Uddannelsespuljen AFSLUTTENDE EVALUERING

Transkript

1 Uddannelsespuljen AFSLUTTENDE EVALUERING

2 UDDANNELSESPULJEN 2014 Evalueringsrapport Januar 2018 Center for Frivilligt Socialt Arbejde Albanigade 54 E, 1. sal 5000 Odense C T: M: info@frivillighed.dk W: frivillighed.dk

3 Indholdsfortegnelse 1. Evalueringens indhold Evalueringsformat og baggrund Sammendrag og konklusioner Støtteform A. Uddannelsesmidler Støtteform A i tal Evaluering af foreningers egne uddannelsesaktiviteter Foreningers egne kurser: Tilrettelæggelse Foreningers egne kurser: Tilfredshed og opfølgning Støtteform B og C. Kurser, netværk og fyraftensmøder Evaluering af B-kurser og dubleringskurser B-kurser og dubleringskurser: Kursister B-kurser og dubleringskurser: Tilfredshed B-kurser og dubleringskurser: Tilrettelæggelse B-kurser og dubleringskurser: Udbytte Evaluering af C-kurser C-kurser: Kursister C-kurser: Tilfredshed C-kurser: Tilrettelæggelse C-kurser: Udbytte Evaluering af fyraftensmøder Fyraftensmøder: Kursusdeltagere Fyraftensmøder: Tilfredshed Fyraftensmøder: Udbytte Evaluering af webinarer Webinarer: Deltagere Webinarer: Tilfredshed Webinarer: Tilrettelæggelse Webinarer: Udbytte Evaluering af netværksaktiviteter Netværk for Uddannelseskonsulenter Temanetværk Side 3 af 78

4 4. Uddannelsesseminarer 2015 og Uddannelsesseminarer: Deltagere Uddannelsesseminarer: Tilfredshed Uddannelsesseminarer: Udbytte Øvrige kompetencetilbud Fleksibel læring Konsulentbistand og rådgivning Bilag Oversigt over bilag Bilag 1: Uddannelsespuljens forandringsteori Bilag 2: Forandringsteori for Støtteform A Bilag 3: Forandringsteori for Støtteform B Bilag 4: Forandringsteori for Støtteform C Bilag A: Tabeller for støtteform A Bilag B: Tabeller for B- og dubleringskurser Bilag C: Tabeller for C-kurser Bilag D: Tabeller for fyraftensmøder Bilag E: Tabeller for webinarer Bilag F: Tabeller for seminarer Side 4 af 78

5 1. Evalueringens indhold I denne rapport kan du læse resultaterne fra evalueringen af Uddannelsespuljens aktiviteter i perioden 2014 til. Formålet med Uddannelsespuljen er at kvalificere det brugerrettede arbejde i frivillige sociale organisationer og foreninger gennem skræddersyede tilbud og kompetenceudvikling inden for metoder, redskaber og viden. Uddannelsespuljens tilbud er målrettet aktive frivillige og ansatte med direkte kontakt med organisationens brugere/medlemmer samt frivillige og ansatte med støttefunktioner, der fagligt og organisatorisk støtter og skaber rammerne for den brugerrettede indsats inden for det sociale og sundhedsmæssige område i Danmark. Uddannelsespuljen har eksisteret siden 1998 og er finansieret af Satspuljebevillinger primært i fireårige perioder. Bevillingen for perioden udgør årligt 4,8 mio. Dertil kommer en ansøgningspulje (støtteform A) på årligt 2,9 mio. kr. Uddannelsespuljen udmøntes i tre støtteformer, der understøtter og supplerer hinanden (A,B,C). - Støtteform A: Økonomisk støtte til frivillige sociale organisationers egne uddannelsesaktiviteter - Støtteform B: Gratis kurser og netværk til frivillige og ansatte i det frivillige sociale arbejde - Støtteform C: Rådgivning, konsulentbistand og læringsaktiviteter målrettet de kompetencegivende led i organisationerne I har Uddannelsespuljen fokus på: - At udvikle personlige og faglige forudsætninger for at fungere i mødet med mennesker fra udsatte grupper - At forbedre organisationernes evne til at klæde deres frivillige og ansatte på og understøtte dem i kontakten med brugerne - At forbedre foreningernes evne til at opbygge fællesskab og sammenhold - At styrke samspillet mellem den frivillige verden og de offentlige tilbud i det frivillige brugerrettede arbejde Temaerne kommer til udtryk gennem emnerne for Uddannelsespuljens tilbud og ved visitering af deltagere. Denne del indgår ikke i evalueringen. Nedenfor præsenteres evalueringsformatet for evalueringen af Uddannelsespuljens aktiviteter i samt et sammendrag af evalueringens resultater. Rapporten er den sidste og afsluttende evaluering af Uddannelsespuljen. Side 5 af 78

6 1.1 Evalueringsformat og baggrund Ligesom de tidligere evalueringer af Uddannelsespuljen er nærværende evaluering tilrettelagt ud fra Uddannelsespuljens overordnede forandringsteori. Uddannelsespuljens aktiviteter i perioden var genstand for et omfattende dokumentations- og evalueringsarbejde, varetaget af konsulentfirmaet NIRAS. Den nærværende evaluering tager ligesom evalueringen af puljeperioden afsæt i erfaringerne fra NIRAS-evalueringen. Ud fra en vurdering af Uddannelsespuljens kompleksitet, tidsramme og ressourcer er evalueringsdesignet dog gjort mere enkelt end NIRAS-evalueringen. Den hidtidige dokumentation og evaluering af Uddannelsespuljen, herunder NIRAS evalueringsarbejde og CFSAs løbende evalueringer i hele Uddannelsespuljens levetid (siden 1998), har vist, at Uddannelsespuljen dokumentationsmæssigt har en høj validitet. Puljens forandringsteori og derved gyldighed er således allerede blevet testet og bekræftet gennem de seneste års dokumentationsarbejde. Antagelserne om at aktiviteterne fører til de angivne resultater og virkninger er blevet sandsynliggjort, og der er erfaringer med, hvor realistiske de forskellige målingsniveauer er. Forandringsteorien er vedlagt som bilag (bilag 1-4). Dokumentationserfaringerne har blandt andet vist: At de forventede umiddelbare resultater og virkninger på mellemlang sigt for støtteformerne A og B i høj grad bliver indfriet tilskudsmodtagerne vurderer, at målsætninger nås, og kursusdeltagerne er tilfredse. Dette bestyrker forandringsteoriens rigtighed og understøttes i øvrigt af, at Uddannelsespuljens kursusevalueringer igennem alle årerne haft en meget høj udbytte- og tilfredshedsscore blandt kursusdeltagerne, vurderet på samme målsætninger. At det imidlertid er vanskeligt at opstille valide indikatorer på enkelte områder af teorien, herunder at det er vanskeligt at foretage valide målinger på mellemlang og lang sigt på korterevarende aktiviteter. Kan man fx dokumentere, at der sker en øget rekruttering og fastholdelse i det frivillige sociale arbejde på baggrund af et endagskursus? Tillige vil der være mange andre faktorer, som det ikke er muligt at måle på inden for rammen af evalueringen, der kan influere på, om målsætningerne nås eller ikke nås. Dette er en velkendt udfordring, som dog kan imødekommes. Set i lyset heraf, samt en vurdering af Uddannelsespuljens kompleksitet, tidsramme og ressourcer, er det (evaluerings)fagligt forsvarligt at gøre dokumentationssystemet mere enkelt. Nærværende evaluering er, ligesom de foregående evalueringer, bygget op omkring forandringsteorien. Dvs. evalueringsaktiviteterne skal indikere og sandsynliggøre, at der er den forventede sammenhæng mellem indsats og resultat. Fokus for evalueringen er at undersøge, om de grundlæggende forudsætninger for at nå puljens mål opfyldes, mens måling af de komplicerede, langsigtede virkninger med dertil hørende ressourcekrævende før-og-efter målinger nedprioriteres. Det er forsvarligt, da Side 6 af 78

7 forandringsteorien allerede er grundigt testet, og det derfor er sandsynligt at de ønskede langsigtede virkninger opnås, hvis de grundlæggende forudsætninger er til stede. Evalueringen har således karakter af en monitorering af Uddannelsespuljens aktiviteter i perioden, som dels belyser kursisternes tilfredshed og udbytte af aktiviteterne, dels belyser en række virkninger, som fremgår af Uddannelsespuljens forandringsteori. Ud over monitoreringsformålet har evalueringen også et læringsformål, hvor viden anvendes til at kvalitetssikre og forbedre tilbuddene. Evalueringens primære data er deltagerevalueringer, som løbende indsamles via elektroniske spørgeskemaer, der sendes til deltagerne kort efter de enkelte aktiviteter er afsluttet. Sekundære data er statistik over antal afholdte aktiviteter, antal deltagere på aktiviteterne m.m., som indsamles via et elektronisk tilmeldingssystem. Ud over disse datakilder er aktiviteterne løbende blevet monitoreret via indberetningsskemaer, som underviserne udfylder for hver aktivitet, og via kursusledelse, hvor medarbejdere på Uddannelsespuljen besøger et udvalgt antal aktiviteter pr. sæson. I denne rapport præsenteres hovedresultaterne fra evalueringens datakilder. De mange frekvenstabeller, som er grundlaget for evalueringen, er samlet bagerst i denne rapport som bilag (bilag A-F). Ligeledes præsenteres de særlige udviklingsaktiviteter, der har været fokus på i perioden. 1.2 Sammendrag og konklusioner Overordnet set viser evalueringen stor tilfredshed og højt udbytte ved Uddannelsespuljens tilbud i perioden Ligesom ved de tidligere evalueringer af Uddannelsespuljen viser evalueringen, at forudsætningerne for Uddannelsespuljens forandringsteori er til stede, og at deltagerne oplever de forventede kortsigtede virkninger. Uddannelsespuljen udmøntes, som nævnt, i tre støtteformer: - Støtteform A: Økonomisk støtte til frivillige sociale organisationers egne uddannelsesaktiviteter - Støtteform B: Gratis kurser og netværk til frivillige og ansatte i det frivillige sociale arbejde - Støtteform C: Rådgivning, konsulentbistand og læringsaktiviteter målrettet de kompetencegivende led i organisationerne Støtteform A evalueres ud fra foreningernes tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteterne samt aktiviteternes betydning. Evalueringen af støtteform A viser, at tilskudsmodtagerne generelt set er yderst tilfredse med deres afholdte kurser. Foreningerne har gjort en betydelig indsats for at sikre et godt fagligt indhold af de forskellige uddannelsesaktiviteter, og en stor andel af tilskudsmodtagerne har fokus på at sikre opfølgningsaktiviteter. Dermed er der stor sandsynlighed for, at tilskuds- Side 7 af 78

8 modtagerne oplever de ønskede virkninger på kort, mellemlang og lang sigt, som fremgår af forandringsteorien. Støtteform B og C evalueres primært ud fra kursisternes tilfredshed, kursets tilrettelæggelse og kursisternes udbytte. Dermed undersøges det, om de nødvendige forudsætninger for forandringsteorien er til stede, samt om de kortsigtede virkninger finder sted. Evalueringen af kompetencetilbuddene under støtteform B og C viser en generelt høj grad af tilfredshed med både undervisere og undervisningen. Langt de fleste oplever desuden, at kurset lever op til målsætningerne om underviser- og deltagerstyret undervisning, en blanding af teori og praksiseksempler samt case- og erfaringsbearbejdning, hvilket sandsynliggør, at forandringsteoriens virkninger på kort, mellemlang og lang sigt vil finde sted. Udbyttet ved kurserne er samlet set højt. Næsten alle kursusdeltagere oplever at få nye redskaber og metoder til deres frivillige arbejde, få større klarhed over deres egen rolle og større tiltro til egne personlige kompetencer. Derudover gav kurserne mulighed for erfaringsudveksling og inspiration. Det ses altså, at størstedelen af kursusdeltagerne oplever et udbytte, der svarer til forandringsteoriens antagelser om kursernes kortsigtede virkninger. Når man ser på deltagerprofilen ved de forskellige kompetencetilbud, ses det, at Uddannelsespuljens tilbud kommer forskellige målgrupper til gode. Eksempelvis er deltagerne på dubleringskurser i gennemsnit ældre og har et lavere uddannelsesniveau end de typiske kursusdeltagere på B-kurserne. Omvendt er deltagerne på webinarerne yngre og højere uddannet end kursusdeltagerne på B-kurserne. C-kurserne og uddannelsesseminarerne er målrettet ansatte, der arbejder med kompetenceudvikling af frivillige, og målgruppen adskiller sig derfor fra målgruppen ved kompetencetilbud finansieret af støtteform B. Ud over de faste kompetencetilbud finansierer Uddannelsespuljen andre kompetenceudviklingstilbud målrettet mod frivillige og ansatte, som ikke har tid eller mulighed for at benytte sig af puljens faste tilbud, eller som foreninger kan bruge til intern kompetenceudvikling. Heriblandt er der i perioden produceret en række film og læringsmaterialer med udgangspunkt i temaer fra CFSAs kursusvirksomhed. Ligeledes har CFSA løbende besvaret rådgivningshenvendelser inden for Uddannelsespuljens emnefelt og ydet konsulentbistand i forbindelse med foreningers kompetenceudviklingsaktiviteter. Side 8 af 78

9 2. Støtteform A. Uddannelsesmidler Formålet med Uddannelsespuljens støtteform A er at støtte frivillige sociale organisationer og foreningers kursus- og uddannelsesaktiviteter, afholdt i eget regi. Støttemulighederne omfatter: - økonomisk støtte til gennemførelse af uddannelsesaktiviteter for frivillige og andre medarbejdere - tilbud om faglig støtte til planlægning m.m. 2.1 Støtteform A i tal I perioden støttede Uddannelsespuljen 272 uddannelsesaktiviteter afholdt af frivillige sociale organisationer og foreninger. I perioden blev der uddelt uddannelsesmidler for godt 11,7 millioner kroner, ca. 2,9 mio. årligt. I tabel 1 præsenteres de forskellige tal på ansøgte og bevilligede beløb og antal ansøgere i perioden. År Puljens størrelse Ansøgt beløb Bevilliget beløb Antal ansøgninger Antal bevillinger ,9 mio. kr kr kr ,9 mio. kr kr kr ,9 mio. kr kr kr ,0 mio. kr kr kr Tabel 1. Uddannelsespuljen I gennemsnit er der givet kr. per uddannelsesaktivitet. Den største bevilling beløb sig til kroner og den mindste til kroner. Sammenholdes bevillingsstørrelserne opdelt i kategorier for de fire år, er der lidt variationer imellem de forskellige bevillingskategorier. Som det fremgår af figur 1, er antallet af de mindste bevillinger steget. Forskydningerne er imidlertid så små, at der ikke kan konkluderes en særlig tendens. Side 9 af 78

10 kr kr kr kr Figur 1. Fordeling af bevillinger (uddannelsesaktiviteter) efter beløbsstørrelse i Evalueringen af støtteform A bygger på de støttede foreningers besvarelser af et spørgeskema om deres uddannelsesaktiviteter. Da spørgeskemaet udsendes i månederne efter bevillingsperiodens udløb, indgår uddannelsesaktiviteterne i året /2018 ikke i evalueringen. 161 spørgeskemabesvarelser ligger til grund for evalueringen. Det er 39 færre end antallet af uddannelsesaktiviteter for perioden. Det skyldes overvejende, at foreningerne enten har aflyst eller udskudt planlagte uddannelsesaktiviteter Evaluering af foreningers egne uddannelsesaktiviteter Evalueringen af Støtteform A har primært fokus på det for- og efterarbejde, organisationerne varetager i forbindelse med kursusplanlægningen. Det skyldes, at et veltilrettelagt kursus bidrager til kursets kvalitet og dermed øger sandsynligheden for forandringsteoriens virkninger på kort, mellemlang og lang sigt. Et godt kursus er kendetegnet ved en række kvalitetsparametre, som er velkendte og anvendte dels i kraft af den uddannelsesfaglige ekspertise, der findes i Uddannelsespuljens sekretariat, dels gennem den viden, evalueringer gennem tiderne har frembragt. Ud over kursusplanlægningen evalueres uddannelsesaktiviteten betydning for organisationen. Der tages udgangspunkt i forandringsteoriens antagelser, og målsætningen omkring delaktiviteten, og der er udvalgt spørgsmål, der realistisk kan svares på efter en kortere periode, fx 1-2 måneder efter kursets afholdelse. Derfor spørges der til foreningernes egen tilfredshed med uddannelsesaktiviteten og foreningens planer for opfølgende aktiviteter Foreningers egne kurser: Tilrettelæggelse Kvaliteten af et kursus hænger blandt andet sammen med en god planlægning, og her er dialogen og samarbejdet med underviseren særlig vigtig. I evalueringen har vi udpeget en række indikatorer, vi finder er centrale for et godt forarbejde, og som på Side 10 af 78

11 forskellig vis kan klæde underviseren på til at tilrettelægge og gennemføre kurset bedst muligt. Og ikke mindst sikre en forventningsafstemning mellem organisationen og underviseren. Evalueringen af Støtteform A viser, at langt størstedelen af uddannelsesaktiviteterne tilrettelægges i samarbejde med underviseren. 78% af uddannelsesaktiviteterne er således tilrettelagt af den ansøgende forening i samarbejde med underviserne, mens det i 13% af tilfældene er foreningen selv, der har stået for tilrettelæggelsen af kursusaktiviteten. I få tilfælde (3%) blev kurserne tilrettelagt af underviseren alene. I dialogen mellem forening og underviser er drøftelse af selve kursets formål, indhold og læringsformer naturligvis centrale punkter, men også målgruppen for kurset hvem de frivillige er, og hvad det er for en organisation, underviseren har med at gøre, er vigtig viden. I forbindelse med forberedelsen af den enkelte uddannelsesaktivitet bliver aktivitetens formål, indhold og målgruppe i så godt som alle tilfælde drøftet med underviseren. Formål og indhold drøftes i planlægningen af 99% af uddannelsesaktiviteterne, mens målgruppe drøftes i planlægningen af 97% af aktiviteterne. Ligeledes drøftes selve foreningens målgruppe i planlægningen af 96% af aktiviteterne. Kursets forskellige læringselementer, om det er oplæg, gruppearbejde, rollespil osv., drøftes med underviseren i planlægningen i 90% af uddannelsesaktiviteterne. I en næsten lige så høj grad drøftes, hvordan kursets teorier, metoder og redskaber kan anvendes af de frivillige i det brugerrettede arbejde (88%). Derudover drøfter 96%, hvordan kursusdeltagerne kan arbejde videre med redskaberne efterfølgende. For omkring to tredjedele (62%) af de støttede uddannelsesaktiviteters vedkommende, har foreningerne drøftet med underviseren, hvordan de sociale og netværksskabende aktiviteter skulle vægtes på kurset. Uddannelsespuljens antagelse om at netværksskabende og sociale aktiviteter er væsentlige for at understøtte fællesskab og sammenhold i organisationen og dermed et element i opnåelsen af det overordnede mål genfindes således ikke direkte i alle besvarelserne. Om det bør give anledning til bekymring, er et åbent spørgsmål, og man kan ikke slutte, at det er et udtryk for, at foreningerne ikke finder det vigtigt. Måske tages de sociale aspekter for en så stor selvfølgelighed, at man ikke tænker emnet som et særskilt drøftelsespunkt eller som et forhold, man eksplicit skal italesætte. Ud fra disse tilbagemeldinger er evalueringens konklusion, at foreningerne i perioden har gjort en betydelig indsats for at sikre et godt indhold af de forskellige uddannelsesaktiviteter, hvilket sandsynliggør, at de både på kort og langt sigt fører til opfyldelse af Uddannelsespuljens overordnede målsætninger Foreningers egne kurser: Tilfredshed og opfølgning Et andet fokusområde i evalueringen af Støtteform A er, hvilken betydning uddannelsesaktiviteten har for organisationen. Evalueringen giver ikke et langsigtet svar, men forholder sig til nogle umiddelbare resultater, som konkluderes ud fra Side 11 af 78

12 spørgsmål om, hvordan organisationerne følger op på og omsætter den viden og læring, der er kommet ud af kurset. 89% svarer, at de har eller vil gennemføre aktiviteter som opfølgning på uddannelsesaktiviteten. De hyppigst valgte aktiviteter er efterfølgende kursusdage (49%), aftaler om efterfølgende sparring med kollega/leder/m.fl. (46%) og opfølgningsmøder (44%). 11% planlægger deltageroplæg for foreningens andre frivillige som opfølgningsaktivitet. Af andre opfølgningsaktiviteter, der angives i godt hver fjerde tilfælde (26%), nævnes ofte netværksaktiviteter, skriftlige publikationer samt interne evalueringer. Foreningerne er yderst tilfredse med deres kurser. 79% vurderer, at målsætningen for kurset i høj grad blev indfriet, 20% mener, at målsætningen i nogen grad blev indfriet, mens én enkelt forening slet ikke fik indfriet målsætningen. Samlet set indikerer foreningernes konkrete fremadrettede opfølgningsaktiviteter koblet med deres høje tilfredshed med de afholdte kurser, at Uddannelsespuljen via støtteform A opfylder forudsætningerne for at nå den ønskede virkning på længere sigt. Side 12 af 78

13 3. Støtteform B og C. Kurser, netværk og fyraftensmøder I perioden er der afviklet 238 kurser med i alt kursusdeltagere under støtteform B og C. Derudover er der afholdt 31 netværksmøder, 45 fyraftensmøder og 4 webinarer. Kurserne kan opdeles på B- og C-kurser. B-kurserne er kurser for frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer og omhandler emner, der har relevans for det frivillige sociale arbejde med udsatte mennesker. B-kurserne tilbydes også som dubleringskurser, der afholdes lokalt efter bestilling. C-kurserne er målrettet ansatte og frivillige, der arbejder med læring og kompetenceudvikling af frivillige i frivillige sociale organisationer. Under begge støtteformer afholdes der også netværk og fyraftensmøder. I er der desuden afholdt fire webinarer. Støtteform B og C Tilrettelagte B-kurser (antal kursusdage) 37 kurser (74 kursusdage) 39 kurser (69 kursusdage) 42 kurser (69 kursusdage) 40 kurser (68 kursusdage) Afviklede B-kurser (antal kursusdage) 37 kurser (75 kursusdage). 2 aflyste kurser, 2 ekstra kurser blev afholdt 39 kurser (67 kursusdage) 2 aflyste kurser, 2 ekstra internatkurser blev afholdt 40 kurser (67 dage). 2 temadage og 1 internatkursus aflyst, 1 ekstra kursus afholdt 37 kurser (64 kursusdage) 2 kurser og 1 internatkursus aflyst. Kursusdeltagere på B- kurser Antal dubleringskurser 17 bevilget (14 afholdt, 1 aflyst og 2 overført til 2015) 18 bevilget (15 afholdt, 3 overført til januar 2016) 17 bevilget (15 afholdt, 2 overført til ) 17 bevilget (16 afholdt, 1 aflyst) Kursusdeltagere på dubleringskurser Afviklede C-kurser Kursusdeltagere på C- kurser Afviklede netværksmøder møder 9 møder 3 møder 10 møder Side 13 af 78

14 Antal fyraftensmøder 12 (alle afholdt) 12 (alle afholdt) 15 (alle afholdt) 12 (6 afholdt, 6 aflyst) Afviklede webinarer I det nedenstående præsenteres evalueringsresultaterne for hhv. B- og dubleringskurser, C-kurser, fyraftensmøder, webinarer og netværksaktiviteter i perioden Evaluering af B-kurser og dubleringskurser B-kurserne er målrettet aktive frivillige og ansatte medarbejdere med direkte brugerkontakt i det frivillige sociale arbejde eller med støttefunktioner i forhold hertil. Der er fx kurser om krisesamtalen, konflikthåndtering, ledelse af frivillige med brugerbaggrund og rollen som bisidder. I perioden 2014 til er der afholdt 153 B-kurser med deltagere i alt. Derudover er der afholdt 67 lokale dubleringskurser efter bestilling med deltagere i alt. B-Kurser Antal afholdte B-kurser Antal deltagere (B-kurser) Antal afholdte dubleringskurser Antal deltagere (dubleringskurser) Antal evalueringssvar i alt B-kurserne evalueres primært ud fra kursisternes udbytte og tilfredshed. Kursisterne udfylder et evalueringsskema efter kursets afholdelse, hvori de blandt andet vurderer niveauet for undervisningen, kursets anvendelighed i forhold til egen praksis, deres udbytte i forhold til opnåelse af viden, metoder, refleksioner mv. Spørgsmålene relaterer sig til forandringsteoriens kortsigtede virkninger, da de er en forudsætning for kursernes langsigtede virkninger. I perioden har i alt kursusdeltagere har besvaret skemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 70%. I det nedenstående behandles tal for kursister på hhv. B-kurser og dubleringskurser samlet, idet antallet af evalueringsbesvarelser fra dubleringskurser er væsentligt mindre 1 Evalueringssvarene fra kursister på B- og dubleringskurser er opgjort pr. 13. december, for at muliggøre databehandling inden årets udgang. Af denne årsag indgår evalueringssvar fra to dubleringskurser afholdt efter 13. december ikke i evalueringen. CFSA vurderer, at det ikke har større betydning for evalueringens resultater. Side 14 af 78

15 end antallet af besvarelser fra B-kurser. Dermed kan små variationer i besvarelserne fra dubleringskurser give indtryk af større forskelle, og således er der risiko for at overtolke forskellene mellem besvarelser fra de to kursustyper, hvis de sammenlignes. Dog sammenlignes kursisterne på de to kursustyper, hvad angår køn, alder og uddannelsesniveau for at undersøge, om dubleringskurserne opfylder hensigten om at gøre kompetencetilbud tilgængelige for en anden målgruppe end dem, der deltager på B-kurserne B-kurser og dubleringskurser: Kursister I perioden har andelen af kvindelige kursister på kurserne været mellem 82-86%, mens mellem 14-18% har været mænd. Andelen af mænd og kvinder er nogenlunde den samme, når man sammenligner deltagerne på hhv. B-kurser og dubleringskurserne. Dog var der i 2016 hele 24% mænd på dubleringskurserne, mens der var 15% på B-kurserne. I de øvrige år er der ingen nævneværdige forskelle. I den fireårige periode har der været en god aldersspredning på kursisterne, dog med lidt flere kursister på eller over 46 år end under. Således var 63% af kursisterne i perioden 46 år eller derover. Når man ser isoleret på deltagerprofilen for de to kursustyper, B-kurser og dubleringskurser, er der markant forskel på deltagerne. På B- kurserne er det således 57% af kursusdeltagerne, der er 46 år eller derover. For deltagerne på dubleringskurser gælder det samme for 79% af kursusdeltagerne. I var andelen af kursusdeltagere på 46 år eller derover på dubleringskurserne dog markant lavere end gennemsnittet, idet kun 63% var i denne målgruppe. Trods dette udsving kan man dog sige, at dubleringskurserne generelt set rammer en ældre målgruppe end de almindelige B-kurser. Kursisternes uddannelsesniveau har været støt stigende i perioden. Således havde 62% enten en mellemlang videregående uddannelse (43%) eller en lang videregående uddannelse (19%) i I havde 74% enten en mellemlang videregående uddannelse (42%) eller en lang videregående uddannelse (32%). I 2014, 2015 og 2016 er en nogenlunde stabil forskel på kursusdeltagernes uddannelsesniveau på hhv. dubleringskurser og B-kurserne. På dubleringskurserne var andelen af kursister med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i gennemsnit 55% over de tre år, og på B-kurserne var samme tal i gennemsnit 65%. I er andelen af kursusdeltagere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse markant højere for begge kursustyper. På dubleringskurserne var andelen således 78%, mens samme andel var 73% på B-kurserne. Det er interessant, at andelen af kursusdeltagere på dubleringskurser med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i stiger markant og endda overstiger andelen på B-kurserne. Det kan hænge sammen med, at gennemsnitsalderen på dubleringskurserne i er lavere end de øvrige år, idet yngre personer generelt har et højere uddannelsesniveau. 2 2 Danmarks Statistik (): Uddannelsesniveauet er højst hos de unge. Nyt fra Danmarks Statistik, Nr juni. Side 15 af 78

16 Dog skal det bemærkes, at antallet af kursusdeltagere på dubleringskurserne, som har besvaret evalueringen, er omkring 150 årligt. Derfor kan få ekstra kursusdeltagere, som er yngre og/eller har et højere uddannelsesniveau end gennemsnittet, have en stor påvirkning på den procentvise andel. Da dubleringskurser afholdes efter forespørgsel fra en forening, kan et enkelt kursus trække andelen væsentligt op, hvis foreningens kursusdeltagere adskiller sig fra deltagerne på de øvrige dubleringskurser. I alle fire år har størstedelen, ca. 87%, af kursisterne været frivillige, heraf 3% frivillige med uddannelsesansvar, 9% frivillige projekt- eller aktivitetsledere og 13% frivillige i en bestyrelse. Bestyrelsesfrivillige indgår som udgangspunkt ikke i Uddannelsespuljens målgruppe. Når de alligevel optræder blandt deltagerne skyldes det, at der er tale om frivillige, som både besidder en bestyrelsespost og som samtidigt har ansvar for brugerrettede aktiviteter. Der kan også være tale om frivillige bestyrelsesmedlemmer med brugerbaggrund. I gennemsnit har 8% af kursisterne være ansatte medarbejdere i en frivillig organisation/forening, mens 3% har været ansatte ledere i en frivillig organisation/forening. I er andelen af ansatte medarbejdere og ledere dog en anelse højere, hhv. 10% og 5%. Det for tidligt at vurdere, om dette er udtryk for en generel tendens. Størstedelen af kursisterne (75%) over de fire år har været frivillige i deres nuværende forening mellem 0 og 5 år. Der er en bred variation i, hvor længe kursisterne har udført frivilligt socialt arbejde. 10% oplyser, at de har gjort det i mindre end 1 år, 45% har gjort det mellem 1 og 5 år, mens 29% har gjort det mellem 6 og 15 år. Det indikerer, at kurserne har relevans for frivillige både med kort og lang erfaring, men dog typisk er mest brugte i løbet af de første fem år i en ny forening. I perioden 2014 til har kursusdeltagernes profil således været nogenlunde konstant i forhold til køn, alder, frivilligrolle og -erfaring. Dog er der en tendens imod et stadig højere uddannelsesniveau blandt kursisterne. Samtidigt kan man se, at kursusdeltagerne på dubleringskurserne gennemsnitligt er ældre og har et lavere uddannelsesniveau end på B-kurserne. Det tyder dermed på, at dubleringskurserne opfylder hensigten om at gøre kompetencetilbuddene tilgængelige for andre målgrupper end dem, der deltager på B-kurserne. I minder deltagerne på dubleringskurserne dog mere om deltagerne på B-kurserne. Da andelen af evalueringssvar fra kursister på dubleringskurser er begrænset og enkelte kursusdeltagere derfor kan påvirke tallene betydeligt, skal det ikke nødvendigvis ses som udtryk for en generel tendens B-kurser og dubleringskurser: Tilfredshed I hele perioden har kursisterne givet udtryk for en høj grad af tilfredshed med både undervisere og undervisningen. Tilfredsheden er højest i 2014 og 2016 og lavere i 2015 og. Forskellen mellem årene er dog ikke bemærkelsesværdig. Den generelle tilfredshed med undervisningen ligger stabilt på 94% i gennemsnit for perioden med 58% særdeles tilfredse og 36% tilfredse. Ligeledes var 94% af deltagerne Side 16 af 78

17 i perioden enten særdeles tilfredse (58%) eller tilfredse (36%) med kursets faglige indhold. Tilfredsheden med underviseren er generelt høj. I forhold til underviserens evne til at formidle stoffet vurderede 95%, at underviseren enten var særdeles god (67%) eller god (28%). Af de resterende 6% synes 4% at underviserens formidling af stoffet var under middel, 1% at den var meget dårlig og 1% svarede ved ikke. I forhold til underviserens faglige niveau vurderer 96% af deltagerne i perioden, at niveauet var enten særdeles godt (70%) eller godt (26%), mens 2% mente, det lå under middel, og 2% svarede ved ikke Generelt vurderede 84% af deltagerne i perioden, at niveauet på kurset var passende, mens 1% mente, at niveauet var lidt for højt, 13% mente, at niveauet var for lidt for lavt og 2% alt for lavt. Overordnet set kan man altså aflæse en meget høj tilfredshed blandt deltagerne med såvel kursets og underviserens faglige niveau B-kurser og dubleringskurser: Tilrettelæggelse Uddannelsespuljens forandringsteori bygger på antagelsen om, at en blanding af underviser- og deltagerstyret undervisning, en blanding af teori og praksiseksempler samt case- og erfaringsbearbejdning vil styrke deltagernes læring og deres evne til at anvende det lærte i praksis. 95% af kursusdeltagerne i perioden vurderede at underviserens evne til at inddrage deltagerne var enten er særdeles god (70%) eller god (25%). Endvidere vurderede 84%, at kurset i enten høj grad (40%) eller nogen grad (44%) gav mulighed for at bidrage med eksempler fra egen praksis. Deltagerne bliver også bedt om at tage stilling til, i hvilken grad undervisningen blev suppleret med teoretisk viden. Her vurderede 74% af deltagerne i perioden, at dette sker i passende grad, mens 11% mente, at det sker i for høj grad og 12% at det skete i for lille grad. Samtidigt vurderede 73% af deltagerne, at underviser supplerede undervisningen med praksiseksempler i passende grad, mens 16% mente, at det var i for høj grad og 9% at det skete i for lille grad. Evalueringen viser således, at langt de fleste kursusdeltagere oplevede, at kurset levede op til målsætningerne om underviser- og deltagerstyret undervisning, en blanding af teori og praksiseksempler samt case- og erfaringsbearbejdning, hvilket sandsynliggør, at forandringsteoriens virkninger på kort, mellemlang og lang sigt vil finde sted B-kurser og dubleringskurser: Udbytte Ud over tilfredsheden med kurserne og kursets tilrettelæggelse er deltagernes udbytte af kurserne et parameter på kvaliteten af Uddannelsespuljens aktiviteter. Ved at spørge Side 17 af 78

18 til deltagernes udbytte undersøges det, om forandringsteoriens kortsigtede virkninger har fundet sted. I perioden var udbyttet samlet set højt, og det på trods af at deltagerne overordnet set allerede havde et forudgående kendskab til kursernes emne. Således svarede 51%, at de enten havde et indgående (8%) eller et godt (43%) forudgående kendskab til kursets emne, inden de deltog på kurset, 36% vurderede, at de havde noget forudgående kendskab til kursets emne, mens 13% af kursisterne havde næsten intet (11%) eller intet (2%) kendskab til kursets emne. På trods af dette vurderede 93% af deltagerne i perioden, at de i høj grad (51%) eller i nogen grad (42%) havde fået ny viden og indsigt i det aktuelle emne. 91% af deltagerne vurderede i, at de i høj grad (48%) eller i nogen grad (43%) havde fået nye redskaber og metoder til at udføre deres opgaver, 84% vurderede, at de i høj grad (39%) eller i nogen grad (45%) havde fået et klarere billede af deres egen rolle i relation til brugerne, mens 88% vurderede, at de i høj grad (42%) eller nogen grad (46%) havde fået større tiltro til egne personlige kompetencer i deres arbejde i foreningen. Uddannelsespuljens kurser er også platform for erfaringsudveksling og netværksdannelse. I perioden svarede 94% af deltagerne, at de oplevede, at de i høj grad (56%) eller nogen grad (38%) fik udvekslet erfaringer med de øvrige deltagere under kurset. I perioden vurderede 79%, at kurset i høj grad (26%) eller nogen grad (53%) gav mulighed for fremover at danne kontakt og netværk, mens 15% vurderede, at de i ringe grad (12%) eller slet ikke (3%) fik dannet kontakt og netværk på kurset. Et andet parameter for Uddannelsespuljens forandringsteori er kursernes anvendelighed og inspiration til deltagernes praksis. I perioden oplevede 96% af deltagerne, at kurset i høj grad (71%) eller i nogen grad (25%) var relevant. Samtidigt vurderede 92% af deltagerne, at de fik nye ideer og inspiration til deres frivillige arbejde. Det ses altså, at størstedelen af kursusdeltagerne oplever et udbytte, der svarer til forandringsteoriens antagelser om kursernes kortsigtede virkninger. 3.2 Evaluering af C-kurser C-kurserne er målrettet personer, der arbejder med at fremme det pædagogiske arbejde i foreningens kompetenceudvikling af frivillige. Der er kurser om planlægningsarbejdet, pædagogiske metoder og undervisningsformer. I perioden 2014 til er der afholdt 18 C-kurser med 228 deltagere i alt. C-Kurser Antal afholdte kurser Antal deltagere Antal evalueringssvar Side 18 af 78

19 Efter kurset har deltagerne modtaget et evalueringsskema, som i alt 189 har besvaret svarende til 83% C-kurser: Kursister I perioden 2014 til har C-kursisternes profil været nogenlunde konstant. Dog er andelen af kvindelige kursister steget i perioden fra 80% i 2014 til 91% i. Kursisterne på C-kurserne gennemsnitligt yngre og har et højere uddannelsesniveau end kursisterne på B-kurserne og dubleringskurserne. I perioden var 54% af kursisterne på C-kurserne således under 46 år, mens det samme gjaldt for 37% på B- kurserne og dubleringskurserne. På C-kurserne lå uddannelsesniveauet nogenlunde stabilt i de fire år, idet 85% havde enten en mellemlang videregående uddannelse (32%) eller en lang videregående uddannelse (53%). For kursister på B- og dubleringskurser var tallet i gennemsnit 66%. Disse forskelle er ikke overraskede, idet målgruppen for C-kurserne er personer, der arbejder med kompetenceudvikling af frivillige, hvorfor langt hovedparten er i den erhvervsaktive alder og har en kvalificerende uddannelse. I perioden har 56% af kursisterne på C-kurserne således været ansatte ledere (12%) eller medarbejdere (44%). Derudover har 35% været frivillige, heraf 7% frivillige med uddannelsesansvar, 7% frivillige aktivitetsledere og 7% frivillige i en bestyrelse. Halvdelen af kursisterne over de fire år har været frivillige /ansatte i deres nuværende forening mellem 0 og 5 år. Der er en bred variation i, hvor længe kursisterne har udført frivilligt socialt arbejde. 8% oplyser, at de har gjort det i mindre end 1 år, 44% har gjort det mellem 1 og 5 år, mens 36% har gjort det mellem 6 og 15 år. Det indikerer, at C- kurserne har relevans for frivillige og ansatte både med kort og lang erfaring C-kurser: Tilfredshed I hele perioden har kursisterne givet udtryk for en høj grad af tilfredshed med både undervisere og undervisningen. Der er kun mindre og ubetydelige variationer i tilfredsheden fordelt på de fire år. I gennemsnit for perioden var 95% af kursisterne således enten særdeles tilfredse (56%) eller tilfredse (39%) med undervisningen. Ligeledes var 95% af deltagerne enten særdeles tilfredse (54%) eller tilfredse (41%) med kursets faglige indhold. I forhold til underviserens evne til at formidle stoffet vurderede 96% i perioden, at underviseren enten var særdeles god (64%) eller god (32%). Af de resterende synes 2%, at underviserens formidling af stoffet var under middel, mens 1% svarede meget dårlig. I forhold til underviserens faglige niveau vurderer 96% af deltagerne i perioden, at dette var enten særdeles godt (62%) eller godt (34%), mens 3% mente, det lå under middel og 1% svarede meget dårlig. Side 19 af 78

20 I perioden vurderede 85% af deltagerne, at niveauet på kurset var passende, mens 1% mente, at niveauet var lidt for højt, 11% mente, at niveauet var for lidt for lavt og 3% alt for lavt, mens 1% svarede ved ikke. Overordnet set kan man altså aflæse en meget høj tilfredshed blandt deltagerne med såvel kurset som underviserens faglige niveau C-kurser: Tilrettelæggelse Ligesom ved B- og dubleringskurser er det et centralt element i forandringsteorien for C-kurserne, at en blanding af underviser- og deltagerstyret undervisning, en blanding af teori og praksiseksempler samt case- og erfaringsbearbejdning vil styrke deltagernes læring og deres evne til at anvende det lærte i praksis. I forhold til underviserens evne til at inddrage deltagerne svarer 97% i perioden, at underviseren enten var særdeles god (76%) eller god (21%). I årene er der en lidt større andel (83%) end i (69%), der vurderer underviserens evne til at inddrage deltagerne som særdeles god. Deltagerne bliver også bedt om at tage stilling til, i hvilken grad undervisningen suppleres med teoretisk viden. Her vurderede 68% af deltagerne i perioden, at dette sker i passende grad, mens 7% mente, at det sker i for høj grad, og 22% at det skete i for lille grad, 1% svarede slet ikke og 2% svarede ved ikke. Deltagerne vurderer også undervisers evne til at supplere undervisningen med praksiseksempler. I perioden vurderede 78% af deltagerne, at det skete i passende grad, mens 11% mente, at det var i for høj grad, og 6% at det skete i for lille grad, 1% svarede slet ikke og 4% svarede ved ikke. I perioden vurderer 89%, at kurset gav mulighed for at bidrage med eksempler fra egen praksis som enten i høj grad (46%) eller i nogen grad (43%). Også her vurderer flere muligheden som i høj grad i (57%) end i (36%). Evalueringen viser således, at langt de fleste kursusdeltagere oplevede, at kurset levede op til målsætningerne om underviser- og deltagerstyret undervisning, en blanding af teori og praksiseksempler samt case- og erfaringsbearbejdning, hvilket sandsynliggør, at forandringsteoriens virkninger på kort, mellemlang og lang sigt vil finde sted. Andelen af kursusdeltagere der oplevede deltagerinddragelse og mulighed for at bidrage med egne eksempler er dog en anelse lavere i end i periodens to første år. Det kan skyldes en ændring i, hvordan C-kurserne tilrettelægges eller en ændring i forventninger hos deltagerne. Her er det interessant at bemærke, at der ikke er nævneværdige forskelle på kursustilfredsheden i perioden C-kurser: Udbytte Ud over tilfredsheden med kurserne samt kursets tilrettelæggelse er deltagernes udbytte af kurserne et parameter på kvaliteten af Uddannelsespuljens aktiviteter. Ved at spørge til deltagernes udbytte undersøges det, om forandringsteoriens kortsigtede virkninger har fundet sted. Side 20 af 78

21 I perioden svarede 34%, at de enten havde et indgående (4%) eller et godt (30%) forudgående kendskab til kursets emne, inden de deltog på kurset, 38% vurderede, at de havde noget forudgående kendskab til kursets emne, mens 27% af kursisterne havde næsten intet (25%) eller intet (3%) kendskab til kursets emne. På trods af at en andel af kursisterne havde et forudgående kendskab til emnet, oplevede langt størstedelen at få ny viden og indsigt i det aktuelle emne. Således vurderede 92% af deltagerne i perioden, at de i høj grad (61%) eller i nogen grad (31%) havde fået ny viden og indsigt i det aktuelle emne. Samtidigt vurderede 93% af deltagerne i perioden, at de i høj grad (66%) eller i nogen grad (27%) havde fået nye redskaber og metoder til at udføre deres opgaver, mens 86% vurderede, at de i høj grad (44%) eller nogen grad (42%) havde fået større tiltro til egne personlige kompetencer i deres arbejde i foreningen. Uddannelsespuljens kurser er også platform for erfaringsudveksling og netværksdannelse. I perioden svarede 96% af deltagerne, at de oplevede, at kurset i høj grad (57%) eller nogen grad (39%) gav mulighed for at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere under kurset. Endvidere oplevede 86%, at kurset i høj grad (30%) eller i nogen grad (56%) gav mulighed for fremover at danne kontakt og netværk, mens 11% vurderede, at de i ringe grad fik mulighed for at danne kontakt og netværk på kurset. Et andet parameter for Uddannelsespuljens kurser er anvendelighed og inspiration til deltagernes praksis. I perioden oplevede 95% af deltagerne, at kurset i høj grad (75%) eller i nogen grad (20%) var relevant for dem, og 91% af deltagerne vurderede, at de fik nye ideer og inspiration til deres frivillige arbejde. Evalueringen viser altså, at størstedelen af deltagerne på C-kurserne oplevede et udbytte, der svarer til forandringsteoriens antagelser om kursernes kortsigtede virkninger. 3.3 Evaluering af fyraftensmøder Fyraftensmøder Antal fyraftensmøder Antal deltagere I perioden blev der afholdt 45 fyraftensmøder med i alt deltagere. 867 deltagere har udfyldt evalueringsskemaet efterfølgende, hvilket svarer til 80%. Fyraftensmødet har en anden karakter end et kursus, idet det er kortere, har en introducerende karakter og giver plads til at fokusere på emner, der ikke passer til kursusformatet. Hensigten med fyraftensmøder er at tilbyde et mindre tidskrævende kompetencetilbud til personer, der ikke har mulighed for at deltage på et ordinært kursus. Side 21 af 78

22 3.3.1 Fyraftensmøder: Kursusdeltagere I perioden har fordelingen mellem mandlige og kvindelige deltagere været nogenlunde konstant. Således har 85% af deltagerne været kvinder og 15% af deltagerne mænd. Det er nogenlunde det samme som andelen af hhv. mænd og kvinder på B-kurserne. I løbet af årene er andelen af ansatte i forhold til frivillige steget. Således var 6% ansatte og 93% frivillige i 2014, mens der i var 29% ansatte og 66% frivillige. I tiltrak fyraftensmøderne således en større andel ansatte Fyraftensmøder: Tilfredshed Tilfredsheden med fyraftensmøderne er generelt set høj. Således svarer ca. 60% af deltagerne hvert år, at de synes, at arrangementet som helhed er enten godt eller perfekt. 15% synes, at arrangementet er jævnt, mens 2% synes, at arrangementet er dårligt. 1% svarede ved ikke. Deltagernes vurdering af oplægsholderen er generelt set positiv. Tilfredsheden var højst i 2014, hvor 94% oplyste, at deres indtryk af oplægsholderen var enten godt eller perfekt, og lavest i, hvor 78% oplyste, at deres indtryk af oplægsholderen var enten godt eller perfekt. Ligeledes var tilfredsheden med det faglige niveau højst i 2014, hvor 83% vurderede, at fyraftensmødets faglige niveau var enten godt eller perfekt og lavest i, hvor 63% vurderede det samme. Det ses, at tilfredsheden med fyraftensmøderne var høj i hele perioden. Dog var tilfredsheden underviseren og med det faglige indhold højst i 2014 og lavest i. Det kan skyldes, at der i samme periode er en stigning i andelen af ansatte blandt deltagerne, idet ansatte måske har et større forudgående kendskab til emnet og dermed højere krav til faglighed. Ligeledes skal det bemærkes, at sammenligningen er behæftet med en del usikkerhed, da der var markant færre fyraftensmøder i og antallet af besvarelser i evalueringen er tilsvarende lavere Fyraftensmøder: Udbytte Ud over tilfredsheden er deltagernes udbytte af fyraftensmøder et parameter på kvaliteten af Uddannelsespuljens aktiviteter. Ved at spørge til deltagernes udbytte undersøges det, om forandringsteoriens kortsigtede virkninger har fundet sted. Deltagerne vurderede deres personlige udbytte højst i 2014, hvor 73% vurderede deres personlige udbytte som enten godt eller perfekt. Det personlige udbytte blev vurderet lavest i, hvor 54% vurderede deres personlige udbytte som enten godt eller perfekt. Ligesom med tilfredsheden kan dette skyldes, at der var flere ansatte på kurserne i. De ansatte havde muligvis et bedre forudgående kendskab til emnet og har derfor oplevet et mindre udbytte end kursusdeltagerne i Omvendt er tilfredsheden med muligheden for at netværke og møde nye mennesker steget gennem årene. I 2014 var det således 39%, der vurderede denne mulighed som god eller perfekt, mens det i var 72%, der vurderede det samme. Side 22 af 78

23 Det er interessant, at der i perioden er sket et en ændring i retning af lavere tilfredshed med faglighed og udbytte og højere tilfredshed med netværksmuligheder. CFSA vurderer, at format og indhold på fyraftensmøder ikke er ændret væsentligt i perioden, hvorfor deltagernes ændrede oplevelse kan skyldes ændringer i deltagerprofil og forventninger til fyraftensmødet. Overordnet set er tilfredsheden med fyraftensmødet dog høj i alle årene. Endvidere var der markant færre fyraftensmøder i og antallet af besvarelser i evalueringen er tilsvarende lavere, hvilket gør, at sammenligningen mellem årene er behæftet med en del usikkerhed. 3.4 Evaluering af webinarer I efteråret blev der afholdt 4 webinarer med i alt 84 deltagere. Webinarerne var et nyt initiativ, der blev igangsat med inspiration fra Frivilligpakken for at tilbyde lettilgængelig og mere fleksibel kompetenceudvikling. Webinarer har en anden karakter end et kursus, idet det er kortere, foregår online og har en introducerende karakter. Grundet formatet er der mindre mulighed for interaktion mellem underviser og webinardeltagere end ved andre typer af kurser. Det høje deltagerantal viser, at tilbuddet om mere fleksibel læring faldt i god jord hos frivillige og foreninger. 45 besvarede den efterfølgende evaluering, hvilket giver en svarprocent på 54% Webinarer: Deltagere Når man ser på køn og alder minder webinardeltagerne om kursusdeltagerne på C- kurserne. Således var 91% af webinardeltagerne kvinder, og 52% af webinardeltagerne var under 46 år. På C-kurserne gjaldt det samme for hhv. 91% og 59% i. På B- og dubleringskurserne var der hhv. 86% kvinder, og 42% af kursusdeltagere var under 46 år i. I modsætning til C-kurserne og i lighed med kursisterne på B- og dubleringskurserne var størstedelen af webinardeltagerne frivillige. Således var 73% af webinardeltagerne frivillige, heraf 2% som frivillige i en bestyrelse og 7% frivillige ledere for fx et projekt eller en aktivitet. 16% af webinardeltagerne var ansat i en frivillig forening og 2% ansat i en offentlig institution eller lignende. På B- og dubleringskurserne var 82% af kursusdeltagerne frivillige i, mens det samme gjaldt for 42% af deltagerne på C- kurser i samme år. Det er ikke overraskende, at webinardeltagerne minder mest om kursister på B- og dubleringskurserne, da C-kurserne i højere grad er målrettet ansatte. Webinardeltagernes uddannelsesniveau var en anelse højere end deltagerne på B- og dubleringskurserne. Således havde 82% af webinardeltagerne en mellemlang (32%) eller lang (50%) videregående uddannelse. For B-kurserne og dubleringskurserne var denne andel 74% og på C-kurserne var andelen 87% i. Antallet af webinardeltagere er væsentligt lavere end antallet af kursusdeltagere i perioden, idet der kun blev afholdt få webinarer. Dermed skal man være påpasselig med at drage konklusioner på basis af disse umiddelbare forskelle mellem kursusdeltagerne. Side 23 af 78

24 Evalueringsresultaterne indikerer dog, at webinarene dækker et kompetencebehov hos en yngre og mere veluddannet målgruppe af frivillige end dem, der deltager på B- og dubleringskurserne. Frivillige i den erhvervsaktive alder bruger typisk mindre tid på frivilligt arbejde end unge i starten af 20 erne og seniorer 3, og derfor kan det antages, at de ligeledes har mindre tid til at deltage i kompetenceudvikling. Da flere i denne aldersgruppe deltager på webinarerne, tyder det på, at webinarene opfylder hensigten om at gøre kompetenceudvikling mere tilgængeligt for frivillige, der ikke har tid eller ressourcer til at deltage i de øvrige kursusudbud Webinarer: Tilfredshed Generelt set er tilfredsheden med webinarerne høj. Således svarede 95%, at de var enten tilfredse (68%) eller særdeles tilfredse (27%) med undervisningen på seminaret. Ligeledes svarede 93%, at de var tilfredse (66%) eller særdeles tilfredse (27%) med undervisningens faglige indhold. Deltagernes vurdering af underviseren er generelt set positiv. 95% svarer, at underviseren var god (39%) eller særdeles god (57%) til at formidle stoffet. 98% siger derudover, at underviserens faglige niveau var godt (32%) eller særdeles godt (66%), og 95% siger, at underviseren var god (39%) eller særdeles god (57%) til at formidle stoffet Webinarer: Tilrettelæggelse Ligesom ved Uddannelsespuljens øvrige kursustilbud er det vigtigt med blanding af underviser- og deltagerstyret undervisning, en blanding af teori og praksiseksempler samt case- og erfaringsbearbejdning, idet det jf. forandringsteorien vil styrke deltagernes læring og deres evne til at anvende det lærte i praksis. På webinarerne svarede 68% af deltagerne, at undervisningen i passende grad blev suppleret med praksiseksempler, mens 77% svarede, at undervisningen i passende grad blev suppleret med teoretiske eksempler. Derudover svarede 77%, at underviseren i høj (25%) eller nogen grad (52%) inddrog deltagernes egen praksis. Evalueringen viser således, at de fleste kursusdeltagere oplevede de forudsætninger, der sandsynliggør, at forandringsteoriens virkninger på kort, mellemlang og lang sigt vil finde sted Webinarer: Udbytte Ud over tilfredsheden og tilrettelæggelse er deltagernes udbytte af kurserne et parameter på kvaliteten af Uddannelsespuljens aktiviteter. Ved at spørge til deltagernes udbytte undersøges det, om forandringsteoriens kortsigtede virkninger har fundet sted. Webinardeltagerne vurderer deres personlige udbytte fra webinaret relativt højt. Således svarer 84%, at de i høj (27%) eller nogen grad (57%) fik ny viden om emnet gennem webinaret. Det på trods af at 84% fortalte, at de havde godt (24%) eller noget (60%) kendskab til emnet forud for webinaret. 3 Center for Frivilligt Socialt Arbejde (): Tal om det frivillige Danmark Analyse af befolkningens frivillige engagement. En del af Frivilligrapporten Side 24 af 78