MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 Fodskader 185 kon sekven sen? K a n v i u d d a n n e os selv, vo re h jæ lp e re, vo re u n d e rfø rere og vo re sig n a le le m e n ter i det, som N a p o le o n a n b e fa le d e M u ra t: A C T I V I T E A C T I V I T E V I T E S S E! Sønderby. Litteratur : Carlswärd: Den strategiska signaltjänsten (Stockholm 1928). Reichsarchiv: Der Weltkrieg Givierges: Questions de Chiffre (Revue M ilitaire Française Ju n i-ju li 1924). Ludendorff : Krigserindringer. Generalmajor E. A. Hoffm ann: M ilitæ re Strøtanker (Viborg 1960). F o d i k a d e r Reservelæge L. Vanggaard, der har været tjenstgørende ved Jægerkorpset, behandler i denne artikel problemer vedrørende fodskader. Forfatteren, der i øjeblikket er i gang med undersøgelser vedrørende kuldeskader, giver en række praktiske råd vedrørende marchdisciplin og fodskader og peger på, at den egentlige, forebyggende behandling er en kommandosag og ikke så meget et lægeligt problem. M a n g e so ld a ter v il på et e lle r andet tid s p u n k t a f tjen esten få p rob le m e r m ed fø d d e rne. D e tte er en n a tu rlig fø lg e af, at fo rsv a re t s t ille r større og andre fysiske krav end den c iv ile tilvæ relse, og der er i sig selv in te t underlig t h e ri. F o d sk a d e r e r et gam m elt p rob le m, m en dette b e re ttig e r ik k e t il glem sel og lig e y ld ig h e d, fo r det m å ik k e overses, at trod s te k n ik og m o to ris e rin g er de fy sisk e k ra v t il so ld a ten i fe lten ik k e m in d ske t. T v æ rtim o d s tille r kra v en e om m o b ilite t og sp re d n in g trod s m o torise rin g e n m eget store fo rd rin g e r t il den fysiske udholdenhed og styrke. F r a den d a g lig e læ getjeneste ser m ilitæ rlæ g e n, at en m eget stor d e l a f de læ gesøgende ko m m er m ed k la g e r, d e r d ire k te er en fø lg e a f m anglende fy s ik. G ennem den fy sisk e u d d a n n else og træ n in g gøres d e r a f forsvarets gym nastiklæ rere et m eget stort og udm æ rket arbejde fo r at råde bod h erpå, m en e rfa rin g e n v iser, at overgangen fra den c iv ile tilv æ relse t i l m ilitæ r tjen esten fo r m ange in d k a ld te e r h å rde re en d de u m id d e lb a rt fy s is k k a n klare. D et er i vor m otoriserede tid sald er n a tu rlig t n ok fod- og benklager

6 186 Fodskader m ed senere fø lg e n d e ry g lid e ls e r, d e r d o m in e rer. De fle ste a f disse ka n føres tilb a g e t i l en fo r rin g e træ n in g, h v ilk e t i denne fo rb in d e ls e v il sige m isfo r h o ld m e lle m o p træ n n ig og k ra v. D en m oderne so ld a t s k a l uddannes og træ nes i m ange s p e c ia lfu n k tio n e r. D en tid, der e r t i l råd ig h e d e r k n a p, så det e r m åske fo rs tåe lig t, at m an h a r slæ kket k ra v en e t i l u d h o ld e n h e d og styrke. O m dette e r rim e lig t, er et m ilitæ rt spørgsm ål ik k e et læ g eligt. E r dette betingelserne, må m an forsøge at råde bod på skæ vheden på anden måde. D en eneste løsning er at forsøge at forebyge opståelsen a f skaderne sam t anvise, hvorledes m an kan behandle disse, så deres fø lg e r b liver m indst m ulige. I denne fo rb in d else tænkes i første ræ kke på m archskaderne, d e r v il opstå m ed større frekven s, n å r træ n in g stilstan d e n er slet. N u u d g ø r de a lm in d e lig e m a rch sk a d e r k u n fo rbig å e n d e p rob le m e r, m en m a rch p rob le m e r og deres foreb yg g e lse le d e r opm æ rksom heden h en på fodskader i en større sammenhæng. I de seneste k rig e h v o rfra m an h a r p å lid e lig e s tatis tik k e r, h a r fo d skaderne m e d fø rt tah, h v is størrelse m å ch o k e re enhver. T i l tid e r h a r disse tab lig g e t over tab en e som fø lg e a f e g e n tlig fje n d tlig a k tio n. D e t sørgelig e er, at en m eget stor d e l a f disse tab k u n n e væ re un dgået, havde m an b lo t i tid e taget de nødvendige forholdsregler. U n d e r kam pene i Ita lie n v in tere n 1944^45 u d g jo rde de a m erika n sk e tab på g run d a f sk y tteg ra v sfø d d e r (tren ch -fo o t) i e n k e lte en h eder ca. 50 % a f a lle skader. I gennem snit fo r am erika n sk e en h e d er i E u ro p a lå p roce n ten fo r v in term å n e d e rne o m k rin g 15-20, m en selv dette ta l m å m ane t il eftertan ke. V o r t k lim a rum m er a lle b e tin g e lse r m ed hen syn t il k u ld e og væde fo r at lig n e n d e fo rh o ld k a n gøre sig gæ ldende. T a g e r m an y d e rm e re i b e trag tnin g at disse ta l gæ lder fo r de e g en tlig e ka m p e n h e d e r i d ire k te k o n ta k t m ed fje n d e n, m å n e d b rin g e lse n a f dem være en opgave m ed tem m e lig h ø j p rio rite t. A m e rik a n e rn e erken d te, at årsagen lå i m a n g e lfu ld foreb yg g e lse og udd an n else. Ing en a f de an dre k rig s fø re n d e n a tio n e r nåede o p p å ta l som de a m erika n ske, m en disse havde tid lig t erkendt problem et og løst det gennem grundig in stru k tio n og fo r h o ld sre g le r, h v ilk e t jeg senere sk a l vende tilb a g e t il. D e fo rh o ld s re g le r, der n o rm a lt tages in d e n fo r da nsk fo rsv a r er rin g e og in d sk ræ n k e r sig i p rak sis til, at m an på et tid sp u n kt af uddannelsen viser en film om skyttegravsfødder, der u d e n v id e re in s tru k tio n m ere v irke r a lm en t u h y g g e lig en d e g e n tlig belæ rende. Ingen tro r fo r alvor, at han selv kan kom m e i lig n en de situationer. D et er m åske på sin plads at oplyse, at danske soldater u nder fredstidsøvelser har pådraget sig skyttegravsfødder, der h ar resulteret i am putatio n e r a f tæ er.

7 Fodskader 187 D et er i u n d e ra fd e lin g e n og ik k e på læ gestuen, at fo d p ro b le m e rn e sk a l løses. D e n a lm in d e lig e fo d h y g ie jn e b ø r læ gges fa st in d u n d e r k o rp o ra l- skabstjenesten, da det d re je r sig om en re n v ed lig e h o ld e lsestje n e ste. D ette p r in c ip fasth o ld e s også i en ræ kke bæ re. M e n det v il ik k e være m u lig t at ordne denne tjeneste, m edm indre der gives en viden om de næ rm ere retn in g slin ie r og løsningen af de enkelte problem er, der således opstår. F o d h y g ie jn e er en kom m andosag. S k a l denne d rive s e ffe k tiv t, k a n det k u n ske ved ch efens erk en d else a f p rob le m e rne, lia n s in teresse fo r deres lø sn in g og ik k e m indst hans m yndighed og erfaring. A t pege på p rob le m e t er en n a tu rlig læ g e lig opgave, m en dets lø sn in g lig g e r et d å rlig t sted, h v is det a le n e lig g e r i læ gens bå nd. H a n h a r som re g e l k u n m eget rin g e m u lig h e d e r fo r in d fly d e ls e på den d a g lig e tjeneste, m en k a n p å den anden sid e være t il stor n y tte i den p ra k tis k e u d fo rm n in g a f et p rog ra m fo r en b e d re fo d h y g ie jn e. I det fø lg e n d e er dette fo rsø g t g jo rt ved anvendelse a f p e tit ved a n v isn in g e r fo r lø sn in g e n a f e n k e lte m ere p raktiske problem er. Fodhygiejne. H å rd b e la stn in g a f fø d d e rne såvel i den d a g lig e tjen este som u n d e r læ ngere m archer sk u lle i sig selv m edføre en om hyggelig fodp leje. A llig e v e l e r det en ken d sg ernin g, at den g e n n em sn itlig e stan d ard a f fo d h y g ie jn e (fo r ik k e at tale om den ø v rig e p e rso n lig e h y g ie jn e ) er sø rge lig lav. D ette er i e n d n u h ø je re grad tilfæ ld e t i det c iv ile sam fund. U n d e r m ilitæ rtje n e sten er d e r en v is k o n tro l m ed den alm ene h y g ie jn e, m edens k o n tro lle n a f den p e rso n lig e h y g ie jn e stort set o verlad es t i l den en kelte. D e t synes u n d e rlig t, at m an læ gger så stor vægt på, at so ld a ten re n lig h o ld e r s it våben og personlige udrustning, m edens m an lad er hans fødd er være i en så dårlig fo rfa tn in g, at de m u lig v is i en g iven s itu a tio n k a n være s k y ld i, a t han m å træ kkes u d a f enheden. M å sk e er det f r i m ands re t at være så griset han v il, n år b lo t han ik k e generer sine m edm ennesker fo r meget. Jeg m e ner ik k e m an bør gennem føre eftersyn af negle, ører etc., m en m ed fø d derne er p rob le m e t et ganske andet. H e r sk a l d e r s tille s k ra v, og h e r er det e fterla d e n h e d, h v is m an ik k e k o n tro lle re r om de s tille d e k ra v efterleves. Sådan burde det i det m indste være. U n d e r 2. verdenskrig betragtedes fo d skader opstået som fø lg e a f m an glen de fo d h y g ie jn e i såvel den so vjetiske som den tyske hæ r fo r fo rsø g på at u n d d ra g e sig tjenesten, fo r h v ilk e t der k u n n e idøm m es o p t i l død sstraf. I den engelske hæ r betragtedes et fo r stort a n tal tilfæ ld e a f sk y tteg ra v sfø d d e r som tegn p å rin g e d is c ip lin. D e la n d e, d e r h avde den laveste frek v en s a f skader, v a r de la n d e, d e r u n d e r

8 188 Fodskader u d d a n n else n h avde la g t vægt på gen n em førelsen a f en streng fo d h y g ie jn e. Således gennem førtes en d da ved fro n ten d a g lig t fo d e fte rsy n i den tyske hær. S ta tis tik o ver fo d h y g ie jn e n hos in d k a ld te v æ rne p lig tig e h e r i la n d e t fin d e s ik k e, m en ved et u a n m e ld t fo d e fte rsy n hos et h o ld re k ru tte r k o rt tid efter in d kaldelsen t il in fa n te rie t fandtes følgende om trentlige tal: G od fodhygiejne: 25 % D å rlig fodh ygiejne uden følg e lid else r: 15 /o D å rlig fodh ygiejne m ed lettere følg e lid else r: 50 % Svære tilfæ ld e af fo d lid e lse r begrundet i d å rlig fodhygiejne: 10 % D isse sidste 10 % m åtte henvises t i l a k tiv læ g e lig b e h a n d lin g. M a n k a n ik k e frig ø re sig fo r den tanke, at det netop er disse 10 %, der under ugunstige k lim a tis k e og terræ nm æ ssige fo rh o ld v il gå ta b t fo r enheden. T a lle n e e r ik k e enestående. U n d e r tjen esten v il de fo rbe d re s noget, m en v il a ld rig b liv e tilfre d s s tille n d e. Ing en ved b e d re en d u n d e rafd e lin g sch e fe n, d e r h ver m orgen få r læ gebogen fo rev ist, h v o r m ange tab te uddannelsesdage, der skyldes fritag elser på grund af fod- og b e n lid else r sam t langvarige fy s i u rg is k k lin ik b e h a n d lin g. D e t e r le t i denne s itu a tio n at skyde på læ gen, m en m å det væ re t illa d t h e r at g ive n oget a f a m m u n itio n e n tilb a g e. I fre d stid betyder det in e ffe k tiv uddannelse - i felte n nedsat kam pkraft. P ra k tis k fodhygiejne. Fodvask: E n fod, der en hel dag skal befinde sig i en varm lakket støvle, skal om overhovedet muligt vaskes dagligt efter tjenesten. E r dette f. eks. under feltforhold ikke muligt, skal støvlerne tages af, foden masseres og pudres. Omhyggelig aftørring efter vask er af meget stor betydning. Især er omhyggelig aftørring af tåmellemrummene vigtig. Det er her fodsveden og dens følge: fodsvampen sætter ind, visende sig ved rød, fugtig, eventuel sprækkende hud. E r der i forvejen tendens til varme fødder med fodsved, skal foden afsprittes dagligt med fodsprit. Om morgenen før tjenesten bør foden pudres med fodpudder. Både fodpudder og fodsprit kan rekvireres fra infirmeriet og bør findes på enhver belægningsstue, hvor deres tilstedeværelse bør kontrolleres ved stueeftersyn. Under længere udrykninger og marcher bør disse ting medbringes. Ved disse meget simple forholdsregler kan de almindeligste fodskader holdes i skak. Der v il være enkelte, der lider af fodsved i en sådan grad, at ovenstående ikke er tilstrækkeligt. Disse må henvises til lægebehandling, der bør indsættes så tidligt i tjenesten som muligt. Hård hud: Det er en indgroet, men fejlagtig forestilling, at hård hud er stærk hud. V abler dannes lige så let, om ikke lettere under hård hud. Den hårde hud v il på samme måde som en fold i en sok genere den underliggende bløde underhud, hvorved muligheden for vabeldannelse er til stede. Hård hud behandles med salicyltalg, der udleveres i stifter. Um iddelbart før længere marcher er det ikke tilrådeligt at

9 Fodskader 189 bruge salicyltalg, da dette ikke alene v il opløse den hårde hud, men også den naturlige hornhud i området ved siden af. Tykkere lag hård hud kan fjernes forsigtigt med sandpapir. Lokaliserede dannelser af hård hud,»ligtorne«skal fjernes af lægen. Fodvorter: Fodvorter skyldes en virusinfektion. Den bedste måde at bekæmpe dem på er ved gennemført renlighed af baderum, riste samt anvendelsen af personlige badetøfler. H er har den omhyggelige aftørring efter fodvask også betydning. Det er en lægelig opgave at fjerne fodvorter. Fodtøj: Ingen fod kan klare en længere march i en støvle, der ikke passer. M ed de nye langskaftede støvler, hvor der indenfor hvert nummer findes op til fire forskellige vidder, skulle det være muligt at finde støvler, der kan passe en hvilken som helst fod. Der er således mulighed for en individuel tilpasning af støvlerne. Ved støvleudlevering bør soldaten være iført et par tynde og et par tykke mandskabssokker, hvilket også v il være det mest hensigtsmæssige under march. Det er vigtigt, at støvlen hverken klemmer eller slubrer. Står valget mellem to støvler, bør man vælge den største. T id og omhu, der anvendes her, v il spares senere i tjenesten. E t problem er, at de færreste værnepligtige tidligere har gået med støvler, og derfor ofte v il være tilbøjelige til at vælge et forkert nummer. Der bør på et senere tidspunkt være mulighed for endeligt at passe støvlerne til. Der findes stadig militære chefer, der anser fodformede sko for en vederstyggelighed. Deres udseende kan måske diskuteres, men den gode virkning på fødderne kan ikke betvivles. Hvad moderne snævre sko kan medføre for et par fødder ses tydeligt ved fodeftersynene. Sokker: E r gennemførelsen af fodvask et problem, er strømpevask mindst et lige så stort. Den tynde uldsok bør skiftes dagligt. Den skal vaskes mindst en gang om ugen med sæbe. De tykke sokker skal ligeledes vaskes, så de altid er bløde. K ontrolleres dette ikke, vil de fleste gå for længe med sokkerne, hvilket v il være lige så skadeligt for fødderne som manglende fodvask. Nylonsokker bør aldrig anvendes i støvler. De giver foden dårlige ventilationsmuligheder, hindrer normal sveddannelse og virker sammensnørende på foden. Skyttegravsfødder. D e t v ille i sig selv væ re et m å l, om m an k u n n e øge fo d h y g ie jn e n hos de v æ rne p lig tig e også fo r tid e n e fte r deres hjem sen delse, m en dette e r k u n en sid e a f p rob le m e t og m ilitæ rt set den m in d st vig tig e. A lv o re n ko m m er in d, hvis m an gør op, hvad d å rlig fod h yg iejne kan fø re t il under fe ltfo r h o ld. D e lid e ls e r v i h e n fø re r t i l» d å rlig fod h y g ie jn e «k a n i p ra k sis a lle regnes fo r fo rstad ier t il skyttegravsfødder. D e r synes et g e n e ratio n ssk ifte m e lle m h v e r a f de større krig e. D e r fin d e s fle re e k se m p le r på, at læ g elig e e rfa rin g e r v u n d n e u n d e r 1. v e rde n sk rig g ik i glem m ebogen og d y rt m åtte in d h ø stes på n y u n d e r 2. v erden sk rig. S ky tteg ra v sfø d d er er et eksem pel h erpå. A lle k e n d e r lid e ls e n a f na v n e lle r fra den film, d e r v a r re s u ltatet a f k rav e t om en b e d re in s tru k tio n i forebyggelse a f disse skader. D esvæ rre k o m film e n fø rs t i fo rå re t 1945, og f ik derved ik k e den store betydning, den kunne have fået, var den kom m et

10 190 Fodskader et å r tid lig e re. S ky tteg ra v sfø d d er er en lid e ls e, der som en e p id e m i kan de cim ere en h e d er i lø b e t a f dage. G ennem årene in d la g d e s over a m erika n sk e so ld a ter u n d e r denne diagnose alene. G e n n e m sn itlig v a r h v e r a f disse b o rte fra tjen esten i 92 dage. S am let kostede»trenchfoot«de a m erika n sk e styrke r ea tab te m and-dage, m en dette tal sig er ik k e den fu ld e sandhed. Så godt som a lle tilfæ ld e n e opstod b la n d t so ld a ter i de fo rre ste lin ie r, k a m p tro p p e r. R e g n e r m an m ed de so ld a ter, der bag lin ie rn e skal understøtte kam penbederne b liv e r ta lle t fo r nedsættelsen i e ffe k tiv ite t astron om isk. D e t s k u lle således ik k e være n ø d v e n d ig t at påpege i hvor h øj grad fodh ygiejne må betragtes som et strategisk p ro blem. D e t v ille ik k e være u rim e lig t om m an u n d e r in s p e k tio n e r tog k o n sekvensen a f dette og b e o rdred e sko og so k k e r af, som et lig e så v ig tig t eftersyn som f. eks. et våbeneftersyn. D er er ingen grund t il at tro, at danske so ld a ter i dag s k u lle a d s k ille sig væ se n tlig t fra a m erika n sk e so ld a ter u n d e r 2. v erden sk rig. Fa re n fo r opståelsen af skyttegravfødder er overhæ ngende ved tem peratu re r m e lle m 0 og + 10 gr. C. - n e top tem p era turer, der en stor d e l a f året fin d e s i v o rt k lim a o m rå d e. V æ de v il y d e rlig e re være en frem m en d e fa k tor. H e lt undgås k a n lid e ls e n ik k e. E n so ld at, d e r lig g e r i det fo rre ste sk y tteb u l h a r ik k e store m u lig h e d e r fo r at beskytte sig, id e t h an k a n være tvunget t il at fo rh o ld e sig h e lt s tille i læ ngere p e rio d e r. E n bevægelse k a n b e tyd e død og lem læ stelse. A llig e v e l k a n m eget gøres fo r at u n dgå skytteg ravsfø dder. F ilm e n a f sam m e n avn er, i fo rb in d e ls e m ed g run d ig in s tru k tio n, g lim re n de. H v o rfo r er den fo r ø v rig t ik k e tekstet elle r in d ta lt m ed da nsk tekst? M a n k u n n e in d ve n d e, at dersom sk y tteg ra v sfø d d e r v irke lig k a n m ed fø re så store tab fo r en enhed, h v o rfo r ses denne lid e ls e så ik k e o ftere u n d e r fre d stid sm a n ø v rer, h v o ra f m ange dog stræ kker sig over fle re uger, o fte u n d e r m eget u gu n stige v e jrb e tin g e lse r? H e r t il k a n siges, at lid e ls e n ses k u n i fe lte n og næsten u d e lu k k e n d e i en h eder, d e r e r i d ire k te k o n tak t m ed fjenden. H os etapeenheder er hyppigheden meget lav. D en fre m k a l dende årsag m å søges i lan g e o p h o ld u n d e r m eget snæ vre p la d s fo rh o ld, h v o r m u lig h e d e rne fo r selv ganske rin g e bevæ gelser e r stæ rkt reducerede. U n d e r fre d stid s ø v e lse r v il m an sjæ ld en t se so ld a ter på p la d s i s k y tteh u lle r gennem m ange tim e r og der er en n a tu rlig tendens t il at o p h o ld e sig på tø r jo rd, i k ø re tø je r etc. M archskader. D e t er et ta k tis k k rav, at en en h ed sk a l k u n n e fly ttes 30 k m i døgnet ved fodm arch. Selv om det ik k e er frem hæ vet, må det være underforstået,

11 Fodskader 191 at disse 30 k m sk a l k u n n e h o ld e s gennem fle re døgn, sam t a t d istan cen ik k e u d m a tter so ld a terne m ere en d at der stad ig er k ræ fter t i l lø s n in g a f opgaver. M a n m å k u n n e fo rla n g e at en h eden selv e fte r tilb a g e læ g g else a f denne distance gennem fle re døgn er fu ld t kam pduelig. Træ ning er fo r udsæ tnin gen fo r o p fy ld e ls e h e raf, m en det e r et sp ørgsm ål om dette k ra v e r tilg o d e set. D e t e r m u lig t, at d e r i visse p e rio d e r u n d e r tjen e stetid e n er en tilstræ k k e lig træ ningstilstand, m en det er tvivlsom t om ret m ange enh ed er v il k u n n e k la re den n e disan ce u n d e r de o v e n fo r givn e b e tin g e lser. E fte r en-dages m a rch ø v elser på k m ser m an så m ange skader, at det må være berettiget at tv iv le på træ ningstilstanden. D ette er en side a f p ro b lem et, en an den er, at lig e g y ld ig i h v o r god træ n in g stils tan d en enhed er, v il d e r u n d e r læ ngere m a rch e r a ltid opstå skader. D e t e r a lm in d e lig t, at disse skader e fter m a rch en h envises t i l læ gen, m en dette v il næ ppe k u n n e la d e sig gøre i k rig s tid, da det e r u sa n d sy n lig t, at læ gerne i så fa ld v il k u n n e overkom m e at tage sig a f disse skader. U n d e ra fd e lin g e n m å selv k u n n e tage sig a f de h y p p ig s t forekom m en de. D e t e r få skader, d e r e r så alvorlig e, at de berettiger, at en m and tages ud af m archen. U d o v e r det fo rm å l at k u n n e fly tte e n h e d er t i l fo d s h a r m arch ø velserne også en anden betydning. M a rch er den bedste m åde at træ ne udh olden hedsevnen, sa m tid ig m ed at sam m en h old et i enheden styrkes. S oldaten, der fa ld e r ud under m archen, lades i m ere end een forstand tilbage. I m ange landes hæ re er sygehjæ lperne uddannet t il at tage sig af m archskaderne. P rin c ip p e rn e fo r b e h a n d lin g e n a f de a lm in d e lig s te m a rch sk a d er er ik k e m ere k o m p lic e red e, en d at de k a n læ res a f enhver. D e n e n k e lte v il m eget h u rtig t se sin fo rd e l i selv at k u n n e k la re sin e og sidem andens problem er. D e n fr a et læ g e lig t sy n sp u n k t v ig tig ste g run d t i l at gå in d fo r en øget m a rch træ n in g er, at gennem b e h a n d lin g e n a f de u u n d g å e lig e m in d re m archskader tvinges soldaten t il at passe sine fødder. H an v il meget h u r tig t opdage, at dersom h a n h o ld e r fø d d e rne i o rden, k la r e r h a n m a rch erne m ed langt m in dre besvær. D ette v il give en begrundelse fo r gennem førelsen a f fo d h y g ie jn e, som den en k e lte d ire k te v il fo rstå. H a n v il b liv e footm in d e d. B E H A N D L I N G E N A F A L M I N D E L I G E M A R C H S K A D E R Vabler: Vablen er den almindeligste marchskade. D en opstår, hvor et hudområde under tryk gnider mod omgivelserne (ved brug af fodpudder nedsættes denne frik tion). Mellem den døde overhud og den levende, bløde underhud dannes en vædskeansamling, der v il stå under tryk ved gang. Smerterne opstår, fordi smertetrådene ligger i det øverste lag af underhuden. V abler skal behandles før de bliver for store.

12 192 Fodskader Det er ønskeligt, at enhver behersker teknikken. Sygehjælperne bør have lært denne på sygehjælperskolen. Rigtigt behandlet udgør vabler ingen grund til afbrydelse af march. E r behandlingen rigtig udført, kan man fortsætte marchen med kun ganske lette gener. Behandles vabler forkert, kan der opstå betændelse, hvorved risikoen for yderligere komplikationer er stor. A lle behandlingsmetoder tager sigte på at udtømme vædsken, således at smerten aftager. Der findes et utal af måder at behandle vabler på. De har alle nogen effekt. Den mest hårdhændede demonstrerede en engelsk deling under sidsto års Nijmegen-march. T o mand stillede sig ovenpå patientens fødder og masede godt til. Derefter kastede man ham op i luften og lod ham lande på fødderne. Hurtig og effektiv vabelbehandling, der dog nok ikke skal anbefales. Den metode, der her skal gennemgås er udviklet af de hollandske militærlæger og i et meget stort matericle sammenholdt med de fleste andre metoder og fundet bedre. Metodens formål er at holde manden gående gennem flere døgn på trods af store vabler. 1. Afspritning af foden. Vablen desinficeres med jod. 2. der skæres en 2-3 mm lang flænge i vablsns kant. 3. M ed en blyant eller lignende rulles vædsken ud gennem hullet. Det er af stor betydning, at vablen herunder tømmes fuldstændigt. 4. Der jodes atter. 5. Vablen dækkes med smalle hefteplasterstrimler, idet man begynder foran vablen. De enkelte strimler skal lappe et par mm ind over hverandre. Hele vablen skal dækkes. Strimlerne skal være så lange, at de når ud over fodsålen op på siden af foden. V ed rabler under hælen står man sig ved at fortsætte bandageringen rundt om hælen op omkring achillessenen, da forbindingen ellers let forskubbes. Det er vigtigt, at man undgår folder, da disse v il give anledning til ny vabeldannelse. Forbindingen kan lades urørt i flere dage. Forskubber den sig, skal den udskiftes. N år marchperioden er ovre, fjernes forbindingen. Vablen v il da ofte være lægt, ellers påsættes almindeligt hefteplaster. Ømme fødder: Under længsre marcher v il der opstå ømhed af fodsålen på grund af varme og tryk. Dette er et forstadium til vabeldannelse. Under hvil bør foden luftes, afsprittes og pudres med rigeligt fodpudder. Negle: K lippes tånegle ikke rigtigt, vil der kunne gnaves sår på de tilstødende tæer, og neglen kan på grund af støvlens tryk gro skævt, eventuel: ned i neglelejet. En tånegl skal være kortklippet, men med frie hjørner. E n nedgroet negl giver ømhed, og der v il hele tiden være fare for opståelse af infektion, der kan være meget svær at behandle. Nedgroede tånegle skal behandles af lægen. I perioden efter længere marcher v il man hyppigt se, at en eller flere negle falder af. Nye negle v il langsomt gro frem, men man skal passe disse, da de ellers let vil gro skævt. Led: Dersom et led overanstrenges, v il det hæve og blive ømt ved bevægelser. Det led, der oftest overanstrenges, er knæleddet. Da knæleddet er et kompliceret led, skal ledklager i fredstid altid føre til lægekontrol. Leddet kan understøttes og smerterne lindres ved anlæggelse af et elastisk bind. Ømhed af muskler, sener og knogler: Overstiger en marchydelse træningstilstanden, v il der opstå stivhed og ømhed af muskler og senehånd samt ofte, hvor disse hefter til knoglerne. Dette v il især ske ved march på hård grund. Smerterne sidder hyppigst i læg, skinneben, u d silen af låret, lysken samt i sædebaeeme. Smerterne skyldes svigtende blodforsyning til muskler og sener, der konstant spændes, men som på grund af overanstrengelse ikke når at afslappes under hvert skridt, således at blodet hindres i at passere. Behandlingen består i massage af de ømme muskler. Soldaten

13 Fodskader 193 kan i mange tilfælde selv massere de ømme muskler, men massagen gives bedst af en anden. Sygehjælperne bør således også være uddannet i massage af de oftest angrebne muskler. Efter marchen kan indgnidning med kamferolie eller algesalsalve lindre. Marchfrakturer: Nyere undersøgelser har vist, at marchfrakturer er hypppigere, end man tidligere har regnet med. Frakturen er et træthedsbrud i knoglen. Den er hyppigt lokaliseret til mellemfodsknogler, ankelled eller skinneben. Hyppigst i mellemfodsknogleme. Viser sig ved lokal ømhed og hævelse. Nogle gange kommer smerterne pludseligt, andre gange mere snigende. Mistanke om marchfraktur skal føre til lægekontrol. Foreløbig behandling består i anlæggelse af støttebind. Hudløshed: Hudløshed opstår ofte, hvor to varme, fugtige hudflader gnides mod hinanden. Særlig udsat er huden i skridtet samt mellem sædeballeme. Renlighed er af vigtighed i forebyggelsen. Behandlingen består i vask med koldt vand og sæbe, eventuelt fulgt af afspritning, hvilket svider, men samtidig hærder huden. Under længere hvil kan levertransalve anvendes med god effekt. K o n tro l a f fodhygiejne. D ersom fo d h y g ie jn e n sk a l bedres, k a n dette k u n gøres m ed de m ilitæ re ch efe rs fu ld e støtte. Som tid lig e re a n fø rt e r det i u n d e ra fd e lin g e n, a rbe jd e t sk a l gøres. D e tte h a r to sid e r, dels s k a l de v æ rne p lig tig e u n d e rvises i fodh y g ie jn e og i b e h a n d lin g e n a f de fo rs k e llig e a lm in d e lig e fo d sk a d e r, dels sk a l fo d h y g ie jn e n k o n tro lle re s m ed jæ vne m ellem rum. D e tte k a n k u n gøres ved a fh o ld e lse a f fod e ftersy n. D ette s k a l a ltid væ re u a n m eld t. S k a l fo rm å le t o p fy ld e s, m å m an gå frem e fter en ganske bestem t p la n og m ed et k la rt sigte. M å le t må i første ræ kke være at fin d e de skavanker, der 1) er ved at u d v ik le sig, e lle r 2) k ræ ver b e h a n d lin g. D ernæ st k a n m an k o n tro lle re om en given b e h a n d lin g fø lg e s og om den g ive r re su ltater. D et er v ig tig t, at a lle be falin g sm æ n d i enheden e r v e lin s true red e i tek n ik k e n fo r at sikre en ensartet gennem førelse. Følgende skal k on trolle res ved et fodeftersyn : 1) S trøm pers og støvlers tils tan d. Snavsede, stiv e so k k er b ø r ik k e tolereres, dette gæ lder såvel den tynde som tykke sok. 2) In d try k a f a lm in d e lig ren lig h e d. 3) U n d e rsø g e lse a f fød d e rne, be gyn den de fo r til. K o n tr o l a f n e g le k lip n in g. Undersøgelse af tåm ellem rum fo r fodsved og fodsvam p. V ed rød skæ l le n d e h u d henvises t i l læge. F o d s å le n efterses fo r fo d v o rter og h å rd h u d. U n d e r m a rch e lle r la n g v a rig e u d ry k n in g e r s k a l fo d e fte rsy n e t fo r t sætte h e r m ed b e h a n d lin g a f opståede fo d sk a d e r, v a b le r etc. 4) K o n tr o l m ed fo d p le je m id le rn e s tilstedevæ relse. U n d e r fe ltfo r h o ld er fo d e ftersy n e t a f sæ rlig v ig tig h e d. D e ls k a n m an m u lig vis nå at gribe in d fø r en a lvorlig ere tilstan d nås, dels v il selve fod-

14 194 Fodskader eftersyn e t m ed fø re, at so ld a ten tvin ge s t i l at tage sin e støv le r af, h v ilk e t e r et k ra v i foreb yg g e lsen a f fo d sk a d e r. N å r tysk erne u n d e r slu tn in g e n af anden verdenskrig havde så få tilfa d de af skyttegravsfødder, lig g e r fo r k la rin g e n ik k e alen e i fry g t fo r stra f, m en også i at d e lin g sfø rerne d a g lig t inspicerede m andskabets fødder. F o d e ftersy n e t tager n a tu rlig v is p rim æ rt sigte på k o n tro l a f den ø je b lik k e lig e fo d tils ta n d, m en h a r også stor b e tyd n in g ved at so ld aten derved tv in ges t i l at tage støv le r og so k k e r a f således at fo d e n få r lu ft. Je g k a n i denne sam m enhæ ng ik k e la d e være at påpege det u h e ld ig e i, at m an m ange steder i tjen esten fo rla n g e r at so ld a terne s k a l b e h o ld e støv le r på, selv om det næ ppe i a lle tilfæ ld e k a n siges at være lo g is k begru n d et. D e m oderne støv le r, d e r snøres m ed hæ gter k a n tages på i lø b e t a f ø je b lik k e. G am acherne v il fa ld e b o rt og h a r v e l iø v rig t ik k e m egen b e tyd n in g fo r effek tiv ite ten af f. eks. en beredskabsstyrke. K o n klu sio n. Fod p rob lem er fo rtjen er en større plads i den m ilitæ re bevidsthed. E r fa rin g e n v ise r at n e g lig e rin g a f dem k a n b e tyd e en m æ rk b a r fo rrin g e ls e a f en enheds kam pkraft. D et er i underafdelingen, der kan gøres en in d sats, m en denne k ræ v er at der gås p o s itiv t in d fo r opgaven, h v is lø sn in g bør være en kom m andosag. I sam arbejde m ed læ ge og sygeh jæ lpere k a n d e r o p s tille s et program, d e r n å r fø rs t det er in d a rb e jd e t k a n k ø re v id e re a f sig selv. I den sidste ende e r k rav e t b lo t, at såvel so ld a ten som hans be falin g sm æ n d b liv e r»foot-m inded«. L. Vanggaard.