031212 Behandling på væresteder Afsluttende evaluering af prjektet på Blå Krs Danmarks væresteder Prjektperide 2008-2012 Indhldsfrtegnelse: 0. Resumé s. 3 1. Prjekt Behandling på væresteder s. 7 2. Behandling på væresteder erfaringer g resultater fr brugerne s. 11 3. Behandling på væresteder erfaringer mkring rganisering mv s. 34 4. Frankring af prjektet s. 36 1
Bilagsdel: Side 38 Bilag 1: Datagrundlag, herunder metdevervejelser vedr. løbende registreringer Bilag 2: Evalueringsdesign Bilag 3: Delanalyser, statistik Bilag 4: Delanalyser, statistik Bilag 5: Delanalyser, statistik Bilag 6: Delanalyser, statistik Bilag 7: Delanalyser, statistik Bilag 8: Case arbejde Bilag 9: Brugerinterview, udvalgte 2
0. Resumé Prjektet Behandling på væresteder blev pstartet i februar 2006 g har siden fråret 2008 været finansieret af midler fra ALKOHOL-puljen. I periden februar 2006 til g med august 2012 har Blå Krs Danmarks 7 væresteder dannet den fysiske ramme m terapeutisk hjælp til brugerne på værestederne i frhld til emner sm alkhlmisbrug, prblemer med stress g depressin, følelsesmæssige vanskeligheder, tilknytning til arbejdsmarkedet m.v. Disse væresteder har afhldt ca. 2200 samtaler frdelt ud på 251 deltagere. Samtale antallet er meget varierende, der er brugere der har haft p til 73 samtaler. Værestederne har haft beliggenhed i Herning, Kibæk, Århus, Skive, Hbr, Aabenraa g Hjørring. Indsatsen i prjektet bestd i at tilbyde de mest udsatte brgere et tilbud m hjælp til at løse deres sciale g persnlige prblemer på en sådan måde, at de kmmer ind i en gd persnlig udvikling. Målgruppen har været brugere med prblemstillinger i frm af misbrug, lettere sindslidelse, persnlighedsfrstyrrelse, dårligt netværk, manglende selvværd, ringe sklekundskaber g vanskeligheder ved at magte basale pgaver sm øknmistyring, madlavning g scial adfærd i dagligdagen. Brugerne Brugerne der har deltaget i prjektet har i gennemsnit været knap 50 år gamle g ca. 1/5 af brugerne har mdtaget terapi før. Mænd er repræsenteret med en lille vervægt, hvilket er en succes, da kvinder ftest er tilbøjelige til at søge snakke hjælp. Ca. 66 % af brugerne har børn. 60 % af brugerne har haft en ustabil eller ligefrem katisk pvækst g kun i 14 % af tilfældene har brugerne haft en gd pvækst g 2/3 af brugerne har eller har haft psykiatriske prblemer. De hyppigste frmål fr start i prjektet har været at arbejde med livsmestring, private relatiner g arbejde med følelser. Det ses dg gså at brugerne har haft behv fr at arbejde med deres misbrug, angst, akut krise g depressin. 3
Ca. 80 % af brugerne har ikke haft mere end 3 registreringer, dg findes der eksempler på frløb af en varighed på mere end 2 år. I prjektet ses der en tendens til at dem sm har valgt at starte i prjektet på grund af misbrug, akut krise, depressin g angst har et krtere terapifrløb end andre pstartsfrmål. Brugerne kan generelt deles p i 4 grupper; de aktive brugere, de ikke-aktive brugere, brugere, sm møder terapeuten i café rummet g får en snak der g ikke værestedsbrugere. Resultater Resultater vedrører frtrinsvis de aktive brugere. Evalueringen finder følgende resultater: Ca. 40 % af dem der ved registrering 1 angiver de er ensmme, flytter sig i frløbet til ikke længere at pleve samme ensmhed. Der ses tendenser til at brugerne rydder p i deres netværk undervejs i frløbet, g tendensen er den at deres netværk er mere støttende ved afslutningen af deres terapifrløb. Brugernes livskvalitet gennemgår en psitiv udvikling i prjektet. Det ses i evalueringen at ca. 30 brugere har frbedret deres livskvalitet siden 1 registrering. I 80 % af tilfældene har brugerne mødt p upåvirket. Evalueringen viser at 14 % af brugerne når de fastsatte mål, 34 % når det ngenlunde, 32% når det i begrænset mfang mens 20% slet ikke når deres mål. Påvirkning af resultaterne Chancen fr at pnå de fastsatte mål påvirkes psitivt hvis du er en kvinde, hvis du er single g hvis du ikke har ngen børn. Det ses i evalueringen at mænd har den bedste livskvalitet, brugere med børn har den bedste livskvalitet g yderligere ses det, at j længere tid brugere har været i prjektet j bedre livskvalitet har de gså. 4
Kvinder er de brugere i prjektet der har de bedste g mest støttende netværk i prjektet. Til sidst kan det ses at kvinder gså har været mest stabile i at verhlde aftaler med terapeuterne. Samtalerne Terapeuter g værestedsledere vurderer, at samtalerne har medvirket til, at der blev taget hånd m ngle svære prblemstillinger i brugernes liv, sm har gjrt det lettere fr dem at leve det liv, de nu engang lever. Samtalefrløbene kan samtidig, uanset m de er defineret målrettede eller ej, medvirke til at ngle brugere mtiveres til at tage nye initiativer, eksempelvis genetablere brudte relatiner. Det ses af evalueringen at brugerne har sat str pris på terapeuterne. 80 % af brugerne mente i deres sidste registrering at samspillet med terapeuten har str eller ngen betydning. Terapeutens betydning fr ngle brugere blev gså afspejlet i, at terapeuterne plevede ngle klienter, sm ønskede at kmme igen g igen, uagtet at terapeuten måske vurderede, at "nu er vi færdige med det, vi skulle arbejde med, g der sker ikke rigtigt mere". Nytteværdi Nytteværdien fr sådan et prjekt er rigtigt str. Ikke kun den enkelte bruger har gavn af prjektet, men gså samfundet, værestedet g kmmunen nyder gdt af det. Brugerne kmmer til at fungere bedre, knfliktniveauet på værestederne falder, kntakten mellem bruger g ffentlige myndigheder bedres, g behandling g franstaltninger kan frebygges eller begrænses. Det særlige ved prjektet har været dets rammer/kntekst, prblematikker, kntaktfrm, indhld, kntekst g målgruppekarakteristika, idet: 5
- Det er et lavtærskel tilbud; gratis g enkelt at kmme til g det er et trygt sted - Ingen begrænsninger på tid - Ingen rapprtering til kmmunal sagsbehandler eller lignende g ingen sanktiner - Mulighed fr længerevarende frløb, hvr der bruges meget tid til kntaktskabelse g pbygning af tillidsrelatin - Metden g menneskesynet - Organisering, hvr terapeuter er sammen g har faglig udvikling g udveksling sammen 6
1. Prjekt Behandling på væresteder Lidt m prjektet Prjektets histrik I periden februar 2006 til g med august 2012 har Blå Krs Danmarks 7 væresteder dannet den fysiske ramme m terapeutisk hjælp til brugerne på værestederne i frhld til emner sm alkhlmisbrug, prblemer med stress g depressin, følelsesmæssige vanskeligheder, tilknytning til arbejdsmarkedet m.v. Siden fråret 2008 har tilbuddet været finansieret af midler fra ALKOHOL-puljen. Den frudgående peride var tilbuddet finansieret af andre midler 1. I 2008 blev prjektet tildelt i alt kr. 5.200.000. Fr det beløb er i periden afhldt mkring 2200 2 samtaler (registreringspraksis mkring antal samtaler har ikke været fuldstændig, hvrfr der er tale m et beregnet tal) frdelt på i alt gdt 250 deltagere i prjektet. Herudver har terapeuterne gennemført enkelte gruppefrløb, g terapeuterne har ført ikke-registrerede samtaler med brugere i værestedsrummet, blandt andet fr at synliggøre tilbuddet g skabe tryghed m det. Der er gennemført færre samtaler end frventet i prjektansøgningen (frventningen var sat meget højt, i alt mkring 3500-4000 samtaler), blandt andet frdi en større del af tiden er gået til synliggørelse af tilbuddet, faglig sparring g dygtiggørelse g visitatin g samspil med værestedet. Herudver er mtrent 20 % af den samlede bevilling anvendt på lkaler, administratin, IT g evaluering. Frmål med tilbud m terapeutiske samtaler på værestederne Evalueringen af frsøgsprjektet pegede i 2007 på, at tilbud m terapeutiske samtaler har sin berettigelse både set i et individuelt perspektiv g i et samfundsperspektiv. Det blev derfr besluttet at søge m midler til en bredere afprøvning ver længere tid. 1 Der freligger et evalueringsntat fra den første prjektperide, udarbejdet efteråret 2007. 2 Se tabel 18 i bilag 3. 7
Visin I prjektansøgningen til prjektet fr periden 2008-2012 beskrives visinen med prjektet sm Visinen er, at de svageste alkhlafhængige kntanthjælpsmdtagere via psyklg/terapeutisk hjælp bliver bedre til at mestre hverdagen g derigennem selv får et bedre liv g bliver mindre ressurcekrævende i frhld til scialfrvaltning, sundhedsvæsen m.fl. Indsatsen består i at tilbyde de mest udsatte brgere, fte værestedets brugere på langvarig ffentlig frsørgelse, et tilbud m hjælp til at løse deres sciale g persnlige prblemer på en sådan måde, at de kmmer ind i en gd persnlig udvikling. Målgruppe Målgruppen er typisk kendetegnet ved massive g mangeartede prblemstillinger, sm viser sig i frm af misbrug, lettere sindslidelse, persnlighedsfrstyrrelse, dårligt netværk, manglende selvværd, ringe sklekundskaber g vanskeligheder ved at magte basale pgaver sm øknmistyring, madlavning, scial adfærd i dagligdagen samt svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Særlige kendetegn ved prjektet, sm adskiller det fra andre tilbud m terapeutiske samtaler Det er kendetegnende fr tilbuddet m terapi, at det er mkstningsfrit fr brugerne; at visitatinen fregår via værestedet (der er nuancer, men det er typisk værestedets medarbejdere eller ledelse samt terapeuten sm i samspil med brugeren får et frløb startet p, g ingen afvises); g at der ikke er ngen specifik tidsbegrænsning på hvr mange samtaler eller ver hvr lang tid et frløb kan vare. 8
Brugere frdelt på væresteder Blå Krs Danmark driver nu 8 væresteder i Jylland. Det 8. er kmmet til sent i prjektperiden. Værestederne har alle deltaget i prjektet, ngle med pauser grundet sygdm eller skift af terapeut. Brugerne af terapitilbuddet frdeler sig således på værestederne: Tabel 1: Væresteder g brugere Navn Frekvens væresteder Prcent Kum. prcent Herning 28 11% 11% Kibæk 23 9% 21% Århus 23 9% 30% Skive 38 15% 46% Hbr 30 12% 58% Aabenraa 68 28% 85% Hjørring 36 15% 100% Ttal 246 100% 9
Afsluttende evaluering af prjektet Nærværende rapprt præsenterer den afsluttende g samlede evaluering af prjektindsatsen i periden frår 2008 til eftersmmer 2012. I rapprten præsenteres prjektets brugere, g på baggrund af indsamlet statistisk materiale gennem hele frløbet samt øvrige data gøres rede fr individuelle brugerrettede resultater i prjektet. Herudver gøres i rapprten vervejelser g betragtninger vedrørende såvel metdiske sm rganisatriske erfaringer i prjektperiden. Afslutningsvis vurderes prjektets frankringsptentiale, ligesm aktuelle frankringsinitiativer beskrives. Evalueringens datagrundlag Evalueringens datagrundlag er nærmere beskrevet g vurderet i bilag 1. Enkelt beskrevet hviler evalueringen på én primær datakilde samt ngle sekundære. Den primære datakilde udgøres af statistik m tilbuddets brugere g deres prblemstillinger g frløb; alle brugere er blevet registreret med en række basisplysninger, g der er kvartalsvis registreret på deres misbrug, mødestabilitet, livskvalitet g andre mål. Registreringerne er fretaget af terapeuterne, g i ngle tilfælde er svarende fremkmmet ved, at de har spurgt brugerne direkte, mens det i andre tilfælde er terapeuterne, sm har fretaget vurderingen. Sekundære datakilder udgøres af interview med 5 brugere, årlige drøftelser med terapeuter g prjektleder g årlige drøftelser med værestedsledere samt de årlige statusrapprter g et antal cases udarbejdet af prjektleder, værestedsledere g terapeuter. 10
2. Behandling på væresteder erfaringer g resultater fr brugerne Hvem er brugerne Antal Der er registreret plysninger m 251 3 brugere i prjektet, flest på værestedet i Aabenraa, sm har registreret knapt 28 % af samtlige brugere. Omkring 1/5 af prjektets brugere er gengangere, sm har mdtaget terapi med længere pauser imellem 4. Tabel 2: Væresteder Navn Frekvens væresteder Prcent Kum. prcent Herning 28 11% 11% Kibæk 23 9% 21% Århus 23 9% 30% Skive 38 15% 46% Hbr 30 12% 58% Aabenraa 68 28% 85% Hjørring 36 15% 100% Ttal 246 100% Alder Gennemsnitsalderen blandt brugerne i prjektet er knapt 50 år. Det svarer ngenlunde til gennemsnitsalderen blandt samtlige gæster på værestederne. Dg har Hbr g Herning haft yngre brugere g Aabenraa er det værested der har haft de ældste brugere 5. Der er 3 I tabel 2 er der kun 246 der har registreret værested, de sidste 5 brugere har ikke registreret hvilket værested de har været på. 4 Se tabel 15 i bilag 3. 5 Se tabel 14 i bilag 3. 11
en vis variatin i brugernes alder, hvr de yngste brugere er 20 g de ældste brugere er 84 år 6. Tabel 3: Aldersgrupper Aldersgrupper i år Frekvens 20-33 24 34-47 49 48-61 88 62-84 31 Nte: ikke alle brugere har pgivet alder. Køn Mænd udgør gdt halvdelen af brugerne i prjektet. På værestederne udgør mænd langt størstedelen af de almindelige brugere, men terapeuter g værestedsledere vurderer, at kønsfrdelingen i prjektet udmærket kunne være mere skæv (i betydning langt flere kvinder end mænd), frdi kvinder fte er mere tilbøjelige til at søge terapeutisk snakke - hjælp end mænd. At så mange mænd har fået hjælp i prjektet vurderes derfr sm en succes. Blandt andet på grund af udskiftninger i bemandingen er det ikke muligt at vurdere, m der kan være en sammenhæng mellem terapeutens køn g andelen af mænd i terapi. Prjektet har haft flest kvindelige terapeuter ansat, men afslutningsvis har tre væresteder været bemandet af mandlige terapeuter. Tabel 4: Køn frdelt på væresteder Værested Køn Mand Kvinde i alt Herning 16 11 27 Kibæk 6 17 23 Århus 11 10 21 Skive 16 18 34 Hbr 18 11 29 Aabenraa 38 29 67 Hjørring 15 20 35 Ttal 120 116 236 6 Se tabel 13 i bilag 3. 12
Civilstand Langt størstedelen, 81 %, af brugerne er single, g resten lever sm gifte eller samlevende. Tabel 5: Civilstand Civilstand Frekvens Prcent Kum. prcent Gift/samlevende 44 19% 19% Single 193 81% 100% Ttal 237 100% Børn 13 % af prjektets brugere har hjemmebende børn, 53 % har udebende børn, mens 34 % ingen børn har. Tabel 6: Børn Børn Frekvens Prcent Kum. prcent Ja, hjemmebende 31 13% 13% Ja, ikke hjemmebende 125 53% 66% Nej 79 34% 100% Ttal 235 Familiemæssig baggrund Terapeuterne har fretaget vurdering g registrering af brugernes barndm g pvækst. Blandt andet fr at få mulighed fr at teste den hyptese, at deres familiemæssige baggrund g erfaringer kan påvirke deres aktuelle situatin. I 60 % af tilfældene vurderes brugernes barndm g pvækst at være enten ustabile med fte manglende frældremsrg eller katiske med str mangel på frældremsrg g evt. fysisk adskillelse. I 14 % af tilfældene vurderes brugernes barndm g pvækst sm gd, mens terapeuterne ikke har kunnet fretage vurderingen i 25 % af brugernes tilfælde 7. 7 Se tabel 16 i bilag 3. 13
Der findes flere case-beskrivelser fra prjektet, sm indehlder eksempler på, at en ustabil pvækst kan have fundet sted i frm af en turbulent barndm sm var præget af tab g svigt, vldelige frældre g manglende kærlighed/dminerende mr 8. Psykiatriske prblemstillinger Der er fretaget registreringer vedrørende eventuelle psykiatriske prblemstillinger fr 2/3 af brugerne. Af dem angives knapt 40 % at have enten en diagnsticeret (velbehandlet eller ikke velbehandlet) psykiatrisk prblemstilling eller en sandsynlig men ikke diagnsticeret psykiatrisk prblemstilling. 33 % angives ikke at have psykiatriske prblemstillinger (resten kan ikke redegøres fr) 9. Cases g interviewarbejde viser at psykiatriske prblemstillinger ptræder i frm af mangeårige depressiner, stress, angst, vrede, sciale frbier g manglende selvværd. 10 8 Se bilag 8 g 9, brugerinterview g case materiale. 9 Se tabel 17 i bilag 3. 10 Se bilag 8 g 9, brugerinterview g case materiale. 14
Hvrfr kmmer brugerne i terapi? Brugernes prblemstillinger, sm de ønsker at arbejde med I frbindelse med, at terapeuterne har startet et frløb p med en bruger, har de drøftet g søgt indkredset frmål g mål med terapien. Målet er hyppigst defineret g præciseret af terapeuterne, sm har lånt rd til brugerne. Terapeuterne beskriver, at målene udmærket kan flytte sig undervejs i et frløb, men sm udgangspunkt kan vi redegøre fr, at tilbuddet har beskæftiget sig med brugere med nedenstående prblemstillinger g ønsker m udvikling: Tabel 7: Hvrfr kmmer brugerne i terapi? Frmålet med at starte Frekvens Prcent Arbejde med misbrug 76 30% Private relatiner 116 46% Livsmestring 142 57% Angst 48 19% Depressin 55 22% Føelser 97 39% Akut krise 79 31% Andet 44 18% Nte: prcent-tallene summerer ikke til 100 %, da man kan angive flere frmål. Hs 30 % af de brugere, fr hvem der har angivet et frmål eller en prblemstilling (gælder fr næsten alle), er der angivet et ønske m at arbejde med et misbrug. Oprindeligt blev prjektet defineret sm et tilbud m terapi med fkus på, hvrdan misbrug står i vejen fr gd livskvalitet, stabilitet, livsmestring g tilknytning til arbejdsmarkedet. Relativt hurtigt viste det sig, at en str del af brugerne (både på værestederne g i tilbuddet) ikke har et decideret misbrugsprblem, men til gengæld har mange andre prblemstillinger, sm står i vejen fr et tilfredsstillende liv. Angstlidelse g depressin fylder meget blandt brugerne i terapien. Fr mkring 1/5 er det angivet, at det er nget, de har brug fr at arbejde med. Og samtidig er det hs knap 40 % angivet, at følelser g reaktinsmønstre mere generelt kræver pmærksmhed. Hs gdt 30 % angives akut krise sm årsag til at kmme i terapi. Almindelig livsmestring fylder mest fr knap 60 % angives at de gerne vil pnå en bedre livsmestring g/eller terapeuten frtlker deres beskrivelser af prblemstillinger sm nget der handler m 15
almindelig livsmestring. Private relatiner g frbedring af disse er ligeledes en væsentlig årsag til at kmme i terapi; dette er angivet hs næsten 50 %. Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste brugere har mere end én prblemstilling, sm de ønsker at arbejde med. Måske er det gså en af årsagerne til, at en så relativt str andel er gengangere, frdi der er brug fr at arbejde med det flere gange? Det kan gså afspejle, at mange prblemstillinger er verlappende. Figur 1: Frmål Andet Akut krise Føelser Depressin Angst Prcent Livsmestring Private relatiner Arbejde med misbrug 0 10 20 30 40 50 60 Det udførte case-arbejde beskriver således gså hvrdan brugerne sjældent kun har et mtiv fr pstart i prjektet. Her har udvalgte brugere typisk 2-3 frmål med start i prjektet. Hvr længe er brugerne i terapi? Tabel 17 i Bilag 4 viser at ca. 80 % af brugerne kun har 3 registreringer eller mindre. Det svarer til, at de er i et terapeutisk frløb i p til 9 måneder. Der er en tendens til, at terapiårsager sm misbrug, akut krise, angst g depressin hænger sammen med et lidt krtere terapifrløb end gennemsnittet, mens brugere, sm kmmer i terapi på grund af behv fr at arbejde med livsmestring, følelser generelt g private relatiner har et frløb i terapi, sm er lidt længere end gennemsnittet 11. 11 Se tabeller i bilag 4. 16
Tilbuddets relevans g nytteværdi en første vurdering Er det reelt, relevant g nyttigt at have et tilbud sm dette, hvr brugerne kan arbejde med sig selv, uden at det nødvendigvis er direkte rettet md at reducere eller fjerne misbrug? Prjektet handler m at øge menneskers evne til at være i deres liv g have det så gdt, at de er bedre i stand til at klare sig selv på en sådan måde, at de belaster andre systemer mindre. Mange frhld kan være årsager til, at man sm menneske plever behv fr at få terapeutisk hjælp. Prjektets succes må derfr vurderes ud fra, hvr langt brugerne når i frhld til, hvr de var, da de startede. mere herm senere. Hvrdan er tilbuddet brugt? Sm venfr nævnt har gdt 250 brugere fået hjælp i prjektet. I alt er gennemført mtrent 2200 individuelle samtaler. 80 % af terapifrløbene har en varighed på mellem 1 g ca. 9 måneder, men der findes eksempler på frløb af en varighed på mere end 2 år. Det er ikke muligt at sige, i hvr høj grad terapeuterne har indflydelse på varigheden. I gennemsnit har brugerne deltaget i ca. 9 samtaler 12. Der er str variatin i antallet af samtaler. Ngle brugere har deltaget i 73 samtaler ver hele deres frløb, mens andre slet ikke har deltaget i samtaler (de er registreret men er tilsyneladende ikke dukket p til deres aftalte samtaler). Der er brugere i prjektet der har haft 40 samtaler på en måned 13. Nedenstående graf viser at der er 137 brugere der har haft 0-5 antal samtaler, ud af de 137 brugere har 48 brugere haft 0 samtaler 14. 12 9 samtaler: 2200/251. Dette tal er et ca. tal. Registreringspræcisinen har ikke været helt i tp alle steder g gennem hele prjektet. 13 Se tabel 18 i bilag 3. 14 Se tabel 20 i bilag 3. 17
Figur 2: Frekvens antal samtaler frdelt på intervaller 15 Frekvens 160 140 120 100 80 60 40 20 0 0-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-40 41-50 51-60 60+ Antal samtaler Både terapeuter g værestedsledere har i hele prjektfrløbet givet udtryk fr, at det er et særligt betydningsfuldt kendetegn ved prjektet, at der ikke har været restriktiner på terapifrløbets længde eller på antallet af samtaler. Det er interessant, at terapifrløbene gennemsnitligt ikke varer længere end hvad kendes fra velfungerende brgeres terapifrløb. Til gengæld har en del brugere deltaget i flere samtaler i frløbet, hvilket frtæller en histrie m mere intensive frløb. Det kan måske afspejle flere faktrer, herunder dels denne målgruppes behv fr tæt g intensiv støtte i en persnlig udviklingsprces, dels at det tager tid at afdække prblemer, sm har hbet sig p ver mange år, hvr de ikke har haft adgang til den nødvendige hjælp. 15 Se tabel 19 i bilag 3. 18
Hvad har brugerne fået ud af det? Flere slags brugere har haft udbytte af prjektet Der er ifølge terapeuter g værestedsledere tre typer af brugere i prjekt Behandling på væresteder, sm verrdnet betragtet har frskellig værdi af prjektet: 1. de aktive brugere, sm har samtaler med terapeuten 2. de ikke-aktive brugere, værestedsgæster, sm ikke har samtaler med terapeuten men sm udmærket kender tilbuddet, g sm terapeuter g værestedsledere vurderer har nytte af prjektet, frdi tilbuddet m samtaler udgør en frm fr sikkerhedsnet fr dem 3. brugere, sm møder terapeuten i caférummet g får en snak dér, men sm måske først efter lang tid - eller aldrig - når dertil, at de kmmer ind i det individuelle terapeutiske rum De resultater, der præsenteres nedenfr, vedrører frtrinsvis de aktive brugere. Kmmer brugerne tættere på at mestre flere aspekter af deres liv g dermed ligge samfundet mindre til last? En ny undersøgelse fra SFI (Arbejdsmarkedsparathed g selvfrsørgelse af Henning Bach, SFI 12:31) sandsynliggør, at der er en sammenhæng mellem kntanthjælpsmdtageres fysiske g psykiske helbred, alkhl- g narkfrbrug samt jbsøgningsadfærd på den ene side g deres sandsynlighed fr at blive selvfrsørgende på den anden side. I de løbende registreringer, sm er fretaget m brugerne i terapiprjektet er fkus på frskellige aspekter af fysisk g psykisk helbred, netværk, misbrug samt mødestabilitet g livskvalitet. Ambitinen med prjektet har været at hjælpe brugerne til at få det bedre g pnå større stabilitet i deres liv. 19
Netværk g ensmhed Mere end 1/3 af brugerne angives ved starten af deres frløb at have en plevelse af ensmhed. Ca. 40 % 16 af dem flytter sig i frløbet til ikke længere at pleve samme ensmhed 17. I prjektet ses der knkrete eksempler på at ensmhed er blevet afhjulpet, ved at brugerne kan kmme g snakke med andre brugere på værestedet, ngle kan genptage ødelagte frhld til f.eks. samlever g ngle kan genptage et arbejde 18. Der kan knstateres samme psitive udvikling, når det handler m, hvrdan brugerne vurderer deres netværk. Brugernes netværk vurderes ved afslutning af deres terapifrløb at være mere støttende end netværket vurderedes at være ved starten. Det kan afspejle, at der undervejs er blevet ryddet p g fretaget ændringer i netværkets sammensætning. Der er dg gså eksempler på, at brugerne ved afslutningen af deres terapifrløb vurderes at have netværk, sm fasthlder dem i det, sm er prblematisk fr dem 19. Fr at kunne klare sig, finde gde g støttende netværk g undgå ensmhed er det væsentligt at kunne etablere g vedligehlde netværk. Brugere g terapeuter giver gennem registreringerne g interviews udtryk fr, at der sker en psitiv udvikling, således at flere bliver i stand til at etablere g fasthlde relatiner, eksempelvis ses det at brugere genptager kntakten til familie de ikke har haft et frhld til i lang tid. Udgangspunktet er dg gdt fra starten er langt de fleste i stand til enten helt eller delvist at etablere g fasthlde private relatiner 20. Livskvalitet Næsten 40 % af brugerne giver ved afslutningen af deres frløb udtryk fr, at de i ringe grad eller slet ikke er tilfredse med deres livskvalitet. Selvm det er utilfredsstillende mange set i et nrmalt livsperspektiv er det bedre end ved starten af deres frløb, hvr ca. 48% udtrykker, at de i ringe grad eller slet ikke er tilfredse med deres livskvalitet 21. 16 Se tabel 30 bilag 5. 17 Se metde i bilag 1: Der er her kun medtaget dem der er i prjektet mere end en registrering, da det ikke giver mening at måle udvikling på 1 registrering. 18 Se bilag 8 g 9, brugerinterview g case materiale. 19 Se tabel 31 i bilag 5. 20 Se tabel 32 i bilag 5. 21 Se tabel 33 g 34 i bilag 5. 20
Og spørger man til udvikling ver tid er det tendensen, at der sker psitiv udvikling i livskvaliteten. Det ses i bilag 5 at ca. 30 brugere har frbedret deres livskvalitet siden 1 registrering 22. Den psitive udvikling i livskvaliteten eksemplificeres i casene ved at brugerne nedsætter eller måske helt stpper misbrug, genptager deres arbejde, frbedrer deres relatiner, er blevet bedre til at verskue hverdagen, får afhjulpet deres psykiske lidelsestilstande, bliver mere glade g udadvendte mennesker med md g tr på livet samt at der sker en frbedring af selvværd g selvfrståelse 23. Mødestabilitet g misbrug Gennem hele frløbet viser registreringerne, at brugerne er ret stabile i deres fremmøde til samtaler med terapeuten. Og de møder upåvirkede p. Det gælder i hvert fald mkring 80 % af brugerne 24. Værestedsledere g terapeuter peger på, at det er en del af det særlige ved dette tilbud, at brugerne ikke afvises, hvis de ankmmer til terapisamtale en smule påvirkede. Fr ngen er det en del af frberedelsen til at turde være i samtalen. Selvm prjektet er rusmiddelfrit, pleves tærsklen til tilbuddet lavere g lettere at verkmme end til andre tilbud i regi af eksempelvis misbrugscenter, hvr man afvises, hvis man ankmmer påvirket. I terapiprjektet kendes eksempler på, at lettere påvirkede brugere får lv at sidde lidt i værestedet g vente g så få en samtale lidt senere. På den måde afvises de ikke g samtidig bliver der naturlig anledning til at tale m misbruget g dets knsekvenser. 22 Se tabel 35 i bilag 5. 23 Se bilag 8 g 9, brugerinterview g case materiale. 24 Se tabel 36 g 37 i bilag 5. 21
Prjektets målpfyldelse brugernes målpfyldelse? Når vi ser verrdnet på statistikken g på de kmmentarer, sm terapeuter g værestedsledere g ikke mindst brugerne selv er fremkmmet med, tegner sig et generelt billede: Brugerne har typisk mange frskellige prblemstillinger, hvilket gså afspejler sig i hvilke temaer de har brug fr at arbejde med. Samtidig kan samtalefrløbene være med til ver tid at afdække nye eller glemte prblemstillinger, sm så inddrages i frløbene. Det er terapeuternes vurdering, at knapt halvdelen af brugerne ngenlunde eller fuldt ud når deres mål, mens ca. 32 % når det i begrænset mfang. Det er kun et meget begrænset antal frløb, mindre end 20 %, sm afsluttes efter en prces, hvr brugeren ikke pnår en eller anden frm fr psitiv udvikling. Tabel 8: Nåede mål Nåede brugeren det eller de frventede mål Frekvens Prcent Ja, fuldt ud 24 14% Ja, ngenlunde 61 34% I begrænset mfang 57 32% Nej, slet ikke 35 20% Ttal 177 100% Det er af flere årsager vanskeligt at afdække, dkumentere g vurdere, hvad et tilfredsstillende niveau fr målpfyldelse er - g hvrdan denne målpfyldelse skal defineres g af hvem. Hvis vi fasthlder det perspektiv, at det er en succes, hvis brugerne udvikler sig psitivt i frhld til deres udgangspsitin, taler statistikken fr, at prjektet er en succes. Der er psitiv udvikling fr brugerne på de frskellige parametre, sm der måles på. Det er ikke det samme, sm at alle brugerne ender med at have det rigtig gdt g dermed kan klare sig selv på samme vis sm almindeligt velfungerende brgere, men spørgsmålet er gså, m det er relevant g realistisk at vurdere prjektets målgruppe i frhld til den gennemsnitlige velfungerende dansker. Andre psitive effekter af prjektet Værestederne peger ret entydigt på, at prjektet har medvirket til, at knfliktniveauet på værestedet falder, når brugerne får hjælp til at håndtere g arbejde med deres følelser. 22
Samspillet mellem den enkelte bruger g kmmunale aktører kan bedres, når brugerne får hjælp til at håndtere eksempelvis aggressiner, sm tidligere har frhindret dem i gd dialg g ligeværdigt samspil med kmmunale medarbejdere. I et større perspektiv er det sandsynligt, at prjektet via psitive effekter fr enkeltbrugere har bidraget til - Afklaring af brugere, så samspillet med kmmunen vedrørende aktivering, frsørgelse g lignende er blevet lettet - Færre sygemeldinger g indlæggelser - Mindre misbrugsbehandling - Færre dysfunktinelle familier - Færre unge i kntakt med det sciale system - Færre tilbagefald til misbrug, frdi tilbuddet m terapi kan have fungeret sm en frm fr efterværn fr brugere, sm har deltaget i misbrugsbehandling 23
Hvad påvirker målpfyldelsen? Køn Sm man kan se på nedenstående tabel, så har brugernes køn ikke været en væsentligt frklarende faktr. Det kan her ses at der fr kvinder er en lidt større tendens til at svare Ja, evt. i begrænset mfang til spørgsmålet mkring hvrvidt målet er blevet pnået. Denne lille tendens kan ses ved at kvinderne svarer ja 1,03 25 flere gange end mændene gør. Tabel 9: Blev målet pnået? Påvirket af kønnet. Køn Nej, slet ikke Blev målet pnået? Ja, evt. i begrænset mfang Ttal Mand 20% 80% 100% Kvinde 18% 82% 100% Ttal 19% 81% 100% Civilstand Det fremgår af bilag 7, at civilstanden heller ikke har den helt stre betydning fr hvrvidt man pnår sine mål. Dg er der en lille tendens til at der fr brugere der er singler i lidt højere grad svares Ja, evt. i begrænset mfang end fr de brugere der er sammenlevende/gifte. Denne tendens er ikke særligt str, helt nøjagtigt svarer singler Ja 1,03 26 flere gange end de sammenlevende/gifte. Børn Det at brugeren har børn enten hjemmebende eller udebende, har en tendens til at påvirke deres målpfyldelse negativt 27. Hs dem uden børn svares Ja, evt. i begrænset mfang 1,07 flere gange end fr dem med børn. 25 81,93/79,57 = 1,03: Udregningen viser hvr mange gange større kvindernes chance er fr at pnå målet. Altså hvr mange gange større er chancen fr at få et ja fra kvinder i frhld til fra mænd. 26 Se tabel 40 i bilag 7 27 Se tabel 41 bilag 7 24
Brugere med børn ser ud til at stille ngle højere krav til dem selv i frhld til deres børn, derfr kan det gdt være en af grundene til at brugere uden børn har lettere ved at pnå deres mål 28. Hvad påvirker livskvaliteten? Køn g alder Mændene er dem i prjektet fr hvem der er svaret ja til Har brugeren en gd livskvalitet? flest gange. Hvis man ser på frhldet så svarer mænd ja 1,08 29 flere gange end kvinderne gør. Det betyder at der fr mænd er en tilbøjelighed til at vurdere en bedre livskvalitet end kvinder, dg er denne tilbøjelighed lille. Alderen har ikke særligt str frklaringsgrad, dvs. alderen spiller ikke den helt stre rlle fr brugernes livskvalitet Tabel 10: Livskvalitet påvirket af kønnet Har brugeren en gd livskvalitet? Ttal Ja, evt. i ngen Køn Nej, eller i ringe grad grad Mand 31% 69% 100% Kvinde 36% 64% 100% Ttal 34% 66% 100% 28 Se bilag 8 g 9, brugerinterview g case materiale. 29 68,97/63,64 = 1,08 25
Længden af terapifrløb Når vi samtidig i vres analyse tager højde fr flere frklarende variable, kan det ses at tiden der går i prjektet er den stærkeste frklarende variabel 30. J flere registreringer man har i prjektet (g dermed j længere frløb) j større sandsynlighed er der fr, at enten en mand eller kvinde svarer Ja, evt. i ngen grad til spørgsmålet Har brugeren en gd livskvalitet. Odds fr at få et ja stiger helt præcist med 2,02 per registrering der går. Civilstand g børn Det kan ses af bilag 7 at civilstanden g m hvrvidt man har børn ikke spiller den helt stre rlle. Singler g sammenlevende har ngenlunde lige gd livskvalitet, med en lille tendens til at singlerne har den bedste. Dem med g uden børn har gså ngenlunde lige gd livskvalitet, dg med en lille tendens til at dem med børn har den bedste 31, måske frdi ensmheden er mindre. Hvad påvirker netværket? Køn Kønnet har relativ str betydning fr m hvrvidt brugerne har netværk sm har psitiv evt. ingen indflydelse, eller m brugerne har netværk der har negativ betydning. Kvinderne har i prjektet været dem der har haft de bedste netværk. 54,05 % af gangene blev der svaret at kvinderne havde netværk der havde psitiv, evt. ingen indflydelse, hvrimd der hs mændene kun blev svaret ja 43,4 % af gangene. Det betyder at kvinderne har et psitivt, evt. ingen indflydelse netværk 1,25 flere gange end mænd har. Netværk 30 Se tabel 42 bilag 7. Odds rati på tid er 2,02. Det betyder, at tiden i prjektet påvirker udfaldet fr en vurdering af en gd livskvalitet psitivt. Dvs. at j flere registreringer man har, j større chance er der fr at man vurdere man har en gd livskvalitet. 31 Se tabel 44 bilag 7. 26
Tabel 11: Brugerens netværk påvirket af kønnet Hvilken betydning har brugerens netværk fr deres situatin? Ttal Køn Negativ betydning Psitiv, evt ingen indflydelse Mand 57% 43% 100% Kvinde 46% 54% 100% Ttal 50% 50% 100% Kendetegnende fr hvad der påvirker både livskvalitet g netværk psitivt er tiden brugerne befinder sig i prjektet. J længere tid brugerne er i prjektet, j større sandsynlighed er der fr at brugerne får bedre livskvalitet g bedre netværk. Dette mønster ses gså i det udførte case-arbejde, her ses det at de brugere der har været i prjektet længst tid gså pnår bedre resultater. Dermed er dg ikke sagt, at dem, der ikke har været der så længe, ikke pnår resultater. Hvad påvirker stabiliteten? Kvinderne har været bedst til at verhlde deres aftaler i prjektet. Det kan ses på nedenstående tabel 12, at kvinderne verhlder aftalerne i 92 % af gangene g mændene verhlder deres aftaler 84 % af gangene. Dette betyder at kvinderne verhlder deres aftaler 1,1 flere gange end mændene gør. Tabel 12: Stabiliteten påvirket af kønnet. Overhlder brugeren aftalerne? Ttal Køn Nej, evt. få gange Ja, evt. de fleste gange Mand 16% 84% 100% Kvinde 8% 92% 100% Ttal 11% 89% 100% 27
Er samtalerne misbrugsreducerende? Selvm samtalerne ikke direkte mhandler misbrug, kan de meget vel være misbrugsreducerende, frdi de bagvedliggende frhld behandles g brugerne intrduceres til andre mestringsstrategier end misbruget. Terapeuter g værestedsledere vurderer, at samtalerne medvirker til, at der tages hånd m ngle svære prblemstillinger i brugernes liv, sm gør det lettere fr dem at leve det liv, de nu engang lever. Fr brugerne er det fte ikke et mål at stppe et misbrug helt eller kmme helt fri af nget andet prblematisk - men snarere at reducere det, der er prblematisk fr dem g give plads til mere af det, der fungerer gdt fr dem. Samtalefrløbene kan samtidig, uanset m de er defineret målrettede eller ej, medvirke til at ngle brugere mtiveres til at tage nye initiativer, eksempelvis genetablere brudte relatiner. Frmentlig skyldes en del af disse resultater, at terapi-tilbuddet tilbyder en målrettethed g kntinuitet i pmærksmheden på den enkelte bruger, g at tilbuddet i sig selv sender det signal, at "du er vigtig, dit liv er vigtigt". Betydningen af samspillet mellem bruger g terapeut Terapeuter g værestedsledere peger på, at der pnås en række indirekte resultater fr brugerne ved prjektet, herunder at der bliver et mere krdineret tilbud til brugerne samt at brugernes kntakt til eksempelvis det ffentlige kan bedres, når en terapeut bistår med at afklare g "rydde p" i hvad der skal drøftes med en anden part. Brugerne giver selv i meget str udstrækning udtryk fr, at samspillet med terapeuten har str betydning fr dem g fr hvrdan de søger at frbedre deres situatin; knap 80 % vurderer sidste gang de svarer, at samspillet med terapeuten har str eller ngen betydning 32. Brugerne giver i de udførte brugerinterviews udtryk fr tilfredshed med terapeuterne: Terapeut 1s måde: meget ud fra skemaer, psykanalytiske skemaer, nå ind til kernen af, hvrfr man har det skidt. Fik hurtigt fundet ind til hvr det handlede. Terapeut 2s måde: Mere fremadrettet, hvad gør jeg ved det, hvrdan kan jeg handle anderledes. Får små pgaver. Har været fint med terapeut 2, har haft det gdt med begge måder. 33 32 Se tabel 39 i bilag 6 33 Se bilag 8 g 9, brugerinterview g case materiale. 28
Her giver en bruger udtryk fr at brugeren har været glad ved terapeuterne g deres måde at behandle brugerens prblemer på. Det er interessant, at brugeren plever frskellige metdiske tilgange sm gde. Andre undersøgelser af terapi peger på, at det mere er relatinen end den knkrete metde, sm er afgørende fr, m man får udbytte af et terapeutisk frløb. Terapeutens betydning fr ngle brugere afspejles gså i, at terapeuterne plever ngle klienter, sm ønsker at kmme igen g igen, uagtet at terapeuten måske vurderer, at "nu er vi færdige med det, vi skulle arbejde med, g der sker ikke rigtigt mere". 29
Hvad er det særlige ved dette terapeutiske tilbud? Betydningen af rammer g indhld/metder Vi er interesserede i at indkredse de særlige egenskaber ved dette terapitilbud, sm både brugere g terapeuter fremhæver sm væsentligt i frhld til at frklare det psitive udbytte, sm brugerne får af at benytte tilbuddet. Det fremhæves, at frhld mkring såvel rammer sm indhld (metder g tilgang) har betydning. Rammer nem, hurtig, gratis adgang til hjælp I prjektperiden har tilbuddet givet gratis, nem g hurtig adgang til terapi. Brugerne får mulighed fr at få vendt ngle ting, sm de ellers ikke ville få vendt, blandt andet frdi de ikke selv har råd til at finansiere terapi i privat regi. Brugerne udtrykker, at de ikke ville tage imd rådgivning på kmmune, frdi det typisk ville medføre mere registrering g kbling til handleplaner g frsørgelsesgrundlag. At der ikke fregår indberetning giver en mulighed fr at tale frit. At vejen er krt g nem visitatinen fregår direkte på værestedet, via værestedsmedarbejdere g/eller terapeut er betydningsfuld fr en målgruppe, sm er tilbøjelig til hurtigere at give p. Det er ligeledes betydningsfuldt, at man i prjektet kan møde p med sig selv gså en smule påvirket, måske g at man ikke nødvendigvis skal medbringe et prædefineret, legitimt prblem. Det terapeutiske rum - fysisk g rganisatrisk Terapeuterne beskriver, at det fungerer fint, at samtalerne fregår på værestedet, men i et afgrænset lkale uden støj eller lyde fra værestedet. Brugerne kender g er trygge ved værestedet, hvrfr placeringen dér medvirker til at sænke tærsklen til tilbuddet. Enkelte 30
gange er samtalerne flyttet helt væk fra værestedet; terapeuterne har i et meget begrænset mfang gjrt erfaringer - psitive - med at flytte samtalerne ud af rummet g eksempelvis gå en tur i frbindelse med en samtale. Terapeuterne vurderer, at flere brugere vil have lettere ved at have samtalerne, hvis de ikke behøver at fregå i den traditinelle stillesiddende samtalefrm. Organisatrisk er det terapeutiske rum kendetegnet ved at være uafhængigt af ffentlige interesser g "system"-hensyn, sm brugerne fte befinder sig dårligt ved. Brugerne bliver ikke klientgjrt, der er ingen skjult dagsrden, man kan ikke tage eks. kntanthjælpen fra dem - det er et tilbud, sm de aktivt kan vælge at tage imd, eller lade være. Tilgang g fkus i terapien Terapeuterne beskriver deres tilgang i terapien sådan, at brugerne hér mødes med fkus på ressurcer, hvilket kan pleves anderledes end andre steder, hvr brugerne udtrykker, at de plejer at blive mødt med fkus på dét, de ikke kan. Muligheden fr lange / intensive frløb giver samtidig en mulighed fr at nå til at få bearbejdet andet end symptmer; man kan få fat i ngle af de virkelig alvrlige ting sm ligger bag symptmer. Menneskesynet er centralt fr terapeuterne. Det er vigtigt fr dem at møde brugerne ligeværdigt, med accept g respekt. Brugernes prblemstillinger behandles udfra et helhedssyn, hvr både fysiske, psykiske, sciale g eksistentielle frhld rummes. Metder Terapeuterne beskriver g eksemplificerer støttet af brugerberetninger ngle metdiske tilgange, sm har vist sig hjælpsmme g virksmme fr den målgruppe, sm har benyttet terapi-tilbuddet. De peger på: Måske er terapien i sin frm mere relatinsbehandling end egentlig terapi, idet det fte har handlet m at være sammen med brugerne på den måde, de har ønsket at være sammen på, end det har været decideret terapeutiske sessiner. Tilgang g menneskesyn g et tydeligt signal herm til brugerne har været betydningsfuldt; at vise gennem rd g handling, at brugeren er værdifuld, g at møde brugeren med frståelse fr deres situatin g hvrdan de har det med den. 31
Der lægges vægt på at møde brugerne følelsesmæssigt g sikre en affektiv afstemning. At det er vigtigt ikke at have prjekter på brugernes vegne; det er brugernes prblemstillinger, ønsker, drømme g ressurcer, sm er udgangspunktet, g terapeuterne støtter dem i håbet m at udvikle sig g få et mere tilfredsstillende liv. Mange frskellige knkrete metder sm krpsterapi, tegneterapi, afspænding, traumebearbejdning, plevelsesrienteret terapi, narrative tilgange, visualisering, kgnitive samtaler g mtivatinsarbejde har fungeret i frskellige kmbinatiner. Frskellige terapeuter har anvendt frskellige knkrete metder afstemt i frhld til den g de knkrete brugere. Selvm terapeuterne hver især har anvendt frskellige metder, har de fælles faglige drøftelser g input muliggjrt blandt andet af de fælles prjektmidler g fælles rganisatriske tilknytning til Blå Krs Danmark g en fælles prjektleder herfra betydet, at den grundlæggende tilgang g menneskesynet g de grundlæggende præmisser i terapien har været meget ens (gså når der er sket udskiftning i kredsen af terapeuter); man arbejder med "hele mennesket", dvs. har fkus på hvilke prblemstillinger, brugeren nu engang måtte have, g derfr ikke kun et eventuelt misbrug eller eventuelle prblemer mkring jb g frsørgelse der er ikke en predefineret (mere eller mindre skjult) målsætning med samtalefrløbet, sm brugerne fte plever når de er i kntakt med sagsbehandlere i jbcenter eller scialfrvaltning terapeuterne er lyttende, nærværende, anerkendende g interesserede g følger i vid udstrækning brugeren i dennes tankerække g udtrykte behv fr at berøre givne emner, men terapeuterne frsøger ikke nødvendigvis at frstå de ting, brugerne beretter m terapeuterne er autentiske g persnligt nærværende g reagerer på de ting, de hører fra brugeren. De fleste terapeuter taler m, at der er en frskel på den neutrale terapi g den terapi, hvr terapeuten invlverer sig selv, viser empati g msrg fr klienten g er tilstede selv sm menneske. brugerne er agenter 34 i eget liv g eget frløb; de tager selv ansvar fr hvad de vil g gør i deres liv g hvad de bruger terapeuten til, dvs. at det handler mere m hvad brugerne bruger terapeuten til end hvad terapeuterne vil med 34 agent frstået sm det handlende subjekt eller hvedpersn i eget liv, der tager ansvar fr sit eget liv. Måske skal dette udfyldes lidt mere fr at kunne frstås af udenfrstående 32
et frløb (agency-tilgang). Dette synes at være blevet lettere ver tid, i g med at tilbuddet m terapi er blevet mere tydeligt g integreret i de tilbud, værestedet har til brugerne. grundlæggende i arbejdet er det kristne livs- g menneskesyn g Blå Krs Danmarks værdier (nærvær, faglighed, nye muligheder), sm er i gd verensstemmelse med grundlæggende klientcentrerede tilgange til terapeutisk frandring (eksempelvis beskrevet hs Carl Rgers) "venpå" dette fundament bruger terapeuterne frskellige samtaleterapeutiske metder g kmbinerer hér frskellige jeg-støttende g udfrdrende teknikker Individuelle frløb g gruppefrløb Der er gennemført et begrænset antal gruppefrløb af så frskellig karakter, at det ikke er muligt at generalisere nget m brugernes udbytte eller metderne. Typisk er brugerne kmmet i gruppeterapi i frlængelse af individuel terapi. 33
3. Behandling på væresteder erfaringer mkring rganisering Tilknytning til værestedet Det er erfaringen, at hvr værestedet tilbyder en miljøterapeutisk ramme, udgør samtalerne hs terapeuterne et individuelt (samtale)terapeutisk tilbud; de t elementer støtter hinanden, g hvr der gså er et værksted i tilknytning til værestedet, understøtter alle elementer hinanden med frskelligartede tilbud til målgruppen. Det er ikke et mål i sig selv at tiltrække brugere til værestederne, men erfaringerne er, at tilknytningen til værestederne medvirker til at gøre tilbuddet tilgængeligt fr en gruppe mennesker, sm ellers ikke ville kmme i nærheden af den slags tilbud. Både terapeuter g værestedsledere vurderer, at det er en frdel, at terapeuterne er kendte ansigter på værestederne men mvendt ikke en del af det faste persnale; når man sm bruger indgår i frtrlige samtalefrløb kan man blive sårbar g ikke have lyst til at "rende ind i" terapeuten på værestedet i tide g utide Terapeuterne har aflastet værestederne, hvr medarbejderne ikke nødvendigvis har hverken tid eller faglige kmpetencer til at tage de rigtig svære samtaler med brugerne. Ngle værestedsmedarbejdere har turdet starte samtaler med brugere, frdi de ved at der er en faglig backup, hvis samtalen udvikler sig ud i et felt, sm medarbejderen ikke har kmpetencer til at hjælpe sig selv g brugeren ud af igen. Der er fregået et samspil mellem terapeuter g væresteder i frbindelse med henvisning til rdningen; i de fleste tilfælde har værestedets medarbejdere eller ledelse været invlveret, når en bruger er blevet freslået eller selv har taget initiativ til samtaler med terapeuten. 34
Deltidsansatte terapeuter, fagligt fællesskab g fælles frpligtelse til kmpetenceudvikling Terapeuterne i prjektet har alle været deltidsansat i prjektet g har ved siden af haft enten andre arbejdspladser eller egen praksis. Det kan vanskeliggøre etableringen af fælles frpligtelse til fælles præmisser g etablering af et fælles fagligt rum, men i prjektet har der været gde erfaringer med 3-5 gange årligt at samle terapeuterne til heldagsmøde med prjektleder, hvr der har været drøftet faglige temaer g kvalitetsudvikling. Herudver har der været taget initiativ til frskellige frmer fr faglig pkvalificering i frhld til indsatsen gennem undervisning, teretiske plæg samt praktiske øvelser, refleksin, viden g deling af viden g læring. De fælles aktiviteter har gså været en måde at sikre en vis kntinuitet, når der er sket udskiftning i kredsen af terapeuter. 35
4. Frankring af prjektet Den måde, det aktuelle prjekt har været etableret g drevet, har været kendetegnet ved ngle særlige frhld, sm både brugere, terapeuter g værestedsledere vurderer sm både særlig g meget væsentlig. I nærværende rapprt har vi beskrevet tilbuddet kendetegnet ved: - Lavtærskel tilbud - Ingen begrænsninger på tid - Ingen rapprtering til kmmunal sagsbehandler eller lignende g ingen sanktiner (i det ffentlige system bliver brugerne mødt med at hvis du ikke gør, sm vi siger, så trækker vi i kntanthjælp ) - Mulighed fr længerevarende frløb, hvr der bruges meget tid til kntaktskabelse g pbygning af tillidsrelatin - Metden g menneskesynet - Organisering, hvr terapeuter er sammen g har faglig udvikling g udveksling sammen Frankring i de invlverede kmmuner Prjektets prjektleder har sammen med værestedslederne afhldt møder med ngle af de kmmuner, hvri værestederne g dermed terapitilbuddet ligger, med henblik på at drøfte muligheden fr at frankre tilbuddet i kmmunerne. Flere mdeller har været drøftet, blandt andet: - Frtsat tilbud frankret g rganiseret sm hidtil, dvs. med Blå Krs-prjektledelse sv. men hvr kmmunerne betaler fr indsatsen - Frankring af terapitilbud på det enkelte værested, hvr altså Blå Krs frtsætter ledelsen af prjektet men sm tilbud i den almindelige værestedsdrift, med eller uden øget driftstilskud fra kmmunen - At kmmunen vertager en del af tilgangen i tilbuddet g fremver tilbyder terapi til denne målgruppe 36
Kmmunerne har været interesserede men har mvendt ikke set det sm deres pgave g ansvar at lave særlige tilbud til denne målgruppe. Selvm de har udtrykt påskønnelse af indsatsen g har anerkendt de fremlagte cases g resultater, har de ikke tidsnk været pmærksmme på at integrere tilbuddet i deres budgetlægning g har derfr ikke fundet det muligt at gå ind i en frankring af tilbuddet i frm af finansiering af dets frtsatte drift på værestederne. Det til trds fr en dkumentatin, sm gdtgør, at udgifterne til en videreførelse hurtigt ville kunne tjenes ind i frm af besparelser på frskellige kmmunale udgifter til eksempelvis misbrugsbehandling, indlæggelse g psykiatrisk behandling samt særlige indsatser, inklusive anbringelser udenfr hjemmet, fr børn. De invlverede væresteder ønskede ikke at pgive tilbuddet, g 5 af værestederne har frmået at finde alternativ finansiering, så adgangen til terapi i et vist mfang prethldes, i hvert fald i en krtere peride. Ét sted frtsætter terapeuten sm frivillig, et andet sted har man haft held med at søge fndsmidler til indsatsen. De øvrige steder har fundet interne midler eller nye frivillige terapeuter, sm viderefører tilbuddet. Det skal dg bemærkes, at det er fr krtere tidsperider, g at der ikke længere tilbydes faglig sparring, fælles faglig pkvalificering, supervisin g lignende. 37
Bilag 1: Datagrundlag, herunder metdevervejelser vedr. løbende registreringer Evalueringsdesign I frbindelse med pstarten af prjektet udarbejdede Blå Krs Danmarks afdeling fr frskning, dkumentatin g innvatin (Frskningsafdelingen) i samspil med prjektleder g terapeuter design fr evaluering. Det prindelige evalueringsdesign, sm har været styrende fr dataindsamling g evaluering i hele frløbet, er vedlagt i bilag 2. Datagrundlag Det samlede datagrundlag fr den afsluttende evalueringsrapprt består af: Statusrapprter 2008, 2009, 2010, 2011 Samtaler med 251 brugere i periden 15/8 2006 til 17/8 2012, frdelt på 7 væresteder Drøftelser med terapeuter (årlige) Statistik fra løbende registreringer m brugernes frløb g udvikling Interview med 5 brugere Metdevervejelser vedr. løbende registreringer I hele prjektets frløb har terapeuterne fretaget registreringer kvartalsvis m de aktuelle brugeres frløb. 38