ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR,"

Transkript

1 AMI RAPPORT 55 ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR, PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ, ARBEJDSEVNE OG AFGANGSÅRSAGER BLANDT BLIK- OG RØRARBEJDERE Winnie S. Eenberg, Jette Nielsen, Kim Lyngby Mikkelsen, Elsa Bach Ebbe Villadsen Afdelingen for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning Arbejdsmiljøinstituttet København 2002

2 AMI RAPPORT 55 ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR, PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ, ARBEJDSEVNE OG AFGANGSÅRSAGER BLANDT BLIK- OG RØRARBEJDERE Winnie S. Eenberg Jette Nielsen Kim Lyngby Mikkelsen Elsa Bach Ebbe Villadsen Tryk: DTK Kommunikation ISBN: København 2002 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: Fax: e-post: hjemmeside: Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej Valby Tel: Fax: hjemmeside:

3 INDHOLD Indhold...3 Forord...7 Resume...9 Indledning...9 Hensigten med denne undersøgelse...9 Undersøgelsens design og deltagerne...10 Knæbelastning og knæbesvær og konsekvenserne heraf...11 Det psykosociale arbejdsmiljø...11 Arbejdsevne...12 Årsager til afgang fra blik- og rørfaget...13 Kapitel 1 Indledning og formål...14 Kapitel 2 Knæbesvær blandt blik - og rørarbejdere, tømrere, gulvlæggere og typoteknikere...17 Begreber og Definitioner...17 Design...19 Population...20 Udvælgelse af deltagere...20 Deltagere i Spørgeskemaundersøgelsen...23 Erhvervsstatus...24 Diskussion af udvælgelsesproceduren...25 Knæbesvær blandt blik- og rørarbejdere, tømrere, gulvlæggere og typoteknikere...27 Bortfaldsanalyse...27 Sammenhæng mellem knæbesvær, alder, anciennitet, livsstil, højde og vægt inden for de 4 faggrupper...28 I arbejde/ej i arbejde inden for de 4 faggrupper...28 Knæbesvær af en varighed på over 1 måned...28 Knæbesvær ved forskellige funtioner...29 Knæbesvær, arbejde og fritidsinteresser...29 Sammenhæng Mellem Knæbesvær og Fag...29 Knæbesvær og alder

4 Knæbesvær, andre faktorer og alder...31 Øvrigt bevægeapparatbesvær...32 Arbejdsstillinger og knæbesvær hos blik- og rørarbejdere...33 Diskussion...35 Knæbesvær og knæbelastende arbejde...35 Deltagelsesprocent...36 Geografisk udvælgelse...36 Primær selektion...36 Sekundær selektion...37 Inklusions- og eksklusionskriterier...37 Eksponering...38 Alder...38 Vægt...39 Rygning og sport...39 Øvrige undersøgelser af knæbesvær...39 Fremtidige undersøgelser...40 Konklusion...40 Knæbelastning of knæbesvær...40 Kapitel 3 Psykosocialt arbejdsmiljø blandt blik- og rørarbejdere...41 Formål...41 Population...42 Undersøgelsesgruppen...42 Valg af referencegruppen...42 Begreber og spørgsmål...42 Krav i arbejdet...43 Kontrol og indflydelse samt frihedsgrader i arbejdet...44 Social støtte i arbejdet...44 Udviklingsmuligheder i arbejdet...45 Analysemetoder...45 Krav i arbejdet...46 Kvantitative krav...46 Kognitive krav...46 Sensoriske krav...46 Opsamling...47 Kontrol og indflydelse samt frihedsgrader i arbejdet...47 Kontrol og indflydelse...47 Frihedsgrader i arbejdet...48 Opsamling

5 Social støtte i arbejdet...48 Udviklingsmuligheder i arbejdet...49 Diskussion...50 Konklusion...53 Det psykosociale arbejdsmiljø...53 Kapitel 4 Arbejdsevne blandt blik- og rørarbejdere...55 Population...55 Metode og spørgsmål...56 Arbejdsevne blandt blik- og rørarbejdere...56 Diskussion...57 Konklusion...58 Kapitel 5 Afgang fra blik- og rørfaget...61 Population...61 Metode og spørgsmål...61 Årsager til afgang...61 Grunde til at ophøre som blik- og rørarbejder midlertidigt eller varigt...61 Helbredets betydning for ophør med blik- og rørarbejde...62 Grunde til, at man føler sig nødt til at holde op med at arbejde som blik- og rørarbejder...62 Grunde til selv at vælge at holde op med at arbejde som blik- og rørarbejder...62 Diskussion...63 Konklusion...64 Litteraturliste...67 Bilagstabeller til Kapitel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel 6 fortsat...77 Bilagstabel 6 fortsat...78 Bilagstabel 6 fortsat...79 Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel

6 Bilagstabel 10a...83 Bilagstabel 10b...83 Bilagstabel 11a...84 Bilagstabel 11b...84 Bilagstabel 12a...85 Bilagstabel 12b...85 Bilagstabel 13a...86 Bilagstabel 13b...87 Bilag til Kapitel

7 FORORD Blik- og rørarbejderforbundet har på baggrund af diskussioner om den fremtidige udvikling af faget ønsket at få belyst følgende temaer: (i) knæbelastende arbejde og knæbesvær, (ii) psykosocialt arbejdsmiljø og (iii) årsager til afgang fra faget, og har derfor finansieret denne spørgeskemaundersøgelse, som er blevet udført i afdelingen for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning på Arbejdsmiljøinstituttet ( ). I den foreliggende rapport gennemgås resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse. Der har været nedsat en følgegruppe bestående af næstformand Kurt Jakobsen, Blik- og rørarbejderforbundet, faglig medarbejder Kim Fussager, Blik- og rørarbejderforbundet kreds 8, faglig sekretær Allan Leegaard, Blik- og rørarbejderforbundet kreds 10, miljøkonsulent Claus Dilling, Dansk VVS, cand. techn. soc. Niels Tobiassen, BAR Bygge og Anlæg, overlæge, dr.med. lægekonsulent Martin Døssing, gas- og vandmester, arbejdsmiljømedarbejder Ernst Jørgensen og fysioterapeut, arbejdsmiljømedarbejder Laila Nysted Therkildsen, El- og VVS Branche-BST ApS, fysioterapeut Lene Pedersen, Maler BST, fysioterapeut Vibeke Rasmussen, Entreprenørernes BST, fysioterapeut Michael Nybo, BST for bygge og anlæg ApS, overlæge Lilli Kirkeskov Jensen, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Skive Sygehus, med. Dr. leg., sjukgymnast Eva Holmström Lunds Universitet, cand.techn.soc. Thomas Fløe, Carl Bro A/S, civilingeniør Søren Spangenberg Arbejdsmiljøinstituttet København. Alle takkes for værdifulde diskussioner, input og kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen. Medlemmerne fra Blik- og rørarbejderforbundets kreds 8s miljøudvalg: blikkenslagerne Torben Petersen, Leif Lundo Nielsen, Peter Weise, Niels Lång og Karl Johansen har hjulpet med pilotafprøvning af spørgeskemaet. Systemudvikler Andrew Rump i Blik- og rørarbejderforbundet har hjulpet med etablering af undersøgelsesgruppen ud fra A-kassens registeroplysninger. Sekretær Margit Andersen og sekretær Bente Frisk fra Blik- og rørarbejderforbundet har stået for pakning og udsendelse af spørgeskemaer og rykkere. Faglig medarbejder Kim Fussager fra Forbundets kreds 8 har desuden ydet hjælp til telefonopringninger i forbindelse med telefonrykkere. Overlæge, dr.med. lægekonsulent Martin Døssing har hjulpet med at få 7

8 formidlet vigtigheden af at svare på spørgeskemaundersøgelsen til de udvalgte medlemmer, der skulle deltage i undersøgelsen. Overlæge Lilli Kirkeskov Jensen, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Skive Sygehus har stillet materialet fra spørgeskemaundersøgelsen om arbejdsbetinget knæbesvær blandt gulvlæggere, tømrere og typoteknikere til rådighed og har været til uvurderlig hjælp i forbindelse med sammenlægning af datasættene. Cand.psych. Adelheidur Sigurjonsdottir har hjulpet med oprensning, omkodning og strukturering af spørgeskemadata. Cand.psych., PhD Karen Albertsen og cand.scient.soc., PhD Elsa Ørhede har bidraget med værdifulde kommentarer til arbejdet med analyse og tolkning af afsnittet om det psykosociale arbejdsmiljø. Afdelingslæge, Ph.D. Jane Frølund Thomsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup og Overlæge, Ph.D. Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning har været lektører på rapporten. Tak til alle for deres bidrag. Endelig en stor tak til alle de blik- og rørarbejdere, der har brugt tid på at besvare og returnere spørgeskemaet. Winnie Eenberg Jette Nielsen 8

9 RESUME INDLEDNING Blik- og rørarbejderforbundet har på baggrund af diskussioner om den fremtidige udvikling af faget ønsket at få belyst følgende temaer: (i) knæbelastende arbejde og knæbesvær, (ii) psykosocialt arbejdsmiljø og (iii) årsager til afgang fra faget. I en tidligere dansk undersøgelse fra 1996 (Jensen LK et al., 1996) blev det vist, at hyppigheden af knæbesvær blandt gulvlæggere og tømrere med typoteknikere som referencegruppe steg med omfanget af knæbelastende arbejde. Omfanget af knæbelastende arbejde er undersøgt i en videobaseret observationsundersøgelse og dernæst er de tre faggrupper kategoriseret efter graden af knæbelastende arbejde. Typoteknikere har intet, tømrere moderat og gulvlæggere har meget knæbelastende arbejde. For at afdække omfanget af knæbelastende arbejde blandt blik- og rørarbejdere blev der i 1998 foretaget en tilsvarende arbejdspladsobservationsundersøgelse med samme fremgangsmåde som i ovennævnte undersøgelse. Undersøgelsen viste, at knæliggende arbejde udgjorde 30% af arbejdet (Eenberg WS, 1998). Dvs. at blik- og rørarbejdere kunne placeres på niveau med tømrerne mht. knæbelastende arbejde. Det forventes derfor, at forekomsten af knæbesvær blandt blik- og rørarbejdere svarer til forekomsten blandt tømrere og snedkere. HENSIGTEN MED DENNE UNDERSØGELSE I denne undersøgelse har vi primært fokus på omfanget af knæbesvær hos personer, der er i arbejde og som har været eksponeret for knæbelastende arbejde i længere tid. Derudover belyser vores spørgeskemaundersøgelse blik- og rørarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø og deres arbejdsevne. Endelig beskrives årsager til afgang fra faget blandt personer, der er har forladt faget. 9

10 UNDERSØGELSENS DESIGN OG DELTAGERNE I 1999 til 2000 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere blik- og rørarbejdere, som var blevet udvalgt via A-kasseregistret i Blik- og rørarbejderforbundet. Udvælgelsen af de deltagere er baseret på forbundets A- kasseregister blandt personer, der var medlem i Ud af de 1.530, der fik tilsendt et spørgeskema i november 1999, returnerede 932 personer skemaet, hvilket gav en svarprocent på 61%. På basis heraf kunne oprettes en grundpopulation med 874 mænd, hvoraf 544 angav at være i arbejde og 330 at være ej i arbejde. I analyser af knæbesvær medtages kun personer, der ikke tidligere har beskadiget knæet ved en ulykke eller lider af primær rheumatologisk lidelse. Gennem postbesørgede spørgeskemaer indsamlede vi oplysninger om arbejdsforhold, arbejdsopgaver, omfanget af knæbelastende arbejde, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø, helbred, livsstil, alder og køn samt årsager til afgang. I analyserne, der vedrører knæbesvær, har vi sammenlignet blik- og rørarbejderne med gulvlæggere, tømrere og typoteknikere, der har forskellig grad af knæbelastende arbejde. Deres knæbesvær er undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i 1994 (Jensen LK et al., 1996). Knæbelastningen i de fire fag er i begge undersøgelser vurderet på basis af arbejdspladsobservationsstudier, der er gennemført på samme måde og umiddelbart før spørgeskemaundersøgelsen. Derudover har vi sammenlignet blik- og rørarbejdere med henholdsvis meget og lidt knæbelastende arbejde. Vi har nemlig spurgt dem om omfanget af følgende knæbelastende arbejdsstillinger: knæliggende og hugsiddende arbejde, foroverbøjet arbejde og vrid og bøj mange gange i timen. I kapitel 3 om det psykosociale arbejdsmiljø har vi sammenlignet blikog rørarbejdere med to grupper faglærte arbejdere. Den ene er en gruppe på 150 faglærte mænd i alderen år, som indgår i en undersøgelse af ca danske lønmodtageres psykosociale arbejdsmiljø foretaget af AMI (Kristensen TS et al., 2000). Den anden er en gruppe på 391 faglærte mænd i alderen år, som indgår i en arbejdsmiljøundersøgelse blandt ca nuværende og tidligere lønmodtagere i 1995 (NAK), som ligeledes blev foretaget af AMI (Borg V et al., 1997). 10

11 KNÆBELASTNING OG KNÆBESVÆR OG KONSEKVENSERNE HERAF Vi har sammenlignet forekomsten af knæbesvær hos blik- og rørarbejdere i arbejde med forekomsten af knæbesvær hos gulvlæggere, tømrere og typoteknikere i arbejde fra den tidligere spørgeskemaundersøgelse (Jensen LK et al., 1996). Knæbesvær blev defineret som gener, ubehag eller smerter i knæene. Når disse fire fag med forskellig grad af knæbelastning sammenlignes, blev det vist, at forekomsten af knæbesvær steg med graden af knæbelastende arbejde. Blik- og rørarbejderne med moderat omfang af knæbelastende arbejde har en fire gange så stor forekomst af knæbesvær som typoteknikere med ingen knæbelastende arbejde og halvt så stor forekomst som gulvlæggere med meget knæbelastende arbejde. Blik- og rørarbejdere har stort set samme forekomst af knæbesvær som tømrerne med moderat knæbelastning. Desuden gav vægtøgning siden 18 års alderen en signifikant øget risiko for knæbesvær. Det viste sig, at knæliggende arbejde, foroverbøjet arbejde og arbejde med mange vridninger og bøj var tæt korreleret, og det var ikke muligt i denne undersøgelse at adskille effekten af de tre typer ergonomiske eksponeringer i forhold til knæbesvær inden for de sidste 12 måneder. Knæbesværet havde negative konsekvenser for en større del af blik- og rørarbejderne end for typoteknikerne, såvel i som uden for arbejdstiden. Signifikant flere blik- og rørarbejdere end typoteknikere angav knæbesvær ved trappegang, gang på lige terræn, i stillesiddende, i hugsiddende og knæliggende stilling. DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ Der stilles forskellige kvantitative krav til blik- og rørarbejderne og andre faglærte arbejdere, idet blik- og rørarbejderne arbejdsmængde er større men mere jævnt fordelt, og de arbejder ikke så meget over som andre faglærte. Samtidig viser undersøgelsen, at blik- og rørarbejderne har et arbejde med højere kognitive og sensoriske krav end andre faglærte. De har større mulighed for indflydelse på beslutninger i arbejdet og på hvem man arbejder sammen med end andre faglærte. Men til gengæld har 11

12 de i blik- og rørarbejderfaget mindre indflydelse på arbejdsmængden end de andre. Blik- og rørarbejderne kan i højere grad end andre faglærte bestemme pauser i arbejdet. Blik- og rørarbejderne får mindre hjælp og støtte fra kolleger eller ledelse end andre faglærte arbejdere. Det ser desuden ud, som om det først og fremmest er kollegerne frem for nærmeste leder, der er gode til både at lytte til problemer med arbejdet og give hjælp og støtte generelt. Blandt de andre faglærte gjorde de tilsvarende forhold sig gældende, at både kolleger og nærmeste leder er bedre til at lytte til problemer med arbejdet end til at yde hjælp og støtte generelt, og at kollegerne er bedre hertil. Det synes, som om der på områderne udviklingsmuligheder og social støtte i arbejdet både på kollegial side, men især i forhold til ledelsen kunne ske forbedringer inden for blik- og rørarbejderfaget. Blik- og rørarbejderne har færre muligheder for at lære nyt via arbejdet. Der var ikke signifikant forskel mellem grupperne på det andet spørgsmål om arbejdet kræver, at du gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen. ARBEJDSEVNE Der findes ikke et dansk referencemateriale til resultaterne af de spørgsmål, som indgår i nærværende undersøgelse af blik- og rørarbejdernes arbejdsevne, ligesom det er første gang, at der offentliggøres data om arbejdsevne blandt danske blik- og rørarbejdere. Overordnet viser resultaterne, at mindst 21% af alle blik- og rørarbejdere er usikre på, om de kan klare deres nuværende arbejde om 2 år. De ældre vurderer i højere grad end de yngre, at deres nuværende arbejdsevne er lav set i forhold til, da den var bedst, ligesom de ældre i højere grad end de yngre blik- og rørarbejdere vurderer, at det ikke er sikkert, eller at det er utænkeligt, at de kan klare deres nuværende arbejde om 2 år af helbredsmæssige grunde. Dette peger på, at der for de ældre, 45 år eller mere, i højere grad end for de yngre er en ubalance mellem krav i arbejdet og individuelle ressourcer. 12

13 ÅRSAGER TIL AFGANG FRA BLIK- OG RØRFAGET I nærværende undersøgelse er der i højere grad lagt vægt på at undersøge de forskellige grunde til afgang fra blik- og rørarbejderfaget end hyppigheden af førtidig afgang. Pga. udvælgelseskriterierne er der kun medtaget blik- og rørarbejdere med en anciennitet på 10 år eller derover i vores undersøgelse. Dvs. at den i højere grad belyser grunde til afgang blandt de midaldrende og ældre end blandt yngre blik- og rørarbejdere. Som forventet oplever gruppen med varig afgang i højere grad end grupperne på efterløn eller i andet arbejde end blik- og rørarbejde, at de var tvunget til at forlade faget, ligesom de langt hyppigere angiver, at helbredet var årsag hertil. Men det er tankevækkende, at så stor en andel af efterlønsmodtagerne angiver, at helbredet var årsag til, at de måtte stoppe med arbejdet, at de var nødt til at forlade faget, fordi de ikke længere kunne klare arbejdet, og ikke kunne få et lettere job. Dette kunne tyde på, at der ikke er balance mellem krav i arbejdet og de ressourcer, den enkelte har. 13

14 KAPITEL 1 INDLEDNING OG FORMÅL Blik- og rørarbejderforbundet har på baggrund af diskussioner om den fremtidige udvikling af faget ønsket at få belyst følgende temaer: (i) knæbelastende arbejde og knæbesvær, (ii) psykosocialt arbejdsmiljø og (iii) årsager til afgang fra faget. (i) I en tidligere dansk undersøgelse fra 1996 (Jensen LK et al, 1996) blev det vist, at hyppigheden af knæbesvær blandt gulvlæggere og tømrere med typoteknikere som referencegruppe steg med omfanget af knæbelastende arbejde. Omfanget af knæbelastende arbejde er undersøgt i en videobaseret observationsundersøgelse og dernæst er de 3 faggrupper kategoriseret efter graden af knæbelastende arbejde. Typoteknikere har intet, tømrere moderat og gulvlæggere har meget knæbelastende arbejde. Gulvlæggerne lå på knæ i 56% af arbejdstiden, tømrerne i 25% af arbejdstiden, og typoteknikerne havde intet knæliggende arbejde (Jensen LK et al., 2000). Omfanget af selvrapporteret knæbesvær fulgte denne fordeling, sådan at gulvlæggerne hyppigere rapporterede knæbesvær end tømrerne, og tømrerne hyppigere end typoteknikerne (Jensen LK et al, 1996). For at afdække omfanget af knæbelastende arbejde blandt blik- og rørarbejdere blev der i 1998 foretaget en tilsvarende arbejdspladsobservationsundersøgelse med samme fremgangsmåde som i ovennævnte undersøgelse. En tilfældigt udtrukket stikprøve på 160 blik- og rørarbejdere blev telefonisk kontaktet med henblik på interview om varigheden af forskellige typer af arbejde de to foregående arbejdsdage. Der blev foretaget interview med i alt 102 blik- og rørarbejdere, der gav en beskrivelse af, hvilke arbejdsprocesser de havde udført de to sidste dage. Der blev foretaget videoobservationer af de i telefoninterviewet hyppigst oplyste arbejdsprocesser, i alt 9 ud af 15 arbejdsprocesser (rørinstallationer på dæk, montering og ophængning af radiatorer, installation under vaske, ledningsarbejde i jord, installationer i krybekældre/loftsrum, tag- og facadedækning, montering af installationer under loft samt lave og opsætte tagrender og nedløbsrør). Dette dækkede 59% af den samlede arbejdstid oplyst i interviewet. Der blev foretaget videoobservationer med kontinuerlig registrering af belastningerne på i alt 26 blik- og rørarbejdere, i alt 666 minutter. Der blev vi- 14

15 deoobserveret mellem 1-6 personer pr. arbejdsproces, og der blev observeret mellem minutter pr. person pr. arbejdsproces. Undersøgelsen viste, at knæliggende arbejde udgjorde 30% af arbejdet (Eenberg WS, 1998). Dvs. at blik- og rørarbejdere kunne placeres på niveau med tømrerne mht. knæbelastende arbejde. Det forventes derfor, at forekomsten af knæbesvær blandt blik og rørarbejdere svarer til forekomsten blandt tømrere og snedkere. I forhold til selvrapporteret knæbesvær synes alder ikke at spille nogen væsentlig rolle før 60- årsalderen (Torell et al., 1998; Ørhede et al., 1995; Brinck et al., 1995; Jensen LK et al., 1996). Der er ikke fundet undersøgelser, der belyser en eventuel sammenhæng mellem selvrapporteret knæbesvær og vægt. I Jensen LK et al., 1996 findes en svag og ikke signifikant tendens til øget hyppighed af selvrapporteret knæbesvær med stigende vægt, vægt som 20-årig og BMI. Tendensen var mest udtalt for høj vægt som 20-årig. I en større dansk undersøgelse (Ørhede et al., 1992) af erhvervsaktive lønmodtagere findes en sammenhæng mellem knæbesvær og arbejde i hugsiddende stilling, fysisk krævende arbejde, arbejde med vrid og bøj mange gange i timen og stående arbejdsstilling. Dette rejser spørgsmålet, om der er andre faktorer i arbejdsmiljøet end de knæliggende, knæstøttende og hugsiddende arbejdsstillinger, som er knæbelastende. I vores undersøgelse ønsker vi primært at undersøge den del af knæbesværet, der skyldes længerevarende knæbelastende arbejdsstillinger, hvorfor respondenter med knætraumer eller reumatologiske sygdomme som f.eks. leddegigt er ekskluderet af undersøgelsen. Derudover bliver der kontrolleret for faktorer som alder, vægt og sportsudøvelse, idet det forventes at have betydning for forekomsten af knæbesvær. Ligesom det forventes at tidligere ulykke med knæskade og forskellige gigtsygdomme have betydning for forekomsten af knæbesvær. (ii) En tidligere undersøgelse (Sabroe S et al., 1985) har vist, at de unge forlader faget, fordi de er utilfredse med deres udviklingsmuligheder, forhold til kolleger, aflønningsforhold og muligheder for akkordarbejde. Dette er dog ikke blevet undersøgt yderligere, og i forbindelse med diskussionerne om fagets udvikling er der således både i Forbundet og blandt medlemmerne et ønske om at få dette tema belyst. (iii) Sabroe et als undersøgelse peger samtidig på, at blandt de ældre blik- og rørarbejdere var det især arbejdsmiljøet, som er årsag til afgang fra faget. Dette rejser spørgsmålet, om det stadig er aktuelt, eller om der er 15

16 andre årsager. Derfor ønskes en vurdering af årsagerne til førtidig afgang fra faget. Hovedformålet med vores undersøgelse er primært at belyse forekomsten af knæbesvær hos aktive blik- og rørarbejdere, der har været tilknyttet faget i en længerevarende periode, og at belyse sammenhængen mellem graden af knæbelastende arbejde og knæbesvær. Det sidste gøres ved at sammenligne forekomsten af knæbesvær i 4 faggrupper med forskellig grad af knæbelastende arbejde. De øvrige formål i undersøgelsen er At beskrive udvalgte sider ved blik- og rørarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø, især i forhold til dimensionerne krav i arbejdet, egenkontrol i arbejdet, social støtte i arbejdet, frihedsgrader i arbejdet og udviklingsmuligheder i arbejdet. Et supplerende formål er at sammenstille resultaterne med resultaterne fra AMIs spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø (PSYK) og fra Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Sammenstillingen skal tjene til at afdække eventuelle markante forskelle mellem blik- og rørarbejdernes og andre faglærtes psyko-sociale arbejdsmiljø. At undersøge årsager til afgang fra blik- og rørarbejderfaget samt belyse arbejdsevnen blandt blik- og rørarbejdere i forhold til muligheder for arbejdsfastholdelse. 16

17 KAPITEL 2 KNÆBESVÆR BLANDT BLIK - OG RØRARBEJDERE, TØMRERE, GULVLÆGGERE OG TYPOTEKNIKERE BEGREBER OG DEFINITIONER I undersøgelsen bruges begreberne knæbesvær og knæbelastende arbejde, som vi definerer og diskuterer i det følgende. Knæleddet er et vægtbærende led, som er relativt instabilt. Det bliver stabiliseret af omkringliggende ligamenter og muskler og af korsbåndene inden i knæleddet. Knæleddet er desuden beskyttet af flere slimsække. Disse strukturer bliver let beskadiget via ulykker eller overbelastning, og symptomer fra knæet, der kræver behandling, er således forholdsvis hyppigt forekommende. Knæbesvær dækker over en række symptomer, som kan stamme fra en meget bred vifte af lidelser i knæregionen, spændende fra lette reversible akutte skader til svær slidgigt med udbredte forandringer i brusk og underliggende knoglevæv. Ved de lettere beskadigelser af knæleddet kan knæbesværet være af en karakter, hvor symptomerne kun udløses ved bestemte funktioner. Personen kan således have et smertefrit knæ ved almindelig gående/stående/siddende funktioner, men opleve smerter ved udførelse af bestemte funktioner, der belaster knæleddet som f.eks. løb over længere distancer eller knæliggende arbejde. Personen kan således udmærket godt klare et arbejdsliv, såfremt han ikke skal udføre funktioner, der belaster knæet som f.eks. knæliggende arbejde. Ved svær slidgigt i (knæ)led vil der være den typiske belastningstriade med smerter ved igangsætning efter hvile, dernæst nedsættelse af smerter ved brug af (knæ)leddet og endelig forværring af smerter ved vedvarende brug af (knæ)leddet. Smerterne i et vægtbærende led med slidgigt udløses i starten typisk ved vægtbæring, men på sigt vil der opstå hvilesmerter og natlige smerter. Denne person vil have svært ved at klare et uændret arbejdsliv og ofte have en nedsat livskvalitet. 17

18 I undersøgelsen anvendes følgende spørgsmål om knæbesvær: Nogensinde haft besvær (smerte eller ubehag) i et eller begge knæ? Nogensinde haft besvær i knæet med en varighed på 1 måned eller derover? Har haft knæbesvær inden for 12 måneder? Haft knæbesvær mindst 30 dage inden for 12 måneder? Haft knæbesvær inden for de sidste 12 måneder ved forskellige funktioner (gang op ad trapper, gang ned ad trapper, gang i lige terræn, sidde stille, om natten, sidde på hug, ligge på knæ)? Har knæbesvær inden for 12 måneder givet anledning til funktionsnedsættelse i fritiden eller i arbejdet? I konsekvens af spørgeskemaundersøgelsesmetoden er knæbesvær i denne sammenhæng selvrapporteret knæbesvær. Dvs. at det besvær, folk rapporterer, både kan dække over reversibelt besvær i form af midlertidig betændelse i f.eks. slimsække, semi-permanent besvær såsom langvarig irritation af f.eks. senevæv eller ligamenter pga. vedvarende belastning, og endelig irreversibelt besvær i form af kroniske forandringer i ledbrusk og knogle som f.eks. slidgigt. Vi antager, at knæbesvær med mere end 1 måneds varighed er mere alvorligt end knæbesvær i 7 dage. Knæbelastende arbejde er defineret ud fra arbejdspladsobservationsundersøgelse på arbejdspladserne af konkret blik- og rørarbejde. Knæbelastende arbejde er defineret som knæliggende, knæstøttende og knæhugsiddende arbejde. I arbejdspladsobservationerne er knæbelastende arbejdsstillinger defineret som knæliggende, knæstøttende og knæhugsiddende arbejde. På basis af omfanget af observerede knæbelastende stillinger kategorieres de 4 faggrupper i meget, moderat og intet knæbelastende arbejde. I spørgeskemaet er knæbelastende arbejdsstillinger defineret som knæeller hugsiddende arbejde, arbejde med ryggen kraftigt foroverbøjet, arbejde hvor man vrider og bøjer sig mange gang i timen. 18

19 DESIGN I 1999 til 2000 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere blik- og rørarbejdere, som var blevet udvalgt via A-kasseregistret i Blik- og rørarbejderforbundet. I denne undersøgelse har vi primært fokus på omfanget af knæbesvær hos personer, der er i arbejde, og som har været eksponeret for knæbelastende arbejde i længere tid. Derudover belyser vores spørgeskemaundersøgelse blik- og rørarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø og deres arbejdsevne. Endelig beskrives årsager til afgang fra faget blandt personer, der har forladt faget. Gennem postbesørgede spørgeskemaer indsamlede vi oplysninger om arbejdsforhold, arbejdsopgaver, omfanget af knæbelastende arbejde, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø, helbred, livsstil, alder og køn samt årsager til afgang. I analyserne, der vedrører knæbesvær, har vi anvendt følgende eksterne sammenligningsgrupper: gulvlæggere, tømre og typoteknikere, der har forskellig grad af knæbelastende arbejde. Deres knæbesvær er undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i 1994 (Jensen LK et al., 1996). Knæbelastningen i de 4 fag er i begge undersøgelser vurderet på basis af arbejdspladsobservationsstudier, der er gennemført på samme måde og umiddelbart før spørgeskemaundersøgelsen. Derudover er der i vores spørgeskema indhentet oplysninger om type og omfang af knæbelastende arbejdsstillinger. Vi har dermed haft mulighed for at anvende interne sammenligningsgrupper, der blev dannet på basis af angivelse af eksponering for omfanget af henholdsvis knæliggende og hugsiddende arbejde, foroverbøjet arbejde og vrid og bøj mange gange timen, og hvor mindre eksponerede blik- og rørarbejdere er blevet sammenlignet med mere eksponerede. 19

20 POPULATION Udvælgelse af deltagere Udvælgelsen af deltagere er baseret på forbundets A-kasseregister, og der blev anvendt følgende inklusionskriterier: 1) medlem af Blik- og rørarbejderforbundets A-kasse i ) født 1929 eller senere 3) bosiddende inden for geografisk område med postnummer op til 4400 I alt mænd var registreret som medlem i Afhængigt af deres status i A-kasseregistret i 1999 opdelte vi dem i nedenstående 3 hovedgrupper. Da vi kun kunne medtage personer i undersøgelsen, udvalgte vi stikprøver fra hver gruppe. Begrundelserne for valget af de enkelte stikprøver er beskrevet nedenfor. Gruppe I består af mænd registreret som medlem i 1989 og 1999, født i 1929 eller senere og bosiddende til og med postnummer Efter kørsel i CPR-registret for status og adresse blev 73 mænd sorteret fra, se figur 2.1.a. Derefter bestod gruppen af personer. Heraf blev tilfældigt udvalgt personer til spørgeskemaundersøgelsen, se figur 2.1.a. Vi har antaget, at alle, der var medlem i 1999 også var i arbejde som blikog rørarbejder. Gruppe II består af mænd, der var medlem i 1989, født i 1929 eller senere og bosiddende til og med postnummer I denne gruppe udvalgte vi alle, der i perioden 1989 til 1999 var registreret som udmeldt af A-kassen til status af førtidspensionist (6), folkepensionist (112) eller efterlønsmodtager (121). Derudover valgte vi at begrænse os til at medtage en stikprøve på 150 ud af de 300 personer, som var udmeldt af forbundets A-kasse i perioden for at kunne fokusere på årsager til afgang i de seneste 5 år. Efter check for civilstatus og adresse i CPR-registret indgik i alt 380 fra gruppe II i spørgeskemaundersøgelsen, se figur 2.1.b. Gruppe III består af 438 mænd, der var registreret som medlem i 1989, men som ikke er registreret som udmeldte, og som ej heller er registreret som medlem i Efter check i CPR-registret for status og adresse udgik 93 personer. For at undersøge gruppe III s status og årsager til eventuel afgang fra faget medtog vi en stikprøve på 150 personer, der alle indgik i spørgeskemaundersøgelsen, se figur 2.1.c. 20

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kellgren & Lawrence TFJ. TFJ Gr 1-4 PFJ ekskluderet. Alder, BMI, sport,

Kellgren & Lawrence TFJ. TFJ Gr 1-4 PFJ ekskluderet. Alder, BMI, sport, næ OA og knæliggende arbejde onfounderkontrol Anderson, 1988 Felson, 1991 Vingård et al, 1991 Vingård et al, 1992 Schouten et al, 1992 Cooper, 1994 Sahlström, 1997 Sandmark, 2000 Coggon, 2000 5193 ; 315

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

BagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn

BagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 24-2011-03 BagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn Baggrund og formål Lidelser i bevægeapparatet er

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Formidlingsmøde 2002

Formidlingsmøde 2002 Formidlingsmøde 22 BIT undersøgelsen Bevægeapparatbesvær Årsager til besvær Individfaktorer Computerrelaterede faktorer Fysiske påvirkninger Psykosociale påvirkninger Computer- og musebrug Konsekvenser

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

VARIATION MED OMTANKE

VARIATION MED OMTANKE Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere