Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007 Forældrebestyrelsen har med indførelse af lov om Pædagogiske Læreplaner fået en ny opgave. Det er nu et lovkrav at de en gang årligt skal evaluere de Pædagogiske Læreplaner. For at give forældrebestyrelsen mulighed for at indgå i denne evaluering, skal der foreligge noget dokumentationsmateriale, som der kan evalueres ud fra. Forældrebestyrelsen har til mødet den 29. april 2008 arbejdet med evaluering af Pædagogiske Læreplaner for 2007. Personalegruppen har foretaget midtvejsevaluering i august 2007 samt marts 2008. Derudover er der arbejdet med refleksion af praksishistorier og foto kontinuerligt i hele perioden. Vores plan har været at dokumentere en hel del med video, men dette har ikke været muligt, da vores videooptager har været i stykker. Vi har nu investeret i en ny videooptager. Foto og praksishistorier har været den dominerende form for dokumentation. Pædagogiske Læreplaner for 2008 er nu udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Det fremtidige arbejde har taget udgangspunkt i evalueringen. 1
Barnets alsidige og personlige udvikling: Børnene føler sig anerkendt Børnene føler sig betydningsfulde Børnene opbygger selvtillid og selvværd Børnene bliver selvhjulpne At børnene vinker farvel om morgenen til far/mor At andre børn kommer og hilser på (viser at de er glade for at barnet kom) At børnene viser at de selv kan vælge (morgenmad, smør selv, hvor meget mad, der skal øses op) Giver udtryk for hvad de har lyst til, ud at lege eller blive indenfor og lege, hvem de vil lege med Børnene selv går ud i garderoben for at hente deres tøj og sko, at de går i køkkenet for at hente mælk eller mere mad Evaluering: Børnene vinker farvel til far eller mor om morgenen. Børnene er rigtig gode til at modtage deres venner om morgenen. Det er vigtigt at de voksne foregår med et godt eksempel. Det gøres ved at når de voksne møder ind, er de opmærksomme på at hilse på børnene. De børn, som spiser morgenmad, vælger selv ud fra det udvalg der er. Børnene dækker bord på skift og øser selv maden op. Børnene er gode til at give udtryk for om de vil ud eller blive inde for og lege. Dokumentation: Praksishistorie: Vi sidder mange børn tæt med to voksne og arbejder med puslespil. Det er de svære puslespil, hvor vi har flere spil i samme størrelse. Ida og Angelina arbejder også ihærdigt. Vi øver i at se hvad for et billede der er på brikken og ikke kun faconen på brikken. Tobias har lavet sit færdigt og spørger efter et nyt. I det samme har en af de små behov for hjælp, så Birgit, voksen, rejser sig, tager et puslespil, kigger hurtigt på det (størrelse og sværhedsgrad), lægger det til Tobias imens hun siger Det passer vist fint i størrelsen og går hen til den lille, som havde brug for hjælp. 2
Lene sidder og iagttager Tobias. Han tager det nye puslespil og måler med det gamle på begge led. Tobias siger ingenting, men hans mimik er meget tydelig, han viser accept af det nye puslespil og lægger det gamle i bunken. Nogle dage efter læser vi Muslebogen, hvor Peter Pindsvin bor i et træ (der er hul-dør ved træroden. Peter er i forgrunden). Tobias siger Ja, men han kan ikke komme ind. Vi får en snak om afstande, som Tobias ikke helt forstår. Han ser tænksom ud, tager en dyb indånding og slutter samtalen med at sige: Så må Bente (bæveren) lave det lidt større. De andre børn lytter koncentreret til vores samtale og rør først på sig da Tobias er kommet med en løsning, den voksne anerkender. Vi tager tråden op med geometriske spil. Sociale Kompetencer: Børnene skal lære at være anerkendende og at samarbejde Lære at vente til børn eller voksne har tid til at give opmærksomhed Børnene lære at have empati Lære børnene at løse konflikter At der udvikles venskaber blandt børnene At børnene er i stand til at lege rollelege, give dukkerne tøj på, give dukkerne mad. Leger med værktøjer og imiterer forskellige situationer At børnene kan sige til og fra At de større børn hjælper de mindre og passer på dem. Børnene leger meget rollelege, både hvor det er voksenarrangeret (den voksne går foran barnet) og i fri leg. Børnene er gode til at bruge deres fantasi, f.eks. bruge div. ting som bestemte redskaber. Børnene er gode til at sige til og fra, men ofte skal der støtte til fra en voksen, som støtter op om situationen ved at få børnene til at lytte til hinanden prøv at høre hvad siger. Dokumentation: Julie har været til damefrisør, hvor hun er blevet klippet. Dagen efter leger tre piger damefrisør. Forskelligt legetøj bliver brugt til saks, føntørrer m.m. Da pigerne på skift har ordnet hinandens hår, beder de Lotte (voksen) om at tage billeder af dem, for de var så fine. Det gjorde Lotte selvfølgelig. 3
Praksishistorie: Børnene er på vej ud i garderoben for at få tøj på og ud på legepladsen. Birgit (voksen) er inde på stuen. Hun hører Ahmad (lige startet i vuggestuen) græde. Lidt efter kommer Daniel (2 år) løbende ind til Birgit og siger en masse, som Birgit ikke forstår. Daniel tager Birgit i hånden og tager hende med ind på Spilopstuen, hvor Ahmad står og græder. Daniel viser her at han ved hvor Ahmad hører til og er i stand til at hente hjælp. Sproglige kompetencer: Evaluering: Barnet skal opleve at det, at udtrykke sig verbalt eller nonverbalt, afhængig af udviklingstrin, er sjovt og givende. Barnet skal føle sig forstået og dermed få lyst til at kommunikere og bruge sproget Barnet skal opleve at enhver form for sprog/kommunikation er betydningsfuld Børnene skal have mulighed for at udfordre hinanden sprogligt At børnene kommunikerer både verbalt og non-verbalt, v. ansigtsudtryk, kropssprog m.m. og at de føler sig forstået og har lyst til at bruge og udfordre alle kommunikationsformer. At børnene er i stand til at fortælle/kommunikere ud til resten af gruppen, hvilke sange, de har lyst til at synge og om de har lyst til at kigge/læse i bøger. Børnene kommunikerer hele tiden på forskellige måder og forskellige niveauer, afhængig af alder og udvikling. 4
Ved iagttagelser af børn og voksne viser det sig, at de voksne er rigtig gode til at tolke mimik og pludren. De voksne udfordrer børnenes sprog og børnene udfordrer også hinanden. Der bliver sunget hver dag og børnene bestemmer hvilke sange, der skal synges. Børnene har adgang til bøger, som de kan sidde og læse/kigge i og de voksne læser også mange historier og kigger billedbøger med børnene. Praksishistorier: En pige, Sofie, sidder og snakker med en voksen ved bordet om familien, storebror, der er i børnehave og alt muligt andet. En anden pige sidder også ved bordet og er optaget af at lægge puslespil og er ikke med i snakken. Pludselig siger Sofie til den voksne Min far hedder Steen. Den anden pige blander sig nu og siger Jeg har også en sten derhjemme. Nu får de en snak om at Sten både kan være et navn, som man hedder, og også være en sten, man finder. Herefter begyndte de at finde forskellige ord, som havde flere betydninger. Børnene sidder og får eftermiddagsmad. De største børn sidder ved samme bord og sludrer om forskellige ting. Pludselig siger Mikkel: Se en solsort og peger ud på legepladsen. Susanne, voksen, siger: Nej, det er ikke en solsort, det er en skade. Susanne fortsætter med at fortælle børnene om at skaden kan finde på at tage de andre fugles æg. Laura, 2 år, sidder og leger med en dukke siger ud til skaden: det må du ikke. Du må ikke tage babyens rasleæg. (rasleæg bliver brugt til musik og rytmik) Alexander er meget optaget af snakken og er meget lyttende og nikker, men siger ikke noget. To uger efter opstår denne situation: Børnene leger inde på stuen. Pludselig råber en af børnene, som var med i snakken om skaden: Se Mikkel, der er en skade på legepladsen. Den voksne siger: Ja, det er rigtig. Hvad er det nu skaden kan finde på? spiser de andre fugles æg svarer børnene i munden på hinanden. Laura fortsætter og siger: Det må den ikke. 5
Børnene har her lært at fuglen er en skade og at den spiser de andre fugles æg. De er også blevet opmærksomme på at der er forskel på en skade, en solsort eller en gråspurv. Alexander skal inddrages mere i dialogen, så han bruger sit verbale sprog mere. Vi skal som voksne være opmærksomme på at betegne fuglene ved deres navn når børnene er klar til det. Mads, 2½ år, havde en negativ voksenkontakt, som han viste ved at slå de voksne og holdt sig eller trak sig væk. Mads sprog var ikke optimalt i forhold til alderen og han var ret svær at forstå. De voksne søgte mere kontakt med ham, i starten mest sprogligt og Mads blev mere glad. Mads fik megen positiv respons fra de voksne i en periode. Anerkendelse og nærvær var hvad han brug for Krop og bevægelse Evaluering: Barnet skal udvikle/styrke grov og finmotorikken Barnet skal bruge og udfordre deres sanser og balance Barnet skal lære sin krop at kende og udvikle kropsbevidsthed At børnene kender alle sanser inden de går i børnehave At børnene oplever succeser ved at klare opgaver/forhindringer, som de har øvet sig på, f.eks. kravle op på en høj rutchebane At børnene synes det er dejligt at gå på bare tæer i sandet og giver udtryk for at det er anderledes. Vi har arbejdet med at skabe forskellige rum/plads for forskellige udfordringer på de tre stuer, f.eks. klatrevæg på Spilopstuen, gynge på Krudtuglestuen og store spejle på Radisestuen. De fysiske rammer indendørs sætter selvfølgelig deres grænser, men vi arbejder med at skabe rum for forskellige udfordringer. Udendørs/legepladsen er vi i gang med at planlægge. Vi vil gerne have flere muligheder for plads til balancelege. Vi afventer p.t. en plan over renovering af hele legepladsen. Legepladsen har heldigvis en indretning i dag, som udfordrer børnene, da der er bakker som bruges til at kælke om vinteren og til at øve i at gå op og ned ad. De bruges også til at rulle nedad. Dokumentation: 6
Natur og naturfænomener Evaluering: Børnene skal opleve alle årstider og deres forskelligheder Børnene skal have kontakt med og udforske naturens forskellighed og sammenhæng Børnene skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi At børnene bliver nysgerrige på og kommenterer/spørger ind til hvordan vejret er i dag og er bevidste om vores vejrkalender At børnene er bevidste om hvad vi finder i skoven og hvad finder vi på stranden At børnene orienterer sig i nærmiljøet, kendemærker f.eks. kastanietræer At børnene er opmærksomme på at blomsterne skal have vand At børnene registrer fugle på legepladsen og om der er foder til dem. Natur og naturfænomener fylder faktisk en del i vores hverdag, mere end vi egentlig har været klar over. Vi er blevet mere bevidste om det i vores evaluering og dokumentation. Vi er hermed også blevet mere bevidste om hvor mange af de andre temaer, der bliver stimuleret i forbindelse med dette tema. Dokumentation: Her er børnene i gang med at så sommerblomster. De har stået i små drivhuse på stuerne, Hor de er blevet passet og vandet. Efterfølgende er de blevet omplantet for til sidst at blive plantet udenfor i krukker. 7
Efter en tur på stranden, hvor vi har samlet sten og tang. Svært at få limen Lotte forklarer at Julie gør sig umage med ud af flasken stentroldene kan få at sætte hår på hår af tang Lukas er meget tilfreds her står troldene flotte og Der blev også fundet Med sin trold færdige sten med huller i. Dem kunne vi så bruge til halskæder En regnvejrsdag på legepladsen: Vand giver bare en dejlig oplevelse 8
En dag var vores kloak stoppet. Der var nogen, som havde puttet noget i toilettet, hvilket gjorde at den blev stoppet. De voksne fik en snak med børnene om hvad kloaksystemet egentlig kan klare og ikke mindst om hvad den ikke kan klare. Her er børnene optaget af hvad der er i kloakken de får en snak om at det er ikke i orden med det, de ser. Dyr, vi finder i naturen: Det er spændende at finde og røre forskellige dyr og insekter. 9
Kulturelle udtryksformer og værdier Evaluering: Opleve teater, bio, musik, sang, eventyr og historier Får kendskab til forskellige former for materialer og farver Opleve traditioner og højtider (herunder dansk kultur) Får kendskab til andre kulturer At børnene klæder sig ud og leger teater, som de har oplevet At børnene finder en eller flere ynglingsbøger, som de vil have læst og som de kan læse /fortælle for de andre børn og voksne At børnene selv gør opmærksom på hvornår de har lyst til at høre/lave musik og hvilke musiske aktiviteter, de har lyst til (sanglege, dans, karoke) At børnene selv giver udtryk for at ville synge eller lege de sang-lege, som musikpædagogen har introduceret At vi både kan give og modtage inspiration fra venskabsinstitutionen. At børn og søskende ser frem til højtider og traditioner (glæder sig til gentagelsen) At børnene viser glæde og har lyst til at eksperimentere når forskellige materialer bliver taget frem. Alt hvad der har med traditioner, teater, eksperimenter med forskellige materialer, udklædning m.v. er noget, som børn og voksne synes er sjovt. Dette er et tema, som der bliver arbejdet med kontuenerligt i vuggestuens daglige pædagogiske praksis. Dokumentation: Laura er i gang med at male Noah tegner og smager Spilopperne leger med på det udklædningstøj 10
Venskabsinstitution: Vi er med i et integrationsprojekt, hvor vi er venskabsinstitution med vuggestuen Nova. Vi har været sammen ca. hver 14. dag i forløbet. Formålet har været at de to-sprogede børn i Nova skulle profitere af at komme i en mere dansk institution. Vi har været på flere ture sammen, Bredekærgård, bio i København, ture i naturen samt lavet fælles aktiviteter. Om der er sket en integration, er svært at sige, men vi kan konstatere, at der har været mange sidegevinster ved projektet. Børnene har oplevet at være sammen med andre børn i en anden institution, har lært disse nye børn at kende og haft positive oplevelser sammen med dem og har været på ture i små grupper. Praksishistorie: En pige fra Nova var meget stille og forknyt. Hendes mor virkede usikker på at aflevere pigen i vuggestuen om morgenen. Undervejs åbner pigen sig mere og mere og er i dag en superglad pige, åben og med mod på at prøve noget nyt. Moren til pigen har ændret sig i takt med at pigen er blevet mere glad og åben, så moren er i dag tryg ved at aflevere sin datter samt er hun også blevet mere glad og åben. Vi tror at samværet i små grupper med tæt kontakt med nærværende voksne har givet pigen den tryghed, som hun havde brug for. Projektet kører frem til juni 2008, hvorefter det skal evalueres. Vi håber på at projektet får lov til at fortsætte efter sommerferien, da både voksne og børn har glæde af det. 11
Indsatsområde 2007 Sociale kompetencer: At børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At børnene lærer at se egne og andres behov At børnene lærer at løse konflikter ved at bruge sproget og at respektere et nej Færre konflikter mellem barn/barn og barn/voksen At børnene selv prøver at løse konflikter Dokumentation: Oscar har en hammer med i garderoben, da de skal have tøj på. Gabriel vil meget gerne have hammeren, men Oscar vil ikke give slip. Oscar vinder, men Gabriel bliver meget ked af det. Oscar vender rundt og går ind på stuen. Han kommer glad og imødekommende tilbage i garderoben med en sav til Gabriel. Gabriel bliver glad og accepterer. 12
Konklusion: Vi har vurderet at de Pædagogiske læreplaner for 2007 har levet op til de mål og succeskriterier, som er blevet sat. Dokumentation af den daglige pædagogiske praksis er fint beskrevet i logbøgerne, som ligger uden for hver stue. Vi har lært at det er vigtigt at have tydelige læringsmål, især i planlagte aktiviteter, for både at kunne se tegn på læring, planlægge opfølgning, reflektere og at evaluere på læringsmålene. Dette vil vi arbejde mere med i 2008. Evalueringen vil danne udgangspunkt for udarbejdelse af Pædagogiske læreplaner for 2008. Godkendt i forældrebestyrelsen den 29. april 2008. Pva. forældrebestyrelsen Sofie Navardsen Forældrebestyrelsesformand 13