Årsberetning 2014 Årsberetning 2014 - Side 1
Beretningsdel 1 Indledende kapitler... 3 Borgmesterens forord... 4 Ledelsens påtegning... 6 Den uafhængige revisors erklæring... 7 Kommuneoplysninger... 8 Næstved Byråd (2014-2017)... 9 Indledning... 11 Økonomiske resultater... 12 Beretningsdel 2 Udvalgsopdelte kapitler... 18 Økonomiudvalget... 19 Beskæftigelsesudvalget... 27 Sundheds- og Psykiatriudvalget... 34 Omsorgsudvalget... 38 Børne- og Skoleudvalget... 43 Kulturudvalget... 50 Teknisk Udvalg... 54 Ejendomsudvalget... 59 Beredskabskommissionen... 62 Regnskabsdel... 64 Anvendt regnskabspraksis for årsregnskab 2014... 65 Regnskab 2014... 70 Noter... 76 Bilagssamling... 81 Årsberetning 2014 - Side 2
Beretningsdel 1 Indledende kapitler Årsberetning 2014 - Side 3
Borgmesterens forord Du sidder nu med Næstved Kommunes årsberetning for 2014. Årsberetningen fremstiller kommunens regnskab på en tilgængelig måde med korte beskrivelser af de enkelte områder og med mulighed for at dykke længere ned i regnskabsresultaterne i den tilhørende bilagssamling. Det er andet år, at årsberetningen udgives i dette format, så den er fortsat i sin spæde start og vil blive videreudviklet i de kommende år. Jeg håber, beretningen kan være med til hurtigt at skabe et overblik over kommunens regnskab. Regnskabet for 2014 bærer præg af, at Næstved Kommune fortsat har udfordringer med økonomien på nogle områder, specielt Handicap, Psykiatri samt Børn og Unge, hvor der er store merforbrug. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, og der arbejdes målrettet og konsekvent på at bringe alle områder i balance i de kommende år. Regnskabet viser også, at der har været store udfordringer i forhold til likviditeten i 2014. Næstved Kommune har i en periode ligget som den kommune i landet, der har haft den laveste likviditet pr. indbygger, hvilket også betød, at kommunen i foråret 2014 modtog et bekymringsbrev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet omkring likviditeten. Der har været og er fortsat stærkt fokus på at få rettet op på likviditeten, da det er meget afgørende for vores handlemuligheder som kommune, at der er penge på bogen, så det er positivt, at likviditeten langsomt begynder at stige. Der er blevet lagt 82 millioner kroner i kommunekassen i løbet af 2014. Det er både tilfredsstillende og nødvendigt. Kommunens gennemsnitslikviditet er fortsat lav og den endte på 55 millioner kroner ved årets udgang, men er i vækst. Likviditetsprognosen forudser en fortsat vækst igennem hele 2015. Trods de økonomiske udfordringer har 2014 budt på mange spændende tiltag og oplevelser i kommunen. Det vil ikke være muligt at nævne alle her, så jeg vil blot fremhæve nogle få i dette forord. Med nytåret 2014 kom også en ny kontanthjælpsreform, der uden tvivl har betydet, at en del af borgerne har været nødt til at spænde livremmen ind. Derfor oprettede Næstved Kommune i slutningen af januar 2014 enheden Budgettjek, der er en økonomisk rådgivningsenhed, der skal hjælpe borgerne med at få pengene til at slå til. Næstved var en af de første kommuner, der oprettede en sådan uafhængig rådgivningsenhed. Tilbuddet henvender sig primært til kontanthjælpsmodtagere, men øvrige borgere er også velkomne i Jobbutikken, Jernbanegade, hvor Budgettjek holder til. Årsberetning 2014 - Side 4
En kommune er ligesom andre virksomheder afhængig af, at forbrugerne kender til virksomheden og dens produkter. På den baggrund begyndte arbejdet med Mærk Næstved tilbage i 2010. Mærk Næstved er kommunens vision og brandingplatform. Det nye byråd har besluttet at arbejde videre med, hvordan Næstved Kommune skal udvikle sig. Indtil videre har arbejdet ét bestemt sigte: Borgerne er ved at kende Mærk Næstved, men det er primært inden for oplevelser og kultur. Det bygger vi nu videre på under overskriften Mærk Næstved Godt liv for familien, hvor visionen fokuserer på fire temaer, som er Gode og sunde levevilkår, Masser af jobmuligheder, Læring for hele familien og Oplevelser i fællesskab. Næstved skal blive en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune og Visionen Mærk Næstved Godt liv for familien sætter retning på rejsen. Vi håber, at de mange gode kræfter i kommunen vil hjælpe med at markedsføre vores kommune. Derfor var det også med stor glæde, at DI Sydsjælland og Næstved Kommune i sommeren 2014 kunne underskrive en samarbejdsaftale, der skal styrke det lokale erhvervsliv og få virksomhederne til at se kommunen som en attraktiv samarbejdspartner. Det sker blandt andet via virksomhedskonsulenter med et udtalt servicegen, gnidningsfri blanket- og refusionsservice og en lind informationsstrøm fra virksomhederne, som Center for Arbejdsmarked kan målrette indsatsen efter. Det er et skelsættende samarbejde mellem virksomheder og kommune, og partner-tankegangen er den rette vej frem i jagten på at skabe flere arbejdspladser i vores kommune. Udover erhvervssamarbejdet har også et andet vigtigt samarbejde set dagens lys i 2014, da Næstved, Faxe, Stevns og Vordingborg kommuner er gået sammen om at skabe en ny fælles turismeorganisation, der blandt andet skal arbejde for, at kommunerne matcher turisternes behov, får markedsført kystdestinationerne og skaber vækst. Det er vigtigt, at vi går sammen om at få en moderne og fremtidssikret turistservice. Turisterne er ligeglade med kommunegrænser de vil gerne opleve alle muligheder, der er inden for en times tid, når de er i vores område. Det skal Visit Sydsjælland-Møn være med til at skabe det bedste grundlag for under det fælles brand De Danske Sydhavskyster. Dette er blot et meget lille udpluk af rigtig mange spændende begivenheder og tiltag i Næstved Kommune i året, der er gået. I årsberetningen er der under de enkelte udvalg flere korte fortællinger fra det forgangne år. Med disse ord ønsker jeg alle en god læselyst med årsberetningen for 2014. Carsten Rasmussen Borgmester Årsberetning 2014 - Side 5
Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 20. april 2014 behandlet og aflagt årsberetningen 2014 for Næstved Kommune til Byrådet. Årsberetningen er en beretning om 2014 og bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og årsberetningen giver efter vores opfattelse et retvisende billede af kommunens økonomiske transaktioner, kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling, årets økonomiske resultat samt målopfyldelse i 2014. I henhold til Styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed årsberetningen til revisionen. Næstved den 20. april 2014 Borgmester Carsten Rasmussen Kommunaldirektør Tomas Therkildsen Årsberetning 2014 - Side 6
Den uafhængige revisors erklæring Tilføjes beretningen på naestved.dk, når revisionen er udført. Årsberetning 2014 - Side 7
Kommuneoplysninger Kommune Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved naestved.dk Telefon 5588 5588 E-mail naestved@naestved.dk Regnskabsår: 1. januar 31. december 2014 Borgmester Carsten Rasmussen Direktion Kommunaldirektør Tomas Therkildsen Direktør Bettina Høst Poulsen Direktør Bruno Lind Direktør Per B. Christensen Revision BDO Ringstedvej 18 st. th. 4000 Roskilde E-mail roskilde@bdo.dk Årsberetning 2014 - Side 8
Næstved Byråd (2014-2017) Borgmester Carsten Rasmussen (A) 2. viceborgmester Daniel Lillerøi (A) Søren Dysted (A) Per Sørensen (A) Mette Stensgaard- Christensen (A) Linda Frederiksen (A) Michael Perch (A) Dusan Jovanovic (A) Helle Jessen (A) Hanne Sørensen (A) John Lauritzen (A) Marianne Olsen (A) Birgit Lund Terp (A) Jørgen Christiansen (A) 1. viceborgmester Karsten Nonbo (V) Kirsten Devantier (V) Årsberetning 2014 - Side 9
Elmer Jacobsen (V) Cathrine Riegels Gudbergsen (V) Troels Larsen (V) Otto Poulsen (V) Søren Revsbæk (V) Niels True (V) Helge Adam Møller (C) Anette Brix (C) Gunver Birgitte Nielsen (C) Niels D. Kelberg (O) Githa Nelander (O) Thomas Palmskov (O) Lars Hoppe Søe (B) Jette Leth Buhl (F) Thor Temte (Ø) Partier i Næstved Byråd A Socialdemokratiet B Radikale Venstre C Det Konservative Folkeparti F Socialistisk Folkeparti O Dansk Folkeparti V Venstre Ø Enhedslisten Årsberetning 2014 - Side 10
Indledning Næstved Kommune præsenterer i denne årsberetning kommunens regnskab for 2014. Det er ambitionen, at årsberetningen skal være informativ, overskuelig og tilgængelig, så læseren kan få et overblik over kommunens regnskab såvel samlet som fordelt på de enkelte udvalgsområder. Det indledende kapitel Økonomiske resultater tegner det overordnede billede af kommunens økonomi. Herefter følger et kapitel for hvert udvalg med en kort beskrivelse af udvalgets overordnede opgaver samt beskrivelse af nogle af årets opgaver, begivenheder, milepæle, nye aktiviteter eller lignende. Derudover er der for hvert udvalgs område en præsentation af udvalgte nøgletal og en opfølgning på udvalgte resultatkrav samt helt overordnede økonomiske oplysninger om de enkelte områder. Beretningsdelen kan være afrundet med en kort orientering om forhold, der påvirker det kommende år. De afsluttende kapitler indeholder årsberetningens regnskabsdel, der beskriver kommunens regnskabspraksis samt regnskabstabeller med tilhørende noter og oversigter. Der er endvidere udarbejdet en bilagssamling til Årsberetning 2014. Den indeholder en mere detaljeret gennemgang af økonomien for alle politikområder samt en oversigt over opfølgningen af alle mål. Begge publikationer findes på naestved.dk. Årsberetning 2014 - Side 11
Økonomiske resultater Økonomiske resultater for 2014 Næstved Kommune er udfordret på økonomien. Kommunen har et udgiftsbehov, der ligger over landsgennemsnittet og et indtægtsgrundlag, der ligger under landsgennemsnittet. Det betyder, at sammensætningen af borgere i vores kommune gør, at vi samlet set tjener mindre og dermed betaler mindre i skat end landsgennemsnittet samtidig med, at vi som borgere samlet set har behov for flere kommunale ydelser end landsgennemsnittet. Derfor er der behov for stram økonomisk styring. Byrådet vedtog i februar 2015 en revideret økonomisk politik bestående af seks vigtige punkter: - Overskud på driften på minimum 175 millioner kroner årligt - Nedbringelse af kommunens gæld med minimum 100 millioner kroner i denne byrådsperiode - Genopbygning af likviditeten til minimum 175 millioner kroner i denne byrådsperiode - Uændrede skattesatser - Målrettet arbejde med effektiviseringer - Ingen ufinansierede tillægsbevillinger. Det er denne økonomiske politik, der har været og er grundlaget for økonomistyringen. Den økonomiske strategi er vigtig, idet en bæredygtig økonomi er fundamentet for en fortsat udvikling af kommunen. Næstved Kommunes resultat for 2014 Resultatopgørelse Driftsindtægter Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Afvigelse til opr. budget Afvigelse til korr. budget Skat/tilskud udligning -4.692.111-4.675.332-4.672.872 19.238 2.459 Nettodriftsudgifter (ekskl. forsyning og ældreboliger) - - Serviceudgifter 3.076.286 3.093.212 3.057.289-18.997-35.923 Overførselsudgifter 945.355 942.291 953.449 8.095 11.158 Forsikrikrede ledige 180.984 176.172 166.818-14.166-9.354 Aktivitetsbestemt medfinansiering 313.698 319.348 321.783 8.084 2.434 Den centrale refusionsordning -23.089-20.619-21.673 1.416-1.054 Nettodriftsudgifter i alt 4.493.234 4.510.404 4.477.666-15.568-32.738 Renter (ekskl. ældreboliger) 16.396 12.605 10.229-6.168-2.377 Resultat af ordinær drift -182.480-152.322-184.977-2.497-32.655 Nettoanlægsudgifter (ekskl. forsyning og ældreboliger) - - Kvalitetsfond 20.999 39.215 30.504 9.505-8.712 Øvrig anlæg 85.612 136.180 65.119-20.493-71.061 Anlæg i alt 106.611 175.396 95.623-10.988-79.773 Resultat af skattefinansierede område -75.869 23.074-89.354-13.485-112.428 Optagne lån -52.700-98.486-77.016-24.316 21.470 Afdrag på langfristet gæld (ekskl. ældreboliger) 58.242 60.017 60.401 2.158 383 Indskud i landsbyggefonden 400 190-733 -1.133-923 Øvrige finansforskydninger 6.948 26.291 26.291 19.343 Samlet balance på det skattefinansierede område -69.927-8.257-80.412-10.484-72.154 Resultat af det brugerfinansierede område 2.143 2.112 369-1.775-1.743 Resultat af ældreboliger 185 637 6.305 6.120 5.668 Resultat i alt -67.599-5.508-73.738-6.139-68.230 Årsberetning 2014 - Side 12
Næstved Kommune kom ud af 2014 med et overskud på ordinær drift på 185 millioner kroner mod et budgetteret overskud på ordinær drift på 182,5 millioner kroner. Resultatet opfylder dermed Byrådets mål om et overskud på den ordinære drift på minimum 175 millioner kroner. Ordinær drift er resultatet af kommunens skatte-, tilskud/udlignings- samt driftsindtægter/refusioner fratrukket kommunens samlede driftsudgifter til f.eks. skoler, daginstitutioner, ældre, handicappede, arbejdsmarked, sundhed, veje, miljø, administration mv. Det ordinære driftsresultat er dermed 2,5 millioner kroner bedre end oprindeligt budgetteret. Det er positivt, at det budgetterede overskud på ordinær drift er fastholdt. Budgettet for 2014 var vedtaget med serviceudgifter på 3.076,3 millioner kroner. Serviceudgifterne har i regnskabet været på 3.057,3 millioner kroner., hvilket er et realiseret mindreforbrug på serviceudgifter på 19,0 millioner kroner i forhold til oprindeligt budget. Serviceudgifter er de samlede nettodriftsudgifter eksklusive udgifter til f.eks. arbejdsmarkedsoverførsler og aktivitetsbestemt medfinansiering. De samlede anlægsudgifter er med 95,6 millioner kroner i 2014 lavere end det oprindeligt budgetterede anlægsniveau på 106,6 millioner kroner. Dertil kommer, at der er overført uforbrugte anlægsmidler fra budget 2013 til budget 2014, så det korrigerede budget 2014 udgør 175,4 millioner kroner. Der er dermed brugt 79,8 millioner kroner mindre end det korrigerede budget. Det skyldes primært udskudte projekter, som renovering af Susålandets Skole, byggemodning af grunde på Ræveagrene i Holsted Nord samt Ring Øst, der videreføres i 2015. Det store mindreforbrug på anlæg i 2014 skyldes ligeledes, at kommunens likviditet i løbet at 2014 har været meget lav, og det var derfor nødvendigt at holde igen med udgifter på både drift og anlæg. Ses alle udgifter og indtægter under ét, kan Næstved Kommunes resultat for 2014 opgøres til et overskud/ændring af likviditeten på 73,7 millioner kroner mod et oprindeligt budgetteret overskud på 67,6 millioner kroner. Der er herudover en kursregulering af kommunens investeringer, som betyder at den samlede forøgelse af likviditeten blev på 82 millioner kroner i 2014. Årsagen til, at det budgetterede overskud er 6,1 millioner kroner bedre end budgetteret, skyldes primært det store mindreforbrug på anlæg. Kassebeholdningen pr. 31. december 2014 blev -130,3 millioner kroner (negativ kassebeholdning). Det er en forbedring på 82 millioner kroner siden 31. december 2013. Det er noget bedre end forventet. Hovedårsagen er et lavt forbrug på anlæg i 2014. Det betyder, at der overføres noget større uforbrugte anlægsmidler til 2015 end forventet. Kommunens gennemsnitslikviditet var på 55 millioner kroner ved udgangen af 2014. Det er en stigning siden lavpunktet i august, hvor gennemsnitslikviditeten var nede på 43 millioner kroner. Gennemsnitslikviditeten forventes fortsat at stige i løbet af 2015, og er ved udgangen februar 2015 oppe på 80 millioner kroner. Årsberetning 2014 - Side 13
Til trods for, at regnskabet kommer ud med et samlet overskud på 73,7 millioner kroner, er regnskabsresultatet for 2014 ikke tilfredsstillende på driften. Der er store merforbrug på nogle driftsområder, særligt Børn og Unge samt Handicap og Psykiatri. Til gengæld er det tilfredsstillende og helt nødvendigt, at der blev lagt 82 millioner kroner i kommunekassen. Hvor kommer pengene fra? Næstved Kommunes indtægter består af henholdsvis finansieringsindtægter samt drifts- og anlægsindtægter. Finansieringsindtægterne er skatteindtægter som indkomstskat, selskabsskat og ejendomsskat samt indtægter fra tilskuds- og udligningsordninger. Drifts- og anlægsindtægter er blandt andet brugerbetaling for dagtilbudspladser, entreindtægter fra svømmehaller, betaling for kurser, salg af bygninger og ikke mindst refusioner fra staten, som eksempelvis dækker en del af udgiften til førtidspension, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige. Endelig har kommunen renteindtægter. Næstved Kommunes finansieringsindtægter 2014, millioner kroner Grundskyld og ejendomsskat 291,2 Selskabsskat 15,6 Tilskud og udligning 1320,7 Skatter 3047,2 Diagrammet ovenfor viser, at kommunens finansieringsindtægter primært kommer fra indkomstskatter, som udgør godt 65 % af finansieringsindtægterne, mens tilskud og udligning udgør godt 28 % af finansieringsindtægterne. Hvad bliver pengene brugt til? Næstved Kommunes udgifter består af driftsudgifter og anlægsudgifter. Driftsudgifterne indeholder blandt andet udgifter til overførsler og udgifter til opretholdelse og udvikling af de serviceydelser, kommunen tilbyder borgerne, som eksempelvis dagtilbud, ældrepleje, genoptræning, undervisning i folkeskolen med videre. Anlægsudgifter består af udgifter til vedligeholdelse og forbedring af kommunens ejendomme, veje og naturområder, anskaffelse af nyt materiel, nyopførelse af bygninger eller nyanlæg af veje. Endelig har kommunen også renteudgifter. Årsberetning 2014 - Side 14
I Næstved Kommunes regnskab indgår også forsyningsområdet, der sørger for renovation. Forsyningsområdet er udskilt fra kommunens øvrige aktiviteter, fordi det drives i et hvile-isig-selv princip. Det betyder, at kommunen ikke på lang sigt må skabe over- eller underskud ved driften af forsyningsområdet; men kun opkræve borgerne, hvad der svarer til de udgifter, der afholdes ved renovationsopgaven. Der skelnes derfor i regnskabet mellem skattefinansierede aktiviteter og forsyningsområdet. Næstved Kommunes nettodriftsudgifter 2014, millioner kroner Ældre 521,3 Økonomi** 490,5 Børn og Unge 259,6 Dagpasning 300,7 Undervisning 773 Handicap 247 Kultur og Fritid 124,4 Sundhed og Psykiatri 517,8 Arbejdsmarkedsydelser og førtidspension 1119 Brand og Redning 14,9 Teknik og Miljø* 110 Noter: *Teknik og Miljø er en samlet opgørelse for Trafik og Grønne områder, Rotter og Affald, Miljø samt Ejendomme **Økonomi er en samlet opgørelse for Politikere, IT, Fælles formål (administration og diverse puljer), Jord og Bygninger samt Planlægning og Erhverv. Diagrammet viser de enkelte områders nettodriftsudgifter for 2014, hvilket vil sige, at det er lavet på baggrund af driftsudgifter og -indtægter inklusive refusion fra staten. Udover nettodriftsudgifterne har kommunen haft nettoanlægsudgifter samt udgifter til afdrag og renter på lån. Uddybende bemærkninger til de enkelte områder kan læses i afsnittet Specielle bemærkninger i bilagssamlingen til beretningen på naestved.dk. Årsberetning 2014 - Side 15
Hvad sker der, hvis der er overskud eller underskud på et område? Overordnet er der en forventning om, at de budgetter, der er afsat til de enkelte områder, bliver overholdt. Alligevel er der ofte enten et overskud eller et underskud på de forskellige områder, som det også fremgår af oversigten over nettodriftsudgifter ovenfor. I forhold til driftsbudgetterne bliver de tildelt som henholdsvis selvforvaltningsbudgetter og driftsbudgetter uden for selvforvaltning. Et selvforvaltningsbudget er det budget, hver enkelt af kommunens virksomheder (f.eks. et bo- og naboskab, en skole, et ældrecenter mv.) bliver givet ved budgetårets start. På selvforvaltningsvirksomhederne kan et overskud på op til 3 % af budgettet overføres til næste budgetår, hvor det kan anvendes, mens et underskud fuldt ud bliver overført til næste budgetår, hvor det skal afdrages helt eller delvist. På driftsbudgetterne uden for selvforvaltning er det med virkning fra regnskab 2013 besluttet, at alle merforbrug overføres til næste år, mens mindreforbrug kan overføres til næste år. Det er Byrådet, der træffer beslutning, om mindreforbrug bliver overført til næste år, eller om de bliver lagt i kommunekassen. Styringsmodel Næstved Kommunes styringsmodel kan karakteriseres som mål- og rammestyring. Med henblik på at sikre, at de politiske mål og rammer bliver omsat i den kommunale organisation, er mål- og rammestyringen suppleret med aftalestyring. Der indgås aftaler på alle ledelsesniveauer (direktion, centerchefer, virksomheder) i kommunen. I forhold til kommunens virksomheder bliver aftalerne indgået som selvforvaltningsaftaler. Selvforvaltningsaftalerne er sammen med selvforvaltningsreglerne og de godkendte politiske visionsmål en væsentlig del af aftalestyring på det decentrale område. Vi karakteriserer denne styringsmodel som central styring - decentral ledelse. Styringsmodellen for selvforvaltningsvirksomhederne er ændret med virkning fra 2015, hvor alle virksomheder tildeles en selvforvaltningsramme med henholdsvis en økonomisk ramme og en indholdsmæssig ramme (virksomhedsmål). Byråds- og fagudvalgsmål De politiske mål for 2014 i Næstved Kommune består af byrådsmål, fagudvalgsmål og de tværgående indsatsområder. Byrådsmål er flerårige. De revideres én gang årligt på et temamøde i Byrådet i maj/juni som et led i budgetprocessen. Fagudvalgsmålene er som hovedregel etårige. Dog er der mulighed for at udarbejde fagudvalgsmål med en længere tidshorisont ved at formulere årlige milepæle, der kan følges op på. De tværgående indsatsområder er etårige. Mål, resultatkrav og økonomiske rammer fastlægges endeligt i forbindelse med budgetvedtagelsen. Årsberetning 2014 - Side 16
Der foretages årligt opfølgninger på og afrapporteringer af resultaterne. Dette sker i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og måles ud fra tre kategorier; Opfyldt, Delvist opfyldt eller Ikke opfyldt. For at sikre et hurtigt visuelt overblik anvendes tre forskellige smileys med følgende betydning: betyder, at målet som formuleret er nået. betyder, at der er mindre forsinkelser i forhold til tidsplan og/eller mindre afvigelser i forhold til målet som formuleret. betyder, at målet som formuleret ikke er opfyldt. Årsberetningen indeholder en opfølgning på 14 udvalgte mål for 2014 fordelt på de politiske udvalg. Årsberetning 2014 - Side 17
Beretningsdel 2 Udvalgsopdelte kapitler Årsberetning 2014 - Side 18
Økonomiudvalget Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Næstved Kommunes økonomi. Økonomiudvalget er derudover ansvarlig for den fysiske planlægning, køb og salg af fast ejendom samt områder som personale, administration, IT, turisme og erhvervspolitik. Næstved går sammen med nabokommuner for at blive en stærk og attraktiv spiller i dansk turisme Der har i 2014 været arbejdet ihærdigt på at kunne skabe et turismesamarbejde på tværs af Faxe, Stevns, Vordingborg og Næstved kommuner. Det er lykkedes, og resultatet er, at Næstved pr. 1. april 2015 slår sig sammen med Faxe, Stevns og Vordingborg i et nyt fælleskommunalt turismeselskab VisitSydsjælland-Møn A/S og markedsfører sig som De danske Sydhavskyster sammen med Lolland og Guldborgsund kommuner. Det ny fælles turismeselskab er skabt for at være en stærk og professionel aktør i samarbejdet med de øvrige turismefremmeorganisationer i dansk turisme. Destinationens turismemæssige omsætning bliver 1,6 milliarder kroner (2012). Det kvalificerer destinationen til at blive et attraktivt medlem i foreningen Danske Destinationer, som sætter den tværkommunale dagsorden i dansk turisme. Ligeledes bliver destinationen en attraktiv samarbejdspartner for det nye nationale kyst- og naturturismeselskab, som fra 2015 etablerer et østkystsekretariat i Region Sjælland. Også i samarbejdet med den nye markedsføringsforening De danske Sydhavskyster (sammen med Guldborgsund og Lolland kommuner) vil turismeselskabet udgøre en betydelig økonomisk spiller, og indholdsmæssigt vil destinationen tilbyde meget attraktive seværdigheder, oplevelser og attraktioner. Turismeselskabets nye direktør tiltræder 1. marts 2015, der er stiftende generalforsamling den 30. marts, og selskabet er fuldt implementeret i efteråret 2015. I den mellemliggende periode vil de nuværende turismefremmeorganisationer og det nye fælleskommunale turismeselskab samarbejde om at tilrettelægge en opgave- og ansvarsfordeling i turistsæson 2015, som tjener gæsterne, aktørerne, turistforeningerne, medarbejderne og ejerne bedst muligt. De nuværende turismefremmeorganisationers fastansatte personale kan virksomhedsoverdrages til det nye selskab, som beskrevet i lovgivningen. Årsberetning 2014 - Side 19
Det offentlige økonomiske fundament for VisitSydsjælland-Møn A/S bliver i størrelsesordenen cirka 8 millioner kroner årligt. Ejendomssalg Udvalget har vedtaget en strategi for Næstved Kommunes køb og salg af bygninger, grunde og anden fast ejendom. Der er fokus på at få udnyttet bygninger bedre og skille sig af med bygninger, der ikke skal anvendes. I 2014 er der solgt 3 materielpladser, 2 boliggrunde, 2 storparceller, en udlejningsejendom, en gård, 3 huse, en erhvervslejlighed, en tidligere børnehave samt nogle småarealer. Der er opnået samlede salgsindtægter svarende til budgettet på 15,8 millioner kroner. Sammen med fagudvalgene og Ejendomsudvalget arbejder Økonomiudvalget på at frigøre kommunen fra lejemål i fremmede bygninger samt på at opnå en mere effektiv udnyttelse af kommunens egne bygninger. Sygefravær Der har været og der vil fortsat være ledelsesmæssigt fokus på sygefraværet i kommunen. I 2014 har der for kommunen under ét været et sygefravær på 5,08 %, hvor det i 2013 var 5,21 %. Det var specielt i første halvår af 2014, der var et fald. Der har været en gunstig udvikling i fraværet for store velfærdsområder som Sundhed, Ældre, Dagtilbud samt Handicap og Psykiatri, mens fraværet er steget for Uddannelse samt Børn og Unge. I andet halvår af 2014 er fraværet steget for de store faggrupper (lærere, pædagoger) på folkeskoleområdet. Der er gennemført en række aktiviteter i 2014 for at skabe fokus på nedbringelse af sygefraværet i kommunen. Der er f.eks. aftalt rammer for ledelsesniveauernes roller og ansvar for opfølgning på sygefraværet, der er gennemført temadag for virksomhedernes dynamiske trio (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant), og der er sket central opfølgning på kritisk høje fraværsniveauer m.v. Der har i 2014 været fokus på at udvikle ledelsesinformationen om blandt andet fravær i KOMLIS, således at den enkelte leder løbende har opdateret information om fravær og dermed grundlag for handling for at kunne nedbringe sygefraværet. Center for IT og Digitalisering Center for IT og Digitalisering har i året ændret organiseringen for at skabe en større fokus på it-driften. Centrets to driftsteam er slået sammen til én enhed: IT Infrastruktur og Support. Der er samtidig arbejdet med at formalisere arbejdsgangene i centret. Arbejdsgangene er på udvalgte områder tilrettelagt efter ITIL-principperne (Information Technology Infrastructure Library). ITIL er en generelt anvendt metode til at arbejde med it-opgaver på. Der er arbejdet med områderne: Henvendelser fra brugerne samt Problemløsning og styring af ændringer i itmiljøet. Center for IT og Digitalisering har i 2014 øget bemandingen for at kunne levere en bedre driftsoplevelse og digitaliseringshjælp til brugerne. Samtidig er der ansat en it-supporterelev i centret. Årsberetning 2014 - Side 20
På det administrative område er administrationens Citrix-platform fra 2006 blevet opdateret. Opdateringen gav udfordringer med ustabilitet og lange svartider på systemet. Driften af skole-it-området har været velfungerende i 2014. Området har i lighed med andre kommuner oplevet it-angreb, hvor kommunens internetforbindelse angribes og dermed blokeres. Nye opgaver Valget af TDC som leverandør af mobiltelefoni på den kommunale indkøbsaftale betød, at opgaverne med udlevering og support af mobiltelefoner er hjemtaget fra Telenor til centret. Digitalisering På digitaliseringsområdet er der arbejdet med at forny kommunens eksisterende digitaliseringsstrategi. Fra 1. november 2014 blev det obligatorisk for borgerne at anvende Digital Post. 88 % af borgerne i kommunen er tilmeldt Digital Post, og over 70 % af al post fra kommunen sendes nu digitalt. På selvbetjeningsområdet er den 3. digitale bølge gennemført og har givet nye borgervendte løsninger på især teknik- og miljøområderne. Løsningerne kan anvendes fra kommunens hjemmeside, fra borger.dk og virk.dk. I september blev et projekt om IT-Governance (IT-styring) iværksat med det formål, at få skabt en ny beslutningsstruktur for it- og digitaliseringsprojekterne. Projektet skal styrke ansvarsplacering, ressourceudnyttelse og projektets nytteværdi. Næstved Kommune deltager, i lighed med de øvrige kommuner, i det fælleskommunale projekt om monopolbrud. Formålet med dette projekt er at skabe alternative løsninger til de løsninger, der i dag kun udbydes af KMD (tidligere KommuneData). Der er nedsat en lokal projektorganisation til styring og varetagelse af projektet lokalt samt opgaverne. Der er samtidig i 2014 gennemført en række fagspecifikke digitaliseringstiltag og projekter, som fagområderne har ønsket indført. Disse tiltag har bevirket it-understøttelse af arbejdsopgaver og sagsbehandling, ligesom der løbende gennemføres en stigende digitalisering af kontakten til og kommunikationen med kommunens borgere og virksomheder. KITOS, kommunernes IT oversigtssystem I samarbejde med 25 andre kommuner har Næstved Kommune indgået en aftale om anvendelse og videreudvikling af overblikssystemet KITOS. KITOS skal i Næstved Kommune bruges til at skabe overblik over kommunens IT systemer samt de tilhørende kontrakter. Anvendelsen af KITOS sker som en del af aftalen med det fælleskommunale projekt om monopolbrud. Årsberetning 2014 - Side 21
Ønsket om en tværgående ledelsesinformationsløsning blev til virkelighed I starten af 2014 indgik Center for Økonomi og Analyse en kontrakt på en stor tværgående ledelsesinformationsløsning dækkende 10 fagområder samt en benchmark del med mulighed for sammenligning med alle landets kommuner. KOMLIS som systemet hedder giver direktion, centerledelse med flere adgang til relevant information fra flere forskellige fagsystemer på en let og overskuelig måde både centralt i kommunen og for kommunens decentrale virksomheder. Udover ledelsesinformation giver KOMLIS også helt nye muligheder for at kunne lave analyser på tværs af fagområder og fagsystemer. Adgangen til KOMLIS forudsætter ikke detaljeret kendskab til de enkelte fagsystemer. Systemet er let tilgængeligt, og de enkelte analyser bliver automatisk opdateret med nyeste data. KOMLIS giver dermed let adgang til data, som vi tidligere skulle bruge mange timer og ressourcer på at fremskaffe manuelt. KOMLIS er let at bruge, og som bruger får man hurtigt overblik over blandt andet. økonomi, fravær og fagdata. KOMLIS er udrullet til langt de fleste centre i kommunens organisation. For mange centre betyder det, at både centerchefer, teamchefer, virksomhedsledere og andre relevante medarbejdere er blevet undervist og nu har adgang til data i KOMLIS. Ved udgangen af 2014 havde omkring 300 brugere adgang til systemet. Det skal dog nævnes, at KOMLIS har indbygget adgangsstyring og logning, så det sikres, at brugerne kun har adgang til at se de oplysninger, som de er oprettet til at måtte se. KOMLIS-projektet bestående at en central projektgruppe, økonomikonsulenter og KOMLISansvarlige fra de enkelte fagområder - har i hele 2014 ihærdigt og vedholdende arbejdet med opsætning, test og udvikling af en lang række analyser til brug for ledelsesinformation med henblik på, at brugerne let kan finde den ønskede information. Der har været udfordringer med tekniske opsætninger, indkøb af snitflader mm., men vi er alligevel kommet rigtigt tæt på målet, og som planlagt har vi nu data i KOMLIS på følgende områder: - Økonomi - Borger - Løn & Personale - Arbejdsmarked - Skole - Voksen Handicap - Sundhed - Nationale benchmark nøgletal vedrørende Økonomi, Personale, Borgere, Skole, Ældre og Udsatte børn og unge. I første halvår 2015 vil der ligeledes blive tilknyttet data vedrørende Ældre samt Udsatte børn og unge. Der foregår endvidere et samarbejde om at kunne vise data på webgis og evt. på kort direkte i KOMLIS-systemet. Derudover arbejdes der løbende med udvikling af nye analyser både for de enkelte centre og på tværgående data. Årsberetning 2014 - Side 22
Tidlig inddragelse af borgerne Byrådet godkendte den 16. december 2014 Lokaldemokratiudvalgets ( 17 stk. 4) anbefalinger om, hvordan der tænkes mere borgerinddragelse og aktivt lokaldemokrati ind i Byrådets arbejde. De fire anbefalinger er følgende: Anbefaling 1 - Vi inddrager borgerne tidligt Anbefaling 2 - Vi møder borgerne på nye måder Anbefaling 3 - Vi udvikler en værktøjskasse til god borgerinddragelse Anbefaling 4 - Byrådet sætter nye tiltag i gang for borgerinddragelse Det betyder, at fagudvalgene skal arbejde med fokus på borgerinddragelse indenfor udvalgte opgaver eller projekter. Der holdes 4-5 møder lokalt, hvor dialogen mellem politikere og borgere styrkes og vil foregå på nye måder. I administrationen betyder det, at medarbejderne dygtiggør sig i metoder og praksis, og der i slutningen af 2015 bliver lavet en samlet evaluering på arbejdet. Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17 Der er pustet nyt liv i visionen. Mærk Næstved Godt liv for familien skal sikre, at vi får 1.000 nye borgere til kommunen. I praksis betyder det, at kvaliteten i kommunens tilbud skal løftes og synliggøres, og borgere og medarbejdere skal fortælle de gode historier om, hvorfor Næstved er et dejligt sted at bo. Visionen er for hele kommunen fra byen til oplandet og skal løftes af alle, der bor i kommunen, medarbejdere, erhvervsliv, foreninger, lokalområder med flere. Der vil blive sat fokus på, at alle tager del i at løfte visionen og ser sig selv som en del af Mærk Næstved. Derfor vil der være rig mulighed for at deltage i at løfte visionen i praksis. Borgerne vil blive inviteret til at deltage i konkrete aktiviteter indenfor visionsarbejdet. Visionen er bygget op om fire temaer med konkrete målsætninger indenfor erhverv, læring, oplevelser og godt liv. Derudover er der også kraftigt fokus på branding altså, at kommunens brand Mærk Næstved bliver endnu mere kendt. For at drive arbejdet frem oprettes der klynger om de fire temaer og branding, der skal arbejde med visionens målsætninger. Økonomiudvalgets økonomi På Økonomiudvalgets område administreres økonomien på seks forskellige politikområder: Finansiering, Politikere, Fælles formål (administration og fælles puljer), IT, Jord og Bygninger samt Planlægning og Erhverv. Finansiering Politikområde Finansiering adskiller sig fra de øvrige politikområder, idet der ikke er driftsudgifter på området, men i stedet hele finansieringen af kommunens aktiviteter gennem skatteindtægter, bloktilskud, udligning, lånoptagelse og renteindtægter, ligesom afdrag på lån og renteudgifter indgår på dette politikområde. Årsberetning 2014 - Side 23
Af nedenstående tabel fremgår budget og forbrug på politikområde Finansiering. Tabel 1. Kommunens nettoindtægter vedrørende finansiering Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Finansiering -4.602,2-4.688,5-4.580,0 108,5 Afvigelsen i forhold til korrigeret budget skyldes, at der har været en mindreindtægt på tilskud/udligning på grund af efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2013. Herudover er der nogle forskydninger i optagelse af lån mellem 2013 og 2014 samt mellem 2014 og 2015. Drift Økonomiudvalgets øvrige politikområder Politikere, Fælles formål (administration og fælles puljer), IT, Jord og Bygninger samt Planlægning og Erhverv udgør alle driftsudgifter. Nedenfor ses en tabel over budget, forbrug samt mer-/mindreforbrug på de enkelte politikområder. Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Politikere 11,9 13,2 13,8 0,7 Fælles Formål 422,6 444,7 412,7-32,1 IT 54,6 51,9 51,2-0,7 Jord og Bygninger 0,7 0,7 0,5-0,2 Planlægning og Erhverv 12,0 12,9 12,3-0,6 Der blev i 2014 budgetteret med nettodriftsudgifter på samlet 523,4 millioner kroner. Forbruget i 2014 blev 490,5 millioner kroner og dermed 32,9 millioner kroner mindre end budgetteret. Mindreforbruget kan primært henføres til politikområdet Fælles Formål/Administration. Forklaringen på det store mindreforbrug på fællesudgifter er selvforvaltningsbufferpulje, flexjobpuljer, tjenestemandspensioner, forsikring samt et overskud på selvforvaltning, der overføres til 2015. Årsberetning 2014 - Side 24
Sådan fordelte udgifterne sig på Økonomiudvalgets område i 2014, millioner kroner Jord og Bygninger 0,5 Planlægning og Erhverv 12,3 Politikere 13,8 IT; 51,2 Sekretariat og forvaltninger 166,2 Fællespuljer og ejendomsdrift mv. 246,5 Læs mere om regnskabsresultatet på de enkelte politikområder i de specielle bemærkninger, som kan findes i bilagssamlingen til årsberetningen på naestved.dk. Anlæg Der har i 2014 været budgetteret med nettoanlægsudgifter på 13,8 millioner kroner på Økonomiudvalgets område. Udgiften i 2014 blev netto 1,7 millioner kroner og dermed 12,2 millioner kroner mindre end budgetteret. Anlægsindtægter og anlægsudgifter på Økonomiudvalgets område vedrører f.eks. byggemodning af grunde samt salg af grunde og ejendomme. I 2014 har nogle af anlægsposterne på Økonomiudvalgets område været: Anlægsprojekt Forbrug i 2014, millioner kroner Jordforsyning, byggemodning af Ræveagrene 39 6,6 boliggrunde Salg af ejendomme, bl.a. Fensmarkvej 123, Præstestræde -8,3 5, Skellet 8 samt Vordingborgvej 79 m.fl. (indtægt) Videnscenter for bæredygtigt byggeri 3,1 Årsberetning 2014 - Side 25
Nøgletal på Økonomiudvalgets område Nedenfor er opstillet en række nøgletal for Økonomiudvalgets område. Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Antal indbyggere pr. 1. januar 81.163 81.417 81.683 Gennemsnitlig likviditet pr. borger* 3.659 kr. 1.187 kr. 674 kr. Gæld pr. borger 11.848 kr. 11.398 kr. 11.558 kr. Resultat af ordinær drift pr. borger** (2014-priser) Nettodriftsudgifter pr. borger** (2014-priser) Nettoanlægsudgifter pr. borger** (2014-priser) 2.566 kr. 1.039 kr. 2.265 kr. 54.932 kr. 55.787 kr. 54.818 kr. 4.535 kr. 1.473 kr. 1.171 kr. Indtægter pr. borger*** (2014-priser) 56.954 kr. 56.877 kr. 57.207 kr. Administrative udgifter pr. indbygger**** (2014-priser) 3.475 kr. 3.440 kr. 3.328 kr. Fuldtidsstillinger i NK 6.150 6.032 5.891 Sygefravær 5,28 % 5,21 % 5,17 % Personaleomsætning 15,2 % 22,1 % 5,24 % * Den store reduktion fra 2012 til 2013 skyldes blandt andet,. at cirka 115 millioner kroner er udgået af likviditeten i forbindelse med overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark ** Eksklusive ældreboliger *** Skat og tilskud/udligning **** Administrative lønudgifter på Fælles formål (administration) Årsberetning 2014 - Side 26
Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på beskæftigelses-, integrations- og arbejdsmarkedsområdet. Beskæftigelsesudvalget er endvidere ansvarlig for beskæftigelsesrettede opgaver og ydelser på integrationsområdet, kommunens overordnede medborgerskabspolitik samt ungdoms- og voksenvejledning samt en række andre opgaver inden for arbejdsmarkedsområdet. Åbning af JobStart Center for Arbejdsmarked har siden sammenlægningen af Jobcentret og Ydelsescentret i 2013 arbejdet målrettet på at sætte borgeren i centrum. I sommeren 2014 kunne vi slå dørene op til en ny fælles indgang for jobsøgende borgere i Næstved Kommune kaldet JobStart. Indgangen for førstegangsbesøgende er således rykket fra Jernbanegade 12 til Rådmandshaven 20, og fysisk har modtagelsen i Rådmandshaven gennemgået en total makeover med hjælp fra et arkitektfirma. Det har blandt andet betydet, at meterhøje træer er flyttet indendørs, at der er kommet et blåt, borgervenligt bænkemiljø, og at der nu står en floor walker klar ved indgangen, som besvarer spørgsmål og hjælper besøgende med at finde vej til deres ærinde. Målet har været at skabe nogle nye og indbydende rammer, der skal være med til at understrege det kulturskifte, som Center for Arbejdsmarked også har sat i gang i 2014. Et kulturskifte, hvor vi skal se os selv som en servicevirksomhed med et myndighedsansvar frem for en myndighed. I JobStart står 12 medarbejdere nu klar til at hjælpe kommunens jobsøgende borgere bedst muligt videre i systemet eller helt uden om det. Det er nemlig medarbejdere med meget bred viden, som borgerne kommer til at møde i deres første kontakt med os. På den måde håber Center for Arbejdsmarked at kunne løse borgernes spørgsmål og problemer på stedet og i mange tilfælde hjælpe dem videre, uden at de ender som en sag i systemet. Målet er ultimativt konstant at hjælpe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Årsberetning 2014 - Side 27
Ny virksomhedsstrategi I 2013 begyndte Center for Arbejdsmarked at rette særligt fokus på at styrke kontakten med virksomhederne i Næstved Kommune. Det arbejde er der for alvor blevet fyret op under i 2014, hvor vi har lanceret en ny virksomhedsstrategi og flere tiltag, der sætter virksomhedernes behov for arbejdskraft endnu mere i centrum. I sommer underskrev borgmester Carsten Rasmussen og daværende formand for DI Sydsjælland Steffen Steffensen en samarbejdsaftale, der skal styrke det lokale erhvervsliv og få virksomhederne til at se kommunen som en attraktiv samarbejdspartner. Samarbejdet med DI er en afgørende løftestang for at forbedre indsatsen overfor virksomhederne. Når virksomhederne oplever, at deres faglige organisation blåstempler indsatsen, giver det vores virksomhedskonsulenter bedre muligheder for at nå ud i virksomhederne. I forlængelse af samarbejdsaftalen har Center for Arbejdsmarked i efteråret lanceret en helt ny type partnerskabsaftale, hvor vi tilbyder at blive virksomhedernes mini HR-enhed. For mange virksomheder kommer spørgsmål om rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere ubelejligt i en travl hverdag, og derfor vil Center for Arbejdsmarked gerne aflaste og styrke virksomhederne bedst muligt ved at gå mere aktivt ind i virksomhederne og hjælpe med at identificere udviklingsområder. I 2014 blev der indgået 5 partnerskabsaftaler, og målet er, at der er etableret 50 inden udgangen af 2015. Styrket integrationsindsats I 2014 oplevede Næstved sammen med de øvrige kommuner i landet en øget flygtningestrøm på grund af blandt andet. krigen i Syrien. Ikke siden krigene på Balkan har der været så mange mennesker på flugt, og i Næstved betød det, at vi i løbet af året modtog 82 flygtninge. Den øgede flygtningestrøm lagde ekstra pres på vores integrationsindsats, og derfor blev der 1. oktober oprettet en ny stilling som faglig leder for området. I efteråret 2014 blev vi informeret om, at Næstved i 2015 skal modtage 225 flygtninge, hvilket gør Næstved til den kommune på Sjælland, der skal modtage flest flygtninge. For at sikre den bedst mulige integration har Center for Arbejdsmarked udviklet et helt nyt forløb, der er skræddersyet til de behov, man har, når man er ny borger i Danmark og kommer næsten direkte fra en flygtningelejr. Forløbet startede 1. december og finder sted på Næstved Ressource Center. Forløbet fokuserer på tre forskellige spor: 1) Basal viden - f.eks. undervisning i Nem-ID, banker, betaling af regninger, lægehjælp, trafikregler mm. 2) Virksomhedsrettet indsats - vi retter fra start fokus på at hjælpe de nye medborgere ud på det danske arbejdsmarked og hjælper dem med at bringe deres kompetencer bedst muligt i spil. Med udgangspunkt i en indledende screening vurderer underviserne, hvilken indsats der matcher borgerens kompetencer. Det kan f.eks. være et forløb i et af Næstved Ressource Centers mange værksteder eller en praktik i en virksomhed 3) Sprogundervisning - forløbet er kommet rigtig godt fra start, og vores erfaringer er, at de flygtninge, der kommer til kommunen, i høj grad ønsker at bidrage aktivt til samfundet og komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Årsberetning 2014 - Side 28
Den øgede flygtningestrøm har også lagt gevaldigt pres på Center for Arbejdsmarkeds arbejde med at finde såvel midlertidige som permanente boliger i 2014, og det vil fortsat være et fokus i 2015. Ny sygedagpengereform 1. juli slog den nye sygedagpengereform igennem. Målet med reformen er at sikre, at sygemeldte får økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet, og at borgerne får en tidligere og langt mere målrettet opfølgning og indsats for at forebygge lange sygdomsforløb. For borgerne betyder det helt konkret, at de ikke længere skal møde vores såkaldte visitationsenhed, når de skal til første samtale om deres sygedagpengeforløb. I stedet mødes de direkte med den sagsbehandler, som skal hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Målet er, at denne prioritering vil sikre, at vi endnu hurtigere end tidligere får iværksat den indsats, borgeren har brug for. Et afgørende element i reformen er, at vi nu allerede efter fem måneder skal vurdere, om borgeren har ret til at få forlænget sine sygedagpenge, eller om de i stedet skal have et såkaldt jobafklaringsforløb. Tidligere skulle vi tage stilling til det efter 12 måneder, og det understreger blot behovet for at komme hurtigt fra start. Vi har dedikeret to medarbejdere til at arbejde med de nye jobafklaringsforløb, der er fokuseret på at udvikle borgernes arbejdsevne, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er afgørende at have en god dialog med virksomhederne, når vi skal sikre, at borgeren kan vende tilbage til jobbet efter sin sygemelding. Derfor har vi også styrket samarbejdet med vores fastholdelseskonsulenter, så de er på banen til at assistere virksomheder og borgere, der kan være i tvivl om, hvordan de skal gribe sygemeldingen an. Samtidig har reformen banet vej for den såkaldte fast track-model, der giver virksomheder og borgere mulighed for at bede om en ekstraordinær hurtig indsats, hvis der er risiko for, at sygemeldingen vil vare mere end otte uger. Nytænkning af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesudvalget vedtog i 2013 en overordnet strategi, der har til formål at strømline aktiveringsindsatsen i Næstved. Den strategi har der været stort fokus på at bane vejen for i 2014, hvor Revacentret og Susågarden blev slået sammen til en fælles enhed kaldet Næstved Ressource Center. Samtidig lavede Center for Arbejdsmarked i 2014 en effektanalyse af samtlige aktiveringstilbud, der havde været anvendt i 2013 for at se, hvad effekten var set i forhold til prisen. Generelt ligger effekterne af indsatsen i Næstved i 2013 under niveauet på landsplan i forhold til alle andre målgrupper end a-dagpengemodtagerne. Det betyder, at der samlet er behov for at skærpe fokus på prisen og reelle progressions- og ikke mindst jobeffekter af indsatsen. Derfor lancerede Center for Arbejdsmarked i efteråret 2014 en ny måde at styre aktiveringsindsatsen. Tidligere var det sådan, at hver enkelt sagsbehandler besluttede, hvilken aktør de ønskede at bruge, når borgeren skulle have et tilbud. Udfordringen var, at Center for Arbejdsmarked ikke havde noget samlet overblik over, om tilbuddene havde den ønskede effekt, og hvor mange leverandører vi egentlig benyttede. Årsberetning 2014 - Side 29
Derfor oprettede Næstved Ressource Center en såkaldt visitationsenhed, som nu står for at koordinere og bestille alle tilbud centralt. Det betyder, at sagsbehandlerne får mere tid til at bruge deres socialfaglige kompetencer til at finde frem til borgerens behov, og blot kan sende krav til aktiveringstilbuddet af sted til Visitationen. I 2015 fortsætter arbejdet med at forløse strategien ved dels at indføre en dynamisk indkøbsmodel, hvor vi ikke er bundet til én leverandør, men lader prækvalificerede leverandører byde ind på daglig basis og konkurrere om at vinde opgaverne. Den afgørende parameter vil her være leverandørernes evne til at dokumentere effekt, og dermed bedre tilbud til borgerne. Derudover er det meningen, at alle leverandører skal flytte ind i et konsulenthus sammen med os, som vi satser på går i luften sidst på året. På den måde slipper borgerne for at skulle fare byen rundt, og vi får samlet hele indsatsen ét sted. Det er et projekt, Center for Arbejdsmarked skal drive med en privat partner. Beskæftigelsesudvalgets økonomi På Beskæftigelsesudvalgets område administreres økonomien vedrørende arbejdsmarkedsydelser og tilskud, herunder for eksempel kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, fleksjob mv. Området skal ses i tæt sammenhæng med Førtidspension, der ligger under Omsorgsudvalgets område. Grundet den tætte sammenhæng mellem Arbejdsmarkedsydelser og tilskud samt Førtidspension beskrives de to politikområder samlet her. Drift Nedenstående tabel viser budget og forbrug på Arbejdsmarkedsydelser og tilskud samt Førtidspension. Negative tal er indtægter, positive tal er udgifter, millioner kroner Arbejdsmarkedsydelser og tilskud Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse i forhold til korrigeret budget 694,9 688,9 697,3 8,3 Førtidspension mm. 430,8 430,8 421,8-9,0 Der var i 2014 budgetteret med nettodriftsudgifter på 1.119,7 millioner kroner. Forbruget i 2014 blev samlet 1.119,1 millioner kroner og dermed et mindreforbrug på 0,7 millioner kroner. Årsberetning 2014 - Side 30
Sådan fordelte udgifterne sig på Beskæftigelsesudvalgets område i 2014, millioner kroner Arbejdsmarkedsforanstaltninger 86,2 Øvrige udgifter;94,5 Revalidering, fleksjob mv. 123 Førtidspension mm. 421,8 Dagpenge, forsikrede ledige 152,8 Kontant- og uddannelseshjælp 120,2 Sygedagpenge 120,6 Det er særligt sygedagpenge- og aktiveringsområdet, der kommer ud med merforbrug. På sygedagpengeområdet er der et merforbrug på 8,5 millioner kroner i forhold til det korrigerede budget. Det var forventet at sygedagpengereformen ville medføre en reduktion i antallet af sygedagpengesager. Antallet er derimod steget med 0,4 %. Merforbruget modsvares delvist af et mindreforbrug på ressource- og jobafklaringsforløb. På aktiveringsområdet er der særligt en stor overskridelse på beskæftigelsesindsatser på 12,2 millioner kroner. Der har derimod været mindreforbrug på førtidspension, så hele området under ét kommer ud med et mindreforbrug på 0,7 millioner kroner. Læs mere om regnskabsresultatet på de enkelte politikområder i de specielle bemærkninger, som kan findes i bilagssamlingen til årsberetningen på naestved.dk. Årsberetning 2014 - Side 31