CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "05-2013 CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER"

Transkript

1 CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET NVBE, FMLA KONTROLLERET OLEK GODKENDT NVBE

4

5 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 5 INDHOLD 1 Indledning Kort om kampagnen Formål og opgavetilgang Kampagnehistorik 9 2 Metode 11 3 Data 13 4 Samfundsøkonomi, del Børn cykler mere Børnene bliver sundere Forøget risiko for skader Kørselsomkostninger reduceres for bilister, øges for cyklister Reduceret bilkørsel Investeringsomkostninger Offentlige omkostninger Samfundsøkonomisk resultat 22 5 Samfundsøkonomi, del Børn fortsætter med at cykle med samme hyppighed Børn fortsætter med at cykle med reduceret hyppighed Forældrene cykler mere Børnene bruger oftere cykelhjelm Øvrige forhold, der peger i retning af positivt samfundsøkonomisk afkast Samfundsøkonomisk resultat 32

6 6 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 6 Øvrige undersøgelser Hvilke forhold påvirker effekten af kampagnen i den enkelte klasse? 33 7 Konklusion 41 8 Referencer 42

7 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 7 1 Indledning I en længere årrække har Cyklistforbundet (DCF) gennemført kampagnen Alle Børn Cykler (ABC), hvis primære formål er at få flere børn til rutinemæssigt at cykle til skole og lære gode og sikre cykelvaner blandt andet ved at bære hjelm. Kampagnen begyndte i 2002 og har siden oplevet stor og stigende succes. I 2012 var der cirka tilmeldte børn. I de seneste fire år har TrygFonden og Cyklistforbundet samarbejdet om ABCkampagnen. Samarbejdsaftalen mellem TrygFonden og DCF udløber med udgangen af 2013, og begge parter har i den forbindelse ønsket at få foretaget en ekstern evaluering. Inden en eventuel ny aftale om fortsat sponsorat indgås, ønsker såvel TrygFonden som DCF at få foretaget en ekstern evaluering af ABC. Det er vigtigt for begge organisationer at kunne dokumentere, at ABC gør en vigtig forskel, inden man fortsætter og videreudvikler den nuværende kampagne. Cyklistforbundet og TrygFonden har bedt COWI om at løse opgaven, bl.a. fordi COWI tidligere har evalueret de samfundsøkonomiske effekter af Vi cykler til arbejde -kampagnen. Efter et indledende dialogforløb om udformningen af evalueringen gik arbejdet med selve evalueringen i gang i marts Kort om kampagnen ABC er en børnemotionskampagne for skoleklasser over hele landet, der spænder fra 0. til 10. klasse. Kampagneaktiviteterne begynder omkring maj i forbindelse med åbningen for tilmelding. Selve kampagnens hovedaktivitet finder sted i to uger i september, hvor de tilmeldte klasser konkurrerer om at cykle mest. Cyklistforbundet bakker op om klassernes cykelaktivitet i de to centrale kampagneuger ved at stille en mængde inspirations-, undervisnings- og aktivitetsmateriale til rådighed på kampagnens hjemmeside. Foruden at motivere børnene til at cykle til skole, så lægger kampagnen også stor vægt på børnenes sikkerhed og fokuserer derfor også meget på at børnene skal anvende cykelhjelm under kampagnen. Det er kendetegnende for kampagnen, at man allierer sig med lærerkræfterne i folkeskolen og på denne måde kommer i kontakt med mange børn.

8 8 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Undervejs i kampagnen indberetter lærerne klassernes resultater, og hvert år rundes kampagnen af med kåringen af en vinderklasse. Præmien udgør for tiden nye cykler til den vindende klasse. I øjeblikket deltager klasser fra omtrent halvdelen af landets skoler og cirka 10 % af alle landets skoleelever. 1.2 Formål og opgavetilgang Overordnet set er formålet med evalueringen at undersøge og dokumentere de samlede samfundsøkonomiske effekter af Alle Børn Cykler fra 2009 til og med Disse effekter undersøger vi i to delanalyser med fokus på samfundsøkonomi. I den første delanalyse præsenterer vi det, som vi mener, er et forsigtigt bud på det afkast, som kampagnen giver målt ved dens interne rente (se kapitel 2 for en kort gennemgang af de mest centrale samfundsøkonomiske begreber). Med forsigtigt skal man forstå, at vi i den første delanalyse som princip anvender nogle meget lidt optimistiske antagelser om kampagnens potentielle effekter. F.eks. antager vi, at kampagnen kun har effekt i selve kampagneperioden, og at ingen børn permanent ændrer adfærd som følge af kampagnen. Det samfundsøkonomiske afkast, som vi beregner i denne delanalyse er således en konservativt vurderet minimumseffekt. Vi vælger denne tilgang af to grunde: For det første kan vi springe en decideret følsomhedsanalyse over, da vi kan være meget sikre på, at resultaterne ikke kan afvige i negativ retning. For det andet ønsker vi at levere en analyse om kampagnens effekter, hvor man ikke kan diskutere, om antagelserne er for positive. I den anden samfundsøkonomiske delanalyse analyserer vi fire andre scenarier for mulige samfundsøkonomiske effekter. For hvert scenarie ændrer vi kun én antagelse ad gangen og viser derved de ekstra samfundsøkonomiske effekter, der ville have været opnået, hvis vi havde anvendt en mindre forsigtig tilgang i den første delanalyse. Antagelserne, som vi arbejder med i denne analyse, er ikke urealistiske, men er i nogle tilfælde ikke lige så velunderbyggede som grundlaget i første delanalyse. De ekstra effekter repræsenterer derfor alle reelle, mulige ekstraeffekter af ABC-kampagnen. Rapporten indeholder også en tredje del, som undersøger, hvad der påvirker deltagelsesmønstrene på klasseniveau. Her analyserer vi statistiske sammenhænge mellem svar fra klasselærere og graden af deltagelse i de enkelte klasser. Disse analyser gennemfører vi for at undersøge, om der er oplagte områder, hvor man kan forbedre udbyttet af de allerede igangværende aktiviteter og dermed også forbedre den samlede samfundsøkonomiske effekt af kampagnen.

9 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 9 RAPPORTENS INDHOLD Del 1 Forsigtigt basisscenarie Del Fire alternative scenarier Del 3 Øvrige undersøgelser af effekt 1.3 Kampagnehistorik ABC har været gennemført hvert år siden 2002 af Cyklistforbundet. Tabel 1-1 (næste side) indeholder en oversigt over antallet af elever fra udvalgte år siden kampagnen begyndte i Endvidere er antallet af cykeldage og hjelmdage per deltager opgjort for de fleste af årene. Tabellen dækker over en stigning i antallet af tilmeldte elever frem til 2011, hvor det toppede med næsten tilmeldte. Det skal dog noteres, at selvom antallet af tilmeldte elever er steget støt, har antallet af deltagere ligget stabilt på cirka siden Deltagelsesprocenten er dermed lavere nu, end den tidligere har været. Antallet af tilmeldte skoler og antallet af tilmeldte elever er siden kampagnens start i 2002 steget med 70 %, hvorimod antallet af deltagende elever kun er steget med omkring 40 %. Andelen af faktiske deltagere udgjorde i % af det samlede antal tilmeldte; i 2012 er andelen faldet til 59 %. Fra rekordåret 2011 til 2012 faldt antallet af elever, som gennemførte kampagnen med næsten 10 %, uden at årsagen kendes. På den positive side steg antallet af skoler repræsenteret i kampagnen i Antallet af cykeldage og hjelmdage pr. deltager steg også i 2012 i forhold til de foregående år. I gennemsnit fra har hvert af de deltagende børn 7,7 haft cykeldage i kampagneperioden og 6,8 dage med hjelm.

10 10 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Tabel 1-1 ABC deltagerstatistik (udvalgte år) Tilmeldte Tilmeldte skoler Tilmeldte klasser Tilmeldte elever Gennemførte Antal klasser Antal elever i disse klasser Antal deltagende elever Deltagende elever / Tilmeldte elever 59 % 62 % 59 % 67 % 74 % 74 % 73 % Antal cykeldage Cykeldage pr. deltager 7,6 7,5 7,5 8,2 8,4 8,4 8,6 Hjelmdage pr. deltager 6,8 6,7 6,6 7, * Kilde: Cyklistforbundet I den fireårige evalueringsperiode fra , som er fokusårene for nærværende rapport, har der samlet været over tilmeldte til ABC-kampagnen, hvoraf elever ifølge statistikken har deltaget i og gennemført kampagnen.

11 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 11 2 Metode Denne rapport tager primært udgangspunkt i såkaldte cost-benefit-analyser. Grundtanken bag en cost benefit-analyse er, at alle samfundsmæssige omkostninger og gevinster ved en given investering opgøres og derefter holdes op imod hinanden. Hvis gevinsterne overstiger omkostningerne, er investeringen rentabel ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Resultaterne i denne type analyser opgøres normalt på to måder. De kan opgøres i nutidsværdi, hvilket betyder at gevinsterne, som blev opnået ved en given investering f.eks. i 2009, fremskrives med inflationen til 2012-priser. Det er altså med nutidsbriller, man betragter afkastet af historiske investeringer. En anden måde at opgøre den samfundsøkonomiske gevinst af investeringen er at beregne den interne rente. Når den interne rente skal beregnes, holdes det samlede samfundsøkonomiske overskud målt i nutidsværdi op imod den oprindelige investering. Herved kan man sammenholde investeringens afkast i procent med andre investeringer. Samtidig giver %-udtrykket en god og intuitiv fornemmelse af afkastets størrelse. Grundlaget for analysen af den samlede effekt af ABC-kampagnen er, at vi kan identificere et pålideligt bud på, hvor mange ekstra kilometer, der cykles på grund af kampagnen. Disse ekstra kilometer vil komme fra nye cyklister, der cykler på grund af kampagnen. Vi vil kalde dette bidrage for kampagnens nettocykeleffekt. Vi kan i praksis udregne antallet af ekstra kilometer ved at sammenholde kampagnestatistikken fra Cyklistforbundet med undersøgelsen Børns Cykelvaner, der er gennemført i 2009 af Megafon. Børns Cykelvaner giver os et nationalt benchmark, som vi kan sammenligne kampagnedeltagerne med. Vi fører læseren igennem dette længere nede i rapporten. For at omregne de ekstra kilometer, der kan tilskrives kampagnen, til det samfundsøkonomiske afkast, som de fører med sig, anvender vi den gældende vejledning fra Transportministeriet (Transportministeriet, 2003). Derudover er den samfundsøkonomiske analyse gennemført på baggrund af de enhedsværdier, der er an-

12 12 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER vendt i evalueringen af Vi cykler til arbejde, som vi tidligere har lavet. Alle priser og enheder er fremskrevet til 2012-prisniveau.

13 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 13 3 Data Som grundlag for beregningerne og resultaterne i nærværende rapport har vi anvendt kampagnestatistikken fra over antallet af tilmeldte og faktiske deltagere. Desuden har vi baseret beregningerne og resultaterne på svarene fra en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne i de tilmeldte klasser. Endelig anvender vi også data fra videnskabelige studier som f.eks. Sundhedsstyrelsen (2009) og Transportøkonomisk Institutt (2012). Kampagnestatistikken er udarbejdet af Cyklistforbundet og indeholder den grundlæggende information om ABC-kampagnens størrelse og effekt. Tabel 3.1 præsenterer de opsummerede tal på årsbasis for de fire år, kampagnen skal vurderes. De underliggende data er indberettet af læreren fra hver deltagende klasse og beskriver skolens regionale placering, klassetrinnet for den tilmeldte klasse, antal elever i den tilmeldte klasse, antal børn pr. klasse som faktisk deltog i kampagnen, samt antal cykeldage og antal hjelmdage pr. klasse. Denne opdeling af data muliggør analyser af kampagnens størrelse og effekt på hhv. klassetrin-niveau og regionalt niveau, hvilket er vigtigt for rapportens del 1 og 2. Som det fremgår af tabel 3-1, er det totale antal af cykeldage lavest for 2010 og 2012, mens det er ca. 10 % højere for 2009 og De detaljerede data på klassetrin-niveau og regionalt niveau findes kun for år 2012, hvorfor enkelte analyser på dette niveau kun er baseret på data fra Styrken ved de tilgængelige kampagnedata er, at data er indsamlet fra alle deltagende klasser, og der er derfor, i 2012, besvarelser, hvilket er et tilstrækkeligt stort datasæt til at udelukke statistiske fejlkilder. Det er dog ikke alle lærerne, som har svaret fyldestgørende på alle spørgsmål, hvorfor det efterfølgende har været nødvendigt at justere antallet af deltagende elever, så resultaterne bliver mere retvisende. I den opsummerende tabel 3-1 fremgår det, at 92 % af eleverne i de deltagende klasser gennemførte ABC-kampagnen i 2012 (udregnet som antallet af deltagende elever divideret med antallet af elever i deltagende klasser). Til brug for vores analyser har vi vurderet, at dette tal var overvurderet, i det et stort antal klasselærere har indberettet, at 100 % af klassens børn er tilmeldt og 100 % deltager. Vi anser dette for delvist usandsynligt, og vi har derfor klassificeret data fra alle disse klasser som fejlindberetninger på dette punkt. Når vi justerer data

14 14 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER for fejlkilder, falder andelen af gennemførende elever i de deltagende klasser til 83 %. Efter denne justering af antal deltagende elever i klasserne udgør kampagnestatistikken et solidt fundament for at beregne den samfundsøkonomiske effekt af ABC-kampagnen. Denne justering betyder, at tallene fra den officielle kampagnestatistik herunder ikke kan genkendes direkte i vores beregninger. Da de bagvedliggende data ikke findes for , har vi justeret data for disse år med en andel, der svarer til niveauet i Tabel 3-1 ABC kampagnestatistik Tilmeldte Tilmeldte skoler Tilmeldte klasser Tilmeldte elever Antal elever pr. klasse ,4 20,2 Gennemførte Antal klasser Antal elever i disse klasser Antal deltagende elever % deltagere i deltagende klasser 92 % 92 % 93 % 88 % % deltagere i deltagende klasser (justeret) 83 % 83 % 83 % 83 % Deltagende elever / Tilmeldte elever Antal cykeldage Cykeldage pr. deltager 7,6 7,5 7,5 8,2 Hjelmdage pr. deltager 6,8 6,7 6,6 7,0 * Kilde: Cyklistforbundet Resultaterne på svarene fra den årlige spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne fra de tilmeldte klasser gør det muligt at lave en endnu mere detaljeret analyse af effekterne. Data fra spørgeskemaerne indeholder blandt andet oplysninger om lærerens egne cykelvaner, kampagnens synlighed, kampagnens materialer og anvendelse, kampagnehjemmesidens funktioner, forældrenes engagement og børnenes cykelaktivitet efter kampagnen. Spørgeskemaet er sendt til lærerne i alle de deltagende klasser, men kun ca.10 % af lærerne har besvaret det. Trods den lave svarprocent er der stadig ca. 800 svar, hvilket er nok til at kunne foretage pålidelige analyser. Resultaterne i rapportens tredje del er baseret på en sammenkobling af svarene fra spørgeskemaundersøgelsen og kampagnestatistikken. Dette muliggør analyser af sammenhængen mellem f.eks. forældrenes engagement i en klasse (fra spørgeskemaet) og klassens antal cykeldage (fra Cyklistforbundets kampagnestatistik).

15 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 15 4 Samfundsøkonomi, del 1 I denne grundlæggende samfundsøkonomiske analyse inddrages og værdisættes følgende delelementer: Børn cykler mere Børn bliver sundere Forøget risiko for skader Kørselsomkostninger reduceres for bilister, øges for cyklister Reduceret bilkørsel Investeringsomkostninger Offentlige omkostninger. Vi beregner nutidsværdien samt den interne rente af de samfundsøkonomiske gevinster for den periode, hvor TrygFonden har medvirket som samarbejdspartner for kampagnen, dvs. årene Børn cykler mere I denne del af analysen vurderer vi kun cykeleffekterne af kampagnen på baggrund af de to uger, kampagnen varer. Man kunne godt argumentere for, at børnene i nogen udstrækning vil fortsætte deres øgede cykelaktivitet efter kampagnens afslutning. Vi har dog ikke data, der kan fortælle noget om omfanget af denne ekstra cykeleffekt. Derfor har vi valgt at afgrænse beregningerne til to-ugers-perioden, for hvilken vi har gode data. Alle resultaterne i evalueringen præges af denne meget forsigtige antagelse om, at børnene dagen efter kampagnen vender tilbage til deres tidligere adfærd. Som følge af ABC-kampagnen er der nye børn, der cykler i skole, og som ikke plejer at gøre det. Men hvor mange drejer det sig om? Det er den ændring vi skal finde, for at kunne udregne kampagnens nettocykeleffekt.

16 % 16 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Kampagnens effekt på andelen af cyklende børn finder vi ved at sammenholde andelen af børn, som normalt cykler til skole, med andelen af børn, som cykler til skole under ABC-kampagnen. Ifølge Megafon (2009) cykler i gennemsnit 45 % af eleverne i den danske folkeskole til og fra skole. 1 I den periode ABC-kampagnen kørte i 2009 frem til 2012, cyklede 83 % af børnene i de klasser, som gennemførte kampagnen, som beskrevet i dataafsnittet og tabel 3-1. Kampagnens effekt på cykeladfærden beregnes på følgende måde: 83 % - 45 % = 38 % Figur 4-1 illustrerer ABC-kampagnens nettocykeleffekt for de tilmeldte klasser, vist med den mørkegrønne farve. Figur 4-1 Definitionen af nettocykeleffekten Før Under Efter Kilde: Cyklistforbundet (2012) Når vi kender antallet af børn i de tilmeldte klasser, kan vi beregne antallet af nye cyklister som følge af kampagnen. For kampagneperioden var der elever i de deltagende klasser, hvorfra antallet af nye cyklister beregnes på følgende måde: elever 38 % = nye cyklister fra De deltagende børn cyklede i gennemsnit 7,7 dage fra 2009 til Megafon spørger, hvordan børnene primært kommer til skole, hvilket er det bedste tilgængelige bud på, om børnene normalt cykler til skole. Det var også en mulighed, at vi havde brugt undersøgelsens data for, hvor ofte børnene cykler i skole. Disse indeholdt desværre ikke oplysninger om, hvor mange børn, der går eller køres til skole, og kunne derfor ikke anvendes i visse dele af den senere analyse. Derfor har vi fastholdt denne lidt mere grovkornede tilgang til at vurdere, hvor mange børn der cyklede før kampagnen. Der ville højest have været tale om en 2 % afvigelse i nettocykeleffekten, hvis vi havde anvendt den anden tilgang.

17 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 17 Tabel 4-1 illustrerer nettocykeleffekten fordelt på klassetrin for år Det fremgår, at andelen af børn, som cykler i kampagneperioden er højst for 0. og 1. klasse, mens de to klassetrin samtidig har den laveste andel, som cykler til hverdag. Derfor er nettocykeleffekten af ABC-kampagnen også størst for 0. og 1. klasse. Den lave andel af børn, som normalt cykler til skole i de mindste klasser, skyldes formentlig, at de ikke er gamle nok til at cykle selv. Dog viser kampagnen, at det er muligt for de yngste elever til at cykle til skole. Hvis det antages, at det er lærerne, som tilmelder klasserne, er der et stort potentiale i de mindste klasser, da børnene godt kan gennemføre, selvom lærerne måske på forhånd tror noget andet. Tabel 4-1 Netto-cykeleffekt fordelt på klassetrin, 2012 Klassetrin Cykler til skole normalt (%) Cykler til skole i kampagnen (%) Nettocykeleffekt (%) Antal elever i de klasser som gennemførte Nettocykeleffekt - antal Kilde: Megafon (2009) Data fra Megafon (2009) og Cyklistforbundet (2009) indikerer at den gennemsnitlige cykelafstand som kampagnedeltagerne har til skole, er 2 km, hvilket vil sige, at hver deltager cykler 4 km dagligt i kampagneperioden. Der kan argumenteres for, at det er de børn, der bor tættest på skolen, der vil begynde at cykle, hvorfor et gennemsnit vil være en overvurdering af kampagnens effekt. Omvendt kan man sige, at afstanden for de børn, som bor tættest på skolen, er så kort, at det ikke kan betale sig at cykle. Dette vil i så fald betyde, at det er de børn, som bor længere væk end gennemsnittet, der står for hovedparten af nettostigningen i antallet af børn, som cykler, hvilket vil medføre en undervurdering af effekten. Grundet de modstridende effekter antager vi derfor, at gennemsnittet af børns afstand til skolen er det bedste bud på en realistisk transportafstand. Vi har beregnet den samlede nettocykeleffekt fra kampagnen i antal cyklede kilometer fra på følgende måde: nye cyklister 7,7 cykeldage 4,0 km = km Dette er det udgangspunkt, vi bruger som baggrund for udregningen af de samfundsøkonomiske gevinster i standardscenariet i de følgende afsnit. 4.2 Børnene bliver sundere ABC-kampagnen øger børnenes cykelaktivitet og derigennem mængden af motion. Øget motion medfører en række samfundsøkonomiske effekter, som skal medtages i disse beregninger. Disse effekter er:

18 18 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Reducerede omkostninger til behandling Reduceret produktionstab; børnene bliver mindre syge, så forældrene skal tage mindre fri for at passe børn. Øgede personlige gevinster ved forlænget levetid Øgede samfundsmæssige omkostninger ved forlænget levetid. Der er samlet nye cyklister fra , hvoraf de 32 % normalt går til skole (Megafon, 2009). Disse 32 % antages ikke at opnå en øget sundhedsgevinst ved at cykle i stedet for at gå. Dette betyder at nettocykeleffekten i beregningerne af sundhedseffekterne reduceres med 32 %, hvilket giver: ekstra motionister fra Den samlede motionseffekt af kampagnen fra beregnes til at være: nye cyklister 7,7 cykeldage 4,0 km = km Sundhedseffekterne beregnes kun på baggrund af øget cykelaktivitet hos børn, selvom specielt børn i de mindre klasser følges til skole af deres forældre. På den baggrund kan man argumentere for, at forældrenes sundhedseffekt også bør medtages i standardscenariet, men da der ikke findes data for dette, har vi udeladt denne effekt i den første del af den samfundsøkonomiske analyse. Til beregningerne af sundhedseffekterne antager vi, at der ikke opstår nogen ekstra gevinst ved cykling, hvis børnene i forvejen er fysisk aktive i mere end syv timer om ugen. Kun de børn, som er som fysisk inaktive, opnår den fulde sundhedseffekt af at cykle til skole. I beregningerne har vi antaget, at de børn, som er fysisk aktive i middel grad, opnår halvdelen af de sundhedseffekter, som de fysisk inaktive opnår. 40 % af de 11-årige børn er aktive syv timer om ugen, 35 % er fysisk aktive mellem to og tre timer, og 25 % af børnene klassificeres som fysisk inaktive. Mængden af aktivitet er faldende med stigende alder, men disse andele kan dog bruges som et gennemsnit for hele folkeskoletiden (Fysisk aktivitet håndbog, 2009). Man kunne godt argumentere for, at de børn, som er fysisk aktive i middel grad, også bør få den fulde gevinst af øget et aktivitetsniveau. Den valgte metode bibeholder dog den konservative tilgang til analysen. Værdien af den forbedrede sundhed estimeres normalt på baggrund af sparede omkostninger til behandler og sparet produktionstab. Med hensyn til reducerede omkostninger til behandling antager vi, at enhedsværdierne er de samme for børn som for voksne. Vi antager også, at produktionstabet svarer til en voksens produktionstab, da en voksen skal tage fri fra arbejde for at passe et sygt barn. For at bibeholde den forsigtige tilgang antager vi, at elever klasse kan være alene hjemme og derfor ikke genererer noget produktionstab.

19 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 19 Vi har derfor beregnet samfundsgevinsten af det reducerede produktionstab på baggrund af eleverne fra klasse. Der skal dog også tages højde for, at nogle af forældrene kan arbejde hjemmefra og derved ikke oplever noget produktionstab. Et forsigtigt skøn i denne sammenhæng vil være, at kun 75 % af forældrene til børn i klasse oplever et produktionstab ved at have syge børn. På baggrund af den samlede motionseffekt på km udregner vi motionseffekten for 75 % af børnene i klasse i kampagneperioden fra til km. Tabel 4-2 Sundhedseffekter, 2012-priser Besparelser (DKK/km) Fysisk aktive (40 %) Middel fysisk aktive (35 %) Fysisk inaktive (25 %) Vægtet gennemsnit Omk. til behandling 0,00 0,99 1,98 0,84 Produktionstab 0,00 2,08 4,15 1,76 I alt 0,00 3,07 6,13 2,61 Kilde: COWI (2009) Den samlede værdi af sundhedseffekterne i perioden : km 0,84 kr./km km 1,76 kr./km = kr. Tabel 4-3 Levetidseffekter, 2012-priser Besparelser (DKK/km) Fysisk aktive (40 %) Middel fysisk aktive (35 %) Fysisk inaktive (25 %) Personrelateret gevinst 0,00 2,99 5,97 2,54 Direkte omkostninger 0,00-0,07-0,15-0,06 I alt 0,00 2,91 5,83 2,48 Kilde: COWI (2009) Den samlede værdi af levetidseffekterne i perioden : km 2,48 kr./km = kr. Vægtet gennemsnit 4.3 Forøget risiko for skader Når børn er mere fysisk aktive, og når de cykler mere, stiger risikoen for skader, hvilket har en negativ samfundsøkonomisk effekt. Der er opgjort enhedsværdier for uheld for voksne, som i disse beregninger overføres til de børn, som deltager i kampagnen. Vi vurderer, at børns risiko for uheld er højere end for voksne, men at de til gengæld kommer mindre til skade ved et uheld. Disse to effekter antages at opveje hinanden. Vi har endvidere valgt at se bort fra fordelene ved øget brug af hjelm i de samfundsøkonomiske beregningers første del, da der ikke er tilgængelige, anerkendte enhedsværdier, der værdisætter denne effekt.

20 20 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Som baggrund for skadeseffekten medtages her den samlede nettocykeleffekt, da børn, som før gik, også har en øget risiko for at komme til skade på cykel. Tabel 4-4 Uheldseffekter, 2012-priser Besparelser (DKK/km) Risiko for død Risiko for alvorlig skade Risiko for mild skade Besparelser -0,19-0,53-0,16-0,88 Kilde: COWI (2009) Den samlede værdi af uheldseffekterne i perioden : km -0,88 kr./km = kr. I alt 4.4 Kørselsomkostninger reduceres for bilister, øges for cyklister ABC medfører reducerede bilkørselsomkostninger, da børnene ikke længere skal køres i skole i bil, mens kørselsomkostningerne til cykel stiger. Tabel 4-5 Kørselseffekt reducerede omkostninger, 2012-priser Transportmiddel Cykel -0,36 Bil 1,12 Kilde: COWI (2009) Kørselseffekt (DKK/km) Vi beregner værdien af kørselseffekten for cykler på baggrund af den samlede nettocykeleffekt, da alle omkostninger forbundet med cykling i kampagneperiode skal medregnes. Værdien af kørselseffekten for bil skal dog beregnes på baggrund af nettomotionseffekten, som var nettocykeleffekten fratrukket antallet af børn, som normalt selv gik til skole. Dette skyldes, at de elever, som før gik til skole, ikke medfører en reduktion i kørselsomkostningerne for forældrene. Den samlede værdi af kørselseffekten ved skift fra bil til cykel i perioden : km -0,36 kr./km km 1,12 kr./km = kr. 4.5 Reduceret bilkørsel Eftersom flere børn selv transporterer sig til skole, falder antallet af biler på vejene hvilket medfører en gevinst til samfundet. Blandt de positive effekter, som medregnes, er reduceret luftforurening grundet mindre bilkørsel, færre klimaforandrin-

21 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 21 ger på grund af mindre CO₂-udledning, reduceret støj fra biler, lavere risiko for uheld, mindre slid og trængsel på vejene. Tabel 4-6 Kørselseffekt - reducerede negative konsekvenser af bilkørsel, 2012-priser Effekter fra bilkørsel Besparelse ved skift til cykel (DKK/km) Luftforurening 0,02 Klimaforandringer 0,03 Støj 0,11 Uheld 0,11 Infrastrukturslid 0,01 Trængsel 0,22 Samlet 0,50 Kilde: COWI (2009) Den samlede værdi af kørselseffekten ved skift fra bil til cykel i perioden : km 0,50 kr./km = kr. 4.6 Investeringsomkostninger De årlige omkostninger til at afholde ABC-kampagnen er i markedspriser, dvs. inklusive skatter og afgifter. I disse omkostninger medregnes ikke den arbejdstid, lærerne skal afsætte til at afholde kampagnen, eller arbejdstiden for de ansatte i Cyklistforbundet. Alle fordele og omkostninger i relation til kampagnen fra , omregnes til nutidsværdier, og til dette anvendes en rente på 5 %. I perioden investeres der, i markedspriser, omkring 10,2 millioner kr., som omregnet til nutidsværdi, med 5 % i rente er lig: kr. 4.7 Offentlige omkostninger En række andre samfundsøkonomiske effekter af ABC-kampagnen skal også medregnes i den samlede analyse. Mange af effekterne er opgjort i såkaldte faktorpriser, og omregnes så til markedspriser ved at gange med nettoafgiftsfaktoren på 17 %. Disse effekter er: Offentlige omkostninger som følge af tab af billetindtægter og færre udgifter til offentlig transport.

22 22 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Sættes til 0, da det antages, at skolebusserne altid kører, samt at børn kører gratis. Tab af afgifter og skatter, da færre kører i bil. Der køres km mindre i bil, med et afgiftstab til staten på 1,39 kr./km km -1,39 kr. 1,17 = kr. Afgiftskorrektion, hvilket medfører en samfundsøkonomisk gevinst, da forbrugerne sparer penge, som de så bruger på andre ting. Gevinsten svarer til 2,5 kr./km, og der køres km mindre i bil som følge af kampagnen km 2,5 kr. 0,17 = kr. Skatteforvridningseffekten, som i denne sammenhæng er positiv, da reducerede sundhedsudgifter medfører en reduktion i behovet for skatteindtægter. Effekterne, som medregnes, er sundhedseffekterne, levetidseffekterne samt uheldseffekterne, med en skatteforvridningseffekt på 20 % kr. * 0,2 = kr. 4.8 Samfundsøkonomisk resultat Ved at sammenholde alle de samfundsøkonomiske effekter af kampagnen beregnes det samlede samfundsøkonomiske overskud af kampagnen til at være kr. i perioden fra Den interne rente, som er de samlede gevinster sammenholdt med investeringen i kampagnen, ligger på 14 %.

23 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 23 Tabel 4-7 Samlede resultater i basisscenariet, 2012-priser Resultater Kr Omkostninger til kampagnen Sundhed Forlænget levetid Uheld Kørselsomkostninger Reduceret bilkørsel Ændring i bil-km Afgiftskorrektion Skatteforvridning I alt (Nettonutidsværdi) Intern rente 14 % Kilde: Egne beregninger. Vi kan ud fra resultaterne i tabel 4-9 konkludere, at omkostningerne til ABCkampagnen klart opvejes at de samfundsøkonomiske fordele, og at investeringen fra et samfundsøkonomisk perspektiv har et højt afkast.

24

25 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 25 5 Samfundsøkonomi, del 2 Formålet med anden del af den samfundsøkonomiske analyse er at opstille en række delanalyser, som vil analysere effekterne af mindre ændringer i de underliggende antagelser. De antagelser, der vil blive ændret i de forskellige delanalyser, vil være: Eleverne opretholder det høje cykelniveau i en periode efter ABC-kampagnen. Eleverne har et let forhøjet cykelniveau i en periode efter ABC-kampagnen. Forældrene cykler mere. Børnene bruger oftere cykelhjelm. I de følgende afsnit vil vi gennemgå de forskellige følsomhedsanalyser og deres betydning for resultatet i rapportens første del. 5.1 Børn fortsætter med at cykle med samme hyppighed I hovedanalysen var nettocykeleffekten skarpt afgrænset til kampagnens varighed. Vi anser det dog som realistisk, at eleverne også har en øget cykelaktivitet i en periode efter kampagnens afslutning. Cyklistforbundet (2009) fandt, at 30 % af lærerne vurderer, at eleverne cykler mere efter kampagnen, end de gjorde før. Dette er i øjeblikket det bedste bud på, hvor mange nye cyklister der bliver ved at cykle efterfølgende. Vi beregner derfor en forlænget periode med øget cykelaktivitet for 30 % af de deltagende elever som det fremgår af figur 5-1.

26 Andel af børn som cykler % 26 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Figur 5-1 Variant af nettocykeleffekt fuld effekt frem til efterårsferien Før Under Kort efter Efter Vi antager, at effekten for de 30 % varer til udgangen af cykelsæsonen, dvs. til starten af efterårsferien. Efterårsferien ligger i tredje uge af oktober, hvilket betyder fire ekstra uger, med 3,8 cykeldage pr. Uge, hvilket svarer til de 7,7 cykeldage delt med to, for de 30 % af eleverne. I perioden fra 2009 til 2012 giver dette en ekstra nettocykeleffekt på: ekstra cyklister 4 km 15,4 dage = km Til analysen skal der fra den ekstra nettocykeleffekt fratrækkes de 32 % af eleverne, som normalt går. Dette medfører en ekstra netto-sundhedseffekt på: km (1-0,32) = km Med disse antagelser som grundlag, har vi beregnet de ekstra samfundsøkonomiske effekter i tabel 5-1, hvorefter de lægges til mindstescenariet (delanalyse 1). Som man kan se i tabel 5-1, har antagelsen om en forlænget periode med forhøjet cykelaktivitet en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat. Overskuddet stiger fra 1,2 mio. kr. til 7,3 mio. kr., mens den interne rente stiger fra 14 % til 82 %. Det fremgår, at selv en stigning i cykelaktiviteten på fire uger, med 30 % af eleverne, vil have en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat. Med denne viden forstærkes budskabet om et konservativt resultat i standardscenariet, da det ikke er utænkeligt, at eleverne har en øget cykelaktivitet i en periode efter kampagnen. Hvis dette er tilfældet, kan selv en lille øgning i cykelaktiviteten væsentligt forøge den samfundsøkonomiske gevinst af kampagnen.

27 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 27 Tabel 5-1 Resultater af scenarie 2A, 2012-priser Resultater, kr Ekstra cykelperiode Omk. til kampagnen Sundhed Forlænget levetid Uheld Kørselsomkostninger Reduceret bilkørsel Ændring i bil-km Afgiftskorrektion Skatteforvridning I alt Intern rente 14 % - Nyt overskud kr. Ny intern rente 82 % Kilde: Egne beregninger. 5.2 Børn fortsætter med at cykle med reduceret hyppighed Som i afsnit 5.1 anser vi det realistisk, at de deltagende børn har en øget cykelaktivitet i en periode efter kampagnens afslutning. Dette scenarie er identisk med det forudgående scenarie; den eneste forskel er, at de ekstra ugentlige cykeldage halveres for at vise, hvor stor effekt selv en lille stigning i antallet af cykeldage har på resultatet. Dette indebærer, at de 30 % elever, som cykler i den efterfølgende periode på fire uger, kun cykler 1,9 dage om ugen, i stedet for 3,8 dage om ugen, som det fremgår af figur 5-2.

28 Andel af børn som cykler % 28 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Figur Variant af nettocykeleffekten - halv effekt frem til efterårsferien Før Under Kort efter Efter Som i afsnit 5.1, beregner vi de ekstra samfundsøkonomiske effekter i tabel 5-2, hvorefter de lægges til standardscenariet. Som man kan se i tabel 5-2, har selv antagelsen om en forlænget periode med let forhøjet cykelaktivitet en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat. Overskuddet stiger her fra 1,2 mio. kr. til mere end 4 mio. kr., mens den interne rente stiger fra 14 % til 48 %. Når vi sammenholder resultaterne af følsomhedsanalyserne i afsnit 5.1 og 5.2 med resultatet i standardanalysen, fremgår det klart, at selv en mindre stigning i cykelaktiviteten vil have en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat. Tabel 5-2 Resultater af scenarie 2B, 2012-priser Resultater Kr Ekstra cykelperiode Omk. til kampagnen Sundhed Forlænget levetid Uheld Kørselsomkostninger Reduceret bilkørsel Ændring i bil-km Afgiftskorrektion Skatteforvridning I alt Intern rente 14 % - Nyt overskud kr. Ny intern rente 48 % Kilde: Egne beregninger.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

01-2015 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER

01-2015 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 01-2015 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 02-2015 CYKLISTFORBUNDET

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af ABC

Samfundsøkonomisk evaluering af ABC Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Samfundsøkonomisk evaluering af ABC Frederik Møller-Laugesen, Nis Vilhelm-Benn, Ole Kveiborg, COWI Trine Juncher Jørgensen, Dansk Cyklistforbund Billeder venligst

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Dato: 7.03.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen.

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen. 2015: Mindre fremgang igen. NOTAT 04. september 2015 FORFATTER Mette Hjort-Madsen I 2015 er der i alt startet 28.560 elever på Danmarks 248 efterskoler: Samlet set er det en fremgang på 447 elever i forhold

Læs mere

Business angel survey 2015

Business angel survey 2015 Business angel survey 2015 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden har i samarbejde med Keystones gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt danske business angels i juni 2015. Der skal lyde

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til

Læs mere

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Det overordnede resultat Samfundsøkonomisk overskud

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar:, svarprocent: 2% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Cost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice

Cost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice Cost-benefit analyse af cykling og sundhed Aalborg, 23 August 25 Baggrund Cykling, motion, miljø og sundhed - rapport fra Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole og Samfund og Dansk Cyklist Forbund

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere