Høringsmateriale vedrørende økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler

Transkript

1 Høringsmateriale vedrørende økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler

2 1. Sammenfatning Høringsprocessen Baggrund og formål Arbejdsgruppens opgave Specialundervisningsområdet i Herning Kommune Økonomien på specialundervisningsområdet Antal elever i specialpædagogiske tilbud Antal enkeltinkluderede elever Væsentlige principper for en fordelingsmodel Udgangspunkt i skoledistrikter Hensyn til forskellige kontekster/elevsammensætninger Fastsættelse af medfinansiering Specialundervisningsområder i modellen for økonomisk omfordeling Enkeltinklusion Institutionsanbragte børn og Åmoseskolen 2 modeller for økonomisk omfordeling Forsikringspulje Visitation til specialundervisningstilbud Samlet pulje til økonomisk omfordeling Overgangsordning Administration af modellen Evaluering Tre modeller for økonomisk omfordeling Model 1. Alle specialundervisningsområder, korrigeret for elevsammensætning Model 2. Specialklasser og centerklasser, korrigeret for elevsammensætning Model 3. Alle specialundervisningsområder, uden korrektion for elevsammensætning Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 2

3 1. Sammenfatning På Børne- og Familieudvalgsmødet den 4. juni 2014 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle analysere og beskrive forskellige scenarier for en fremtidig økonomisk omfordeling af midlerne til specialundervisning. I dette høringsmateriale præsenteres de foreløbige resultater i form af arbejdsgruppens udkast til rapportering. Med økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler forstås, at skolerne tildeles øgede ressourcer, mens den centrale pulje til specialundervisning, der i dag er placeret i Center for Børn og Læring, reduceres tilsvarende. Til gengæld vil skolerne skulle betale et på forhånd fastlagt beløb, hver gang en elev sendes til et specialtilbud. Eller skolen kan alternativt inkludere eleven for et tilsvarende beløb, da der med den økonomiske decentralisering vil være flere midler på den enkelte skole. Samlet vil skolerne altså gennem det større økonomiske råderum få en større handlefrihed, der kan skabe et potentiale for en højere grad af inklusion. Høringsmaterialet er bygget op med først en præsentation af økonomisk omfordeling og baggrunden for arbejdsgruppens arbejde. Dernæst følger i kapitel 3 en præsentation af specialundervisningsområdet i Herning Kommune. I kapitel 4 præsenteres, hvordan arbejdsgruppen har forholdt sig til en række principielle spørgsmål for en model for økonomisk omfordeling. Til sidst præsenteres i kapitel 5 tre forskellige modeller for økonomisk omfordeling. De tre modeller præsenteres kort nedenfor i tabel 1. Forskellen mellem modellerne er dels, hvilke specialundervisningselever, der er med i modellen, dels om modellen vægter, at skoledistrikterne har forskellig elevsammensætninger. I kapitel 4 gennemgås drøftelserne og overvejelserne omkring modellerne nærmere. Arbejdsgruppens vurdering er, at Model 1 er den mest hensigtsmæssige af de tre modeller for økonomisk omfordeling. 1 Tabel 1. Oversigt over de tre præsenterede modeller for økonomisk omfordeling Model 1 Model 2 Model 3 Specialundervisningsområder i model Specialklasser, centerklasser og specialskoler Specialklasser og centerklasser Specialklasser, centerklasser og specialskoler Udenfor modellen/ 100% centralt Institutionsanbragte Åmoseskolen og special- Institutionsanbragte finansieret skoler i andre kommuner Antal specialundervisningselever 396 elever 363 elever 396 elever 2014/15 med medfinansiering Pulje til fordeling på skolerne kr kr kr. Hensyntagen til forskellige kontekster/elevsammensætning Indkomstniveau i skoledistriktet Indkomstniveau i skoledistriktet Ingen 1 Dog ønsker Herningegnens Lærerforening ikke at pege på en model. Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 3

4 1.1 Høringsprocessen Høringsperioden løber fra torsdag den 30. oktober 2014 til torsdag den 13. november 2014 kl Høringssvar sendes til Hanne Sandberg, Center for Børn og Læring: 2. Baggrund og formål Økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidlerne indgår i Herning Kommunes Knæk Kurven -strategi, der med ni delelementer som holddeling, differentierede tilbud, kompetenceudvikling, LP/PALS mv. har medvirket til, at antallet af børn, der modtager et specialundervisningstilbud er faldet. Økonomisk omfordeling er altså én af ni delstrategier, der skal medvirke til øget inklusion, og dermed også til formålet i den nye folkeskolereform: at alle elever skal blive så dygtige, de kan. Økonomisk omfordeling af specialundervisningsudgifterne er i udgangspunktet en økonomisk øvelse, i og med at centrale midler fordeles til distriktsskolerne, som så til gengæld skal betale et beløb pr. elev fra distriktet, der er visiteret til et specialundervisningstilbud. Øvelsen indfører imidlertid et økonomisk (med)ansvar hos skolerne for alle elever, der har brug for særlig pædagogisk støtte uanset om eleven går i almindelig folkeskole eller i et specialundervisningstilbud. I dag er alle specialundervisningstilbud i Herning Kommune centralt finansieret. Potentialet for inklusion ved økonomisk omfordeling er, at skolerne i stedet for i princippet at have økonomisk interesse i, at elever visiteres til specialundervisningstilbud tilskyndes til at overveje, om det kunne gavne eleven i stedet at blive inkluderet i den almindelige folkeskole. Hvis det kunne lykkes, sparer skolen udgiften til medfinansiering af et specialundervisningstilbud og ville kunne bruge de midler på at inkludere eleven. Det er vigtigt at understrege, at visitation til specialundervisningstilbud altid skal ske med udgangspunkt i det enkelte barns tarv og pædagogiske behov. Derfor kan økonomisk omfordeling ikke stå alene som inklusionsstrategi men er afhængig af, at lærerne og skolerne er rustet pædagogisk/kompetencemæssigt, og at den enkelte skole og hele Herning Kommune understøtter inklusion. Arbejdsgruppen har derfor i udgangspunktet ikke en forventning om, at økonomisk omfordeling på kort sigt vil føre til et fald i antallet af børn i specialundervisningstilbud. Men i takt med at de øvrige inklusionsstrategier slår igennem, herunder at arbejdet med Herning Kommunes nye inklusionsstrategi færdiggøres og implementeres, vil folkeskolerne i endnu højere grad blive det pædagogisk set bedste sted at være for flere elever. Det større økonomiske ansvar og forpligtelse hos distriktsskolen kan i den sammenhæng bidrage til tænkningen om, at alle børn har ret til at være en del af fællesskabet og understøtte målet om øget inklusion. Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 4

5 2.1 Arbejdsgruppens opgave Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at analysere og komme med forslag til konkrete modeller for økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra forvaltningen, skoleledere og Herningegnens Lærerforening. Børne- og Familieudvalget vedtog den 17. september på baggrund af arbejdsgruppens indledende arbejde, at følgende overordnede principper skulle gælde for arbejdet med en ny model for økonomisk omfordeling: 1. Den økonomiske model for omfordeling af specialundervisningsmidler skal sikre at både store og små skolers budgetter ikke belastes for hårdt, ligesom den samlede økonomi på området skal sikres. 2. Den økonomiske model tager udgangspunkt i skoledistrikterne, således at specialelever i udgangspunktet tilhører det grundskole- /overbygningsskoledistrikt, som de bor i. 3. Den økonomiske model for omfordeling skal på en enkel måde tage højde for, at skolerne har forskellige kontekster og elevsammensætning. 4. Størrelsen af det beløb skolen skal betale, når en elev er i specialtilbud, skal fastsættes, så skolerne får økonomisk mulighed for at inkludere så mange elever som muligt, men på et niveau, så det ikke påvirker økonomien på især mindre skoler for voldsomt. 5. Analyserne af modeller for økonomisk omfordeling skal nøje overveje, hvilke centrale midler til specialundervisning (enkeltinklusion, almindelige specialklasser og centerklasser/specialskole), som det er hensigtsmæssigt at omfordele. Ressourcer til den generelle specialundervisning, som skolerne tildeles i forbindelse med skoleårets planlægning indgår i analyserne. 6. Modellen for økonomisk omfordeling vil tage udgangspunkt i det nuværende antal specialelever, og det forudsættes, at børn med særlige behov fortsat vil få skoletilbud, der modsvarer deres pædagogiske behov. 7. Analyserne af modeller for økonomisk omfordeling skal tage højde for at børn med særlige behov kan tilgodeses med et skoletilbud så tæt på nærmiljøet som muligt. 8. Arbejdet med økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler skal ses i sammenhæng med arbejdet med en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet. 9. Arbejdet med økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler skal ses i sammenhæng med den nye inklusionsstrategi for Børn og Unge. 10. Der skal være en rimelig overgangsperiode i forhold til de konsekvenser omfordelingen af midler vil få for de enkelte skolers budgetter. 11. Visitationsprocedurerne til specialtilbud fastlægges, så de sikrer, at skolerne får indflydelse på visitationen af elever fra eget distrikt. 12. Analysen af økonomisk omfordeling omfatter udgifterne til specialundervisning. Udgifter til befordring og fritidstilbud til samme gruppe elever er ikke omfattet af analysen. De 12 principper har været udgangspunktet for arbejdsgruppens konkrete arbejde med modellerne for økonomisk decentralisering. Kapitel 4 beskriver, hvilke hensyn der er afvejet for at nå til de tre Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 5

6 modeller for økonomisk omfordeling, og hvordan arbejdsgruppen konkret har søgt at imødekomme de vedtagne principper for arbejdet. 3. Specialundervisningsområdet i Herning Kommune I dette kapitel beskrives kort området for specialundervisning i Herning Kommune. Fokus i beskrivelsen er på Herning Kommunes egne elever og udgifter til specialpædagogiske tilbud, dvs. specialundervisningsområdet set med myndigheds-briller. Herning Kommune sælger også specialundervisningspladser, og de elever, udgifter og indtægter indgår ikke i beskrivelsen. 3.1 Økonomien på specialundervisningsområdet I Herning Kommune gives der overordnet set tre typer specialtilbud, hvor eleverne ikke er inkluderet i normalklasser (også kaldet: segregeret fra normalklasserne). De tre typer tilbud er følgende: Almindelige specialklasser, der er fælles for hele kommunen. Oprettet af Center for Børn og Læring. De er i dag placeret på følgende skoler: Vildbjerg, Sdr. Felding, Sunds, Hammerum, Vestervang, Holtbjerg og Gjellerup. (Gruppe A) Specialklasser, hvor der er en udvidet specialisering i enten målgruppe eller pædagogik (de specialiserede specialklasser). De er i dag placeret på Skoleskibet Marilyn Anne, Ung Herning (Holmen og Skolen på Bjergvej), Sinding skole (Huset) og Lind skole (Hjørnehuset), Skærgården, Snejbjerg (Munkgård). (Gruppe B) Centerklasser og specialskoler, som også betegnes som de takstfinansierede tilbud i og med, at de indgår i rammeaftalen på området i Region Midtjylland. De er i dag placeret på Skolen på Sønderager, Herningsholmskolen, Lundgårdskolen og Åmoseskolen. Derudover også enkelte elever på tilsvarende skoletilbud i omegnskommunerne, dvs. Storåskolen og Skjernåskolen. (Gruppe C). Landsdækkende tilbud er også indeholdt i denne kategori. 2 På nuværende tidspunkt har Herning Kommune dog ingen elever i landsdækkende tilbud. De to førstnævnte specialtilbud (gruppe A og B) er tilbud efter Folkeskolelovens 20, stk.2 om specialundervisning. I skoleåret 2014/2015 forventer Center for Børn og Læring at bruge omkring 37,5 mio. kr. til specialklasserne. Centerklasserne og specialskolerne (gruppe C) er lands- eller landsdelsdækkende tilbud efter Folkeskolelovens 20, stk.3. Herning Kommunes udgifter til centerklasser og specialskoler udgør ca. 63,3 mio. kr. Alle specialundervisningstilbud finansieres i dag centralt, og Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og Center for Børn og Læring (CBL) visiterer til tilbuddene. Derudover anvendes centralt placerede ressourcer til enkeltinklusion af elever i normalklasser. På baggrund af ansøgninger vedr. konkrete elever og en efterfølgende visitationsprocedure tildeles skolerne ressourcer til ekstra lærertimer for at inkludere enkeltelever i normalklasser. I skoleåret 2 Når der fremover i rapporten står specialklasser er landsdækkende tilbud medregnet. Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 6

7 2014/2015 vil skolerne modtage ca. 12,4 mio. kr. til enkeltinklusion. Lovmæssigt er enkeltinklusion at regne for supplerende undervisning, og i den sammenhæng er det værd at nævne, at der i dag også fordeles ressourcer decentralt til supplerende undervisning og støttecentre på skolerne. I alt tildeles via ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet yderligere ca. 16,7 mio. kr. til supplerende undervisning. Figuren nedenfor sammenfatter udgifterne til specialundervisning og supplerende undervisning i Herning Kommune: Figur 1: Forventede udgifter til specialundervisning og supplerende undervisning 2014/15 Supplerende undervisning og støttecentre Enkeltinkluderede Specialklasser ( 20.2) Vidtgående specialundervisning ( 20.3) ca. 16,7 mio. kr. ca. 12,4 mio. kr. ca. 37,5 mio. kr. ca. 63,3 mio. kr. Decentral ressource Central ressource Central ressource Central ressource I forlængelse af gennemgangen af økonomien på specialundervisningsområdet kan princippet i økonomisk omfordeling illustreres med figur 2 nedenfor: Figur 2. Illustration af økonomisk omfordeling Situationen i dag: Midler til specialundervisning Center for Børn og Læring Skolerne Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 7

8 Efter økonomisk omfordeling: Midler til specialundervisning Midler til specialundervisning Center for Børn og Læring Skolerne Tabel 2. Elever i specialundervisningstilbud fordelt på distriktsskoler, klasse (pr. 5/9 2014) Figuren illustrerer først situationen i dag: udgifterne til specialklasser, centerklasser og specialskoler er placeret centralt. Ved økonomisk omfordeling lægges en del af de centrale specialundervisningsmidler ud til skolerne, som så skal betale medfinansiering for hver specialundervisningselev. Hvilket beløb der præcist fordeles ud til skolerne afhænger af den konkrete model, man vælger. Forhold som hvilke specialundervisningselever, der skal betales medfinansiering for, og hvor stor medfinansieringen pr. elev skal være, afgør hvor mange midler, der fordeles til skolerne. 3.2 Antal elever i specialpædagogiske tilbud Tabel 2 nedenfor beskriver antallet af elever i specialundervisningstilbud fordelt på elevernes skoledistrikt. En elevs skoledistrikt afgøres af, hvilken adresse eleven er registreret med i Folkeregisteret. For overbygningsskoler udgør distriktet alle elever, der hører til skolens distrikt fra og med 7. klasse. Tabellen indeholder kun elever fra klasse, eftersom det er på disse klassetrin distriktsskolerne har undervisningsforpligtelsen. 10. klasse-elever i specialundervisningstilbud er således ikke med på listen og heller ikke i de efterfølgende modeller for økonomisk omfordeling. Sidst er det værd at bemærke, at fordelingen er opgjort på de pr. 1. august 2015 nye eller sammenlagte skoledistrikter. Skoledistrikt* Specialklasser (gruppe A+B) Centerklasser/specialskoler (gruppe C) Specialelever i alt Arnborg-Kølkær Aulum-Hodsager Brændgård Engbjerg Gjellerup Gullestrup Haderup(+Feldborg) Hammerum Herningsholm(+Holtbjerg) Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 8

9 Skoledistrikt* Specialklasser (gruppe A+B) Centerklasser/specialskoler (gruppe C) Specialelever i alt Højgård Kibæk Kildebakke Lind Lundgård Sdr. Felding Sinding(+Nøvling) Skalmeje Skarrild Snejbjerg Sunds-Ilskov Timring Tjørring Vestervang Vildbjerg Vinding Ørnhøj I alt * I oversigten er skoledistrikterne i parentes de skoler der lukker pr. 1. august 2015, mens skoler med to matrikler og én ledelse, er opgjort sammen. Som det fremgår af tabellen, er der i alt 409 elever i klasse i Herning Kommune, der modtager et specialundervisningstilbud. I tabellen er medtalt alle elever, der bor i distriktet. Det betyder, at i de distrikter, hvor der er døgninstitutioner for børn og unge, tæller disse elever også med i opgørelsen. Eksempelvis tæller børn på Tjørringhus fra Herning Kommune med i Lundgårdskolens tal. I næste kapitel vil vi blandt andet beskrive forslag til, hvordan det kan håndteres i en konkret model. I de forskellige modeller for økonomisk omfordeling vil der af samme årsag være et lavere antal elever end i tabel 2 i forhold til hvor mange elever, der indgår i den økonomiske omfordeling. Derfor vil det for hver model fremgå, hvor mange elever, der er med i beregningen. 3.3 Antal enkeltinkluderede elever Som tidligere beskrevet, er der også i Herning Kommune i dag en række elever, der er enkeltinkluderet i almindelige folkeskoler. Tabel 3 beskriver hvor mange elever i klasse fra de enkelte skoledistrikter, der er enkeltinkluderede med i alt 12,4 mio. kr. i ekstra bevilligede midler fra CBL. Tabellen er opgjort pr. 5. september Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 9

10 Tabel 3. Enkeltinkluderede elever, klasse, fordelt på elevens skoledistrikt (5/9-2014) Skoledistrikt Antal enkeltinkluderede fra skoledistriktet Arnborg-Kølkær 3 Aulum-Hodsager 5 Brændgård 5 Engbjerg 5 Gjellerup 3 Gullestrup 1 Haderup(+Feldborg) 5 Hammerum 7 Herningsholm(+Holtbjerg) 6 Højgård 7 Kibæk 1 Kildebakke 2 Lind 10 Lundgård 12 Sdr. Felding 5 Sinding(+Nøvling) 3 Skalmeje 5 Skarrild 4 Snejbjerg 6 Sunds-Ilskov 5 Timring 1 Tjørring 3 Vestervang 5 Vildbjerg 9 Vinding 1 Ørnhøj 3 I alt 122 Det fremgår af tabellen, at der i alt tildeles enkeltinklusionsmidler til i alt 122 elever i klasse. I alle de præsenterede modeller for økonomisk omfordeling fordeles samtlige midler til enkeltinklusion til skolerne, således at enkeltinklusion dvs. supplerende undervisning og støtte fremover finansieres fuldt ud af skolerne, og der ikke længere kan søges om centrale midler til dette. 4. Væsentlige principper for en fordelingsmodel Det er nødvendigt at tage principiel stilling til en række spørgsmål for at udarbejde en eller flere modeller for økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler. I dette kapitel præsenteres arbejdsgruppens overvejelser og valg i forhold til en række af disse spørgsmål. Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 10

11 4.1 Udgangspunkt i skoledistrikter Det første princip er der taget politisk stilling til, da det er vedtaget, at: den økonomiske model tager udgangspunkt i skoledistrikterne, således at specialelever i udgangspunktet tilhører det grundskole- /overbygningsskoledistrikt, som de bor i. Det at tage udgangspunkt i skoledistrikterne betyder, at alle elever med specialundervisningsbehov regnes for at høre til det skoledistrikt, de bor i også selvom de ikke går på selve distriktsskolen. Det betyder dermed også, at distriktsskolerne får medfinansieringsforpligtelse for alle børn fra skoledistriktet, der skal have et specialundervisningstilbud. Det gælder også for elever, som ikke går på distriktsskolen, men i stedet fx går på en anden folkeskole eller en friskole. Til gengæld skal omfordelingen af de i dag centrale midler tilsvarende ske på baggrund af antal elever i distriktet på egen eller andre skoler. Almindelig ressourcetildeling bygger på antal indskrevne elever på selve skolen, men hvis en skole skal bære risikoen for at medfinansiere elever i specialtilbud fra hele distriktet, skal de også tildeles midler på baggrund af, hvor mange elever, der i alt er i hele distriktet. Hvorfor det er nødvendigt at skelne mellem antal elever i distriktet og antal indskrevne elever kan illustreres af Brændgårdsskolen, der har 399 elever indskrevet, mens der bor i alt klasseselever i skoledistriktet. Fordi Brændgårdsskolen ville skulle medfinansiere specialundervisningstilbud til de elever ud af de 777 i distriktet, der har brug for det, skal omfordelingen af specialundervisningsmidler derfor bygge på det samlede antal elever i distriktet. Udfordringen ved valget af skoledistrikter som udgangspunkt for økonomisk omfordeling er, at der for alle skoler vil være børn, som aldrig har været i berøring med distriktsskolen, som skolen får en betalingsforpligtelse for. Det er en nødvendig præmis at acceptere for at gennemføre økonomisk omfordeling. Fremadrettet vil antallet af ukendte elever for skolerne blive mindre, eftersom det allerede er indført, at distriktsskoler indkaldes ved visitationen af alle børn i distriktet, når specialtilbud er på tale. Se nærmere i afsnit 4.6. Selvom udgangspunktet i skoledistrikter ikke er uproblematisk, særligt i Herning bymidte, er det den mest enkle metode til økonomisk omfordeling. Det har også betydning, at metoden ikke kan tænkes at påvirke skolernes ønsker om fx at indskrive bestemte elever. Overbygningselever (7.-9. klasse) regnes for at høre til den overbygningsskole de hører til, selvom de evt. bor i et andet grundskoledistrikt. Det betyder også, at en evt. medfinansieringsforpligtelse også overgår til overbygningsskolen fra og med 7. klasse. Endvidere er der kun medregnet børn som bor i Herning Kommune, og som Herning Kommune har betalingsforpligtelsen for. Sidst, er distrikter lagt sammen i den nye skolestruktur pr. 1. august 2015, også lagt sammen i modellen for økonomisk omfordeling. Det samlede antal distriktselever fremgår af tabel 4 i næste afsnit. Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 11

12 4.2 Hensyn til forskellige kontekster/elevsammensætninger Ifølge principbeslutningen fra Børne- og Familieudvalgsmødet den 17. september skal den økonomiske model for omfordeling på en enkel måde tage højde for, at skolerne har forskellige kontekster og elevsammensætning. I forskningen om børn, der modtager specialundervisning, fremgår det, at forskellige elevgrupper har varierende sandsynlighed for at modtage specialundervisning. I en grundig analyse 3 af området fra 2011 fremgår det, at forhold som forældres indkomstniveau og uddannelsesbaggrund har betydning, ligesom drenge, adopterede, ældre elever og børn af skilsmisseforældre i højere grad visiteres til specialundervisning. Det fremgår i øvrigt også af undersøgelsen, at kommuner, der har decentraliseret en del af økonomien på specialundervisningsområdet, har færre børn i specialundervisning. Udgangspunktet for arbejdsgruppen har været at finde en enkel måde at tage hensyn til forskellige elevsammensætninger på tværs af skolerne. I ovenstående rapport fremgår det, at forældres indkomstniveau er den stærkeste individuelle forklaringsvariabel ift. sandsynligheden for, at en elev modtager specialundervisning. Jo højere indkomst, jo lavere er sandsynligheden for, at en elev modtager specialundervisning. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at tage højde for indkomstgrundlaget i skoledistriktet i den økonomiske omfordeling af specialundervisningsmidler. Det vil sikre, dels at der på baggrund af forskning på nationalt niveau tages hensyn til forskellige elevsammensætninger, dels at modellen fortsat er enkel. Arbejdsgruppen har i processen overvejet at inkludere barnets køn, alder og forældres uddannelsesniveau i analyserne. Men af hensyn til at fastholde enkeltheden i modellen vurderes det mest hensigtsmæssigt kun at indarbejde den mest betydningsfulde variabel i modellen. Tabel 4 præsenterer de gennemsnitlige husstandsindkomster og elevtal i de sammenlagte skoledistrikter. Tabel 4. Gennemsnitlig husstandsindkomst 2012 og elever i klasse 2014/15 Skoledistrikt Gennemsnitlig Indkomst indeks Antal elever i husstandsindkomst distriktet Arnborg-Kølkær ,3 174 Aulum-Hodsager ,6 682 Brændgård ,6 777 Engbjerg ,1 265 Gjellerup ,3 691 Gullestrup ,1 247 Haderup(+Feldborg) , Se rapporten Bækgaard & Jakobsen (2011): Ekskluderende specialundervisning hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne? på Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 12

13 Skoledistrikt Gennemsnitlig Indkomst indeks Antal elever i husstandsindkomst distriktet Hammerum ,9 516 Herningsholm(+Holtbjerg) ,9 975 Højgård ,3 261 Kibæk ,2 494 Kildebakke ,5 151 Lind ,9 837 Lundgård ,7 744 Sdr. Felding ,6 384 Sinding(+Nøvling) ,8 160 Skalmeje ,6 232 Skarrild ,1 103 Snejbjerg ,1 501 Sunds-Ilskov ,6 625 Timring ,4 144 Tjørring ,1 290 Vestervang ,6 572 Vildbjerg ,1 620 Vinding ,6 414 Ørnhøj ,9 126 Det bemærkes til tabellen, at der i opgørelsen er taget højde for, at overbygningsskoler modtager elever fra grundskoledistrikter. Således er der i eksempelvis Lind Skoles gennemsnitlige husstandsindkomst taget højde for, at der kommer elever fra Højgård Skole og Arnborg-Kølkær Skoler fra og med 7. klasse. I vægtningen af indkomstniveauet i modellerne for økonomisk omfordeling er der endvidere taget hensyn til, at andelen af forskellige husstandstyper varierer mellem distrikterne. Som nævnt vurderer Arbejdsgruppen, at det er hensigtsmæssigt at tage højde for indkomstgrundlaget i en økonomisk omfordeling. Der præsenteres dog også en Model 3 i materialet, der ikke tager højde for forskellige elevsammensætninger mellem distrikterne. Den økonomiske omfordeling sker da kun efter antal elever i distriktet. 4.3 Fastsættelse af medfinansiering I en model for økonomisk omfordeling er det væsentligt, hvad skolerne skal betale i medfinansiering af specialundervisningselever. Ifølge principbeslutningen skal medfinansieringsbeløbet fastsættes, så skolerne får økonomisk mulighed for at inkludere så mange elever som muligt, men på et niveau, så det ikke påvirker økonomien på især mindre skoler for voldsomt. Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 13

14 I forhold til at fastsætte en betaling pr. specialelev kunne man have valgt at gøre området mere takststyret, dvs. have varierende takster for de forskellige specialklasser/centerklasser mv. Arbejdsgruppen vurderer dog, at det vil være mest hensigtsmæssigt med ét fast medfinansieringsbeløb uanset hvilket slags specialundervisningstilbud en elev er visiteret til. Begrundelsen for dette er, at skolerne ikke ønsker at have en økonomisk interesse i, at et tilbud vælges frem for et andet og med en fast medfinansiering kan lade Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og Center for Børn og Læring (CBL) vælge det pædagogisk rigtige tilbud. Et fast medfinansieringsbeløb vil endvidere gøre den økonomiske model mere enkel for skolerne. Arbejdsgruppen foreslår, at medfinansieringen pr. elev i specialundervisningstilbud fast udgør kr./år. Medfinansieringsbeløbet er fremkommet ved at vurdere de gennemsnitlige priser for en elev i de forskellige specialklasser. Det billigste specialklassetilbud i Herning Kommune i skoleåret er Vestervangskolens specialklasser, der i lønressourcer med den planlagte indskrivning af 70 elever årligt koster ca kr. pr. elev. I gennemsnit koster specialklasserne (gruppe A, jf. afsnit 3.1) ca kr. pr. elev i lønressourcer, dertil kommer elevafhængige udgifter og bygningsdrift. Det dyreste tilbud i Herning Kommune er Åmoseskolen, som i gennemsnit koster ca kr. pr. elev (fuld takst med alle omkostninger). Centerklasserne er budgetteret til at koste mellem ca og kr. pr. elev (fuld takst). Arbejdsgruppens argumentation for at vælge kr. pr. elev pr. år er, at det er lavere end det billigste tilbud, og samtidig giver beløbet god mulighed for at overveje inkluderende alternativer til specialundervisning. Medfinansiering på kr. pr. elev ville kunne give muligheder for, at skolerne sammen med PPR kan overveje, om inklusion ville kunne gavne en elev. For det beløb skolen ved inklusion ville spare i medfinansiering, er der råd til at iværksætte støtteforanstaltninger. Ved at vælge en fast medfinansiering på kr. vil graden af medfinansiering altså variere fra tilbud til tilbud. Restfinansieringen for hvert tilbud skal CBL finansiere. I forhold til at små skoler kunne komme under pres, hvis der pludselig kom en stor vækst i elever med behov for specialundervisning, foreslår arbejdsgruppen, at der etableres en forsikringsordning (se afsnit 4.5). 4.4 Specialundervisningsområder i modellen for økonomisk omfordeling Ifølge principbeslutningen skal arbejdsgruppen overveje, hvilke centrale midler til specialundervisning (enkeltinklusion, almindelige specialklasser og centerklasser/specialskole), som det er hensigtsmæssigt at omfordele. Jo bredere gruppe man vælger skal være omfattet af økonomisk omfordeling, des flere midler vil blive lagt ud på skolerne. Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 14

15 Arbejdsgruppen vurderer, at der er store, fælles snitflader mellem de forskellige kategorier af specialundervisning, dvs. enkeltinklusion, specialklasser, centerklasser og specialskoler. Hvis man ønsker økonomisk omfordeling, er arbejdsgruppens vurderingen derfor, at det overordnet set er mest hensigtsmæssigt, at alle dele af specialundervisningsområdet inkluderes i modellen. Hvis man eksempelvis kun valgte at tage specialklasserne (gruppe A og B) med i modellen, ville man få den situation, at distriktsskolerne skulle betale for medfinansiering af en elev i en specialklasse, men hvis eleven så blev revisiteret til en centerklasse (gruppe C), ville skolen pludselig ikke længere skulle medfinansiere elevens specialundervisning. Der ville altså opstå en stor og ulogisk snitflade mellem specialklasser og centerklasser/specialskoler og potentielt en øget efterspørgsel efter centerklasser. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt. Endvidere betyder det faste medfinansieringsbeløb i den økonomiske model, at skolerne ikke har en interesse i, hvilket specialundervisningstilbud en elev får, og at en elev i et dyrt specialundervisningstilbud ikke koster mere end andre elever for den enkelte skole. Tilsvarende hænger midlerne givet til enkeltinklusion i dag tæt sammen med, at skolerne i dag ikke har en betalingsforpligtelse for børn i specialundervisningstilbud. I dag gives der enkeltinklusionsmidler netop for, at elever i nærheden af målgruppen for specialundervisning kan blive i almindelige folkeskoler med ekstra støtte. I en situation med økonomisk omfordeling hvor en skole skal betale medfinansiering for specialundervisning ville de netop kunne vælge at enkeltinkludere (dvs. give supplerende undervisning og støtte) en elev i stedet for og undgå at betale medfinansieringsudgiften på kr./år. Det typiske beløb givet til enkeltinklusion er i dag ca kr. årligt. Arbejdsgruppen lægger derfor op til, at en model for økonomisk omfordeling skal omfatte hele specialundervisningsområdet. Dog omfatter modellen kun elever fra 0. til 9. klasse, da det er på disse klassetrin, at distriktsskolerne har undervisningsansvaret for eleverne. Der tildeles i dag som nævnt midler til supplerende undervisning via ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet. Arbejdsgruppen mener dog, at det er hensigtsmæssigt, at de ressourcer stadig fordeles via den almindelige ressourcetildelingsmodel, og ikke indgår i modellen for økonomisk omfordeling Enkeltinklusion Det er i denne sammenhæng en central pointe, at hvis økonomisk omfordeling indføres afskaffes enkeltinklusionsbegrebet i Herning Kommune. Det vil betyde, at man ikke længere vil kunne søge centrale midler til enkeltinklusion. I forhold til en økonomisk logik er det en naturlig følge, jf. gennemgangen ovenfor, men det kan også være hensigtsmæssigt ud fra en inklusions-faglig logik. Hvis Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 15

16 en elev ikke officielt er enkeltinkluderet, kan det øge sandsynligheden for at være fuldt ud en del af fællesskabet. Endvidere kan man sige, at skolerne i det nuværende system for ansøgning, visitation og bevilling af enkeltinklusionsmidler tilskyndes til at beskrive situationen så alvorlig som mulig, og PPR bruger rigtigt mange ressourcer på at udrede og behandle de enkelte ansøgninger. Den omfattende mængde tid brugt på visitation ville være hensigtsmæssig at kanalisere ud på skolerne til konkret hjælp til inklusionsudfordringer. Afskaffelsen af enkeltinklusion betyder også, at de 12,4 mio. kr., der årligt bruges til enkeltinklusion af klasseelever omfordeles til distriktsskolerne, uden der medfølger en konkret betalingsforpligtelse. Til gengæld skal skolerne selv afholde udgifterne til den støtte, der indtil nu er blevet kaldt for enkeltinklusion. Det betyder, at der netto tildeles skolerne 12,4 mio. kr. i modellen for økonomisk omfordeling, og der derfor er forholdsvis få skoler, der får mindre tildelt i modellerne, end de skal betale i medfinansiering af specialundervisningselever. Imidlertid skal man være opmærksom på, at den positive nettotildeling, de fleste skoler får, skal finansiere skolens udgifter til enkeltinklusion. Endvidere skal det afklares, hvordan det skal håndteres, hvis enkeltinkluderede ikke går på distriktsskolen Institutionsanbragte børn og Åmoseskolen 2 modeller for økonomisk omfordeling En særlig problemstilling knytter sig til, at der i nogle skoledistrikter ligger døgninstitutioner for udsatte og/eller handicappede børn og unge. Institutionsanbragte børn er klart overrepræsenteret blandt børn i specialundervisningstilbud, især handicappede børn der ofte går på Åmoseskolen. Børn på døgninstitution har også folkeregisteradresse på døgninstitutionen, og de ville derfor tælle med blandt de børn, distriktsskolen skulle medfinansiere specialundervisningstilbuddet til. Derfor vurderer arbejdsgruppen, at det ville være hensigtsmæssigt, at institutionsanbragte børn ikke inkluderes i den økonomiske omfordeling. Model 1 for økonomisk omfordeling rummer derfor hele specialundervisningsområdet bortset fra institutionsanbragte. Arbejdsgruppen har valgt at plejefamilieanbragte i udgangspunktet stadig indgår i modellen, dels fordi de er rimeligt jævnt fordelt på skoledistrikterne, dels for at fastholde modellens enkelthed. Alternativt kunne man vælge at holde elever på Åmoseskolen (og andre specialskoler og landsdækkende tilbud) uden for den økonomiske omfordeling, da 85 pct. af de institutionsanbragte netop går på Åmoseskolen. Det er også børn i specialskoler, der umiddelbart er længst fra at kunne gå på en almindelig folkeskole. Imod dette taler, at der vil være en snitflade til centerklasserne, hvor det er svært at begrunde, hvorfor der skal betales medfinansiering for en elev i en centerklasse, men ikke på Åmoseskolen. Arbejdsgruppen har dog valgt at præsentere en Model 2 for økonomisk omfordeling, hvor Åmoseskolen og andre specialskoler er udeladt, og der derudover ikke frasorteres institutionsanbragte børn. Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 16

17 Omkring institutionsanbragte er det også værd at nævne en tilstødende problemstilling ift., hvis institutionsanbragte skal rummes i den distriktsskole, som døgninstitutionen ligger i. Før kunne der gives enkeltinklusionsmidler til dette, hvilket ikke længere vil være muligt, hvis enkeltinklusionsbegrebet afskaffes. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at skolen i de tilfælde efter konkret vurdering og visitation med inddragelse af PPR skal kunne tildeles midler fra forsikringspuljen til dette formål. 4.5 Forsikringspulje Flere gange i de vedtagne principper for økonomisk omfordeling pointeres, at den økonomiske model skal sikre, at både store og små skolers budgetter ikke belastes for hårdt. Det er klart, at der med økonomisk omfordeling kan der opstå en risiko for, at enkelte skoler pludselig har mange elever, der skal have et specialundervisningstilbud, og det vil kunne presse skolens økonomi i for høj grad. Derfor er arbejdsgruppen enige om at foreslå en forsikringsordning, hvor der afsættes midler til at hjælpe skoler, der ville komme i økonomiske problemer pga. medfinansieringen af elever i specialundervisningstilbud. Forsikringspuljen er særligt rettet mod små skoler, hvor en medfinansiering på kr. årligt vil udgøre en større andel af skolens budget, end det vil for en stor skole. Arbejdsgruppen er enige om, at der skal afsættes 1 mio. kr. i en forsikringspulje. Der skal i forbindelse med udarbejdelsen af et administrationsgrundlag for økonomisk omfordeling udarbejdes præcise, objektive kriterier for udbetaling fra forsikringspuljen. Eksempelvis vil der inden tildelingen af midler fra en forsikringspulje, først skulle tages højde for den tildeling, skolen har fået i den økonomiske omfordeling. 4.6 Visitation til specialundervisningstilbud De vedtagne principper for modellen for økonomisk omfordeling indeholder formuleringer om, at: - Det forudsættes, at børn med særlige behov fortsat vil få skoletilbud, der modsvarer deres pædagogiske behov - Økonomisk omfordeling skal tage højde for at børn med særlige behov kan tilgodeses med et skoletilbud så tæt på nærmiljøet som muligt - Visitationsprocedurerne til specialtilbud fastlægges, så de sikrer, at skolerne får indflydelse på visitationen af elever fra eget distrikt De tre principielle formål skal imødekommes via visitationsprocedurerne til specialundervisningstilbud. Økonomisk omfordeling ændrer ikke på, at en elev skal have det undervisningstilbud, der bedst matcher elevens pædagogiske udvikling. Derfor har arbejdsgruppen som nævnt ikke en forventning om, at der på kort sigt vil være et stort fald i antallet af specialundervisningselever. Men i Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 17

18 takt med fortsat arbejde med inklusionsstrategier kan økonomisk omfordeling understøtte større inklusion. Arbejdsgruppen forventer derfor, at arbejdet med visitationen af elever til specialundervisningstilbud vil blive ved med at være en lige så central del af specialundervisningsområdet, som det er i dag. Dog er det centralt, at i og med at distriktsskolerne får en økonomisk forpligtelse knyttet til specialundervisningselever, skal de også kende og have indflydelse på visitationen af elever fra eget skoledistrikt. Imidlertid vil vi ikke her behandle visitationsprocedurerne yderligere. Der er for tiden et andet udvalgsarbejde i gang, der er ved at gennemgå og beskrive alle led i visitations- og afprøvningsproces inden et barn evt. overgår til en specialundervisningsplads. I det arbejde vil der også blive taget hensyn til arbejdsgruppen for økonomisk omfordelings ønsker til en proces, hvor distriktsskolerne inddrages undervejs. Faktisk har PPR allerede de seneste år inddraget distriktsskolelederne i stort omfang også ved visitation af børn i førskolealderen til specialtilbud. Arbejdet med en ny procedure for visitation af elever til specialundervisningstilbud præsenteres for Børne- og Familieudvalget i november eller december. Det vil dog stadig være PPR og CBL, der visiterer eleverne til konkrete specialundervisningstilbud, ligesom det er forvaltningen, der opretter og justerer kapaciteten af specialundervisningstilbuddene. Endelig er det en forudsætning, at skolerne ikke selv opretter specialundervisningstilbud med afregning mellem skolerne. Forventningen om, at økonomisk omfordeling ikke på kort sigt vil ændre på behovet for specialundervisningspladser, betyder også, at beregningerne af modellerne for økonomisk omfordeling bygger på det nuværende antal specialundervisningselever. 4.7 Samlet pulje til økonomisk omfordeling På baggrund af ovenstående valg, kan det udregnes, hvor mange midler, der skal omfordeles i den økonomiske model. Tabel 5 viser en oversigt over, hvor mange midler der fordeles til skolerne, hvor mange det forventes, at de betaler i medfinansiering af specialundervisningselever, samt hvor mange centrale midler, der er til at dække de resterende udgifter til specialundervisning, herunder hele udgiften til specialundervisning for 10. klasseselever. Tabel 5. Oversigt over pulje til økonomisk omfordeling i de tre modeller (2014-p/l) Model 1 og Model 3 Model 2 Områder indeholdt i model for økonomisk omfordeling Enkeltinkluderede, alle specialklasser, centerklasser og specialskoler (dog ikke institutionsanbragte børn Enkeltinkluderede, alle specialklasser og centerklasser (ikke specialskoler) og unge) Specialundervisningselever 2014/ elever 363 elever Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 18

19 Model 1 og Model 3 Model 2 Pulje til fordeling til skolerne kr kr. - enkeltinkluderede kr kr. - specialklasser kr kr. - centerklasser/specialskoler kr kr. - forsikringspulje kr kr. Forventet udgift for skolerne til medfinansiering af specialundervisningselever kr kr. Beregningen af puljen til fordeling på skolerne er fremkommet ved først at gange antallet af elever, det forventes at få et specialundervisningstilbud med medfinansieringsbeløbet på kr./elev. Antallet af elever varierer fra tabel 2 i og med, at hhv. 13 institutionsanbragte og 46 Åmoseskoleelever ikke er med i modellerne. I tabellen er tildelingen opgjort på hhv. specialklasser og centerklasser/specialskoler. Endvidere er der hertil tillagt alle midler til enkeltinklusion og fratrukket udgiften til forsikringsordningen. Beløbet til omfordeling varierer mellem Model 1/Model 3 og Model 2, da flere elever tages ud af Model 2, i og med at hele Åmoseskolen holdes ude. Beløbet udregnet på baggrund af nuværende antal specialundervisningselever skal genberegnes for næste skoleår. Det er imidlertid centralt, at der ikke fremover skal være en direkte kobling mellem antallet af specialundervisningselever og puljen til fordeling på skolerne. Der skal dog løbende foretages opfølgninger på de samlede udgifter til specialundervisning, så et evt. fald i de samlede centrale udgifter kan føres over til det almene skoleområde. 4.8 Overgangsordning I principbeslutningen vedrørende arbejdet med økonomisk omfordeling fremgår det, at der skal være en rimelig overgangsperiode i forhold til de konsekvenser, omfordelingen af midler vil få for de enkelte skolers budgetter. Endvidere fremgår det, at arbejdet med økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler skal ses i sammenhæng med arbejdet med en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet. Arbejdsgruppen vurderer, at det er vigtigt med en overgangsperiode, så skolerne har tid til at tilpasse sig den nye økonomiske model. Imidlertid er det centralt at have in mente, at der også foregår et arbejde med en ny ressourcetildelingsmodel, der også vil skabe nogle økonomiske forskydninger mellem skolerne. På den baggrund vurderer arbejdsgruppen, at en overgangsordning for økonomisk omfordeling skal ses i lyset af den mer-/mindretildeling, de enkelte skoler vil få som følge af den nye ressourcetildelingsmodel. Dermed også sagt, at der ikke før endeligt valg af både model for økonomisk omfordeling og ressourcetildelingsmodel kan laves en konkret overgangsordning. Arbejdsgruppen anbefaler dog, at ingen skoler det første år må have en udgift til medfinansiering, der Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 19

20 er større end tildelingen i modellen for økonomisk omfordeling (dog modregnet evt. mertildeling fra en ny ressourcetildelingsmodel). 4.9 Administration af modellen Såfremt det besluttes at indføre en model for økonomisk omfordeling, skal der udarbejdes et administrationsgrundlag for modellen. Arbejdsgruppen har imidlertid allerede drøftet nogle elementer i denne, og de beskrives kort her: Den økonomiske fordeling skal løbende genberegnes ud fra den gennemsnitlige husstandsindkomst i distriktet og antallet af elever i distriktet. Tildelingen i den økonomiske model skal følge beslutningen vedr. budgetår/skoleår som besluttes i den nye ressourcetildelingsmodel. Hvert år ved skoleåret/budgetårets planlægning udsendes elevlister til distriktsskoler på de elever, skolen skal medfinansiere specialundervisningstilbud til. Distriktsskolen har da mulighed for i en afgrænset periode at vurdere grundlaget for medfinansieringen, inden den endelige medfinansiering lægges fast. Hvis en elev flytter skoledistrikt, skal den distriktsskole, eleven fraflytter, betale medfinansieringen af specialundervisningstilbuddet resten af det igangværende budgetår/skoleår Evaluering Arbejdsgruppen mener, at der omkring 2 år efter implementeringen af økonomisk omfordeling skal gennemføres en evaluering af, hvordan den økonomiske model fungerer, herunder hvordan den opleves blandt personalet på skolerne. 5. Tre modeller for økonomisk omfordeling I dette kapitel præsenteres de tre konkrete modeller for økonomisk omfordeling. Forskellene på de tre modeller kan kort opsummeres således: Tabel 6. Oversigt over de tre præsenterede modeller for økonomisk omfordeling Model 1 Model 2 Model 3 Specialundervisningsområder i model Specialklasser, centerklasser og specialskoler Specialklasser og centerklasser Specialklasser, centerklasser og specialskoler Udenfor modellen/ 100% centralt Institutionsanbragte Åmoseskolen og special- Institutionsanbragte finansieret skoler i andre kommuner Antal specialundervisningselever 396 elever 363 elever 396 elever 2014/15 med medfinansiering Pulje til fordeling på skolerne kr kr kr. Hensyntagen til forskellige kontekster/elevsammensætning Indkomstniveau i skoledistriktet Indkomstniveau i skoledistriktet Ingen Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 20

21 Det er centralt at bemærke, at beregningerne er foretaget på tal for antallet af elever og specialundervisningselever i skoleåret 2014/15. Den økonomiske model skal først vedtages med start i skoleåret 2015/16, og her kender vi af gode grunde ikke antallet af specialundervisningselever. Det betyder, at de nuværende 9. klasseselever ikke vil indgå i medfinansieringen, når den økonomiske model indføres. 4 Ligesom 6. klasseselever på grundskoler vil være rykket op til overbygningsskolerne. Der vil altså være betydelige ændringer i antallet af specialundervisningselever og de økonomiske konsekvenser mellem skolerne, når modellen indføres. De økonomiske konsekvenser i de tre modeller er altså mest et udtryk for, hvordan det ville se ud, hvis økonomisk omfordeling blev indført her og nu. Endvidere er det også værd at nævne, at status quo ikke nødvendigvis er udtryk for en højere retfærdighed. Inklusionsstrategierne varierer i dag mellem skolerne, og høj inklusion og få elever i specialundervisningstilbud vil blive belønnet i en økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler. Når det er sagt, er det som nævnt naturligvis vigtigt, at der tages hensyn til de skoler, hvor omlægningen får store konsekvenser, så der er tid til at tilpasse sig den nye, økonomiske model. Ligesom arbejdsgruppen foreslår en varig forsikringsordning. Sidst, skal det gentages, at alle midlerne til enkeltinklusion fordeles ud til skolerne, og begrebet afskaffes i den forstand, at der ikke længere vil kunne søges om centrale midler til enkeltinklusion. Det har den konsekvens, at langt færre skoler end halvdelen umiddelbart får underskud i de økonomiske modeller, fordi skolerne selv skal finansiere enkeltinklusion. Derfor fremgår antallet af enkeltinkluderede på skolen også i de enkelte modeller. De følgende tre afsnit præsenterer de tre modeller, og hvordan det ville se ud for de enkelte skoler, hvis økonomisk omfordeling blev indført her og nu. For hver skole fremgår beregningsforudsætninger i form af elevtal i distriktet, indekset for gennemsnitlig husstandsindkomst og antallet af elever i specialundervisningstilbud. Endvidere vises de økonomiske konsekvenser for hver skole i form af tildelingen i modellen 5, forventet udgift til medfinansiering og forskellen mellem tildeling og forventet udgift også opgjort i procentvis afvigelse fra budgettet. 4 Nogle af skolerne med en negativ forskel i tabel 7-9 har forholdsvis mange specialundervisningselever på 9. klassetrin, og genberegning for næste skoleår vil derfor ændre billedet for de skoler. 5 Tildelingen er i Model 3 beregnet på baggrund af skolens andel af det samlede antal elever. I Model 1 og Model 2 er elevtallet (og dermed andelen af elever) inden tildelingen blevet ganget med en vægt, der er beregnet ud fra indekset for husstandsindkomsten i skoledistriktet. Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 21

22 5.1 Model 1. Alle specialundervisningsområder, korrigeret for elevsammensætning Model 1 indeholder hele specialundervisningsområdet, dog er institutionsanbragte holdt uden for den økonomiske omfordeling og finansieres centralt. Endvidere er der taget hensyn til forskellig elevsammensætning mellem skolerne ved at tildele indkomstniveauet i skoledistriktet vægt i den økonomiske omfordeling. Tabel 7 viser resultatet af økonomisk omfordeling i Model 1, såfremt økonomisk omfordeling blev indført her og nu. Som nævnt er det centralt at bemærke, at beregningen af lavet på antallet af specialundervisningselever i klasse i skoleåret 2014/15. Som det fremgår af gennemgangen i kapitel 4 vurderer arbejdsgruppen, at Model 1 vil være den mest hensigtsmæssige af de tre modeller for økonomisk omfordeling. 6 Tabel 7. De økonomiske konsekvenser ved Model 1 6 Dog ønsker Herningegnens Lærerforening ikke at pege på en model. Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 22

23 5.2 Model 2. Specialklasser og centerklasser, korrigeret for elevsammensætning Model 2 indeholder alle specialklasser og centerklasser. Det vil sige, at specialskoler primært Åmoseskolen er holdt uden for den økonomiske omfordeling og finansieres fuldt ud centralt. Modsat Model 1 og 3 holdes institutionsanbragte ikke særskilt uden for, men de fleste institutionsanbragte er alligevel ikke med i modellen, da de netop går på Åmoseskolen. Endvidere er der taget hensyn til forskellig elevsammensætning mellem skolerne ved at tildele indkomstniveauet i skoledistriktet vægt i den økonomiske omfordeling. Tabel 8 viser resultatet af økonomisk omfordeling i Model 2, såfremt økonomisk omfordeling blev indført her og nu. Tabel 8. De økonomiske konsekvenser ved Model 2 Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 23

24 5.3 Model 3. Alle specialundervisningsområder, uden korrektion for elevsammensætning Model 3 indeholder hele specialundervisningsområdet, dog er institutionsanbragte ligesom i Model 1 holdt uden for den økonomiske omfordeling og finansieres fuldt ud centralt. Modsat Model 3 tager Model 1 ikke hensyn til forskellig elevsammensætning, og den samlede pulje til fordeling mellem skolerne fordeles på baggrund af elevtallet i skoledistrikterne. Tabel 9 viser resultatet af økonomisk omfordeling i Model 3, såfremt økonomisk omfordeling blev indført her og nu. Tabel 9. De økonomiske konsekvenser ved Model 3 Høringsmateriale vedr. økonomisk omfordeling af specialundervisningsmidler 24