MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 D e g rø n n e betæ nkningrer e p isode e lle r e p o k e En anmeldelse Vivere est militare Seneca U dvalget t il undersøgelse af befalingsm andsuddannelsen og de m ed arb e jd s k lim a e t i fo rsv a ret fo rb u n d n e p rob le m e r ( i det fø lg e n d e benæ vnt k lim a u d v a lg e t) h a r som b e k e n d t a fg iv e t sin e fø rste b e tæ n kn in ge r. E n d d a fo r et styk k e t id siden. N å r re d a k tio n e n på dette tid s p u n k t n o g le v il m åske fin d e det post festum h a r ø n sket en an m eld else, er g run d en vel, at d e r m ed den givn e t id t i l m oden t overlæ g s k u lle være m u lig h e d fo r at u n dg å de a lt fo r h astig e dom m e, som et ønske om d a g sa k tu a litet i stoffet le t m ed fø rer. A n m e ld e re n v il stræ be e fter a t leve o p t i l denne form o d e d e in te n tio n. D e o ffe n tlig g jo rte b e tæ n k n in g e r, d e r h a r den fæ lle s h o v e d titel» B e fa lingsm andsuddannelsen og arb ejdsklim aet i forsvaret«, er 1. del. M ilitæ r pæ dagogik og ledelsesform er. (B etæ nkning nr. 428/1966) og 2. del. S a m a rb ejd sreg ler in d e n fo r fo rsv a ret. (B e tæ n k n in g n r. 429/1966). D isse to betæ nkninger, siges der i 1. del-betæ nkning, om handler en ræ kke spørgsm ål, som i sæ rlig grad k n y tter sig t i l den væ rnepligtiges daglige tjeneste. I de to følgende betæ nkninger v il m an behandle de øvrig e problem er, som knytter sig t il væ rnepligtstiden: undervisning, v elfæ rd, tiltale - og om gangsform er, lø n n in g s fo rh o ld, stra ffere tslig e p rob le m e r m. v. H e ru d o v e r h a r u d v a lg e t fo re lø b ig p la n e r om a fg iv e lse a f y d e rlig e re betæ nkninger vedrørende - befalingsm andskorpsets sam m ensæ tning og dets anvendelse og placerin g, - udvæ lgelsen af befalingsm æ nd og deres uddannelse og - tjenestestedernes in d re tn in g og udstyr. D e t e r n o k ik k e h e lt fo rk e rt at k a ra k teris e re 1. de l-betæ n k n in g som den alm in d elig e del af det sam lede betæ nkningskom pleks, den del h v o ri

6 154 De grønne betænkninger - episode eller epoke? de p rin c ip ie lle synspunkter gøres gæ ldende, der bæ rer de øvrige delbetæ nkninger. D et er i liv e rt fa ld ud fra dette synspunkt, at denne anm eldelse v il koncentrere sig om 1. del-betæ nkning. Årsagerne t il klim audvalgets nedsættelse D e t e r v ist en ik k e u a lm in d e lig o p fa ttelse, at k lim a u d v a lg e t b le v nedsat på g run d a f den så k a ld te lia lv sa d istaffæ re. H v is m an m ed»på g run d af«m ener» i a n le d n in g af«, er m an v e l ik k e la n g t fr a sandbeden. M e n de dybere liggende årsager skal ik k e søges i denne døg n journ alistiske begivenhed. U d v a lg e ts nedsæ ttelse fre m træ d e r som et lo g is k le d dels i en a lm in d e lig sam fundsm æ ssig u d v ik lin g, dels i et p a rtis, en reg erin g s o g en m in isters gennem m ange år opbyggede h o ld n in g t i l et fo lk e lig t- p o litis k spørgsm ål. D e n fo lk e lig e og p o litis k e u d v ik lin g i D a n m a rk - som i fle re andre d e m o k ra tisk e stater går e fte r den k la re lin ie, at landet er folkets, ik k e fyrsten s, a ristok ratie ts, de rig es e lle r de dannedes. K la sse e fte r klasse h a r - m ed m ere e lle r m in d re fre d e lig e m id le r - hæ vet sig op t il p o litis k in d fly d e ls e og m edansvar. F ø rs t bo rg ersk a b et, så b ø n d erne, sid st a rb e jd e rne - og k v in d e rne. I D a n m a rk e r d e r id a g in g e n p o litis k d is k rim in a tio n. D et d e m o k ra tisk e p o litis k e grun d syn h a r sejret. M o d sæ tnin g en d e m o k ra t - ikke-dem okrat var fo r to m enneskealdre siden en seriøs p o litis k modsætn in g. D en p o litik e r, d e r i dag v ille e rk læ re sig fo r ik k e -de m o k ra t, v ille ik k e få succes. M in im u m s k ra v e t, d e r sk a l h on oreres, h v is h a n v il accepteres som a lv o rlig p o litik e r, er, at h a n y d e r d e m o k ra tie t lip service. Som m o n u m en ter over u d v ik lin g e n står b l. a. de fo lk e lig e sange, h v o ri de p o litis k e k ra v accentueres ty d e lig t i sidste h a lv d e l a f det 19. å rhu n d red e : Frem, bondem and, frem! (H o s tru p, 1866), N u dages det brødre, det lysner i øst (O v e rby, 1872), F o r folkestyre stå frem, stå fre m! (B jø m s o n, 1874), Takt, takt, pas på takten, den er mer end halve magten (B jø rn so n, ca. 1887). - N å r fo lk e t tag er h å n d om statens styre, gæ lder dette i fø rste in stan s de centrale lovgivende og ad m inistrative fu n ktion er. M ed voksende in d sig t og o v e rb lik, ko m m er også in s titu tio n e rn e in d i den fo lk e lig e og p o litis k e interessesfæ re, og de lægges ved æ n d rin g e r i s tru k tu r og fu n k tio n in d u n d e r fo lk e ts k o n tro l. D e tte er sket m ed sk o len, og det er sket e lle r v il ske m ed en h v er in s titu tio n, d e r e r b e tyd n in g s fu ld n o k t i l at p å k a ld e en o ffe n tlig interesse. N å r den o ffe n tlig e interesse m anifesterer sig i nedsættelse af klim audvalget, er det et af tegnene på den betydning, m an t illæ gger forsvaret som sam fundsinstitution. D er er v el ik k e m ange lande, hvor forsvaret er genstand fo r en så ud-

7 De grønne betænkninger episode eller epoke? 155 præ get a m b iv a le n t h o ld n in g som i D a n m a rk. F o rsv a ret m a n g le r ik k e g o o d -w ill. H æ ren s og flå d e n s b e d rifte r i T re å rs k rig e n, d e r h avde et e n ig t n a tio n a lt og p o litis k frih e d sb e g e jstret fo lk ba g sig, h avde læ ngevarende gode v irkn in g e r. D e n a lm in d e lig e v æ rne p lig t h a r sid e n 1849 i la n g e p e rio der givet størsteparten a f den m a n d lig e u n gd o m et in tim t k e n d ska b t il væ rnene - og h oved indtrykket, der b lev tilb age, var vel, at m an dér oplevede godt kam m eratskab, d e m o k ra tisk lig h e d m e lle m m an dskabet, so c ia l try g h e d og orden. B e la sten d e fo r væ rnene h a r det væ ret, at fo rsv a re t i to re t la n g e p e rio d e r h a r væ ret genstand fo r in d re p o litis k e k am pe: fo r fa t n in g ska m p en i sidste tre d ie d e l a f d et 19. å rh u n d red e og a frustnin g sp e rio - den i 1920 erne og -30 erne. B egge p e rio d e r m æ rk er v i v irkn in g e rn e a f en d n u id ag, m en D a n m a rks æ ndrede fo rs v a rs p o litik fø rs t og frem m est b e tin g e t a f k u rsæ n d rin g e n i la n d e ts største p a rti h a r gengivet væ rnene en m e n in g sfyld t p la d s i sam fundet. U d try k h e rfo r e r in s titu tio n e r som F o r svares O p lysn in g s- og V e lfæ rdstje n e ste og Fo rsv a rets C iv ilu n d e rv is n in g. K lim a u d v a lg e t k a n ses som en p o litis k bestræ belse på fo lk e lig t at fu n d e re fo rsv a re t so lid e st m u lig t. Je g tro r d e rfo r, at årsagerne t i l k lim a u d v a lg e ts nedsæ ttelse lig g e r dyb t, og at h a lv sa d istaffæ re n k u n v a r a n le d n in g e n t il, at fo rsv a rsm in istere n m ed S hakespeare i A l l s W ell, that E n d s W e ll sagde:» Le t s take the instant by the forw ard top.«h e r t il kom m er, at k lim a u d v a lg e ts pæ dagogiske k o m m isso riu m ganske svarer t i l H æ rko m m an do en s re fo r m in itia tiv a f K lim a u d v a lg e t k a n d e rfo r også tolk e s som en o p b a k n in g a f et in itia t iv, der måske in te rn t ik k e f ik et response, d e r viste, at a lle k e n d te deres besøgelsestid. D e t e r en i h isto rien ik k e ukendt frem gangsm åde, at m an ved nedsæ ttelse a f en kom m ission forbereder lovg ivn in g og centraliserede ad m in istrative foran staltn in g e r t i l a flø s n in g a f og a c c e lle ra tio n fo r sp o ra d isk e re fo rm tiltag, p riv a te som o ffe n tlig e. D en store La n d b o k o m m iss io n a f 1786 er et eksem pel h erpå. D ens in d s tillin g e r b le v t i l fo ro rd n in g e r, d e r også fo rp lig te d e dem, d e r ik k e havde ønske om reform er. K lim audvalgets kom m issorium D e em ner, udvalget fik t il hverv at beskæ ftige sig m ed, kan sam m endrages t il - undervisningen på forsvarets skoler: form ål, in d h o ld, om fang og form, - p rin c ip p e r fo r udvæ lgelse a f eleverne, - befalingsm andsgrupperne : anvendelse og arbejdsom råder, og - arbejdsklim afrem m ende foranstaltninger.

8 156 De grønne betænkninger - episode eller epoke? D e tte p rob le m k o m p le k s e r så om fatten d e og v irkn in g e rn e a f de fo ra n staltninger, som udvalgsarbejdet m åtte resultere i, kan b liv e så gennem gribende, at betæ nkningerne må b liv e læst m ed sæ rlig interesse a f de samfu n d sg rup p e r, de d ire k te v e d røre r: det m ilitæ re p e rso n e l -» fra re k ru t t il general«som be tæ n k n in g e n u d try k k e r det. E n ganske sæ rlig interesse næres selvsagt a f de p rofe ssio n e lle s p e rso n e lg rup p e r og m a n ifesterer sig u d e n tv iv l i d rø ftels e r m an d og m and im e lle m. De n o ffe n tlig e debat ku n n e im id le r tid n o k beriges, h v is p rofe ssio n e lle s in d iv id u e lle sy n sp u n k ter i noget større ta l b le v la g t frem t il o ffe n tlig prøvelse. N å r det vidtspæ n d en de i k o m m isso rie t e r frem hæ vet, e r det på den an den sid e n o k fo rm å ls tje n lig t at frem hæ ve, at det ik k e e r altfav n en d e. U d v a lg e t gør selv i in d le d n in g e n t i l b e tæ n k n in g e n opm æ rksom på, at det ik k e er et fo rs v a rs p o litis k u dvalg. I sin e fo rs la g k a n det ik k e gå u d over de re tn in g slin ie r, lovgivningsm agten h ar fastlagt i lo v om forsvarets o rd ning. U dvalget m å, som det udtrykkes i betæ nkningen, i hele sin v irk som hed»respektere fo rm å le t m ed væ rnep lig ten, n e m lig at tilv e je b rin g e p e rso n e l t i l lø s n in g a f sam fundets m ilitæ re opgaver. H o v e d fo rm å le t m ed de v æ rnep lig tig e s tje n e s tetid e r derm ed på fo rh å n d fastla g t, og u dvalgets opgave b liv e r at fin d e veje og m id le r, som ud fra m oderne ungdom s fo r u dsæ tnin ger m est hensigtsm æ ssigt fø re r t i l m å le t, og som sa m tid ig er i m indst m u lig m odsæ tning t il det rådende c iv ile livsm ønster.«d en væ rnep lig tig e s k a l altså være en god so ld a t, og u d v a lg e t sk a l pege på, h v o rled es h a n b liv e r det så hensigtsm æ ssigt og sm e rtefrit som m u lig t. E n således e rke n d t m å lsæ tnin g k a n v is t k u n bedøm m es p o s itiv t fra e t p rofe ssio n e lt syn spu n kt. M eden s de d e le a f ko m m isso rie t, d e r o m fatter det pæ dagogiske og det personelstrukturelle, synes u m id d e lb a rt k la rt afgræ nsede, er den» klim a to lo g iske«d e l u s k a rp i k o n ture rne. D e tte hæ nger sam m en m ed, at o rde t k lim a i denne anvendelse e r en m etafo r, id e t den m e teo ro lo g isk e term k lim a, d e r b e tyd e r de g e n n em sn itlig e v e jrfo rh o ld (tem p era tur, n ed b ø r, v in d m. v.) på et bestem t sted e lle r in d en fo r et bestem t om råde, er overfø r t t i l anvendelse på sa m fu n d sfo rho ld. Som m e teo ro lo g isk begreb er k lim a a f k o m p le k s k a ra k ter, og som s o c ia l m e tafor b liv e r det ik k e m in d re k o m p lic e re t. B ille d e t e r v e l, at»det m ilitæ re person el«, d.v.s. de m ilitæ re personelgrupper og in d iv id e r, er at lig n e ved organism er, m edens om givelserne, d e r in d v irke r på»organism ernes«triv s e l er at lig n e ved det gennem sn itlig e vejr. B ille d e t rum m er - b l. a. - den vanskelighed, at også en h v ilken som helst»organisme«er elem ent i de andres klim a. O fficerens ar-

9 De grønne betænkninger episode eller epoke? 157 bejd sklim a in flu ere s eksem pelvis af de m eniges gruppe og om vendt. Desu den sk a l de m ilitæ re p e rso n e lg rup p e rs og h e le fo rsv a rets re la tio n e r t il det ø v rig e sam fu n d og dettes fo rs k e llig e g rup p e rin g e r også rum m es a f k lim a b ille d e t. E n k le m e tafo rer som form ørket forstand, lyst hoved, h id en de spot k a n v irke som p ræ cist u d try k fo r en k la r tanke. K lim a -m e tafo re n h a r ik k e denne k v a litet. D e t e r d e rfo r ik k e fo rk e rt, at u d v a lg e t h a r o p fa ttet denne d e l a f k o m m isso rie t som» om fatten de og rum m elig t«. S pørgsm ålet er, om m an ik k e h a r s tille t u d v a lg e t i den situ a tio n, at det - lig e g y ld ig t h v o rda n det g rib e r opgaven an - ik k e kan undgå at b liv e k ritise re t fo r at have ladet væsentlig e p rob le m e r lig ge. D e t v il v ise sig. Udvalgets sammensætning U d v a lg e t er sam m ensat a f 1 form and, u n d e rv is n in g s d irek tø r S ig u rd H ø jb y, og 26 m edlem m er, d e r fo rd e le r sig således på de repræ senterede interesseom råder : 10 fo r forsvarets personelorganisationer, 7 - u ndervisningsm inisteriet og herunder hørende in stitu tio n e r, 4 - forsvarsm inisteriet og væ rnskom m andoerne, 3 - D ansk Ungdom s Fæ llesråd og 2 - a rbe jd sm a rk e d e t (D a n sk A rb e jd s g iv e rfo re n in g og L.O.). Som rep ræ sen tan ter fo r fo rsv a rets s k o le r og in s titu tio n e r e r b e s k ik k e t 10 tilforordnede, h v o rtil kom m er 1 observatør fra C ivilforsvarskorpset. D e r h e rsk e r v is t n o k en a lm in d e lig fo r e s tillin g om, at de c iv ile k ræ fter dom inerer klim audvalget. H verken ta l e lle r navne giver grund t il at antage dette. B la n d t eg e n tlig e m ed lem m er e r fo rd e lin g e n fifty - fifty, tager m an de tilfo ro rd n e d e m ed, e r d e r en lill e m ilitæ r overvægt. M e n det er v el på den anden side n a tu rlig t at fo re stille sig, at den pæ dagogiske sagkundskab er tæ nkt m aksim alt udnyttet i arbejdet m ed uddannelsesspørgsm ålene. lø v r ig e r d o m in a n s -fo restillin g e n n o k en fo rk e rt p ro b le m s tillin g, id e t det v e l d re je r sig om at n å frem t il o rd n in g e r, d e r h a r brede st m u lig basis og derm ed størst m u lig soliditet. T il udarbejdelse af in d stillin g e r t il plenum er nedsat 5 underudvalg: U nderudvalg I: B efalingsm andsgruppernes p lacerin g og anvendelse. - II: D e væ rnepligtiges fo rh o ld i tjeneste og fritid. - III : D e m ilitæ re skolers undervisning. - I V : M ilitæ r straffe- og retsplejelov, talsm andsordning og k la g e re g le r. - V : Tjenestestedernes ind retning.

10 158 De grønne betænkninger - episode eller epoke? A rbejdsresultater 1. d e l-betæ n kn in g er k o rt og k la r. D e t k a n m eget a n b e fales den, d e r v il ken d e fre m tid e n, at læ se de k n n ca. 25 e g en tlig e tek stsid e r om u dvalgets bæ rende synspunkter på pæ dagogik og lederskab i forsvaret. B e tæ n k n in g e n in d e h o ld e r, h v ilk e t e r u sæ d va n ligt, in g e n sæ rudtalelser. D ette sk a l n o k ik k e tolk e s som, at u dva lg ets m edlem m er er en ig e h e lt t il det sidste kom m a, m en må betyde, at der ik k e er uenighed om de væsentlig e standpunkter. I det følgende skal gøres et par bem æ rkninger t il de enkelte k a p itle r. D en m ilitæ re pæ dagogik I k a p itel 2 gennem føres en h ø jst læ sevæ rdig d isk u ssio n a f fo rh o ld e t m ellem c iv il og m ilitæ r pæ dagogik. D e c iv ile pæ dagogiske tanker frem s tille s ved et resum é a f n o g le g e n erelle pæ dagogiske m å l fo r fo lk e s k o le n i D en b lå betæ n kn in gs fo rm u le rin g. D isk u ssio n e n d re je r sig om, h v o rv id t og i hvor h øj grad c iv il og m ilitæ r pæ dagogik bør være forskellige, heru n d e r om»det strenge m ilitæ re ly d ig lie d s k ra v in d e b æ re r, at fo rsv a re t m å o p stille pæ dagogiske m ål og anvende uddannelsesm etoder, der er væsensfo rsk e llig e fra dem, der opstilles og anvendes ind en fo r det c iv ile uddannelsesom råde«. (s. 12). D iskussionen slutter således:»medens anvendelse af gruppearbejdsform en og a n d re grup pedan n en d e u d d a n n e lse sm id le r i den c iv ile sk o le m ere g e n erelt tils ig te r at give eleverne forståe lse fo r og e rfa rin g e r m ed hensyn t il, h vad det v il sige at sam arbejde om lø sn in g e n a f en opgave, så m å den m ilitæ re pæ dagogik sigte på gennem uddannelsen at skabe netop de grupper, der skal kunne kæ m pe som grupper, og at skabe netop de gruppen o rm e r og de re la tio n e r m e lle m le d e re og leded e, d e r er fo rud sæ tn in g e r fo r lederens autoritet under kam psituationens pres. K ravene t il de m ilitæ re enheders e ffe k tiv ite t in d e b æ re r således, at sp ørgsm ål v ed rø ren d e le d e rsk a b sform e r, grup p e d a n n else og k o m m u n ik a tio n s fo rm e r ko m m er t il at in d tag e en d o m in e ren d e p la d s i m ilitæ r-p æ d a g o g ik k e n, og at m an i v a lg a f u n d e rv isn in g sm e tod e r m å tage stæ rkt hen syn t i l disse spørgsm ål.«(s. 13). U d v a lg e t peger h e r på en b e tyd n in g s fu ld fo rs k e l på m ilitæ r og c iv il pæ dagogik. N å r u d v a lg e t u n derstreg er, at tile g n e lse a f k u n d sk a b e r a f elev erne m å opleves som m eningsfyldt, og at fæ rdig h e d e r b ø r tile g n e s fu n k tio n e lt (D en b lå b etæ n kn in gs u d try k ), b ø r noteres, at h e ri e r in g e n m odsæ tning t il god klassisk m ilitæ r pæ dagogik at fin de. M en der lig g e r vist n ok en p ra ktisk

11 De grønne betænkninger - episode eller epoke? 159 van skelig lied i, at m an i folkeskolens pæ dagogik ofte kan få det m eningsfy ld te og det behagelige t il at gå op i en højere enhed, m edens det m e n in g s fy ld te i en m ilitæ r verden, d e r som p rim æ r m å lsæ tnin g h a r at skabe gode soldater og enheder, ofte v il være d irek te ubehageligt. B e tæ n k n in g e n fo rm u le re r fo rsv a rets g e n erelle pæ dagogiske m ålsæ tnin g således:» Forsvarets u d d a n n else h ø r søges fo rm e t således, at den k a n kom m e t i l at foreg å i et sådant k lim a og u n d e r anvendelse a f sådanne u n d e rvisn in g sm e tod e r og a n d re u d d a n n e lse sm id le r, at den er egnet t i l at frem m e og støtte elevernes aktivitet, engagem ent, selvstæ ndighed og oplevelse af personlig t m edansvar.«(s. 13). O rdet k lim a m ed al sin ubestem t hed burde i denne sam m enhæng være erstattet a f u dtryk, der m ere konk re t sagde, h v a d m an m ente. lø v r ig t fin d e r jeg fo rm u le rin g e n god, k la r og rig tig. B e tæ n k n in g e n g iv e r n o g le ekse m ple r på u dd an n elsesm etod er, d e r m å anses fo r egnede t i l a t n å det g e n erelle m å l (f. eks. a k tiv ise ren d e u n d e rv isn in g, v a lg fr i fag, åben og re la tiv u fo rm e l k o m m u n ik a tio n ), m en betoner, at m ålet ik k e realiseres ved anvendelse af ganske bestem te m etoder, m en fø rs t og frem m est ved en h o ld n in g t i l eleven,»der g iv e r sig t il kende, dels ved åbenhed over fo r veje og m id le r t il realiserin g af de genere lle pæ dagogiske m ål og dels ved en åbenhed over fo r elevernes synspunkter og problem er.«d ette kan m åske k o rt gengives m ed, at undervisn in g e n sk a l være e le v ce n trere t m ed a lt h vad dette in d e b æ re r m ed hensyn t il sm id ig h e d i m etode og over fo r personer. A lt n a tu rlig v is h o ld t i tøm m e af, at m å le t fo r den pæ dagogiske a k tiv ite t: den d u e lig e so ld a t og m ilitæ re enhed, ik k e tabes a f syne. E n u d v ik lin g e fte r disse re tn in g s lin ie r forud sæ tter n a tu rlig v is»visse æ n d rin g e r e lle r tilp a s n in g e r a f u d d a n n else sfo rm en på de m ilitæ re sk o le r, der uddanner enhedernes ledere og instruktører,«og fo r at frem m e et reform arbejde fo reslå r m an følgende foranstaltninger: 1) O prettelse af en speciel pæ dagogisk uddannelse fo r o ffice re r og spec ia lo ffic e re r, 2) udbygning af M ilitæ rp sy k o lo g isk Tjenestes konsulentvirksom hed, 3) udbygning af værnenes kursusvirksom hed, 4) stadig gennem ført m ilitæ rpsykolog isk og -pæ dagogisk forskning, 5) langsigtet pæ dagogisk planlæ gning ved væ rnskom m andoem e og 6) oprettelse af Forsvarets Pæ dagogiske Råd. P la n e rn e fo r den sæ rlige pæ dagogiske u d d a n n else vides at være næ r ved at forelig g e og det første kursus kan m åske begynde allerede i år. V æ rnenes kursusvirksom hed er som bekendt under udbygning. Forsvarets Pæ da-

12 160 De grønne betænkninger - episode eller epoke? gogiske R å d er en re a lite t - n o g le h a r m åske m ed m ig u n d re t sig over, at den pæ dagogiske sagkundskab ik k e er stæ rkere repræ senteret i rådet. F o r en enkelt passus vedkom m ende kunne jeg have ønsket, at de m ilitæ re u dvalg sm ed lem m er h avde væ ret m ere k ritis k e og de c iv ile m ed lem m er m ere m å d e h o ld n e, n e m lig denne:» Æ n d rin g e r a f forsv a rets u d d a n nelsesform er synes h id til i det væ sentlige at have h a ft karakter a f tilp a s n in g e r t i l stad ie r i en u d v ik lin g, d e r a lle re d e fo r et godt styk k e tid sid en v a r n ået i den c iv ile pæ dagogik.«h e ro m k u n n e siges m eget, m en jeg sk a l in d sk ræ n k e m ig t i l følg e n d e : M o d sæ tnin g en e r n a tu rlig v is g rel, h v is m an sam m enligner forsvarets re e lle uddannelsesverden m ed D en b lå betæ nknings pæ dagogiske idealverden. Sam m enligner m an derim od m ed fo lk e skolen s og gym nasieskolens v irke lig e verden, b liv e r situ a tio n e n n o k i h ø jere grad t i l at bæ re. lø v r ig t er d e r i sig selv in te t o d iø st i tilp a s n in g e r, de foretages a lle steder. Læ sep la n su d v a lg et fo r gym n asiet sk rev således i slu tn in g e n a f fo ro rd e t t i l D e n rød e b e tæ n k n in g i 1960, at m an» h ar ved u d a rbe jd e lse n a f fo rsla g e t t i l den n y e g y m n a sie o rdn in g søgt at tilg o d e se de k rav, som sam fu n det i dag m å s tille t i l gym nasiet, og at in d p a sse det i b ille d e t a f den danske sko le, som det teg n er sig e fter 1958.«M ilitæ rt lederskab og kom m unikation K a p ite l 3 e r en lig e le d e s h ø js t læ sevæ rdig b e h a n d lin g a f lederskabs- og k o m m u n ik a tio n sp rob le m e rne p å et tid ssva ren d e og so b ert gruppespykolo g is k g run d la g. M a n k o n k lu d e re r i, at d et v il væ re hensigtsm æ ssigt at sætte in d på følgende om råder: 1. Vægten i bestemmelser forskydes fra det form elle over på det fu n k tionelle. 2. V e d udvælgelse a f ledere m å d e r tages hen syn t il, a t g rup p e o rie n tere t le d e rsk a b k ræ ver sådanne personlige k v a lifik a tio n e r hos le d e ren, at h a n h a r m u lig h e d fo r b å de at b liv e accepteret som g rup p e m ed lem og som le d e r. 3. Befalingsm andsskolerne bør i h øjere grad læ re eleverne at løse p ro b le m e r og k o n flik te r in d e n fo r lederskab som rådet. 4. K o n tro lfu n k tio n e n b ø r p r in c ip ie lt være re s u lta tk o n tro l a f g rup p e rne og ik k e en k o n tro l a f d e ta lje r og m id le r. D e t sk a l b liv e in teressa n t at se, h v o rle d e s m an v il lø se p rob le m e t i p k t. 2. Overgangen fra c iv il t il m ilitæ r tilværelse K a p ite l 4 in d le d e r m ed at gøre gæ ldende, at det fo r at k u n n e gennem fø re en hensigtsm æ ssig uddannelse af de væ rnepligtige v il være en fo rd e l,

13 De grønne betænkninger - episode eller epoke? 161 at de m øder m ed og u n d e r tjen esten b e v a re r en p o s itiv in d s tillin g, h v ilk e t d e fin e re s som,»at de fin d e r det rig tig t, at la n d e t lia r et fo rsv a r, som ved sin blotte eksistens i fred stid kan bidrage t il at fo rh in d re, at krig e n kom m er, og som - om n ø d v e n d ig t - er red e t i l at træ de i fu n k tio n.«u d v a lg e t siger, at hvis de væ rnepligtiges ved m ødet norm alt positive in d s tillin g aftager gennem tjenestetiden, må årsagerne søges dels i m anglende forhåndskendskab t il de v irk e lig e fo rh o ld i forsvaret, dels i m angler ved den m ilitæ re pæ dagogik. U d v a lg e t m ener, at de v æ rnep lig tig e s fo rh å n d s o rie n terin g som reg el er fo r rin g e, og peger på, at det m å forudsæ ttes, at»landets s k o le r i b red fo rstan d - også u n gd o m ssko ler, e ftersk o le r, h ø jsk o le r og a ften h ø js k o le r m. fl. fø le r en fo rp lig te ls e t i l at give deres ele v e r en so lid orientering på det udenrigspolitiske og forsvarspolitiske om råde.«m a n peger på betydn in g e n a f en fortløben de o ffe n tlig debat om la n d e ts u d e n rig s p o litik og forsvar og at de unge kender forsvarets daglige vilkår. M an ønsker fo rtlø b en d e, n ø g tern o rie n te rin g om fo rsv a re t som regelmæssigt stof i radio og fjern syn og frem hæ ver betydningen af en ak tiv - og m åske bedre k o o rd i n e ret - indsats i forsvarets udadrettede oplysningsvirksom hed. I resten a f k a p itle t b e h a n d le s sessionen og den e n k e lte v æ rnep lig tig e s orie n terin g ind en m ødet sam t m odtagelsen af de væ rnepligtige på tjenestestederne, og der frem sæ ttes en ræ kke gode, kon stru ktive forslag. B e trag tn in g e rne i dette k a p itel s k u lle gerne give a n le d n in g t il, at m an fastlagde en k la r, form ålsbestem t p o licy fo r disse p u b lic relations-a k tiv i teter, d e r h a r fo rb in d e ls e m ed den d e l a f k lim a p ro b le m e t, d e r s k y ld e r de eksterne elem enter sin eksistens. Sam tidsorien tering I k a p itel 5 konstateres, at de v æ rne p lig tig e i a lm in d e lig h e d gennem deres skoleg an g er noget m a n g e lfu ld t o rie n tere t ik k e alen e om fo rsv a re t som sam funds-funktion, m en også om andre sam fundsom råder, h v ilk e t m edfø re r, at» grun dla ge t hos de unge i a lm in d e lig h e d er fo r svagt fo r a k tiv m ed leven i de a lm in d e lig e m e d b o rge rlig e fu n k tio n e r, som d e m o k ra tie t byg ger s in eksistens på.«d ette in d eb æ rer, sig er u d va lg et, også fa re fo r, at m ødet m ed sam fundets k ra v i fo rm a f m ilitæ r tjen e stetid k a n fø re t il passivitet og negativitet og derm ed være m edvirkende t il d å rlige k lim a fo rh o ld. U d o ver at pege på det ø n sk e lig e i at skolen s sa m fu n d so rie n terin g udbygges, foreslå r udvalget, at Forsvarets C iv ilu n d e rvisn in g s sam fundso rie n tere n d e u n d e rv is n in g udbygges.

14 162 De grønne betænkninger - episode eller epoke? I fo rb in d e ls e m ed dette fo rs la g savnes i b e tæ n k n in g e n n o g le g run d ig e re betragtninger over, om m an råder over n ok af pæ dagogisk og fa g lig t kvalific e re d e læ rere t i l en sådan u d v id e lse, sam t en d isk u s sio n a f hv o rfo r m an ik k e h a r m en t at ku n n e u d n y tte ra d io e n s og fje rnsy n e ts ganske om fatten d e sam tidsorienterende program m er t il at afhjæ lpe m angelen. D e t b liv e r spæ ndende at se, h vad u n d e rv isn in g sm in isteren v il gøre fo r at styrk e kvindernes fo r svage g run d la g fo r a k tiv m ed leven i de a lm in d e lig e m edborgerlige fu n ktion er. Sam arbejdsr egler Som b e k e n d t er en n y lov om sam arbejdsr egler inden fo r forsvaret ved at b liv e gennem ført. D en skal afløse de tilsvarende reg ler i lo v om talsmænd og klageadgang fo r menige af det m ilitæ re personel. G rundlaget fo r den nye lo v er klim audvalgets 2. del-betæ nkning. B e tæ n kn in g en s ca. 150 s id e r o m fatter ca. 50 eg e n tlig e tek stsid e r og ca. 100 sid e r b ila g, h v o ra f d et sidste, b ila g 16, på ca. 50 sid e r er en undersøgelse, P sykolo gisk belysning a f talsm andsordningen i forsvaret, fo re tag e t a f M ilitæ rp s y k o lo g is k T jen e ste, S o c ia lp s y k o lo g is k a fd e lin g. D ette b ila g, d e r g iv e r et k la r t in d tr y k af, h v o rda n den gæ ldende talsm a n d so rdn in g opleves o p p e fra og n e d e fra ru n d t o m k rin g i fo rsv a re t, b ø r fin d e m ange læ sere. Jeg h ar hæ ftet m ig ved følgende: U n d e rsø g e lsen forud sæ tter, så v id t jeg k a n se, at en talsm a n d so rdn in g m å ses som le d i et k o m m u n ika tio n ssystem. I 1. de l-betæ n k n in g siges om k o m m u n ik a tio n b l. a.:»snævre bestem m elser k a n v irke h in d re n d e fo r en re a lis tis k k o m m u n ik a tio n.«o g d e r siges gen erelt:»væ gten i bestem m elser fo rsk yd e s fr a d et fo rm e lle o ver på det fu n k tio n e lle.«(s. 19) I fo rb in d e ls e h erm ed h a r je g i den p sy k o lo g isk e u n dersøgelse bem æ rket, a t m an på den ene side frem hæ ver nødvendigheden a f at»fastlægge kom m unikationskanaler«, på den anden side, at m an stadig må have fo r øje, at»den h o ld n in g, d e r lig g e r ba g a d m in is tra tio n e n a f talsm a n d so rdn in g en, e r fu ld t så væ sentlig, h v is ik k e væ sentligere, en d talsm a n d so rdn in g en s o rdly d.«(s. 151) S k a l talsm a n d so rdn in g e n øve»en hensigtsm æ ssig p å v irkn in g på befalingsm æ ndenes h o ld n in g e r«, s k a l den væ re»således fo rm u le re t, at den ik k e detaljeret påbyder lederen bestem te h an dlin ger, m en fastlæ gger ram m er, in d en fo r h v ilk e lederen kan væ lge den fo r ham m est egnede frem gangsm åde.«(s. 152)» E n d e taljere t u d fo rm n in g a f talsm a n d so rdn in g en, således at en ræ kke bestem m elser n ø je kræ ves o v e rho ld t, k a n m ed fø re, at m id le rn e og ik k e m å le t k o m m er t i l at frem træ d e som de væsentligste.«(s. 152)

15 De grønne betænkninger - episode eller epoke? 163 P ro b le m e t b liv e r fo r m ig at se da at balancere m ellem på den ene sid e at fastlæ gge k o m m u n ik a tio n sk a n a le r, på den anden sid e ik k e at d irig e re b lik k e t m ere m od m id le rn e end m od m å le t ved at fastlæ gge fo r stram m e fo rm elle bestem m elser, samt at holde sig fo r øje, at holdningen t il p ro b lem et er det afgørende. D e t er in teressa n t på denne b a g g run d at læ se betæ n kn in gen s hovedtekst. Je g sk a l ik k e læ gge s k ju l på, at d et fo rs la g t i l lo v, m an k o n k lu d e re r i (s ), ik k e rim e r m ed det o v e n fo r referered e. E n m ere d e talje ret u d fo rm n in g a f talsm a n d so rdn in g e n k a n næ ppe tæ nkes. E n e v e n tue lt god h o ld n in g bos de a d m in istre ren d e v ille næsten m ed sik k e rh e d b liv e k v a lt i k o m m u n ik a tio n s b u re a u k ra ti, h v is fo rsla g e t b le v lo v. M in is te re n h a r da også valgt at forelæ gge fo lk etin g et et forslag, der i højere grad h ar ka ra k ter af en ram m elov. D ette må fo r sagens skyld hilses m ed glæde. D e t m å i dag erkendes, at det v a r et p s y k o lo g isk fe jlg re b, n å r lo v e n a f 1954 og tid lig e re love sam m enblandede talsm æ nd og klager, d.v.s. kom m u n ik a tio n s p ro b le m e t og re tssik k e rhe d sp rob le m e t. B e tæ n k n in g e n k u n n e e fter m in opfattelse have u d try k t denne erkendelse klarere. D en siger, at fo r m u le rin g e n a f lo v e n» tyder på, at retssik ke rhe d ssy n sp u n k tet h a r væ ret d o m in e ren d e ved lo ven s vedtagelse«, m en fortsæ tter, at»det h a r dog næ ppe være lo v g iv e rne s eneste h e n sig t m ed talsm a n d so rdn in g en, at den s k u lle være en b e skyttelse m od u k o rre k t b e h a n d lin g a f de v æ rne p lig tig e m enige.«(s. 10) I n d t il denne fo rm o d n in g s rig tig h e d e r d o ku m en teret, v il jeg tilla d e m ig at b e tvivle den. D er var god grund til, at k u n få opdagede de kom m u n ik a tio n s m u lig h e d e r, lo v e n gav. I Læ rebog fo r hærens m enige I, 1950, v a r eksem pelvis m in is te rie ts v e jle d n in g u n d e r o v e rs k riften K L A G E R m. ni. fo rm u le re t således:» F o r at gøre det le ttere fo r m en ig e at fre m fø re fo r underafdelingschefen ansøgninger e lle r k lager såvel som andre anliggender, d e r ik k e er a f kom m andom æ ssig art, h a r de m en ig e ved sam m e u n d e r afd e lin g ret t il at vælge to talsm æ nd... Såfrem t talsm æ ndene efter henvendelse t i l u n d e ra fd e lin g sch e fe n ik k e anser sagen fo r a fslu ttet, k a n de e fte r m e ld in g t i l u n d e ra fd e lin g sch e fe n h en ven d e sig t i l a fd e lin g sc h e fe n e lle r ad ko m m a n d o v ejen in d sen d e s k r iftig fre m s tillin g a f sagen t i l fo rsv a rsm in isteren.«a t jeg m ener, at u d v a lg e t k la r t s k u lle have e rk e n d t, at tiderne skifter, og v i m ed dem, og a t lo v g iv e rne h ø re r m ed t i l»vi«, sk a l ik k e s k ju le m in tilfre d s h e d m ed, at v i få r en lo v, d e r k la r t v ise r lo v g ive re n s æ ndrede hen sigt. H v is m in is terie t, n å r de bestem m elser, d e r s k a l u d fy ld e ram m eloven, sk a l u d form es, v il v ise m å d e h o ld m ed hen syn t i l d e taljernes mængde, tro r jeg på en talsm andsordning, der repræ senterer et væ sentligt

16 164 De grønne betænkninger - episode eller epoke? fre m s k rid t. H v is m in istere n s b e k en d tg ø relse a f de næ rm ere re g le r t il sin tid kunne b liv e h o ld t i en lid t»varmere«s til end n orm alt fo r sådanne aktstykker, v ille klim aæ ndringen få en dob belt m arkering. Tyngde eller skævhed D e t er n a tu rlig v is på dette tid s p u n k t, h v o r k lim a u d v a lg e t b e fin d e r sig på m id ten a f s in ba ne gennem liv e t, ik k e m u lig t at give en a fslu tten d e bedøm m else a f dets v irk e. H e ru n d e r h e lle r ik k e at have en m en in g om, h v o rv id t væ sentlige p rob le m e r jf. de o v e n fo r i a n le d n in g a f det b red e k o m m isso riu m u d ta lte - s k u lle være fo rbig å e t. U d v a lg e t v il h e ro m t il sin tid m ed rette k u n n e sige, at det henset t i l opgavens u m u lig e om fan g b a r sam let sig om det væsentlige. U d v a lg e ts v e ly n d e re v il tils lu tte sig dette og m åske u d trykke det m ilitæ rt m ed, at der er lag t tyngde. U dvalgets uvenn e r v il tale om en b e tæ n k e lig skævhed. U den at foreg rib e denne bedøm m else kan m an vist sige, at det» klim a to lo g iske«a rbe jd e t i l n u h a r koncentreret sig om de v æ rne p lig tig e m eniges grup pe, altså m ere om re k ru tte n en d om generalen. D e r k a n anføres m ange gode gru n d e fo r en sådan k o n c e n tra tio n, m en s k u lle d e r h e ri også lig g e t en u b e v id st tr a d itio n e l o p fa ttelse a f den m en ig e som the underdog i a lle henseender, k a n det ende m ed, at m an fo rb ig å r a n d re tyn g d ep u n k ter. E p o k e eller episode D e t fre m g å r v is t a f denne an m eld else, at je g b e tra g te r k lim a u d v a lg e t m ed v e lv illig e øjne. D e t k a n e fte r m in o p fa ttelse kom m e t i l at b id ra g e væ sentligt til at give fo rsv a re t b red e re og s o lid e re fo lk e lig basis, og det k a n b liv e fødselshjæ lper fo r et i pæ dagogisk henseende avanceret uddannelsessystem. D e rfo r tro r jeg, udvalget danner epoke. D et v ille vel være utæ nkeligt, om selv den v e lv ilig e læ ser af betæ nkn in g e rne ik k e s k u lle fin d e d is k u ta b le e lle r k r itis a b le e n k e lth e d e r. D en s itu a tio n er jeg da også kom m et i. D en u d e n fo rståen d e v il m åske fin d e, at jeg, fo r så v id t an går n o g le a f de tin g, jeg h a r fre m d rag e t t i l k r itik, b lo t h ar dem onstreret næ rtagenhed på professionens vegne. H e ri er in te t m æ r k e lig t. E n h v e r p ro fe s s io n e l er engageret i sin p rofe ssio n. P å dennes vegne glæ der jeg m ig o ver den fo rståelse W essel v iste i I K æ rlig h e d uden Strøm per står lin ie n Forbandet den M a jor, hvis B u kser g ik itu. D ette fo rtørn e d e n o g le o ffic e re r, og W essel retted e den ved o p fø relse n t il Forb a n d e t den M a jo r, hvis Tjeners L ib e rie en meer beleylig T id ey fandt at revne i. N ils Berg.