Døgnbehandling af alkoholafhængige Forløb, tilbagefald og køn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Døgnbehandling af alkoholafhængige Forløb, tilbagefald og køn"

Transkript

1 Døgnbehandling af alkoholafhængige Forløb, tilbagefald og køn

2

3 Døgnbehandling af alkoholafhængige Forløb, tilbagefald og køn Mads Uffe Pedersen & Dorte Hecksher Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2008

4 forfatterne og Center for Rusmiddelforskning 2008 Tryk: J & R Frydenberg a/s, København ISBN: Center for Rusmiddelforskning Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: Fax:

5 INDHOLD 1. Sammenfatning Indledning DEL 1. Den kvantitative undersøgelse Design, metode og repræsentativitet Alkoholafhængige i døgnbehandling: Baseline Institutionerne og behandlingen Tilbagefald blandt alkoholafhængige seks måneder efter afsluttet alkoholdøgnbehandling Hvad forudsiger tilbagefald Udvikling af et risiko-indeks DEL 2. Den kvalitative undersøgelse Indledning Baggrund Udvælgelse og beskrivelse af interviewpersoner Fokus i interviewene, anvendte analysebegreber og centrale spørgsmål Fra brug til problem (afhængighed og misbrug) Grunde til forandring interviewpersonernes begrundelser for at søge døgnbehandling Vendepunkter Veje ud af misbrug Litteratur Bilag Bilag 1 1. Alkoholspørgeskema: Tidslinje 2. EuropASI 3. Alkoholspørgeskema: Sociale systemer 4. Struktureret personlighedsfortælling (FFC) Bilag 2 1. Interviewguide 5

6

7 Forord Hermed foreligger rapporten Døgnbehandling af alkoholafhængige: Effekt, forløb og køn. Center for Rusmiddelforskning vil gerne takke først og fremmest de 330 klienter, som har indvilget i at deltage i opfølgningsundersøgelsen; ledelse og medarbejdere fra de døgninstitutioner, hvor klienterne har været i behandling, som har mødt os med stor åbenhed, og Socialministeriet, som har finansieret projektet. Del 1 og alt, hvad der vedrører den kvantitative del af undersøgelsen, er skrevet af centerleder Mads Uffe Pedersen, mens del 2 og alt, hvad der vedrører den kvalitative del af undersøgelsen, er skrevet af adjunkt Dorte Hecksher. 7

8

9 1. Sammenfatning Fra tilsluttede i alt 12 døgninstitutioner, som behandler alkoholafhængige, sig registreringssystemet DanRIS (Dansk Registrerings- og Informations-System). Dette registreringssystem var i forvejen implementeret på de fleste døgninstitutioner for stofafhængige (fra 2004 stort set alle). På baggrund af disse data blev det i 2006 muligt at etablere en baseline, som kunne udgøre et datagrundlag for en risikoanalyse af tilbagefald efter afsluttet behandling. Formålet med denne undersøgelse har derfor været a) at give et kvalificeret skøn på, hvor mange der falder tilbage i et problematisk forbrug af rusmidler efter afsluttet behandling og b) identificere en række risikovariable for tilbagefald knyttet til klienterne, som kan anvendes til at identificere højrisiko klienter i alkoholdøgnbehandling. Formålet med denne undersøgelse er derimod ikke at sammenligne forskellige behandlingsmetoders effektivitet endsige afgøre, hvorvidt behandling er bedre end ingen behandling. Det hører heller ikke inden for rammerne af denne undersøgelse at undersøge, hvorvidt nogle institutioner eventuelt er bedre end andre til at behandle dobbeltdiagnoseklienter eller andre specifikke grupper. Til at undersøge disse spørgsmål ville der kræves en randomiseret undersøgelse, som er uden for denne undersøgelses mulighedsrammer. Rapporten kan altså ikke fastslå om en given ændring er et produkt af behandlingen. Til sådanne mål henvises til Miller et al. 2003, SBU 2001 og Søgaard Nielsen et al Det skal på den anden side ikke afholde os fra at beskrive en dansk virkelighed, som bl.a. består af meget forskellige typer af alkoholafhængige med meget forskellige grader af belastning, der indskrives på meget forskellige typer døgninstitutioner, med meget forskellige tilbagefaldsrater som en naturlig konsekvens. Det skal derfor også pointeres, at fordi klienterne fra en døgninstitution har en høj tilbagefaldsrate, kan dette ikke tolkes som, at de så også er specielt dårlige til at behandle alkoholafhængige på netop denne institution. Det kunne jo være døgninstitutionen også har de mest belastede indskrevet. Selvom denne slags forløbsstudier normalt ikke rangerer så højt som behandlingseffektstudier, kan de være af afgørende betydning for forståelsen af, hvor vanskeligt det er at behandle alkoholafhængige, og hvor vigtigt det er at kunne identificere risikogrupper på baggrund af klientdata fra før behandlingens påbegyndelse. De er med andre ord en væsentlig del af det at etablere en evidensbaseret viden om behandling af alkoholafhængighed (se Pedersen 2007 og Sackett et al og 1996). 9

10 At måle en tilbagefaldsrate er behæftet med en lang række valg, som først og fremmest fordrer en klar definition af, hvad der forstås ved tilbagefald. F.eks. kan der anvendes en fikseret grænse for, hvornår et forbrug kan betegnes som et tilbagefald. En sådan grænse kan være såvel meget konservativ (fuldstændig afholdenhed fra rusmidler andet end tobak) eller mere eller mindre liberal (f.eks. accept af et nærmere defineret kontrolleret forbrug af alkohol). En anden måde at måle tilbagefald på er ved at anvende dynamiske grænser, hvor tilbagefald f.eks. kan konstateres, når klienten er oppe på 75 % af forbruget før behandlingens påbegyndelse. Denne sidste metode anvendes en del i effektundersøgelser, hvor man f.eks. kan betragte effekt som, når en klient ved opfølgning har reduceret sit forbrug med mindst 50 % i forhold til før behandlingens påbegyndelse (for disse metoder se f.eks. Witkiewitz & Marlatt 2007). De dynamiske tilbagefaldsgrænser har den ulempe, at de er meget afhængige af, at forbruget før behandlingen kan måles præcist. Dertil kommer, at selv et præcist mål for forbrug lige op til behandlingens start ofte er stærkt misvisende. Forbruget kan f.eks. være udtryk for, at den skal have hele armen, før alkoholen kvittes, eller den kan være påvirket af, at klienten går i en form for forbehandling, hvilket vil give det modsatte billede. Alkoholafhængige har (som alle andre rusmiddel afhængige) desuden ofte ikke noget stabilt forbrug. Der er intensive og moderate forbrugsperioder, hvilket kan gøre forbruget før behandlingens påbegyndelse som fikspunkt for tilbagefald højst usikker. I denne undersøgelse er der derfor primært valgt følgende fikserede mål for tilbagefald: Tilbagefald defineres for mænd som mindst én periode inden for de første seks måneder efter udskrivning med et forbrug på over 21 genstande om ugen og/eller et forbrug af benzodiazepiner (illegal som legal), centralstimulerende stoffer, opioider og/eller hash. For kvinder defineres tilbagefald på samme måde. Der tages med andre ord kun delvist udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (kvinder kan drikke højst 21 genstande om ugen, uden det regnes for tilbagefald). Ovenstående mål sættes dog løbende i forhold til afholdenhed. Dette begrundes med, at Minnesota-behandling jo pr. definition arbejder med afholdenhed som mål for behandlingen. Eftersom der er tale om fikserede mål, spiller klienternes forbrug lige før behandlingens start ingen rolle i vurderingen af tilbagefald. Dette førforbrug (30 dage op til behandlingens start) indgår dog sammen med en række andre variable i forsøget på at identificere risiko for tilbagefald. Ikke overraskende kan forbruget af alkohol op til døgnbehandlingens påbegyndelse da heller ikke anvendes til at forudsige tilbagefald. Det kan forbruget 10

11 i intensive og moderate perioder derimod, hvilket fører videre til en kort sammenfatning over resultaterne fra denne undersøgelse. Den kvantitative undersøgelse 1) 330 alkoholafhængige interviewes 6-9 måneder efter, de har afsluttet et alkoholbehandlingsforløb på en døgninstitution. Det godtgøres, at gruppen kan betragtes som repræsentativ for alkoholafhængige i døgnbehandling på seks typiske døgninstitutioner i Danmark. Der findes således ingen forskelle i European Addiction Severity Index (EuropASI) mellem opfølgningsgruppen (n=330) og alkoholafhængige indskrevet i døgnbehandling i , og som havde besvaret EuropASI (n=1084). 2) De 330 har været i behandling på henholdsvis Minnesota Center Damgaard (n=23), Helios Centret (n=33), Taarup BehandlingsCenter (n=72), Majorgården (n=60), Ringgården (n=83) og Sydgården (n=59). 3) Seks måneder efter afsluttet behandling har 47 % af mændene på intet tidspunkt haft tilbagefald til et problematisk forbrug af rusmidler (kontrolleret alkoholforbrug), mens det samme er tilfældet for 49 % af kvinderne. Hvis afholdenhed anvendes som kriterium, er det henholdsvis 39 % (mænd) og 37 % (kvinder), som har været afholdende de første seks måneder efter udskrivning. 4) Tilbagefaldet er dog vidt forskelligt for forskellige grupper af klienter. Således skelnes der mellem klienter, hvor behandlingen er foranlediget af en offentlig myndighed (offentligt initierede), og klienter, hvor behandlingen er foranlediget af klienten selv, dennes netværk eller arbejde (privat initierede). I parentesen ses andelen, der har været afholdende. a) Af de offentligt initierede kvinder har 31 % (19 %) på intet tidspunkt haft et problematisk forbrug af rusmidler de første seks måneder efter afsluttet behandling. b) Af de offentligt initierede mænd har 37 % (29 %) på intet tidspunkt haft et problematisk forbrug af rusmidler de første seks måneder efter afsluttet behandling. c) Af de privat initierede kvinder har 70 % (57 %) på intet tidspunkt haft et problematisk forbrug af rusmidler de første seks måneder efter afsluttet behandling. d) Af de privat initierede mænd har 62 % (55 %) på intet tidspunkt haft et problematisk forbrug af rusmidler de første seks måneder efter afsluttet behandling. 11

12 Forskellen i tilbagefald på de offentligt og privat initierede kvinder er henholdsvis 31 % og 70 % (kontrolleret forbrug), mens de samme tal for mænd er henholdsvis 37 % og 62 %. Altså knap så stor en forskel. Når kriteriet er afholdenhed, er det kun 19 % af de offentligt foranledigede kvinder, der ikke har haft tilbagefald de første seks måneder efter udskrivning. 5) De offentligt initierede kvinder har i måneden op til døgnbehandlingens start i højere grad end mændene et forbrug af andre rusmidler end alkohol. Ikke mindst forbruget af nerve-/sovemedicin er højere (10,5 dage sidste måned for kvinder 4,5 dage for mænd, p.0009), men også forbruget af opiater er højere hos kvinderne. Kvinderne er desuden generelt mere besværet af psykiske problemer end mændene. De har således den sidste måned op til indskrivning oplevet psykiske problemer i gennemsnitligt 16 dage, mens det for mændene er 9 dage (p.002). Dette kunne være en del af forklaringen på, hvorfor de offentligt initierede kvinder klarer sig så dårligt efter døgnbehandlingens afslutning. 6) Der er flere kvinder blandt de privat initierede (35 %) end blandt de offentligt initierede (26 %). Der er også flere kvinder, der selv betaler for deres behandling end mænd. 7) De offentligt initierede og de privat initierede adskiller sig stærkt signifikant i belastning i måneden op til behandlingens påbegyndelse (Europ- ASI). De offentligt initierede er således mere stofbelastede, mere fysisk belastede, mere belastede af sociale konflikter og mere økonomisk belastede. Til gengæld er de privat initierede op til behandlingens påbegyndelse mere belastede, hvad angår alkohol (fordi de ikke som de offentligt initierede så ofte er afrusede, inden de starter på behandlingen), mere jobbelastede (fordi de har et job) og mere familiebelastede (fordi de har en familie, her dog kun tæt på signifikant). 8) De offentligt initierede er sammenlignet med de privat initierede desuden yngre, de drikker mere i såvel intensive som moderate drikkeperioder, de har hyppigere ustabile boligforhold, og så er de ikke så hyppigt samlevende. Også disse forskelle er stærkt signifikante. 9) De offentligt initierede er primært samlet på Ringgården og Sydgården (94 % offentligt initierede), mens de privat initierede og betydeligt mere moderat belastede ikke mindst er samlet på Damgaard og Helios (93 % privat initierede) og i nogen grad på Majorgården og Taarup (53 % privat initierede samlet). Det må derfor også forventes, at det er hos klienterne fra 12

13 Damgaard og Helios, vi finder den største effekt, mens den laveste effekt findes hos klienterne fra Sydgården og Ringgården. 10) Behandlingsmetoderne eller andre institutionelle karakteristika kan som tidligere nævnt ikke i denne undersøgelse forklare tilbagefaldsraten, hvorfor ovenstående i sig selv intet siger om kvaliteten af behandlingen på disse forskellige behandlingssteder. Derimod kan det vises, at klientkarakteristika er afgørende for fastholdelse af et stabilt ikke-problematisk forbrug af rusmidler. 11) Ved at anvende EuropASI composite score (belastning i måneden op til behandlingens påbegyndelse) og andre variable er det muligt at konstruere et risiko-indeks, som kan forudsige, i hvor høj grad forskellige grupper af klienter står i risiko for at falde tilbage i et problematisk forbrug af rusmidler de første seks måneder efter behandlingens afslutning. Hver gruppe af klienter kan således placeres på en skala og herefter defineres som henholdsvis lav-, mellem- eller højrisiko klienter. 12) Udviklingen af ovenstående risiko-indeks følger følgende faser: a) Der etableres en vilkårligt udvalgt eksperimentgruppe (n=188) og kontrolgruppe (n=108), som ikke er forskellige fra hinanden i belastningsscore op til indskrivning, køn, alder, genstande, intensive perioder, tidligere behandling eller tilbagefald. Disse to grupper på i alt 296 har besvaret alle de stillede spørgsmål inkluderet i DanRIS. b) Med baggrund i eksperimentgruppen identificeres 10 førbehandlings variable, som kan ses i stærk signifikant sammenhæng med tilbagefald. På baggrund af dette konstrueres følgende tre risikogrupper: Tabel 1. Eksperimentgruppen Procent Score af total N Tilbagefald Lavrisiko 22% 41 24% Mellem 41% 78 47% Højrisiko 37% 69 77% 188 I tabellen ses det, at 77,% af klienterne i højrisiko gruppen faldt tilbage i et problematisk forbrug af rusmidler indenfor de første seks måneder efter udskrivning (kontrol-kriteriet), mens 24 % faldt tilbage fra lavrisiko gruppen. 13

14 c) Dette resultat kontrolleres herefter ved at anvende det udviklede indeks på kontrolgruppen. Resultatet ses i nedenstående tabel. Tabel 2. Kontrolgruppen Procent Score af total N Tilbagefald Lavrisiko 24% 26 27% Mellem 45% 49 59% Højrisiko 31% 33 73% I tabellen ses det, at af kontrolgruppens højrisiko klienter var det 73 %, der havde haft tilbagefald inden for de første seks måneder efter udskrivning, mens 27 % faldt tilbage fra lavrisiko gruppen. Altså tilnærmelsesvis samme resultat som i eksperimentgruppen. Dette vil være det samme som kontrollere risiko-indekset med en helt ny undersøgelse med præcis de samme undersøgelsesmetoder og præcis den samme klientgruppe. d) Som en videre kontrol udregnes der risiko-score for samtlige klienter i DanRIS databasen, hvor dette er muligt (fulde oplysninger, n=928), hvorefter disse sammenkøres med NAB s 1 registreringer af alkoholafhængige indskrevet i behandling i Hvis risiko-indekset skal være anvendeligt, må de døgnklienter, der kan identificeres i NAB i 2006 (genindskrivninger), være overrepræsenteret af højrisiko klienter. I alt 104 af de 928 genfindes i NAB registret, og denne gruppe scorer da også stærkt signifikant højere i risiko-indekset end de klienter, der ikke kan identificeres i NAB. Af døgnklienterne, der identificeres i NAB, tilhører 12,5 % lavrisiko gruppen, mens 42,3 % tilhørte højrisiko gruppen. At placere sig i højrisiko gruppen ved indskrivning til døgnbehandling kan altså knyttes til en stærkt signifikant øget risiko for genindskrivning i alkoholbehandling. e) Som en tredje kontrol blev undersøgelsesgruppen på 330 opdelt i små Minnesota institutioner, store Minnesota institutioner og ikke- Minnesota institutioner. Hvis risiko-indekset skal kunne bruges på alle typer institutioner, må det kunne forudsige tilbagefald på de tre meget forskellige typer døgninstitutioner. Risiko-indekset kunne i rimelig grad identificere lav- og højrisiko grupper på samtlige tre institutionstyper. Lavrisiko klienter havde således et tilbagefald på mellem % på de tre typer institutioner, mens højrisiko klienter havde et tilbagefald på mellem % på de tre typer institutioner NAB = Nationale Alkoholbehandlingsregister 14

15 f) Endelig skulle risiko-indekset kunne fungere lige så godt for mænd og kvinder og på tværs af alder. Af lavrisiko kvinderne var det således 29 %, der faldt tilbage (kontrolleret), mens det samme var tilfældet for 24 % af mændene. For højrisiko kvinder var det 86 %, der faldt tilbage og 71 % af mændene. Af lavrisiko klienter på mindst 45 år var det 24 %, der faldt tilbage og 28 % af klienterne under 45 år. For højrisiko klienter på mindst 45 år var det 80 %, der faldt tilbage og 72 % af klienterne under 45 år. Det konkluderes, at det er muligt at udvikle et risiko-indeks på tværs af institutionstyper og køn og alder, som i rimelig grad kan forudsige risiko for tilbagefald og genindskrivning. 13) Endelig konkluderes det, at der umiddelbart ikke synes at være belæg for en enten/eller forståelse af alkoholafhængighed. Tværtimod synes der at være tale om meget forskellige tilstande, hvor nogle typer af klienter har mange gange bedre chance for at komme ud af deres afhængighed end andre. Klientkarakteristika må derfor betragtes som afgørende for behandlingens udfald. Den kvalitative undersøgelse Med henblik på at belyse hvordan det går kvinder i alkohol døgnbehandling, hvori de adskiller sig fra mændene, hvad angår vejen ind og vejen ud af alkoholafhængigheden, blev der gennemført 39 kvalitative interview. Disse interview udgør datamaterialet for den kvalitative undersøgelse. Det blev indledningsvist besluttet at dække følgende kategorier ind: Kvinder og mænd afholdende/kontrolleret, selvbetalere afholdende/kontrolleret, offentlig finansiering misbrug, selvbetalere misbrug, offentlig finansiering De 39 personer omfatter 19 kvinder og 20 mænd. Heraf var de 22 selvbetalere ( 9 kvinder; 13 mænd) og 17 offentligt finansierede (10 kvinder og 7 mænd). Deres gennemsnitsalder ved indskrivning i døgnbehandling var for kvinderne 47,8 år og for mændene 50,5 år. De er således lidt ældre end populationen (n=330) som helhed. I alt angiver 6 kvinder og 10 mænd ved interview, at de har været afholdende /haft kontrolleret brug af alkohol siden døgnbehandling. Tilsammen angiver 31 af de 39, at de er afholdende/kontrolleret brug på interviewtidspunktet (15 kvinder, 16 mænd). 15

16 Interviewdata undersøgtes ud fra tre forskellige temaer, også betegnet som højdepunkter i beretningerne. Dette resulterer i tre forskellige temaer i denne afrapportering, henholdsvis: Fra brug til problem, Grunde til forandring og Vendepunkter, samt Veje ud af misbrug. I afsnittet Fra brug til problem inddeles interviewpersonerne i tre grupper, alt efter hvilken type forløb de beskriver. Der findes en gruppe, der har indledt et misbrug af alkohol i teenageårene, og som har anvendt alkohol (og andre rusmidler) som en strategi til at undgå angst, depression, omsorgssvigt og konflikter med familien. Denne type findes både hos kvinder og mænd. Kvinderne i denne gruppe har, på trods af deres ofte langvarige og massive misbrug, i modsætning til mændene dog formået at etablere sig med uddannelse og familie. Dernæst findes en gruppe, der har haft et langvarigt og kontinuert forbrug af alkohol som voksne. Også i denne gruppe finder man både kvinder og mænd. De adskiller sig dog fra hinanden på den måde, at kvinderne oftere end mænd knytter en eskalering af deres alkoholforbrug sammen med markante sociale, personlige eller relationelle forandringer i deres liv. Hvorimod mændenes i højere grad begrunder deres psykiske vanskeligheder og problemer med familie, arbejde og netværk med deres afhængighed og misbrug af alkohol. Den tredje gruppering i dette afsnit om veje ind i afhængighed omfatter en mindre gruppe, både kvinder og mænd, der har haft et forholdsvist kort forløb med misbrug og afhængighed af alkohol, før de blev indskrevet i døgnbehandling. Her finder man blandt andet, at kvinderne har et noget kortere periode i misbrug end mændene. I forhold til veje ind i misbrug kan fremhæves følgende forskelle mellem kvinder og mænd i interviewundersøgelsen: Kvinderne beskriver, i højere grad end mændene, en tendens til at isolere sig og hemmeligholde deres afhængighed og misbrug overfor både nære pårørende, kolleger og venner. Kvinderne beskriver oftere end mænd, at de drikker alene. Kvinderne beskriver, i højere grad end mændene, at de indledningsvist ser indtagelse af alkohol som en copingstrategi til at håndtere angst og depression. Mændene knytter oftere end kvinderne deres brug og siden misbrug af alkohol til sociale og arbejdsmæssige sammenhænge. Kvinderne har muligvis en tendens til at komme i døgnbehandling efter en kortere misbrugsperiode end mændene. Et fænomen der understøtter en hypotese om, at kvinder, selv med et kortvarigt misbrug, oplever sig mere belastede af alkoholmisbrug end mænd. 16

17 Ser man på grunde til og motivation for forandring af misbrug præsenterer det foreliggende materiale få forskelle mellem mænd og kvinder. Der ses dog følgende tendenser: Kvinderne er i højere grad end mændene tilbøjelige til at begrunde deres indskrivning i døgnbehandling med et ønske om et bedre liv, til at ønske at undgå hemmeligholdelse og at være fri for afhængigheden. Mændene derimod er mere tilbøjelige end kvinderne til at anføre deres fysiske helbred som en væsentlig årsag til at søge behandling. Kvinderne er i højere grad end mændene tilbøjelige til at søge behandling for at undgå skræmmende og ydmygende oplevelser knyttet til indtagelse af alkohol. Der præsenteres i analysen af data forskellige typer begrundelser,og det påvises, at hitting rock bottom som forudsætning for forandring ikke kan stå alene, men at der for nogle af interviewpersonerne er tale om mindre dramatiske og mere positive begrundelser for forandring. Belyser man interviewpersonernes aktuelle situation (ved interview) bliver det på baggrund af henholdsvis misbrugsstatus, syn på alkohol og afholdenhed/kontrolleret brug muligt at etablere et antal grupper. Mellem nogle af grupperne er der tydelige forskelle mellem mænd og kvinder, mellem andre er forskellene mindre udtalte. Der bliver påvist følgende forskelle grupperne og kønnene imellem: 1. I interviewgruppen findes en gruppe mænd, der tilsyneladende klarer sig godt efter døgnbehandling, som har et intakt netværk og til dels intakt familie. De udtrykker klart, at de ikke ser alkohol som et omfattende problem i deres tilværelse. Der er derimod en tendens til, at deres nærmeste i langt højere grad har set deres forbrug som problematisk. Dette er baggrunden for, at det er i denne gruppe, vi finder de eneste interviewpersoner, der oplever sig tvunget i behandling af deres pårørende. Der er ingen kvinder i interviewgruppen, der beskriver dette forhold til alkohol eller til døgnbehandlingsforløbet. 2. I interviewgruppen findes en anden gruppering af personer, der har været afholdende siden døgnbehandling, og som stadig aktivt forholder sig til alkohol som et problem. Sammenligner man de afholdende mænd med de afholdende kvinder, kan man se, at kvinderne har haft en noget kortere periode i misbrug i årene op til døgnbehandling, hvilket kan underbygge hypotesen om, at kvinder indleder misbrug senere end mænd, men at de til gengæld hurtigere oplever sig bela- 17

18 stede af alkoholmisbrug end mænd. Og således kommer i døgnbehandling efter kortere tid i misbrug end mænd. 3. Både blandt de kvinder og mænd, der har været afholdende siden døgnbehandling finder man, at selve behandlingsforløbet, behandlingsideologien, efterbehandlingen og en eventuel tilknytning til AA og andre netværksgrupper tillægges stor betydning. Blandt dem, der har haft tilbagefald eller som aktuelt har et misbrug af alkohol, finder man derimod i højere grad beretninger om interviewpersoner, der oplever: ikke at have profiteret af behandlingen; som ikke fandt at behandlingskonceptet passede til dem (gælder både for mænd og kvinder), og som havde vanskeligt ved at identificere sig med de andre klienter i behandlingen. De anvendte analysebegreber og strukturer for opdeling af interviewpersonerne har gjort det muligt at etablere nogle grupperinger både på tværs af aktuel misbrugsstatus, køn og finansiering. Når man sammenligner kvinder og mænd, finder man forskelle mellem karakteren af forløb op til indskrivning i døgnbehandling, både hvad angår udvikling af misbrug og begrundelser for forandring. Ligeledes finder man nogle forskelle kvinder og mænd imellem, om end ikke så tydelige, når man belyser tiden efter døgnbehandling. 18

19 2. Indledning Denne undersøgelse af alkoholdøgnbehandlingen i Danmark rummer såvel en kvantitativ effektundersøgelse som en kvalitativ eksplorerende undersøgelse med særligt fokus på køn og afdækning af forskellige typer af alkoholafhængige i døgnbehandling. Den kvantitative undersøgelse Fra midten af 2003 til og med 2006 deltog i alt 12 døgninstitutioner, som behandler personer, der er afhængige af alkohol i monitoreringssystemet DanRIS (Dansk Registrerings- og InformationsSystem). Disse institutioner deltog alle frivilligt i monitoreringssystemet, og der blev i den samlede periode i alt registreret 2255 klienter i alkoholdøgnbehandling. Det er kun årene , som kan betragtes som rimeligt repræsentative for døgnbehandlingen af alkoholafhængighed i Danmark var et indkøringsår, hvor ikke alle fik indleveret fuldstændige data til systemet, mens 2006 blev et afslutningsår, hvor registreringen af alkoholdøgnbehandling overgik til Sundhedsstyrelsen og det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB). Det skal dog fremhæves, at en hel del døgninstitutioner ikke deltog i Dan- RIS, og man kan derfor med rette diskutere registrets nationale repræsentativitet for alkoholafhængige i døgnbehandling, men tættere end dette kommer man i disse år ikke. Én af ideerne med DanRIS var, at de data, der blev indhentet, kunne danne grundlag for en undersøgelse af, hvilke klienter der blev indskrevet i døgnbehandling, og hvad der kendetegnede de, der henholdsvis fik kontrol over deres forbrug, og de, der relativt hurtigt faldt tilbage i et problematisk forbrug af rusmidler. Det er derfor også de data, der er indbygget i DanRIS, som danner fundamentet for denne tilbagefalds- og risiko-analyse af alkoholafhængige efter afsluttet døgnbehandling. For yderligere beskrivelse af undersøgelsen se næste afsnit. Den kvalitative undersøgelse I perioden indhentedes i alt 39 kvalitative interview med henholdsvis 19 kvinder og 20 mænd. Baggrunden for dette var et ønske om at belyse, hvordan det går kvinder i alkoholdøgnbehandling, hvori de adskiller sig fra mændene, hvad angår vejen ind og vejen ud af alkoholafhængigheden. Interviewpersonerne var alle udvalgt fra gruppen på 330 personer, der indgik i den kvantitative opfølgningsundersøgelse, og de havde været indskrevet på en af de seks forskellige institutioner, der er repræsenteret i undersøgelsen. Det blev i udvælgelsen tilstræbt at skabe så stor variation i 19

20 gruppen, at der blev interviewet kvinder og mænd, der henholdsvis var: selvbetalere eller offentligt finansieret; afholdende eller i aktuelt misbrug. Alle interview blev optaget digitalt og efterfølgende transskriberet. Interviewene havde en varighed på mellem 30 og 80 minutter. Udskrifterne fra interview udgør datamaterialet for den kvalitative undersøgelse. I analyse af datamaterialet blev følgende centrale spørgsmål belyst: 1. Er det muligt at identificere en række begivenheder/akkumulation af hændelser for den periode, hvor interviewpersonen bevægede sig fra at have et brug af alkohol til et misbrug og afhængighed af alkohol? 2. Er det muligt at identificere konkrete vendepunkter for forandring af misbrugsadfærd? 3. Er det muligt at identificere interviewpersonernes baggrund for beslutning om at lade sig indskrive i døgnbehandling/forandre sit misbrug/afhængighed? 4. Er det muligt at identificere vedligeholdende/ikke vedligeholdende faktorer i forhold til forandring af misbrugsadfærd? 5. Er det muligt at afdække/identificere typer af begivenheder/forløb, der kan knyttes til henholdsvis kvinder og mænd? Men henblik på at belyse disse spørgsmål bliver interviewpersonerne undervejs i rapporten placeret i forskellige kategorier. Således etableres der forskellige grupperinger på baggrund af køn, men også på baggrund af misbrugsstatus, forløb op til behandling og efter behandling. Rapportens opbygning Rapporten indledes med en sammenfatning, som efterfølges af denne korte indledende introduktion til undersøgelsen. Herefter deles rapporten op i henholdsvis den kvantitative undersøgelse og den kvalitative undersøgelse. Den kvantitative undersøgelse indledes med et metodeafsnit ( Design, metode og repræsentativitet ), hvor formålet med undersøgelsen opstilles, og de overvejelser der er gjort i forbindelse med design og metode. I dette afsnit vises det også, hvorledes klienterne er udvalgt, og i hvor høj grad gruppen kan betragtes som repræsentativ. I afsnit 2 beskrives baseline for alkoholafhængige i døgnbehandling. Her er der ikke mindst fokus på en adskillelse af a) selvbetalere og offentligt finansierede (herunder dog også arbejdspladsfinansierede) og b) på kvinder og mænd. I afsnit 3 er det de enkelte institutioner, der beskrives, herunder såvel organisatoriske fakta (kapacitet, priser, personalesammensætning og behandlingsydelser) som klientgrundlaget (klientbelastning, sociale karakteristika og behandlingsfor- 20

21 løbet). I afsnit 4 beskrives tilbagefaldet. Denne opgøres ikke mindst ved brug af de tidslinjeinterviews, som beskrives i næste afsnit. I del 1, afsnit 5 undersøges det, hvilke variable (fra før behandlingens påbegyndelse) der kan forudsige tilbagefald til et problematisk forbrug af alkohol. Der konstrueres her et risiko-indeks, som kan forudsige tilbagefald hos forskellige grupper. Endelig afsluttes gennemgangen af den kvantitative del af undersøgelsen med en beskrivelse af tilbagefaldet på forskellige typer døgninstitutioner. Her skal døgninstitutionerne ikke opdeles i kategorier ud fra de behandlingsmetoder, de anvender, men ud fra hvilke typer klienter de har indskrevet. Det skal her fremhæves, at dette ikke siger noget om, hvorvidt nogle institutioner er mere effektive end andre. Der er således en klar tendens til, at nogle typer klienter samles på nogle typer institutioner, og derfor gør behandlingsindsatsen på disse institutioner helt usammenlignelige med andre typer institutioner, hvor der er helt andre typer klienter indskrevet. Man kan derfor gå ud fra, at de institutioner, der har flest af de mest belastede klienter, også har den dårligste effekt. Det siger ikke noget om deres behandlingsmetoders effektivitet. Den kvalitative del af rapporten indledes med skitsering af nogle centrale forskningsmæssige resultater, der undervejs i fremstillingen anvendes til at perspektivere de konkrete fund. Dernæst beskrives fremgangsmåde og betingelser for udvælgelse af interviewpersoner, hvilket følges op at en konkret beskrivelse af de 39 interviewpersoner. Som indledning til selve præsentationen af data præsenteres undersøgelsens fokus, de anvendte analysebegreber og spørgsmål, som rapporten vil belyse. Selve præsentationen af data indledes med en undersøgelse og beskrivelse af kvindernes (og mændenes) veje ind i afhængighed. Der beskrives tre typer forløb. I dette afsnit fremhæves forskelle og ligheder på henholdsvis mænds og kvinders veje ind i afhængighed. Det næste afsnit præsenterer forskellige typer af begrundelser for forandring, desuden inddrages begrebet vendepunkter til at beskrive specifikke hændelser i et udvalg af de indhentede interview. I rapportens sidste afsnit skal det belyses, hvorledes interviewpersonerne håndterer tiden efter døgnbehandling. Også i dette afsnit kategoriseres interviewpersonerne med henblik på at kunne præsentere forskelle og ligheder både mellem kvinder og mænd, men også mellem dem, der enten har et kontrolleret brug/ er afholdende efter døgnbehandling, og dem, der enten aktuelt har et misbrug eller rapporterer om tilbagefald siden udskrivning fra døgnbehandling. 21

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

DanRIS 2004 ALKOHOL. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2004 ALKOHOL. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2004 ALKOHOL Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005 DanRIS 2004 ALKOHOL Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

DanRIS 2005 ALKOHOL. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2005 ALKOHOL. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2005 ALKOHOL Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2006 DanRIS 2005 ALKOHOL Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede

Læs mere

DanRIS Ambulant behandling 2011

DanRIS Ambulant behandling 2011 DanRIS Ambulant behandling 2011 Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Formålet med DanRIS ambulant rapporten er at give et overblik over klienter i stofmisbrugsbehandlingen, der får tildelt en

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

DanRIS 2005 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2005 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2005 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2006 DanRIS 2005 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede data

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Maj 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger

Læs mere

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter April 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl (udviklingskonsulent), Katrine Iversen (praktikant),

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

DanRIS 2011 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem. Ambulant behandling

DanRIS 2011 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem. Ambulant behandling DanRIS 2011 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Ambulant behandling Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2012 DanRIS 2011 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Ambulant

Læs mere

Effekten af den stoffri døgnbehandling (1971) Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag, København 15/6 2009

Effekten af den stoffri døgnbehandling (1971) Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag, København 15/6 2009 Effekten af den stoffri døgnbehandling (1971)- 1998-2008 Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag, København 15/6 2009 Undersøgelserne 340 stofafhængige i stoffri døgnbehandling fra 1996-7 og 300 fra 2007-8 blev

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

DanRIS 2004 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2004 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2004 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005 DanRIS 2004 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede data

Læs mere

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg August 2003 CRF EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg 2 Kommer fra JA NEJ 1. Fængsel 2. Somatisk hospital 3. Psykiatrisk hospital 4. Ambulant

Læs mere

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015 Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? Mads Uffe Pedersen KL s Rusmiddelkonference 2015 Centre for Alcohol and Drug Research, Aarhus University Unge sammenlignet med

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang November 2012 Kathrine Bang Laursen & Ida Karina Jensen

Læs mere

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1 ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM, Region Midtjylland, maj 2016 www.defactum.dk Konsulent Anders Nørbæk andnoe@rm.dk Tlf.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Effekten af hashbehandling En randomiseret undersøgelse af Client-Directed Outcome-Informed behandling af hashmisbrug

Effekten af hashbehandling En randomiseret undersøgelse af Client-Directed Outcome-Informed behandling af hashmisbrug 2013 Effekten af hashbehandling En randomiseret undersøgelse af Client-Directed Outcome-Informed behandling af hashmisbrug Mads Uffe Pedersen AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES CENTER FOR

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014

Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Bilagsrapport Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune Bilagsrapport 1 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Alkoholbehandlingen i Danmark 2006 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 11

Alkoholbehandlingen i Danmark 2006 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 11 Alkoholbehandlingen i Danmark 2006 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 5

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 5 ALKOHOLBEHANDLINGEN I DANMARK 2007 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Enhed for Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Omfanget af misbrug blandt herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk

Omfanget af misbrug blandt herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk Dato: 23-03-2007 Sagsnr.: 1101-308419 Dok.nr.: 2007-91352 Omfanget af misbrug blandt herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk Det tidligere Familie- og Arbejdsudvalg besluttede d. 16. marts

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården

Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården Døgnbehandling på Ringgården Evaluering af borgeres og kommunes udbytte af døgnbehandling på behandlingsstedet Ringgården Baggrund Gennem Puljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol STOF nr. 21, 2013 Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol - Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres

Læs mere

Hvilke unge får særlige problemer med alkohol og hvordan hjælper vi dem?

Hvilke unge får særlige problemer med alkohol og hvordan hjælper vi dem? Hvilke unge får særlige problemer med alkohol og hvordan hjælper vi dem? Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet UngMap stikprøveundersøgelse 2014 3.064 besvarede UngMap spørgmålene

Læs mere

VÆRESTEDER I BLÅ KORS DANMARK. Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK. - gør det en forskel interview af 30 brugere

VÆRESTEDER I BLÅ KORS DANMARK. Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK. - gør det en forskel interview af 30 brugere Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK - gør det en forskel interview af 30 brugere Indhold: 1. Baggrund... 2 2. Målgruppe 3 3. Sammendrag af undersøgelsens resultater.. 5 4. Uddybende sammenfatning

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling

Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling Undersøgelsen Behandlingsgarantien Klienternes ønsker Behandlingen Indhold Intensitet Hvad er behandling Skønnet antal stofmisbrugere i Danmark Undersøgelsen

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

DanRIS 2006 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem

DanRIS 2006 STOF. Dansk Registrerings og InformationsSystem DanRIS 2006 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2007 DanRIS 2006 STOF Dansk Registrerings og InformationsSystem Rapporten og de opdaterede data

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Heroin-afhængige i metadonbehandling

Heroin-afhængige i metadonbehandling Heroin-afhængige i metadonbehandling Heroin-afhængige i metadonbehandling Den medicinske og psykosociale indsats Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005 forfatteren og

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune 1 Indledning Årsrapporten handler om den dataindsamling, der har været i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser i forhold

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere