Prjekt Internet fr Alle. Delrapprt 2: Evaluering af Internetværkstedet på Ringsted Biblitek september 2000 til juli 2001 Udarbejdet af knsulent, cand. scient. pl. Peter Grm Larsen, Danmarks Bibliteksskle Ringsted Biblitek 2001 0
Indhldsfrtegnelse 1.0. Indledning. 2 1. Opdrag....2 2. Kmmentarer til pdrag.. 3 2.0. Metde...3 2.1. Spørgeguide....3 2.2. Udvælgelse..4 2.3. Svagheder 4 2.4. Afgrænsning af evalueringen g andet materiale.5 3.0. Knklusin....6 3.1. Knklusiner g anbefalinger.. 6 3.2. Knklusin på pdrag. 11 4.0. Anvendt litteratur 13 4.1. Links...13 Bilag 1: Spørgeguide Bilag 2: Interviews Bilag 3: Internetværkstedet. Af Heidi Knudsen, Ringsted Biblitek. 1
1.0. Indledning 1.1. Opdrag Nedenfr er pdraget beskrevet i frskellige citater fra dkumenter vedrørende prjektet Internet fr alle. Det prindelige prjekt blev revideret da bibliteket ikke fik de ønskede midler. Ringsted Kmmune vil med dette prjekt sikre, at anvendelsen af Internettet til infrmatinssøgning med større sikkerhed bliver til gavn fr flest mulige af brgerne, både de sikre brugere g de mindre rutinerede. Prjektets knkrete mål er at øge den andel af den vksne beflkning, der aktivt benytter Internettet til målrettet infrmatinssøgning fra 10% - 20 % i prjektperiden. (Stadsbiblitekar Jnna Hlmgaard, 04.10.1999). Et vigtigt mål i den frbindelse er metdeudvikling, der tager sigte på at få de infrmatinssvage målgrupper med. Der lægges derfr særlig vægt på udvikling af nye teknikker g metder, der understøtter tilgængelighed fr ældre, handicappede, flygtninge g indvandrere m.fl. (Stadsbiblitekar Jnna Hlmgaard, 04.10.1999). Aktiviteterne skal tage knkret sigte på udvikling af teknik g metder, der understøtter tilgængeligheden fr alle, herunder gså de infrmatinssvage. (Stadsbiblitekar Jnna Hlmgaard, 04.10.1999). Ringsted Kmmune har derfr taget initiativ til at starte et prjekt, der har til frmål at øge anvendelsen af Internet baserede tjenester, herunder kmmunens egen hjemmeside. Prjektet vil være målrettet md de beflkningsgrupper, hvr Internet-anvendelsen er lav. Et vigtigt element i dette prjekt vil være at afdække de barrierer, sm disse grupper plever i frbindelse med eksisterende Internet-tjenester. Prjektet vil, på denne baggrund, udvikle mdeller g metder fr, hvrledes disse barrierer kan vervindes. Prjektet vil derfr have t verrdnede mål: At stimulere en øget anvendelse af Internettet fr en bredere del af beflkningen. At afdække eksisterende barrierer g udvikle mdeller fr hvrledes disse barrierer kan nedbrydes. (Stadsbiblitekar Jnna Hlmgaard, 02.12.1999). Det er først g fremmest krttids-uddannede, det kan være ældre g det er flk med særlige barrierer sm flygtninge/indvandrere, handicappede g læsehandicappede. Det er de målgrupper, sm Internet fr alle først g fremmest sigter på. (Stadsbiblitekar Jnna Hlmgaard, 23.01.2000). Revideret tidsplan pr. 14.7.2000. Der planlægges et frløb af 11½ måneders varighed fra 1. september 2000 til g med 31. august 2001. I periden 1. september 2000 til g med 30. juni 2001 gennemføres selve prjektet med 100 intrduktiner à 15 persner, dvs. fr 1500 brgere. Arrangementerne vil fregå i dag- g aftentimerne efter brugernes behv. Følges løbende af ekstern knsulent. I periden 1. juli til g med 31. august 2001 fretages analyse, ekstern evaluering g afrapprtering. (Knstitueret Stadsbiblitekar Mette Trlle, 17.07.2000). 2
1.2. Kmmentarer til pdrag Efter et samarbejdsmøde den 6.9. 2000 g den 19.9.2000 blev det besluttet, at: Frmålet med prjektet er at: Vi skal gøre Ringsteds brgere infrmatinskmpetente g vi skal udvikle metder fr Internetfrmidling til infrmatinssvage brgere (Prjektleder Heidi Knudsen 21.9.2000). Det blev på møderne klart, at der ikke var ressurcer til at fretage en kvantitativ undersøgelse af et repræsentativt udsnit af brgere i Ringsted kmmune. Man gik således væk fra målet med at undersøge m der i prjektperiden skete en øgning af den andel af den vksne beflkning, der aktivt benytter Internettet til målrettet infrmatinssøgning fra 10% til 20 %. Det ville gså være særdeles vanskeligt at undersøge g islere, hvilken indflydelse biblitekets Internetintrduktiner skulle have på udviklingen i den vksne beflknings udnyttelse af målrettet infrmatinssøgning samt at definere g peratinalisere, hvad målrettet infrmatinssøgning er. Udbredelsen g anvendelsen af Internet skyldes mange faktrer sm f.eks. pris, cmputerudstyr g reklame. Når et barn søger efter spil eller snydekder på nettet, er der da tale m målrettet infrmatinssøgning? Fkus i evalueringen blev således at tage knkret sigte på udvikling af teknik g metder, der understøtter tilgængeligheden fr alle (Stadsbiblitekar Jnna Hlmgaard, 04.10.1999). 2.0. Metde Evalueringen baserer sig på en såkaldt kvalitativ metde (Andersen g Enderud, 1990:27-34; Andersen g Gamdrup, 1990:58-73). Der er udarbejdet en spøgeguide (bilag 1) med henblik på at styre interviewene g få krtlagt væsentlige aspekter. Ideen var dg, at det primært skulle være en samtale med brgeren med udgangspunkt i brgerens egne rd g plevelser af Internet-værkstedet. Ligeledes var ngle af de interviewede brgere meget IT- g bgligt fremmede så et nrmalt spørgeskema næppe ville have været frugtbart. I et heuristisk øjemed er der udviklet et elektrnisk mere kvantitativt spørgeskema, hvr ideen var at brgerne direkte ver nettet kunne tilkendegive deres hldning til værkstedet. Skemaet findes på følgende Internet-adresse http://www2.db.dk/pgl/skema.htm, men er ikke anvendt. Det vil næppe kunne anvendes af de meget infrmatinssvage grupper. 2.1. Spørgeguide Til udviklingen af den skriftlige spørgeguide (bilag 1) er der verrdnet hentet inspiratin fra bgen Når vksne lærer fx edb af Sven Erik Nrdenb. Nedenfr gennemgås guiden ganske krt. Guiden er tematiseret g løber fra litra A til K. Handler m tid, sted, annymitet sv. De interviewedes baggrund. Med udgangspunkt i nyere tendenser indenfr samfundsvidenskaben tager udvælgelsen g evalueringen af de interviewede afsæt i scilgerne Pierre Burdieu (Brady, 1998), Henrik Dahl (Dahl 1997) g ikke mindst Henrik Jchumsen g Casper Hvenegaard Rasmussen tilgang i deres bg Gør bibliteket en frskel? I udvælgelsen af persner g under interviewet frsøges etableret distinktiner på hhv. kulturel g øknmisk kapital på baggrund af flere frskellige spørgsmål. Se evt. en meget verskuelig g krt gennemgang af distinktinen i 3
bgen Ind i scilgien (Gundelach g Mrtensen, 1990:169-170). Da prjektet Internet fr alle eksplicit fkuserer på krttidsuddannede g infrmatinssvage grupper var ideen primært at interviewe persner med lav kulturel g øknmisk kapital. Hvad var denne gruppes pfattelse af Internet-værkstedet? Omvendt har det ikke været hensigten at verfrtlke distinktinen. Den bruges kun sm en meget grv inddeling af flk. En inddeling sm måske er frældet jævnfør bgen Midt i en Mellemtid (Jensen, 2001:39-64) Hvrfr deltagelse i værkstedet? Det væsentlige er at finde ud af hvrfr flk deltager, g hvrfr de ikke deltager i alternative tilbud. Kendskab til Internet g IT. Hldninger til Internet g IT. Det frudsættes her at være en sammenhæng mellem lysten g evnen til at lære nget m IT g så de generelle hldninger til mrådet jvf. bgen Når vksne lærer fx edb (Nrdenb, 1989). Hvis man anser Internettet fr vigtigt g mener at det vil få stre knsekvenser i fremtiden vil læringen apriri være lettere g bedre. Frventninger. Ideen er gså at afdække de interviewedes pfattelse af, hvad målet er med biblitekets tilbud. Selve frløbet. Her handler det m en ganske nrmal evaluering af frløbet. Hvrdan er vejledningen sv. Det sciale i værkstedet. Ngle teretikere lægger str vægt på det sciale i relatin til læring (Illeris, 1999: 95-98). Materiale. Hvrdan vurderes det. Kan det findes på nettet sv. Vurdering af værkstedet. Her er fkus på det pædaggiske. Det frsøges krtlagt m deltagerne ønsker den induktive metde eller den deduktive metde (se Andresen 1999:43-45). Om de fretrækker teri frem fr praksis (hands-n). Hensigten er gså at få dem til at sammenligne værkstedet med andre kurser de har plevet. Infrmatinskmpetence. Her vælges en ppulær definitin af infrmatinskmpetence (Bruce,1997, se gså http://mile.auc.dk/mile/dcuments/il.pdf). Det handler m at man kan anvende en cmputer (Cmputer Literacy), anvende Internettet (IT Literacy), anvende et biblitek (Library Skills), kan srtere g vurdere infrmatin mv. (Infrmatin Skills) samt at man har evnen til at lære at lære (Learning t Learn). Det er ikke ideen, at værkstedet på krt tid skal give deltagerne alle disse kmpetencer, men det er interessant at høre, hvad deltagerne mener at kunne efter deres phld i værkstedet. Fkus er her på Internettet (IT Literacy). 2.2. Udvælgelse På baggrund af en database ver de deltagende persner valgtes der 13 persner (inklusive et ægtepar) sm ville deltage i et interview. Hvert interview havde en varighed på mkring 1 time. Der var deltagere i værkstedet sm deltg i frbindelse med et andet uddannelsesfrløb. Disse deltagere kan ikke siges at deltage frivilligt g der var heller ikke pgivet telefnnumre på deltagerne. Derfr blev de ikke kntaktet. Der blev ringet p til ca. 40 persner. Sm tidligere mtalt valgtes bevidst flk man umiddelbart skulle tr ville have en lav øknmisk g kulturel kapital jævnfør prjektets pdrag afsnit 1.1. Omkring 11 persner ville ikke deltage. Andre var det ikke muligt at træffe hjemme. 2.3. Svagheder Man kan ikke udelukke, at de persner sm har haft en negativ plevelse af værkstedet ikke ønskede at deltage i et interview. Omvendt var der persner sm klart tilkendegav at de gerne ville deltage i et interview, frdi de syntes at de skyldte bibliteket nget. Derfr kan de persnlige histrier ikke siges at 4
være repræsentative fr alle de persner der har deltaget i værkstedet. Der er altså kun tale m persnlige beretninger sm ikke er statistisk repræsentative fr en større gruppe. En generel bservatin er, at flere af de interviewede persner er ældre g de er ikke bekendt med uddannelse g kurser. De er ikke uddannelsesvante. Derfr er de dels meget taknemlige fr at ngen vil lære dem nget, dels har de vanskeligt ved at sammenligne værkstedet med anden undervisning. Det kan betyde at de er mere psitive verfr værkstedet. De 12 interviews viser klart at mange persner, der ikke prfessinelt beskæftiger sig med pædaggik, har vanskeligt ved at være knsistente i deres pædaggiske betragtninger. I løbet af interviewet er der flere persner der ændre pfattelser. Flere har gså en tendens til at mene, at undervisningen skal være ligesm dengang de selv gik i skle. Naturligvis kan de interviewede ikke direkte frhlde sig til rd sm den induktive g deduktive metde. Derfr er de i interviewsituatinen søgt frklaret. Det er en kendsgerning, at flere af de interviewede havde vanskeligt ved at huske hvad der rent faktisk skete i værkstedet. Det samme prblem vil man dg gså være stødt på, hvis man bad dem selv udfylde et spørgeskema. En løsning kunne have været at bservere deltagerne i værkstedet g så efterfølgende at have interviewet dem. Interviewene fregik den 25.1, 26.1. g den 9.2. 2001. I den frbindelse kan man sige, at der er tale m et øjebliksbillede af værkstedet g at situatinen kan have ændret sig. Ligeledes havde flere af de interviewede persner ikke deltaget i værkstedets 3. del. Det blev først prettet senere. Under interviewene har evaluatr flere gange anvendt rdet 1. mdul synnymt med del 1 i værkstedet. Det kan ikke udelukkes, at det har skabt frvirring hs de interviewede. Alle interview er båndet g suppleret med skriftlige kmmentarer i spørgeguiden. Alle bånd er gennemhørt g guider gennemlæst. Resultatet er de vedlagte redigerede interviews i bilag 2. 2.4. Afgrænsning af evalueringen g andet materiale Bibliteket har meget frnuftigt selv udarbejdet et spørgeskema med henblik på evaluering. Underviserne har udfærdiget lgbøger ver frløbene med kmmentarer. Ligeledes er der til værkstedet udarbejdet en hjemmeside http://ringstedbib.dk/vaerksted/index.htm med bl.a. pgaver, et hjælpe- g debatfrum http://knference.nethtel.dk/~41 samt en prjektside http://www.ringstedbib.dk/prjekter/. Med udgangspunkt i pdraget g de afsatte ressurcer har hensigten fr denne evalueringen været de 12 kvalitative interviews. De danner baggrund fr anbefalinger g knklusiner. Dg er det andet materiale gennemset. Det ligger således udenfr denne evaluerings rammer at gå ind g vurdere værkstedets hjemmeside, funktinaliteten af hjælpe- g debatfrummet, de indbyrdes relatiner mellem vejlederne, de afsatte timeressurcer, den interne rganisatin af prjektet sv. Udgangspunktet fr evalueringen er således at evaluere aktiviteter der stimulerer en øget anvendelse af Internettet fr en bredere del af beflkningen. At afdække eksisterende barrierer g udvikle mdeller fr hvrledes disse barrierer kan nedbrydes. (Stadsbiblitekar Jnna Hlmgaard, 02.12.1999). 5
3.0. Knklusin Da interviewene er persnlige beretninger, der ikke er udtrykt i tal g prcenter, anbefales det at man fr uden evaluatrens knklusiner g anbefalinger, selv læser interviewene i bilag 2. Anbefalingerne tager ikke hensyn til biblitekets øknmiske ressurcer. Der tænkes kun på de verrdnede frmulerede mål i prjektet Internet fr alle. 3.1. Knklusiner g anbefalinger De knklusiner der drages er på baggrund af de 13 individuelle histrier g kan ikke uden videre siges at være repræsentative fr alle sm har deltaget i værkstedet. Knklusinerne er dg antageligvis mere repræsentative verfr krtuddannede g infrmatinssvage grupper, da det er persner indenfr denne gruppe sm primært er valgt ud, da denne gruppe nævnes klart i prjektet Internet fr alle. Man kan således frestille sig at persner der i frvejen er meget infrmatinskmpetente g har lange uddannelser vil have en anden pfattelse af Internet-værkstedet. De kan synes at det går fr langsmt g at det er fr verfladisk. Et par interview afspejler persner sm er mere uddannelsesvante. De ønsker sig et stf, en manual g litteraturhenvisninger. De persner havde måske mere glæde af at tage et pckørekrt på en handelsskle. En enkelt betvivler ligefrem biblitekarens kmpetence på cmputermrådet. Prjektet kaldes Internet fr alle, men det er en kendsgerning at man næppe kan anvende samme kncept, pædaggik g materiale ver fr alle kmmunens brgere. På baggrund af interviewene anbefales det at bibliteket finder en niche eller et hul ved siden af de traditinelle kursusudbydere af f.eks. pc-kørekrtet til flk på arbejdsmarkedet. Nichen skal bestå af et tilbud til krtuddannede, infrmatinssvage persner, g persner sm ikke er aktive på arbejdsmarkedet. Her synes værkstedet uvertruffen ifølge de interviews der er fretaget. Det anbefales at bibliteket melder klart ud, hvem målgruppen er når værkstedet beskrives i artikler g annncer. At det ikke er et teknisk kursus, g ej heller et kursus fr flk der har private prblemer med deres cmputere. At man klart melder ud med, hvad der skal frstås ved rdet værksted. Der er flere årsager til at de 13 persner deltager i værkstedet. Generelt skyldes det ikke at man vil pkvalificere sig på arbejdsmarkedet, men mere en privat interesse g nysgerrighed. Derfr kan man ikke sige, at bibliteket knkurrerer med andre prfessinelle kursusudbydere. Adskillige nævner, at længere frløb på aftenskler ikke er nget fr dem. Det går fr hurtigt g er fr uverskueligt. Biblitekets tilbud synes at være dejligt ufrpligtende g fleksibelt. Her binder man sig ikke til lange frløb. Her er man mere eller mindre annym g skal ikke p til ngen eksamen. Selve rdet værksted antyder gså at det ikke er så frpligtende. På et værksted får man ikke frmelle kursusbeviser. Et værksted er nget med praksis (hands-n), hvr man får lv at få lie på fingrene. Langt de fleste havde ingen prblemer med at kncentrere sig i det åbne værksted i bibliteket. Et par stykker talte m en prfessinalisering i frm af rigtige cmputerlkaler i lukkede rum. Hvis bibliteket gør det, sender man måske de frkerte signaler ud til mverdenen, g især til de meget ressurcesvage grupper. Det kmmer til at ligne undervisning på en nrmal uddannelsesinstitutin. Det vil antageligvis skræmme den målgruppe man har i fkus i prjektet Internet fr alle. Ligeledes vil det sikkert gså kunne pfattes sm knkurrencefrvridende fr andre prfessinelle kursusudbydere. 6
På baggrund af interviewene anbefales det at man frtsætter med at kalde internetintrduktinerne fr et værksted g at man ikke prfessinaliserer det i frm af et lukket klasselkale. Ordet værksted er ufrpligtende g flk kan ikke frvente en egentlig erhvervsmæssig pkvalificering på IT-mrådet. Flere af de meget lidt infrmatinskmpetente deltagere nævner ligefrem at de finder biblitekets tilbud mere pædaggisk end hvad de har plevet hs prfessinelle kursusudbydere. Der er ingen af de 13 persner sm mener at værkstedet var dårligt g vejlederne var upædaggiske. Det går gså klart igennem, at vejlederne er gde til at mgås mennesker g frmidle et stf. Det må betegnes sm en klar succes fr prjektet Internet fr alle. Alle de interviewede har på baggrund af værkstedet fået lyst til at arbejde videre med Internettet, hvilket er en succes i sig selv. Alle vil gerne deltage i flere arrangementer i værkstedet. De interviewede synes at der er en fin balance mellem plæg g det at arbejde selv (hands-n). Bibliteket har med andre rd fundet den rigtige frm, når det handler m infrmatinssvage grupper. På baggrund af interviewene anbefales det, at bibliteket ikke ændrer på den pædaggiske frm man har udviklet. Det vil sige færre demnstratiner g mindre teri, men mere at deltagerne får lv at prøve selv. Flere nævner, at de privat har anskaffet sig en cmputer g derfr ønsker lidt infrmatin m Internettet. Meningerne er delte når det handler m, hvr meget det betyder at tilbudet er gratis. Ngle lægger vægt på det, andre vil ligefrem gerne betale fr at deltage i værkstedet. Da prjektet fkuserer på Internet fr alle, anbefales det at tilbudet frsat skal være gratis, da ngle af de interviewede antyder at selv små beløb har en betydning fr dem. Generelt er mange af de interviewede bange fr cmputere g Internet. De er utrygge g en enkelt taler m en fbi. Gruppen er meget lidt infrmatinskmpetent g det må siges at være den rigtige gruppe bibliteket har fået fat i jævnfør frmålet med prjektet Internet fr alle afsnit 1.1. Da mange af de interviewede er bange, g meget lidt infrmatinskmpetente betyder det, at den pædaggiske pgave fr bibliteket er endg meget vanskelig. På baggrund af interviewene kan det klart knkluderes, at bibliteket har frmået at nå ind til gruppen, at få afdramatiseret Internettet g har givet gruppen lyst til at arbejde videre med cmputere g Internettet. Læring defineres gerne sm ændring af færdigheder, kundskaber g værdier (hldninger). Værkstedet synes især at have ændret deltagernes hldninger til cmputere g Internet. De er blevet mindre bange. Omvendt synes de interviewedes infrmatinskmpetence stadig at være lille. Det er udpræget at de interviewede f.eks. ikke ved, hvr de vil starte p på nettet efter de har været på værkstedet. Flere trr ikke, at de kan finde Ringsted kmmunes hjemmeside efter de har været på værkstedet. På baggrund af interviewene anbefales det, at bibliteket frtsat fkuserer på at få afdramatiseret nettet g få gjrt flk mere trygge ved nettet. Ligeledes er det væsentligt, at man frtsat fkuserer på at give flk lysten til at arbejde videre med nettet. Endelig er det verrdentligt vigtigt, at man får gjrt det klart fr deltagerne at de skal vænne sig til at der sker knstante ændringer på nettet, g det bør man acceptere. Omvendt bør bibliteket verveje hvrdan man kan give gruppen flere knkrete færdigheder. Sm et mindste mål at flk ved hvr de skal starte p på nettet. 7
Den lille infrmatinskmpetence hs ngle af persnerne betyder gså at der næppe er ngen grund til at udvikle et kursusmateriale der ligger på nettet, eller pbygge et hjælpe- g debatfrum. De interviewede persner vil ikke kunne finde materialet g har næppe kmpetencen til at anvende det. De, der ikke har privat adgang til Internettet, kan heller ikke se, hvad de skal med et sådant hjælpe- g debatfrum. På baggrund af interviewene anbefales det, at bibliteket er bevidst m at ngle er så lidt infrmatinskmpetente at man nødvendigvis skal priritere sine ressurcer. Valget mellem at bygge internetbaserede systemer g så face-t-face interaktin med gruppen. Hvrdan undgår man at flk mister lysten g engagementet når de kmmer hjem g selv skal prøve? Hvrdan sikrer man sig, at deltagerne kan finde materialet på nettet? Værkstedets løse struktur g lidt ufrmelle facn synes meget vigtigt verfr svage grupper der er bange fr nettet. Sm tidligere antydet vil de interviewede gerne prøve selv ( hands n ). Lange demnstratiner g teri har ikke deres interesse. Derfr kan det klart knkluderes at det er en gd ide med krte plæg, hvrefter flk prøver selv. Omvendt synes det ikke hensigtsmæssigt blt at kaste deltagerne ud til cmputerne uden et lille plæg. De er fr svage, g vil næppe kunne agere i det efterfølgende kas. Så knklusinen er, at det bedste er en blanding af den deduktive metde (frelæsning g demnstratin) g den induktive metde (at få lv til selv at finde ud af det). På baggrund af interviewene anbefales det, at fkus stadig er på hands-n g ikke lange demnstratiner. Omvendt bør man heller ikke eksperimentere med kassituatiner verfr den svage gruppe. Små krte plæg er nødvendige, g deltagerne skal jævnligt have lv at prøve selv. Gruppen er ikke uddannelsesvant g derfr må lange teretiske seancer stærkt frarådes. Fr den svage gruppe er det vigtigt at få succesplevelser med cmputeren g Internettet. Interviewene har vist at de uddelte pgaver fungerer g deltagerne finder frem til løsningerne. Mange finder pgaverne sjve g synes at det er i rden at man kan vælge, hvilke pgaver man har interesse i. Denne frm kræver dg, at der er vejledere sm er klar til at hjælpe. På baggrund af interviewene kan det knkluderes at denne frm kræver t vejledere eller at der kun er få deltagere i værkstedet. En svag gruppe kan ikke blt kastes ud til cmputerne med ngle pgaver uden en intrduktin. Hertil har de en fr svag infrmatinskmpetence. En enkelt deltager mente, at det var et strt prblem at hans pgaver ikke blev kntrlleret. Han ville gerne vide m han havde fundet den rigtige løsning. På baggrund af interviewene anbefales det klart, at værkstedet kræver t vejledere eller et meget begrænset antal deltagere hvis målgruppen er de meget lidt infrmatinskmpetente. I vejledningen er det vigtigt at man giver deltagerne ngle succesplevelser i frm af lidt rs, når de har løst en pgave. Det anbefales at man vervejer hvrdan man får samlet p efter deltagerne har lavet de frskellige pgaver, således at deltagerne får indtryk af, at de har fået lidt feedback på deres anstrengelser, g at de har fundet en rigtig løsning. Det er klart vanskeligt at samle p, da deltagerne j har lavet frskellige pgaver g en gennemgang af en pgaves løsning kan være kedeligt fr dem sm ikke har lavet pgaven. Det må handle m at samle p mkring ngle principielle g generelle frhld, eller eksplicit spørge m der er ngle der ønsker at en pgave skal gennemgås. Sm tidligere nævnt synes der at være mange frdele i værkstedets fleksibilitet. Dg kan man frygte, at når det ikke altid er de samme vejledere, g der ikke er tale m ngle faste hld, hvrdan kan man så bevare kntinuiteten g prgressinen fra 1. til 2. del? 8
Hvrdan ved vejlederne hvr langt kllegerne km 1. gang deltagerne var i værkstedet? Hvrdan ved de hvad der evt. diskuteres 1. gang? Km alle deltagerne lige langt? Er det her man anvender lgbøgerne? Det var j nødvendigvis ikke de samme deltagere der deltg i samme værksted. Til prjektet er der udviklet en guide sm følges af vejlederne. Denne guide er blevet revideret adskillige gange under prjektet. Det skal gså bemærkes, at ingen af de interviewede har mtalt det sm et prblem. Alle mener faktisk, at der har været en fin sammenhæng fra 1. til 2. gang. Det kunne tyde på, at det netp ikke er nødvendigt med et fast pensum, et fast hld g faste undervisere, men at man i stedet tager udgangspunkt i deltagernes aktuelle interesser g prblemer. Man starter der hvr deltagerne ønsker man skal starte. Altså et værksted g ikke et kursus. Det anbefales at bibliteket gør sig ngle vervejelser mkring hvrdan man sikrer sig kntinuiteten g prgressinen mellem de frskellige dele i værkstedet. Eller er det bevidst, at man lader det være p til deltagerne selv at etablere en prgressin (ansvar fr egen læring)? Hvrfr arbejdes der ikke med faste hld g faste vejledere der går igen? Det er vel ikke et spørgsmål m interne vagtplaner mere end m pædaggik? Generelt kan man knkludere, at man næppe kan gøre det nk så elementært, når det handler m de interviewede persner. Derfr har man gså ganske frnuftigt i værkstedet afhldt sig fra at intrducere deltagerne til avanceret brug af søgemaskiner g andre mere teknisk rienterede cmputerfærdigheder. På trds af at flere har deltaget i andre cmputerkurser g måske selv har en cmputer, er deres infrmatinskmpetence meget lav. Ingen af de 13 interviewede kender til Windws Stifinder, sm er helt nødvendig fr simpel fil-håndtering. Ingen siger klart, at de kan kpiere en fil fra en diskette til deres cmputer. Det betyder igen, at det er stærkt begrænset hvad gruppen kan få ud af lange demnstratiner g teri. De skal prøve selv. Flere antyder gså at gennemgangen af e-mail på værkstedet har været fr vanskelig. Ngle ved ikke m de har en e-mail, andre siger, at de kun har en e-mail nede på bibliteket. Mange af de interviewede siger, at de har vanskeligt ved at lære nye ting, g at de skal have ting gentaget. På baggrund af interviewene anbefales det, at man bevidst arbejder med at gøre stffet så simpelt sm muligt når det handler m de meget lidt infrmatinskmpetente deltagere. Hvad skal de sm minimum lære? Det anbefales at bibliteket vervejer at udarbejde nget meget simpelt skriftligt materiale, da det ikke er hensigtsmæssigt at henvise til kursusmateriale på nettet fr denne gruppe. Bemærk dg tidligere kmmentarer m skriftlig materiale g franderligheden på nettet. Generelt var langt de fleste meget tilfredse med materialet. Hs de interviewede persner var der ingen klar pfattelse af, hvad målet var med værkstedet. Ingen nævnte eksplicit prjektet Internet fr alle. Alle var dg enige m, at det var en gd ide at bibliteket afhldte intrduktiner til Internettet. De interviewede synes heller ikke at have en klar frnemmelse af frskellen mellem et kursus g et værksted, endsige hvad der karakteriserede den pædaggik der anvendtes i værkstedet. De var ikke klar ver hvad de skulle lære g hvad målet var. De var ikke klar ver hvad de kunne frvente at de kunne når de havde deltaget i værkstedet. I relatin til indlæring er det fr ngle mennesker vigtigt at de har et klart mål. Omvendt mente ngle at værkstedet svarede til deres frventninger. Et par persner var lidt i tvivl m hvad de kunne frvente. Der var heller ikke klarhed ver selve strukturen g tilmeldingsprceduren i værkstedet. Flere havde f.eks. den pfattelse at årsagen til at det ikke var de samme mennesker der mødte p i de frskellige dele sikkert var, at de var utilfredse g derfr ikke ønskede at deltage. 9
På baggrund af interviewene anbefales det, at vejlederne krt g klart frtæller deltagerne m prjektet g hvad målet er med det knkrete phld i værkstedet. Hvrfr prjektet Internet fr alle. Hvad kan I når I frlader værkstedet. Hvr mange dele er der, g hvrdan hænger de sammen. Hvr lang tid går der mellem delene. Hvrdan er tilmeldingsprceduren. Måske skulle bibliteket lave en let frståelig grafisk versigt ver frløbet sm kunne uddeles. Alle var enige m, at der var en klar sammenhæng g prgressin i frløbet mellem 1. g 2. gang. Ngle bemærkede dg, at de ikke synes at det 3. phld i værkstedet var sat ind i ngen lgisk sammenhæng. Der var enighed m at der ikke måtte gå fr lang tid mellem delene i værkstedet. Det kan klart knkluderes, at selve phldet i værkstedet ikke har været ngen str scial plevelse. Ofte er det ikke de samme persner man møder næste gang man deltager i værkstedet, endsige de samme vejledere. Man er mødt p fr at lære nget g de interviewede har fundet det i rden at arbejde alene ved hver sin cmputer. Kun en enkelt beklager, at man ikke har arbejdet t g t ved cmputerne, g at det var fr dårligt, at man ikke km til at kende hinanden. Måske er det netp det faktum, at man kan være annym, at det er ufrpligtende, at man ikke skal vurderes g evalueres der fr ngle flk gør biblitekets tilbud tiltalende. Det frhlder sig mvendt, hvis der er tale m f.eks. et Pc-kørekrt på en handelsskle. I værkstedet kan man på sikker grund dumme sig g lufte sin uvidenhed. Her bliver man ikke stillet til regnskab ved en eksamen. Omvendt kan man sige, at Ringsted Kmmune er et lkalt fællesskab g det bl.a. er biblitekets pgave at give næring til det lkale fællesskab. Det medfører at bibliteket skal pleje den sciale interaktin mellem brgerne. At man simpelthen lægger mere vægt på det sciale i værkstedet. Flere teretikere mener, at man netp lærer i en scial kntekst g at det er meget hensigtsmæssigt at arbejde flere sammen m prblemstillinger (se f.eks Andresen). På baggrund af interviewene anbefales det, at bibliteket sm et frsøg sætter t g t ved hver cmputer. Det anbefales at bibliteket sm et frsøg prøver på at tilvejebringe de rganisatriske rammer fr en lkal-netværksdannelse (IT-selvhjælpsgrupper) evt. igennem ngle faste hld. Men igen er det vigtigt, at det ikke frekmmer frmynderisk g kntrllerende. Det skal være i rden at man mere eller mindre annymt deltager på værkstedet g kan få lv til at snuse lidt til hvad Internettet er. Måske er det derfr at det er blevet en succes? Mange er tilfredse med længden af det enkelte phld i værkstedet. Da gruppen ikke er uddannelsesvant er det næppe hensigtsmæssigt at lave de enkelte frløb længere end 1½ til 2 timer. Måske er traditinelle kurser netp fr lange fr gruppen. Måske kan de gså bedre kncentrere sig g klare tempet i værkstedet når det er krt. Mange vil dg gerne have et frløb, der strækker sig ver en længere peride eller deltage i andre arrangementer i værkstedet. Man kan betragte disse udsagn sm et tegn på at værkstedet har været en succes. Nget sm har været spændende g interessant. Måske vil man aflive dette, hvis man gør frløbene længere g mere frpligtende. Det vil kmme til at ligne traditinel aftenskle eller efteruddannelse. Måske skal man acceptere, at ideen netp var at give flk en lille frret, sådan at de selv kan gå videre med at finde andre tilbud. På baggrund af interviewene anbefales det at bibliteket vervejer, hvrdan man kan efterkmme behvet fr et længere frløb g flere arrangementer i værkstedet. I den frbindelse skal man verveje hvad der er biblitekets rlle, fr ikke at blive en traditinel kursusudbyder i knkurrence med andre kursusudbydere. Hvad er målet med værkstedet? 10
Det kan knkluderes, at det er vigtigt, at deltagerne privat har en cmputer med internet-adgang således de kan arbejde videre med det de har lært i værkstedet. Flere har i den frbindelse nærmest tabt mdet, frdi de ikke kan få det til at fungere hjemmefra. På baggrund af interviewene anbefales det klart at bibliteket tager prblemstillingen med den manglende adgang til cmputer g Internet alvrligt, frdi den pædaggiske indsats ellers tabes på gulvet. Hvad gør man når deltagerne så kmmer hjem? Hvrdan får man en bedre kbling mellem værkstedet g så deltagernes private cmputerprblemer? Skal man sm tidligere anbefalet gøre det klart at private cmputer-prblemer ikke hører hjemme i værkstedet? Nettet er meget franderligt så hvis man ikke jævnligt følger med bliver ens viden meget hurtigt frældet. Flere af de interviewede persner kmmer med gde ideer til, hvrdan man kan løse deltagernes private cmputerprblemer. Det mest enkle vil være at reservere cmputere på bibliteket flere måneder frem således at deltagerne i værkstedet ved at på det g det tidspunkt står der en cmputer klar på bibliteket. Her kan de selv arbejde videre med pgaverne eller blt vedligehlde deres kmpetence g interesse fr nettet. Deltagerne kunne få et særligt eksklusiv krt sm gav adgang til en særlig cmputer der fte er ledig. Men hvem siger at de møder p? Ngle beklager sig ver at cmputerne altid er ptaget af børn. En persn freslår, at man pretter IT-selvhjælpsgrupper, hvr deltagerne kan gå sammen m at hjælpe hinanden. Interviewene viser klart, at det er de samme prblemer g frustratiner man sidder med. I den sammenhæng er det lidt uheldigt at phldet i værkstedet ikke føles sm ngen større scial plevelse, hvr der kunne ske en erfaringsudveksling. Samme persn freslår en rdning, hvr man ligefrem kmmer ud g hjælper flk med deres private prblemer med at kmme på nettet. At man ansætter en særlig IT-gadearbejder eller nørd sm tager ud g hjælper f.eks. ældre mennesker. Det er en kendsgerning, at det kan være endg meget vanskeligt at sætte en internetfrbindelse p, g at den prfessinelle supprt man får, fte er af dårlig kvalitet eller meget dyr (ca. 1100 kr. i timen). Det anbefales at bibliteket vervejer argumentet m, at når prjektet hedder Internet fr alle er det ikke nk, at man blt har givet flk interesse fr nettet, uden at man tænker videre. Adskillige nævner gså, at de har str lyst til at bruge nettet, men at de synes at det er fr dyrt. I den frbindelse kan man verveje m kmmunen kan etablere særlige brger-abnnementer sm i begrænsede perider kan udlddes til brgerne. Det kan være knyttet til særlige brger-cmputere sm man ligeledes kan låne. 3.2. Knklusin på pdrag På baggrund af de 12 kvalitative interview med 13 persner kan det knkluderes, at Internet-værkstedet med succes kan siges at være en metdeudvikling, der tager sigte på at få de infrmatinssvage målgrupper med. De aktiviteter der er fregået i prjektperiden har taget knkret sigte på udvikling af teknik g metder, der understøtter tilgængeligheden fr alle, herunder gså de infrmatinssvage. På baggrund af 12 kvalitative interview af 13 persner g besøg på bibliteket kan det knkluderes, at et vigtigt element i prjektet har været at afdække de barrierer, sm infrmatinssvage grupper plever i 11
frbindelse med eksisterende Internettjenester. Internet-værkstedet er således et succesfuldt udtryk fr et frsøg på at udvikle en mdel g metde fr, hvrledes disse barrierer kan vervindes. Prjektet har sandsynligvis stimuleret en øget anvendelse af Internettet fr en bredere del af beflkningen. Faktum er, at alle de interviewede persner har fået lyst til at arbejde videre med Internettet. Men mvendt er det en kendsgerning, at der stadig er stre barrierer i frm af at flk ikke selv har en cmputer med internetfrbindelse, at de ikke kan få det til at fungere g at de finder det dyrt at anvende Internettet. Ligeledes er størstedelen af de interviewedes infrmatinskmpetencer på et sådant niveau, at det må frmdes at give dem stre prblemer når de udenfr værkstedets rammer skal anvende nettet til målrettet infrmatinssøgning. Ingen af de interviewede mente, at de kunne søge avanceret på nettet. Sm tidligere mtalt blev de heller ikke intrduceret i dette i værkstedet. Prjektet har således afdækket eksisterende barrierer g udviklet mdeller fr hvrledes disse barrierer kan nedbrydes. Man synes med rimelighed at kunne tale m en særlig Ringsted mdel. I krthed har man på bibliteket brudt med traditinen med at afhlde traditinelle længerevarende cmputerkurser med et fast indhld, men i stedet har man etableret et mere ufrpligtende g løst værksted, hvr der arbejdes med Internettet g hvr fkus er på hands-n. En metde der fungerer verfr de infrmatinssvage persner der er interviewet. I prjektet har man således med held frsøgt at gøre Ringsteds brgere infrmatinskmpetente g har udviklet metder fr Internetfrmidling til infrmatinssvage brgere. 4.0. Anvendt litteratur 12
Andersen, Ib; Enderud, Harald (1990): Vidensprduktinens arbejdsgang i hvedtræk pp. 21-38 i Ib Andersen (red.) (1990): Valg af rganisatins scilgiske metder et kmbinatinsperspektiv, Samfundslitteratur, 1. udgave. Andersen, Vilmer; Gamdrup, Peter (1990): Frskningsmetder pp. 57-78 i Heine Andersen (red.) (1990): Videnskabsteri g metdelære, Intrduktin, Samfundslitteratur, 3. udgave. Andresen, Bent B. (1999): Fleksibel læring fr vksne fra fjernundervisning til netbaseret teamlæring, Systime. Brady, Dnald (1998): Kapitalbegrebet sm uddannelsesscilgisk værktøj pp.415-452 i Jens Bjerg (red.) (1998): Pædaggik en grundbg til et fag, Hans Reitzels Frlag. Bruce, Christine (1997): The seven faces f Infrmatin Literacy, Auslib Press. Se gså http://mile.auc.dk/mile/dcuments/il.pdf. Dahl, Henrik (1997): Hvis din nab var en bil en bg m livsstil, Akademisk frlag. Gundelach, Peter; Mrtensen, Nils (1990): Ind i scilgien, en grundbg, 2. udgave, 5. plag, Gyldendal. Illeris, Knud (1999): Læring aktuel læringsteri i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud g Marx, Rskilde Universitetsfrlag, 1. udgave, 2. plag. Jensen, Jesper B (2001): Midt i en Mellemtid i vergangen fra det gamle til det nye samfund, Jyllands- Pstens Erhvervsbgklub. Jchumsen, Henrik; Rasmussen, Hvenegaard, Casper (2000): Gør bibliteket en frskel? Danmarks Bibliteksfrenings Frlag m.fl. Nrdenb, Sven Erik (1989): Når vksne lærer fx edb, 1. udgave, 1. plag, Munksgaard. 4.1. Links: Hjælpe- g debatfrum http://knference.nethtel.dk/~41 Prjektside: http://www.ringstedbib.dk/prjekter Spørgeskema: http://www2.db.dk/pgl/skema/htm Værksstedets hjemmeside: http://www.ringstedbib.dk/vaerksted/index.htm 13