Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 0/ Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, www.virklundskole.dk. Nøgleresultater - pædagogiske processer I skoleåret 0- fortsatte arbejdet med at udvikle fokusområde, skolehjemsamarbejdet, fokusområde, Læringsmiljø og det gennemgående fokusområde 5, Forpligtende fællesskaber. Ad.: I marts 0 kunne Skolebestyrelsen afslutte arbejdet med nye principper for området. Resultatet danner en konstruktiv og tidssvarende ramme om samarbejdet om den inkluderende skole, og principperne spiller meget fint sammen med såvel den hidtidige Skolepolitik som med det, der tegner sig i den nye Lærings- & Trivselspolitik. De er så at sige fremtidssikrede og fortjener en præsentation her i Kvalitetsrapporten:
Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 0/ Principper for skole-hjemsamarbejdet på Virklund Skole Skole-hjemsamarbejdet på Virklund Skole er funderet i Folkeskolelovens, Silkeborg Kommunes Skolepolitik og Virklund Skoles værdigrundlag, og det udfoldes med det formål at understøtte den inkluderende skole, hvor enhver elev får mulighed for at udfolde sit potentiale. De enkelte forældre møder skolen med tillid og er aktive medspillere i forhold til udviklingen af deres barn og barnets sociale sammenhænge i tæt og respektfuld dialog med medarbejderen. Skolens ledelse og medarbejdere møder elever og forældre med anerkendelse i forhold til de ressourcer, den enkelte elev og den enkelte familie har. Skole-hjemsamarbejdet er dynamisk og tilpasses de aktuelle behov gennem skoleforløbet. Skolen sikrer en overordnet plan for samarbejdet. Skriftlig information og kommunikation foregår via Intra og samarbejdet tilrettelægges under hensyn til den moderne familie. En god, respektfuld tone og bevidste valg af den mest hensigtsmæssige kommunikationsform er bærende. Ad : Vi er til stadighed optaget af fokusområde, Læringsmiljø og den daglige kerneydelse. Ambitionen om at skabe den inkluderende skole, hvor alle bevarer lysten til at lære gennem hele forløbet, er ledende i dagligdagen, og de udviklingsprojekter vi deltager i og skaber lokalt er bl.a. valgt efter det kriterium, at vi skal kunne forvente, at projektet vil bidrage positivt til læringslyst og fremme mulighederne for den enkelte i at udfolde sit potentiale. Vi har arbejdet med forskellige former for holddannelse, for bedre at møde den enkelte elev, med Udeskole, har deltaget og deltager fortsat i Smil(e) (Skandinaviske metoder for innovativ læring), har gennem skoleåret forberedt det fælles kommunale valgfag, Kina på skemaet, skabt og etableret den virtuelle lektiecafe, Studiebox.dk, som nu er udbredt over det meste af kommunen, og som i øvrigt kan bruges til meget andet end lektiehjælp og vi har deltaget i et spændende projekt med Inklusion og dans i samarbejde med Børnekultur Silkeborg og Den Kreative Skole, - et projekt, der har fået en meget positiv evaluering. Dans i denne form rummer et inklusionspotentiale og en unik måde at arbejde med fællesskab på.
Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 0/ Et andet indsatsområde har været og er IT. Der er en stor optagethed af, hvordan IT kan skabe, bidrage til og styrke læring og øge kvaliteten i undervisningen. Hvis IT skal være med til at løfte læring og udvide mulighederne, skal det fungere. Lærerne skal kunne stole på, at det virker, og at det, der skal bruges, er til rådighed. I løbet af skoleåret 0/ er det lykkedes at få projektorer i alle klasser, ipads til lærerne og Apple-TV i en del klasser, og det har sat gang i en stærk udvikling, som vi skal arbejde videre med. (Se senere afsnit om fremtidig udvikling) I denne Kvalitetsrapport har Virklund Skole begrænset arbejdet med spindene til de tre udvalgte Dialogspindet Læsning Dialogspindet Rummelighed Dialogspindet Skole-hjem samarbejde Vi har i relation til de tre områder fortsat udviklingspotentialer, som vi vil arbejde med i tiden fremover. Læsning kommenteres yderligere herunder i afsnit 7. Skole-hjemsamarbejdet blev beskrevet herover, mens Rummelighed følger i det næste afsnit. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, www.virklundskole.dk. Metoder og processer - fremtidig udvikling I skoleåret 0/ vil Rummelighed være i fokus, idet Virklund Skole i løbet af dette skoleår gennemgår det fælles kompetenceløft. Forudsætningerne på at skabe en mere inkluderende skole forventes at blive styrket og bestræbelserne mere målrettede, når hele personalet gennem kurset får et fælles sprog og fokus. Det andet helt store område vil blive det digitale. Vi skal arbejde med en Digitaliseringsstrategi, som allerede er godt på vej. Virklund Skoles digitaliseringsstrategi bliver grundlaget for skolens planlagte og styrede digitale udvikling. Den digitale strategi skal bidrage til at fastlægge de overordnede strukturelle og ledelsesmæssige retninger for digitalisering og anvendelsen af de digitale medier på Virklund Skole. Vores vision er, at der bliver en høj grad af teknologisk tidssvarende digitalisering inden for skolens kerneopgaver i undervisnings- og fritidsdelen samt de administrative processer, der knytter sig hertil. Således at den øgende digitalisering understøtter naturlig læring og samarbejde i forbindelse med alle aktiviteter i folkeskolen, herved medvirker digitaliseringen til at give den enkelte elev et optimalt udbytte af undervisningen. Vi er i gang med det forberedende arbejde med prototypen: Digital talentklasse, vi har indgået et partnerskab med Microsoft og VIA Univercity College Silkeborg knytter 0 digitale ITlærerstuderende til Virklund Skole i et toårigt forløb. Vi vil således arbejde på en stærk digital profil, og følgende liste viser, at vi er godt på vej: Kommunikation mellem skole- hjem foregår via platformen ForældreIntra Fraværsregistrering af elever er digitaliseret Lektiedagbog er digitaliseret Kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere, samt medarbejdere mellem foregår gennem platformen Intranettet Kommunikationen eksternt foregår gennem Outlook Møderne er papirløse, dagsorden og bilag er tilgængelige via ipad Fremtidige investeringer til undervisningsmaterialer prioriteres anvendt til digitale un-
Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 0/ dervisningsmedier. Lektiehjælp tilbydes eleverne gennem den virtuelle platform Studiebox Vores projekt digital talentklasse formidles gennem bloggen Prototypersilkeborg.dk Skemalægningen er digitaliseret Skolen anvender læseteknologier (CD-ORD) i elevernes læse- og skriveundervisning Eleverne undervises i at begå sig i fremtidens videns - og netværkssamfund og som digitale borgere.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Anbefalingerne kan udtrykkes kort: Færre besparelser og mindre bureaukrati, mere tillid og flere ressourcer. Lidt mere udfoldet kan vi konstatere, at de senere år har budt på flere og flere besparelser og flere og flere dokumentationskrav. Samtidig synes alle enige om, at skole og uddannelse er utrolig vigtig, hvis vore unge og landet skal kunne begå sig i den globale verden. Lad denne erkendelse og enighed slå igennem i de vilkår, som man byder folkeskolen, så der kommer bedre balance mellem forventninger/krav og ressourcer. Fakta: Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se www.brugerinformation.dk, vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik på Vælg. Klik på Sammenlign.. Resurser Skolens budget findes på www.silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 80 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: 7 lærere, børnehaveklasseledere, 9 pædagoger, pædagogmedhjælpere, 6 administrative medarbejdere og ledere og / ITmedarbejder. Vi bruger vore kursusmidler målrettet på de områder, hvor vi ser behovet. Vi har haft børnehaveklasselederne på et toårigt kursusforløb for at styrke den tidlige læseindlæring, vi har to lærere af sted på en tre- årig AKT-uddannelse, vi har haft tre af sted på diplommoduler i social inklusion og en på AKT og vi sender nu to på Mediepædagogisk dipolmuddannelse for at styrke den digitale didaktik og pædagogik. Fælles kurser har handlet om arbejdsmiljø, og vi holdt i foråret et førstehjælpskursus for alle medarbejdere. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på www.silkeborgkommune.dk under Skole og uddannelse > Folkeskole.
Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 0/ Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på http://statweb.uni-c.dk/uvmtimetal, vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Virklund skole ligger generelt med et tilfredsstillende læseresultat. Resultatet for.årgang 0 giver dog anledningen til en særlig opmærksomhed, hvorfor der ved skoleårets start 0 er prioriteret en betydelig ekstra indsats omkring denne årgangs læseudvikling samt tildeling af ressourcer, så der skabes øget mulighed for holddannelses og dermed bedre forudsætninger for at tilrettelægge en differentieret undervisning. Da skolen til stadighed ønsker at optimere elevernes læseudvikling og deraf følgende læsestandpunkt er følgende tiltag iværksat: Skolens læsepolitik blev vedtaget i skoleåret 0 og heraf følger retningslinjer for materiale valg, test og evaluering af læseresultaterne. Ledelsen har opprioriteret antal af klassekonferencer med fokus på læsning hvor ledelsen deltager. Børnehaveklasselederne har gennem to år deltaget i et særligt tilrettelagt kursus omkring den tidlige læseindlæring herunder børnestavning Kommende dansklærer har timer i børnehaveklassen fra skoleårets start. Vi arbejder til stadighed på at skabe sammenhæng og kontinuitet i læseindlæringen. Således er der i dette skoleår investeret i nye og tidssvarende danskmaterialer til børnehaveklassen og.klasse. Disse materialer kombinerer traditionelle bogsystemer med digitale muligheder. Der er dette skoleår iværksat et udviklingsarbejde i børnehaveklassen hvor eleverne gennem brugen af ipads i undervisningen opnår grundlæggende træning og understøttende færdigheder i forhold læseudviklingen. Vi har en udvidet indskolingsmodel således at der i udstrakt grad kan holddeles og der målrettet kan arbejdes med elevernes motorik og sanseudvikling. Der er planlagt internt kursus omkring den tidlige læseindlæring samt anvendelsen af det ny indkøbte materiale. Der indkøbt støttende og kompenserende digitale læse-skrive programmer således at disse bliver en integreret de af undervisningen. Der ansættes en undervisningsassistent i job med løntilskud. En ordning vi har rigtig gode erfaringer med i sidste skoleår. Dette giver læreren øgede muligheder for at koncentrere indsatsen omkring det faglige. Vi søger at tilgodese elevernes forskellige læringsstile blandt andet gennem en systematisk og faglig brug af vores udeskole. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: http://www.uvm.dk/service/statistik/folkeskolen og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på www.virklundskole.dk Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0 www.virklundskole.dk Skolebestyrelsen ønsker ikke at tilføje yderligere.
Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 0/
Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Tre Dialogspind, de politisk udvalgte Læsning og Rummelighed samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.
Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtaler,75 Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Forventnings- /rolleafklaring,75 Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Elevplaner,5 Kommunikation,75 Forventnings- og rolleafklaring Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: Evaluering og dialog i nedenstående fora. I kategori, elevsamtaler, gennemføres der kun to årlige elevsamtaler med de elever, der skønnes at have behov for det. I kategori, forventnings- rolleafklaring, er det urealistisk at opnå 00% i. tegn, men man stræber efter det. Vurdering er foretaget af: Skolebestyrelse, Pædagogisk Råd og ledelsen Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet
Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau,9 Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling,5 Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning,6 Udvikling Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: Evaluering og dialog i nedenstående fora. Scoren i Metodeudvikling er ikke helt oppe, da læsevejleder endnu ikke når ud til alle lærere i alle fag. Vi kunne bruge endnu en læsevejleder! Den lave score i Stimulerende Læsemiljø skyldes lærernes vurdering omkring det fysiske rum, hvor meget store klasser i små rum ikke giver ro og plads. Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Skolebestyrelsen, Pædagogisk Råd og ledelsen Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen
Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Undervisningsmiljø Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion, Integration AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialpædagogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Vurderingerne bygger på: Evaluering og dialog i nedenstående fora. Integration har vi undladt at forholde os til, da det for skolen hidtil har været uaktuelt. I det øjeblik det blev det, vil vi straks komme på plads ved at trække på skoler med erfaring heri. Den lave score på inklusion er igen begrundet i lærernes vurdering af de fysiske rammer. Vurdering er foretaget af: Inklusion Undervisningsmiljø Skolebestyrelsen, Pædagogisk Råd og ledelsen Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab