Trafik- og miljøplan 2013

Transkript

1 Trafik- og miljøplan 2013

2 Indhold 1 Forord Indledning Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne Trafiksikkerhed Tryghed Visioner og målsætninger Trafik- og miljøplan 2013 Køge Kommune Rådhuset Torvet Køge Tlf tmf@koege.dk Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Trafik- og Miljøforvaltningen Marts Projektkatalog Prioriteringsliste for trafiksikkerhed og tryghed Trafik- og miljøplan 2013

3 1 Forord Trafik- og miljøplan 2013 Køge Kommune har i slutningen af 2012 igangsat et arbejde med at revidere den seneste Trafik- og miljøplan, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i Revisionen af planen er udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Tetraplan og Via Trafik. I planen fra 2008 var der et bredt fokus på transportbehov og mobilitet. Der var her fokus både på anlægsprojekter, som kunne bidrage til større trafiksikkerhed og begrænse de miljømæssige konsekvenser af den stigende biltrafik, og på løsninger som sigtede på at udnytte alternative transportformer til biltrafikken. Planen indeholdt derfor en række projekter rettet mod at forbedre den kollektive trafik og cykeltrafikken i Køge Kommune. Planen var på den måde et redskab til at sikre høj mobilitet for alle også de der ikke har bil. I Trafik- og miljøplan 2008 blev der opstillet et projektkatalog med en bred vifte af konkrete løsningsforslag på de trafikale og miljømæssige problemer i Køge Kommune. På baggrund af projektkataloget blev der opstillet en handlingsplan for perioden med de projekter, som blev prioriteret som de væsentligste i forhold til at opfylde kommunens målsætninger på trafik- og miljøområdet. Siden vedtagelse af planen er størstedelen af de prioriterede projekter - særligt indenfor området trafiksikkerhed og tryghed - blevet realiseret. Der er derfor behov for at revidere analyserne og på den baggrund udpege nye projekter på trafikområdet, som skal realiseres over de kommende år. Det er målet, at den aktuelle revision af Trafik- og miljøplanen vil udgøre grundlaget for de kommende års arbejde med fortsat at forbedre trafiksikkerheden, øge trygheden og begrænse de miljømæssige konsekvenser af biltrafikken i Køge Kommune. Trafik og miljøplan

4 4 Trafik- og miljøplan 2013

5 2 Indledning Metode Trafik- og miljøplanen 2013 er en revision af Trafik- og miljøplan 2008, som var baseret på en række analyser af trafikken og de afledte effekter på miljø, trafiksikkerhed og tryghed. Den aktuelle revision af Trafik- og miljøplanen har fokus på trafikdelen og særligt indsatsområdet vedrørende trafiksikkerhed og tryghed. Planen indeholder en ny trafiksikkerhedsanalyse og en ny skolevejsanalyse for alle skoler i kommunen. Som baggrundsmateriale til denne plan foreligger en række bilagsnotater med resultaterne fra trafiksikkerhedsanalyserne og skolevejsanalyserne, ligesom der er udarbejdet en række kortbilag med trafiktal og hastighedsmålinger på vejnettet. Input fra borgerne Som supplement til analyserne indgår en del henvendelser fra borgerne vedr. lokale problemstillinger, eksempelvis farlige og utrygge steder på vejnettet, som Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget løbende. Et andet væsentligt input til planen er kommet fra Køge Trafiksikkerhedsråd, som ved en workshop haft mulighed for at komme med input om trafikale problemstillinger og forslag til løsninger. Trafik- og miljøplanens temaer Trafik- og miljøplanen fra 2008 var bygget op om tre temaer, som var gennemgående i statusopgørelsen og kortlægningen og i den efterfølgende opstilling af mål, indsatsområder og projektkatalog. De tre temaer var: Mobilitet og tilgængelighed Trafiksikkerhed og tryghed Miljø, klima og sundhed I den aktuelle revision er hovedvægten lagt på temaet: Trafiksikkerhed og tryghed. Men der er også gjort status for de andre temaer, således at Trafik- og miljøplanen 2013 kan læses som et selvstændigt dokument, som også samler op på udviklingen de sidste 5 år og forholder sig til de kommende års projekter på vej- og trafikområdet. Miljøvurdering Trafik- og miljøplanen er ikke en lovpligtig plan og er derfor ikke omfattet af Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Trafik- og miljøplanen indeholder bl.a. forslag til forbedringer af trafiksikkerheden, anlæg af cykelstier og etablering af støjskærme. I forbindelse med sådanne anlæg vil det blive vurderet om disse er omfattet af VVM-lovgivningen. Trafik- og miljøplan

6 3 Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne Trafikken i Køge Kommune er påvirket af en række ydre vilkår, der hænger sammen med kommunens beliggenhed i forhold til den overordnede trafikinfrastruktur. Men hovedparten af trafikken genereres af kommunens egne borgere og virksomheder. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af trafikken og dens udvikling inden for udvalgte områder. Vedtagne eller planlagte projekter på trafikområdet nævnes med en kort beskrivelse. Borgernes valg af transportmiddel Borgerne i Køge Kommunen foretager i gennemsnit 2,7 ture pr dag og transporterer sig i gennemsnit 46 km pr dag. Figur 1 viser at bilen er klart det foretrukne transportmiddel for indbyggerne i Køge Kommune. Over tre fjerdedele af turene foregår i bil og andelen af alle kilometer som fører eller passager i bil er endnu højere (83 %). Cykling tegner sig for lidt under en femtedel af turene, men kun 2 % af de kørte kilometer. Kollektiv trafik står samlet for lidt under hver tiende tur, mens den står for omkring 15 % af kilometerne. (Kilde: Transportvaneundersøgelsen ) Blandt beboerne i Køge Kommune udgør arbejdsture en fjerdedel af alle turene og uddannelse under en tiendedel (figur 2). Ærindeture og fritidsture har begge væsentlige turandele med hhv. over en tredjedel og lige under en tredjedel. Borgerne i Køge bevæger sig i gennemsnit længst med tog, nemlig knap 42 kilometer. En biltur er i gennemsnit 18 kilometer og en bustur cirka 12 kilometer. Kortest er en cykeltur, som i gennemsnit er ca. 2 kilometer (se figur 3). Togturene har også klart den længste gennemsnitlige rejsetid med lige over 60 minutter. Det er tre gange længere end bilture og gennemsnittet af alle ture. Busturene varer i gennemsnit 42 minutter og cykelturene 10 minutter (se figur 4). Toget bruges primært til at komme til og fra arbejde eller uddannelse. Når det gælder indkøbs- og fritidsrejser er bilen det dominerende transportmiddel. Cyklen bruges stort set lige meget til arbejde, indkøb og i fritiden. De rene busrejser, dvs. der hvor er ikke er et tog involveret på turen, har en meget stor andel af skole- og uddannelsesrejsende og relativt få som skal på arbejde. De rene busture har også en del indkøbs- og fritidsrejser. Figur 4 Gennemsnitlig rejsetid i minutter Biltrafikken på vejnettet i Køge Kommune I kommunen er der 525 kilometer offentlig vej og 130 kilometer private fælles veje. Tre motorveje, Køge Bugt Motorvejen, Vestmotorvejen og Sydmotorvejen mødes i Køge Kommune. Trafikken på de tre motorveje er præget af stor pendlertrafik i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne, samt stor national og international personog godstrafik. Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest trafikerede vej med op imod køretøjer pr. årsdøgn, hvor trafikken er størst. I Trafik- og miljøplanen for 2008 blev det opgjort at der årligt køres mere end 900 mio. km på vejnettet i Køge Kommune og at trafikanterne bruger 16 mio. timer på vejene. Personbiltrafikken står for godt 80 % af trafikarbejdet, mens cirka 60 % af trafikarbejdet afvikles på motorvejene i kommunen. Figur 1 Transportmidler - fordeling på ture Figur 2 Rejseformål - fordeling på ture Figur 3 Gennemsnitlig rejselængde i km. 6 Trafik- og miljøplan 2013

7 3 Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne De største trafikmængder i kommunen findes på motorvejene: Køge Bugt Motorvejen, med op til biler i døgnet Vestmotorvejen ved Regnemark mellem frakørsel 33 og 34, med ca biler i døgnet Sydmotorvejen nord for frakørsel 33, med omkring biler i døgnet. På det kommunale vejnet er det indfaldsvejene til Køge, som er de stærkest belastede: Københavnsvej syd for Nyvej, med biler i døgnet Vordingborgvej, syd for Klemmenstrupvej med biler i døgnet Ringstedvej mellem Køge og Lellinge, med omkring biler i døgnet Strandvejen, med godt biler i døgnet. På det øvrige kommunale vejnet er nogle af de mest trafikerede strækninger: Lyngvej, hvor trafikken er på biler i døgnet Stensbjergvej, med lige under biler i døgnet Værftsvej, med knap biler i døgnet Bag Haverne, med lidt over biler i døgnet. Figur 5 Trafikbelastning på det overordnede vejnet i Køge Kommune. Trafik på udvalgte strækninger i biler pr døgn (ÅDT 2012) Trafik- og miljøplan

8 3 Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne Udvikling i biltrafikken Udviklingen i biltrafikken fra 2008 frem til i dag er belyst ved trafiktællinger på udvalgte strækninger, hvor der løbende foretages tællinger. Tællingerne omfatter de forskellige vejtyper, så udviklingen kan beskrives mere nuanceret. I de tilfælde, hvor der foreligger flere tællinger, er der i beregningen af trafikudviklingen anvendt den nyeste af tællingerne i perioden og den nyeste af tællingerne fra Samlet set er biltrafikken i kommunen steget med 0,7 % siden Stigningerne er primært sket på motorvejene og på lokalvejene. På fordelingsvejene og de primære lokalveje ses mindre fald i trafikken. Hvis man alene ser på kommunevejene er biltrafikken faldet med ca. 1 % siden Udvikling i den kollektive trafik Samtidig med Trafik- og miljøplanen fra 2008 blev der udarbejdet en Busplan 2008 for Køge Kommune. Planen blev udmøntet i en række større ændringer i bustrafikken. I december 2010 blev busnettet i Køge Kommune omlagt og der blev etableret to højklassede A-busser i Køge by - ruterne 101A og 102A. Derudover opgraderede man forholdene ved stoppestederne og opsatte nye standere med count-down moduler op på A-busruterne. På Køge Station og Ølby Station blev der opsat informationsstandere med realtidsinformation og nye standere med count-down moduler. Siden busplanen blev udmøntet er der sket en væsentlig stigning i antallet passagerer, der kører med busserne i Køge Kommune. I figur 6 ses, at antallet af påstigere på busserne er jævnt i perioden 2008 til 2010, hvorefter passagertallet vokser kraftigt i både 2011 og Sammenlignet med 2010 forøges antallet af daglige påstigere i 2011 med ca. 19% og frem til 2012 er den samlede vækst på over 30% Udvikling Motorvej 541, ,009 8, % Trafikvej 37,372 36,168-1, % Fordelingsvej 81,807 77,679-4, % Primær lokalvej 43,961 45,019 1, % Øvrig lokalvej 17,709 18, % Alle veje 722, ,472 5, % Tabel 1 Trafiktællinger opgjort på vejklasser, antal køretøjer pr årsdøgn Figur 6 Buspåstigere på hverdagsdøgn pr år, (Tallene stammer fra Movias tællinger for årene ) 8 Trafik- og miljøplan 2013

9 3 Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne Udvikling i trafiksikkerheden Udviklingen i antallet af trafikuheld har været gunstig over en længere årrække, både i Køge kommune og i Danmark som helhed. Figur 7 viser indeks for udviklingen i både person- og materielskadeuheld i perioden for både Køge Kommune og landet som helhed. Index knap 63 % i perioden. Uheld Køge og DK - indeks (2002=100) Det ses at Køge Kommune har en større reduktion i både person- og materielskadeuheld, sammenlignet med landet som helhed. Dog er faldet i indeks på personskadeuheld i Køge noget højere og trenden er også mere tydelig fra 2009 og fremad. Også på materielskadeuheld er der sket et stort fald i Køge siden I forhold til Færdselssikkerhedskommissionens mål om en 40 procents reduktion i antallet af personskadeuheld i perioden 2005 til 2012, lever Køge Kommune fint op til målsætningen med en reduktion på Som nævnt har der været et stabilt fald i trafikulykker siden den seneste trafik- og miljøplan fra Men en stor del af trafiksikkerhedsprojekterne er først blevet realiseret i 2010 og frem, og det er derfor usikkert om man kan tilskrive dem effekterne på nuværende tidspunkt. Derudover er der en vis usikkerhed i forhold til trends i antallet af uheld i Køge Kommune, pga. den statistiske usikkerhed, som de relativt få uheld i kommunen giver. Nye trafik- og byudviklingsprojekter Der er en række større trafik- og byudviklingsprojekter i spil i kommunen, som kan have væsentlig betydning for den fremtidige udvikling på det trafikale område i Køge. Udbygning af Køge Bugt Motorvejen og nye ramper ved Egedesvej Køge Bugt Motorvejen bliver i øjeblikket udbygget fra seks til otte spor mellem Greve Syd og Solrød Syd. I forbindelse med dette anlægsprojekt bygges der også et nyt tilslutningsanlæg til motorvejen ved Egedesvej. Begge projekter forventes at åbne i Udbygningen af Motorvejen må forventes at reducere rejsetiden i et vist omfang på de relationer hvor strækningen indgår. Samtidig vil tilslutningsanlægget ved Egedesvej give bedre adgang til de nye byudviklingsområder i Køge Nord Personskadeuheld - Køge Personskadeuheld - Hele landet Materielskadeuheld - Køge Materielskadeuheld - Hele landet Figur 7: Udvikling i uheld i perioden i Køge Kommune og landet som helhed, Indeks 100 er Udbygning af øvrige erhvervs- og boligområder i kommunen I Køge Kommunes kommunalplan er der et nyt område, hvor der er planlagt stor boligudvikling: Søndre Havn med 672 boliger, området er en del af Køge Kyst projektet. På erhvervsområdet er de nye udbygninger i kommuneplanen planlagt ved eksisteren- Trafik- og miljøplan

10 3 Trafikken i Køge Kommune udviklingen og udfordringerne de erhvervsområder. Dog vil der i forbindelse med den nye station Køge Nord blive udlagt et nyt område til lettere erhverv. De trafikale udfordringer i forbindelse med udbygningerne af både bolig- og erhvervsområderne er dog indeholdt i den eksisterende trafikplanlægning Udvikling af Køge Kyst Byudviklingsprojektet Køge Kyst blev lanceret i 2009 som et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By. Projektet skal over en års periode udvikle Køges centrale havne- og stationsområde til en enestående, attraktiv og bæredygtig bydel. Byggeriet af Køge Kyst starter i 2013 med det første store delprojekt - et nyt byggeri med butikker, boliger og erhvervslokaler i den centrale del af Stationsområdet, samt anlæggelsen af de nye forbindelser på tværs af jernbanen og flytningen af Ivar Huitfeldtsvej ved Køge station. Udbygning af Skandinavisk Transportcenter, herunder mulighederne for Modulvogntog til/fra havnen og til/fra Transportcenteret Der foreligger en lokalplan fra 2010, der tillader en udvidelse af STC på 54 hektar. Udvidelsen skal foregå på et areal nord for STC, mellem Ølsemaglevej og Lille Skensved. I den forbindelse vil der blive lavet en ny vejforbindelse til STC fra ramperne ved den nye motorvejsafkørsel ved Egedesvej. Det er tilladt at køre modulvogntog til både Køge Havn og STC, begge via afkørsel 32 på E47/E20 motorvejen. Forbedring af fremkommeligheden på Ringvejssystemet Resultaterne fra et analysearbejde i 2012 vedr. kapacitetsforbedringer for Ringvejen viser, at der ved gennemførelse af en række optimeringer og ombygninger af Ringvejsstrækningens signalregulerede kryds, kan opnås væsentlige kapacitetsforøgelser. Forøgelsen betyder at rejsetiden i morgenog eftermiddagsspidstimen i hovedretningerne kan fastholdes på samme niveau som i dag, selvom hele vejnettet belastes med ca. 20 % mere trafik i forhold til dagens niveau. Derudover indgår dele af Ringvejen i "det strategiske vejnet" og skal derfor kunne fungere som aflastningsvej i tilfælde af hændelser på motorvejen. Analysen viser at der vil kunne opnås et kapacitetsoverskud på ca. 20 % i de hårdest belastede kryds og samtidig vil et nyt trafikstyringssystem gøre det muligt, at tilrette en række nødprogrammer, der kan prioritere hovedretningen fremfor sidevejstrafikken. Ombygningen af Ringvejskrydsene er besluttet og projekterne realiseres over de kommende 3 år. Udbygning af Supersygehuset i Ølby Udbygningen af supersygehuset blev vedtaget i 2010, men byggeriet er endnu ikke igangsat. Udbygning af Køge Nord Station I forbindelse med anlægget af den nye bane fra København over Køge til Ringsted bygges der en ny station, Køge Nord, ved Ølby nord for Køge. Der anlægges samtidigt et nyt spor til Køge Station. Den nye bane forventes at åbne i Den nye station Køge Nord vil give bedre adgang til de nye byudviklingsområder i Køge Nord og det ekstra spor vil give bedre kollektiv tilgængelighed til Køge. Stevnstrafikken nye analyser Trafikken til og fra Stevns ledes i dag igennem Køge Bymidte. Trafikken har været stigende i de seneste år og det giver problemer specielt i myldretiderne, både for pendlerne fra Stevns og for miljøet og trafiksikkerheden i Køge bymidte. Der arbejdes i øjeblikket på muligheder for at lede stevnstrafikken uden om Køge by, via en ny forbindelse til Sydmotorvejen. En ny rapport om stevnstrafikken foreligger medio Gennemførte projekter I Trafik- og miljøplan 2008 indgik en række prioriterede projekter i en handlingsplan. Disse projekter var inddelt i tre temaområder: Mobilitet og tilgængelighed, Trafiksikkerhed og tryghed, samt Miljø, klima og sundhed. I perioden fra 2008 frem til nu har Køge Kommune gennemført eller delvis gennemført en række af de prioriterede projekter på disse tre områder. På området Mobilitet og tilgængelighed er der gennemført 3 projekter På området Trafiksikkerhed og tryghed er der gennemført 22 projekter På området Miljø, klima og sundhed er der gennemført 2 projekter De øvrige projekter, der endnu ikke er realiserede, videreføres i denne plan. 10 Trafik- og miljøplan 2013

11 4 Trafiksikkerhed Som en del af Trafik- og miljøplanen er der foretaget en analyse af trafikuheldene i Køge Kommune. Grundlaget for analysen er politiets registrerede uheld. Uheldene er opdelt i tre kategorier: personskadeuheld, materielskadeuheld og ekstrauheld. Ekstrauheld er uheld, hvor omfanget af den materielle skade skønnes at være mindre end kr. Registreringen af denne type uheld sker ikke systematisk, og derfor er disse ikke medtaget i analysen. Reelt forekommer der flere uheld, end politiet registrerer, idet fx eneuheld uden betydelig personskade kun i begrænset omfang rapporteres af politiet. Det vurderes, at politiet registrerer alle dødsulykker, ca % af uheld med alvorligt tilskadekomne og ca % af alle personskadeuheld. Især eneuheld og uheld med cyklister bliver i mindre grad registreret af politiet. Samlet registreres ca % af alle uheld af politiet. I analysen er anvendt følgende definitioner for tilskadekomne: Lettere tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig anden skade, der kræver lægelig behandling. Generel uheldsudvikling I perioden har politiet i alt registreret 1567 uheld på stats- og kommunevejene i Køge Kommune. Fra falder uheldene (person- og materielskadeuheld) med 24 %. I 2007 udgør personskadeuheldene 36 % af uheldene. I 2011 er andelen faldet til 23 %. I perioden fra falder antallet af materielskadeuheld med 7,6 %, mens personskadeuheldene falder med knapt 51%. I perioden er 55% af uheldene sket på statsvejnettet Personskadeuheld Materielskadeuheld Uheld i alt Figur 7 Udviklingen af trafikuheld i Køge Kommune i perioden Ekstrauheld er ikke medregnet (Kommune- og statsveje). Dræbt: Person, der som følge af et trafikuheld mister livet inden for 30 dage efter uheldet. Alvorligt tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig knoglebrud, læsion eller hjernerystelse. Vejmyndighed Personskadeuheld Materielskadeuheld Uheld i alt Statsveje Kommuneveje Tabel 2 Fordeling af politiregistrerede uheld på stats- og kommuneveje Trafik- og miljøplan

12 4 Trafiksikkerhed Køge Kommune I perioden er der i alt registreret 1567 uheld på alle vejene, heraf 702 uheld på kommuneveje i Køge Kommune. Tabel 3 giver et nærmere overblik over de politiregistrerede uheld på kommunevejene i perioden På kommunevejene er der registreret 148 personskader i perioden. Heraf er 20 personer blevet dræbt i trafikken, hvilket svarer til 4 trafikdræbte pr. år. Til sammenligning var der i perioden ,8 trafikdræbte pr. år. Sammenligning med landsgennemsnittet På baggrund af den udførte analyse viser der sig et uheldsbillede i Køge Kommune, der i stor udstrækning minder om landsgennemsnittet. På ingen af de analyserede områder er der væsentlige afvigelser, der skiller kommunen ud fra landets gennemsnitlige uheldsbillede. Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Færdselssikkerhedskommissionen udsendte i maj 2007 en handlingsplan, der anbefaler en målsætning om på landsplan at reducere antallet af tilskadekomne med 40 % til og med 2012 i forhold til værdierne i I figur 8 er udviklingen i personskader på kommunevejene sammenholdt med målsætningen. Figuren viser udviklingen af personskader fra 2007 til og med Tallene for 2012 er foreløbige tal, som endnu ikke er godkendte af politiet. Færdselssikkerhedskommissionens nye mål er, at reducere antallet af personskadeuheld med 50 % i 2020, og Køge Kommune vil gøre en række tiltag for at nå dette mål. Disse er beskrevet i afsnittet Indsatsområder Let. tilskadekomne Dræbte 3 Alv.tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Figur 8 Udviklingen af tilskadekomne i perioden på kommunevejene i Køge i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. Kommissionens målsætning om en 40 % reduktion tager udgangspunkt i tallene fra I alt er der 161 tilskadekomne i perioden. Tallene fra 2012 er foreløbige. År Total antal uheld Personskdeuheld Materielskadeuheld Ekstra uheld Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne I alt: Tabel 3 Uheldsudviklingen på kommunevejene i Køge Trafik- og miljøplan 2013

13 4 Trafiksikkerhed Indsatsområder Uheldsanalysen har afdækket flere indsatsområder, som trafiksikkerhedsarbejdet i Køge Kommune bør fokusere på fremover. I tabel 4 er angivet de enkelte indsatsområder, samt hvor mange uheld, personskadeuheld og personskader, de omfatter. Tabellen kan bruges til at skabe et hurtigt overblik over, hvor indsatsen først og fremmest bør lægges. I tabellen er gengivet de syv områder og antallet af uheld på hvert område. Indsatsområde Antal uheld På de efterfølgende sider er der givet en nærmere beskrivelse af de enkelte områder. 1. Uheldsbelastede steder Køge Kommune har udpeget tolv kryds og en strækning som uheldsbelastede. Udpegningerne er sket på steder, hvor der har været en koncentration af uheld. Det er steder, hvor der i perioden har været minimum tre uheld i kryds og fem uheld på en 500 meters strækning, er blevet udpeget. Antal personskadeuheld Antal personskader 1 Uheldsbelastede steder (2) 2 Hastighed Bløde trafikanter (uheld m. cyklister, knallerter og fodgængere) (8) 4 Unge mænd, år (5) 5 Sprituheld (7) 6 Faste genstande, eneuheld (8) 7 Sele og hjelm (10) Tabel 4 Potentielle indsatsområder i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Der er opgjort, hvor mange personskadeuheld og antal personskader ( ). Det skal bemærkes, at enkelte områder kan overlappe hinanden, eksempelvis er en del af uheld med unge i alderen også uheld med knallert. Tal i () angiver andelen af personskader, der er dødsfald. På disse steder er vejens udformning en medvirkende årsag til, at uheldene er sket. En ændring i vejens udformning vil derfor kunne forbedre trafiksikkerheden. De uheldsbelastede kryds og strækninger omfatter 19 % af uheldene på kommunevejene i Køge Kommune og 13 % af de tilskadekomne. 2. Hastighed Undersøgelser viser, at der er direkte sammenhæng mellem hastighedsniveau og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jo højere hastighed jo større uheldsrisiko og desto alvorligere konsekvenser. Alligevel viser veldokumenterede undersøgelser, at det er socialt acceptabelt at køre for hurtigt. Helt op til en tredjedel af danskerne mener, at det de seneste år er blevet mere acceptabelt at køre for stærkt. Udover den øgede uheldsrisiko medfører høj hastighed øget utryghed, hvilket kan påvirke det personlige valg af transportmiddel. I tabel 4 er hastighed prioriteret som nummer to på listen. Alligevel er der ikke angivet nogen uheld i tabellen. Det skyldes, at det er svært at fastlægge præcist hvilke uheld, hvor forhøjet hastighed har været en væsentlig faktor. Dog har Vejdirektoratet beregnet ud fra tal i 2005 at antallet af dræbte, kan reduceres med 12 %, hvis de involverede overholder hastighedsgrænserne. I Køge Kommune vil det betyde, at antallet af dræbte i perioden, kan reduceres med over to personer, og væsentlig færre alvorlige personskader (Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan ). 3. Cykel- og knallertuheld Uheld med cyklister og knallerter udgør en stor udfordring for Køge Kommune. I alt er der 25 tilskadekomne cyklister i trafikken ud af 69 cyklistuheld. Uheld med knallertkørere udgør ligeledes en stor andel. Af de i alt 54 uheld med knallerter er 23 personskadeuheld. 4. Unge mænd i alderen år Aldersgruppen mellem 18 og 24 år er overrepræsenteret i uheldsstatistikken, i forhold til andelen af den samlede befolkning i Køge Kommune. Gruppen udgør 14 % af de personer, der har været involveret i et uheld, men kun 7 % af befolkningen i Køge. Det er især de unge mænd, som er overrepræsenteret i uheldsstatestikken. I 20 % af alle uheld er en mand i alderen år involveret. Det er primært unge mænd, der er fører af køretøjet, der er involveret i trafikuheldene. 7 ud af de 20 dødsulykker, der har været i Køge Kommune i perioden, var med unge fem af dem mænd. Trafik- og miljøplan

14 5. Sprituheld På kommunevejene er der registreret 89 uheld med spritkørsel ud af 441 personskade- og materielskadeuheld. Hvert femte uheld involverer altså en eller flere spritpåvirkede trafikanter. I 83 % af uheldene er føreren af bilen en mand. Sprituheldene fordeler sig på 18 personskadeuheld og 71 materielskadeuheld. Personskadeuheldene har resulteret i 23 personskader fordelt på 7 dræbte, 13 alvorligt tilskadekomne og 3 lettere tilskadekomne. Til sammenligning udgør antallet af sprituheld 16 % på landsplan. 6. Eneuheld og faste genstande Faste genstande som træer, lysmaster mv. udgør en betydelig skadesrisiko, hvis uheldet indtræffer. For at minimere skadesrisikoen bør faste genstande, der står tæt på kørebanen fjernes eller afskærmes med autoværn. Gennem registrering af faste genstande, der udgør en sikkerhedsrisiko, og herefter fjerne dem eller opsætte autoværn vil Køge Kommune kunne nedbringe antallet af eneuheld hvor en fast genstand er blevet påkørt. Når en bilist påkører en fast genstand er skadesgraden ofte alvorlig, og uheldene i Køge Kommune er ingen undtagelse. 7. Sele og hjelm Borgerne i Køge Kommune er generelt gode til at bruge selen, når de kører bil. Uheldsdataene viser at kun 5,6 % af de registrerede personer ikke bruger sele, hvilket er lavere end på landsplan. Til gengæld er det ca. 80 % af de involverede cyklister, som kørte uden cykelhjelm. Undersøgelser viser, at 1 ud af 4 cyklister slår hovedet hvis de kommer til skade i trafikken, og at ca. 20 % af dem får varige mén. På landsplan dør langt de fleste cyklister af hovedskader. Halvdelen af dem skønnes at kunne have reddet livet ved at bruge hjelm. Det er derfor vigtigt, at bruge cykelhjelm når man færdes på cykel i trafikken. 14 Trafik- og miljøplan 2013

15 5 Tryghed Nogle steder oplever borgerne utryghed ved at færdes i trafikken. Utrygheden skyldes ofte store trafikmængder, høje hastigheder, meget tung trafik eller kørebanens bredde. Også manglende vedligeholdelse eller mørke stier uden belysning kan medføre utryghed. Der er mange årsager til utrygheden, og årsagerne varierer fra person til person. Derfor er det forskelligt, hvor den enkelte borger oplever utryghed i trafikken. Utrygge steder er ikke nødvendigvis sammenfaldende med steder, hvor der faktisk sker uheld. En årsag hertil er bl.a., at trafikanterne ofte færdes særligt forsigtigt på de steder, hvor de føler sig utrygge. Selvom utryghed kan medføre at trafikanterne på visse steder færdes mere forsigtigt, er det vigtigt at forbedre de utrygge lokaliteter så utrygheden reduceres. Borgerhenvendelser For at give et indtryk af, hvor borgerne oftest oplever utryghed, er der kigget nærmere på de borgerhenvendelser som kommunen har fået i den forgangne periode. Her har borgerne udpeget utrygge steder, samt angivet årsagerne til deres utryghed. Borgerhenvendelserne har dermed været med til at kortlægge steder, hvor der opleves utryghed, og det er derfor et godt udgangspunkt for at foreslå forbedringer af veje og stier. Figur 9 Alle elevudpegninger af utrygge steder i Køge Kommune fra skolevejsanalysen. Tallene langs vejene viser, hvor mange skoleelver der færdes på de pågældende strækninger. Trafik- og miljøplan

16 5 Tryghed 1% 7% 2% Jeg blev kørt i taxa Skoleveje Skolevejsundersøgelsen er målrettet elever 41% Skoleelever oplever nogle gange andre i folkeskolen. 33% Jeg kørte med bus Elever i 0. til 10. klasse har problemer i trafikken end voksne trafikanter. Det skyldes, at eleverne er nye i trafik- på skolernes intranet. Eleverne har haft udfyldt spørgeskemaerne Andet som er lagt ud ken, ligesom de ofte anvender andre ruter mulighed for at udfylde skemaet alene eller end de voksne. Er elever og/eller deres for-2ældre utrygge i trafikken, kan det sammen med forældrene. Resultaterne fra 1% medføre, de mindste klasser kan være et udtryk for 7% at eleverne køres til skole. Mange biler ved forældrenes 16% holdning. Jeg gik skolen skaber ofte utrygge forhold, som Jeg cyklede kan føre til, at flere benytter bilen til skole. I alt har skoleelever og deres forældre udfyldt spørgeskemaet, Jeg hvilket blev kørt svarer i bil 4% Det er således en selvforstærkende effekt. 10% til 3325% % af eleverne i Køge Jeg Jeg går Kommune. blev kørt i taxa I forbindelse med Trafik- og miljøplanen 41% Andelen af svar varierer Jeg skolerne cykler imellem. 33% Jeg kørte med bus 2013 er det kortlagt hvor elever og forældre oplever utryghed. Ved at målrette 28% en Transportformer Jeg bliver kørt i bil Andet Jeg kører i bus indsats mod at forbedre trygheden disse Den hyppigst anvendte transportform til og Andet steder er der et potentiale i at flere elever fra 33% skole er bil. 41 % bliver kørt til skole, går eller cykler til skole. mens 28 % bliver hentet fra skole igen. Altså er der flere af de skoleelever som 16% Jeg gik Jeg cyklede Jeg blev kørt i bil bliver kørt i skole, som kommer hjem fra skole på anden måde. Andelen der går til skole er på 16 %, mens 25 % går videre fra skole. Den transportform der er næstmest udbredt til skole er cyklen. Andelen af skoleelever der cykler til skole ligger på 33 %. Det er primært dem som cykler til skole, der også cykler hjem fra skole. Potentiale for ændret transportmiddel I undersøgelsen er eleverne og deres forældre desuden blevet spurgt ind til, hvordan de helst vil komme til skole. 70% 60% 50% Ud fra besvarelserne i skolevejsundersøgelsen er det 41 % af eleverne, der bliver kørt til skole. Hvis det er op til eleverne selv at vælge deres transportmiddel, ønsker kun 21 % af eleverne at blive kørt. Dvs. at potentialet for at flytte eleverne fra bil til anden transportform, er 20 % af de elever, der bliver kørt til skole. I figur 12 er resultatet sammenholdt med skoleelevens nuværende transportmiddel. Ses på andelen af elever, der bliver kørt til skole, foretrækker 52% at cykle i stedet for at blive kørt, se figur 13. 1% 41% 7% 2% 16% 33% 1% 4% 0% 10% 4% Jeg gik Jeg går 0% 25% Jeg går 10% Jeg cyklede Jeg cykler 25% Jeg bliver kørt Jeg i bil cykler Jeg blev kørt i bil Jeg kører i taxa Jeg bliver kørt i bil 28% Jeg blev kørt i taxa 27% Jeg kører på Jeg knallert kører i bus Jeg kørte med bus Jeg kører i bus Andet Andet 33% 33% Jeg kører med S- tog Figur 11 Hvordan kom du til skole i dag? (venstre) og Hvordan kommer du videre efter skole? (højre) Andet 40% 30% 20% 10% 0% Jeg gik Jeg cyklede Jeg blev kørt i bil Hvordan kom du til skole i dag Hvordan vil du helst komme til skole Figur 12 Hvordan kom du til skole? og Hvordan vil du helst komme til skole? (2765 besvarelser). 16 Trafik- og miljøplan % 0% 1% 4% Jeg går

17 Utryghed ved skolerne Skolernes nærhed til større trafikveje og trafikmængden foran skolen kan have betydning for utrygheden blandt skoleeleverne og deres forældre. Den oplevede tryghed i trafikken er vist på figur 14, fordelt efter hvilken skole eleven går på. Der forekommer variation i elevernes oplevede tryghed mellem skolerne. Andelen af elever der er utrygge i trafikken på de enkelte skoler varierer mellem 8 og 68 %. På enkelte skoler har nogle elever svaret flere gange, hvilket kan give en skævvridning af konklusionen. Derfor er det centrale i analysen en beskrivelse af de overordnede tendenser, samt udpegninger af utrygge steder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% Figur 14 viser det overordnede billede af fordelingen af trygheden blandt skoleeleverne på de enkelte skoler. 4% 1% 6% 40% 4% 1% 6% 30% 20% 34% 52% Andet Cykle Gå Køre i bil Andet Cykle Gå Køre i bil Køre i bus eller taxa Køre i S-tog 10% 0% 3% 3% 52% Køre i bus eller taxa Køre i S-tog Figur 13 Elever som har svaret at de blev kørt i skole samt fortrukken transportmiddel (957 besvarelser). Utryg Hverken utryg eller tryg Tryg Figur 14 Er du utryg/tryg på vej til skole? og Hvilken skole går du på? Trafik- og miljøplan

18 5 Tryghed Årsager til utryghed Udpegningerne af utrygge steder er koncentreret nær skolerne på skoleveje, hvor skolebørnene oftest færdes i trafikken. Samtidig med udpegningen af utrygge steder har skoleeleverne og deres forældre haft mulighed for at angive en eller flere årsager til at de følte sig utryg. Det er foregået ved at afkrydse foruddefinerede årsager, eventuelt suppleret med en kommentar. På figur 15 er årsagen til at utrygge steder er udpeget illustreret. Af figur 15 ses det, at de primære årsager til at et sted udpeges som utrygt er Bilerne kører hurtigt, Bilerne kører tæt på mig, når jeg cykler eller går, Mange biler eller lastbiler samt Det er svært at krydse vejen. Disse fire er hver afkrydset som årsag eller medvirkende årsag til at et sted er udpeget som utrygt i mellem 29 % og 53% af tilfældene. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bilerne kører hurtigt Bilerne kører tæt på mig, når jeg cykler eller går Mange biler eller lastbiler Det er svært at krydse vejen Der er dårlige forhold, når jeg cykler eller går Der er dårlig eller manglende belysning Jeg kan ikke se bilerne i tide for parkerede biler, træer eller andet Huller i asfalten Figur 15 Årsag til hvorfor det er et utrygt sted. Hver udpegning kan have flere årsager. 18 Trafik- og miljøplan 2013

19 6 Visioner og målsætninger I forbindelse med Trafik- og miljøplanen fra 2008 har Køge Kommune opstillet en række visioner og målsætninger inden for de tre centrale områder. Disse målsætninger videreføres i den reviderede plan: Trafiksikkerhed og tryghed Gennem de sidste mange år, er det lykkedes Køge Kommune at reducere antallet af uheld i trafikken. Dette arbejde ønsker kommunen at fortsætte. Derfor har Køge Kommune det som overordnede mål, at: Reducere antallet af personskader med 50 % i 2020 ift. gennemsnittet af årene Køge Kommune prioriterer borgernes tryghed. Derfor skal det sikres at borgene ikke lader sig begrænse i deres mobilitet og at de trygt kan vælge det transportmiddel de ønsker. Køge Kommune har det derfor mål om at: Borgere i Køge Kommune skal føle sig trygge i trafikken og ikke være begrænsede i mobilitet eller valg af transportmiddel. Skolebørn udgør en sårbar gruppe i trafikken og Køge Kommune vil derfor gøre en ekstra indsats for at få flere til at cykle og gå i skole ad veje, hvor børnene føler sig trygge. Skal målsætningerne opfyldes, vil det være nødvendigt at rette indsatsen mod flere områder. I alt har Køge Kommune udpeget 13 lokaliteter med fokus på trafiksikkerhed, 30 projekter på foranledning af borgerhenvendelser og 13 projekter fra skolevejsanalysen. Disse er projekter, der er prioriteret i forhold til lønsomhed, og kan udføres i den kommende planperiode. Mobilitet og tilgængelighed Køge Kommune arbejder med at sikre en god kollektiv betjening både internt i og til og fra kommunen, så den bliver et endnu bedre alternativ til den individuelle transport. Samtidigt arbejdes der med at skabe et bedre samspil mellem den kollektive og individuelle transport. Derudover arbejder kommunen målrettet på at fremme brugen af cykel. I bymidten arbejdes der med at sikre en tæt sammenhæng mellem den eksisterende bymidte, Stationsområdet og Søndre Havn, mens der i på overordnet niveau arbejdes for at sikre en bedre tilgængelighed til motorvejsnettet og skabe forbindelser mellem STC, Havnen og de øvrige erhvervsområder i kommunen. Miljø, klima og sundhed På miljø, klima og sundhedsområdet er der fokus på at fredeliggøre belastede byområder og mindske luftforureningen fra lastbiltrafikken i disse områder. Samtidigt arbejdes der særligt med at begrænse trafikstøjen ved stærkt støjbelastede boligområder. Derudover forsøger kommunen at reducere CO 2 -udslippet fra transport. Miljøvisionen har også fokus på den forebyggende sundhedsindsats. At cykle har veldokumenterede positive effekter på folkesundheden, ikke bare for de mest ihærdige, men også for dem, som ad bagvejen får sneget lidt motion ind i hvedagen. En halv times motion om dagen for voksne og en time for børn, som er de officielle minimums anbefalinger, ligger indenfor rækkevidden, hvis flere cykler til deres daglige gøremål. Trafik- og miljøplan

20 7 Projektkatalog Med afsæt i de gennemførte analyser er der opstillet konkrete løsningsforslag i et projektkatalog. Det være sig anlægsprojekter, kampagner og andre tiltag. Der er dels tale om nye projekter, dels om projekter, der har indgået i tidligere planer. Projektkataloget indeholder en beskrivelse af de foreslåede projekter og der er foretaget et groft overslag over anlægsudgifterne i det omfang det har været muligt. De enkelte projekter, er grupperet efter det primære indsatsområde. Projekterne inden for temaerne Mobilitet og tilgængelighed og Miljø, klima og sundhed er videreført fra Trafik- og miljøplanen fra Trafiksikkerhed For at nå Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om, at reducere antallet af personskader frem mod 2020 med 50 % vil kommunen forbedre trafiksikkerheden på en række områder. Organisatoriske tiltag Køge Kommune har udvalgt 7 indsatsområder, hvor der prioriteres, at gøre en ekstra indsats. Indsatsområderne er udvalgt blandt de uheldsbelastede lokaliteter, borgerhenvendelser og udpegninger fra kommunens skolebørn om hvor de føler sig utrygge i trafikken. En del af indsatsen består også i, at styrke sikkerhedsarbejdet i kommunens egne forvaltninger, på skoler og samarbejdet med politiet. De senere års indsats indenfor trafiksikkerhedsarbejdet, har givet færre uheldsbelastede steder. Grundlaget for udvælgelsen af disse, hvor uheldstallet kan nedbringes vha. vejtekniske ændringer, er således indskrænket. Sammenholdt med, at udpegningen sker på et mindre grundlag end tidligere resulterer i, at den reduktion der kan opnås i antallet af uheld vha. vejtekniske ændringer er mindre end førhen. Derfor består projektlisten også af en række forslag til organisatoriske tiltag, som er målrettet mod en gruppe trafikanter, og ikke i samme grad knytter sig til en bestemt uheldsbelastet lokalitet. De organisatoriske tiltag har til hensigt at ramme en målgruppe, med henblik på, at få denne gruppe til at færdes mere sikkert i trafikken. Gennem trafiksikkerhedsanalysen er der undersøgt hvilke grupper af borgere der er udsatte ift. trafiksikkerheden, og disse grupper kan nås gennem forskellige organisatoriske tiltag. I kombination til de organisatoriske tiltag, er der nogle fysiske forbedringer af vejnettet, som kan forbedre trafiksikkerheden. I tabel 5 ses de forskellige indsatsområder som også omfatter organisatoriske tiltag. Emne 1 Hastighed 2 3 Eneuheld og faste genstande Unge i alderen år 4 Sprit Beskrivelse Kampagner (landsdækkende, regionale og lokale kampagner) Arbejde med ombygning af veje, så hastighedsgrænserne overholdes. Samarbejde med politiet omkring udpegning af lokaliteter til hastighedskontrol. Registrering af faste genstande i sikkerhedszone (trafiksikkerhedsinspektion) Sanering af faste genstande eller opsætning af autoværn Kampagner og andre holdningsbearbejdende tiltag rettet mod denne gruppe (landsdækkende, regionale og lokale kampagner) Besøg af trafikambassadører på erhvervs- og produktionsskoler i kommunen, samt de ældste klasser i folkeskolerne. Kampagner (landsdækkende og lokale) Forbedre mulighederne for sikker hjemtransport om natten. 5 Sele Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Tabel 5 Indsatsområder som omfatter organisatoriske tiltag i ikke prioriteret rækkefølge (fortsættes på næste side). 20 Trafik- og miljøplan 2013

21 7 Projektkatalog Emne Beskrivelse Cyklister Udbygning af stinettet Kampagner for brug af cykelhjelm Sikring af kryds og stikrydsninger Udarbejdelse af cykelhandlingsplan 6 Bløde trafikanter Knallertkører Udbygning af stinettet Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Fodgængere Etablering af sikre krydsningsmuligheder for fodgængere Forbedring af krydsudformninger Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag 7 Administration Afsætte kommunale ressourcer til trafiksikkerhedsarbejdet Udpege færdselskontaktlærer på alle skoler Trafiksikkerhedsrevision af alle projekter, der har indflydelse på trafikken Afholdelse af jævnlige møder i trafiksikkerhedsrådet Tabel 5 Indsatsområder som omfatter organisatoriske tiltag i ikke prioriteret rækkefølge. Administration Køge Kommune prioriterer at afsætte arbejdsressourcer i den kommunale forvaltning til at arbejde med trafiksikkerhed. En vigtig del af trafiksikkerhedsarbejdet foregår på de enkelte skoler som inddrager trafiksikkerhed i undervisningen og implementering af kampagner som f.eks. skolestartskampagner. Samarbejdet mellem forvaltning, skole og politi er en vigtig del af trafiksikkerhedsarbejdet. Derfor afholdes jævnlige møder i det lokale trafiksikkerhedsråd for at sikre, at forvaltningerne, skolerne og politiet forsætter det gode arbejde med trafiksikkerhed. Trafik- og miljøplan

22 7 Projektkatalog Uheldsbelastede steder Der er i alt udpeget 12 kryds og én strækning i Køge Kommune, som er uheldsbelastet. I tabel 6 er projekterne vist i prioriteret rækkefølge. De er prioriteret efter prioriteringsmodellen (se kapitel 8), med det projekt som giver mest trafiksikkerhed for pengene øverst. Prioritet Lokalitet Løsningsforslag Anlægsoverslag mio. 1 mio.-2 mio. 2 mio.-3 mio over 3 mio 1 Ringvejen/Ringstedvej Lokal hastighedsnedsættelse via skilte, forøg mellemtiden, cykelfelt i afvigende farve, cykelsymboler x 2 Københavnsvej Lokal hastighedsnedsættelse via skilte, cykelfelt i afvigende farve, mindre dynamisk sving v. Mc Donalds, Hegn i midterrabat x 3 Ringvejen/Sdr. Viaduktvej Forøg mellemtiden, Cyklister tildeles før-grønt, Hastighedsnedsættelse til 60 km/t, Synliggørrelse af signal x 4 Ramper til motorvej, Lyngvej Genopfrisk kørebaneafmærkning, forøg mellemtiden, forvarsling af signal, synliggørelse af signal x 5 Ringvejen/Ølbyvej Lokal hastighedsnedsættelse via skilte, nedlægning af helle mellem cykelsti og kørebane x 6 Københavnsvej/ Theilsgaardsvej Forlængelse af midterrabat således det ikke er muligt at svinge til venstre x 7 Lyngvej ved stadion Midterareal med mulighed for svingning x Tabel 6 Projekter på de 13 uheldsbelastede steder i prioriteret rækkefølge (fortsættes næste side). 22 Trafik- og miljøplan 2013

23 7 Projektkatalog Anlægsoverslag Prioritet Lokalitet Løsningsforslag mio. 1 mio.-2 mio. 2 mio.-3 mio over 3 mio 8 Vordingborgvej/ Langelandsvej Indsnævring af kørespor vha. overkørbart areal udført i chaussésten, tilbagetrukket cykelsti, belysning x 9 Københavnsvej/ Gl. Lyngvej Lokal hastighedsnedsættelse via skilte, bundet venstresving x 10 Københavnsvej/ Ølsemaglevej Bundet venstresving x 11 Københavnsvej/ Lyngvej Lokal hastighedsnedsættelse via skilte, bundet venstresving x Ombygning fra mini til rundkørsel, Marksvinget/ 12 indsnævring af vejbane vha overkørtbart areal Parkvej Tabel 6 Projekter på de 13 uheldsbelastede steder udført i prioriteret i chaussésten rækkefølge (fortsat fra forrige side). 13 Vordingborgvej/ Klemmenstrupvej Tilbagetrukket cykelsti x x Trafik- og miljøplan

24 7 Projektkatalog Tryghed For at nå målsætningen om at borgernes mobilitet ikke må begrænses på grund af utryghed i trafikken, vil Køge Kommune arbejde på nogle tiltag for at forbedre trygheden. 1 Emne Udpege utrygge lokaliteter Beskrivelse Udbedre utrygge steder Udbygning af stinettet Trafiksikkerhedsrevision Indsatsområderne har til hensigt at skabe øget tryghed for skoleeleverne samt de borgere, der føler sig utrygge i trafikken. I tabel 7 ses de forskellige indsatsområder. 2 Trafikpolitik 3 Skolepatrujle 4 Kampagner Arbejde for at der udarbejdes trafikpolitik på alle skoler Assistere skoler med udarbejdelse af trafikpolitik Oprette og afsætte tid til færdselskontaktlærere Skolepatruljeordning Motivering og understøttelse af skolepatruljer Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag fx landsdækkende kampagner som for eksempel skolestarts- og ABC-kampagnen. Samarbejde på tværs i organisationen og mellem implicerede parter 5 Gå- og cykelbus Information og oplysning Opret gåbus og/eller cykelbus 6 Cykelfaciliteter på skoler Hjælpe skolerne med at forbedre cykelfaciliteterne, herunder cykelparkering 7 Landsbyer Tabel 7 Tiltag i ikke prioriteret rækkefølge. Tiltag der kan minske utrygheden i kommunens landsbysamfund. Opsætning byporte Lave hastighedsdæmpende foranstaltninger de steder der er problemer med hastigheden 24 Trafik- og miljøplan 2013

25 7 Projektkatalog Mobilitet og tilgængelighed Inden for temaet mobilitet og tilgængelighed indgår projekter, som har til formål at fremme cykeltrafik ved at udbygge cykelstinettet. I Trafik- og miljøplan 2008 blev der foretaget en prioritering af en række cykelstiprojekter efter deres effekt i forhold til at opfylde målsætningerne på området. De 4 højest prioriterede cykelstiprojekter, som endnu ikke er udført fremgår af listen i tabel 8. I tabel 9 er vist de indkomne forslag til cykelstier da Trafik- og miljøplanen var i høring. Behovet for nye stier bliver vurderet i den kommende cykelhandlingsplan for Køge Kommune. I anlægsoverslagene indgår også omkostninger til ekspropriation for stier i det åbne land. Lokalitet Billesborgvej Projekt Etablering af cykelsti mellem Herfølge og Egøje Anlægsoverslag [millioner kr.] Ravnsborgvej Etablering af cykelsti og fortov 0,6 Billesborgvej v. Tessebøllevej og Herfølge skole 6,0 Delt sti på Billesborgvej 10,0 Lokalitet Projekt Anlægsoverslag [millioner kr.] Lidemarksvej Stiforbindelse til Hastrup og Herfølge 0,4 1 Billesborgvej (er igangsat) Anlæg af cykelsti mellem Strandvejen og Egøje 7,1 Ejbyvej, Lille Skensved - Ejby Etablering af cykelsti 18,0 2 Tessebøllevej eller Tinggårdsvej, Herfølge 3 Ølbyvej 4 Dalbyvej Anlæg af cykelsti fra Svanekvarteret 6,2 Anlæg af cykelsti langs Ølbyvej, mellem Ølby og Salbyvej Tilslutning af cykelsti fra syd til tunnel under Vestre Ringvej Tabel 8 Projekter i prioriteret rækkefølge fra Trafik- og miljøplan ,9 0,6 Egøjevej Stiforbindelse fra Vedskølle til Egøje 6,0 Højelse Skole Cykelsti på Baunebjergvej 3,1 Tabel 9 Forslag til cykelstiprojekter fra borgerne i Køge Kommune Trafik- og miljøplan

26 7 Projektkatalog Miljø, klima og Sundhed Projekterne under dette tema har fokus på at reducere støjbelastninger på udvalgte lokaliteter. Støjskærme Der blev i Trafik- og miljøplanen fra 2008 foretaget en prioritering af projekter, som kan begrænse antallet af stærkt støjbelastede boliger langs kommunevejsnettet. Listen er suppleret med endnu et støjskærmprojekt langs Ringvejen, som vil reducere støjbelastningen for boligerne på Langesvej Lokalitet Ringvejen i Køge Sdr. Viaduktvej Ringvejen i Køge Projekt Opsætning af støjskærme mellem Sdr. Viaduktvej og Ringstedvej (skærmer boliger langs Anemonevej, Diget og i Skovparken) Opsætning af støjskærme mellem Banen og Egøjevej Opsætning af støjskærme mellem Zoffmannsvej og Ølbyvej (skærmer boliger langs Langesvej) Tabel 10 Forslag til støjskærmsprojekter i prioriteret rækkefølge Anlægsoverslag [millioner kr.] 4,9 3,9 3,9 De prioriterede støjskærmprojekter fremgår af listen i tabel Trafik- og miljøplan 2013

27 7 Projektkatalog Støjreducerende vejbelægninger Tabel 11 viser de strækninger, hvor udlægning af støjreducerende vejbelægning er en relevant løsning. Udlægning af støjreducerende vejbelægning på de nævnte strækninger kan indarbejdes i den løbende belægningsudskiftning. Der er således ikke indlagt et anlægsoverslag for projekterne. Derudover er der ved støjreducerende belægninger øgede driftomkostninger. Det er ikke i alle sammenhænge støjreducerende asfalt er lige effektfuldt. Ved hastigheder omkring 50 km/t er effekten ganske lille, hvorimod der er en større effekt ved højere hastigheder. Strækning 1 Strandvejen fra Sdr. Viaduktvej til syd for byzonetavlen 2 Københavnsvej fra Egedesvej til Lyngvej 3 Nørre Boulevard 4 Vordingborgvej fra Sdr. Viaduktvej til Gammel Hastrupvej 5 Vordingborgvej i Herfølge 6 Blegdammen 7 Bækgårdsvej i Borup 8 Hovedgaden i Lille Skensved Tabel 11 Forslag til strækninger, hvor der kan udlægges støjreducerende vejbelægning i prioriteret rækkefølge Trafik- og miljøplan