrund frygte, at der, hvis politikerne sidder problemet overhørigt, vil stå ufaglærte og gymnasialt uddannede uden job, eller at der vil være ubesatte stillinger inden for de områder, der er dækket af de erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Det er imidlertid temmelig usandsynligt. Med al sandsynlighed vil der ske en økonomisk tilpasning af lønningerne: Fagforeningerne vil blive tvunget til at acceptere lavere lønstigningstakter på de ufaglærte gruppers arbejdsområder, og modsat vil der blive højere lønstigningstakter på de erhvervsfagligt og videregående uddannedes arbejdsområder, sådan at der bliver et match mellem antallet af stillinger inden for de forskellige gruppers respektive arbejdsområder (efterspørgsel) og arbejdsstyrkens sammensætning (udbud). Der tegner sig dermed to måder, hvorved der kan skabes et match mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet: 1) Gennem en fortsat satsning på uddannelse og opkvalificering. 2) Gennem tilpasning af lønningerne. 4 Afrunding af tallene i tabel 1 gør at overskud minus underskud ikke summer til 0, men til 1. 6

7 Boks 1. To veje til at undgå mismatch på arbejdsmarkedet De to muligheder er skitseret i figuren herunder i et udbud-efterspørgselsdiagram med ufaglært og gymnasial uddannet arbejdskraft som eksempel: Den nedadskrånende kurve afbilder en efterspørgselsfunktion for ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft. Jo lavere løn, des større efterspørgsel og vice versa. Den lodret optrukne linje illustrerer antallet af ufaglærte og gymnasialt uddannede på arbejdsmarkedet i Den vandrette optrukne linje angiver lønnen for ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft i forhold til f.eks. erhvervsfaglig arbejdskraft i dag, jf. figur 1. Forskellen mellem de to linjers krydspunkt og efterspørgselskurven illustrerer mismatchet. AE har som beskrevet lavet prognoser for, hvor stort mismatchet er i antal personer ( ). Det vil sige, hvor mange flere skal have en faglært eller videregående uddannelse inden 2020 i forhold til uddannelsesprognosen, for at mismatchet undgås. Men der er ikke tidligere lavet beregninger for, hvor meget lønnen for ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft skal reduceres, hvis mismatchet skal løses gennem løntilpasning. Løn (1) 1) Uddannelse og opkvalificering af ufaglærte og gymnasialt uddannede 2) Løntilpasning: Ufaglærte og gymnasialt uddannedes løn reduceres ifht. de uddannelsesgrupper der er i overskud. (2) Efterspørgsel Kilde: AE Løndannelsen Et spørgsmål om regneprincipper Der er i de seneste år lavet en række såkaldte udbudsreformer på det danske arbejdsmarked: De to seneste og mest betydelige er den tidligere regerings reform af efterlønnen vedtaget i 2012 og reformen af dagpengene vedtaget i Et af de mest grundlæggende principper inden for nationaløkonomi er, at uanset hvor stort udbuddet er for en given vare (uddannelsesgruppe), så vil prisen (lønnen) på sigt falde så meget, at der vil være efterspørgsel (job), der matcher. Således også på arbejdsmarkedet, hvor Finansministeriet upåagtet den økonomiske krises omfang regner med, at beskæftigelsen vil have nået et strukturelt niveau i 2020, inklusiv øget beskæftigelse for alle de mange tusinde mennesker, der før de nævnte reformer forventedes at være på dagpenge eller efterløn 5. Man kan i høj grad stille spørgsmål til, hvor hurtigt man realistisk kan forvente, at en så stor tilpasning kan finde sted. Det er ikke gjort med en reduktion i lønningerne. Virksomheder og forbrugere skal også omstille produktion og forbrugsmønstre. Det tager alt sammen tid. I relation til dagpengereformen var ministeriernes forventning, da reformen blev vedtaget, at blot personer om året ville blive ramt af reformen 6. Resten af de berørte dagpengemodtagere ville komme i beskæftigelse. Lektien i dag er, at blev ramt af reformen alene i Det skyldes, at ministeriet for det første undervurderede, hvor mange mennesker der ville blive berørt, og for det andet også overvurderede reformens 5 Citat fra Regeringens Finansredegørelse 2014: Den forventede stigning i beskæftigelsen på personer frem mod 2020 afspejler blandt andet, at beskæftigelsen følger arbejdsudbuddet på længere sigt. Det er en bredt anerkendt sammenhæng, som hviler på et solidt teoretisk og empirisk fundament. De konkrete erfaringer fra tidligere danske reformer og beregninger med nyere økonomisk-statistiske modeller peger på, at tilpasningen af efterspørgslen til øget arbejdsudbud kan ske relativt hurtigt typisk i løbet af 4-5 år 6 Jf. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 464 (http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/amu/spm/464/svar/817254/ pdf) 7

8 gavnlige effekt på de berørtes sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. Svaret på dette fra ministerier og Vismænd er blot, at i 2020 vil det ikke længere være et problem, for da må markedskræfterne være trådt i karakter. Et andet spørgsmål man kan stille sig og det som der bliver fokuseret på i denne analyse er, hvor meget lønningerne egentlig skal tilpasses for, at arbejdsmarkedet kan opsuge den sammensætning i udbuddet, der forventes fremadrettet, set i lyset af dels den historiske trend i efterspørgslen i retning af mere uddannet arbejdskraft, men også fra skift på udbudssiden. Blandt andet i kraft af de ovenfor nævnte reformer. Vurderingen af spørgsmålet er vanskelig, fordi det ikke er isoleret til en analyse af et enkelt marked: På den enkelte virksomhed vil der helt konkret blive foretaget en økonomisk afvejning. Skal man investere i automatiske scan-selv-kasseapparater og afskedige kasseekspedienten, eller skal man beholde den traditionelle kombination af et betjent kasseapparat og en ekspedient? I lande, hvor lønninger for ufaglærte er meget lavere end i Danmark, er det ikke ualmindeligt, at der foruden ekspedienten også er en ekstra ekspedient, der hjælper kunden med at fylde varerne i poser. Men den måske vigtigste effekt er på markedet for færdige varer og tjenester (endelig anvendelse). Hvis de erhvervsfagliges lønninger stiger i forhold til lønningerne i fødevareindustri og detailhandel, så tilsiger økonomisk teori, at forbrugerne vil købe relativt flere fødevarer og spare på håndværksydelser. Dermed falder efterspørgslen efter erhvervsfaglig arbejdskraft, hvilket trækker i modsat retning på løndannelsen. Ligeså, hvis lønningerne for danske industriarbejdere stiger, så forværres industriens eksport-konkurrenceevne, og dermed falder efterspørgslen efter industriarbejdere i sidste ende. I den økonomiske faglitteratur er der mange, der har undersøgt spørgsmålet, hvor store skift i de lønninger det kræver for, at et overudbud af en kategori af arbejdskraft kan absorberes af arbejdsmarkedet. Man finder her generelt, at beskæftigelsen for ufaglærte er mere følsom over for ændringer i lønnen end uddannet arbejdskraft. Det kan man forklare ved, at mindre uddannede grupper er mere udsat for den globale konkurrence, og at der er bedre muligheder for at effektivisere på de ufaglærte arbejdsområder, som i eksemplet med scan-selv kasseapparaterne ovenfor. Resultater Hvad betyder det så? Med de forudsætninger, der er beskrevet ovenfor, har vi beregnet scenarier for, hvad de to forskellige veje til at skabe et match på arbejdsmarkedet i 2020 vil betyde for BNP og reallønningerne for de 6 uddannelsesgrupper. Beregninger er foretaget i en meget simpel økonomisk model. Der er mange effekter, som ikke er indregnet, som man vil kunne favne i mere avancerede modeller. Til gengæld sætter modellen fokus på en egenskab, der ikke er indeholdt i de gængse makroøkonomiske modeller. Derfor vil der ganske givet være tilbagevirkende effekter, der ikke er taget højde for her, hvis man indarbejdede denne models egenskab i et mere omfattende modelapparat. Beregningerne tager afsæt i et grundscenarie, hvor der skabes et match på arbejdsmarkedet via uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Med dét udgangspunkt beregnes det, hvor meget lønningerne (figur 3) ændres, hvis arbejdsmarkedet i stedet skal absorbere den sammensætning i beskæftigelsen, der tegner sig i 2020 på baggrund af AE s uddannelsesfremskrivning via løntilpasning. Til 8

9 sidst beregnes også den samlede ændring i BNP (figur 4), med udgangspunkt i prognosen i Konvergens Program 2014 fra Finansministeriet: De grupper, der er overskud af, vil opleve et fald i lønningerne, mens de grupper, der er i underskud, vil opleve højere lønninger i forhold til hinanden. På baggrund af modelberegningerne findes det, at den gennemsnitlige lønindkomst for hhv. ufaglærte og gymnasialt uddannede vil blive reduceret med procent. En sådan reduktion af lønindkomsten svarer i dag til kr. om året for hhv. ufaglærte og gymnasialt uddannede 7. På den anden side vil lønindkomsten for erhvervsfagligt uddannet arbejdskraft øges beskedent med godt 2 procent, svarende i dag til kr. om året. Og lønnen for personer med videregående uddannelser forøges med procent, svarende i dag til kr., beregnet for henholdsvis mellemlange videregående og korte videregående uddannelser 8. Figur 3. Ændring i årsindkomst for uddannelsesgrupper ved løntilpasning, kr niveau. Kr. Kr Ufaglært Gymnasium Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Anm.: Bemærk beregning i faste priser, jf. metodebilag. Kilde: Beregninger af AE Hvis mismatchet løses ved løntilpasning, vil det ikke kun føre til øget indkomstulighed. Det vil også føre til, at den samlede velstand bliver mindre. Det skyldes, at et højere uddannelsesniveau fører til højere produktivitet per beskæftiget. Ifølge den anvendte model vil BNP blive reduceret med knap 60 mia. kr. i forhold til Finansministeriets prognose (2014-priser), hvis mismatchet lukkes via løntilpasning i stedet for gennem uddannelse og opkvalificering. Det er illustreret i figur 4. 7 Pba. de i tabel 1 opgjorte lønindkomster fremskrevet med den generelle lønudvikling fra ifølge forudsætninger i Finansministeriets Konvergensprogram Korte videregående er den gruppe, hvor underskuddet er forholdsmæssigt størst. Se i øvrigt metodebilaget. 9

10 Figur 4. BNP i 2020 ved hver af de to veje, 2014-priser Mia. kr Mia. kr ) Uddannelse og opkvalificering 2) Løntilpasning Forskel Kilde: Beregninger af AE Konklusion De udfordringer, Danmark står overfor i forhold til fremtidens arbejdsmarked, er ikke nye. Globalisering og effektivisering af produktionen gør, at der også fremadrettet vil være et pres på de ufaglærte gruppers løn. Beregningerne i denne analyse er scenarier for, hvad det betyder for den samlede velstand og for uligheden i samfundet, hvis vi ikke gennem uddannelse og opkvalificering får øget udbuddet af uddannet arbejdskraft og reduceret udbuddet af ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft. Hvis mismatchet på arbejdsmarkedet i 2020 alene løses ved løntilpasning, så koster det knap 60 mia. kr. i tabt årligt BNP (2020 i 2014-priser) i forhold til ved en satsning på uddannelse og opkvalificering. Men det betyder også, at de grupper i samfundet, der i forvejen tjener mest, vil komme til at tjene mere på bekostning af de lavtlønnede grupper, og at der bliver flere i de lavtlønnedes rækker. Offentlig finansieret uddannelse er således en gevinst for samfundet som helhed og for de udsatte, mens de, der i alle tilfælde ville få en uddannelse, isoleret set taber, fordi der så bliver flere om buddet efter de højtlønnede job. 10

11 Metodebilag Analysen læner sig op ad et tysk forskningspapir fra , som samler op på og vurderer den viden, der er oparbejdet internationalt omkring spørgsmålet, hvor store skift i lønningerne det kræver for, at et overudbud af én kategori af arbejdskraft kan absorberes af arbejdsmarkedet. I artiklen og i litteraturen generelt opdeles arbejdskraften i tre grupper. Forfatternes centrale skøn er en konstant-output egenpriselasticitet for arbejdskraft på -0,246. Det vil sige, at hvis prisen på arbejdskraft stiger med 1 procent, så falder beskæftigelsen med 0,246 procent for et givet produktionsniveau via skift fra arbejdskraft til øget brug af kapital i produktionen. Yderligere finder man, at der er betydelige forskelle mellem lande, og herunder at elasticiteten i Danmark end deres centrale skøn. Til sidst finder de også, at elasticiteten er større for lavtuddannet arbejdskraft end for højtuddannet arbejdskraft. På den baggrund sigtes der i denne analyses simulerings-model mod at replicere en egenpriselasticitet på omkring -1,1 for ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft og -0,89 for faglært og videregående uddannet arbejdskraft. Beregningen er opsummeret i tabel 3 på baggrund af tal, der kan genfindes i den omtalte artikel. Tabel 3. Egenpriselasticiteten for lav og højtuddannet arbejdskraft i Bidrag Samlet Forfatternes foretrukne estimat: -0,246 Elasticiteten vokser med tiden: -0,008*( ) = -0,192-0,438 Elasticiteten er højere i Danmark: -0,474-0,912 Gennemsnit for den samlede arbejdskraft: -0,912 Højt-uddannet arbejdskraft: +0,018-0,894 Lavt-uddannet arbejdskraft: -0,207-1,119 Kilde: AE på baggrund af artikel omtalt i hovedteksten. Den anvendte simuleringsmodel beskriver dannelsen og sammensætningen af BNP i 2020 som en funktion af beskæftigelsen og mængden af kapital i produktionen. Udgangspunktet er Finansministeriets bud på BNP i 2020 i Konvergensprogram BNP er en opgørelse af værdien af produktionen i nettopriser, og er i grundscenariet på mia. kr. (2014-priser). Heraf er godt 14 procent diverse afgifter 10. Det er antaget, at disse afgifter udgør en konstant andel af BNP. Trækker man dem fra, får man værdien af produktionen i bruttopriser, BVT, på 1867 mia. kr. BVT er dernæst opdelt i aflønning af kapital og arbejdskraft. På baggrund af historiske nationalregnskabstal antages det, at 37 procent af BVT går til aflønning af kapital, og resten til aflønning af arbejdskraft. Aflønningen af arbejdskraften fordeles dernæst på baggrund af den af AE fremskrevne beskæftigelse (jf. tabel 2) og observerede relative lønninger i 2012 (jf. tabel 1). 9 The Own-Wage Elasticity of Labor Demand: A Meta-Regression Analysis, Lichter et al 2014, Discussion paper, Institute for the Study of Labor in Germany 10 På baggrund af Nationalregnskabet

12 For at kunne simulere effekten på BNP og på lønningerne af en ændret sammensætning i beskæftigelsen er det nødvendigt at modellere, hvordan produktionen ændres ved en sådan ændret sammensætning, og hvordan det slår ud i ændrede relative priser. Til dette benyttes en såkaldt Nested CESfunktion, hvis struktur er illustreret i figur 5. Bemærk, at den ikke skal tolkes snævert som en produktionsfunktion. Den opfanger også skift i sammensætningen i forbrug i produktionen og i forbrug til endelig anvendelse. Opdelingen mellem på den ene side ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft og på den anden side henholdsvis kapital, faglært arbejdskraft og arbejdskraft med videregående uddannelser tjener til, at forskellene i uddannelsesgruppernes egenpriselasticiteter (se ovenfor) kan genskabes i modellen. Bemærk de for hvert samlingspunkt (ie. nest s) angivne substitutionselasticiteter (figur 5). De angiver, hvor følsom sammensætningen af efterspørgslen er overfor ændringer i priserne på de underliggende input. Under samlingspunktet for ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft og under samlingspunktet for arbejdskraft med videregående uddannelser er der adhoc valgt høje elasticiteter. Det betyder, at ændringer i antallet af beskæftigede inden for disse grupper kan absorberes uden store ændringer i de relative lønninger. Modellens øvrige elasticiteter er valgt med henblik på at replikere de egenpriselasticiteter, der er angivet tidligere i afsnittet, jf. de beregnede egen- og krydspriselasticiteter i tabel 4. Figur 5. Modellens struktur og sammensætning af BNP i 2020 Anm.: 2014-priser. Kilde: AE 12

13 De resulterende egen- og krydspriselasticiteter er beregnet for hver af de tre hovedgrupper af arbejdskraft i tabel 4. De afhænger dels af substitutionselasticiteterne i hvert højereliggende samlingspunkt, men også af hvor meget den pågældende gruppe udgør af det samlede budget i hvert samlingspunkt. Ved indgang fra rækkerne viser tabel 4, hvor meget 1 procent ændring i lønnen for én type arbejdskraft påvirker efterspørgslen efter hver af de tre typer arbejdskraft i procent. Egenpriselasticiteterne kan aflæses i tabellens diagonal og er markeret med gråt. I bunden af tabellen er beregnet en sum, der angiver, hvordan efterspørgslen påvirkes, hvis alle lønninger stiger 1 procent. Det er vel at mærke for uændret produktion og for et uændret krav til kapitalens forrentning. Tabel 4. Resulterende egen- og krydspriselasticiteter 1) 2) 3) 1) Ufaglært arbejdskraft -1,17 0,03 0,03 2) Erhvervsfaglig arbejdskraft 0,04-0,85-0,04 3) Videregående uddannet arbejdskraft 0,06-0,08-0,88 Sum -1,07-0,90-0,89 Kilde: AE I simulationen med ændret beskæftigelse holdes produktionen imidlertid ikke konstant 11. Den tilpasses til det ændrede arbejdsbud, svarende til en strukturel ligevægt, jf. afsnittet om løndannelse og regneprincipper. Dermed, når BNP som i eksperimentet med løntilpasning falder med 2,7 procent, så bidrager det til, at priserne i økonomien stiger proportionalt hermed. De beregnede ændrede lønninger i figur 3 er i faste priser. For beregning af ændringen i reallønninger skal alle lønningerne således reduceres med 2,7 procent. Derved er det kun de videregående uddannede, der opnår en reallønsgevinst i eksperimentet. Bemærk imidlertid, at importeret forbrug hvis pris må regnes for uændret, men som ikke er specificeret i modellen også spiller ind på prisdannelsen i økonomien. Det virker til at reducere reallønstabet. Bemærk desuden, at der er regnet med fuldt gennemslag fra uddannelse på produktivitet. Det vil sige, at når f.eks antallet af ufaglærte stiger på bekostning af uddannet arbejdskraft som i eksperimentet, så antages de to gruppers gennemsnitlige produktivitet at være uændret. I tilsvarende beregninger i Finansministeriet regnes med et begrænset gennemslag fra uddannelse. Det bidrager til at reducere BNP-effekterne af ændret uddannelsessammensætning. 11 Men det gør realforretningen af kapitalen til gengæld, jf. ovenfor. 13

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere