Midtvejsrapport. Evaluering af Uddannelsespuljen Februar Center for frivilligt socialt arbejde

Transkript

1 Midtvejsrapport Evaluering af Uddannelsespuljen Februar 2010 Center for frivilligt socialt arbejde

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Midtvejsrapportens formål og fokus Uddannelsespuljens forandringsteorier Fremgangsmåde Læsevejledning Sammenfatning og anbefalinger Støtteform A: Kursusaktiviteter udbudt af frivillige sociale organisatoiner Støtteform B: Kursusaktiviteter udbudt af Center for frivilligt socialt arbejde Støtteform C: Rådgivning, konsulentbistand og netværk Tværgående perspektiver på uddannelsespuljens støtteformer Støtteform A Fakta om tilskudsmodtagere, kursusdeltagere og udbudte kurser Vurderinger af kurserne Undervisningens tilrettelæggelse og indhold Det faglige udbytte Det sociale udbytte Kursernes anvendelse og betydning Kompetencer i det praktiske arbejde Fastholdelse af frivillige i det frivillige sociale arbejde Dannelse af netværk og sammenhold blandt frivillige Opsamling Støtteform B Fakta om kursusdeltagerne Vurderinger af kursernes tilrettelæggelse og udbytte Undervisningens tilrettelæggelse Det faglige udbytte Erfaringsudveksling og netværk som udbytte Opsamling Støtteform C Fakta om aktiviteter under støtteform C Netværk for uddannelseskonsulenter Organisering Faglighed Personligt udbytte Opsamling Metodiske forbehold Støtteform A Spørgeskemaer til tilskudsmodtagere og kursusdeltagere Øvrige datakilder Generelle overvejelser Støtteform B Støtteform C Generelle udfordringer... 56

3 1. Indledning Denne rapport er en midtvejsrapport om evalueringen af Uddannelsespuljen Midtvejsrapporten præsenterer de resultater, der er fremkommet i evalueringen i 2009, ligesom den vil komme med anbefalinger til justeringer for den fremadrettede udmøntning af Uddannelsespuljen. Uddannelsespuljen for frivillige har eksisteret siden 1998 og videreføres i som et resultat af satspuljeforliget fra 2006, hvor puljen finansieres med 11 mio. kr. i hvert af de fire år. Puljen administreres og udmøntes af Center for frivilligt socialt arbejde, som er etableret under Socialministeriet. Formålet med Uddannelsespuljen er at kvalificere det brugerrettede arbejde og forbedre støttefunktioner i forhold til udmøntning af det frivillige brugerrettede arbejde ved at udbyde og støtte uddannelsesaktiviteter for aktive frivillige i socialt arbejde. Uddannelsespuljen søger at fremme dette formål ved hjælp af tre forskellige støtteformer: støtteform A, som er en pulje til organisationers egne kursusaktiviteter, støtteform B, som er Center for frivilligt socialt arbejdes åbne kursusudbud på tværs af frivillige sociale organisationer, og støtteform C, som indeholder konsulentbistand til planlægning og vurdering af uddannelsesaktiviteter. Målgruppen for de forskellige aktiviteter, der udbydes under Uddannelsespuljen, er frivillige med brugerkontakt, frivillige i støttefunktioner til det brugerrettede arbejde og ansatte med funktioner i det brugerrettede arbejde. 1.1 Midtvejsrapportens formål og fokus NIRAS gennemfører evalueringen for Center for frivilligt socialt arbejde. Formålet med evalueringen er dels at belyse tilrettelæggelsen af de gennemførte kurser og øvrige aktiviteter, dels at sætte fokus på de umiddelbare resultater af de gennemførte kurser og aktiviteter. Med afsæt i de foreliggende data belyses også i et vist omfang foreløbige virkninger på mellemlang sigt. Data er dog endnu begrænsede på dette sigte, hvorfor det først bliver muligt i slutrapporten at dokumentere sammenhænge mellem de gennemførte kurser og mere langsigtede virkninger. Midtvejsrapporten er bygget op om de tre forskellige støtteformer, som vil blive behandlet særskilt, og hvor alle tilgængelige datakilder indsamlet i 2009 vil blive anvendt. I de respektive kapitler om de enkelte støtteformer beskrives hvilke konkrete aktiviteter, der er omfattet af evalueringen. 1.2 Uddannelsespuljens forandringsteorier Forud for evalueringens igangsættelse har der i samarbejde med Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde været tilrettelagt en proces, som har haft til formål at kvalificere og præcisere grundlaget for evalueringen. Med udgangspunkt i principperne bag virkningsevaluering er der blevet opstillet en forandringsteori for den enkelte støtteform, der hver især repræsenterer tre forskellige veje til at nå målet med den samlede uddannelsespulje. Forandringsteorierne ekspliciterer en fælles teori om, hvordan og hvorfor de enkelte støtteformer i puljen virker; de beskriver med andre ord sammenhængene mellem de iværksatte indsatser (støtteformerne) og de forventede resultater. De enkelte forandringsteorier præsenteres sammen med evalueringens resultater under hver støtteform. NIRAS 1

4 Evalueringen handler om at afprøve antagelserne i forandringsteorierne med henblik på at belyse, hvorvidt, hvordan og hvorfor Uddannelsespuljen, herunder støtteformerne, virker, som man havde forestillet sig. I det omfang, evalueringsresultaterne peger på muligheder eller udfordringer ved støtteformerne, som giver anledning til at justere forandringsteorierne, vil disse blive beskrevet i rapporterne 1.3 Fremgangsmåde De anvendte metoder og datakilder i evalueringen er tilpasset de enkelte støtteformer, fordi de hver især giver forskellige muligheder for at inddrage respondentgrupperne undervejs i evalueringsforløbet. Det er efterstræbelsesværdigt at gennemføre både før- og eftermålinger for at kunne vurdere resultaterne og effekten af kurserne. Det har dog ikke været muligt at gennemføre for alle støttestøtteformer, eftersom det er en udfordring at identificere og fastholde kursusdeltagerne, der i rollen som frivillige ikke nødvendigvis har et fast og vedvarende tilhørsforhold til en frivillig organisation. Samtidig afvejes i evalueringen hensynet til en passende indberetningsmængde for de involverede frivillige organisationer, som råder over begrænsede ressourcer. I forhold til støtteform A gennemføres to eftermålinger i form af to spørgeskemaundersøgelser, der belyser henholdsvis umiddelbare resultater og virkninger på mellemlang sigt. Der udsendes konkret et spørgeskema til kursusdeltagerne umiddelbart efter kursets afslutning, som afdækker kursusdeltagernes umiddelbare oplevelse af kurset, hvorefter der igen udsendes et spørgeskema 3-6 måneder efter kursets afslutning, som afdækker kursusdeltagernes vurdering af kursets anvendelse og betydning. Derudover gennemføres et casestudie i fem udvalgte frivillige organisationer med det formål at perspektivere virkningerne på mellemlang og lang sigt. I støtteform B er det gennem Center for frivilligt socialt arbejde muligt at identificere kursusdeltagerne før kursets start. På den baggrund gennemføres en førmåling af deltagernes forventninger til kurset, hvorefter der gennemføres en eftermåling af kursusdeltagernes umiddelbare oplevelser af kurset lige efter kursets afslutning. Der gennemføres opfølgende kvalitative telefoninterview for at belyse virkninger på mellemlang og lang sigt. Støtteform C belyses via interview med medlemmer i netværk for uddannelseskonsulenter, interview med Center for frivilligt socialt arbejde og indberetninger fra Center for frivilligt socialt arbejde. Som tillæg til denne midtvejsrapport findes en bilagsrapport med frekvensfordelinger over samtlige kvantitative spørgsmål, som indgår i evalueringen. Denne midtvejsrapport kommenterer de frekvensfordelinger, der er analytisk mest interessante og relevante i forhold til at belyse de forskellige støtteformer under Uddannelsespuljen, hvilket primært vil sige de vurderingsmæssige spørgsmål. Baggrundsvariable, der eksempelvis belyser køn og alder, er inddraget i mindre. 1.4 Læsevejledning Midtvejsrapporten er struktureret på følgende måde: Kapitel 1 beskriver evalueringens formål, fokus og fremgangsmåde. I kapitel 2 fremgår en sammenfatning af midtvejsevalueringens resultater, ligesom der gives anbefalinger til den fremadrettede udmøntning af uddannelsespuljen. Kapitel 3 indeholder foreløbige evalueringsresultater for Støtteform A. Kapitel 4 indeholder foreløbige evalueringsresultater for Støtteform B. Kapitel 5 omfatter foreløbige evalueringsresultater for Støtteform C. I kapitel 6 beskrives evalueringens anvendte metoder mere indgående. NIRAS 2

5 2. Sammenfatning og anbefalinger Midtvejsevalueringen af Uddannelsespuljen præsenterer de resultater, der er fremkommet i 2009, som er dataindsamlingens første år. Uddannelsespuljen søger overordnet set at kvalificere det brugerrettede arbejde og forbedre støttefunktioner i forhold til udmøntning af det frivillige brugerrettede arbejde ved at udbyde og støtte uddannelsesaktiviteter for aktive frivillige i socialt arbejde. Uddannelsespuljen er opdelt i tre forskellige støtteformer. I dette kapitel sammenfatter evaluator midtvejsevalueringens resultater for hver støtteform, hvorefter der præsenteres nogle tværgående perspektiver på de tre støtteformer. Sammenfatningen suppleres desuden af evaluators fremadrettede anbefalinger til den videre udmøntning af Uddannelsespuljen. 2.1 Støtteform A: Kursusaktiviteter udbudt af frivillige sociale organisatoiner Støtteform A giver støtte til planlægning og udvikling af kursusaktiviteter i frivillige sociale organisationer. I 2009 har 124 frivillige sociale organisationer modtaget bevillinger til at gennemføre kursusaktiviteter i eget regi. Hver tredje af disse tilskudsmodtagere er frivilligcentre og selvhjælpeprojekter, mens cirka hver femte tilskudsmodtager er henholdsvis humanitære/kirkelige sociale organisationer og sygdoms- eller handicaporganisationer. Langt størstedelen af kursusdeltagerne er kvinder, og mere end halvdelen af kursusdeltagerne er mellem 51 og 70 år. Hver fjerde kursusdeltager kommer fra humanitære eller kirkelige foreninger, og knap 80 % af deltagerne fungerer som frivillige i deres organisation. Samlet set viser midtvejsevalueringen, at der blandt kursusdeltagere og tilskudsmodtagere er stor tilfredshed med kursernes umiddelbare udbytte. Her spiller undervisningens tilrettelæggelse formentlig en væsentlig rolle. Størstedelen af kursusdeltagerne vurderer således, at kurserne har været godt tilrettelagt i form af et passende fagligt niveau og en stor inddragelse af praksiseksempler i undervisningen. Hertil kommer positive oplevelser af underviseren, hvor det store flertal af kursusdeltagerne vurderer, at underviseren var god eller særdeles god til at formidle stoffet og inddrage deltagerne. Både i forhold til det umiddelbare faglige udbytte og det sociale og netværksmæssige udbytte tegner evalueringen et positivt billede af kurserne. Blandt kursusdeltagerne gives generelt udtryk for, at kurset i nogen eller høj har givet dem ny viden og indsigt i det emne, som kurset omhandlede. Casestudierne viser, at den nye viden i væsentlig udstrækning er karakteriseret ved, at de erfaringer, man allerede har gjort sig, er blevet sat i en teoretisk ramme. Praksis er med andre ord blevet begrebsliggjort, og tavs viden er blevet italesat, hvilket kan medvirke til at skabe en større bevidsthed om, hvordan den enkelte frivillige bedst understøtter den sociale indsats. Det er centralt, at kurserne fremadrettet fastholder fokus på koblingen mellem teori og praksis, eftersom kursusdeltagerne herigennem får perspektiveret de erfaringer, som de allerede har gjort sig, og skabt større bevidsthed om, hvad der virker og ikke virker inden for et givent område i det frivillige sociale arbejde. NIRAS 3

6 Det store flertal af deltagerne vurderer samtidig, at de på kurset har fået ny viden om én eller flere metoder i relation til deres arbejdsområde. At kursernes indhold har levet op til kursusdeltagernes forventninger bekræftes ved, at omkring ni ud af ti deltagere generelt er tilfredse eller særdeles tilfredse med kursets indhold. Det sociale udbytte har også været relativt stort på kurset, idet der blandt kursusdeltagerne generelt er en oplevelse af, at sammenholdet blandt de frivillige er blevet styrket, og at der er knyttet relationer, som er medvirkende til at skabe et tættere tilhørsforhold til organisationen. Det område, der umiddelbart levner plads til forbedringer, er i forhold til videndelingen mellem kursusdeltagerne, hvor flertallet af kursusdeltagerne eksempelvis kun i nogen vurderer, at kurset gav mulighed for at udvikle faglige netværk. Organisationerne kan med fordel sætte fokus på, hvordan de med afsæt i den erfaringsudveksling, som finder sted på kurset, og det stærkere sammenhold mellem de frivillige, kan opbygge og understøtte mere vedvarende faglige netværk blandt de frivillige. Evalueringen viser således, at kurserne er løftestang for et øget engagement blandt de frivillige et engagement som kan udnyttes positivt til at fundere den øgede faglige viden i et netværk. Evalueringen tegner endvidere et billede af, at kursusdeltagerne ikke alene har fået et umiddelbart udbytte af kurserne i form af øget viden om et fagligt emne og nye metoder, men også efterfølgende har kunnet omsætte den tilegnede viden i det praktiske arbejde. Forandringsteoriens forventede virkninger på mellemlang sigt omhandler således kursernes betydning og anvendelse i praksis. Her tyder evalueringens foreløbige resultater på, at en række virkninger er opnået. Således vurderer kursusdeltagerne generelt, at de har fået flere/bedre kompetencer til at udføre deres opgaver i organisationen. Konkret vurderer fire ud af fem kursusdeltagere, at de aktivt anvender og bruger de færdigheder, de har lært på kurset, i det frivillige sociale arbejde. 65% af kursusdeltagerne vurderer, at de i fremtiden vil bruge mere tid på frivilligt arbejde som følge af kurset. Det peger i retning af, at kurset ikke påvirker engagementet og motivationen for det frivillige arbejde i samme, som tilskudsmodtagerne tror, da stort set alle her vurderer, at kurset i højere vil bidrage til, at kursusdeltagerne ønsker at tage del i det frivillige sociale arbejde (93%). Resultatet kan dog også fortolkes i retning af, at den sidste tredjedel af kursusdeltagerne ganske enkelt ikke har mere tid til det frivillige arbejde i forhold til det, de allerede bruger, og at kurset dermed ikke reelt har haft mulighed for at påvirke dette aspekt. Casestudierne viser, at mange af de frivillige allerede lægger en stor del af deres fritid i det frivillige arbejde og på trods af, at kurset højner motivationen og engagementet, så er der umiddelbart ikke mere tid at give af. Kurserne resulterer altså umiddelbart ikke i mere tid til det frivillige arbejde, men styrker derimod de frivilliges lyst til at blive ved med at bruge den tid, de allerede anvender på frivilligt arbejde. Samlet set viser midtvejsevalueringen, at Støtteform A indtil nu i vid udstrækning indfrier de forventede umiddelbare resultater samt virkningerne på mellemlang sigt. Det skal også ses i lyset af, at casestudierne viser, at kursusdeltagerne oplever kurserne som en belønning og et klap på skulderen, hvilket styrker selvværdet og glæden ved det frivillige arbejde. Uagtet at det for kursusdeltagerne betyder meget at få styrket sin viden inden for et emne, viser casestudierne også, at kurset i høj opleves som en social begivenhed eller en oplevelse. Det er centralt, at kurserne opretholder det nuværende faglige niveau, men at man samtidig er opmærksom på aktivt at understøtte sociale elementer i kursernes tilrettelæggelse, fordi denne del også er af væsentlig betydning, når de frivillige tilmelder sig et kursus. Når det er sagt, vil det først i slutevalueringen være muligt at se nærmere på, hvorvidt de forventede sammenhænge i forandringsteorien viser sig at være, som man havde forestillet sig. I forandringsteorien ligger eksempelvis en antagelse om, at et styrket sammenhold mellem de frivillige også vil understøtte fællesskab og sammenhold i organisationen. I og med, at så stor en andel af kursusdeltagerne udtrykker sig positivt både om det umiddelbare udbytte af kurset og også den efterfølgende anvendelse og betydning af kurset, peger evalueringen dog allerede NIRAS 4

7 i retning af, at der kan forventes en sammenhæng mellem de umiddelbare resultater og virkningerne på mellemlang sigt. 2.2 Støtteform B: Kursusaktiviteter udbudt af Center for frivilligt socialt arbejde Støtteform B omfatter tværgående uddannelsesaktiviteter målrettet frivillige og ansatte i det frivillige sociale arbejde. Kursusaktiviteterne har fokus på at udvikle den frivilliges faglige, metodebårne og personlige kompetencer personer har deltaget i et af disse kurser, som udbydes af Center for frivilligt socialt arbejde. Godt halvdelen af kursusdeltagerne kommer fra frivilligcentre, selvhjælpsprojekter og humanitære eller kirkelige foreninger. Ser man på undervisningens tilrettelæggelse, er kursusdeltagerne i overvejende meget tilfredse med underviserens evne til at formidle stoffet og inddrage deltagerne, og flertallet finder, at niveauet for undervisningen er passende. Derudover vurderer omtrent fire ud af fem deltagere, at niveauet for undervisningen har været passende, ligesom tre ud af fire deltagere finder, at undervisningen i passende er blevet suppleret med praksiseksempler og teoretisk viden. Med et meget bredt rekrutteringsgrundlag til kurserne vil en stor spredning i baggrund og erfaringsgrundlag være et vilkår. Set i dette lys vurderes tilfredsheden med tilrettelæggelsen af undervisningen og kursernes niveau at være relativt høj. Der ligger dog et forbedringspotentiale i forhold til at imødekomme den fjerdedel, som ikke finder, at inddragelsen af praksiserfaringer og teoretisk viden er passende. Det vil her være ønskeligt at differentiere kurserne i fx to niveauer opdelt efter deltagernes erfaringsgrundlag med frivilligt socialt arbejde. Evalueringen viser endvidere, at der generelt er et højt forventningsniveau til selve udbyttet af det kursus, som man står over for at skulle deltage i. Dette synes at være et udtryk for dels, at kurserne er målrettet til deltagernes behov, dels, at Center for frivilligt socialt arbejde har sikret en god information til deltagerne om kursets indhold forud for afholdelse af kurset. Evalueringen viser også, at kursusdeltagernes forventninger til kurset i vid udstrækning bliver indfriet. Således stemmer deltagernes vurderinger af kursernes umiddelbare udbytte overens med kursusdeltagernes forventninger og de elementer, som forandringsteorien bygger på. Langt størstedelen af kursusdeltagerne vurderer, at de har fået en større viden om et specifikt emne, en metode eller et arbejdsområde, ligesom flertallet udtrykker, at de har fået udviklet deres kompetencer til at udføre deres opgaver i organisationen som følge af kurset. Derudover er det generelt oplevelsen blandt kursusdeltagerne, at de i nogen eller høj har fået tydeligere begreber på egen praksis som frivillig og har fået større tiltro til egne personlige kompetencer som frivillig. I lighed med det faglige udbytte er der også en stor andel af kursusdeltagerne, som finder, at de har fået et udbytte i form af erfaringsudveksling og netværk. Således vurderer kursusdeltagerne generelt, at kurset i nogen (44%) eller høj (50%) har givet mulighed for at udveksle erfaringer med øvrige kursusdeltagere. Der er dog lidt færre, svarende til samlet set 75 %, som vurderer, at kurset har givet mulighed for udvikling af faglige netværk. Dette på trods af, at underviserne tilkendegiver at have benyttet en række forskellige initiativer til at understøtte, at deltagerne kunne danne netværk indbyrdes (gensidig præsentation af deltagerne, undervisningsmetoder som gruppearbejde, cases, rollespil, inddrage netværk som emne i undervisningen mv.). For så vidt muligheden for at danne netværk på kurserne fortsat skal være et selvstædigt forventet resultat af kurserne, vil det fremadrettet være interessant at indhente gode eksempler (best practice) på, hvordan underviserne faciliterer denne del på de kurser, hvor kursusdeltagerne finder, der har været god mulighed for at udvikle faglige netværk. NIRAS 5

8 Samlet set indikerer midtvejsevalueringen, at støtteform B i vidt omfang indfrier de forventede umiddelbare resultater og virkninger på mellemlang sigt. om, at deltagerne oplever en styrket faglig viden, en øget af videndeling samt udvikling af personlige kompetencer som følge af kurset. Som det også gjorde sig gældende ved støtteform A, oplever kursusdeltagerne endvidere, at det at deltage i kurserne øger lysten til det frivillige arbejde, hvilket formodes at understøtte en højere af fastholdelse af de frivillige i det frivillige sociale arbejde. 2.3 Støtteform C: Rådgivning, konsulentbistand og netværk Formålet med støtteform C er at udbyde udviklings- og planlægningsstøtte til fremme af det pædagogiske arbejde i organisationer og foreninger. Center for frivilligt socialt arbejde har modtaget 184 henvendelser om rådgivning under støtteform C, hvoraf 86 vedrører støtteform C og 98 vedrører støtteform A. Hovedparten af henvendelserne har haft karakter af mindre henvendelser, eksempelvis henvisning til en relevant underviser til et specifikt emne. Center for frivilligt socialt arbejde har haft ét længerevarende rådgivningsforløb. Evalueringen af støtteform C omfatter en forholdsvis begrænset del af støtteformens udviklingsaktiviteter i og med, at evalueringen alene belyser rådgivning, konsulentbistand og netværk. Dette forstærkes af, Center for frivilligt socialt arbejde har lagt flest ressourcer i kursusaktiviteterne under støtteform C, mens konsulentbistand, rådgivning og netværk har fyldt mindre i arbejdet. Dette skyldes ifølge Center for frivilligt socialt arbejde ikke et bevidst fravalg af konsulentbistanden som ydelse. Men dels udskiftning i personalet; dels relativt snævre kriterier for tildeling af konsulentbistand samt formentlig også begrænset kendskab til ydelsen blandt målgruppen har betydet, at der i 2009 er blevet gennemført ét forløb mod de forventede 5-6 forløb med længerevarende konsulentbistand. På det grundlag kan evalueringen ikke vurdere på de samlede foreløbige resultater for støtteform C. Ser man på forandringsteorien for støtteform C, kan der i lyset af ovenstående være behov for at justere forventningen til iværksatte aktiviteter, eftersom konsulentbistanden og til dels netværkene har spillet en forholdsvis mindre rolle i arbejdet. Under de givne omstændigheder med bl.a. begrænsede ressourcer i Centeret kan der med fordel tages stilling til, hvilke aktiviteter under C, der skal videreføres med henblik på formelt at fokusere og prioritere indsatsen og de ressourcer, som er til rådighed. Der er udviklet en bred og ambitiøs vifte af forskellige typer af udviklingsaktiviteter, som på forskellig måde skal understøtte udvikling og planlægning i de frivillige organisationer, men som kan synes vanskeligt at realisere samtidigt. I forlængelse heraf vil en differentiering og præcisering af målgrupperne for de forskellige aktiviteter skabe større synlighed om vigtigheden og legitimiteten af de forskellige udviklingsaktiviteter. For så vidt den længerevarende konsulentbistand fortsat skal udbydes, vil der være behov for at tage stilling til, om behovet for denne type støtte er til stede i organisationerne, og givet fald om de faglige kriterier for tildelingen af støtten bør udvides, så målgruppen bliver større. Center for Frivilligt Socialt arbejdet har arbejdet med en bred markedsføring af støtteformerne. Evaluator ser et behov for at forsøge med en mere målrettet markedsføring af C direkte til organisationerne i sammenhæng med støtteform A hvor organisationerne søger om midler til gennemførelse af egne kurser. Dette vil muligvis kunne skabe større opmærksomhed om muligheden for den individuelle organisationsspecifikke støtte. Omkring Netværk for Uddannelseskonsulenter, som er en del af støtteform C, kan det konkluderes, at dette ifølge de interviewede uddannelsesansvarlige fungerer godt og efter hensigten. Netværksdeltagerne er glade for at deltage i netværket og fremhæver, at det er givende, både fagligt og socialt. Netværket bidrager til at opkvalificere de enkelte uddannelseskonsulenter i kraft af faglige oplæg og dertil hørende diskussioner og afledte refleksioner. NIRAS 6

9 2.4 Tværgående perspektiver på uddannelsespuljens støtteformer På tværs af de tre støtteformer er tilskudsmodtagere, kursusdeltagere og netværksdeltagere generelt tilfredse med udbyttet af Uddannelsespuljens kurser og netværk. Der kan således ikke identificeres nogen særskilte forskelle mellem kursusdeltagernes vurderinger af det faglige udbytte, sociale/netværksmæssige udbytte eller andet. Ser man på deltagersammensætningen, viser der sig en forskel i aldersspredningen mellem henholdsvis A og B. I støtteform B er deltagerne tilsyneladende er lidt yngre end deltagerne i kurserne under støtteform A. 35% af kursusdeltagerne i støtteform A er under 50, mens 51% af kursusdeltagerne er under 50 år i støtteform B. De forventede umiddelbare resultater og virkninger på mellemlang sigt, som er opstillet i forandringsteorierne for støtteform A og B, bliver i midtvejsevalueringen i høj indfriet: Tilskudsmodtagerne vurderer overordnet set, at kurserne opfylder de opstillede målsætninger, og kursusdeltagerne og netværksdeltagerne føler sig bedre rustet og klædt på efter de enkelte kurser og møder, både fagligt og socialt. De gennemførte interview viser samtidig, at kursernes succesrate i høj afhænger af den enkelte underviser. Dette gælder i forhold til både støtteform A og B. Hvis underviseren har været god til at formidle stoffet og inddrage kursusdeltagerne, betegnes kurset som en succes. Kursusdeltagerne lægger meget vægt på at blive inddraget i undervisningen, og de kurser, som modtager en dårlig evaluering, er kendetegnet ved, at kursusdeltagerne udtrykker, at underviseren ikke har inddraget kursusdeltagerne i tilstrækkelig. Inddragelsen kan dog også fylde for meget, idet nogle kursusdeltagere giver udtryk for, at underviseren i enkelte tilfælde har ladet enkeltpersoner fylde for meget i undervisningen. Det er derfor vigtigt, at den kursusansvarlige forbereder underviseren på, hvem kursusdeltagerne er. De frivillige vil ikke sidde passivt på skolebænken; de vil høres og inddrages inden for strukturerede rammer, hvor enkeltpersoner ikke får lov til at fylde mere end andre. NIRAS 7

10 3. Støtteform A Formålet med Uddannelsespuljens støtteform A er at give støtte til planlægning og udvikling af kursusaktiviteter i frivillige sociale organisationer. Alle frivillige sociale foreninger og organisationer, landsdækkende såvel som lokale, kan søge støtte til egne uddannelsesaktiviteter, som de gennemfører selvstændigt eller i samarbejde med andre organisationer. Målgruppen for støtteform A er således frivillige sociale organisationer, der gerne selv vil planlægge og gennemføre uddannelsesaktiviteter for egne frivillige. For udmøntningen af Uddannelsespuljen under støtteform A er der indledningsvis i 2008 blevet opstillet en forandringsteori, hvor det blandt andet fremgår, at Uddannelsespuljen har et forstærket fokus på at uddanne og kvalificere frivillige i det brugerrettede arbejde samt styrke organisationernes støttefunktioner i forhold til udmøntningen af det brugerrettede arbejde. Det er således forventningen, at aktiviteter under støtteform A på længere sigt vil være medvirkende til dette. På kort sigt forventes kursusaktiviteterne at bidrage til, at de frivillige oplever en øget tilknytning til deres organisation, at de oplever et styrket sammenhold blandt de frivillige, og at der sker en øget videndeling mellem de frivillige. Derudover forventes kursusaktiviteterne at bidrage til at udvikle deltagernes personlige kompetencer og styrke deres faglige viden om et bestemt fagområde. På længere sigt vil disse resultater understøtte fællesskabet og sammenholdet i organisationen og medvirke til en øget fastholdelse af frivillige i det frivillige sociale arbejde. Evalueringen af Uddannelsespuljens støtteform A baserer sig på to spørgeskemaundersøgelser blandt tilskudsmodtagerne og to spørgeskemaundersøgelser blandt kursusdeltagerne. Der er således udsendt et spørgeskema til kursusdeltagerne og tilskudsmodtagere umiddelbart efter kursets afslutning, som afdækker umiddelbare oplevelser af kurset, hvorefter der igen er udsendt et spørgeskema 2-4 måneder efter kursets afslutning, som belyser kursusdeltagernes og tilskudsmodtagernes vurdering af kursets anvendelse og betydning. Derudover gennemføres et casestudie i fem udvalgte frivillige organisationer med det formål at perspektivere virkningerne på mellemlang og lang sigt. Dertil kommer et spøgeskema til underviserne samt indberetninger fra Center for frivilligt socialt arbejde. I dette kapitel vil resultaterne af evalueringen for udmøntningen af Uddannelsespuljen i 2009, støtteform A, fremgå. Kapitlet er inddelt efter forskellige temaoverskrifter og efter, hvorvidt dataene vedrører kursusdeltagere eller tilskudsmodtagere. I nedenstående ses den opstillede forandringsteori for støtteform A, som de enkelte resultater løbende vil blive sammenholdt med. Her ses hvilke aktiviteter eller processer, der foregår under støtteform A, outputtet for aktiviteterne, de umiddelbare eller kortsigtede resultater, virkningerne på mellemlang sigt og virkningerne på lang sigt. NIRAS 8

11 Forandringsteori for støtteform A Indsats: Støtte til planlægning og udvikling af kursusaktiviteter i frivillige sociale organisationer (for egne frivillige); Uddanne og kvalificere frivillige i forhold til organisationens arbejde, værdigrundlag og brugergruppe. Flere organisationer kan gå sammen om etablering af kursustilbud AKTIVITETER/PROCES OUTPUT UMIDDELBARE RESULTATER VIRKNINGER PÅ MELLEMLANG SIGT LANGSIGTEDE VIRKNINGER Organisationen planlægger og udvikler kurser med fokus på målgrupper, aktiviteter og metode Gennemførte kurser Styrkelse af koordinatorernes faglige metoder og kompetencer til at understøtte de frivillige i det brugerrettede arbejde Løbende kontakt mellem frivillige Styrket kvalificering af det brugerrettede arbejde Organisationen planlægger og gennemfører kursusaktiviteter, der fokuserer på udvikling af de personlige kompetencer hos den frivillige Antal deltagere Oplevelse af styrket sammenhold mellem de frivillige Øget fastholdelse af frivillige i det frivillige sociale arbejde Styrkelse af organisationernes støttefunktioner i det brugerrettede arbejde Faglige, oplæg, øvelse/rollespil, gruppedialog Oplevelse af øget tilknytning til organisationen Understøtte og udvikle fællesskab og sammenhold i organisationen Teori og praksis knyttes sammen således, at der er mulighed for at bruge det indlærte i sit frivillige arbejde Oplevelse af styrket videndeling mellem de frivillige Udvikling og konsolidering af indsatser og metoder for den enkelte frivillige og for organisationen Udvikling af deltagernes personlige kompetencer Den frivillige kan omsætte viden om metode, faglighed og personlige kompetencer i praksis anvende redskaber Oplevelse af styrket viden om et fagligt område Oplevelse af styrket viden om metoder Oplevelse af større motivation og engagement til deltagelse i det frivillige arbejde Øget refleksion over egen holdning og praksis i det brugerrettede arbejde Kurset afholdes i faciliteter i de organisatoriske nærmiljøer NIRAS 9

12 3.1 Fakta om tilskudsmodtagere, kursusdeltagere og udbudte kurser Indledningsvis beskrives kort hvilken type foreninger, der har modtaget tilskud til at afvikle egne kurser, ligesom det beskrives, hvem kursusdeltagerne er, når man ser på funktion, køns- og aldersfordeling. Der har i alt været 197 ansøgere under støtteform A, som tilsammen har søgt midler for kr. 90 ansøgere fik afslag på hele ansøgningen, mens 107 ansøgere som minimum har fået bevilliget én aktivitet. Der er i 2009 blevet bevilliget kr. til kursusaktiviteter under støtteform A, og der er blevet bevilliget midler til afholdelse af 124 kursusaktiviteter, 1 hvoraf 38 foreninger har oplyst, at kurset er indgået som en del af en kursusrække. 2 Der er afholdt mange forskellige typer af kursusaktiviteter med et varierende antal emner. En stor del af kurserne har dog omhandlet kommunikation og konflikthåndtering. De fem cases, der følges i evalueringsperioden, illustrerer forskelligheden blandt tilskudsmodtagerne. Vi følger således tre lokale foreninger, nemlig et Frivilligcenter, som har fået tilskud til at afholde et kursus i konflikthåndtering, en lokalafdeling af Sct. Nikolai Tjenesten som har afholdt kursus i telefonrådgivning og en lokalafdeling af Mødrehjælpen, der har afholdt kursus i forståelsen af forskellige livsvilkår. Derudover følger vi to landsdækkende foreninger nemlig Red Barnet, der har afholdt træningskurser for nye godkendte venskabsfamilier, og landsforeningen Sind, der har afholdt efteruddannelseskursus i telefonrådgivning for frivillige og ansatte i Sinds pårørenderådgivning. Tabel 3-1 viser, at cirka en tredjedel af de afholdte kurser har mellem 11 og 15 deltagere. Hver fjerde kursus har mellem 21 og 25 deltagere, og knap hver femte kursus har mellem 16 og 20 deltagere. Samlet set har tre ud af fire kurser mellem 11 og 25 deltagere. Spredningen på antallet af deltagere er dog relativt stor, da kategorien Over 30 blandt andet dækker over to store kurser med henholdsvis 109 og 110 deltagere. Tabel 3-1 Antallet af deltagere på det aktuelle kursus Antal deltagere Procent Mellem 0 og 5 2% Mellem 6 og 10 6% Mellem 11 og 15 34% Mellem 16 og 20 17% Mellem 21 og 25 25% Mellem 26 og 30 10% Over 30 6% I alt 100% (n=52) 1 Enkelte tilskudsmodtagere har ikke afholdt kurset som planlagt, men har udskudt eller aflyst det. 2 For nærmere om antal tilskudsmodtagere og svarprocenter henvises til metodekapitlet. NIRAS 10

13 Tilskudsmodtagerne er blevet spurgt om hvilken forening, de kommer fra, hvilket kan ses af Tabel 3-2. Tabel 3-2 Hvad kendetegner bedst den forening/organisation, du kommer fra (tilskudsmodtager)? Procent (n=54) Humanitær/kirkelig social forening/organisation 22% Sygdoms- eller handicaporganisation 15% Børn, unge og familieorganisation 11% Pensionist-/ældreorganisation 2% Misbrugsforebyggende/-bekæmpende organisation 6% Krisecenter for voldsramte og/eller misbrugte 4% Hjælpeorganisation for etniske mindretal 0% Frivilligcentre og selvhjælpsprojekter 33% Andet? Skriv venligst hvad 7% I alt 100% Omkring hver tredje tilskudsmodtager angiver, at de kommer fra et frivilligcenter eller selvhjælpsprojekt, mens ca. 20% kommer fra en humanitær/kirkelig forening, og 15% kommer fra en sygdoms- eller handicaporganisation. Kategorien andet dækker over sociale væresteder og sociale cafeer. Godt 40% af tilskudsmodtagerne angiver, at de kommer fra en landsdækkende forening. Tabel 3-3 og Tabel 3-4 viser baggrundsinformationer om kursusdeltagerne i form af henholdsvis køn og alder. Tabel 3-3 illustrerer, at der er en klar overvægt af kvinder blandt kursusdeltagerne, idet mere end otte ud af ti kursister er kvinder. Tabel 3-3 Kønsfordeling Procent Mand 17% Kvinde 83% I alt 100% (n=212) Der er generelt en stor aldersspredning, da deltagerne er mellem 21 og 79 år. 55% af respondenterne befinder sig dog i aldersgruppen mellem 51 og 70 år, og godt en tredjedel af deltagerne er mellem 21 og 50 år. NIRAS 11

14 Tabel 3-4 Aldersfordeling Procent Mellem 21 og 30 8% Mellem 31 og 40 10% Mellem 41 og 50 17% Mellem 51 og 60 26% Mellem 61 og 70 29% Mellem 71 og 80 9% I alt 100% (n=206) Der tegner sig dermed et billede af, at den typiske kursusdeltager er en kvinde over 50 år. Deltagerne kommer fra forskellige organisationer, hvor de udfylder forskellige roller. Respondenterne er både blevet spurgt om hvilken type organisation, de kommer fra, og hvilken funktion, de udfylder i organisationen. Resultaterne ses i Tabel 3-5 og Tabel 3-6. Tabel 3-5 Jeg kommer fra en (kursusdeltager) Procent humanitær/kirkelig social forening/organisation 25% sygdoms- eller handicaporganisation 17% børn, unge og familieorganisation 5% pensionist-/ældreorganisation 2% misbrugsforebyggende/-bekæmpende organisation 3% krisecenter for voldsramte og/eller misbrugte 10% hjælpeorganisation for etniske mindretal 1% frivilligcentre og selvhjælpsprojekter 17% andet? Skriv venligst hvad 20% I alt 100% (n=211) NIRAS 12

15 Tabel 3-6 Min primære funktion er: Procent Frivillig 58% Frivillig med ansvar for uddannelsesaktiviteter? 1% Frivillig projekt-/aktivitetsleder (ulønnet) 5% Frivillig i bestyrelse 15% Ansat medarbejder i en frivilligorganisation/forening (lønnet)? 7% Ansat leder i en frivilligorganisation/forening (lønnet)? 5% Praktikant/militærnægter? 1% Andet? Skriv venligst hvad 8% I alt 100% (n=209) Tabel 3-5 og Tabel 3-6 viser, at en fjerdedel af kursusdeltagerne kommer fra humanitære eller kirkelige foreninger, mens knap hver femte kommer fra en sygdoms- eller handicaporganisation, og knap hver femte kommer fra frivilligcentre og selvhjælpsprojekter. 79% af respondenterne udfører frivilligt arbejde i deres organisation, hvoraf 15% er frivillige i bestyrelser. Langt hovedparten af kursusdeltagerne er altså frivillige, om end 12% er lønnede medarbejdere eller ledere. Kategorien andet dækker over privatpersoner, sociale væresteder, højskoler og uddannelsesinstitutioner. En af lederne på projekterne beskriver deltagerne og deres baggrund således: Det er sygeplejersker og typisk nogen, der har med mennesker at gøre eller har haft. Vi har dog også nogen bankuddannede og andre, der har brug for noget helt andet. (Leder) Billedet, som ovenstående leder tegner, kan på baggrund af de forskellige kvalitative betragtninger generelt siges at være dækkende for deltagergruppen. Flere frivillige passer et job ved siden af, men føler, at det giver dem selv noget at komme i foreningen, samtidig med at de føler, at de bidrager og gør en forskel for de mennesker, det frivillige sociale arbejde retter sig imod. En stor del af de interviewede frivillige i casestudierne, er dog også pensionister/efterlønnere, fleksjobbere og folk, der arbejder på deltid. Motivationen for det frivillige arbejde er dog generelt den samme, om end pensionisterne/efterlønnerne i flere tilfælde også tilføjer det sociale aspekt ved at komme i foreningen. Knap halvdelen af kursusdeltagerne kommer fra landsdækkende foreninger, mens 27% kommer fra lokalafdelinger til landsforeninger og hver femte fra lokale foreninger. 3.2 Vurderinger af kurserne I dette kapitel belyses deltagernes vurderinger af kurserne. Formålet er at tegne et billede af deltagernes umiddelbare oplevelse af deres personlige og faglige udbytte af kurserne. Dette indebærer også en belysning af deltagernes vurderinger af kursernes tilrettelæggelse og indhold. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt kursusdeltagerne umiddelbart efter afslutningen af kurset samt interview i et casestudie af fem udvalgte tilskudsmodtagere. Derudover indgår skriftlige indberetninger fra hhv. undervisere og tilskudsmodtagere. I det efterfølgende kapitel belyses kursernes foreløbige virkninger på mellemlang sigt dvs. når kursusdeltagerne har haft mulighed for at anvende den tilegnede viden i praksis. NIRAS 13

16 3.2.1 Undervisningens tilrettelæggelse og indhold Undervisningens tilrettelæggelse og indhold kan have en væsentlig betydning for, hvilket udbytte deltagerne oplever de har fået af kurset. I følge forandringsteorien skal kurserne tilrettelægges med en kombination af faglige oplæg, øvelser/rollespil og gruppedialog. Derudover er det centralt, at teori og praksis knyttes sammen, så kursusdeltagerne kan bruge det indlærte i det firvillige arbejde. Indledningsvis er underviseren blevet spurgt om kursets varighed, undervisningsformer samt i hvilken praksiseksempler er blevet inddraget i undervisningen. Tabel 3-7 viser undervisernes besvarelser af, hvor lang tid kurserne strakte sig over. 22% af kurserne varede under en dag, 33% varede én dag og 29% af kurserne varede mere end én dag. Tabel 3-7 Hvor lang tid strakte kurset sig over? Procent Under en dag 22% 1 dag 33% Mere end 1 dag 29% Fra 8-24 timer opdelt i moduler, der blev afholdt ad flere omgange 10% Andet 6% I alt 100% (n=72) Blandt de interviewede kursusdeltagere gives udtryk for, at de gerne ville have haft, at kurset varede en dag mere. Det er primært opsamling, der mangler, men flere syntes også, at det ville have været rart med et opfølgende kursus noget tid efter for her at kunne udveksle erfaringer med anvendelsen af det lærte på det oprindelige kursus. Hvis man skal pege på noget, der kan gøres bedre, er det, at der skal være en ekstra dag til opsamling. (Kursusdeltager) Der kunne være brugt længere tid og et længere forløb. Man kunne have haft et par opfølgende aftener eksempelvis i foråret. (Kursusdeltager) I nedenstående Tabel 3-8 ses en oversigt over hvilke arbejdsformer, der, ifølge underviserne, indgik på de enkelte kurser. NIRAS 14

17 Tabel 3-8 Hvilke arbejdsformer indgik på kurset? Procent Foredrag/oplæg (n =73) 97% Gruppearbejde (n =72) 62% Workshop (n = 72) 19% Video (n = 72) 4% Caseanalyser (n = 72) 28% Rollespil (n=72) 31% Debat (n=72) 76% Andet (n = 72) 18% Som det ses i tabellen, angiver stort set samtlige undervisere, at de har brugt foredrag eller oplæg i deres undervisning. Tre ud af fire har inddraget debat, 62% har inddraget gruppearbejde, og 31% har inddraget rollespil. En leder beskriver opbygningen af et kursus på følgende måde: Først havde vi en introduktion. Derefter præsenterede oplægsholderen forskellige typer af konflikter, og hvornår man skal gribe ind i disse. Derefter blev der dannet grupper, hvor konkrete konflikter blev diskuteret. Der var cirka seks grupper med 2-3 personer i hver, og alle kom med på noget, der berørte dem personligt. Til sidst var der middagsarrangement med et socialt perspektiv. (Leder). Ud over de konkrete arbejdsmetoder er underviserne blevet spurgt ind til, i hvor høj de inddrager eksempler fra det frivillige sociale arbejde i undervisningen. Eksemplerne kan være med til at gøre undervisningen konkret og gøre det nemmere for flere af kursusdeltagerne at forholde sig til undervisningen. Tabel 3-9 viser, at to ud af tre underviser angiver, at de i høj inddrager eksempler i deres undervisning. Hver fjerde inddrager i nogen eksempler. Tabel 3-9 I hvilken blev der inddraget eksempler fra det frivillige arbejde i undervisningen? Procent Slet ikke 3% I ringe 3% I nogen 27% I høj 67% I alt 100% (n=73) Flere kursusdeltagere giver i fokusgruppeinterview udtryk for, at eksempler og praktiske øvelser var gode for deres forståelse af indholdet særligt de øvelser, hvor deltagerne skulle reflektere over egen situation, fik positiv omtale. NIRAS 15

18 Den bedste øvelse var, da man så et billede, og man skulle reflektere over situationen. (Kursusdeltager) I fokusgrupperne med kursusdeltagerne fremgår det, at debat og inddragelse af eksempler er meget vigtige elementer for, at kurset opleves som godt og givende. Flere giver udtryk for, at kurset og dets indhold bliver mere spændende og relevant, når der er et aktiv samspil mellem undervisere og deltagere, og hvor deltagerne føler, at netop deres erfaringer og oplevelser bruges aktivt i undervisningen. I nedenstående Tabel 3-10 ses tilskudsmodtagernes vurdering af grundlaget for de enkelte underviseres medvirken på de aktuelle kurser. 68% af tilskudsmodtagerne angiver, at underviseren er en ekstern underviser, der ikke kommer fra en frivillig social organisation eller forening. Langt hovedparten af tilskudsmodtagerne finder altså deres undervisere både uden for deres egen forening og uden for det frivillige sociale arbejde. En tilskudsmodtager giver en begrundelse for dette valg: Det er godt, at det er en udefra, som kommer en, som ikke har en lederfunktion i forhold til de frivillige. Det giver et langt større frirum, også selvom vi lønnede er med på kurset. (Leder) Det er efter fem kvalitative interview med forskellige tilskudsmodtagere evaluators vurdering, at det er en klar fordel, at det er en ekstern underviser, der tilknyttes de enkelte kurser. Lederne fremhæver selv, at det giver en større seriøsitet, at det er en ekstern underviser, ligesom det giver kursusdeltagerne en følelse af, at de får mere for pengene. Rent fagligt vil mange af tilskudsmodtagerne selv kunne forestå undervisningen og det gør flere af dem da også, men flere opfatter det altså som en fordel, hvis det er en ekstern underviser. Hvorvidt den eksterne underviser skal komme fra en frivillig social organisation, er et andet væsentligt spørgsmål. Flere tilskudsmodtagere giver udtryk for, at de finder oplægsholdere, der ved noget om et specifikt emne, og så er det af underordnet betydning, hvorvidt de kommer fra en frivillig social organisation. Det kan dog give anledning til spekulationer før kursets start, idet kursets succes i høj afhænger af, om underviseren er i stand til at læse kursusdeltagerne og møde dem der, hvor de er. Det kan være en udfordring for eksterne undervisere, medmindre tilskudsmodtagerne har klædt dem på forinden. Tabel 3-10 Hvad var underviserens grundlag for at undervise på det aktuelle kursus? Procent Intern underviser frivillig med støttefunktion 6% Intern underviser ansat med støttefunktion 6% Ekstern underviser fra en anden frivillig social organisation/forening Ekstern underviser der ikke kommer fra en frivillig social organisation/forening 15% 68% Andet 5% I alt 100% (n=53) Efter at have set på tilskudsmodtagernes og undervisernes overvejelser om undervisningens tilrettelæggelse vendes blikket nu mod kursusdeltagernes opfattelse. Tabel 3-11 viser, at godt ni ud af ti kursister finder, at kursets faglige niveau har været passende. Kun 8% mener, at niveauet var alt for lavt eller lidt for lavt. NIRAS 16

19 Tabel 3-11 Hvordan var niveauet på kurset for dig? Procent Alt for lavt 1% Lidt for lavt 7% Passende 91% Lidt for højt 1% Alt for højt 0% I alt 100% (n=216) Med udgangspunkt i ovenstående tabel kan det umiddelbart konkluderes, at underviserne har været gode til at finde det rigtige niveau for undervisningen. Udtalelser fra kursusdeltagerne hjælper dog til med at variere billedet og understrege, at det kan være svært at finde et fælles fagligt fodfæste, når forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde mødes. Det er bestemt vigtigt at holde kurset. Indholdet kan dog diskuteres, og niveauet skal hæves. Niveauet skal hæves markant, men vigtigheden af kurset er indiskutabelt. (Kursusdeltager) Kurset levede bestemt op til forventningerne, men niveauet var højt. Niveauet kan blive for højt, da folk er meget forskellige steder og kommer fra forskellige baggrunde. (Kursusdeltager) Der er generelt stor tilfredshed med underviseren og dennes formidlingsevne, faglige niveau og evne til at inddrage deltagerne. Det kan aflæses af nedenstående Tabel 3-12, hvor stort set samtlige kursister mener, at underviseren har en særdeles god eller god formidlingsevne, et godt fagligt niveau og en god evne til at inddrage deltagerne. Tabel 3-12 Hvordan var... Meget dårlig Under middel God Særdeles god I alt underviseren til at formidle stoffet? (n = 213) underviserens faglige niveau? (n = 212) hvordan var underviseren generelt til at inddrage deltagerne? (n = 212) 0% 3% 48% 49% 100% 0% 3% 36% 61% 100% 1% 2% 41% 56% 100% Også i fokusgruppeinterviewene giver deltagerne udtryk for, at de var godt tilfredse med underviseren og dennes evne til at formidle stoffet: Underviseren var god til at formidle tingene på en anderledes måde. Han havde nogle gode metoder. Underviseren var god til at bruge sig selv, selvom indholdet var meget teoretisk. (Kursusdeltager) Underviseren er rigtig god til at se på det positive i situationen. Underviseren ser på, hvad der er godt og hvad den enkelte er god til. Der bliver snakket om, hvordan den måde man svarer på virker og andre ting. (Kursusdeltager) NIRAS 17

20 Underviseren var ikke bare teoretiker der blev ikke læst op af en bog. Vi kunne forstå, hvad hun mente. Hun formåede at gøre svært forståeligt stof tilgængeligt. (Kursusdeltager) Også på det generelle niveau er kursusdeltagerne meget tilfredse med selve undervisningen. Hele 95% af kursusdeltagerne angiver, at de er tilfredse eller særdeles tilfredse med selve undervisningen, hvilket ses i Tabel Tilfredsheden kan udtrykkes på følgende måde: Undervisningen var relevant for vores frivillige arbejde, og det kan bruges praktisk i arbejdet. Det var både teoretisk og praktisk, og underviseren trak på egne erfaringer. (Kursusdeltager) Tabel 3-13 Hvor tilfreds er du generelt med selve undervisningen? Procent Særdeles utilfreds 1% Utilfreds 3% Tilfreds 41% Særdeles tilfreds 55% I alt 100% (n=214) Det faglige udbytte Det er en central antagelse i forandringsteorien for støtteform A, at kurserne skal give deltagerne et fagligt udbytte. Det gælder både i forhold til tilegnelsen af viden om metoder og specifikke faglige emner og konkrete kompetencer. Dette afsnit sætter fokus på kursusdeltagernes vurderinger af kursernes faglige udbytte umiddelbart efter afslutningen af kurset. Øget viden kan vedrøre et fagligt område, nye metoder eller refleksioner over egne praksisser i det brugerrettede arbejde. Flere af spørgsmålene til både kursusdeltagerne og tilskudsmodtagerne vedrører netop disse områder. I nedenstående Tabel 3-14 bliver kursusdeltagerne spurgt ind til, hvorvidt kurserne gav dem ny viden og indsigt i det emne, som kurset omhandlede. Tabel 3-14 Viden og indsigt i emne Ved ikke Slet ikke I ringe I nogen I høj I alt I hvilken gav kurset dig ny viden og indsigt i emnet? (n=212) 1% 0% 4% 37% 58% 100% Tabellen viser, at kursusdeltagerne i vid udstrækning mener, at kurserne har givet dem en høj af viden og indsigt i faglige emner. Således tilkendegiver 95% af respondenterne, at kurserne i nogen eller i høj har givet dem ny viden og indsigt i et emne. Også i interviewene giver deltagerne udtryk for, at de har fået ny viden på kurserne. Nogle henviser decideret til, at de har opnået en ny form for viden, men flere giver også udtryk for, at de ikke har opnået ny viden som sådan, men bare det at gennemgå tingene teoretisk med en oplægsholder gør, at det føles som ny viden selvom de måske vidste en del om emnet på forhånd. Det handler altså også om at få italesat den allerede eksisterende viden og i højere få den begrebsliggjort via kurserne. Et eksempel på dette er fra fokusgruppeinterviewet med frivillige fra Mødrehjælpen, hvor kurset i høj handlede om at forstå begrebet social arv og forskellige livsformer. Her gav flere kursusdeltagere udtryk for, at den teoretiske gennemgang var ny viden, NIRAS 18