Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330



Relaterede dokumenter
Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Sociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er:

Digital Læring Indsatsområde

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Inklusion i Hadsten Børnehave

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Klatretræets værdier som SMTTE

Pædagogisk Læreplan

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Forord. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Indhold. Dagtilbudspolitik

Pædagogiske læreplaner

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen Gredstedbro. Telefon

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

7100 Vejle 7100 Vejle

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Børnehaven Grønnegården

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Fatkaoplysninger. Navn Birthe Nielsen Anita Vildbech Larsen. Billede. Mailadresse

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Fatkaoplysninger. Navn Anette Engler-Christensen Maria Færch Carlsen. Billede. Mailadresse

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Indholdsfortegnelse. Digitalisering...11

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Pædagogiske læreplaner.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Børnehaven Grønnegården 2016

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Pædagogiske læreplaner isfo

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Alsidig personlig udvikling

Børnehaven Grønnegården

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen

Børnehaven Grønnegården

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Pædagogiske læreplaner

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Musik og digital læring Indsatsområde

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Læreplaner og læring i fritiden

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Pædagogiske Læreplaner

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Oplysninger. Dagtilbud: Jacob A. Riis Børnehave. Billede Navn Mailadresse og tlf.nr.

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:

Børnehavens lærerplaner 2016

Værdier, handleplaner og evaluering

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: Respekt.

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud

Læreplaner. Vores mål :

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Transkript:

1

2

Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener....10 Eget indsatsområde Brobygning/Overgang...12 Eget indsatsområde - Fusion...20 3

Fatkaoplysninger Institutionens navn Integreret institution Tangebo Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe Telefonnummer 76165330 Hjemmeside Tangebo.esbjergkommune.dk Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder Navn Katharina Knudsen Bodil Roskjær Billede Mailadresse kakn@esbjergkommune.dk boros@esbjergkommune.dk Telefon nr. 76165331 76165336 Antal børn 0-2 år 25 Antal børn 3-5 år 75 4

Indsatsområder 2013 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science Vores egne indsatsområder for året er: Brobygning/Overgang Leg Fusion Sprog Brobygning / Overgang Science Fusion Leg 5

Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog. Der gøres brug af Sprogpakkens faglige tilgange, herunder dialogisk læsning, tematisk sprogarbejde og samtaler i hverdagen. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At barnet kan udtrykke sig sprogligt og kropsligt At barnet lærer at mestre sproget for at kunne indgå i kommunikative sammenhænge. At barnet kan udtrykke sig sprogligt og gøre sine budskaber, ønsker og behov forståelige Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At barnet kan gøre sig forståeligt At kunne mestre sproget og indgå i kommunikative sammenhæng At barnet har et anerkendende sprogbrug Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene Vuggestue: Vi styrker barnet sproglig udvikling ved: At gentage deres sætninger sprogligt korrekt At samtale med barnet bl.a. ved brug af samtalekort, billeder og bøger. At tale om dagens oplevelser etc. At læse bøger At fortælle historier både børn og voksne At synge og bruge rim og remser Tiltag: Skabe rum for barnets leg Skabe rum, hvor børnene får mulighed for at udtrykke sig og blive lyttet til Anvende tegn til tale for at understøtte den sproglige udvikling Dele børnene i små grupper, hvor den sproglige udvikling har større udfoldelsesmuligheder Øve os i at lytte til hinanden Opmuntre barnet til at udtrykke sig 6

Lille børnehave Vi fremmer barnets sproglige udvikling ved: At have fokus på barnets sproglige udvikling. At udfordre og udvikle barnets begrebsverden. Lære at sætte ord på handlinger og oplevelser. Lære at lytte til andre og øve turtagning i en samtale. At bruge computer, hvor forskellige spil og læring er. Tiltag: Holde rundkreds, synge, læse, fortælle historier, rim og remser. Øve forholdsord, farver og former. De voksne spørger ind til dagens oplevelser, så barnet her igennem lærer at huske, hvad de har oplevet og herigennem deltage i en fokuseret samtale. Arbejde med børnene i små grupper Sidde i små spisegrupper, hvor det er muligt at samtale. Have en god kommunikation med forældrene via samtale og skriftelig info på mail og dagstavlen. Det er meget vigtigt, at forældrene viser interesse for barnets hverdag i børnehaven og taler med deres barn om dette. Store børnehave Det 5 årige barn kan/ skal i sin sproglige udvikling være godt på vej med: At lytte og være opmærksom ved bla højtlæsning. At kunne genfortælle en sammenhængende historie. At forstå og handle ud fra en kollektiv besked. At kunne tale forståeligt. At lege med sproget, rim og remser, mv. At kunne argumentere At synge At bruge computer til forskellige spil og læring. Tiltag: Arbejde med barnets sproglige udvikling ved at være gode rollemodeller der er lyttende og afventende. Skabe ro så der er mulighed for samtale mellem børnene og barn / voksen. Synge, rim og remser, højtlæsning og spille spil. Lave emnearbejde som styrker deres intellektuelle udvikling og begrebsverden (ex tal og bogstavlære) 7

Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? I Tangebo bruger vi forskellige dokumentationsmetoder alt efter hvem dokumentationen rette sig til: Børneniveau Forældreniveau Pædagogens niveau Dokumentation er et arbejdsredskab hvor vi bliver klogere på vores egen praksis. Gennem udarbejdelse af selve dokumentationen bliver vi klogere, har mulighed for at ændre og tage nye initiativer til en udviklende hverdag til gavn for børnegruppen. Endvidere er dokumentation et redskab til at synliggør vores arbejde overfor forældrene, politikkerne og andre som kunne være interesseret. Selve dokumentationen udarbejdes som følgende: Billeder, som vises på skærm i børnenes garderobe En dagbog, hvor forældrene kan følge med i det aktuelle projekt. Information via hjemmesiden Information via tavler, skrivelser til forældrene hvis børn er med i projektet Reflektere over information fra børnegruppen Feedback fra forældregruppen og kollegaerne Indfange børnenes tegn gøres ved: Iagttagelse af børnegruppens udvikling og sprogbrug Tilbagemelding fra forældregruppen og personalegruppen 8

Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet X Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad X Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Sprogligt er børnene generelt gode til at udtrykke sig sprogligt og kropsligt. Vi har specielt i store børnehave haft øget opmærksomhed på det anerkendende sprog og det er lykkes bedre i år. Det vil sige at børnene i dag anvender et bedre sprog overfor hinanden grundet øget fokus på kommunikation børnene i mellem. Den voksens rolle har ændret sig i forhold til børnenes aldersgruppe. Der har været en større bevidsthed omkring anerkendende sprogbrug generelt. Integrationstimerne er brugt og kommet børn med særlig sproglige behov til gavn. Der har været skemalagt timer, som er brugt. Kompetencehjul bruges til alle tosprogede børn samt andre børn med sprogvanskligheder. To personaler har deltaget i sprogpakken og indgår efterfølgende i sprognetværk sammen med andre Ribe institutioner. Herigennem udveksles erfaringer og inspiration til det videre arbejde med sproget. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? At institutionen fortsætter med at bruge sprogdelene i kompetencehjulet. Fortsætte med at skemalægge integrationstimer. En generel fokus på sproget og dets betydning for barnets udvikling og relationer. 9

Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener. Børnene skal med indsatsen, få viden om og erfaring med natur, naturfænomener og teknik. Børnene skal endvidere have mulighed for at undersøge og eksperimentere med naturvidenskabelige fænomener. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At opleve glæde og frihed ved at eksperimentere i naturen og undersøge den. At barnet på forskellige niveauer er eksperimenterende At barnet oplever naturen, som et rum til leg, undersøgelse og eksperimentering At de ældste børn får kendskab til genbrugsmaterialer. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At barnet viser interesse og nysgerrighed for hvad der sker omkring det. At barnet er interesseret i at være eksperimenterende og undrende. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? At barnet i forhold til deres alder får kendskab til natur og naturfænomener At der købes legetøj eks. Geomac og lign., hvor der er mulighed for at undersøge og eksperimentere. At der er forskellige muligheder for leg ude og inde At der er læring bl.a. gennem projekter med vand, natur og genbrug Tiltag: At der skabes et godt og udviklende læringsmiljø med mulighed for forskellige eksperimenter At de voksne er undrende og eksperimenterende sammen med børnene Uddannelses tur til Pistoia Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? I Tangebo bruger vi forskellige dokumentationsmetoder alt efter hvem dokumentationen rette sig til: Børneniveau Forældreniveau Pædagogens niveau. 10

Dokumentation er et arbejdsredskab hvor vi bliver klogere på vores egen praksis. Gennem udarbejdelse af selve dokumentationen bliver vi klogere, har mulighed for at ændre og tage nye initiativer til en udviklende hverdag til gavn for børnegruppen. Endvidere er dokumentation et redskab til at synliggør vores arbejde overfor forældrene, politikerne og andre som kunne være interesseret. Selve dokumentationen udarbejdes som følgende: Billeder, som vises på skærm i børnenes garderobe En dagbog, hvor forældrene kan følge med i det aktuelle projekt. Information via hjemmesiden Information via tavler, skrivelser til forældrene hvor børn er med i projektet Reflektere over information fra børnegruppen Feedback fra forældregruppen og kollegaerne Indfange børnenes tegn gøres ved: Fælles dokumentation i forbindelse med udstilling, juni 2014 Tidligere børn fra Tangelopperne inviteres til udstillingen. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet X Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad X Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Science er et to årige indsatsområde og derfor er denne evaluering en opsamling fra det første år. Vuggestuen og lille børnehave har arbejdet med vandprojekter. Store børnehave har arbejdet med vejret og hvad der kan flyve. Udover ovenstående projekter er der arbejdet med institutions indretning, anskaffelse af legetøj som inspirerer barnets fantasi, som giver mulighed for at være eksperimenterende og undersøgende. I børnehaverne er der indrettet områder hvor der er genbrugsmaterialer og værdiløst materiale. 11

Der er arbejdet bevidst med voksen rollen. Er inspirator og medundersøgende i børnenes læring Ikke at give børnene forklaring og svaret. Men i højere grad give barnet mulighed for at være undersøgende, eksperimenterende og selv finde frem til svaret. I vuggestuen er der arbejdet meget med barnets sanser. Det lille barn lærer via sanser At arbejde med Science og naturvidenskabeligt passer godt ind i det personalet har lært på studieture til Pistoia. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Tangebo fortsætter med studietur/kursus i Pistoia, oktober 2014, hvor 4 personale skal af sted. Emnet denne gang er Science og dokumentation via digitale medie. At arbejde videre med at have fokus på indretning, pædagogik, god planlægning for herigennem at skabe et miljø hvor børnene kan være undersøgende og eksperimenterende. Fortsætte med at skabe stemninger i rummet så det taler til børnene og tydeligt viser hvad rummet bruges til og hvad man kan lave her. 12

Brobygning/Overgang Eget indsatsområde Fra vuggestue til lille børnehave (Seminarievej- Seminarievej) Fra lille børnehave til store børnehave (Seminarievej til Willemoesvej) Fra store børnehave til sfo/skole Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At brobygningen fra vuggestuen til lille børnehave & fra lille børnehave til store børnehave foregår positivt og til gavn for børnegruppen Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At barnet udviser tryghed og tillid til de nye voksne. At barnet udviser glæde og trivsel. At barnet oplever genkendelighed. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? At barnet får en indkøringsperiode inden start i den nye afdeling. At børnegruppen, som skal flyttes har været på besøg i den nye afdeling flere gange. At der er forudsigelighed for børn og forældre kendskab til institutionens struktur. At kommunikationen/informationen er tydelig for børn/forældre så de er forberedte på overgangen. At der skabes et børnemiljø, som tager højde for den aktuelle børnegruppe i den konkrete afdeling. At der tages hånd om de børn og forældre som viser usikkerhed. At der er fælles arrangementer som eks. sommerfest, julefest, besøgsdag. Tiltag i Vuggestuen: Sammen med en voksen og andre børn tage på besøg i lille børnehave + prøver selv at komme i børnehaven med en madpakke. Lille børnehave sender et brev i god tid til nye børn, som flyttes fra vuggestuen til lille børnehave. I brevet vil oplysninger om hvilken stue barnet skal gå på og hvilke voksne som hører til stuen. Barnet inviteres sammen med sine forældre til et forbesøg, hvor en af stuens pædagoger vil tale med forældrene og få de nødvendige oplysninger om barnet. Endvidere informeres forældrene om den nye afdeling barnet skal gå i. samt Tangebos struktur Forældresamtale i vuggestuen ca. 3 måneder inden start i lille børnehave. 13

Overlevering fra vuggestuen til lille børnehave. Tiltag i Lille børnehave: En faglig vurdering af hvilke børn der skal flyttes fra lille børnehave til store børnehave. Information til børnegruppen om den kommende overgang. At den kommende børnegruppe tager på besøg i store børnehave, hvor der leges ude og inde. Personalet i store børnehave tager hånd om de besøgende børn. Fælles læreplansprojekter sammen med nye legekammerater (Boblebørnene) Forældremøde i marts - for alle kommende børn, der skal gå i Store børnehave Overlevering fra Lille børnehave til Store børnehave. Tiltag i Store børnehave: En faglig vurdering om barnet er klar til sfo/skole til april. Forældresamtaler og information om hvad det evt. skal arbejdes med inden barnet skal starte i sfo/skole Pædagogisk tilrettelagt indsats, hvis der er tvivl om start i sfo/skole Børnegruppen tager på besøg på de aktuelle sfo/skoler i Ribe. Samarbejdsaftale med sfo/skolerne. Herunder en tilbagemelding fra sfo/skole. Forældremøde inden start i sfo/skole. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? I Tangebo bruger vi forskellige dokumentationsmetoder alt efter hvem dokumentationen rette sig til: Børneniveau Forældreniveau Pædagogens niveau. Dokumentation er et arbejdsredskab hvor vi bliver klogere på vores egen praksis. Gennem udarbejdelse af selve dokumentationen bliver vi klogere, har mulighed for at ændre og tage nye initiativer til en udviklende hverdag til gavn for børnegruppen. Endvidere er dokumentation et redskab til at synliggør vores arbejde overfor forældrene, politikkerne og andre som kunne være interesseret. 14

Selve dokumentationen udarbejdes som følgende: Billeder, som vises på skærm i børnenes garderobe En dagbog, hvor forældrene kan følge med i det aktuelle projekt. Information via hjemmesiden Information via tavler, skrivelser til forældrene hvor børn er med i projektet Reflektere over information fra børnegruppen Feedback fra forældregruppen og kollegaerne Indfange børnenes tegn gøres ved: Vuggestuen: Tilbagemelding fra forældregruppen og personalet i lille børnehave Lille børnehave: Gensidig information/aflevering omkring den kommende børnegruppe. Samt tilbagemelding fra store børnehave At børnegruppen taler om de nye voksne og legekammerater Feedback fra forældregruppen Store børnehave: Feedback fra forældregruppen omkring flytning fra lille børnehave til store børnehave Børnegruppens trivsel. Børnegruppens måde at takle flytningen fra lille børnehave til store børnehave Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet X Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad X Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Tangebo arbejder generelt meget omkring overgang fra den ene afdeling til den anden. Vi oplever, at det letter barnets start i den nye afdeling. Personalet oplever det er lettere at tage imod børn, som går i Tangebo, hvilket skal ses ud fra at børnene kender den nye afdeling de skal til den er ikke ukendt for dem og de har mødt de voksne. Overgangen fra den ene afdeling til den anden afdeling går generelt lettere for barn og forældre. 15

Tangebos nye struktur går godt og nye som gamle forældre tager godt imod den. Sammen er alle med til at skabe et rigtig godt tilbud, som kommer børnene til gavn. Forældremøde, for nye børns forældre som holdes i marts i store børnehave. Dette møde har vi positive erfaringer med. Det er med til at gøre forældrene klar til at deres barn skal skifte afdeling. Det giver dem en tryghed og viden om hvad afdelingen tilbyder og står for. Tilbagemeldinger fra forældrene er at børnene glæder sig til at starte i store børnehave. Samt at børnene kender børnehaven og de voksne. Planlægningen omkring selve brobygningen er nødvendigt for at projektet bliver godt således hverdagen i alle afdelinger hænger sammen. Der skal kun planlægges det som er realistisk at nå. Det vigtigste er samværet og legen i den nye afdeling. Samarbejde med Ansgarsskole, Vittenbergskole og Riberhus Privatskole har været rigtig godt. Der har været mundtligt overlevering samt besøg i sfoérne. Tangebo får endvidere tilbagemeldinger fra ovenstående skoler, som vi bruger til refleksion i forhold til Tangebos arbejde med at gøre børnene skoleparate. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Tangebo fortsætter med brobygningen i alle afdelinger. Bruger de erfaringer vi har fået. Fortsætte med forældremøde, marts. Fortsætte med, at personalet giver overlevering afdelingerne i mellem. Ledelsesmæssigt planlægge børne- og personale fordeling ud fra aktuelle børnetal. Fortsætte samarbejde med ovenstående skoler. 16

Leg i institutionen Eget indsatsområde Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At barnet gennem leg får erfaringer og venskaber. At barnet udvikler kompetencer i sprog, motorik og sociale færdigheder At barnet udvikler kreativitet og fantasi. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At barnet er interesseret i at lege med andre børn og deres leg At barnet er nysgerrigt, igangsættende og eksperimenterende. At barnet udviser glæde og trivsel. At barnet indgår i legen At barnet har venner Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? At hjælpe barnet med at komme i gang med en leg At give barnet oplevelser i og udenfor institutionen At der skabes tid og rum til leg, fordybelse/rammer At indrette institutionen så der er mulighed for forskellige legetyper Medvirke til konfliktløsning på en anerkendende måde At give udfordringer set i forhold til barnets alder, køn og udvikling At legetøj er i børnehøjde Tiltag i hele institutionen: Skabe struktur og genkendelighed Opdele børnegruppen efter alder og udvikling Skabe spisegrupper, hvor leg og venskaber prioriteres. Sætte ord på barnets leg Have forskellige former for legetøj Projekter hvor barnets nysgerrighed stimuleres Følge børnene interesse eks. bygge nytårskrudt,lege MGP, få en lillebror og lege i dukkekrogen Bruge legeplads og trænings rum som aktivitets rum 17

Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? I Tangebo bruger vi forskellige dokumentationsmetoder alt efter hvem dokumentationen rette sig til: Børneniveau Forældreniveau Pædagogens niveau. Dokumentation er et arbejdsredskab hvor vi bliver klogere på vores egen praksis. Gennem udarbejdelse af selve dokumentationen bliver vi klogere, har mulighed for at ændre og tage nye initiativer til en udviklende hverdag til gavn for børnegruppen. Endvidere er dokumentation et redskab til at synliggør vores arbejde overfor forældrene, politikkerne og andre som kunne være interesseret. Selve dokumentationen udarbejdes som følgende: Billeder, som vises på skærm i børnenes garderobe En dagbog, hvor forældrene kan følge med i det aktuelle projekt. Information via hjemmesiden Information via tavler, skrivelser til forældrene hvor børn er med i projektet Reflektere over information fra børnegruppen Feedback fra forældregruppen og kollegaerne Indfange børnenes tegn gøres ved: Vuggestuen: Tilbagemelding fra forældregruppen og personalet i lille børnehave Lille børnehave: Gensidig information/aflevering omkring den kommende børnegruppe. Samt tilbagemelding fra store børnehave At børnegruppen taler om de nye voksne og legekammerater Feedback fra forældregruppen Store børnehave: Feedback fra forældregruppen omkring flytning fra lille børnehave til store børnehave Børnegruppens trivsel. Børnegruppens måde at takle flytningen fra lille børnehave til store børnehave 18

Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet X Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad X Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Generelt er børnene i Tangebo gode til at lege. Specielt i vuggestue og lille børnehave har vi ændret strukturen og sat rammer op for børnenes leg. Vi har erfaret at den voksen skal være tæt på børnenes leg og guide dem i legen. I store børnehave har vi haft fokus på inklusion/eksklusion og hjulpet børnene med at lave legeaftaler. I store børnehave har vi haft Tour de børnehave, hvor vi har vist børnene hvad man kan lave i diverse rum, hvor man kan lege og med hvad. Det har bevirket at børnene har lettere ved at gå i gang med netop den leg de ønskede. Børnene løber ikke længere til og fra diverse rum og skiftende lege. Børn lærer mens de leger, hvilket har skabet en øget fokus på at leg og læring hænger sammen. Indretning har i år haft stor fokus med udgangspunkt i Pistoia. Her tænkes på selve indretningen og det at skabe stemninger. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? At der er en bevidsthed på at børn skal bruge deres sanser og at leg er en integreret del af læreplansprojekterne, som i hverdagen. At arbejde videre med fokus på børns venskaber. Der er fortsat fokus på indretningen og det at skabe stemninger i alle afdelinger. At uddannelse fortsætter og der er tre som skal til Pistoia, oktober 2014. 19

Fusion Ledelses indsatsområde Oplevelsen af at høre til og være en vigtig del af en større helhed. Her har kommunikation og information stor betydning. Samt opleve, at være ansat i samme institution trods flere adskilte afdelinger, forpligtende fællesskab og arbejde målrette hen mod det samme mål. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: Faglig vidensdeling med kollegaer i de andre afdelinger til gavn for børn og forældre Kommunikation/information til forældregruppen og afdelingerne imellem Forpligtende fællesskab (personalegruppen og forældregruppen) Se Tangebo som én institution (om end vi er i 3 bygninger på to matrikler) At den pædagogisk hverdag er sammensat således den tilgodeser børngruppen/det enkelte barns behov for tryghed, tillid og genkendelighed. At bruge de forskellige kompetencer der er i personalegruppen Hvilke tegn kan vi se hos børnene/personale og forældrene, når vi har nået målet? Tryghed og tillid i hverdagen Fællesskab og genkendelighed At Tangebo opleves som én institution Tryghed ved at komme i en anden afdeling (børn, forældre og personale) Godt og udviklende arbejdsmiljø At der er en god kommunikation og information til/fra kollegaer og forældregruppen Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? At sørge for, der er den røde tråd i informationer afdelingerne i mellem. At alle har et med ansvar for at skabe en god institution. At inddrage forældrene i bla. dagligdagen, arrangementer, forældremøder m.m. At information/overlevering vedr. børn/familie med særlige behov kommer videre i den nye afdeling At vidensdele således børn/familie er i centrum. 20

Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Udgangspunktet for denne dokumentation vil være anderledes end de øvrige. Selve dokumentationen vil primært gå på personalets og forældrenes oplevelse omkring selve fusionen, som er i gang med det 2. år. Personalet: Dokumentationen vil tage sit udgangspunkt i hvorledes kommunikationen og informationen forløber i institutionen. For at følge denne proces vil arbejdsmiljø være i fokus. Forældrene: Dokumentationen vil tage sit udgangspunkt i hvorledes informationen og hvorledes forældrene føler sig medinddraget når barnet skal flytte afdeling, om de får de nødvendige oplysninger Gennem dokumentationen vil vi få ny viden, som bliver til gavn for børnegruppen. Vi bliver opmærksomme på områder vi evt. skal have mere fokus på eller ændre en praksis. Gennem udarbejdelse af selve dokumentationen bliver vi klogere, har mulighed for at ændre og tage nye initiativer til en udviklende hverdag til gavn for børnegruppen. Endvidere er dokumentation et redskab til at synliggør vores arbejde overfor forældrene, politikkerne og andre som kunne være interesseret. Selve dokumentationen udarbejdes som følgende: Diverse informationer via hjemmesiden Forældremøder med oplysninger om det nye som skal ske. Her tænkes når børn flytter fra lille børnehave til store børnehave Skrivelse til forældrene sendes via mail. Feedback og reflektion over information fra børne- forældregruppen og personalet. Brugerundersøgelse forår 2013 Tilbagemelding fra personalegruppen Apv 21

Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet X Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad X Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Ting tager tid. En fusion vil tage lang tid. Der er en erfaring fra før institutionen blev sammenlagt, som til stadig fylder. Der er forventninger til hinanden (forældre, personale og ledelse), som tager tid at ændre til den nye struktur vi alle er en del af. At se Tangebo som én institution er mere synligt i dag end tidligere. Overflytning af børn fra en afdeling til en anden afdeling forløber positiv og godt til gavn for det enkelte barn. Børnene viser tryghed ved at komme i de andre afdelinger, hvilket sker i bla. Ferieperioder. Tilfredshedsundersøgelse blev udarbejdet 2013. resultatet heraf viste en generelt tilfredshed med Tangebo og den nye struktur m.m. Nye forældre i vores institution giver udtryk for tillid til strukturen, hvor deres barn skal flytte afdeling i løbet af sin tid i Tangebo. Tabulex er blevet et nyt kommunikationsmetode. Apv 2013 og handleplan er udarbejdet Lederevaluering 2013 og strategisk handleplan er udarbejdet. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Fortsat sparring via personalemøder med øvrige afdelinger. Brobygningen mellem lille og store børnehave fortsætter. Når forældre har sagt jatak til en plads i Tangebo tager daginstitutionsleder/ daglig pædagogisk leder imod ved første besøg. At kommunikationen går via Tabulex. Kommunikation som lukkedage, referat fra bestyrelsesmøde og andre informationer som kommer i løbet af året. Faglighedsblomsten, som inddrages i arbejdet ved plus samtale Projekt Strategisk udvikling af det psykiske arbejdsmiljø 22