Prblemstilling 1: Den prfessinelle lærerrlle Skal afdække lærerens mulighed fr den prfessinelle pgavevaretagelse under Lv409 g Flkesklerefrmen. Lærerautriteten hvrdan fasthldes den, når læreren ikke kan være en selvstændig autritet? Hvrledes sikres lærerens metdefrihed g selvstændighed, med den mindre frberedelsestid in mente g med et øget fkus på teamsamarbejde? Hvrledes skaber man rammer fr den initiativrige lærer ved en arbejdstid, sm denne ikke har medejerskab til? Individualisering g ledelse (scial kapital) Hvrledes vil ledelsen leve p til det øgede fkus på pædaggisk sparring mellem lærere g lederne? Hvrledes bibehldes den prfessinelle pgavevaretagelse under en lv sm bygger på detailstyring? Hvilke pgaver klares i teamet g hvrledes vil ledelsen undgå, at man ender sm mdspillere i teams i stedet fr medspillere, hvis man sidder med vidt frskellige vilkår (frberedelsestid)? Hvrdan sikres det, at teamet kan frberede sig prfessinelt samlet, hvis man har frskellige lektinssluttidspunkt? F.eks. den ene dag har den ene tidligt lektinsfri næste dag er det teamkllegaens skema sm slutter tidligt? Hvrledes sikres lærernes medbestemmelse g medindflydelse på egne arbejdsvilkår? Hvem skal fremver tage sig af pgaver, sm klasselærer pt. får tid til? Hvrdan sikres at lærerens mulighed fr prfessinel frberedelse fx digitalt, g at al relevant faglitteratur kan tilgås fra sklen? Lærerautriteten hvrdan fasthldes den, når læreren ikke kan være en selvstændig autritet? Hvrdan fasthldes kvaliteten i undervisningen pgaver i tilknytning til undervisningen hvrdan g hvrnår bliver de udført? Hvrdan sikres prfessinelt rum til frberedelse, der kræver sammenhængende tid, g ikke tid i småbidder (fx rettearbejde af en større mængde pgaver, læsning af rman sv.)? Opgaver i tilknytning til undervisningen hvrdan g hvrnår bliver de udført?
Kilder: Citat Anders Balle ved paneldebat ved Sklelederfreningens årsmøde: http://flkesklen.dk/535723/sklelederne-vil-i-dialg-med-laererne-m-refrmen- "Jeg pfrdrer sklelederne til at finde mål g indhld, så det giver mening fr lærerne at være på sklen i arbejdstiden. Vi står fran et alvrligt pgør med dansk lærertraditin, så fremver skal de ikke kun samarbejde m undervisningen, men gså i undervisningen. Det skal vi bruge til at sikre eleverne de bedst mulige resultater g til at udvikle arbejdspladser, så medarbejderne trives", sagde skleledernes frmand. Citat: Lv 409 Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Citat refrmudspillet s. 27. Mere fleksible rammer m klasselærerfunktinen Hver klasse skal frsat have en klasselærer. Sklerne skal dg have frihed til at fastsætte, hvrdan rganiseringen g ansvaret er placeret fr løsningen af pgaven sm klasselærer. Citat refrmudspillet s.26. Dannelse af pædaggisk dag gøres frivilligt. Dette frslag ændrer ikke på, at sklens leder stadig skal udøve sin virksmhed i samarbejde med medarbejderne
Prblemstilling 2: Frberedelse g evaluering Hvrdan sikres det, at temaet kan frberede sig sammen? Hvrdan sikres en retfærdig individuel frberedelse? Hvrdan sikres det at frberedelsestiden er retfærdig frdelt? Hvrdan sikres r/rum til individuel frberedelse? Hvrdan sikres balancen mellem tid g arbejdsbyrde (balancemdellen)? Vil lærerne blive pmuntret til vidensdeling i team, hvis det kan give pint at dele med lederne i stedet? Hvrdan undgår man at sidde sm knkurrenter g ikke samarbejdspartnere, når man har vidt frskellige arbejdsvilkår at arbejde ud fra? Hvrdan sikrer man at teamsamarbejdet ikke går ud ver den enkelte lærers individuelle tid til frberedelse til timerne? Hvrdan sikres fælles frberedelse ml. lærere g pædagger fx i frhld til understøttende undervisning når der er frskellige møde- g sluttidspunkter? Hvrdan frmidler læreren sin frberedelse til evt. pædagg eller andre? Hvem står fr frberedelsen af pædaggens eller andres evt. understøttende undervisning? Hvrdan er frberedelsen til alm. undervisning cntra understøttende undervisning? Er det den samme eller er der frskellig frberedelsestid? Hvrledes registreres frberedelsen til den understøttende undervisning? Hvilke pgaver skal løses individuelt g hvilke skal løses i fællesskab?
Kilder: Flkesklerefrm s. 18: 2.12 Lærerne har den generelle undervisningskmpetence. Lærerne kan varetage alle flkesklens pgaver i relatin til både fagpdelte timer g tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper sm fx pædagger eller medarbejdere med andre relevante kmpetencer fr elevernes faglige udvikling. Læreren skal sikre sammenhæng i undervisningen g at de faglige mål fr fag g klassetrin bliver indfriet. Citat: Anders Balle frmand fr sklelederfreningen http://flkesklen.dk/535596/laerere-frskelsbehandling-i-tid-vil-give-daarligere-skle»lederne skal ikke frdele frberedelsestid, de skal frdele arbejdspgaver g sammensætte team. Og så skal de have en drøftelse med teamene m, hvrvidt det er realistisk inklusive den frberedelse, der hører til. Og det er klart, at lederen skal lægge pres på - fr udgangspunktet er, at alle skal undervise mere«, siger Anders Balle.
Prblemstilling 3: Fast tilstedeværelse. Fast tilstedeværelse betyder, at alt arbejde fregår på sklen (de fysiske steder, hvr læreren almindeligvis udfører sit arbejde, idrætsfaciliteter, efteruddannelsesinstitutiner, lejrskler) Hvrdan vil man sikre sig, at de fysiske rammer bliver ptimale til at kunne varetage frberedelse til den enkeltes fagkmbinatin? (idrætslæreren / musiklæreren kntra dansklæreren) Hvad siger ferielven (den, der gælder fr alle andre nrmale) m placering af den 6. ferieuge? Hvrledes planlægger man med nedsat tid, aldersreduktin, hvr mange dage (uger), aftenmøder g telefntid? Hvrledes planlægges pausetid? Hvrdan planlægges dagligdagen på sklen i frhld til elever? Hvr mange pgaver på elevfrie dage? Hvrdan undgås det grænseløse arbejde, når øknmi skrues ned g undervisningstid skrues p? Betyder nrmalisering ret til (tøj, tlf., instrumenter mm)? Hvrdan kan man knsultere læge, tandlæge g lign. sm ftest kun har åbent i samme tidsrum sm vres arbejdsdag? Kan bilgilæreren, billedkunstlæreren, samfundsfag m.fl. tage ud i naturen, på museum, virksmhed fr at frberede besøg sm en del af frberedelsen?
Prblemstilling 4: Tidsregistrering. 3. Arbejdstid Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den nrmale arbejdstid gennemsnitligt 37 timer m ugen. Stk. 2. Arbejdstiden beregnes fr en peride på 1 år (nrmperiden). Arbejdstiden fr periden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage, brtset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvr den ansatte i frvejen altid har fri. Bemærkning: Arbejdstiden fr periden beregnes sm 7,4 timer gange antallet af kalenderdage, ekskl. fridage g eventuelle søgnehelligdage. Ved fridage frstås peridens lørdage g søndage. Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag. Helligdage er skærtrsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag g nytårsdag. Juleaftensdag, nytårsaftensdag g grundlvsdag er ikke helligdage.»søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvr den ansatte i frvejen har fri«, mfatter søgnehelligdage, der falder på en lørdag. Stk. 3. Arbejdstiden tilrettelægges nrmalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne. Bemærkning: Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Bestemmelsen gælder ikke fr lærere ved ungdmskstskler 5. Opgaveversigt Frud fr hver nrmperide udarbejder ledelsen en pgaveversigt til den ansatte. Opgaveversigten skal verrdnet angive de arbejdspgaver, den ansatte påtænkes at løse i nrmperiden. Bemærkning: Opgaveversigten udarbejdes på baggrund af dialg mellem ledelse g lærer, hvr der bl.a. afstemmes frventninger til, m lærerens samlede arbejdstid er fyldt p med de tildelte pgaver. Der gives ikke med pgaveversigten et bindende tilsagn til læreren m, hvilke pgaver den pågældende skal løse. Stk. 2. Hvis der i løbet af nrmperiden pstår behv fr at ændre væsentligt på indhld eller mfang af de arbejdspgaver, der fremgår af pgaveversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen g den ansatte, herunder drøftes eventuelle knsekvenser af ændringer. Bemærkning: Skleledelsen er løbende pmærksm på lærernes præsterede arbejdstid g drøfter eventuelle justeringer af pgaver/pririteringer med den enkelte lærer efter behv. Ovenstående uddrag af L409 er ngle af de paragraffer sm beskriver hvrdan vres arbejdstid ser ud efter august 14. Men det er svært at genkende sklen i disse paragraffer. Hvis vi f.eks. kun skal arbejde 37 timer m ugen, ja- så skal vi arbejde 45,4 uger på et år. Hvis vi til gengæld kun skal arbejde de 40 uger der er børn på sklerne, så bliver vres arbejdstid 42 timer pr. uge. Og hvis det besluttes at vi skal arbejde i f. eks. 42 uger, så arbejder vi 40 timer m ugen.
Det er gså svært at gennemskue hvrdan vres daglige arbejdstid pgøres. Og det har j betydning fr lønudbetalingen. Der skal j udbetales undervisningstillæg fr undervisningen. Men hvis pgaveversigten ikke er et bindende tilsagn m hvilke pgaver der skal løses, hvrdan finder vi så ud af hvad vi skal lave g hvr meget vi underviser. Og hvrdan kan sklelederen løbende være pmærksm på lærerens præsterede arbejdstid i den mangfldighed af pgaver vi udfører. Vi arbejder j både i frm af individuel frberedelse g efterbehandling, fælles frberedelse, faglig ajurføring, samtaler med frældre, relatinsarbejde g naturligvis med udførelse af undervisning, plus meget andet. Skal vi mn krydse af på en liste ver hvad vi har nået, når vi går hjem? Eller kmmer lederen rundt g tjekker? Hvad sker der når der kmmer ekstra g akutte pgaver ind. Registreres det sm vertid eller merarbejde hvis vi løser sådanne pgaver, eller er det kun hvis de er pålagt af lederen g han skønner at de vil medføre verskridelse af arbejdstiden? Hvrdan vil man sikre sig, at den ansatte KUN arbejder 37 timer m ugen (gennemsnit 47 arbejdsuger)?
Prblemstilling 5: Opgaveversigt uden tid. Opgaveversigt uden knkret afsat tid giver anledning til en lang række spørgsmål. Hvad er fuld tid? Ændringer hvrdan? Opgørelse af arbejdstid Hvilke frventninger er der i frbindelse med de timeløse fag g tilsyn? Hvrdan g hvem, sikrer en retfærdig frdeling af frberedelsestiden? Hvrdan dæmmer man p fr det grænseløse arbejde? Hvrdan pgøres vertid?
Prblemstilling 6: Lederrllen. Det følger af Lv 409 at: Ledelsesretten g -pligten indebærer, at skleledelsen fastlægger arbejdstiden g har ansvar fr, at arbejdspgaverne kan løses inden fr den planlagte arbejdstid. Det fremgår gså af bemærkningerne til lven, at der skal være dialg g drøftelser m arbejdspgavernes mfang g afstemmes frventninger til m arbejdstiden er fyldt p. Hvrdan skal dialgen med den enkelte lærer finde sted? Hvrdan afstemmes der frventninger? Hvrdan vil lederen påvise hvilke pgaver, der skal nedpririteres? Hvrdan vil lederen sagligt g bjektivt frdele undervisningspgaver g den tilhørende frberedelse så lærerne kan se, at frdelingen bygger på tillid, samarbejde g retfærdighed? Hvad bliver vejledernes rller? Får de uddelegeret ledelsesfunktiner? Hvrdan fasthldes tillidsfrhld mellem lærere g ledelse, når magtfrhldene er ændret fra at være aftalebaseret til at lederen har den fulde ledelsesret? Hvrnår g hvrdan samarbejder de tillidsvalgte med lederen, m eftermiddagen har de j fælles frberedelse? Kilder: Lv 409 Ntat m L409 DLF. Krnik i Plitiken 23/10/2013. Sklelederne siger ja til en ny skle. Anders Balle frmand fr sklelederfreningen. En ny flkeskle. Pjece KL.
Prblemstilling 7: Retningslinjer i MED. (ud ver de i frvejen kendte) En retningslinje fastlægger spillereglerne fr, hvrdan nget skal frløbe. Medudvalgenes kmpetence: 1. Retten til at mdtage/udveksle infrmatin m frhld, der relaterer sig til arbejds- g persnalefrhld samt arbejdsmiljøarbejdet. 2. Retten til at drøfte alle spørgsmål, der relaterer sig til arbejds- g persnalefrhld g arbejdsmiljøarbejdet. 3. Retten til at aftale retningslinjer vedr. arbejds- g persnalefrhld g arbejdsmiljøarbejdet. Katalg ver frslag til retningslinjer sm kan vedtages i MED. Retningslinjer fr frberedelse Retningslinjer fr placering af pauser Retningslinjer fr frdeling af undervisningstimer, understøttende undervisning, andre pgaver Retningslinjer fr placering af arbejdsdage Retningslinjer fr TR g AMR s arbejde Retningslinjer fr frdeling af arbejdspladser Retningslinjer fr arbejdstilrettelæggelsen Retningslinjer fr placering af mødevirksmhed g frældrekntakt Retningslinjer fr hlddannelse Kilde: TR-uds. Nr. 026 af den 25. ktber 2013 Bilag 2 + underbilag A til retningslinjer i MED-udvalgene
Prblemstilling 8: Lønmidler. Udsagn: Da L409 phæver arbejdstidsaftalerne, fjerner lven samtidig alle henvisninger til A08 g A05, henvisninger til Bilag 3-aftaler fr A08 samt selve bilaget. Der er med L409 ikke vedtaget ændring af værdien af undervisningstillægget. Lvgiver har ikke defineret andet grundlag, end det der var gældende i den hidtidige verenskmst. Grundlaget fr undervisningstillægget er således den hidtidige definitin: Undervisningsbegreb: Undervisning fregår, når læreren skaber g fremmer prcesser, der øger elevens kmpetencer Lkale lønaftaler, herunder individuelle lønaftaler indgået med hjemmel i bilag 3 brtfalder 1. august 2014. I den frbindelse anvendes eventuelle lkale lønmidler, sm indgår i lkale lønaftaler med hjemmel i vennævnte bilag primært til de grupper, sm i dag er mfattet af lkale lønaftaler. Kilder: Lv 409. Ntat m L 409. DLF
Prblemstilling 9: Kredsens, TR s g AMR s rller. Rllen sm lkal aftalepart er brtfaldet med vedtagelse af Lv 409. Derfr defineres rllerne i frhld til lvgivningen (Lv 409, Arbejdsmiljølven) samt indflydelse i samarbejdsrganer (MED) g den plitiske g dialgbaserede indflydelse. Fra Frslaget til lv 25/4/13 side 47: 3.1.4.2. Regeringens vervejelser På undervisningsmrådet, sm på alle andre mråder, er det imidlertid ikke intentinen, at adgangen til at indgå lkale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, sm begrænser ledelsesretten i frhld til at lede g frdele arbejdet. I frbindelse med implementeringen af de nye arbejdstidsregler på undervisnings- mrådet vil der derfr være fkus på, at der ikke indgås lkale aftaler, der genindfører de aftalebindinger på, hvad lærerne skal lave i deres arbejdstid, sm freslås phævet med lvfrslaget. Hvrdan sikres den nødvendige tid til TR-arbejde? Hvrdan skal samarbejde mellem ledelse g tillidsvalgte fregå? Hvrnår kan man afhlde faglig klub møder? Hvrdan styrker vi arbejdet i faglig klub? Hvrdan sikres de nødvendige faciliteter (arbejdsplads, adgang til mødelkale )? Hvrdan sikres at kmmunikatinen vedr. den enkelte medarbejders arbejdsvilkår mellem leder g medarbejder invlverer TR g AMR? Hvrdan defineres de nye rller g hvilke pgaver skal TR løse? Hvilke mråder kan TR lkalt indgå aftaler g på hvilke kan kredsen? Kilder: KTO aftale m tr mm: http://www.kt.dk/media/3533/tr_su_2008.pdf Frslag til lv m arbejdstid: http://www.ft.dk/ripdf/samling/20121/lvfrslag/l215/20121_l215_sm_fremsat.pdf
Prblemstilling 10: Sklen i kmmunen. Med sklen i kmmunen menes, m der er et fælles sklevæsen eller meget frskellige skler med meget frskellige vilkår både fr ansatte, elever g frældre. Hvrdan fastsættes nrmering/budget centralt g lkalt? Har eleverne på kmmunens skler den samme feriekalender? Hvrledes er frældrekntakten placeret på sklerne i kmmunen - enten m aftenen eller inden fr nrmal arbejdstid? Eller fastsættes dette lkalt? Bliver der frskel på tlkningen af fast tilstedeværelse fr lærerne? Må den enkelte skle tage stilling til, m der er klasser, hvr det vil være en frdel at knvertere resurser fra den understøttende undervisning til faglig støtte i den fagpdelte undervisning ( tlærerrdning )? Vil kmmunalbestyrelsen afskaffe Pædaggisk Råd? Har kmmunen en fælles definitin af, hvad der svarer til linjefagskmpetence?
Prblemstilling 11: Scial kapital Tillid, samarbejde g plevet retfærdighed er tre nøglebegreber når vi arbejder med scial kapital. Hvrdan sikrer vi tillid mellem lærerne i fremtiden? (frberedelse, selvstyrende team m.m.) Hvrdan sikrer vi tillid mellem lærere g ledere? Hvrdan sikrer vi retfærdighed? Kan vi verhvedet arbejde med scial kapital
Prblemstilling 12: Medlemsengagement DLF har en rganisatinsprcent på 97. Under knflikten g lckuten i fråret 2013 udviste medlemmerne et meget strt engagement g pbakning til DLF s OK-plæg, strategier, synspunkter g kampagnen i øvrigt. Hvrdan fasthldes den høje rganisatinsprcent? Hvrdan fasthldes medlemmernes stre pbakning til freningens synspunkter g strategier centralt, lkalt i kredsen g i Faglig Klub på sklerne? Hvrfr skal man være medlem af DLF? Hvad kan DLF/kredsen/TR/AMR gøre fr medlemmerne i Den nye virkelighed (refrmen g L-409)? Hvad kan TR g AMR gøre fr at fasthlde g styrke sammenhldet g medlemmernes engagement på sklen g i Faglig Klub? Hvad kan TR/AMR/medlemmerne gøre fr at få indflydelse på skleårets planlægning, elevernes skledag, lærernes arbejdsdag g sklens udvikling? Hvilke interessemråder er der på sklen sm TR, AMR g medlemmer skal søge indflydelse på? Hvrdan kan kntrlcirklen bruges på de frskellige interessemråder (uden fr kntrl indflydelse på kntrl ver)? Hvad bliver TR s g AMR s rller g pgaver fremver i relatin til medlemmerne?
Prblemstilling 13: Lærerarbejdspladser. Den nye lv m arbejdstid betyder fuld tilstedeværelse på sklerne. Det betyder gså, at lærere ikke længere kan arbejde hjemme, men skal kunne frberede sig på arbejdsstedet. Lærerarbejdspladser kan etableres enkeltvis frskellige steder på sklen eller samlet i et strt lkale. Fælles er, at lærerarbejdspladser er mfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse m faste arbejdssteders indretning. Kravene til indretning af arbejdspladsen gælder, hvis læreren arbejder ca. 1-2 timer dagligt ved arbejdspladsen. (Inspiratinsguide. Indretning af arbejdspladser til undervisere. 2013) Hvrdan vil sklerne pfylde Arbejdstilsynets bekendtgørelser, når det handler m: Individuel arbejdsplads Mødelkaler Teamrum Spiselkale Pauserum Kpirum Hyldemeter Hvilerum Rum til frtrlige samtaler Hvrdan vil sklerne pfylde bekendtgørelserne m lysindfald, temperatur, udluftning, pladsfrhld sv.?
Prblemstilling 14: APV. Alle virksmheder med ansatte skal gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV). En APV er et redskab til at arbejde med virksmhedens arbejdsmiljø, så arbejdet med arbejdsmiljøet bliver sat i system, g sm kan bidrage til et gdt arbejdsmiljø. Virksmheden skal revidere sin APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, arbejdet udføres på. Men kun hvis det har betydning fr arbejdsmiljøet. (At-vejledning D.1.1) L409 samt plægget til den nye flkesklerefrm er betydelige ændringer g vil have betydning fr arbejdsmiljøet. Derfr skal der udarbejdes en ny APV i skleåret 2014-2015 Hvis man egentlig skulle lave en ny APV i 2013, kan den så udskydes til 2014? Hvr hurtigt inde i det første skleår med L409 skal den nye APV ligge klar? Var det en ide, at lave fysisk APV hvert 2.år g psykisk APV hvert 2. år frskudt? Hvrdan sikrer man sig at APV' en kmmer mkring alle aspekter? Hvrdan kan sklens APV digitaliseres? Hvad er præcis de nye fkusmråder i frbindelse med sklerefrmen?
Prblemstilling 15: Hvrdan sikres det kllektive i frhld til det individuelle. Der er ingen fælles kllektive aftaler m lærernes arbejdstid. Den samlede frdeling af pgaverne/pgaveversigten finder sted på baggrund af dialg mellem ledelse g den enkelte lærer. Hvrdan sikres det at lærerne er medspillere i frhld til hinanden g ikke mdspillere Hvrdan styrker vi(lærerne) sammenhldet på sklen? Hvrdan får vi mest viden m g frståelse fr hinandens arbejdspgaver samtidig med, at vi derudfra finder fælles fdslag? Hvrdan sikres/styrkes sklens sciale kapital plevelsen af retfærdighed, tillid g samarbejde? Hvrdan vil ledelsen sikre retfærdighed i tildeling af tid g pgaver? Hvrdan vil ledelsen sørge fr gennemskuelighed fr alle i prcesserne? Efter hvilke kriterier vil lederne tildele fx frberedelsestid ud fra? Hvilke kmpetencer sætter lederne i stand til at fretage denne priritering? Hvrdan kan man frhindre A- g B fag/lærere, hvis man får frskellig frberedelsestid fr frskellige fag? Hvrdan kan vi frhandle sm et samlet persnale? Hvrdan undgår man, at den enkelte lærer står alene fx når pgaven ikke kan nås indenfr den afsatte tid? Hvrdan gøres individuelle arbejdstidsprblemer til et fælles skleprblem? Til ledelsens prblem?
Prblemstilling 16: Balancemdellen. Gitte Daugaard har i hæftet Stress i sklen udarbejdet balancemdellen. Den skildrer sammenhængen mellem ressurcer g krav i arbejdet. Fr at pnå balance i ens arbejdsmiljø, må læreren selv, skleleder, TR g AMR være med til at vurdere, m ressurcerne er til stede fr at pfylde kravene. Det gælder især i frhld til skleårets planlægning, men gså i løbet af skleåret. Ressurceside Persnlige ressurcer Faglig-pædaggiske ressurcer Ressurcer i persnligt netværk Sklens ressurcer Sklens fysiske rammer Kravside Krav til viden g erfaring Krav m samarbejdsmæssig g kmmunikativ kmpetence Krav m følelsesmæssig kmpetence Administrative pgaver Strategiske krav (Stress i sklen. Branchearbejdsmiljømrådet Undervisning g frskning. 2007)
Når kravet er mere undervisning, hvrdan sikres det, at der er tilstrækkelig tid til frberedelse? Når kravet er fuld tilstedeværelse på sklen, kan der så tages persnlige hensyn til familiefrhld, nedsat tid, børnefamilier, frskellige mødetider? Når kravet er fuld tilstedeværelse på sklen, hvrdan sikres ren til den individuelle frberedelse? Når kravet er kreativ g spændende undervisning, hvrdan sikres at energien g kreativiteten er til stede inden fr den afsatte arbejdstid? Når kravet er ingen fastsat tid til den enkelte pgave, hvrdan vurderer lederen den enkeltes ressurcer? Når kravet er ingen tid g tillæg til klasselærerfunktinen, hvrdan sikres det, at klasselæreren får mulighed fr at udføre klasselærerpgaver ved siden af fagundervisningen? Når kravet er højere karakterer g større faglighed, hvrdan sikres det med mindre tid til frberedelse af undervisningen? Når kravet er øget teamsamarbejde, hvrdan findes tiden til det ved siden af tiden til mere undervisning, individuel frberedelse, frældresamarbejde g de øvrige pgaver? Når kravet er øget inklusin, hvrdan sikres tiden til planlægning af særlig tilrettelagt undervisning inden fr den afsatte arbejdstid? Når kravet er større faglighed, hvrdan sikres det, hvis persnalet ikke er læreruddannet? Når kravet er øget fælles frberedelse, fuld tilstedeværelse, mere undervisning, hvrdan sikres at støj ikke påvirker de ansattes arbejdsmiljø? Den nye arbejdstid betyder, at TR ikke længere kan henvise til lkale g centrale aftaler m afsat tid til bestemte pgaver. I stedet er det AMR, der kan henvise til arbejdsmiljølven, der bl.a. siger Kapitel 5, 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges g udføres således, at det sikkerheds- g sundhedsmæssigt er fuldt frsvarligt. Hvrdan klædes AMR på til denne pgave? Hvr skal pengene til en længere skledag kmme fra, når der bliver brug fr flere materialer, både frdi frbruget vil vkse, g frdi lærerne ikke vil have muligheder fr at prducere så meget selv grundet mindre frberedelsestid.
Prblemstilling 17: Teamsamarbejde.»Det er en sklekultur, hvr man går fra én lærer, én klasse, én time til fælles planlægning g gennemførelse af undervisningen i team mkring klassen eller årgangen«(undervisningsminister Christine Antrini m den nye flkesklerefrm på DLF s kngres 2013 Teamarbejde skal både fungere praktisk g indhldsmæssigt fr at have en gunstig virkning på det psykiske arbejdsmiljø. At arbejde i et team giver mulighed fr refleksin, aflastning g udvikling. Organisering af teamarbejde kræver en tydelig ledelse g lærere, sm vil frpligte sig i et kllegialt samarbejde. (Teamsamarbejde i sklen. 2004 Branchearbejdsmiljørådet, Undervisning & Frskning, BAR U&F) Hvis elevernes skledag slutter hver dag kl. 15.15 g lærernes arbejdstid slutter kl. 16 - hvrnår skal teamsamarbejde så fregå? Hvilke teampgaver skal/frventes teamet at skulle løse? Hvis lærerne får fast arbejdstid - hvrnår skal samarbejdet mellem lærere g pædagger så finde sted? Hvilke typer af team skal der være? Hvrdan kan det tydeliggøres, at den individuelle tid gså får plads på arbejdsdagen sammen med teamsamarbejdet inden fr den fastsatte arbejdstid?? Hvad vil blive vægtet højest teamtid eller individuel frberedelse? Hvad vil være teamets pgave g hvad vil være lederens?
Prblemstilling 18: Kmpetence. Skal afdække hvrledes refrmens krav m øget kmpetenceløft af lærerne bliver udmøntet lkalt. Hvrdan skal lærernes kmpetencer sikres g udvikles f.eks. linjefagene? Hvrdan g hvrnår får den enkelte lærer verblik ver sit kmpetencedækningsbehv? Ud fra hvilke præmisser pririteres kmpetenceuddannelsesbehvet på sklerne? Er det ud fra fag, erfaring eller hvad pririteres ver andet? Skal der linjefagsuddannelse til den understøttende undervisning? Hvrfr så kalde det undervisning? Kilder: Citat: Udspil til flkesklerefrmen Målet er, at alle elever i flkesklen i 2020 skal undervises af lærere, sm enten har undervisningskmpetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har pnået en tilsvarende faglig kmpetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen m fuld kmpetencedækning skal skrives ind i flkesklelven. Målsætningen indehlder alle fag g alle klassetrin g skal gælde på kmmuneniveau. Citat: Undervisningsministeriets hjemmeside Det er regeringens mål, at 95 prcent af undervisningen i flkesklen varetages af lærere, sm enten har undervisningskmpetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har pnået en tilsvarende faglig kmpetence gennem efteruddannelse m.v. http://uvm.dk/aktuelt/~/uvm-dk/cntent/news/udd/flke/2013/sep/130903-nyt-partsudvalg-skal-give-pejlemaerker-frkmpetenceleft-i-flkesklen
Prblemstilling 19: Frældresamarbejde. Samarbejde, dialg g inddragelse af familien er fundamentet fr alt pædaggisk arbejde. Det står der i den ene af vres kmmuners børne- g unge plitik. I flkesklelvens 1 stk. 1 står der: Flkesklen skal i samarbejde med frældrene give eleverne kundskaber g færdigheder, der fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Der har altså hidtil hersket udbredt enighed, både lkalt g natinalt, m at samarbejdet med frældrene er uhyre vigtigt. I det nye frlig m fagligt løft af flkesklen er frældresamarbejdet gså nævnt. Her står der at frældrene er en ressurce sm kan bidrage til sklens virke. Og at sklebestyrelsen skal udarbejde principper fr frældrenes ansvar i samarbejdet. Vi skal altså gså efter august 14 arbejde, med frældrene sm vres allervigtigste samarbejdspartnere. Og selvfølgelig skal vi det, ingen lærer kan frestille sig andet. Samarbejdet skal endda styrkes yderligere, står der i frliget. Men det er svært at frestille sig hvrdan g hvrnår samarbejdet skal fregå. Vi skal j ikke længere arbejde efter arbejdstidsaftalen A08, sm blandt andet gav s mulighed fr at: mødes med frældrene udenfr deres arbejdstid. planlægge ekstra frældremøder eller samtaler ved akut pståede prblematikker. lægge frtløbende samtaler, udver de faste skle/hjem-samtaler med frældre fr at støtte p m en elev. tage på hjemmebesøg, når det passer frældrene. arrangere et spntant scialt arrangement frdi børnene har lavet ngle hamrende gde PwerPints, sm frældrene ikke skal gå glip af. Og meget, meget mere.
Nu skal vi arbejde efter L409, sm lægger en, i lærerøjne, nget rigid ramme m arbejdstiden g frhindrer s i at yde den kvalitet i samarbejdet med frældrene sm vi ønsker. Hvrdan kan et smidigt frældresamarbejde fregå i en fastlåst tidsramme? (Gælder begge veje lærer-frældre g frældre-lærer) Hvrdan skal frældrene "pdrages" til den nye virkelighed? Hvem har ansvaret fr denne "pdragelse"?
Prblemstilling 20: Understøttende undervisning. Understøttende undervisning skal supplere g understøtte den fagdelte undervisning i fagene. Frmålet er bl.a. at bidrage til at hæve elevernes faglige niveau. Det er lærerne, der skal sikre sammenhængen mellem undervis-ningen i fagene g den understøttende undervisning. Lærerne har ansvaret fr, at den understøttende under-visning bidrager til pfyldelse af fagenes mål. Hvad er understøttende undervisning? Hvilke fag indgår i understøttende undervisning? Er det alle fag? Hvrdan skal timerne placeres på dagen? Hvr mange timer skal indgå i den understøttende undervisning? Hvem kan udføre den understøttende undervisning? Hvem skal udføre den understøttende undervisning? Hvrfr er det mest hensigtsmæssigt, at lærerne varetager al understøttende undervisning? Hvrdan g hvrnår frberedes, planlægges g evalueres den understøttende undervisning, når/hvis der ikke er ngen frberedelsestid? Hvrdan sikres tid til samarbejdet mellem læreren g den der skal varetage den understøttende undervisning? Hvrdan sikrer man at læreren har ansvaret fr den understøttende undervisning?
Hvrdan g hvrnår sikres at fagenes faglige mål pnås i den understøttende undervisning? Hvrdan - g af hvem løses de lgistiske g skemamæssige udfrdringer i understøttende undervisning?
Prblemstilling 21: Rettigheder i Lv409. Fra august 14 har vi ikke længere en arbejdstidsaftale at arbejde efter, vi har en lv. Og lven vil vi følge. En lv frmulerer j både rettigheder g pligter, så lad s se hvilke rettigheder vi har ifølge L409 Det er en ret: At en fuldtidsbeskæftiget lærer har en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer. 1 At læreren får en pgaveversigt ver hvilke pgaver han påtænkes at løse. 2 At læreren afspadserer eller får udbetalt sit verarbejde med et tillæg på 50 % 3 At læreren får udbetalt en ulempegdtgørelse på 25 % af nett timelønnen inklusive tillæg, fr arbejde mellem kl. 17 g 06 på hverdage, i weekender eller på søgne-g helligdage. 4 At læreren får udbetalt et tillæg (ikke pensinsgivende) pr. påbegyndt dag fr deltagelse i lejrskler g lign. Med vernatning. 5 At læreren kan få sin arbejdstid nedsat med 175 timer pr. år, hvis man er fyldt 60 år g anmder herm. 6 Kan dagen starte på frskellige tidspunkter? Hvrdan sikres pausen? Kan læreren selv placere ferien? 1 L409, underbilag 2.1 3 2 L409, underbilag 2.1 5 3 L409, underbilag 2.1 8 4 L409, underbilag2.1 11 5 L409, underbilag 2.1 14 6 L409, underbilag 2.1 6