Flygtninge/indvandrere ind på arbejdsmarkedet

Flygtninge/indvandrere ind på arbejdsmarkedet - en undersøgelse af arbejdskraftpotentialet Maj 2007 Social og beskæftigelse Syddjurs kommune

Indhold side 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Formål 1.2 Problemfelt 3 3 3 2. Sammenfatning og konklusion 2.1 Ressourcer blandt flygtninge/indvandrere og mulighederne i beskæftigelsesindsatsen 2.2 Nye veje i integrations- og beskæftigelsesindsatsen 5 5 7 3. Design og metode 3.1 Definition af målgruppen 3.2 Grundlag for undersøgelse 3.3 Undersøgelsens validitet 8 8 8 9 4. Karakteristika for målgruppen 4.1 Køn, alder og oprindelse 4.2 Uddannelsesniveau 4.3 Sprog 4.4 Ressourcer blandt gruppen af flygtninge/indvandrere 10 10 11 14 15 5. Tilknytning til arbejdsmarkedet 5.1 Arbejdsmarkedsparathed 5.2 Aktiv arbejdsmarkedsindsats 5.3 Mulighederne i en styrket indsats 17 17 20 23 2

1. Baggrund og problemstilling 1.1 Formål Udvalget for job og erhverv ønsker i forlængelse af Beskæftigelsesplan 2007, at der foretages den fornødne udredning, så der kan laves planer for hver borger i gruppen af flygtninge/indvandrere med det sigte, at de opnår tilknytning til arbejdsmarkedet på normale eller særlige vilkår. Der iværksættes en undersøgelse af, hvilket arbejdskraftpotentiale, der er til stede i Syddjurs kommune blandt gruppen af flygtninge/indvandrere. Herunder søges der svar på, hvilke ressourcer der er til stede blandt gruppen af flygtninge/indvandrere. Hvilken uddannelsesbaggrund har målgruppen, hvor godt beherskes det danske sprog og hvordan vurderes arbejdsmarkedsparatheden i forhold til den enkeltes eget arbejdsmarkedsperspektiv, faglige og personlige kompetencer, netværk og økonomi, samt helbred. Undersøgelsen tager sigte på at afdække, hvor og hvordan en aktiv indsats vil kunne medvirke til, at den enkelte opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. I hvilket omfang anvendes redskaberne i den aktive beskæftigelsesindsats og hvad er sat i værk aktuelt. Fokus er rettet mod at udrede forhold omkring de flygtninge/indvandrere, der aktuelt modtager offentlige ydelser, som introduktionsydelse og starthjælp/kontanthjælp. Undersøgelsen siger ikke noget om resultatet af tidligere integrationsindsats. 1.2 Problemfelt Gennem de seneste år har der været gennemført flere benchmarkinganalyser af kommunernes succes med hensyn til at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Der tegner sig et billede af, at nogle kommuner er bedre end andre til at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Anvendt Kommunal Forskning (AKF) har i forlængelse heraf iværksat en undersøgelse af, hvad det er, der har betydning for denne forskel. Eigil Boll Hansen, Leena Eskelinen og Morten Frederiksen står for gennemførelsen af denne undersøgelse, som i februar 2006 blev formidlet i rapporten Flygtninge og familiesammenførtes integration på arbejdsmarkedet har kommunernes integrationsindsats betydning for integrationen?. Undersøgelsen sigter mod at give viden om, hvordan integrationsindsatsen kan tilrettelægges og udføres for at få det bedst mulige resultat. Jeg vil her kort resumere konklusionerne, da disse iagttagelser har dannet udgangspunkt for formulering af fokuspunkter/antagelser i nærværende undersøgelse af integrationsindsatsen i Syddjurs kommune. AKF undersøgelsen peger på nogle karakteristika ved kommunernes integrationsindsats, som kan have betydning for, at flygtninge og indvandrere med introduktionsydelse kommer relativt tidligt i beskæftigelse eller uddannelse. Rapporten peger på følgende sammenhænge: Opmærksomhed på feltet fra den politiske og administrative ledelse, en høj politisk prioritering af integrationsindsatsen og klare målsætninger. 3

At arbejdsmarkedsperspektivet har været højt prioriteret. En specialisering af integrationsindsatsen, hvor sagsbehandlere og jobkonsulenter med et særligt ansvar for flygtninge og familiesammenførte er fysisk samlet eller arbejder meget tæt sammen. En indsats, som er præget af en tæt opfølgning, tæt kontakt til samarbejdspartnere, herunder private virksomheder, hurtig iværksættelse af praktik, individuel og systematisk sagsbehandling og krav til aktiv deltagelse i introduktionsprogrammet. Rapporten konkluderer ikke på, hvad der er vigtigst for at opnå et godt resultat og de nævnte forhold betragtes ikke som udtømmende for, hvad der kan give et godt resultat. Men det bemærkes, at en første forudsætning kan være, at området er højt prioriteret politisk. Specialiseringen af indsatsen, de mere aktive metoder og den større indarbejdning af krav og procedure i sagsbehandlingen kan være en afledt effekt af høj politisk prioritet. Den politisk og administrative ledelses opmærksomhed på integrationsområdet kan komme til udtryk i udarbejdelsen af en integrationspolitik, der udstikker nogle klare mål for arbejdet med integration - ikke mindst en formulering af arbejdsmarkedsperspektivet som målsætning. Nærværende undersøgelse tager sigte på at afdække, hvor og hvordan en aktiv indsats vil kunne medvirke til, at den enkelte opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i AKF rapportens iagttagelser af forhold omkring indsatsen, som kan være af betydning for, om flygtninge/indvandrere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet tidligere end forventet, sættes der her fokus på følgende forhold: - Individuel systematisk sagsbehandling - Hurtig iværksættelse af praktik - Krav til aktiv deltagelse i introduktionsprogrammet - Tæt opfølgning - Tæt kontakt til samarbejdspartnere Som tidligere nævnt er denne undersøgelse ikke rettet mod at måle resultatet af tidligere indsats, men afsøger i stedet mulighederne for, at flere kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet via en aktiv indsats. Der gøres status på, om mulighederne i integrationsindsatsen og den aktiv beskæftigelsesindsats bruges optimalt. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en række antagelser som søges af- eller bekræftet. Antagelserne er formuleret med udgangspunkt i AKF rapportens iagttagelse af forhold omkring indsatsen, som kan have betydning for, om flygtninge/indvandrere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet tidligere end forventet. Det antages som udgangspunkt, at de flygtninge/indvandrere, der er modtagere af offentlig forsørgelse, ikke er omfattet af en optimal aktiveringsindsats. Målgruppen for denne undersøgelse forventes således at være karakteriseret ved følgende: - aktiveringsgraden er lav - mentorordningen anvendes kun i begrænset omfang - virksomhederne inddrages kun i begrænset omfang i indsatsen 4

2. Sammenfatning og konklusion Denne undersøgelse er iværksat med henblik på at undersøge arbejdskraftpotentialet blandt flygtning/indvandrere i Syddjurs kommune. Undersøgelsen ser nærmere på hvilke ressourcer, der er til rådighed i gruppen og hvilke redskaber i beskæftigelsesindsatsen, der hidtil er anvendt i forhold til at øge gruppen af flygtninge/indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet. 2.1 Ressourcer blandt flygtninge/indvandrere og mulighederne i beskæftigelsesindsatsen Det er konstateret, at der i foråret 2007 er 35 personer, som modtager introduktionsydelse - i denne undersøgelse benævnt integrationsgruppen og 71 som modtager starthjælp/kontanthjælp, denne gruppe benævnes her ledighedsgruppen.. I alt 106 flygtninge/indvandrere i Syddjurs kommune står umiddelbart til rådighed for arbejdsmarkedet. Generelt kendetegnes integrationsgruppen og ledighedsgruppen af at have begrænsede ressourcer i forhold til at indtræde på det danske arbejdsmarked. Uddannelsesniveauet er generelt lavt, men der synes at være muligheder i en opkvalificering af såvel integrationsgruppen og ledighedsgruppen. Mulighederne iagttages i det forhold, at over halvdelen af integrationsgruppen har en almen grunduddannelse, heraf har en mindre gruppe også kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet. Der ses et lignende billede i ledighedsgruppen, hvor uddannelsesniveauet dog synes lidt højere. Det iagttages ligeledes, at niveauet for tilegnelse af det danske sprog synes at være tilstrækkeligt for deltagelse i faglig opkvalificering, idet mere end halvdelen af integrationsgruppen deltager i eller har deltaget i danskundervisning på niveau 2 eller 3. Danskniveauet er ikke dokumenteret for ledighedsgruppen, men der er ingen grund til at antage at danskniveauet er ringere for denne gruppe. Det er ikke undersøgt om der er sammenfald mellem den gruppe, som har en almen skolebaggrund og de der har gode sproglige kompetencer, men det må antages at være tilfældet. I den fortsatte indsats bør der i forlængelse af ovenstående sideløbende være opmærksomhed på en forholdsvis stor gruppe flygtninge/indvandrere, som har meget dårlige forudsætninger for indtræden på det danske arbejdsmarked. En større gruppe flygtninge/indvandrere har en meget svag skolebaggrund, her i blandt en mindre gruppe, som er analfabeter. Det konkluderes for denne undersøgelse, at omkring halvdelen af gruppen af flygtninge/indvandre synes at have ressourcer og forudsætninger for opkvalificering på det danske arbejdsmarked. En lidt mindre gruppe synes imidlertid at stå meget svagt på arbejdsmarkedet begrundet i svag skolebaggrund og meget begrænsede sproglige kompetencer. Undersøgelsen søger yderligere viden om målgruppens muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet gennem sagsbehandlernes iagttagelser af årsager til barrierer for indtræden på arbejdsmarkedet. 5

Gruppen af flygtninge/indvandrere har øjensynlig store barrierer for indtræden på arbejdsmarkedet begrundet i flere årsager. Ledighedsgruppen er bedst beskrevet i forhold til barrierer på arbejdsmarkedet. Lovgivningen foreskriver for denne målgruppe, at der anvendes et fælles visitationsværktøj for beskrivelse af gruppens arbejdsmarkedsparathed. Det kan konstateres, at 14% af ledighedsgruppen umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet, 59% har andre problemer end ledighed og 27% var ikke visiteret på opgørelsestidspunktet for undersøgelsen. De, der vurderes at have betydelige barrierer for indtræden på arbejdsmarkedet, har ofte flere årsager til, at det synes svært. Der er ikke bestemte årsager, som dominerer, men det iagttages, at faglige og praktiske kvalifikationer, personlige kompetencer, eget arbejdsmarkedsperspektiv og helbred optræder lige ofte som årsag til barrierer for arbejdsmarkedet. Der tegner sig hermed et mere nuanceret billede at behovet for opkvalificering. Det er tydeligvis ikke tilstrækkeligt at tilbyde faglig opkvalificering, Der må også arbejdes med motivation og almen uddannelse. Dertil kommer de helbredsmæssige problemer, som må afdækkes med henblik på afklaring af arbejdsevnen og mulighederne på det rummelige arbejdsmarked. Undersøgelsen afsluttes med betragtninger af den hidtidige indsats med henblik på at afdække, om mulighederne i den aktive beskæftigelsesindsats er udnyttet fuldt ud. Det må konstateres, at der er redskaber i indsatsen, som kun er taget i anvendelse i meget begrænset omfang. Indsatsen er domineret af danskundervisning og vejledning/opkvalificering, mens de virksomhedsnære redskaber, som praktik og løntilskud kun anvendes meget begrænset. Med udgangspunkt i iagttagelser af barrierer må det konstateres, at der er behov for vejledning og faglig opkvalificering, men der synes også at være uprøvede muligheder i et tættere samarbejde med virksomhederne omkring integrations- og beskæftigelsesindsatsen. Udgangspunktet for undersøgelsen var en antagelse om, at aktiveringsindsatsen kan intensiveres. Dette synes bekræftet. Blot 31% af integrationsgruppen og 25% af ledighedsgruppen er aktiveret på opgørelsestidspunktet i begyndelsen af marts 2007. Dertil kommer den ensidige anvendelse af redskaberne i integrations- og beskæftigelsesindsatsen, hvor virksomhederne kun inddrages i indsatsen i begrænset omfang. Det er ligeledes bekræftet, at mentorordningen anvendes i meget begrænset omfang. Det må konkluderes, at der er muligheder i en øget aktiveringsindsats, særligt synes der muligheder i at inddrage virksomhederne i den beskæftigelsesrettede indsats. Effekten af indsatsen beror blandt andet på en tæt opfølgning og der er tydeligvis muligheder i mentorordningen, som ikke er afprøvet. En intensivering af beskæftigelsesindsatsen må anvendes nuanceret. Der kan iagttages markante barrierer for arbejdsmarkedet blandt gruppen af flygtninge/indvandrere og indsatsen skal efter alt at dømme for nogles vedkommende rettes mod afklaring af arbejdsevnen. En større gruppe flygtninge/indvandrere har helbredsmæssige problemer og det synes relevant at afdække problemets omfang og i forlængelse heraf beskrive arbejdsevnen med henblik på at afklare, om der er begrundelse for bevilling af fleksjob eller førtidspension. 6

2.2 Nye veje i integrations- og beskæftigelsesindsatsen Denne undersøgelse er tilrettelagt med udgangspunkt i AKF rapportens betragtning af forhold omkring indsatsen, som kan have betydning for, om flygtninge/indvandre opnår tilknytning til arbejdsmarkedet tidligere end forventet. Rapporten peger på, at de mere aktive metoder i indsatsen kan være en afledt effekt af politisk prioritering. Der har frem til kommunesammenlægningen 2007 været formuleret politik på flygtninge- / indvandrerområdet i Rønde og Rosenholm, mens det må konstateres, at Syddjurs kommune ikke har en politik på området. Integrationsråd er ikke etableret i Syddjurs kommune efter nedlæggelse af integrationsrådet i Rosenholm kommune. I det lokale beskæftigelsesråd (LBR Syddjurs) findes ingen repræsentation for integrationsindsatsen som særskilt interesseområde. Denne undersøgelses bidrag til fortsat drøftelse af integrations- og beskæftigelsesindsatsen i Syddjurs kommune kan indeholdes i følgende fokusområder. Formulering af politik på flygtninge/indvandrerområdet, herunder formulering af målsætninger for området, som tydeliggør en prioritering af arbejdsmarkedsperspektivet. Øge beskæftigelsesindsatsen med særlig opmærksomhed på virksomhedernes inddragelse i indsatsen, herunder aktiv anvendelse at mentorordningen. Udredning af arbejdsevnen hos de flygtninge/indvandre, som synes at have markante barrierer for indtræden på det danske arbejdsmarked, herunder udredning af helbredsmæssige forhold. 7

3. Design og metode 3.1 Definition af målgruppen Målgruppen for undersøgelsen er flygtninge/indvandrere i alderen 18 64 år, som står til rådighed for arbejdsmarkedet og aktuelt modtager offentlig forsørgelse. Undersøgelsen gennemføres særskilt for ydelsesgrupperne; introduktionsydelse og starthjælp/kontanthjælp. I undersøgelsen holdes de to målgrupper adskilt. Den ene målgruppe omfatter personer, der i integrationsperioden (3 år) modtager introduktionsydelse, herunder flygtninge og familiesammenførte med flygtning. Denne målgruppe benævnes i undersøgelsen som integrationsgruppen. Den anden målgruppe er personer, der efter integrationsperioden modtager starthjælp/kontanthjælp, herunder flygtninge, familiesammenførte med flygtning og indvandrere. Denne gruppe benævnes i undersøgelsen som ledighedsgruppen. Undersøgelsen omfatter de personer, der tilhører en af ovenstående målgrupper pr. 5.3.2007 3.2 Grundlag for undersøgelsen Undersøgelsen omfatter 106 flygtninge/indvandrere, heraf er 35 modtagere af introduktionsydelse og omfattet af integrationsloven, mens 71 aktuelt modtager starthjælp eller kontanthjælp og er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Blandt de 35 flygtninge/indvandrere på introduktionsydelse skelnes der ikke mellem de der lige er begyndt på integrationsperioden, og de der står overfor at afslutte integrationsperioden. De 71 flygtninge/indvandrere, der har været i Danmark i 3 år eller mere, fordeler sig på 15 modtagere af starthjælp og 56 modtagere af kontanthjælp. Udenfor målgruppen for denne undersøgelse er det registreret, at 63 flygtninge/indvandrere aktuelt modtager dagpenge, de udgør 4% af dagpengemodtagerne. Endvidere er det registreret, at i alt 5 anden generationsindvandrere modtager dagpenge (3) eller kontanthjælp (2). Dertil kommer et ukendt antal flygtninge/indvandrere som modtager ledighedsydelse, sygedagpenge, førtidspension eller pension. Endelig er der gruppen af flygtninge/indvandrere, som er selvforsørgende eller forsørget af ægtefælle. De er heller ikke omfattet af denne undersøgelse. Undersøgelsen gennemføres i 2 dele med en adskillelse mellem gruppen af flygtninge/indvandrere, som er omfattet af integrationsloven, og gruppen, som er omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Data er indhentet særskilt for de to grupper via statslige og kommunale it-systemer (AMportalen, Ny chance og KMD aktiv), samt via oplysninger fra eksterne samarbejdspartnere (sprogskolerne i Århus og Randers). Desuden har sagsbehandler på området bidraget med supplerende oplysninger om uddannelsesbaggrund og helbred (viden som ikke kunne trækkes direkte via it-systemerne). 8

3.3 Undersøgelsens validitet Undersøgelsen gennemføres for den samlede målgruppe modsat en repræsentativ delmængde af målgruppen. Målgruppen er imidlertid lille i forhold til at drage entydige konklusioner. En lille forskydning i antal kan ændre det samlede billede betydeligt. På enkelte af undersøgelsens fokusområder har de relevante data ikke været tilgængelige for hele målgruppen, hvorfor der kan registreres en relativ stor gruppe ved ikke. Dette øger usikkerheden på, om det billede, der tegnes, er troværdigt. Iagttagelserne af registrerede aktiviteter i indsatsen kan være behæftet med nogen usikkerhed (datadisciplin). Disse usikkerheder er imødegået ved indhentning af sammenlignelige data. Således er oplysninger om aktiveringsindsatsen hentet i det kommunale it-registreringssystem sammenholdt med refusionsopgørelser fra de fire gamle kommuner for hele 2006. En overensstemmelse mellem disse data sandsynliggør rigtigheden af opgørelse over iværksatte aktiviteter i foråret 2007. Dataene er yderligere verificeret ved en sammenligning med opgørelse over iværksatte aktiviteter i efteråret 2006 med henblik på at synliggøre de konsekvenser kommunesammenlægningen/omorganiseringen måtte have haft på aktiveringsomfanget i begyndelsen af 2007. Der er således taget skridt til at sikre undersøgelsens validitet. 9

4. Karakteristika for målgruppen I denne undersøgelse anskues arbejdskraftpotentialet blandt andet ud fra en karakteristik af målgruppen på køn, alder og oprindelse. Endvidere beskrives gruppen af flygtninge/indvandrere, der er i målgruppe for denne undersøgelse, gennem iagttagelse af uddannelsesbaggrund og niveau for deltagelse i danskundervisning. 4.1 Køn, alder og oprindelse De to målgrupper Integrationsgruppen og Ledighedsgruppen beskrives her i forhold til køn, alder og oprindelsesland. I denne undersøgelse er det valgt, at betragte alder i tre grupper omkring 30 år og 50 år. Begrundelsen for denne deling er for ungegruppen, at denne gruppe er omfattet af et regelsæt med et særligt fokus på uddannelse og tidlig aktivering. Der er ikke på samme vis en ændring i lovgivningen omkring 50 år, men i anden sammenhæng betragtes gruppen fra 50 år og op, som seniorgruppen. Integrationsgruppen Integrationsgruppen er næsten ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd med en mindre overrepræsentation af mænd og største delen er under 50 år. De 35 introduktionsydelsesmodtagere er fordelt på 46% kvinder (16 kvinder) og 54% mænd (19 mænd). Aldersmæssigt fordeler de sig med 37% i aldersgruppen 18-29 år (13 personer), 49% er i alderen 30-49 år (17 personer) og 14% er 50-64 år (5 personer). 25 20 15 10 kvinder mænd 5 0 18-29 år 30-49 år 50-64 år Figur 1. Integrationsgruppen fordelt på køn og alder Integrationsgruppen kommer fra 12 forskellige lande. (Iran, Georgien, Syrien, Irak, Congo, Afghanistan, Serbien & Montenegro, Bosnien Herzegovenien, Makedonien, Sri Lanka, Libyen og Rwanda). Der kan ikke iagttages en markant overrepræsentation fra enkelt land. 35 personer fra 12 forskellige lande er i gennemsnit knap 3 personer fra hvert land. Spredningen er her fra 7 til bare 1 fra ét land. 10

Ledighedsgruppen Ledighedsgruppen er ikke helt så ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd, som integrationsgruppen. Der kan iagttages en overrepræsentation af kvinder. De 71 starthjælps-/kontanthjælpsmodtagere er fordelt på 56% kvinder (40 kvinder) og 44% mænd (31 mænd). Aldersmæssigt fordeler de sig med 31% i aldersgruppen 18-29 år, 54% i alderen 30-49 år og 15% er 50-64 år. 25 20 15 10 kvinder mænd 5 0 18-29 år 30-49 år 50-64 år Figur 2. Ledighedsgruppen fordelt på køn og alder I ledighedsgruppen er der 10 personer, som har fået dansk statsborgerskab. De resterende 61 personer, som aktuelt modtager starthjælp eller kontanthjælp, kommer fra 14 forskellige lande (Irak, Iran, Sir Lanka, Afghanistan, ex. Jugoslavien, Syrien, Polen, Island, Letland, Norge, Finland, Tyskland, UK og Egypten). 11 kommer fra vestlige lande, heraf 5 fra nordiske lande. De resterende 50 kommer fra ikke vestlige lande. 36 personer kommer fra Iran eller Irak og den resterende gruppe på 25 personer er fordelt på 10 lande med en spredning fra 6 til 1 fra ét land. 4.2 Uddannelsesniveau Det er for denne undersøgelse valgt at iagttage uddannelsesbaggrund på 3 niveauer: Svag skolebaggrund, grunduddannelse og kompetencegivende uddannelse. Svag skolebaggrund betyder i denne sammenhæng skolegang på mindre end 9 år fra enten hjemland eller Danmark. Grunduddannelse er her betegnende for almen uddannelse op til 12 år fra hjemland eller Danmark. Kompetencegivende uddannelse dækker her over alt fra erhvervsuddannelsesniveau til lang videregående uddannelse. I undersøgelsen skelnes der mellem uddannelse fra hjemlandet som ikke er vurderet og godkendt i Danmark og uddannelse som enten er gennemført i Danmark eller er godkendt i forhold til lovregulerede erhverv i Danmark. 11

Integrationsgruppen Blandt de 35 flygtninge/indvandrere, der aktuelt modtager introduktionsydelse, har 14 en grunduddannelse fra hjemlandet.13 personer har meget kort skolegang eller slet ingen skolebaggrund, heraf er 5 analfabeter. Endelig er der blandt modtagerne af introduktionsydelse 6 personer, som har en erhvervsuddannelse fra hjemlandet, men ingen har fået vurderet og godkendt uddannelsen i Danmark. For 2 personer har det ikke været muligt at finde oplysninger om skolebaggrund. Antal personer 35 30 25 20 15 10 5 0 13 14 svag skolebaggrund grunduddannelse kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet 6 0 kompetencegivende uddannelse godkendt i Danmark eller dansk 2 ved ikke Figur 3. Flygtninge/indvandrere i integrationsgruppen fordelt på uddannelsesniveau. Nedenstående figur viser den procentvise fordeling mellem svag skolebaggrund, grunduddannelse og kompetencegivende uddannelse. Der ses her bort fra de 2 personer, for hvem vi ikke kender deres skolebaggrund, med forventning om, at de vil fordele sig forholdsmæssigt som de øvrige. svag skolebaggrund 18% 0% 39% grunduddannelse 43% kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet kompetencegivende uddannelse godkendt i Danmark eller dansk Figur 4. Flygtninge/indvandrere i integrationsgruppen, for hvem uddannelsesniveauet er kendt, fordelt på uddannelsesniveau. Ingen flygtninge/indvandrere i integrationsgruppen har øjensynlig faglige kompetencer, der umiddelbart kan bringe dem ind på det danske arbejdsmarked. 12

Knap hver femte har praktiske kompetencer, som muligvis kan bringes i spil på det ufaglærte arbejdsmarked eller der kan tilbydes opkvalificering i det danske uddannelsessystem under forudsætning af, at pågældende behersker det danske sprog tilstrækkeligt. Op imod halvdelen af integrationsgruppen har en almen grunduddannelse som forudsætning for opkvalificering på det danske arbejdsmarked. Ledighedsgruppen Blandt de 71, som aktuelt modtager starthjælp eller kontanthjælp, har 32 en grunduddannelse fra hjemlandet eller Danmark. 4 har en kompetencegivende uddannelse, heraf har 1 en dansk uddannelse indenfor social og sundhedsområdet. 12 flygtninge/indvandrere i denne målgruppe har en meget svag uddannelsesbaggrund. Endelig er der 23 for hvem det ikke har været muligt at finde oplysninger om uddannelsesbaggrund til denne undersøgelse. Antal personer 35 30 25 20 15 10 5 0 12 32 svag skolebaggrund grunduddannelse kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet 3 1 kompetencegivende uddannelse godkendt i Danmark eller dansk 23 ved ikke Figur 5. Flygtninge/indvandrere i ledighedsgruppen fordelt på uddannelsesniveau. Nedenstående figur viser den procentvise fordeling mellem svag skolebaggrund, grunduddannelse og kompetencegivende uddannelse. Der ses her bort fra de 23 personer, for hvem vi ikke kender deres skolebaggrund, med forventning om, at de vil fordele sig forholdsmæssigt som de øvrige. svag skolebaggrund 6% 2% 25% grunduddannelse 67% kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet kompetencegivende uddannelse godkendt i Danmark eller dansk Figur 6. Flygtninge/indvandrere i ledighedsgruppen, for hvem uddannelsesniveauet er kendt, fordelt på uddannelsesniveau. 13

Ledighedsgruppen har generelt en stærkere almen skolebaggrund end integrationsgruppen. Gruppen med faglige og praktiske kompetencer er forholdsmæssig mindre i ledighedsgruppen end i integrationsgruppen. Det kan være nærliggende at antage, at dette er et udtryk for, at denne gruppe integreres bedre på det danske arbejdsmarked og derfor er svagere repræsenteret blandt de, der står udenfor arbejdsmarkedet efter integrationsperioden. Gruppen af flygtninge/indvandrere med en svag skolebaggrund er forholdsmæssig mindre i ledighedsgruppen end i integrationsgruppen. 4.3 Sprog Danskundervisningen tilbydes på 3 niveauer. Hvilket niveau den enkelte deltager på bestemmes ved visitationssamtale på sprogskolen og vurderes på baggrund af den enkeltes forudsætninger. Dansk 1: fungerer mundtligt på dansk ved anvendelse af et yderst enkelt sprog. Dansk 2: fungerer dansksprogligt ved anvendelse af et yderst enkelt sprog. Dansk 2 er på et sprogligt niveau, som giver forudsætninger for deltagelse i kompetencegivende uddannelse. Dansk 3: fungerer dansksprogligt ved anvendelse af et yderst enkelt sprog. Dansk 3 afsluttes med studieprøven, som normalt er det dansksproglige krav til optagelse på kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Integrationsgruppen 29 af 35 flygtninge/indvandrere på introduktionsydelse deltager aktuelt i danskundervisning. De øvrige 6 flygtninge/indvandrere, som ikke deltager i danskundervisning er enten lige kommet til landet eller deres manglende deltagelse er begrundet i helbred og analfabetisme. 7 personer deltager i danskundervisning på laveste niveau dansk 1, 17 deltager i dansk 2 og 5 deltager i dansk 3. dansk niveau 3 14% ingen danskundersisning 17% dansk niveau 2 49% dansk niveau 1 20% Figur 7. Integrationsgruppen fordelt i forhold til niveau for tilbudt danskundervisning. 2 ud af 5 personer, som deltager i sprogundervisning på niveau 3, har en kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet. 14

6 flygtninge/indvandrere i integrationsgruppen deltager ikke i danskundervisning. En er lige startet i integrationsperioden, 2 er analfabeter på modersmålet, én er øjensynlig forhindret grundet helbred og for 2 personer er årsag ukendt for denne undersøgelse. Hovedparten eller cirka 2/3 af integrationsgruppen er i gang med dansk på et niveau, der forventes at give dem tilstrækkelige sproglige kompetencer til at begå sig på det danske arbejdsmarked. Ledighedsgruppen 23 af 71 flygtninge/indvandrere som modtager starthjælp/kontanthjælp har deltaget i sprogundervisning i regi af Århus eller Randers sprogskole indenfor de seneste 3 år. De 23, der deltager i eller har deltaget i sprogundervisning her i lokalområdet, fordeler sig på sprogniveauerne med 7 på dansk 1, 14 på dansk 2 og 2 på danskniveau 3. 44 af 71 har ikke deltaget i sprogundervisning i lokalområdet indenfor de seneste år. Det kan skyldes flere ting. Dels kan de have været i landet i flere år 10 personer har fået dansk statsborgerskab. Dels kan de være tilflyttet kommunen fra andre egne af landet. Endelig er der en gruppe som er kommet til landet udenom integrationsprogrammet og der er ikke søgt oplysninger ved Sprogskolerne for disse personer. 4.4 Ressourcer blandt gruppen af flygtninge/indvandrere Der kan iagttages en næsten ligelig fordeling af kvinder og mænd i integrationsgruppen, mens der i ledighedsgruppen synes at være en svag overrepræsentation af yngre kvinder. Dette kan give anledning til opmærksomhed på, hvad der er anledning til, at kvinderne øjensynlig ikke integreres på det danske arbejdsmarked i samme omfang som mændene. Forklaringen kan ligge hos kvinderne og deres ressourcer i forhold til at indtræde på det danske arbejdsmarked eller det kan være forankret hos begge køn og have baggrund i kulturforskelle. Der kan også være forhold på arbejdsmarkedet, som står i vejen for, at kvinderne kan komme i arbejde. Det kan iagttages, at uddannelsesniveauet er generelt lavt for gruppen af flygtninge/indvandrere. I Integrationsgruppen og ledighedsgruppen er der sammenlagt 25 personer, som har en svag skolebaggrund, hvilket vil sige et alment uddannelsesniveau under grundskoleniveau, her i blandt også en gruppe, som er analfabeter. Mere end dobbelt så mange, nemlig 56 personer, har en uddannelsesbaggrund, der minimum svarer til folkeskolen i omfang, heraf har 9 personer kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet og én er uddannet social- og sundhedshjælper i Danmark (er deltidsbeskæftiget). De faglige og praktiske kvalifikationer synes at være begrænsede blandt gruppen af flygtninge/indvandrere, som aktuelt står udenfor arbejdsmarkedet set i forhold til arbejdsstyrken som helhed. Under forudsætning af at de personlige og sproglige kompetencer er tilstrækkelige kan det synes relevant at tilbyde gruppen af flygtninge/indvandrere med almen skolebaggrund en faglig opkvalificering. Knap 2/3 af integrationsgruppen deltager i sprogundervisning på niveau 2 eller 3 og under forudsætning af at de gennemfører, må det forventes, at de rent sprogligt vil kunne begå sig på arbejdsmarkedet. For ledighedsgruppen har det kun været muligt at finde data for vurdering af det sproglige niveau for under 1/3 af gruppen. Der er tale om et meget spinkelt datagrundlag for en 15

vurdering af det generelle niveau. Men hvis det forudsættes, at 10 personer, som er blevet danske statsborger, behersker det danske sprog og at de personer, hvis sprogniveau ikke er kendt, fordeler sig som den gruppe, der er kendt, så tegner der sig et billede i lighed med integrationsgruppen. 2/3 er på et sprogligt niveau, hvor det kan forventes, at de vil kunne begå sig på arbejdsmarkedet. På baggrund af ovenstående iagttagelser af ressourcer blandt flygtninge/indvandrere synes der at være mulighed for, at flere kan opnår tilknytning til arbejdsmarkedet gennem opkvalificering. De almene og sproglige forudsætninger er øjensynlig tilstede for hovedparten af målgruppen, men en række andre faktorer øver indflydelse på mulighederne for indtræden på arbejdsmarkedet, hvor af nogle betragtes under overskriften Arbejdsmarkedsparathed i det efterfølgende. 16

5. Tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejdskraftpotentialet blandt gruppen af flygtninge/indvandrere beskrives her, dels ud fra betragtninger af sagsbehandlernes vurdering af arbejdsmarkedsparathed, dels ud fra iagttagelser af den hidtidige anvendelse af redskaberne i integrationsloven og den aktive arbejdsmarkedsindsats. 5.1 Arbejdsmarkedsparathed Jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats foretages der, ved anvendelse af visitationsværktøjet, en vurdering af arbejdsmarkedsparatheden for alle modtagere af starthjælp/kontanthjælp. Denne vurdering rubriceres i matchkategorier, som udtryk for i hvilket omfang, der er barrierer i forhold til at indtræde eller genindtræde på arbejdsmarkedet. Matchkategori 1-3 vedrører de ydelsesmodtagere, som vurderes at have ledighed som væsentligste barrierer for arbejdsmarkedet. Matchkategori 4 og 5 vurderes at have andre problemer end ledighed, som barrierer for indtræden på arbejdsmarkedet. En vurdering i kategorien 4 eller 5 begrundes i følgende grupperinger af årsag: Eget arbejdsmarkedsperspektiv, faglige og praktiske kvalifikationer, personlige kompetencer, økonomi og netværk, samt helbred. Der foretages ikke en vurdering af arbejdsparathed hos gruppen af flygtninge/indvandrere omfattet af integrationsloven. Men der er mulighed for at lave en udredning af arbejdsevnen ved anvendelse af ressourceprofilen. Ressourceprofilen vurderer de samme områder som matchkategorierne, blot langt mere tilbundsgående, da der her er tale om et udredningsarbejde i forhold til eventuel bevilling af fleksjob eller førtidspension. Integrationsgruppen Der foretages som sagt ikke en matchkategorisering med anvendelse visitationsværktøj i Lov om aktiv arbejdsmarkedsindsats for gruppen af flygtninge/indvandrere, som modtager introduktionsydelse. Det er derfor ikke muligt at anvende denne vurdering i forhold til en undersøgelse af arbejdsmarkedsparathed. I denne undersøgelse er det valgt, at supplere ovenstående iagttagelser af uddannelsesniveau og sprogkundskaber med de oplysninger, som sagsbehandlerne har om helbred, idet det antages, at helbredet for flere er en barrierer i forhold til indtræden på det danske arbejdsmarked. På baggrund af oplysninger fra sagsbehandlerne kan det konstateres, at 16 ud af 35 ikke synes at have helbredsmæssige problemer, som kan udgøre en barriere i forhold til arbejdsmarkedet. 7 personer vurderes efter konsultation hos fagfolk at have PTSD post traumatisk stress syndrom, heraf har én også smerter i nakke/skuldrer og én har diabetes. 6 personer formodes at have PTSD og for nogle er der taget initiativ til en udredning. Dertil kommer 3 som på anden vis er psykisk belastet. Endelig er der én, som har dårligt hjerte og 2 som har problemer med ryggen. I hvilket omfang helbredet er en barrierer for indtræden på arbejdsmarkedet er ikke kendt, idet der ikke er lavet en egentlig udredning af arbejdsevnen via ressourceprofil. 17

Ledighedsgruppen Det er i denne undersøgelse iagttaget, at gruppen af flygtninge/indvandrere som modtager starthjælp/kontanthjælp fordeler sig på matchkategorier med en absolut overvægt på kategori 4 og 5. 14% af ledighedsgruppen vurderes af sagsbehandlerne ikke at have andre barrierer for arbejdsmarkedet end ledighed. Det svarer til 10 personer i denne undersøgelse. 42 personer (59% af ledighedsgruppen) har i flg. matchkategoriseringen andre problemer end ledighed Endelig er det iagttaget, at der på opgørelsestidspunktet ikke var foretaget et match for 19 flygtninge/indvandrere, som modtager starthjælp/kontanthjælp. Det svarer til, at der ikke er foretaget vurdering af arbejdsmarkedsparathed for 27% af ledighedsgruppen. ved ikke 27% Umiddelbart til rådighed på Arbejdsmarkedet 14% andre problemer end ledighed 59% Figur 8. Ledighedsgruppen fordelt på matchkategorierne 1-3 og 4+5 For 35 personer af de 42, som er i matchkategori 4 eller 5, er det vurderet, at faglige og praktiske kvalifikationer er en væsentlig barriere for indtræden på arbejdsmarkedet. Dette kan blandt andet være udtryk for, at uddannelsesniveauet er lavt for denne gruppe. De fleste er ufaglærte og de, der har kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet, kan have svært ved at bringe kvalifikationerne i spil på det danske arbejdsmarked, fordi der ikke er den samme efterspørgsel, som der hvor de kommer fra. De personlige kompetencer er en barriere for 31 personer, vurderer sagsbehandlerne. Kulturforskelle synes at være en oplagt barrierer for gruppen af flygtninge/indvandre, men manglende personlige kompetencer kan også være bestemt af andre forhold. Ledighedsgruppens eget arbejdsmarkedsperspektiv synes også at være en væsentlig barriere i forhold til arbejdsmarkedet. Det vurderes, at 31 har mistet troen på, at de kan udfylde en plads på arbejdsmarkedet, herunder også den gruppe af ledige, som ikke er motiveret for at indtræde på arbejdsmarkedet. For 34 personer iagttages helbred som en barrierer for indtræden på arbejdsmarkedet. I 12 tilfælde har det ikke, ud fra de tilgængelige data, været muligt at registrere, hvilke helbredsmæssige problemer, der er til stede. De øvrige 22 iagttagelser af helbred som barrierer fordeler sig således: 14 personer er psykisk syge, heraf har 5 også andre helbredsmæssige problemer hovedsagelig smerter (ryg, nakke eller hofte) og én har epilepsi. Det fremgår ikke af de tilgængelige data, hvorvidt der er tale om diagnosen PTSD. 18

De resterende 8 har ganske forskellige helbredsmæssige problemer: hjerte/kar-sygdomme, smerter i arm, nakke eller ryg, kronisk gigt, luftvejssygdomme og graviditet. Hvis der ses bort fra de personer for hvem, der ikke er oplysninger om hvori de helbredsmæssige problemer består, så tegner der sig et meget klart billede af psykiske sygdomme som barriere for indtræden på arbejdsmarkedet. 14 ud af 22 har psykisk sygdom som væsentligste helbredsmæssige barriere svarende til 64 %. Økonomi og netværk er den mindst iøjnefaldende barriere. I 7 tilfælde vurderer sagsbehandleren, at økonomi og netværk står i vejen for pågældendes indtræden på arbejdsmarkedet. helbred 34 eget arbejdsmarkedsperspektiv 28 økonomi og netværk 7 personlige kompetence 31 faglige og praktiske kvalifikationer 35 Figur 9. Iagttagelser af barrierer for indtræden på arbejdsmarkedet fordelt på årsager. For de personer, der vurderes at have væsentlige barrierer for indtræden på arbejdsmarkedet, er vurderingen som oftest begrundet i en iagttagelse af flere årsager på en gang. 18 16 14 Antal personer 12 10 8 6 4 2 0 1 årsag til barrierer 2 årsager til barrierer 3 årsager til barrierer 4 årsager til barrierer 5 årsager til barrierer Figur 10. Flygtninge/indvandre med 1 til 5 årsager til barrierer i forhold til indtræden på arbejdsmarkedet. 19

For 6 personer er der kun iagttaget barrierer på et område og for alle 6 personer gælder det, at helbredet er en barriere. De øvrige 36 personer har 2 eller flere årsager til barrierer. Det kan synes overraskende, at økonomi og netværk er den barriere, der vægter mindst. Der tales ofte om, at kulturforskelle i forhold til ligestilling af kønnene kan holde kvinderne væk fra arbejdsmarkedet. Det er vigtigt for den rette forståelse af ovenstående iagttagelser af barrierer, at det tages i betragtning, at matchkategoriseringerne er sagsbehandlernes faglige vurdering. Sagsbehandlernes vurdering vil være subjektiv og under indflydelse af omgivelserne. Der kan således iagttages en markant forholdsmæssig forskel i matchkategoriseringerne i de fire 'gamle kommuner, som ikke alene kan forklares i forskelle i ledighedsgruppen. Med dette i mente kan vurderingen af arbejdsmarkedsparathed give et billede af indfaldsvinklen for de udfordringer, der er i den aktive arbejdsmarkedsindsats. 5.2 Aktiv arbejdsmarkedsindsats I Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og i integrationsloven udstikkes rammerne for den indsats, der ydes i kommunerne i forhold til at bringe gruppen af flygtninge/indvandrere ind på arbejdsmarkedet på ordinære eller særlige vilkår. I denne undersøgelse søges det belyst i hvilket omfang, redskaberne i lovgivningen anvendes i forhold til at integrere flygtninge/indvandrere på arbejdsmarkedet. Der er indhentet oplysninger om hvilke redskaber, der er anvendt i den enkelte integrationsprogram eller jobplan, men der er ikke i denne undersøgelse lavet iagttagelser af omfanget af de aftalte aktiviteter. Integrationsgruppen Aktuelt deltager 11 ud af 35 i aktivering. Aktiviteterne fordeler sig på danskundervisning og virksomhedspraktik. 8 deltager i danskundervisning, 2 er i virksomhedspraktik og 1 deltager i et forløb der kombinerer danskundervisning og virksomhedspraktik. antal personer 30 25 20 15 10 5 0 8 danskundervisning vejledning og faglig 0 opkvalificering 2 virksomhedspraktik 0 1 ansættelse med løntilskud kombination af dansk og praktik 24 ingen aktivering Figur 11. Integrationsgruppen fordelt på aktiviteter i integrationsprogrammet primo marts 2007. 20

Til sammenligning er det iagttaget, hvor mange der var i aktivering et halv år tidligere. 12 ud af 30 deltog i aktivering i efteråret 2006, 18 var ikke i aktivering på daværende tidspunkt og de resterende 5 personer, som er omfattet af undersøgelsen, modtog ikke på daværende tidspunkt introduktionsydelse. Aktiveringsindsatsen var forholdsmæssigt den samme i efteråret 2006 som i foråret 2007, hvad angår anvendelsen af redskaberne. Aktiveringsniveauet synes lidt lavere i foråret 2007, hvilket må antages at være en midlertidig konsekvens af kommunesammenlægning og omorganisering af indsatsen. De 35 flygtninge/indvandrere, der aktuelt modtager introduktionsydelse, har i løbet af det hidtil afviklede integrationsprogram anvendt redskaberne danskundervisning, vejledning / opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentorordningen. Anvendelsen af redskaberne fordeler sig med 29 aftaler om deltagelse i danskundervisning, 12 har deltaget i vejledning / opkvalificering, 13 deltager eller har deltaget i virksomhedspraktik, en enkelt har været ansat med løntilskud og én har haft en mentor som led i integrationsprogrammet. antal personer 35 30 25 20 15 10 5 29 12 13 1 1 0 danskundervisning vejledning og faglig opkvalificering virksomhedspraktik ansættelse med løntilskud mentorordningen Figur 12. Integrationsgruppens anvendelse af redskaber i integrationsprogrammet fra start og frem til primo marts 2007. Danskundervisning er det mest anvendte redskab i indsatsen. De øvrige redskaber har kun været anvendt i begrænset omfang. Desuden er det iagttaget, at 69% af integrationsgruppen ikke aktuelt er aktiveret. Der synes at være muligheder for at øge beskæftigelsesindsatsen i forhold til integrationsgruppen. Denne undersøgelses iagttagelser af aktiveringsindsatsen i forhold til integrationsgruppen tager udgangspunkt i de aktiviteter, der er registreret i det anvendte it-system, KMD-aktiv. Det er observeret, at der kan være aftalt deltagelse i aktiviteter, som ikke er registreret. KMD-aktiv ligger ikke til grund for beregning af statsrefusionen på området, hvorfor der ikke er direkte økonomiske konsekvenser af manglende registrering i KMD-aktiv, dette kan give anledning til fejl i KMD-aktiv grundet manglende datadisciplin. Det har her været muligt at korrigere de oplysninger om deltagelse i danskundervisning, som er registreret i KMD-aktiv, idet der også er indhentet oplysninger om deltagelse i 21

danskundervisning hos Sprogskolerne. Således er 26 registreringer af danskundervisning i KMD-aktiv korrigeret til 29. Det har ikke været muligt at korrigere de øvrige aktiveringsredskaber på lignende vis, men en sammenligning med de registreringer for 2006, som ligger til grund for beregning af statsrefusion, giver ikke anledning til at betvivle rigtigheden af det billede, der tegnes. Ledighedsgruppen På opgørelsestidspunktet, primo marts 2007, deltager 18 personer i aktivering. Der er for disse personer enten aftalt deltagelse i vejledning/opkvalificering eller virksomhedspraktik. 15 flygtninge/indvandrere deltager i vejlednings-/opkvalificeringsforløb, herunder også de der følger danskundervisning. 3 personer er i virksomhedspraktik. 53 flygtninge/indvandrere, som modtager starthjælp/kontanthjælp, er aktuelt ikke i aktivering, hvilket betyder, at 75 % af målgruppen ikke aktuelt er i aktivering. Til sammenligning var 65% af målgruppen ikke i aktivering i efteråret 2006. 60 53 antal personer 50 40 30 20 10 0 vejledning og faglig 15 opkvalificering 3 virksomhedspraktik 0 0 ansættelse med løntilskud kombination af dansk og praktik ingen aktivering Figur 13. Ledighedsgruppen fordelt på aktiviteter i jobplanen primo marts 2007. 45 er eller har været i aktivering. Heraf har 16 deltaget i både vejledning/opkvalificering og virksomhedspraktik. 22 har alene deltaget i vejledning/opkvalificering, mens de resterende 7 har været i virksomhedspraktik som led i den aktive arbejdsmarkedsindsats. Ingen har været ansat med løntilskud. Ligeledes har mentorordningen ikke været anvendt. Blandt de 71 flygtninge/indvandre der aktuelt modtager starthjælp/kontanthjælp har 26 endnu ikke deltaget i aktivering, svarende til 37 %. 22

antal personer 40 35 30 25 20 15 10 5 0 vejledning og faglig 38 opkvalificering 23 virksomhedspraktik 0 0 ansættelse med løntilskud mentorordningen Figur 14. Ledighedsgruppens anvendelse af redskaber i jobplanen fra planens start og frem til primo marts 2007. Vejledning og faglig opkvalificering er det mest anvendte redskab i beskæftigelsesindsatsen overfor gruppen af flygtninge/indvandrere, som modtager starthjælp/kontanthjælp. Desuden anvendes virksomhedspraktik i begrænset omfang. I det omfang der for ledighedsgruppen er aftalt deltagelse i danskundervisning, vil denne aftale være registreret som vejledning / faglig opkvalificering. Der synes at være muligheder for at øge aktiveringsindsatsen i forhold til ledighedsgruppen. Registreringer i KMD-aktiv ligger til grund for beregning af statsrefusionen, hvorfor der jf. ovenstående berigtigelse af data synes muligt at have tillid til de indhentede data vedrørende aktiveringsindsatsen i forhold til ledighedsgruppen. 5.3 Mulighederne i en styrket indsats Der synes at være muligheder i en styrket indsats, idet der er redskaber i beskæftigelsesindsatsen, som slet ikke er taget i anvendelse eller kun anvendes i meget begrænset omfang. Det er særligt de redskaber i beskæftigelsesindsatsen som involverer virksomhederne, der kun er anvendt i begrænset omfang. En øget aktivering gennem aftale om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud forudsætter, at der kan etableres en god kontakt til og samarbejde med virksomhederne. Mulighederne i en øget indsats forudsætter endvidere at målgruppen har de fornødne ressourcer til at indgå en aftale på de vilkår, som virksomhederne formulerer for samarbejde. Iagttagelser af barrierer for indtræden på arbejdsmarkedet i ledighedsgruppen og et generelt negativt helbredsbillede af integrationsgruppen kan betyde, at der for en mindre eller større gruppe ikke er udsigt til indtræden på det danske arbejdsmarked på ordinære vilkår. Den øgede indsat kan i disse tilfælde iværksættes med henblik på en afklaring af arbejdsevnen og mulighederne for job på særlige vilkår. Det kan ikke udelukkes, at der for nogle vil findes anledning til at iværksætte en afklaring af, hvorvidt en førtidspension er berettiget. 23

Mest iøjnefaldende er det, at der kun kan iagttages en enkelt aftale om mentorordning. Hvis der tages initiativ til at øge den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge/indvandrere, bør det overvejes, hvordan mentorordningen kan medvirke til at skabe de rette vilkår for samarbejdet med virksomhederne og øge effekten af indsatsen. 24