K E N D E L S E: Ved skrivelse af 25. april 2008 har Birgit Ellegaard klaget over statsautoriseret revisor Kai Ambrosius,

Transkript

1 Den 26. oktober 2009 blev der i sag nr. 30/2008-S+R Birgit Ellegaard mod Statsautoriseret revisor Kai Ambrosius og Registreret revisor Peter Ry Mathiasen og Revisor Anita E. Mather afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 25. april 2008 har Birgit Ellegaard klaget over statsautoriseret revisor Kai Ambrosius, registreret revisor Peter Ry Mathiasen og revisor Anita E. Mather. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Kai Ambrosius har været beskikket som statsautoriseret revisor fra den 18. februar 1993, Peter Ry Mathiasen har været beskikket som registreret revisor fra den 31. august Anita E. Mather er ikke registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Klager drejer sig om, hvorvidt de indklagede har tilsidesat god revisorskik ved rådgivning om lån fra klagers virksomhed til klagers datter i forbindelse afgivelse af revisorpåtegninger på virksomhedens årsrapporter. Indklagede, statsautoriseret revisor Kai Ambrosius, er tidligere ved Revisornævnets kendelse af 28. april 2009 pålagt en bøde på kr. Sagen vedrørte indklagedes revision af regnskaber for projekter, som modtog tilskud fra Danmarks Eksportråd. Sagens omstændigheder er følgende: 1

2 Indklagede, statsautoriseret revisor Kai Ambrosius, var revisor for klagers personligt drevne tandlægevirksomhed fra ca til og med I 2001 udlånte klager i virksomheden Tandlægeklinikken v/birgit Ellegaard kr. til sin datter. Indklagede har den 10. juni 2003 afgivet følgende påtegning på årsrapporten for virksomheden for 2002: Til ejeren af Tandlægeklinikken v/birgit Ellegaard Vi har efter aftale foretaget gennemgang af årsrapporten for Tandlægeklinikken v/birgit Ellegaard For regnskabsåret 1/ / Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31/ samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1/ / i overensstemmelse med årsregnskabsloven. I årsrapporten er lånet på kr. opført under Andre tilgodehavender som Udlån og mellemregning. Det fremgår videre af noten til regnskabet (note 11), at der i 2001 var udlån og mellemregning på kr. I de efterfølgende år frem til og med årsrapporten for 2005 er beløbet kr. stedse opført på mellemregningskontoen i virksomheden. Fra regnskabsåret 2006 skiftede klager revisor til de indklagede registreret revisor Peter Ry Mathiasen og revisor Anita E. Mather. De tiltrædende revisorer afgav sålydende påtegning på årsrapporten for 2006: Vi har udført gennemgang af årsrapporten for 2006 for Birgit Ellegaard. KONKLUSION 2

3 Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 2006 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. I en note til OMSÆTNINGSAKTIVER fremgår det, at Udlån og gældsbrev fra kr. i 2005 er 0 kr. i Om baggrunden herfor anførte indklagede, revisor Anita E. Mather, i en skrivelse af 22. februar 2008 til klager: Nedenfor følger opstilling over problemstillingen med det tilgodehavende ved din datter, som var ført i virksomhedens balance. Cityrevision bogfører 7/ gældsbrev på kr som tilgode i virksomheden. 31/ bogfører de kr som et tilgodehavende kaldet gæld børn. Da begge beløb er bogført i virksomheden, må det formodes at beløbene er hævet på virksomhedens bankkonto. Problemet med disse 2 posteringer er, at ifølge reglerne i virksomhedsskatteloven kan tilgodehavender af privat karakter ikke indgå i virksomhedsskatteordningen. Se vedlagte kopi af dom fra 2001 vedrørende samme emne. Derfor burde Cityrevision i 2001 og 2002 have bogført de 2 beløb som hævet privat. Forudsat at din personlige indkomst og private hævninger i de 2 år var på samme niveau som 2006, ville yderligere postering af henholdsvis kr og kr i 2001 og 2002 medføre hævning af opsparet overskud og deraf følgende restskat. Uden at have adgang til regnskab mv. for de 2 år kan vi ikke beregne præcis hvor meget restskat posteringerne ville have medført. Men sandsynligvis ville ihvertfald indkomsten for 2001 blive så stor, at du i 2003 ikke ville have været berettiget til de kr du modtog i folkepension det år. Da vi tog over som din revisor og skulle udarbejde dit årsregnskab for 2006, stod vi i et dilemma. Vi var ikke interesserede i at udarbejde og påtegne et årsregnskab, som ikke fulgte reglerne i virksomhedsskatteloven. Via vores underskrifter på revisors erklæring skriver vi jo under på, at vi har lavet et korrekt og retvisende regnskab. Derfor valgte vi, at bogføre de i alt kr som privat hævet i

4 Dette medførte en restskat og rest Am-bidrag på ca. kr ; uden denne postering ville restskat og rest Am-bidrag kun have været ca. kr Forskellen er så stor, fordi bogføringen af de kr som hævet privat medførte, at brutto kr blev ført som hævet opsparet overskud. Der ville dog i 2006 under alle omstændigheder have været hævet noget som opsparet overskud. Desværre betyder den høje indkomst i 2006, at du dermed ikke er berettiget til folkepension i Som nævnt ovenfor ville, hvis de kr var ført rigtigt i 2001 og 2002, dette også have betydet restskat og sandsynligvis mistet folkepension i Forskellen er mest tidspunktet for hævningen og ikke konsekvenserne. Hvis du skulle ønske det, er vi villige til at skrive til Skattecenter Århus og prøve at få ændret beskatningen vedrørende de kr for 2006 til 2001 og Men da vi er ovre den normale genoptagelsesfrist (udløb 1. august 2005 og 2006), kan vi ikke forestille os, at du vil få ret til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2001 og Vi vurderer ikke, at skattemyndighederne vil vurdere sagen så principiel, at det vil blive godkendt. Vi beklager, at posteringerne vedrørende de kr har haft så ubehagelige konsekvenser for dig. Men vi kan ikke se, at vi kunne have handlet anderledes. Indklagede, statsautoriseret revisor Kai Ambrosius, redegjorde i en mail af 19. februar 2008 til klager for forløbet som følger: l. Tilgodehavendet kr er ikke hævet i forbindelse med udbetalingen i 2001, men er indgået i din virksomhed som et tilgodehavende. Der er således ikke udløst opsparet overskud i Ved gennemgang af regnskabet for 2001 bemærkes det endvidere, at tilgodehavendet i 2001 udgjorde kr og ikke kr Såfremt beløbet på kr er hævet ud af virksomheden i 2007, vil dette være at betragte som en hævning i den såkaldte hæverækkefølge som derved vil kunne udløse beskatning af opsparet overskud i Bemærk dog, at opsparet overskud i din situation er udtryk for en udskydelse af skatterne. 3. Hævningen på kr kan ikke tilbagebetales til virksomheden som en reduktion af tidligere hævninger. Såfremt man i 2008 vælger at indskyde tilgodehavendet i virksomheden igen, vil beløbet efter min opfattelse skulle indgå i den såkaldte indskudskonto i virksomheden. Dog såfremt din datter tilbagebetaler beløbet til dig, vil det kontante beløb kunne indgå på en såkaldt mellemregningskonti med dig selv og dermed kunne reducere hævninger i

5 4. Jf. note 9, i årsrapporten består beløbet af kr som tilgodehavende og kr som indestående i K/S ejerlejlighed (din andel af egenkapitalen i I/S ejerlejligheden) Endelig ville jeg såfremt dine nuværende anvendelse af virksomhedsordningen medfører manglende folkepension, overveje de økonomiske konsekvenser ved at beskatte en væsentlig del af opsparet overskud som et engangsbeløb i 2007 (hensat til senere hævning) ned til et beløb som fremover ikke vil påvirke din folkepension. I en skrivelse af 7. marts 2008 fra klager til indklagede Ambrosius forespurgte klager igen til lovligheden af långivningen. Af skrivelse af 10. marts 2008 fra indklagede, statsautoriseret revisor Kai Ambrosius, til klager fremgår bl.a. følgende: Jeg er ikke enig i dine betragtninger. Hvis det har været væsentligt, at der ikke blev udløst opsparet overskud i 2006, i forbindelse med at tilgodehavendet i 2006 åbenbart er blevet trukket ud af virksomheden, kunne dette have været undgået ved at overføre et kontant beløb fra privatøkonomien til virksomheden. Ingen af disse dispositioner har jeg haft indflydelse på. Derudover skal du være opmærksom på, at det opsparede overskud i virksomhedsordningen er udtryk for en skatteudskydelse, og at skatten vil blive udløst før eller senere, med de samme konsekvenser for udbetaling af folkepension. Jeg er opmærksom på, at det af den fremsendte bindende forhåndsbesked fremgår, at udlån til familie ikke kan indgå i virksomheden. Jeg er dog ikke sikker på, at forudsætningerne er identiske, idet udlånet jf. mine erindringer skete som led i din datters indtræden i en anden virksomhed (NP3). Men uanset hvad, så har tilgodehavendet på hvilket som helst tidspunkt kunnet erstattes af et tilsvarende privat indskud på mellemregningskonto i virksomheden, såfremt SKAT i forbindelse med sin gennemgang af regnskaberne for de pågældende år, havde fundet anledning til at ændre indkomstopgørelsen og hævet beløbet. Indklagede, revisor Anita E. Mather, har i en mail af 13. marts 2008 til klager anført: 5

6 Det er korrekt, at man kan indskyde beløb i virksomheden på en såkaldt mellemregningskonto. Men man kan ikke gøre det med tilbagevirkende kraft. Dvs. da vi i 2007 skal udarbejde årsregnskabet for 2006, kan vi ikke rådgive dig til at indskyde eks for at opveje overførslen af tilgodehavende ved datter til privat balance. For på det tidspunkt er kalenderåret 2006 jo slut. Vi fastholder, at tilgodehavendet ved din datter ikke kan indgå i virksomhedsordningen. I dit regnskab er alt vedr. din datter af privat karakter. Hvad din datter så har brugt pengene til, privat eller indtræden i en virksomhed, har ikke indflydelse på hvordan dit årsregnskab skal udarbejdes. Derfor mener vi, at for at kunne udarbejde dit årsregnskab for 2006 og underskrive på, at vi har lavet et korrekt og retvisende regnskab, var vi nødt til at føre tilgodehavendet ved din datter ud af virksomhedsordningen med de ubehagelige konsekvenser, det så har medført. Revisornævnet har i brev af 23. juni 2009 til de indklagede registreret revisor Peter Ry Mathiasen og revisor Anita E. Mather forespurgt, om de har rådgivet klager om eller i øvrigt overvejet spørgsmålet om eventuel forældelse i skattemæssig henseende af konsekvenserne af den regnskabsmæssige behandling af lånet i De indklagede har besvaret nævnets henvendelse i brev af 9. juli 2009 som følger: Som det fremgår af sagens akter, er der i 2006 sket en ompostering af lånet på kr , således at lånet er flyttet fra virksomhedens balance til den private balance. Omposteringen er foretaget, fordi private udlån ikke kan indgå i virksomheden, iht. ligningsrådets afgørelse. (Fts 2001,526 LR). Udlånet opstod i 2001, hvorfor det på grund af fristoverskridelsen ikke var muligt at anvende genoptagelsesreglen i skatteforvaltningslovens 26, stk. 2. Omposteringen skulle derfor i henhold til virksomhedsskatteloven ske som privat udtræk over hævekontoen. Dette medførte, at Birgit Ellegaards private hævninger i 2006 blev forøget og medførte yderligere hævning på konto for opsparet overskud. 6

7 I henhold til reglerne i virksomhedsskattelovens 10 beskattes overskud med en foreløbig virksomhedsskat i opsparingsåret. Når der hæves fra kontoen, beskattes overskuddet med almindelig indkomstskat. De opsparede overskud er således påhæftet en udskudt skattebetaling, der ikke bliver forældet. På den baggrund er der efter vores opfattelse ikke lovmæssigt grundlag for at påberåbe sig forældelse. Parternes bemærkninger: Klager har klaget over mangelfuld og modsatrettet rådgivning fra de indklagede revisorer. Klager har anført, at lånet til datteren, der blev ydet i 2001, efter råd fra hendes daværende revisor, statsautoriseret revisor Kai Ambrosius, blev ydet via en mellemregningskonto fra klagers tandlægevirksomhed. Hun kunne lige så vel have ydet lånet af private midler. Klagers nuværende revisor, registreret revisor Peter Ry Mathiasen og revisor Anita E. Mather, påpegede i 2007, at lånet var ulovligt, idet det ikke kunne stå i virksomhedsordningen, men skulle betragtes som hævet. Den af de indklagede revisorer, der ikke handlet korrekt ved den regnskabsmæssige behandling af lånet, har handlet i strid med god revisorskik ved sin rådgivning, der har kostet klager unødige udgifter, herunder strafrenter, mistet renteindtægt på skattebetaling samt folkepension. Indklagede, statsautoriseret revisor Kai Ambrosius, har oplyst, at han har været revisor for klager fra ca til Han har ydet assistance med udarbejdelse af årsrapport og skattemæssige opgørelser for klagers personligt drevne virksomhed, først tandlægevirksomhed og senere en udlejningsejendom. Indklagede har endvidere været revisor for klagers investeringsselskab Birgit Ellegaard ApS. Indklagede blev i foråret 2007 kontaktet af medindklagede, der havde overtaget udarbejdelsen af klagers årsrapporter m.v. Indklagede har derfor ikke haft indflydelse på årsrapport m.v. for 2006, herunder de skattemæssige dispositioner, og har således intet ansvar for den rådgivning, der er givet i denne periode. Vedrørende gældsbrevet, der blev etableret i 2001, kunne dette efter en konkret vurdering efter indklagedes opfattelse indgå i virksomhedsordningen. Gældsbrevet har på denne baggrund frem til 2005 fremgået af virksomhedens årsrapporter, og den skattemæssige behandling har ikke været anfægtet af skattemyndighederne. Der har gennem de pågældende år været indkaldelse af materialer i forbindelse med ligningen uden, at dette efterfølgende har medført skattemæssige ændringer vedrørende dispositionerne i virksomhedsordningen. Såfremt Skat havde anfægtet, at gældsbrevet kunne indgå i virksomhedsordningen, eller klager havde ønsket at overføre gældsbrevet til privatøkonomien, kunne eventuelle utilsigtede konsekvenser være undgået, såfremt der skete overførsel af kontan- 7

8 te midler fra klagers privatøkonomi til virksomhedsordningen via anvendelse af den såkaldte mellemregningskonto i virksomhedsordningen. Sådanne skattemæssige disponeringer skal dog ske i forbindelse med udarbejdelse af skatteregnskabet for det pågældende indkomstår. På denne baggrund har indklagedes rådgivning været korrekt. De indklagede, registreret revisor Peter Ry Mathiasen og revisor Anita E. Mather, har gjort gældende, at de i 2007 blev revisor for klager. De fik til opgave at udarbejde årsregnskab for 2006 for såvel virksomhedsdelen som for den private del. I den forbindelse blev de opmærksomme på posterne Andre tilgodehavender under aktiver i virksomhedsregnskabet for Denne post bestod af kr., som var kapitalindestående vedrørende I/S-ejerlejlighed samt kr. med teksten udlån og mellemregning. Fra kontospecifikationer fra Cityrevision sås, at de kr. fremkom som et gældsbrev til datter bogført den 7. marts 2001 på kr. samt gæld Charlotte og Jan bogført 31. december 2002 på kr. Aktiver af denne karakter kan ifølge Ligningsrådets praksis ikke indgå i virksomhedsordningen, men skal føres som hævet privat. Såfremt forholdet var kommet frem i 2006, kunne klager have indskudt kr. på virksomhedskontoen for at udligne beløbet, men da de indklagede først tiltrådte i 2007, var denne mulighed forpasset. Det var de indklagedes opfattelse, at regnskabet for 2006 ikke kunne anses for korrekt og retvisende, hvis private tilgodehavender på kr. var bogført i virksomhedens balance. Den korrekte fremgangsmåde var derfor at føre beløbet som privat hævet i Konsekvensen af dette var, at der udløstes skat af de opsparede overskud, hvilket medførte en uventet høj restskat for klager. De indklagede har på denne baggrund bestridt, at de har ydet mangelfuld rådgivning til klager vedrørende årsregnskabet for Revisornævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af 57, stk. 3, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) afgøres spørgsmål om overtrædelser, der er begået før lovens ikrafttrædelse, efter de hidtil gældende regler. Denne sag afgøres derfor efter lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer samt lov nr. 603 af 28. juni 1996 om statsautoriserede revisorer (for så vidt angår årsregnskabet for 2001). Ad indklagede Anita E. Mather. Indledningsvis bemærkes, at det følger af (dagældende) Bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer 1, at Disciplinærnævnet behandler klager over, at en statsautoriseret eller registreret revisor ved udøvelsen af opgaver i henhold til revisorlovens 1, stk. 2, tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører. Indklagede, Anita E. Mather, er ikke registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over statsautoriserede og registrerede revisorer. Nævnet er således ikke kompetent til at behandle klagen 8

9 vedrørende Anita E. Mather og afviser derfor klagen for hendes vedkommende, jf. bekendtgørelsens 7. Ad de indklagede statsautoriseret revisor Kai Ambrosius og registreret revisor Peter Ry Mathiasen. De indklagede har udført revisions- og erklæringsarbejde for klager, og nævnet er derfor kompetent til at behandle klagen, idet nævnet har kompetence til at behandle hele revisions- og erklæringsprocessen, herunder også spørgsmål, der udspringer af denne proces. Det er ubestridt, at det lån, som klager i sin tandlægevirksomhed ydede til sin datter, blev bogført på en mellemregningskonto i virksomheden, hvor det var bogført frem til og med årsrapporten for Det er videre ubestridt, at lånet blev opført som privat hævet i årsrapporten for Nævnet bemærker, at udlån fra en virksomhed til andre end ejeren ikke kan bogføres som en mellemregning i virksomheden og indgå i virksomhedsskatteordningen, og at udlånet derfor - som et tilgodehavende af privat karakter - skulle have været bogført - og skattemæssig behandlet som privat hævning, jf. virksomhedsskattelovens 5. Nævnet lægger efter det af klager oplyste til grund, at den regnskabsmæssige behandling af lånet i årsrapporterne for for klagers virksomhed skete efter rådgivning fra indklagede, statsautoriseret revisor Kai Ambrosius. Nævnet finder, at denne indklagede ved sin beskrevne rådgivning i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af lånet har handlet i strid med den dagældende revisorlovs 2, stk. 2, og har tilsidesat god revisorskik. Som tiltrædende revisor for klager påtegnede registreret revisor Peter Ry Mathiasen årsrapporten for klagers virksomhed for 2006, hvoraf fremgik, at lånet på kr. var nedbragt til 0 kr. Af korrespondancen med klager fremgik, at indklagede ikke ville påtegne regnskabet med en ulovlig mellemregning, som derfor blev bogført som privat hævet. Nævnet bemærker, at fejlen ved bogføringen af det private lån på en mellemregningskonto i virksomhedsregnskabet efter det skatteretlige periodiseringsprincip burde have været berigtiget i indkomsten for det år, hvori fejlen er opstået. Det følger af 26 i skatteforvaltningsloven, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i 20, stk. 1, om foretagelse af ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. På nævnets forespørgsel om indklagede Mathiasen har rådgivet klager om eller i øvrigt overvejet spørgsmålet om eventuel forældelse i skattemæssig henseende af konsekvenserne af den regnskabsmæssige behandling af lånet i 2001, har indklagede Mathiasen oplyst, at der ikke efter hans opfattelse har været grundlag for at påberåbe sig forældelse. 9

10 Med bemærkning at der efter det ovenfor anførte er eller kan være indtrådt forældelse i skattemæssig henseende, og at dette spørgsmål ikke har været drøftet med klager, finder nævnet, at indklagede, registreret revisor Peter Ry Mathiasen, ved - som forudsætning for at kunne påtegne årsrapporten - at have rådgivet til at beløbet blev ført som privat hævet, har handlet i strid med den dagældende revisorlovs 2, stk. 2, og tilsidesat god revisorskik. For overtrædelse af den dagældende revisorlovs 2, stk. 2, pålægges indklagede, statsautoriseret revisor Kai Ambrosius, i medfør af revisorlovens 20, stk. 1, jf. den nugældende revisorlovs 44, stk. 1, og 57, stk. 3, jf. princippet i straffelovens 89, en bøde, der passende kan fastsættes til kr., og indklagede, registreret revisor Peter Ry Mathiasen, pålægges i medfør af revisorlovens 20, stk. 1, jf. den nugældende revisorlovs 44, stk. 1, og 57, stk. 3, en bøde på kr. T h i b e s t e m m e s: Klagen afvises for så vidt angår Anita E. Mather. Indklagede, statsautoriseret revisor Kai Ambrosius, pålægges en bøde på kr. Indklagede, registreret revisor Peter Ry Mathiasen, pålægges en bøde på kr. Gebyret på 500 kr. tilbagebetales til klager. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om Revisornævnet 12, stk. 3. Lone Molsted 10