TRYGHEDSMÅLING Tryghedsmåling Af Anders Hede, Jørgen Goul Andersen og Jacob Andersen. En analyse af danskernes tryghed og utryghed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRYGHEDSMÅLING 2009. Tryghedsmåling 2009. Af Anders Hede, Jørgen Goul Andersen og Jacob Andersen. En analyse af danskernes tryghed og utryghed"

Transkript

1 Tryghedsmåling 2009 TRYGHEDSMÅLING Danskernes tryghed 2009 på verdenskrisens En og analyse bandekrigenes af danskernes tryghed og tid utryghed anders hede og Jacob andersen Af Anders Hede, Jørgen Goul Andersen og Jacob Andersen TRYGHEDSMÅLING 2009 En analyse af danskernes tryghed og utryghed anders hede og Jacob andersen

2 For mig handler tryghed om glæden ved at høre til, om at være sund og rask og om at turde stå ved sig selv. Hvis ikke du har trygheden, kan du hverken tro på dig selv eller hvile i dig selv. Men når du er tryg, har du også overskuddet til at være noget for andre. Til at lukke nogen ind i din verden og se ud over egne grænser. Gurli Martinussen

3 Forord Tryghed er et af de vigtige værdiord i samfundsdebatten. Alligevel står begrebet ikke særlig centralt i samfundsforskningen. Vi har hele institutioner, der løbende måler udviklingen i samfundets rigdom, sikkerhed, miljø og sundhed. Der er også en stærk forskningsinteresse for at afdække social ulighed og diskrimination. Menneskers tryghed i den moderne, omskiftelige verden har ikke samme systematiske interesse. Tryghedsmålingen skal bl.a. ses som et forsøg på at få interessen til at vokse. Den skal ikke alene hjælpe TrygFonden til at lokalisere indsatsområder for fondens egen virksomhed. Det er også et mål at inspirere forskningsmiljøerne til at beskæftige sig mere med temaet og dermed at give det politiske system et bedre faktuelt grundlag for beslutninger, der påvirker befolkningens tryghed. Det er vigtigt, fordi trygheden er et mål i sig selv, men også fordi borgernes tryghed er en del af grundlaget for samfundets dynamik. Man skal turde for at tage chancer. Forudsætningen er ikke bare en oplevelse af personlig tryghed. Trygge rammer betyder også noget for, hvor meget vi tør investere i ordets bredeste betydning. Samtidig har vi brug for at blive stadig bedre til at skelne mellem de virkelige udfordringer til samfundets tryghed og den tilfældige, forbigående utryghedsbølge på den ene side og den falske tryghed på den anden. Tryghedsmåling 2009 bidrager med fakta og proportioner. Forhåbentlig kan den også hjælpe med at fastholde helt afgørende debatter på samfundets dagsorden. Nogle af de vigtigste er socialpolitiske: Overraskende mange mennesker, især på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet, lever et utilfredsstillende og stresset liv som følge af økonomisk utryghed. Andre store spørgsmål drejer sig om den fundamentale, sociale tillid, der ofte gøres til en hovedforklaring på danskernes høje tryghed. På den ene side er mange usikre på, om velfærden rækker deres tid ud. På den anden side er tilliden til de folkevalgte, myndighederne mv. for nedadgående. Ikke mindst tilliden til politiet er på retur. Her ligger en vældig udfordring til trygheden i et lidt længere perspektiv. Tryghedsmåling 2009, som er den fjerde siden 2004, er udarbejdet af professor Jørgen Goul Andersen, Århus Universitet, partner Jacob Andersen, Dansk Kommunikation, og forskningschef Anders Hede, TrygFonden. Læseren er med andre ord i trygge hænder. Gurli Martinussen Direktør i TrygFonden TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) Lyngby Hovedgade 4, 2. sal 2800 Kgs. Lyngby CVR-nr Tryghedsmåling

4 Indhold Kapitel 1 De knap så trygge danskere 8 Tryghedsmåling 2009 indledning til kapitlet 10 Det store billede Det store flertal af danskere er fortsat meget trygge, men trygheden er knap så rodfæstet 12 Hvem er trygge - hvem er utrygge? Trygheden følger kun delvis de traditionelle skel i befolkningen efter køn, alder, uddannelse og bopæl 16 Når mørket falder på Der er stigende utryghed ved at færdes i lokalområdet i mørke, især blandt kvinder og unge 18 Utrygge teens og deres forældre De årige drenge er blevet markant mere utrygge, men ikke så meget som pigerne. En del forældre frygter det værste 20 Vold, indbrud og lommesmerter 21 Mere end dobbelt så mange som i 2004 er utrygge for indbrud og overfald Kvinder og kortuddannede er blevet mindre trygge Selvom den ledigheden navnlig rammer mænd, er det især kvinderne, der er blevet mindre trygge. Det mærkes især blandt kortuddannede 23 Hvad fik trygheden til at falde? Mindsket tryghed skyldes især økonomisk bekymring og frygt for kriminalitet 24 De store trusler Kriminalitet, miljøødelæggelse, velfærd og klima topper på listen over de trusler, befolkningen er mest bekymret for 25 Samfundsbekymringerne svinger Samfundsbekymringer er mindre konstante end den personlige utryghed 32 Overdriver medierne? Ifølge befolkningen pustede medierne krisen i Danmark kunstigt op. De overdriver også risikoen for vold på gaden 34 Noter til kapitlet 39 4

5 Kapitel 2 Den økonomiske krise og trygheden 40 Krise i Danmark indledning til kapitlet 42 De lidt for trygge danskere Den kollektive tro på dansk økonomis usårlighed byggede på falsk tryghed 44 En snert af krisen Gennemsnitsdanskeren har kun lige oplevet en snert af krisen. Frygten for arbejdsløshed og økonomisk ruin har ikke fået rigtig fat 45 Svært at få job Kun hver tredje regner med at kunne få et tilsvarende job, hvis de mister det, de har 47 Utrygge kvinder Kvinderne har større risici for alt andet end ledighed 49 Boliger i jordskælvszonen? Navnlig unge boligejere ved de større byer frygter at miste penge på boligen 49 Den ulige tryghed Utrygheden følger på de fleste områder sociale skel. Det gælder utryghed for privatøkonomien på kort og langt sigt, men også f.eks. helbred Grupperne uden for arbejdsmarkedet Omfattende utryghed blandt kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte Velfærdsutryghed Arbejdsløse har særlig mistro til lægebehandling i fremtiden 56 De mest utrygge Tre ud af ti har oplevet skam, søvnbesvær eller konflikter i familien på grund af økonomiske problemer i det sidste halve år 57 Noter til kapitlet 62 Tryghedsmåling

6 Indhold Kapitel 3 Forbrydere, politi og utrygge danskere 64 Kriminaliteten i Danmark indledning til kapitlet 66 Den stigende utryghed for kriminalitet Selvom frygten for kriminalitet er størst i storbyerne er der både nuancer og overarskelser under overfladen 70 Tillid til politi og retsvæsen Tilliden til politiet er ikke, hvad den har været. Mere end hver fjerde regner slet ikke med hjælp i tilfælde af indbrud 74 Politiets prioritering af opgaver Dagligdagens politiopgaver er blevet nedprioriteret for meget, mener borgerne 77 Generel tillid til ordensmagten Det er ikke kun politiet, der nyder mindre tillid end før. Der er i almindelighed mindre tillid til det officielle Danmark 79 Tilliden til politiets, retsvæsenets og myndigheders behandling af borgerne Tre aspekter af politiets praktiske forhold til borgerne 80 Bliver borgerne behandlet lige? Tilliden til myndighedernes upartiskhed kunne være bedre 81 Er politiet grundigt og kvalificeret? Gennemgående ros til politiet for at gøre arbejdet godt 82 Hurtig og effektiv behandling Der er for langt mellem de hurtige udrykninger, mener borgerne 83 Tryghed og tillid til politiet Konkret kritik af politiets arbejde er gået ud over den almindelige tillid til politiet 85 Tillid til politiet og utryghed ved kriminalitet Faldende tillid til politiet er kun lille del af forklaringen på voksende utryghed ved kriminalitet og faldende tryghed generelt 87 En åben konklusion 88 Noter til kapitlet 90 6

7 Sidehistorier Hvorfor er de unge så utrygge? 18 Terror i Danmark 32 Farlige hunde i Danmark 36 Om Tryghedsmåling Naboovervågning øger trygheden 84 Formel og uformel nabohjælp 86 Bilag Bilag 1 Danske vælgeres dagsorden Bilag 2 Bilag 3 Enkelte aspekter af institutionstillid og generel tryghed Fire aspekter af trygheden Informationsfigurer Familien Danmarks tryghed Trygheden i bestemte befolkningsgrupper 14 Det som ryster os Ikke alle risici gør os lige bange 26 Utryghedens top 9 De ni punkter, som flere end hver femte dansker er utrygge ved 30 Tryghed og trykkethed Andelen af utrygge er ca. to til fire gange så høj hos ufaglærte som blandt danskere med en husstandsindkomst på en million eller mere 52 Utryghed i mørket 2009 Andel utrygge ved at gå alene efter mørkets frembrud i det område, de bor i 68 Tryghedens danmarkskort Utrygheden i Danmarks regioner 72 Stor- og småby-ghetto Andelen af utrygge ved at gå ud alene efter mørkets frembrud, hvis man bor i lejlighed 74 Tryghedsmåling

8 Kapitel navn Kapitel 1 De knap så trygge danskere 8

9 Tryghedsmåling

10 Tryghedsmåling 2009 I løbet af de to år siden Tryghedsmåling 2007 har en række nye trusler og flere ældre trusler fået ny aktualitet. F.eks. drøftes en fremtidig klimakatastrofe nu som en reel mulighed. Internationale terrornetværk taler om Danmark som et nærliggende mål, og lokale sympatisører har som et par spektakulære retssager har vist ikke ladet det blive ved snakken. Den såkaldte bandekrig har raset i hovedstadens gader og har krævet sine første civile ofre. Endelig står vi midt i en økonomisk krise, som en overgang så ud til at true hele verdens finansielle systemer, og som har fået aktier og huspriser til at falde, og ledigheden til at stige. Hvordan har danskerne taget alt det? Har det kunnet undgå at underminere danskernes grundmurede tiltro til, at det skal nok gå alt sammen, som vi fandt i de foregående tre tryghedsmålinger? Det ser vi på i kapitel 1 af Tryghedsmåling Vi har allerede antydet svaret i overskriften, men undersøgelsen gør det naturligvis muligt at tegne et langt mere nuanceret billede af, hvem der er ramt af de nye utrygheder, og hvor meget de er det. Svaret kan f.eks. afhænge af, om du er 25 eller 50 år, om du er embedsmand i hovedstaden eller ufaglært i Nordjylland, om du er sund og rask og om du har handlet hus for nylig. Tryghedsmåling 2009 bekræfter konklusionen fra de tidligere tryghedsmålinger om, at tryghed især har med nære forhold at gøre. Den skabes og vedligeholdes i forholdet til familie og venner, i jobbet og i lokalområdet. De store trusler fra terror og klimaforandringer kan give utryghed på klodens og landets vegne, men sjældent på egne. Opfattelsen af truslernes størrelse er i øvrigt ret foranderlig og følger kun delvis eksponeringen i medierne befolkningen sluger langt fra mediernes trusselsbilleder råt. Det viser en række spørgsmål om, hvor meget medierne under- henholdsvis overdriver en række meget omtalte samfundsproblemer. Der er findes naturligvis også eksempler på, at ydre forandringer rokker ved dagliglivets trygge rammer. Det sker bl.a. når en verdenskrise fører til ledighed og ledigheden skubber førhen velfungerende familier ud i økonomiske problemer, som det kan være svært at se en ende på. Det er et vigtigt tema for kapitel 2, der forsøger at belyse, hvordan den økonomiske utryghed opleves i de værst stillede grupper. Kapitlet indledes med en analyse af, hvorfor det danske samfund valgte at 10

11 lukke øjnene til årtiers værste økonomiske krise. Vi ser også på, hvordan krisen har ramt bestemte samfundsgrupper som f.eks. ufaglærte mænd og nybagte boligejere. Også visse former for kriminalitet kan bryde ind i den intime sfære, og gøre mennesker utrygge for alvor. Det belyser vi grundigere i kapitel 3, der både ser på baggrunden for utrygheden, og på hvordan den rammer forskelligt rundt om i landet og i forskellige dele af befolkningen. Samtidig analyserer vi, hvad tilliden til politiet betyder for borgernes tryghed. Om rapporten Tryghedsmåling 2009 bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse af et repræsentativt udsnit af befolkningen på personer i aldersgruppen år. Data er indsamlet af YouGov Zapera mellem 24. juni og 15. juli 2009 i form af en webpanelundersøgelse. Tallene er vejet på kriterierne køn, alder, geografi og uddannelsesbaggrund. Det samlede datasæt for denne og tidligere tryghedsmålinger findes som en SPSS-filer, der kan rekvireres hos TrygFonden. Spørgeskemaet er udarbejdet af forskningschef Anders Hede, TrygFonden, og professor Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet, med udgangspunkt i skemaerne fra tidligere år. Disse er udarbejdet af Anders Hede og Jacob Andersen, Dansk Kommunikation. Spørgeskema kan rekvireres ved at maile til Anders Hede på trygfonden.dk. Efterfølgende analyse er foretaget i et samarbejde mellem Jørgen Goul Andersen, Anders Hede og Jacob Andersen. Tryghedsmåling

12 De knap så trygge danskere Det store billede Danskerne er trygge. I hvert fald når man betragtere dem samlet og oppefra. Det store flertal svarer, at de er uhyre trygge i hverdagen selvom vi efter nogle samfundsforskeres mening lever i et risikosamfund, og selvom alle som bekendt har deres at slås med. Den store tryghed har været det gennemgående billede i de målinger, som Tryg- Fonden har foretaget siden Men der er forholdsvis klare tegn på, at trygheden i hverdagen er blevet lidt mindre i løbet af de fem år. Danskerne er blevet lige knapt så rodfæstede i deres grundlæggende tryghed, som de var tidligere. Det er en anseelig ændring på kort tid. Vi ved ikke, om det går an at forlænge kurven fremover. Der er en teoretisk mulighed for, at der kan være tale om et mindre, kortsigtet udsving på vejen mod en Figur Trygheden falder Tal i pct Kilde: Tryg hedsmåling Danskerne blev alt i alt lidt mindre trygge mellem 2004 og Her er hele befolkningens tryghed gjort op som et indextal, hvor værdien 100 svarer til, at alle svarpersoner har givet deres tryghed i hverdagen topkarakter, mens værdien 0 svarer til, at alle er maksimalt utrygge. Spørgsmålsformulering mm. se figur

13 tryggere fremtid. Det kan også være, at vi bare har set en lille del af et større dyr, der gradvist vil komme til syne i de kommende år. I alle tilfælde må det være vigtigt at finde ud af, hvem der er blevet mindre trygge og hvorfor. Det er også vigtigt at finde ud af, hvilke af tilværelsens mange risici og usikkerheder, der er med til at mindske den helt grundlæggende tryghed for befolkningen i Danmark eller dele af den. Vi betegner den grundlæggende tryghed som den generelle tryghed. Vi beregner den som beskrevet i teksten til figuren ovenover som en tryghedsscore for de grupper, der vil blive omtalt i teksten. I de følgende afsnit fortæller vi om resultatet af undersøgelsen. I slutningen af kapitlet ser vi desuden på de store utrygheder i samfundet og verden, som vi navnlig møder via den offentlige debat i medierne. Figur men fra et meget højt niveau Kun årige Jeg føler mig grundlæggende tryg i min hverdag Jeg føler mig grundlæggende utryg i min hverdag Ved ikke Total Antal svarpersoner Kilde: Tryg hedsmåling Spørgsmål: Her kommer først nogle spørgsmål, der handler om, hvor tryg eller utryg du føler dig. På en skala fra 1 til 7, hvor 1 er Jeg føler mig grundlæggende tryg i min hverdag, og hvor 7 er Jeg føler mig grundlæggende utryg i min hverdag, hvor tryg føler du dig så? Note: Denne og de følgende figurer omfatter de årige, med mindre andet er angivet. Godt halvdelen af danskerne erklærede sig fuldkommen trygge for fem år siden. I dag gør kun en tredjedel det samme. Mere end otte ud ad ti er dog fortsat mere trygge end utrygge, og andelen af meget utrygge er faldet en smule. Tryghedsmåling

14 De knap så trygge danskere MÆND 82 Utrygge: 6 KVINDER 78 Utrygge: 8 Figur 1.3 Familien Danmarks tryghed INDKOMST under Utrygge: 9 Så stor er trygheden i bestemte befolknings grupper: De blå tal viser den gennemsnitlige tryghed i gruppen. (Tryghedsscoren). Lige nedenunder ses andelen af direkte utrygge i procent. Trygheden hverken vokser eller falder med alderen hvis man ser på det store gennemsnit. Derimod er der en svag sammenhæng med uddannelse, hvor man finder lidt mindre tryghed hos dem, der kun har skoleuddannelse på folkeskoleniveau. Tilsvarende er der en svag tendens til, at ufaglærte arbejdere er en anelse mindre trygge end funktionærerne. Men alle disse forskelle er minimale, og det gælder også forskellen mellem beboere i byen og på landet, eller mellem beboere i forskellige regioner og byområder. Derimod er der, som det fremgår nedenfor, forskelle mellem disse grupper, når det gælder spørgsmålet om, hvad man føler sig utryg over for. SYGEMELDT 76 Utrygge: 14 TEENAGERE 79 Utrygge: 7 14

15 HØJERE FUNKTIONÆR 83 Utrygge: 5 INDKOMST over 1 mio. 86 Utrygge: 4 VIRKELIG GODT HELBRED 90 Utrygge: 3 UFAGLÆRT 78 Utrygge: 6 VIRKELIG DÅRLIGT HELBRED 64 Utrygge: 23 KONTANTHJÆLPS MODTAGER 67 Utrygge: 26 Tryghedsmåling

16 De knap så trygge danskere Hvem er trygge hvem er utrygge? Det er ikke sådan, at bestemte, veldefinerede befolkningsgrupper er trygge eller utrygge som folkepensionisterne, kvinderne, eller tilhængere af bestemte politiske partier. Uanset, hvordan vi opdeler befolkningen, er det store flertal generelt trygt, mens utrygheden omvendt findes på tværs af køn, alder, rang og stand. Man skal ned i nogle meget mindre grupper for at finde nogle, hvor det store flertal er utrygge f.eks. folk, der lever med alvorlige sygdomme. Også i nogle af grupperne uden for arbejdsmarkedet findes dog en meget stor utryghed, som det trygge flertal måske ikke helt ænser. Se figur 1.3 på forudgående side. Men den generelle tryghed og utryghed er heller ikke jævnt fordelt i samfundets hovedgrupper. Mænd føler sig f.eks. en anelse mere trygge end kvinder der har en tryghedsscore på hhv og 77.9 i 2009 (figur 1.2). Andelen af utrygge varierer tilsvarende, med 5.8 pct. blandt mænd og 8.4 pct. blandt kvinder. Forskellen er ikke stor, men den er lidt interessant, fordi man ikke finder en tilsvarende kønsforskel i 2005 eller Er årsagerne til den nye utryghed nogle, der i særlig grad berører kvinderne? Vi skal vende tilbage til svaret senere. Markante forskelle i den generelle tryghed kommer først frem, når vi sammenligner danskere inden for og uden for arbejdsmarkedet. Nogle grupper uden for arbejdsmarkedet har en høj tryghed og ligger i de fleste henseender helt på linje med de beskæftigede: Det gælder de uddannelsessøgende, efterlønsmodtagerne og pensionisterne. Men blandt førtidspensionister og sygemeldte er trygheden markant lavere, og her er der hhv. 13 og 14 pct., der føler sig decideret utrygge. Blandt de ledige står det heller ikke godt til. Set under ét ligger de ledige nogenlunde på linje med førtidspensionisterne. Men kontanthjælpsmodtagerne skiller sig ud. De har en gennemsnitlig tryghedsscore på bare 67. Hele 26 pct. føler sig utrygge. Vi finder også store forskelle i tryghed, når vi kommer til helbred. 1 Folk med et virkelig godt helbred føler sig særdeles trygge. Men de personer, der beskriver helbredet som nogenlunde, ligger på linje med dagpengemodtagere. Og trygheden er meget lille blandt personer med dårligt eller meget dårligt helbred. Her er andelen af utrygge er helt oppe på pct. Gruppen af udstødte fra arbejdsmarkedet og gruppen med dårligt helbred overlapper i øvrigt langt mere end tidligere. Det gælder specielt kontanthjælpsmodtagere, der i dag er mere forskellige fra dagpengemodtagerne, end de var tidligere. 2 16

17 Figur Alene i mørket årige Kvinder Mænd I alt Forskel M/K årige årige årige årige årige årige Alle Kilde: Tryg hedsmåling Spørgsmål: Hvor tryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud? Meget tryg Ret tryg Ret utryg Meget utryg Ved ikke. Køn, alder og udvikling i procentandele. Betragteligt flere end i 2007 er utrygge ved at gå ud i deres lokalområde, når det er blevet mørkt. Navnlig mange kvinder er utrygge, men teenagedrengene tegner sig for den største stigning. Forskellene mellem de øvrige aldersgrupper er mere beskedne dog med lidt større utryghed blandt de årige og de årige end i midtergruppen mellem 30 og 59. Tryghedsmåling

18 De knap så trygge danskere Når mørket falder på 13.6 pct. af den danske befolkning mellem 15 og 65, føler sig noget utrygge ved gå alene om aftenen efter mørkets frembrud. 3.4 pct. føler sig meget utrygge. På dette punkt kan det konstateres, at der er sket en væsentlig ændring over de sidste fem år. Utrygheden er vokset år for år, fra 7.8 pct. utrygge i 2004 til 13.6 pct. utrygge i Tilsvarende er andelen, der føler sig meget tryg, faldet fra 47.7 pct. i 2004 til 35.8 pct. i Det er en ret betydelig ændring, i betragtning af, at den er sket over kun fem år. Hvem er det så, der er utrygge ved at gå alene ude i kvarteret efter mørkets frembrud? Her spiller køn og alder en nøglerolle. Se figur 1.4 på forudgående side. Blandt mændene er forskellene mellem de forskellige aldersgrupper små med én undtagelse: En pæn andel af de årige drenge føler sig ikke trygge, nemlig 18 pct. I de øvrige aldersgrupper svinger andelen mellem 4 pct. for de årige og 8 pct. for de årige. Blandt kvinderne er utrygheden overalt temmelig stor. Iflg. en klassisk vending er det de ældre damer, der er bange for vold og de er samtidig den gruppe, der er mindst i farezonen. Denne undersøgelse viser dog det ikke er helt så enkelt, i hvert fald ikke inden for de aldersgrupper, den dækker. Utrygheden blandt kvinder er mindst hos de årige, men der er dog kun små forskelle inden for den brede midtergruppe år. Hvorfor er de unge så utrygge? De unges utryghed ved at bevæge sig i deres eget boligområde kan have flere forklaringer, der ikke udelukker hinanden. En af dem er, at der er og altid har været mere vold blandt de yngre. En anden forklaring handler om den følelse af usikkerhed, der også hører alderen til: Hvad skal man stille op, hvis man er uheldig at havne i en presset eller truende situation? Kan jeg regne med, at nogen vil hjælpe mig? Utrygheden behøver ikke at hænge sammen med åben vold, men kan også skyldes tilråb eller anden aggressiv signaladfærd, der typisk befinder sig under voksenverdens radar. Navnlig for pigernes vedkommende kan utryghedenogså delvis forklares med en følelse af sårbarhed, som også typisk bliver mindre med alderen. Man kan også tænke sig, at de unges utryghed delvis er afledt af den almindelige stigning i utrygheden ved kriminalitet. Generelt er angsten for kriminalitet steget gennem de sidste 10 år: Fra 11 pct. i perioden , til 17 pct. i 2006 og til 21 pct. i Forældre, lærere og medier fortæller de unge, at de har noget at være bange for og det bliver de så. Utrygheden ved kriminalitet eller mediernes dækning af samme følger ikke altid udviklingen i kriminaliteten selv. 18

19 Her er også en klar forskel mellem beskæftigede og arbejdsløse, hvor de ledige er klart mere utrygge. Igen er det kontanthjælpsmodtagerne, der trækker tallet i vejret, mens ledige på dagpenge ikke skiller sig ud. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der næsten 30 pct., der føler sig utrygge ved at færdes ude efter mørkets frembrud. Også helbredsfaktoren slår markant igennem. Blandt personer med virkelig godt helbred er kun 8 pct. utrygge, mens andelen stiger til hele 28 pct. i gruppen med virkelig dårligt helbred. Nogle er sikkert utrygge, fordi de føler sig skrøbelige og forsvarsløse. Andre fordi de faktisk bor i utrygge nærmiljøer. Hvad det skyldes, kan vi ikke afgøre ud fra disse tal, men alle ved, at de to problemkomplekser har det med at klumpe sig sammen: De steder, hvor de syge og marginaliserede familier bor, er ofte også områder med uro, hærværk mm. Forskellene mellem by og land er forholdsvis tydelige: Utrygheden er størst i byerne og mindst på landet. Hovedstadsområdet, Århus og Aalborg skiller sig ud med størst utryghed. Alligevel er utrygheden ved at gå ud i mørket langt fra noget storbyfænomen. Det viser sig, når man zoomer ind på byernes forskellige kvarterer. Der er tydeligvis ikke tale om, at vi bare ser en afspejling af de storbyghettohistorier, vi kender fra medierne. Utrygheden er sværere at lokalisere end som så. Vi vender tilbage til sagen i kapitel 3. Hvad angår vold er der dog tale om en faktisk stigning. Ifølge den Offerrapport, som Justitsministeriet udarbejdede sidste år i samarbejde med Københavns Universitet blev flere unge udsat for vold i end i Procentuelt er stigningerne ganske kraftige: For de åriges vedkommende er det nu 6,1 pct. af svarpersonerne, der oplyser, at de blev udsat for vold i året forud, mens andelen i var 4,5 pct.. For de årige var de tilsvarende tal 1,8 til 3,1 pct. altså tæt på en fordobling. Stigningen, der kan ses hos de årige i Tryghedsmålingen, genfindes derimod ikke i offerundersøgelsen. Her er voldsniveauet konstant, nemlig 5 pct og 5,2 pct. i Stigning blandt de lidt ældre unge afspejler i øvrigt ikke en generel tendens. Offerundersøgelsen konkluderer, at der for befolkningen som helhed ikke er sket en stigning i voldsudsatheden over perioden. For pigernes vedkommende kan utrygheden tænkes at hænge sammen frygten for seksuelt betonet chikane og det, der er langt værre. Det bekræftes af en surveyundersøgelse, der er gennemført for det Kriminal- Tryghedsmåling

20 De knap så trygge danskere Utrygge teens og deres forældre De årige er udpræget de mest utrygge. Mere end hver fjerde 26 pct. angiver, at de føler sig utrygge ved at gå alene i kvarteret, hvor de bor. Flest utrygge er der blandt teenagepigerne, hvor det næsten er hver tredje. Blandt de unge mænd er tallet til gengæld vokset kraftigst og ligger på 18 pct. næsten hver femte. Vi ved ikke, hvor sikre ændringen for de årige drenge/mænd er målinger blandt teenagere kan undertiden være noget usikre. Men man kunne godt forestille sig, at oplevelsen af trusler er i vækst blandt de store drenge og yngste mænd eller nogle af dem jf. medieomtaler af bandekrig, knivstikkerier og gaderøverier. Man kunne i så fald også forestille sig, at den afspejles i forældrenes utryghed på teenagebørnenes vegne. Det er et spørgsmål, som vi også har forsøgt at indkredse i tidligere Tryghedsmålinger. Det er blandt andet sket ved at spørge forældrene, om de er utrygge ved, at familiens unge gør noget, som de senere vil fortryde. Faktisk er andelen af positive svar her forøget lidt siden sidste måling i 2007, og andelen af utrygge ligger her på 21 pct. af dem, der har børn mellem 13 og 17 år. 3 Om det er meget eller lidt, må læseren selv afgøre. Spørgsmålet refererer også mere til, hvad de unge kan komme ind i, end hvad de kan komme ud for. Havde vi spurgt direkte til, om de frygter, at deres børn kan blive udsat for vold eller seksuelle krænkelser i nattelivet, var svarene måske blevet anderledes. præventive Råd, hvor 49 pct. af de unge kvinder (14-26 år) oplyser, at de er bange for seksuelle overgreb. 11 Den mindre håndgribelige sexchikane har vi ikke statistik for. Med hensyn til voldtægt, så viser tal fra Danmarks Statistik at antallet af anmeldte voldtægter faldt fra 2007 til 2009: Fra 281 i 1. halvår 2007, til 218 i 1. halvår 2008 til 200 i 1. halvår i I samme periode har de unge kvinders utryghed været ret konstant. Der er ikke tvivl om, at denne statistik kun oplyser en lille del af en langt bredere gråzone med mange mørketal. Det er også en ret kort periode at sammenligne over. I Offerundersøgelsen har man i stedet valgt at gøre såkaldte tvangssamlejer op på fem års basis. Resultatet er, at i gennemsnit ca. otte kvinder dagligt i perioden blev udsat for voldtægtsforsøg eller fuldbyrdet voldtægt. 59 pct. af dem var under 25 år. I halvdelen af tilfældene kender kvinden ikke gerningsmanden, og tre ud af de otte sexovergreb sker et offentligt sted. 12 Selvom denne kriminalitetsform ikke stiger og muligvis endda går ned, så repræsenterer den en risiko, 20

21 At seksuelt motiveret utryghed kan være en faktor, ses af, at utrygheden ved at færdes i mørke i kvarteret er så betydelig blandt navnlig de unge og yngre kvinder. Som nævnt er en tredjedel af teenage-pigerne bange. Utrygheden er også markant blandt de årige kvinder, hvor knap hver fjerde føler sig utryg. Det er flere end blandt de årige kvinder i undersøgelsen. Det kan godt afspejle en generel følelse af sårbarhed, snarere end en stor ydre trussel. Men det afspejler formentlig også, at truslerne nogle steder er til at tage og føle på i udtrykkets mest ubehagelige betydning. Vold, indbrud og lommesmerter Ret få føler sig utrygge ved de familiemæssige forhold. Det drejer sig om 8-13 pct. på hvert af de enkelte områder. Der synes dog at være en svagt stigende bekymring over tid. Det gælder utrygheden over for konflikt og misbrug samt over for at blive skyld i andres ulykke, genstand for sladder eller at få en uoverskuelig opgave på arbejdet. Frygten for vold er tiltaget kraftigt. At blive overfaldet eller slået er 15.2 pct. utrygge over for i 2009, hvor andelen kun var 6.6 pct. i En påfaldende ændring er den markant stigende utryghed over for indbrud som ganske mange yngre kvinder afhængig af deres situation i øvrigt formentlig er nødt til at tage i betragtning. Hvordan og i hvilket omfang, det sker, ved vi ganske lidt om. De frivillige, der færdes blandt de unge piger i nattelivet eller lægger øre til deres bekymringer, genkender ikke denne bekymring. Det oplyser sekretariatsleder Erik Thorsted i Natteravnene en organisation af 7000 frivillige, der færdes blandt de unge i nattebilledet. Han oplever slet ikke, at unge i større grad er bange i nattelivet i dag i forhold til tidligere. De frivillige natteravne hører sjældent historier om vold eller voldtægt eller frygt herfor. Og hvis de er utrygge skyldes det i høj grad mediernes omtale, vurderer han. Tryghedsmåling

22 De knap så trygge danskere Figur Ændring i utryghed på forskellige områder årige. Andel meget eller noget utrygge For at der vil opstå alvorlige problemer i familien For at nogen i familien har eller er på vej ud i et misbrugsproblem For at familiens unge gør noget, som de senere vil fortryde For at jeg bliver skyld i andres ulykke For at jeg bliver udsat for sladder For at få en uoverskuelig opgave på mit arbejde For at jeg bliver overfaldet eller slået For at blive offer for et terrorangreb For at blive udsat for et indbrud For at miste mit arbejde For at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift Kilde: Tryg hedsmåling Spørgsmål: Nedenfor er anført en række problemer. Angiv hvor utryg du for tiden er over for disse problemer... For tiden ikke relevant for mig er IKKE sat som missing. På en række spørgsmål er vi i stand til at følge udviklingen siden Det gælder bl.a. en række familieproblemer, hvor andelen af utrygge ligger på 8-13 pct. og synes at være tiltaget en smule. Problemerne gælder utrygheden over for konflikt og misbrug samt over for at blive skyld i andres ulykke, genstand for sladder eller sågar at få en uoverskuelig opgave på arbejdet. Frygten for terrorangreb topper også i 2009 efter et dyk i 2007, men stigningen i forhold til de første målinger er beskeden. 22

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Tryghed, tilfredshed og udkantsproblemer

Tryghed, tilfredshed og udkantsproblemer Tryghed, tilfredshed og udkantsproblemer Jørgen Goul Andersen Dette notat bygger på baggrundsmateriale fra TrygFondens Tryghedsmåling 11. Notatet er udarbejdet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Kriminalitet og tryghed 2012

Kriminalitet og tryghed 2012 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport :3 Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere