ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR,

Transkript

1 AMI RAPPORT 55 ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR, PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ, ARBEJDSEVNE OG AFGANGSÅRSAGER BLANDT BLIK- OG RØRARBEJDERE Winnie S. Eenberg, Jette Nielsen, Kim Lyngby Mikkelsen, Elsa Bach Ebbe Villadsen Afdelingen for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning Arbejdsmiljøinstituttet København 2002

2 AMI RAPPORT 55 ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR, PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ, ARBEJDSEVNE OG AFGANGSÅRSAGER BLANDT BLIK- OG RØRARBEJDERE Winnie S. Eenberg Jette Nielsen Kim Lyngby Mikkelsen Elsa Bach Ebbe Villadsen Tryk: DTK Kommunikation ISBN: København 2002 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: Fax: e-post: hjemmeside: Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej Valby Tel: Fax: ekspeditionen@amr.dk hjemmeside:

3 INDHOLD Indhold...3 Forord...7 Resume...9 Indledning...9 Hensigten med denne undersøgelse...9 Undersøgelsens design og deltagerne...10 Knæbelastning og knæbesvær og konsekvenserne heraf...11 Det psykosociale arbejdsmiljø...11 Arbejdsevne...12 Årsager til afgang fra blik- og rørfaget...13 Kapitel 1 Indledning og formål...14 Kapitel 2 Knæbesvær blandt blik - og rørarbejdere, tømrere, gulvlæggere og typoteknikere...17 Begreber og Definitioner...17 Design...19 Population...20 Udvælgelse af deltagere...20 Deltagere i Spørgeskemaundersøgelsen...23 Erhvervsstatus...24 Diskussion af udvælgelsesproceduren...25 Knæbesvær blandt blik- og rørarbejdere, tømrere, gulvlæggere og typoteknikere...27 Bortfaldsanalyse...27 Sammenhæng mellem knæbesvær, alder, anciennitet, livsstil, højde og vægt inden for de 4 faggrupper...28 I arbejde/ej i arbejde inden for de 4 faggrupper...28 Knæbesvær af en varighed på over 1 måned...28 Knæbesvær ved forskellige funtioner...29 Knæbesvær, arbejde og fritidsinteresser...29 Sammenhæng Mellem Knæbesvær og Fag...29 Knæbesvær og alder

4 Knæbesvær, andre faktorer og alder...31 Øvrigt bevægeapparatbesvær...32 Arbejdsstillinger og knæbesvær hos blik- og rørarbejdere...33 Diskussion...35 Knæbesvær og knæbelastende arbejde...35 Deltagelsesprocent...36 Geografisk udvælgelse...36 Primær selektion...36 Sekundær selektion...37 Inklusions- og eksklusionskriterier...37 Eksponering...38 Alder...38 Vægt...39 Rygning og sport...39 Øvrige undersøgelser af knæbesvær...39 Fremtidige undersøgelser...40 Konklusion...40 Knæbelastning of knæbesvær...40 Kapitel 3 Psykosocialt arbejdsmiljø blandt blik- og rørarbejdere...41 Formål...41 Population...42 Undersøgelsesgruppen...42 Valg af referencegruppen...42 Begreber og spørgsmål...42 Krav i arbejdet...43 Kontrol og indflydelse samt frihedsgrader i arbejdet...44 Social støtte i arbejdet...44 Udviklingsmuligheder i arbejdet...45 Analysemetoder...45 Krav i arbejdet...46 Kvantitative krav...46 Kognitive krav...46 Sensoriske krav...46 Opsamling...47 Kontrol og indflydelse samt frihedsgrader i arbejdet...47 Kontrol og indflydelse...47 Frihedsgrader i arbejdet...48 Opsamling

5 Social støtte i arbejdet...48 Udviklingsmuligheder i arbejdet...49 Diskussion...50 Konklusion...53 Det psykosociale arbejdsmiljø...53 Kapitel 4 Arbejdsevne blandt blik- og rørarbejdere...55 Population...55 Metode og spørgsmål...56 Arbejdsevne blandt blik- og rørarbejdere...56 Diskussion...57 Konklusion...58 Kapitel 5 Afgang fra blik- og rørfaget...61 Population...61 Metode og spørgsmål...61 Årsager til afgang...61 Grunde til at ophøre som blik- og rørarbejder midlertidigt eller varigt...61 Helbredets betydning for ophør med blik- og rørarbejde...62 Grunde til, at man føler sig nødt til at holde op med at arbejde som blik- og rørarbejder...62 Grunde til selv at vælge at holde op med at arbejde som blik- og rørarbejder...62 Diskussion...63 Konklusion...64 Litteraturliste...67 Bilagstabeller til Kapitel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel 6 fortsat...77 Bilagstabel 6 fortsat...78 Bilagstabel 6 fortsat...79 Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel

6 Bilagstabel 10a...83 Bilagstabel 10b...83 Bilagstabel 11a...84 Bilagstabel 11b...84 Bilagstabel 12a...85 Bilagstabel 12b...85 Bilagstabel 13a...86 Bilagstabel 13b...87 Bilag til Kapitel

7 FORORD Blik- og rørarbejderforbundet har på baggrund af diskussioner om den fremtidige udvikling af faget ønsket at få belyst følgende temaer: (i) knæbelastende arbejde og knæbesvær, (ii) psykosocialt arbejdsmiljø og (iii) årsager til afgang fra faget, og har derfor finansieret denne spørgeskemaundersøgelse, som er blevet udført i afdelingen for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning på Arbejdsmiljøinstituttet ( ). I den foreliggende rapport gennemgås resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse. Der har været nedsat en følgegruppe bestående af næstformand Kurt Jakobsen, Blik- og rørarbejderforbundet, faglig medarbejder Kim Fussager, Blik- og rørarbejderforbundet kreds 8, faglig sekretær Allan Leegaard, Blik- og rørarbejderforbundet kreds 10, miljøkonsulent Claus Dilling, Dansk VVS, cand. techn. soc. Niels Tobiassen, BAR Bygge og Anlæg, overlæge, dr.med. lægekonsulent Martin Døssing, gas- og vandmester, arbejdsmiljømedarbejder Ernst Jørgensen og fysioterapeut, arbejdsmiljømedarbejder Laila Nysted Therkildsen, El- og VVS Branche-BST ApS, fysioterapeut Lene Pedersen, Maler BST, fysioterapeut Vibeke Rasmussen, Entreprenørernes BST, fysioterapeut Michael Nybo, BST for bygge og anlæg ApS, overlæge Lilli Kirkeskov Jensen, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Skive Sygehus, med. Dr. leg., sjukgymnast Eva Holmström Lunds Universitet, cand.techn.soc. Thomas Fløe, Carl Bro A/S, civilingeniør Søren Spangenberg Arbejdsmiljøinstituttet København. Alle takkes for værdifulde diskussioner, input og kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen. Medlemmerne fra Blik- og rørarbejderforbundets kreds 8s miljøudvalg: blikkenslagerne Torben Petersen, Leif Lundo Nielsen, Peter Weise, Niels Lång og Karl Johansen har hjulpet med pilotafprøvning af spørgeskemaet. Systemudvikler Andrew Rump i Blik- og rørarbejderforbundet har hjulpet med etablering af undersøgelsesgruppen ud fra A-kassens registeroplysninger. Sekretær Margit Andersen og sekretær Bente Frisk fra Blik- og rørarbejderforbundet har stået for pakning og udsendelse af spørgeskemaer og rykkere. Faglig medarbejder Kim Fussager fra Forbundets kreds 8 har desuden ydet hjælp til telefonopringninger i forbindelse med telefonrykkere. Overlæge, dr.med. lægekonsulent Martin Døssing har hjulpet med at få 7

8 formidlet vigtigheden af at svare på spørgeskemaundersøgelsen til de udvalgte medlemmer, der skulle deltage i undersøgelsen. Overlæge Lilli Kirkeskov Jensen, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Skive Sygehus har stillet materialet fra spørgeskemaundersøgelsen om arbejdsbetinget knæbesvær blandt gulvlæggere, tømrere og typoteknikere til rådighed og har været til uvurderlig hjælp i forbindelse med sammenlægning af datasættene. Cand.psych. Adelheidur Sigurjonsdottir har hjulpet med oprensning, omkodning og strukturering af spørgeskemadata. Cand.psych., PhD Karen Albertsen og cand.scient.soc., PhD Elsa Ørhede har bidraget med værdifulde kommentarer til arbejdet med analyse og tolkning af afsnittet om det psykosociale arbejdsmiljø. Afdelingslæge, Ph.D. Jane Frølund Thomsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup og Overlæge, Ph.D. Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning har været lektører på rapporten. Tak til alle for deres bidrag. Endelig en stor tak til alle de blik- og rørarbejdere, der har brugt tid på at besvare og returnere spørgeskemaet. Winnie Eenberg Jette Nielsen 8

9 RESUME INDLEDNING Blik- og rørarbejderforbundet har på baggrund af diskussioner om den fremtidige udvikling af faget ønsket at få belyst følgende temaer: (i) knæbelastende arbejde og knæbesvær, (ii) psykosocialt arbejdsmiljø og (iii) årsager til afgang fra faget. I en tidligere dansk undersøgelse fra 1996 (Jensen LK et al., 1996) blev det vist, at hyppigheden af knæbesvær blandt gulvlæggere og tømrere med typoteknikere som referencegruppe steg med omfanget af knæbelastende arbejde. Omfanget af knæbelastende arbejde er undersøgt i en videobaseret observationsundersøgelse og dernæst er de tre faggrupper kategoriseret efter graden af knæbelastende arbejde. Typoteknikere har intet, tømrere moderat og gulvlæggere har meget knæbelastende arbejde. For at afdække omfanget af knæbelastende arbejde blandt blik- og rørarbejdere blev der i 1998 foretaget en tilsvarende arbejdspladsobservationsundersøgelse med samme fremgangsmåde som i ovennævnte undersøgelse. Undersøgelsen viste, at knæliggende arbejde udgjorde 30% af arbejdet (Eenberg WS, 1998). Dvs. at blik- og rørarbejdere kunne placeres på niveau med tømrerne mht. knæbelastende arbejde. Det forventes derfor, at forekomsten af knæbesvær blandt blik- og rørarbejdere svarer til forekomsten blandt tømrere og snedkere. HENSIGTEN MED DENNE UNDERSØGELSE I denne undersøgelse har vi primært fokus på omfanget af knæbesvær hos personer, der er i arbejde og som har været eksponeret for knæbelastende arbejde i længere tid. Derudover belyser vores spørgeskemaundersøgelse blik- og rørarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø og deres arbejdsevne. Endelig beskrives årsager til afgang fra faget blandt personer, der er har forladt faget. 9

10 UNDERSØGELSENS DESIGN OG DELTAGERNE I 1999 til 2000 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere blik- og rørarbejdere, som var blevet udvalgt via A-kasseregistret i Blik- og rørarbejderforbundet. Udvælgelsen af de deltagere er baseret på forbundets A- kasseregister blandt personer, der var medlem i Ud af de 1.530, der fik tilsendt et spørgeskema i november 1999, returnerede 932 personer skemaet, hvilket gav en svarprocent på 61%. På basis heraf kunne oprettes en grundpopulation med 874 mænd, hvoraf 544 angav at være i arbejde og 330 at være ej i arbejde. I analyser af knæbesvær medtages kun personer, der ikke tidligere har beskadiget knæet ved en ulykke eller lider af primær rheumatologisk lidelse. Gennem postbesørgede spørgeskemaer indsamlede vi oplysninger om arbejdsforhold, arbejdsopgaver, omfanget af knæbelastende arbejde, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø, helbred, livsstil, alder og køn samt årsager til afgang. I analyserne, der vedrører knæbesvær, har vi sammenlignet blik- og rørarbejderne med gulvlæggere, tømrere og typoteknikere, der har forskellig grad af knæbelastende arbejde. Deres knæbesvær er undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i 1994 (Jensen LK et al., 1996). Knæbelastningen i de fire fag er i begge undersøgelser vurderet på basis af arbejdspladsobservationsstudier, der er gennemført på samme måde og umiddelbart før spørgeskemaundersøgelsen. Derudover har vi sammenlignet blik- og rørarbejdere med henholdsvis meget og lidt knæbelastende arbejde. Vi har nemlig spurgt dem om omfanget af følgende knæbelastende arbejdsstillinger: knæliggende og hugsiddende arbejde, foroverbøjet arbejde og vrid og bøj mange gange i timen. I kapitel 3 om det psykosociale arbejdsmiljø har vi sammenlignet blikog rørarbejdere med to grupper faglærte arbejdere. Den ene er en gruppe på 150 faglærte mænd i alderen år, som indgår i en undersøgelse af ca danske lønmodtageres psykosociale arbejdsmiljø foretaget af AMI (Kristensen TS et al., 2000). Den anden er en gruppe på 391 faglærte mænd i alderen år, som indgår i en arbejdsmiljøundersøgelse blandt ca nuværende og tidligere lønmodtagere i 1995 (NAK), som ligeledes blev foretaget af AMI (Borg V et al., 1997). 10

11 KNÆBELASTNING OG KNÆBESVÆR OG KONSEKVENSERNE HERAF Vi har sammenlignet forekomsten af knæbesvær hos blik- og rørarbejdere i arbejde med forekomsten af knæbesvær hos gulvlæggere, tømrere og typoteknikere i arbejde fra den tidligere spørgeskemaundersøgelse (Jensen LK et al., 1996). Knæbesvær blev defineret som gener, ubehag eller smerter i knæene. Når disse fire fag med forskellig grad af knæbelastning sammenlignes, blev det vist, at forekomsten af knæbesvær steg med graden af knæbelastende arbejde. Blik- og rørarbejderne med moderat omfang af knæbelastende arbejde har en fire gange så stor forekomst af knæbesvær som typoteknikere med ingen knæbelastende arbejde og halvt så stor forekomst som gulvlæggere med meget knæbelastende arbejde. Blik- og rørarbejdere har stort set samme forekomst af knæbesvær som tømrerne med moderat knæbelastning. Desuden gav vægtøgning siden 18 års alderen en signifikant øget risiko for knæbesvær. Det viste sig, at knæliggende arbejde, foroverbøjet arbejde og arbejde med mange vridninger og bøj var tæt korreleret, og det var ikke muligt i denne undersøgelse at adskille effekten af de tre typer ergonomiske eksponeringer i forhold til knæbesvær inden for de sidste 12 måneder. Knæbesværet havde negative konsekvenser for en større del af blik- og rørarbejderne end for typoteknikerne, såvel i som uden for arbejdstiden. Signifikant flere blik- og rørarbejdere end typoteknikere angav knæbesvær ved trappegang, gang på lige terræn, i stillesiddende, i hugsiddende og knæliggende stilling. DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ Der stilles forskellige kvantitative krav til blik- og rørarbejderne og andre faglærte arbejdere, idet blik- og rørarbejderne arbejdsmængde er større men mere jævnt fordelt, og de arbejder ikke så meget over som andre faglærte. Samtidig viser undersøgelsen, at blik- og rørarbejderne har et arbejde med højere kognitive og sensoriske krav end andre faglærte. De har større mulighed for indflydelse på beslutninger i arbejdet og på hvem man arbejder sammen med end andre faglærte. Men til gengæld har 11

12 de i blik- og rørarbejderfaget mindre indflydelse på arbejdsmængden end de andre. Blik- og rørarbejderne kan i højere grad end andre faglærte bestemme pauser i arbejdet. Blik- og rørarbejderne får mindre hjælp og støtte fra kolleger eller ledelse end andre faglærte arbejdere. Det ser desuden ud, som om det først og fremmest er kollegerne frem for nærmeste leder, der er gode til både at lytte til problemer med arbejdet og give hjælp og støtte generelt. Blandt de andre faglærte gjorde de tilsvarende forhold sig gældende, at både kolleger og nærmeste leder er bedre til at lytte til problemer med arbejdet end til at yde hjælp og støtte generelt, og at kollegerne er bedre hertil. Det synes, som om der på områderne udviklingsmuligheder og social støtte i arbejdet både på kollegial side, men især i forhold til ledelsen kunne ske forbedringer inden for blik- og rørarbejderfaget. Blik- og rørarbejderne har færre muligheder for at lære nyt via arbejdet. Der var ikke signifikant forskel mellem grupperne på det andet spørgsmål om arbejdet kræver, at du gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen. ARBEJDSEVNE Der findes ikke et dansk referencemateriale til resultaterne af de spørgsmål, som indgår i nærværende undersøgelse af blik- og rørarbejdernes arbejdsevne, ligesom det er første gang, at der offentliggøres data om arbejdsevne blandt danske blik- og rørarbejdere. Overordnet viser resultaterne, at mindst 21% af alle blik- og rørarbejdere er usikre på, om de kan klare deres nuværende arbejde om 2 år. De ældre vurderer i højere grad end de yngre, at deres nuværende arbejdsevne er lav set i forhold til, da den var bedst, ligesom de ældre i højere grad end de yngre blik- og rørarbejdere vurderer, at det ikke er sikkert, eller at det er utænkeligt, at de kan klare deres nuværende arbejde om 2 år af helbredsmæssige grunde. Dette peger på, at der for de ældre, 45 år eller mere, i højere grad end for de yngre er en ubalance mellem krav i arbejdet og individuelle ressourcer. 12

13 ÅRSAGER TIL AFGANG FRA BLIK- OG RØRFAGET I nærværende undersøgelse er der i højere grad lagt vægt på at undersøge de forskellige grunde til afgang fra blik- og rørarbejderfaget end hyppigheden af førtidig afgang. Pga. udvælgelseskriterierne er der kun medtaget blik- og rørarbejdere med en anciennitet på 10 år eller derover i vores undersøgelse. Dvs. at den i højere grad belyser grunde til afgang blandt de midaldrende og ældre end blandt yngre blik- og rørarbejdere. Som forventet oplever gruppen med varig afgang i højere grad end grupperne på efterløn eller i andet arbejde end blik- og rørarbejde, at de var tvunget til at forlade faget, ligesom de langt hyppigere angiver, at helbredet var årsag hertil. Men det er tankevækkende, at så stor en andel af efterlønsmodtagerne angiver, at helbredet var årsag til, at de måtte stoppe med arbejdet, at de var nødt til at forlade faget, fordi de ikke længere kunne klare arbejdet, og ikke kunne få et lettere job. Dette kunne tyde på, at der ikke er balance mellem krav i arbejdet og de ressourcer, den enkelte har. 13

14 KAPITEL 1 INDLEDNING OG FORMÅL Blik- og rørarbejderforbundet har på baggrund af diskussioner om den fremtidige udvikling af faget ønsket at få belyst følgende temaer: (i) knæbelastende arbejde og knæbesvær, (ii) psykosocialt arbejdsmiljø og (iii) årsager til afgang fra faget. (i) I en tidligere dansk undersøgelse fra 1996 (Jensen LK et al, 1996) blev det vist, at hyppigheden af knæbesvær blandt gulvlæggere og tømrere med typoteknikere som referencegruppe steg med omfanget af knæbelastende arbejde. Omfanget af knæbelastende arbejde er undersøgt i en videobaseret observationsundersøgelse og dernæst er de 3 faggrupper kategoriseret efter graden af knæbelastende arbejde. Typoteknikere har intet, tømrere moderat og gulvlæggere har meget knæbelastende arbejde. Gulvlæggerne lå på knæ i 56% af arbejdstiden, tømrerne i 25% af arbejdstiden, og typoteknikerne havde intet knæliggende arbejde (Jensen LK et al., 2000). Omfanget af selvrapporteret knæbesvær fulgte denne fordeling, sådan at gulvlæggerne hyppigere rapporterede knæbesvær end tømrerne, og tømrerne hyppigere end typoteknikerne (Jensen LK et al, 1996). For at afdække omfanget af knæbelastende arbejde blandt blik- og rørarbejdere blev der i 1998 foretaget en tilsvarende arbejdspladsobservationsundersøgelse med samme fremgangsmåde som i ovennævnte undersøgelse. En tilfældigt udtrukket stikprøve på 160 blik- og rørarbejdere blev telefonisk kontaktet med henblik på interview om varigheden af forskellige typer af arbejde de to foregående arbejdsdage. Der blev foretaget interview med i alt 102 blik- og rørarbejdere, der gav en beskrivelse af, hvilke arbejdsprocesser de havde udført de to sidste dage. Der blev foretaget videoobservationer af de i telefoninterviewet hyppigst oplyste arbejdsprocesser, i alt 9 ud af 15 arbejdsprocesser (rørinstallationer på dæk, montering og ophængning af radiatorer, installation under vaske, ledningsarbejde i jord, installationer i krybekældre/loftsrum, tag- og facadedækning, montering af installationer under loft samt lave og opsætte tagrender og nedløbsrør). Dette dækkede 59% af den samlede arbejdstid oplyst i interviewet. Der blev foretaget videoobservationer med kontinuerlig registrering af belastningerne på i alt 26 blik- og rørarbejdere, i alt 666 minutter. Der blev vi- 14

15 deoobserveret mellem 1-6 personer pr. arbejdsproces, og der blev observeret mellem minutter pr. person pr. arbejdsproces. Undersøgelsen viste, at knæliggende arbejde udgjorde 30% af arbejdet (Eenberg WS, 1998). Dvs. at blik- og rørarbejdere kunne placeres på niveau med tømrerne mht. knæbelastende arbejde. Det forventes derfor, at forekomsten af knæbesvær blandt blik og rørarbejdere svarer til forekomsten blandt tømrere og snedkere. I forhold til selvrapporteret knæbesvær synes alder ikke at spille nogen væsentlig rolle før 60- årsalderen (Torell et al., 1998; Ørhede et al., 1995; Brinck et al., 1995; Jensen LK et al., 1996). Der er ikke fundet undersøgelser, der belyser en eventuel sammenhæng mellem selvrapporteret knæbesvær og vægt. I Jensen LK et al., 1996 findes en svag og ikke signifikant tendens til øget hyppighed af selvrapporteret knæbesvær med stigende vægt, vægt som 20-årig og BMI. Tendensen var mest udtalt for høj vægt som 20-årig. I en større dansk undersøgelse (Ørhede et al., 1992) af erhvervsaktive lønmodtagere findes en sammenhæng mellem knæbesvær og arbejde i hugsiddende stilling, fysisk krævende arbejde, arbejde med vrid og bøj mange gange i timen og stående arbejdsstilling. Dette rejser spørgsmålet, om der er andre faktorer i arbejdsmiljøet end de knæliggende, knæstøttende og hugsiddende arbejdsstillinger, som er knæbelastende. I vores undersøgelse ønsker vi primært at undersøge den del af knæbesværet, der skyldes længerevarende knæbelastende arbejdsstillinger, hvorfor respondenter med knætraumer eller reumatologiske sygdomme som f.eks. leddegigt er ekskluderet af undersøgelsen. Derudover bliver der kontrolleret for faktorer som alder, vægt og sportsudøvelse, idet det forventes at have betydning for forekomsten af knæbesvær. Ligesom det forventes at tidligere ulykke med knæskade og forskellige gigtsygdomme have betydning for forekomsten af knæbesvær. (ii) En tidligere undersøgelse (Sabroe S et al., 1985) har vist, at de unge forlader faget, fordi de er utilfredse med deres udviklingsmuligheder, forhold til kolleger, aflønningsforhold og muligheder for akkordarbejde. Dette er dog ikke blevet undersøgt yderligere, og i forbindelse med diskussionerne om fagets udvikling er der således både i Forbundet og blandt medlemmerne et ønske om at få dette tema belyst. (iii) Sabroe et als undersøgelse peger samtidig på, at blandt de ældre blik- og rørarbejdere var det især arbejdsmiljøet, som er årsag til afgang fra faget. Dette rejser spørgsmålet, om det stadig er aktuelt, eller om der er 15

16 andre årsager. Derfor ønskes en vurdering af årsagerne til førtidig afgang fra faget. Hovedformålet med vores undersøgelse er primært at belyse forekomsten af knæbesvær hos aktive blik- og rørarbejdere, der har været tilknyttet faget i en længerevarende periode, og at belyse sammenhængen mellem graden af knæbelastende arbejde og knæbesvær. Det sidste gøres ved at sammenligne forekomsten af knæbesvær i 4 faggrupper med forskellig grad af knæbelastende arbejde. De øvrige formål i undersøgelsen er At beskrive udvalgte sider ved blik- og rørarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø, især i forhold til dimensionerne krav i arbejdet, egenkontrol i arbejdet, social støtte i arbejdet, frihedsgrader i arbejdet og udviklingsmuligheder i arbejdet. Et supplerende formål er at sammenstille resultaterne med resultaterne fra AMIs spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø (PSYK) og fra Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Sammenstillingen skal tjene til at afdække eventuelle markante forskelle mellem blik- og rørarbejdernes og andre faglærtes psyko-sociale arbejdsmiljø. At undersøge årsager til afgang fra blik- og rørarbejderfaget samt belyse arbejdsevnen blandt blik- og rørarbejdere i forhold til muligheder for arbejdsfastholdelse. 16

17 KAPITEL 2 KNÆBESVÆR BLANDT BLIK - OG RØRARBEJDERE, TØMRERE, GULVLÆGGERE OG TYPOTEKNIKERE BEGREBER OG DEFINITIONER I undersøgelsen bruges begreberne knæbesvær og knæbelastende arbejde, som vi definerer og diskuterer i det følgende. Knæleddet er et vægtbærende led, som er relativt instabilt. Det bliver stabiliseret af omkringliggende ligamenter og muskler og af korsbåndene inden i knæleddet. Knæleddet er desuden beskyttet af flere slimsække. Disse strukturer bliver let beskadiget via ulykker eller overbelastning, og symptomer fra knæet, der kræver behandling, er således forholdsvis hyppigt forekommende. Knæbesvær dækker over en række symptomer, som kan stamme fra en meget bred vifte af lidelser i knæregionen, spændende fra lette reversible akutte skader til svær slidgigt med udbredte forandringer i brusk og underliggende knoglevæv. Ved de lettere beskadigelser af knæleddet kan knæbesværet være af en karakter, hvor symptomerne kun udløses ved bestemte funktioner. Personen kan således have et smertefrit knæ ved almindelig gående/stående/siddende funktioner, men opleve smerter ved udførelse af bestemte funktioner, der belaster knæleddet som f.eks. løb over længere distancer eller knæliggende arbejde. Personen kan således udmærket godt klare et arbejdsliv, såfremt han ikke skal udføre funktioner, der belaster knæet som f.eks. knæliggende arbejde. Ved svær slidgigt i (knæ)led vil der være den typiske belastningstriade med smerter ved igangsætning efter hvile, dernæst nedsættelse af smerter ved brug af (knæ)leddet og endelig forværring af smerter ved vedvarende brug af (knæ)leddet. Smerterne i et vægtbærende led med slidgigt udløses i starten typisk ved vægtbæring, men på sigt vil der opstå hvilesmerter og natlige smerter. Denne person vil have svært ved at klare et uændret arbejdsliv og ofte have en nedsat livskvalitet. 17

18 I undersøgelsen anvendes følgende spørgsmål om knæbesvær: Nogensinde haft besvær (smerte eller ubehag) i et eller begge knæ? Nogensinde haft besvær i knæet med en varighed på 1 måned eller derover? Har haft knæbesvær inden for 12 måneder? Haft knæbesvær mindst 30 dage inden for 12 måneder? Haft knæbesvær inden for de sidste 12 måneder ved forskellige funktioner (gang op ad trapper, gang ned ad trapper, gang i lige terræn, sidde stille, om natten, sidde på hug, ligge på knæ)? Har knæbesvær inden for 12 måneder givet anledning til funktionsnedsættelse i fritiden eller i arbejdet? I konsekvens af spørgeskemaundersøgelsesmetoden er knæbesvær i denne sammenhæng selvrapporteret knæbesvær. Dvs. at det besvær, folk rapporterer, både kan dække over reversibelt besvær i form af midlertidig betændelse i f.eks. slimsække, semi-permanent besvær såsom langvarig irritation af f.eks. senevæv eller ligamenter pga. vedvarende belastning, og endelig irreversibelt besvær i form af kroniske forandringer i ledbrusk og knogle som f.eks. slidgigt. Vi antager, at knæbesvær med mere end 1 måneds varighed er mere alvorligt end knæbesvær i 7 dage. Knæbelastende arbejde er defineret ud fra arbejdspladsobservationsundersøgelse på arbejdspladserne af konkret blik- og rørarbejde. Knæbelastende arbejde er defineret som knæliggende, knæstøttende og knæhugsiddende arbejde. I arbejdspladsobservationerne er knæbelastende arbejdsstillinger defineret som knæliggende, knæstøttende og knæhugsiddende arbejde. På basis af omfanget af observerede knæbelastende stillinger kategorieres de 4 faggrupper i meget, moderat og intet knæbelastende arbejde. I spørgeskemaet er knæbelastende arbejdsstillinger defineret som knæeller hugsiddende arbejde, arbejde med ryggen kraftigt foroverbøjet, arbejde hvor man vrider og bøjer sig mange gang i timen. 18

19 DESIGN I 1999 til 2000 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere blik- og rørarbejdere, som var blevet udvalgt via A-kasseregistret i Blik- og rørarbejderforbundet. I denne undersøgelse har vi primært fokus på omfanget af knæbesvær hos personer, der er i arbejde, og som har været eksponeret for knæbelastende arbejde i længere tid. Derudover belyser vores spørgeskemaundersøgelse blik- og rørarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø og deres arbejdsevne. Endelig beskrives årsager til afgang fra faget blandt personer, der har forladt faget. Gennem postbesørgede spørgeskemaer indsamlede vi oplysninger om arbejdsforhold, arbejdsopgaver, omfanget af knæbelastende arbejde, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø, helbred, livsstil, alder og køn samt årsager til afgang. I analyserne, der vedrører knæbesvær, har vi anvendt følgende eksterne sammenligningsgrupper: gulvlæggere, tømre og typoteknikere, der har forskellig grad af knæbelastende arbejde. Deres knæbesvær er undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i 1994 (Jensen LK et al., 1996). Knæbelastningen i de 4 fag er i begge undersøgelser vurderet på basis af arbejdspladsobservationsstudier, der er gennemført på samme måde og umiddelbart før spørgeskemaundersøgelsen. Derudover er der i vores spørgeskema indhentet oplysninger om type og omfang af knæbelastende arbejdsstillinger. Vi har dermed haft mulighed for at anvende interne sammenligningsgrupper, der blev dannet på basis af angivelse af eksponering for omfanget af henholdsvis knæliggende og hugsiddende arbejde, foroverbøjet arbejde og vrid og bøj mange gange timen, og hvor mindre eksponerede blik- og rørarbejdere er blevet sammenlignet med mere eksponerede. 19

20 POPULATION Udvælgelse af deltagere Udvælgelsen af deltagere er baseret på forbundets A-kasseregister, og der blev anvendt følgende inklusionskriterier: 1) medlem af Blik- og rørarbejderforbundets A-kasse i ) født 1929 eller senere 3) bosiddende inden for geografisk område med postnummer op til 4400 I alt mænd var registreret som medlem i Afhængigt af deres status i A-kasseregistret i 1999 opdelte vi dem i nedenstående 3 hovedgrupper. Da vi kun kunne medtage personer i undersøgelsen, udvalgte vi stikprøver fra hver gruppe. Begrundelserne for valget af de enkelte stikprøver er beskrevet nedenfor. Gruppe I består af mænd registreret som medlem i 1989 og 1999, født i 1929 eller senere og bosiddende til og med postnummer Efter kørsel i CPR-registret for status og adresse blev 73 mænd sorteret fra, se figur 2.1.a. Derefter bestod gruppen af personer. Heraf blev tilfældigt udvalgt personer til spørgeskemaundersøgelsen, se figur 2.1.a. Vi har antaget, at alle, der var medlem i 1999 også var i arbejde som blikog rørarbejder. Gruppe II består af mænd, der var medlem i 1989, født i 1929 eller senere og bosiddende til og med postnummer I denne gruppe udvalgte vi alle, der i perioden 1989 til 1999 var registreret som udmeldt af A-kassen til status af førtidspensionist (6), folkepensionist (112) eller efterlønsmodtager (121). Derudover valgte vi at begrænse os til at medtage en stikprøve på 150 ud af de 300 personer, som var udmeldt af forbundets A-kasse i perioden for at kunne fokusere på årsager til afgang i de seneste 5 år. Efter check for civilstatus og adresse i CPR-registret indgik i alt 380 fra gruppe II i spørgeskemaundersøgelsen, se figur 2.1.b. Gruppe III består af 438 mænd, der var registreret som medlem i 1989, men som ikke er registreret som udmeldte, og som ej heller er registreret som medlem i Efter check i CPR-registret for status og adresse udgik 93 personer. For at undersøge gruppe III s status og årsager til eventuel afgang fra faget medtog vi en stikprøve på 150 personer, der alle indgik i spørgeskemaundersøgelsen, se figur 2.1.c. 20