MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 F o r s v a r s m in is te r M ctv am ara s ta le i S a n F r a n s is e o 18. septem ber Det v il fra dagspressen være kendt, at den amerikanske forsvarsminister i denne tale til en United Press /ntemational-forsamling offentliggjorde den amerikanske beslutning om at indlede opstillingen af et anti-ballistic-missile-system (ABM ) rettet mod Kina. Hovedindholdet af forsvarsministerens tale var im idlertid en meget detailleret og klar gennemgang af rustningskapløbet mellem de to supermagter. Talen gengives derfor i det følgende i en fuldstændig oversættelse. D e t p rob le m, jeg sk a l gøre re d e fo r i dag, e r d et a lv o rlig s te, en a m erika n sk fo rsv a rsm in iste r k a n b liv e s tille t o v e rfo r: D e n p la n læ g n in g, fo rbe re d e lse og frem gangsm åde, d e r tilg o d e se r m u lig h e d e n fo r en term o n u cle a r k rig. D e t er et p e rsp e k tiv, som størsteparten a f m enneskeheden h e ls t v il lu k k e ø jn en e fo r - og det e r fo rståe lig t. F o r te k n ik k e n h a r n u m u lig g jo rt, at v i k a n kom m e t i l at o p leve et ra g n a ro k, som v il få en h v er k a tastrofe, d e r er overgået m enneskeheden i dens m ere end 1 m illio n år h e r p å jo rd e n, t i l at synes u b e tyd e lig. M e n n esk eh e d en h a r n u i m ere en d 20 å r le v e t i, h vad v i efterhå n d e n k a ld e r a tom ald eren. H v a d v i som m etider overser, er, a t i frem tiden v il hver generation b liv e en atom alder. D e rfo r v il frem tid en h v is m enneskeheden o verhoved et h a r en fre m tid - væ re fo rm ø rk e t a f den stadige m u lig lie d fo r en atom katastrofe. D e t e r en ken d sg ernin g, v i ik k e læ ngere k a n kom m e udenom. V o r frih e d i denne henseende h estår sn arere i ra tio n e lt og re a lis tis k at se situ a tio n e n i ø jn en e og overveje, h vad der k a n gøres fo r at begræ nse fa re n m est m u lig t. Ing en b o rg e r ved sin fo rn u fts fu ld e b rug, in g e n ra tio n e lt tæ nkende p o litis k le d e r og in g en n a tio n ø n sk er en a tom k rig. D e t e r im id le r tid ik k e n o k, at v i ik k e ønsker en a tom k rig. V i m å k u n n e se fo rs k e l på de h a n d lin ger, som øger ris ik o e n, de, der m in d s k e r den, og de, som sk ø n t de k a n være kostbare, ik k e har nogen videre in d fly d e lse i den ene e lle r den anden retn in g.

6 458 Forsvarsminister McNamara s tale i San Francisco N u h a r h e le dette em ne en tilb ø je lig h e d t i l at b liv e u b e h a g e lig t i psyko lo g is k henseende. M e n d e r e r en e n d n u større v a n sk e lig h e d, som står i v ejen fo r en k o n s tru k tiv og fru g tb a r d e bat a f p rob le m e rne, n e m lig den om stæ ndighed, at a tom strategien h a r m eget o m fatten d e tek n isk e aspekter, og m ed m in d re m an fu ld tu d fo rs tår disse aspekter, e r ra tio n e l d isk u ssio n og be slu tnin g stag e n s im p e lth e n u m u lig. D et, jeg ø n sk er at gøre h e r i dag, e r at b e h a n d le og k la rlæ g g e disse aspekter så d etaljeret og m ed så stor præ cision, som tid e n og sikkerhedsh en syn tilla d e r. L a d m ig begyn de m ed n o g le præ cise d e fin itio n e r. H jørnestenen i vor strategi er fortsat at afskræ kke et overlagt atom angreb p å U S A e lle r dets a llie re d e ved at o p re th o ld e en fu ld tu d tro v æ rdig evne t il at påføre én e lle r fle re aggressorer uacceptable tab n år som helst i lø b et a f en udveksling a f strategiske atom våb e n ----selv efter, at v i h ar væ ret udsat fo r et overraskende F irs t Strike. D e tte k a n d e fin e res som v o r Assur ed D estruction C apability. D e t er im id le rtid bydende nødvendigt at forstå, at denne garanterede ødelæ ggelsesevne er det grundlæ ggende elem ent i h ele afskræ kkelsesbegrebet. V i m å være i b e sid d e lse a f en v irke lig, ga ran teret ødelæ ggelsesevne, som t illig e m å væ re tro v æ rdig. E r gengæ ldelsesevne t i l stede u d e n sa m tid ig at være tro v æ rdig, ris ik e re r v i n e m lig, at den m åske e r u d e n afskræ kken de v irkn in g fo r en a n g rib e r. E n p o te n tie l a n g rib e r m å altså væ re overbevist om, at v o r ga ran terede ødelæ ggelsesevne v irke lig ek sisterer, og at v i ik k e v il tøve m ed at anvende den t il gengæ ldelse a f et angreb. K o n k lu s io n e n m å a ltså væ re: H v is U S A sk a l ku n n e afsk ræ k k e et angreb på sig e lle r sin e a llie re d e, m å v i b e sid d e en re e l og sa m tid ig trov æ rdig, garanteret ødelæggelsesevne. N å r v i o p g ø r den styrke, v i h a r b ru g fo r, m å v i væ re»konservative«i vore antagelser både af en p o ten tiel angribers styrke - og a f hans hensigter. S ik k e rhe d e n b e ro r på, at v i k a lk u le re r m ed den største trusse l og at v i m agter at im ød egå den. D e tte in d e b æ re r, at v i m å være i stand t i l at u dh olde v irk n in g e n af et atom angreb på vort lan d, på vore gengæ ldelsesstyrke r, v o rt kom m an do- og k o n trol-a p p a rat, v o r in d u s tri, v o re b y e r og v o r b e fo lk n in g - og a llig e v e l være i stand t i l at gengæ lde an grebet i en sådan grad, at fje n d e n s sam fu n d s im p e lth e n ik k e m ere er, h v a d v i i det 20 ende århundrede forstår ved levedygtigt. D et, m an forstår ved atom afskræ kkelse, e r n e m lig s ik k e rhe d e n fo r a n g rib e ren s se lvm o rd - - ik k e k u n i m ilitæ r, m en også i sam fundsm æ ssig henseende.

7 Forsvarsminister McNamara s tale i San Francisco 459 L a d os d e rpå se på et an det u d try k : First-S trike C apability. D e t er i sig selv et begreb, som k a n forstås på fle re m åder, id e t det k a n b e tyd e en n a tio n s evne t i l at a n g rib e en an den n a tio n fø rs t m ed atom våben. M e n som det n o rm a lt bruges, be tyd e r d et m eget m ere: E n m assiv tilin tetg ø re ls e a f den angrebne n a tio n s gengæ ldelsesstyrker. D e t e r i denne b e tyd n in g, First-S trike C a p a b ility skal forstås. D e t er k la rt, a t en sådan F irs t-s trik e C a p a b ility e r et v ig tig t stra teg isk begreb. U S A ka n ik k e - og v il a ld rig la d e sig selv kom m e i den situ a tio n, at én n a tio n e lle r fle re i fo re n in g b e sid d e r en F irs t-s trik e C a p a b ility af næ vnte art, som v il kunne bruges e ffe k tiv t m od vort territo riu m. A t kom m e i en sådan s itu a tio n vis-à-vis et e lle r fle re la n d e v ille ik k e alene betyde en trusse l fo r v o r s ik k e rh e d ; det v ille ty d e lig v is også berøve os evnen t i l at afsk ræ k k e en fje n d tlig a n g rib e r - b å de fo r v o rt eget og fo r vore alliered es vedkom m ende. V i e r ik k e i den s itu a tio n i dag, og d e r er h e lle r in g e n fo ru d s e e lig ris ik o fo r, at v i nogensinde v il kom m e i en sådan situation. V o r strategiske angrebsstyrke er um ådelig stor: M in u tem a n -rak e tter, o m h y g g elig t be sk y ttet i u n d e rjo rd is k e silo e r, - 41 P o la ris undervandsbåde m ed ia lt 656 raketter, og hvoraf størsteparten konstant er neddykket og sk ju lt, og - ca. 600 la n g træ k k en d e b o m b e fly, h v o ra f ca. 40 /o a ltid h o ld e s i et h ø jt beredskab. A le n e vore beredskabsstyrker råd er over 2200 våben, hvert på gennem s n itlig m ere en d 1 m egaton m egaton-bom ber e r i sig selv, h v is de kastes over S o vjetun io n e n, n o k t i l at tilin te tg ø re o ver 1/3 a f b e fo lk n in g e n og h a lv d e le n a f in d u s trie n. A lle disse fle k s ib le og m eget p å lid e lig e våben er u d styret m ed a n o rdn in g e r, som s ik re r, at de k a n træ nge gennem det sov jetisk e forsvar. M e n h v o rda n m ed S o v jetu n io n e n? E r S o vjet i dag i b e sid d else a f et stort arsenal af atom våben? Svaret er: Ja. E r S ovjet i b e sid d else a f en F irs t-s trik e C a p a b ility over fo r D e foren ed e S tater? S varet m å b liv e : N e j. K a n S ovjet in d e n fo r en o v e rsk u e lig fre m tid o p n å en sådan F irs t-s trik e C a p a b ility? Svaret er atter: N ej.

8 460 Forsvarsminister McNamara s tale i San Francisco D e t k a n S o vjet ik k e, fo r d i v i e r fa st b e slu tted e på at o p re th o ld e v o rt beredskab, og fo rd i v i a ld rig v il tilla d e vor egen garanterede ødelæ ggelsesevne at kom m e på et n iv ea u, d e r b lo t a n tyd e r en ch a n ce fo r, at S ovjet k a n erhv erv e sig en F irs t-s trik e C a p a b ility. G ø r S ovjet a lv o rlig e fo rsø g på at o p n å denne F irs t-s trik e C a p a b ility? S kø n t dette sp ørgsm ål ik k e k a n besvares m ed sik k e rh e d, m ener v i, at svaret er: N e j. U n d e r a lle om stæ n d igh eder er spørgsm ålet i sig selv på en m åde irre le v a n t, fo r d i U S A fo rts a t v il o p re th o ld e - og om n ø d v e n d ig t forøge - sine gengæ ldelsesstyrker, således at vi, uanset hvad Sovjets hensig ter og h a n d lin g e r en d m åtte være, fo rts a t v il b e sid d e en ga ran teret ødelæggelsesevne, som v i kan have fu ld t illid til. M en der er et andet spørgsm ål, som er m ere relevant: E r U S A i b e sid d else a f F irs t-s trik e C a p a b ility o ver fo r S o vjet? Svaret er: N ej. Ik k e fo r d i v i h a r n e g lig e re t v o r atom slagstyrke. T v æ rtim o d. V i h a r øget den i så h ø j grad, at v i er S o vjet k la r t overlegne. V i b e sid d e r ik k e en First-S trik e C a p a b ility over fo r Sovjet af nøjagtig samme årsag, som bev irke r, at S o vjet h e lle r ik k e h a r F irs t-s trik e C a p a b ility i fo r h o ld t i l os, n e m lig begge p a rters Second-Strike C apability.*) U S A h a r n a tu rlig v is ik k e p å n ogen m åde k u n n e t fo rh in d re S o vjet i at opn å s in n uvæ rende S eco n d -S trike C a p a b ility - b o rtse t fra, at v i i erne k u n n e have iv æ rk sa t en m assiv p re-em p tiv F irs t-s trik e på Sovjet. D e n nøgne k e n d sg e rnin g er sim p e lth e n, at h v e rke n S o v jetun io n e n e lle r U S A e r i stand t i l at a n g rib e den an den p a rt u d e n selv a t b liv e tilin te t- g jo rt ved gengæ ldelsesangreb, lig e så lid t som n ogen a f p a rterne k a n opnå First-S trik e C a p a b ility in d en fo r en overskuelig frem tid. D e t e r altså et fa k tu m, a t b å de S o v jetun io n e n og D e fo ren e d e S tater i ø je b lik k e t b e sid d e r en re e l og tro v æ rdig S eco n d-strike C a p a b ility o v e r fo r h in a n d e n - og det e r n e top denne g e n sid ig e ødelæ ggelsesevne, som g ive r begge parter den største tilskyn delse t il at undgå en atom krig. E t m ere h y p p ig t spørgsm ål i denne fo rb in d e ls e er, h v o rv id t U S A er S ovjetunionen overlegen i n u clear henseende. D e t er v i. M en svaret er dog sam tidigt - som alt, der vedrører dette em ne - teknisk *) Second-Strike Capability er evnen til - efter at være påført et overraskelsesangreb med atomvåben - at kunne gengælde dette med så stor effekt, at angriberen påføres uacceptable tab.

9 Forsvarsminister McNamara s tale i San Francisco 461 kom pliceret. H v o r k om p liceret det er, afhæ nger delvis af, h v ilk e n m ålestok fo r vor overlegenhed der er m est m eningsfyldt og realistisk. A d s k illig e a f de k o m m en tatorer, som b e sk æ ftig e r sig m ed spørgsm ålet, er tilb ø je lig e t i l at d e fin e re N u c le a r O verle g e n h e d som en fu n k tio n a f b ruttom egatonnagen e lle r a n ta l a f rå d ig e m issilra m p e r. B egge m etod er g ive r U S A en b e tyd e lig d ire k te o verle g e n h e d o ver fo r S ovjet; m en n etop disse to fo rm e r fo r styrk ea n g iv else e r i sig selv v ild le d e n d e. D e n m est m e n in g sfyld te og re a lis tis k e m åde at m å le n u c le a r styrk e på er n em lig hverken en opgørelse af bruttom egatons e lle r antal rådige m issilram p e r, m en snarere det a n tal a tom sp ræ n g la d n in g er, d e r h v e r fo r sig k a n b rin g e s t il at ram m e de fo rs k e llig e, h ø jt p rio rite re d e m å l m ed t i l s træ k k e lig p ræ cisio n og ødelæ ggelsesevne. Sum m en a f sp ræ n g la d n in g e r er ik k e i sig selv en tils træ k k e lig in d ik a to r fo r en garanteret ødelæ ggelse, id e t den ik k e h a r noget at gøre m ed overlevelsesevne, n ø ja g tig h e d e lle r gen n em brydn in gsevn e, og h e lle r ik k e h a r m eget at gøre m ed e ffe k tiv tilin te tg ø re ls e a f m ange, h ø jt p rio rite re d e m ål. D e r e r ty d e lig v is in g e n fo rd e l ved at ødelæ gge ét m å l m ere en d h ø jst n ø d v e n d ig t på b e k o stn in g a f, a t a n d re m å l a f lig e så stor v ig tig h e d e fte r lad es in tak te. D ernæ st er a n ta lle t a f rå d ig e m is s ilra m p e r en lig e så u tils træ k k e lig in d ik a to r fo r den ga ran terede ødelæ ggelsesevne, eftersom a d s k illig e a f vore leverin gsm id ler m edfører fle re spræ ngladninger. P å ba sis a f det sa m m en lig n in g sg run d la g, som jeg fin d e r m est re a lis tis k, k a n jeg oplyse, at U S A fo r næ rvæ rende b e sid d e r en o verlegenh ed, d e r i fo r h o ld t i l S o vjet k a n ansæ ttes som m in d st 3 4:1. H e r t il kom m er, a t v i - e fte r samm e re a lis tis k e k r ite r ie r - agter at fa sth o ld e dette s ty rk e fo rh o ld i det tid srum, som k a n da nn e ram m e fo r en re a lis tis k p la n læ g n in g. Je g øn sker ik k e desto m in d re a t u n derstreg e, at v o r n uvæ rende n u m e risk e o verle g e n h e d o ver fo r S o vjet h v a d angår fu n k tio n s s ik re, n ø ja g tig e og e ffe k tiv e a tom sp ræ n g la d n in g er bå de er større, end v i o p r in d e lig p la n la g d e og i v irk elig h ed en også overstiger vort behov. H e r t il kom m er, at m an, h v is p rob le m e rne anskues i et s ik k e rh e d s p o litis k p e rsp e k tiv, v e l n o k m å k a ra k teris e re v o r o verle g e n h e d som væ rende a f begræ nset b e tyd n in g, eftersom det jo e r en uom gæ ngelig ken d sg ernin g, at S o vjetun io n e n, uanset v o r nuvæ rende o verlegenh ed - og i v irk e lig h e d e n t i l tro d s fo r en h ver o p n å e lig n u m e risk o verlegenh ed - fo rts a t er i stand t il e ffe k tiv t at ødelæ gge U S A - også e fter selv at være p å fø rt en m assiv, am erikansk First-S trike.

10 462 Forsvarsminister McNamara s tale i San Francisco Je g næ vnte, at v o r nuvæ ren de o verlegen h ed e r større, en d v i o p r in d e lig p la n la g d e. L a d m ig fo rk la re, h v o rle d e s denne s itu a tio n e r opstået, fo r jeg tror, at det k la rt illu s tre re r den dynam ik, der er indbygget i atom k a p lø b e t. I 1961, da jeg b le v fo rsv a rsm in iste r, rå d ed e S o v jetun io n e n k u n o ver et m eget lill e a rse n a l a f in te rk o n tin e n ta le m issile r. D e besad im id le r tid det tek n o lo g isk e og in d u s trie lle p o ten tie l, d e r v a r n ø d v e n d ig t fo r i lø b e t a f de fø lg e n d e år at fo røg e deres a rse n a l i a fgø ren de grad. D o g havde v i in te t bevis fo r, at S ovjetunionen i v irk elig h ed en ønskede at udnytte dette pote n tie l fu ld tu d. M e n en stra teg isk pla n læ g g er m å - som tid lig e re fre m hæ vet - være k o n se rva tiv i sin e b e reg n in g er. D e tte b e tyd e r, at b a n m å plan læ g ge fo r den væ rst tæ n k e lig e s itu a tio n og ik k e la d e sig fo rle d e t i l k u n at håbe henholdsvis forberede sig på den m est sandsynlig forekom m ende s itu a tio n. E fters o m v i ik k e k u n n e få v ish e d fo r S ovjets h en sig ter og a ltså ik k e s ik k e rt k u n n e regne m ed, at de ik k e v ille på begyn de en m assiv o p b y g n in g, m åtte v i s ik re os m od en sådan e v e n tua litet ved selv at gå i gang m ed en k ra ftig o p b y g n in g a f M in u tem a n - og P o la ris -s tyrk e r. I forsø g e t på at im ødegå, h v a d d e r dengang k u n v a r en teo retisk m u lig so v jetisk o p b y g n in g, tog v i således b e s lu tn in g e r, som e r res u lteret i v o r nuvæ rende o verle g e n h e d i a n tal a f sp ræ n g la d n in g e r og v å b e n e ffe k t. M e n som en iø jn e fa ld e n d e ke n d sg e rnin g tilb a g e står, at v i - m ed m ere n ø ja g tig e o p ly s n in g e r om de p la n la g te so v jetisk e stra tegiske styrke r - sim p e lth e n ik k e havde behøvet det store kernevåbenarsenal, som v i i dag råd er over. D e tte m å im id le r tid ik k e forstås sådan, at v o r b e s lu tn in g i 1961 v a r u begrun d et. M e d m in e b e m æ rk n in g e r h a r jeg k u n v ille t påvise, at den var n ø d v e n d ig g jo rt a f m an gel på n ø jag tig e o p ly sn in g e r. H e r t il ko m m er, a t en b e slu tn in g i sig selv, h v o r v e lb e g run d e t den en d m åtte være, i sidste instan s næ ppe k u n n e u n d g å at have p å v irke t S ovjets fre m tid ig e a tom p la n er. D e t er h e r a f a fg ø ren d e b e tyd n in g at fo rstå, a t S o v jetun io n e n og D e fo ren ed e Stater indbyrdes p å virk e r hinandens strategiske planlæ gning. Uanset hensig ten h erm ed v il en h v er re e l e lle r p o te n tie l fo ra n s taltn in g, som øger den ene p a rts o ffen siv e e lle r d e fen sive a tom p o ten tie l, u u n d g å e lig t u d lø se en re a k tio n hos den anden pa rt. D e t er n etop dette a ktio n s-rea ktio n sm ø n ster, der b e ford rer rustningskapløbet. S pecielt hvad angår strategiske kernevåben synes våbenkapløbet fo r bundet m ed en sæ rlig iro n i. I m odsæ tning t il enhver anden æra i m ilitæ r h is to rie n k a n en eksisteren d e n u m e risk o verlegen h ed på våben i dag ik k e e ffe k tiv t omsættes i en tilsvarende overlegenhed på det p o litisk e e lle r

11 Forsvarsminister McNam ara s tale i San Francisco 463 d ip lo m a tis k e om råde. Selvom atom ar styrk e i sig selv e r næsten u fa tte lig ræ dselsvæ kkende og fre m b y d c r en o m tren t ubegræ nset ø d clæ g g clscsk ra ft, b a r den som d ip lo m a tis k in strum e n t v is t sig at være a f begræ nset væ rdi. D en s sæ regenhed b e ro r på det fa k tum, at den på ét og sam m e tid s p u n k t både er et næsten alm æ gtigt og meget u tilstræ k k e lig t våben. D en kendsgernin g, at S ovjet og U S A g e n sid ig t k a n ødelæ gge h in a n d e n uanset hvem, d e r s lå r fø rst, in d sn æ vrer det so v jetisk e aggressionsm ønster, som v i i k r a ft a f vore a tom sla g styrk er e ffe k tiv t k a n dæ m m e o p fo r. T i l trod s fo r det a tom våben m on opol, v i besad i de fø rste e fte rk rig s å r, v a r v i u d e a f stand t i l at a fskræ kke S ovjet fra p ressio n o ver fo r B e r lin e lle r fr a deres støtte t il aggressionen i K orea. I dag kan vor atom våbenoverlegenhed ik k e afskræ kke fra sam tlige fo r m er fo r S ovjet-støtte t i l den k o m m u n istisk e u n d e rgra v en d e v irkso m h e d i Sydøstasien. A lt dette h ar m edført, at v i og vore a llie re d e behøver væsentlige kon ven tion elle styrker fo r at kunne im ødegå de form er fo r aggression, som de m assive strategiske styrk e r ik k e k a n in flu e r e på. D e tte b a r væ ret en m eget vanskelig tin g både fo r os og fo r vore a llie re d e at acceptere, fo r d i d e r e r en stæ rk p s y k o lo g isk tendens t i l at o p fa tte overlegn e atom styrker som en sim pel og u fe jlb a rlig løsn in g på a lle sikkerhedsprob le m e r og som g a ra n ti fo r se jr i en h v e r situ a tio n. H v a d det e r v ig tig t at forstå, er, at v o re a tom sla g styrk er s p ille r en r o lle, som er a f v ita l og a b so lu t a fgø ren de b e tyd n in g fo r v o r og vo re a llie re d e s s ik k e rhe d, m en som - om sat i h a n d lin g - a llig e v e l e r begræ nset. D e rfo r m å v i og v o re a llie re d e o p re th o ld e k o n v e n tio n e lle styrke r, d e r fu ld tu d e r i stand t i l at im ød egå det v id e sp ek trum a f m ere begræ nsede fo rm e r fo r p o litis k e og m ilitæ re aggressioner in d e n fo r h v ilk e t anvendelse a f strategiske a tom styrk e r ik k e v ille væ re t i l v o r fo rd e l, d. v. s. et aggressionsniveau, h v o r de strategiske styrke r ik k e i sig selv fre m b y d e r nogen e ffe k tiv afskræ kkelse. M a n k a n ik k e tilv e je b rin g e tro v æ rdig afsk ræ k k else ved h jæ lp a f u trov æ rdig e fo r anstaltninger. D e rfo r m å U S A s og dets allieredes sikkerhed hero på besid d e lsen a f en k o m p le t sa m lin g g radu erede a fsk ræ k k e lse sm id le r, som hver isæ r er ahsolut trovæ rdige ind en fo r sit v irk efelt. E fte r således at have påvist, at S ovjetunionen og U S A på det atom strategiske o m råde p å v irke r h in a n d e n s p la n læ g n in g, m å jeg t ilfø je, at S o vjet i de fo rlø b n e å r i væ sen tlig grad h a r øget sin e o ffen siv e styrk er. V i h a r n a tu rlig v is stad ig fu lg t og v u rde re t denne u d v ik lin g m eget n ø je. D e t er k la rt, at den so v jetisk e o p b y g n in g tild e ls e r en re a k tio n på den u d b y g n in g, som v i selv påbegyndte i begyndelsen a f dette årti. D e sovjetiske strateger

12 464 Forsvarsminister McNamara s tale i San Francisco h a r u tviv lso m t væ ret a f den o p fattelse, at v i - h v is v o r o p b y g n in g fortsa tte i et stad ig t øget tem po - in d e n fo r en fo ru d s e e lig fre m tid k u n n e erhverve en tro v æ rdig F irs t-s trik e C a p a b ility m od S o vjetun io n en. D ette v a r fa k tis k ik k e v o r hen sigt. V o r t m å l v a r a t skabe sik k e rh e d fo r, at de - m ed deres teo retisk e m u lig h e d fo r a t n å sådan en F irs t-s trik e C a p a b ility - ik k e b le v i stand t i l at u d d istan ce re os. M e n de k u n n e ik k e se vore h e n sig ter tyd e lig e re, end v i selv k u n n e o p fa tte deres. R e s u ltate t er d e rfo r, at begge p a rter h a r opb ygg et styrk e r, d e r - h vad an gå r tro v æ rdig S eco n d-strike C a p a b ility - la n g t o v e rstig e r de styrk e r, v i begyn dte m ed. S a m tid ig h erm ed h a r in g e n a f os o p n å et F irs t-s trik e C a p a b ility, og v i er d e rfor ree lt i den situation, at begge parter hver fo r sig - og uanset op fattelsen a f m o dp arten s h e n sig ter - k a n fo rh in d re den an den i in d e n fo r en o v e rsk u e lig fre m tid at o p n å F irs t-s trik e C a p a b ility. H v o rd a n k a n v i n u være så o v erbev ist h e rom? H v o rd a n k a n v i væ re s ik re på, at S ovjet i v irkelig h ed en ik k e gradvis uddistancerer os enten ved ét e lle r andet dram atisk teknolog isk gennem brud e lle r sim pelthen ved, at v i ganske ubev id s t sa k k e r bagud, u anset om dette så k a n tils k riv e s tilb a g e h o ld e n h e d m ed hen syn t i l a n v isn in g a f fo rn ø d n e m id le r, a fle d n in g a f v o r opm æ rksom hed som fø lg e a f m ilitæ re p rob le m e r andetsteds, fo rk e rte o p ly s n in g e r e lle r sim p e lth e n fo rsø m m e lig h e d og n a iv ite t? A lle disse og m ange andre grunde er blevet fre m fø rt af visse kom m entatorer, d e r h e r i la n d e t fry g ter, at v i på fa re true n d e v is e r ved at sakke bagud. D isse spørgsm ål kan besvares ganske en kelt og lig eud: V i v il ik k e tilla d e S o vjet at u d d istan ce re os, eftersom v i derm ed v ille k o m p ro m itte re v o r eksistens som n a tio n. Ing en præ sid en t, fo rsv a rsm in ister e lle r ko n g res i U S A v il - uanset p a rti e lle r o v e rbe v isn in g - s tille n a tio n e n over fo r en sådan ris ik o. V i ø n sk er ik k e en a tom k a p rr.stnin g m ed S ovjet - først og frem m est fo rd i aktions-reaktionsm ønstret gør noget sådant tåbelig t og u n y ttig t. M e n h v is v i k u n ved at kaste os u d i et sådant k a p lø b k a n fo rh in d re S o vjetu n io n e n i at o p n å F irs t-s trik e C a p a b ility, ja, så råd e r U S A o ver så rig e resso u rcer og en så u d v ik le t tek n o lo g i, at v i v il v in d e dette k a p lø b, uanset h v o r la n g t d et b liv e r. H v a d v i im id le r tid fre m fo r a lt fo re træ k k e r, e r at o p n å en re a lis tis k, fo rn u ftig og r is ik o lø s overenskom st m ed S o vjetun io n e n, h v o rv e d en sådan k a p ru s tn in g e ffe k tiv t fo rh in d re s. V i råd e r begge o ver strategiske A -vå b en a rse n a ler, d e r la n g t o vergå r kra v en e t i l en tro v æ rdig A ssu red D e s tru c tio n C a p a b ility. V i h a r begge opbygget disse unødvendigt store arsenaler a f nøjagtig den samme grund: V i har

13 Forsvarsminister McNamara s tale i San Francisco 465 begge reageret på den andens opbygning nd fra m eget konservative k a lk u la tio n e r og h a r d e rfo r h v e r isæ r opb ygg et større a rse n a ler, en d n ogen a f os behøvede fo r at opn å S econ d-s trike C a p a b ility - s im p e lth e n fo r d i begge parter ønskede at kunne im ødegå den værst m ulige situation. M e n eftersom v i n u begge b e sid d e r en afskræ kkelse, d e r la n g t o v erstig er behovet, v ille vore n ation e r også kunne opnå fo rd e l a f en v irk e lig, garanteret overenskom st, som k u n n e gå u d på at begræ nse og senere red u ce re størrelsen a f vo re o ffen siv e såvel som d efen sive strategiske a tom styrker. M å sk e k a n v i o p n å en ig h ed om sådan en overenskom st m åske ik k e. V i h å b e r, v i k a n, og v i er o v erbev ist om, at sådan en overenskom st e r gennem fø r lig, fo r d i den k la r t e r i begge p a rters interesse. M e n h v aden ten der opnås en fo rm e l overenskom st e lle r ej, e r d et h e lt givet, a t h v e rk e n S ovjet e lle r v i v il lø b e nogen r is ik o fo r, at den anden o p n å r F irs t-s trik e C a p a b ility. V i k a n tvæ rtim o d være s ik re på, at begge p a rter v il gøre sig de yderste an stren gelser fo r at bevare en A ssu re d D e stru ctio n C a p a b ility. I en sådan sam m enhæ ng v ille det ik k e væ re fo rn u ftig t fo r n ogen a f de to p a rter at søge at bevare en A ssured D estruction C a p a b ility på den anden parts bek o s tn in g e lle r at gøre sig an stren gelser fo r a t opn å en F irs t-s trik e C a p a b ility. D e t e r u fo rn u ftig t, fo r d i såvel begge p a rters e fte rre tn in g sk a p a cite t som den tid, der efter et teknologisk gennem brud m edgår t il at u d v ik le operativ e våben, fo r h in d r e r at nogen a f p a rterne i h e m m e lig h e d k a n opn å F irs t-s trik e C a p a b ility. La d m ig i denne fo rb in d else frem drage et specielt fo rh o ld. S ovjetunionen er nu ved at o p stille et A n ti- B a llistic M issile System. A nskuet fo rn u f tig t g iv e r dette os ik k e g run d t i l at slå alarm. System et frem b y d e r in g e n trusse l m o d v o r evne t i l at pe n etrere og t i l at p å fø re S o vjet m assive og u a cce p tab le ødelæ ggelser. D e t b e rø re r m ed a n d re o rd ik k e på a fg ø ren d e v is v o r A ssu re d D e s tru c tio n C a p a b ility. D e tte skyldes, at v i fo rlæ n g st h a r tru ffe t de n ø d v e n d ig e fo ra n s taltn in g e r t i l at s ik re os, at v o re la n d b a se red e M in u t em an-m issiler, atom ubådenes nye Poseidon-m issiler og vore strategiske bo m b e styrk e r a lle h a r de m id le r, d e r e r n ø d v e n d ig e fo r at k u n n e penetrere, og d e rfo r - taget som helhed - udgør en styrke a f en sådan større l sesorden, at v i ga ran teret h a r k ræ fter t i l at o v erle ve et so v jetisk angreb og at træ nge igennem Sovjets A B M -fo rs v a r. L a d m ig d e rfo r n u kom m e in d på det spørgsm ål, d e r i den senere t id h a r væ ret v ie t så m egen opm æ rksom hed: S pørgsm ålet om, h v o rv id t v i sk a l o p stille et A BM -system m od den sovjetiske atom trussel.

14 466 Forsvarsminister McNamara s tale i San Francisco La d m ig in d led e m ed at nævne, at dette på ingen m åde er et nyt spørgsm ål. L ig e sid en slu tn in g e n a f 1950 erne h a r v i t i l stad igh ed o v erv ejet de tek n isk e m u lig h e d e r fo r - og det stra teg isk ø n skvæ rdige i - at råd e over et a m e rik a n sk A B M -sy stem. S elvom v i stedse h a r fo rb e d re t v o r te k n o lo g i på dette om råde, e r det v ig tig t at forstå, at in g e n a f de system er, der i dag e r og in d e n fo r en o v e rsk u e lig fre m tid v il være t i l råd ig h e d, k a n danne en u ig en n em træ n g elig skæ rm o ver U S A. V a r en sådan skæ rm m u lig, v ille jeg ik k e alene ønske, m en h e lt givet anskaffe os den. Og la d m ig h er t ilbagevise en påstand, der er fuldstæ ndig irre le v a n t i fo rh o ld t il vore overv ejelser. D e t h a r væ ret påstået, at v i e r im o d o p re ttelse n a f et om fatten d e A B M -sy stem, fo r d i det v ille væ re ledsag et a f en fa k tu ra på 40 m illia r d e r d o lla rs. T illa d m ig at u n derstreg e, at det ik k e er de 40 m illia r d e r d o lla rs, som er problem et. H v is v i k u n n e k o n strue re og o p s tille en fu ld stæ n d ig u ig en n em træ n g elig skæ rm o ver U S A, så v ille v i væ re p a rat t i l at o fre ik k e b lo t 40 m illia r d e r dollars, m en ethvert rim e lig t m u ltip lu m a f dette beløb, som var nødvendigt. Pengene er i sig selv ik k e problem et. D et er derim od uigennem træ n geligheden a f den foreslåede skærm. D e t e r k la rt, at d e r ik k e e r n ogen rim e lig h e d i at o fre 40 m illia r d e r d ollars, hvis v i ik k e derm ed kan købe en afgørende fo rb e d rin g i vor sik k e rhe d. K a n v i ik k e det, b ø r v i b rug e de om fatten d e ressou rcer, pengene repræ senterer, t il noget, der v irk e lig øger sikkerheden. E th v e rt a f de A B M -sy stem e r, d e r k a n fre m s tille s i dag, o m fatter a ffy rin g a f defen sive m is s ile r m od o ffen siv e m is s ile r m ed h e n b lik på a t ødelæ gge sidstnæ vnte. M e n h vad de fle ste k o m m e n tatorer h e r synes at overse, er, at e th v e rt system a f denne a rt tem m e lig in d ly s e n d e k a n im ødegås a f den fje n d e, d e r b lo t afsen d er o ffen siv e m is s ile r e lle r s k in m is s ile r i et a n tal, d e r o vergå r a n talle t a f rå d ig e a n tim is s ile r. O g d et e r jo den e g e n tlig e k e rne i det nucleare aktions-reaktionsm ønster. Såfrem t v i op stille d e et om fattende A B M -sy stem i U S A, v ille S o vjet h e lt in d ly s e n d e få en stæ rk tils k y n d e ls e t il sam tidigt at øge deres offensive m ulig heder fo r at ophæ ve vore defensive fo rd e le. De t e r u n y ttig t fo r begge p a rter at o fre 4, 40 e lle r 400 m illia r der d o lla rs fo r n år disse penge er investeret, våbnene o p stille t og anstrengelserne o vervu n det - da at opdage, at v i re la tiv t b e fin d e r os på det sam m e b a la n c e p u n k t som i dag, h v a d v o r s ik k e rh e d angår. I v irk e lig h e d e n h ar v i allered e ivæ rksat offensive våbenprogram m er t il en p ris af a d sk illig e m illia r d e r fo r at m o d v irk e den nuvæ rende begræ nsede - og m u lig v is senere m ere om fattende - o p s tillin g af sovjetiske A B M er. D isse penge er

15 Forsvarsminister McNamara s tale i San Francisco 467 g ive t godt u d, og de e r n ødvend ig e. M e n v i s k a l e rin d re, a t d et er penge, der er ofret på aktions-reaktionsm ønstrets alter. Y a r v i i stedet gået in d fo r en o m fatten d e A B M - o p s tillin g, uanset p rise n h e rfo r, k u n n e v i være s ik re på, at S o vjet v ille ivæ rksæ tte fo ra n s taltn in g e r t i l im ød egåelse a f de fo rd e le, v i satsede på at opnå. D e t e r n etop på g run d a f denne s ik re o v e rbe v isn in g om en sådan S o vjet-rea k tio n, at de fir e fre m træ dende videnskabsm æ nd, der a lle m ed hæ der h ar tjen t som videnskabelig e råd g iv e re fo r p ræ sid en terne E ise n h o w e r, K e n n e d y og Jo h n so n og de tre a n d re frem træ d en d e m æ nd, som h a r tje n t som fo rs k n in g s c h e fe r fo r tre fo rsv a rsm in istre, enstem m igt er gået im o d o p s tillin g e n a f et A B M - system t i l beskyttelse a f v o r b e fo lk n in g m od et S ovjet-angreb. D e r tæ nkes h e r på d o k torerne K illia n, K is tia k o w s k y, W ie sm e r, H o rn in g, Y o r k, B ro w n og Fo ster. D en s im p le k e n d sg e rnin g er, at v i n u står i en situ a tio n, d e r er an alog m ed den, v i v a r k o n fro n te re t m ed i 1961: V i e r u s ik re m ed hen syn t il S ovjets h en sigter. D en gan g næ rede v i b e k y m rin g fo r deres p o te n tie lle, o ffen siv e m u lig h e d e r; n u e r v i b e k ym red e fo r deres p o te n tie lle defen sive m uligheder. M en vore bekym ringers dynam ik er den samme. V i m å fo rtsætte m ed at være fo rs ig tig e og k o n se rv a tiv e i vo re v u rd e rin g e r og ik k e i vo re b e re g n in g e r give p la d s fo r u n ø d v en d ig e r is ic i, m en sa m tid ig m å v i afpasse vo re egne re a k tio n e r på en sådan m åde, at de ik k e igangsæ tter en m eningsløs stigning af atom kaprustningens sp iral. Som jeg h ar understreget, h ar v i allerede taget nødvendige sk rid t i retn in g a f at s ik re os, at v o re o ffen siv e, stra tegiske våben v il væ re i stan d t il at gennem træ nge fre m tid ig m ere avancerede so v jetisk e forsvarssystem er. M e d u d v ik lin g s tid e n fo r n ye våben in m ente, v il v i i de næ rm este år b liv e tvu n get t il at fortsæ tte den a k tiv itet, dersom de fo re lig g e n d e o p ly s n in g e r tilk e n d e g iv e r, at S o vjet h a r t i l h en sig t a t u db ygg e s it re la tiv t le tte og m oderate A B M -sy stem t il et om fatten d e, svært system. V æ lg e r de noget sådant, disponerer v i over såvel den nødvendige u d v ik lin g stid som teknolo g i t i l at fo rø g e k v a litete n og k v a n titeten a f v o re o ffen siv e strategiske styrke r m ed sæ rlig t h e n b lik på s ik re g e n n em træ n g n in g sm id ler o ver fo r A B M -fo rs v a re t, h v o rv ed ko stb a re, d efen sive an stren gelser o verhoved et ik k e g ive r S ovjet nogen m u lig h e d fo r at fo rry k k e den n u c le a re b a la n ce. M en v i v il foretræ kke ik k e at være tvunget h e rtil. F o r det er et udbyttelø s t s p ild a f ressou rcer, dersom v i og S ovjet k a n n å t i l e n ig h ed om en overenskom st om at begræ nse det strategiske p o ten tie l. Som D e ved, h a r v i fo re slå e t S ovjet sam taler om dette p rob le m. S k u lle fo rh a n d lin g e rn e ik k e

16 468 Forsvarsminister McNamara s tale i San Francisco fø re t i l noget, er v i fu ld t fo rb e re d t p å at træ ffe de fo ra n s taltn in g e r, som nødvendiggøres lie ra f. V ig tig t fo r os er at erind re, at såfrem t disse fo r h a n d lin g e r g lip p e r, og S o vjet bestem m er sig fo r a t u d v id e deres n uvæ rende svage A B M -sy stem t i l et m ere om fatten d e, så m å vo re re a k tio n e r være realistiske. D er er overhovedet ingen fo rn u ft i, at v i reagerer ved at ops tille et om fattende ABM -system t il at beskytte vor b e fo lk n in g, n år et såd a n t system a llig e v e l v ille væ re in e ffe k tiv t o ver fo r et s o v jetisk angreb m ed avancerede våben. T v æ rtim o d d ik te re r fo rn u fte n os, a t v i h v is S ovjet væ lger at o p s tille e t o m fatten d e A B M -sy stem - m å v id e re u d v ik le v o re avancerede, o ffen siv e styrke r fo r derved at bevare v o r overvæ ldende A ssu re d D e s tru c tio n C a p a b ility. M e n én tin g e r in d is k u tab e l. S k u lle fo r- lian d h n gern e slå fe jl, v il både Sovjet og v i selv bbve tvunget t il at fo rtsætte i en tå b e lig og fo rm å ls lø s bane. T å b e b g og fo rm å lslø s, fo r d i den - n å r a lt ko m m er t il a lt - h v e rke n v il give S o vjet elle r os nogen re la tiv t øget n u c le a r styrke. F o r os begge e r tid s p u n k tet n u in d e, h v o r v i m å in d se dette og h a n d le i konsekvens h e ra f. N o g e t såd an t e r a f å b en b a r og g e n sid ig interesse. N å r dette e r sagt, e r det v ig tig t at t ilfø je, at m an m å sk e ln e m e l le m et A B M -sy stem, d e r e r u d fo rm e t fo r at beskytte m o d et S ovje-angreb m od vore byer og et A BM -system, der har andre form ål. E t a f de a n d re fo rm å l, d e r a lv o rlig t s k a l tages i b e tra g tnin g, er en større beskyttelse a f v o re strategiske, o ffen siv e styrker. E t an det e r fo rh o ld e t t il K om m unist-k inas spirende atom m agt. D et er nu påvist, at kineserne o fre r m eget store ressourcer på u d v ik lin gen af både atom spræ ngladninger og frem førin gsm idler. Som jeg b e k e n d tg jo rde i ja n u a r e r d e r in d ik a tio n e r på, a t de i lø b e t a f ca. 1 år v il d isp o n e re o ver m e lle m d istan e e m issile r, i begyn delsen a f erne o ver en fø rste IC B M - C a p a b ility og i m id ten a f 1970 em e o ver en egentlig atom slagstyrke. H id t il h a r u d v ik lin g s fa k to re n t illa d t os a t u d sky d e en b e s lu tn in g om, h v orv id t et m indre A BM -system kunne være en ford e lag tig m odforanstaltn in g m od K o m m u n is t-k in a s a tom u d v ik lin g. M e n det v il sn a rt være på tid e fo r os at på begyn de en p ro d u k tio n, h v is v i ø n sk er et såd an t system in d fø rt. S elvom K in a fo r ø je b lik k e t e r præ get a f in d re strid ig h e d e r, forek o m m er det sa n d sy n lig t, at dets grundlæ ggende m o tiv fo r u d v ik lin g a f en stra tegisk a tom k a p a citet er et ønske om at skabe sig en ba sis fo r at k u n n e true sin e n a b o er og ifø re sig den tv iv lso m m e k læ d eb o n a f prestig e, som ru n d t om i vor verden synes tilla g t besiddelse a f kernevåben. V i beklager den kinesiske atom oprustning, ligesom v i må beklage andre

17 Forsvarsminister McNamara s tale i San Francisco 469 lan d es tils v a ren d e o p ru stnin g. V i er m odstan dere a f atom våben spredn in g, fo r d i v i tro r, at den i sidste ende k u n k a n øge ris ik o e n fo r et a ltom fatten d e ra g n a ro k. P ræ sid e n t Jo h n so n lia r g jo rt det k la rt, at U S A v il m odsæ tte sig e th v e rt k in e s is k forsø g på a tom a fp resn in g over fo r dets nabo er. V i rå d e r i dag over en overvæ ldende F irs t-s trik e C a p a b ility o ver fo r K in a, og det v il v i fortsæ tte m ed i den overskuelige frem tid. T il trods fo r den u a rtik u le re de propaganda, der rettes m od landets egen b e fo lk n in g om, at atom bom ben e r en p a p irtig e r, e r d e r da også rig e lig e b e v iser på, at K in a m eget v e l forstår at vurdere kernevåbnenes ødelæ ggende kraft. T i l tro d s fo r f litt ig b ru g a f v e rba le u d fo rd rin g e r h a r K in a væ ret om h y g g e lig m ed at u n dgå en h v er h a n d lin g, d e r k u n n e fø re t il en atom ar k o n fro n ta tio n m ed D e fo re n e d e S tater, h v ilk e t e r fo rståe lig t. V i h a r nem lig styrk e t i l - ik k e alen e at tilin te tg ø re K in a s a tom sla gstyrke - m en også t il at lægge hele landet øde. E r d e r da en m u lig h e d fo r, a t K in a i m id ten a f 1970 em e k a n optræ de så u fo rs ig tig t som at forsøge et atom angreb på U S A e lle r v o re a lb e red e? D e t v ille være v a n v ittig t og se lv m o rde risk at gøre det; m en m an k a n a llig e v e l fo re s tille sig, at K in a u n d e r visse om stæ n d igh eder k u n n e begå en fe jlk a lk u la tio n. V i ønsker at reducere sådanne m uligheder t il et m in i m um. og da v i, som jeg tid lig e re h a r bem æ rket, a ltid m å være ko n serv a tiv e i v o r p la n læ g n in g, m å v i også tage en p o te n tie l m odstanders irr a tio n e lle optræ den i betragtning, h v o rfo r der er en m arginal anledning t il at konk lu d e re, at e ta b le rin g a f et m in d re A B M -sy stem t i l im ød egåelse a f denne m u lig h ed kan være en k lo g disposition. System et v il b liv e forh old svis b illig t - fo re lø b ig e skø n v ise r en u d g ift p å o m k rin g 5 m illio n e r d o lla rs - og v il give en væ sentlig h ø jere grad a f sik k e rh e d m od et k in e s is k angreb end de la n g t m ere o m fatten d e systemer, som n o g le h a r a n b e fa le t m od et m u lig t S ovjetangreb. H e ru d o v e r v il et sådant A B M -sy stem, d e r e r k o n strue ret t il a t virke m od et m u lig t k in e s is k an greb, h ave en ræ k k e a n d re fo rd e le. D e t v ille b b v e en y d e rlig e re u n d e rstre g n in g over fo r de a sia tisk e la n d e a f, at v i h a r t i l h en sig t at afsk ræ k k e K in a fra a tom a fp resn in g og således b id ra g e t i l v o rt m å l om at m o d v irke atom v å b e n sp red n in g b la n d t de nuvæ rende ikke-atom m agter. Y d e rlig e re v il et k in e sisk -o rie n teret A B M -sy stem give os m u lig h e d fo r som en b o n u se ffe k t at t ilfø r e vo re M in u te m a n -s tillin g e r en øget b e skyttelse m od et sov jetrussisk angreb, h v ilk e t b e tyd e r, a t v i ved en m oderat u d g ift yderligere kan øge vore offensive m issilstyrkers e ffek tiv ite t og derm ed fo rh in d re en la n g t m ere k o stb a r u d v id e lse a f denne styrke. E n d e lig v il et sådant rim e lig p å lid e b g t A B M -sy stem b id ra g e t il

18 470 Forsvarsminister McNamara s tale i San Francisco beskyttelse a f v o r b e fo lk n in g m od en u sa n d sy n lig m en a llig e v e l m u lig r is ik o fo r, at en atom m agt u tils ig te t s k u lle kom m e t i l a t a ffy re en I C B M m od os. E fte r en d e taljere t a fv e jn in g a f a lle disse b e tra g tnin g e r h a r v i bestem t os fo r at gå v id e re m ed u d v ik lin g e n a f dette k in e sisk -o rie n te re d e A B M - system, og v i v il begyn de den e g en tlig e p ro d u k tio n h e n im o d slu tn in g e n af indevæ rende år. D en n e b e s lu tn in g in d e h o ld e r to m u lig e farem om en ter, og je g m å u n d e r strege, at v i h ar behov fo r at værge os om hyggeligt m od begge. D e n fø rste er, a t v i p s y k o lo g isk k a n fa ld e tilb a g e i den ga m le over-sim - p lific e r in g om atom våbnenes tils træ k k e lig h e d. D e n u sm in k ed e sandhed er h e rov e rfo r, at atom våben k u n k a n b id ra g e t i l at afsk ræ k k e e t lill e u d v a lg a f trusle r. D e tte A B M -sy stem v il styrk e v o r d e fen siv e s t illin g og v il fo rø g e e ffe k tiv ite ten a f v o re la n d b a se red e I C B M ers o ffen siv e k ra ft. M e n A sie n s uafhæ ngige stater b ø r gøre sig k la rt, at disse fo rd e le ik k e er nogen erstatn in g a f de k o n v e n tio n e lle styrk er, som de selv m å o p re th o ld e og - h v o r det er n ø d v e n d ig t - øge fo r at k u n n e im ød egå de m ere sa n d sy n lig e tru s le r m od sikkerheden i pågæ ldende om råde. D e n an den fa re e r også a f p s y k o lo g isk art. D e r er en slags v a n v ittig in e r t i in d b y g g e t i u d v ik lin g e n a f a lle n ye atom våben. H v is våbensystem et v irke r - og v irke r godt - o p står d e r en stæ rk p ressio n fr a m ange sid e r om at anskaffe og deployere systemet i et om fang, der lang t overgår det påkræ vede n iv ea u. F a re n ved at o p s tille dette re la tiv t le tte, m en p å lid e lig e k in e sisk -o rie n tere d e A B M -sy stem v il være, at d e r udløses p å v irkn in g e r i re tn in g a f at u d v id e d et t i l et o m fatten d e so v jet-o rie n teret A B M -system. V i m å h å rd n a k k e t m odstå en sådan frise lse. Ik k e fo r d i v i fo r et ø je b lik k a n tilla d e os at svække v o r b e re d the d o v e r fo r en m u lig so v jetisk F irs t- S trik e, m en n e top fo r d i v o r største a fsk ræ k k else m od e t såd an t angreb ik k e e r en om fatten d e og k o stb a r, m en le t gennem træ ngelig A B M -sk æ rm, m en ene og a le n e fo r d i denne a fsk ræ k k else b e ro r på en fu ld tu d trov æ rdig o ffe n s iv A ssu re d D e s tru c tio n C a p a b ility. D e n så k a ld te svære A B M -sk æ rm v ille på tek n o lo g ie n s n uvæ rende stade i v irk e lig h e d e n slet ik k e være n ogen tilfre d s s tille n d e be sk y ttelse m o d et sovjetisk angreb, m en snarere en stæ rk tilskyn delse fo r Sovjet t il at ivæ rksætte en om fatten d e fo rø g e lse a f egen o ffe n s iv styrke. D e t v ib e, som jeg h a r peget på, tv in g e os t il at svare ig e n - og rustn in g sk a p lø b e t v ille d e rfo r fortsæ tte m ed øget hast, b lo ttet fo r fo rn u ftig t fo rm å l fo r nogen a f pa rterne. L a d m ig understrege - og jeg kan ik k e gøre det fo r stæ rkt - at vor