Venstreorienteringen i årtierne frem til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Venstreorienteringen i årtierne frem til"

Transkript

1 40 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER... Hvem var DKU erne? Resultater af en spørgeskmaundersøgelse (I) Af Knud Holt Nielsen Foråret 2004 blev der gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). Artiklen tegner et billede af undersøgelsen og de markante ændringer, der skete med DKUs sammensætning i årtierne efter Venstreorienteringen i årtierne frem til 1990 har i mere end ti år været et varmt emne i aviser som Jyllandsposten, Berlingske Tidende og Weekendavisen. Alligevel må vi i dag spørge om vi egentlig er blevet så meget klogere, af de mange skarpe debatindlæg. Vi ved for eksempel ikke meget mere om hvilke grupper af befolkningen der blev venstreorienterede eller hvorfor de blev det. En del af forklaringen er nok, at der blandt flere debattører har været en tendens til at se periodens venstrefløj som en art monolitisk størrelse, hvor alt fra rødstrømper til maoister nærmest var den samme sag, og at man ikke har ønsket at se venstre- og højreorientering i moderne danmarkshistorie i sammenhæng med samfundsudviklingen i øvrigt. Hvis formålet skulle være at gøre offentligheden klogere på udviklingen af politiske strømninger i nyere Danmarkshistorie, må man konstatere, at det har været en vandring på stedet. Så meget desto mere ærgerligt eftersom at flere af de mest ihærdige deltagere i debatten har været uddannede historikere. Fra vælgerundersøgelser ved vi at venstreorientering i årene efter 1971 i høj grad var et ungdomsfænomen. Ved valget i 1971 stemte 17 procent af de unge vælgere på et parti til venstre for socialdemokratiet, i 1975 var det 25 procent, i 1979 var det 31 procent og i 1984 toppede venstrefløjspartiernes tilslutning med 37 procent af de unge.1 Ikke desto mindre ved vi ikke i dag meget mere end for 20 år siden om, hvilke unge der blev venstreorienterede eller hvorfor de blev det. Ønsket om at forstå, hvorfor unge i så markant grad blev venstreorienterede og hvorfor mange af dem valgte at blive kommunister i denne periode er et af udgangspunkterne for min igangværende undersøgelse af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) efter DKU var DKP s ungdomsorganisation, og oplevede i lighed med partiet en bemærkelsesværdig renæssance i 1970 erne. Sigtet med denne artikel, som er den første af to artikler om DKU-undersøgelsen, er således at tegne et

2 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER billede af hvilke unge, der i årene efter 1960 blev medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom. Medlemsmæssigt toppede DKU i årene umiddelbart efter krigen, men præcise eller troværdige medlemstal findes ikke. Fra slutningen af 1940 erne faldt medlemstallet imidlertid uafbrudt. Ved kongressen i 1960 var der knap 1300 betalende medlemmer 2 og 52 afdelinger eller grupper, og i de følgende år faldt tallet yderligere. I 1962 var der ifølge referater fra forretningsudvalget kun 763, et fald på 40 procent og antallet af afdelinger og grupper var dalet til 35. I 1967 var medlemstallet nået ned på omkring 580 medlemmer. Her forblev det de næste fire år. Efter 1970 skete der imidlertid en markant stigning i medlemstallet. Ved kongressen i 1973 var der 767 medlemmer og i 1979 toppede tallet med 1383 betalende medlemmer. Medlemstallet holdt sig omkring dette niveau ind til 1983 og herefter dalede det markant og ved kongressen i 1988 havde DKU omkring 900 medlemmer. 3 Tilsvarende kunne man i 1970 erne se en voldsom stigning i antallet af lokalafdelinger i DKU. I 1960 erne var DKU først og fremmest et københavner fænomen. 60 procent af medlemmerne og lidt over halvdelen af de afdelinger var i Storkøbenhavn. Medlemstilstrømningen efter 1971 skete imidlertid i høj grad i provinsen. I 1973 var 52 procent af medlemmerne i provinsen og i 1979 befandt 66 procent af medlemmerne og 55 af de i alt 81 afdelinger sig i provinsen. Ved kongressen i 1988 var knap 60 procent af medlemmerne og 23 ud af de nu kun 36 afdelinger i provinsen. DKUs egne medlemsundersøgelser Der er bevaret et forholdsvis godt statistisk materiale til at give et billede af, hvordan DKU udviklede sig i perioden efter For det første var der i kongresberetningerne i årene 1971 til 1979 oversigter over medlemmernes erhvervs- og uddannelsesbaggrund, og for det andet er der bevaret undersøgelser af deltagerne ved samtlige kongresser i perioden og en lang række kredskonferencer. Kongresser og kredskonferencer var en stor begivenhed, hvor der udover de valgte delegerede også deltog et meget stort antal DKUmedlemmer som gæster uden stemmeret. I 1973 deltog 34,8 procent af samtlige kontingentbetalende medlemmer således på kongressen og i 1979 deltog 35,1 procent. I forbindelse med konferencer eller kongresser skulle alle deltagere udfylde et såkaldt mandatskema, hvor de for eksempel blev spurgt om alder, hvilket år de havde meldt sig ind i DKU, deres beskæftigelse, om de havde tillidsposter i DKU eller andre organisationer med mere. Hvor oversigterne i årsberetningerne giver et begrænset billede af samtlige medlemmer, giver mandatskemaundersøgelserne således et detaljeret billede af de aktive medlemmer i DKU. Dem der prægede organisationen og som tegnede den politiske linie. Omkring 70 procent af deltagerne på kongresserne i 1960, 1967 og 1979 havde således en eller anden form for tillidsposter i DKU. I hovedbestyrelsen, kredsledelserne, afdelingsbestyrelserne, udvalgene eller fraktionerne. Ved kongressen i 1960 var DKU først og fremmest en organisation bestående af lærlinge og unge faglærte og ufaglærte arbejdere, 69 procent af deltagerne var således indenfor LO-området, mens andelen af studerende eller gymnasieelever kun var knap 10 procent. Andelen af gymnasieelever og studerende ved kongresserne steg i løbet af 1960 erne, men endnu ved kongressen i 1967 var næsten 60 procent af deltagerne beskæftiget indenfor LO-området, om end gruppen af studerende og gymnasieelever var steget voldsomt til 30 procent af deltagerne. I 1970 erne voksede andelen af studerende og gymnasie- og HF-elever yderligere. Ved de fire kongresser i årene 1973 til 1977 udgjorde de procent, ved kongresserne 1979 og 1981 var der den laveste andel på procent (inklusiv andre uddannelser), mens kongressen havde den højeste på 40 procent. Ved DKUs sidste kongresser i 1986 og 1988 udgjorde unge under uddannelse pro-

3 42 cent. Fra starten af 1970 erne udgjorde gymnasieelever og kursister den største enkelte gruppe på kongresserne. Omvendt dalede de fagliges andel (lærlinge, faglærte og ufaglærte) til at omfatte mellem 42 og 47 procent af deltagerne i årene fra 1971 til De faglærtes andel faldt desuden markant efter 1973, mens andelen af ufaglærte steg markant, så de i sidste af 1970 erne udgjorde den største gruppe. Lærlingenes andel lå på 8-10 procent, bortset fra kongressen i 1979 hvor deres andel toppede med 16 procent af deltagerne. Ved kongressen i 1986 var andelen af traditionelle faglige dog dalet til 35 procent og i 1988 til 31 procent af deltagerne, omvendt udgjorde pædagogmedhjælpere procent af deltagerne på de to kongresser. Samtidig var der i årene 1979 til 1986 en meget høj andel af arbejdsløse i DKU på procent. I årsberetningerne til kongresserne i erne er der desuden statistikker over erhvervssammensætningen for samtlige medlemmer. Her er det derfor muligt at sammenligne kernemedlemmerne i DKU (kongresdeltagerne) med medlemssammensætningen som helhed. Med andre ord: Hvem prægede organisationen? Der er således nogle ting, der falder i øjnene. Ved kongresserne i årene var der en tendens til en vis underrepræsentation af studerende, først og fremmest ved kongressen i 1979, hvor studerendes andel var det halve af deres andel af organisationen som sådan. 5 Det kan blandt andet skyldes at de fleste universitetsstuderende lagde deres kræfter i studenterorganisationen Komm.S. Tilsvarende med folkeskoleeleverne, hvis andel på kongresserne i 1973 og 1975 kun var halvt så stor som deres andel af organisationen som helhed, men ved 1979 kongressen var andelen Februar 1979 LOE-demonstration foran Christiansborg: skoleelever demonstrerede landet over for at bevare lejrskolerne. Næsten 40 procent af DKU'erne i 1980'erne havde første gang fået kontakt med DKU igennem aktiviteterne i LOE. (Arbejdermuseet & ABA)

4 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER Figur 1: Kongresdeltagernes beskæftigelse Skoleelev 9,1 6,6 8,4 6,5 8,6 5,5 5,2 Gymnasieelev/ Kursist 2,6 11,1 23,3 18,8 16,3 21,3 13,5 Studerende, højere uddannelser 7 19,1 13,25 9,3 4,9 7,2 8,6 Lærer- og pædagogstuderende Under studerende 9,8 6,3 8,6 4,7 Andre uddannelser ,8 Pædagog/lærer 4,9 0,7 5,2* - 3,9 3 6,5 Pædagogmedhjælpere ,5 4,4 9,6 Lærling 26,1 20,5 10 7,9 16,1 10,2 9,4 Ufaglært 12 11,8 11,6 25,6 19,2 16,6 8,9 Faglært 21,8 20,4 20,5 10,1 7,3 15,5 12,7 HK 9,2 5, Arbejdsløs ,8 9,6 17,9 4,7 Andet 5,6 2 7,6 8,2 1 4,9 1,8 *omfatter kun pædagoger. imidlertid den samme. Omvendt var der en tendens til en svag overrepræsentation af lærlinge, deres andel er 2-3 procent højere på kongresserne end i organisationen som helhed, og der er en overrepræsentation af ufaglærte i årene Kongresberetningerne rummer ligeledes oversigter over nye medlemmers erhverv. I kongresperioderne fra 1971 til 1975 udgjorde skoleelever procent af de nye medlemmer, gymnasie- og HF-elever tegnede sig for procent af de nye medlemmer, omkring 10 procent var lærlinge, procent var ufaglærte, 5-10 procent faglærte og procent var studerende. I kongresperioderne fra 1975 til 1979 udgør skoleeleverne procent, gymnasie og HF-eleverne procent, lærlingene procent, ufaglærte procent, faglærte 3-5 procent og 14 procent var studerende først og fremmest lærer- og pædagogstuderende. I årene 1981 til 1983 tegner skoleeleverne sig for procent af de nye medlemmer, 17 procent er gymnasie- eller HF-elever, procent var lærlinge, procent ufaglærte, 3-6 procent faglærte og kun 6 procent var studerende og det var nærmest udelukkende lærer eller pædagogstuderende. DKU-undersøgelsen Den eksisterende statistik fortæller en del om medlemmerne af DKU, men giver langt fra et fyldestgørende billede. Vi kan for eksempel se medlemmernes erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige sammensætning, men ikke sige noget om hvilken politisk eller social familiebaggrund medlemmerne havde. Var 1970 ernes ufaglærte DKU ere eksempelvis blot proletariserede studenter? Det kan vi ikke se ud af DKUs egne opgivelser. Vi får heller ikke noget kontinuerligt billede af, hvordan unge kom i kontakt med DKU, eller deres politiske engagement inden de meldte sig ind, og endelig siger DKUs egne undersøgelser ikke noget om hvilke politiske eller sociale overvejelser, der fik unge til at vælge at melde sig ind i DKU. Det var for at få et bedre billede af dette, at jeg i foråret 2004 gennemførte en spørgeske-

5 44 Figur 2: Faderens erhvervs- og uddannelsesbaggrund 9 Ufaglært Faglært Funk- Selv- Mellem- Andet Ikke N arbejder arbejder tionær stændig* lag** oplyst I alt 13,5% 23,9% 9,8% 8,6% 39,3% 3,7% 1,2% ,7% 60,0% 6,7% 0,0% 20,0% 6,7% 0,0% ,3% 35,7% 0,0% 14,3% 14,3% 14,3% 7,1% ,3% 33,3% 11,1% 0,0% 22,3% 0,0% 0,0% ,1% 20,0% 14,3% 17,1% 31,4% 0,0% 0,0% ,0% 14,8% 11,1% 11,1% 42,6% 5,6% 1,9% ,7% 11,1% 7,4% 0,0% 77,8% 0,0% 0,0% 27 *omfatter: Husmand/landmand/købmand; **omfatter: Lang eller mellemlang videregående uddannelse maundersøgelse blandt tidligere medlemmer af DKU. 305 tidligere medlemmer fik tilsendt et længere anonymt spørgeskema om deres baggrund og hvorfor de i sin tid valgte at melde sig ind i DKU. De tidligere medlemmer var tilfældigt udvalgt via deltagerlisterne fra fem kongresser i 1960, 1967, 1973, 1979 og 1988, og omfattede 23 procent af det samlede antal deltagere på de fem kongresser. 54 procent besvarede spørgeskemaet. De tidligere DKU -ere var blevet medlemmer i årene fra 1949 til 1987, og undersøgelsen giver således et billede af DKU-medlemmer over fire årtier. 7 Det skal dog understreges, at der er tale om et udsnit af medlemmerne og vel at mærke et udsnit af de 35 procent af medlemmerne som var repræsenteret på kongresserne. DKU s aktive kerne så at sige. At undersøgelsen giver et billede af kernemedlemmerne i DKU understreges af, at medlemskabet af DKU for det store flertal varede mange år. Gennemsnittet for medlemstiden er 8,5 år. Kun 0,7 procent var medlem af DKU i to år eller mindre, 13,5 procent var medlem i tre til fire år, 16,2 procent i fem til seks år, mens 68,9 procent var medlem i 7 år eller længere. Det understreges også af at de fleste, i alt 63,3 procent, svarer, at de fortsatte som medlemmer af DKP, da de forlod DKU. Det er dog helt tydeligt afhængigt af, hvornår man havde meldt sig ind og hvornår man meldte sig ud af DKU. 82 procent af dem, der forlod DKU i årene mellem 1960 og 1984 fortsatte i DKP, kun i sidste halvdel af 1960 erne var der en større del (37,5%) der ikke fortsatte i DKP, først fra 1985 begyndte det for alvor at falde. I Glasnost-perioden var det det kun 64,3 procent, der fortsatte i DKP og i årene omkring DKUs opløsning, , var det kun 19,4 procent. Det følgende er en gennemgang af nogle af resultaterne af undersøgelsen. Foreløbig blot som en simpel optælling. DKU ernes baggrund Ser man på DKUs egen medlemsstatistik, så ændrede den erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige sammensætning af DKU sig markant i perioden. Hvor DKU i 1960 erne altovervejende bestod af unge arbejdere, kom der fra slutningen af 1960 erne en voksende tilgang af unge fra gymnasier og HF-kurser og studerende ved lange eller mellemlange videregående uddannelser. Spørgsmålet er imidlertid, hvad det fortæller os, eftersom andelen af unge med en studentereksamen eller lignende eksploderede i perioden: I 1960 fik 7 procent af en ungdomsårgang en studentereksamen eller lignende

6 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER Rockfestival i Århus i 1982 arrangeret af DKU. Det er Michael Falch og Malurt på scenen. Et af de bands der ofte var på scenen hos DKU, Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation og andre venstrefløjsorganisationer i perioden. (Arbejdermuseet & ABA) (HF eller studenterkursus) og 7 procent fik en videregående uddannelse, men i 1975 var andelene steget til 25 procent og 16 procent. 8 Det ville være mærkeligt, hvis det generelt voksende uddannelsesniveau blandt unge ikke også blev afspejlet i DKUs medlemssammensætning. I forbindelse med DKU-undersøgelsen blev de tidligere medlemmer imidlertid spurgt om forældrenes politiske og sociale baggrund, og det giver mulighed for at få et klarere billede af, hvordan kernemedlemmernes baggrund udviklede sig fra 1950 erne til 1980 erne. Ser man på faderens erhvervsbaggrund (figur 2) var DKU s medlemmer indtil 1970 altovervejende børn af den traditionelle arbejderklasse. I løbet af 1970 ernes ændres dette imidlertid. Andelen af arbejderbørn blandt de nye medlemmer dalede fra 37 procent i første halvdel til knap 28 procent i anden halvdel af årtiet. Omvendt havde en voksende andel af de nye kernemedlemmer forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Efter 1975 kom den største gruppe nye DKU-medlemmer fra mellemlagene og efter 1980 udgjorde de flertallet. Herudover er der nogle andre væsentlige træk. I perioden mellem 1970 og 1979 var der en bemærkelsesværdig høj andel af børn af selvstændige. For 2/3 s vedkommende drejer det sig om børn af landmænd. I 1980 erne var denne gruppe helt forsvundet. Forældrenes uddannelses- og erhvervsbaggrund afspejler at tilstrømningen af nye medlemmer til DKU efter 1971 tilsynela-

7 46 Figur 3: Forældrenes politiske holdninger Moderens politiske holdninger Medlem DKP- Medlem af Øvrig Social- Borgerlig Andet/ N af DKP Sympatisør andet parti venstrefløj demokrat ved ikke I alt Mor 23,3% 1,2% 3,1% 21,5% 22,1% 17,8% 13,5% ,0% 6,6% 0 0,0% 6,6% 0,0% 0,6% ,3% 0,0% 6,3% 12,5% 25,0% 21,9% 6,3% ,2% 1,1% 5,6% 23,6% 27,0% 16,9% 15,7% ,2% 3,7% 3,7% 37,0% 11,1% 11,1% 14,8% 27 Faderens politiske holdninger Medlem DKP- Medlem af Øvrig Social- Borgerlig Andet/ N af DKP Sympatisør andet parti venstrefløj demokrat ved ikke I alt Far 25,8% 4,3% 15,3% 14,1% 19,0% 22,7% 11,0% ,3% 13,3% 0,0% 0,0% 0,0% 6,7% 0,0% ,3% 0,0% 15,6% 9,4% 12,5% 18,8% 15,6% ,1% 4,5% 19,1% 15,7% 27,0% 30,3% 10,1% ,3% 7,4% 11,1% 22,2% 11,1% 11,1% 11,1% 27 DKP-sympatisør omfatter dem der har betegnet faderen som sympatisør, eller hvor faderen er nævnt som DKPvælger. Øvrig venstrefløj omfatter primært SF og VS. Borgerlig dækker alle partier til højre for socialdemokratiet. Andet dækker også dem, der skifter mellem de politiske hovedfløje dende dækkede over et markant politisk skred blandt bestemte grupper af unge. Ser man på forældrenes politiske holdninger (figur 3), kan man iagttage en tilsvarende udvikling. DKU erne på kongressen i 1960, som var blevet medlem i løbet af 1950 erne Figur 4: Hvor mange havde familie der var medlem af DKP, KommS eller DKU Havde Forældre Søskende Bedste- Onkler/ Fætre/ N familie forældre tanter kusiner Alle 47,2% 27,6% 19,6% 9,2% 17,8% 4,3% ,3% 80,0% 40,0% 0,0% 26,7% 6,7% ,4% 50,0% 21,4% 14,3% 28,6% 7,1% ,0% 33,3% 11,1% 11,1% 38,9% 5,6% ,6% 14,3% 8,6% 8,6% 11,4% 0,0% ,5% 9,3% 16,7% 9,3% 11,1% 7,4% ,0% 37,0% 33,3% 11,1% 14,8% 0,0% 27

8 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER Figur 5: Havde du familie involveret i modstandsbevægelsen Familie Forældre Bedste- Søskende Onkler/ Grandonkler/ N involveret forældre tanter grandtanter Alle 55,2% 26,4% 23,3% 0,6% 13,5% 2,5% ,0% 66,7% 6,7% 6,7% 33,3% 0,0% ,0% 28,6% 21,4% 0,0% 35,7% 0,0% ,2% 55,6% 16,7% 0,0% 27,8% 0,0% ,0% 25,7% 11,4% 0,0% 8,6% 0,0% ,7% 16,7% 27,8% 0,0% 7,4% 7,4% ,6% 3,7% 44,4% 0,0% 0,0% 0,0% 27 og var blevet i ungdomsforbundet på trods af partisplittelse og den kolde krig, var så godt som alle børn af organiserede kommunister eller sympatisører. Igennem 1960 erne er der fortsat en meget stor andel af DKP-børn blandt de nye medlemmer, men i 1970 erne blev dette ændret markant. Meget få var børn af organiserede kommunister eller sympatisører, mens et flertal kom fra socialdemokratiske eller borgerlige hjem, og en voksende andel havde forældre der var tilhængere af forskellige andre venstrefløjspartier: VS eller SF. Da man nåede til 1980 erne var der igen en meget høj andel, hvor en eller begge forældre er medlem af DKP (37%) eller stemte på et andet venstrefløjsparti (faderen: 25,9%, moderen: 37%). I det hele taget var der en stor del af DKU s aktive medlemmer, der havde anden familie, der var aktive i enten DKP, DKU eller Komm.S (figur 4). Især var der mange der havde søskende eller onkler og tanter, der også var medlem. Igen kan man dog iagttage en tydelig udvikling. Andelen af nye medlemmer, der havde familie der var kommunister dalede i 1970 erne til ca. 30 procent, men steg markant i 1980 erne, hvor det var en meget stor andel af de nyindmeldte, der var i familie med andre kommunister, enten i form af forældre eller søskende. I alt havde 35,6% nære slægtninge der også var kommunister, i form af forældre og/eller søskende, mens 11% kun havde bedsteforældre, onkler/tanter eller fætre/kusiner som medlem. En meget stor del af de aktive DKU ere havde familie, der havde deltaget i modstandskampen (figur 5). 55,2 procent svarer at de havde familie involveret i modstandsbevægelsen og for mere end 40 procent drejer det sig om forældre eller bedsteforældre. Organisatorisk omfatter det dele af hele den danske modstandsbevægelse: DKP, Frit Danmark, Dansk Samling, Ringen, BOPA og Holger Danske ,3 procent af dem der havde familie i modstandsbevægelsen havde ét familiemedlem involveret. 27,6 procent havde to i modstandsbevægelsen og 15,9 procent havde mellem tre og seks familiemedlemmer involveret. Der findes ikke nogen undersøgelse af, hvor mange børn og børnebørn af modstandsfolk der voksede op i årene efter 2. verdenskrig, og vi har ikke tal for andre politiske organisationer, som vi kan sammenligne med. Men umiddelbart tyder det på, at der har været tale om en markant overrepræsentation blandt DKUs kernemedlemmer. Alder og beskæftigelse ved indmeldelse DKU erne på kongressen i 1960 havde i gen-

9 48 Figur 6: Alder ved indmeldelse N Alle 1,8% 33,1% 25,1% 23,4% 12,3% 4,3% ,0% 66,7% 33,3% 0,0% 0,0% 0,0% ,1% 34,4% 21,9% 28,1% 9,4% 3,1% ,1% 23,6% 20,2% 29,2% 19,1% 6,7% ,7% 44,4% 40,7% 11,1% 0,0% 0,0% 27 nemsnit været omkring 15 år, da de meldte sig ind. I 1960 erne og 1970 erne steg gennemsnitsalderen ved indmeldelse til mellem 16 og 17 år, og i 1980 erne var den faldet til mellem 15 og 16 år. Gennemsnitsalderen dækker imidlertid over en markant aldersspredning (figur 6). I 1950 erne og 1960 erne og igen i 1980 erne havde flertallet meldt sig ind, mens de var 14 til 17 år gamle, og den største gruppe var de årige. I 1970 erne kan man imidlertid konstatere et markant udsving, hvor flertallet har været mellem 18 og 23, da de DKU's 34. kongres DKU oplevede en markant medlemstilstrømning i 1970'erne og medlemstallet kulminerede i årene (Arbejdermuseet & ABA)

10 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER Figur 7: Beskæftigelse ved indmeldelse Skoleelev Gymnasie Studerende Lærling Ufaglært Faglært Andet N eller Hf-elev Alle 35,0% 30,7% 3,7% 14,1% 9,8% 1,8% 3,7% ,7% 20,0% 0,0% 33,3% 0,0% 0,0% 0,0% ,9% 12,5% 3,1% 9,4% 12,5% 6,3% 9,4% ,3% 31,8% 5,7% 17,0% 13,6% 1,1% 3,4% ,3% 57,7% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 26 meldte sig ind. Tilsyneladende fik DKU altså en markant tilgang af de lidt ældre unge i perioden mellem 1970 og Næsten halvdelen af DKU erne på kongressen i 1960 havde været skoleelever, da de meldte sig i 1950 erne, en tredjedel var lærlinge og resten gymnasieelever (figur 7). I 1960 erne havde den største gruppe fortsat meldt sig ind, mens de var skoleelever, men både andelen af lærlingene og gymnasieelever faldt. Til gengæld var en femtedel af de nye medlemmer faglærte eller ufaglærte, hvilket også afspejles i den højere gennemsnitsalder ved indmeldelse erne markerer et fald i skoleelevernes andel, men til gengæld en markant stigning i andelen af gymnasieelever, lærlinge eller ufaglærte. Ved kongressen i 1988 havde deltagerne, der havde meldt sig ind efter 1980, imidlertid alle været enten skoleelever eller gymnasieelever ved indmeldelsestidspunktet. Sammenligner man kongresdeltagernes beskæftigelse ved indmeldelse i perioden , med oversigterne over samtlige nye medlemmer i årsberetningerne tyder det på, at der, i alle fald i 1970 erne, har været en overrepræsentation på kongresserne af medlemmer, der havde været skoleelever, lærlinge eller gymnasieelever ved deres indmeldelse i DKU og en underrepræsentation af studerende som også konstateret tidligere. Man kan konkludere flere ting af deltagernes beskæftigelse. For det første, at dem der udgjorde kernemedlemmerne i DKU havde meldt sig ind som ret unge og enten havde været skoleelever, gymnasieelever eller indtil 1980 erne lærlinge. De studerende, der deltog på kongressen i 1979, havde således for manges vedkommende været aktive i DKU inden de begyndte på en videregående uddannelse. For det andet siger det noget om DKU s rekrutteringsmønster. Man tiltrak i stigende grad unge fra ungdomsuddannelserne i 1970 erne og det ind i 1980 erne. Omvendt evnede DKU i 1980 erne tilsyneladende ikke i nævneværdig grad at rekruttere nye unge blandt studerende eller lærlinge eller de kom i alle fald ikke til at spille en særlig rolle i organisationen. De lærlinge og studerende, der var til stede på kongressen i 1988, havde tilsyneladende meldt sig ind inden de påbegyndte deres uddannelsesforhold. Hvordan kom man første gang i kontakt med DKU? Kernemedlemmerne var overvejende kommet i kontakt med DKU gennem familie (32,5%), venner/kammerater (33,1%) eller organisationsarbejde/bevægelsesarbejde (28,8%) (figur 8). Herefter fulgte kontakt med aktive DKU - ere på ens uddannelsessted (15,3%), dem der selv havde rettet kontakt efter at have læst agitationsmateriale fra DKU (12,9%), dem der først kom i kontakt med DKP (11%), mødte aktive DKU ere på arbejdspladsen og i

11 50 Figur 8: Første kontakt til DKU gennem: Før Alle N Familie 66,7% 43,8% 16,9% 51,9% 32,5% 53 Venner/kammerater 46,7% 32,0% 37,1% 22,2% 33,1% 54 Kæreste 0 0 6,7% 3,7% 4,3% 7 DKP 33,3% 15,6% 6,7% 7,4% 11,0% 18 DKU ere på uddannelsessted 3,1% 21,4% 18,5% 15,3% 25 DKU ere i fagforening/arbejdsplads 6,7% 3,1% 9,0% 0 6,1% 10 Rettede selv henvendelse efter at have læst agitationsmateriale 6,7% 18,8% 15,7% 0 12,9% 21 Afdelingsaktiviteter 0 6,3% 3,4% 3,7% 3,7% 6 Organisationsarbejde/bevægelsesarbejde 13,3% 9,4% 31,5% 51,9% 28,8% 47 fagforeningen (6,1%), dem der kom i kontakt med DKU gennem deres daværende kæreste (4,3%) eller gennem afdelingsaktiviteter (3,7%). Ingen af DKUs kernemedlemmer var tilsyneladende gledet ind i DKU gennem studenterarbejdet i Komm.S. DKU erne i 1950 erne og 1960 erne var alt overvejende kommet i kontakt med ungdomsforbundet gennem familie og/eller kammerater. I 1970 erne var det mindre end 20 procent der kom i kontakt med DKU gennem familie, mens % kom i kontakt gennem kammerater. I perioden efter 1980 faldt andelen af DKU ere, der var kommet i kontakt med DKU gennem kammerater markant til 22,2 procent, mens andelen der første gang mødte DKU gennem familie steg voldsomt. Ved kongressen i 1988 var lidt over halvdelen af de medlemmer, der havde meldt sig ind i erne, første gang kommet i kontakt med DKU gennem familie. Flere af dem, der har beskrevet omstændighederne ved deres indmeldelse, nævner desuden at de meldte sig ind sammen med en eller flere venner eller kammerater. Vi var en 5-6 stykker på gymnasiet, der meldte sig ind. Alle bosiddende på Langeland. Det vakte opsigt. Der var ingen afdeling der. (DKUmedlem 1973) Fortæller en af dem, der meldte sig ind i 1970 erne. Af dem, der har beskrevet omstændighederne ved deres indmeldelse, nævner 12 procent at de meldte sig ind sammen med en eller flere kammerater. En femtedel af dem, der kom i kontakt med DKU gennem familie, nævner desuden, at de havde deltaget i DKUs børneaktiviteter: Været på pionerlejr i udlandet og/eller været med i en af DKUs børnegrupper (6,1% af samtlige medlemmer). Der er ikke spurgt specifikt til børnearbejdet i undersøgelsen, så man kan ikke sige noget sikkert statistisk. Men der er nogen klare tendenser. Det er så godt som udelukkende dem der blev medlem i 1950 erne eller i 1980 erne, der nævner DKUs børnearbejde. En tredjedel af dem, der første gang kom i kontakt med DKU gennem deres familie i 1950 erne og en tredjedel af den tilsvarende gruppe i 1980 erne, nævner børneaktiviteterne. Det reelle tal er nok højere, men nu deltog langt fra alle børn af DKP ere i pionerlejre eller børnegrupper, og omvendt var det ikke alle deltagere herfra som blev medlemmer, eller som en af de tidligere DKU ere fra 1980 erne skrev i en kommentar til undersøgelsen: På en måde er det lidt tricky mht. min foræl-

12 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER Figur 9: Første kontakt til DKU gennem organisationsarbejde, fordelt på hovedgrupper: Før Alle N I alt 13,3% 0 16,7% 25,7% 35,2% 51,9% 28,8% 47 Uddannelsesorganisation ,1% 14,3% 20,4% 48,1% 19% 31 Lærlingeorganisation 13,3% 0 5,6% 5,7% 9,3% 0 6,1% 10 Beboerarbejde ,6% 1,8% 3 Freds, solidaritets eller EF-arbejde ,9% 1,9% 7,4% 2,5% 4 dres indflydelse på mit valg af medlemskab af DKU. Mine brødre er ikke blevet DKU ere, trods den enes tur på pionerlejr (eller måske derfor!?). Min mor plejer at sige, at fordi de var blevet skilt fik jeg hele indoktrineringen. (DKU-medlem 1982) Lidt under en tredjedel af samtlige DKU ere i perioden var kommet i kontakt med DKU gennem organisationsarbejde eller bevægelsesarbejde. Det dækker dog over nogle meget markante udsving. I 1950 erne var mindre end 15% kommet i kontakt med DKU gennem organisationsarbejde og i 1960 erne var det mindre end 10%, men i 1970 erne skete der et markante skifte. Næsten en tredjedel af de DKUere, der blev medlem i årtiet, kom i kontakt med DKU gennem bevægelsesarbejde, og i 1980 erne var andelen steget til lidt over halvdelen. Fordelt på hovedområder, sker der nogle markante skift (figur 9). I 1950 erne er det eneste organisatoriske arbejde der nævnes lærlingeforeninger og klubber, fra midten af 1960 erne sker der imidlertid en konstant stigning i andelen af DKU ere, der var kommet i kontakt med ungdomsforbundet gennem arbejdet i elev- eller studenterorganisationer, og i 1970 erne bliver det den hyppigste form for organisatorisk arbejde, der bringer unge i kontakt med DKU. Det drejer sig først og fremmest om skoleelevernes organisation Landsorganisationen af Der var også plads til børnene når der var Land og Folk Festival i 1980'erne. Hvor det store flertal af nye medlemmer i 1970'erne kom fra en ikke-kommunistisk baggrund, så havde op imod en tredjedel af de nye DKU'ere i 1980'erne forældre i DKP. (Arbejdermuseet & ABA)

13 52 DKU'ere med Venskabstog til Sovjetunionen i (Arbejdermuseet & ABA) Elever (LOE). I perioden kom 8,6 procent af kernemedlemmerne i kontakt med DKU gennem arbejde i LOE. I var det steget til 18,5 procent og var det hele 37 procent af de DKU ere, der blev medlem i perioden, der var kommet i kontakt med ungdomsforbundet gennem LOE. Engagement i organisationsog bevægelsesarbejde inden indmeldelse i DKU Kun 33 procent af DKU erne på kongressen i 1960 havde været politisk aktive eller aktive i bevægelsesarbejde, og kun knap 7 procent havde haft tillidsposter, inden de meldte sig ind i DKU. Dette ændrede sig imidlertid markant fra 1960 erne til 1980 erne. 50 procent af de DKUere, der blev medlem i årene 1960 til 1969 havde været politisk aktive inden de meldte sig ind, og knap 10% havde desuden haft tillidsposter. I 1970 erne steg andelen til næsten 75 procent og i 1980 erne var den mere end 90 procent. Næsten halvdelen af disse havde haft tillidsposter i organisationer eller bevægelser, inden de meldte sig ind i DKU. Svarene antyder, at DKU fra 1960 erne i høj grad rekrutterede allerede aktive unge fra bevægelser. Spørgsmålet er så hvilke bevægelser det drejede sig om (figur 10). Helt entydigt understreger tallene, hvor centrale uddannelsesorganisationerne i to årtier var for DKUs udvikling, og i 1970 erne havde lærlingeorganisationerne, først og fremmest Faglig Ungdom, også en vis betydning. Fra 1960 erne kan man desuden iagttage en stigende andel, der har været aktive i en solidaritetsbevægelse. I 1960 erne drejede det sig først og fremmest om Vietnambevægelsen og i 1970 erne især Chile-arbejde. Mens man i 1970 erne kan iagttage EFmodstanderbevægelsernes betydning, blev fredsbevægelsen helt central i 1980 erne, hvor mere end 40 procent havde været aktive i fredsbevægelsen inden medlemskabet af DKU, heraf nævner næsten halvdelen, at de

14 GIV MIG DE BEDSTE BLANDT JER Figur 10: Hvis du var politisk aktiv inden du meldte dig ind, hvordan så? Lærlinge- Uddannelses- Solidaritets- Freds- Aktiv Andet EF- Andet N organisation organisation bevægelse bevægelse i DKP parti/ modungdoms- stand organisation Alle 6,1% 35,0% 12,9% 11,7% 4,9% 4,3% 7,4% 19,0% ,0% 6,7% 6,7% 6,7% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% ,0% 12,5% 9,4% 6,3% 15,6% 0,0% 0,0% 7,9% ,2% 38,2% 14,6% 4,5% 3,4% 5,6% 12,4% 18,0% ,0% 66,7% 14,8% 44,4% 0,0% 7,4% 3,7% 29,6% 27 havde været aktive i Unge for Fred. De unges forestilling om politik var altså allerede formet af især erfaringer fra uddannelsesorganisationer inden de meldte sig ind i DKU, men også i forskellige perioder fra enten EF-modstanderarbejde eller freds- og solidaritetsorganisationer. Hvem var DKU erne? Det ligger i sagens natur, at en spørgeskemaundersøgelse kun kan benyttes med forbehold. Undersøgelsen viser dog, at der skete et markant skred, hvad angår medlemssammensætningen af DKU i perioden efter Uanset om man ser på de politiske holdninger i barndomshjemmet eller medlemmernes sociale baggrund. Fra at have været et altovervejende arbejderklasse-fænomen blev ungdomsforbundet fra 1970 erne i stigende grad en organisation for børn af mellemlagene. Undersøgelsen afspejler også, at DKUs renæssance i 1970 erne i høj grad var udtryk for et politisk skred blandt unge. Undersøgelsen viser også den betydning DKUs arbejde i for eksempel bredere uddannelsesorganisationer eller solidaritetsbevægelser efterhånden fik for tilgangen af nye medlemmer. Man kan næppe forstå danske ungkommunister, og dansk kommunisme som sådan, uden også at se dem i sammenhæng med disse andre bevægelser i Danmark og den samfundsmæssige udvikling som sådan især udviklingen for de unge. Noter 1. Elklit, Jørgen & Ole Tonsgaard: To folketingsvalg; Forlaget Politica 1989; Elklit, Jørgen & Ole Tonsgaard (red.): Valg og vælgeradfærd; Forlaget Politica 1984; Borre, Ole, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg & Torben Worre: Vælgere i 70 erne, Akademisk Forlag 1976; Svensson, Palle & Lise Togeby (1991): Højrebølge; Forlaget Politica. 2. DKU ks. 37: John Groth, Personlige noter fra FU + Sek møder 10/ /4 1960, John Groth, Sekmøde 1/2 1960: Tallet 1297 optræder i formand John Groths håndskrevne notater fra et sekretariatsmøde 1. februar 1960: Kbh: 857, pro: 440, men det er uklart om det er en opgørelse over antallet af betalende medlemmer fra efteråret Erik Jensen, der stod for kortombytningen foråret 1959 erindrer at tallet på den kortombytning var knap 1300, fordi han noterede det til sig selv, men hans notater er bortkommet. 3. Medlemstal 1967 og 1988 er beregnet ud fra afdelingernes antal delegerede på kongressen som opgivet i deltagerlisterne. Medlemstal 1962: Refereret på Forretningsudvalgetsmøde , DKUs arkiv kasse 39. Medlemstal 1973: DKU kasse 277, Oversigter over medlemstilgang : Gyldige medlemmer pr. 5. marts Listen blev brugt til at udregne delegerettallet til den 30. kongres Medlemstal 1979: DKUs arkiv, kasse 284, læg 2: 33. kongres Deltagerlister; Fordelingsliste. 4. Kongresserne er valgt, fordi det er muligt umiddelbart at sammenligne opgørelserne med hinanden, det

15 54 er desuden de samme kongresser, der ligger til grund for spørgeskemaundersøgelsen. Det drejer sig således om hver tredje kongres i perioden Resultaterne af mandatundersøgelserne er tilgængelige blandt de øvrige kongrespapirer i DKUs arkiv på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. 5. Ved kongressen i 1975 er der 23,2 procent studerende i organisationen som helhed, men kun 19,1 procent på kongressen, i 1977 er forholdet 23,5 procent mod 17,5 procent på kongressen og i 1979 mest markant med 20,6 procent i organisationen som helhed mod 11,2 procent af deltagerne på kongressen. 6. Først og fremmest på kongressen i 1975, hvor de udgør 25,6 procent af kongresdeltagerne, men kun 15,7 procent af medlemmerne som helhed. I 1979 er forholdet 19,2 procent mod 16,2 procent. 7. Listerne over kongresdeltagere findes blandt andet blandt de øvrige kongrespapirer i DKUs arkiv, og jeg fik tilladelse til at gennemføre en anonymiseret spørgeskemaundersøgelse på baggrund af dem. Listerne omfatter imidlertid kun navn og afdeling, og ingen personoplysninger der kan muliggøre en søgning gennem folkeregistret. Adresser måtte derfor findes med hjælp fra tidligere ledelsesmedlemmer og gennem Kraks vejviser og Google. Det giver risiko for fejl som følge af navneforvekslinger. I alt 320 skemaer blev således sendt ud. 8 var flyttet og ny adresse kunne ikke findes, og i 7 tilfælde var der tale om forvekslinger. Én havde efter alt at dømme været til stede på kongresserne, men kun som sympatisør eftersom vedkommende havde søskende, der havde været medlem af DKU. Én anden havde også familie, der havde været medlem af DKU, og 5 var tilsyneladende rene forvekslinger. Samlet svarer det til en fejlprocent på 2,2 procent, størst ved kongressen i 1960: 5,4% og mindst i 1973: 0%. For de øvrige er tallene 2,2% (1967), 1,6% (1979) og 2,4% (1988). Alle navne og adresser på personer der fik tilsendt skemaet blev i øvrigt destrueret efter udsendelse af spørgeskemaerne i overensstemmelse god forskningsskik og bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. 8. Kilde: U90: 24. Videregående uddannelser omfatter Universiteter, ingeniøruddannelser, seminarier m.v. 9. Jeg har valgt at opgive faderen, fordi faderen i besvarelserne typisk har det højeste uddannelsesniveau når der er forskel mellem faderen og moderen. 10. De tidligere DKU ere blev også spurgt om på hvilken måde evt. familiemedlemmer havde deltaget i modstandskampen, og her nævnes både sabotage, kzfanger, produktion og uddeling af illegale blade, deltagelse i våbennedkastning eller oplagring, illegalt partiarbejde, kurertjeneste, flygtningetransporter til Sverige og støttearbejde for illegale under jorden. Abstract Knud Holt Nielsen: Who were the DKU members? The results of a questionnaire, Arbejderhistorie 4/2004, p During the spring of 2004 a questionnaire was conducted among former members of the youth organization of the Communist Party of Denmark: The Communist Youth League of Denmark (DKU). The respondents were randomly chosen from amongst the participants at five congresses in the period and make up to 12% of the overall total of those who took part. The article goes through the development in the DKU members` social, familial and occupational backgrounds during the years from 1949 to The study re- veals that in this period an enormous shift in the composition of the DKU took place. In the 1950`s members of the DKU were overwhelm-ingly the children of organized communists or party sympathisers but this changes radically in the 1970`s where a great majority of the young who joined in these years were the children of either bourgeois or social democratic parents. However, in the 1980`s a large group of DKU members was again the children of party members or supporters. Correspondingly in the years the social back- ground of the DKU members was, in the vast majority of cases, the children of skilled or unskilled workers. However, in the 1970`s there was a significant increase in the children of the self-employed and white collar workers and in the 1980 s the great majority was from a middle class background. In addition, a large number of DKU members came from families who had participated in the resistance during the Second World War. Moreover, the article deals with how the young first came into contact with the DKU, how many of them had been engaged in political movements before they joined the Communist Youth League and the nature of this previous political involvement. Knud Holt Nielsen, ph.d.stipendiat ved Center for Arbejderkulturstudier, Københavns Universitet, Hjemmeside:

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Normalt kredses der mest om forholdene

Normalt kredses der mest om forholdene 22 ARBEJDERHISTORIE NR. 3 2013 LÆRLINGE- OPRØR I FAG- BEVÆGEL- SEN: LLO og Faglig Ungdom 1966-1979 Af Knud Holt Nielsen Normalt kredses der mest om forholdene på universiteterne og perioden 1968-1971,

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Notat: Fra arbejderparti til DJØF-parti

Notat: Fra arbejderparti til DJØF-parti Notat: Fra arbejderparti til DJØF-parti Der er stadig flere akademikere fra de samfundsvidenskabelige uddannelser blandt Socialdemokraternes folketingsmedlemmer. Det kan muligvis være en medvirkende del

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014 Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dagsreferat onsdag den 22. oktober 2014 Der var hilsner til kongressen fra: Arbejdernes Landsbank Christian Juhl, Enhedslisten

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere