qwertyuipasdfghjklzxcvbnmqwerty uipasdfghjklzxcvbnmqwertyuipasd fghjklzxcvbnmqwertyuipasdfghjklzx cvbnmqwertyuipasdfghjklzxcvbnmq Dansk Flygtningehjælps strategiske samarbejde med virksmheder wertyuipasdfghjklzxcvbnmqwertyui på det frivillige mråde pasdfghjklzxcvbnmqwertyuipasdfg Ntat til Mandag Mrgen Fremtidens velfærdsalliancer 2010 hjklzxcvbnmqwertyuipasdfghjklzxc Michael Wulff vbnmqwertyuipasdfghjklzxcvbnmq wertyuipasdfghjklzxcvbnmqwertyui pasdfghjklzxcvbnmqwertyuipasdfg hjklzxcvbnmqwertyuipasdfghjklzxc vbnmqwertyuipasdfghjklzxcvbnmq wertyuipasdfghjklzxcvbnmqwertyui pasdfghjklzxcvbnmqwertyuipasdfg hjklzxcvbnmrtyuipasdfghjklzxcvbn mqwertyuipasdfghjklzxcvbnmqwert yuipasdfghjklzxcvbnmqwertyuipas dfghjklzxcvbnmqwertyuipasdfghjklz xcvbnmqwertyuipasdfghjklzxcvbnm qwertyuipasdfghjklzxcvbnmqwerty
Dansk Flygtningehjælps strategiske samarbejde med virksmheder på det frivillige mråde Ntatets frmål Dette ntat beskriver Dansk Flygtningehjælps (DFH) erfaringer g bestræbelser på at arbejde strategisk med det private erhvervsliv. Ntatet tager udgangspunkt i tidligere erfaringer g ønsker fr at samarbejde med private virksmheder i frhld til frivilligt arbejde fr ansatte. Frivilligt arbejde fr ansatte Frivilligt arbejde fr ansatte eller Crprate Vlunteering, sm det kaldes på engelsk, går ud på, at medarbejdere i en virksmhed fr mulighed fr at udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden et vist antal timer. Det kan være sm frivillig lektiehjælper fr et barn med minritetsbaggrund et par timer hver anden uge eller sm frivillige mentrer fr minritetsunge. Timerne kan gså samles til en hel dag, så man kan planlægge g deltage i et udflugtsarrangement en hel dag fr en gruppe ældre flygtninge. Frivilligt arbejde fr ansatte er et strategisk indsatsmråde fr DFH, da denne frm fr frivillighed kan tilrettelægges på en meningsfuld måde i frhld til flygtninges g indvandreres behv. DFHs rganisering af det frivillige arbejde DFHs frivillige netværk består af 4.500 frivillige rganiseret i 250 frivilliggrupper, 10 frivilligrådgivninger g et nyetableret ungenetværk (DFUNK). Eksempler på aktiviteter i det frivillige integratinsarbejde: Lektiecafeer Kntaktfamilierdninger Mentrskaber Rådgivning Pigeklubber Drengeklubber Drivkræfter fr DFH Der er flere grunde til, at DFH ønsker at samarbejde med private virksmheder m at lade deres medarbejdere udføre frivilligt arbejde i regi af DFHs frivillige aktiviteter. Disse grunde kan pdeles fem kategrier: Flere frivillige hænder til at dække behv på det frivillige integratinsmråde Nye typer frivillige g kmpetencer til at udvikle aktiviteter på nye måder Oplysning m flygtninge- g integratinssagen til brgere på danske arbejdspladser Opkvalificering af medarbejdere/frivillige via wrkshps m CSR g kmmunikatin Langsigtet finansiering gennem strategiske relatiner 1
Flere frivillige hænder DFH ser gerne, at flere brgere tager ansvar fr integratinen i Danmark med en civilsamfundsindsats, da der er behv fr flere frivillige til at støtte flygtninge g indvandrere i hverdagen. Den frivillige indsats karakteriserer sig ved at adskille sig fra en ffentlig, prfessinel indsats. Det frivillige bidrag udmærker sig ved at bygge på tillid g engagement samt ideudvikling i mødet med målgruppen. Brgere med frskellige kmpetencer g frudsætninger vil gennem en frivilligbaseret indsats bidrage til integratinssagen. Der er brug fr langt flere frivillige hænder til at tage sig af integratinsudfrdringerne i Danmark. Det være sig i frhld til at støtte til traumatiserede flygtninge, der brug fr pbakning g støtte i hverdagen; børn der klarer sig dårligere i sklen end deres jævnaldrende g ikke sm deres kammerater kan få hjælp til lektierne derhjemme; unge der har brug fr støtte til at vælge den rette uddannelses- g karrierevej; ældre, scialt islerede g ensmme der har brug et scialt netværk m.v. Krt sagt, der er et strt behv fr, at så mange brgere sm muligt tager ansvar fr integratinen af flygtninge g indvandrere. Ansatte i virksmheder kan bidrage til den frivillige indsats på flere frskellige måder. De kan enten være frivillige på lige fd med øvrige frivillige i løbet af året eller de kan være frivillige i hele dage. Løbende frivillige aktiviteter: Virksmhedsansatte kan fungere sm frivillige lektiehjælpere verfr børn g unge et par gange m måneden. Virksmhedsansatte kan fungere sm frivillige i en frivilligbaseret drengeklub eller pigeklub Virksmhedsansatte kan fungere sm frivillige mentrer verfr unge g vksne der skal have afklaret muligheder i frbindelse med uddannelse g arbejde Virksmhedsansatte kan fungere sm kntaktpersner/besøgsvenner ver fr ældre islerede indvandrere Arrangementsdage g events: Virksmhedsansatte kan planlægge g arrangere udflugter (i samarbejde med frivillige) Virksmhedsansatte kan planlægge g arrangere en idrætsdag, fdbldturnering el. lign. fr børn g unge Virksmhedsansatte kan være med til at udsmykke g pfriske lkaler i et frivillighus Virksmhedsansatte kan bruge deres kmpetencer ved at hlde inspirerende plæg m planlægning, fundraising, det effektive møde, ledelse m.v. Virksmhedsansatte kan facilitere en teambuilding-dag eller wrkshps m, hvrdan en bestyrelse samarbejder g bedst udnytter bestyrelsesmedlemmernes ressurcer. Nye typer frivillige g kmpetencer: Der er brug fr ideer til det frivillige arbejde fra brgere med frskellig uddannelsesbaggrund g erfaringer fra arbejdsmarkedet, da det kan skabe en større mangfldighed af frskellige typer frivillige. Virksmhedsansatte har fte en række kmpetencer, sm med frdel kan bruges i det frivillige arbejde. Kmpetencemråder kan være mange. F.eks.: Kmpetencer indenfr kmmunikatin kan bruges til at styrke den interne g eksterne kmmunikatin gennem f.eks. nyhedsbreve, hjemmesider, markedsføring. Kmpetencer indenfr ledelse g rganisatin kan f.eks. bruges til at styrke den generelle ledelse i en frivillig frening, styrke den enkelte frmands lederegenskaber samt samle freningens rganisatriske praksis. 2
Virksmheder kan bruge deres kmpetencer til at styrke det rganisatriske arbejde. De kan f.eks. lære freninger følgende: hvrdan håndteres medlemsinfrmatiner mest hensigtsmæssigt hvrdan pstilles budgetter g regnskaber hvrdan ledes et effektivt møde hvrdan lægges en langsigtet strategi med årlige handlingsplaner hvrdan ptimeres krrespndance mellem bestyrelsesmedlemmer g til øvrige frivillige Hvrdan styrkes den interne g eksterne kmmunikatin Hvrdan sikres en langsigtet finansiering af freningen Oplysning Mange brgere i Danmark har begrænset viden m g kendskab til flygtninge g indvandrere g fte er det begrænset til viden fra medierne. Der er derfr strt behv fr, at flere brgere får en bedre frståelse af disse samfundsgrupper med et persnligt kendskab til g erfaring med integratin gennem frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde fr ansatte er derfr en måde at få et indblik i g en bedre frståelse af flygtninges g indvandreres situatin g livsvilkår. Virksmheden giver dermed deres medarbejdere mulighed fr at få udvidet deres hrisnt, samt anvende g udvikle deres kmpetencer. En medarbejder fra et pensinselskab udtalte følgende efter at have besøgt en drengeklub fr etniske minritetsunge, samt arrangeret g deltaget i en sprtsdag fr disse teenagedrenge: Min pfattelse af disse drenge er i dag helt anderledes, g hvr det før nk var præget af frdmme, ser jeg nu på dem, sm det de er. Ovenstående citat viser, at DFH dermed er lykkedes med at ændre pfattelserne m flygtninge/indvandrere fr de medarbejdere, der har deltaget i frivilligt arbejde fr ansatte. Frivilligt arbejde fr ansatte kan derfr anvendes sm et effektivt redskab til at plyse g ændre pfattelser m flygtninge g indvandrere. Langsigtet finansiering Det er et ønske, at DFH gennem kntakt med private virksmheder etablerer længerevarende relatiner gennem frivilligt arbejde fr ansatte der kan føre til en eller anden frm fr finansiering fra virksmhederne. Når virksmhedens ansatte er engagerede i en frivilligbaseret drengeklub, en lektiehjælp eller en rådgivning, vil de på egen hånd pleve det meningsfulde arbejde, g være tilbøjelige til at støtte integratinssagen. Det er således frhåbningen, at virksmheden vil have en interesse i at støtte det frivillige arbejde øknmisk. Med knceptet m frivilligt arbejde fr ansatte har DFH fået finansiering til følgende: Finansiering til driften af en frivillig baseret drengeklub Finansiering til wrkshps fr etniske minritetsdrenge Drivkræfter fr virksmhederne Virksmhedernes mtivatin g drivkræfter viser sig i den type henvendelser, sm DFH mdtager. Her er der tydeligvis en interesse fr frivilligt arbejde fr ansatte sm en måde at gøre nget fr den gde sag, hvr medarbejderne kan anvende g udvikle deres kmpetencer. Virksmhederne samarbejder med DFH fr at gøre en frskel sm en del af deres sciale ansvar. Henvendelser fra virksmheder DFH plever en tydelig tendens til en stigende interesse fra virksmhedernes side m at engagere deres medarbejdere i frivilligt arbejde. Det er tydeligt, at virksmhederne henvender sig vedrørende arrangementsdage g events, frdi der i virksmheden er en plitik m, at man årligt skal have gdgørende dage. Det er frtrinsvis større virksmheder, der henvender sig direkte til 3
DFH, typisk med et ønske m arrangementsdage eller events. Det kan være et større knsulentfirma, et bgfrlag, en frsikringsvirksmhed, et ksmetikfirma eller entreprenørvirksmhed. I mindre mfang har der gså været interesse fr, at medarbejderne deltager i det frivillige arbejde i løbet af året. Virksmhedernes mtivatin g drivkræfter synes at bære præg af, at man i virksmhedsledelsen g fra medarbejdernes side er interesserede i at gøre nget fr den humanitære sag. Flere af de virksmheder, sm henvender sig til DFH er internatinale virksmheder med mderselskaber i Strbritannien eller USA, hvr dette mråde er veludviklet g fr mange virksmheder almindelig virksmhedsplitik. De danske afdelinger er derfr underlagt denne plitik, g henvender sig i første mgang til de større g kendte humanitære rganisatiner. Denne type henvendelser hilser DFH velkmmen, g ser gerne, at flere virksmheder henvender sig fr at engagere deres medarbejdere i det frivillige arbejde. Virksmhederne henvender sig til DFH, frdi det er en større, prfessinel, humanitær rganisatin med en kapacitet til at samarbejde på et seriøst strategisk niveau. Kmpetenceudvikling Virksmhederne kan bruge deres engagement med frivillige freninger på en måde, så deres medarbejdere kan anvende g udnytte deres kmpetencer. En jurist, bghlder/revisr, kmmunikatinsekspert, leder kan alle anvende deres kmpetencer på det frivillige mråde. Derved kan de samtidig udvikle disse kmpetencer på mråder, der adskiller sig fra det almindelige arbejdsmråde. Virksmhed med rejse- g sundhedsfrsikringer En virksmhed der arbejder med rejse- g sundhedsfrsikringer hendvendte sig til DFH g spurgte, hvad de kunne gøre fr s på én enkelt dag. Der blev taget udgangspunkt i en mentrprjekt i DFH, der std verfr stre vanskeligheder ved at sikre driftsmidler af mentrprgrammet. Knsulenterne fra virksmheden afhldt en wrkshp fr de ansatte i mentrprgrammet. Frmålet med wrkshppen var at udvikle mentrprgrammet til at være mere attraktivt verfr virksmheder sm ptentielle spnsrer af prgrammet fr at sikre den videre finansiering. De ansatte brugte deres kmpetencer g erfaringer med at afhlde wrkshps indenfr kmmunikatin g strategisk planlægning, hvr de ansatte skulle se på mentrprgrammets styrker g svagheder samt finansieringsmæssige udviklingsmuligheder. Medarbejderlyalitet Virksmhedernes engagement med frivillige g humanitære rganisatiner har gså den frdel fr virksmheden, at deres medarbejdere bliver gladere fr deres arbejdsplads. Det kan give medarbejderne et frisk pust i hverdagen, hvr de får mulighed fr at beskæftige sig med andre typer pgaver sammen med deres klleger. Frivilligt arbejde fr ansatte kan være med til at styrke sammenhldet på tværs af medarbejderstaben. Det er givet vis med til at styrke medarbejderstabens lyalitet, g undersøgelser fra Strbritannien 1 viser, at medarbejderne i sidste ende bliver mere prduktive ikke mindst frdi de lærer deres klleger bedre at kende. 1 Brewis, Gergina (2004): Beynd banking: Lessns frm an impact evaluatin f emplyee vlunteering at Barclays Bank, Vluntary Actin, Vlume 6 Number 3, Institute fr Vlunteering Research, Lndn 4
En medarbejder fra et pensinsselskab udtalte følgende efter at have deltaget i en sprtsdag fr etniske minritetsdrenge: Det er da fantastisk, at jeg arbejder et sted, hvr jeg får mulighed fr at bruge tid på at lave nget fr Dansk Flygtningehjælp. Flere af de medarbejdere, sm har haft til pgave at arrangere wrkshps eller arrangementsdage fr DFH, er kmmet fra frskellige afdelinger i deres virksmhed, g de har dermed lært andre klleger bedre at kende. Prfilering De virksmheder, der har samarbejdet med DFH, giver udtryk fr, at de gør det sm en del af deres sciale ansvar. Dette beskrives på deres hjemmeside fr at prfilere sig udadtil verfr deres kunder, samarbejdspartnere, ptentielle nye medarbejdere, g indadtil vise verfr deres nuværende medarbejdere, at de arbejder fr en scialt ansvarlig virksmhed. Det er DFHs vurdering, at de virksmheder, der har samarbejdet med DFH, har gjrt det, frdi de har et prigtigt ønske m at gøre nget fr den gde sag g dette skinner tydeligt igennem i medarbejdernes engagement. Entreprenørfirmaet NCC henvendte sig til DFH fr at lave en arrangementsuge. Dagen gik ud på, at børn fra en lektiecafe i DFH, børn fra asylcentre i Røde Krs g medarbejdernes egne børn gennem en hel uge kunne se, hvrdan man bygger bliger. Børnene gav udtryk fr, at de havde ngle fantastiske dage. NCC begrundede deres initiativ med, at det var en del af deres sciale ansvar at gøre nget fr udsatte børn, samtidig med at de så det sm en langsigtet rekrutteringsstrategi med børnene sm ptentielle medarbejdere i NCC i fremtiden. Dette initiativ blev vist i et nyhedsindslag på TV2 g fik en vis pressedækning. Barrierer g udfrdringer Det er DFHs erfaring, at et samarbejde med private virksmheder rummer en række ptentialer men gså stre barrierer g vanskelige udfrdringer. Disse barrierer g udfrdringer handler grundlæggende m frskellige frståelser g kulturer mellem en frivillig, humanitær rganisatin g en privat virksmhed. Virksmhedernes udfrdringer Virksmhedernes ønske m at deltage én dag Når DFH får en henvendelse fra en virksmhed er det primært med et ønske m at deltage i en arrangementsdag eller events sm en del af årlige dag fr humanitært arbejde. Man er dermed ikke interesseret i at deltage i frivillige aktiviteter i løbet året, men blt engagere sig i en enkelt dags aktiviteter. DFH hilser denne type henvendelser velkmmen, men ser gerne, at flere virksmheder ønsker at engagere deres medarbejdere i aktiviteter i løbet af året. Der er nemlig brug fr flere frivillige til aktiviteter i løbet af året f.eks. i en lektiecafe fr etniske minritetsbørn g ikke kun til de underhldende arrangementsdage. Et pensinsselskab stiller deres medarbejdere til rådighed 2 timer m måneden. Disse timer kan samles sammen til en hel dag. Medarbejderne fretrækker freståeligt nk at samle timerne til en arrangementsdag, men det betyder, at der ikke er plads til aktiviteter i løbet af året. Det må derfr 5
knkluderes, at 2 timer er fr lidt, hvis tiden skal kunne bruges til andre aktiviteter end arrangementsdage. Virksmhedernes frståelse af planlægning i en frivillig rganisatin Det kræver str planlægning samt megen tid g ressurcer at afhlde arrangementsdage fr virksmheders medarbejdere. Det er derfr begrænset i hvilket mfang, at DFH kan afhlde disse arrangementsdage. Et knsulentfirma henvendte sig til DFH g spurgte m de kunne stille p med 100 medarbejdere til en arrangementsdag i DFH den efterfølgende måned. DFH er ligesm så mange andre NGO er pressede i frhld til tid g ressurcer, g har derfr ikke mulighed fr at efterleve virksmhedernes ønske med så krt varsel. Der synes at mangle en grundlæggende frståelse blandt mange virksmheder m, hvrdan NGO er arbejder, g hvrfr planlægning i gd tid er nødvendig. Det er helt afgørende, at virksmheder henvender sig i gd tid, så man kan begynde en dialg m, hvad der er behv fr, g hvrdan en eventuel arrangementsdag el. lign. kan tilrettelægges, så det giver mening fr DFH g målgruppen. Et ksmetikfirm henvendte sig til DFH fr at lave en arrangementsdag fr en frivillig lektiehjælp. Tlv medarbejdere deltg på dagen, hvr der blev spillet spil, lavet knkurrencer g spillet fdbld. Børnene gav udtryk fr, at de havde en fantastisk dag. Efterfølgende beskrev de frivillige ptakten til dagen sm meget rdet, frdi virksmheden ikke tg højde fr, at børnene ikke er i en lektiehjælp en hel dag, men blt enkelte timer sent på eftermiddagen, g det virkede sm frivilliggruppen skulle tilpasse sig virksmhedens ønsker. En medarbejder fra virksmheden gav efterfølgende udtryk fr, at DFH burde verveje, hvrdan man samarbejder med virksmheder. Eksemplet viser, at på trds af at arrangementet var en succes, er der tydelige kulturfrskelle mellem en frivilligbaseret gruppe g en virksmhed. Virksmhederne må frstå, at de samarbejder med frivillige, der ikke kan tilpasse deres aktiviteter efter virksmhedernes ønsker. DFH sm attraktiv samarbejdspartner Det er en gennemgående udfrdring fr en rganisatin sm DFH, at der er visse dele af den danske beflkning, der betragter det sm plitisk at samarbejde med en rganisatin sm DFH. DFH er uafhængig af partiplitik, men udtaler sig udelukkende m flygtningeplitiske emner. Der kan dg være virksmhedsledere, der fretrækker at samarbejde med børnerganisatiner frem fr DFH, frdi de er af den pfattelse, at integratins- g flygtningesagen vil være mindre attraktiv blandt deres medarbejdere. I en intern undersøgelse i TDC spurgte man medarbejderne m, hvilke typer sager g frivillige rganisatinerblev, de ønskede at samarbejde med. Medarbejderne fretrak at arbejde med børnerganisatiner. Dette viser, at der kan pstå en skæv frdeling af de rganisatiner, der får henvendelser fra virksmheder. En rganisatin henvendte sig til DFH fr sm de frtalte kunne Red Barnet g UNICEF ikke tage imd flere henvendelser. Med andre rd er der tydeligvis rganisatiner, der bliver fretrukne samarbejdspartnere. 6
Det er derfr vigtigt, at virksmhedsledere ikke på frhånd fravælger bestemte rganisatiner g sager, frdi man er bange fr at støde deres medarbejdere, g det er samtidig vigtigt, at der sker en mere jævn frdeling af henvendelser til de frskellige typer frivillige rganisatiner. Det vil derfr være en frdel, hvis rganisatinerne eksempelvis på en hjemmeside får mulighed fr at beskrive behv blandt deres målgrupper, så virksmhederne kan se de eksisterende behv. Frståelse af arbejdet med sårbare grupper Det kan være udfrdring fr DFH at leve p til virksmhedernes frventninger m at kunne tilbyde medarbejderne den direkte kntakt til målgruppen. DFH arbejder fte med sårbare grupper sm traumatiserede flygtninge g andre udsatte flygtninge/indvandrere, g det er DFHs ansvar, at disse mennesker ikke bliver brugt i et frsøg på at tilfredsstille andres ønsker m at få en underhldende g spændende arrangementsdag. DFH har eksempelvis ikke suppekøkkener, hvr virksmhedernes medarbejdere blt kan stille p på en række g servere mad til flygtninge. DFHs frivilligarbejde er fte præget af persnlige relatiner, g en arrangementsdag gør det derfr vanskeligt at skabe en meningsfuld kntakt mellem medarbejdere g målgruppen. Derfr vil arrangementsdage typisk være præget af, at virksmhedens medarbejdere deltager sm eksterne persner, der f.eks. arrangerer en sprtsdag, udflugt eller lignende, hvr der ikke skabes frventninger m nære relatiner mellem medarbejdere g målgruppen. Dertil kmmer, at det er vigtigt, at virksmhederne frstår nødvendigheden af, at der på lige fd med andre frivillige må indhentes børneattester på virksmhedens medarbejdere netp fr at beskytte målgruppen, g der kan ikke gøres undtagelser fr virksmheder. DFHs udfrdringer DFH har gennem de senere år gjrt sig en række erfaringer med at samarbejde med virksmheder, der viser flere udfrdringer g barrierer fr at udnytte ptentialerne. Frståelse af rekruttingsmetder DFH rekrutterer dagligt frivillige til det frivillige integratinsarbejde. Dette fregår typisk gennem de traditinelle rekrutteringskanaler sm lkalaviser, hjemmeside, pslag på biblteker g kulturhuse m.v. Rekruttering af virksmhedsfrivillige er endnu ikke inkrpreret sm en del af almindelige rekrutteringspraksis. Dette skyldes frmentlig, at det ikke er tydeligt, hvilke virksmheder, der kan stille med medarbejdere til frivillige aktiviteter i løbet af året. Det samme gør sig gældende med planlægning af arrangementsdage, hvr det sm nævnt typisk er virksmheder, der henvender til DFH g ikke mvendt. Det er vanskeligt at vide, hvilke virksmheder, der er interesserede i at samarbejde med NGO er. Derfr burde der være en ffentlig prtal en hjemmeside el. lign. hvr man kan se, hvilke virksmheder man kan samarbejde med. Dermed vil det blive muligt at planlægge g rekruttere medarbejdere sm frivillige til det frivillige integratinsarbejde. Det er samtidig en udfrdring fr en rganisatin at tilrettelægge frivilligarbejdet med virksmheder, når deres medarbejdere kun kan deltage enten i arrangementsdage eller blt 2 timer m måneden. Skal frivillige rganisatiner i højere grad anvende virksmheders medarbejdere sm frivillig arbejdskraft i aktiviteter, sm fte er båret af persnlige relatiner, vil det kræve, at virksmheder kan frigive flere timer m måneden til deres medarbejdere. Planlægning g priritering af tid g ressurcer Det kræver megen tid g ressurcer at samarbejde med virksmheder. Det er vanskeligt fr mange frivillige rganisatiner at frigøre tid til at stable arrangementsdage på benene. Det er derfr en str udfrdring at få etableret kntakt til de rette virksmheder, g få tilrettelagt arbejdet på en 7
meningsfuld måde, så det gavner alle parter. Organisatinerne er nødt til at priritere tid g ressurcer, så det ikke går ud ver arbejdet med målgruppen. Samtidig har DFH plevet, at det er en udfrdring fr frivillige rganisatiner at bruge tid på frivilligt arbejde fr ansatte, når der ikke er en øknmisk gulerd. Et øknmisk samarbejde med virksmheder pririteres derfr højere, g henvendelser fra rganisatiner bliver derfr de traditinelle ønsker m filantrpiske, øknmiske dnatiner g spnsrater. Det er DFHs erfaring, at flere virksmheder retter henvendelse m, at de gerne vil deltage i et samarbejde med DFH, men virksmhederne har ikke altid frberedt sig g vervejet, m de reelt ønsker samarbejdet. Det er DFHs erfaring, at virksmheder ikke altid føler sig frpligtet i samarbejdet, g de har efterfølgende trukket deres henvendelse tilbage. Dette gør det vanskeligt fr DFH at arbejde med virksmheder. Det vil derfr være en str hjælp fr rganisatinerne, hvis virksmhederne har gjrt sig klart m de reelt ønsker samarbejdet, hvrfr de ønsker samarbejdet, g at de på frhånd frbereder, hvilke typer frivillige pgaver de vil kunne deltage i, hvr meget tid de kan afsætte, g ikke mindst vil kunne stå fr en del af planlægningen i frbindelse med arrangementsdage. Frbindelsesled mellem NGO er g virksmheder Det er tydeligt fr DFH, at der bruges fr meget tid g mange kræfter på at finde de rette samarbejdspartnere. Der mangler en rganisatin, der kan fungere sm frbindelsesled eller brker mellem NGO er g virksmheder. Her ville det være plagt, hvis frivilligcentre kunne have den rlle, men erfaringer viser, at de på nuværende tidspunkt ikke har den frnødne kapacitet til krdinere NGO ers g virksmheders ønsker. Finansiering Frivilligt arbejde fr ansatte er en gd investering i tid g ressurcer. Det er ikke dyrt fr virksmheder at engagere deres medarbejdere enkelte timer m måneden eller en årlig arrangementsdag. Enkelte timers engagement i frivilligt arbejde kan gøre en str frskel. Samtidig er det dg vigtigt at være pmærksm på, at frivilligt arbejde ikke er gratis. Der er udgifter frbundet med rammerne fr arbejdet sm lkaler, frsikring, frplejning m.v. Virksmhederne må være indstillede på at finansiere denne frm fr udgifter. Fr samfundet er frivilligt arbejde fr ansatte gså en gd investering. Frivilligt arbejde er med til at sprede kendskabet til udsatte samfundsgrupper, g samtidig engageres en række brgere i frivilligt arbejde, sm ikke almindeligvis udfører frivilligt arbejde. Det vil derfr være en gd ide, hvis man iværksatte en række tiltag, der kunne stimulere udviklingen af frivilligt arbejde fr ansatte. Det kan gøres med at finansiere: En pulje sm frivillige rganisatiner kan søge til at etablere strategisk samabejde med virksmheder Rådgivende knsulenter der kan skabe kntakt mellem relevante samarbejdspartnere En hjemmeside hvr både frivillige rganisatiner g virksmheder kan søge efter samarbejdspartnere til kmmende arrangementsdage g frivilligjbs til det almindelige frivillige arbejde i løbet af året Det strategiske samarbejde mellem frivillige rganisatiner g virksmheder kan på lang sigt være med til at styrke frhldet mellem de rette samarbejdspartnere, der kan føre til, at virksmheder kan være med til finansiere det frivillige arbejde samt dække behv blandt virksmhederne. 8