1 Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med November 2015
2 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner. Faldet i beskæftigelsen er vendt til en stigning, der forventes at fortsætte i de kommende år. Og stadig færre borgere har brug for offentlig forsørgelse. Der er dog fortsat store udfordringer at tage fat på: Næsten hver fjerde af de ledige har været ledig i over et år. Og mange har så lang varighed på offentlig forsørgelse, at de risikerer helt at ryge ud af arbejdsmarkedet. Samtidig er der allerede nu optræk til mangel på arbejdskraft inden for flere brancher. Efterspørgslen bliver særligt stor efter den højtuddannede, faglærte og specialiserede arbejdskraft og mindre efter den ufaglærte. Derfor er det afgørende, at alle unge får en relevant uddannelse. Og derfor skal vi samarbejde med virksomhederne om at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft. Så fremgangen på arbejdsmarkedet kan fastholdes og forstærkes. Og så de mest udsatte borgere også kan få en plads. De mange store reformer, som ruller ind over beskæftigelsesindsatsen i disse år, giver os nye muligheder for at tackle udfordringerne. De stiller imidlertid også nye krav til især ledere og medarbejdere, men også til virksomheder og borgere. Om Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplanen 2016 er Esbjerg Kommunes bud på, hvordan udfordringerne på beskæftigelsesområdet skal håndteres. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i kommunens overordnede beskæftigelsespolitik og i de mål, som beskæftigelsesministeren har meldt ud som retningsgivende for kommunernes beskæftigelsesindsats i 2016. Med Reformen af Beskæftigelsesindsatsen er alle form- og proceskrav til kommunernes beskæftigelsesplaner dog afskaffet. Derfor har Beskæftigelsesplanen 2016 et lidt andet udtryk end tidligere år. Målet er, at Beskæftigelsesplanen 2016 bliver: Politikernes og borgernes overblik over hovedudfordringer og retning i beskæftigelsesindsatsen Et relevant og retningsgivende arbejdsredskab for medarbejdere i Jobcenter Esbjerg En ramme for dialog og samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer m.fl. Reformerne indebærer et paradigmeskifte i beskæftigelsesindsatsen: Fra en meget detaljeret proces- og regelstyring til et større fokus på mål og resultater, hvor kommunernes belønnes ekstra for at få borgerne hurtigt tilbage i arbejde. Og hvor borgerne har en høj grad af medbestemmelse, og aktivt skal tage styringen for deres eget forløb med jobcentrets medarbejdere som sparringspartnere. Omstilling, nye roller og nye prioriteringer kommer derfor også til at præge beskæftigelsesindsatsen i det kommende år.
3 Rammerne for beskæftigelsesplanen Esbjerg Kommunes Beskæftigelsespolitiske strategi Beskæftigelsesplanen tager afsæt i Esbjerg Kommunes overordnede Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder 2013-2016. Det overordnede mål for beskæftigelsespolitikken er, at få så mange borgere som muligt i arbejde. Det skal opnås gennem 5 delmål: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langtidsledigheden skal bekæmpes 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Esbjerg Kommune har, med input fra Forum for Rekruttering og Beskæftigelse og Fanø Kommune, udarbejdet 4 strategier for at nå Beskæftigelsesministerens mål. Den samlede ramme for Beskæftigelsesplan 2016: Beskæftigelsesministerens mål for 2016 Beskæftigelsesplanen tager desuden afsæt i de 4 centrale mål, som beskæftigelsesministeren har meldt ud for 2016:
4 Status og hovedudfordringer i beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsessituationen i Esbjerg og Fanø Kommuner er generelt præget af stabilitet og fremgang. Ledigheden falder fortsat. Flere er kommet i job og uddannelse. Og beskæftigelsen er endelig begyndt at stige. Beskæftigelsesindsatsen i 2016 skal bidrage til, at den positive udvikling fortsætter. Virksomhederne får brug for flere hænder - med de rigtige kvalifikationer. Og de ledige, som har sværest ved at fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, har brug for en fokuseret indsats. Ledigheden falder Ledigheden er fortsat med at falde. I Esbjerg kommune er ledigheden faldet fra 5,4 % (december 2013) til 4,4 % af arbejdsstyrken (december 2014). I Fanø Kommune er ledigheden på 3,7 %. Der er samtidig tegn på, at også langtidsledigheden er begyndt at falde. Det kan dog i nogen grad forklares med, at en gruppe ledige i perioden har opbrugt retten til dagpenge, er gået på særlig uddannelses- eller arbejdsmarkedsydelse eller helt har mistet deres forsørgelsesgrundlag. Beskæftigelsen stiger igen efter flere års fald Flere år med faldende beskæftigelse er nu endelig vendt til en lille stigning. Esbjerg Kommune har i første halvår 2015 fået 607 ekstra stillinger sammenlignet med første halvår 2015. Fanø har i samme periode fået 7 ekstra stillinger. Den positive beskæftigelsesfremgang forventes at fortsætte de næste par år. Arbejdsstyrkens størrelse stagnerer Arbejdsstyrken har i flere år været faldende. Mange seniorer har forladt arbejdsmarkedet og færre unge er kommet ind på det. Ikke mindst på grund af tilbagetrækningsreformen er udviklingen nu ved at stagnere. Alligevel viser fremskrivningerne, at arbejdsstyrken ikke umiddelbart kan understøtte en forestående periode med høj beskæftigelse. Erfaringerne har dog vist, at arbejdsstyrken i et vist omfang kan øges, når der er behov for det. Det skal den aktive beskæftigelsesindsats bidrage til. Nye vinde i energisektoren Råstofpriserne falder. Det sætter de brancher og virksomheder, der ellers har drevet væksten i Energi Metropol Esbjerg, under pres. Til gengæld oplever især vindsektoren for tiden stor fremgang. Omvæltningerne stiller nye krav til Jobcentrets indsats for at formidle jobs til energisektoren og hjælpe virksomhederne med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Hovedudfordringer for beskæftigelsesindsatsen i 2016 Den positive udvikling i ledighed og beskæftigelse skal fortsætte Der er brug for en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke for at understøtte fremgangen Der er brug for, at også borgere længst fra arbejdsmarkedet får mulighed for at bidrage
5 Beskæftigelsesplanen 2016: Overblik over Indsatsområder & Mål Indsatsområde Status december 2014 Fokus i 2016 Mål for 2016 1 Flere unge skal have en uddannelse 1.200 unge har ikke en uddannelse og modtager uddannelseshjælp Flertallet af de unge er ikke uddannelsesparate Uddannelsespålæg og uddannelsesrettet indsats til alle med afsæt i den enkeltes behov Effektiv indsats Særlig indsats for forsørgere Højst 1.050 unge modtager uddannelseshjælp i december 2016 (Fanø: 10 / Esbjerg: 1.040) 2 Langtidsledigheden skal bekæmpes 650 borgere er langtidsledige Relativt mange borgere på A- dagpenge risikerer at miste dagpengeretten Individuel tilgang Hyppig kontakt Virksomhedsnær aktivering Jobrettet ordinær uddannelse Højst 550 er langtidsledige i december 2016 (Fanø: 8 / Esbjerg: 542) 3 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have større tilknytning til arbejdsmarkedet 1.034 borgere har været mere end 3 år på midlertidig offentlig forsørgelse Risikoen for førtidspension er stor Udvikling af arbejdsevne - Tværfaglighed Virksomhedsnær aktivering Særlig indsats for forsørgere, flygtninge og indvandrere Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet Højst 1.000 har været mere end 3 år på midlertidig offentlig forsørgelse i december 2016 (Fanø: 12 /Esbjerg 988) Årlig tilgang til førtidspension: 226 (Fanø: 6 / Esbjerg 220) 4 Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes Stigende behov for kvalificeret arbejdskraft risiko for flaskehalse Flere ledige, også med nedsat arbejdsevne, skal på arbejdsmarkedet Opsøgende virksomhedsarbejde Nye serviceprodukter og -koncepter Organisation og kompetencer Dialog og lydhørhed Samarbejde om fremtidige opkvalificeringsbehov Jobcentret samarbejder med 50 % af virksomhederne i Esbjerg Kommune og 45 % procent af virksomhederne i Fanø Kommune
6 Indsatsområde 1: Flere unge skal have en uddannelse Esbjerg Kommune har brug for, at flere unge får en uddannelse, som klæder dem på til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked - og tilfredsstiller virksomhedernes behov for arbejdskraft. For alle unge under 30 år, som ikke allerede har en kompetencegivende uddannelse, er uddannelse altid målet for Jobcentrets indsats. Også selvom vejen for nogle af de unge kan være lang. Beskæftigelsesministerens udmelding: Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse Vi skal i 2016 fortsætte den linje, som vi har lagt efter Kontanthjælpsreformen. Vi skal blive endnu bedre til at hjælpe de unge hurtigt i gang med en relevant uddannelse og sørge for, at de er klædt på til at gennemføre den. Og så skal vi skrue op for forebyggelse og vejledning og for samarbejdet med skoler og ungdomsuddannelser så de unge aldrig kommer ind ad døren i Jobcentret. Status og centrale udfordringer 1200 unge har ikke en uddannelse og modtager uddannelseshjælp En stor gruppe af de unge er aktivitetsparate: De har så mange barrierer, at de ikke vil kunne starte på en uddannelse inden for et år Erhvervsskolereformen har gjort det sværere at komme ind på og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det udfordrer især de svageste unge, og stiller nye krav til Jobcentrets indsats. Jobcentrets mål for 2016 Antallet af unge, der ikke har en uddannelse og modtager uddannelseshjælp skal være maksimalt 1.050 i december 2016. Målgrupperne for Jobcentrets Indsats Unge modtagere af uddannelseshjælp, der er vurderet uddannelsesparate. De kan med den rette hjælp blive klar til at starte på en uddannelse inden for et år. Unge uden barrierer i forhold til uddannelse er åbenlyst uddannelsesparate Unge modtagere af uddannelseshjælp, der er vurderet aktivitetsparate. De forventes som udgangspunkt ikke at kunne blive klar til uddannelse inden for et år. Forsikrede ledige under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse Løbende opfølgning via følgende delmål - Antallet af unge, der afsluttes til uddannelse - Antallet af unge, der fastholdes i uddannelse mindst 6 måneder - Antallet af unge, der skifter kategori fra uddannelsesparat til Aktivitetsparat
7 Jobcentrets indsats i 2016 Uddannelsespålæg til alle unge Alle unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse (en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse) får et uddannelsespålæg: De skal finde, søge optagelse og gennemføre en uddannelse. Tidsfristen afhænger af den unges forudsætninger. Reglerne om uddannelsespålæg gælder dog ikke forsikrede ledige, der er over 25 år eller forsørgere. Herefter tilrettelægger jobcentret og den unge i fællesskab den indsats, der skal hjælpe den unge i gang med en uddannelse. Uanset hvilken målgruppe, den unge tilhører, er de individuelle behov altid udgangspunktet. Uddannelsesparate unge skal hurtigst muligt i gang og fastholdes Indsatsen for de uddannelsesparate er forankret i Uddannelseshuset tæt på flere uddannelsesinstitutioner. Uddannelseshuset er et tværfagligt hus med myndighed, UU vejledning, fritidsjobindsats og en række tilbud samlet ét sted. De Uddannelsesparate skal hurtigst muligt i gang med en uddannelse. De Åbenlyst Uddannelsesparate skal så vidt muligt selv at finde en uddannelse, søge ind og forsørge sig selv indtil studiestart. Kan de ikke det, hjælper Uddannelseshuset med at finde et nyttejob eller alternativt en virksomhedspraktik. Gruppen af Uddannelsesparate er bred og forskelligartet. Uanset om deres barrierer for uddannelse er faglige, sociale eller personlige, får de en indsats, der er tilrettelagt netop for at imødekomme deres behov altid med sigte på uddannelse. Kernen i indsatsen er en tæt relation til og hyppige møder med rådgivere og vejledere i Uddannelseshuset. Derudover kan indsatsen kan omfatte FVU undervisning, virksomhedspraktik, brobygningsforløb, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb og hjælp til at finde en uddannelsesaftale (læreplads). Mange unge får tilknyttet en fastholdelsesperson fra Uddannelseshuset, når de starter på en uddannelse. Forsikrede ledige uden uddannelse motiveres til at komme i uddannelse. Aktivitetsparate unge skal have en koordineret, tværfaglig indsats De aktivitetsparate unge har typisk flere og komplekse problemer, der skal håndteres, før de kan gå i uddannelse. Det kræver ofte en langsigtet, helhedsorienteret indsats, der går på tværs af flere afdelinger og sektorer. Den unge får en koordinerende sagsbehandler i Jobcentret, som sammen med den unge tilrettelægger et forløb, der gradvist skal nedbryde barriererne for uddannelse. Indsatsen kan også her bestå af FVU undervisning, virksomhedspraktik og særligt tilrettelagte forløb. Derudover af samarbejde med Misbrugscenter, Psykiatri og andre parter, mentorindsats mv. Flygtninge og nytilkomne indvandrere under 30 år vil fra starten af integrationsprogrammet få en indsats med uddannelsesfokus. Mesterlære kan være vejen til uddannelse De nye skærpede krav på erhvervsuddannelserne gør det sværere for især de bogligt svage unge at få en erhvervsuddannelse. Med en plads i Mesterlære kan de alligevel få en chance. Jobcentret vil derfor sætte særligt fokus på muligheden for Mesterlære og arbejde på at formidle flere aftaler mellem unge og arbejdsgivere. Særlig indsats for unge forsørgere I 2016 vil Jobcentret sætte ekstra fokus på unge forsørgere uden uddannelse. Det gælder især unge kvinder på barselsorlov og unge ledige med hjemmeboende børn De har nemlig særlige udfordringer i forhold til at komme i uddannelse og job.
Beskæftigelsesministerens udmelding: 8 Indsatsområde 2. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langt størstedelen af de næste 10.000 personer, der årligt henvender sig i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed, kommer heldigvis hurtigt i arbejde igen. Næsten halvdelen er i arbejde igen inden 3 måneder, og næsten 75 % er i arbejde igen inden 6 måneder. Men for en gruppe af de ledige er udsigten til at komme hurtigt i job igen ikke så god. Ved udgangen af 2014 havde hver fjerde af de cirka 2.600 ledige i Esbjerg/Fanø været ledige i mere end 1 år. Efter så lang tids ledighed er risikoen for helt at miste tilknytning til arbejdsmarkedet stor. Og risikoen for både økonomisk og social marginalisering vokser. Status og centrale udfordringer 650 af de ledige i Jobcenter Esbjerg er langtidsledige, dvs. de har været ledige i mere end ét år. Det svarer til cirka hver fjerde af alle ledige. Efter mere end et års ledighed er risikoen for helt at miste fodfæste på arbejdsmarkedet stor. Forholdsvis mange modtagere af arbejdsløshedsdagpenge er i risiko for at miste retten til dagpenge. Opfølgning Jobcentrets mål for 2016 Langtidsledigheden er fortsat en kæmpe udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en individuel indsats, der kan ruste den enkelte til beskæftigelse. Det forudsætter bl.a. en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme ind på arbejdsmarkedet Målgrupperne for Jobcentrets Indsats Forsikrede ledige over 30 år. Forsikrede ledige under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ledige, der har mistet deres forsørgelsesgrundlag. Det er fx ledige, der har mistet retten til a-dagpenge på grund af langvarig ledighed, eller tidligere sygedagpengemodtagere, der ikke er berettiget til kontanthjælp, bl.a. på grund af formue eller samlevers indtægt. Opfølgning Vi opgør målet via Jobindsats.dk som antal personer (a-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere), der har været ledige mere end 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger. Antallet af langtidsledige skal maksimalt være 550 i december 2016
9 Jobcentrets indsats i 2016 Indsatsen er brancheopdelt og individuelt tilrettelagt Indsatsen er organiseret i brancher. Det skaber de bedste betingelser for at hjælpe ledige tilbage i job, fordi medarbejderne har et særlig godt kendskab til muligheder, krav og tendenser inden for netop deres branche. Det lykkes heldigvis ofte for en meget stor del af de ledige at komme hurtigt i job igen tit uden ret megen hjælp fra Jobcentret. Hos nogle grupper er risikoen for at blive langtidsledig dog særlig stor. Jobcentrets indsats tilpasses derfor altid den enkelte lediges situation, og tager højde for risici og muligheder for at komme hurtigt i arbejde. Særlig intensiv indsats i de første 6 måneder og efter 17 I indsatsen over for ny-ledige er der særligt fokus på: At spotte risiko for langtidsledighed og afdække barrierer for at komme i job. Alle personer, der tilmelder sig jobcentret, får hurtigst muligt lavet en "profilafklaring" og en vurdering af, hvad der skal til, for at komme i job. Det danner grundlag for den efterfølgende indsats. Hyppig kontakt med samtaler hver måned og et tæt samarbejde med a- kasserne om den enkelte ledige. Jobsøgning. Jobcentret støtter den ledige og vejleder bl.a. til faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen. Efter 6 måneders ledighed som forsikret ledig, nedsætter Jobcentret hyppigheden af samtaler til hver 3. måned. Indsatsen i måned 6-16 har fokus på, at den ledige kommer i job på baggrund af indsatsen i de første 6 måneder, eller måske via yderligere opkvalificering. Efter 17 måneder intensiverer Jobcentret igen indsatsen for at forhindre, at den ledige mister dagpengeretten. Udover ovenstående har vi fokus på: At formidle til ordinære jobs At få den ledige i virksomhedspraktik og løntilskud, især hos private virksomheder At inddrage langtidsledige i rekrutteringen til rotationsprojekter At kompetenceudvikle/ uddanne til konkrete jobs eller områder med gode jobmuligheder. Tværfagligt samarbejde. Samarbejde om ledige, der har mistet forsørgelsesgrundlaget Ledige, der mister deres forsørgelsesgrundlag, har typisk ikke været omfattet af nogen indsats, hverken i Jobcentret eller i a-kassen. Jobcentret vil samarbejde med a-kasserne om at hjælpe disse ledige tilbage på arbejdsmarkedet, bl.a. via information og vejledning om mulighederne. Fokuseret aktivering med sigte på job Jobcentret kan tilbyde ledige aktivering under hele ledighedsperioden. Vi lægger vægt på, at aktiveringen skal tilrettelægges individuelt og bidrage til at hjælpe den ledige tættere på job. Et par eksempler: Nyuddannede har typisk behov for praktisk erhvervserfaring. Virksomhedspraktik, jobrotation og/eller løntilskud vil være særligt relevante for dem. Ledige, der mangler formelle kvalifikationer for at komme i job, har især brug for ordinær uddannelse. Og måske praktik, løntilskud eller lignende. Ledige, der har behov for nye praktiske kvalifikationer eller for at genopfriske/vedligeholde dem de har, vil ofte profitere af virksomhedspraktik og/eller løntilskud. Nogle ledige har mange faglige og personlige kompetencer, men mangler måske erfaring i at søge job og kendskab til forskellige fag og brancher. Målrettet opkvalificering Målrettet opkvalificering er et vigtigt redskab både for at forebygge langtidsledighed og tilfredsstille virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Jobcentret lægger vægt på, at uddannelse, kurser mv., altid målrettes konkrete jobs eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder og tilføjer den ledige reelle kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Jobcentret har særligt fokus på at anvende voksenlærlingeordningen.
10 Indsatsområde 3: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have større tilknytning til arbejdsmarkedet Borgere, der i lang tid har været uden for arbejdsmarkedet, har typisk meget svært ved at få fodfæste igen. Mange af dem har komplekse problemer, som ikke kan løses af Jobcentret alene, men kræver en omfattende helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Jobcentret er det naturlig omdrejningspunkt for sådan en indsats. Og Jobcentret vil i 2016 blive endnu bedre til at hjælpe langvarige modtagere af offentlig forsørgelse med at få en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet for indsatsen er altid at hjælpe borgeren ind på arbejdsmarkedet. Og vi vil forebygge, at borgere ender på førtidspension. Status og centrale udfordringer 1.034 borgere i Esbjerg og Fanø kommuner har været på midlertidig offentlig ydelse (a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse) i mere end 3 år. Beskæftigelsesministerens udmelding: Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere hos nogle grupper end andre. Det gælder fx personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan bl.a. være, at nogle borgere har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er afgørende for implementeringen af kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og styrket integrationsindsats, at kommunerne prioriterer en forebyggende helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Målgrupperne for Jobcentrets Indsats Sygedagpengemodtagere. Modtagere af sygedagpenge kan være personer, der er i arbejde eller forsikrede ledige, der får dagpenge fra a-kassen. 23 % af sygedagpengemodtagerne har været på offentlig ydelse i mere end 1 år. 3 % har været det i mere end 3 år. Risikoen for at ende på førtidspension er stor efter så lang tid uden for arbejdsmarkedet. Jobcentrets mål for 2016 Antallet af personer med mere end 3 år på en midlertidig offentlig ydelse (a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, sygedagpenge) udgør i december 2016 højst: 1.000 Modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp, der har problemer ud over ledighed (aktivitetsparate). 35 % af de aktivitetsparate modtagere af kontant-/ uddannelseshjælp har været på offentlig ydelse i mere en 1 år. 13 % har været det i mere end 3 år. o Herunder særlig indsats for: Forsørgere Flygtninge og indvandrere Tilgangen til førtidspension i 2016 er højst: 220 personer
11 Jobcentrets indsats Princippet i Jobcentrets arbejdet med langvarige modtagere af offentlig forsørgelse er den mindst indgribende indsats. Målet er altid at få borgeren ind på arbejdsmarkedet. Tværfaglig indsats skal forebygge førtidspension I indsatsen for at forebygge førtidspension arbejder Jobcentret efter følgende principper: Tværfaglig og sammenhængende indsats tidligt i ledighedsforløbet. Alle muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår eller via ansættelse på særlige vilkår skal afprøves Udvikling af arbejdsevnen, herunder via en tværfaglig og sammenhængende indsats, skal hjælpe den enkelte borger til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har særligt fokus på de grupper, som har stor risiko for at ende på førtidspension. Hvis borgerens arbejdsevne er varigt nedsat, og der ikke er mulighed for et ordinært arbejde, arbejder Jobcentret på at hjælpe borgeren til et fleksjob og gøre ventetiden til et fleksjob så kort som muligt. Efter behov kan borgeren starte med få timer i ugen og trappe op, hvis det bliver muligt. Mens borgeren venter på et fleksjob, lægger Jobcentret vægt på at vedligeholde arbejdsevnen, fx via samtaler, opkvalificerende forløb og virksomhedspraktik. Aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp: Tværfaglighed og empowerment De fleste aktivitetsparate har komplekse problemer, der udgør markante barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Kombinationer af fx helbredsproblemer, psykiske problemer, sociale problemer og misbrugsproblemer kan ikke løses med arbejdsmarkedspolitiske redskaber. Der er behov for en tværfaglig, koordineret indsats. Jobcentret varetager den koordinerende rolle i denne indsats, og samarbejder tæt med andre forvaltningsområder om at finde løsninger for den enkelte borger. Koordinationen skal sikre, at den enkelte borger oplever, at de forskellige indsatser hænger sammen og har fokus målet: At få borgeren ud på det ordinære arbejdsmarked. Jobcentrets indsats er baseret på Empowerment tankesættet: Forudsætningen for at hjælpe er, at borgeren har ejerskab og indflydelse på sin udvikling og sin vej til job eller uddannelse. Tilbudsviften skal være gennemskuelig. Og borgeren skal have én sammenhængende plan på tværs af sektorer.
12 Indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Målet med indsatsen er at øge borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen fokuserer særligt på: Individuel tilrettelæggelse Udvikling af arbejdsevnen, via længerevarende udviklingsforløb, der kombinerer forskellige indsatser af beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig karakter. Tværfaglighed i indsatsen, med udgangspunkt i erfaringer fra "Brug for Alle - projektet". At øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktik, herunder på virksomhedscentre, indgår som et væsentligt redskab At motivere og støtte den enkelte borger, herunder via mentor. Visitation til længerevarende ressourceforløb. Aktivering ud over de lovpligtige aktiveringstilbud, særligt for borgere med motivation for at komme i arbejde. Indsatsen for aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp Målet med indsatsen er, at øge de unges muligheder for at blive optaget på og gennemføre en uddannelse. Indsatsen fokuserer særligt på: Individuel tilrettelæggelse Personlig udvikling, fx f.eks. i forhold til stabilitet. Tværfaglighed i indsatsen, med udgangspunkt i erfaringer fra "Brug for Alle - projektet". At vejlede og motivere til uddannelse. Virksomhedspraktik, herunder på virksomhedscentre, indgår som et væsentligt redskab til at motivere og afprøve forskellige fremtidige beskæftigelsesområder. At motivere og støtte den enkelte unge - herunder via mentor. Særligt udviklede brobygningsforløb målrettet de svageste unge. Længerevarende ressourceforløb. Særlig indsats for forsørgere i 2016 I 2016 vil Jobcentret sætte ekstra fokus på unge forsørgere uden uddannelse. Det gælder især unge kvinder på barselsorlov og unge ledige med hjemmeboende børn. De har nemlig særlige udfordringer i forhold til at komme i uddannelse og job. For forsørgere over 30 år vil vi især arbejde på at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet via virksomhedspraktik. Indsatsen for flygtninge og indvandrere Flygtninge og indvandrere har særlig stor risiko for at blive langvarigt afhængige af offentlig forsørgelse. Mange kan ikke dansk på tilstrækkeligt højt niveau. Og mange har problemer med at overføre deres uddannelse og erhvervserfaring til en dansk sammenhæng. Jobcentret har fokus på styrke modtagelsen af nye flygtninge og indvandrere for at forebygge langvarig ledighed. Vi samarbejder bl.a. med virksomheder og frivillige om at styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen for sygedagpengemodtagere 8.500 borgere i Esbjerg og Fanø kommuner modtager årligt sygedagpenge i kortere eller længere tid. Det svarer til, at der på en gennemsnitsdag er 1.500 borgere på sygedagpenge. En stor del af borgerne kommer hurtigt tilbage i arbejde. Men i mere end halvdelen af sagerne er der risiko for, at den sygemeldtes arbejdsevne kan blive nedsat, eller at sagen vil blive langvarig. Og så stiger risikoen for, at den sygemeldte mister først sin ansættelse - og senere hele tilknytningen til arbejdsmarkedet.
13 Første prioritet er fastholdelse Jobcentrer prioriterer højt at hjælpe den sygemeldte med at fastholde sin eksisterende ansættelse. Den første indsats er derfor dialog med arbejdsgiveren og den sygemeldte om, hvordan kontakten bevares. Afhængig af situationen kan redskabet være delvis raskmelding, assistance som kan hjælpe den sygemeldte til fortsat at varetage arbejdsfunktioner, eller praktik på virksomheden, hvor den sygemeldte måske bare i få timer - fastholder kontakten. Hvis det ikke er realistisk, at den sygemeldte kan vende tilbage til sit job, drøfter vi andre mulige jobfunktioner i samme virksomhed, eventuelt på baggrund af en opkvalificering. Alternativt sætter vi fokus på helt andre jobmuligheder og drøfter behovet for eventuel opkvalificering. Særligt for de forsikrede ledige er Jobcentret opmærksom på at understøtte det forløb, der allerede er iværksat for at få den ledige i arbejde. Vejledningen tager derfor altid udgangspunkt i den eksisterende jobplan og den sygemeldtes beskæftigelsesmål, og aktiveringstilbud fortsættes så vidt muligt eventuelt på nedsat tid. situation og behov skal udvikle borgerens arbejdsevne og fremme en tilbagevenden til arbejdet. Indsatsen kan kombinere sundhedsindsatser med beskæftigelsestiltag, uddannelse og elementer fra det sociale system. Jobcentrets koordinerende sagsbehandler koordinerer indsatsen. Sideløbende fokus på, at den ledige bliver rask Sideløbende med indsatsen for at fastholde tilknytningen til virksomheden (eller arbejdsmarkedet for de ledige) arbejder Jobcentret på, at den sygemeldte kan blive raskmeldt. Kernen er opfølgningssamtaler og en tværfaglig indsats, der inddrager psykolog og fysioterapeut og efter behov igangsætter korte undervisningsforløb. Jobafklaringsforløb efter 5 måneder Når en borger har modtaget sygedagpenge i fem måneder, kan Jobcentret sammen med borgeren iværksætte et jobafklaringsforløb et helhedsorienteret forløb, der med udgangspunkt i den enkelte borgers
Indsatsområde 4: Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at ledige kommer i arbejde, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for nu og i fremtiden, og at borgere med nedsat arbejdsevne eller sygdom kan blive på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem Jobcenter Esbjerg og virksomhederne i Esbjerg og Fanø Kommuner er fundamentet for, at vi kan løfte den opgave. Beskæftigelsesministerens udmelding: Der er behov for at styrke Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet mod at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. 14 Jobcenter Esbjerg vil også i 2016 prioritere samarbejdet med virksomhederne højt, udbygge samarbejdet med flere virksomheder og have fokus på at levere virksomhedsservice af høj kvalitet. Status og udfordringer Virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft stiger Ledige borgere har brug for at komme i arbejde Personer med nedsat erhvervsevne eller sygdom skal fastholdes på arbejdsmarkedet Hovedparten af virksomhederne i Esbjerg og Fanø kommuner samarbejder ikke med Jobcentret Målgrupperne for Jobcentrets Indsats Alle offentlige og private virksomheder i Esbjerg Kommune, samt udvalgte private virksomheder uden for Esbjerg Kommune. Opfølgning Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har etableret en måling af jobcentrenes samarbejdsgrad på jobindsats.dk. Samarbejdsgraden måles som andel af virksomheder, der samarbejder med et jobcenter om løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance. Jobcentrets mål for 2016 Andel af virksomheder i Esbjerg Kommune der ved årets udgang har samarbejdet med Jobcentret: 50 % Andel af virksomheder i Fanø kommune der ved årets udgang har samarbejdet med jobcentret: 45 %
15 Jobcentrets indsats Jobcenter Esbjerg prioriterer samarbejdet med virksomhederne højt, med særlig fokus på virksomhedernes ønsker og behov. Virksomhedskontakt og jobformidling bliver derfor centrale opgaver i 2016. Jobcentret vil sætte fokus på at opkvalificere lediges kompetencer, så de matcher virksomhedernes efterspørgsel. Samarbejdet med virksomhederne skal desuden bidrage til, at ledige, sygemeldte og personer med nedsat erhvervsevne kan tilbydes relevante, virksomhedsrettede forløb. Fokuspunkter og ambitioner i 2016 Jobcentrets indsatser i 2016 sigter særligt på: At øge omfanget af samarbejdet med virksomhederne, dvs. med særligt fokus på at etablere kontakt til og samarbejde med virksomheder, som Jobcentret ikke før har været samarbejdet med. At styrke kvaliteten og servicen i samarbejdet med virksomhederne, så virksomhederne bliver tilfredse og loyale kunder i forhold til de ydelser og services, som jobcentret kan levere. At sikre de bedst mulige resultater og effekter i beskæftigelsesindsatsen, herunder at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft, at ledige kommer i job, og at eventuelle fremtidige flaskehalse forebygges. Det opsøgende arbejde opprioriteres Sammenlignet med resten af landet samarbejder Jobcenter Esbjerg med en stor del af de lokale virksomheder. Men der er stadig et flertal af virksomhederne, som vi ikke samarbejder med. I den forbindelse - og for generelt at styrke det eksisterende virksomhedssamarbejde - vil Jobcentret udvikle lokale (branchespecifikke) serviceprodukter og koncepter, der fastlægger, konkretiser og synliggør jobcentrets ydelser og services på udvalgte områder. Det vil som minimum omfatte de tre servicespor, Rekruttering, opkvalificering og fastholdelse, som er fastlagt i det nye nationale servicekoncept for jobcentrenes samarbejde med virksomheder, jf. beskæftigelsesreformen. Styrket dialog om behov for arbejdskraft Med henblik på at styrke indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder, vil Jobcentret i 2016 fortsætte udviklingen af redskaber, der kan styrke dialogen med virksomhedernes om deres behov for arbejdskraft. Der vil i dette arbejde være særlig fokus på vækstbrancher, brancher med mange jobåbninger og brancher, hvor der er særlig risiko for flaskehalsproblemer. Jobcentret vil samtidig styrke samarbejdet med lokale og regionale efter - og videreuddannelsesinstitutioner, med henblik på afdækning af virksomhedernes fremadrettet behov og de lediges opkvalificeringsbehov. Organiseringen skal understøtte målene Jobcenter Esbjerg vil løbende tilpasse og udvikle sin organisation, så den bedst muligt understøtter dialogen og samarbejdet med virksomhederne. Det indebærer bl.a. en forsat branchespecialiseringen i den ordinære rekrutterings- og formidlingsindsats, fokuseret af Jobcentrets medarbejdere og et endnu bedre samarbejde mellem de medarbejdere, der har tæt kontakt til virksomhederne, og de medarbejdere, der har tæt kontakt til de ledige. Derfor vil det opsøgende virksomhedsarbejde blive opprioriteret i 2016.