Venstreorienteringen i årtierne frem til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Venstreorienteringen i årtierne frem til"

Transkript

1 40 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER... Hvem var DKU erne? Resultater af en spørgeskmaundersøgelse (I) Af Knud Holt Nielsen Foråret 2004 blev der gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). Artiklen tegner et billede af undersøgelsen og de markante ændringer, der skete med DKUs sammensætning i årtierne efter Venstreorienteringen i årtierne frem til 1990 har i mere end ti år været et varmt emne i aviser som Jyllandsposten, Berlingske Tidende og Weekendavisen. Alligevel må vi i dag spørge om vi egentlig er blevet så meget klogere, af de mange skarpe debatindlæg. Vi ved for eksempel ikke meget mere om hvilke grupper af befolkningen der blev venstreorienterede eller hvorfor de blev det. En del af forklaringen er nok, at der blandt flere debattører har været en tendens til at se periodens venstrefløj som en art monolitisk størrelse, hvor alt fra rødstrømper til maoister nærmest var den samme sag, og at man ikke har ønsket at se venstre- og højreorientering i moderne danmarkshistorie i sammenhæng med samfundsudviklingen i øvrigt. Hvis formålet skulle være at gøre offentligheden klogere på udviklingen af politiske strømninger i nyere Danmarkshistorie, må man konstatere, at det har været en vandring på stedet. Så meget desto mere ærgerligt eftersom at flere af de mest ihærdige deltagere i debatten har været uddannede historikere. Fra vælgerundersøgelser ved vi at venstreorientering i årene efter 1971 i høj grad var et ungdomsfænomen. Ved valget i 1971 stemte 17 procent af de unge vælgere på et parti til venstre for socialdemokratiet, i 1975 var det 25 procent, i 1979 var det 31 procent og i 1984 toppede venstrefløjspartiernes tilslutning med 37 procent af de unge.1 Ikke desto mindre ved vi ikke i dag meget mere end for 20 år siden om, hvilke unge der blev venstreorienterede eller hvorfor de blev det. Ønsket om at forstå, hvorfor unge i så markant grad blev venstreorienterede og hvorfor mange af dem valgte at blive kommunister i denne periode er et af udgangspunkterne for min igangværende undersøgelse af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) efter DKU var DKP s ungdomsorganisation, og oplevede i lighed med partiet en bemærkelsesværdig renæssance i 1970 erne. Sigtet med denne artikel, som er den første af to artikler om DKU-undersøgelsen, er således at tegne et

2 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER billede af hvilke unge, der i årene efter 1960 blev medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom. Medlemsmæssigt toppede DKU i årene umiddelbart efter krigen, men præcise eller troværdige medlemstal findes ikke. Fra slutningen af 1940 erne faldt medlemstallet imidlertid uafbrudt. Ved kongressen i 1960 var der knap 1300 betalende medlemmer 2 og 52 afdelinger eller grupper, og i de følgende år faldt tallet yderligere. I 1962 var der ifølge referater fra forretningsudvalget kun 763, et fald på 40 procent og antallet af afdelinger og grupper var dalet til 35. I 1967 var medlemstallet nået ned på omkring 580 medlemmer. Her forblev det de næste fire år. Efter 1970 skete der imidlertid en markant stigning i medlemstallet. Ved kongressen i 1973 var der 767 medlemmer og i 1979 toppede tallet med 1383 betalende medlemmer. Medlemstallet holdt sig omkring dette niveau ind til 1983 og herefter dalede det markant og ved kongressen i 1988 havde DKU omkring 900 medlemmer. 3 Tilsvarende kunne man i 1970 erne se en voldsom stigning i antallet af lokalafdelinger i DKU. I 1960 erne var DKU først og fremmest et københavner fænomen. 60 procent af medlemmerne og lidt over halvdelen af de afdelinger var i Storkøbenhavn. Medlemstilstrømningen efter 1971 skete imidlertid i høj grad i provinsen. I 1973 var 52 procent af medlemmerne i provinsen og i 1979 befandt 66 procent af medlemmerne og 55 af de i alt 81 afdelinger sig i provinsen. Ved kongressen i 1988 var knap 60 procent af medlemmerne og 23 ud af de nu kun 36 afdelinger i provinsen. DKUs egne medlemsundersøgelser Der er bevaret et forholdsvis godt statistisk materiale til at give et billede af, hvordan DKU udviklede sig i perioden efter For det første var der i kongresberetningerne i årene 1971 til 1979 oversigter over medlemmernes erhvervs- og uddannelsesbaggrund, og for det andet er der bevaret undersøgelser af deltagerne ved samtlige kongresser i perioden og en lang række kredskonferencer. Kongresser og kredskonferencer var en stor begivenhed, hvor der udover de valgte delegerede også deltog et meget stort antal DKUmedlemmer som gæster uden stemmeret. I 1973 deltog 34,8 procent af samtlige kontingentbetalende medlemmer således på kongressen og i 1979 deltog 35,1 procent. I forbindelse med konferencer eller kongresser skulle alle deltagere udfylde et såkaldt mandatskema, hvor de for eksempel blev spurgt om alder, hvilket år de havde meldt sig ind i DKU, deres beskæftigelse, om de havde tillidsposter i DKU eller andre organisationer med mere. Hvor oversigterne i årsberetningerne giver et begrænset billede af samtlige medlemmer, giver mandatskemaundersøgelserne således et detaljeret billede af de aktive medlemmer i DKU. Dem der prægede organisationen og som tegnede den politiske linie. Omkring 70 procent af deltagerne på kongresserne i 1960, 1967 og 1979 havde således en eller anden form for tillidsposter i DKU. I hovedbestyrelsen, kredsledelserne, afdelingsbestyrelserne, udvalgene eller fraktionerne. Ved kongressen i 1960 var DKU først og fremmest en organisation bestående af lærlinge og unge faglærte og ufaglærte arbejdere, 69 procent af deltagerne var således indenfor LO-området, mens andelen af studerende eller gymnasieelever kun var knap 10 procent. Andelen af gymnasieelever og studerende ved kongresserne steg i løbet af 1960 erne, men endnu ved kongressen i 1967 var næsten 60 procent af deltagerne beskæftiget indenfor LO-området, om end gruppen af studerende og gymnasieelever var steget voldsomt til 30 procent af deltagerne. I 1970 erne voksede andelen af studerende og gymnasie- og HF-elever yderligere. Ved de fire kongresser i årene 1973 til 1977 udgjorde de procent, ved kongresserne 1979 og 1981 var der den laveste andel på procent (inklusiv andre uddannelser), mens kongressen havde den højeste på 40 procent. Ved DKUs sidste kongresser i 1986 og 1988 udgjorde unge under uddannelse pro-

3 42 cent. Fra starten af 1970 erne udgjorde gymnasieelever og kursister den største enkelte gruppe på kongresserne. Omvendt dalede de fagliges andel (lærlinge, faglærte og ufaglærte) til at omfatte mellem 42 og 47 procent af deltagerne i årene fra 1971 til De faglærtes andel faldt desuden markant efter 1973, mens andelen af ufaglærte steg markant, så de i sidste af 1970 erne udgjorde den største gruppe. Lærlingenes andel lå på 8-10 procent, bortset fra kongressen i 1979 hvor deres andel toppede med 16 procent af deltagerne. Ved kongressen i 1986 var andelen af traditionelle faglige dog dalet til 35 procent og i 1988 til 31 procent af deltagerne, omvendt udgjorde pædagogmedhjælpere procent af deltagerne på de to kongresser. Samtidig var der i årene 1979 til 1986 en meget høj andel af arbejdsløse i DKU på procent. I årsberetningerne til kongresserne i erne er der desuden statistikker over erhvervssammensætningen for samtlige medlemmer. Her er det derfor muligt at sammenligne kernemedlemmerne i DKU (kongresdeltagerne) med medlemssammensætningen som helhed. Med andre ord: Hvem prægede organisationen? Der er således nogle ting, der falder i øjnene. Ved kongresserne i årene var der en tendens til en vis underrepræsentation af studerende, først og fremmest ved kongressen i 1979, hvor studerendes andel var det halve af deres andel af organisationen som sådan. 5 Det kan blandt andet skyldes at de fleste universitetsstuderende lagde deres kræfter i studenterorganisationen Komm.S. Tilsvarende med folkeskoleeleverne, hvis andel på kongresserne i 1973 og 1975 kun var halvt så stor som deres andel af organisationen som helhed, men ved 1979 kongressen var andelen Februar 1979 LOE-demonstration foran Christiansborg: skoleelever demonstrerede landet over for at bevare lejrskolerne. Næsten 40 procent af DKU'erne i 1980'erne havde første gang fået kontakt med DKU igennem aktiviteterne i LOE. (Arbejdermuseet & ABA)

4 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER Figur 1: Kongresdeltagernes beskæftigelse Skoleelev 9,1 6,6 8,4 6,5 8,6 5,5 5,2 Gymnasieelev/ Kursist 2,6 11,1 23,3 18,8 16,3 21,3 13,5 Studerende, højere uddannelser 7 19,1 13,25 9,3 4,9 7,2 8,6 Lærer- og pædagogstuderende Under studerende 9,8 6,3 8,6 4,7 Andre uddannelser ,8 Pædagog/lærer 4,9 0,7 5,2* - 3,9 3 6,5 Pædagogmedhjælpere ,5 4,4 9,6 Lærling 26,1 20,5 10 7,9 16,1 10,2 9,4 Ufaglært 12 11,8 11,6 25,6 19,2 16,6 8,9 Faglært 21,8 20,4 20,5 10,1 7,3 15,5 12,7 HK 9,2 5, Arbejdsløs ,8 9,6 17,9 4,7 Andet 5,6 2 7,6 8,2 1 4,9 1,8 *omfatter kun pædagoger. imidlertid den samme. Omvendt var der en tendens til en svag overrepræsentation af lærlinge, deres andel er 2-3 procent højere på kongresserne end i organisationen som helhed, og der er en overrepræsentation af ufaglærte i årene Kongresberetningerne rummer ligeledes oversigter over nye medlemmers erhverv. I kongresperioderne fra 1971 til 1975 udgjorde skoleelever procent af de nye medlemmer, gymnasie- og HF-elever tegnede sig for procent af de nye medlemmer, omkring 10 procent var lærlinge, procent var ufaglærte, 5-10 procent faglærte og procent var studerende. I kongresperioderne fra 1975 til 1979 udgør skoleeleverne procent, gymnasie og HF-eleverne procent, lærlingene procent, ufaglærte procent, faglærte 3-5 procent og 14 procent var studerende først og fremmest lærer- og pædagogstuderende. I årene 1981 til 1983 tegner skoleeleverne sig for procent af de nye medlemmer, 17 procent er gymnasie- eller HF-elever, procent var lærlinge, procent ufaglærte, 3-6 procent faglærte og kun 6 procent var studerende og det var nærmest udelukkende lærer eller pædagogstuderende. DKU-undersøgelsen Den eksisterende statistik fortæller en del om medlemmerne af DKU, men giver langt fra et fyldestgørende billede. Vi kan for eksempel se medlemmernes erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige sammensætning, men ikke sige noget om hvilken politisk eller social familiebaggrund medlemmerne havde. Var 1970 ernes ufaglærte DKU ere eksempelvis blot proletariserede studenter? Det kan vi ikke se ud af DKUs egne opgivelser. Vi får heller ikke noget kontinuerligt billede af, hvordan unge kom i kontakt med DKU, eller deres politiske engagement inden de meldte sig ind, og endelig siger DKUs egne undersøgelser ikke noget om hvilke politiske eller sociale overvejelser, der fik unge til at vælge at melde sig ind i DKU. Det var for at få et bedre billede af dette, at jeg i foråret 2004 gennemførte en spørgeske-

5 44 Figur 2: Faderens erhvervs- og uddannelsesbaggrund 9 Ufaglært Faglært Funk- Selv- Mellem- Andet Ikke N arbejder arbejder tionær stændig* lag** oplyst I alt 13,5% 23,9% 9,8% 8,6% 39,3% 3,7% 1,2% ,7% 60,0% 6,7% 0,0% 20,0% 6,7% 0,0% ,3% 35,7% 0,0% 14,3% 14,3% 14,3% 7,1% ,3% 33,3% 11,1% 0,0% 22,3% 0,0% 0,0% ,1% 20,0% 14,3% 17,1% 31,4% 0,0% 0,0% ,0% 14,8% 11,1% 11,1% 42,6% 5,6% 1,9% ,7% 11,1% 7,4% 0,0% 77,8% 0,0% 0,0% 27 *omfatter: Husmand/landmand/købmand; **omfatter: Lang eller mellemlang videregående uddannelse maundersøgelse blandt tidligere medlemmer af DKU. 305 tidligere medlemmer fik tilsendt et længere anonymt spørgeskema om deres baggrund og hvorfor de i sin tid valgte at melde sig ind i DKU. De tidligere medlemmer var tilfældigt udvalgt via deltagerlisterne fra fem kongresser i 1960, 1967, 1973, 1979 og 1988, og omfattede 23 procent af det samlede antal deltagere på de fem kongresser. 54 procent besvarede spørgeskemaet. De tidligere DKU -ere var blevet medlemmer i årene fra 1949 til 1987, og undersøgelsen giver således et billede af DKU-medlemmer over fire årtier. 7 Det skal dog understreges, at der er tale om et udsnit af medlemmerne og vel at mærke et udsnit af de 35 procent af medlemmerne som var repræsenteret på kongresserne. DKU s aktive kerne så at sige. At undersøgelsen giver et billede af kernemedlemmerne i DKU understreges af, at medlemskabet af DKU for det store flertal varede mange år. Gennemsnittet for medlemstiden er 8,5 år. Kun 0,7 procent var medlem af DKU i to år eller mindre, 13,5 procent var medlem i tre til fire år, 16,2 procent i fem til seks år, mens 68,9 procent var medlem i 7 år eller længere. Det understreges også af at de fleste, i alt 63,3 procent, svarer, at de fortsatte som medlemmer af DKP, da de forlod DKU. Det er dog helt tydeligt afhængigt af, hvornår man havde meldt sig ind og hvornår man meldte sig ud af DKU. 82 procent af dem, der forlod DKU i årene mellem 1960 og 1984 fortsatte i DKP, kun i sidste halvdel af 1960 erne var der en større del (37,5%) der ikke fortsatte i DKP, først fra 1985 begyndte det for alvor at falde. I Glasnost-perioden var det det kun 64,3 procent, der fortsatte i DKP og i årene omkring DKUs opløsning, , var det kun 19,4 procent. Det følgende er en gennemgang af nogle af resultaterne af undersøgelsen. Foreløbig blot som en simpel optælling. DKU ernes baggrund Ser man på DKUs egen medlemsstatistik, så ændrede den erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige sammensætning af DKU sig markant i perioden. Hvor DKU i 1960 erne altovervejende bestod af unge arbejdere, kom der fra slutningen af 1960 erne en voksende tilgang af unge fra gymnasier og HF-kurser og studerende ved lange eller mellemlange videregående uddannelser. Spørgsmålet er imidlertid, hvad det fortæller os, eftersom andelen af unge med en studentereksamen eller lignende eksploderede i perioden: I 1960 fik 7 procent af en ungdomsårgang en studentereksamen eller lignende

6 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER Rockfestival i Århus i 1982 arrangeret af DKU. Det er Michael Falch og Malurt på scenen. Et af de bands der ofte var på scenen hos DKU, Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation og andre venstrefløjsorganisationer i perioden. (Arbejdermuseet & ABA) (HF eller studenterkursus) og 7 procent fik en videregående uddannelse, men i 1975 var andelene steget til 25 procent og 16 procent. 8 Det ville være mærkeligt, hvis det generelt voksende uddannelsesniveau blandt unge ikke også blev afspejlet i DKUs medlemssammensætning. I forbindelse med DKU-undersøgelsen blev de tidligere medlemmer imidlertid spurgt om forældrenes politiske og sociale baggrund, og det giver mulighed for at få et klarere billede af, hvordan kernemedlemmernes baggrund udviklede sig fra 1950 erne til 1980 erne. Ser man på faderens erhvervsbaggrund (figur 2) var DKU s medlemmer indtil 1970 altovervejende børn af den traditionelle arbejderklasse. I løbet af 1970 ernes ændres dette imidlertid. Andelen af arbejderbørn blandt de nye medlemmer dalede fra 37 procent i første halvdel til knap 28 procent i anden halvdel af årtiet. Omvendt havde en voksende andel af de nye kernemedlemmer forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Efter 1975 kom den største gruppe nye DKU-medlemmer fra mellemlagene og efter 1980 udgjorde de flertallet. Herudover er der nogle andre væsentlige træk. I perioden mellem 1970 og 1979 var der en bemærkelsesværdig høj andel af børn af selvstændige. For 2/3 s vedkommende drejer det sig om børn af landmænd. I 1980 erne var denne gruppe helt forsvundet. Forældrenes uddannelses- og erhvervsbaggrund afspejler at tilstrømningen af nye medlemmer til DKU efter 1971 tilsynela-

7 46 Figur 3: Forældrenes politiske holdninger Moderens politiske holdninger Medlem DKP- Medlem af Øvrig Social- Borgerlig Andet/ N af DKP Sympatisør andet parti venstrefløj demokrat ved ikke I alt Mor 23,3% 1,2% 3,1% 21,5% 22,1% 17,8% 13,5% ,0% 6,6% 0 0,0% 6,6% 0,0% 0,6% ,3% 0,0% 6,3% 12,5% 25,0% 21,9% 6,3% ,2% 1,1% 5,6% 23,6% 27,0% 16,9% 15,7% ,2% 3,7% 3,7% 37,0% 11,1% 11,1% 14,8% 27 Faderens politiske holdninger Medlem DKP- Medlem af Øvrig Social- Borgerlig Andet/ N af DKP Sympatisør andet parti venstrefløj demokrat ved ikke I alt Far 25,8% 4,3% 15,3% 14,1% 19,0% 22,7% 11,0% ,3% 13,3% 0,0% 0,0% 0,0% 6,7% 0,0% ,3% 0,0% 15,6% 9,4% 12,5% 18,8% 15,6% ,1% 4,5% 19,1% 15,7% 27,0% 30,3% 10,1% ,3% 7,4% 11,1% 22,2% 11,1% 11,1% 11,1% 27 DKP-sympatisør omfatter dem der har betegnet faderen som sympatisør, eller hvor faderen er nævnt som DKPvælger. Øvrig venstrefløj omfatter primært SF og VS. Borgerlig dækker alle partier til højre for socialdemokratiet. Andet dækker også dem, der skifter mellem de politiske hovedfløje dende dækkede over et markant politisk skred blandt bestemte grupper af unge. Ser man på forældrenes politiske holdninger (figur 3), kan man iagttage en tilsvarende udvikling. DKU erne på kongressen i 1960, som var blevet medlem i løbet af 1950 erne Figur 4: Hvor mange havde familie der var medlem af DKP, KommS eller DKU Havde Forældre Søskende Bedste- Onkler/ Fætre/ N familie forældre tanter kusiner Alle 47,2% 27,6% 19,6% 9,2% 17,8% 4,3% ,3% 80,0% 40,0% 0,0% 26,7% 6,7% ,4% 50,0% 21,4% 14,3% 28,6% 7,1% ,0% 33,3% 11,1% 11,1% 38,9% 5,6% ,6% 14,3% 8,6% 8,6% 11,4% 0,0% ,5% 9,3% 16,7% 9,3% 11,1% 7,4% ,0% 37,0% 33,3% 11,1% 14,8% 0,0% 27

8 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER Figur 5: Havde du familie involveret i modstandsbevægelsen Familie Forældre Bedste- Søskende Onkler/ Grandonkler/ N involveret forældre tanter grandtanter Alle 55,2% 26,4% 23,3% 0,6% 13,5% 2,5% ,0% 66,7% 6,7% 6,7% 33,3% 0,0% ,0% 28,6% 21,4% 0,0% 35,7% 0,0% ,2% 55,6% 16,7% 0,0% 27,8% 0,0% ,0% 25,7% 11,4% 0,0% 8,6% 0,0% ,7% 16,7% 27,8% 0,0% 7,4% 7,4% ,6% 3,7% 44,4% 0,0% 0,0% 0,0% 27 og var blevet i ungdomsforbundet på trods af partisplittelse og den kolde krig, var så godt som alle børn af organiserede kommunister eller sympatisører. Igennem 1960 erne er der fortsat en meget stor andel af DKP-børn blandt de nye medlemmer, men i 1970 erne blev dette ændret markant. Meget få var børn af organiserede kommunister eller sympatisører, mens et flertal kom fra socialdemokratiske eller borgerlige hjem, og en voksende andel havde forældre der var tilhængere af forskellige andre venstrefløjspartier: VS eller SF. Da man nåede til 1980 erne var der igen en meget høj andel, hvor en eller begge forældre er medlem af DKP (37%) eller stemte på et andet venstrefløjsparti (faderen: 25,9%, moderen: 37%). I det hele taget var der en stor del af DKU s aktive medlemmer, der havde anden familie, der var aktive i enten DKP, DKU eller Komm.S (figur 4). Især var der mange der havde søskende eller onkler og tanter, der også var medlem. Igen kan man dog iagttage en tydelig udvikling. Andelen af nye medlemmer, der havde familie der var kommunister dalede i 1970 erne til ca. 30 procent, men steg markant i 1980 erne, hvor det var en meget stor andel af de nyindmeldte, der var i familie med andre kommunister, enten i form af forældre eller søskende. I alt havde 35,6% nære slægtninge der også var kommunister, i form af forældre og/eller søskende, mens 11% kun havde bedsteforældre, onkler/tanter eller fætre/kusiner som medlem. En meget stor del af de aktive DKU ere havde familie, der havde deltaget i modstandskampen (figur 5). 55,2 procent svarer at de havde familie involveret i modstandsbevægelsen og for mere end 40 procent drejer det sig om forældre eller bedsteforældre. Organisatorisk omfatter det dele af hele den danske modstandsbevægelse: DKP, Frit Danmark, Dansk Samling, Ringen, BOPA og Holger Danske ,3 procent af dem der havde familie i modstandsbevægelsen havde ét familiemedlem involveret. 27,6 procent havde to i modstandsbevægelsen og 15,9 procent havde mellem tre og seks familiemedlemmer involveret. Der findes ikke nogen undersøgelse af, hvor mange børn og børnebørn af modstandsfolk der voksede op i årene efter 2. verdenskrig, og vi har ikke tal for andre politiske organisationer, som vi kan sammenligne med. Men umiddelbart tyder det på, at der har været tale om en markant overrepræsentation blandt DKUs kernemedlemmer. Alder og beskæftigelse ved indmeldelse DKU erne på kongressen i 1960 havde i gen-

9 48 Figur 6: Alder ved indmeldelse N Alle 1,8% 33,1% 25,1% 23,4% 12,3% 4,3% ,0% 66,7% 33,3% 0,0% 0,0% 0,0% ,1% 34,4% 21,9% 28,1% 9,4% 3,1% ,1% 23,6% 20,2% 29,2% 19,1% 6,7% ,7% 44,4% 40,7% 11,1% 0,0% 0,0% 27 nemsnit været omkring 15 år, da de meldte sig ind. I 1960 erne og 1970 erne steg gennemsnitsalderen ved indmeldelse til mellem 16 og 17 år, og i 1980 erne var den faldet til mellem 15 og 16 år. Gennemsnitsalderen dækker imidlertid over en markant aldersspredning (figur 6). I 1950 erne og 1960 erne og igen i 1980 erne havde flertallet meldt sig ind, mens de var 14 til 17 år gamle, og den største gruppe var de årige. I 1970 erne kan man imidlertid konstatere et markant udsving, hvor flertallet har været mellem 18 og 23, da de DKU's 34. kongres DKU oplevede en markant medlemstilstrømning i 1970'erne og medlemstallet kulminerede i årene (Arbejdermuseet & ABA)

10 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER Figur 7: Beskæftigelse ved indmeldelse Skoleelev Gymnasie Studerende Lærling Ufaglært Faglært Andet N eller Hf-elev Alle 35,0% 30,7% 3,7% 14,1% 9,8% 1,8% 3,7% ,7% 20,0% 0,0% 33,3% 0,0% 0,0% 0,0% ,9% 12,5% 3,1% 9,4% 12,5% 6,3% 9,4% ,3% 31,8% 5,7% 17,0% 13,6% 1,1% 3,4% ,3% 57,7% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 26 meldte sig ind. Tilsyneladende fik DKU altså en markant tilgang af de lidt ældre unge i perioden mellem 1970 og Næsten halvdelen af DKU erne på kongressen i 1960 havde været skoleelever, da de meldte sig i 1950 erne, en tredjedel var lærlinge og resten gymnasieelever (figur 7). I 1960 erne havde den største gruppe fortsat meldt sig ind, mens de var skoleelever, men både andelen af lærlingene og gymnasieelever faldt. Til gengæld var en femtedel af de nye medlemmer faglærte eller ufaglærte, hvilket også afspejles i den højere gennemsnitsalder ved indmeldelse erne markerer et fald i skoleelevernes andel, men til gengæld en markant stigning i andelen af gymnasieelever, lærlinge eller ufaglærte. Ved kongressen i 1988 havde deltagerne, der havde meldt sig ind efter 1980, imidlertid alle været enten skoleelever eller gymnasieelever ved indmeldelsestidspunktet. Sammenligner man kongresdeltagernes beskæftigelse ved indmeldelse i perioden , med oversigterne over samtlige nye medlemmer i årsberetningerne tyder det på, at der, i alle fald i 1970 erne, har været en overrepræsentation på kongresserne af medlemmer, der havde været skoleelever, lærlinge eller gymnasieelever ved deres indmeldelse i DKU og en underrepræsentation af studerende som også konstateret tidligere. Man kan konkludere flere ting af deltagernes beskæftigelse. For det første, at dem der udgjorde kernemedlemmerne i DKU havde meldt sig ind som ret unge og enten havde været skoleelever, gymnasieelever eller indtil 1980 erne lærlinge. De studerende, der deltog på kongressen i 1979, havde således for manges vedkommende været aktive i DKU inden de begyndte på en videregående uddannelse. For det andet siger det noget om DKU s rekrutteringsmønster. Man tiltrak i stigende grad unge fra ungdomsuddannelserne i 1970 erne og det ind i 1980 erne. Omvendt evnede DKU i 1980 erne tilsyneladende ikke i nævneværdig grad at rekruttere nye unge blandt studerende eller lærlinge eller de kom i alle fald ikke til at spille en særlig rolle i organisationen. De lærlinge og studerende, der var til stede på kongressen i 1988, havde tilsyneladende meldt sig ind inden de påbegyndte deres uddannelsesforhold. Hvordan kom man første gang i kontakt med DKU? Kernemedlemmerne var overvejende kommet i kontakt med DKU gennem familie (32,5%), venner/kammerater (33,1%) eller organisationsarbejde/bevægelsesarbejde (28,8%) (figur 8). Herefter fulgte kontakt med aktive DKU - ere på ens uddannelsessted (15,3%), dem der selv havde rettet kontakt efter at have læst agitationsmateriale fra DKU (12,9%), dem der først kom i kontakt med DKP (11%), mødte aktive DKU ere på arbejdspladsen og i

11 50 Figur 8: Første kontakt til DKU gennem: Før Alle N Familie 66,7% 43,8% 16,9% 51,9% 32,5% 53 Venner/kammerater 46,7% 32,0% 37,1% 22,2% 33,1% 54 Kæreste 0 0 6,7% 3,7% 4,3% 7 DKP 33,3% 15,6% 6,7% 7,4% 11,0% 18 DKU ere på uddannelsessted 3,1% 21,4% 18,5% 15,3% 25 DKU ere i fagforening/arbejdsplads 6,7% 3,1% 9,0% 0 6,1% 10 Rettede selv henvendelse efter at have læst agitationsmateriale 6,7% 18,8% 15,7% 0 12,9% 21 Afdelingsaktiviteter 0 6,3% 3,4% 3,7% 3,7% 6 Organisationsarbejde/bevægelsesarbejde 13,3% 9,4% 31,5% 51,9% 28,8% 47 fagforeningen (6,1%), dem der kom i kontakt med DKU gennem deres daværende kæreste (4,3%) eller gennem afdelingsaktiviteter (3,7%). Ingen af DKUs kernemedlemmer var tilsyneladende gledet ind i DKU gennem studenterarbejdet i Komm.S. DKU erne i 1950 erne og 1960 erne var alt overvejende kommet i kontakt med ungdomsforbundet gennem familie og/eller kammerater. I 1970 erne var det mindre end 20 procent der kom i kontakt med DKU gennem familie, mens % kom i kontakt gennem kammerater. I perioden efter 1980 faldt andelen af DKU ere, der var kommet i kontakt med DKU gennem kammerater markant til 22,2 procent, mens andelen der første gang mødte DKU gennem familie steg voldsomt. Ved kongressen i 1988 var lidt over halvdelen af de medlemmer, der havde meldt sig ind i erne, første gang kommet i kontakt med DKU gennem familie. Flere af dem, der har beskrevet omstændighederne ved deres indmeldelse, nævner desuden at de meldte sig ind sammen med en eller flere venner eller kammerater. Vi var en 5-6 stykker på gymnasiet, der meldte sig ind. Alle bosiddende på Langeland. Det vakte opsigt. Der var ingen afdeling der. (DKUmedlem 1973) Fortæller en af dem, der meldte sig ind i 1970 erne. Af dem, der har beskrevet omstændighederne ved deres indmeldelse, nævner 12 procent at de meldte sig ind sammen med en eller flere kammerater. En femtedel af dem, der kom i kontakt med DKU gennem familie, nævner desuden, at de havde deltaget i DKUs børneaktiviteter: Været på pionerlejr i udlandet og/eller været med i en af DKUs børnegrupper (6,1% af samtlige medlemmer). Der er ikke spurgt specifikt til børnearbejdet i undersøgelsen, så man kan ikke sige noget sikkert statistisk. Men der er nogen klare tendenser. Det er så godt som udelukkende dem der blev medlem i 1950 erne eller i 1980 erne, der nævner DKUs børnearbejde. En tredjedel af dem, der første gang kom i kontakt med DKU gennem deres familie i 1950 erne og en tredjedel af den tilsvarende gruppe i 1980 erne, nævner børneaktiviteterne. Det reelle tal er nok højere, men nu deltog langt fra alle børn af DKP ere i pionerlejre eller børnegrupper, og omvendt var det ikke alle deltagere herfra som blev medlemmer, eller som en af de tidligere DKU ere fra 1980 erne skrev i en kommentar til undersøgelsen: På en måde er det lidt tricky mht. min foræl-

12 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER Figur 9: Første kontakt til DKU gennem organisationsarbejde, fordelt på hovedgrupper: Før Alle N I alt 13,3% 0 16,7% 25,7% 35,2% 51,9% 28,8% 47 Uddannelsesorganisation ,1% 14,3% 20,4% 48,1% 19% 31 Lærlingeorganisation 13,3% 0 5,6% 5,7% 9,3% 0 6,1% 10 Beboerarbejde ,6% 1,8% 3 Freds, solidaritets eller EF-arbejde ,9% 1,9% 7,4% 2,5% 4 dres indflydelse på mit valg af medlemskab af DKU. Mine brødre er ikke blevet DKU ere, trods den enes tur på pionerlejr (eller måske derfor!?). Min mor plejer at sige, at fordi de var blevet skilt fik jeg hele indoktrineringen. (DKU-medlem 1982) Lidt under en tredjedel af samtlige DKU ere i perioden var kommet i kontakt med DKU gennem organisationsarbejde eller bevægelsesarbejde. Det dækker dog over nogle meget markante udsving. I 1950 erne var mindre end 15% kommet i kontakt med DKU gennem organisationsarbejde og i 1960 erne var det mindre end 10%, men i 1970 erne skete der et markante skifte. Næsten en tredjedel af de DKUere, der blev medlem i årtiet, kom i kontakt med DKU gennem bevægelsesarbejde, og i 1980 erne var andelen steget til lidt over halvdelen. Fordelt på hovedområder, sker der nogle markante skift (figur 9). I 1950 erne er det eneste organisatoriske arbejde der nævnes lærlingeforeninger og klubber, fra midten af 1960 erne sker der imidlertid en konstant stigning i andelen af DKU ere, der var kommet i kontakt med ungdomsforbundet gennem arbejdet i elev- eller studenterorganisationer, og i 1970 erne bliver det den hyppigste form for organisatorisk arbejde, der bringer unge i kontakt med DKU. Det drejer sig først og fremmest om skoleelevernes organisation Landsorganisationen af Der var også plads til børnene når der var Land og Folk Festival i 1980'erne. Hvor det store flertal af nye medlemmer i 1970'erne kom fra en ikke-kommunistisk baggrund, så havde op imod en tredjedel af de nye DKU'ere i 1980'erne forældre i DKP. (Arbejdermuseet & ABA)

13 52 DKU'ere med Venskabstog til Sovjetunionen i (Arbejdermuseet & ABA) Elever (LOE). I perioden kom 8,6 procent af kernemedlemmerne i kontakt med DKU gennem arbejde i LOE. I var det steget til 18,5 procent og var det hele 37 procent af de DKU ere, der blev medlem i perioden, der var kommet i kontakt med ungdomsforbundet gennem LOE. Engagement i organisationsog bevægelsesarbejde inden indmeldelse i DKU Kun 33 procent af DKU erne på kongressen i 1960 havde været politisk aktive eller aktive i bevægelsesarbejde, og kun knap 7 procent havde haft tillidsposter, inden de meldte sig ind i DKU. Dette ændrede sig imidlertid markant fra 1960 erne til 1980 erne. 50 procent af de DKUere, der blev medlem i årene 1960 til 1969 havde været politisk aktive inden de meldte sig ind, og knap 10% havde desuden haft tillidsposter. I 1970 erne steg andelen til næsten 75 procent og i 1980 erne var den mere end 90 procent. Næsten halvdelen af disse havde haft tillidsposter i organisationer eller bevægelser, inden de meldte sig ind i DKU. Svarene antyder, at DKU fra 1960 erne i høj grad rekrutterede allerede aktive unge fra bevægelser. Spørgsmålet er så hvilke bevægelser det drejede sig om (figur 10). Helt entydigt understreger tallene, hvor centrale uddannelsesorganisationerne i to årtier var for DKUs udvikling, og i 1970 erne havde lærlingeorganisationerne, først og fremmest Faglig Ungdom, også en vis betydning. Fra 1960 erne kan man desuden iagttage en stigende andel, der har været aktive i en solidaritetsbevægelse. I 1960 erne drejede det sig først og fremmest om Vietnambevægelsen og i 1970 erne især Chile-arbejde. Mens man i 1970 erne kan iagttage EFmodstanderbevægelsernes betydning, blev fredsbevægelsen helt central i 1980 erne, hvor mere end 40 procent havde været aktive i fredsbevægelsen inden medlemskabet af DKU, heraf nævner næsten halvdelen, at de

14 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER Figur 10: Hvis du var politisk aktiv inden du meldte dig ind, hvordan så? Lærlinge- Uddannelses- Solidaritets- Freds- Aktiv Andet EF- Andet N organisation organisation bevægelse bevægelse i DKP parti/ modungdoms- stand organisation Alle 6,1% 35,0% 12,9% 11,7% 4,9% 4,3% 7,4% 19,0% ,0% 6,7% 6,7% 6,7% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% ,0% 12,5% 9,4% 6,3% 15,6% 0,0% 0,0% 7,9% ,2% 38,2% 14,6% 4,5% 3,4% 5,6% 12,4% 18,0% ,0% 66,7% 14,8% 44,4% 0,0% 7,4% 3,7% 29,6% 27 havde været aktive i Unge for Fred. De unges forestilling om politik var altså allerede formet af især erfaringer fra uddannelsesorganisationer inden de meldte sig ind i DKU, men også i forskellige perioder fra enten EF-modstanderarbejde eller freds- og solidaritetsorganisationer. Hvem var DKU erne? Det ligger i sagens natur, at en spørgeskemaundersøgelse kun kan benyttes med forbehold. Undersøgelsen viser dog, at der skete et markant skred, hvad angår medlemssammensætningen af DKU i perioden efter Uanset om man ser på de politiske holdninger i barndomshjemmet eller medlemmernes sociale baggrund. Fra at have været et altovervejende arbejderklasse-fænomen blev ungdomsforbundet fra 1970 erne i stigende grad en organisation for børn af mellemlagene. Undersøgelsen afspejler også, at DKUs renæssance i 1970 erne i høj grad var udtryk for et politisk skred blandt unge. Undersøgelsen viser også den betydning DKUs arbejde i for eksempel bredere uddannelsesorganisationer eller solidaritetsbevægelser efterhånden fik for tilgangen af nye medlemmer. Man kan næppe forstå danske ungkommunister, og dansk kommunisme som sådan, uden også at se dem i sammenhæng med disse andre bevægelser i Danmark og den samfundsmæssige udvikling som sådan især udviklingen for de unge. Noter 1. Elklit, Jørgen & Ole Tonsgaard: To folketingsvalg; Forlaget Politica 1989; Elklit, Jørgen & Ole Tonsgaard (red.): Valg og vælgeradfærd; Forlaget Politica 1984; Borre, Ole, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg & Torben Worre: Vælgere i 70 erne, Akademisk Forlag 1976; Svensson, Palle & Lise Togeby (1991): Højrebølge; Forlaget Politica. 2. DKU ks. 37: John Groth, Personlige noter fra FU + Sek møder 10/ /4 1960, John Groth, Sekmøde 1/2 1960: Tallet 1297 optræder i formand John Groths håndskrevne notater fra et sekretariatsmøde 1. februar 1960: Kbh: 857, pro: 440, men det er uklart om det er en opgørelse over antallet af betalende medlemmer fra efteråret Erik Jensen, der stod for kortombytningen foråret 1959 erindrer at tallet på den kortombytning var knap 1300, fordi han noterede det til sig selv, men hans notater er bortkommet. 3. Medlemstal 1967 og 1988 er beregnet ud fra afdelingernes antal delegerede på kongressen som opgivet i deltagerlisterne. Medlemstal 1962: Refereret på Forretningsudvalgetsmøde , DKUs arkiv kasse 39. Medlemstal 1973: DKU kasse 277, Oversigter over medlemstilgang : Gyldige medlemmer pr. 5. marts Listen blev brugt til at udregne delegerettallet til den 30. kongres Medlemstal 1979: DKUs arkiv, kasse 284, læg 2: 33. kongres Deltagerlister; Fordelingsliste. 4. Kongresserne er valgt, fordi det er muligt umiddelbart at sammenligne opgørelserne med hinanden, det

15 54 er desuden de samme kongresser, der ligger til grund for spørgeskemaundersøgelsen. Det drejer sig således om hver tredje kongres i perioden Resultaterne af mandatundersøgelserne er tilgængelige blandt de øvrige kongrespapirer i DKUs arkiv på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. 5. Ved kongressen i 1975 er der 23,2 procent studerende i organisationen som helhed, men kun 19,1 procent på kongressen, i 1977 er forholdet 23,5 procent mod 17,5 procent på kongressen og i 1979 mest markant med 20,6 procent i organisationen som helhed mod 11,2 procent af deltagerne på kongressen. 6. Først og fremmest på kongressen i 1975, hvor de udgør 25,6 procent af kongresdeltagerne, men kun 15,7 procent af medlemmerne som helhed. I 1979 er forholdet 19,2 procent mod 16,2 procent. 7. Listerne over kongresdeltagere findes blandt andet blandt de øvrige kongrespapirer i DKUs arkiv, og jeg fik tilladelse til at gennemføre en anonymiseret spørgeskemaundersøgelse på baggrund af dem. Listerne omfatter imidlertid kun navn og afdeling, og ingen personoplysninger der kan muliggøre en søgning gennem folkeregistret. Adresser måtte derfor findes med hjælp fra tidligere ledelsesmedlemmer og gennem Kraks vejviser og Google. Det giver risiko for fejl som følge af navneforvekslinger. I alt 320 skemaer blev således sendt ud. 8 var flyttet og ny adresse kunne ikke findes, og i 7 tilfælde var der tale om forvekslinger. Én havde efter alt at dømme været til stede på kongresserne, men kun som sympatisør eftersom vedkommende havde søskende, der havde været medlem af DKU. Én anden havde også familie, der havde været medlem af DKU, og 5 var tilsyneladende rene forvekslinger. Samlet svarer det til en fejlprocent på 2,2 procent, størst ved kongressen i 1960: 5,4% og mindst i 1973: 0%. For de øvrige er tallene 2,2% (1967), 1,6% (1979) og 2,4% (1988). Alle navne og adresser på personer der fik tilsendt skemaet blev i øvrigt destrueret efter udsendelse af spørgeskemaerne i overensstemmelse god forskningsskik og bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. 8. Kilde: U90: 24. Videregående uddannelser omfatter Universiteter, ingeniøruddannelser, seminarier m.v. 9. Jeg har valgt at opgive faderen, fordi faderen i besvarelserne typisk har det højeste uddannelsesniveau når der er forskel mellem faderen og moderen. 10. De tidligere DKU ere blev også spurgt om på hvilken måde evt. familiemedlemmer havde deltaget i modstandskampen, og her nævnes både sabotage, kzfanger, produktion og uddeling af illegale blade, deltagelse i våbennedkastning eller oplagring, illegalt partiarbejde, kurertjeneste, flygtningetransporter til Sverige og støttearbejde for illegale under jorden. Abstract Knud Holt Nielsen: Who were the DKU members? The results of a questionnaire, Arbejderhistorie 4/2004, p During the spring of 2004 a questionnaire was conducted among former members of the youth organization of the Communist Party of Denmark: The Communist Youth League of Denmark (DKU). The respondents were randomly chosen from amongst the participants at five congresses in the period and make up to 12% of the overall total of those who took part. The article goes through the development in the DKU members` social, familial and occupational backgrounds during the years from 1949 to The study re- veals that in this period an enormous shift in the composition of the DKU took place. In the 1950`s members of the DKU were overwhelm-ingly the children of organized communists or party sympathisers but this changes radically in the 1970`s where a great majority of the young who joined in these years were the children of either bourgeois or social democratic parents. However, in the 1980`s a large group of DKU members was again the children of party members or supporters. Correspondingly in the years the social back- ground of the DKU members was, in the vast majority of cases, the children of skilled or unskilled workers. However, in the 1970`s there was a significant increase in the children of the self-employed and white collar workers and in the 1980 s the great majority was from a middle class background. In addition, a large number of DKU members came from families who had participated in the resistance during the Second World War. Moreover, the article deals with how the young first came into contact with the DKU, how many of them had been engaged in political movements before they joined the Communist Youth League and the nature of this previous political involvement. Knud Holt Nielsen, ph.d.stipendiat ved Center for Arbejderkulturstudier, Københavns Universitet, Hjemmeside:

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET 2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Denmark ISSP 2001 Social Networks II Questionnaire

Denmark ISSP 2001 Social Networks II Questionnaire Denmark ISSP 2001 Social Networks II Questionnaire IP.nr.: Int.nr.: Sociale forhold og personlig netværk Spørgeskema Socialforskningsinstituttet Institut for økonomi, politik og forvaltning Aalborg Universitet

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

DKP åbner sig... AfTorsten Lange. Historien bag afleveringen. Tre tidsafsnit. OKPs arkiv - et overblik

DKP åbner sig... AfTorsten Lange. Historien bag afleveringen. Tre tidsafsnit. OKPs arkiv - et overblik DKP åbner sig... AfTorsten Lange l efteråret 1997 kunne ABA for alvor erklære DKPs arkiv for åbent for forskning. Arkivet, der dækker de danske kommunisters virke gennem 70 år, var nu så færdiggjort at

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

ARBEJDERHISTORIE NR. 2-3 2006 DIIS RAPPORTEN II

ARBEJDERHISTORIE NR. 2-3 2006 DIIS RAPPORTEN II 86 DIIS RAPPORTEN II Arbejderhistorie fortsætter i dette nummer temaet om DIIS-rapporten Danmark under den kolde krig (2005) med yderligere to anmeldelser. Hvor vi i sidste nummer havde fået 3 nordiske

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme

Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme En rundspørge blandt 247 medlemmer af Landsforeningen Autisme Juni 2016 Indledning Landsforeningen Autisme har i samarbejde med Det Nationale Autismeinstitut

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Webstatus - DMI DMI

Webstatus - DMI DMI DMI 16.02.11 Om undersøgelsen Fakta Undersøgelsesperiode: 26.01.2011-09.02.2011 Undersøgelsen er foretaget som en pop-up-spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med en teknologi,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere