Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt at afklare dem til pension Projektet er et supplerende praksisforskningsprojekt til Arbejdsmarkedsstyrelsesprojektet En analyse i Jobcenter Odense af sammenhængen mellem myndighedssagsbehandlernes sagstal og deres samlede afklarings- og beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere Odense, december 2009

Indholdsfortegnelse Dokumentationsbilag Del l: Indledning 5 1 Pionerprojekt 1.1 Metodeovervejelser Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 2 Uddybende karakteristik af de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 2.1 Indledning 2.2 Herkomst 2.2.1 Herkomst og arbejdsmarkedserfaring 2.2.2 Herkomst og årsag til afslutning af kontanthjælpssag 9 2.2.3 Herkomst og fysisk helbred 10 2.3 Matchkategori 12 2.3.1 Arbejdsmarkedserfaring og matchkategori 2.3.2 Psykisk helbred og matchkategori 14 2.3.3 Fysisk helbred og matchkategori 15 2.3.4 Matchkategori og status ved Odenseprojektets afslutning 16 2.3.5 Matchkategori og subjektiv prognosevurdering 17 3 Status for kontanthjælpsmodtagerne godt et år efter Odenseprojektets afslutning 18 3.1 Indledning 3.2 Motivation for arbejde og status september 2009 19 3.3 Status ultimo juni 2008 og september 2009 21 3.4 Årsag til afslutning af kontanthjælpssag og status september 2009 22 4 Udfordringer i sagsbehandlingen 23 4.1 Indledning 4.2 Særlig arbejdsmarkedserfaring 24 4.2.1 Særlig arbejdsmarkedserfaring og eventuel misbrugsafhængighed 4.2.2 Særlig arbejdsmarkedserfaring og motivation for arbejde 25 4.2.3 Særlig arbejdsmarkedserfaring og psykisk helbred 26 4.3 Motivation for arbejde 27 4.3.1 Psykisk helbred og motivation for arbejde 4.3.2 Evner/selvindsigt til at klare sig og motivation for arbejde 28 4.3.3 Socialt netværk og motivation for arbejde 30 4.3.4 Social belastningsgrad og motivation for arbejde Del lll: Samspillet i mødet mellem kontanthjælpsmodtager og sagsbehandler 30 5 Sagsbehandlerprofiler og typisk sagsbehandleradfærd Side 2

5.1 Indledning 5.1.1 Generel beskrivelse af sagsbehandlernes profiler 5.1.2 Supplerende beskrivelse af sagsbehandlernes profiler 5.2 Tendenser i sagsbehandlernes profiler 32 5.2.1 Sagsbehandlernes baggrundsdata 5.2.2 Sagsbehandlernes erfaringsgrundlag 33 5.2.3 Sagsbehandlernes faglige vægtning 5.2.4 Sagsbehandlernes brug af kommunikative kompetencer 34 5.2.5 Sagsbehandlernes metodiske gennemførelse af samtalerne i et arbejdsmarkeds- Perspektiv 35 5.3 Sagsbehandlernes erfaringsgrundlag på arbejdsmarkedsområdet og sagsforløbene 36 5.3.1 Sagsbehandlernes erfaringsgrundlag og typiske sagsbehandlerstil 5.3.2 Sagsbehandlernes er faringsgrundlag og typiske vægtning af opfølgning på sagerne 37 5.3.3 Sagsbehandlernes erfaringsgrundlag og årsag til afslutning af kontanthjælpssag 5.4 Udvalgte aspekter ved sagsbehandlernes typiske handlemåder 38 5.4.1 Sagsbehandlernes typiske roller 5.4.2 Sagsbehandlernes typisk handlemåder ved forøget arbejdsbyrde 39 6 Mikroprocesser i sagsbehandlingen; problemstillinger og sagsbehandleradfærd 6.1 Indledning 6.2 Sagsbehandlerstil 40 6.2.1 Særlig arbejdsmarkedserfaring og sagsbehandlerstil 6.2.2 Psykisk helbred og sagsbehandlerstil 41 6.2.3 Social belastningsgrad og sagsbehandlerstil 42 6.2.4 Motivation for arbejde og sagsbehandlerstil 43 6.2.5 Sagsbehandlerstil og status ved Odenseprojektets afslutning 44 6.3 Socialfaglig støttemetode i et arbejdsmarkedsperspektiv 45 6.3.1 Evner/selvindsigt til at klare sig og socialfaglig støttemetode 6.3.2 Særlig arbejdsmarkedserfaring og socialfaglig støttemetode 47 6.3.3 Motivation for arbejde og socialfaglig støttemetode 48 6.3.4 Psykisk helbred og socialfaglig støttemetode 49 6.3.5 Social belastningsgrad og socialfaglig støttemetode 50 6.3.6 Eventuel misbrugsafhængighed og socialfaglig støttemetode 6.4 Sagsbehandlernes handlemåde og sagsforløbene 52 6.4.1 Sagsbehandlerens typiske og valgte sagsbehandlerstil 6.4.2 Sagsbehandlerstil og status september 2009 6.4.3 Vægtning af motivationsarbejde og status september 2009 53 6.4.4 Vægtning af hyppige opfølgningssamtaler og status september 2009 54 6.4.5 Konsekvenser af sagsbehandleradfærd 56 7 De to undersøgelsesafsnit med fuldt og reduceret sagstal som sammenligningsgrundlag 7.1 Indledning 7.2 Sagstal og psykisk helbred 7.3 Sagstal og eventuel misbrugsafhængighed 57 7.4 Sagstal og fysisk helbred i relation til arbejde 58 7.5 Sagstal og køn 59 7.6 Sagstal og matchkategori 60 Side 3

7.7 Sagstal og særlig arbejdsmarkedserfaring 61 7.8 Sagstal og status september 2009 63 7.9 Sagstal og motivation for arbejde 64 8 Sagstallets betydning for den valgte sagsbehandleradfærd 65 8.1 Indledning 8.2 Sagstal og sagsbehandlernes anvendelse af tid på sagsarbejdet 8.3 Sagstal og karakter af opfølgningssamtaler 66 8.4 Sagstal og socialfaglig støttemetode 8.5 Sagstal og sagsbehandlerstil 67 Side 4

Dokumentationsbilag Del l: Indledning 1 Pionerprojekt I nærværende dokumentationsbilag beskrives datagrundlag og analysemetoder for praksisforskningsprojektet Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt at afklare dem til pension, der startede den 1. februar 2009. Dokumentationsbilaget er ikke en selvstændig rapport, men skal læses som et supplement til undersøgelsens hovedrapport, der har tilnærmet samme afsnitsinddeling. Dokumentationsbilaget er opbygget således: Del l: Indledning I afsnit 1 gøres der rede for nogle metodiske overvejelser. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under forløbet af Odenseprojektet og godt et år efter Afsnit 2 giver et billede af de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere set i relation til herkomst og matchkategori, mens deres status godt et år efter Odenseprojektets afslutning beskrives i afsnit 3. I afsnit 4 beskrives de udfordringer i sagsbehandlingen, der er fremkommet gennem sagsgennemgang og sagsbehandlerinterviews set i relation til nogle kontanthjælpsmodtageres særlige arbejdsmarkedserfaring og motivation for arbejde. Del lll: Samspillet i mødet mellem kontanthjælpsmodtager og sagsbehandler I afsnit 5 beskrives sagsbehandlernes profiler. Med afsæt i kontanthjælpsmodtagernes baggrunde og sagsbehandlernes profiler beskrives i afsnit 6 samspillet mellem de problemstillinger og den sagsbehandleradfærd, der kan betegnes som mikroprocesserne i sasgsbehandlingen af de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Odense. Efter at have beskrevet de to undersøgelsesafsnit med henholdsvis fuldt og reduceret sagstal som hinandens sammenligningsgrundlag i afsnit 7 beskrives samspillet mellem sagstal og den valgte sagsbehandleradfærd i afsnit 8. Vi ser undersøgelsen som et pionerprojekt, der har samlet ny viden om mikroprocesserne i mødet mellem kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbehandlere i Jobcenter Odense. Denne viden kan ikke stå alene, men er i høj grad ment som inspiration til uddybende praksisforskning på området. De parametre og data, der beskrives, er fremkommet ved en pragmatisk kombination af relevans og tilgængelighed. 1.1 Metodeovervejelser En krydstabel kan anvendes til at se på sammenhængen mellem to eller flere variable. Procentuering af tabellen er et valg af, hvilken eller hvilke variable der skal være henholdsvis forklarende (uafhængig) og 5

afhængig variabel. Undertegnede har benyttet Excel regneark ved fremstilling af krydstabellerne i nærværende undersøgelse. Det er den konkrete problemstilling, der bestemmer valg af uafhængig og afhængig variabel (Hellevik 1999, 239). 1 Når der skal testes for eventuelle statistiske sammenhænge eller samvariation mellem to variable f.eks. herkomst og arbejdsmarkedserfaring, betegner vi derfor den variabel, som vi betragter som mulig årsagsvariabel, for den uafhængige og den mulige effektvariabel for den afhængige variabel. Eventuel samvariation beskrives og analyseres nærmere i hovedrapporten. Hvis der på forhånd ikke foreligger nogen hypoteser om mulige årsagssammenhænge, tager undertegnede udgangspunkt i variablenes tidsrækkefølge; hvis værdierne på den ene variabel tidsmæssigt er fastlagt før værdierne på den anden variabel, tester vi den første variabel som uafhængig i relation til den anden som afhængig. Dette afspejles i teksten ved, at f.eks. overskriften Uddannelse og matchkategori indikerer, at vi forventer, at hvis der er en statistisk sammenhæng mellem de to variable, så vil kontanthjælpsmodtagerens matchkategori være betinget af pågældendes uddannelsesniveau eller uddannelsesniveau have spillet en rolle for matchkategori. 1 Der henvises til (Hellevik 1999) i hovedrapportens referenceliste. 6

Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odenseprojektet og godt et år efter 2 Uddybende karakteristik af de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 2.1 Indledning Vi sætter fokus på herkomst i relation til arbejdsmarkedserfaring, årsag til afslutning af kontanthjælpssag og fysisk helbred i afsnit 2.2 matchkategori i relation til arbejdsmarkedserfaring, psykisk helbred, fysisk helbred, status ved Odenseprojektets afslutning og undertegnedes subjektive prognosevurdering i afsnit 2.3. 2.2 Herkomst 2.2.1 Herkomst og arbejdsmarkedserfaring 2 Tabel 2.1 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på herkomst og arbejdsmarkedserfaring. Det ses af totalfordelingerne i tabellen, at der er 55 etniske danskere og 25 med indvandrerbaggrund i undersøgelsen, og at langt de fleste er ufaglærte med over eller under 1 års dansk erhvervserfaring. Der er kun én med boglig uddannelse. Tabel 2.1: Sammenhæng mellem herkomst og arbejdsmarkedserfaring for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Herkomst Arbejdsmarkedserfaring 01_Dansk 02_Indvandrer Hovedtotal 1_Boglig uddannelse 1 1 2_Faglig uddannelse med dansk erhvervserfaring 9 9 3_Faglig uddannelse uden dansk erhvervserfaring 4 1 5 4_Ufaglært med over 1 års dansk erhvervserfaring 23 5 28 5_Ufaglært med under 1 års dansk erhvervserfaring 16 18 34 6_Uoplyst 2 1 3 Hovedtotal 55 25 80 2 Variablen arbejdsmarkedserfaring er baseret på Jobcenter Odenses kategorisering i KOMMA og udtrykker en kombination af uddannelsesniveau og antal år på arbejdsmarkedet f.eks. ufaglært med over et års dansk erhvervserfaring. Variablen særlig arbejdsmarkedserfaring se nærmere i afsnit 4 er baseret på undertegnedes individuelle interviews med de 10 sagsbehandlere og kun udtryk for, hvorvidt kontanthjælpsmodtagerne ifølge sagsbehandlerne har særlig arbejdsmarkedserfaring af betydning for sagsforløbet eller ej. 7

Tabel 2.1 viser, at der var 16 etnisk danskere og 18 indvandrere, der var ufaglærte med under et års dansk erhvervserfaring de absolutte tal gør det her besværligt at se den relativt set væsentlige forskel. Vi ønsker derfor at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation (statistisk afhængighed) mellem herkomst og arbejdsmarkedserfaring. En persons herkomst er en medfødt social baggrundsvariabel, mens arbejdsmarkedserfaring er en personlighedsvariabel, der fastlægges på et langt senere tidspunkt i personens livsforløb. Det giver derfor mening at undersøge herkomst som uafhængig variabel i nærværende sammenhæng; er der belæg for at antage, at de undersøgte kontanthjælpsmodtageres arbejdsmarkedserfaring er betinget af deres herkomst? For at kunne undersøge dette skal der summeres op til 100 procent langs den vertikale akse i tabellen, og tabellen skal læses horisontalt. Dette er gjort i tabel 2.2. 3 Tabel 2.2: Sammenhæng mellem herkomst og arbejdsmarkedserfaring for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (procent, N=80). Herkomst Arbejdsmarkedserfaring 01_Dansk 02_Indvandrer Hovedtotal 1_Boglig uddannelse 2 % 0 % 1 % 2_Faglig uddannelse med dansk erhvervserfaring 16 % 0 % 11 % 3_Faglig uddannelse uden dansk erhvervserfaring 7 % 4 % 6 % 4_Ufaglært med over 1 års dansk erhvervserfaring 42 % 20 % 35 % 5_Ufaglært med under 1 års dansk erhvervserfaring 29 % 72 % 43 % 6_Uoplyst 4 % 4 % 4 % Hovedtotal 100 % 100 % 100 % For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 2.1, hvor højdeforskellen mellem søjlerne giver et direkte indtryk af procentdifferencerne for de ulige værdier for arbejdsmarkedserfaring. Diagrammet læses således, at for hver kategori på arbejdsmarkedsvariablen f.eks. Faglig uddannelse uden dansk erhvervserfaring sammenlignes procenterne for henholdsvis etniske danskere og indvandrere horisontalt, i eksemplet 7 % kontra 4 %. Hvis søjlerne er nogenlunde lige høje, er der ikke betinget samvariation mellem de to variable og modsat, hvis søjlerne har meget forskellig højde. 4 Det understreges, at der her er tale om relative fordelinger. For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 2.1. 3 Der er kun én enhed vedrørende boglig uddannelse i tabellen, og dette tages der forbehold for ved tolkning af resultaterne. 4 Bemærk, at hovedtotalerne fra tabellen ikke er medtaget i diagrammet. Læg også mærke til, at det nu er hver af de henholdsvis blå og røde søjler, der summerer op til 100 procent. 8

Figur 2.1: Søjlediagram for kontanthjælpsmodtagernes arbejdsmarkedserfaring betinget af deres herkomst (procent, N = 80). Diagrammet viser, at de procentvise fordelinger på arbejdsmarkedserfaring er betinget af herkomst for ufaglærte med henholdsvis over og under et års dansk erhvervserfaring: 42 % etnisk danskere er ufaglærte med over et års dansk erhvervserfaring mod kun 20 % indvandrere, mens hele 72 % med indvandrerbaggrund er ufaglærte med under et års dansk erhvervserfaring mod kun 29 % etnisk danskere. 2.2.2 Herkomst og årsag til afslutning af kontanthjælpssag Tabel 2.3 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på herkomst og årsag til afslutning på kontanthjælpssag. Det ses af totalfordelingerne i tabellen, at de tre hyppigste årsager til afslutning var Uddannelse/kursus eller lære/praktik, Førtidspension og Udeblevet eller flyttet. De 40 personer, der var uafsluttede i juli 2008, er de fortsat aktive kontanthjælpsmodtagere, som i nærværende undersøgelse er blevet udvalgt til parvis at matche de 40 afsluttede kontanthjælpsmodtagere. Tabel 2.3: Sammenhæng mellem herkomst og årsag til afslutning af kontanthjælpssag for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Årsag til afslutning af kontanthjælpssag Herkomst 01_Dansk 02_Indvandrer Hovedtotal 01_Ordinært arbejde 3 3 02_Uddannelse/kursus eller lære/- praktik 7 2 9 03_Anden årsag 3 1 4 04_Førtidspension 7 4 11 05_Uoplyst 1 1 06_Udeblevet eller flyttet 7 5 12 07_Uafsluttet juli 08 27 13 40 Hovedtotal 55 25 80 9

Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem herkomst og årsag til afslutning af kontanthjælpssag, hvor vi forsøger os med herkomst som uafhængig variabel. 5 For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 2.2. Figur 2.2: Søjlediagram for årsag til afslutning af kontanthjælpssag betinget af kontanthjælpsmodtagernes herkomst (procent, N = 80). Højdeforskellen mellem søjlerne giver et direkte indtryk af procentdifferencerne for de ulige værdier for årsag til afslutning af kontanthjælpssag. Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på årsag til afslutning ikke varierer væsentligt med forskelle i herkomst med en svag tendens til, at lidt flere etnisk danskere relativt set blev afsluttet til ordinært arbejde eller uddannelse, mens lidt flere indvandrere relativt set enten blev afsluttet til førtidspension eller udeblev eller flyttede. 6 2.2.3 Herkomst og fysisk helbred Tabel 2.4 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på herkomst og fysisk helbred. Det ses af totalfordelingerne i tabellen, at over halvdelen kun har enkelte fysiske helbredsbegrænsninger, og resten fordeler sig på henholdsvis Ingen begrænsninger og Væsentlige begrænsninger i forholdet 1 til 2. 5 Inde i tabellen ses, at der generelt er få enheder i cellerne, fordi årsag til afslutning omfatter syv kategorier. Dette forøger usikkerheden i resultaterne ved procentueringen i figur 2.2. 6 Diagrammet viser desuden, at de 40 kontanthjælpsmodtagere, der fortsat modtog kontanthjælp ultimo juni 2008, fordelte sig relativt set næsten ligeligt på etnisk danskere og indvandrere. 10

Tabel 2.4: Sammenhæng mellem herkomst og fysisk helbred for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Herkomst Fysisk helbred 01_Dansk 02_Indvandrer Hovedtotal 01_Ingen begrænsninger 10 2 12 02_Enkelte begrænsninger 29 14 43 03_Væsentlige begrænsninger 16 9 25 Hovedtotal 55 25 80 Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem herkomst og fysisk helbred. Her giver det også mening at undersøge herkomst som uafhængig variabel, fordi det er en medfødt egenskab ved kontanthjælpsmodtageren. For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 2.3. Figur 2.3: Søjlediagram for kontanthjælpsmodtagernes fysiske helbred betinget af deres herkomst (procent, N = 80). Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på fysisk helbredsstatus ikke varierer væsentligt med forskelle i herkomst den store usikkerhed i vores undersøgelse som følge af få enheder taget i betragtning, navnlig for indvandrere uden begrænsninger i helbredet. Med andre ord; den fysiske helbredstilstand varierer på samme måde hos etniske danskere som hos indvandrere. Ovenstående resultat gør det interessant at undersøge, hvorvidt fysisk helbred vil vise større afhængighed af køn som supplerende uafhængig variabel. Dette er gjort i tabel 2.5. 11

Tabel 2.5: Sammenhæng mellem herkomst, fysisk helbred og køn for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (procent, N=80). 01_Dansk 01_Dansk Total Herkomst Køn 02_Indvandrer 02_Indvandrer Total Hovedtotal Fysisk helbred K M K M 01_Ingen begrænsninger 17 % 19 % 18 % 0 % 15 % 8 % 15 % 02_Enkelte begrænsninger 56 % 51 % 53 % 67 % 46 % 56 % 54 % 03_Væsentlige begrænsninger 28 % 30 % 29 % 33 % 38 % 36 % 31 % Hovedtotal 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Det ses af tabellen, at fysisk helbredstilstand synes nogenlunde uafhængig af køn for etnisk danskere, mens billedet er mere broget for indvandrere. Antal enheder i flere af cellerne er imidlertid så lille (mellem 0-5 i seks af cellerne), at resultatet kan være tvivlsomt. Undertegnede har derfor tjekket de tilsvarende data for matchkategori 4 og 5 fra Odenseprojektet, hvor antal kontanthjælpsmodtagere var 201 herunder 52 med anden etnisk baggrund. 7 Resultatet er vist i tabel 2.6. Tabel 2.6: Sammenhæng mellem herkomst, fysisk helbred og køn for 201 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Odenseprojektet (procent, N=201). 8 0_Dansk Antal af ID: 201 0_Dansk Total 1_Indvandrer 1_Indvandrer Total Fysisk helbred K M K M 01_Ingen begrænsninger 12 % 26 % 20 % 5 % 21 % 14 % 02_Enkelte begrænsninger 42 % 39 % 41 % 41 % 25 % 32 % 03_Væsentlige begrænsninger 45 % 33 % 39 % 41 % 46 % 44 % Det ses af tabellen, at kønsfordelingen følger tendenserne i tabel 2.5 til en vis grad; dog var der relativt til mændene færre etnisk danske kvinder uden fysiske begrænsninger og relativt flere danske kvinder med væsentlige begrænsninger i Odenseprojektet. 2.3 Matchkategori 2.3.1 Arbejdsmarkedserfaring og matchkategori Tabel 2.7 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på arbejdsmarkedserfaring og matchkategori. Som beskrevet i tabellen har kun en enkelt boglig uddannelse, og langt de fleste er ufaglærte, mens der næsten er tre gange så mange matchkategori 4 som matchkategori 5. 7 De 40 personer fra nærværende undersøgelse, der ikke modtog kontanthjælp ultimo juni 2008, indgår blandt de 201 personer. 8 Der kan ikke summeres til 100 % i tabellen, fordi alle kategorier ikke er medtaget. 12

Tabel 2.7: Sammenhæng mellem arbejdsmarkedserfaring og matchkategori for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Matchkategori 1_Boglig uddannelse 2_Faglig uddannelse med dansk erhvervserfaring 3_Faglig uddannelse uden dansk erhvervserfaring Arbejdsmarkedserfaring 4_Ufaglært med over 1 års dansk erhvervserfaring 6_Uoplyst 5_Ufaglært med under 1 års dansk erhvervserfaring Hovedtotal 01_Match 4 1 8 1 24 20 54 02_Match 5 1 3 2 13 19 03_Uoplyst eller ej relevant 1 2 1 3 7 Hovedtotal 1 9 5 28 34 3 80 Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem arbejdsmarkedserfaring og matchkategori. En persons arbejdsmarkedserfaring kan betragtes som en personlighedsvariabel, der indgår som element i sagsbehandlerens matchkategorisering, og det giver derfor mening at undersøge arbejdsmarkedserfaring som uafhængig variabel i nærværende sammenhæng. 9 For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 2.4. Figur 2.4: Søjlediagram for kontanthjælpsmodtagernes matchkategori betinget af deres arbejdsmarkedserfaring (procent, N = 80). 9 Der er kun få enheder i flere af felterne inde i tabellen, og dette tages der forbehold for ved tolkning af resultaterne. 13

Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på matchkategori varierer væsentligt med forskelle i arbejdsmarkedserfaring; det gælder både for matchkategori 4 og matchkategori 5, hvor matchkategori 5 er overrepræsenteret for ufaglærte med under ét års dansk erhvervserfaring. 10 Det ville have været interessant også at medtage herkomst som mulig uafhængig variabel, men der er for få enheder under matchkategori 5 til, at dette ville give mening. I tabel 2.8 er herkomst dog medtaget for ufaglærte i matchkategori 4, som her er den dominerende kategori. Tabel 2.8: Udsnit af sammenhæng mellem arbejdsmarkedserfaring, herkomst og matchkategori for de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere jf. tabel 2.7 (procent, N = 80). Matchkategori 4_Ufaglært med over 1 års dansk erhvervserfaring 4_Ufaglært med over 1 års dansk erhvervserfaring 5_Ufaglært med under 1 års dansk erhvervserfaring 5_Ufaglært med under 1 års dansk erhvervserfaring 01_Dansk Total 01_Dansk 02_Indvandrer 02_Indvandrer 01_Match 4 87 % 80 % 86 % 56 % 61 % 59 % Det ses af tabellen, at i matchkategori 4 fordeler indvandrere sig nogenlunde som etnisk danskere på erfaringskategorierne for ufaglærte. 2.3.2 Psykisk helbred og matchkategori Tabel 2.9 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på psykisk helbred set i relation til at kunne varetage et arbejde og matchkategori. Det ses af totalfordelingerne for psykisk helbred i tabellen, at 25 af de 80 kontanthjælpsmodtagere ifølge undertegnedes sagsgennemgang har psykiske problemer i relation til arbejde. Tabel 2.9: Sammenhæng mellem psykisk helbred og matchkategori for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Psykisk helbred Matchkategori 02_Har psykiske problemer 03_Ikke fremhævet Hovedtotal 01_Match 4 15 39 54 02_Match 5 9 10 19 03_Uoplyst eller ej relevant 1 6 7 Hovedtotal 25 55 80 Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem psykisk helbred og matchkategori. Ligesom ved fysisk helbred kan en persons psykiske helbred betragtes som en personlighedsvariabel, der muligvis indgår som element i sagsbehandlerens matchkategorisering, og det giver derfor mening at undersøge psykisk helbred som uafhængig variabel i nærværende sammenhæng. For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 2.5. Total 10 Det gøres opmærksom på, at der er meget få kontanthjælpsmodtagere med boglig eller faglig uddannelse i vores stikprøve. 14

Figur 2.5: Søjlediagram for kontanthjælpsmodtagernes matchkategori betinget af deres psykiske helbred (procent, N = 80). Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på matchkategori varierer væsentligt med forskelle i psykisk helbred. 2.3.3 Fysisk helbred og matchkategori Tabel 2.10 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på fysisk helbred set i relation til at kunne varetage et arbejde og matchkategori. Tabel 2.10: Sammenhæng mellem fysisk helbred og matchkategori for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Matchkategori 01_Ingen begrænsninger Fysisk helbred 02_Enkelte begrænsninger 03_Væsentlige begrænsninger Hovedtotal 01_Match 4 8 31 15 54 02_Match 5 3 8 8 19 03_Uoplyst eller ej relevant 1 4 2 7 Hovedtotal 12 43 25 80 Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem fysisk helbred og matchkategori. En persons fysiske helbred kan betragtes som en personlighedsvariabel, der indgår som element i sagsbehandlerens matchkategorisering, og det giver derfor mening at undersøge fysisk helbred som uafhængig variabel i nærværende sammenhæng. 11 For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 2.6. 11 Der er kun tre enheder med Ingen begrænsninger i matchkategori 5. 15

Figur 2.6: Søjlediagram for kontanthjælpsmodtagernes matchkategori betinget af fysisk helbred (procent, N = 80). Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på matchkategori ikke varierer væsentligt med forskelle i fysisk helbred. 2.3.4 Matchkategori og status ved Odenseprojektets afslutning Vi vil se på sammenhængen mellem matchkategori og status for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ved afslutning af Odenseprojektet ultimo juni 2008. Fordelingerne kan ses i tabel 2.11. Tabel 2.11: Sammenhæng mellem matchkategori og status ved Odenseprojektets afslutning for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Matchkategori Status ultimo juni 2008 01_Match 4 02_Match 5 03_Uoplyst eller ej relevant Hovedtotal 01_Afsluttet (passiv) 24 10 6 40 02_Fortsat kontanthjælpsmodtager (aktiv) 30 9 1 40 Hovedtotal 54 19 7 80 Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem matchkategori og status ved Odenseprojektets afslutning. I dette tilfælde giver det mening at undersøge matchkategori som uafhængig variabel i relation til målgruppens status som henholdsvis afsluttede eller fortsat kontanthjælpsmodtagere ultimo juni 2008. Der ses bort fra de uoplyste eller ej relevante enheder i analysen. For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 2.7. 16

Figur 2.7: Søjlediagram for status som afsluttede(0_1 Passiv) eller fortsat kontanthjælpsmodtagere (0_2 Aktiv) ved Odenseprojektets afslutning betinget af matchkategori (procent, N = 80). Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på status som afsluttede eller fortsat kontanthjælpsmodtagere ved afslutning af Odenseprojektet ikke varierer væsentligt med forskelle i matchkategori. 12 2.3.5 Matchkategori og subjektiv prognosevurdering Inden vi går over til analyse af sagsforløbene, vil vi se på sammenhængen mellem de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres matchkategori og undertegnedes subjektive prognosevurdering ved sagsgennemgangen. Tabel 2.12 viser kontanthjælpsmodtagernes fordeling, hvor det ses af totalfordelingerne for den subjektive vurdering, at over halvdelen af de 80 kontanthjælpsmodtagere blev vurderet som usikre eller meget usikre i forhold til at klare sig selv uden fortsat støtte, mens ganske få blev vurderet til at være potentielle mønsterbrydere. Tabel 2.12: Sammenhæng mellem matchkategori og subjektiv prognosevurdering for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Matchkategori Prognosevurdering, 01_Match 4 02_Match 5 03_Uoplyst eller Hovedtotal subjektiv ej relevant 01_Gode eller realistiske muligheder for at klare sig uden støtte 12 4 16 02_Gode muligheder for at blive mønsterbryder? 3 2 5 03_Usikkert eller meget usikkert uden støtte 34 11 45 04_Intet alternativ til FP 5 8 1 14 Hovedtotal 54 19 7 80 12 Det understreges, at de uoplyste eller ej relevante fylder meget i diagrammet, men kun består af få enheder. 17

Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem matchkategori og subjektiv prognosevurdering. I dette tilfælde giver det mening at undersøge matchkategori som uafhængig variabel i relation til undertegnedes subjektive prognosevurdering ved sagsgennemgangen. For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 2.8. Figur 2.8: Søjlediagram for undertegnedes subjektive prognosevurdering betinget af kontanthjælpsmodtagernes matchkategori (procent, N = 80). Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på subjektiv prognosevurdering varierer med forskelle i matchkategori på følgende måde: Vi finder kun matchkategori 4 ved Gode eller realistiske muligheder for at klare sig uden støtte og Gode muligheder for at blive mønsterbryder?. Matchkategori 4 og 5 er nogenlunde ligeligt fordelt ved Usikkert eller meget usikkert uden støtte. Som forventet finder vi matchkategori 5 ved Intet alternativ til førtidspension men også enkelte matchkategori 4. 3 Status for kontanthjælpsmodtagerne godt et år efter Odenseprojektets afslutning 3.1 Indledning Vi sætter fokus på status for kontanthjælpsmodtagerne september 2009 godt et år efter Odenseprojektets afslutning set i forhold til henholdsvis motivation for arbejde i afsnit 3.2, status ved afslutning af Odenseprojektet i afsnit 3.3 og årsag til afslutning af kontanthjælpssag i afsnit 3.4. Der er nu tale om mere komplekse sammenhænge, og der er for få enheder til at teste for sammenhænge mellem flere variable i en trivariat analyse f.eks. kontanthjælpsmodtagernes status september 2009 i forhold til både køn og psykisk eller fysisk helbred. 18

3.2 Motivation for arbejde og status september 2009 Tabel 3.1 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på motivation for arbejde og status september 2009. Tabel 3.1: Sammenhæng mellem motivation for arbejde og status september 2009 for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Status september 2009 01_OK eller høj motivation 02_Motiveret, men ustabil Motivation for arbejde 03_Lav motivation 04_Ikke relevant Hovedtotal 01_Ordinært arbejde 4 1 5 02_Uddannelse/kursus eller lære/praktik 3 3 03_Anden årsag 1 1 2 04_Førtidspension 3 1 8 5 17 05_Udeblevet 1 3 4 06_Flyttet 5 4 1 10 07_Kontanthjælp 17 16 6 39 Hovedtotal 33 23 19 5 80 Det fremgår af totalfordelingerne, at de fleste af de 80 kontanthjælpsmodtagere havde været enten motiverede for arbejde eller motiverede, men ustabile, mens kun ca. 25 % (19/80) havde vist lav motivation. Inde i tabellen ses, at de fem personer, for hvem motivationen ikke havde været relevant, modtog førtidspension september 2009. 13 Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem motivation for arbejde og status september 2009, hvor grad af motivation for arbejde grundlægges før undertegnedes vurdering af status. For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 3.1. 13 Kategoriseringen som Ikke relevant skyldes, at undertegnede under sagsgennemgangen vurderede, at motivation for arbejde ikke ville få praktisk betydning for de fem personer. 19

Figur 3.1: Søjlediagram for kontanthjælpsmodtagernes status september 2009 betinget af deres motivation for arbejde (procent, N = 80). Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på status september 2009 varierer til en vis grad med forskelle i motivation for arbejde herunder relativt set størst for de kontanthjælpsmodtagere, der viser OK eller høj motivation på kategorierne Ordinært arbejde og Uddannelse/kursus eller lære/praktik til venstre i figuren. For kategorien Førtidspension er tendensen modsat Lav motivation og forskellen er væsentligt større relativt størst for de kontanthjælpsmodtagere, der viser Motiveret, men ustabil adfærd på kategorierne Kontanthjælp og Udeblevet til højre i figuren med vægt på kategorierne Kontanthjælp, Flyttet og Udeblevet til højre i figuren for Lav motivation foruden føromtalte Førtidspension. Samlet vil dette sige, at de to variable motivation for arbejde og status september 2009 viser en vis afhængighed en sammenhæng eller et mønster i forhold til hinanden. Ved at forsøge med variablen Eventuelt misbrug som supplerende uafhængig variabel fremkommer en tabel, der fylder for meget til at kunne gengives her. I stedet er de vigtigste fund beskrevet i afsnit 3.2 i hovedrapporten. Nedenunder vises dog et udsnit af tabel 3.1, hvor også eventuelt misbrug er medtaget som uafhængig variabel. 20

Tabel 3.2: Udsnit af sammenhæng mellem motivation for arbejde, eventuel misbrugsafhængighed og status september 2009 for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere jf. tabel 3-1 (procent, N = 80)). Status september 2009 01_OK eller høj motivation 01_OK eller høj motivation Motivation for arbejde Eventuel misbrugsafhængighed 02_Motiveret, 02_Motiveret, men ustabil men ustabil 03_Lav motivation 03_Lav motivation 01_Ja 02_Nej Total 01_Ja 02_Nej Total 01_Ja 02_Nej Total 04_Førtidspension 0 % 11 % 9 % 0 % 8 % 4 % 30 % 56 % 42 % 05_Udeblevet 0 % 0 % 0 % 0 % 8 % 4 % 30 % 0 % 16 % 06_Flyttet 20 % 14 % 15 % 36 % 0 % 17 % 0 % 11 % 5 % Følgende er bemærkelsesværdigt: 17 % af de motiverede, men ustabile var flyttet til anden kommune september 2009. Af de motiverede, men ustabile med misbrug var 36 % flyttet til anden kommune og ingen uden misbrug. Der ses en tilsvarende, men væsentligt svagere tendens blandt dem med OK eller høj motivation. 16 % af dem med lav motivation for arbejde står som udeblevet september 2009. Blandt dem med lav motivation for arbejde og misbrug var 30 % udeblevet og ingen uden misbrug. Der ses ingen tilsvarende tendens blandt dem med OK eller høj motivation eller de motiverede, men ustabile. 42 % af dem med lav motivation for arbejde var tildelt førtidspension september 2009. Blandt dem med lav motivation for arbejde og misbrug var 30 % tildelt førtidspension september 2009 - og 56 % uden misbrug. Tendensen ses også både blandt dem med OK eller høj motivation og de motiverede, men ustabile, men i langt svagere grad. 3.3 Status ultimo juni 2008 og september 2009 Tabel 3.3 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på status henholdsvis ved afslutning af Odenseprojektet ultimo juni 2008 og september 2009. Tabel 3.3: Sammenhæng mellem status ved Odenseprojektets afslutning og status september 2009 for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Status ultimo juni 2008 Status september 2009 01_Afsluttet 02_Kontanthjælp Hovedtotal 01_Ordinært arbejde 4 1 5 02_Uddannelse/kursus eller lære/praktik 3 3 03_Anden årsag 2 2 04_Førtidspension 11 6 17 05_Udeblevet 3 1 4 06_Flyttet 8 2 10 07_Kontanthjælp 9 30 39 Hovedtotal 40 40 80 Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem de beskrevne tidspunkter for status, og det giver mest mening at undersøge status ultimo 2008 som uafhængig variabel. 21

For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 3.2. Figur 3.2: Søjlediagram for kontanthjælpsmodtagernes status september 2009 betinget af deres status som afsluttede(0_1 Passiv) eller fortsat kontanthjælpsmodtagere (0_2 Aktiv) ved Odenseprojektets afslutning ultimo juni 2008 (procent, N = 80). Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på status september 2009 ikke varierer væsentligt med forskelle i status som afsluttet eller fortsat kontanthjælpsmodtager ved afslutning af Odenseprojektet ultimo juni 2008 dog relativt set størst for de kontanthjælpsmodtagere, der havde status som afsluttede ultimo juni 2008 bortset fra kategorien Kontanthjælp, hvor tendensen er modsat og forskellen væsentligt større. 3.4 Årsag til afslutning af kontanthjælpssag og status september 2009 Tabel 3.4 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på årsag til afslutning af kontanthjælp i Odenseprojektet på et tidspunkt i løbet af projektperioden og status september 2009. Det fremgår af totalfordelingerne for årsag til afslutning, at de tre kategorier Uddannelse/kursus eller lære/praktik, Førtidspension og Udeblevet eller flyttet dominerer. 14 14 De 40 personer, der fortsat modtog kontanthjælp ved Odenseprojektets afslutning, er også medtaget. 22

Tabel 3.4: Sammenhæng mellem årsag til afslutning af kontanthjælpssag og status september 2009 for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Status september 2009 01_Ordinært arbejde 02_Udd./kursus eller lære/praktik Årsag til afslutning af kontanthjælpssag 03_Anden 04_Førtidspension 05_Uop- 06_Udeble- årsag lyst vet eller flyttet 15 07_Uafsluttet juli 08 01_Ordinært arbejde 2 2 1 5 02_Uddannelse/- kursus eller lære/praktik 2 1 3 03_Anden årsag 2 2 04_Førtidspension 11 6 17 05_Udeblevet 1 2 1 4 06_Flyttet 1 7 2 10 07_Kontant-hjælp 1 5 3 30 39 Hovedtotal 3 9 4 11 1 12 40 80 Der er for mange kategorier på hver af de to variable til, at det giver mening at procentuere tabellen det giver for få enheder i hver celle men følgende ses af henholdsvis nederste søjle og kolonnen længst til højre inde i tabellen: Af de 39 personer, der var blevet afsluttet på et tidspunkt i løbet af Odenseprojektperioden, var 9 tilbage på kontanthjælp i september 2009. De fordelte sig således: 1 var tilbage fra ordinært arbejde. 5 var tilbage fra uddannelse/kursus eller lære/praktik. 3 var tilbage fra enten at være udeblevet eller have flyttet. Af de 40 personer, der fortsat modtog kontanthjælp ved Odenseprojektets afslutning, stod 10 som afsluttede september 2009 de øvrige 30 var fortsat på kontanthjælp. De 10 fordelte sig således: 1 var kommet i ordinært arbejde. 6 var bevilget førtidspension. 1 var udeblevet. 2 var flyttet til anden kommune. Dermed er det relevant at beskrive de udfordringer, der opstår under sagsbehandlingen. Hovedtotal 4 Udfordringer i sagsbehandlingen 4.1 Indledning Det understreges, at det drejer sig om de situationer, hvor sagsbehandlerne under de individuelle interviews har fremhævet særlige karakteristika ved kontanthjælpsmodtagerne af betydning for de problemstillinger, der har været i fokus under sagsforløbene. Ved karakteristika som særlig arbejdsmarkedserfaring og evner/indsigt til at klare sig har sagsbehandlerne kun fremhævet ca. 25 % af kontanthjælpsmodtagerne, og 15 Under årsag til afslutning af kontanthjælpssag er kategorierne Udeblevet og Flyttet slået sammen. 23

ved socialt netværk og social belastningsgrad har de kun fremhævet 10-15. 16 Derfor antyder analyserne kun tendenser i vores stikprøver, der er ment som inspiration til opfølgning. Vi sætter fokus på særlig arbejdsmarkedserfaring i relation til eventuel misbrugsafhængighed, motivation for arbejde og psykisk helbred i afsnit 4.2 motivation for arbejde i relation til psykisk helbred, evner/selvindsigt til at klare sig, socialt netværk og social belastningsgrad og i afsnit 4.3. 4.2 Særlig arbejdsmarkedserfaring 4.2.1 Særlig arbejdsmarkedserfaring og eventuel misbrugsafhængighed Tabel 4.1 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på særlig arbejdsmarkedserfaring og eventuel misbrugsafhængighed. Eventuelt misbrug blev vurderet ved undertegnedes sagsgennemgang, og det fremgår af totalfordelingerne for eventuelt misbrug, at 28 af de 80 kontanthjælpsmodtagere havde et aktuelt misbrug. Tabel 4.1: Sammenhæng mellem særlig arbejdsmarkedserfaring og eventuel misbrugsafhængighed for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Eventuel misbrugsafhængighed 01_Har særlig arbejdsmarkedserfaring Særlig arbejdsmarkedserfaring 02_Mangler særlig arbejdsmarkedserfaring 03_Ikke fremhævet Hovedtotal 01_Ja 6 1 21 28 02_Nej 8 6 38 52 Hovedtotal 14 7 59 80 Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem særlig arbejdsmarkedserfaring og eventuelt misbrug. Det er ikke givet, at særlig arbejdsmarkedserfaring kommer forud for eventuelt misbrug i tid personen kan have haft et misbrug siden ungdomsårene men i vores kontekst vurderer undertegnede, at det giver mest mening at undersøge, hvorvidt eventuelt misbrug ser ud til at være betinget af særlig arbejdsmarkedserfaring. Dermed betragtes sidstnævnte som uafhængig variabel i nærværende sammenhæng. For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 4.1. 16 Variablen særlig arbejdsmarkedserfaring er baseret på undertegnedes individuelle interviews med de 10 sagsbehandlere og kun udtryk for, hvorvidt kontanthjælpsmodtagerne ifølge sagsbehandlerne har særlig arbejdsmarkedserfaring af betydning for sagsforløbet eller ej se også fodnote 2. 24

Figur 4.1: Søjlediagram for kontanthjælpsmodtagernes eventuelle misbrugsafhængighed betinget af deres eventuelle særlige arbejdsmarkedserfaring (procent, N = 80). Det ses, at de procentvise fordelinger på misbrugsafhængighed eller ej varierer væsentligt for grad af særlig arbejdsmarkedserfaring. 4.2.2 Særlig arbejdsmarkedserfaring og motivation for arbejde Tabel 4.2 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på særlig arbejdsmarkedserfaring og motivation for arbejde. Det fremgår af totalfordelingerne for særlig arbejdsmarkedserfaring, at sagsbehandlerne kun har fremhævet grad af erfaring på arbejdsmarkedet for godt en fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne, og af disse manglede en tredjedel særlig arbejdsmarkedserfaring. Det gøres opmærksom på, at der er meget få enheder i flere af cellerne. Tabel 4.2: Sammenhæng mellem særlig arbejdsmarkedserfaring og motivation for arbejde for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Motivation for arbejde 01_Har særlig arbejdsmarkedserfaring Særlig arbejdsmarkedserfaring 02_Mangler særlig arbejdsmarkedserfaring 03_Ikke fremhævet Hovedtotal 01_OK eller høj motivation 6 4 23 33 02_Motiveret, men ustabil 5 1 17 23 03_Lav motivation 2 1 16 19 04_Ikke relevant 1 1 3 5 Hovedtotal 14 7 59 80 Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem særlig arbejdsmarkedserfaring og motivation. Særlig arbejdsmarkedserfaring kan betragtes som en personlighedsvariabel, 25

mens motivation for arbejde er en holdningsvariabel. Det giver derfor mening at undersøge særlig arbejdsmarkedserfaring som uafhængig variabel i nærværende sammenhæng. For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 4.2. Figur 4.2: Søjlediagram for kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde betinget af deres særlige arbejdsmarkedserfaring (procent, N = 80). Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på motivation for arbejde i vores stikprøve ikke varierer væsentligt med forskelle i særlig arbejdsmarkedserfaring dog ikke for de motiverede, men ustabile. 4.2.3 Særlig arbejdsmarkedserfaring og psykisk helbred Tabel 4.3 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på særlig arbejdsmarkedserfaring og psykisk helbred. Psykisk helbred blev vurderet under de individuelle sagsbehandlerinterviews, og det fremgår af totalfordelingerne for psykisk helbred, at sagsbehandlerne har fremhævet psykisk helbred som væsentlig for 25 af de 80 kontanthjælpsmodtagere. Tabel 4.3: Sammenhæng mellem særlig arbejdsmarkedserfaring og psykisk helbred for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Antal af ID Særlig arbejdsmarkedserfaring Psykisk 01_Har særlig 02_Mangler 03_Ikke fremhævet Hovedtotal helbred arbejdsmarkedserfaring særlig arbejdsmarkedserfaring 02_Har psykiske problemer 5 3 17 25 03_Ikke fremhævet 9 4 42 55 Hovedtotal 14 7 59 80 26

Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem særlig arbejdsmarkedserfaring og psykisk helbred. Det er langtfra givet, at særlig arbejdsmarkedserfaring kommer forud for psykisk helbred i tid personen kan have været i psykisk ubalance siden ungdomsårene men i vores kontekst vurderer undertegnede, at det giver mest mening at undersøge, hvorvidt psykisk helbred ser ud til at være betinget af særlig arbejdsmarkedserfaring. Dermed betragtes sidstnævnte som uafhængig variabel i nærværende sammenhæng. For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 4.3. Figur 4.3: Søjlediagram for kontanthjælpsmodtagernes psykiske helbred betinget af deres særlige arbejdsmarkedserfaring (procent, N = 80). Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på psykisk helbred ikke varierer væsentligt med grad af arbejdsmarkedserfaring. 4.3 Motivation for arbejde Det er undertegnedes generelle erfaring, at motivation er en meget væsentlig parameter, der kan betragtes som en nødvendig forudsætning for, at sagsarbejdet skal kunne bære frugt. Derfor undersøges i det følgende, i hvor høj grad kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde har været betinget af henholdsvis psykisk helbred, evner/indsigt til at klare sig, socialt netværk, og social belastningsgrad. 4.3.1 Psykisk helbred og motivation for arbejde Tabel 4.4 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på psykisk helbred og motivation for arbejde. Psykisk helbred blev vurderet under de individuelle sagsbehandlerinterviews, og vi kender totalfordelingerne for begge parametre fra tidligere. 27

Tabel 4.4: Sammenhæng mellem psykisk helbred og motivation for arbejde for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Antal af ID Psykisk helbred Motivation for arbejde 02_Har psykiske problemer 03_Ikke fremhævet Hovedtotal 01_OK eller høj motivation 8 25 33 02_Motiveret, men ustabil 10 13 23 03_Lav motivation 4 15 19 04_Ikke relevant 3 2 5 Hovedtotal 25 55 80 Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem psykisk helbred og motivation for arbejde. Det er ikke nødvendigvis givet, at psykisk helbred kommer forud for motivation i tid personen kan f.eks. have udviklet en depression inden for den seneste tid men i vores kontekst giver det mest mening at undersøge, hvorvidt motivation for arbejde ser ud til at have været betinget af psykisk helbred. For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 4.4. Figur 4.4: Søjlediagram for kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde betinget af deres psykiske helbred (procent, N = 80). Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på motivation for arbejde varierer væsentligt med forskelle i psykisk helbred. 17 4.3.2 Evner/selvindsigt til at klare sig og motivation for arbejde Tabel 4.5 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på evner/selvindsigt til at klare sig og motivation for arbejde. Evner/selvindsigt blev vurderet under de individuelle sagsbehandlerinterviews, og det ses af totalfordelingerne for evner/selvindsigt, at sagsbehandlerne har fremhævet grad 17 Vi ser bort fra de ikke relevante. 28

af evner eller selvindsigt hos 1/4 af kontanthjælpsmodtagerne heraf otte med særligt gode evner og 12 med mangelfulde evner og selvindsigt. Tabel 4.5: Sammenhæng mellem evner/selvindsigt til at klare sig og motivation for arbejde for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Motivation for arbejde 01_Har evner, vil klare sig Evner/selvindsigt til at klare sig 02_Mangler 03_Ikke evner/selvindsigt fremhævet Hovedtotal 01_OK eller høj motivation 6 5 22 33 02_Motiveret, men ustabil 3 20 23 03_Lav motivation 2 3 14 19 04_Ikke relevant 1 4 5 Hovedtotal 8 12 60 80 Vi ønsker at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem evner/selvindsigt til at klare sig og motivation for arbejde. Her giver det mening at undersøge evner/selvindsigt til at klare sig som uafhængig variabel, fordi det kan betragtes som en relativt permanent variabel, mens motivation er en holdningsvariabel. For at visualisere resultatet er tabellens indhold vist som diagram i figur 4.5. Figur 4.5: Søjlediagram for kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde betinget af deres evner/selvindsigt til at klare sig (procent, N = 80). Det ses af diagrammet, at den relative fordeling af kontanthjælpsmodtagerne på motivation for arbejde varierer til en vis grad med forskelle i evner og selvindsigt til at klare sig, hvor navnlig OK eller høj motivation er overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere med gode evner til at klare sig. 29

4.3.3 Socialt netværk og motivation for arbejde Tabel 4.6 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på socialt netværk og motivation for arbejde. Netværk blev vurderet under de individuelle sagsbehandlerinterviews, og det fremgår af totalfordelingerne for netværk, at sagsbehandlerne kun har fremhævet netværk som væsentlig parameter for ni af de 80 kontanthjælpsmodtagere. Tabel 4.6: Sammenhæng mellem socialt netværk og motivation for arbejde for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Antal af ID:80 Motivation for arbejde 01_Har netværk/ opbakning 01_Lever isoleret Socialt netværk 03_Ikke fremhævet Hovedtotal 01_OK eller høj motivation 4 1 28 33 02_Motiveret, men ustabil 1 1 21 23 03_Lav motivation 1 18 19 04_Ikke relevant 1 4 5 Hovedtotal 6 3 71 80 Med så få enheder i mange af cellerne giver det ikke mening at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem netværk og motivation for arbejde. Der henvises til afsnit 4.3.3 i hovedrapporten. 4.3.4 Social belastningsgrad og motivation for arbejde Tabel 4.7 viser de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på social belastningsgrad og motivation for arbejde. Social belastningsgrad blev vurderet under de individuelle sagsbehandlerinterviews, og det ses af totalfordelingerne, at sagsbehandlerne kun har beskrevet meget få (11/80) som særligt socialt belastede. Tabel 4.4: Sammenhæng mellem social belastningsgrad og motivation for arbejde for de 80 ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (absolutte tal). Social belastningsgrad Motivation for arbejde 02_Er socialt belastet 03_Ikke fremhævet Hovedtotal 01_OK eller høj motivation 5 28 33 02_Motiveret, men ustabil 5 18 23 03_Lav motivation 1 18 19 04_Ikke relevant 5 5 Hovedtotal 11 69 80 Med så få enheder i mange af cellerne giver det ikke mening at procentuere tabellen for at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem social belastningsgrad og motivation for arbejde. Der henvises til afsnit 4.3.4 i hovedrapporten. 30