ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR,"

Transkript

1 AMI RAPPORT 55 ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR, PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ, ARBEJDSEVNE OG AFGANGSÅRSAGER BLANDT BLIK- OG RØRARBEJDERE Winnie S. Eenberg, Jette Nielsen, Kim Lyngby Mikkelsen, Elsa Bach Ebbe Villadsen Afdelingen for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning Arbejdsmiljøinstituttet København 2002

2 AMI RAPPORT 55 ARBEJDSRELATERET KNÆBESVÆR, PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ, ARBEJDSEVNE OG AFGANGSÅRSAGER BLANDT BLIK- OG RØRARBEJDERE Winnie S. Eenberg Jette Nielsen Kim Lyngby Mikkelsen Elsa Bach Ebbe Villadsen Tryk: DTK Kommunikation ISBN: København 2002 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: Fax: e-post: hjemmeside: Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej Valby Tel: Fax: hjemmeside:

3 INDHOLD Indhold...3 Forord...7 Resume...9 Indledning...9 Hensigten med denne undersøgelse...9 Undersøgelsens design og deltagerne...10 Knæbelastning og knæbesvær og konsekvenserne heraf...11 Det psykosociale arbejdsmiljø...11 Arbejdsevne...12 Årsager til afgang fra blik- og rørfaget...13 Kapitel 1 Indledning og formål...14 Kapitel 2 Knæbesvær blandt blik - og rørarbejdere, tømrere, gulvlæggere og typoteknikere...17 Begreber og Definitioner...17 Design...19 Population...20 Udvælgelse af deltagere...20 Deltagere i Spørgeskemaundersøgelsen...23 Erhvervsstatus...24 Diskussion af udvælgelsesproceduren...25 Knæbesvær blandt blik- og rørarbejdere, tømrere, gulvlæggere og typoteknikere...27 Bortfaldsanalyse...27 Sammenhæng mellem knæbesvær, alder, anciennitet, livsstil, højde og vægt inden for de 4 faggrupper...28 I arbejde/ej i arbejde inden for de 4 faggrupper...28 Knæbesvær af en varighed på over 1 måned...28 Knæbesvær ved forskellige funtioner...29 Knæbesvær, arbejde og fritidsinteresser...29 Sammenhæng Mellem Knæbesvær og Fag...29 Knæbesvær og alder

4 Knæbesvær, andre faktorer og alder...31 Øvrigt bevægeapparatbesvær...32 Arbejdsstillinger og knæbesvær hos blik- og rørarbejdere...33 Diskussion...35 Knæbesvær og knæbelastende arbejde...35 Deltagelsesprocent...36 Geografisk udvælgelse...36 Primær selektion...36 Sekundær selektion...37 Inklusions- og eksklusionskriterier...37 Eksponering...38 Alder...38 Vægt...39 Rygning og sport...39 Øvrige undersøgelser af knæbesvær...39 Fremtidige undersøgelser...40 Konklusion...40 Knæbelastning of knæbesvær...40 Kapitel 3 Psykosocialt arbejdsmiljø blandt blik- og rørarbejdere...41 Formål...41 Population...42 Undersøgelsesgruppen...42 Valg af referencegruppen...42 Begreber og spørgsmål...42 Krav i arbejdet...43 Kontrol og indflydelse samt frihedsgrader i arbejdet...44 Social støtte i arbejdet...44 Udviklingsmuligheder i arbejdet...45 Analysemetoder...45 Krav i arbejdet...46 Kvantitative krav...46 Kognitive krav...46 Sensoriske krav...46 Opsamling...47 Kontrol og indflydelse samt frihedsgrader i arbejdet...47 Kontrol og indflydelse...47 Frihedsgrader i arbejdet...48 Opsamling

5 Social støtte i arbejdet...48 Udviklingsmuligheder i arbejdet...49 Diskussion...50 Konklusion...53 Det psykosociale arbejdsmiljø...53 Kapitel 4 Arbejdsevne blandt blik- og rørarbejdere...55 Population...55 Metode og spørgsmål...56 Arbejdsevne blandt blik- og rørarbejdere...56 Diskussion...57 Konklusion...58 Kapitel 5 Afgang fra blik- og rørfaget...61 Population...61 Metode og spørgsmål...61 Årsager til afgang...61 Grunde til at ophøre som blik- og rørarbejder midlertidigt eller varigt...61 Helbredets betydning for ophør med blik- og rørarbejde...62 Grunde til, at man føler sig nødt til at holde op med at arbejde som blik- og rørarbejder...62 Grunde til selv at vælge at holde op med at arbejde som blik- og rørarbejder...62 Diskussion...63 Konklusion...64 Litteraturliste...67 Bilagstabeller til Kapitel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel 6 fortsat...77 Bilagstabel 6 fortsat...78 Bilagstabel 6 fortsat...79 Bilagstabel Bilagstabel Bilagstabel

6 Bilagstabel 10a...83 Bilagstabel 10b...83 Bilagstabel 11a...84 Bilagstabel 11b...84 Bilagstabel 12a...85 Bilagstabel 12b...85 Bilagstabel 13a...86 Bilagstabel 13b...87 Bilag til Kapitel

7 FORORD Blik- og rørarbejderforbundet har på baggrund af diskussioner om den fremtidige udvikling af faget ønsket at få belyst følgende temaer: (i) knæbelastende arbejde og knæbesvær, (ii) psykosocialt arbejdsmiljø og (iii) årsager til afgang fra faget, og har derfor finansieret denne spørgeskemaundersøgelse, som er blevet udført i afdelingen for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning på Arbejdsmiljøinstituttet ( ). I den foreliggende rapport gennemgås resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse. Der har været nedsat en følgegruppe bestående af næstformand Kurt Jakobsen, Blik- og rørarbejderforbundet, faglig medarbejder Kim Fussager, Blik- og rørarbejderforbundet kreds 8, faglig sekretær Allan Leegaard, Blik- og rørarbejderforbundet kreds 10, miljøkonsulent Claus Dilling, Dansk VVS, cand. techn. soc. Niels Tobiassen, BAR Bygge og Anlæg, overlæge, dr.med. lægekonsulent Martin Døssing, gas- og vandmester, arbejdsmiljømedarbejder Ernst Jørgensen og fysioterapeut, arbejdsmiljømedarbejder Laila Nysted Therkildsen, El- og VVS Branche-BST ApS, fysioterapeut Lene Pedersen, Maler BST, fysioterapeut Vibeke Rasmussen, Entreprenørernes BST, fysioterapeut Michael Nybo, BST for bygge og anlæg ApS, overlæge Lilli Kirkeskov Jensen, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Skive Sygehus, med. Dr. leg., sjukgymnast Eva Holmström Lunds Universitet, cand.techn.soc. Thomas Fløe, Carl Bro A/S, civilingeniør Søren Spangenberg Arbejdsmiljøinstituttet København. Alle takkes for værdifulde diskussioner, input og kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen. Medlemmerne fra Blik- og rørarbejderforbundets kreds 8s miljøudvalg: blikkenslagerne Torben Petersen, Leif Lundo Nielsen, Peter Weise, Niels Lång og Karl Johansen har hjulpet med pilotafprøvning af spørgeskemaet. Systemudvikler Andrew Rump i Blik- og rørarbejderforbundet har hjulpet med etablering af undersøgelsesgruppen ud fra A-kassens registeroplysninger. Sekretær Margit Andersen og sekretær Bente Frisk fra Blik- og rørarbejderforbundet har stået for pakning og udsendelse af spørgeskemaer og rykkere. Faglig medarbejder Kim Fussager fra Forbundets kreds 8 har desuden ydet hjælp til telefonopringninger i forbindelse med telefonrykkere. Overlæge, dr.med. lægekonsulent Martin Døssing har hjulpet med at få 7

8 formidlet vigtigheden af at svare på spørgeskemaundersøgelsen til de udvalgte medlemmer, der skulle deltage i undersøgelsen. Overlæge Lilli Kirkeskov Jensen, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Skive Sygehus har stillet materialet fra spørgeskemaundersøgelsen om arbejdsbetinget knæbesvær blandt gulvlæggere, tømrere og typoteknikere til rådighed og har været til uvurderlig hjælp i forbindelse med sammenlægning af datasættene. Cand.psych. Adelheidur Sigurjonsdottir har hjulpet med oprensning, omkodning og strukturering af spørgeskemadata. Cand.psych., PhD Karen Albertsen og cand.scient.soc., PhD Elsa Ørhede har bidraget med værdifulde kommentarer til arbejdet med analyse og tolkning af afsnittet om det psykosociale arbejdsmiljø. Afdelingslæge, Ph.D. Jane Frølund Thomsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup og Overlæge, Ph.D. Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning har været lektører på rapporten. Tak til alle for deres bidrag. Endelig en stor tak til alle de blik- og rørarbejdere, der har brugt tid på at besvare og returnere spørgeskemaet. Winnie Eenberg Jette Nielsen 8

9 RESUME INDLEDNING Blik- og rørarbejderforbundet har på baggrund af diskussioner om den fremtidige udvikling af faget ønsket at få belyst følgende temaer: (i) knæbelastende arbejde og knæbesvær, (ii) psykosocialt arbejdsmiljø og (iii) årsager til afgang fra faget. I en tidligere dansk undersøgelse fra 1996 (Jensen LK et al., 1996) blev det vist, at hyppigheden af knæbesvær blandt gulvlæggere og tømrere med typoteknikere som referencegruppe steg med omfanget af knæbelastende arbejde. Omfanget af knæbelastende arbejde er undersøgt i en videobaseret observationsundersøgelse og dernæst er de tre faggrupper kategoriseret efter graden af knæbelastende arbejde. Typoteknikere har intet, tømrere moderat og gulvlæggere har meget knæbelastende arbejde. For at afdække omfanget af knæbelastende arbejde blandt blik- og rørarbejdere blev der i 1998 foretaget en tilsvarende arbejdspladsobservationsundersøgelse med samme fremgangsmåde som i ovennævnte undersøgelse. Undersøgelsen viste, at knæliggende arbejde udgjorde 30% af arbejdet (Eenberg WS, 1998). Dvs. at blik- og rørarbejdere kunne placeres på niveau med tømrerne mht. knæbelastende arbejde. Det forventes derfor, at forekomsten af knæbesvær blandt blik- og rørarbejdere svarer til forekomsten blandt tømrere og snedkere. HENSIGTEN MED DENNE UNDERSØGELSE I denne undersøgelse har vi primært fokus på omfanget af knæbesvær hos personer, der er i arbejde og som har været eksponeret for knæbelastende arbejde i længere tid. Derudover belyser vores spørgeskemaundersøgelse blik- og rørarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø og deres arbejdsevne. Endelig beskrives årsager til afgang fra faget blandt personer, der er har forladt faget. 9

10 UNDERSØGELSENS DESIGN OG DELTAGERNE I 1999 til 2000 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere blik- og rørarbejdere, som var blevet udvalgt via A-kasseregistret i Blik- og rørarbejderforbundet. Udvælgelsen af de deltagere er baseret på forbundets A- kasseregister blandt personer, der var medlem i Ud af de 1.530, der fik tilsendt et spørgeskema i november 1999, returnerede 932 personer skemaet, hvilket gav en svarprocent på 61%. På basis heraf kunne oprettes en grundpopulation med 874 mænd, hvoraf 544 angav at være i arbejde og 330 at være ej i arbejde. I analyser af knæbesvær medtages kun personer, der ikke tidligere har beskadiget knæet ved en ulykke eller lider af primær rheumatologisk lidelse. Gennem postbesørgede spørgeskemaer indsamlede vi oplysninger om arbejdsforhold, arbejdsopgaver, omfanget af knæbelastende arbejde, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø, helbred, livsstil, alder og køn samt årsager til afgang. I analyserne, der vedrører knæbesvær, har vi sammenlignet blik- og rørarbejderne med gulvlæggere, tømrere og typoteknikere, der har forskellig grad af knæbelastende arbejde. Deres knæbesvær er undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i 1994 (Jensen LK et al., 1996). Knæbelastningen i de fire fag er i begge undersøgelser vurderet på basis af arbejdspladsobservationsstudier, der er gennemført på samme måde og umiddelbart før spørgeskemaundersøgelsen. Derudover har vi sammenlignet blik- og rørarbejdere med henholdsvis meget og lidt knæbelastende arbejde. Vi har nemlig spurgt dem om omfanget af følgende knæbelastende arbejdsstillinger: knæliggende og hugsiddende arbejde, foroverbøjet arbejde og vrid og bøj mange gange i timen. I kapitel 3 om det psykosociale arbejdsmiljø har vi sammenlignet blikog rørarbejdere med to grupper faglærte arbejdere. Den ene er en gruppe på 150 faglærte mænd i alderen år, som indgår i en undersøgelse af ca danske lønmodtageres psykosociale arbejdsmiljø foretaget af AMI (Kristensen TS et al., 2000). Den anden er en gruppe på 391 faglærte mænd i alderen år, som indgår i en arbejdsmiljøundersøgelse blandt ca nuværende og tidligere lønmodtagere i 1995 (NAK), som ligeledes blev foretaget af AMI (Borg V et al., 1997). 10

11 KNÆBELASTNING OG KNÆBESVÆR OG KONSEKVENSERNE HERAF Vi har sammenlignet forekomsten af knæbesvær hos blik- og rørarbejdere i arbejde med forekomsten af knæbesvær hos gulvlæggere, tømrere og typoteknikere i arbejde fra den tidligere spørgeskemaundersøgelse (Jensen LK et al., 1996). Knæbesvær blev defineret som gener, ubehag eller smerter i knæene. Når disse fire fag med forskellig grad af knæbelastning sammenlignes, blev det vist, at forekomsten af knæbesvær steg med graden af knæbelastende arbejde. Blik- og rørarbejderne med moderat omfang af knæbelastende arbejde har en fire gange så stor forekomst af knæbesvær som typoteknikere med ingen knæbelastende arbejde og halvt så stor forekomst som gulvlæggere med meget knæbelastende arbejde. Blik- og rørarbejdere har stort set samme forekomst af knæbesvær som tømrerne med moderat knæbelastning. Desuden gav vægtøgning siden 18 års alderen en signifikant øget risiko for knæbesvær. Det viste sig, at knæliggende arbejde, foroverbøjet arbejde og arbejde med mange vridninger og bøj var tæt korreleret, og det var ikke muligt i denne undersøgelse at adskille effekten af de tre typer ergonomiske eksponeringer i forhold til knæbesvær inden for de sidste 12 måneder. Knæbesværet havde negative konsekvenser for en større del af blik- og rørarbejderne end for typoteknikerne, såvel i som uden for arbejdstiden. Signifikant flere blik- og rørarbejdere end typoteknikere angav knæbesvær ved trappegang, gang på lige terræn, i stillesiddende, i hugsiddende og knæliggende stilling. DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ Der stilles forskellige kvantitative krav til blik- og rørarbejderne og andre faglærte arbejdere, idet blik- og rørarbejderne arbejdsmængde er større men mere jævnt fordelt, og de arbejder ikke så meget over som andre faglærte. Samtidig viser undersøgelsen, at blik- og rørarbejderne har et arbejde med højere kognitive og sensoriske krav end andre faglærte. De har større mulighed for indflydelse på beslutninger i arbejdet og på hvem man arbejder sammen med end andre faglærte. Men til gengæld har 11

12 de i blik- og rørarbejderfaget mindre indflydelse på arbejdsmængden end de andre. Blik- og rørarbejderne kan i højere grad end andre faglærte bestemme pauser i arbejdet. Blik- og rørarbejderne får mindre hjælp og støtte fra kolleger eller ledelse end andre faglærte arbejdere. Det ser desuden ud, som om det først og fremmest er kollegerne frem for nærmeste leder, der er gode til både at lytte til problemer med arbejdet og give hjælp og støtte generelt. Blandt de andre faglærte gjorde de tilsvarende forhold sig gældende, at både kolleger og nærmeste leder er bedre til at lytte til problemer med arbejdet end til at yde hjælp og støtte generelt, og at kollegerne er bedre hertil. Det synes, som om der på områderne udviklingsmuligheder og social støtte i arbejdet både på kollegial side, men især i forhold til ledelsen kunne ske forbedringer inden for blik- og rørarbejderfaget. Blik- og rørarbejderne har færre muligheder for at lære nyt via arbejdet. Der var ikke signifikant forskel mellem grupperne på det andet spørgsmål om arbejdet kræver, at du gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen. ARBEJDSEVNE Der findes ikke et dansk referencemateriale til resultaterne af de spørgsmål, som indgår i nærværende undersøgelse af blik- og rørarbejdernes arbejdsevne, ligesom det er første gang, at der offentliggøres data om arbejdsevne blandt danske blik- og rørarbejdere. Overordnet viser resultaterne, at mindst 21% af alle blik- og rørarbejdere er usikre på, om de kan klare deres nuværende arbejde om 2 år. De ældre vurderer i højere grad end de yngre, at deres nuværende arbejdsevne er lav set i forhold til, da den var bedst, ligesom de ældre i højere grad end de yngre blik- og rørarbejdere vurderer, at det ikke er sikkert, eller at det er utænkeligt, at de kan klare deres nuværende arbejde om 2 år af helbredsmæssige grunde. Dette peger på, at der for de ældre, 45 år eller mere, i højere grad end for de yngre er en ubalance mellem krav i arbejdet og individuelle ressourcer. 12

13 ÅRSAGER TIL AFGANG FRA BLIK- OG RØRFAGET I nærværende undersøgelse er der i højere grad lagt vægt på at undersøge de forskellige grunde til afgang fra blik- og rørarbejderfaget end hyppigheden af førtidig afgang. Pga. udvælgelseskriterierne er der kun medtaget blik- og rørarbejdere med en anciennitet på 10 år eller derover i vores undersøgelse. Dvs. at den i højere grad belyser grunde til afgang blandt de midaldrende og ældre end blandt yngre blik- og rørarbejdere. Som forventet oplever gruppen med varig afgang i højere grad end grupperne på efterløn eller i andet arbejde end blik- og rørarbejde, at de var tvunget til at forlade faget, ligesom de langt hyppigere angiver, at helbredet var årsag hertil. Men det er tankevækkende, at så stor en andel af efterlønsmodtagerne angiver, at helbredet var årsag til, at de måtte stoppe med arbejdet, at de var nødt til at forlade faget, fordi de ikke længere kunne klare arbejdet, og ikke kunne få et lettere job. Dette kunne tyde på, at der ikke er balance mellem krav i arbejdet og de ressourcer, den enkelte har. 13

14 KAPITEL 1 INDLEDNING OG FORMÅL Blik- og rørarbejderforbundet har på baggrund af diskussioner om den fremtidige udvikling af faget ønsket at få belyst følgende temaer: (i) knæbelastende arbejde og knæbesvær, (ii) psykosocialt arbejdsmiljø og (iii) årsager til afgang fra faget. (i) I en tidligere dansk undersøgelse fra 1996 (Jensen LK et al, 1996) blev det vist, at hyppigheden af knæbesvær blandt gulvlæggere og tømrere med typoteknikere som referencegruppe steg med omfanget af knæbelastende arbejde. Omfanget af knæbelastende arbejde er undersøgt i en videobaseret observationsundersøgelse og dernæst er de 3 faggrupper kategoriseret efter graden af knæbelastende arbejde. Typoteknikere har intet, tømrere moderat og gulvlæggere har meget knæbelastende arbejde. Gulvlæggerne lå på knæ i 56% af arbejdstiden, tømrerne i 25% af arbejdstiden, og typoteknikerne havde intet knæliggende arbejde (Jensen LK et al., 2000). Omfanget af selvrapporteret knæbesvær fulgte denne fordeling, sådan at gulvlæggerne hyppigere rapporterede knæbesvær end tømrerne, og tømrerne hyppigere end typoteknikerne (Jensen LK et al, 1996). For at afdække omfanget af knæbelastende arbejde blandt blik- og rørarbejdere blev der i 1998 foretaget en tilsvarende arbejdspladsobservationsundersøgelse med samme fremgangsmåde som i ovennævnte undersøgelse. En tilfældigt udtrukket stikprøve på 160 blik- og rørarbejdere blev telefonisk kontaktet med henblik på interview om varigheden af forskellige typer af arbejde de to foregående arbejdsdage. Der blev foretaget interview med i alt 102 blik- og rørarbejdere, der gav en beskrivelse af, hvilke arbejdsprocesser de havde udført de to sidste dage. Der blev foretaget videoobservationer af de i telefoninterviewet hyppigst oplyste arbejdsprocesser, i alt 9 ud af 15 arbejdsprocesser (rørinstallationer på dæk, montering og ophængning af radiatorer, installation under vaske, ledningsarbejde i jord, installationer i krybekældre/loftsrum, tag- og facadedækning, montering af installationer under loft samt lave og opsætte tagrender og nedløbsrør). Dette dækkede 59% af den samlede arbejdstid oplyst i interviewet. Der blev foretaget videoobservationer med kontinuerlig registrering af belastningerne på i alt 26 blik- og rørarbejdere, i alt 666 minutter. Der blev vi- 14

15 deoobserveret mellem 1-6 personer pr. arbejdsproces, og der blev observeret mellem minutter pr. person pr. arbejdsproces. Undersøgelsen viste, at knæliggende arbejde udgjorde 30% af arbejdet (Eenberg WS, 1998). Dvs. at blik- og rørarbejdere kunne placeres på niveau med tømrerne mht. knæbelastende arbejde. Det forventes derfor, at forekomsten af knæbesvær blandt blik og rørarbejdere svarer til forekomsten blandt tømrere og snedkere. I forhold til selvrapporteret knæbesvær synes alder ikke at spille nogen væsentlig rolle før 60- årsalderen (Torell et al., 1998; Ørhede et al., 1995; Brinck et al., 1995; Jensen LK et al., 1996). Der er ikke fundet undersøgelser, der belyser en eventuel sammenhæng mellem selvrapporteret knæbesvær og vægt. I Jensen LK et al., 1996 findes en svag og ikke signifikant tendens til øget hyppighed af selvrapporteret knæbesvær med stigende vægt, vægt som 20-årig og BMI. Tendensen var mest udtalt for høj vægt som 20-årig. I en større dansk undersøgelse (Ørhede et al., 1992) af erhvervsaktive lønmodtagere findes en sammenhæng mellem knæbesvær og arbejde i hugsiddende stilling, fysisk krævende arbejde, arbejde med vrid og bøj mange gange i timen og stående arbejdsstilling. Dette rejser spørgsmålet, om der er andre faktorer i arbejdsmiljøet end de knæliggende, knæstøttende og hugsiddende arbejdsstillinger, som er knæbelastende. I vores undersøgelse ønsker vi primært at undersøge den del af knæbesværet, der skyldes længerevarende knæbelastende arbejdsstillinger, hvorfor respondenter med knætraumer eller reumatologiske sygdomme som f.eks. leddegigt er ekskluderet af undersøgelsen. Derudover bliver der kontrolleret for faktorer som alder, vægt og sportsudøvelse, idet det forventes at have betydning for forekomsten af knæbesvær. Ligesom det forventes at tidligere ulykke med knæskade og forskellige gigtsygdomme have betydning for forekomsten af knæbesvær. (ii) En tidligere undersøgelse (Sabroe S et al., 1985) har vist, at de unge forlader faget, fordi de er utilfredse med deres udviklingsmuligheder, forhold til kolleger, aflønningsforhold og muligheder for akkordarbejde. Dette er dog ikke blevet undersøgt yderligere, og i forbindelse med diskussionerne om fagets udvikling er der således både i Forbundet og blandt medlemmerne et ønske om at få dette tema belyst. (iii) Sabroe et als undersøgelse peger samtidig på, at blandt de ældre blik- og rørarbejdere var det især arbejdsmiljøet, som er årsag til afgang fra faget. Dette rejser spørgsmålet, om det stadig er aktuelt, eller om der er 15

16 andre årsager. Derfor ønskes en vurdering af årsagerne til førtidig afgang fra faget. Hovedformålet med vores undersøgelse er primært at belyse forekomsten af knæbesvær hos aktive blik- og rørarbejdere, der har været tilknyttet faget i en længerevarende periode, og at belyse sammenhængen mellem graden af knæbelastende arbejde og knæbesvær. Det sidste gøres ved at sammenligne forekomsten af knæbesvær i 4 faggrupper med forskellig grad af knæbelastende arbejde. De øvrige formål i undersøgelsen er At beskrive udvalgte sider ved blik- og rørarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø, især i forhold til dimensionerne krav i arbejdet, egenkontrol i arbejdet, social støtte i arbejdet, frihedsgrader i arbejdet og udviklingsmuligheder i arbejdet. Et supplerende formål er at sammenstille resultaterne med resultaterne fra AMIs spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø (PSYK) og fra Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Sammenstillingen skal tjene til at afdække eventuelle markante forskelle mellem blik- og rørarbejdernes og andre faglærtes psyko-sociale arbejdsmiljø. At undersøge årsager til afgang fra blik- og rørarbejderfaget samt belyse arbejdsevnen blandt blik- og rørarbejdere i forhold til muligheder for arbejdsfastholdelse. 16

17 KAPITEL 2 KNÆBESVÆR BLANDT BLIK - OG RØRARBEJDERE, TØMRERE, GULVLÆGGERE OG TYPOTEKNIKERE BEGREBER OG DEFINITIONER I undersøgelsen bruges begreberne knæbesvær og knæbelastende arbejde, som vi definerer og diskuterer i det følgende. Knæleddet er et vægtbærende led, som er relativt instabilt. Det bliver stabiliseret af omkringliggende ligamenter og muskler og af korsbåndene inden i knæleddet. Knæleddet er desuden beskyttet af flere slimsække. Disse strukturer bliver let beskadiget via ulykker eller overbelastning, og symptomer fra knæet, der kræver behandling, er således forholdsvis hyppigt forekommende. Knæbesvær dækker over en række symptomer, som kan stamme fra en meget bred vifte af lidelser i knæregionen, spændende fra lette reversible akutte skader til svær slidgigt med udbredte forandringer i brusk og underliggende knoglevæv. Ved de lettere beskadigelser af knæleddet kan knæbesværet være af en karakter, hvor symptomerne kun udløses ved bestemte funktioner. Personen kan således have et smertefrit knæ ved almindelig gående/stående/siddende funktioner, men opleve smerter ved udførelse af bestemte funktioner, der belaster knæleddet som f.eks. løb over længere distancer eller knæliggende arbejde. Personen kan således udmærket godt klare et arbejdsliv, såfremt han ikke skal udføre funktioner, der belaster knæet som f.eks. knæliggende arbejde. Ved svær slidgigt i (knæ)led vil der være den typiske belastningstriade med smerter ved igangsætning efter hvile, dernæst nedsættelse af smerter ved brug af (knæ)leddet og endelig forværring af smerter ved vedvarende brug af (knæ)leddet. Smerterne i et vægtbærende led med slidgigt udløses i starten typisk ved vægtbæring, men på sigt vil der opstå hvilesmerter og natlige smerter. Denne person vil have svært ved at klare et uændret arbejdsliv og ofte have en nedsat livskvalitet. 17

18 I undersøgelsen anvendes følgende spørgsmål om knæbesvær: Nogensinde haft besvær (smerte eller ubehag) i et eller begge knæ? Nogensinde haft besvær i knæet med en varighed på 1 måned eller derover? Har haft knæbesvær inden for 12 måneder? Haft knæbesvær mindst 30 dage inden for 12 måneder? Haft knæbesvær inden for de sidste 12 måneder ved forskellige funktioner (gang op ad trapper, gang ned ad trapper, gang i lige terræn, sidde stille, om natten, sidde på hug, ligge på knæ)? Har knæbesvær inden for 12 måneder givet anledning til funktionsnedsættelse i fritiden eller i arbejdet? I konsekvens af spørgeskemaundersøgelsesmetoden er knæbesvær i denne sammenhæng selvrapporteret knæbesvær. Dvs. at det besvær, folk rapporterer, både kan dække over reversibelt besvær i form af midlertidig betændelse i f.eks. slimsække, semi-permanent besvær såsom langvarig irritation af f.eks. senevæv eller ligamenter pga. vedvarende belastning, og endelig irreversibelt besvær i form af kroniske forandringer i ledbrusk og knogle som f.eks. slidgigt. Vi antager, at knæbesvær med mere end 1 måneds varighed er mere alvorligt end knæbesvær i 7 dage. Knæbelastende arbejde er defineret ud fra arbejdspladsobservationsundersøgelse på arbejdspladserne af konkret blik- og rørarbejde. Knæbelastende arbejde er defineret som knæliggende, knæstøttende og knæhugsiddende arbejde. I arbejdspladsobservationerne er knæbelastende arbejdsstillinger defineret som knæliggende, knæstøttende og knæhugsiddende arbejde. På basis af omfanget af observerede knæbelastende stillinger kategorieres de 4 faggrupper i meget, moderat og intet knæbelastende arbejde. I spørgeskemaet er knæbelastende arbejdsstillinger defineret som knæeller hugsiddende arbejde, arbejde med ryggen kraftigt foroverbøjet, arbejde hvor man vrider og bøjer sig mange gang i timen. 18

19 DESIGN I 1999 til 2000 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere blik- og rørarbejdere, som var blevet udvalgt via A-kasseregistret i Blik- og rørarbejderforbundet. I denne undersøgelse har vi primært fokus på omfanget af knæbesvær hos personer, der er i arbejde, og som har været eksponeret for knæbelastende arbejde i længere tid. Derudover belyser vores spørgeskemaundersøgelse blik- og rørarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø og deres arbejdsevne. Endelig beskrives årsager til afgang fra faget blandt personer, der har forladt faget. Gennem postbesørgede spørgeskemaer indsamlede vi oplysninger om arbejdsforhold, arbejdsopgaver, omfanget af knæbelastende arbejde, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø, helbred, livsstil, alder og køn samt årsager til afgang. I analyserne, der vedrører knæbesvær, har vi anvendt følgende eksterne sammenligningsgrupper: gulvlæggere, tømre og typoteknikere, der har forskellig grad af knæbelastende arbejde. Deres knæbesvær er undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i 1994 (Jensen LK et al., 1996). Knæbelastningen i de 4 fag er i begge undersøgelser vurderet på basis af arbejdspladsobservationsstudier, der er gennemført på samme måde og umiddelbart før spørgeskemaundersøgelsen. Derudover er der i vores spørgeskema indhentet oplysninger om type og omfang af knæbelastende arbejdsstillinger. Vi har dermed haft mulighed for at anvende interne sammenligningsgrupper, der blev dannet på basis af angivelse af eksponering for omfanget af henholdsvis knæliggende og hugsiddende arbejde, foroverbøjet arbejde og vrid og bøj mange gange timen, og hvor mindre eksponerede blik- og rørarbejdere er blevet sammenlignet med mere eksponerede. 19

20 POPULATION Udvælgelse af deltagere Udvælgelsen af deltagere er baseret på forbundets A-kasseregister, og der blev anvendt følgende inklusionskriterier: 1) medlem af Blik- og rørarbejderforbundets A-kasse i ) født 1929 eller senere 3) bosiddende inden for geografisk område med postnummer op til 4400 I alt mænd var registreret som medlem i Afhængigt af deres status i A-kasseregistret i 1999 opdelte vi dem i nedenstående 3 hovedgrupper. Da vi kun kunne medtage personer i undersøgelsen, udvalgte vi stikprøver fra hver gruppe. Begrundelserne for valget af de enkelte stikprøver er beskrevet nedenfor. Gruppe I består af mænd registreret som medlem i 1989 og 1999, født i 1929 eller senere og bosiddende til og med postnummer Efter kørsel i CPR-registret for status og adresse blev 73 mænd sorteret fra, se figur 2.1.a. Derefter bestod gruppen af personer. Heraf blev tilfældigt udvalgt personer til spørgeskemaundersøgelsen, se figur 2.1.a. Vi har antaget, at alle, der var medlem i 1999 også var i arbejde som blikog rørarbejder. Gruppe II består af mænd, der var medlem i 1989, født i 1929 eller senere og bosiddende til og med postnummer I denne gruppe udvalgte vi alle, der i perioden 1989 til 1999 var registreret som udmeldt af A-kassen til status af førtidspensionist (6), folkepensionist (112) eller efterlønsmodtager (121). Derudover valgte vi at begrænse os til at medtage en stikprøve på 150 ud af de 300 personer, som var udmeldt af forbundets A-kasse i perioden for at kunne fokusere på årsager til afgang i de seneste 5 år. Efter check for civilstatus og adresse i CPR-registret indgik i alt 380 fra gruppe II i spørgeskemaundersøgelsen, se figur 2.1.b. Gruppe III består af 438 mænd, der var registreret som medlem i 1989, men som ikke er registreret som udmeldte, og som ej heller er registreret som medlem i Efter check i CPR-registret for status og adresse udgik 93 personer. For at undersøge gruppe III s status og årsager til eventuel afgang fra faget medtog vi en stikprøve på 150 personer, der alle indgik i spørgeskemaundersøgelsen, se figur 2.1.c. 20

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

KOOS Spørgeskema til knæpatienter

KOOS Spørgeskema til knæpatienter Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), Danish version, nov 1997. 1 KOOS Spørgeskema til knæpatienter Dato CPR nr. Navn Vejledning: Dette spørgeskema indeholder spørgsmål om, hvordan Du oplever

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

RAPPORT for projektet

RAPPORT for projektet RAPPORT for projektet Undersøgelse blandt 700 væksthusmedarbejdere i Afdelingen for Folkesundhed SOCIALMEDICINSK ENHED Olof Palmes Allé 17, 1. * 8200 N Tlf.: 8739 7550 December 2003 ÅRHUS AMT Forord Sygefravær

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole Fællesbestyrelsen N. Kochs Skole, 2008 Kochs Skole som arbejdsplads Side 1 RESUME...2 BAGGRUND OG FORMÅL...3

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Eigil Boll Hansen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen over tid og med stigende alder fra til Publikationen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om organisering Spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet blev sendt til i alt 99 respondenter. Respondenterne var enten

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2006 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere