Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Beslutningsreferat

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Beslutningsreferat af møde den 20. august 2012 kl. 16.00 i Udvalgsværelse

Medlemmer Bertil Nyenstad (A) formand Kirsten A. Lauritsen (A) næstformand Hans Jørgen Larsen (A) Jane Howe Gersager (F) Jens Tusgaard (O) Anne-Marie Tørnes-Hansen (V) Jens Raunkjær (V) Øvrige deltagere Helle Hagemann Olsen, direktør Lisbeth Rindom, chef -------------------------------------------------------------------------------- Anne-Marie Tørnes-Hansen (V) har meldt afbud til mødet. Bertil Nyenstad (A) har meldt afbud til mødet.

Indholdsfortegnelse Åbent referat 255 Godkendelse af dagsorden 1 256 Orientering fra formanden 2 Sager til efterretning 257 Orientering om aftale om reform vedr. førtidspension og fleksjob 3 258 Dialogmøde med ledere og med-repræsentanter på området Job og Arbejdsmarked 8 259 Politisk budgetopfølgning juli 2012 9 260 Statistik rettidighed og andre nøgletal 16 Sager til behandling 261 Brug for alle - tværfaglig indsats for match 3 50 262 Aktiveringsstrategi og budget 2013 52 263 Jobs med Uddannelsesperspektiv 85 264 Underskriftsark 107

255 Godkendelse af dagsorden 20. august 2012 Åbent referat Beslutning: Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme, den 20. august 2012, Punkt 255 Pkt. "Brug for alle - tværfaglig indsats for match 3" flyttes fra sager til efterretning til sager til behandling. Dagsordenen godkendt. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnes-Hansen Fraværende med afbud: Bertil Nyenstad Side 1

256 Orientering fra formanden 20. august 2012 Åbent referat Beslutning: Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme, den 20. august 2012, Punkt 256 Intet. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnes-Hansen Fraværende med afbud: Bertil Nyenstad Side 2

257 Orientering om aftale om reform vedr. førtidspension og fleksjob Sagsnr.: 2012/0009182 20. august 2012 Åbent referat Efterretning Sagens kerne 30. juni 2012 blev der indgået en aftale om reform af førtidspension og fleksjob. Aftalen træder i kraft 1. januar 2013. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme tager orienteringen til efterretning Beslutning: Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme, den 20. august 2012, Punkt 257 Orientering taget til efterretning. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnes-Hansen Fraværende med afbud: Bertil Nyenstad Sagsfremstilling Overordnet er hensigten med aftalen at understøtte, at flere mennesker udnytter deres arbejdsevne frem for at modtage passiv forsørgelse. Aftalen har som formål at forebygge førtidspension. Personer under 40 år vil som udgangspunkt modtage ressourceforløb på op til 5 år pr. forløb. Forløbet har til formål at hjælpe borgeren videre i livet. I alle kommuner oprettes et rehabiliteringsteam, som skal behandle alle sager for borgere med komplekse problemstillinger. Rehabiliteringsteamet er sammensat tværfagligt. Fleksjob tilkendes fremadrettet for 5 år ad gangen for personer under 40 år. Over 40 årige kan visiteres til permanent fleksjob efter 5 år. Der gives gradueret tilskud til arbejdsgiveren afhængig af fleksjobberens timetal og lønniveau. Personer som er tilkendt førtidspension kan modtage ressourceforløb frem for førtidspension. Forsøgsprojektet "Brug for alle" - tværfaglig indsats for match 3, har mange elementer til fælles med forslaget om ressourceforløb og rehabiliteringsteams. Erfaringerne fra forsøgsprojektet skal danne afsæt for det videre arbejde omkring implementering af reformen. Lov- og plangrundlag Lovforslag foreligger endnu ikke. Konsekvenser Kommunen skal oprette et tværgående rehabiliteringsteam. Økonomi og afledt drift De økonomiske konsekvenser er ikke kendte på nuværende tidspunkt, men hensigten med aftalen er at understøtte bæredygtighed i den nationale økonomi. Bilag Førtidpension og fleksjobreform Side 3

257 FØRTIDPENSION OG FLEKSJOBREFORM

Notat: Orientering til Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme om aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob Sagsnr.: 2012/0009182 Dato: 3. august 2012 Titel: Førtidspension og fleksjobreform Sagsbehandler: Lisbeth Rindom Arbejdsmarkedschef Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob af den 30. juni 2012 med ikrafttræden 1. januar 2013. Ressourceforløb - forebyggelse af førtidspension Ressourceforløb Målgruppen er personer med komplekse problemstillinger. Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension. De skal i stedet have et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, der kan vare op til fem år ad gangen. Målet med ressourceforløbene er at give borgere særligt unge en tværfaglig og sammenhængende indsats, der kan hjælpe den enkelte videre i livet og på sigt væk fra offentlig forsørgelse. Personer over 40 år skal som udgangspunkt også have ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension. Visitation til ressourceforløb kan først ske når alle tilbud efter beskæftigelsesloven, herunder revalideringsindsats, er udtømte.borgeren skal have en fast koordinerende sagsbehandler, der bl.a. afholder minimum 6 opfølgningssamtaler med borgeren om året. Der er stort set ikke sat begrænsninger for indhold af forløbet. Udvidet brug af mentorer må forventes. Varighed er 1 til 5 år med mulighed for forlængelse. Rehabiliteringsteam i alle kommuner I alle kommuner skal der etableres et rehabiliteringsteam. Teamet skal sikre, at borgere med komplekse problemer får en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, og at indsatsen bliver koordineret på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet. Desuden skal en klinisk funktion i regionen være repræsenteret i teamet ved en sundhedskoordinator. Sammensætning: Repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet herunder socialpsykiatri, undervisningsområdet (unge under 30 år- ad hoc hvis over 30 år), sundhedskoordinator fra regionen. Borgeren tildeles en koordinerende, ansvarlige sagsbehandler, som deltager. Opgaver: behandler alle sager, inden kommunen træffer afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Vurdering, koordinering og anbefaling af nødvendig indsats i forhold til den enkelte borger. Udarbejder rehabiliteringsplan i 2 dele. Borgeren deltager ved møde om 1. del (forberedende del) 2. del (indsatsdel) indeholder plan for indsatsen fra kommunens forskellige myndighedsafdelinger, borger deltager ikke. Borgernes forsørgelse Forsørgelse er på hidtidigt niveau, dog minimum 60% af højeste dagpengesats. Er ikke afhængig af ægtefælleindtægt eller formue. Sygedagpengemodtagere får hjælp svarende til sygedagpengeniveauet indtil varighedsbegrænsning, overgår derefter til kontanthjælp. Hvis forlængelse er bevilget svarer hjælpen til sygedagpengeniveauet indtil udløb af forlængelsesperioden. Såkaldte selvforsørgere vil fremover få minimumsydelse, hvis de er omfattet af et ressourceforløb. Minimumsydelse gælder ikke for unge hjemmeboende under 25 år. 1 Side 4

Arbejde En større del af lønindtægten beholdes ved arbejde under ressourceforløb. Arbejdsgiver kan få større løntilskud ved ansættelse af person, der deltager i ressourceforløb, i løntilskudsjob. Målretning af fleksjobordningen Fleksjob, personer under 40 år Tildeles fleksjob 5 år ad gangen. Status efter 2½ år. Ny status efter 4½ år med vurdering af om personen fortsat er fleksjobberettiget når de 5 år er forløbet. Fleksjob, personer over 40 år Efter det første fleksjob af 5 års varighed, visiteres til permanent fleksjob, hvis arbejdsevnen fortsat er varigt og væsentligt nedsat. Fleksjob, tilskud Arbejdsgiver betaler løn for det antal timer borgeren er ansat. Kommunen supplerer med et tilskud på 98% af højeste dagpengesats (aktuelt kr. 16.700 pr. måned) Tilskuddet aftrappes med 30% i takt med lønstigning indtil kr. 13.000 pr. md. før skat. Herefter aftrappes tilskuddet med 55%. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en løn fra arbejdsgiver på kr. 36.400 pr. mdr. Før skat. Fleksjob på hidtidig arbejdsplads En fleksjobvisiteret kan først få fleksjob på hidtidige arbejdsplads efter ansættelse i mindst 12 mdr. under overenskomstens sociale kapitler på hidtidige arbejdsplads. Samme krav hvis ansættelse på ikke-overenskomstdækkede områder eller under overenskomst uden sociale kapitler. (Pt. får halvdelen af fleksjobvisiterede fleksjob på hidtidige arbejdsplads) Fleksjob selvstændige Tilskud max. 125.000 kr. pr. år. Nedsættes med 30% på baggrund af årsindtægt i virksomheden og evt. anden arbejdsindtægt. Personer, der er i fleksjob, når reformen træder i kraft. Omfattes ikke af de nye regler. Men hvis en person efter den 1. januar 2013 bliver ledig eller får et nyt fleksjob bliver personen omfattet af de nye regler. Ledighedsydelse Alle fleksjobvisiterede skal have ledighedsydelse, men på forskelligt niveau. Når en person er fyldt 60 år kan ledighedsydelse modtages i sammenlagt 6 måneder med 89 eller 80% af højeste dagpengesats. Derefter med 60% indtil folkepensionsalder eller overgang til fleksydelse. (Aktuelle regler: Ledighedsydelse kan kun modtages i sammenlagt 6 mdr. efter man er fyldt 60 år) Fleksjob, aktiv indsats Opfølgningssamtale hver 3. mdr. (Ikke nyt). Ret til 6 ugers selvvalgt kursus (ikke nyt). Fleksjobvisiterede skal selv søge job (ikke nyt) Samme sanktion som A-dagpenge modtagere ved selvforskyldt ledighed (lempelse af sanktion) Flere førtidspensionister i arbejde Personer under 40 år Skal som udgangspunkt ikke have førtidspension, men skal have individuelt ressourceforløb af 1 til 5 års varighed ad gangen med mulighed for flere forløb. Personer over 40 år Skal have ét ressourceforløb af 1 til 5 års varighed inden evt. tilkendelse af førtidspension. Undtagelser fra ressourceforløb Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst, at forsøge at udvikle arbejdsevnen skal tilkendes førtidspension uden deltagelse i ressourceforløb. Nuværende førtidspensionister 2 Side 5

Personer under 40 kan få et ressourceforløb, hvis de selv ønsker det og kommunen vurderer det hensigtsmæssigt.førtidspensionister får ret til 3 afklaringssamtaler samt mulighed for at få tilbud efter beskæftigelsesloven. Førtidspension i udlandet Personer der bor uden for EU/EØS kan kun tage en mindre del af pensionen med til udlandet. Nedsættes med 57.000 kr. for enlige førtidspensionister og med 49.000 kr. for samlevende/gifte pensionister Merudgiftsydelse (servicelovens 100) Faste ydelsestrin afskaffes. Ydelsen udmåles efter de sandsynliggjorte merudgifter. Overkompensation og underkompensation undgås herved. Bagatelgrænse fastholdes med regulering. (Aktuelt er bagatelgrænsen på 500 kr. Hvis de sandsynliggjorte merudgifter er 600 kr. er man berettiget til en merudgiftsydelse på 1500 kr. Når merudgifterne dokumenteres til at overstige 1750 kr. er man berettiget til kr. 2000 pr måned og så fremdeles) Refusion Der vil senere blive fremlagt en refusionsreform efter følgende principper: Understøtte, at færrest mulig kommer på varig forsørgelse og understøtte en aktiv indsats for udsatte grupper. Refusionssatserne skal være ens på tværs af ydelser og falde over tid Begrænse incitament til at kommunerne medvirker til at personer på varig ydelse flytter til andre kommuner. Det er dog besluttet, at reglerne om tab af refusion for fleksjobvisiterede i 36 måneder, hvis revurdering og visitation har været mangelfuld, ophæves. Økonomi i øvrigt Det er ikke endeligt fastsat i hvilket omfang der vil blive ydet økonomisk støtte til kommunerne til igangsættelse og fortsat finansiering af indsatsen. Det fremgår af aftaleteksten, at der vil blive søgt om midler til opstart af rehabiliteringsteam og til indsatsen i ressourceforløb. Midlerne søges fra satspuljen og Forebyggelsesfonden. Som bilag vedlægges aftalepartiernes forslag til økonomisk støtte. Lovforslaget foreligger endnu ikke. 3 Side 6

Bilag vedrørende økonomi Finansiering ressourceforløb Aftalepartierne er enige om at søge om tilslutning til at prioritere midler fra satspuljen til at medfinansiere initiativer i aftalen, herunder indsatsen i ressourceforløb. Midlerne indfases over tid stigende til et permanent niveau på 365 mio. kr. fuldt indfaset i 2030. Der afsættes konkret 25 mio. kr. i 2013, 80 mio. kr. i 2014, 140 mio. kr. i 2015 og 190 mio. kr. i 2016. Opstartsstøtte til kommunerne Det foreslås, at der i forbindelse med indførelsen af ressourceforløb og rehabiliteringsteam afsættes midler til en række forskellige tiltag, der skal understøtte den lokale implementering. Der afsættes blandt andet midler til: Forsøg i et antal kommuner med henblik på metodeudvikling af tværfaglige tilbud målrettet de personer, der får deres sag forelagt rehabiliteringsteamet. Forsøgene kan fx være afprøvning af bestemte tilbud eller pakker af tilbud målrettet særlige dele af målgruppen. Udover metodeudvikling har forsøgene også til formål at give kommunerne mulighed for at komme hurtigt i gang med etableringen af nye målrettede tilbud. Udvikling af centrale redskaber til støtte for ressourceforløb og rehabiliteringsteam, herunder udvikling af uddannelsestilbud til medarbejdere. En opstartskampagne rettet mod kommuner og andre relevante aktører, herunder praktiserende læger og regionerne/sygehusene. Den skal sætte fokus på de nye muligheder og gøre aktørerne opmærksomme på deres rolle i rehabiliteringsforløbet. Aftalepartierne er enige om at søge om tilslutning til at prioritere 22 mio. kr. årligt i 2013 og 2014, 19 mio. kr. i 2015 og 2 mio. kr. i 2016 fra satspuljen til opstart af ressourceforløb og rehabiliteringsteam i de enkelte kommuner. Aftalepartierne noterer sig endvidere, at regeringen vil søge tilslutning til, at der tilføres yderligere 52 mio. kr. årligt i 2012, 2013 og 2014 fra Forebyggelsesfonden til opstart af rehabiliteringsteam. Samlet er aftalepartierne således enige om at søge tilslutning til at prioritere i alt 221 mio. kr. i perioden 2012-2016 fra henholdsvis satspuljen og Forebyggelsesfonden. Fleksjobkampagne Der afsættes 2 mio. kr. til en fleksjobkampagne, der skal udbrede kendskab til de nye regler på området og således understøtte, at virksomheder er opmærksomme på de nye muligheder i ordningen. 4 Side 7

258 Dialogmøde med ledere og med-repræsentanter på området Job og Arbejdsmarked Sagsnr.: 2012/0004971 20. august 2012 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme godkendte på sit møde d. 14.5 2012 proces for afvikling af dialogmøder i udvalget. Dialogmødet med ledere og med-repræsentanter fra området Job og Arbejdsmarked afvikles som et punkt på dagsordnen til udvalgets møde d. 20.8.2012 Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme drøfter udviklingsmuligheder og udfordringer inden for området Job og Arbejdsmarked med ledere og med-repræsentanter for området. Mødedeltagere på udvalgets møde d. 20.8. kl. 16-17: leder af Jobcentret Anna Søgaard, leder af Job og Kompetence Karsten Hovmand, teamkoordinator Jane Iversen, teamkoordinator Karin Pedersen, teamkoordinator Michelle Lundberg Badsted og med-repræsentant Sanne Pautsch. Beslutning: Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme, den 20. august 2012, Punkt 258 Udvalget drøftede sagen. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnes-Hansen Fraværende med afbud: Bertil Nyenstad Sagsfremstilling Dialogmødet for med-repræsentant, samt ledere på området Job og Arbejdsmarked foreslås afviklet i forbindelse med udvalgets møde d. 20.8. som et punkt på dagsordnen. Temaerne blev i forbindelse med udvalgets behandling foreslået at være de politiske mål for udvalget og implementeringen af Beskæftigelsesplanen for 2013. Administrationen vil i den sammenhæng komme med korte indlæg under hovedoverskriften Aktiveringsstrategi og Budget 2013 med følgende specifikke oplæg: 1. Budget 2013-16, 2. Indsats og udvikling i rettidigheden og 3. Indsats over for sygedagpengemodtagere. Lov- og plangrundlag Tids- og handleplan for budget 2013-16. Høring, dialog og formidling Dialogmøderne har til formål at styrke dialogen mellem Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme og de relevante aktører inden for udvalgets område. Økonomi og afledt drift De foreslåede budgethåndtag vil nedbringe udgiftsniveauet på udvalgets område. Side 8

259 Politisk budgetopfølgning juli 2012 Sagsnr.: 2012/0000163 20. august 2012 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Der fremsendes Politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo juli 2012. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme tager rapporteringen til efterretning. Beslutning: Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme, den 20. august 2012, Punkt 259 Taget til efterretning. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnes-Hansen Fraværende med afbud: Bertil Nyenstad Sagsfremstilling Kommunens ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi inden for udvalgets område. Der er fastsat aktivitetsbaserede nøgletal inden for udvalgets område, og de indgår ukommenteret i bilagsmaterialet. Bilagsmaterialet indeholder desuden en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af LIS-rapporten og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af: Forbrugsudviklingen sammenholdt med budget. Baggrunden for den hidtidige udvikling i aktivitetsniveau og en vurdering af de fremtidige forventninger. Sammenholder aktivitets- og forbrugsudvikling. Forventninger til årets resultat. Lov- og plangrundlag Budget 2011 2014. Vedtaget af Byrådet 12. oktober 2010 Politisk økonomiopfølgning. Godkendt Af Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme den 16. december 2008. Konsekvenser For kulturaven For miljøet Intet at bemærke Høring, dialog og formidling Intet at bemærke Økonomi og afledt drift Intet at bemærke Bilag Nøgletal 2012 Kommentarnotat juli 2012 Side 9

259 NØGLETAL 2012

Politisk økonomiopfølgning 2012 Nøgletal Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Side 10

Antal personer/sager i forhold til udbetalingen i pågældende måned Arbejdsmarkedsydelser Ref. Budgetforudsæt ninger Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gn.snit Navn % Antal 7 * F.pers. Sygedagpenge 347 385 384 370 343 344 343 336 0 0 0 0 0 358 5-8 uger 50% 79 78 64 66 59 52 54 57 61 9-52 uger (Ikke virksomhedsrettet) 30% 145 214 234 213 204 200 201 189 208 9-52 uger (Virksomhedsrettet) 50% 50 26 20 26 24 29 26 35 27 Over 52 uger 0% 73 67 66 65 56 63 62 55 62 Kontanthjælp 649 676 769 733 756 734 731 738 0 0 0 0 0 734 Passive grp. 13 30% 255 261 304 321 303 288 290 300 295 Passive grp. 16 30% 5 5 6 5 5 5 5 5 Passive grp. 18 30% 189 201 250 236 244 218 233 249 233 Passive grp. 19 30% 10 8 8 9 7 9 8 8 Passive grp. 20 30% 56 66 74 54 72 84 82 74 72 Vejledning og opkvalificering 30% 66 58 52 47 62 49 25 42 48 Virksomhedsrettet 50% 59 45 44 41 43 61 70 46 50 Ikke rettidig 0% 9 32 31 20 20 20 18 14 22 Dagpenge 550 544 499 523 579 508 488 533 0 0 0 0 0 525 Passive 30% 359 365 334 389 456 403 394 440 397 Vejledning og opkvalificering 30% 78 63 65 48 28 35 26 25 41 Virksomhedsrettet 50% 35 24 26 26 26 18 15 35 24 Ikke rettidig 0% 78 92 74 60 69 52 53 33 62 Revalidering 61 34 36 31 28 27 28 22 0 0 0 0 0 29 Revalideringsydelse 30% 26 18 14 16 12 13-15 8 9 Revalideringsydelse 50% 18 13 12 9 9 9 44 11 15 Virksomhedsrettet 65% 17 3 10 6 7 5-1 3 5 Ledighedsydelse 112 144 145 116 138 110 129 133 0 0 0 0 0 131 Ledighedsydelse 50% 16 0 1 4 4 7 3 5 3 Ledighedsydelse 30% 33 61 62 49 47 31 38 42 47 Over 18 uger 0% Ikke rettidig 0% 63 83 82 63 87 72 88 86 80 * Nøgletalsberegningen er ændret ultimo juli, således at alle tallene er udtryk for fuldtidspersoner. Beregningen er foretaget på baggrund af det faktiske forbrug divideret med den gældende takst på ydelsen Side 11

259 KOMMENTARNOTAT JULI 2012

Notat Sagsnr.: 2011/02013 Dato: 2. august 2012 Sag: Politisk økonomiopfølgning 2012 Sagsbehandler: Bjørn Tell Økonomikonsulent Politisk økonomiopfølgning ultimo juli2012 Udvalget for Beskæftigelse, erhverv og turisme. Sammenfatning Politikområde Beskæftigelse Budgettet forventes overholdt. Politikområde Erhverv og Turisme Budgettet forventes overholdt. Forventninger til årets resultat Budget 2012 Forventet Forskel årsresultat 1.000 kr. Politikområde Beskæftigelse 271.182 271.182 0 Arbejdsmarkedsydelser 231.304 231.304 0 Aktivering 39.878 39.878 0 Politikområde Erhverv og 3.152 3.152 0 turisme I alt for Udvalget for 274.334 274.334 0 Beskæftigelse Heraf inden for 8.513 8.513 0 servicedriftsrammen Heraf uden for servicedriftsrammen 265.821 265.821 0 Side 12

Finansiering af beskæftigelsesområdet Opr. Budget 2012 Forventet årsresultat 1.000 kr. Forskel Indtægter i alt Bloktilskud -182.745-182.745 0 Beskæftigelsestilskud -91.056-91.056 0 Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud 2012 0-8.249-8.249 Indtægter i alt -273.801-282.050-8.249 Balance på beskæftigelsesområdet Opr. Forventet Forskel Budget 2012 årsresultat 1.000 kr. Indtægter i alt -273.801-282.050-8.249 Udgifter i alt 273.801 274.334 533 Difference 0-7.716-7.716 Ændringer i budgettet Udvalget for Beskæftigelse Oprindeligt vedtaget budget Øvrige korrektioner 1.000 kr. Politisk godkendte ændringer Korrigeret budget 273.801-110 643 274.334 Heraf inden for servicedriftsrammen 7.289 886 338 8.513 Overførsel til Gjethuset -300 Overførsel 2011 CMS -307 Overførsel fra Adm. 697 Overførsel 2011 LBR 248 Korr. servicedriftramme 886 Heraf uden for servicedriftsrammen 266.512-996 265.821 Overførsel 2011 FVU 305 Dagpengefonden 57 Indkøbsbesparelse -167 Korr. servicedriftramme -886 Side 13

Beskæftigelse De samlede udgifter: Ved økonomiopfølgningen ultimo juli 2012 udviser området et merforbrug på ydelser på 3,3 mio.kr. og et mindre forbrug på aktivering på 1,2 mio.kr., samlet et merforbrug på 2,1 mio.kr. For at imødegå det stigende pres på økonomien er der implementeret modgående foranstaltninger i forhold til at opnå rettidighed og ydelser: For at opnå rettidighed er der indført faste sagsstammer i teamet, opdeling i målgrupper (forsikrede/ikke-forsikrede), overarbejde, centralt indkald, stormøder for match 1 samt ansættelse i vacante stillinger (sygdom/barsel) På sygedagpengeområdet screenes alle sager senest 7. juni, og et tilbud i forhold til sporskifte for sygedagpengemodtagere over 26 uger iværksættes fra 14. juni Strategi for minimumsaktivering for gruppen over 30 år, samt for udnyttelse af interne pladser er under udarbejdelse Aktiviteter for ledighedsydelsesmodtagere er planlagt Ændringer i forhold til budgetrevisionen: Merforbruget er faldet fra 3 mio. kr. til 2,1 mio.kr. På trods af en markant stigning i mængden af a-dagpengemodtagere har de ovenstående foranstaltninger formået at sænke udgifterne til ydelser med 0,1 mio.kr., samtidig med at udgifterne til aktivering er mindsket med 0,8 mio.kr. De færre udgifter vedrører flexjob og løntilskud. De samlede indtægter: (Ligger under økonomiudvalget) Midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet i 2012 er en ekstra indtægt på 8.249.000 kr. Side 14

Erhverv og Turisme Turisme Forbrug 2012 Budget 2012 Visit Nordsjælland Kontingent 1.055.000 1.000.000 EU-Projekt Kongernes Nordsjælland 550.000 550.000 Udviklingspulje 400.000 400.000 Turisme Halsnæs Tilskud M/S Columbus 150.000 Tilskud M/S Frederikke 150.000 Hundested Havn (Turistkontor) 53.000 57.000 Bemærkninger: Der er betalt kontingent for 2012, samt et engangsbeløb for medejerskab af Visit Nordsjælland. Tilskuddene til de to færger er endnu ikke udbetalt. Erhverv Forbrug 2012 Budget 2012 Væksthus 657.000 738.000 Kontingent 564.000 552.000 Tillægsaftale 93.000 186.000 Center for Stålproduktion og 240.000-307.000 Metalforarbejdning CMS Udgifter 240.000 2.115.000 Indtægter 2012 0-2.115.000 Indtægter 2011 0-307.000 SPI (LBR) 50.000 50.000 F5 344.000 511.000 Løn 299.000 500.000 Øvrige udgifter 45.000 11.000 Bemærkninger: Grundet, at projektet Center og Stålproduktion og Metalforarbejdning afventer endelig godkendelse fra Erhvervsstyrelsen om at gå videre til fase 2 er der ikke indgået indtægter i 2012. Det forventes, at denne godkendelse kommer omkring 1. september 2012. Side 15

260 Statistik rettidighed og andre nøgletal Sagsnr.: 2012/0005734 20. august 2012 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Statistik - Rettidighed og andre nøgletal giver en kort oversigt over Halsnæs Kommune Job og Arbejdsmarkedets, officielle statistikker og målinger, aktuel information m.v. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme tager Statistik - rettidighed og andre nøgletal til efterretning Beslutning: Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme, den 20. august 2012, Punkt 260 Taget til efterretning. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnes-Hansen Fraværende med afbud: Bertil Nyenstad Sagsfremstilling Orienteringen vil bestå af den nyeste statistik, samt de mest interessante og relevante nyheder som udsendes på beskæftigelsesområdet Konsekvenser Intet at bemærke. Økonomi og afledt drift Intet at bemærke. Bilag Udvikling: kontanthjælp, A-dagpenge og sygedagpenge Juli 2012 2. statusnotat 2012 Side 16

260 UDVIKLING: KONTANTHJÆLP, A-DAGPENGE OG SYGEDAGPENGE JULI 2012

Sygedagpenge Aktuel måling maj 2012 Vurdering Flere i job Hurtigere i job Fastholdelse i job Besparelsespotentiale Antal fuldtidspersoner på sygedagpenge Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb Mio. kr. der kan spares på ydelsen Niveau * Udvikling 8 5 8 6 8 5 8 6 * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Halsnæs Klynge Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken - aktuel måling maj 2012 3,1 3,3 - samme periode sidste måling maj 2011 3,3 3,6 Antal fuldtidsmodtagere - aktuel måling maj 2012 443 - samme periode sidste måling maj 2011 474 - udvikling i procent -6,5-8,8 Hurtigere i job Gennemsnitlig varighed af forløb, målt i uger - udvikling i procent ** Halsnæs - aktuel måling 1. kvt 2012 5,4 5,2 - samme periode sidste måling 1. kvt 2011 5,1 4,9 Klynge 5,9 6,7 ** Udviklingen er beregnet som simpelt gennemsnit for klyngen og kan derfor ikke beregnes som den procentvise forskel mellem aktuel måling og samme tidspunkt sidste år. Fastholdelse i job Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb Halsnæs Klynge - aktuel måling 4. kvartal 2011 18,6 14 - samme periode sidste år 4. kvartal 2010 17,7 14,5 - udvikling i procentpoint 0,9-0,5 Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale målt i mio. kr. - udvikling i mio. kr. *** 2. kvartal 2010-1. kvartal 2011 Halsnæs - aktuel måling 2. kvartal 2011-1. kvartal 2012-4,2 - samme periode sidste måling *** Udviklingen er beregnet som forskellen på besparelsespotentialet for den aktuelle måling og den foregående periode. -4,6 0,4 Side 17

A-Dagpenge Aktuel måling maj 2012 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling) - udvikling i procent Flere i job Hurtigere i job Fastholdelse i job Besparelsespotentiale Antal fuldtidspersoner på A- Dagpenge Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb Niveau * 8 8 8 8 Udvikling 5 5 6 5 Halsnæs - aktuel måling maj 2012 682 - samme periode sidste år maj 2011 771 Mio. kr. der kan spares på ydelsen - aktuel måling maj 2012 4,7 5,4 - samme periode sidste år maj 2011 5,3 5,6 Klynge -11,5-4,4 Hurtigere i job Gennemsnitlig varighed af forløb, målt i uger - samme periode sidste måling maj 2011 3,9 3,8 - udvikling i procent ** ** Udviklingen er beregnet som simpelt gennemsnit for klyngen og kan derfor ikke beregnes som den procentvise forskel mellem aktuel måling og samme tidspunkt sidste år. Fastholdelse i job Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb - samme periode sidste år 4. kvartal 2010 42,4 43,7 - udvikling i procentpoint Halsnæs - aktuel måling maj 2012 3,3 3,1-15,4-17,6 Halsnæs - aktuel måling 4. kvartal 2011 36,5 39,7 Klynge Klynge -5,9-4 Besparelsespotentiale Halsnæs Besparelsespotentiale målt i mio. kr. - aktuel måling 2. kvartal 2011-1. kvartal 2012-7,9 - samme periode sidste måling 2. kvartal 2010-1. kvartal 2011-2,4 - udvikling i mio. kr. *** -5,5 *** Udviklingen er beregnet som forskellen på besparelsespotentialet for den aktuelle måling og den foregående periode. Side 18

Kontanthjælp Aktuel måling maj 2012 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling) - udvikling i procent Flere i job Hurtigere i job Fastholdelse i job Besparelsespotentiale Antal fuldtidspersoner på kontanthjælp Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb Niveau * 8 8 8 8 Udvikling 6 6 5 6 Halsnæs - aktuel måling maj 2012 864 - samme periode sidste måling maj 2011 778 Mio. kr. der kan spares på ydelsen - aktuel måling maj 2012 6,0 4,3 - samme periode sidste måling maj 2011 5,4 3,9 Klynge 11,1 10,9 Hurtigere i job Gennemsnitlig varighed af forløb, målt i uger - samme periode sidste måling maj 2011 4,2 4,2 - udvikling i procent ** ** Udviklingen er beregnet som simpelt gennemsnit for klyngen og kan derfor ikke beregnes som den procentvise forskel mellem aktuel måling og samme tidspunkt sidste år. Fastholdelse i job Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb - samme periode sidste år 4. kvartal 2010 49,1 44,4 - udvikling i procentpoint Halsnæs - aktuel måling maj 2012 4,4 4,5 4,8 5,6 Halsnæs - aktuel måling 4. kvartal 2011 51,2 42,9 Klynge Klynge 2,1-1,5 Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale målt i mio. kr.. kvartal 2011 2. - kvartal 1. kvartal 2011 2012-1. kvartal 2012 - udvikling i mio. kr. *** Halsnæs - aktuel måling 2. kvartal 2011-1. kvartal 2012 18,3 - samme periode sidste måling 2. kvartal 2010-1. kvartal 2011 14,0 *** Udviklingen er beregnet som forskellen på besparelsespotentialet for den aktuelle måling og den foregående periode. 4,3 Side 19

Forklaring 8 = Jobcentret har et bedre niveau end gennemsnittet af klyngen ved den aktuelle måling 8 = Jobcentret har et dårligere niveau end gennemsnittet af klyngen ved den aktuelle måling 8 = Jobcentret har samme niveau end gennemsnittet af klyngen ved den aktuelle måling = Udviklingen for jobcenteret er den samme ift. Seneste måling og jobcenteret har i den aktuelle måling en bedre udvikling end gennemsnittet af klyngen 4 5 6 6 5 6 5 4 = Udviklingen for jobcentret er god ift. samme periode sidste år, og jobcentret har i den aktuelle måling en bedre udvikling end gennemsnittet af klyngen. = Udviklingen for jobcentret er dårlig ift. samme periode sidste år, men jobcentret har i den aktuelle måling en bedre udvikling end gennemsnittet af klyngen. = Udviklingen for jobcentret er dårlig ift. samme periode sidste år, og jobcentret har i den aktuelle måling en dårligere udvikling end gennemsnittet af klyngen. = Udviklingen for jobcentret er god ift. samme periode sidste år, men jobcentret har i den aktuelle måling en dårligere udvikling end gennemsnittet af klyngen. = Udviklingen for jobcentret er dårlig ift. samme periode sidste år, men jobcentret har i den aktuelle måling samme udvikling som gennemsnittet af klyngen. = Udviklingen for jobcentret er god ift. samme periode sidste år, og jobcentret har i den aktuelle måling samme udvikling som gennemsnittet af klyngen. = Udviklingen for jobcentret er den samme som seneste måling For besparelsespotentialet gælder følgende 8 = Jobcentret har ikke et besparelsespotentiale ved den aktuelle måling 8 = Jobcentret har et besparelsespotentiale ved den aktuelle måling 5 6 = Jobcentrets besparelsespotentiale er blevet mindre i den aktuelle måling sammenlignet med sidste måling. = Jobcentrets besparelsespotentiale er blevet større i den aktuelle måling sammenlignet med sidste måling. Side 20

260 2. STATUSNOTAT 2012

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Halsnæs 2. status 2012 Juni 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000 Roskilde Telefon 7222 3400. Email: brhs@ams.dk. www.brhovedstadensjaelland.dk Side 21

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING 1 2. RESULTATERNE AF INDSATSEN I JOBCENTER HALSNÆS 2 2.1 Status på de 4 ministermål 2 3. TVÆRGÅENDE TEMAER 3 3.1 Sammenfatning 3 3.2 Arbejdskraftreserven 3 3.3 Unge især kontanthjælpsmodtagere 4 3.4 Langtidsledige 5 3.5 Permanent forsørgelse 5 BILAG 6 Side 22

1. SAMMENFATNING Jobcenter Halsnæs har en række positive resultater af beskæftigelsesindsatsen i marts 2012. I den forbindelse kan nævnes: At jobcentret har nedbragt antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven sammenlignet med samme periode året før. At jobcentret har nedbragt tilgangen til permanente forsørgelsesordninger sammenlignet med samme periode året før. At jobcentret siden sidste dialogmøde har nedbragt andelen af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, der har været længe på ydelsen. At jobcentret har nedbragt antallet af langvarige sygedagpengesager over 26 uger siden sidste dialogmøde. Med ovenstående resultater er Jobcenter Halsnæs godt på vej til at opfylde de lokalt fastsatte mål for de nationale beskæftigelsesmål i 2012. Halsnæs Kommune har dog haft en stigning i arbejdskraftreserven siden sidste dialogmøde og antallet af 1. aktiveringstilbud modtaget inden for 1. ledighedsmåned er faldende. At jobcentret har haft en begrænset stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse i forhold til samme periode året før. Selvom Halsnæs samlet set har haft en begrænset stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse, så har der været en stor tilgang af unge jobklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Ligesom antallet af unge langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget. Halsnæs har haft en stigning i antallet af langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere. Der har også været en stigning i antallet af indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere for de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er udviklingen dog gået den rigtige vej siden sidste dialogmøde. Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er steget med 20 % siden sidste dialogmøde. Udfordringer, som jobcentret har sat fokus på med en række målrettede initiativer i 2012. 1 Side 23

2. RESULTATERNE AF INDSATSEN I JOBCENTER HALSNÆS - 2. status 2012 Notatet beskriver Jobcenter Halsnæs s resultater af indsatsen baseret på: Jobindsats.dk Aktuelle ledighedstal, jf. beskæftigelsesregionens hjemmeside Der sammenlignes i notatet med jobcentergennemsnit i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (benævnt som Østdanmark) samt klyngen, hvor følgende jobcentre udover Jobcenter Halsnæs - indgår: Allerød, Helsingør, Fredensborg, Gribskov og Hillerød. 2.1 Status på de 4 ministermål Status pr. 1. marts 2012 på jobcentrets nationale beskæftigelsesmål i 2012 Halsnæs Antal Marts 2012 Ændring i procent Marts11 Marts12 Jobcentrets mål for dec. 2012 Arbejdskraftreserven 808-9 % 746 Tilgang til permanent forsørgelse 66-25,8 % 93 (apr11 mar12) (ift. apr10-mar11) Unge under 30 år på offentlig 588 0,5 % 566 forsørgelse Ikke-vestlige på offentlig forsørgelse 466-5,3 % 490 Jobcenter Halsnæs har fra marts 2011 til marts 2012 haft en positiv udvikling i tre ud af fire nationale beskæftigelsesmål i 2012. Således er antallet af ledige i arbejdskraftreserven, tilgangen til permanent forsørgelse og antallet af ikke-vestlige borgere faldet i perioden. Kun antallet af ydelsesmodtagere under 30 år er steget siden året før. 2 Side 24

3. TVÆRGÅENDE TEMAER 3.1 Sammenfatning Jobcenter Halsnæs har som oven for beskrevet - gode resultater af beskæftigelsesindsatsen i marts 2012. Af tværgående temaer i jobcentret gennemgås herunder: Arbejdskraftreserven Unge - især kontanthjælpsmodtagere Langtidsledige Permanent forsørgelse 3.2 Arbejdskraftreserven I Halsnæs er arbejdskraftreserven faldet med 9 % fra marts 2011 til marts 2012. Imidlertid er der tydelige sæsonmæssige udsving, der er således sket en stigning i arbejdskraftreserven på 11 %, hvis man ser på udviklingen fra sidste dialogmøde (tal fra november 2011), jf. tabel 2. Antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er faldet med 20 % fra marts 2011 til marts 2012, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 25 % i samme periode. Ses der på udviklingen fra sidste dialogmøde (tal fra november 11) er både antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven steget med henholdsvis 9 % og 16 %, jf. tabel 2. Afgangen fra arbejdskraftreserven viser, at 85 % af de dagpengemodtagere, der afgår fra arbejdskraftreserven afgår til selvforsørgelse. For kontanthjælpsmodtagerne er det kun 29 %, der afgår til selvforsørgelse, mens 52 % afgår til match 2 og match 3, jf. tabel 3. Halsnæs har haft en stigning i antallet af 1. samtaler afholdt inden for 1. ledighedsmåned på 79 % fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011. Stigningen gælder især kontanthjælpsmodtagere i match 1 og match 3, jf. tabel 15. På den anden side har der været et fald i antallet af 1. aktiveringstilbud modtaget inden for 1. ledighedsmåned på 37 % fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011. Faldet gælder for kontant- og starthjælpsmodtagerne i match 1 og match 2. Siden sidste dialogmøde (tal fra november 2011) ser udviklingen dog ud til at være vendt for kontant- og starthjælpsmodtagerne i match 1 med en stigning på 46 %, jf. tabel 16. Halsnæs arbejder aktivt på at begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven og beskriver i resultatrevisionen for 2011 en række initiativer, der iværksættes i 2012 for at begrænse tilgangen til og bestand i arbejdskraftreserven. Især er der fokus på en virksomhedsrettet aktivering, da det er jobcentrets erfaring, at det er i denne indsats, de største fremskridt sker. Halsnæs synes dermed at have iværksat relevante initiativer i forhold til at vende udviklingen for arbejdskraftreserven. 3 Side 25

3.3 Unge især kontanthjælpsmodtagere Halsnæs Kommune har en højere andel af borgere i alderen 16-29 år, der er på overførselsindkomst end gennemsnittet af sammenlignelige kommuner og især højere end gennemsnittet for Østdanmark, jf. figur 10. Halsnæs har - med et antal på 588 et højt niveau af unge ydelsesmodtagere i marts 2012, jf. tabel 9. Selvom Halsnæs kun har haft en stigning i den samlede gruppe af unge ydelsesmodtagere fra marts 2011 til marts 2012 på 0,5 %, har kommunen haft en stor tilgang af unge jobklare og især midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere i perioden, jf. tabel 9. Således har kommunen haft en tilgang på 16 fuldtidspersoner i alderen 16-24 år i matchgruppe 3. Mens antallet af 25-29 årige i matchgruppe 3 bare er forøget med 3 fuldtidspersoner. Til gengæld er antallet af 25-29 årige i matchgruppe 1 steget med 22 fuldtidspersoner, jf. tabel 10 og 11. Samtidig har Halsnæs en lidt større andel af langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere under 30 år (16,7 %) end både sammenlignelige kommuner (14 %) og Østdanmark (15,5 %). Antallet af unge langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere er desuden steget med 2,2 % i Halsnæs mens der har været et fald i både sammenlignelige kommuner (- 0,3 %) og Østdanmark (-0,2 %) fra marts 2011 til marts 2012. Der er i Jobcenter Halsnæs som i andre jobcentre stor forskel på andelen af unge ydelsesmodtagere, der afgår til uddannelse, alt efter om de unge har en afsluttet ungdomsuddannelse eller ej. Jf. Analyse af afgangsmønstre for unge uden uddannelse, Rambøll, oktober 2011. I oktober 2009 havde Halsnæs 196 unge ydelsesmodtagere under 30 år, der kun havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Pr. 1. april 2011 var 17 % af disse afsluttet til SU, mens 40 % fortsat var ledige. Halsnæs havde endvidere 16 unge ydelsesmodtagere under 30 år i oktober 2009, der havde studentereksamen som højeste fuldførte uddannelse. Pr. 1. april 2011 var 25 % af disse afsluttet til SU, mens 44 % fortsat var ledige. En udfordring i jobcentrenes ungeindsats er netop, at en forholdsvis stor gruppe af de unge ydelsesmodtagere ikke har en uddannelse ud over grundskolen. I Halsnæs var fordelingen pr. oktober 2009, at 73 % af de unge ydelsesmodtagere i kommunen kun havde grundskole som højeste fuldførte uddannelse, 6 % havde en studentereksamen og 21 % havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. Analyse af afgangsmønstre for unge uden uddannelse, Rambøll, oktober 2011. Jobcenter Halsnæs skriver i sin resultatrevision2011, at man har fokus på de unge og at man i 2012 iværksætter en række tiltag i ungeindsatsen med henblik på at styrke de unges afklaring til og fastholdelse i uddannelse. I den forbindelse fokuserer Halsnæs fx på mentorer/coaches for unge under 30 år. 4 Side 26

3.4 Langtidsledige Halsnæs Kommune har haft en stigning i antallet af langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere fra marts 2011 til marts 2012 på 23 %. Ses der på udviklingen fra sidste dialogmøde (tal fra november) er stigningen dog lidt mindre 4 %, jf. tabel 5. Der har også været en stigning i antallet af langtidsledige indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere fra marts 2011 til marts 2012 på henholdsvis 7,5 % og 18,5 %. For de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er udviklingen dog gået den rigtige vej siden sidste dialogmøde (tal fra november) med et fald på næsten 6 %, jf. tabel 8. Det er vigtigt at holde fokus på, at stigninger i match 2 og match 3 ikke føder ind til førtidspension. Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er faldet fra marts 2011 til marts 2012 med 13 %, men er til gengæld steget med 20 % siden sidste dialogmøde (tal fra november), jf. tabel 5. 3.5 Permanent forsørgelse Andelen af borgere på permanente ydelser er lidt højere i Halsnæs (9,5 %) end i Østdanmark (7,3 %), men mindre end i sammenlignelige kommuner (10,9 %), jf. figur 4. Fra marts 2011 til marts 2012 havde Halsnæs et fald i antallet af personer på førtidspension og fleksjob på henholdsvis 5 % og 14 %, det er noget mere end i både sammenlignelige kommuner og Østdanmark, jf. tabel 6. Halsnæs har endvidere gennem de sidste 2 år løbende nedbragt tilgangen til permanente ydelser, jf. figur 6. Jobcenter Halsnæs havde i februar 2012 i alt 188 sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger, heraf 54 forløb med en varighed over 52 uger, jf. tabel 7. De 188 sygedagpengesager med en varighed over 26 uger udgør 28 % af alle kommunens sygedagpengesager, hvilket er en anelse lavere end i sammenlignelige kommuner og Østdanmark. Men Halsnæs har til gengæld haft en stigning i antallet af langvarige sygedagpengeforløb både over 26 uger og 52 uger fra februar 2011 til februar 2012, mens både sammenlignelige kommuner og Østdanmark har haft et fald. Ses der isoleret på udviklingen siden sidste dialogmøde (tal fra november) er antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger dog faldet med 11 %, jf. tabel 7. Halsnæs beskriver i sin resultatrevision 2001, at udfordringen fremadrettet er at fastholde begrænsningen af tilgangen til permanente forsørgelsesordninger og at dette blandt andet gøres ved at holde fokus på at mindske den stigende langtidsledighed. 5 Side 27

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG MÅLGRUPPEN 8 Tabel 1. Personer på midlertidige ydelser i Halsnæs Kommune - samt udviklingen ift. samme måned året før 8 ARBEJDSKRAFTRESERVEN 9 Figur 1. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken, marts 2012 9 Tabel 2. Arbejdskraftreserven opgjort på ydelseskategori - samt udviklingen ift. samme måned året før 9 Figur 2. Udviklingen i arbejdskraftreserven og bruttoledighed, indekseret (jan. 2010 = 100) 10 Figur 3. Udviklingen i arbejdskraftreserve - opgjort på forsørgelseskategori i Halsnæs Kommune 10 Tabel 3. Afgangen fra arbejdskraftreserven i januar 2012, i Jobcenter Halsnæs og Østdanmark, opgjort på ydelseskategori og afgangsårsag 11 Tabel 4. Arbejdskraftreserven fordelt på a-kassegrupper og a-kasser 12 Tabel 5. Langtidsledige a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (jobklare) - samt udviklingen ift. samme måned året før. 13 PERSONER PÅ PERMANENTE YDELSER 14 Figur 4. Andel af borgere på permanente ydelser i forhold til befolkningen (16-64 år), marts 2012 14 Tabel 6. Personer på permanente ydelser i Halsnæs Kommune - samt udviklingen ift. samme måned året før 14 Figur 5. Udviklingen i antal borgere på permanente ydelser - opgjort på forsørgelseskategori i Halsnæs Kommune og Klynge 9, indekseret (jan. 2010 = 100) 15 Figur 6. Udvikling i antallet af påbegyndte forløb med permanente ydelser i det seneste år i Halsnæs Kommune 15 Tabel 7. Sygedagpengeforløb over 26 uger og 52 uger - samt udviklingen ift. samme måned året før, feb 12 16 Figur 7. Udvikling i kontanthjælpsmodtagernes fordeling mellem matchkategorier i Halsnæs Kommune 16 Tabel 8. Indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, som har været på ydelsen i mindst 40 uger - samt udviklingen ift. samme måned året før. 16 Figur 8. Udviklingen i antal sygefraværsforløb over 26 uger, indekseret (jan. 2009 = 100) 16 Figur 9. Sygefraværets andel af arbejdsstyrken, mar 2012 17 UNGE PÅ OVERFØRSELSINDKOMST 18 Figur 10. Unge modtagere af overførselsindkomst, andel af alle 16-29-årige, mar 12 18 Tabel 9. Modtagere af overførselsindkomst under 30 år (fuldtidspersoner) opgjort på ydelseskategori - samt udviklingen ift. samme måned året før. 19 Tabel 10. Modtagere af overførselsindkomst 25-29 årige (fuldtidspersoner) opgjort på ydelseskategori - samt udviklingen ift. samme måned året før. 20 Tabel 11. Modtagere af overførselsindkomst 16-24 årige (fuldtidspersoner) opgjort på ydelseskategori - samt udviklingen ift. samme måned året før. 20 6 Side 28

Figur 11. Udviklingen i ydelsesmodtagere under 30 år (fuldtidspersoner), indekseret (jan. 2010 = 100) 21 Figur 12. Udviklingen i ydelsesmodtagere under 30 år (fuldtidspersoner) opgjort på ydelseskategori, indekseret (jan. 2010 = 100) 21 NYDANSKERE PÅ OVERFØRSELSINDKOMST 22 Tabel 12. Udvikling i ministermål 4 - begræsning af antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, mar 11 - mar 12 22 Figur 13. Andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse ift. alle forsørgelsesmodtagere og ikke-vestlige nydanskeres befolkningsandel (16-64 år), mar 2012 23 AKTIV OG TIDLIG INDSATS 24 Tabel 13. Aktiveringsgraden opgjort ydelseskategori - samt udviklingen ift. samme kvartal året før 24 Tabel 14. Personer berørt af aktivering - samt udviklingen ift. samme kvartal året før 24 Tabel 15. 25 Tabel 16. Andel påbegyndte a-dagpenge- samt kontant og starthjælpsforløb i 4. kvt 2011, hvor 1. aktiveringstilbud er modtaget inden 1. måned - samt udviklingen ift. samme periode året før. 25 VIRKSOMHEDSINDSATS 26 Tabel 17. Andel A-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere match 1 og 2 samt sygedagpengemodtagere i virksomhedsrettede tilbud i Jobcenter Halsnæs, 1. kvt 2012(fuldtidspersoner). Fordelt på type af tilbud. 26 Tabel 18. Udviklingen i antallet af A-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere match 1 og 2 samt sygedagpengemodtagere i virksomhedsrettede tilbud i Jobcenter Halsnæs, 1. kvt 2011-1. kvt 2012(fuldtidspersoner). Fordelt på type af tilbud. 26 Tabel 19. Antal og andel arbejdssteder* i Halsnæs Kommune med personer i virksomhedsrettet aktivering - samt udviklingen ift. samme kvartal året før 26 SELVFORSØRGELSESGRAD 27 Tabel 20. Antal og selvforsørgelsesgrad af afsluttede aktiveringsforløb*, dagpengemodtagere 2. kvt 2011 27 Tabel 21. Antal og selvforsørgelsesgrad af afsluttede aktiveringsforløb*, jobklare kontanthjælpsmodtagere, 2. kvt 2011 27 Tabel 22. Antal og selvforsørgelsesgrad af afsluttede aktiveringsforløb*, indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, 2. kvt 2011 27 7 Side 29

Målgruppen Tabel 1. Personer på midlertidige ydelser i Halsnæs Kommune - samt udviklingen ift. samme måned året før Halsnæs Kommune Fuldtidspersoner 1 Andel af befolkningen 2 april 2012 Udvikling apr 2011 - apr 2012 Halsnæs Klyngen Østdanmark - Dagpengemodtagere 3 682 3,7% -12% (2%) -5% -2% - Kontanthjælpsmodtagere (match 1) 360 1,9% 15% (9%) 10% -1% - Kontanthjælpsmodtagere (match 2) 412 2,2% 11% (12%) 21% 8% - Kontanthjælpsmodtagere (match 3) 94 0,5% 36% (-1%) -6% 10% - Kontanthjælpsmodtagere (ingen match) 2 0,0% -88% (-60%) -61% -14% - Personer på sygedagpenge 3 477 2,6% -9% (0%) -9% -12% - Personer på revalideringsydelse 30 0,2% -49% (-36%) -18% -19% - I alt 2057 11,0% -3% (3%) -2% -2% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger 1. Opgørelserne af antal fuldtidspersoner er inkl. aktiverede 2. Målgruppeandelene beregnes ved anvendelse af kommunens befolkningsgrundlag (16-64 år) og dermed adskiller sig fra metoden, hvormed kommunens arbejdsløshedsprocent beregnes (hvor arbejdsstyrken anvendes). Det anvendte befolkningstal er fra 2kvt2012 3. Tal for sygedagpenge-modtagere er fra marts 2012 8 Side 30

Arbejdskraftreserven Figur 1. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken, marts 2012 8% A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere (jobklare) 7,6% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 5,7% 1,8% 3,8% 6,2% 1,0% 5,2% 3,1% 0,5% 2,6% 5,2% 4,6% 0,6% 5,7% 5,0% 0,7% 5,1% 4,5% 0,6% 6,9% 0,7% 4,2% 3,7% 0,5% 5,5% 4,6% 0,9% 6,4% 5,7% 0,7% 5,0% 4,2% 0,9% 5,0% 3,9% 1,1% 3,8% 0,6% 3,2% 5,3% 0,8% 4,6% 5,0% 1,3% 3,7% 0% Halsnæs Assens Billund Brønderslev Faaborg-Midtfyn Jammerbugt Kerteminde Middelfart Morsø Nordfyns Tønder Vesthimmerlands Ærø Klyngen Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger Tabel 2. Arbejdskraftreserven opgjort på ydelseskategori - samt udviklingen ift. samme måned året før Halsnæs Kommune Klyngen Hovedstaden Østdanmark Yde lse sgruppe %-vis %-vis %-vis mar-11 mar-12 %-vis udvikling udvikling udvikling udvikling Dagpengemodtagere 680 546-20% (9%) -7% -4% -5% Kontanthjælpsmodtagere 209 262 25% (16%) 12% -4% -3% I alt 889 808-9% (11%) -5% -4% -4% Kommunens mål: 746 personer i arbejdsk raftreserven i december 2012 Kilde: Jobindsats.dk, egne beregninger og Beskæftigelsesplan for Halsnæs 2012 Note: Udviklingstallet i () viser udviklingen fra sidste dialogmøde. I dette tilfælde drejer det sig om udviklingen fra november 20 9 Side 31

Figur 2. Udviklingen i arbejdskraftreserven og bruttoledighed, indekseret (jan. 2010 = 100) 140 JC Halsnæs Klyngen Østdanmark JC Halsnæs (Bruttoledige, fuldtidspers.) 120 100 114 104 102 110 Indeks 80 60 40 20 0 jan-10 feb-10 mar-10 Kilde: Jobindsats.dk apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 Figur 3. Udviklingen i arbejdskraftreserve - opgjort på forsørgelseskategori i Halsnæs Kommune 160 A-dagpenge Kontanthjælp 140 140 Indeks 120 100 80 60 40 20 0 Kilde: Jobindsats.dk jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 104 10 Side 32

Tabel 3. Afgangen fra arbejdskraftreserven i januar 2012, i Jobcenter Halsnæs og Østdanmark, opgjort på ydelseskategori og afgangsårsag Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Afgangsårsag Halsnæs Østdanmark Halsnæs Østdanmark Antal Andel Antal Andel Selvforsørgelse 127 84,7% 87,7% 14 29,2% 29,4% Uddannelse* 4 2,7% 2,1% 3 6,3% 7,1% Ledighed 9 6,0% 3,5% 6 12,5% 7,2% Match 2 / match 3 --- --- --- 25 52,1% 50,1% Barselsdagpenge 0 0,0% 0,5% 0 0,0% 0,0% Sygedagpenge 8 5,3% 4,8% 0 0,0% 0,1% Førtidspension 0 0,0% 0,0% 0 0,0% 0,0% Efterløn 1 0,7% 1,0% 0 0,0% 0,0% Øvrige 1 0,7% 0,5% 0 0,0% 6,0% I alt 150 100,0% 100,0% 48 100,0% 100,0% *SU, SVU og voksenlærling. Kilde: B rhs på baggrund af DREA M 11 Side 33

Tabel 4. Arbejdskraftreserven fordelt på a-kassegrupper og a-kasser Antal Andele ledige, marts 2012 personer Forsikrede ledige i alt 546 100,0% 100,0% 100,0% -19,7% (8,8%) -7% -5% Selvstændige 24 4,4% 5,9% 6,4% 4,3% (-4,0%) -4% 0% Dana, A-Kasse For Selvstændige 3 0,5% 1,0% 1,4% - (0,0%) -9% 6% ASE 21 3,8% 4,9% 5,0% -8,7% (-4,5%) -3% -1% Akademikere 22 4,0% 2,4% 14,3% -40,5% (10,0%) 4% 3% Akademikernes A-Kasse 8 1,5% 0,7% 5,0% -27,3% (-11,1%) 33% 10% CA, A-kasse 3 0,5% 0,4% 1,8% -40,0% (-40,0%) 32% 9% Ingeniørernes A-Kasse 4 0,7% 0,6% 1,8% -60,0% (33,3%) -14% -13% A-kasse-Journalistik, Komm & Sprog 3 0,5% 0,3% 1,9% -25,0% (-) -20% -3% Magistrenes A-Kasse 4 0,7% 0,4% 3,7% -42,9% (33,3%) -3% 4% Funktionærer og tjenestemænd 40 7,3% 6,8% 8,8% 21,2% (-7,0%) 14% 10% BUPL, A-kasse 13 2,4% 1,3% 1,6% 30,0% (0,0%) -9% 23% Danske Sundhedsorg. A- kasse 0 0,0% 0,4% 0,7% - (-) 3% 1% Lærernes A-kasse 8 1,5% 1,6% 1,5% 33,3% (-11,1%) 36% 32% FTF- A -kasse 11 2,0% 2,3% 4,0% -8,3% (-8,3%) 4% -1% Socialpæd. Landsd. A-Kasse 8 1,5% 1,1% 0,9% 60,0% (-11,1%) 58% 24% HK /Danmarks A-kasse 42 7,7% 9,0% 11,0% -20,8% (-12,5%) 3% -3% Tekniske funktionærer 30 5,5% 5,2% 7,5% -14,3% (3,4%) -5% -3% Business Danmarks A-Kasse 0 0,0% 0,5% 0,8% - (-) -8% -11% Min A-kasse 7 1,3% 0,9% 1,6% -12,5% (-22,2%) 17% -1% Funkt. og Servicef. A-kasse 10 1,8% 0,7% 1,2% 66,7% (0,0%) 124% 25% Ledernes A-kasse 8 1,5% 2,0% 2,3% -38,5% (33,3%) -10% -5% Teknikernes A-Kasse 5 0,9% 1,1% 1,6% -37,5% (25,0%) -32% -13% Byggefagene 11 2,0% 2,2% 2,3% -38,9% (175,0%) -16% -32% Byggefagenes A-Kasse 7 1,3% 1,4% 1,5% -46,2% (75,0%) -20% -32% El-Fagets A-Kasse 4 0,7% 0,8% 0,8% -20,0% (-) -10% -32% Metalarbejdernes A- Kasse 32 5,9% 7,2% 3,1% -3,0% (60,0%) -13% -19% Faglig Fælles (3F) A- kasse* 187 34,2% 36,5% 21,7% -34,6% (10,0%) -17% -18% Fødevareforbundet NNF s A-kasse 3 0,5% 1,4% 0,9% - (-) -12% -18% FOA - Fag og Arbejdes A- kasse 49 9,0% 5,9% 6,5% 4,3% (-7,5%) 19% 15% Øvrige 104 19,0% 16,8% 17,5% -2,8% (20,9%) 0% 3% Det Faglige Hus Frie Funktionærers A-kasse Halsnæs Halsnæs 27 4,9% 4,5% 4,9% 3,8% (8,0%) 7% 11% 12 2,2% 0,8% 1,4% 50,0% (71,4%) -2% 11% Kristelig A-Kasse 65 11,9% 11,6% 11,3% -11,0% (20,4%) -3% -1% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger * Faglig fælles (3F) a-kasse er pr. 1/1-2011 inkl. Træ-Industri-B yg (TIB ) a-kasse Klynge 9 Udvikling ift. samme måned året før Østdanmark Halsnæs Klynge 9 Østdanmark Note: Udviklingstallet i () viser udviklingen fra sidste dialogmøde. I dette tilfælde drejer det sig om udviklingen fra november 2011 12 Side 34

Tabel 5. Langtidsledige a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (jobklare) - samt udviklingen ift. samme måned året før. Andel og Antal Udvikling i andel (% -point) og antal (%) Yde lse sgruppe marts 2012 marts 11 - marts 12 Halsnæs Klyngen Østdanmark Halsnæs Klyngen Østdanmark A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtage re (jobklare) (Andel) 33,1% 28,3% 31,1% -1,7 (-8,6) -3,1-0,3 (Antal) 237 2783 18307-12,9% (- 20,2%) -14,7% -3,7% (Andel) 30,4% 23,8% 31,8% 2,1 (-1,9) 0,9 2,0 (Antal) 102 417 6624 22,9% (4,1%) 10,0% 3,6% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: A ndelene er udregnet ift. hver af de fire målgrupper. Dvs. at tabellen skal læses sådan, at det eksemplelvis er 30,4% ud af de udelukkende jobklare kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Halsnæs, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra o g med sidste uge i marts 2011. Note: Udviklingstallet i (parentes) viser udviklingen fra sidste dialogmøde. I dette tilfælde drejer det sig om udviklingen fra september 2011 13 Side 35

Personer på permanente ydelser Figur 4. Andel af borgere på permanente ydelser i forhold til befolkningen (16-64 år), marts 2012 Andel i fleksjob og på ledighedsydelse Andel borgere på førtidspension 16% 14,3% 14% 12% 10% 9,5% 10,8% 10,5% 9,8% 11,7% 10,4% 10,8% 10,8% 10,8% 10,5% 10,8% 11,3% 10,9% 8% 6% 7,7% 8,1% 8,0% 7,4% 9,3% 8,0% 7,3% 8,4% 11,2% 8,5% 8,8% 8,3% 9,7% 8,5% 7,3% 4% 5,9% 2% 0% 1,9% 2,7% 2,5% 2,4% 2,3% 2,4% 3,5% 2,5% 3,1% 2,3% 1,7% 2,5% 1,6% 2,5% 1,4% Halsnæs Assens Billund Brønderslev Faaborg-Midtfyn Jammerbugt Kerteminde Middelfart Morsø Nordfyns Tønder Vesthimmerlands Ærø Klyngen Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger Tabel 6. Personer på permanente ydelser i Halsnæs Kommune - samt udviklingen ift. samme måned året før Antal apr 2011 - apr 2012 Andel af befolkningen* (16-64 år) Ydelsesgruppe apr 2012 Halsnæs Klyngen Østdanmark Halsnæs Klyngen Østdanmark - Førtidspension - Fleksjob - Ledighedsydelse I alt 1425-5% (-2%) 0% -2% 7,6% 8,4% 5,9% 209-14% (-5%) -1% -1% 1,1% 1,9% 1,0% 131 9% (-2%) 2% 6% 0,7% 0,6% 0,3% 1.765-5% (-3%) -0,2% -1,3% 9,5% 10,9% 7,3% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik, B eskæftigelsesplan for Halsnæs 2012 og egne beregninger * A nvendt befolkningstal er fra 2kvt2012. A lderafgrænsningen 16-64 år vedrører udelukkende befolkningstallene, og ikke antallet af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser Note: Udviklingstallet i () viser udviklingen fra sidste dialogmøde. I dette tilfælde drejer det sig om udviklingen fra november 2011 14 Side 36

Figur 5. Udviklingen i antal borgere på permanente ydelser - opgjort på forsørgelseskategori i Halsnæs Kommune og Klynge 9, indekseret (jan. 2010 = 100) 104 102 Fleksjob og Ledighedsydelse, Halsnæs Fleksjob og ledighedsydelse ( klyngen) Førtidspension, Halsnæs Førtidspension (klyngen) 100 98 100 Indeks 96 94 92 90 88 86 84 Kilde: Jobindsats.dk jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 Figur 6. Udvikling i antallet af påbegyndte forløb med permanente ydelser i det seneste år i Halsnæs Kommune 140 120 100 80 60 40 123 122 121 124 120 120 83 82 80 79 75 72 110 108 103 65 61 61 Fleksjob og ledighedsydelse 94 97 94 94 91 89 55 56 60 58 58 58 83 Førtidspension 82 80 76 75 54 55 55 52 55 65 46 69 68 48 49 63 60 65 96 91 66 47 45 46 48 20 0 feb 09 - jan 10 40 40 41 45 mar 09 - feb 10 apr 09 - mar 10 maj 09 - apr 10 Kilde: Jobindsats.dk 45 48 45 47 42 jun 09 - maj 10 jul 09 - jun 10 aug 09 - jul 10 sep 09 - aug 10 okt 09 - sep 10 nov 09 - okt 10 39 41 34 36 33 31 dec 09 - nov 10 jan 10 - dec 10 feb 10 - jan 11 mar 10 - feb 11 apr 10 - mar 11 29 27 25 24 maj 10 - apr 11 jun 10 - maj 11 jul 10 - jun 11 aug 10 - jul 11 20 19 21 19 sep 10 - aug 11 okt 10 - sep 11 nov 10 - okt 11 dec 10 - nov 11 16 15 19 18 jan 11 - dec 11 feb 11 - jan 12 mar 11 - feb 12 apr 11 - mar 12 Kommunens mål: 93 påbegyndte forløb med permanente forsørgelsesydelser i perioden jan 12 - dec 12 15 Side 37

Tabel 7. Sygedagpengeforløb over 26 uger og 52 uger - samt udviklingen ift. samme måned året før, feb 12 Antal forløb Andel forløb Udvikling i antal forløb ov er 26 uger ov er 52 uger ov er 26 uger ov er 52 uger ov er 26 uger ov er 52 uger Halsnæs Kommune 134 54 28% 11% 7% (-11%) 26% (13%) Klyngen 1976 781 32% 12% -1% -10% Østdanmark 10076 4162 30% 13% -13% -20% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: Udviklingstallet i () viser udviklingen fra sidste dialogmøde. I dette tilfælde drejer det sig om udviklingen fra september 2011 Figur 7. Udvikling i kontanthjælpsmodtagernes fordeling mellem matchkategorier i Halsnæs Kommune 100% 90% 80% Match 1 Match 2 Match 3 Ikke matchet Ikke matchet Match 3 70% 60% Match 2 50% 40% 30% 20% 10% 0% apr-10* maj-10 Kilde: Jobindsats.dk jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 Match 1 Note: Den nuværende matchmodel trådte i kraft 26. april 2010, hvilket er årsagen til den valgte periode i figuren. apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 Tabel 8. Indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, som har været på ydelsen i mindst 40 uger - samt udviklingen ift. samme måned året før. Andel og Antal Udvikling i andel (% -point) og antal (%) Ydelsesgruppe marts 2012 marts 11 - marts 12 Halsnæs Klyngen Østdanmark Halsnæs Klyngen Østdanmark Kontanthjælpsmodtagere (match 2) Kontanthjælpsmodtagere (match 3) (Andel) 62,0% 56,7% 60,2% -2,0 (0,2) 0,5-3,4 (Antal) 243 2309 18631 7,5% (9,5%) 22,5% 3,5% (Andel) 71,9% 68,9% 71,3% -3,1 (-6,3) 6,4 0,4 (Antal) 64 971 9903 18,5% (-5,9%) 9,0% 12,0% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: A ndelene er udregnet ift. hver af de to matchgrupper. Dvs. at tabellen skal læses sådan, at det eksemplelvis er 62,0% ud af de udelukkende indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) i Jobcenter Halsnæs, som har modtaget ydelsen (kontanthjælp betragtes i denne opgørelse som én ydelse) i mere end 40 uger. Figur 8. Udviklingen i antal sygefraværsforløb over 26 uger, indekseret (jan. 2009 = 100) 16 Side 38

120 Halsnæs Klyngen Østdanmark Indeks 100 80 60 40 20 0 Kilde: Jobindsats.dk Figur 9. Sygefraværets andel af arbejdsstyrken, mar 2012 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 97 92 86 3,0% 2,0% 5,2% 5,7% 5,1% 5,6% 5,7% 6,0% 5,6% 5,4% 5,8% 6,7% 6,2% 6,0% 5,2% 5,8% 4,4% 1,0% 0,0% Halsnæs Assens Billund Brønderslev Faaborg-Midtfyn Jammerbugt Kerteminde Middelfart Morsø Nordfyns Tønder Vesthimmerlands Ærø Klyngen Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger 17 Side 39

Unge på overførselsindkomst Figur 10. Unge modtagere af overførselsindkomst, andel af alle 16-29-årige, mar 12 A-Dagpenge Kth: Match 1 Kth: Match 2 Kth: Match 3 Sygedagpenge Permanente ydelser Øvrige ydelser 18% 16% 14% 15,7% 15,0% 16,7% 14,5% 15,6% 15,5% 15,2% 15,0% 13,2% 15,1% 14,3% 12% 11,7% 11,5% 10% 8,9% 10,2% 8% 6% 4% 2% 0% Halsnæs Assens Billund Brønderslev Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Faaborg-Midtfyn Jammerbugt Kerteminde Middelfart Morsø Nordfyns Tønder Vesthimmerlands Ærø Klyngen Østdanmark 18 Side 40

Tabel 9. Modtagere af overførselsindkomst under 30 år (fuldtidspersoner) opgjort på ydelseskategori - samt udviklingen ift. samme måned året før. Halsnæs Kommune Klyngen Østdanmark Dagpengemodtagere Ydelsesgruppe Jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) Revalidender mar-11 mar-12 % -vis udvikling %-vis udvikling %-vis udvikling 143 121-15,4% (9,0%) -4% -2% 149 179 20,1% (5,3%) 4% -5% 125 115-8,0% (3,6%) 15% 16% 18 37 105,6% (23,3%) -6% 6% 20 10-50,0% (-37,5%) -33% -25% Forrevalidender Sygedagpengemodtagere Ledighedsydelsesmodtagere Personer i Fleksjob Førtidspensionister 12 14 16,7% (-6,7%) -17% -37% 51 41-19,6% (-19,6%) -8% -12% 2 2 0,0% (0,0%) -13% 10% 4 3-25,0% (0,0%) -12% -12% 61 66 8,2% (4,8%) 3% 3% I alt 585 588 0,5% (2,1%) 1% 0% Kommunens mål: 566 overførselsindk omstmodtagere (fuldtidspersoner) under 30 år i december 2012 Kilde: Jobindsats.dk, B eskæftigelsesplan for Halsnæs 2012 og egne beregninger Note: Udviklingstallet i () viser udviklingen fra sidste dialogmøde. I dette tilfælde drejer det sig om udviklingen fra november 2011 19 Side 41

Tabel 10. Modtagere af overførselsindkomst 25-29 årige (fuldtidspersoner) opgjort på ydelseskategori - samt udviklingen ift. samme måned året før. Halsnæs Kommune Klyngen Østdanmark Yde lse sgruppe %-vis %-vis mar-11 mar-12 % -vis udvikling udvikling udvikling Dagpengemodtagere 75 57-24,0% (-3,4%) -8% 0% Jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) Revalidender 43 65 51,2% (8,3%) 5% -2% 38 41 7,9% (7,9%) 16% 15% 6 9 50,0% (12,5%) 10% 10% 7 4-42,9% (-20,0%) -31% -21% Forrevalidender Sygedagpengemodtagere Ledighedsydelsesmodtagere Personer i Fleksjob Førtidspensionister 1 2 100,0% (-) -8% 4% 29 26-10,3% (-25,7%) -14% -12% 2 2 0,0% (100,0%) -14% 12% 4 3-25,0% (0,0%) -11% -12% 27 33 22,2% (0,0%) 8% 2% I alt 232 242 4,3% (0,8%) -1% 1% Kilde: Jobindsats.dk Note: Udviklingstallet i () viser udviklingen fra sidste dialogmøde. I dette tilfælde drejer det sig om udviklingen fra november 2011 Tabel 11. Modtagere af overførselsindkomst 16-24 årige (fuldtidspersoner) opgjort på ydelseskategori - samt udviklingen ift. samme måned året før. Halsnæs Kommune Klyngen Yde lse sgruppe %-vis mar-11 mar-12 % -vis udvikling udvikling Dagpengemodtagere Østdanmark %-vis udvikling 68 64-5,9% (18,5%) 1% -6% Jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) Revalidender Forrevalidender Sygedagpengemodtagere Ledighedsydelsesmodtagere Personer i Fleksjob Førtidspensionister 106 114 7,5% (3,6%) 3% -7% 87 74-14,9% (1,4%) 15% 17% 12 28 133,3% (27,3%) -14% 4% 13 6-53,8% (-45,5%) -37% -34% 11 12 9,1% (-25,0%) -18% -42% 22 15-31,8% (-11,8%) 0% -13% 0 0 - (-) -10% 3% 0 0 - (-) -17% -11% 34 33-2,9% (3,1%) -1% 4% I alt 353 346-2,0% (2,7%) 2% -1% Kilde: Jobindsats.dk Note: Udviklingstallet i () viser udviklingen fra sidste dialogmøde. I dette tilfælde drejer det sig om udviklingen fra november 2011 20 Side 42

Figur 11. Udviklingen i ydelsesmodtagere under 30 år (fuldtidspersoner), indekseret (jan. 2010 = 100) 140 Halsnæs Klyngen Østdanmark Indeks 120 100 80 60 40 20 0 Kilde: Jobindsats.dk jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 Figur 12. Udviklingen i ydelsesmodtagere under 30 år (fuldtidspersoner) opgjort på ydelseskategori, indekseret (jan. 2010 = 100) Indeks 250 200 150 100 50 A-dagpenge Kontanthjælp (match 1) Kontanthjælp (match 2) Kontanthjælp (match 3) Sygedagpenge Permanente ydelser Revalideringsydelser 0 jan-10 feb-10 mar-10 Kilde: Jobindsats.dk apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 118 109 102 144 122 103 99 83 79 21 Side 43

Nydanskere på overførselsindkomst Tabel 12. Udvikling i ministermål 4 - begræsning af antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, mar 11 - mar 12 Andel af alle ikke-vestlige Udvikling Antal indvandrere og efterkommere * Ydelsesgruppe mar 12 Halsnæs Klynge Østdanmark Halsnæs Klynge Østdanmark Dagpengemodtagere Jobklare kontanthjælpsmodtagere Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere Revalidender Forrevalidender Sygedagpengemodtagere Ledighedsydelses-modtage Personer i fleksjob Førtidspensionister 72-20,0% (-5,3%) 2,2% -1,0% 5,4% 5,4% 5,8% 41 7,9% (13,9%) 24,2% -2,2% 3,1% 1,8% 3,0% 73 9,0% (2,8%) 48,3% 8,9% 5,5% 10,7% 5,3% 19-13,6% (-20,8%) -11,2% 5,9% 1,4% 2,9% 2,4% 2-33,3% (0,0%) -10,5% -29,8% 0,1% 0,2% 0,1% 3 50,0% (-25,0%) -36,4% -32,3% 0,2% 0,1% 0,0% 35 9,4% (16,7%) -5,2% -3,8% 2,6% 2,7% 2,4% 6 20,0% (-14,3%) 38,5% -2,4% 0,4% 0,5% 0,2% 3-25,0% (0,0%) 1,4% 4,1% 0,2% 1,1% 0,5% 212-4,9% (0,5%) 7,2% 3,1% 15,9% 10,1% 8,7% I alt ** 466-5,3% (0,4%) 13,3% 1,7% 34,9% 35,5% 28,6% Kommunens mål: 490 ik k e-vestlige indvandrere og efterk ommere på offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner) i december 2012 Kilde: Jobindsats, Danmarks statistik, B eskæftigelsesplan for Halsnæs 2012 og egne beregninger * B efolkningstal er fra 2kvt2012. 1/1-2012 og inkluderer alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ml. 16-64 år. A ldersafgrænsningen vedrører udelukkende befolkningstallene, og ikke antallet af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser ** I Halsnæs Kommune var der desuden 0 ikke-matchede kontanthjælpsmodtagere i marts 2012 Note: Udviklingstallet i (parentes) viser udviklingen fra sidste dialogmøde. I dette tilfælde drejer det sig om udviklingen fra no vember 2011 22 Side 44

Figur 13. Andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse ift. alle forsørgelsesmodtagere og ikke-vestlige nydanskeres befolkningsandel (16-64 år), mar 2012 20% 18% 16% 14% 12% Andel ikke-vestlige i befolkningen Andel ikke-vestlige på offentlige forsørgelse (ifht. Samlet antal på forsørgelse) 10% 8% 17,2% 6% 4% 2% 0% 7,1% 12,2% Halsnæs Assens 2,0% 3,2% 4,2% 8,0% 2,9% 5,4% Billund Brønderslev 2,9% 4,6% Faaborg-Midtfyn Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger 2,7% 5,0% 3,1% 4,4% Jammerbugt Kerteminde 3,5% 7,1% 2,9% 4,5% Middelfart Morsø 2,6% 4,2% 3,5% 6,2% Nordfyns Tønder 3,1% 4,8% 2,7% 2,2% Vesthimmerlands Ærø 3,0% 5,1% 10,3% Klyngen Østdanmark 23 Side 45

Aktiv og tidlig indsats Tabel 13. Aktiveringsgraden opgjort ydelseskategori - samt udviklingen ift. samme kvartal året før Aktiveringsgrad Udvikling i andel (% -point) Ydelsesgruppe 1. kvt 2012 1. kvt 2011-1. kvt 2012 Halsnæs Klyngen Østdanmark Halsnæs Klyngen Østdanmark A-dagpengemodtagere Jobklare kontanthjælpsmodtagere Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere Sygedagpengemodtagere 1 24,4 27,8 28,2 3,8 (-6,1) -0,9 1,1 28,8 47,0 32,9-23,7 (-5,6) -6,4-5,8 13,6 38,8 26,8-15,7 (-6,8) -1,7-0,2 10,5 39,9 31,6-7,6 (-4,8) -1,1 3,1 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger, A ktiveringsgraden er udregnet som antallet af fuldtidsaktiverede (uden voksenelever fra ledighed), divideret med antallet af fuldtidspersoner på ydelsen. 1 Opgørelserne af sygedagpengemodtagere er fra februar 2012. A ktiveringsgraden er her beregnet som antallet af aktiveringsforløb set i forhold det samlede antal sygedagpengeforløb over 8 uger. Tabel 14. Personer berørt af aktivering - samt udviklingen ift. samme kvartal året før 1. kvt 2012 1. kvt 2011-1. kvt 2012 Ydelsesgruppe Antal Halsnæs Klyngen Andel Øst danmark Øst Halsnæs Klyngen danmark Udvikling i andel (% -point) A-dagpengemodtagere 365 31% 38% 43% -2,5 0,4 4,2 heraf : Privat løntilskud 27 2% 3% 3% -0,6-0,5 3,4 Offentlig løntilskud 83 7% 7% 8% 0,2-1,3 8,2 Virksomhedspraktik 102 9% 15% 10% -0,5-0,2 9,2 Jobklare kontanthjælpsmodtagere 217 49% 71% 62% -19,6-2,0-3,9 heraf : Privat løntilskud 17 4% 5% 4% 1,1 1,3 0,0 Offentlig løntilskud 44 10% 3% 6% 1,7-0,3 1,5 Virksomhedspraktik 77 17% 36% 17% -7,1-2,2-1,2 Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere 149 33% 70% 59% -22,7-2,7-1,3 heraf : Privat løntilskud 0 0% 1% 1% 0,0 0,2 0,3 Offentlig løntilskud 7 2% 0% 1% -0,2-0,1 0,6 Virksomhedspraktik 69 15% 30% 16% 0,1 3,5 1,9 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger A ndelen af aktiverede er udregnet som antallet af personer berørt af aktivering (uden voksenelever fra ledighed), divideret med antallet af personer, som har modtaget henholdsvis dagpenge eller kontanthjælp i det pågældende kvartal. 24 Side 46

Tabel 15. Andel af påbegyndte a-dagpenge- samt kontant og starthjælpsforløb i 4. kvt 2011, hvor 1. jobsamtale er afholdt inden for 1. måned - samt udviklingen ift. samme periode året før. 4. kvt 2011 Udvikling i % -point Yde lse sgruppe Halsnæs Klyngen Østdanmark Halsnæs Klyngen Østdanmark A-dagpengeforløb 13% 40% 42% 9,8 (1,1) 1,2 4,8 Kontanthjælpsforløb Jobklar (match 1) 78% 79% 81% 32,3 (11,6) 1,2 4,1 Kontanthjælpsforløb Indsatsklar (match 2) 59% 70% 72% -3,6 (0,8) 0,2 3,1 Kontanthjælpsforløb Midlertidig passive (match 3) 67% 69% 66% 41,7 (0,0) 8,3 3,4 I alt (Antal personer) (145) (3.093) (18.896) 79%* 2%* 10%* Kilde: Jobindsats.dk * Viser udv iklingen af antal personer, i alt, i procent Note: Udv iklingstallet i (parentes) v iser udv iklingen fra sidste dialogmøde. I dette tilfælde drejer det sig om udv iklingen fra 2. kv artal 2011 Tabel 16. Andel påbegyndte a-dagpenge- samt kontant og starthjælpsforløb i 4. kvt 2011, hvor 1. aktiveringstilbud er modtaget inden 1. måned - samt udviklingen ift. samme periode året før. Udvikling i % -point 4. kvt 2011 4. kvt 2010-4. kvt 2011 Yde lse sgruppe Halsnæs Klyngen Østdanmark Halsnæs Klyngen Østdanmark A-dagpengeforløb Kontant- og starthjælpsforløb Jobklar (match 1) Kontant- og starthjælpsforløb Indsatsklar (match 2) I alt (Antal personer) 5% 11% 11,9% 1,9 (3,1) 2,2 4,6 46% 53% 49% -34,3 (46,2) -15,2-7,0 34% 44% 32% -21,2 (6,8) -10,9-7,7 (74) (1.190) (7.768) -37%* -1%* 4%* Kilde: Jobindsats.dk * Viser udv iklingen af antal personer, i alt, i procent Note: Udv iklingstallet i (parentes) v iser udv iklingen fra sidste dialogmøde. I dette tilfælde drejer det sig om udv iklingen fra 2. kv artal 2011 25 Side 47

Virksomhedsindsats Tabel 17. Andel A-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere match 1 og 2 samt sygedagpengemodtagere i virksomhedsrettede tilbud i Jobcenter Halsnæs, 1. kvt 2012(fuldtidspersoner). Fordelt på type af tilbud. Andel i virksomhedsrettede tilbud Delvis raskmelding Ydelsesgruppe Privat løntilskud Offentlig løntilskud Virksomhedspraktik Halsnæs Kly ngen* Halsnæs Kly ngen* Halsnæs Kly ngen* Halsnæs Kly ngen A-dagpengemodtagere Kontanthjælp (match 1) Kontanthjælp (match 2) Sygedagpengemodtagere 1 9,0% 9,8% 34,6% 28,4% 13,8% 22,2% 9,8% 10,6% 30,4% 7,3% 28,4% 43,7% 0,0% 2,3% 8,9% 1,0% 44,6% 32,8% 0,0% 0,4% 5,6% 1,3% 88,9% 63,8% 9,6% 11,3% Kilde: Jo bindsats.dk * Jobcentrets egne forløb indgår i beregningen af klyngegennemsnittet. Tabel 18. Udviklingen i antallet af A-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere match 1 og 2 samt sygedagpengemodtagere i virksomhedsrettede tilbud i Jobcenter Halsnæs, 1. kvt 2011-1. kvt 2012(fuldtidspersoner). Fordelt på type af tilbud. Udvikling i virksomhedsrettede tilbud, 1. kvt 2011-1. kvt 2012 Yde lse sgruppe Privat løntilskud Offentlig løntilskud Virksomhedspraktik A-dagpengemodtagere Kontanthjælp (match 1) Kontanthjælp (match 2) Sygedagpengemodtagere 1 Kilde: Jobindsats.dk * Jobcentrets egne forløb indgår i beregningen af klyngegennemsnittet. Halsnæs Kly ngen* Halsnæs Kly ngen* Halsnæs Kly ngen* -26% -17% 3% -19% -13% -8% 25% 65% 55% 7% -34% -9% -100% 36% 67% 0% -7% 24%. -33%. -13% 78% 36% Tabel 19. Antal og andel arbejdssteder* i Halsnæs Kommune med personer i virksomhedsrettet aktivering - samt udviklingen ift. samme kvartal året før 4. kvt 2011 4. kvt 2010-4. kvt 2011 Yde lse sgruppe Antal Halsnæs Klyngen** Andel*** Øst danmark Halsnæs Klyngen** Østdanmark Udvikling i antal A-dagpengemodtagere 68 13% 15% 13% 8% -1% 10% Jobklare kontanthjælpsmodtagere 45 9% 5% 6% 25% 3% 12% Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere 32 6% 6% 5% 39% 37% 47% I alt 145 19% 20% 18% 19% 7% 16% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger * A rbejdsteder ultimo perioden med mindst 2 ansatte, der i løbet af den valgte periode har haft minimum 1 kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager i løntilskud eller virksomhedspraktik. ** Jobcentrets antal og andel indgår i beregningen af klyngegennemsnittet. *** Ved beregning af andel indgår arbejdsstederne kun én gang, uanset hvor mange ydelsesmodtagere man har haft i virksomhedsrettet aktivering. Derfor kan andelen ialt være mindre end summen af andelene for de enkelte ydelsesgrupper. 26 Side 48

Selvforsørgelsesgrad Tabel 20. Antal og selvforsørgelsesgrad af afsluttede aktiveringsforløb*, dagpengemodtagere 2. kvt 2011 Jobcenter Halsnæs Klyngen Østdanmark Redskabstype Antal Selvforsørgelsesgrad Vejledning og opkvalificering Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik* Forløb i alt 24 21,2% 25,4% 23,9% 10 60,3% 55,5% 52,6% 17 32,0% 29,3% 32,7% 6 43,6% 26,8% 20,5% 57 33,6% 29,4% 28,6% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger * I opgørelserne indgår udelukkende afsluttede aktiveringsforløb af minimum 21 hverdages varighed, hvilket betyder, at der kun beregnes selvforsørgelsesgrad for et fåtal af de virksomhedspraktikforløb, som jobcentret har iværksat for dagpengemodtagerne i måleperioden. Tabel 21. Antal og selvforsørgelsesgrad af afsluttede aktiveringsforløb*, jobklare kontanthjælpsmodtagere, 2. kvt 2011 Jobcenter Halsnæs Klyngen Østdanmark Redskabstype Antal Selvforsørgelsesgrad Ordinære uddannelsesforløb 4 0,0% 39,7% 22,7% Øvrige forløb over 4 uger Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik* 33 25,8% 31,3% 33,0% 3 35,3% 42,4% 54,9% 7 29,2% 20,8% 31,6% 36 24,9% 36,6% 30,7% Forløb i alt 83 24,8% 35,1% 34,1% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger * I opgørelserne indgår udelukkende afsluttede aktiveringsforløb af minimum 21 hverdages varighed, hvilket betyder, at der ikke beregnes selvforsørgelsesgrad for samtlige af de virksomhedspraktikforløb, som jobcentret har iværksat for kontanthjælpsmodtagerne i måleperioden. Tabel 22. Antal og selvforsørgelsesgrad af afsluttede aktiveringsforløb*, indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, 2. kvt 2011 Jobcenter Halsnæs Klyngen Østdanmark Redskabstype Antal Selvforsørgelsesgrad Ordinære uddannelsesforløb 6 0,0% 25,2% 14,0% Øvrige forløb over 4 uger Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik* Forløb i alt 52 5,8% 13,9% 10,4% 0 0,0% 17,5% 37,6% 3 65,9% 8,5% 12,0% 27 5,6% 11,6% 11,6% 88 7,4% 13,7% 11,7% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger * I opgørelserne indgår udelukkende afsluttede aktiveringsforløb af minimum 21 hverdages varighed, hvilket betyder, at der ikke beregnes selvforsørgelsesgrad for samtlige af de virksomhedspraktikforløb, som jobcentret har iværksat for kontanthjælpsmodtagerne i måleperioden. 27 Side 49

261 Brug for alle - tværfaglig indsats for match 3 Sagsnr.: 2012/0008562 20. august 2012 Åbent referat Behandling Sagens kerne Arbejdsmarkedsstyrelsen har udmeldt en pulje, som kan søges til at udvikle indsatsen for borgere i matchgruppe 3. Det er et krav, at der er tale om en tvæfaglig tilgang, hvor tværgående teams samarbejder omkring at tilvejebringe en indsats, der understøtter borgerens beskæftigelsesrettede mål. Jobcenter Halsnæs har efter ansøgning samlet fået bevilget 515.000 kr Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme tager orienteringen om projekt "Brug for alle" til efterretning og over for Økonomiudvalget og Byråd anbefaler, at der gives en indtægtsbevilling og en udgiftsbevilling på 257.500 kr. i august 2012 og 257.500 kr. i februar 2013, til Området Job og Arbejdsmarked til gennemførsel af projektet. Beslutning: Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme, den 20. august 2012, Punkt 261 Direktionens indstilling anbefales. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnes-Hansen Fraværende med afbud: Bertil Nyenstad Sagsfremstilling Et stigende antal kontanthjælpsmodtagere på landsplan er i matchgruppe 3. Matchgruppe 3 består af personer, som kommunen (evt. midlertidig) hvar vurderet er ud af stand til at deltage i aktive tilbud. Projektets mål er at bringe borgere fra matchgruppe 3 tættere på arbejdsmarkedet. Et delmål er, at den enkelte borger fastlægger et konkret og realistisk mål om beskæftigelse eller uddannelse. Et andet delmål er, at kommunen etablerer et tværfagligt team, som kan understøtte, at borgeren får den indsats, der kan nedbringe barrierne i forhold til arbejdsmarkedet. Indsatsen kan fx. bestå i misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling eller tilknytning af en mentor. De tværfaglige teams kan være en forløber for de teams, som skal iværksættes i forhold til sygedagpenge- og fleksjobreformen. Målgruppen i Halsnæs Kommune består af 95 personer, 33 er under 30 år. Personer, som er fritaget for kontaktforløb pga. fx. barsel, livstruende sygdom, eller som ikke kan modtage førtids- eller folkepension, indgår ikke i initiativet. Indsatsen består i - indledende samtaleforløb - tværfaglig afklaring - indsatsplan med de indsatser, der skal iværksættes inden for beskæftigelse-, social- og sundhedsområdet, for at understøtte den enkeltes vej mod job elleruddannelse - jobcenterets løbende opfølgning på planen I Halsnæs Kommune består det tværfaglige team af medarbejder fra Job og Arbejdsmarked, Velfærdsservice, Forebyggelse og Sundhed samt Ungdommens Uddannelsesvejledning. Desuden indgår lægefaglig konsulent. Indledningsvis afholdes et seminar for medlemmerne i de tværfaglige teams. Seminaret faciliteres af konsulenter, som stilles til rådighed fra Beskæftigelsesregionen. På seminaret drøftes mål og aktivitet. Et output fra det tværfaglige samarbejde forventes at være et katalog over kommunens tilbud på de forskellige områder. Resultaterne af indsatsen kan følges gennem et informationssystem udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Side 50

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme orienteres om resultaterne af indsatsen i februar 2013, og igen ved projektets ophør sommeren 2013. Lov- og plangrundlag Der administrerers efter Bekendtgørelse nr. 306 af 11.april 2011 "Bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsen og Pensionsstyrelsens område." Projektets aktiviteter er omfattet af Lov om Aktiv Beskæftigelsesinsats. Konsekvenser Der ansættes en medarbejder i Job og Arbejdsmarked til at varetage opgaven, idet der hidtil har været anvendt få ressourcer på opgaven. Medarbejderen ansættes primo august 2012. Høring, dialog og formidling Intet at bemærke Økonomi og afledt drift Halsnæs Kommune har modtaget samlet et beløb på i alt 515.000 kr., som udbetaler i 2 rater. 1. rate i august 2012 og 2. rate i februar 2013. Bevillingen gives til forskellige aktiviteter: - 334.000 kr. til samtaleforløb, tværfaglig afklaring og udarbejdelse af indsatsplaner - 109.000 kr. til virksomhedskonsulenter og/eller mentorstøtte - 39.000 kr. til kompetenceudvikling af de tværgåeden teams og jobcenterets medarbejdere i projektet.kompetenceudviklingen vedrører indsats relateret til nydanskere - 23.000 kr. i forhold til udfordringerne, der er relateret til arbejdet med nydanske kvinder, især mentorstøtte Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byråd, som anbefales at give en indtægtsbevilling og en udgiftsbevilling på 257.500 kr. i 2012 257.500 kr. i 2013 til Området Job og Arbejdsmarked til gennemførsel af projektet. Side 51

262 Aktiveringsstrategi og budget 2013 Sagsnr.: 2012/0007798 20. august 2012 Åbent referat Behandling Sagens kerne Der er udarbejdet oplæg til budget 2013, herunder forslag til budgethåndtag. Desuden er der udarbejdet et oplæg til aktiveringsstrategi, som dels er fagligt funderet og dels understøtter budgetoplægget. Overordnet lægges der op til en omlægning i Job og Arbejdsmarked, hvor den virksomhedsrettede tilgang får større fokus. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Beskæftigelse, Ervherv og Turisme drøfter budgetoplæg, budgethåndtag og aktiveringsstrategi for 2013. Beslutning: Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme, den 20. august 2012, Punkt 262 Udvalget drøftede sagen. Fraværende med afbud: Anne-Marie Tørnes-Hansen Fraværende med afbud: Bertil Nyenstad Sagsfremstilling Budget 2013 tager afsæt i de prognoser, Arbejdsmarkedsstyrelsen har udmeldt for Halsnæs Kommune i 2013. Prognoserne forudsætter, at antallet af kontanthjælpsmodtagere og A- dagpengemodtagere er stigende i forhold til niveauet for 2012, dvs. stigende udgifter til forsørgelse. For at imødegå den forventede stigning, er der udarbejdet budgethåndtag, der medfører besparelser gennem omlægning af tilbud og effektivisering af indsatsen. I forbindelse med budget 2013 er der udarbejdet budgethåndtag på beskæftigelsesområdet, og følgende forhold er analyseret: rettidighed minimumsaktivering optimering af udnyttelsesgraden af Job og Kompetence nedbringelse af antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger og ledighedsydelsesmodtagere omlægning af aktiveringsindsatsen med øget fokus på en virksomhedsrettet tilgang Budgethåndtagene er beskrevet, og de samlede konsekvenser er som følger 5.3 scenarie 1, Omlægning af JKU Nettobespare lse budget 2013 Investerin g konto 6 Investeri ng konto 5 Omlægni ng af aktivt tilbud konto 5 Samlet nettoeffe kt af indstilling en 4.5 mio. 1/3 medarbejd er i staben (1/3 lederløn) 200.000 3.9 mio. 12.4 mio. 5.3 mio. 5.3 scenarie 2, lukning af JKU 5.4 sygedagpenge 3 mio. x 3.0 mio. 5.4 ledighedsydelse 1 mio. 440.000 x 0.56 mio. over 18 mdr. 5.5 omlægning til 3.4 mio. 1.2 mio. 440.000 2 mio. virksomhedsrettet aktivering Side 52

For at skabe yderligere besparelser er helårspriserne på aktiveringsforløb er reduceret med 30 %. Aktiveringsstrategien har afsæt i de udfordringer, der er er Halsnæs Kommune, og har ud fra faglige og økonomiske tilgange givet et foreløbigt bud på en prioritering for 2013. Strategien har fokus på en virksomhedsrettet tilgang, og prioriterer ungeindsatsen, de langtidsledige samt ledighedsydelsesmodtagere og sygedagpengmodtagere. Tilbud om ret og pligt er inkluderet i strategien. Konsekvenser En konsekvens af oplægget til budget og aktiveringsstrategi er, at Job og Kompetence reduceres eller lukkes. Reduceres Job og Kompetence, vil det betyde, at 10-12 medarbejdere ikke længere vil være tilknyttet stedet. Ved lukning vil antallet være ca. 18 medarbejdere. En andel af medarbejderne forventes at kunne blive ansat i Jobcenteret. Høring, dialog og formidling Medarbejderne på Job og Kompetence er orienteret om forslaget til ændret strategi på personalemøde 8. august 2012. Deres udtalelse til RådhusMED er vedlagt som bilag til sagen. Ligeledes er sagen behandlet på Rådhus-MED 14. august 2012. Budgethåndtagene fremlægges for Byrådet på budgetseminaret. Aktiveringsstrategien fremlægges til godkendelse på mødet i Udvalget for Beskæftigelse, Ervhverv og Turisme 20. september 2012. Økonomi og afledt drift Det samlede bruttobudget for Job og Arbejdsmarked er netto 279.726.000 kr. for 2013. Bilag Forudsætninger for Budget 2013 Budgethåndtag 2013 Aktiveringsstrategi 2013 Mængder og priser Høringssvar fra MED Side 53

262 FORUDSÆTNINGER FOR BUDGET 2013

Notat til Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme med bemærkninger i forhold til budget 2013 Sagsnr.: 2012/0007798 Dato: 3. august 2012 Titel: Forudsætninger for budget 2013 Sagsbehandler: Lisbeth Rindom Arbejdsmarkedschef Afsæt for budget 2013 I budget 2013 er det oprindelige beløb reduceret med 4.2 mio. på baggrund af, at strafrefusionen for ikke-rettidige samtaler og aktiveringsforløb bortfalder. Hidtil har der været budgetlagt med en rettidighed på 88 % for både A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Budget 2013 tager afsæt i de prognoser, Arbejdsmarkedsstyrelsen har udmeldt for Halsnæs Kommune i 2013. Prognoserne forudsætter, at antallet af kontanthjælpsmodtagere og A- dagpengemodtagere er stigende i forhold til niveauet for 2012. Konkret forventes 954 helårspersoner på kontanthjælp, hvor der er budgetteret med 810 helårspersoner. Antallet af A- dagpengemodtager forventes at blive 703 fuldtidspersoner (reelt 750, men der er ca. 50 helårspersoner i karensperioden) mod budgetlagt 599 i 2013. Antallet af revalidender tager afsæt i niveauet fra 2012. Antallet af langvarige sygedagpengemodtagere er nedskrevet som beskrevet i notatet Budgethåndtag, ligesom antallet af ledighedsydelse er nedskrevet på baggrund af forventningen om at en aktiv indsat kan reducere antallet af ydelsesmodtagere. Her fokuseres specifikt på de målgrupper, hvor kommunen bærer den fulde udgift til forsørgelse. Samlet set betyder det øgede antal ydelsesmodtagere en øget udgift til ydelsen til kontanthjælpsmodtagere på ca. 11,8 mio. kr. og for A-dagpengemodtagere på ca. 4,7 mio. kr. Aktivering Med et øget antal ledige stiger behovet for aktivering i forhold til ret og pligt, ligesom udfordringen i forhold til at udvikle og vedligeholde arbejdsstyrken fortsat er markant, jf. aktiveringsstrategi for 2013. For at skabe en mere positiv udvikling i økonomien på området Job og Arbejdsmarked, er der i budgettet lagt op til en omlægning fra vejledning og opkvalificering til en mere virksomhedsrettet tilgang. Det forventes at skabe flere positive resultater i forhold til at opnå selvforsørgelse, samtidig med at refusionen til ydelsen stiger fra 30 % til 50 % under forløbet. De afledte konsekvenser er en reduktion i antallet af interne forløb i Job og Arbejdsmarked. En gennemsnitlig årsaktiveringsplads er fra Arbejdsmarkedsstyrelsen sat til 95.000 kr. Dette beløb har været lagt ind i budgetforudsætningerne hidtil. I budgettet for 2013 er prisen pr. Side 54

aktiveringsplads sænket med 30 %, til ca. 68.000 kr., idet Job og Arbejdsmarked vil bestræbe sig på at få skabt billigere tilbud, men dog med stor opmærksomhed på kvaliteten af tilbuddene. Flere udfordringer i forhold til seniorjobs En anden udfordring er seniorjobs. I 2012 er budgetlagt med 7 seniorjobs, men i 2013 er der i alt 33 A-dagpengemodtagere i aldersgruppen over 55 år. Hvor mange, der er berettiget til og ønsker at modtage seniorjobs vides ikke, men der er budgetlagt med, at 10 helårspersoner overgår til seniorjob. Udgiften er på 242.000 kr. pr. person. En modgående foranstaltning vil være at understøtte jobsøgning og virksomhedsplacering i den sidste del af dagpengeperioden. Udfordringen er kendt i alle kommuner, og KL har rette henvendelse til Beskæftigelsesministeren om problemet. Seniorjob har været en mulighed siden 2008, men ledighedsudviklingen har skabt en øget udfordring for den kommunale økonomi. Selvforsørgende På baggrund af forventningen om at flere vil ophøre på dagpenge uden at have fået job eller uden at kunne overgå til kontanthjælp, må en del borgere forventes at stå uden forsørgelse. Det er som udgangspunktet ikke et kommunalt ansvar at skaffe forsørgelse, men det er Jobcenterets ansvar at give tilbud til selvforsørgende, som har ret til tilbud, under visse betingelser, mens det er Jobcentret der bestemmer tilbuddets karakter. Der vil være tilfælde, hvor et løntilskudsjob må forventes at kunne bringe den enkelte videre. Derfor foreslås ud fra en helhedsbetragtning omkring den samlede kommunale økonomi, at der afsættes budget til 10 helårspersoner i 2013. Anvendelsen af tilbud til selvforsørgende vil blive fulgt nøje. Tilbagebetaling af statsrefusion for 2010 På baggrund af manglende rettidighed og fejl i sagsbehandlingen i 2010, skal Halsnæs Kommune efter konkret sagsgennemgang i efteråret 2012 forventeligt tilbagebetale for meget udbetalt statsrefusion. Beløbet kendes ikke, og er derfor ikke med i budgettet for 2013. Konsekvenser for budget 2013 2016 På baggrund af den stigende ledighed og derved stigende udgifter til aktivering søger beskæftigelsesområdet budget til følgende merudgifter: 2013 6.568.000 kr. 2014 8.484.000 kr. 2015 6.173.000 kr. 2016 5.273.000 kr. Budgetterne er på forhånd reduceret med 4,2 mio. kr. på grund af bortfald af merudgifter til manglende rettidighed. Stigningen i ledigheden på 144 kontanthjælpsmodtagere og 104 A-dagpengemodtagere dækker over en merudgift på 16,5 mio.kr. og øgede aktiveringsudgifter på 1 mio.kr., således at merudgiften på 6,6 mio. kr. dækker over en besparelse på 9,9 mio.kr. Side 55

262 BUDGETHÅNDTAG 2013

Notat Sagsnr.: 2012/0007798 Dato: 20. juni 2012 Titel: Budgethåndtag på beskæftigelsesområdet Sagsbehandler: Lisbeth Rindom Arbejdsmarkedschef 1. Baggrund Der har tidligere været markante budgetoverskridelser på Beskæftigelsesområdet, og det vurderes at det der på kort sigt kan opnås relativt store besparelser ved en omlægning af indsatsen på området. Direktionen har derudover besluttet, at der skal igangsættes særskilte afdækninger af effektiviserings- og besparelsespotentialer på udvalgte fagområder herunder Beskæftigelsesområdet med det formål at få beskrevet konkrete budgethåndtag, der kan indgå i budgetlægningsprocessen for budget 2013 2016. 2. Formål med arbejdet At identificere effektiviserings- og besparelsespotentialer indenfor Beskæftigelsesområdet, der kan indgå i budget 2013 2016. 3. Fokusområder og afgrænsning Projektets primære fokusområde er at finde udgiftsreducerende tiltag indenfor følgende temaer: 1. Rettidighed i aktiveringsindsatsen 2. Implementering af minimumsaktivering for over 30-årige, samt analyse af aktiveringsbehovet i 2013 3. Optimere udnyttelsesgraden af Job og Kompetence, herunder opstilles scenarier for 2013 4. Nedbringelse af antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger, samt nedbringelse af antallet af ledighedsydelsesmodtagere 5. Omlægning af aktiveringsindsatsen med øget fokus på en virksomhedsrettet indsats Punkt 2, 3 og 5 samles i budget 2013 til forslag til en ny aktiveringsstrategi 4. Leverancer Projektets primære formål er at få udarbejdet strategi- og handleplaner samt en hurtig implementering af disse. Udarbejdelse af budget 2013 sker med afsæt i styregruppens arbejde. 5.1. Rettidighed i aktiveringsindsatsen 1 Side 56

Rettidigheden har gennem en del år været problematisk, og har ud over manglende overholdelse af lovgivningen i forhold til borgerne også betydet refusionsmæssige tab for området. Der er iværksat følgende tiltag: Besættelse af vakante stillinger, ansat 5 (ophør/barsel), i gang med ansættelse af yderligere 5 (konvertere 3 vikarer til 4 faste stillinger) Tilbagevenden til arbejdet langtidssygemeldte medarbejdere sygefraværssamtaler og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse. De 4 langtidssyge, har genoptaget arbejdet delvist i maj og er alle på fuld tid. Reducere sygefravær generelt omsorgssamtaler og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse. Fastlæggelse af mål og rammer for indsats, med fokus på rettidighed kommunikeret på jobcentermøderne 1. gang 16. maj, teammøder (i alle teams maj) og en - til - en drøftelser. Udsendelse af ugentlige lister på forgange uges manglende rettidighed, fordelt på teams, medarbejdere og cpr.nr., med henblik på læring og fejlrettelser (systemfejl og/eller mgl. Datadisciplin). Opfølgning ved jobcenterleder via teamkoordinatorer. Workbaseundervisning if. Forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere 08-06-2012. Genindførelse af faste sagsstammer, som er målgruppeopdelt (a-dagpenge, kontanthjælp) Central indkald på forsikrede ledige Stormøder for forsikrede ledige Ledelses- og kvalitetstilsyn implementeres 1. juni 2012 (BDO s system) Controlling i forhold til fokuserede områder iværksættes medio maj 2012. Med afsæt i staben indføres en controllerenhed, som har fokus på læring. Stikprøver (2 sager pr. medarbejder) udtages. Sagsgennemgangen forventes at afdække fejl og udpege læringspunkter Undervisning og enkeltmandsoplæring i forhold til gennemgående fejl gennemføres Et generelt introduktionsprogram for nye medarbejdere iværksættes Sidste del af LEAN-projektet udrulles, dvs. at de resterende arbejdsgange og snitflader beskrives, og forslag til forbedringer implementeres Kontakt til andre kommuner, som har samme IT-system og høj grad af rettidighed, for at lære af deres erfaringer. Tidsplan Målet er, at rettidigheden er 95% 1. juli 2012, hvilket vil kunne aflæses i statistikken 1. september og i refusionshjemtagelsen for juli måned 2012. Økonomisk gevinst 2012 Dagpengemodtagere: Anslået vil gevinsten pr. måned med rettidighed på 95% udgøre 220.000 kr., idet budgettet for 2012 har en rettidighed på 88% fra A-dagpengemodtagere som forudsætning Beløbet er indregnet i budgettet fra april 2012 I forhold til budget 2013-2014 er der i Kommuneaftalen besluttet at dispensere for strafrefusion i forbindelse med manglende rettidighed. 2 Side 57

Kontanthjælpsmodtagere: I 2012 er der budgetteret med manglende rettidighed som en udgift på 1.5 mio.. I 2012 har der frem til 1. juni været en udgift på samlet 1.9 mio., hvilket er 400.000 kr. mere end budgetteret. Med en lineær fremskrivning vil udgiften i 2012 være 3.5 mio. Med en rettidighed på 95% vil den månedlige udgift blive sænket med 130.000 kr., hvilket vil sige, at udgiften i 2012 samlet må forventes at være på 2.7 mio. kr. Job og Arbejdsmarked arbejder for at opnå yderligere besparelser, men der vil fortsat være en del omkonteringer i de kommende måneder. 5.2. Implementering af minimumsaktivering Minimumsaktivering er defineret som det niveau, der lovgivningsmæssigt er angivet som mindste krav, for at kommunen kan hjemtage refusioner for borgeren. I 2011 besluttede Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme, at det daværende lovgivningsmæssige niveau skulle være gældende for Halsnæs Kommune. I 2012 er niveauet for minimumsaktivering sænket, så der nu er følgende niveau: Første aktivering Forsikrede Kontanthjælp Under 30 år 13 uger 13 uger Over 30 år 9 mdr. 9 mdr. Over 60 år 6 mdr. 6 mdr. Gentagen aktivering generelt Senest efter 6 mdr. Senest efter 6 mdr. Gentagen aktivering kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed Senest efter 12 mdr. For alle tilbud er minimumskravet 2 uger. Det betyder ikke, at der ikke kan gives længerevarende tilbud. Forsikrede ledige har ret til tilbud i resten af ledighedsperioden efter afslutning af første tilbud. Tilbud skal påbegyndes i den uge, hvor ret og pligt indtræder for at være rettidige. Minimumsaktivering er implementeret i 2012. Beskæftigelsesregionen har på dialogmøde i juni 2012 udtrykt bekymring i forhold til, at antallet af langtidsledige stiger markant i Halsnæs Kommune, og det kan sammenholdes med at aktiveringsniveauet er meget lavt sammenlignet med andre kommuner. Alle kendte udmeldinger fra regeringen og KL indikerer, at modeller for fremtidige refusionsordninger må antages at fokusere på resultater frem for processer, idet der i flere sammenhænge er udmeldt, at ledige med lang ledighed vil betyde mistet refusion. Det vil sige, at målrettet opkvalificering med løsninger, der kan bringe ledige i forsørgelse har høj prioritet. Tidsplan: Minimumsaktivering er implementeret. 3 Side 58

I forhold til budget 2013 er der indarbejdet et højere aktiveringsniveau for at understøtte målrettet opkvalificering og virksomhedstilbud. Målet er, at flere ledige opnår job eller uddannelse. 5.3 Optimerings af udnyttelsesgraden af Job og Kompetence Udnyttelsesgraden i forhold til Job og Kompetence (JKU) er søgt øget gennem en handleplan, som er iværksat maj 2012. Handleplanen har som afsæt, at Job og Kompetence anvendes som det primære aktiveringstilbud, så der kan spares penge på private aktører. Effekten har endnu ikke indfundet sig, men det kan være begrundet i at implementering af minimumsaktivering har betydet, at der er et langt mindre behov for aktiveringspladser end hidtil. En ny aktiveringsstrategi for området Job og Arbejdsmarked fremlægges for Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme i august 2012. Hovedhjørnestenene vil være en virksomhedsrettet strategi samt kompetencegivende opkvalificering og fokus på mentorer mv., som kan understøtte udvikling og fastholdelse på uddannelse og i job. Administrationen foreslår, at en af konsekvenserne af omlægningen af en ny aktiveringsstrategi er, at JKU nedlægges delvist eller eventuelt helt. Begrundelserne for hel eller delvis lukning er følgende: JKU s belægningsprocent har på baggrund af implementering af minimumsaktivering været faldende gennem det eneste år, hvilket betyder, at prisen pr. plads er steget betragteligt Effekten af tilbud, som indeholder virksomhedsplaceringer samt ordinær uddannelse er evidensbaseret betydelig højere end effekten af vejledning og opkvalificering. Samtidig er refusionen i forhold til ydelsen højere end refusionen på vejledning og opkvalificering. Ugeprisen for tilbud på JKU for vejledning og opkvalificering er1400 kr./uge hvilket er dyrere end de billigste eksterne aktører, også selv om der er en belægningsprocent på 100. Lejemålet på UNO udløber maj 2013. Driftsomkostningerne på den del af JKU udgør 2 mio. bruttoårligt. Til budget 2013 fremlægges to scenarier for JKU: For både scenarie 1 og 2 gælder det, at opsigelsesfristerne for medarbejderne kan være op til 6 mdr., hvilket betyder, at der kan være overløb på lønmidler i 2013, afhængig af hvornår der træffes beslutning om evt. lukning, for scenarie 1 er der skønnet et afløb på 24 måneder svarende til 800.000 kr. For scenarie 2 er der skønnet et afløb på 40 måneder svarende til ca. 1.3 mio. kr. Husleje i 2013 til UNO vil udgøre ca. 500.000 kr. Scenarie 1 Fastholdelse af aktiviteter på Jobgården, men nedlæggelse af den del af JKU der er i de lejede bygninger. På baggrund af vigende tilgang til JKU sammenholdt med ønsket om en mere virksomhedsrettet aktiveringsstrategi, neddrosles JKU fra 168 til 55 pladser. Indstillingen indebærer at den geografiske adresse Jobgården (kommunal ejendom) fastholdes. Jobgården er nyrenoveret og kan indeholde aktiviteter til praktiske opgaver, herunder til nytteaktiveringi 4 Side 59

vinterperioden. Fastholdelse af lokalerne betyder, at der fremadrettet er en fleksibilitet i forhold til at kunne rumme andre typer af aktive tilbud altså at Jobgården fortsat kan udvikle sig efter de behov, der opstår i forhold til at fastholde en kommunal indsats. Ugeprisen vil fortsat ca. 1200,- kr./uge, men da tilbuddet bl.a. indeholder håndværksmæssige aktiviteter, herunder nytteaktivering, er det et tilbud, som ikke kan sammenlignes med de private aktører. De private aktører har en ugepris fra 1000 1800 kr./uge. Ugeprisen på JKU er i 2012 ca. 1400 kr./uge En væsentlig besparelse er opsigelse af lejemålet. Driftsudgifterne udgør 2 mio, brutto., svarende til 1 mio. netto. Ca. 12 medarbejdere vil blive berørt af omlægningen. Det forventes, at en andel af medarbejderne vil kunne ansættes i Jobcenteret som mentorer eller virksomhedskonsulenteri forbindelse med omlægningen. Implicit i scenarie 1 er, at lederen fastholdes på totrdjedels tid, mens han i den resterendetid indgår i staben med en bred opgaveportefølje. Derfor flyttes en tredjedel løn til konto 6. Den skønnede udgift vil være 3.400.000 mod de nuværende 12.384.000 kr. Beløbet på 3.4 mio. indeholder lønudgifter på 2.2 mio. og ejendomsudgifter på ca. 300.000 kr. samt driftsudgifter på ca. 900.0000 kr. Der er tale om bruttobeløb, så netto vil det koste 1.7 mio. at drive Jobgården. Administrationen vil foreslå, at en del af besparelsen på de 9 mio. brutto anvendes til omlægning af indsatsen, hvilket fremgår af afsnit 5.5. Administrationen indstiller, at scenarie 1 vælges, da det forventes at være et behov for nytteaktivering også i forbindelse med en kommende kontanthjælpsreform. Scenariet indebærer ligeledes, at der er en fleksibilitet i den kommunale indsats, som betyder, at der hurtigt kan ske justeringer. Det må desuden anses for at være vanskeligt at sælge en kommunal ejendom på det nuværende boligmarked. Scenarie 2 Job og Kompetence lukker. Argumenterne er som ovenfor nævnt vigende tilgang, omlægning af indsatsen til en mere virksomhedsrettet tilgang. Besparelsen er på 12.384.000 kr. brutto, og antallet af berørte medarbejdere er 18, hvoraf en andel vil kunne ansættes i Jobcenteret som følge af omlægning af strategien. Økonomi Nuværende JKU Scenarie 1: Jobgården Scenarie 2: JKU lukkes Antal pladser Antal medarbejdere Bruttoudgifter Afledte udgifter 2013 Nettobesparelse 168 18 12.384.000 kr. 55 6 3.400.000 kr. 1.300.000 3.9 mio. 0 0 0 1.800.000 5.3mio. 5.4 Nedbringelse af antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger og ledighedsydelsesmodtagere 5 Side 60

Sygedagpengemodtagere over 52 uger: Sygedagpengemodtagere med over 52 ugers sygdom er en ren kommunal udgift, idet der ikke er refusion på ydelsen. Der var i 2011 59 helårspersoner med over 52 ugers varighed, mens der er pr. ultimo maj 2012 er 65 helårspersoner med over 52 ugers varighed. Der er budgetlagt for 2012 med 73 helårspersoner med over 52 ugers varighed. I budget 2013 forventes 50 helårspersoner med over 52 ugers varighed, hvilket kræver en aktiv indsats. Indsats: Sporskifteindsats igangsat med start uge 25, hvor sager i match 2, med over 26 ugersvarighed, henvises til beskæftigelses og sundhedsfremmende aktivt forløb ved privat leverandør. Sagsscreening, undervisning og faglig sparring ved ekstern konsulent med start uge 24. Fokuspunkter er regler omkring uarbejdsdygtighed, stationær lidelse og forlængelse af udbetaling over 52 uger. Herudover påtænkes øget anvendelse af virksomhedsrettede tilbud, enten via delvis genoptagelse af arbejde eller virksomhedspraktik. Dette drøftes nu med arbejdsgiver if. første samtale med sygemeldte. Der er pt. ventetid på praktikpladser ved virksomhedsteamet. Ovenstående indsats forventes at medvirke til at antallet af sager med over 52 ugers varighed reduceres med 15 helårspersoner i alt årlig netto kr. 3 mio., med fuld virkning fra 1. januar 2013 dvs. budget 2013. I forhold til budget 2013 foreslås en omlægning af sygedagpengeforløbet fra JKU til privat leverandør. Prisen for privat leverandør er 800 kr./uge. Økonomi sygedagpengemodtagere Antal over 52 ug Nettobesparelse i forhold til 2012 Antal 2012 65 Antal budget 2013 50 3 mio. Antal budget 2014 50 3 mio. Ledige fleksjobvisiterede: Der var i 2011 122 helårspersoner på ledighedsydelse, mens der er pr. ultimo maj 2012 er 131 helårspersoner. For 78 helårspersoner (2012), er det gældende, at der ikke kan hjemtages refusion, enten pga. fejl i visitation eller revurdering, med 3 års strafsanktion til følge eller fordi sagerne er over 18 mdrs. varighed, hvorefter refusion ligeledes bortfalder. I 2011 var der svarende til 64 helårspersoner uden refusion. Der er budgetlagt 2012 med 123 helårspersoner på ledighedsydelse, heraf 63 uden refusion. 6 Side 61

Budgetforudsætningen for 2013 er 131 helårspersoner (skøn fra arbejdsmarkedsstyrelsen), heraf 78 uden refusion. Indsats: Der iværksættes fra august 2012 aktivt forløb på ledige fleksjobvisiterede, hvor sager med over 18 mdrs. ledighed, henvises til beskæftigelsesfremmende aktivt forløb, som køres internt ved egne beskæftigelsesmedarbejdere. Herudover påtænkes øget anvendelse af virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik, ligesom der skal iværksættes indsats if. Jobåbninger/ fleksjob til målgruppen. Dette kræver ansættelse af en virksomheds/jobkonsulent til indsats på området, en investering på ca. 440.000 kr., som dog er brutto, idet der er tale om en indsats under konto 5. Ovenstående indsats, inkl. ansættelse af en virksomhedskonsulent, kan ses som godt købmandsskab, idet det forventes at medføre at antallet af ledighedsydelsessager, både under og over 18 mdr. reduceres med svarende til 10 helårspersoner i alt årlig brutto kr. 1,9 mio., med fuld virkning fra 1. januar 2014 dvs. budget 2014. Buddet er forsigtigt jf. at antal jobs er konjunkturafhængigt, og ledige fleksjobbere kan have problemer i konkurrencen med andre ledige. Økonomi Ledighedsydelse over 18 mdr. Øget udgift brutto Bruttobesparelse på ydelsen i forhold til 2012 Nettobesparelse i forhold til 2012 2011 64 2012 78 2013 73 440.000 kr. 1 mio. 560.000 kr. 2014 68 440.000 kr. 1.9 mio. 1.460.000 kr. Her er beregnet med, at der er tale om ledighedsydelsesmodtagere uden strafrefusion. Er der fortsat strafrefusion, når de får fleksjob, vil der ikke være en bruttoindtægt svarende til det anførte. 5.5 Omlægning af aktiveringsindsatsen med fokus på den virksomhedsrettede indsats De dokumenterede effekter i form af øget udslusning til job samt øget refusion under aktiveringen danner afsæt for udvikling af businesscases. De udarbejdede businesscases indgår som baggrund for en aktiveringsstrategi for 2013. Flyttes 10 helårspersoner på kontanthjælp fra vejledning og opkvalificering/passiv ydelse til henholdsvis 5 helårspersoner i privat løntilskud og 5 helårspersoner i virksomhedspraktik kan er besparelsenca. 300.000kr. på ydelsen, idet refusionen ændres fra 30% af ydelsen til 50% af ydelsen. Samtidig viser alle undersøgelser, at virksomhedsplaceringer er det, der fører til job. At flytte 10 helårspersoner er en stor opgave, idet mange forløb er 4 uger praktik er fx som hovedregel 4 uger, hvilket vil sige, at 5 helårspersoner yderligere i praktik kan betyde i alt 65 7 Side 62

forløb ud over dem, der allerede er etableret i virksomhedsteamet. Match 2 borgere kan dog have forløb på op til 13 uger. Overgår 10 dagpengemodtagere fra vejledning og opkvalificering/passiv ydelse til henholdsvis 5 flere helårspersoner i løntilskud og 5 helårspersoner i praktik er ændringen i hjemtaget refusion 600.000 kr. på årsbasis, altså en indtægt på 600.000 kr. Job og Arbejdsmarked vil fremadrettet arbejde ud fra den antagelse, at en virksomhedskonsulent/jobkonsulent løbende har 40 helårspersoner i en virksomhedsplacering, fordelt over privat og offentlig løntilskud, praktik og praktik i virksomhedscentre. Pt. har en virksomhedskonsulent anslået ca. 37 helårspersoner i gang. Kvoten for offentligt løntilskud opfyldes i høj grad i Halsnæs Kommune allerede (i langt højere grad end i Østdanmark generelt), hvilket betyder, at der skal arbejdes langt mere for at få de sidste pladser indhentet. Hertil kommer, at en virksomhedskonsulent skal have 60-70 i sin sagsstamme for løbende at have 40 helårspersoner i gang. Kan der flyttes 40 ledige fra vejledning og opkvalificering til virksomhedsplacering fordelt som 23 på kontanthjælp og 17 på dagpenge er besparelsen på ydelsen ca. 1.700.000 kr. netto. Når omlægningen til virksomhedsrettet arbejde slår igennem i 2013, vil der være en væsentlig øget kapacitet på området (ud over de her nævnte områder vil der også være tale om jobrotation og en særlig indsats for unge og match 3, som finansieres af henholdsvis LBR og Beskæftigelsesregionen). For at skabe struktur og sikre en god betjening af virksomhederne, fx i forhold til at aflaste virksomhederne i forhold til papirarbejde og administration hvilket er nødvendigt, hvis virksomhederne skal spille med i forhold til opgaveløsningen - foreslås ansættelse af en administrativ medarbejder på 30 timer, en nettoudgift på ca. 330.000 kr. på konto 6Her ud over foreslås det at ansætte to virksomhedskonsulenterfor at kunne flytte 80 ledige over i virksomhedsplaceringer, i alt en udgift på ca. 880.000 kr. på konto 6. En del ledige vil have behov for mentorstøtte for at kunne indgå i virksomhedsarbejdet. Derfor foreslås ansættelse af en mentor, udgift ca. 440.000 kr. Mentorer er altid konto 5, hvilket betyder en refusion på 50%, der er altså tale om en nettoudgift på 220.000 kr. Ansættes to jobkonsulenter a ca. 440.000 kr. pr. år (alle udgifter inklusiv), samt en administrativ medarbejder til 330.000 kr. og øges mentorstøtten med en person til netto kr.220.00, er investeringen på i alt 1.430.000 kr. netto. Casen kan ses som godt købmandsskab, idet antagelsen er, at der kan flyttes 80 ledige fra vejledning og opkvalificering til virksomhedsplacering fordelt som 45 på kontanthjælp og 35 på dagpenge hvilket vil betyde et fald i udgifter ca. 3.400.000 kr., hvilket vil sige, at der er et overskud på ca. 2. 000.000 kr. 8 Side 63

10 kontanthjælpsmodtagere overgår fra vejledning og opkvalificering 10 dagpengemodtagere overgår fra vejledning og opkvalificering Samlet overgår 80 fra vejledning og opkvalificering Virksomhedsplaceret 10 fordelt som 5 privat løntilskud og 5 virksomhedspraktik 10 fordelt som 5 privat løntilskud og 5 virksomhedspraktik 46 virksomhedsplaceringer kontanthjælp Øget refusion/ indtægt ydelse 300.000 600.000 Investering konto 6 1.380.000 2 virksomhedskonsulenter 880.000 Investering konto 5 Ansættelse af 1 mentor 440.000 Samlet nettoeffekt 80 virksomhedsplaceringer samt investering Samlet nettobesparelse Inkl. Investering 34 virksomhedsplaceringer 2.040.000 1 administrativ medarbejder 330.000 3.4mio. 1.2 mio. 220.000 2 mio. Samlet konsekvens af forslagene 5.2-5.5 i forhold til budget 2013 Strafrefusion i forbindelse med overholdelse af rettidighed er afskaffet i 2013 og 2014, hvilket betyder, at budgettet for de to år er nedskrevet med 4.2 mio. som en teknisk korrektion, idet beløbet tidligere var lagt ind i budgettet for at sikre budgetoverholdelse på trods af manglende rettidighed. Lukning af JKU vil betyde en fremadrettet årlig besparelse på henholdsvis 9 eller 12.3 mio. brutto, netto 4,5 eller 6,1 mio. I 2013 er besparelsen mindre, da der vil være løn- og huslejeudgifter, som ikke kan afsluttes ved årsskiftet. En omlægning af indsatsen i forhold til at sikre langsigtede effekter og understøtte godt købmandsskab i forhold til at nedbringe ydelserne, skal en del af besparelsen bruges til omlægning af indsatsen. Beregningerne som er gennemgået tidligere har som konsekvens, at der kan opnås en samlet besparelse, som fremgår af nedenstående tabel. 9 Side 64

5.3 scenarie 1, Omlægning af JKU Nettobesparelse budget 2013 Investering konto 6 Investering konto 5 Omlægning af aktivt tilbud konto 5 Samlet nettoeffekt af indstillingen 4.5 mio. 1/3 medarbejder i staben (1/3lederløn) 200.000 3.9 mio. 12.4 mio. 5.3 mio. 5.3 scenarie 2, lukning af JKU 5.4 sygedagpenge 3 mio. x 3.0 mio. 5.4 ledighedsydelse 1 mio. 440.000 x 0.56 mio. over 18 mdr. 5.5 omlægning til virksom- 3.4 mio. 1.2 mio. 440.000 2 mio. hedsrettet aktivering Alle scenarier er forbundet med en vis usikkerhed, idet virksomhederne skal spille med, og kulturen i Jobcenteret skal ændres, idet der er tale om en væsentlig omlægning af indsatsen. I forhold til at kunne aflæse omlægningen i budget 2013 vil der ligeledes være manglende gennemsigtighed, at en del af omlægningerne sker på ydelserne, og det kan være vanskeligt at koble ydelse og indsats direkte, ikke mindst fordi en modgående tendens er, at der er vækst i antallet af ydelsesmodtagere på flere områder. Derfor må målepunkterne i højere grad være om der opnås de ønskede mål i forhold til virksomhedsplaceringer samt antallet af 0-refusionsborgere, idet det er her den ændrede indsats kan aflæses direkte. Det skal bemærkes, at en businesscase på investeringen i forhold til omlægning af indsatsen egentlig bør indeholde et skøn over, hvor meget ledighedslængden for ydelsesmodtagerne kan forkortes, hvis der omlægges til en mere virksomhedsrettet indsats, idet omlægningen må formodes at have konsekvenser i forhold til at et øget antal opnår selvforsørgelse. Dette er ikke medtaget, da det er vanskeligt at aflæse i en kobling af budget og regnskab. 10 Side 65

262 AKTIVERINGSSTRATEGI 2013

Notat til Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Sagsnr.: 2012/0008888 Dato: 7. august 2012 Titel: Aktiveringsstrategi 2013 Sagsbehandler: Lisbeth Rindom Arbejdsmarkedschef Første udkast til aktiveringsstrategi for 2013 - den aktive indsats Strategien skal ses i sammenhæng med budgetoplæg, budgethåndtag og Beskæftigelsesplanen for 2013. Baggrund Beskæftigelsesområdet skaber løbende udfordringer for den kommunale økonomi i forhold til at finansiere forsørgelse og de aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere. Andre ydelsesmodtagere såsom sygedagpengemodtagere, modtagere af ledighedsydelse og arbejdsløshedsdagpengemodtageres tilbud om aktiv indsats, kan ligeledes have betydning for den kommunale økonomi, idet der ofte er tale om forbundne kar. Ledige kan bevæge sig mellem systemerne fx fra a-dagpenge til sygedagpenge eller kontanthjælp og fra kontanthjælp til fleksjob, pension eller seniorjob. Omlægninger af refusionssystemet er blevet brugt som incitamentskabende i forhold til kommunerne, hvilket betyder, at ændringer i refusioner slår igennem i forhold til de valgte strategier. Derfor har der været valgt forskellige strategier gennem tiden i de fleste kommuner det er også tilfældet i Halsnæs Kommune, som har haft et højt aktiveringsniveau i den periode, hvor aktive tilbud udløste høj refusion på dagpenge- og kontanthjælpsydelsen, mens der i 2011 og 2012 har været en væsentlig nedgang i aktiveringsniveauet. Aktiveringsindsatsen forslås ændret ud fra flere forhold. Dels lovgivningen, hvor minimumsaktivering tilsiger et aktiveringsniveau på et væsentligt lavere niveau end kommunens tidligere aktiveringsindsats. Lovgivningen blev ændret i 2011, men er først implementeret i 2012. Det har bl.a. betydet, at Job og Kompetenceudvikling ikke har været fyldt op i 2012, fordi kommunen ikke skal aktivere i samme omfang som tidligere. Et andet forhold er økonomien. Beskæftigelsesområdet er væsentligt for den samlede økonomi, og der er derfor behov for at se på, hvordan økonomien kan optimeres. Omlægning til en mere virksomhedsrettet indsats har større beskæftigelsesmæssig effekt, og samtidig opnås billigere tilbud og øget refusion i forhold til deltagernes ydelse (fra 30 % til 50 %)- I dette notat fremlægges forslag til strategi for 2013. Strategien har afsæt i evidensbaseret viden på beskæftigelsesområdet, samt de økonomiske muligheder i Halsnæs Kommune, herunder mulighed for medfinansiering af de aktive tilbud gennem refusionssystemet. Det anses for væsentligt, at strategien kan være bæredygtig på lang sigt. Der forventes en reform på området i 2013, og forventningen er, at refusionen i fremtiden vil være faldende i forhold til længden af ledighed uanset ydelseskategori. Det kan være en udfordring i Halsnæs Kommune, 1 Side 66

hvor der er mange ledige med en lang ledighed bag sig. Aktivering kan betragtes som udgift eller investering, afhængig af ønsket om formål og effekt. Formålet med en aktiv indsats Formålet med den aktive indsats er at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, da en kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed indirekte jobskabende. At matche udbud og efterspørgsel på det eksisterende arbejdsmarked er et væsentligt element i indsatsen, men på lang sigt er målet mere generelt en kvalificeret arbejdskraft, der kan være med til at sikre et velfungerende regionalt arbejdsmarked og en stabil kommunal økonomi. Arbejdskraften skal altså vedligeholdes og udvikles, så den enkeltes kompetencer kan matche arbejdsmarkedet på kort og lang sigt, og med så høj grad af selvforsørgelse som muligt. Det betyder, at der er fokus på at understøtte den lediges korteste vej til selvforsørgelse, men at der samtidig fokuseres på vejledning og til dels opkvalificering, som kan understøtte fastholdelse på arbejdsmarkedet. Effekten af den aktive indsats Den ledige har pligt til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og har ligeledes ret og pligt til at modtage og deltage i aktive tilbud. Beskæftigelsespolitikken opererer med fire former for effekter af aktivering, som navngives lidt forskelligt, men indholdsmæssigt er følgende effekter identificeret: Sorteringseffekten betyder, at beskæftigede vælger ledighed fra, fordi aktivering og rådighedsforpligtigelser er mindre attraktivt end anden selvforsørgelse. Dvs. at aktivering er med til at fasholde mennesker i job. Motivationseffekten betyder, at udsigten til at skulle i aktivering skaber øget motivation for jobsøgning hos den ledige, og dermed øges mulighederne for at finde ordinær beskæftigelse Fastholdelseseffekten er en uønsket effekt, som kan opstå ved at ledige under aktiveringsperioden indskrænker deres jobsøgning Opkvalificeringseffekten består i at de aktiverede efter et forløb har opnået nye kompetencer, som gør dem bedre rustet til at finde job. Lovgivningens krav om aktivering er 2 uger som minimum, med en frekvens som fremgår af tabel 1. Første aktivering Forsikrede Kontanthjælp Under 30 år 13 uger 13 uger Over 30 år 9 mdr. 9 mdr. Over 60 år 6 mdr. 6 mdr. Gentagen aktivering generelt Senest efter 6 mdr. Senest efter 6 mdr. Gentagen aktivering kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed Senest efter 12 mdr. 2 Side 67

Aktiveringslængden kan have betydning for, om effekterne opnås, specielt i forhold til afskrækkelse, fastholdelse eller opkvalificering. Kommunen kan vælge at aktivere ud over minimumsniveauet, hvis det findes hensigtsmæssigt. Nuværende indsats Minimumsaktivering blev implementeret i 2011, og en strategi for udnyttelse af ressourcerne er iværksat fra juni 2012. Aktiveringsniveauet i 2012 er ca. 24% for A-dagpengemodtagere, ca. 29% for jobklare kontanthjælpsmodtagere og ca. 14% for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 13 i Resultater af Beskæftigelsesindsatsen i Halsnæs Kommune, 2. status 2012 Selvforsørgelsesgraden er udtryk for det umiddelbare resultat af aktiveringsforløbet. I tabel 20 til 22, s. 27 i Resultater af Beskæftigelsesindsatsen i Halsnæs Kommune, 2. status 2012 ses effekterne i Halsnæs Kommune. På trods af, at der er tale om en lille population, kan tendensen fra landsdækkende undersøgelser genfindes, idet den virksomhedsrettede indsats giver bedre effekt end vejledning og opkvalificering. Det er dog et opmærksomhedspunkt, at Halsnæs Kommune har mindre effekt af virksomhedspraktik end de øvrige Jobentre i Østdanmark. I strategi og budget 2013 lægges op til en aktiveringsgrad på ca. 30 % for kontanthjælpsmodtagere og A-dagpengemodtagere. Udfordringer Halsnæs Kommune er som de fleste andre kommuner udfordret økonomisk, hvilket betyder, at der skal prioriteres i indsatsen. Reduceres antallet af ledige uanset kategori, vil det have en positiv effekt på økonomien, dels fordi kommunens egen medfinansiering bliver lavere, og dels fordi skatteindtægterne øges. I forhold til den aktive indsats er de økonomiske udfordringer knyttet til aktiviteten og til ydelsen. Udfordringerne i Halsnæs Kommune 1 er mangfoldige, men centralt står følgende forhold; Prognoserne for 2013 forudsiger at antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere stiger Antallet af unge på overførselsindkomst er på et højt niveau (jf. figur 10s. 18 i Resultater af Beskæftigelsesindsatsen i Halsnæs Kommune, 2. status 2012 ), især er der mange unge på kontanthjælp. En stor del af de unge har ingen uddannelse ud over grundskoleniveau Antallet af langtidsledige og langtidsledige på kanten er stigende. En stor gruppe ledige er ufaglærte, og alle prognoser peger på, at antallet af ufaglærte job falder En del dagpengemodtagere vil i 2013 miste retten til dagpenge, da de har en ledighed på mere end 2½ år. De over 55 årige udgør ca. 33 personer, og en stor andel af disse kan være berettiget til seniorjob. Antallet af sygedagpengemodtagere med lange forløb har været stigende i 2011-2012. Ledige fleksjobvisiterede på ledighedsydelse har været stigende I matchgruppe 3 ses en stigende tilgang af unge Sygedagpenge og førtidspensionsreformen skal implementeres 1 Udfordringerne er dokumenteret i notatet Resultater af Beskæftigelsesindsatsen i Halsnæs Kommune, 2. status 2012, Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland, juni 2012.Notatet er vedlagt som bilag 3 Side 68

Indsats Aktivering og andre aktiviteter skal tage afsæt i evidens: hvad ved vi om hvad der virker. Det er komplekst at undersøge virkninger af indsatser, hvor forhold som motivation, vilje, handlekraft, kognitiv kapacitet, og kompetencer erhvervet gennem job, uddannelse og andre erfaringer spiller med, så der mangler fortsat meget viden på området. Men de undersøgelsesresultater, der er erhvervet, indtil nu viser nogle tendenser, som er medtænkt i strategien for 2013, og som forventes udviklet i de kommende år. Virksomhedsrettede forløb Talrige undersøgelser har gennem de sidste 15 år vist, at virksomhedsplaceringer skaber de bedste resultater, også når der tages højde for, at visitation til virksomhedsplacering søger at sikre, at den ledige skal kunne begå sig på en virksomhed. Også i Halsnæs Kommune er det virksomhedsplaceringer, der giver de bedste resultater. Samtidig er der i det nuværende refusionssystem skabt incitamenter for at anvende virksomhedsrettede tilbud. Derfor er det virksomhedsrettede arbejde opgraderet på bekostning af vejledning og opkvalificering for alle ydelsesgrupper i 2013. Det er dog en forudsætning, at der ansættes virksomhedskonsulenter og mentorer, for at det skal lykkes. Jobrotation skal udvikles og udbredes som en væsentlig del af virksomhedssamarbejdet i 2012. Jobrotation kan være hos både private og offentlige arbejdsgivere, ligesom praktik og virksomhedscentre. Kvoten for offentlige løntilskudspladser er udnyttet optimalt i de forløbne år, så i forhold til løntilskudsjob er der kun fokus på at skabe nye pladser i private virksomheder. Ikke alle ledige vil kunne virksomhedsplaceres eller vil have optimal nytte af virksomhedsplacering. Derfor er der fortsat behov for vejledning, afklaring og opkvalificering samt for kombinationsforløb, som fx tilbydes på JKU. Ungeindsats uddannelse og nytteaktivering Udfordringen er at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Gennem kompetenceafdækning og opkvalificering evt. manglende færdigheder (fx læse-skriveproblemer), øget fokus på uddannelsesvejledning, samarbejde med UU omkring fastholdelse på uddannelse og forsøg med mentor ved overgang til uddannelse understøttes, at flere unge får en uddannelse. Udfordringen er stor, og derfor skal der løbende arbejdes med metodeudvikling og følges tæt op på forløbene. Deltagelse i projektet Jobs med uddannelsesperspektiv, som har de16-20 årige som målgruppe, skal være med til at forebygge ungdomsarbejdsløshed og understøtte, at flere får uddannelse. I det hele taget er den tværgående indsats i kommunen fx koblet til den håndholdte indsats prioriteret, så unge med flere typer af problemstillinger får mulighed for at få koordinerede tilbud. De nævnte indsatser er primært effektfulde i forhold til opkvalificering, men i forhold til sorterings- og motivationseffekten er nytteaktivering et kendt redskab. Forsøgsprojektet, som sættes i gang i august 2012 følges nøje, og omkring årsskiftet besluttes udmøntningen i 2013 herunder også om målgruppen evt. skal udvides i forhold til andre end unge uddannelsesparate. Nytteaktivering er budgetlagt som en aktivitet på JKU i 2013. 4 Side 69

Tilbud til sygedagpengemodtagere I budget 2013 er kalkuleret med en aktiv indsat for målgruppen, specielt sygemeldte med 26-52 ugers sygemelding, som kan have behov for hjælp til jobskifte. Omdrejningspunktet er et fysisk træningsforløb kombineret med arbejdsmarkedsrettet vejledning/coaching og undervisning/vejledning i relevante sundheds- og beskæftigelsesfaglige emner. I 2013 forventes en indsats i samme størrelsesorden og pris som Sporskifteindsatsen i 2012. Afhængig af evalueringen kan der blive behov for et andet forløb, men der kalkuleres med samme helårspris. Samtaler og kombinerede forløb Nylig offentliggjort undersøgelse fra KL viser, at samtaler i Jobcenteret har den effekt, at ledige søger flere job umiddelbart efter samtalen. Tidlig indsats med hyppige samtaler viser effekt. Jobcenteret vil i 2013 sætte fokus på samtaler på baggrund af, at 5 medarbejdere i 2012 får en coachuddannelse, som er udviklet specielt til medarbejdere i Jobcentrene. Virkningsevaluering fra maj 2012 udarbejdet af Videnscenter Marselisborg viser, at for match 2 borgere skabes progression gennem kombinationsforløb, som består af vejledning, virksomhedspraktik og evt. andre foranstaltninger i relation til fx helbredsproblemer. Forsøget, som er udført i fire kommuner viser, at kun få fra målgruppen opnår beskæftigelse i løbet af tre måneder, men at der må forventes længere forløb før de er jobparate. I 2013 vil der være fokus på parallelforløb, hvor virksomhedsplaceringer kombineres med samtaler, coaching, undervisning og mentorstøtte. Nogle af disse forløb vil blive etableret internt i Jobcenteret, hvilket giver forholdsvis billige forløb som forventes at have en god effekt i forhold til progression, fastholdelse og motivation. Det er især opkvalificeringseffekten, der søges opnået gennem disse forløb. Kompetenceudvikling Tilegnelse af realkompetencer foregår primært i det ordinære uddannelsessystem. For dagpengemodtagere er der mulighed for at vælge 6 ugers selvvalgt uddannelse. Der vil i 2013 blive lagt vægt på kompetenceafklaring i et samarbejde med Erhvervsskolen i Hillerød. Kompetencer erhvervet gennem arbejde og evt. tidligere uddannelser søges meriteret ind i uddannelserne. I forbindelse med jobrotationsprojekterne kan det være nødvendigt at opkvalificere de ledige før de kan indgå i forløbet. Ret og pligt Tilbud i forbindelse med ret og pligt kan foregå hos Job og Kompetenceudvikling eller hos private aktører. Der vil primært være behov som er afklarende og understøtter jobsøgning, eller som understøtter udviklingen af personlige eller sociale kompetencer. Der vil blive lagt vægt på progression og effekter i frohold til målgruppen, når tilbud til den enkelte borger vælges. Tilbud til ledighedsydelsesmodtagere Jobcenter Halsnæs har relativt stor gruppe langvarigt ledige fleksjobvisiterede, - højeste andel af sager over 104 uger i klyngen. Da forløb over 78 uger er rent kommunalt finansierede, er dette en betydelig udgift for kommunen. 5 Side 70

Pr. ultimo august 2012 iværksættes vejledende og opkvalificerende forløb for de langvarigt ledige fleksjobvisiterede. Formålet er at motivere, vejlede og støtte if. Tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I forløbet arbejdes målrettet mod etablering af virksomhedspraktik men henblik på fleksjob. Forløb af denne karakter har vist god effekt i andre kommuner, og fortsættes i 2013. Tilbud til match 3 samt implementering af sygedagpenge og fleksjobreform Et forsøg igangsat i august 2012 for match 3 fortsætter i 2013. Der er tale om et forløb, som bl.a. arbejder med at udvikle et tværfagligt samarbejde som kan være en forløber for ressourceforløb og rehabiliteringsteam. Forløbet er finansieret via puljemidler, og indgår derfor ikke i budget 2013. Konsekvenser En konsekvens af strategien er, at der er et mindre behov for interne pladser, hvilket har betydning for kapaciteten på Job og Kompetenceudvikling. Derfor vil en vedtagelse af strategi og budget betyde, at Job og Kompetenceudvikling reduceres. Strategien kan kun implementeres, hvis der ansættes medarbejdere som virksomhedskonsulenter og mentorer. 6 Side 71

262 MÆNGDER OG PRISER

Mængder og priser på beskæftigelsesområdet Den del af budgettet der er beregnet på grundlag af mængder og priser Ref. % Mængde Pris Pris netto Budget (Brutto) Budget (Netto) Ydelser 2.423 401.540.300 255.658.161 Sygedagpenge 360 64.627.200 44.485.056 5-8 uger og aktive 50% 96 179.520 89.760 17.233.920 8.616.960 Vejl./opkval og passive 30% 214 179.520 125.664 38.417.280 26.892.096 Over 52 uger 0% 50 179.520 179.520 8.976.000 8.976.000 Kontanthjælp 954 122.299.880 80.624.668 Virksomhedsrettet 50% 107 125.320 62.660 13.409.240 6.704.620 Privat Løntilskud 50% 40 108.900 54.450 4.356.000 2.178.000 Offentlig løntilskud 50% 30 238.700 119.350 7.161.000 3.580.500 Vejl. og opkval. 30% 103 125.320 87.724 12.907.960 9.035.572 Passiv 30% 674 125.320 87.724 84.465.680 59.125.976 A-dagpenge 703 137.441.880 90.394.174 Virksomhedsrettet 50% 51 198.110 99.055 10.103.610 5.051.805 Privat Løntilskud 50% 40 114.950 57.475 4.598.000 2.299.000 Offentlig løntilskud 50% 65 221.140 110.570 14.374.100 7.187.050 Vejl. og opkval. 30% 64 198.110 138.677 12.679.040 8.875.328 Passiv 30% 483 198.110 138.677 95.687.130 66.980.991 Revalidering 50 836.990 430.517 11.772.040 5.982.192 Virksomhedsrettet 65% 4 240.430 84.151 961.720 336.602 Ordinær uddannelse 50% 39 240.430 120.215 9.376.770 4.688.385 Privat Løntilskud 50% 2 115.700 57.850 231.400 115.700 Vejl. og opkval. 30% 5 240.430 168.301 1.202.150 841.505 Ledighedsydelse/Flexjob 356 65.399.300 34.172.071 Virksomhedsrettet 50% 14 190.150 95.075 2.662.100 1.331.050 Vejl. og opkval. 30% 15 190.150 133.105 2.852.250 1.996.575 Passiv 30% 24 171.320 119.924 4.111.680 2.878.176 Ikke rettidig 0% 73 177.990 177.990 12.993.270 12.993.270 Flexjob 65% 230 186.000 65.100 42.780.000 14.973.000 Ref.% Mængde Pris Pris netto Budget (Brutto) Budget (Netto) Aktivering 410 18.512.060 9.256.030 Ordinær uddannelse 50% 51 95.060 47.530 4.848.060 2.424.030 Virksomhedspraktik 50% 159 0 0 0 0 Mentorer 50% 2.400.000 1.200.000 Vejl. og opkval. 50% 200 13.664.000 6.832.000 Heraf: Privat aktør (Quick Care) SD 50% 73 60.000 30.000 4.380.000 2.190.000 Privat aktør DP og KH 50% 63 68.000 34.000 4.284.000 2.142.000 Privat aktør SD (Hjerneskader) 50% 4 150.000 75.000 600.000 300.000 Tilbud til selvforsørgende 50% 10 100.000 50.000 1.000.000 500.000 JKU 50% 50 68.000 34.000 3.400.000 1.700.000 Side 72

262 HØRINGSSVAR FRA MED

Høringssvar fra medarbejdersiden i Rådhus-MED Som følge af den fremlagte aktiveringsstrategi og budget 2013 mulige konsekvenser for Job & kompetenceudvikling (JKU), fremsendes hermed medarbejdersidens kommentarer. Baggrund Halsnæs kommune er ud over den pragtfulde natur kendetegnet ved en befolkning med et forholdsmæssigt lavt uddannelsesniveau og en forholdsmæssig stor andel af mindre gode liv.det betyder at JKU har specielt mange med lavt selvværd, dårlig økonomi og dårlige liv. I en hverdag med en lind strøm af ændrede regler (lovgivning og ændrede aktiveringsstrategier), har JKU vist en stor evne til omstilling, samtidig med at effektiviteten er blevet opretholdt. Ønske Vi ønsker (for vores egen, for borgernes og for kommunens skyld), at bevare mest muligt af JKU, dog meget gerne i billigere omgivelser. Medarbejderne i JKU har kun haft mulighed for at mødes i eftermiddag hvor de stadig var i chokfasen umiddelbart efter orienteringen om konsekvenserne af den fremadrettede strategi. Det er JKU S medarbejders ønske at få afsat mere tid til udarbejdelse af begrundede forslag til fremtidig aktivering og hvor der kan skaffes økonomiske midler til aktiveringsfunktionerne. Hvad bidrager JKU med? JKU s styrke ligger i at afdække borgernes kompetencer med en meget motiverende model,og der afdækkes derudover, hvor der skal sættes ind på andre livsområder. Med den viden kan, der bygges bro med bidrag til en parallelindsats, ved at JKU arbejder beskæftigelsesrettet samt med sociale og sundhedsmæssige forhold. Der er i anonymespørgeskemaundersøgelser af 4 ugers aktiveringsforløb påvist en stigende tilfredshed, se venligst bilag 1. JKU har gode erfaringer med at arbejde med borgere med lavt selvværd, og dermed gøre dem parate til at begå sig i en virksomhed eller gennemføre et praktikforløb. Herunder arbejdes der meget på at påvirke attituder, uddanne i konflikthåndtering og kommunikation, således at borgerne både lærer at acceptere, rumme og se værdien af menneskelige forskelligheder. Det må forudses at uden JKU s forarbejde vil der være en stor risiko for manglende succes for borgeren som sendes i virksomhedspraktik eller løntilskud og det vil give en negativ spiral med øget lavt selvværd og boreren vil komme længere væk fra en ny aktivering i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Ligeledes må det forudses at virksomhedernes oplevelse af ordningen som en succes vil påvirkes i negativ retning uden JKU s forarbejde og dermed påvirkes virksomhedernes villighed negativt til at benytte borgere i virksomhedspraktik eller løntilskud da dette medfører for meget arbejde og uro for virksomheden. Mange af borgerne ønsker at forlænge aktiveringen, for at fastholde sig selv i det gode arbejde frem mod et job i en virksomhed, og det ses tydeligt, at afklaringen fører til, at borgerne bliver mere målrettede. JKU arbejder med sundheden for de berørte borgere, og der er en borgerrettet sundhedsambassadør på JKU, således at JKU bidrager med viden og dermed motiverer en Side 73

væsentlig gruppe borgere. JKU bidrager dermed i forhold til forbedring af borgernes sundhed i kommunen. Det skal tilføjes, at JKU også bidrager til en tidlig opdagelse af mistrivsel og misbrug. JKU sparrer med det ordinære arbejdsmarked, og gør mange borgere parate til at starte på erhvervsskolen eller VUC, borgere der ellers ikke ville være startet på en uddannelse. Og som noget nyt bidrager JKU også til specielle uddannelser på erhvervsskolerne, for ikke-boglige borgere. JKU har senest optimeret indsatsen efter de nye 14 dages aktivering og lagt 2 spor samme til en fantastisk dynamisk pakke se bilag 2. Aktivt sygetilbud For så vidt angår indsatsen over for borgere på sygedagpenge i matchgruppe 2, har der været rigtigt gode resultater, og der er blevet arbejdet med individuelle samtaler, fysisk træning i samarbejde med aftenskolen, netværksgrupper med undervisning og stresshåndteringskurser. Der er udarbejdet en beskrivelse samt et forslag, vedlagt som bilag 3, som et eksempel for JKU s virke. Baggrundstal fra 4. marts 2011 og maj 2012 med JKU s kommentarer er vedlagt som bilag 4. Ny fremadrettet virksomhed JKU har erfaringer, der kan biddrage med viden og samarbejde til eventuelle nye socioøkonomiske virksomheder. JKU kan bidrage med udvikling af tiltag i det sociale boligbyggeri. JKU er en god tænketank, med mange nye gode ideer, som opstår i samværet med borgerne. Se også bilag 5 med forslag til ny støttefunktion til Virksomhedsservice. Konklusion Konklusionen er, at JKU s bidrag er væsentligt i forhold til at få borgere i uddannelse, i arbejde, fastholde borgere i arbejde og endelig tilbage på arbejdspladsen efter et sygdomsforløb. Resultatet er,at vi får mere velfungerende borgere, der sendes ud i eller fastholdes i arbejde. Det medfører en besparelse på nogle konti og medfører at borgerne bidrager med øget skattebetaling. En win-win situation for både borgere velfærd og kommunens økonomi. Med venlig hilsen Medarbejdersiden i Rådhus-MED Grete Lietzen Nielsen Næstformand i Rådhus-MED Side 74

Bilag 1 Her er en graf der viser hvordan gennemsnittet har været for samtlige moduler på 4 ugers jobsøgning, siden august 2010 En anden graf, der viser den overordnede tilfredshed med kurset som helhed JKU har i skemaerne fundet en række (ikke personlige) citater fra vores anonyme evaluering fra de sidste 3 måneder i 2012: Alle ville meget gerne hjælpe i jobsøgningsprocessen Fik 2 personlige jobsamtaler Jobsøgningen er blevet rigtig god Jobsøgningen er blevet meget bedre og mere målrettet Super kursus, kanon hold. Masser af saglige argumenter og diskussioner Side 75

Skulle have været på jobsøgningskursus 3 måneder efter påbegyndt ledighed Har fået masser af gode værktøjer til den videre jobsøgning Virkelig inspirerende og god support i jobsøgningen Undervisningen fra de forskellige lærere, supplerede hinanden fabelagtigt Vi fik alle en klar ide og lyst til at gå ud og sælge os selv Giv lærerne lønforhøjelse, teamet er uundværligt. På vores hold kom alle med på beatet, selv de mest lavmælte JKU s senest optimeret indsats efter de nye 14 dages aktivering er en fantastisk dynamisk pakke (se bilag 3) og JKU har fået meget positive tilbagemeldinger fra borgere på netop denne pakke. Der kan hvis ønskes blive givet en række telefon nr. på reference borgere, som kan fortælle dette de er ikke anonyme og vil gerne sige højt at de kom videre via JKU. Den viden og erfaring vi har opbygget gennem årene, det være sig undervisnings erfaring, goodwill hos borgerene mm. som der èr investeret mange penge i ønsker vi ikke går tabt, man at der politisk ind tænkes disse kompetencer i andre overordnede strategiver for kommunens borgere. JKU har meget aktive bygget bro til erhvervsskolerne og har besøgt dem med de ledige, netop for at bygge bro mellem ledig og skole i en uformel sammenhæng. Fremtiden er digital. Det er svært at komme uden om IT og digitale henvendelser fra det offentlige især. Derfor har JKU haft den funktion, at folk får et minimum af kundskab til denne form for kommunikation. De bliver kvalificeret til at være digitale borgere. Side 76

Bilag 2 13. august 2012 Beskrivelse og forslag omkring Aktivt sygetilbud. Historik: Aktivt sygetilbud startede i 2008 under LBR på grund af stigningen i udgifterne til sygedagpenge. Der blev etableret en indsats overfor borgere på sygedagpenge med stress og depression og diffuse lidelser match 2. Normering:1 projektmedarbejder til 30 borgere. Psykolog til stresshåndteringskursus 1xmdl. Aftale med aftenskole om at borgerne kunne deltage i bevægelse og afspænding på aftenskolens hold mod at projektet betalte. Indsatsen: Individuelle samtaler Fysisk træning i samarbejde med aftenskolen, Netværksgrupper med undervisning, Stresshåndteringskurser ved psykolog 1 gang om måneden, Da det blev lovkrav at alle sygemeldte skulle i aktivitet min. 10 timer om ugen blev deltagerantallet sat op til 120 pladser og der blev ansat to projektmedarbejdere mere og indsatsen blev udvidet med psykolog, arbejdsmediciner og fysioterapeut til screening og rådgivning, svømning og fitness, samt kostvejledning. I 2010 blev det besluttet at der ikke længere skulle være aktiveringskrav til sygemeldte og indsatsen blev slanket til igen at målrette sig mod match 2 og deltagerantal på 30 med samme indhold som oprindeligt. 2 projektmedarbejdere blev opsagt med virkning fra foråret 2011. Når borgeren er startet op i Aktivt sygetilbud, drøftes det løbende hvor tæt vedkommende er til en raskmelding. Undervejs i forløbet arbejder den sygemeldte med selvevaluering, dette sker i netværksgruppen, og ved opfølgningssamtaler i jobcentret hver 4. uge. Gennem hele forløbet følges borgeren tæt i form af forløb i netværksgrupper hvori den løsningsfokuserede samtale form er fremherskende. Borgerens individuelle plan justeres løbende. Side 77

Resultater: I 2012 har der de første 6 måneder været 88 borgere tilknyttet Aktivt sygetilbud. 71 borgere er afsluttet og har i gennemsnit været tilknyttet 6,49 uge heri er medregnet 5 borgere der ikke var i målgruppe, da de var match 3 (Alvorligt syge med en diagnose, der normalt fører til langvarig sygdom.) Disse blev taget ind fordi der var plads. Dette har trukket den gennemsnitlige opholdstid op fra 4,5 uge til 6,49 Imellem de, der er friholdt er der personer der er indlagte, tunge depressioner, der ligeledes er friholdt og enkelte, der vil blive, eller er ved at få tilkendt pension eller fleksjob. Nuværende budget: 718.000 + husleje mv. Dette dækker: 1 Projektmedarbejder Stresshåndteringskursus v. psykolog 1xmdl. 1 samtaledag om måneden v. psykolog til rådgivning af sygemeldte Bevægelse og afspænding 1 dag ugentlig i samarbejde med Aftenskolen. Deltager pris:23.900 kr. + husleje mv. v. 30 deltagere Side 78

Forslag 1. At vi fortsætter med indsatsen i nuværende form i andre af kommunens lokaler. Forslag 2. At der etableres et samlet tilbud om rehabilitering samt afklaring til sygemeldte personer match 2 og 3 med stress, depression og diffuse lidelser samt lidelser i bevægeapparatet og eks. problemer med vægten. Indsatsen skal kunne rumme 120 personer. Indhold. Træning i fitnesscentrene efter plan fra læge, sygehus og fysioterapeut i huset. Møder i netværksgrupper Individuelle samtaler med projektmedarbejdere, psykolog og/ eller fysioterapeut til afklaring og rådgivning samt opfølgning på træningsforløb. Deltagelse i stresshåndteringskursus. Deltagelse i slankehold i fitnesscenter, hvis relevant. Deltagelse i bevægelse og afspænding ved stress og depression. Samtaler med virksomhedskonsulent om karriereplanlægning løbende, hvis ledig. (Det er vigtig for en hurtig raskmelding, at arbejdsforhold er afklarede) Samarbejde med fitnesscentre i hhv. Frederiksværk og Hundested, genoptages da det er en økonomisk billig foranstaltning, som er fleksibel ift. Borgerens rehabilitering og fremme for denne. Løbende afklaring ved en socialrådgiver/ opfølgningsmedarbejder i indsatsen, således at der udfærdiges beskrivelser til brug for den videre sagsbehandling i jobcentret. Normering: 1 koordinator og underviser 37 timer ugentligt 1 Virksomhedskonsulent 7 ½ time ugentligt til karriererådgivning 1 Socialrådgiver/ opfølgningsmedarbejder 37 timer om ugen til afklaringsrapporter samt undervisning. 1 fysioterapeut 37 ½ time ugentligt til afklaring og rådgivning omkring bevægeapparat. 1 psykolog 7 1/2 time om ugen+ 1 kursus om måneden 2 dage. Samt 120 pladser på fitnesscentre og aftenskolehold. Træning, afspænding og kostvejledning Side 79

Samlet pris pr år 2.944 mil. Hvis husleje og administrationsbidraget er 450.000 kr. vil deltagerprisen være kr. 24.533 kr. alt inkl. Fysiske rammer: Medborgerhuset Gubben i Hundested nær stationen vil være et oplagt sted at henlægge aktiviteter som samtaler og bevægelse og afspænding. Der er ledig kapacitet og huset ejes af kommunen Med venlig hilsen Projektmedarbejder Aktivt sygetilbud i Halsnæs kommune Side 80

Bilag 3 Side 81