DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen
Projek- & Karrierevejledningens Raorserie Nr. 97/004 Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen ISSN: 339-5367 ISBN: 978879677969 Se øvrige udgivelser i raorserien og foreag besillinger direke å Projek- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projek- & Karrierevejledningen De Samfundsvidenskabelige Fakule Københavns Universie Cener for Sundhed og Samfund Øser Farimagsgade 5 04 København K 35 3 30 99 www.samf.ku.dk/kv kv@samf.ku.dk
Økonomisk Insiu Københavns Universie Secialeogave Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Forfaer: Bjørn Kyed Olsen Vejleder: Prof. Peer Møllgaard Afleveringsdao: 6. januar 004
Indholdsforegnelse Indledning...4. Afgræsning... 6 Lierauroversig...7. Kvalies- eller risransarens... 7. Inrodukion il sileori... 8.3 Transarens for virksomheder... 9.4. Nilsson (999....4.. Saisk ligevæg....4.. Dynamisk ligevæg....4..3 Kommenarer il Nilssons model... 3.4. Schulz (00... 4.4.. Saisk ligevæg... 4.4.. Dynamisk ligevæg... 5.4..3 Kommenarer il Schulz' model... 5.4.3 Møllgaard og Overgaard (00... 6.4.3. Saisk ligevæg... 7.4.3. Dynamisk ligevæg... 7.4.3.3 Kommenarer il Møllgaard og Overgaards model... 8.5 Afrunding... 9 3 Modellen...0 3. Seu... 0 3.. Mikroøkonomisk fundamen... 3.. Den ransarene del... 3 3..3 Den ikke-ransarene del... 4 3. Virksomhedernes reakionsmønsre... 5 3.. Indræderen... 5 3.. De eablerede virksomheder... 6 3.3 Modellens Nash-ligevæge... 9 3.4 Modellens konklusioner... 3 3.5 Varianer af modellen... 33 3.5. Varian - Prisdiffereniaion mellem markederne er mulig... 33 3.5. Varian - Mere end én oeniel indræder... 34 3.5.3 Varian 3 - Analle af eablerede virksomheder øges... 35
3.5.4 Varian 4 - Lum-sum overførsler mulige... 35 3.5.5 Varian 5 - Indræderen kan medvirke il aci collusion... 36 3.5.6 Varian 6 - Ingen indræder... 37 3.5.7 Varian 7 - Ingen indræder og en ujævn fordeling af markedsandele... 37 3.5.7. Den lille virksomhed (L... 38 3.5.7. Den sore virksomhed (S... 38 3.5.7.3 Modelvarianens Nash-ligevæge... 39 3.5.8 Varian 8 - Tilasse markede for mobilelefoni... 40 3.6 Afrunding... 40 4 Osummering af eori og delkonklusion...4 5 Emirisk baggrund...44 5. Case: Beonmarkede... 44 5. Kan resulaerne fra beonmarkede overføres?... 45 5.3 Andre emiriske resulaer... 46 6 Mobilelefoni...48 6. Afgrænsning af marked... 48 6. Adgang il markede... 49 6.3 Sondring mellem virksomhedsyer... 5 6.3. Tid å markede... 5 6.3. Brug af inerne... 5 6.3.3 Markedsføring... 53 6.3.4 Prissrukur... 54 6.3.5 Prisniveau... 54 6.4 Forskelle mellem rodukerne... 55 6.4. Hemmelige rabaer... 57 6.4. Kvalie... 57 6.4.3 Skifeomkosninger... 58 6.5 Osummering af markedsforholdene... 58 6.6 Prissammenligninger... 59 6.6. Telerisguiden... 59 7 Analyse...6 7. Meode... 6 7.. Valg af modelvarian... 6 7. Modellens forudsigelser... 63
7.3 Den fakiske udvikling i markedsandele... 63 7.4 Afvigelser fra modellen... 66 7.5 Giver afvigelserne roblemer med a anvende modellen?... 67 7.5. Påvirker ransarensniveaue rodukudviklingen?... 67 7.5. Transarens for konkurrencemyndighederne... 68 7.5.3 Modellens anvendelighed for høje værdier af... 68 7.5.4 Shoers handler ikke nødvendigvis de billigse sed... 69 7.5.5 Konkurrencen å den ransarene del er mindre inensiv... 69 7.5.6 Konkurrencen å den ikke-ransarene del af markede åvirkes... 70 7.5.7 Usikkerhed... 70 7.5.8 Osummering af diskussionen omkring afvigelserne... 70 7.6 Prisudviklingen å markede... 7 7.7 Vurdering af markedsudviklingen... 75 8 Delkonklusion å emiri...76 9 Konklusion...79 Aendiks A... 8 Aendiks B... 8 Aendiks C... 83 Aendiks D... 85 D. Neværk... 85 D. Kundeservice/Kundeilfredshed... 85 D.3 Særjeneser... 88 D.4 Brug af inerne... 89 D.5 Bealingsmeode... 89 Aendiks E... 9 E. Oreelsesomkosninger... 9 E. Olåsning af elefon... 9 E.3 Nummerorabilie... 9 E.4 Tidsforbrug... 9 Lieraurlise... 93 Bilagsoversig... 98 3
Indledning Inernees udbredelse har beyde, a de er lang billigere a såvel foreage som udbrede kendskabe il en rissammenligning, og analle af rissammenligninger er som følge deraf sege. De synes imidlerid a være uklar, hvorledes konkurrencesiuaionen å markederne åvirkes af den øgede ransarens, som disse rissammenligninger giver. Jeg har gennem mi idligere arbejde som sudenermedarbejder i Forbrugerråde oleve, a de her er en udbred ofaelse, a rissammenligninger som en selvfølge fører il øge konkurrence og dermed lavere riser for forbrugerne. Som de vil fremgå af kaiel, har de bland indusriøkonomer imidlerid længe være velkend, a hvis den øgede ransarens også gælder for virksomhederne, bevirker dee, a de leere kan koordinere deres riser, og a lavere riser derfor lang fra er en naurlig følge af øge ransarens. Nyere forskning som eksemelvis Møllgaard og Overgaard (00 viser sågar, a øge ransarens å forbrugersiden kan medføre højere riser. I denne eksiserende lieraur som modellerer, hvorledes ransarens åvirker virksomhedernes mulighed for a samarbejde om e høj risniveau, er de forudsa, a virksomhederne kun kan observere konkurrenernes riser med væsenlig idsforskydning 3. På en række markeder orieneres de enkele virksomheder imidlerid via egne økonomiafdelinger om konkurrenernes risændringer umiddelbar efer de forekommer. På disse markeder er de ikke en relevan roblemsilling, ræcis hvor hurig virksomhederne kan regisrere konkurrenernes risændringer og i lierauren savner jeg derfor såvel eoreisk som emirisk en behandling af denne siuaion. Formåle med denne ogave er derfor: Via eoreisk modellering a skabe e fundamen, som kan anvendes il a analysere, hvorledes øge ransarens i form af rissammenligninger åvirker konkurrencen å markeder, hvor virksomhederne il sadighed har fuldkommen informaion om konkurrenernes riser. Dee eoreiske fundamen vil jeg anvende å markede for mobilelefoni med henblik å a afgøre, hvordan IT- og Telesyrelsens Telerisguide her har indvirke å konkurrencesiuaionen. Med afsæ i en gennemgang af den relevane lieraur i kaiel vil jeg besvare roblemformuleringen som anfør å næse side: Transarens(Gennemsigighed ses i denne ogave som e udryk for, i hvor høj grad agenerne i markede kan onå informaion om riser og kvalie å varerne hos udbyderne. Forbrugerråde giver i medierne jævnlig udryk for denne holdning. Eksemelvis kommenerer afdelingschef Villy Dyhr i Berlingske Tidende (/-00 rissammenligningerne således: Vi ror å a de er en rigig god idé, og a de vil gavne konkurrencen. Der henvises il Boone og Poers (00 sam Møllgaard og Overgaard (00 for en række andre eksemler å, a forbrugerorganisaioner mener, a ransarens øger konkurrencen. 3 I lierauren omales de ikke ræcis, hvor lang en idsforskydning der er ale om, men de er imlici anage, a der er ale om en væsenlig idsforskydning, fordi ellers er de ikke en relevan måde a modellere roblemsillingen å. Dee vender jeg ilbage il i kaiel 3. 4
Kaiel 3 - Modellen Her beskrives, hvorledes konkurrencesiuaionen eoreisk se åvirkes af øge ransarens å markeder, hvor virksomhederne il sadighed har fuldkommen informaion om konkurrenernes riser. Dee afsni skal ses som e sulemen il den eksiserende lieraur. Kaiel 4 Osamling og delkonklusion å eori Her sammenholdes min model med den øvrige lieraur å område og der konkluderes å ogavens eoreiske del. Kaiel 5 Emirisk baggrund I dee kaiel beskriver jeg, hvorledes øge ransarens å beonmarkede har før il højere riser og ser å andre emiriske resulaer. Herefer argumenerer jeg for, a de ikke ud fra disse resulaer er mulig a forudsige, hvorledes rissammenligninger åvirker konkurrencen. Kaiel 6 Mobilelefoni Markede for mobilelefoni sam IT- og Telesyrelsens Telerisguide beskrives med henblik å analysen i næse kaiel. Kaiel 7 Analyse Markede for mobilelefoni analyseres ved brug af de eoreiske fundamen fra kaiel 3. Kaiel 8 Delkonklusion å emiri Her samles der o å de emiriske resulaer fra kailerne 5-8, og jeg konkluderer å ogavens emiriske del. Kaiel 9 Konklusion 5
. Afgræsning Ogaven vil rimær fokusere å, hvorledes rissammenligninger åvirker risniveaue. En samle vurdering af rissammenligningers beydning for samfundes velfærd vil jeg således ikke give, ide en sådan bl.a. burde medage følgende aseker: - En vurdering af hvor sore omkosninger, der anvendes å a foreage og markedsføre rissammenligningerne. - Sørrelsen af virksomhedernes rofi. - Hvor sore omkosninger forbrugerne anvender å a søge. De bør bemærkes, a disse omkosninger ikke nødvendigvis falder som en konsekvens af, a rissammenligninger gør de billigere a søge, ide en sørre del af forbrugerne må forvenes hel a afholde sig fra a søge, hvis rissammenligningerne ikke eksiserer. Af de re ovensående unker vil jeg kun i begrænse omfang diskuere, hvorledes rissammenligningerne åvirker virksomhedernes rofi. En samle vurdering af alle unker ville gøre ogaven for omfaende, hvorfor jeg alså har valg blo a fokusere å, hvorledes rissammenligningerne åvirker risniveaue. 6
Lierauroversig Dee afsni er en oversig over den økonomiske lieraur om ransarens. Gennemgangen af de enkele arikler er generel basere å deres konklusioner, men der følger en nærmere gennemgang af Nilsson (999, Schulz (00 sam Møllgaard og Overgaard (00. Disse 3 arikler finder jeg er særlig relevane, ide de i lighed med min egen model, som jeg vil gennemgå i kaiel 3, fokuserer å, hvorledes øge ransarens å forbrugersiden kan åvirke virksomhedernes muligheder for konkurrencebegrænsende adfærd. Indledningsvis vil jeg redegøre for, hvorledes jeg definerer kvalies-/risransarens sam inroducere læseren for den sileoreiske ankegang, som anvendes i dee seciale.. Kvalies- eller risransarens Jeg vil sondre mellem ris- og kvaliesransarens, ide imlikaionerne af disse o former for ransarens i nogle ilfælde kan være vid forskellige. Prisransarens beyder, a der onås bedre informaion om virksomhedernes riser, mens kvaliesransarens beyder, a de gøres leere a sammenligne rodukerne, som hvis eksemelvis de gøres leere a forså og dermed sammenligne forsikringsbeingelserne i forskellige selskabers olicer. I denne ogave fokuserer jeg å den ransarens, der osår som følge af rissammenligninger, og de åvirker som udgangsunk risransarensen. Prissammenligningerne kan dog også skabe en form for kvaliesransarens, hvis de udføres af resekerede virksomheder eller offenlige insiuioner, ide forbrugerne så kan få illid il e firma alene i kraf af, a dee oræder i rissammenligningen. Jeg vil derfor rimær fokusere å risransarens, men vil også il en vis grad diskuere de eoreiske og rakiske konsekvenser af kvaliesransarens. Kvaliessammenligninger kan ænkes a åvirke markede å en række måder, som rissammenligninger ikke gør. Eksemelvis kan mangel å kvaliessammenligninger og dermed kvaliesransarens give anledning il følgende roblemsillinger: - Hvis forbrugerne ikke er i sand il a skelne mellem reel rodukudvikling og kunsig rodukdiffereniering, vil de i højere grad være rofiabel for virksomhederne a ofre enge å reklamer i sede for a invesere i rodukudvikling. - Manglende kvaliesransarens beyder, a forbrugerne ikke ved, hvor sor nye de har af de enkele roduk, og dee kan føre il, a de i nogle ilfælde køber e roduk, som de reel ikke har behov for, eller a de undlader a købe e roduk, fordi de roede, de ville give dem mindre nye, end de reel ville have gjor. 7
Ovennævne roblemsillinger kan ikke ænkes a oså som følge af rissammenligninger, og den økonomiske lieraur, der behandler roblemsillingerne, synes desuden a være sarsom, hvorfor jeg har valg a se bor fra a diskuere dem i denne afhandling.. Inrodukion il sileori Som følge af konkurrencelovgivningen anages virksomhederne i økonomiske modeller yisk ikke a kunne ræffe juridisk bindende konkurrencebegrænsende afaler og kan derfor udelukkende benye sig af aci collusion. Collusion er e samarbejde virksomhederne imellem, hvor de med henblik å a øge rofien eksemelvis sæer en ris højere end ligevægsrisen. Taci collusion er e siliende samarbejde af samme karaker. For a analysere om de for virksomhederne er mulig a anvende aci collusion, er de nødvendig a anvende sileori. Sileori anvendes da også i såvel lang sørsedelen af de modeller, som jeg omaler i dee kaiel. Jeg vil derfor nu kor inroducere læseren for, hvorledes sileori anvendes i disse og andre indusriøkonomiske modeller: I sil, der ikke genages, har konkurrenerne ikke mulighed for a sraffe en virksomhed, som bryder en konkurrencebegrænsende afale. Derfor vil virksomhederne alid sæe Nashligevægsrisen, fordi for a aci collusion om en højere ris kan oreholdes, er de nødvendig, a individuelle afvigelser fra denne ikke er rofiable. Hvis individuel raionelle virksomheder i uendelig genagne sil har en ilsrækkelig høj diskoneringsfakor 4, kan de imidlerid ved brug af de såkalde Folk Teorem 5 vises, a aci collusion om a risfassæe som en monoolis kan sikres, ved a afvigelser derfra sraffes i de eferfølgende erioder. Sraffen besår i, a de øvrige virksomheder i en eller flere af de eferfølgende erioder sæer en lavere ris/udbyder en sørre mængde, end de ellers ville have gjor, hvorved virksomheden, der afveg i disse erioder, vil få en lavere rofi, end hvis den ikke havde afvege. Så selv om en virksomhed i en eriode kan onå en højere rofi ved a sæe en lavere ris end den afale, er dee ikke rofiabel, hvis de har en ilsrækkelig lang idshorison. Folk Teoreme findes i flere varianer, og der findes således alernaive sraffe-meoder, hvilke jeg vil nu redegøre for. Den mes velkende sraffeform er Nash-sraffe, som Friedman (97 foreslog a benye, og som besår i, a 4 i Hvis virksomhed i har diskoneringsfakoren δ og dens rofi i eriode ( = 0,,T er give ved π,, vil T i i δ π (, 8 ( i j den søge a maksimere i j. Diskoneringsfakoren er således e udryk for, hvor sor væg = 0 virksomhederne lægger å fremidig i forhold il nuidig rofi. 5 Folk Teoreme er velkend fra indusriøkonomiske modeller og viser, hvilke riser/mængder en given diskoneringsfakor undersøer i uendelig genagne sil. Der henvises il Friedman (97 og Tirole (988, afsni 6.7.3 for en nærmere redegørelse for forskellige varianer af Folk Teoreme.
samlige sillere (i disse ilfælde virksomheder i alle erioder efer en afvigelse vælger de samme sraegier, som de ville gøre i silles saiske Nash-ligevæg. Abreu (986 har foreslåe a anvende mere effekive sraffemeoder, med hvilke virksomhederne har bedre mulighed for a sikre e samarbejde. E eksemel å disse hårdere sraffe er sok- og gulerods-sraffe, hvor alle virksomhederne i erioden efer afvigelsen anvender en afsraffelsessraegi, som giver dem alle en lavere rofi end i Nash-ligevægen. Såfrem alle virksomhederne har fulg afsraffelsessraegien, vender de ilbage il a samarbejde fra den følgende eriode, men de skal forsæe med a sille afsraffelsessraegien, indil samlige virksomheder har gjor de i samme eriode. Selvom andre sraffemeoder er hårdere og derfor bedre end Nash-sraffe il a sikre, a virksomhederne ikke afviger, er der, som de fremgår af Farell og Maskin (989, bland eoreikere uenighed om, hvorvid de hårdere yer sraffe er realisiske, og de er således diskuabel, hvilke yer sraffe som er mes relevane a benye. De bør bemærkes, a uanse hvilke yer sraffe der benyes, vil sillene i ligevæg aldrig ende i sraffefasen. Sillene er imidlerid naurligvis undersilserfeke, hvilke vil sige, a selv i de faser, hvor sille aldrig vil ende i ligevæg, skal de være oimal for virksomhederne a følge de faslage sraegier. Så selvom virksomhederne, der sraffer en afviger, også sraffer sig selv, vil de, give de øvrige virksomheders valg, ikke kunne onå en højere ilbagediskonere rofi ved a vælge en anden sraegi..3 Transarens for virksomheder Som Sigler (964 åegede, kan de virke konkurrencebegrænsende, hvis virksomheder onår øge informaion om hinandens riser, ide den enkele virksomhed så enen hurigere eller med sørre sandsynlighed kan afsløre, hvis konkurrenerne ikke overholder såvel siliende som mere konkree konkurrencebegrænsende afaler. A virksomhederne hurigere odager, hvis en konkurren ikke overholder en konkurrencebegrænsende afaler, beyder, a sraffefasen i e sil indledes idligere, og de er således mindre rofiabel ikke a afvige fra en konkurrencebegrænsende afale. Der findes en lang række eoreiske modeller, som viser, a øge ransarens for virksomheder kan øge konkurrencen, og eksemelvis viser Georganzís og Sabaer-Grande (00, a ikke bare risransarens, men også kvaliesransarens for virksomheder kan virke hæmmende å konkurrencen. A kvaliesransarens for virksomhederne kan begrænse konkurrencen, forklarer de med, a kvaliesransarensen kan gøre de leere for virksomhederne a sikre en høj grad af rodukdiffereniaion mellem deres roduker og derved begrænse forbrugernes muligheder for subsiuere mellem dem. Georganzís og Sabaer-Grande (00 underbygger deres eori med emiriske daa fra markede for rakorer i Sorbriannien i begyndelsen af 90'erne. A øge ransarens il virksomhederne kan hæmme 9
konkurrencen, ide de gør de leere for virksomhederne a koordinere riserne, synes der således a være sor enighed om bland økonomer, og dee vil jeg derfor ikke diskuere nærmere her, men vil i sede henvise læseren il Tirole (988, kaiel 6 for en diskussion og gennemgang af forskellige eoreiske eksemler å dee. A de hurigere og med sørre sandsynlighed odages, hvis en virksomhed afviger fra en samordne raksis, beegner Møllgaard og Overgaard (00, som oligoolisernes direke gevins som følge af øge ransarens. oligoolisernes indireke gevins herfra vil jeg omale i afsni.4 nedenfor..4 Transarens for forbrugerne Hvorledes øge ransarens for forbrugerne åvirker konkurrencen er ikke så enydig, som når de gælder ransarens for virksomheder, og der findes flere områder inden for den økonomiske lieraur, som behandler dee emne. Eksemelvis er lierauren om reklamer æ relaere il ransarens, her er de blo den enkele virksomhed, som besemmer reklameindsasen og derigennem har indflydelse å ransarensniveaue for forbrugerne. Som de eksemelvis fremgår af Beser og Perakis (995 viser i hver fald dele af lierauren inden for dee område, a en øge reklameindsas åvirker riserne i en nedadgående rening. Lierauren om søgeomkosninger såsom Burde og Judd (983 viser også, a øge ransarens medfører lavere riser, ide lavere søgeomkosninger gør forbrugerne mere følsomme over for risændringer, hvorved konkurrencen skæres. I denne ogave vil jeg analysere beydningen af den ransarens, der osår som følge af rissammenligninger, og il de formål finder jeg, de er mes relevan a se samle å følgende o effeker, der kan forvenes a oså, når ransarensen for forbrugerne øges: Konkurrenceeffeken, der osår, fordi efersørgselselasicieen øges, og som bevirker, a en virksomhed ved a sænke risen kan vinde sørre markedsandele, deso mere ransaren markede er. Denne effek fokuseres der som nævn å i lierauren om søgeomkosninger. Virksomheder, der i en eriode i e genage sil sæer en lavere ris end afal, vil i de eferfølgende erioder kunne sraffes hårdere, jo sørre ransarensen er, fordi deso lavere en ris vil de være mulig a age i en sraffefase. A sraffefasen er hårdere, kan beyde, a virksomheder i nogle ilfælde vil undlade a afvige fra en ev. samordne raksis. Denne effek beegnes af Møllgaard og Overgaard (00 som oligoolisernes indireke gevins som følge af øge ransarens. Oligoolisernes direke gevins herfra blev omal i afsni.3. 0
Jeg vil i de følgende re underafsni ræsenere re modeller, der alle ser å, hvorledes de o ovennævne effeker samle åvirker virksomhedernes muligheder for aci collusion. I alle re modeller ændres der som udgangsunk ikke å ransarens for virksomhederne, hvorved den direke effek, som blev omal i afsni.3, underrykkes. Gennemgangen af disse modeller er forholdsvis dealjere, efersom jeg finder, a de er særlig relevane, når rissammenligningers beydning skal vurderes..4. Nilsson (999 Nilsson (999 anvender en søgemodel, hvor søgeomkosningerne er e udryk for ransarens, således a søgeomkosningerne er lavere, jo mere ransaren markede er. I modellen er der e koninuum af forbrugere med enhedsefersørgsel og ens reservaionsriser sam e rissæende duool, hvis roduker er ideniske. Forbrugerne ved, a rodukerne er ideniske, og denne model behandler derfor udelukkende effeken af risransarens. Modellen er en modificere version af Burde og Judds (983 søgemodel, men adskiller sig fra denne ved, a forbrugerne er adskil i o gruer. En del af forbrugerne er såkalde shoers, som ikke har søgeomkosninger og derfor alid søger, mens resen af forbrugerne har søgeomkosninger og kun søger, hvis de forvenede afkas ved a søge oversiger disse. Hvis forbrugerne vælger ikke a søge, handler de med lige sor sandsynlighed hos hver virksomhed. Øge ransarens kan både resulere i, a nogle af forbrugerne med søgeomkosninger får reducere disse, og a andelen af shoers siger..4.. Saisk ligevæg I den saiske ligevæg siller begge virksomhederne en blande sraegi 6, fordi hvis en virksomhed ikke gør de, vil den anden virksomhed alid kunne onå højere rofi ved a sæe en ris, der er marginal lavere. A dee kan undgås, ved a de siller en blande sraegi, hænger her sammen med, a virksomhederne sæer riserne simulan. Nilsson finder, a modellen har én saisk ligevæg, hvor begge virksomheder siller samme blandede sraegi. A virksomhederne i ligevægen siller en blande sraegi beyder, a der kan være risforskelle mellem dem, og derfor er der for forbrugerne en forvene gevins ved a søge. En redukion i søgeomkosningerne vil således beyde, a flere forbrugere vælger a søge 7. For virksomhedernes valg af sraegier er de afgørende, hvor sor en andel af de samlede anal forbrugere som søger, og dee defineres som β. β afhænger både af andelen af shoers og af, 6 En blande sraegi vil sige, a en virksomhed forliger sig il a sille en række forskellige udfald efer en given sandsynlighedsfordeling. Ud fra denne sandsynlighedsfordeling bliver de så ilfældig valg, hvilken ris/mængde virksomheden sæer i den enkele eriode.
hvor sor en andel af de reserende forbrugere der søger. Nilsson finder, a den aflede med hensyn il β af den forvenede ris er give ved = β r, hvor r angiver reservaionsrisen. Dee beyder, a hvis flere forbrugere søger, medfører de faldende riser. Da de samidig vides, a lavere søgeomkosninger får flere il a søge, følger de logisk, a en redukion i søgeomkosningerne i denne saiske ligevæg medfører lavere riser. Inuiionen bag resulae er, a virksomhedernes adfærd bevirker, a der for forbrugerne er en forvene gevins ved a søge, og derfor vil en redukion i søgeomkosningerne få flere forbrugere il søge, og deso flere forbrugere der søger, deso flere kunder vil en virksomhed få ved a sænke risen..4.. Dynamisk ligevæg I e genage sil vil virksomhederne samarbejde om a age monoolrisen, hvis denne sraegi udgør en undersilserfek ligevæg. Dee gør sraegierne, såfrem den gevins, en virksomhed kan onå ved a afvige, ikke er sørre end de ilbagediskonerede ab, der som følge af afvigelsen osår i den eferfølgende sraffefase, hvor virksomhederne anages a anvende sok- og gulerodssraffe. Nilsson anager, a alle forbrugere er i sand il a observere, hvilken fase sille befinder sig i, og da der ikke onås nogen forvene rofi ved a søge i samarbejdsfasen, vil kun de såkalde shoers søge i denne fase. Den gevins, en virksomhed kan onå ved a afvige, åvirkes derfor af andelen af shoers, men ikke af de øvrige forbrugeres søgeomkosninger. I sraffefasen benyer virksomhederne sig ligesom i den saiske ligevæg af blandede sraegier, og forbrugerne kan derfor i denne fase onå en forvene rofi ved a søge. Sraffen for a afvige fra e samarbejde åvirkes derfor såvel af andelen af shoers som af de øvrige forbrugeres søgeomkosninger, og i begge ilfælde bevirker øge ransarens, a sraffen bliver hårdere. Hvad ermanen lavere søgeomkosninger beyder for virksomhedernes mulighed for a samarbejde afhænger af, om de resulerer i e sørre anal shoers, eller blo beyder, a søgeomkosningerne bliver lavere for de øvrige forbrugere. Anages analle af shoers a være konsan, åvirker faldende søgeomkosninger ikke gevinsen, som virksomhederne onår ved a afvige fra e samarbejde, men sraffen for a afvige bliver hårdere. Den øgede ransarens beyder således, a de gøres leere for virksomhederne a sikre samarbejde om en høj ris, og fører derfor il højere riser, hvilke er modsa resulae i den saiske model. Hvis de lavere 7 Undage er siuaionen, hvor søgeomkosningerne, selv efer de er bleve reducere, er så sore, a kun shoerne søger. I disse siuaioner vil en ændring i søgeomkosninger ikke have beydning, og derfor vil jeg ikke diskuere dem i denne gennemgang.
søgeomkosninger også beyder, a analle af shoers forøges, er effeken å konkurrencen og dermed risen imidlerid ikke enydig. Nilsson undersøger også, hvad der sker, hvis der ikke er ale om en ermanen, men blo en midleridig redukion i søgeomkosningerne. I så fald finder Nilsson, a dee kun kan føre il lavere riser i dee seu..4..3 Kommenarer il Nilssons model A forbrugerne er i sand il a afgøre, hvilken fase sille befinder sig i, er en mege afgørende forudsæning i denne model, og Nilssons inuiion bag denne fremgår af nedensående cia: Nilsson (999 s.: A crucial assumion is ha consumers mus be able o idenify he shif from collusion o comeiion. One way his could haen would be ha he consumers noice he demand, a he sore hey are shoing a, in he eriod of he deviaion. If he demand is higher or lower han in he revious eriod, hey know ha he nex eriod will be a unishmen eriod. Anoher way he informaion could be ransmied o he consumers could be via he shoers. Since he shoers always know he naure of he following eriod, hey can ransfer his knowledge o he res of he consumers. Jeg har i modsæning il Nilsson svær ved a foresille mig e marked, hvor forbrugerne ved a observere efersørgslen skulle være i sand il a gennemskue, hvor konkurrenceræge markede vil være i næse eriode. Dee er medvirkende il, a jeg ofaer Nilssons model som urealisisk, og jeg mener ikke, de er hensigsmæssig a anvende den il a forudsige rissammenligningers beydning for konkurrencen. Alligevel finder jeg dog, a flere af idéerne bag Nilssons model er relevane, og elemener derfra kan således anvendes i andre sammenhænge. De kunne eksemelvis være ineressan a berage, hvorledes en midleridig forøgelse i ransarensniveaue åvirker resulaerne i nogle af de øvrige modeller, som jeg gennemgår i dee kaiel. Dee ligger dog uden for rammerne af denne ogave, hvorfor de ikke vil blive gjor her. 3
.4. Schulz (00 Schulz (00 undersøger, hvorledes ransarens åvirker konkurrencen i en varian af Hoellings model, som også er kend under de oulære navn den lineære by. Denne endimensionelle by har en længde å, og forbrugerne er uniform fordel over byen således, a forbruger x er lacere i unke x [0; ]. Der er virksomheder, hvis omkosninger er normalisere il nul, og som er lacere i hver sin ende af byen i unkerne 0 og og derfor kaldes virksomhed 0 og virksomhed. Forbrugerne har ransoromkosninger, som siger roorional med afsanden il den virksomhed, de vælger a købe hos og svarer il for a ransorere sig gennem hele byen og ilbage. En forbruger, der er lokalisere i unk x, onår derfor nyen u 0 x ved a handle hos virksomhed 0 og nyen u ( ved a handle x hos virksomhed. Til forskel fra Hoellings model har Schulz ligesom eksemelvis Nilsson (999 valg a dele forbrugerne i o gruer, hvor andelen φ er de forbrugere, som Nilsson beegner shoers, og som alid er informere om risen hos begge virksomheder. Den reserende andel kender ikke risen, før de køber, og φ er således e udryk for, hvor ransaren markede er. Hver grue af forbrugere er uniform fordel over byen, og de har alle enhedsefersørgsel og kender begge virksomheders beliggenhed. De forbrugere, som ikke kender virksomhedernes riser, har raionelle forvenninger il dem og vælger derudfra, hvor de vil handle. Sille er inddel i sekvenser, hvor forbrugerne førs former deres forvenninger, dernæs sæer virksomhederne deres riser simulan, og andelen φ af forbrugerne bliver informere om disse. Sluelig vælger forbrugerne, hvor de vil handle, og ransakionerne finder sed..4.. Saisk ligevæg De forudsæes, a ransarensniveaue er så ilas høj, a alle forbrugerne køber, og der er således reel konkurrence mellem de o virksomheder. Schulz finder, a der er en unik Nashligevæg, og a Nash-ligevægsrisen er give ved N ( φ =, som er faldende, når φ siger. I φ den saiske ligevæg fører øge ransarens således il lavere riser, og inuiionen bag dee resula er, a øge ransarens øger efersørgselselasicieen, ide kun de informerede forbrugere odager, hvis en virksomhed sæer en uvene lav ris. Den eksra markedsandel, som en virksomhed kan onå ved a sæe en lavere ris, er således sørre, jo mere ransaren markede er. 4
.4.. Dynamisk ligevæg I e genage sil vil virksomhederne samarbejde om a age monoolrisen, hvis denne sraegi udgør en undersilserfek ligevæg. Dee gør sraegierne, såfrem den gevins, en virksomhed kan onå ved a afvige, ikke er sørre end de ilbagediskonerede ab, der som følge af afvigelsen osår i den eferfølgende sraffefase, hvor virksomhederne som udgangsunk anages a anvende Nash-sraffe. De uinformerede forbrugere har raionelle forvenninger, og de forvener derfor alid, a virksomhederne sæer samme ris, ide de efer lanen begge ager monoolrisen i samarbejdsfasen og Nash-ligevægsrisen i sraffefasen. De uinformerede forbrugere vil derfor alid handle hos den nærmese virksomhed, og virksomhederne vil derfor i alle erioder deles ligelig om denne grue forbrugere. De informerede forbrugere vil også være fordel ligelig mellem virksomhederne, hvis sille befinder sig i ligevæg. Hvis en virksomhed afviger fra samarbejdsfasen ved a sæe en lavere ris, er de imidlerid kun de informerede forbrugere, som odager dee, og de er således kun denne ye forbrugere, en virksomhed kan vinde fra den anden ved a afvige. Øge ransarens giver således virksomhederne e sørre inciamen il a afvige, men der er også en modsaree effek. De skyldes, a Nashligevægsrisen, som anvendes i sraffefasen og kendes fra den saiske ligevæg, som bekend er faldende i φ. Øge ransarens gør således sraffefasen hårdere, hvilke bevirker, a de er leere for virksomhederne a samarbejde om a age en høj ris. I denne model finder Schulz, a den førse af de o modsareede effeker dominerer, og a virksomhedernes mulighed for a samarbejde om monoolrisen er bedre, jo lavere ransarensniveaue er. Hvis de ikke er mulig for virksomhederne a samarbejde om monoolrisen, finder Schulz, a den ris, de har mulighed for a samarbejde om, er højere, deso lavere ransarensniveaue er. Schulz undersøger også, hvilken beydning de har, hvis virksomhederne anvender sok- og gulerods-sraffe i sede for Nash-sraffe, og han finder, a de ikke ændrer å modellens konklusioner. Ligeledes undersøger Schulz, hvilken beydning de har, hvis ransarensniveaue ikke blo ændres for forbrugerne, men også for roducenerne. Hvis der ages udgangsunk i, a ransarensniveaue er symmerisk, således a de alid er ens for forbrugere og roducener, viser de sig, a øge ransarens medfører faldende riser..4..3 Kommenarer il Schulz' model Ligesom i Nilssons model bevirker øge ransarens i Schulz' model, a der osår o modsareede effeker. Virksomhederne onår en sørre en-eriode gevins ved a afvige fra en afal ris, men bliver il gengæld også åfør e sørre ab i den eferfølgende sraffefase. I Schulz' model dominerer den førse effek alid, og derfor fører øge ransarens il lavere riser. 5
Dee var ikke ilfælde i Nilssons model, og den grundlæggende årsag il dee er, a i Nilssons model var der i sraffefasen en sørre andel af forbrugerne, som var informerede om begge virksomheders riser, end der var i samarbejdsfasen. I Schulz' model er en lige sor andel af forbrugerne informerede i begge faser. I Schulz (00 findes en varian af Schulz (00, som jeg neo har gennemgåe. Her er virksomhedernes lacering endogenisere, således a de vælger a lacere sig å den lokalie i den lineære by, hvor de er mes rofiabel. Virksomhedernes lacering er her en måde a modellere å, hvor differenierede deres roduker er. Schulz finder, a virksomhederne vælger a ligge æere å hinanden, jo mere ransaren markede er, og de endelige resula bliver ligesom i Schulz (00, a øge ransarens fører il lavere riser for forbrugerne og mindre rofi il virksomhederne..4.3 Møllgaard og Overgaard (00 I Møllgaard og Overgaards model er der o virksomheder, som begge har omkosninger, der er normalisere il 0. Virksomhederne sæer i hver sil/eriode deres riser simulan, men kan uanse ransarensniveaue observere de hisoriske riser. Transarensniveaue for virksomhederne er således ligesom i Nilsson (999 og Schulz (00 8 konsan i denne model, og der ses derfor udelukkende å, hvad øge ransarens for forbrugerne beyder. Forbrugerne kender virksomhedernes riser, og rodukerne anages a være erfeke subsiuer. Hvorvid forbrugerne er i sand il a gennemskue, a rodukerne er erfeke subsiuer, afhænger af ransarensniveaue, og e sørre ransarensniveau får derfor forbrugerne il leere a skife mellem virksomhederne. Denne model analyserer derfor beydningen af kvaliesransarens. Den samlede markedsefersørgsel er give ved Q = q q = og er således uafhængig af ransarensniveaue. Hvorledes ransarensniveaue indvirker å forbrugernes valg, fremgår af efersørgslen af den enkele virksomheds roduker, som er give ved: qi = i ( i j i, j =, (.0 I ovensående efersørgselsfunkion er [0,[ udryk for ransarensen å markede, og hvis er 0, reduceres funkionen il q i = og virksomhederne udgør i så fald o lokale monooler. i Jo sørre er, deso mere følsom bliver efersørgslen over for risforskelle mellem virksomhederne, og hvis kommer ilsrækkelig æ å, vil markedsforholdene ilnærmelsesvis være Berrand-konkurrence. 6
.4.3. Saisk ligevæg Møllgaard og Overgaard finder, a i silles saiske Nash-ligevæg vil riser, mængder og rofi være give ved: N N N = = = (.0 N N N q = q = q = (.03 N N N π = π = π = (.04 ( N N N q π I de relevane ransarensinerval [0,[ er < 0, > 0, < 0 og i den saiske ligevæg vil øge ransarens derfor føre il sørre mængder sam lavere riser og rofi. Forklaringen å dee er, a den øgede ransarens bevirker, a forbrugerne leere skifer virksomhed, hvilke inensiverer konkurrencen..4.3. Dynamisk ligevæg I e genage sil vil virksomhederne samarbejde om a age monoolrisen, hvis denne sraegi udgør en undersilserfek ligevæg. Dee gør sraegierne, såfrem den gevins, en virksomhed kan onå ved a afvige, ikke er sørre end de ilbagediskonerede ab, der som følge af afvigelsen osår i den eferfølgende sraffefase, hvor virksomhederne som udgangsunk anages a anvende Nash-sraffe. Da den samlede efersørgsel Q er uafhængig af ransarensniveaue, er monoolrisen de også, ide den findes ved a maksimere Q = (. Monoolrisen, som virksomhederne søger a samarbejde om a age under collusion, findes il a være lig C C =, hvilke giver hver virksomhed en rofi å π = 4. Hvis en virksomhed afviger fra a sæe den afale monoolris, finder Møllgaard og Overgaard, a den i erioden for afvigelsen vil kunne onå en rofi π D C, som er sørre end π = 4og sigende med ransarensniveaue. En-eriode-gevinsen ved a afvige er således lig π D - π C, og dee udryk bliver sørre, hvis ransarensen øges. Hvis en virksomhed i en eriode afviger fra a sæe den afale monoolris, vil den som sraf i alle eferfølgende erioder blo onå Nash-ligevægs-rofien π N, i sede for π C, og den vil således abe π C - π N i hver enkel af disse erioder. Dee ab bliver sørre, hvis øges efersom 8 Her ænkes å modellen, Schulz (00 anvender som udgangsunk. Senere berager Schulz en varian, hvor også ransarensen for virksomhederne ændres. 7