CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "05-2013 CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER"

Transkript

1 CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET NVBE, FMLA KONTROLLERET OLEK GODKENDT NVBE

4

5 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 5 INDHOLD 1 Indledning Kort om kampagnen Formål og opgavetilgang Kampagnehistorik 9 2 Metode 11 3 Data 13 4 Samfundsøkonomi, del Børn cykler mere Børnene bliver sundere Forøget risiko for skader Kørselsomkostninger reduceres for bilister, øges for cyklister Reduceret bilkørsel Investeringsomkostninger Offentlige omkostninger Samfundsøkonomisk resultat 22 5 Samfundsøkonomi, del Børn fortsætter med at cykle med samme hyppighed Børn fortsætter med at cykle med reduceret hyppighed Forældrene cykler mere Børnene bruger oftere cykelhjelm Øvrige forhold, der peger i retning af positivt samfundsøkonomisk afkast Samfundsøkonomisk resultat 32

6 6 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 6 Øvrige undersøgelser Hvilke forhold påvirker effekten af kampagnen i den enkelte klasse? 33 7 Konklusion 41 8 Referencer 42

7 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 7 1 Indledning I en længere årrække har Cyklistforbundet (DCF) gennemført kampagnen Alle Børn Cykler (ABC), hvis primære formål er at få flere børn til rutinemæssigt at cykle til skole og lære gode og sikre cykelvaner blandt andet ved at bære hjelm. Kampagnen begyndte i 2002 og har siden oplevet stor og stigende succes. I 2012 var der cirka tilmeldte børn. I de seneste fire år har TrygFonden og Cyklistforbundet samarbejdet om ABCkampagnen. Samarbejdsaftalen mellem TrygFonden og DCF udløber med udgangen af 2013, og begge parter har i den forbindelse ønsket at få foretaget en ekstern evaluering. Inden en eventuel ny aftale om fortsat sponsorat indgås, ønsker såvel TrygFonden som DCF at få foretaget en ekstern evaluering af ABC. Det er vigtigt for begge organisationer at kunne dokumentere, at ABC gør en vigtig forskel, inden man fortsætter og videreudvikler den nuværende kampagne. Cyklistforbundet og TrygFonden har bedt COWI om at løse opgaven, bl.a. fordi COWI tidligere har evalueret de samfundsøkonomiske effekter af Vi cykler til arbejde -kampagnen. Efter et indledende dialogforløb om udformningen af evalueringen gik arbejdet med selve evalueringen i gang i marts Kort om kampagnen ABC er en børnemotionskampagne for skoleklasser over hele landet, der spænder fra 0. til 10. klasse. Kampagneaktiviteterne begynder omkring maj i forbindelse med åbningen for tilmelding. Selve kampagnens hovedaktivitet finder sted i to uger i september, hvor de tilmeldte klasser konkurrerer om at cykle mest. Cyklistforbundet bakker op om klassernes cykelaktivitet i de to centrale kampagneuger ved at stille en mængde inspirations-, undervisnings- og aktivitetsmateriale til rådighed på kampagnens hjemmeside. Foruden at motivere børnene til at cykle til skole, så lægger kampagnen også stor vægt på børnenes sikkerhed og fokuserer derfor også meget på at børnene skal anvende cykelhjelm under kampagnen. Det er kendetegnende for kampagnen, at man allierer sig med lærerkræfterne i folkeskolen og på denne måde kommer i kontakt med mange børn.

8 8 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Undervejs i kampagnen indberetter lærerne klassernes resultater, og hvert år rundes kampagnen af med kåringen af en vinderklasse. Præmien udgør for tiden nye cykler til den vindende klasse. I øjeblikket deltager klasser fra omtrent halvdelen af landets skoler og cirka 10 % af alle landets skoleelever. 1.2 Formål og opgavetilgang Overordnet set er formålet med evalueringen at undersøge og dokumentere de samlede samfundsøkonomiske effekter af Alle Børn Cykler fra 2009 til og med Disse effekter undersøger vi i to delanalyser med fokus på samfundsøkonomi. I den første delanalyse præsenterer vi det, som vi mener, er et forsigtigt bud på det afkast, som kampagnen giver målt ved dens interne rente (se kapitel 2 for en kort gennemgang af de mest centrale samfundsøkonomiske begreber). Med forsigtigt skal man forstå, at vi i den første delanalyse som princip anvender nogle meget lidt optimistiske antagelser om kampagnens potentielle effekter. F.eks. antager vi, at kampagnen kun har effekt i selve kampagneperioden, og at ingen børn permanent ændrer adfærd som følge af kampagnen. Det samfundsøkonomiske afkast, som vi beregner i denne delanalyse er således en konservativt vurderet minimumseffekt. Vi vælger denne tilgang af to grunde: For det første kan vi springe en decideret følsomhedsanalyse over, da vi kan være meget sikre på, at resultaterne ikke kan afvige i negativ retning. For det andet ønsker vi at levere en analyse om kampagnens effekter, hvor man ikke kan diskutere, om antagelserne er for positive. I den anden samfundsøkonomiske delanalyse analyserer vi fire andre scenarier for mulige samfundsøkonomiske effekter. For hvert scenarie ændrer vi kun én antagelse ad gangen og viser derved de ekstra samfundsøkonomiske effekter, der ville have været opnået, hvis vi havde anvendt en mindre forsigtig tilgang i den første delanalyse. Antagelserne, som vi arbejder med i denne analyse, er ikke urealistiske, men er i nogle tilfælde ikke lige så velunderbyggede som grundlaget i første delanalyse. De ekstra effekter repræsenterer derfor alle reelle, mulige ekstraeffekter af ABC-kampagnen. Rapporten indeholder også en tredje del, som undersøger, hvad der påvirker deltagelsesmønstrene på klasseniveau. Her analyserer vi statistiske sammenhænge mellem svar fra klasselærere og graden af deltagelse i de enkelte klasser. Disse analyser gennemfører vi for at undersøge, om der er oplagte områder, hvor man kan forbedre udbyttet af de allerede igangværende aktiviteter og dermed også forbedre den samlede samfundsøkonomiske effekt af kampagnen.

9 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 9 RAPPORTENS INDHOLD Del 1 Forsigtigt basisscenarie Del Fire alternative scenarier Del 3 Øvrige undersøgelser af effekt 1.3 Kampagnehistorik ABC har været gennemført hvert år siden 2002 af Cyklistforbundet. Tabel 1-1 (næste side) indeholder en oversigt over antallet af elever fra udvalgte år siden kampagnen begyndte i Endvidere er antallet af cykeldage og hjelmdage per deltager opgjort for de fleste af årene. Tabellen dækker over en stigning i antallet af tilmeldte elever frem til 2011, hvor det toppede med næsten tilmeldte. Det skal dog noteres, at selvom antallet af tilmeldte elever er steget støt, har antallet af deltagere ligget stabilt på cirka siden Deltagelsesprocenten er dermed lavere nu, end den tidligere har været. Antallet af tilmeldte skoler og antallet af tilmeldte elever er siden kampagnens start i 2002 steget med 70 %, hvorimod antallet af deltagende elever kun er steget med omkring 40 %. Andelen af faktiske deltagere udgjorde i % af det samlede antal tilmeldte; i 2012 er andelen faldet til 59 %. Fra rekordåret 2011 til 2012 faldt antallet af elever, som gennemførte kampagnen med næsten 10 %, uden at årsagen kendes. På den positive side steg antallet af skoler repræsenteret i kampagnen i Antallet af cykeldage og hjelmdage pr. deltager steg også i 2012 i forhold til de foregående år. I gennemsnit fra har hvert af de deltagende børn 7,7 haft cykeldage i kampagneperioden og 6,8 dage med hjelm.

10 10 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Tabel 1-1 ABC deltagerstatistik (udvalgte år) Tilmeldte Tilmeldte skoler Tilmeldte klasser Tilmeldte elever Gennemførte Antal klasser Antal elever i disse klasser Antal deltagende elever Deltagende elever / Tilmeldte elever 59 % 62 % 59 % 67 % 74 % 74 % 73 % Antal cykeldage Cykeldage pr. deltager 7,6 7,5 7,5 8,2 8,4 8,4 8,6 Hjelmdage pr. deltager 6,8 6,7 6,6 7, * Kilde: Cyklistforbundet I den fireårige evalueringsperiode fra , som er fokusårene for nærværende rapport, har der samlet været over tilmeldte til ABC-kampagnen, hvoraf elever ifølge statistikken har deltaget i og gennemført kampagnen.

11 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 11 2 Metode Denne rapport tager primært udgangspunkt i såkaldte cost-benefit-analyser. Grundtanken bag en cost benefit-analyse er, at alle samfundsmæssige omkostninger og gevinster ved en given investering opgøres og derefter holdes op imod hinanden. Hvis gevinsterne overstiger omkostningerne, er investeringen rentabel ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Resultaterne i denne type analyser opgøres normalt på to måder. De kan opgøres i nutidsværdi, hvilket betyder at gevinsterne, som blev opnået ved en given investering f.eks. i 2009, fremskrives med inflationen til 2012-priser. Det er altså med nutidsbriller, man betragter afkastet af historiske investeringer. En anden måde at opgøre den samfundsøkonomiske gevinst af investeringen er at beregne den interne rente. Når den interne rente skal beregnes, holdes det samlede samfundsøkonomiske overskud målt i nutidsværdi op imod den oprindelige investering. Herved kan man sammenholde investeringens afkast i procent med andre investeringer. Samtidig giver %-udtrykket en god og intuitiv fornemmelse af afkastets størrelse. Grundlaget for analysen af den samlede effekt af ABC-kampagnen er, at vi kan identificere et pålideligt bud på, hvor mange ekstra kilometer, der cykles på grund af kampagnen. Disse ekstra kilometer vil komme fra nye cyklister, der cykler på grund af kampagnen. Vi vil kalde dette bidrage for kampagnens nettocykeleffekt. Vi kan i praksis udregne antallet af ekstra kilometer ved at sammenholde kampagnestatistikken fra Cyklistforbundet med undersøgelsen Børns Cykelvaner, der er gennemført i 2009 af Megafon. Børns Cykelvaner giver os et nationalt benchmark, som vi kan sammenligne kampagnedeltagerne med. Vi fører læseren igennem dette længere nede i rapporten. For at omregne de ekstra kilometer, der kan tilskrives kampagnen, til det samfundsøkonomiske afkast, som de fører med sig, anvender vi den gældende vejledning fra Transportministeriet (Transportministeriet, 2003). Derudover er den samfundsøkonomiske analyse gennemført på baggrund af de enhedsværdier, der er an-

12 12 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER vendt i evalueringen af Vi cykler til arbejde, som vi tidligere har lavet. Alle priser og enheder er fremskrevet til 2012-prisniveau.

13 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 13 3 Data Som grundlag for beregningerne og resultaterne i nærværende rapport har vi anvendt kampagnestatistikken fra over antallet af tilmeldte og faktiske deltagere. Desuden har vi baseret beregningerne og resultaterne på svarene fra en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne i de tilmeldte klasser. Endelig anvender vi også data fra videnskabelige studier som f.eks. Sundhedsstyrelsen (2009) og Transportøkonomisk Institutt (2012). Kampagnestatistikken er udarbejdet af Cyklistforbundet og indeholder den grundlæggende information om ABC-kampagnens størrelse og effekt. Tabel 3.1 præsenterer de opsummerede tal på årsbasis for de fire år, kampagnen skal vurderes. De underliggende data er indberettet af læreren fra hver deltagende klasse og beskriver skolens regionale placering, klassetrinnet for den tilmeldte klasse, antal elever i den tilmeldte klasse, antal børn pr. klasse som faktisk deltog i kampagnen, samt antal cykeldage og antal hjelmdage pr. klasse. Denne opdeling af data muliggør analyser af kampagnens størrelse og effekt på hhv. klassetrin-niveau og regionalt niveau, hvilket er vigtigt for rapportens del 1 og 2. Som det fremgår af tabel 3-1, er det totale antal af cykeldage lavest for 2010 og 2012, mens det er ca. 10 % højere for 2009 og De detaljerede data på klassetrin-niveau og regionalt niveau findes kun for år 2012, hvorfor enkelte analyser på dette niveau kun er baseret på data fra Styrken ved de tilgængelige kampagnedata er, at data er indsamlet fra alle deltagende klasser, og der er derfor, i 2012, besvarelser, hvilket er et tilstrækkeligt stort datasæt til at udelukke statistiske fejlkilder. Det er dog ikke alle lærerne, som har svaret fyldestgørende på alle spørgsmål, hvorfor det efterfølgende har været nødvendigt at justere antallet af deltagende elever, så resultaterne bliver mere retvisende. I den opsummerende tabel 3-1 fremgår det, at 92 % af eleverne i de deltagende klasser gennemførte ABC-kampagnen i 2012 (udregnet som antallet af deltagende elever divideret med antallet af elever i deltagende klasser). Til brug for vores analyser har vi vurderet, at dette tal var overvurderet, i det et stort antal klasselærere har indberettet, at 100 % af klassens børn er tilmeldt og 100 % deltager. Vi anser dette for delvist usandsynligt, og vi har derfor klassificeret data fra alle disse klasser som fejlindberetninger på dette punkt. Når vi justerer data

14 14 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER for fejlkilder, falder andelen af gennemførende elever i de deltagende klasser til 83 %. Efter denne justering af antal deltagende elever i klasserne udgør kampagnestatistikken et solidt fundament for at beregne den samfundsøkonomiske effekt af ABC-kampagnen. Denne justering betyder, at tallene fra den officielle kampagnestatistik herunder ikke kan genkendes direkte i vores beregninger. Da de bagvedliggende data ikke findes for , har vi justeret data for disse år med en andel, der svarer til niveauet i Tabel 3-1 ABC kampagnestatistik Tilmeldte Tilmeldte skoler Tilmeldte klasser Tilmeldte elever Antal elever pr. klasse ,4 20,2 Gennemførte Antal klasser Antal elever i disse klasser Antal deltagende elever % deltagere i deltagende klasser 92 % 92 % 93 % 88 % % deltagere i deltagende klasser (justeret) 83 % 83 % 83 % 83 % Deltagende elever / Tilmeldte elever Antal cykeldage Cykeldage pr. deltager 7,6 7,5 7,5 8,2 Hjelmdage pr. deltager 6,8 6,7 6,6 7,0 * Kilde: Cyklistforbundet Resultaterne på svarene fra den årlige spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne fra de tilmeldte klasser gør det muligt at lave en endnu mere detaljeret analyse af effekterne. Data fra spørgeskemaerne indeholder blandt andet oplysninger om lærerens egne cykelvaner, kampagnens synlighed, kampagnens materialer og anvendelse, kampagnehjemmesidens funktioner, forældrenes engagement og børnenes cykelaktivitet efter kampagnen. Spørgeskemaet er sendt til lærerne i alle de deltagende klasser, men kun ca.10 % af lærerne har besvaret det. Trods den lave svarprocent er der stadig ca. 800 svar, hvilket er nok til at kunne foretage pålidelige analyser. Resultaterne i rapportens tredje del er baseret på en sammenkobling af svarene fra spørgeskemaundersøgelsen og kampagnestatistikken. Dette muliggør analyser af sammenhængen mellem f.eks. forældrenes engagement i en klasse (fra spørgeskemaet) og klassens antal cykeldage (fra Cyklistforbundets kampagnestatistik).

15 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 15 4 Samfundsøkonomi, del 1 I denne grundlæggende samfundsøkonomiske analyse inddrages og værdisættes følgende delelementer: Børn cykler mere Børn bliver sundere Forøget risiko for skader Kørselsomkostninger reduceres for bilister, øges for cyklister Reduceret bilkørsel Investeringsomkostninger Offentlige omkostninger. Vi beregner nutidsværdien samt den interne rente af de samfundsøkonomiske gevinster for den periode, hvor TrygFonden har medvirket som samarbejdspartner for kampagnen, dvs. årene Børn cykler mere I denne del af analysen vurderer vi kun cykeleffekterne af kampagnen på baggrund af de to uger, kampagnen varer. Man kunne godt argumentere for, at børnene i nogen udstrækning vil fortsætte deres øgede cykelaktivitet efter kampagnens afslutning. Vi har dog ikke data, der kan fortælle noget om omfanget af denne ekstra cykeleffekt. Derfor har vi valgt at afgrænse beregningerne til to-ugers-perioden, for hvilken vi har gode data. Alle resultaterne i evalueringen præges af denne meget forsigtige antagelse om, at børnene dagen efter kampagnen vender tilbage til deres tidligere adfærd. Som følge af ABC-kampagnen er der nye børn, der cykler i skole, og som ikke plejer at gøre det. Men hvor mange drejer det sig om? Det er den ændring vi skal finde, for at kunne udregne kampagnens nettocykeleffekt.

16 % 16 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Kampagnens effekt på andelen af cyklende børn finder vi ved at sammenholde andelen af børn, som normalt cykler til skole, med andelen af børn, som cykler til skole under ABC-kampagnen. Ifølge Megafon (2009) cykler i gennemsnit 45 % af eleverne i den danske folkeskole til og fra skole. 1 I den periode ABC-kampagnen kørte i 2009 frem til 2012, cyklede 83 % af børnene i de klasser, som gennemførte kampagnen, som beskrevet i dataafsnittet og tabel 3-1. Kampagnens effekt på cykeladfærden beregnes på følgende måde: 83 % - 45 % = 38 % Figur 4-1 illustrerer ABC-kampagnens nettocykeleffekt for de tilmeldte klasser, vist med den mørkegrønne farve. Figur 4-1 Definitionen af nettocykeleffekten Før Under Efter Kilde: Cyklistforbundet (2012) Når vi kender antallet af børn i de tilmeldte klasser, kan vi beregne antallet af nye cyklister som følge af kampagnen. For kampagneperioden var der elever i de deltagende klasser, hvorfra antallet af nye cyklister beregnes på følgende måde: elever 38 % = nye cyklister fra De deltagende børn cyklede i gennemsnit 7,7 dage fra 2009 til Megafon spørger, hvordan børnene primært kommer til skole, hvilket er det bedste tilgængelige bud på, om børnene normalt cykler til skole. Det var også en mulighed, at vi havde brugt undersøgelsens data for, hvor ofte børnene cykler i skole. Disse indeholdt desværre ikke oplysninger om, hvor mange børn, der går eller køres til skole, og kunne derfor ikke anvendes i visse dele af den senere analyse. Derfor har vi fastholdt denne lidt mere grovkornede tilgang til at vurdere, hvor mange børn der cyklede før kampagnen. Der ville højest have været tale om en 2 % afvigelse i nettocykeleffekten, hvis vi havde anvendt den anden tilgang.

17 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 17 Tabel 4-1 illustrerer nettocykeleffekten fordelt på klassetrin for år Det fremgår, at andelen af børn, som cykler i kampagneperioden er højst for 0. og 1. klasse, mens de to klassetrin samtidig har den laveste andel, som cykler til hverdag. Derfor er nettocykeleffekten af ABC-kampagnen også størst for 0. og 1. klasse. Den lave andel af børn, som normalt cykler til skole i de mindste klasser, skyldes formentlig, at de ikke er gamle nok til at cykle selv. Dog viser kampagnen, at det er muligt for de yngste elever til at cykle til skole. Hvis det antages, at det er lærerne, som tilmelder klasserne, er der et stort potentiale i de mindste klasser, da børnene godt kan gennemføre, selvom lærerne måske på forhånd tror noget andet. Tabel 4-1 Netto-cykeleffekt fordelt på klassetrin, 2012 Klassetrin Cykler til skole normalt (%) Cykler til skole i kampagnen (%) Nettocykeleffekt (%) Antal elever i de klasser som gennemførte Nettocykeleffekt - antal Kilde: Megafon (2009) Data fra Megafon (2009) og Cyklistforbundet (2009) indikerer at den gennemsnitlige cykelafstand som kampagnedeltagerne har til skole, er 2 km, hvilket vil sige, at hver deltager cykler 4 km dagligt i kampagneperioden. Der kan argumenteres for, at det er de børn, der bor tættest på skolen, der vil begynde at cykle, hvorfor et gennemsnit vil være en overvurdering af kampagnens effekt. Omvendt kan man sige, at afstanden for de børn, som bor tættest på skolen, er så kort, at det ikke kan betale sig at cykle. Dette vil i så fald betyde, at det er de børn, som bor længere væk end gennemsnittet, der står for hovedparten af nettostigningen i antallet af børn, som cykler, hvilket vil medføre en undervurdering af effekten. Grundet de modstridende effekter antager vi derfor, at gennemsnittet af børns afstand til skolen er det bedste bud på en realistisk transportafstand. Vi har beregnet den samlede nettocykeleffekt fra kampagnen i antal cyklede kilometer fra på følgende måde: nye cyklister 7,7 cykeldage 4,0 km = km Dette er det udgangspunkt, vi bruger som baggrund for udregningen af de samfundsøkonomiske gevinster i standardscenariet i de følgende afsnit. 4.2 Børnene bliver sundere ABC-kampagnen øger børnenes cykelaktivitet og derigennem mængden af motion. Øget motion medfører en række samfundsøkonomiske effekter, som skal medtages i disse beregninger. Disse effekter er:

18 18 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Reducerede omkostninger til behandling Reduceret produktionstab; børnene bliver mindre syge, så forældrene skal tage mindre fri for at passe børn. Øgede personlige gevinster ved forlænget levetid Øgede samfundsmæssige omkostninger ved forlænget levetid. Der er samlet nye cyklister fra , hvoraf de 32 % normalt går til skole (Megafon, 2009). Disse 32 % antages ikke at opnå en øget sundhedsgevinst ved at cykle i stedet for at gå. Dette betyder at nettocykeleffekten i beregningerne af sundhedseffekterne reduceres med 32 %, hvilket giver: ekstra motionister fra Den samlede motionseffekt af kampagnen fra beregnes til at være: nye cyklister 7,7 cykeldage 4,0 km = km Sundhedseffekterne beregnes kun på baggrund af øget cykelaktivitet hos børn, selvom specielt børn i de mindre klasser følges til skole af deres forældre. På den baggrund kan man argumentere for, at forældrenes sundhedseffekt også bør medtages i standardscenariet, men da der ikke findes data for dette, har vi udeladt denne effekt i den første del af den samfundsøkonomiske analyse. Til beregningerne af sundhedseffekterne antager vi, at der ikke opstår nogen ekstra gevinst ved cykling, hvis børnene i forvejen er fysisk aktive i mere end syv timer om ugen. Kun de børn, som er som fysisk inaktive, opnår den fulde sundhedseffekt af at cykle til skole. I beregningerne har vi antaget, at de børn, som er fysisk aktive i middel grad, opnår halvdelen af de sundhedseffekter, som de fysisk inaktive opnår. 40 % af de 11-årige børn er aktive syv timer om ugen, 35 % er fysisk aktive mellem to og tre timer, og 25 % af børnene klassificeres som fysisk inaktive. Mængden af aktivitet er faldende med stigende alder, men disse andele kan dog bruges som et gennemsnit for hele folkeskoletiden (Fysisk aktivitet håndbog, 2009). Man kunne godt argumentere for, at de børn, som er fysisk aktive i middel grad, også bør få den fulde gevinst af øget et aktivitetsniveau. Den valgte metode bibeholder dog den konservative tilgang til analysen. Værdien af den forbedrede sundhed estimeres normalt på baggrund af sparede omkostninger til behandler og sparet produktionstab. Med hensyn til reducerede omkostninger til behandling antager vi, at enhedsværdierne er de samme for børn som for voksne. Vi antager også, at produktionstabet svarer til en voksens produktionstab, da en voksen skal tage fri fra arbejde for at passe et sygt barn. For at bibeholde den forsigtige tilgang antager vi, at elever klasse kan være alene hjemme og derfor ikke genererer noget produktionstab.

19 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 19 Vi har derfor beregnet samfundsgevinsten af det reducerede produktionstab på baggrund af eleverne fra klasse. Der skal dog også tages højde for, at nogle af forældrene kan arbejde hjemmefra og derved ikke oplever noget produktionstab. Et forsigtigt skøn i denne sammenhæng vil være, at kun 75 % af forældrene til børn i klasse oplever et produktionstab ved at have syge børn. På baggrund af den samlede motionseffekt på km udregner vi motionseffekten for 75 % af børnene i klasse i kampagneperioden fra til km. Tabel 4-2 Sundhedseffekter, 2012-priser Besparelser (DKK/km) Fysisk aktive (40 %) Middel fysisk aktive (35 %) Fysisk inaktive (25 %) Vægtet gennemsnit Omk. til behandling 0,00 0,99 1,98 0,84 Produktionstab 0,00 2,08 4,15 1,76 I alt 0,00 3,07 6,13 2,61 Kilde: COWI (2009) Den samlede værdi af sundhedseffekterne i perioden : km 0,84 kr./km km 1,76 kr./km = kr. Tabel 4-3 Levetidseffekter, 2012-priser Besparelser (DKK/km) Fysisk aktive (40 %) Middel fysisk aktive (35 %) Fysisk inaktive (25 %) Personrelateret gevinst 0,00 2,99 5,97 2,54 Direkte omkostninger 0,00-0,07-0,15-0,06 I alt 0,00 2,91 5,83 2,48 Kilde: COWI (2009) Den samlede værdi af levetidseffekterne i perioden : km 2,48 kr./km = kr. Vægtet gennemsnit 4.3 Forøget risiko for skader Når børn er mere fysisk aktive, og når de cykler mere, stiger risikoen for skader, hvilket har en negativ samfundsøkonomisk effekt. Der er opgjort enhedsværdier for uheld for voksne, som i disse beregninger overføres til de børn, som deltager i kampagnen. Vi vurderer, at børns risiko for uheld er højere end for voksne, men at de til gengæld kommer mindre til skade ved et uheld. Disse to effekter antages at opveje hinanden. Vi har endvidere valgt at se bort fra fordelene ved øget brug af hjelm i de samfundsøkonomiske beregningers første del, da der ikke er tilgængelige, anerkendte enhedsværdier, der værdisætter denne effekt.

20 20 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Som baggrund for skadeseffekten medtages her den samlede nettocykeleffekt, da børn, som før gik, også har en øget risiko for at komme til skade på cykel. Tabel 4-4 Uheldseffekter, 2012-priser Besparelser (DKK/km) Risiko for død Risiko for alvorlig skade Risiko for mild skade Besparelser -0,19-0,53-0,16-0,88 Kilde: COWI (2009) Den samlede værdi af uheldseffekterne i perioden : km -0,88 kr./km = kr. I alt 4.4 Kørselsomkostninger reduceres for bilister, øges for cyklister ABC medfører reducerede bilkørselsomkostninger, da børnene ikke længere skal køres i skole i bil, mens kørselsomkostningerne til cykel stiger. Tabel 4-5 Kørselseffekt reducerede omkostninger, 2012-priser Transportmiddel Cykel -0,36 Bil 1,12 Kilde: COWI (2009) Kørselseffekt (DKK/km) Vi beregner værdien af kørselseffekten for cykler på baggrund af den samlede nettocykeleffekt, da alle omkostninger forbundet med cykling i kampagneperiode skal medregnes. Værdien af kørselseffekten for bil skal dog beregnes på baggrund af nettomotionseffekten, som var nettocykeleffekten fratrukket antallet af børn, som normalt selv gik til skole. Dette skyldes, at de elever, som før gik til skole, ikke medfører en reduktion i kørselsomkostningerne for forældrene. Den samlede værdi af kørselseffekten ved skift fra bil til cykel i perioden : km -0,36 kr./km km 1,12 kr./km = kr. 4.5 Reduceret bilkørsel Eftersom flere børn selv transporterer sig til skole, falder antallet af biler på vejene hvilket medfører en gevinst til samfundet. Blandt de positive effekter, som medregnes, er reduceret luftforurening grundet mindre bilkørsel, færre klimaforandrin-

21 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 21 ger på grund af mindre CO₂-udledning, reduceret støj fra biler, lavere risiko for uheld, mindre slid og trængsel på vejene. Tabel 4-6 Kørselseffekt - reducerede negative konsekvenser af bilkørsel, 2012-priser Effekter fra bilkørsel Besparelse ved skift til cykel (DKK/km) Luftforurening 0,02 Klimaforandringer 0,03 Støj 0,11 Uheld 0,11 Infrastrukturslid 0,01 Trængsel 0,22 Samlet 0,50 Kilde: COWI (2009) Den samlede værdi af kørselseffekten ved skift fra bil til cykel i perioden : km 0,50 kr./km = kr. 4.6 Investeringsomkostninger De årlige omkostninger til at afholde ABC-kampagnen er i markedspriser, dvs. inklusive skatter og afgifter. I disse omkostninger medregnes ikke den arbejdstid, lærerne skal afsætte til at afholde kampagnen, eller arbejdstiden for de ansatte i Cyklistforbundet. Alle fordele og omkostninger i relation til kampagnen fra , omregnes til nutidsværdier, og til dette anvendes en rente på 5 %. I perioden investeres der, i markedspriser, omkring 10,2 millioner kr., som omregnet til nutidsværdi, med 5 % i rente er lig: kr. 4.7 Offentlige omkostninger En række andre samfundsøkonomiske effekter af ABC-kampagnen skal også medregnes i den samlede analyse. Mange af effekterne er opgjort i såkaldte faktorpriser, og omregnes så til markedspriser ved at gange med nettoafgiftsfaktoren på 17 %. Disse effekter er: Offentlige omkostninger som følge af tab af billetindtægter og færre udgifter til offentlig transport.

22 22 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Sættes til 0, da det antages, at skolebusserne altid kører, samt at børn kører gratis. Tab af afgifter og skatter, da færre kører i bil. Der køres km mindre i bil, med et afgiftstab til staten på 1,39 kr./km km -1,39 kr. 1,17 = kr. Afgiftskorrektion, hvilket medfører en samfundsøkonomisk gevinst, da forbrugerne sparer penge, som de så bruger på andre ting. Gevinsten svarer til 2,5 kr./km, og der køres km mindre i bil som følge af kampagnen km 2,5 kr. 0,17 = kr. Skatteforvridningseffekten, som i denne sammenhæng er positiv, da reducerede sundhedsudgifter medfører en reduktion i behovet for skatteindtægter. Effekterne, som medregnes, er sundhedseffekterne, levetidseffekterne samt uheldseffekterne, med en skatteforvridningseffekt på 20 % kr. * 0,2 = kr. 4.8 Samfundsøkonomisk resultat Ved at sammenholde alle de samfundsøkonomiske effekter af kampagnen beregnes det samlede samfundsøkonomiske overskud af kampagnen til at være kr. i perioden fra Den interne rente, som er de samlede gevinster sammenholdt med investeringen i kampagnen, ligger på 14 %.

23 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 23 Tabel 4-7 Samlede resultater i basisscenariet, 2012-priser Resultater Kr Omkostninger til kampagnen Sundhed Forlænget levetid Uheld Kørselsomkostninger Reduceret bilkørsel Ændring i bil-km Afgiftskorrektion Skatteforvridning I alt (Nettonutidsværdi) Intern rente 14 % Kilde: Egne beregninger. Vi kan ud fra resultaterne i tabel 4-9 konkludere, at omkostningerne til ABCkampagnen klart opvejes at de samfundsøkonomiske fordele, og at investeringen fra et samfundsøkonomisk perspektiv har et højt afkast.

24

25 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 25 5 Samfundsøkonomi, del 2 Formålet med anden del af den samfundsøkonomiske analyse er at opstille en række delanalyser, som vil analysere effekterne af mindre ændringer i de underliggende antagelser. De antagelser, der vil blive ændret i de forskellige delanalyser, vil være: Eleverne opretholder det høje cykelniveau i en periode efter ABC-kampagnen. Eleverne har et let forhøjet cykelniveau i en periode efter ABC-kampagnen. Forældrene cykler mere. Børnene bruger oftere cykelhjelm. I de følgende afsnit vil vi gennemgå de forskellige følsomhedsanalyser og deres betydning for resultatet i rapportens første del. 5.1 Børn fortsætter med at cykle med samme hyppighed I hovedanalysen var nettocykeleffekten skarpt afgrænset til kampagnens varighed. Vi anser det dog som realistisk, at eleverne også har en øget cykelaktivitet i en periode efter kampagnens afslutning. Cyklistforbundet (2009) fandt, at 30 % af lærerne vurderer, at eleverne cykler mere efter kampagnen, end de gjorde før. Dette er i øjeblikket det bedste bud på, hvor mange nye cyklister der bliver ved at cykle efterfølgende. Vi beregner derfor en forlænget periode med øget cykelaktivitet for 30 % af de deltagende elever som det fremgår af figur 5-1.

26 Andel af børn som cykler % 26 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Figur 5-1 Variant af nettocykeleffekt fuld effekt frem til efterårsferien Før Under Kort efter Efter Vi antager, at effekten for de 30 % varer til udgangen af cykelsæsonen, dvs. til starten af efterårsferien. Efterårsferien ligger i tredje uge af oktober, hvilket betyder fire ekstra uger, med 3,8 cykeldage pr. Uge, hvilket svarer til de 7,7 cykeldage delt med to, for de 30 % af eleverne. I perioden fra 2009 til 2012 giver dette en ekstra nettocykeleffekt på: ekstra cyklister 4 km 15,4 dage = km Til analysen skal der fra den ekstra nettocykeleffekt fratrækkes de 32 % af eleverne, som normalt går. Dette medfører en ekstra netto-sundhedseffekt på: km (1-0,32) = km Med disse antagelser som grundlag, har vi beregnet de ekstra samfundsøkonomiske effekter i tabel 5-1, hvorefter de lægges til mindstescenariet (delanalyse 1). Som man kan se i tabel 5-1, har antagelsen om en forlænget periode med forhøjet cykelaktivitet en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat. Overskuddet stiger fra 1,2 mio. kr. til 7,3 mio. kr., mens den interne rente stiger fra 14 % til 82 %. Det fremgår, at selv en stigning i cykelaktiviteten på fire uger, med 30 % af eleverne, vil have en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat. Med denne viden forstærkes budskabet om et konservativt resultat i standardscenariet, da det ikke er utænkeligt, at eleverne har en øget cykelaktivitet i en periode efter kampagnen. Hvis dette er tilfældet, kan selv en lille øgning i cykelaktiviteten væsentligt forøge den samfundsøkonomiske gevinst af kampagnen.

27 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER 27 Tabel 5-1 Resultater af scenarie 2A, 2012-priser Resultater, kr Ekstra cykelperiode Omk. til kampagnen Sundhed Forlænget levetid Uheld Kørselsomkostninger Reduceret bilkørsel Ændring i bil-km Afgiftskorrektion Skatteforvridning I alt Intern rente 14 % - Nyt overskud kr. Ny intern rente 82 % Kilde: Egne beregninger. 5.2 Børn fortsætter med at cykle med reduceret hyppighed Som i afsnit 5.1 anser vi det realistisk, at de deltagende børn har en øget cykelaktivitet i en periode efter kampagnens afslutning. Dette scenarie er identisk med det forudgående scenarie; den eneste forskel er, at de ekstra ugentlige cykeldage halveres for at vise, hvor stor effekt selv en lille stigning i antallet af cykeldage har på resultatet. Dette indebærer, at de 30 % elever, som cykler i den efterfølgende periode på fire uger, kun cykler 1,9 dage om ugen, i stedet for 3,8 dage om ugen, som det fremgår af figur 5-2.

28 Andel af børn som cykler % 28 EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Figur Variant af nettocykeleffekten - halv effekt frem til efterårsferien Før Under Kort efter Efter Som i afsnit 5.1, beregner vi de ekstra samfundsøkonomiske effekter i tabel 5-2, hvorefter de lægges til standardscenariet. Som man kan se i tabel 5-2, har selv antagelsen om en forlænget periode med let forhøjet cykelaktivitet en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat. Overskuddet stiger her fra 1,2 mio. kr. til mere end 4 mio. kr., mens den interne rente stiger fra 14 % til 48 %. Når vi sammenholder resultaterne af følsomhedsanalyserne i afsnit 5.1 og 5.2 med resultatet i standardanalysen, fremgår det klart, at selv en mindre stigning i cykelaktiviteten vil have en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat. Tabel 5-2 Resultater af scenarie 2B, 2012-priser Resultater Kr Ekstra cykelperiode Omk. til kampagnen Sundhed Forlænget levetid Uheld Kørselsomkostninger Reduceret bilkørsel Ændring i bil-km Afgiftskorrektion Skatteforvridning I alt Intern rente 14 % - Nyt overskud kr. Ny intern rente 48 % Kilde: Egne beregninger.

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Jorden rundt på 80 dage IAA 2011

Jorden rundt på 80 dage IAA 2011 Jorden rundt på 80 dage IAA 2011 Baggrund Antallet af børn, der hver dag bliver kørt i bil til skole, er fordoblet i løbet af de seneste femten år Konsekvenserne heraf er en stor gruppe inaktive, overvægtige

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7

Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 Copenhagen Economics 11. juni 2013 Forfattere: Frederik Harhoff Jossi Steen-Knudsen Christian Jervelund 2 1 Konklusion

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

2.1 Priser på gaskedler (store og små)

2.1 Priser på gaskedler (store og små) MEMO TITEL Vurdering af Næstved Varmeværks muligheder efter ophævelse af Næstved Kommunes godkendelse af projektforslag for biomasseværk mv. DATO 19. maj 2015 TIL Næstved Varmeværk A.m.b.a. (Jens Andersen)

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Pendlere skal nurses. Vi cykler stadig til arbejde. af Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune.

Pendlere skal nurses. Vi cykler stadig til arbejde. af Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune. Pendlere skal nurses Vi cykler stadig til arbejde af Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune. Vi cykler stadig til arbejde HVORDAN? Cykelkampagne i efteråret Gratis deltagelse Hjælp til holdkaptajnen

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere