Vi skal tale om. Husk lige pauserne Side 18. Styrketrænings effekt på sklerose. Vidensbank om udlandsudveksling. Vi tæller ned til havesæsonen

Transkript

1 Husk lie pausene Side 18 Vi skal tale om vold Vi skal sætte od o handlin på voes ænse ovefo vold, fo det må aldi toleees. Side Vis mi din fosknin Intensivsyepleje Gode åd Styketænins effekt på skleose Vidensbank om udlandsudvekslin Vi tælle ned til havesæsonen Reion Syddanmaks medabejdemaasin n. 03 mats 2013 fokus vold på abejdet dine kollee Om di o ddanmak i Reion Sy

2 Puls Lede Indhold Puls Undeholdnin elle oplysnin? En åben o tovædi kommunikation i da e en helt inteeet del af ledelse. Mikkel Hemminsen, Reionsdiektø V i e som ansatte i Reion Syddanmak i medienes søelys som sjældent set i disse dae. Baunden e den meen polemik i både den bede offentlihed, læs pessen, o blandt politikee omkin eionens samabejde med et københavnsk kommunikationsbueau omkin den femtidie infastuktu i landet, heunde opføelsen af det ambitiøse pojekt om at bye en fast fobindelse ove Katteat med udanspunkt i Østjylland o Nodvestsjælland. Pessens dæknin af eionens olle o andel i den opblussede o hidsie debat kan skæmme selv avede politikee o kommunikationsfolk, de elles nok kan byste si fo at have det sote bælte i kommunikation o politisk tæft. Den ode histoie fo stoe dele af pessen lie i stiende ad i at opdae o udpensle de fejl, som en pat i en iven sa må have beået o eftefølende udpensle netop fejlen som det altaføende i en elles nødvendi o åben debat. O det e oså he, at man kan føle, at fosøet på at komme til enmæle med salie oplysnine desvæe ofte dukne. Netop den aktuelle debat o voldsomme polemik om en fast fobindelse ove Katteat skal do ikke hinde os i eionen i at fastholde voes vedtane kommunikationspolitik om Åbenhed, Dialo o Boeindaelse. Defo skal saen om Watefont o Reion Syddanmak helle ikke få os til at å i flyveskjul vi skal stadi væe åbne i fohold til boene o pessen. Kot fotalt handle det om, at alle selvføleli kan sie noet til pessen, uansat hvad emnet måtte væe, men at man som udanspunkt oså selv e ansvali fo hvad de sies. Men de e ode åd at føle fo en åben o tovædi kommunikation, o samtidi væe si sit ansva bevidst ove fo abejdspladsen o kollee. Fo det e oså de enkelte afdeline, de stå med kommunikationsansvaet, o det e de enkelte afdeline, som skal levee det mateiale, de skal danne baund fo løsninen af kommunikationsopavene. Det betyde oså, at hvis man e i tvivl om, hvodan en henvendelse fa pessen om en iven opave kan løses o hvad man selv kan udtale si om så e det altid od fonuft at henvende si til sin dalie chef på omådet. Samtidi e det oså od fonuft i at indømme, hvis man ha lavet en fejl. Fo alle beå fejl, o vi skal væe de føste til at indømme, hvis vi beået en sådan. Samtidi skal vi væe helt bevidst om, at en åben o tovædi kommunikation i da e en helt inteeet del af ledelse. Vi kan ikke lede o væe ollemodelle, uden at kunne sæle voes idee o synspunkte. Vi skal fastholde at sie tinene, som de e o vi skal fotsat tude kommunikee åbent, selv om de - som så mane ande tin i livet -e en isiko fo, at det kan å alt. 06 "Du e inkompetent" "Je smade di" Den voldelie hveda Vold o tusle e fo nole fauppe en dali ehvevsisiko. Men det må allievel aldi toleees, e eionens holdnin. På det lukkede psykiatiske afsnit E3 i Esbje ha de taet konsekvensen o anmelde al vold, tusle o imt spobu o holde voldspesonen ansvali fo sine handline. 22 Side 06 Indhold Maasin n. 03 mats Lede 25. Småt & odt 04. Vis mi din fosknin 26. Næste eneation LEAN Motion, medicin o skleose. Medabejdene opjustees til LEAN-indsatse. 15. Min menin 16. På intensiv udviklin Vidensbank med udlandsudvekslin på vej. Haven kla til foået Side Husk lie pausene 27. Småt & odt 28. I hændene på da Vinci Opeation på obotcentet i Odense set ennem en kamealinse. Pause e vitit bændstof fo hjenen. 30. Min bedste kollea 22. På besø hos Det ske i eionen Den sikede døninstitution, Eely. Redaktion: Pete Feldbe, mediechef (ansvh. edaktø) Chalotte S. Nyaad, jounalist (dali edaktø) Skiv til edaktionen på puls@eionsyddanmak.dk. Se tidliee nume på intanet.eionsyddanmak.dk. Reion Syddanmaks medabejdemaasin Desin o tyk: Medieuppen as Opla: Ha du en od idé? Ha du en od idé til en atikel elle et tip om en spændende kollea, som du kunne tænke di at læse om i Puls, så skiv til edaktionen på puls@eionsyddanmak.dk Du kan læse Puls-maasinene på intanet.eionsyddanmak.dk. 03

3 Puls Vis mi din fosknin Vis mi din fosknin Puls Seie: Vis mi din fosknin Styketænins effekt på skleosepatiente Tekst: Chalotte S. Nyaad Foto: Jonas Ahlstøm På Neuoloisk Foskninsenhed, Syehus Søndejylland, foskes de i effekten af styketænin kombineet med en ny medicintype på patiente med multipel skleose. Fomålet e at fobede patientenes anfunktion. FORMÅL Patiente, de e amt af skleose, å som udanspunkt dåliee med tiden. Fomålet med foskninen e at få dem til at å bede. Fo ca. halvandet å siden blev de lanceet en ny medicin på makedet, som fobede anfunktionen hos ca. halvdelen af patientene. Tidliee studie af medicinens effekt vise, at de å hutiee pa. medicinen. Den nuvæende antest å ud på, at patienten skal å lieud 7,62 mete, hvilket svae til 25 ameikanske fod. Bestå patientene antesten, e de beettiet til 20 pct. medicintilskud. Ovelæe Mads Henik Ravnbo ha udviklet en ziza-test, hvo patienten skal å ziza, mens han elle hun spake klodse til side. Ziza-testen vise effekt hos flee skleosepatiente end den hidtidit anvendte test. SAMA ØKORB NOEJ MDE I Fo 1 ås sknløin sp n f a Roje ekte iont Seyddfo anank et maks i psøn h.d.de pubo lje, 1 åi s lønolo Neu faisk Fo skn Syddansk in sen Univ eshed itet,, Sy 1 åehu s lø s nsøn de jylla nd, via tilskud fame dent asam meiab kanejd d alle skeemme fie edicinalfima, dskle e oos såekli hnik a ke stilleitre meion dicin o pdan Syd lacema k: Søn bomedicinde bo, ti l å di heesb d fo je, Vej fo le o Ode skninspoje nse. k te t. De samabejdes oså med Institut fo Idæt i Odense. PERSPEKTIVERING Skleose e en nevesydom ikke en muskelsydom. Det betyde, at skleose-patiente satens kan tæne dees muskle, o defo ikke kan øe noet foket i fobindelse med styketænin pa. sydommen. Tidliee foskninspojekte mellem Neuoloisk Foskninsenhed, Syehus Søndejylland, o lekto Ulik Dalas, Institut fo Folkesundhed Idæt ved Aahus Univesitet, ha påvist, at skleosepatiente ha positiv avn af at styketæne. Det nuvæende pojekt undesøe effekten af den ette tænin sammen med medicin hos skleosepatiente. Tesen e, at nå patientene opleve en positiv effekt af medicinen, blive de bede i stand til at styketæne o opnå demed bede effekt af den. Kliniske undesøelse vise, at ca pct. mæke en positiv effekt. O en del patiente synes, det hjælpe på dees tæthed. DATAINDSAMLING DELTAGERE IDEEN Idéen opstod i uppen bestående af Eon Stenae, pofesso o centelede på Institut fo Sundhedsfosknin, Syddansk Univesitet, Mads Henik Ravnbo, ovelæe på neuoloisk afdelin på Odense Univesitetshospital o Henik Boye Jensen, afdelinslæe på neuoloisk afdelin i Odense. Patientene e ekutteet siden maj 2012 fa de fie skleoseklinikke i Søndebo, Esbje, Vejle o Odense. Alle fie stede ha en pojektsyeplejeske hjulpet med ekutteinen. Handicap ved skleose måles på en skala fa Rekutteinen af patiente e blandt dem, de lie på 4-7 på skalaen. I den føste del af foskninspojektet e de but 114 patiente. I den anden del af pojektet skal de bues 125 patiente. Foskninspojektet e delt i to dele. Føste del ha en en medicinsk tilan, hvo man måle medicinens effekt på patienten alene. Det ske ved at måle patientens anfunktione på ande paamete end hutihed bl.a. måles oså medicinens effekt på hænde o fødde o på koncentationsevnen. Målinen af patientens kaft i fx benene foeå i et dynamomete, som Institut fo Idæt o Biomekanik åde ove. Anden del af foskninen ha en kombineet medicinsk/ikke-medicinsk tilan. He deles patientene op i to uppe, hvo den ene halvdel modtae medicin samtidi med, at de tæne. Den anden halvdel få placebo-medicin o tæne. FORSKERNE e i e i neuoloi, nsen, speciallæ kten ffe E Henik Boye Je om pojekt n med ph.d. se: el lid k is øjeblikket i a ed kon til patiente m isk lo o eu N af ette tænin på e foanket de, se o le multipel sk ndejylland. d, Syehus Sø Foskninsenhe on Stenae, pojektet e E på de jle ve Sundheds Hoved på Institut fo de le e nt ce o pofesso t. ansk Univesite fosknin, Sydd 04 SYGDOMMEN Multipel scleose (MS) e en konisk sydom, som anibe centalnevesystemet, dvs. synsnevene, hjenen o ymaven. Sydommen vise si i fom af attakke, som e sydomsaneb, hvo man opleve symptome som f.eks. følefostyelse, synspobleme, lammelse elle såkaldte konitive symptome som hukommelses- o koncentationsbesvæ. Sydomsfoløbet vaiee fa peson til peson. Nole opleve kun enkelte attakke o vil defo kunne leve et stot set almindelit liv, mens ande kan blive stækt invalideet i løbet af en åække. Ca danskee e amt af multipel skleose heaf udø to tedjedel kvinde. Man kende ikke åsaen til sydommen, men ved, at den typisk byde ud i ås aldeen. 05

4 Vold på abejdspladsen Puls Fokus denne an Hve da opleve 20 syeplejeske vold o tusle på de danske syehuse. Det vise en undesøelse af syeplejeskenes abejdsmiljø, tivsel o helbed (SATH), som Dansk Syeplejeåd offentlijode ved åsskiftet. I Reion Syddanmak bød 2012 på to meet voldsomme oplevelse dels i Psykiatisyehuset o dels i det somatiske syehus. Oplevelse, som i den ad fik omvedenens o politikenes bevåenhed. Men hvodan e det at abejde med vold o tusle tæt på? Hvad ø vi fo at passe på os selv? O hvodan håndtee vi det, nå uheldet amme? Vi ha besøt et lukket psykiatisk afsnit, E3, i Esbje o talt med funktionsledeen om, hvad de ø fo at foebye vold, o nå skaden e sket. Vi ha oså talt med medabejdee på skadeafsnittet på Syehus Lillebælt i Koldin, de sidste å anmeldte 22 patiente fo vold, tusle elle nedsættende, imt spobu. Faktisk opleve pesonalet, at det e sælit sidstnævnte, de fylde allemest i hvedaen. O det e oså helt almindelie boee som du o je, de indimellem tabe hovedet o lemme takt o tone på skadestuen. Ask Elklit e pofesso ved Videnscente fo Psykotaumatoloi på Syddansk Univesitet. Han stå i spidsen fo et tvæående foskninspojekt, de som nole af de føste hehjemme undesøe, hvad volden o tuslene ha af konsekvens fo medabejdene. God læselyst! 06 fokus vold på abejdet Puls Vold på abejdspladsen "Din molude" Vold e indsatsomåde i Koldin "Du e inkompetent" Tekst: Chalotte S. Nyaad Foto: Jonas Ahlstøm Voldelie, tuende o ove patiente e en stiende tendens på skadestuene. Det opleve oså skadeafsnittet på Syehus Lillebælt i Koldin, de siden 2010 ha haft vold som indsatsomåde o med sto succes ha jot bu af nye væktøje i kampen mod volden. V old e et abejdsvilkå hos os. Desvæe. Sådan lyde det fa Helle Vibeke Andesen, oveplejeske på skadeafsnittet på Syehus Lillebælt i Koldin samt syehusets skadeklinikke i Fedeicia o Middelfat. O antallet af voldsepisode e stiende. Det e i hvet fald pesonalets klae opfattelse. De e kommet flee stoffe i omløb i weekenden, hvo vi typisk ha voldsepisodene. O så e de sket både en helt eneel foåelse i voes omanstone med hinanden o en stiende eoisme hos folk, man ikke nomalt fobinde med vold, sie Ella Boel, de e afdelinssyeplejeske på skadeafsnittet i Koldin samt fo skadeklinikkene i Fedeicia o Middelfat. Et odt eksempel fa skadeafsnittet i Koldins hveda e en fa til en toåi patient, de blev voldsomt ophidset, da en syeplejeske tilbød en anden patient, de ankom efte denen o hans fa, at lie ned på en båe. Fadeen eaeede pompte o bokkede si højlydt ove at blive ovehalet af en ny patient. Hans iitation va ikke fosvundet, da sønnen skulle behandles. Tvætimod to veden til, o den påældende syeplejeske fik at vide, at hun va upofessionel, inkompetent o i hvet fald ikke på noen som helst måde skulle behandle hans søn. Udfaldet blev, at de måtte tilkaldes en læe til at behandle en minde flæne på denens am, som en behandlesyeplejeske lie så vel kunne have taet si af. Systematisk eistein Eksemplet e blot et af mane, men et itit odt eksempel på, hvad vold på skadeafsnittet e: Gimme, nedsættende kommentae o tusle om vold. Faktisk fylde den fysiske vold meet lidt i De e kommet flee stoffe i omløb i weekenden, hvo vi typisk ha voldsepisodene. Ella Boel, afdelinssyeplejeske på skadeafsnittet i Koldin "Je ved, hvo du bo" "Je smade di" Efte Odense o Svendbo 2012 bød på indtil flee voldsomme oplevelse på de syddanske syehuse foåsaet af patiente, de af den ene elle anden und ik amok te medabejdee, de blev stukket ned på det psykiatiske afsnit P 302 i Odense, en flok une af anden etnisk hekomst end dansk, de ik amok på skadeafsnittet i Odense efte en Eid-fest i Vollsmose o en 49-åi mand, de ik amok o slo ud efte både pesonale o ambulanceeddee i Svendbo. Alle te tilfælde ø natulivis indtyk, o i kølvandet på de to episode i det somatiske syehus ha Abejdstilsynet bedt om skæpelse af sikkeheden oså på Syehus Lillebælt. Bl.a. hæne de i da sikkehedskameae, de bånde dønets beivenhede, på syehuset. O i Koldin av påbuddet desuden anlednin til, at FAM s to sikkehedsuppe foeto en sikkehedsunde o fik kontolleet o siket alle indansveje. Det åbne syehus blive mee o mee lukket af sikkehedsmæssie åsae. Det e desvæe konsekvensen, sie ovesyeplejeske Helle Vibeke Andesen. 07

5 Vold på abejdspladsen Puls Pesonalet på skadeafsnittet bæe altid dees telefone med alam på si. To hutie tyk på den øde knap aktivee alamen, o hjælpen e staks på vej. Skadeafsnittet i Koldin evideede sin voldspolitik i fobindelse med MTU en i 2010, hvo foebyelse af vold blev valt som indsatsomåde. Det ha udmøntet si i en etninslinje, de bl.a. beskive type af vold, o hvodan man bø eaee som medabejde, hvis de optæde voldelie o tuende situatione. Intent i pesonaleuppen e de oså helt klae etninslinje fo, hvad de ske, hvis uheldet skulle væe ude. Vi e opmæksomme på, hvo vi stå henne i ummet i fohold til flutveje, vi e opmæksomme på, om de pludseli e hævede stemme fa et behandleafsnit, o e de slåkamp i byen, som ende hos os, søe vi fo at placee de to kamphane i hve sin ende af afsnittet. O så bæe vi altid voes telefone med alam på os, sie Ella Boel. To hutie tyk på alamknappen e sinal til både kollee o potøe om, at de e bu fo akut hjælp. Eftefølende blive de talt åbent o ælit om følelsene ved en voldsepisode. E de blot én kollea, som ha bu fo debiefin, blive det holdt. O ha en kollea bu fo eionens tilbud om eksten psykolobistand, e det blot at spøe afdelinsledelsen. Bæe ove med demente ælde statistikkene i Koldin. Det ved pesonalet, fo de ha systematisk eisteet samtlie voldsepisode siden Vi ha haft en voldspolitik i mee end 10 å, men ved MTU en i 2010 valte vi vold som indsatsomåde o fik evideet voes voldspolitik. Det blev pludseli tydelit, hvilken slas vold de fylde mest hos os, sie Esthe Knutsson, syeplejeske o abejdsmiljøepæsentant på afsnittet. I 2012 blev de noteet 22 voldsanmeldelse på afsnittet. Af dem dejede kun te si om fysisk vold et sla i maven, et bid o et sla på en am. Resten va imt spobu, tusle o tuende adfæd som fx den patient, de låste si inde i et behandleafsnit med en syeplejeske. De blev ikke udføt noen fom fo vold, men oplevelsen va stækt ubehaeli o tuende fo den påældende medabejde. I takt med det øede fokus på vold e pesonalet oså blevet mee opmæksom på at læse patientene, inden det udvikle si. Om aftenen o natten o i weekenden blive voes eception passet fa Vejle, hvo eceptionisten kan se pesonen, de henvende si, på en ovevåninsskæm. E pesonen tuende i sin adfæd elle e han elle hun i selskab med en støe flok, advae eceptionisten os, foklae Esthe Knutsson. Bæe altid alam I modsætnin til tidliee kan pesonalet på skadeafsnittet nu åbne døen fo patiente med et tyk på knappen inde fa modtaeummet. Det fjene den stessende usikkehed fo, hvad o hvem man skal stå ove fo, nå man ha åbnet døen. Voldsepisoden på FAM i Odense i auust sidste å havde bl.a. den konsekvens, at de i da hæne seks kameae på skadeafsnittet i Koldin, som bånde dønet undt. Ovevåninsskæmene e et odt væktøj fo medabejdene til at holde øje med patientene i afsnittet. Vi e i det hele taet meet lae med at tilkalde politiet, hvis vi fonemme optæk til det mindste, o både politi o Falck, de ankomme med en ophidset patient, e meet opmæksomme på os o tae henvendelse fa os dybt alvolit, sie hun. P-vatene inspieede Det øede fokus på vold o håndtein af samme ha på skadeafsnittet i Koldin ivet anlednin til at kie ande fauppe ove skuldene o lade si inspiee. Fx p-vatene i København, som oså e en fauppe, de e i sæli isiko fo at blive enten fysisk elle vebalt ovefaldet elle tuet. P-vatene ha siden 2008 i fobindelse med Københavns Kommunes Pojekt Sikke By abejdet med konflikthåndtein, fohandlinsteknik, at aflæse kopsspo o at fobeede si mentalt på at møde vede biliste. Det ha medviket til et fald i ålie voldsanmeldelse fa 65 i 2002 til 35 i Et af p-vatenes væktøje e et ulykkesanalysevæktøj, de 08 De voldelie oplevelse på skadeafsnittet i Koldin optæde ovevejende i weekendene. Defo møde afdelinssyeplejeske Ella Boel kl. 7 manda moen fo at føle op på både evt. voldsanmeldelse o på medabejdenes mundtlie ovelevein af weekendvaten. O de blive ikke puttet med noet. Vi dyke i det hele taet åbenhed i voes fa, fo voldsomme oplevelse e en del af voes fa. Det e jo ikke kun vold, de påvike. Hvis vi fx få helt une menneske elle bøn ind, de e meet ilde tiledt, så kan det oså vike voldsomt. Isæ hvis man på en elle anden måde kan identificee si med patientene elle dees påøende, påpee Helle Vibeke Andesen. De voldsomme oplevelse kan odt sidde i pesonalet i et stykke tid. Det vitie e do, at oplevelsen fosvinde advist Voldspolitik på skadeafsnittet i Koldin Fø vi fik installeet ovevåninskameae va je udsat fo, at en påøende inede o tuede med at komme o smade mi. Det va et ubehaelit eftefølende, nå je måtte ud o åbne døen fo patiente. Esthe Knutsson, Syeplejeske o abejdsmiljøepæsentant med tiden. Hvis den ikke ø det, e det et ten på, at man bø oveveje kisehjælp. Selv om afsnittet e meet konsekvent omkin anmeldelse af vold fa patiente, e de nole patiente, som meet sjældent ende i statistikkene. Hvis vi ha en ælde dement kvinde, som slå ud efte os o måske endda amme, bæe vi nok mee ove med hende, fodi vi ved, det e hendes sydom, de få hende til at blive udadeaeende, o det bunde som eel i utyhed o anst hos hende, sie Ella Boel. Vold kan væe mane tin. Skadeafsnittet i Koldin ha i dees voldspolitik defineet, hvad vold e fo dem o delt det op i te undekateoie: Fysisk vold, som bestå af et fysisk oveeb på noen elle noet. Psykisk vold, som e defineet i fem undeuppe: En tussel - en advasel om, at noet kan få alvolie konsekvense, hvis den ene pat ikke ette si efte den andens ønske elle ode. At tue at tilkendeive ove fo noen, at man vil skade, staffe elle såe dem. At føle si tuet en oplevelse af, at en anden pat vil øe skade o samtidi fyte at miste kontollen ove situationen helt elle delvist, uanset om denne oplevelse ha hold i vikeliheden elle ej. At kænke at behandle noen på en måde, som anibe dees vædihed elle følelse, dvs. at ydmye elle at såe. At føle si kænket en oplevelse af at væe espektløst behandlet. Chokeende hændelse, som e hændelse, de fx omfatte ekstaodinæe, taumatiske patientfoløb, pludseli pesonaledødsfald, band, støe ulykke elle linende oplevelse. Læs mee om Konfliktåd på konfliktaad.dk Konfliktåd kan bues til femadettet at foebye vold o tusle. Det væktøj ha skadeafsnittet i Koldin taet til si o indtil videe but en an. I analysen blive de kiet på seks foskellie paamete o lavet et såkaldt ulykkestæ fo at fostå situationen: Abejdsstedets indetnin, tekniske hjælpemidle o tilkald af hjælp, abejdets oanisein, adfæd, instuktion o abejdets indhold. Vi fik en meet positiv evaluein fa medabejdene på væktøjet. Så det vil vi helt klat bue en anden an, sie afdelinssyeplejeske Ella Boel. Skadeafsnittet i Koldin ha te ane i 2012 deltaet i et Konfliktåd aaneet af Sydøstjyllands Politi. Konfliktådet e en del af den nationale indsats fo at foebye, at en eninsmand ien beå fobydelse. I et konfliktåd deltae eninsmand o fouettede sammen med en sælit uddannet mæle, de som udanspunkt oså e politibetjent, o de e helt klae spilleele fo, hvodan det foløbe. Den fouettede få mulihed fo at fotælle eninsmanden, hvad oplevelsen ha haft af konsekvense fo ham elle hende, o eninsmand få mulihed fo at foklae si o undskylde. Geninsmanden få do inen stafnedsættelse ved at deltae i et konfliktåd. Afdelinssyeplejeske Ella Boel ha deltaet samtlie te ane som neutal bisidde til de fouettede syeplejeske. Det ha væet meet positivt at deltae i, fo vi få noet med, som vi kan bue i voes hveda. Hve an ha vi oplevet, at eninsmanden ha haft behov fo at sie undskyld til os. Det ha isæ væet vitit fo os at få at vide, at de imme od, de blev sat, ikke va pesonlit ettet imod os, sie hun. 09 fokus vold på abejdet Puls Vold på abejdspladsen

6 Vold på abejdspladsen Puls fokus vold på abejdet Puls Vold Døden påsom abejdspladsen abejdsvilkå FAM I ODENSE DET SKETE, OG DET HAR DE ÆNDRET Vi toleee ikke vold Tekst: Chalotte S. Nyaad Foto: Jakob Fynsk Vold skal italesættes, så det kan foebyes. O det abejde beynde på den enkelte abejdsplads, sie chefkonsulent i Koncen HR. V old må aldi blive et abejdsvilkå. Det kan væe en isiko i jobbet på lie fod, som de e en isiko fobundet ved at håndtee kemiske stoffe. Men det må aldi acceptees. Sådan lyde det fa Niels Jøen Rønje, chefkonsulent i Koncen HR. Helt oveodnet på eionsniveau ha vi den klae holdnin, at vi hveken acceptee vold, mobnin elle chikane. Men hvodan den enkelte abejdsplads vil foholde si til det, må de selv døfte på lokalt niveau. Voes eneste kav e, at alle skal foholde si til, hvodan de vil eaee, hvis volden skulle amme dem, sie han. Hvet å lande alle anmeldelse fo vold o abejdsulykke på hans ski- vebod. Sidste å indløb de ca anmeldelse, hvoaf ca. hve tedje handlede om vold. Det e en stinin på et pa hundede i fohold til ået fø. Psykiatisyehus som inspiationskilde Je kan satens foestille mi, at det eelle tal e højee. De tal e jo kun baseet på anmeldelse. Så e de de hændelse, de ikke blive anmeldt. Fx hvis et pesonale væte, om de e tale om tilsitet elle utilsitet vold, inden de anmelde det. Mit åd i den situation e, at man skal passe på med at se ennem finene med den utilsitede vold, fx fodi det va patientens sydom, de fik ham elle hende til det. At få et blåt øje e skidt fo den fouettede, uanset hvad Je kan satens foestille mi, at det eelle tal e højee. De tal e jo kun baseet på anmeldelse. Niels Jøen Rønje, chefkonsulent i Koncen HR åsaen e, elle hvem de av det. I den fobindelse pee han på Psykiatisyehuset i Reion Syddanmak som en od inspiationskilde fo det somatiske syehus. Det e, som om Psykiatisyehuset e mee opmæksom på volden o på dens føle fo den fouettede. I somatikken ha man ofte fæe efaine end i psykiatien med at foebye voldshændelse i fællesskab. Den enkelte medabejde kan ikke løse voldspoblematikke alene. Vold o tusle skal løses i fællesskab på abejdspladsen, sie han. Niels Jøen Rønje pee på en ække nyttie hjemmeside, hvo man kan finde inspiation o mee viden om vold o tusle: Natten mellem 20. o 21. auust 2012 blev FAM i Odense ovestømmet af mænd af anden etnisk hekomst end dansk, som ik amok med kølle mod inventa o tusle mod både patiente, pesonale o to politibetjente, de va til stede på skadestuen. Kot foinden havde FAM modtaet en un mand, som va amt af skud affyet tidliee på aftenen i Vollsmose ved en Eyd-fest. Den stoe uppe mænd va på udki efte den une skudamte mand, de lå på en taumestue o va på vej til opeationsstuen. Mens uppen hæede skadestuen o tuede pesonale o patiente, foskansede behandleteamet si på taumestuen sammen med den skudamte patient. Føst da uppen af mænd va fovist fa skadestuen, kunne patienten køes på opeationsstuen. Efte det voldsomme optin va Abejdstilsynet på besø, o det ha føt til følende sikkehedsjusteine, som alle enten alleede e elle e på vej til at blive indføt på FAM i Odense: Fostæknin af centale indanspatie med budsikke film Etablein af yde skalluknin Etablein af inde skalluknin Aktivein af døtelefone med kamea ved centale adansveje til FAM Etablein af to sluse ved indan 65 TaumeCente Adanskontol med ID-kot fem fo med kode Deaktivein af adan fa teæn ved bu af ID-kot ved aktiveet skalluknin Ovefaldsalame Etablein af eksta kontakte til at aktivee bee fome fo skalluknin. Kontaktene e placeet i konto, de e siket dønbemandet af nølepeson Flytnin af sikinsknap i eception Videoovevånin Diekte telefon til Fyns Politi Eksta flutvej i seketækonto i skadestuen Retninslinjen ved. voldspolitik elle tusle om vold e tilettet Etablein af undevisninspoam ved. adfæd o handlemulihede i tuende situatione. Nyttie hjemmeside Hjemmesiden administees af Socialt Udviklinscente (SUS) o e målettet kommunale o eionale abejdspladse. He kan du fx downloade pjece om vold o det at væe påøende til en voldsamt. Du kan hente inspiation til voldsfoebyelse o kiseplane. O siden vike som et opslasvæk ove alt lie fa staffelovens definition af vold ove abejdsskadeestatnin til nødvæe Siden tilhøe Det Nationale Foskninscente fo Abejdsmiljø. He kan du bl.a. læse, at en undesøelse blandt beskæftiede i Danmak vise, at mee end hve 20. ha væet udsat fo fysisk vold på abejdspladsen inden fo de seneste 12 månede, o at næsten hve 10. ha væet udsat fo tusle om vold på abejdspladsen inden fo de seneste 12 månede. Det blive oså slået fast, at de mest isikofyldte ehvev i fohold til vold o tusle e pædaoe o -medhjælpee, SOSU e, potøe, fysio- o eoteapeute, syeplejeske o læe. Høe unde Videncente fo Abejdsmiljø. He kan du bl.a. læse om Euopa Kommissionens definition af vold, seneste fosknin inden fo feltet o blive inspieet af andes efaine. En undeside unde Videncente fo Abejdsmiljø. He kan du bl.a. deltae i en test på viden om vold o måske vinde en æske chokolade. 11

7 Vold på abejdspladsen Puls n i l l æ k e m m Du Fyte ikke kniv kun stoffe e oså vold Tekst: Chalotte S. Nyaad Foto: Jonas Ahlstøm Det lukkede psykiatiske afsnit, E3, i Esbje ha sto fokus på vold, tusle o nedsættende bemæknine. Det acceptees aldi, o alt anmeldes. Afdelinens tilan til sin ehvevsisiko få da oså kun tommelfineen opad fa Abejdstilsynet. V old e ikke bae en knyttet næve. Vold e oså tusle. Elle imme, nedsættende od. Som sætte si liesom klistemæke på offeets kop o sind. Lie indtil en da, de komme et klistemæke fo meet. Det e faktisk mee almindeli, at vi blive kaldt fo imme tin, elle patientene devaluee voes handline, end at vi blive slået på, slået ud efte, elle de blive kastet effekte efte os. Defo ha vi en helt kla eel om, at det bae ikke e i oden, fodi det at blive talt imt til e oså et oveeb, sie Hanne Kistiansen, funktionslede på det lukkede psykiatiske afsnit E3 i Esbje. Afsnittet anmelde defo alle episode som abejdsskade på Abejdsmiljødatabasen. Fomålet e at undå fo mane klistemæke. Nå en patient ha væet udadeaeende både fysisk o vebalt, tae pesonalet det op med ham elle hende eftefølende. Budskabet e meet klat, at det ikke acceptees. Nå patienten e kommet ud af sin affektsituation, kan han elle hun til tide odt fostå, at det ikke e acceptabelt. Det e ikke ualmindelit, at nole patiente eftefølende undskylde dees adfæd. Vi fotælle patientene, at vi e bevidste om, at de ha liet sydom til und fo dees adfæd, fo det e jo sye menneske, vi ha med at øe. Hanne Kistiansen e 51 å o ha abejdet i psykiatien siden Afsnittet ha indføt en mobil bæltefikseinssen. Den e oså en del af den stille alam statei, da det kan vike endnu mee oveibende fo patienten at skulle tvines ind i et um med en bæltefikseinssen. Med den mobile sen kan en evt. fiksein ske i patientens een stue. Det e som eel ikke pesonlit, påpee Hanne Kistiansen, de ha væet ansat i psykiatien siden Velfobeedte ansatte De e do de situatione, hvo det kan vike sådan. Fx nå en patient stie diekte på en medabejde, mens han elle hun tale imt elle femsætte tuende bemæknine. Elle hvis patienten e meet ænseoveskidende i sin adfæd - fx e nøen o tæde tuende fem mod en kvindeli ansat. Så å det ent ind. Vi tilbyde både defusin, debiefin o supevision til pesonalet, o eionen ha tilbud om kisehjælp til medabejdene. Det benytte vi os jævnlit af ca. Psykiatisk afsnit E3 i Esbje Afsnittet ha plads til 12 patiente o ha 26 ansatte, de e sammensat af to tedjedele syeplejeske o en tedjedel social- o sundhedsassistente samt en eoteapeut tilknyttet. Afsnittet deltae sammen med eoteapeuten i det nationale CFK Folkesundhed o Kvalitetsudviklins teåie pojekt om at nedbine tvan i psykiatien. Målet e at nedbine tvanen med mindst 20 pct. i løbet af te å. Pesonalet bæe altid alam, o inden pesonalet å ind i en potentiel konfliktsituation, blive det altid aftalt, hvem de tae si af hvad ved en alam. en an hve anden måned. Det kan både væe en enkelt oplevelse o et sammensuium af klistemæke, de udløse behovet fo kisehjælp. I peiode e vi bae mee såbae end ande, o det e ikke altid, vi ved det selv, sie Hanne Kistiansen. Uanset om situationen e af fysisk elle psykisk kaakte, tilstæbe E3 altid at væe velfobeedt på situationen, inden den ovehovedet opstå. I pesonaleummet hæne en tavle ove afsnittets indlate patiente. Ud fo hve patient stå en scoe fa 1-7, hvo 7 stå fo højeste alambeedskab. Vudeinen af patientene blive foetaet af medabejdene ud fa vudeinsvæktøjet PANSS (Positive and Neative Symptome Scale, ed.). Nole patiente ha altid to ansatte koblet på si. Ande ha kun en kontaktpeson. Men allievel e den ene peson aldi alene om ansvaet. Alle ansatte bæe på en alam. Nå de blive tykket på alamen, ye den ud til alle ansatte i afsnittet, o på hvet af de øvie afsnit e de to alambæee, som modtae alamen o komme tililende, således at de e seks medabejdee i en alamsitua- tion. En læe deltae oså. Læen e do ikke del af en evt. fysisk modeaktion såsom bæltefiksein. Han elle hun e mee tukket tilbae o ha oveblikket, mens han elle hun tale med patienten o ive patientens kontaktpeson odinatione på evt. beoliende medicin. Meet lidt bæltebu Vi skelne mellem en såkaldt stille alam o en almindeli alam. Vi benytte os så vidt mulit af stille alame, o det sidste halvandet å dokumentee, at vi lykkes itit odt med dem, sie Hanne Kistiansen. En stille alam kan fx væe en opkøt patient, de pludseli smække sin dø op. Døene på afdelinen åbne ud af o e et tune o lame defo, nå de smækkes op o foskække både medpatiente o pesonale. Ved en stille alam fosøe den opkøte patients kontaktpeson føst at tale med patienten. Lykkes det ikke at få talt ham elle hende ned, tæde endnu en ansat til, som hidtil ha holdt si standby i baunden. E de stadi inen succes, å stillealamen til mee pesonale o nu oså Da Abejdstilsynet va på besø i afsnittet fo å tilbae, va det med eftefølende nul bemæknine. Helle ikke den taiske hændelse på afdelin P302 på Psykiatisk Afdelin Odense sidste å ha ivet ændine i hvedaen udove de ændine, som e ens fo alle afsnit i eionen: øet visitation af besøende, metalskabe til påøendes ejendele o fobud mod alt, hvad en patient kan hæne si i snøebånd, bælte, slips, osv. på patientens stue. Voes ætefælle e nok mee utye i da end fø hændelsen i Odense. Men det e vi ansatte ikke, fo vi ved, at det, vi ø, det batte, o at vi ha faliheden o efainen. Det, de skete i Odense, va jo helle ikke esultatet af fejl fa pesonalets side. De jode alt efte boen. Allievel skete det bae. Det e ikke skape tin, je e mest bane fo. De kan do ikke sættes spøsmålsten ved, at visiteinen skal væe i oden. Je e bae mee bane fo stoffe o det, de ø ved patienten o hans evne, sie Hanne Kistiansen. til læen. Hefa kan situationen udvikle si i alle etnine. Fomålet med de stille alame e at ive patienten en chance, inden situationen udvikle si. Femansmåden tae altså både hensyn til pesonalet o patienten, som ikke i samme ad som en almindeli alam opleve en voldsom modeaktion, de i væste fald kan vike konfliktoptappende. Af samme åsa e den mobile bæltefikseinssen ikke sælit ofte i bu. Faktisk e bæltefiksein det mindste af psykiatien, påpee Hanne Kistiansen. Vi ø meet ud af efteuddannelse o konitiv uddannelse til pesonalet. O vi ha helt klae standade fo, hvodan vi tae imod nye medabejdee. Vi opfode dem til at spøe meet, o de få aldi lov til at å ind i en potentiel konfliktsituation alene de føste ane, sie Hanne Kistiansen, de undestee, at afsnittet håndtee de fleste situatione uden pobleme via den nødvendie oplæin, konstante dialo, konflikthåndtein o falie vudein i situationen. Det e teamwok den samlede indsats de ø en foskel. 13 fokus vold på abejdet Puls Vold på abejdspladsen

8 Min menin Puls Min menin Vold nedbyde os Ha du væet udsat fo vold elle tusle på din abejdsplads? Tekst: Chalotte S. Nyaad Foto: Matin Vikkelsø, SDU Pofesso i psykotaumatoloi e ikke i tvivl om, at vold o tusle altid ha en konsekvens. Men hvis vi ha fokus på abejdsmiljøet o få sat klae ænse fo, hvad vi vil o ikke vil finde os i, så kan vi holde til mee. H vo meen vold, tuende adfæd o nedsættende spobu kan et menneske holde til? Det spøsmål e svæt at ive et entydit sva på, sie Ask Elklit, pofesso på Videnscente fo Psykotaumatoloi på Syddansk Univesitet. Han stå i spidsen fo et foskninspojekt, som føle en ække medabejdee i isikobetonede banche fx psykiatien i en peiode af et å. Hvis du fx komme fa en familie, hvo det e kutyme at bue imt spo, kan du fomentli klae mee end ham, som komme fa en familie, de altid tale pænt o espektfuldt til hinanden. Så det e meet individuelt, sie han. At det på et elle andet tidspunkt ha en konsekvens, e han do ikke i tvivl om. Vi kan se, at de e et stiende antal anmeldelse om vold o tusle på abejdspladsen, o antallet af abejdsskadeestatninssae pa. vold o tusle e lieledes stiende. Fo nole e konsekvensen aveende. De må folade abejdsmakedet, fodi de simpelthen ikke kan klae mee. Ande kan nøjes med at folade det påældende abejdsomåde o abejde inden fo et helt andet felt. Husk at fastholde ansvaet Men hvis vi som menneske i lænden ikke kan klae vold o tusle, hvad ø vi så i fohold til isikofyldte banche som fx psykiatien o fænselsvæsenet, hvo det ikke kan undås? De e ét od, de svae på det spøsmål: Abejdsmiljø. Hvis abejdsmiljøet e fokus vold på abejdet Puls Vold på abejdspladsen Gitte Skov Nielsen, famakonom, Apotek Syehus Lillebælt, Koldin: i top, de e en od ledelse, som bakke medabejdene op, de e opbaknin fa kolleene o konstant opmæksomhed på volden, o hvad vi ø ved den, kan vi som udanspunkt klae mee modan, sie Ask Elklit. Han påpee, at det e vitit at sætte ænsen ove fo de psykisk sye patiente elle indsatte, som opføe si voldelit, nå emyttene e faldet til o. Det handle om at foebye, at vedkommende ø det en anden an. O så e det vitit at fastholde ansvaet hos patienten. Selv om han elle hun fx e psykisk sy, e det stadi ikke i oden at opføe si voldelit, tuende elle tale imt. Nå vi som abejdsplads altid fastholde ansvaet, sinalee vi ove fo både omvedenen o intent, at voes ænse skal espektees. Nej, o je e foholdsvis ny i jobbet, så je ved faktisk ikke, om vi ha en pocedue fo det. Elme Lauidsen, fomand fo samåd om kiminelle udviklinshæmmede, eionshuset, Vejle: Je ha ikke selv væet udsat fo vold o tusle he. Men fo mane å siden havde vi en lede i eionshuset, som blev udsat fo tusle fa en boe i en ad, at ledeen havde vate på i et stykke tid. Rimo Retz, social- o sundhedsassistent, skadeafsnittet o laboatoiet, Syehus Lillebælt, Koldin: Nej, det ha je faktisk ikke selv oplevet. Men du kan to, at vi ha helt faste pocedue fo, hvad vi ø, hvis det skulle ske. O hua fo det! Kan vold foåsae PTSD? Nyt foskninspojekt undesøe, om de e sammenhæn mellem det at opleve vold o udviklin af posttaumatiske fostyelse, anst, depession o misbu. Ba undesøelsen stå Videnscente fo Psykotaumatoloi på Syddansk Univesitet, Abejdsmedicinsk Klinik i Henin o sikkehedsepæsentante i Reion Syddanmak. Undesøelsen e støttet af Psykiatiens Foskninsfond. Den fosknin i vold på abejdspladsen, de hidtil ha væet foetaet, ha pimæt fokuseet på eninsmanden o foebyende tilta. Hvad vold o tusle ha af føleviknine på pesonale, e til enæld et omåde, de kun ha væet meet beænset fosket i. Baunden fo undesøelsen e helt vikelihedsnæt i fohold til Reion Syddanmak nemli det voldelie ovefald på pesonalet på Psykiatisk Afdelin Odense i foået o det voldsomme optin i auust sidste å på FAM i Odense. Undesøelsen ik i an 1. maj sidste å, o i løbet af de føste te månede indløb de ca. 80 anmeldelse om vold elle tusle på abejdspladsen. 1. auust 2012 etuneede 47 deltaee det føste spøeskema i undesøelsen, som løbe ove det føste å efte deltaenes voldsoplevelse. De fleste espondente ha oplevet at blive skældt ud o tuet, mens en del deltaee oså ha oplevet at blive slået o skubbet. Udanspunktet fo undesøelsen e vold o tusle på psykiatiske abejdspladse, men undesøelsens viden vil oså kunne bues på somatiske abejdspladse. Undesøelsen slutte til somme 2014, men foventes at afappotee delesultate undevejs. Ulla Lund Vendal, eceptionist, eionshuset, Vejle: Ja, je ha oplevet tuende adfæd både fysisk o telefonisk. Vi ha ikke noen pocedue fo, hvad vi ø, hvis vi blive udsat fo det. Je pleje at tale med min kollea om det baefte, o så ha vi mulihed fo at ine efte enten voes mandlie lede elle en mandli kollea, hvis vi føle os tuet. Leif Feltsen, seviceassistent, føde- o baselsafsnittet, Syehus Lillebælt, Koldin: Nej, men det ha je i mit tidliee abejde med fysiske o psykiske handicappede. Je ved faktisk ikke, om vi ha en pocedue fo, hvad vi ø, i mit nuvæende job. 15

9 Puls Uddannelse Uddannelseskoodinato Ann Joy Liljeen e på vej med en vidensbank med udlandsudvekslin på hjemmesiden. Kusus FUEL Relation Dives Couse NYT kusus fo mødepofessionelle På intensiv udviklin Vi ha besluttet os fo at opette en vidensbank, hvo vi kan udveksle ode tips o idée med hinanden. Intensiv Ann Joy Liljeen, uddannelseskoodinato specialuddannelsen Tekst: Chalotte S. Nyaad Foto: Jonas Ahlstøm En vidensbank med inspiation o idee til udvekslin fo intensivsyeplejeske unde uddannelse e på tappene. Et konket tilta af efteåets 15 ås jubilæumsda fo intensiv specialuddannelsen. E n un kvindeli syeplejeske o intensivkusist fa Reion Hovedstaden havde et bændende ønske om at komme til Austalien på udvekslin i fobindelse med sin uddannelse til intensivsyeplejeske. Hun ønskede at opleve, hvodan det austalske syehusvæsen udføe intensiv syepleje, o hvodan de i det hele taet oanisee si. Da Reion Hovedstaden kun ha udvekslinsaftale med Noe, Sveie o Fæøene, henvendte den une syeplejeske si bl.a. til Ann Joy Liljeen, uddannelseskoodinato fo intensiv specialuddannelsen i Reion Syddanmak. Reion Syddanmak ha do helle inen udvekslinsaftale med Austalien. Men Ann Joy Liljean kunne allievel hjælpe. Fo 17 å siden va Ann nemli selv i Austalien på foskellie intensive afdeline o havde sta- 16 di emt kontaktoplysnine på sit netvæk fa denan. O bino, de va evinst! Den une syeplejeske kom både til Austalien som ønsket i sin udvekslinspeiode i uddannelsen, læte en hel masse ikke mindst hvo odt vi ent faktisk ø det hehjemme o fotalte om sine oplevelse vituelt på 15 ås jubilæums-daen fo intensiv specialuddannelsen i efteået God udviklinsmulihed Vi ha besluttet os fo at opette en vidensbank, hvo man kan udveksle ode tips o idée med hinanden o i det hele taet hente inspiation til at blive udvekslet som intensivsyeplejeske. Således at efainene e samlet i en vidensbank evt. opdelt med, hvilke lande nole syeplejeske ha haft udvekselin til, o hvo kontakt til disse pesone kan ske." "Voes uddannelsessystem i da betyde, at fx syeplejeuddannelsen ha minde klinisk uddannelse end tidliee. Som studeende nå man ikke på mane foskellie afdeline. He kan udvekslin til ande lande i fobindelse med uddannelsen i intensiv syepleje væe en od udviklin fo den enkelte syeplejeske, såfemt ammene e i oden, o stedet opfylde målene fo cikulæet" påpee Ann Joy Liljeen o tilføje: Syepleje e i da blevet en sto diftsopave, det e jo patientene, vi e he fo, o de skal passes o plejes på den bedst mulie måde. Imidletid skal vi oså huske på at udvikle os. Både til avn fo os selv o fo de afdeline, vi e tilknyttet. Aha-oplevelse Hun pee på, at nå vi som menneske komme til et nyt land med ande abejdsane, e altin nyt, o det tvine os til at væe mee åbne ove fo nye indtyk o kan øe det nemmee fo os at blive inspieet. Men det behøve ikke kun at væe os, de blive inspieet. En udvekslin til et andet land kan oså åbne op fo at modtae en på udvekslin til fx Reion Syddanmak. Den une syeplejeske fa Reion Hovedstaden fotalte, at det fo hende havde væet en aha-oplevelse at se, hvo odt voes sundhedsvæsen helt eneelt e, så de kan oså væe meet inspiation o læin at hente fo udlændine i Danmak, sie Ann Joy Liljeen. Du kan læse mee om jubilæumsdaen, uddannelsen helt eneelt o føle med i den kommende vidensbank på Intensiv specialuddannelsen, som vi kende den i da, så føste an lyset fo odt 15 å siden. Siden da ha Reion Syddanmak uddannet 872 intensivsyeplejeske. De e hvet å to hold i an, o i ennemsnit blive de ålit uddannet 60 intensivsyeplejeske. Ann Joy Liljeen føe statistik ove de uddannede, o den vise bl.a., at to ud af te syeplejeske, som beynde på intensiv specialuddannelsen, ha en pofessionsbachelo i syepleje. Kusistene på specialuddannelsen i intensiv syepleje ha i 2012 haft en ennemsnitsalde på 35,4 å. I 2012 va 62 pct. af kusistene mellem 26 o 35 å. Inspiin Denmak ha netop lanceet et nyt kusus, FUEL Relation Dives Couse. Kuset e skabt specielt til pesone, som abejde pofessionelt med at planlæe falie o sociale aanemente, møde, konfeence o events - o som demed skabe o vedlieholde vædifulde elatione med kunde, inteessente o medabejdee. Kuset bestå af fie module, som via elevante undevisee o foedasholdee stille skapt på pocesse o væktøje i fobindelse med koncept- o pojektstyin. På føste modul, de finde sted 18. apil 2013, blive de sat fokus på, hvoledes du som mødeplanlæe blive en deltaemanet. Du læe på modulet at obsevee o fostå dine måluppe, se tidens mulihede, udvikle idée o omsætte dem til elevante, oiinale o vædiskabende pototype o koncepte. Du kan høe undevise o konsulent Jens Gamauf Madsen, cand.ma, fotælle om modul 1 på Inspiin Denmaks YouTube. På modulene kan du møde en ække spændende æstetalee - blandt andet Event ROI specialist, Ellin Hamsø, som æstetale på modul 4. FUEL udbydes af Inspiin Denmak i samabejde med Intenational Business Collee o Athenas. FUEL e atis, men tilmeldine sceenes fo elevans. Se mee om FUEL he inspiindenmak.dk/fuel. aspx, o føl med på facebook.com/ inspiindenmak, hvo de løbende vil væe opdateine om undevisee o æstetalee. 17

10 Puls Abejdsmiljø Abejdsmiljø Puls Pause e en individuel tin Tekst: Chalotte S. Nyaad Foto: Jonas Ahlstøm Pause e vitie, men de skal oså passe ind med abejdet o den enkeltes behov. Det mene HK tillidskvinde i eionshuset i Vejle. H K ene i Reion Syddanmak e dålie til at holde pause. Det fastslå en undesøelse foetaet af Epinion fo HK af offentlie ansattes pauseniveau. Iføle undesøelsen doppe to ud af te af de syddanske eionsansatte dees dalie pause, o det kan ive støe syefavæ, mene fomand fo HK kommunal, Pia Tøvin. Den seneste MTU i Reion Syddanmak vise imidletid, at syefavæet blandt de ansatte i eionen e faldet fa 4,60 til 4,20 fa 2011 til Sådanne undesøelse ha det med at kydse hinanden o vise hvet sit esultat. Je e absolut ikke ueni i Pia Tøvins betatnin om, at det e vitit at holde pause, men sva kan jo oså fotolkes, så de passe ind, sie Hanne Ime, de e tillidskvinde fo HK ene i eionshuset i Vejle. Hun pee på, at industisamfundet, hvo vi alle sammen stemplede ud o ind af abejdet på samme tid o ik til pause, nå fløjten lød, fo lænst e passé. Pause kan oså stesse Vi e he i bund o und fo at pæstee. Men det e klat, at hvis vi skal pæstee voes bedste o yde en od sevice til boene, så e vi nødt til at kunne tække vejet indimellem fo at væe klae i hovedet. Je synes bae, det e vitit at påpee, at behovet fo pause e en individuel tin. Hvis man fx ha en sto bunke abejde liende på sit skivebod, kan det måske vike endnu mee stessende at å til pause end at lade væe. 18 Pesonlit kan hun odt lide de fleksible, elastiske abejdsvilkå, hvo ænsene fo abejdet kan væe udflydende. Men det kæve, at man e opmæksom på sine ene ænse, undestee hun. Je ha selv lie som mane ande oplevet at blive stesset o lie måtte stoppe op. Så det e en balanceakt imellem at væe fleksibel o mæke sine ene behov, sie Hanne Ime o tilføje: O så skal man huske på, at pause kan væe mane tin. Det behøve ikke væe en kop kaffe i en halv time med kolleene. Det kan oså væe åtuen til den anden ende af et stot hus med posten elle at falde i stave i et pa minutte, mens man føle en flok ælline ved åen elle blot at ejse si fa stolen fo at stække benene et kot øjeblik. Je ha selv lie som mane ande oplevet at blive stesset o lie måtte stoppe op. Hanne Ime, tillidskvinde fo HK ene i eionshuset i Vejle Je synes, det skal væe op til den enkelte, hvad de e od pausekultu fo ham elle hende. O he e det enialt med en abejdsplads, de ive plads til den enkelte. Hanne Ime, tillidskvinde fo HK ene i eionshuset i Vejle Hvofo holde du pause? Helle Madsen, kontoelev, eionshuset i Vejle: Ulla Thane, assistent, eionshuset i Vejle: Det e fo at koble fa mit abejde o få fonyet enei. Je synes selv, je e od til at få holdt pause hve da. Det e fo at væe kla i hovedet o fo at få et afbæk i løbet af daen. Je søe som eel fo at få holdt mine pause. Hvofo holde du ikke pause? Husk på sinalene Omvendt kan man spøe si selv, om en kaffepause, som ende med, at man sidde o diskutee en specifik abejdsopave med sine kollee, kan betenes som en eel pause. Je synes, det skal væe op til den enkelte, hvad de e od pausekultu fo ham elle hende. O he e det enialt med en abejdsplads, de ive plads til den enkelte. Men vi skal hele tiden huske, hvad vi e he fo, o hvilke sinale vi sende. Je ha pøvet at ine til kollee i den mee elle minde officielle pausetid mellem kl fo at få at vide, at han elle hun e til kaffepause. He synes je, vi bø oveveje, hvilket sinal vi sende til omvedenen. Vi sidde he jo fo skattekone. Moten Hestbech, fuldmæti, eionshuset i Vejle: Hvis de e tavlhed, o je ha en opave, je skal have jot fædi, så doppe je pausen. Je kan do odt mæke, at je hutiee blive tæt o udbændt, nå je ikke få holdt pause. Bae fem minutte med tankene på noet helt andet end abejdet kan øe en sto foskel. Anne Wenes, AC-medabejde i løntilskud, eionshuset i Vejle: Je ha kun væet he i et pa ue, så lie nu e je bae tavlt optaet af mine opave. Je e helle ikke kommet helt ind i utinen med pause endnu. Det e sælit det sociale element i pause, de betyde mest fo mi. 19

11 Puls Kolleaene tale Kolleaene tale Puls Kolleene tale Defo e de lant minde chance fo, at de å sydom i voes kæe futtæe, nå de blive beskået om vinteen. Nå hækkesaks o sav ha jot sit abejde, o tæe o buske e beskået, e mats oså måneden, hvo man kan beynde at fjene de amle blade fa staude o buske. Blive foåsdaene vame, o fyse det ikke, kan man så småt beynde at plante foåslø o fiske haven op. Men man skal væe sikke på, at de ikke e fost i joden. Tekst: Lone Ottesen Foto: Ole Risbje, Coloubox I hvet numme af Puls ive en af dine kollee ode åd fa sit abejdsomåde. I dette numme ive atne Nis Hoi havetips. Nis ha siden 1995 haft det dalie ansva fo at holde o pleje de ønne aeale, tæe o buske i slotspaken ved Psykiatisk Afdelin på Auustenbo Slot, som siden 1932 e blevet but som psykiatisk hospital. Det kible i de ønne fine. Fo daene e lysee, luften e vamee o åets føste tu til havecentet beynde at næme si. Påskedaene o foåsweekendene kan satens betyde tid i haven, selvom de stadi e mulihed fo nattefost o kolde dae. I slotspaken bue Nis blandt andet de kolde månede på at beskæe tæe o buske. Udove at den kolde tid e od at bue til beskæin, fodi de ikke e så meet andet at lave i haven, ha Nis en anden od und til at øe det nu: Det e iti odt at beskæe i fostvej, elle fø det blive fo vamt. Specielt æbletæe. Fo nå man beskæe nu, e de fæe bakteie. Vidste du, at Dæbesnelen e ikke ifti. Dæbesnelen blev set i Danmak fo føste an i Føst i 1997 blev bestanden så sto, at de va tale om en invasion. Dæbesnelen menes at stamme fa Sydfanki. I de vamee omåde sydpå e aten ikke næ så udbedt som heoppe, da det vamee klima holde bestanden nede. Bytnin af haveplante o tæ kan spede snelene. E du ikke plaet af snele i din have, skal du tænke ove, hvo du få o bytte di til plante, hvis du ikke vil have snele med som en bonus. Dæbesnelen findes i næsten hele landet. Det svine meet, hvo udbedt den e lokalt. Dæbesnelen kan ikke udyddes. Kilde: Natustyelsen.dk! å o F! t a a P Kla! de tips til at komme Gatne Nis Hoi ive o he i foået. odt i an med haven Gatne-tip: Spa tid o as Bænd kun planten, til de n e vissenfav o så fotsæ et tte du til næst e ukudt. Det holde ukudt et væk i op til otte til 10 dae Bænde du pl. anten, til den e helt vissen, e den alleede tilbae i løbet af to dae. 20 Bliv fi fo ukudt Med fostens fosvinden beynde det at spie alle vene, o det e helit. Men ikke alt ønt e ønsket. Det sejlivede ukudt kan væe svæt at komme til livs. Hvis du ikke vil bue ift, kan du bue as til at bænde det væk: Det e liesom at blanchee en øntsa. Du ive den et chok, sie Nis om metoden. Bliv snelefi Dæbesnelene e kommet fo at blive. De indette si efte foholdene. Sådan e natuen, sie Nis. Invasionen sydfa e kommet fo at blive i de danske have. Gatne Nis Hoi s ha flee miljøvenlie åd, som med en ihædi indsats kan holde bestanden nede, så du kan nyde utehaven med familien uden at dele fut o ønt med snelene. 1) Dys salt ove snelene. Salt fjene snelens slimhinde. Det kan de ikke oveleve. 2) Saml snelene i en spand o ovehæld dem med koende vand elle saltvand. Du finde flest snele, ved at samle ind lie fø det blive møkt, da snelene e et nat-dy. 3) Hak snelene midt ove med en skovl. 4) Moskusænde spise dæbesnele. Ha du et pa ænde i haven, e du fi fo snele. Men ændene ise oså lidt. Den lette have med tæflis Det kan væe svæt at få tid til at nå haven. Men nå tiden e de til at slappe af, så e det dejlit at have en pæn have at bue tiden i. Den mindst tidskævende have e æsplænen, som kan slås med maskine. Vil man ene have lidt blomste at kie på, men på samme tid spae på knofedtet i bedene, e Nis bedste åd at dække bedene med tæflis. Så passe bedene si selv. På den måde e du fi fo at bue ift, o du slippe fo at bue tid på at bænde ukudtet. De skal nyt flis i bedene hvet tedje-fjede å, da flis fomulde. Den eneste ulempe ved tæflis e, at fulene spede det en smule i haven. Vidste du det om Auustenbo Slotshave Slotspaken ha 32 æsplæne, hvilket e kvm æs, de skal klippes. Rundt om i paken e de 251 bede. De e fem bøehække på kvm o syv tjønehække på kvm, som skal klippes o holdes nede. 21