Vejen til lighed og velstand er uddannelse og opkvalificering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen til lighed og velstand er uddannelse og opkvalificering"

Transkript

1 Vejen til lighed og velstand er uddannelse og opkvalificering De udfordringer, Danmark står overfor i forhold til fremtidens arbejdsmarked, er ikke nye. Globalisering og effektivisering af produktionen gør, at der også fremadrettet vil være et pres på de ufaglærte gruppers løn. Hvis vi ikke får øget uddannelsesniveauet og reduceret den ufaglærte arbejdskraft, så vil det koste knap 60 mia. kr. i tabt årlig velstand i Samtidig vil de grupper i samfundet, der i forvejen tjener mest, komme til at tjene mere på bekostning af de lavtlønnede grupper. af senioranalytiker Jens Sand Kirk 5. november 2014 Analysens hovedkonklusioner En politik baseret på løntilpasning vil føre til øget ulighed og lavere samlet velstand. Indtil nu har Danmark fulgt en strategi baseret på uddannelse og opkvalificering, og deraf følgende stabil lønudvikling. Hvis ikke denne strategi forfølges, tegner der sig et overskud af ufaglærte og af gymnasialt uddannede på arbejdsmarkedet på i alt personer i Hvis dette mismatch skal løses ved løntilpasning, viser beregninger, at indkomsten for hhv. ufaglærte og gymnasialt uddannede vil blive reduceret med procent. Det svarer i dagens lønninger til et indkomsttab på kr. om året. Modsat vil indkomsten for erhvervsfagligt uddannede stige med 2 procent. Det svarer i dag til kr. om året. Og videregående uddannede vil få en gevinst på procent. Det svarer i dag til kr. om året. Beregningerne viser også, at BNP i 2020 vil blive reduceret med knap 60 mia. kr. (2014- priser), hvis ikke mismatchet løses ved uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Kontakt Senioranalytiker Jens Sand Kirk Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Indledning Der er de seneste årtier sket en kraftig polarisering af arbejdsmarkedet i mange vestlige lande. Udviklingen er kendetegnet ved høj ledighed og svag lønudvikling for ufaglærte, samt lav ledighed og høje lønstigningstakter for højtuddannede. USA og Storbritannien er de værste eksempler, men også i f.eks. Tyskland har der været en tilsvarende udvikling. Der peges ofte på, at globaliseringen, der har medført udflytning af produktionsarbejdspladser til Asien og Østeuropa, er en udefrakommende og upåvirkelig årsag. I Danmark har vi i et strukturelt perspektiv imidlertid slet ikke set den samme udvikling, selvom vi som en lille åben økonomi er mere sårbar over for globaliseringen end store lande som de tre ovenfor nævnte. I Danmark har lønningerne for lavt- og højtuddannede grupper fulgtes ad, og på trods af dette er beskæftigelsen høj for højtuddannede såvel som for ufaglærte. Samtidig med dette har Danmark haft lige så høj vækst som f.eks. Tyskland 1. I takt med at beskæftigelsesmulighederne for blandt andet ufaglærte er blevet dårligere, er der fra politisk side sat ind med uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Dét er nøglen til den danske succeshistorie. Overenskomstsystemet er også en medvirkende årsag til den lige lønudvikling: Først forhandles lønningerne på industriområdet, og derefter følger de andre områder efter med tilsvarende lønstigninger. I lyset af det konkurrencepres, der er gennem globaliseringen, skulle man tro, at et sådant system med tiden ville føre til massiv ledighed for de ufaglærte. Men fagforeningerne ved godt, hvad deres medlemmer risikerer, hvis lønnen presses for højt op. Den høje beskæftigelse for ufaglærte er beviset på, at den danske model fungerer. I den offentlige debat bliver der ofte talt om, at Danmark har et konkurrenceevneproblem, fordi danskernes lønninger er blandt de højeste i verden. Efter blandt andet tysk forbillede peges der bl.a. på, at lavere lønninger og lavere sociale ydelser er svaret på problemet. Men den globale konkurrence er ikke nogen ny udfordring, og som beskrevet ovenfor er Danmarks egen historie et meget bedre forbillede end den tyske. AE har i tidligere analyser vist, at der i fremtiden tegner sig et mismatch mellem udviklingen i uddannelsessammensætningen i arbejdsstyrken og udviklingen i erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft. Globalisering og effektivisering af produktionen gør, at der også fremadrettet vil være et pres på de ufaglærte gruppers beskæftigelse. I dette papir regnes på konsekvenserne af to scenarier for udviklingen på arbejdsmarkedet frem mod 2020, afhængig af den valgte politik: 1) Reducer overskud af ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft gennem uddannelse og opkvalificering. 2) Tilpasningen til den ændrede efterspørgsel sker gennem lavere lønninger for de udsatte grupper. 1 Se AE s temapublikation Danmark vs Tyskland Danskerne bliver ikke rigere af at følge den danske vej. 2

3 Udvikling i løn og beskæftigelse fordelt på uddannelse En ufaglært, det vil sige en person med folkeskolen som højst fuldførte uddannelse, tjener godt 17 procent mindre end en gennemsnitlig erhvervsfagligt uddannet person. Tilsvarende tjener gennemsnittet blandt personer med en lang videregående uddannelse godt 60 procent mere end den erhvervsfagligt uddannede. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Det har i store træk været sådan altid eller i hvert fald i de sidste 35 år fra 1980, der er det længste, vi har set tilbage i statistikken. Der ér sket forskydninger i de relative lønninger i denne periode, men de er i international sammenhæng meget begrænsede. Forskydningerne i de relative lønforskelle er illustreret i figur 2. I figuren er en given uddannelsesgruppes gennemsnitlige løn i forhold til erhvervsfagligt uddannede omregnet til indekstal. For eksempel betyder indeks 150, at indkomsten er 50 procent højere end for erhvervsfagligt uddannede, og indeks 50 betyder, at indkomsten er 50 procent lavere. Henholdsvis kort og lang videregående uddannelse er de to grupper for hvilke, der er sket den største forskydning i forhold til de erhvervsfagligt uddannede: En person med lang videregående uddannelse tjener som sagt godt 60 procent mere end en person med en erhvervsfaglig uddannelse. Dette forhold er faldet fra 76 procent i 1980, men som det også fremgår af figuren, kan dette stort set henføres til udviklingen i den første halvdel af 1980 erne. Gruppen Kort videregående uddannede (KVU) er den uddannelsesgruppe, der har haft den største relative lønfremgang. I dag tjener en KVU er godt 16 procent mere end en erhvervsfagligt uddannet, mens forskellen i 1980 var på blot 4 procent. Figur 1. Udvikling i løn for uddannelsesgrupper i forhold til erhvervsfaglig, Indeks Indeks Ufaglært Gymnasium Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Anm.: Figuren viser udvikling i forholdet mellem årsløn for en given gruppe og erhvervsfagligt uddannede indekseret til 100 for erhvervsfagligt uddannede. Datagrundlag: årige ekskl. studerende. Kun lønmodtagere. Løn ekskl. overskud af egen virksomhed. Flere databrud som f.eks. værdi af bil m.m. i 1994, godtgørelse fra 1995, og fra 2001 aktieoptioner. Kilde: AE pba. af IDA-databasen 3

4 Samlet set har der altså historisk set været en i international sammenhæng bemærkelsesværdig stabil udvikling i de relative lønninger i Danmark. Det bliver ikke mindre bemærkelsesværdigt, når man sammenligner med udviklingen i beskæftigelsen, hvor der i modsætning til lønområdet er sket meget store skift mellem uddannelsesgrupperne. Beskæftigelsen i hhv og 2012 er vist og sammenholdt med gennemsnitlige årslønninger i tabel 1 2. Set over denne periode er beskæftigelsen for erhvervsfagligt uddannede, der er den største gruppe, faldet beskedent med i gennemsnit 0,1 procent om året. Men samtidig er beskæftigelsen for de tre grupper af videregående uddannelser gået frem med fra 2,0 til 4,4 procent om året, samtidig med at beskæftigelsen for ufaglærte er gået tilbage med 1,8 procent om året. Og dette altså uden at der har været nær sammenlignelige forskydninger i lønudviklingen. Tabel 1. Udvikling i beskæftigelse og løn fordelt på uddannelse fra Beskæftigelse, personer Årlig vækst i pct. Løn, kr. årets priser Beskæftigelse, personer Løn, kr. i årets priser Beskæftigelse Ufaglært ,8 2,8 Gymnasium ,3 3,4 Erhvervsfaglig ,1 2,9 Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående ,9 3, ,0 2, ,4 2,9 Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik og IDA-databasen, jf. figur 1. Løn Når det har kunnet lade sig gøre, uden at arbejdsløsheden for ufaglærte er eksploderet, så skyldes det, at der har været en næsten parallel udvikling i sammensætningen af arbejdsstyrken, sådan at antallet af ufaglærte løbende er blevet reduceret, så der ikke har været flere ufaglærte, end arbejdsgiverne har været villige til at ansætte på gældende lønvilkår. Udviklingen i beskæftigelsen for de 6 uddannelsesgrupper er illustreret i figur 2. Grafen er forlænget til år 2020 på baggrund af AE s seneste fremskrivning fra Kurverne viser således også, hvad udvikling kan forventes at føre til i 2020, givet de historiske tendenser. Den gruppe, der har haft den største relative fremgang, er de lange videregående uddannelser. I forhold til de erhvervsfaglige er deres beskæftigelse steget med godt 80 procent. Fortsætter denne tendens, vil LVU erne i 2020 være gået frem med næsten 150 procent i forhold til I den anden ende af spektret er gruppen Ufaglært gået tilbage med godt 20 procent fra , og den forventes at være gået tilbage med godt 40 procent i 2020 i forhold til På grund af databrud kan vi kun lave et sammenhængende tilbageblik på uddannelsesfordelingen i beskæftigelsen tilbage til Beregninger til publikationen Økonomiske Tendenser

5 Figur 2. Udvikling i beskæftigelsen for uddannelsesgrupper, personer personer Ufaglært Gymnasium Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Kilde: Danmarks Statistik og beregninger af AE fra publikationen Økonomiske Tendenser 2013 Mismatch på arbejdsmarkedet i 2020 Der er altså sket meget markante skift i sammensætningen i beskæftigelsen uden (forholdsmæssigt) nævneværdige ændringer i de relative lønninger. Dermed må udviklingen på den ene eller anden måde være drevet af en ændret efterspørgsel. Der kan peges på to hovedårsager: På ene side, udviklingen i industrien mod effektiviseringer, udflytning af produktionsarbejdspladser og outsourcing. På den anden side, udviklingen af det moderne servicesamfund, der gør, at der overalt stilles stadigt større krav til arbejdskraftens uddannelsesniveau. Når man sammenligner prognosen for beskæftigelsens uddannelsessammensætning i 2020, jf. figur 2, med prognoserne for arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning, så tegner der sig et mismatch: Arbejdsstyrken kommer til at bestå af for mange ufaglærte og gymnasialt uddannede og for få erhvervsfagligt uddannede og videregående uddannede. Det er en prognose, AE har fremført mange gange, og senest i publikationen Økonomiske Tendenser 2013, hvorfra tallene i tabel 2 er hentet. 5

6 Tabel 2. Mismatch i uddannelsessammensætning 2020 Beskæftigede Ledige Beskæftigede og ledige Antal i pers. Arbejds styrke Mismatch Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt Kilde: Beregninger af AE til publikationen Økonomiske Tendenser Baseret på disse analyser vil der i 2020 være et underskud på personer med videregående uddannelse og erhvervsfagligt uddannede. Disse underskud modsvares af et tilsvarende overskud af ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft på i alt , jf. tabel 1 4. To måder at matche udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet Man kunne på denne baggrund frygte, at der, hvis politikerne sidder problemet overhørigt, vil stå ufaglærte og gymnasialt uddannede uden job, eller at der vil være ubesatte stillinger inden for de områder, der er dækket af de erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Det er imidlertid temmelig usandsynligt. Med al sandsynlighed vil der ske en økonomisk tilpasning af lønningerne: Fagforeningerne vil blive tvunget til at acceptere lavere lønstigningstakter på de ufaglærte gruppers arbejdsområder, og modsat vil der blive højere lønstigningstakter på de erhvervsfagligt og videregående uddannedes arbejdsområder, sådan at der bliver et match mellem antallet af stillinger inden for de forskellige gruppers respektive arbejdsområder (efterspørgsel) og arbejdsstyrkens sammensætning (udbud). Der tegner sig dermed to måder, hvorved der kan skabes et match mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet: 1) Gennem en fortsat satsning på uddannelse og opkvalificering. 2) Gennem tilpasning af lønningerne. 4 Afrunding af tallene i tabel 1 gør at overskud minus underskud ikke summer til 0, men til 1. 6

7 Boks 1. To veje til at undgå mismatch på arbejdsmarkedet De to muligheder er skitseret i figuren herunder i et udbud-efterspørgselsdiagram med ufaglært og gymnasial uddannet arbejdskraft som eksempel: Den nedadskrånende kurve afbilder en efterspørgselsfunktion for ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft. Jo lavere løn, des større efterspørgsel og vice versa. Den lodret optrukne linje illustrerer antallet af ufaglærte og gymnasialt uddannede på arbejdsmarkedet i Den vandrette optrukne linje angiver lønnen for ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft i forhold til f.eks. erhvervsfaglig arbejdskraft i dag, jf. figur 1. Forskellen mellem de to linjers krydspunkt og efterspørgselskurven illustrerer mismatchet. AE har som beskrevet lavet prognoser for, hvor stort mismatchet er i antal personer ( ). Det vil sige, hvor mange flere skal have en faglært eller videregående uddannelse inden 2020 i forhold til uddannelsesprognosen, for at mismatchet undgås. Men der er ikke tidligere lavet beregninger for, hvor meget lønnen for ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft skal reduceres, hvis mismatchet skal løses gennem løntilpasning. Løn (1) 1) Uddannelse og opkvalificering af ufaglærte og gymnasialt uddannede 2) Løntilpasning: Ufaglærte og gymnasialt uddannedes løn reduceres ifht. de uddannelsesgrupper der er i overskud. (2) Efterspørgsel Kilde: AE Løndannelsen Et spørgsmål om regneprincipper Der er i de seneste år lavet en række såkaldte udbudsreformer på det danske arbejdsmarked: De to seneste og mest betydelige er den tidligere regerings reform af efterlønnen vedtaget i 2012 og reformen af dagpengene vedtaget i Et af de mest grundlæggende principper inden for nationaløkonomi er, at uanset hvor stort udbuddet er for en given vare (uddannelsesgruppe), så vil prisen (lønnen) på sigt falde så meget, at der vil være efterspørgsel (job), der matcher. Således også på arbejdsmarkedet, hvor Finansministeriet upåagtet den økonomiske krises omfang regner med, at beskæftigelsen vil have nået et strukturelt niveau i 2020, inklusiv øget beskæftigelse for alle de mange tusinde mennesker, der før de nævnte reformer forventedes at være på dagpenge eller efterløn 5. Man kan i høj grad stille spørgsmål til, hvor hurtigt man realistisk kan forvente, at en så stor tilpasning kan finde sted. Det er ikke gjort med en reduktion i lønningerne. Virksomheder og forbrugere skal også omstille produktion og forbrugsmønstre. Det tager alt sammen tid. I relation til dagpengereformen var ministeriernes forventning, da reformen blev vedtaget, at blot personer om året ville blive ramt af reformen 6. Resten af de berørte dagpengemodtagere ville komme i beskæftigelse. Lektien i dag er, at blev ramt af reformen alene i Det skyldes, at ministeriet for det første undervurderede, hvor mange mennesker der ville blive berørt, og for det andet også overvurderede reformens 5 Citat fra Regeringens Finansredegørelse 2014: Den forventede stigning i beskæftigelsen på personer frem mod 2020 afspejler blandt andet, at beskæftigelsen følger arbejdsudbuddet på længere sigt. Det er en bredt anerkendt sammenhæng, som hviler på et solidt teoretisk og empirisk fundament. De konkrete erfaringer fra tidligere danske reformer og beregninger med nyere økonomisk-statistiske modeller peger på, at tilpasningen af efterspørgslen til øget arbejdsudbud kan ske relativt hurtigt typisk i løbet af 4-5 år 6 Jf. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 464 (http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/amu/spm/464/svar/817254/ pdf) 7

8 gavnlige effekt på de berørtes sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. Svaret på dette fra ministerier og Vismænd er blot, at i 2020 vil det ikke længere være et problem, for da må markedskræfterne være trådt i karakter. Et andet spørgsmål man kan stille sig og det som der bliver fokuseret på i denne analyse er, hvor meget lønningerne egentlig skal tilpasses for, at arbejdsmarkedet kan opsuge den sammensætning i udbuddet, der forventes fremadrettet, set i lyset af dels den historiske trend i efterspørgslen i retning af mere uddannet arbejdskraft, men også fra skift på udbudssiden. Blandt andet i kraft af de ovenfor nævnte reformer. Vurderingen af spørgsmålet er vanskelig, fordi det ikke er isoleret til en analyse af et enkelt marked: På den enkelte virksomhed vil der helt konkret blive foretaget en økonomisk afvejning. Skal man investere i automatiske scan-selv-kasseapparater og afskedige kasseekspedienten, eller skal man beholde den traditionelle kombination af et betjent kasseapparat og en ekspedient? I lande, hvor lønninger for ufaglærte er meget lavere end i Danmark, er det ikke ualmindeligt, at der foruden ekspedienten også er en ekstra ekspedient, der hjælper kunden med at fylde varerne i poser. Men den måske vigtigste effekt er på markedet for færdige varer og tjenester (endelig anvendelse). Hvis de erhvervsfagliges lønninger stiger i forhold til lønningerne i fødevareindustri og detailhandel, så tilsiger økonomisk teori, at forbrugerne vil købe relativt flere fødevarer og spare på håndværksydelser. Dermed falder efterspørgslen efter erhvervsfaglig arbejdskraft, hvilket trækker i modsat retning på løndannelsen. Ligeså, hvis lønningerne for danske industriarbejdere stiger, så forværres industriens eksport-konkurrenceevne, og dermed falder efterspørgslen efter industriarbejdere i sidste ende. I den økonomiske faglitteratur er der mange, der har undersøgt spørgsmålet, hvor store skift i de lønninger det kræver for, at et overudbud af en kategori af arbejdskraft kan absorberes af arbejdsmarkedet. Man finder her generelt, at beskæftigelsen for ufaglærte er mere følsom over for ændringer i lønnen end uddannet arbejdskraft. Det kan man forklare ved, at mindre uddannede grupper er mere udsat for den globale konkurrence, og at der er bedre muligheder for at effektivisere på de ufaglærte arbejdsområder, som i eksemplet med scan-selv kasseapparaterne ovenfor. Resultater Hvad betyder det så? Med de forudsætninger, der er beskrevet ovenfor, har vi beregnet scenarier for, hvad de to forskellige veje til at skabe et match på arbejdsmarkedet i 2020 vil betyde for BNP og reallønningerne for de 6 uddannelsesgrupper. Beregninger er foretaget i en meget simpel økonomisk model. Der er mange effekter, som ikke er indregnet, som man vil kunne favne i mere avancerede modeller. Til gengæld sætter modellen fokus på en egenskab, der ikke er indeholdt i de gængse makroøkonomiske modeller. Derfor vil der ganske givet være tilbagevirkende effekter, der ikke er taget højde for her, hvis man indarbejdede denne models egenskab i et mere omfattende modelapparat. Beregningerne tager afsæt i et grundscenarie, hvor der skabes et match på arbejdsmarkedet via uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Med dét udgangspunkt beregnes det, hvor meget lønningerne (figur 3) ændres, hvis arbejdsmarkedet i stedet skal absorbere den sammensætning i beskæftigelsen, der tegner sig i 2020 på baggrund af AE s uddannelsesfremskrivning via løntilpasning. Til 8

9 sidst beregnes også den samlede ændring i BNP (figur 4), med udgangspunkt i prognosen i Konvergens Program 2014 fra Finansministeriet: De grupper, der er overskud af, vil opleve et fald i lønningerne, mens de grupper, der er i underskud, vil opleve højere lønninger i forhold til hinanden. På baggrund af modelberegningerne findes det, at den gennemsnitlige lønindkomst for hhv. ufaglærte og gymnasialt uddannede vil blive reduceret med procent. En sådan reduktion af lønindkomsten svarer i dag til kr. om året for hhv. ufaglærte og gymnasialt uddannede 7. På den anden side vil lønindkomsten for erhvervsfagligt uddannet arbejdskraft øges beskedent med godt 2 procent, svarende i dag til kr. om året. Og lønnen for personer med videregående uddannelser forøges med procent, svarende i dag til kr., beregnet for henholdsvis mellemlange videregående og korte videregående uddannelser 8. Figur 3. Ændring i årsindkomst for uddannelsesgrupper ved løntilpasning, kr niveau. Kr. Kr Ufaglært Gymnasium Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Anm.: Bemærk beregning i faste priser, jf. metodebilag. Kilde: Beregninger af AE Hvis mismatchet løses ved løntilpasning, vil det ikke kun føre til øget indkomstulighed. Det vil også føre til, at den samlede velstand bliver mindre. Det skyldes, at et højere uddannelsesniveau fører til højere produktivitet per beskæftiget. Ifølge den anvendte model vil BNP blive reduceret med knap 60 mia. kr. i forhold til Finansministeriets prognose (2014-priser), hvis mismatchet lukkes via løntilpasning i stedet for gennem uddannelse og opkvalificering. Det er illustreret i figur 4. 7 Pba. de i tabel 1 opgjorte lønindkomster fremskrevet med den generelle lønudvikling fra ifølge forudsætninger i Finansministeriets Konvergensprogram Korte videregående er den gruppe, hvor underskuddet er forholdsmæssigt størst. Se i øvrigt metodebilaget. 9

10 Figur 4. BNP i 2020 ved hver af de to veje, 2014-priser Mia. kr Mia. kr ) Uddannelse og opkvalificering 2) Løntilpasning Forskel Kilde: Beregninger af AE Konklusion De udfordringer, Danmark står overfor i forhold til fremtidens arbejdsmarked, er ikke nye. Globalisering og effektivisering af produktionen gør, at der også fremadrettet vil være et pres på de ufaglærte gruppers løn. Beregningerne i denne analyse er scenarier for, hvad det betyder for den samlede velstand og for uligheden i samfundet, hvis vi ikke gennem uddannelse og opkvalificering får øget udbuddet af uddannet arbejdskraft og reduceret udbuddet af ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft. Hvis mismatchet på arbejdsmarkedet i 2020 alene løses ved løntilpasning, så koster det knap 60 mia. kr. i tabt årligt BNP (2020 i 2014-priser) i forhold til ved en satsning på uddannelse og opkvalificering. Men det betyder også, at de grupper i samfundet, der i forvejen tjener mest, vil komme til at tjene mere på bekostning af de lavtlønnede grupper, og at der bliver flere i de lavtlønnedes rækker. Offentlig finansieret uddannelse er således en gevinst for samfundet som helhed og for de udsatte, mens de, der i alle tilfælde ville få en uddannelse, isoleret set taber, fordi der så bliver flere om buddet efter de højtlønnede job. 10

11 Metodebilag Analysen læner sig op ad et tysk forskningspapir fra , som samler op på og vurderer den viden, der er oparbejdet internationalt omkring spørgsmålet, hvor store skift i lønningerne det kræver for, at et overudbud af én kategori af arbejdskraft kan absorberes af arbejdsmarkedet. I artiklen og i litteraturen generelt opdeles arbejdskraften i tre grupper. Forfatternes centrale skøn er en konstant-output egenpriselasticitet for arbejdskraft på -0,246. Det vil sige, at hvis prisen på arbejdskraft stiger med 1 procent, så falder beskæftigelsen med 0,246 procent for et givet produktionsniveau via skift fra arbejdskraft til øget brug af kapital i produktionen. Yderligere finder man, at der er betydelige forskelle mellem lande, og herunder at elasticiteten i Danmark end deres centrale skøn. Til sidst finder de også, at elasticiteten er større for lavtuddannet arbejdskraft end for højtuddannet arbejdskraft. På den baggrund sigtes der i denne analyses simulerings-model mod at replicere en egenpriselasticitet på omkring -1,1 for ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft og -0,89 for faglært og videregående uddannet arbejdskraft. Beregningen er opsummeret i tabel 3 på baggrund af tal, der kan genfindes i den omtalte artikel. Tabel 3. Egenpriselasticiteten for lav og højtuddannet arbejdskraft i Bidrag Samlet Forfatternes foretrukne estimat: -0,246 Elasticiteten vokser med tiden: -0,008*( ) = -0,192-0,438 Elasticiteten er højere i Danmark: -0,474-0,912 Gennemsnit for den samlede arbejdskraft: -0,912 Højt-uddannet arbejdskraft: +0,018-0,894 Lavt-uddannet arbejdskraft: -0,207-1,119 Kilde: AE på baggrund af artikel omtalt i hovedteksten. Den anvendte simuleringsmodel beskriver dannelsen og sammensætningen af BNP i 2020 som en funktion af beskæftigelsen og mængden af kapital i produktionen. Udgangspunktet er Finansministeriets bud på BNP i 2020 i Konvergensprogram BNP er en opgørelse af værdien af produktionen i nettopriser, og er i grundscenariet på mia. kr. (2014-priser). Heraf er godt 14 procent diverse afgifter 10. Det er antaget, at disse afgifter udgør en konstant andel af BNP. Trækker man dem fra, får man værdien af produktionen i bruttopriser, BVT, på 1867 mia. kr. BVT er dernæst opdelt i aflønning af kapital og arbejdskraft. På baggrund af historiske nationalregnskabstal antages det, at 37 procent af BVT går til aflønning af kapital, og resten til aflønning af arbejdskraft. Aflønningen af arbejdskraften fordeles dernæst på baggrund af den af AE fremskrevne beskæftigelse (jf. tabel 2) og observerede relative lønninger i 2012 (jf. tabel 1). 9 The Own-Wage Elasticity of Labor Demand: A Meta-Regression Analysis, Lichter et al 2014, Discussion paper, Institute for the Study of Labor in Germany 10 På baggrund af Nationalregnskabet

12 For at kunne simulere effekten på BNP og på lønningerne af en ændret sammensætning i beskæftigelsen er det nødvendigt at modellere, hvordan produktionen ændres ved en sådan ændret sammensætning, og hvordan det slår ud i ændrede relative priser. Til dette benyttes en såkaldt Nested CESfunktion, hvis struktur er illustreret i figur 5. Bemærk, at den ikke skal tolkes snævert som en produktionsfunktion. Den opfanger også skift i sammensætningen i forbrug i produktionen og i forbrug til endelig anvendelse. Opdelingen mellem på den ene side ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft og på den anden side henholdsvis kapital, faglært arbejdskraft og arbejdskraft med videregående uddannelser tjener til, at forskellene i uddannelsesgruppernes egenpriselasticiteter (se ovenfor) kan genskabes i modellen. Bemærk de for hvert samlingspunkt (ie. nest s) angivne substitutionselasticiteter (figur 5). De angiver, hvor følsom sammensætningen af efterspørgslen er overfor ændringer i priserne på de underliggende input. Under samlingspunktet for ufaglært og gymnasialt uddannet arbejdskraft og under samlingspunktet for arbejdskraft med videregående uddannelser er der adhoc valgt høje elasticiteter. Det betyder, at ændringer i antallet af beskæftigede inden for disse grupper kan absorberes uden store ændringer i de relative lønninger. Modellens øvrige elasticiteter er valgt med henblik på at replikere de egenpriselasticiteter, der er angivet tidligere i afsnittet, jf. de beregnede egen- og krydspriselasticiteter i tabel 4. Figur 5. Modellens struktur og sammensætning af BNP i 2020 Anm.: 2014-priser. Kilde: AE 12

13 De resulterende egen- og krydspriselasticiteter er beregnet for hver af de tre hovedgrupper af arbejdskraft i tabel 4. De afhænger dels af substitutionselasticiteterne i hvert højereliggende samlingspunkt, men også af hvor meget den pågældende gruppe udgør af det samlede budget i hvert samlingspunkt. Ved indgang fra rækkerne viser tabel 4, hvor meget 1 procent ændring i lønnen for én type arbejdskraft påvirker efterspørgslen efter hver af de tre typer arbejdskraft i procent. Egenpriselasticiteterne kan aflæses i tabellens diagonal og er markeret med gråt. I bunden af tabellen er beregnet en sum, der angiver, hvordan efterspørgslen påvirkes, hvis alle lønninger stiger 1 procent. Det er vel at mærke for uændret produktion og for et uændret krav til kapitalens forrentning. Tabel 4. Resulterende egen- og krydspriselasticiteter 1) 2) 3) 1) Ufaglært arbejdskraft -1,17 0,03 0,03 2) Erhvervsfaglig arbejdskraft 0,04-0,85-0,04 3) Videregående uddannet arbejdskraft 0,06-0,08-0,88 Sum -1,07-0,90-0,89 Kilde: AE I simulationen med ændret beskæftigelse holdes produktionen imidlertid ikke konstant 11. Den tilpasses til det ændrede arbejdsbud, svarende til en strukturel ligevægt, jf. afsnittet om løndannelse og regneprincipper. Dermed, når BNP som i eksperimentet med løntilpasning falder med 2,7 procent, så bidrager det til, at priserne i økonomien stiger proportionalt hermed. De beregnede ændrede lønninger i figur 3 er i faste priser. For beregning af ændringen i reallønninger skal alle lønningerne således reduceres med 2,7 procent. Derved er det kun de videregående uddannede, der opnår en reallønsgevinst i eksperimentet. Bemærk imidlertid, at importeret forbrug hvis pris må regnes for uændret, men som ikke er specificeret i modellen også spiller ind på prisdannelsen i økonomien. Det virker til at reducere reallønstabet. Bemærk desuden, at der er regnet med fuldt gennemslag fra uddannelse på produktivitet. Det vil sige, at når f.eks antallet af ufaglærte stiger på bekostning af uddannet arbejdskraft som i eksperimentet, så antages de to gruppers gennemsnitlige produktivitet at være uændret. I tilsvarende beregninger i Finansministeriet regnes med et begrænset gennemslag fra uddannelse. Det bidrager til at reducere BNP-effekterne af ændret uddannelsessammensætning. 11 Men det gør realforretningen af kapitalen til gengæld, jf. ovenfor. 13

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere