Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene Danmarks Evalueringsinstitut. Citat med kildeangivelse er tilladt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene Danmarks Evalueringsinstitut. Citat med kildeangivelse er tilladt"

Transkript

1

2

3 Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 2.1 Design og metode Spørgeskemaundersøgelse til belysning af kendskab Spørgeskemaundersøgelse til belysning af tilfredshed Operationalisering af yderområder Godt kendskab til VEU-centrene De fleste virksomheder har et begrænset kendskab til hvad VEU-centrene tilbyder VEU-centrene bidrager kun i begrænset grad til virksomhedernes kendskab til efteruddannelsesmuligheder De store virksomheder er mere i kontakt med institutioner i VEU-centrene end SMV erne Virksomhederne har et godt kendskab til, hvad VEU-centrene tilbyder Virksomhederne er positive i deres vurdering af mødet med VEU-centrene Virksomhederne får bedre rådgivning om efteruddannelsesmuligheder nu end tidligere Uddannelsesinstitutionerne informerer kun i begrænset omfang om uddannelsestilbud på andre institutioner Virksomhederne mener overvejende, at VEU-centrene matcher deres behov Virksomhederne er overvejende tilfredse med VEU-centrenes branchekendskab Virksomhederne er tilfredse med den rådgivning, de får af VEU-centrene Virksomhedernes møder med et VEU-center fører kun i begrænset omfang til kompetenceafklaring eller efteruddannelse Ikke alle repræsenterer hele VEU-centret i deres virksomhedskontakt 18 Appendiks A: Projektbeskrivelse 19 Appendiks B: Metodeappendiks 22

5 Kendskabet til Danmarks 13 nye VEU-centre er ved at blive udbredt blandt virksomhederne. Mere end halvdelen af virksomhederne har kendskab til VEU-centrene, og kendskabet stammer primært fra kampagner og lignende samt fra kollegaer og netværk. Undersøgelsen viser desuden, at kendskabet til VEU-centrene er markant mere udbredt i visse brancher end i andre. Til gengæld har omkring halvdelen af virksomhederne et begrænset kendskab til, hvad VEUcentrene rent faktisk tilbyder af voksen- og efteruddannelse, selvom de generelt vurderer at have et godt overblik over efteruddannelsesmulighederne for faglærte og ufaglærte. De mellemstore virksomheder vurderer overraskende nok i højere grad end små og store virksomheder, at de generelt set har et godt kendskab til efteruddannelsesmulighederne for faglærte og ufaglærte. Næsten alle virksomheder, der har haft et møde med et VEU-center, er tilfredse med den rådgivning, de har fået, og flertallet vurderer, at mødet har bidraget til bedre overblik over efteruddannelsesmulighederne for deres faglærte og ufaglærte medarbejdere. Undersøgelsen viser dog også, at institutionerne i VEU-centrene kun i begrænset omfang informerer om uddannelsestilbud på andre institutioner. Virksomheder i tyndtbefolkede områder oplever i højere grad, at der er sket en fremgang i rådgivningen med VEU-centrene, end virksomheder i medium og tæt befolkede områder. Samtidig viser undersøgelsen at møder med et VEU-center eller en enkelt uddannelsesinstitution oftere fører til et AMU- eller FVU-forløb i udkantskommuner end i ikke-udkantskommuner. De fleste virksomheder vurderer, at uddannelsestilbuddene fra VEU-centrene matcher deres behov, ligesom flertallet vurderer, at VEU-centrene har tilstrækkeligt kendskab til den branche, virksomhederne arbejder inden for. Der er dog en stor gruppe virksomheder mere end en tredjedel som i mindre grad eller slet ikke vurderer, at VEU-centrene matcher deres behov eller har tilstrækkeligt kendskab til deres branche. Virksomhedernes størrelse og beliggenhed i yderområder (udkantskommuner og tyndtbefolkede områder) har kun i begrænset omfang betydning for virksomhedernes tilfredshed med VEUcentrene. Til gengæld har branchen ofte en betydning for, hvordan virksomhederne vurderer VEU-centrene. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 5

6 På baggrund af en forespørgsel fra Ministeriet for Børn og Undervisning har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemført en undersøgelse af danske virksomheders kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene. Undersøgelsen indgår som en del af EVA s evaluering af de 13 VEUcentre i Danmark 1. VEU-centrene er et samarbejde mellem en række institutioner. VEU-center-samarbejdet består af alle institutioner, der udbyder AMU, samt VUC erne inden for et givet geografisk område. Den daglige ledelse forestås af en VEU-center-chef, som dog ikke har nogen formel bemyndigelse til at lede konsulenterne på de institutioner, der indgår i VEU-center-samarbejdet. Baggrunden for ministeriets forespørgsel var et ønske om at få virksomhedernes de primære brugere af VEU-centrenes vurdering af virkningen af den reform, som ligger bag etableringen af de 13 VEU-centre. Reformen blev vedtaget af VK-regeringen i 2009 sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre for at styrke VEU rettet mod kortuddannede. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene er en central indikator for, hvor langt VEU-center-reformen er kommet i forhold til den politiske målsætning om at skabe nye rammer for at levere bedre og mere omfattende efteruddannelse til danske virksomheder. Visionen bag reformen var, at nye brugere af almen og erhvervsrettet VEU kun skulle henvende sig ét sted til VEU-center-sekretariatet eller til én af institutionerne i VEU-centret hvorefter de ville blive henvist til den uddannelsesinstitution, som bedst kunne imødekomme deres behov for efteruddannelse. Det er imidlertid en forudsætning for realiseringen af denne vision, at virksomhederne har kendskab til VEU-centrene, og at centrene leverer en rådgivning, som modsvarer virksomhedernes behov. Formålet med undersøgelsen er derfor både at afklare, i hvilken grad danske virksomheder kender til VEU-centrene, og at afdække, hvor tilfredse virksomhederne er med den rådgivning, de har fået på indledende møder med et VEU-center eller en enkelt uddannelsesinstitution. Undersøgelsen afdækker desuden, om der er forskel på virksomheders kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene i henholdsvis yderområder og ikke-yderområder. Rapporten består af to kapitler, som beskriver, henholdsvis hvor godt virksomhederne kender VEU-centrene, og hvor tilfredse de er med rådgivningen fra VEU-centrene. 1 En del, men ikke alle, resultater i denne undersøgelse indgår i rapporten Evaluering af VEU-centrene Vurdering af styreform, samarbejde og resultater fra Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 6

7 I forlængelse af undersøgelsens formål er der opstillet to undersøgelsesspørgsmål: 1. I hvilken grad kender danske virksomheder til de 13 VEU-centre? 2. Hvor tilfredse er virksomhederne med den rådgivning, de har fået fra VEU-centrene? For at kunne besvare de to undersøgelsesspørgsmål har EVA i samarbejde med Danmarks Statistik gennemført to forskellige spørgeskemaundersøgelser rettet mod forskellige målgrupper af virksomheder Spørgeskemaundersøgelse til belysning af kendskab Virksomhedernes kendskab til VEU-centrene er blevet belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt en tilfældigt udvalgt stikprøve på virksomheder. 642 virksomhedsrepræsentanter besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på Spørgeskemaundersøgelse til belysning af tilfredshed Virksomhedernes tilfredshed med VEU-centrenes rådgivning er blevet belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, der har haft møder med et VEU-center. Målgruppen virksomheder, som har haft møder med et VEU-center er blevet indkredset gennem en forundersøgelse af, hvor mange og hvilke virksomheder VEU-centrene (det vil sige alle institutioner i hvert VEU-center) har haft indledende møder med i Forundersøgelsen har bestået i, at vi har bedt VEU-centrene om at indsende lister med kontaktoplysninger på de virksomheder, de har besøgt i den pågældende periode. På baggrund af listerne er der tilfældigt udtrukket ca. 93 virksomheder pr. VEU-center (i alt virksomheder), som efterfølgende blev inkluderet i undersøgelsen. Dette blev gjort for at sikre et passende antal virksomheder fra mindre VEU-centre som har procentuelt færre virksomhedsbesøg end de store VEU-centre. Hermed bliver det muligt at analysere data på VEU-center-niveau og sammenligne VEU-centrene indbyrdes. I den statiske analyse af data på aggregeret niveau er besvarelserne fra de små VEU-centre efterfølgende vægtet ned, og besvarelserne fra de store centre vægtet op. Repræsentanter for 689 virksomheder deltog i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på Operationalisering af yderområder En del af formålet med denne undersøgelse er at afdække, om virksomheder i yderområder er mere eller mindre tilfredse med den rådgivning, de har fået fra VEU-centrene. Vi har valgt at operationalisere begrebet yderområder gennem to baggrundsvariable. Yderområder defineres både som udkantskommuner og som tyndtbefolkede områder. Vi har derfor både testet, om besvarelserne fra virksomheder i udkantskommuner adskiller sig fra besvarelserne fra virksomheder i ikkeudkantsområder, og undersøgt, om befolkningstætheden i det område, virksomhederne er placeret i, har haft indflydelse på virksomhedernes besvarelser. Undersøgelsen er gennemført af en projektgruppe fra EVA bestående af: Evalueringskonsulent Sigurd Lauridsen (projektleder) Evalueringskonsulent Christina Laugesen Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Metodemedarbejder Matilde Bruun Hansen Evalueringsmedarbejder Morten Rishede Philipsen. Dataindsamlingen fandt sted i januar Dataindsamlingen er gennemført af Danmarks Statistik. Projektgruppen har haft ansvaret for det metodiske design, undersøgelsernes gennemførelse og den efterfølgende databehandling og analyse. Evalueringskonsulenterne Sigurd Lauridsen og Christina Laugesen har stået for rapportskrivningen i perioden februar-marts Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 7

8 I dette kapitel undersøger vi virksomhedernes generelle kendskab til VEU-centre, herunder hvor godt et kendskab virksomhederne har til, hvad VEU-centrene tilbyder. Målet om at skabe én indgang til VEU for nye brugere af VEU-systemet eller brugere med særligt komplekse behov var en vigtig del af baggrunden for VEU-centrenes oprettelse. En forudsætning for, at virksomhederne i højere grad anvender denne ene indgang, er imidlertid, at de har hørt om VEU-centrene samt har et overblik over, hvad VEU-centrene tilbyder. Undersøgelsen viser, at lidt over halvdelen af virksomhederne har kendskab til VEU-centrene omend kendskabet til, hvad VEU-centrene tilbyder, er begrænset. Kendskabet stammer primært fra kampagner og lignende samt fra kollegaer og netværk. Kendskabet til VEU-centrene er mere udbredt blandt virksomheder i tyndtbefolkede områder end blandt virksomheder i medium- og tætbefolkede områder. VEU-centrene bidrager kun i begrænset omfang direkte til virksomhedernes kendskab til efteruddannelsesmuligheder for faglærte og ufaglærte medarbejdere. Vi begynder med at se på, hvilket kendskab et tilfældigt udsnit af danske virksomheder har til landets 13 VEU-centre. 55 % svarer ja på spørgsmålet om, hvorvidt de har kendskab til, at der er blevet etableret VEU-centre, mens 45 % svarer nej. At lidt mere end halvdelen af virksomhederne har kendskab til VEU-centrenes oprettelse, vurderer vi som positivt, set i lyset af at VEU-centrene kun har eksisteret i to år. Desuden kan virksomheder, der ikke har kendskab til VEU-centrene, stadig havde kendskab til VEU-systemet gennem kontakt til en enkelt uddannelsesinstitution. Samtidig viser undersøgelsen, at virksomhedernes kendskab til VEU-centrene primært stammer fra kollegaer og netværk samt fra kampagner og medier. 26 % svarer, at de primært har fået kendskab til VEU-centrene gennem personlig kontakt til et VEU-center, 22 % har fået det gennem en udbyder af AMU eller FVU, 42 % gennem kollegaer og netværk, 54 % gennem kampagner og medier, og 28 % via internettet, jf. figur 1. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 8

9 Figur 1 Hvor har I det primære kendskab til VEU-centrene fra? Slet, slet ikke Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, EVA 2012 Det er ikke overraskende, at flere virksomheder angiver kampagner, annoncering i trykte medier eller omdelt materiale, internettet, eller kollegaer og øvrige netværk som de primære kilder til kendskab. Et lignende resultat kan ses i EVA s undersøgelse af virksomhedernes brug og vurdering af AMU fra 2011, hvor virksomhedernes primære kilde til viden om VEU-systemet for faglærte og ufaglærte i højere grad kom fra medarbejdere, egne erfaringer og internettet, end den kom fra den direkte kontakt til uddannelsesinstitutionerne. Samtidig er kendskabet til VEU-centrene større blandt virksomheder i tyndtbefolkede områder (60 %) end blandt virksomheder i medium- (56 %) og tætbefolkede områder (47 %). Vi kan også se, at kendskabet til VEU-centrene i tyndtbefolkede områder (27 %) i højere grad stammer fra personlig kontakt til udbydere af AMU eller FVU, end det er tilfældet i medium - og tætbefolkede områder (17 %). Det tyder altså på, at virksomhederne i tyndtbefolkede områder i højere grad har en tæt kontakt til uddannelsesinstitutionerne i lokalområdet sammenlignet med virksomheder i de tætbefolkede områder. Herudover har virksomheder i nogle brancher et markant bedre kendskab til VEU-centrene end virksomheder i andre brancher. Blandt virksomheder inden for industri, råstofvinding og forsyningsvirksomhed er der fx 70 %, der har kendskab til VEU-centrene, mens 33 % af virksomhederne inden for information og kommunikation kender til VEU-centrene De fleste virksomheder har et begrænset kendskab til hvad VEU-centrene tilbyder Blandt de virksomheder, som kender til VEU-centrene, har lidt mere end halvdelen imidlertid et begrænset kendskab til, hvad VEU-centrene tilbyder. 48 % svarer, at de i høj eller nogen grad har kendskab til, hvad de tilbyder, mens 53 % i mindre grad eller slet ikke har kendskab til dette. Vi kan samtidig se, at de virksomheder, som har været i kontakt med et VEU-center, har et signifikant bedre kendskab til, hvad VEU-centrene tilbyder, end dem, som ikke har været i kontakt med dem. Men resultaterne viser også, at over halvdelen af de virksomheder, som har hørt om VEUcentrene, i realiteten kun har et begrænset kendskab til, hvad de tilbyder, jf. tabel 1. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 9

10 Tabel 1 I hvilken grad har I et godt kendskab til, hvad et VEU-center tilbyder af voksen- og efteruddannelse? (n = 368) Procent Antal I høj grad 16 % 59 I nogen grad 32 % 116 I mindre grad 40 % 147 Slet ikke 13 % 46 I alt 100 % 368 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, EVA VEU-centrene bidrager kun i begrænset grad til virksomhedernes kendskab til efteruddannelsesmuligheder Ovenstående resultat hænger fint sammen med et andet resultat fra undersøgelsen, der viser, at virksomhedernes generelle kendskab til efteruddannelsesmuligheder for faglærte og ufaglærte medarbejdere ikke primært stammer fra VEU-centrene. Blandt de virksomheder, som har kendskab til VEU-centrene, vurderer 35 %, at VEU-centrene i høj eller nogen grad har bidraget til overblik over efteruddannelsesmulighederne for faglærte og ufaglærte, mens 66 % mener, at de i mindre grad eller slet ikke har bidraget til dette, jf. tabel 2. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at dette resultat ikke afspejler virksomhedernes tilfredshed med VEU-centrene, men alene kortlægger, i hvilken grad VEU-centrene har været en kilde til virksomhedernes kendskab til efteruddannelsesmulighederne. Tabel 2 I hvilken grad har VEU-centrene bidraget til at give jer overblik over efteruddannelsesmulighederne for jeres faglærte og ufaglærte medarbejdere? (n = 319) Procent Antal I høj grad 10 % 32 I nogen grad 25 % 78 I mindre grad 35 % 111 Slet ikke 31 % 98 I alt 100 % 319 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, EVA Ser vi på virksomhedernes generelle overblik over efteruddannelsesmulighederne for faglærte og ufaglærte uafhængigt af VEU-centrenes betydning for overblikket, er det interessant at bemærke, at overblikket varierer afhængigt af virksomhedernes størrelse. De mellemstore virksomheder har i højere grad overblik over efteruddannelsesmulighederne for de kortuddannede sammenlignet med både de små og de store virksomheder. 74 % af de mellemstore virksomheder svarer, at de i høj eller nogen grad har overblik over efteruddannelse for denne gruppe, mens 60 % af de små og 62 % af de store virksomheder svarer dette. Dette er overraskende, eftersom store virksomheder generelt har flere ressourcer til at opsøge viden om efteruddannelse og derfor også burde have et større overblik over efteruddannelsesmulighederne. Herudover viser undersøgelsen, at virksomheder beliggende i udkantskommuner i højere grad har overblik over efteruddannelsesmuligheder for de faglærte og ufaglærte end virksomheder beliggende i de øvrige kommuner De store virksomheder er mere i kontakt med institutioner i VEU-centrene end SMV erne Undersøgelsen viser samtidig, at flere store virksomheder (60 %) 2 har været i kontakt med et VEU-center eller en uddannelsesinstitution i VEU-centret end små (39 %) og mellemstore (53 %) virksomheder. Blandt virksomheder, der er i kontakt med et VEU-center eller en uddannelsesinsti- 2 Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i absolutte tal kun er tale om 6 store og 17 mellemstore virksomheder i denne analyse. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 10

11 tution, fører denne kontakt i højere grad til et virksomhedsbesøg i store virksomheder (67 %) end i små (30 %) og mellemstore (25 %) virksomheder. Dette er, som vi tidligere har været inde på, ikke overraskende, eftersom store virksomheder har flere ressourcer og dermed bedre muligheder for at prioritere efteruddannelsen af deres faglærte og ufaglærte medarbejdere. Samtidig er det dog bemærkelsesværdigt, at den massive indsats rettet mod de små og mellemstore virksomheder ikke i højere grad har udjævnet forskellen mellem kontakten til de store virksomheder og de små og mellemstore virksomheder. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 11

12 I det foregående kapitel undersøgte vi, om et tilfældigt udsnit af danske virksomheder henholdsvis kender til VEU-centrene og ved, hvad de tilbyder. I dette kapitel undersøger vi, om virksomheder, der har været i kontakt med VEU-centre, er tilfredse med den rådgivning, de har fået. Næsten alle virksomheder, der har været i kontakt med et VEU-center, er overordnet set tilfredse med VEU-centrenes rådgivning. Samtidig viser undersøgelsen, at flertallet af virksomhederne vurderer, at et møde med et VEU-center i høj eller nogen grad har bidraget til bedre overblik over efteruddannelsesmulighederne for deres faglærte og ufaglærte medarbejdere. Undersøgelsen viser også, at virksomhederne i de tyndtbefolkede områder i højere grad oplever, at rådgivningen fra VEU-centrene har givet et bedre overblik, end virksomheder beliggende i medium- eller tætbefolkede områder. Samtidig viser undersøgelsen, at møder med et VEU-center eller en enkelt uddannelsesinstitution oftere fører til et AMU- eller FVU-forløb i udkantskommuner end i ikke-udkantskommuner. Flertallet af virksomhederne vurderer, at uddannelsestilbuddene fra VEU-centrene matcher deres behov, ligesom flertallet vurderer, at VEU-centrene har tilstrækkeligt kendskab til den branche, virksomhederne arbejder inden for. Mere end hver tredje virksomhed vurderer dog, at uddannelsestilbuddene ikke matcher deres behov, og at VEU-centrene mangler branchekendskab. Et flertal af virksomhederne oplever desuden, at uddannelsesinstitutionerne i VEU-centrene kun i begrænset omfang informerer om uddannelsestilbud på andre institutioner. Vi begynder med at se på, i hvilken grad et møde med et VEU-center fører til et godt kendskab til, hvad VEU-centrene tilbyder. Dette spørgsmål er centralt, fordi det indfanger institutionernes forpligtelse til at præsentere hele VEU-centrets uddannelsesportefølje for virksomhederne og ikke blot informere om egne uddannelsesforløb. 60 % af de virksomheder, som har haft et møde med et VEU-center, oplever, at de i høj eller nogen grad har et godt kendskab til, hvad centrene tilbyder. Dette tyder på, at et møde med et VEU-center fører til bedre kendskab til, hvad VEU-centrene tilbyder af efteruddannelse. Denne tendens bekræftes, når vi sammenligner virksomheder, der har haft et møde med VEU-centrene, med virksomheder, der har kendskab til VEU-centrene, men endnu ikke har haft møde med et VEU-center. Vores analyse viser, at blandt virksomheder, der har haft møde med et VEU-center, har 15 % i høj grad et godt kendskab og 45 % i nogen grad et godt kendskab til, hvad VEU-centrene tilbyder. Sammenligner vi med gruppen af virksomheder, der ikke har haft besøg, fra den tilfældigt udvalgte stikprøve, har 6 % i høj grad et godt kendskab og 25 % i nogen grad et godt kendskab til dette, jf. figur 2. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 12

13 Figur 2 I hvilken grad har I et godt kendskab til, hvad et VEU-center tilbyder af voksen- og efteruddannelse? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Virksomheder der har haft møde med et VEU-center (N= 688) Virksomheder der ikke har haft møde med et VEU-center (N=218) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, EVA Virksomheder, der har haft besøg af et VEU-center, får altså ikke overraskende et markant bedre kendskab til VEU-udbuddet end virksomheder, der har et kendskab til VEU-centrene, men ikke har haft besøg Virksomhederne får bedre overblik over efteruddannelsesmulighederne gennem møde med et VEU-center eller en enkelt institution Virksomhederne er også positive i deres vurdering af, hvad de har fået ud af et møde med et VEU-center eller en uddannelsesinstitution, som det fremgår af figur 3. Hvad angår møde med et VEU-center vurderer 86 %, at dette i høj eller nogen grad har givet dem overblik over efteruddannelsesmulighederne for deres faglærte og ufaglærte medarbejdere. 14 % vurderer, at mødet i mindre grad eller slet ikke har givet dem et sådant overblik. Billedet ændrer sig ikke markant, når vi ser på møder afholdt med enten en erhvervsskole, et AMUcenter, en SOSU-skole, en privat udbyder eller et VUC, jf. figur 3. Figur 3 I hvilken grad gav mødet med et VEU-center eller en uddannelsesinstitution jer overblik over efteruddannelsesmulighederne for jeres faglærte og ufaglærte medarbejdere? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Møde med VEU-center (n=384) Møde med erhvervsskole (n=59) Møde med AMU-center (n=32) Møde med SOSU-skole (n=5) Møde med privat udbyder (n=54) Møde med VUC (n=18) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, EVA % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 13

14 Den største forskel i virksomhedernes vurdering af, om mødet gav et overblik over efteruddannelsesmulighederne, ses for de private udbydere og VUC erne. 92 % af de virksomheder, der har haft møde med et VUC, vurderer, at mødet i høj grad eller i nogen grad har givet et overblik over efteruddannelsesmulighederne for de faglærte og ufaglærte. For de private udbyderes vedkommende gælder det for 81 % af virksomhederne. Selvom resultaterne her tyder på, at der er en forskel, er det ikke muligt at fastslå, om forskellene reelt skyldes tilfældigheder, fordi antallet af møder med nogle skoler er relativt små. Undersøgelsen viser også, at visse brancher i højere grad end andre vurderer, at møderne giver overblik over efteruddannelsesmulighederne for deres faglærte og ufaglærte medarbejdere. 97 % af virksomhederne inden for branchen offentlig administration, undervisning og sundhed vurderer fx, at de i høj eller nogen grad fik overblik over efteruddannelsesmulighederne, mens 63 % af virksomhederne i branchen information og kommunikation havde samme vurdering. Hvis vi ser på, hvilke virksomheder der i høj grad fik overblik over efteruddannelsesmulighederne for faglærte og ufaglærte, adskiller de store virksomheder sig markant fra de øvrige. 67 % af de store virksomheder vurderer, at de i høj grad fik dette overblik, mens 8 % af de mellemstore og 25 % af de små virksomheder i høj grad fik et sådant overblik på baggrund af mødet Virksomhederne er positive i deres vurdering af mødet med VEU-centrene I tråd med det foregående resultat er virksomhederne også generelt positive i deres vurderinger af, hvad de har fået ud af møderne med VEU-centrene, jf. tabel 3. Tabel 3 I hvilken grad gav mødet jer overblik over efteruddannelsesmulighederne for jeres faglærte og ufaglærte medarbejdere? (n = 384) Procent Antal I høj grad 34 % 130 I nogen grad 52 % 199 I mindre grad 12 % 47 Slet ikke 2 % 8 Total 100 % 384 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, EVA Som det fremgår af tabellen vurderer 86 % af virksomhederne, at deres møde i høj eller nogen grad har givet dem overblik over efteruddannelsesmulighederne for deres fag- og ufaglærte medarbejdere. 14 % vurderer, at mødet i mindre grad eller slet ikke har givet dem et sådant overblik Virksomhederne får bedre rådgivning om efteruddannelsesmuligheder nu end tidligere Virksomhederne er også overvejende positive i deres vurdering af, om etableringen af VEUcentrene har ført til bedre rådgivning om efteruddannelsesmuligheder i forhold til tidligere. 53 % af de virksomheder, der har haft møde med et VEU-center, vurderer, at rådgivningen førte til bedre overblik over efteruddannelsesmulighederne, end tidligere rådgivning fra individuelle skoler gjorde. 46 % svarer, at rådgivningen er på samme niveau, og ingen svarer, at den er blevet dårligere, jf. tabel 4. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 14

15 Tabel 4 Gav rådgivningen, I har fået fra VEU-centret, jer et bedre overblik over muligheder for efteruddannelse sammenlignet med tidligere rådgivning, I har fået fra en enkelt skole? (n = 199) Procent Antal Meget bedre 18 % 37 Lidt bedre 35 % 70 Det samme 46 % 92 Lidt dårligere 0 % 0 I alt 100 % 199 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, EVA Bemærk, at kun virksomheder, der tidligere har fået rådgivning fra en enkelt skole, har besvaret dette spørgsmål. Samtidig kan vi se, at virksomhederne i de tyndtbefolkede områder (62 %) i højere grad oplever, at der er sket en forbedring i rådgivningen, sammenlignet med virksomhederne i de middeltætbefolkede (19 %) og tætbefolkede områder (55 %) Uddannelsesinstitutionerne informerer kun i begrænset omfang om uddannelsestilbud på andre institutioner Til gengæld vurderer virksomhederne, at uddannelsesinstitutionerne generelt ikke informerer så meget om uddannelsestilbud på andre uddannelsesinstitutioner, når de har møde med dem, jf. figur 4 nedenfor. Figur 4 I hvilken grad informerede nedenstående aktører om efteruddannelsestilbud fra andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Erhvervsskole, AMU-center eller SOSU-skole (n=81) Privat udbyder (n=54) VUC (n=18) 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, EVA % af virksomhederne vurderede, at møder med en erhvervsskole, et AMU-center eller en SOSU-skole i høj eller i nogen grad omfattede information om uddannelsestilbud fra andre uddannelsesinstitutioner. VUC erne er bedre til at informere. 37 % af virksomhederne vurderede, at VUC erne i høj eller nogen grad informerede om uddannelsestilbud fra andre uddannelsesinstitutioner. Ser vi på de private udbydere, vurderede 22 % af virksomhederne, at de i høj grad eller i nogen grad informerede om uddannelsestilbud fra andre uddannelsesinstitutioner. Resultaterne kunne tyde på, at der er en forskel på, i hvilken grad offentlige og private institutioner informerer, men det er ikke muligt at fastslå, om forskellene reelt set skyldes tilfældigheder, fordi antallet af møder med skolerne er relativt lille. Her er det dog værd at bemærke, at det generelt kan være vanskeligt for virksomhederne at vurdere, om de uddannelsestilbud, som den enkelte institution informerer om, stammer fra andre institutioner, eller fra institutionens egen uddannelsesportefølje. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 15

16 Virksomhedernes beliggenhed (i forhold til udkantskommune og befolkningstæthed) har ikke betydning for deres vurderinger af, om de har fået information om efteruddannelsestilbud fra andre institutioner i lokalområdet Virksomhederne mener overvejende, at VEU-centrene matcher deres behov Virksomheder mener overordnet, at VEU-centrenes tilbud matcher deres behov. Som det fremgår af tabel 5, vurderer 65 %, at tilbuddene i høj eller nogen grad matcher deres behov, mens 35 % svarer, at de i mindre grad eller slet ikke gør det. Det betyder dog samtidig, at mere end hver tredje virksomhed vurderer, at VEU-centrenes uddannelsestilbud i mindre grad eller slet ikke matcher deres behov. Og det er vel at mærke virksomheder, som formentligt er interesserede i efteruddannelsestilbud, eftersom de har valgt at mødes med et VEU-center. Det tyder på, at der for en stor gruppe virksomheder enten er et dårligt match mellem VEU-centrenes tilbud til virksomhederne og de reelle behov, eller at centrene presser møder igennem med virksomheder, som reelt ikke er interesserede i efteruddannelse af deres faglærte og ufaglærte medarbejdere, jf. tabel 5. Tabel 5 I hvilken grad matchede uddannelsestilbuddene om efteruddannelse jeres konkrete behov? (n = 462) Procent Antal I høj grad 18 % 85 I nogen grad 47 % 217 I mindre grad 26 % 119 Slet ikke 9 % 41 I alt 100 % 462 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, EVA Vi kan se, at der også her er forskel på, hvordan forskellige brancher vurderer VEU-centrenes indsats. I brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri og industri og råstofvinding og forsyningsvirksomhed vurderer henholdsvis 80 og 78 %, at VEU-centrenes tilbud i høj eller nogen grad matcher deres behov. Brancherne information og kommunikation og handel og transport er mindre tilfredse her vurderer henholdsvis 25 og 59 %, at VEU-centrene i høj eller nogen grad matcher deres behov Virksomhederne er overvejende tilfredse med VEU-centrenes branchekendskab Et lignende billede tegner sig, når vi spørger om, hvorvidt VEU-centrene har tilstrækkeligt kendskab til den branche, virksomheden arbejder inden for. Her svarer 68 % i høj eller nogen grad, og 33 % i mindre grad eller slet ikke. Virksomhederne er altså også her overvejende positive i deres vurdering af VEU-centrenes kendskab til deres branche, omend en stor gruppe virksomheder ca. en tredjedel vurderer, at kendskabet ikke er tilstrækkeligt, jf. tabel 6. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 16

17 Tabel 6 I hvilken grad vurderer I, at VEU-centret har et tilstrækkeligt kendskab til den branche, I arbejder inden for? (n = 378) Procent Antal I høj grad 21 % 80 I nogen grad 47 % 176 I mindre grad 25 % 94 Slet ikke 8 % 28 I alt 100 % 378 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, EVA Sammenlagt peger resultaterne fra tabel 5 og 6 derfor på et behov for at opdyrke bedre branchekendskab og udvikle nye målrettede efteruddannelsesforløb Virksomhederne er tilfredse med den rådgivning, de får af VEU-centrene Undersøgelsen viser også, at virksomhederne generelt er tilfredse med den rådgivning, de har fået på det eller de møder, de har haft med et VEU-center. 94 % svarede, at de var meget tilfredse eller overvejende tilfredse, mens kun 5 % var enten utilfredse eller overvejende utilfredse, jf. tabel 7. Tabel 7 Hvor tilfredse eller utilfredse var I overordnet set med den rådgivning, I fik på mødet eller møderne? (n = 464) Procent Antal Meget tilfredse 34 % 157 Overvejende tilfredse 60 % 283 Overvejende utilfredse 4 % 20 Utilfredse 1 % 5 I alt 100 % 464 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, EVA Det er samtidig interessant, at hverken virksomhedernes størrelse, deres branche eller deres geografiske beliggenhed har indflydelse på, hvor tilfredse virksomhederne overordnet set var med den rådgivning, de fik. Vi har ligeledes undersøgt, om virksomhederne er mere tilfredse med nogle VEU-centre end andre, men det er ikke tilfældet. Virksomhederne er generelt meget eller overvejende tilfredse med den rådgivning, de har fået. Herudover svarer 29 % af virksomhederne, at etableringen af VEU-centrene betyder, at de fremover vil bruge voksenefteruddannelse meget eller lidt mere. 65 % svarer, at VEU-centrene ikke vil gøre nogen forskel, og 5 % svarer, at etableringen af VEU-centrene betyder, at de vil bruge voksenefteruddannelse meget eller lidt mindre Virksomhedernes møder med et VEU-center fører kun i begrænset omfang til kompetenceafklaring eller efteruddannelse Formålet med VEU-centrenes indledende møder med virksomhederne er at afklare behov for og aftale en afdækning af virksomhedens kompetencebehov. Undersøgelsen viser, at dette i lidt mindre end halvdelen af tilfældene (43 %) bliver resultatet af møderne. 17 % af møderne fører til et AMU-/FVU-uddannelsesforløb. Effekten af møderne kan imidlertid sagtens være større, end ovenstående tal antyder. I spørgeskemaet var det muligt at beskrive, om møderne førte til andet end enten et AMU- eller et FVUforløb. Her skriver en række virksomheder, at mødet har åbnet deres øjne for muligheden for efteruddannelse, som de håber at kunne gøre brug af på et senere tidspunkt. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 17

18 Herudover kan vi se, at møder med enten et VEU-center eller en partsinstitution oftere fører til AMU- eller FVU-forløb i udkantskommuner (27 %) end i ikke-udkantskommuner (12 %). Tilsvarende fører møder med virksomheder i brancher som industri, råstofvinding og forsyningsvirksomhed (31 %) og bygge og anlæg (26 %) i markant højere grad til AMU- og FVU-forløb i forhold til fx handel og transport mv. (4 %) Ikke alle repræsenterer hele VEU-centret i deres virksomhedskontakt Til sidst er det interessant at bemærke, at 43 % af de virksomheder, vi ved har haft møde enten med et VEU-centers sekretariat eller med en eller flere uddannelsesinstitutioner i et VEU-center, svarer, at de ikke har haft møde med et VEU-center. En del af forklaringen på dette er formentlig, at mødet ikke har sat sig væsentlige spor i en række af de virksomheder, VEU-centrene besøgt virksomhederne har simpelthen glemt, at mødet har fundet sted. Men en del af forklaringen er også, at nogle virksomheder har opfattet det konkrete møde som et møde med en individuel institution og ikke har været klar over, at denne institution indgår i og repræsenterer et VEUcenter. Når vi analyserer denne gruppe af virksomheder nærmere, viser det sig nemlig, at mange af dem, som afviser, at de har haft møde med et VEU-center, efterfølgende angiver, at de har haft møder med enten en erhvervsskole, et AMU-center, en privat udbyder eller et VUC. 19 % svarer fx, at de har haft et møde med en erhvervsskole. Resultatet peger således på en mulig udfordring i forhold til, om VEU-centrenes uddannelsesinstitutioner repræsenterer hele VEU-centret i deres virksomhedskontakt, og et behov for at skærpe VEU-centrenes profil. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 18

19 Ministeriet for Børn og Undervisning ønsker i forlængelse af Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) VEU-center-evaluering at få gennemført en undersøgelse af virksomheders vurdering af VEU-centrene. Ministeriet har bedt EVA om at afgive tilbud på omfang af og pris på denne opgave. EVA takker for opfordringen og beskriver i denne projektbeskrivelse baggrund for, formål med og metoder for evalueringen/undersøgelsen. Baggrund for evalueringen Ministeriet for Børn og Undervisning ønsker at få kendskab til virksomhedernes perspektiv på kvaliteten af VEU-centrenes virksomhedsopsøgende arbejde og kvaliteten af deres rådgivning, herunder hvordan VEU-centrene fungerer som én samlet indgang til voksen- og efteruddannelsesområdet. Ministeriet ønsker specifikt, at virksomhedsundersøgelsen omfatter to delelementer: en undersøgelse af virksomheders kendskab til VEU-centrene og en undersøgelse af virksomheders grad af tilfredshed med VEU-centrenes ydelser. Evalueringsdesign EVA har forud for fastlæggelsen af det tilbudte evalueringsdesign været i dialog med forskellige VEU-center-chefer og Danmarks Statistik. Vi vurderer på baggrund af vores indledende forarbejder, at det vil være mest omkostningseffektivt at besvare spørgsmålene om henholdsvis graden af tilfredshed med og kendskab til VEU-centre gennem to selvstændige delundersøgelser: en tilfredshedsundersøgelse og en kendskabsundersøgelse. I de næste to underafsnit beskriver vi de to delundersøgelser nærmere. Delundersøgelse 1: virksomheders tilfredshed med VEU-centrene EVA vil i denne delevaluering fokusere på virksomheders grad af tilfredshed med VEU-centrenes virksomhedsopsøgende arbejde og deres funktion som én indgang til voksen- og efteruddannelsesområdet. Vi foreslår derfor at gennemføre denne delevaluering som en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, der er blevet kontaktet af VEU-centrene som led i disses opsøgende virksomhedsarbejde EVA tilbyder at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen blandt en stikprøve på virksomheder. EVA vil indhente virksomhedernes kontaktoplysninger via VEU-centrenes egne lister over virksomheder, de har kontaktet i deres opsøgende arbejde. Tilbuddet forudsætter således, at VEU-centrene hver især kan videregive en samlet liste i Excel-format med følgende oplysninger til EVA: virksomhedsnavn, CVR-nummer, kontaktperson, telefonnummer og -adresse. EVA tilbyder at udarbejde et spørgeskema med maksimum 20 spørgsmål. Hvis spørgeskemaet bliver for langt, stiger sandsynligheden for, at respondenterne undlader at besvare hele eller dele af spørgeskemaet. EVA vil pilotteste spørgeskemaet blandt fem virksomhedsrepræsentanter fra målgruppen, inden spørgeskemaet sendes ud til besvarelse. Dette gøres for at kvalitetssikre spørgeskemaet og sikre, at formuleringerne er præcise og meningsfulde. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 19

20 Spørgeskemaundersøgelsen vil have to primære temaer. Det første tema omhandler spørgsmål om virksomhedernes tilfredshed med VEU-centrets rolle som én indgang til voksen- og efteruddannelsesområdet hvordan oplever virksomheder, at denne rolle bliver udfyldt, og hvordan vurderer de kvaliteten af VEU-centrenes rådgivning i forhold til før 2010 (oprettelsen af VEU-centrene). Det andet tema omhandler spørgsmål om virksomhedernes tilfredshed med det opsøgende arbejde. Kontakter til virksomheder, som er et resultat af opsøgende arbejde, har optimalt følgende format: 1. telefonisk kontakt > 2. indledende møde > 3. kompetenceafklaring af relevante medarbejdere > 4. gennemførelse af uddannelsesforløb. Undersøgelsen vil afdække virksomhedernes grad af tilfredshed med alle leddene i denne kæde. Ud over spørgsmål knyttet til de to temaer vil der også indgå generelle spørgsmål angående kendskab til og brug af VEU-centrene. Der vil ligeledes være baggrundsspørgsmål om geografi, virksomhedsstørrelse m.m. Dette vil gøre det muligt at sammenligne grupper fra forskellige egne af landet (fx øst/vest, yderområder/byer) samt forskellige grupper af virksomheder (fx store, mellemstore og mindre virksomheder). EVA vil have særligt fokus på at afklare, hvor tilfredse virksomheder placeret i yderområder er med VEU-centrenes virksomhedsopsøgende arbejde. EVA har indbudt Danmarks Statistik til at være underleverandør på gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen. Det skyldes især, at EVA ønsker at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen som en kombineret internet- og telefonundersøgelse for at sikre så høj en svarprocent som muligt. Danmarks Statistik har opbygget kapacitet til at gennemføre netop denne type undersøgelser. Hertil kommer, at Danmarks Statistik har adgang til et samlet virksomhedsregister, der gør det muligt på baggrund af CVR-numre at lave en mere finmasket bortfaldsundersøgelse af de indkomne besvarelser med henblik på at vurdere repræsentativiteten af undersøgelsen. Delundersøgelse 2: virksomheders kendskab til og brug af VEU-centrene Delundersøgelse 1 siger ikke noget om, hvilket kendskab danske virksomheder generelt set har til VEU-centrene. EVA tilbyder derfor i tillæg til delundersøgelse 1 at gennemføre en repræsentativ undersøgelse af danske virksomheders kendskab til og brug af VEU-centrene. EVA tilbyder desuden i delundersøgelse 2 at udtrække en tilfældig stikprøve blandt virksomheder. Dette spørgeskema vil også bestå af maksimum 20 spørgsmål og blive pilottestet af fem virksomhedsrepræsentanter inden den endelige udsendelse. I delundersøgelse 2 sættes der fokus på at afklare virksomheders kendskab til og brug af VEU-centrene samt deres kendskab til og brug af almen og erhvervsrettet VEU, herunder FVU og AMU. Ligesom i delevaluering 1 vil der også her indgå baggrundsspørgsmål om geografi, virksomhedsstørrelse m.m. Der vil være særligt fokus på at afklare, hvor udbredt kendskabet til VEU-centrene er blandt virksomheder placeret i yderområder. EVA har, ligesom i delundersøgelse 1, indbudt Danmarks Statistik til at være underleverandør på gennemførelsen af denne delundersøgelse. Foruden de bidrag, som er beskrevet under delundersøgelse 1, vil Danmarks Statistik i delundersøgelse 2 også bidrage med at indsamle kontaktoplysninger om de udtrukne virksomheder. Danmarks Statistik vil således via breve og telefonopringninger indhente kontaktoplysninger om de udtrukne virksomheders uddannelsesansvarlige. Analyse EVA vil analysere og syntetisere data fra begge delevalueringer i én rapport, der samlet beskriver virksomhedernes kendskab til, brug af og tilfredshed med VEU-centrene. EVA vil offentliggøre rapporten elektronisk den 28. marts 2012 på sin hjemmeside. Ministeriet for Børn og Undervisning vil modtage et færdigt og korrekturlæst udkast til rapporten til godkendelse mindst fem dage før forventet offentliggørelse. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 20

21 De centrale elementer fra denne virksomhedsundersøgelse vil samtidig indgå som afsnit i EVA s samlede VEU-center-evaluering, som ligeledes planlægges offentliggjort den 28. marts Tidsplan Projektet igangsættes umiddelbart efter kontraktindgåelse. Den endelige rapport afleveres til Ministeriet for Børn og Undervisning samtidig med offentliggørelsen den 28. marts Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 21

22 På baggrund af en henvendelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning er der gennemført to kvantitative virksomhedsundersøgelser, som indgår i EVA s evaluering af VEU-centrene. Undersøgelsen består af to delelementer: dels en undersøgelse af virksomhedernes erfaringer og grad af tilfredshed med VEU-centrenes ydelser, dels en undersøgelse af det kendskab, virksomhederne generelt set har til VEU-centrene, og deres eventuelle erfaringer med disse. Undersøgelsen har til formål at skabe viden om danske virksomheders perspektiv på kvaliteten af VEU-centrenes opsøgende arbejde og kvaliteten af deres rådgivning, herunder hvordan VEUcentrene fungerer som én samlet indgang til voksen- og efteruddannelsesområdet. Delundersøgelse 1: virksomheders tilfredshed med VEU-centrene Formål Formålet med denne del af undersøgelsen er at belyse virksomhedernes grad af tilfredshed med VEU-centrenes virksomhedsopsøgende arbejde og deres funktion som én indgang til voksen- og efteruddannelsesområdet. Udarbejdelse og validering af spørgeskemaet Spørgeskemaet er udarbejdet i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning. EVA har udarbejdet et udkast til spørgeskemaet med udgangspunkt i den viden, EVA har opbygget om området i forbindelse med evalueringen af VEU-centrene. Herefter har ministeriet haft spørgeskemaet til gennemsyn og haft mulighed for at kommentere og tilpasse skemaet. Spørgeskemaet er bygget op omkring to primære temaer: VEU-centrets rolle som én indgang til voksen- og efteruddannelsesområdet virksomhedernes tilfredshed med det opsøgende arbejde. Ud over spørgsmål inden for de to temaer indgår spørgsmål om kendskab til og brug af VEUcentrene samt baggrundsspørgsmål om virksomhedsstørrelse og geografisk placering. Spørgeskemaet er begrænset til 20 spørgsmål, for at undgå at respondenter undlader at besvare dele af eller hele skemaet på grund af dets længde. Spørgeskemaet blev pilottestet af fem virksomhedsrepræsentanter fra målgruppen. Pilottestene foregik, ved at testpersonerne blev ringet op af EVA, som gennemførte et kort telefoninterview med henblik på at få interviewpersonens kommentarer til spørgeskemaet. Hvert enkelt spørgsmål blev gennemgået, og pilottesterne blev bedt om at forholde sig til, om de spørgsmål, svarkategorier og begreber, der blev anvendt i spørgeskemaet, var relevante, dækkende og forståelige. Projektgruppen justerede efterfølgende spørgeskemaet på baggrund af en samlet vurdering af de indkomne kommentarer. Identifikation af population og stikprøve Undersøgelsens population er virksomheder, der er blevet kontaktet af et eller flere VEU-centre som led i disses virksomhedsopsøgende arbejde i Der er stor forskel på, hvor mange virksomheder VEU-centrene har været i kontakt med i For at muliggøre sammenligning af besvarelser fra virksomheder, der har været i kontakt med forskellige VEU-centre, har det derfor været nødvendigt at udtrække en stratificeret stikprøve. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 22

23 Med udgangspunkt i denne population er der udtrukket en stratificeret stikprøve på i alt virksomheder. Herved sikres, at der også indgår et tilstrækkeligt stort antal af de virksomheder, der har været i kontakt med de små VEU-centre. Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen For at opnå den højst mulige svarprocent er undersøgelsen gennemført som en kombineret internet- og telefonundersøgelse. Danmarks Statistik har været underleverandør på gennemførelsen af undersøgelsen. Danmarks Statistik har særlig ekspertise i netop denne kombinerede indsamlingsmetode. Forud for dataindsamlingen kontaktede Danmarks Statistik de udvalgte virksomheder for at validere stikprøven og indsamle kontaktinformation om den person i hver virksomhed, som skulle udfylde spørgeskemaet. I første omgang blev spørgeskemaet sendt ud til kontaktpersonerne pr. . En uge efter udsendelse blev der sendt en rykker pr. . Spørgeskemaundersøgelsen var åben fra den 11. januar 2012 og blev lukket igen den 2. februar Herefter blev virksomhederne ringet op af en interviewer fra Danmarks Statistik, som gennemførte interviewet pr. telefon. Alle virksomheder blev kontaktet minimum fire gange. Undersøgelsen blev påbegyndt den 11. januar 2012 og afsluttet den 2. februar Svarprocent Spørgeskemaet blev sendt ud til virksomheder, hvoraf 689 virksomheder har besvaret skemaet. Dette giver en svarprocent på 57,4. Blandt de besvarede spørgeskemaer er 34 % besvaret via internettet, mens de resterende 66 % er besvaret telefonisk. Tabellen nedenfor viser populationsramme og stikprøvedesign. Tabel 1 Populationsantal, stikprøveantal og svarantal Population (antal) Stikprøve (antal) Svar (antal) VEU-center Fyn VEU-center Østjylland VEU-center Vest VEU-center Aalborg/Himmerland VEU-center Trekantområdet VEU-center Syd VEU-center Nord VEU-center Øst og Øerne VEU-center Vestsjælland VEU-center MidtVest VEU-center MidtØst VEU-center Nordsjælland VEU-center Hovedstaden og Bornholm I alt Kilde: Tilfredshedsundersøgelse, EVA Note: Virksomheder, der har været i kontakt med et VEU-center opgjort efter VEU-center Analyse af data I denne rapport indgår VEU-centrene kun i begrænset omfang som et selvstændigt analyseniveau, dvs., at der kun i ét tilfælde foretages sammenligninger mellem svarene fra virksomheder, der har været i kontakt med forskellige VEU-centre. For at tage højde for at stikprøven er stratificeret, er analyserne derfor baseret på et vægtet datasæt. Det stratificerede stikprøvedesign betyder fx, at små VEU-centre er repræsenteret med relativt mange virksomheder i forhold til deres størrelse. Hvis ikke der vægtes, vil besvarelserne fra virksomheder, der har været i kontakt med små VEU-centre, derfor blive tillagt uforholdsmæssig stor betydning, mens det modsatte vil gælde for svarene fra virksomheder, der har været i kontakt med store VEU-centre. Vægten korrigerer således for, om den enkelte virksomhed er over- eller underrepræsenteret i forhold til det VEU-center, den har været i kontakt med. De enkelte strata for vægten er udregnet ved at dividere populationsandelen med besvarelsesandelen. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 23

24 Tabel 2 viser populationsfordelingen og fordelingerne på henholdsvis et vægtet og et uvægtet datasæt opgjort efter, hvilket VEU-center virksomheden har haft kontakt med. Populationsandelen er opgjort ud fra det antal virksomhedsforløb, VEU-centret har gennemført i Tabel 2 Fordeling af henholdsvis population, uvægtede og vægtede besvarelser fordelt på, hvilket VEU-center virksomheden har været i kontakt med Andel af population n = Andel af besvarelser (uvægtet) n = 689 Andel af besvarelser (vægtet) n = 689 VEU-center-kontakt VEU-center Fyn 15 % 9 % 15 % VEU-center Østjylland 5 % 6 % 5 % VEU-center Vest 7 % 8 % 7 % VEU-center Aalborg/Himmerland 12 % 7 % 12 % VEU-center Trekantområdet 20 % 7 % 20 % VEU-center Syd 6 % 5 % 6 % VEU-center Nord 9 % 8 % 9 % VEU-center Øst og Øerne 5 % 7 % 5 % VEU-center Vestsjælland 1 % 4 % 2 % VEU-center MidtVest 1 % 8 % 1 % VEU-center MidtØst 2 % 8 % 2 % VEU-center Nordsjælland 1 % 7 % 2 % VEU-center Hovedstaden og Bornholm 16 % 17 % 16 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: tilfredshedsundersøgelse, EVA 2012 Som det fremgår af tabellen, ligger de vægtede svardata på niveau med populationsandelene. Analysen af de indkomne besvarelser baserer sig på frekvenstabeller over samtlige spørgsmål. Derudover er der lavet kryds med relevante baggrundsvariable. Krydsene er foretaget med udgangspunkt i projektgruppens diskussion af interessante resultater af undersøgelsen baseret på frekvenstabellerne. Krydsene bidrager dermed til at identificere eventuelle sammenhænge mellem respondenternes svar på forskellige spørgsmål. Alle krydstabeller testes med en chi 2 -test eller en Fishers test for at vurdere, om der er signifikant sammenhæng mellem variablene i krydstabellerne. Nogle sammenhænge undersøges desuden vha. konfidensintervaller, der gør det muligt at sammenligne fordelinger på tværs af de to delundersøgelser. Delundersøgelse 2: virksomhedernes kendskab til VEU-centrene Formål Denne del af undersøgelsen afdækker, hvilket kendskab tilfældigt udvalgte danske virksomheder har til VEU-centrene, samt hvordan de bruger VEU-centrene. Udarbejdelse og validering af skemaet Spørgeskemaet er udarbejdet i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning. EVA har udarbejdet et udkast til spørgeskemaet med udgangspunkt i den viden, EVA har opbygget om området i forbindelse med evalueringen af VEU-centrene. Herefter har ministeriet haft spørgeskemaet til gennemsyn og haft mulighed for at kommentere og tilpasse skemaet. Spørgeskemaet er opbygget omkring to primære temaer: Virksomhedernes kendskab til og brug af VEU-centrene Virksomhedernes kendskab til og brug af almen og erhvervsrettet VEU, herunder FVU og AMU. Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene 24

Virksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport

Virksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport Virksomheders kendskab til VEU-centrene Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af virksomheders vurdering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder.

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 - Drøftelse af centrale udfordringer Oplæg på VEU-konferencen tirsdag den 29. november 2011 ved specialkonsulent

Læs mere

Virksomhedernes kendskab til euv

Virksomhedernes kendskab til euv Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere

Metodenotat til analysen:

Metodenotat til analysen: Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller

Læs mere

Tilfredshedsanalyse over 2012

Tilfredshedsanalyse over 2012 Tilfredshedsanalyse over 2012 Executive summary VEU-center Østjyllands tilfredshedsanalyse blandt virksomheder med uddannelsesløsninger i proces indeholder 17 spørgsmål. 214 virksomheder er blevet kontaktet

Læs mere

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 07-12-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse over 2013

Tilfredshedsundersøgelse over 2013 Tilfredshedsundersøgelse over 2013 Spørgeskema VEU-center Østjyllands tilfredshedsanalyse har til formål at afdække tilfredsheden med kvaliteten af konsulenternes rådgivning og vejledning. 104 virksomheder

Læs mere

- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019

- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser

Læs mere

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Metodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen

Metodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen INDHOLD 1 4 1.1 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen 4 1.2 Datagrundlag 7 1.3 Analysemetoder 10 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Rapporten

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019

Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019 Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019 Det Centrale Handicapråd har i perioden december 2018 januar 2019 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt formændene for de kommunale handicapråd.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Bilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet

Bilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet 2007 Bilag til Elevplaner 2007 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Opkvalificering og efteruddannelse Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer

Læs mere

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 19-11-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.

Læs mere

Workshop om udvikling af spørgeskemaer

Workshop om udvikling af spørgeskemaer www.eva.dk Workshop om udvikling af spørgeskemaer ESB-netværket, 20. juni 2017 Cecilie Juul Jørgensen, cjj@eva.dk og Mia Uth Madsen, mim@eva.dk www.eva.dk Hvad kan en spørgeskemaundersøgelse give svar

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Virksomhedernes brug og vurdering af AMU. Status i 2011 og udviklingen siden 2007

Virksomhedernes brug og vurdering af AMU. Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Virksomhedernes brug og vurdering af AMU Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Virksomhedernes brug og vurdering af AMU Status i 2011 og udviklingen siden 2007 2011 Virksomhedernes brug og vurdering

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Metodeappendiks. Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012

Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012 Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012 Aarhus Kommune CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Spørgeskemaet 4. Overordnede resultater

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders vækstforventninger mv. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018

Små og mellemstore virksomheders vækstforventninger mv. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018 Små og mellemstore virksomheders vækstforventninger mv. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December Hovedparten af virksomhederne forventer en stigning i deres omsætning det kommende år Hvad er

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen t Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen Sundheds- og Ældreministeriet December 2017 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 1.1 Datasæt og metode...

Læs mere

Konjunkturbarometer nr

Konjunkturbarometer nr Konjunkturbarometer nr. 4 8 For yderligere information David Hedegaard Meyer Danske Advokater Telefon: +45 33 43 7 Email: dhm@danskeadvokater.dk Danske Advokaters Konjunkturbarometer Konjunkturbarometeret

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Læs mere

Konjunkturbarometer nr

Konjunkturbarometer nr Konjunkturbarometer nr. 4 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7

Læs mere

Rapport om brugerundersøgelsen af Gladsaxe Kommunes foreningsportal 2010

Rapport om brugerundersøgelsen af Gladsaxe Kommunes foreningsportal 2010 Rapport om brugerundersøgelsen af Gladsaxe Kommunes foreningsportal 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 3 3. Baggrund og metode 5 3.1 Baggrund for undersøgelsen 5 3.2 Metode 5 4.

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema. METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse

Læs mere

Konjunkturbarometer nr

Konjunkturbarometer nr Konjunkturbarometer nr. 1 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført

Læs mere

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 31. oktober 2017 Om undersøgelsens metode Dette bilag beskriver forskellige metodiske forhold

Læs mere

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering

Læs mere

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 VEU Center Syd Danmark som produktionsland! I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 Mangler 30.000 faglærte i 2020 GVU afsluttet EVU startproblemer

Læs mere

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

S og V er lige økonomisk ansvarlige

S og V er lige økonomisk ansvarlige S og V er lige økonomisk ansvarlige Venstre og Socialdemokraterne er i høj eller nogen grad økonomisk ansvarlige partier, der kan tage regeringsansvar for Danmarks økonomi. Det mener to ud af tre vælgere.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Danske Advokaters Konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters Konjunkturbarometer nr Danske Advokaters Konjunkturbarometer nr 1 2016 Velkommen til Danske Advokaters Konjunkturbarometer Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne

Læs mere

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk

Læs mere

Surveys. processer, muligheder og faldgruber

Surveys. processer, muligheder og faldgruber Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere