Indsats og evalueringsplan for børns læringssyn og læringsmiljø Overordnede SMTTE for social udvikling

Transkript

1 Sammenhæng På hvilken baggrund g ud fra hvilken frudsætninger iværksættes tiltaget Indsats g evalueringsplan fr børns læringssyn g læringsmiljø Overrdnede SMTTE fr scial udvikling Scial udvikling fr det enkelte barn sker gennem erfaringer i sciale fællesskaber, hvr det lærer at bidrage værdifuldt g relevant i lege, aktiviteter g samvær med andre. Barnet øver sig i at have indflydelse, kunne bidrage g give plads til de andre i fællesskabet, uanset frudsætninger, alder, køn, kulturel eller scial baggrund. At det enkelte barn udvikler empati g mentalisering, er frudsætninger fr at pleve at høre til, være en del af fællesskabet g grundlaget fr demkratiske dannelse. Jfr. Den styrkede pædaggiske læreplan. Hvad kendetegner børnegruppen lige nu Er der specifikke udfrdringer der skal arbejdes med Udvikling- g læringsmål Herunder pædaggfaglige begrundelser Hvad vil I gerne pnå ved tiltaget Hvad skal børnene have ud af det Daginstitutin Sejs-Laven er pdelt i vuggestue g børnehave g derfr beskrives tiltagene ud fra det. Læringsmiljø g rammer muliggør at børnene plever nærhed, trivsel, læring, udvikling g anerkendende relatiner. De vksnes børnesyn g tilgang understøtter børnenes sciale udvikling gennem differencerede fællesskaber i dagligdagens rutiner, i leg g børne / vksen initierede aktiviteter, så det enkelte barn får de bedste muligheder g betingelser fr scial udvikling g scial identitet. Leg g legerelatiner har str betydning i at udvikle sciale kmpetencer. Derfr pririteres leg g rammerne fr leg i Daginstitutin Sejs-Laven. Leg kræver evnen til selvregulering, planlægning, frhandling g samarbejde. Børn der er gde til at lege, har større mdstandskraft når nget er svær g større udhldenhed i pgaveløsning. Hvilket især er vigtigt, når barnet skal starte i sklen g senere i livet. Daginstitutin Sejs-Lavens pædaggik g læringsmiljøer tager udgangspunkt i Tønnesvangs Vitaliseringsmdel. 1. At det enkelte barn udvikler sine grundlæggende sciale kmpetencer g lærer at sætte sig i andres sted, med tlerance, respekt g msrg. Iflg. Tønnesvang Se mig sm den jeg er 2. At alle børn får erfaringer med sin sciale identitet, g muligheder fr at frandre den, ved at indgå i dagligdagens frskellige børnefællesskaber. Iflg. Tønnesvang Giv mig passende udfrdringer 3. At alle børn får erfaring med at indgå i leg, med meningsfuld deltagelse, g får psitive relatiner til andre børn. Iflg. Tønnesvang Vis mig hvrdan jeg kan blive 4. At alle børn plever at høre til g være en del af et frpligtende fællesskab, hvr fantasi, virkelyst g nysgerrighed er drivkraften. Iflg. Tønnesvang Lad mig høre til ligesm dig Hvrdan ser I målet i frhld til de øvrige mål fr børnegruppen/børnehuset har det en sammenhæng dermed Inklusin Hvrdan bidrager tiltaget til at fremme børns deltagelsesmuligheder i frhld til Sejs-Lavens SMTTE m inklusin De enkelte læreplanstemaer fletter sig ind i hinanden, g derfr har målene fr Scial udvikling sammenhæng med alle de øvrige mål i Daginstitutin Sejs- Laven. Alle børn skal have mulighed fr at føle sig kmpetente g betydningsfulde i scialt samvær med andre. Når dette ikke sker g barnets sciale identitet afskærer barnet fra at indgå i dagligdagens frskellige fællesskaber, må vi kigge på barnets kmmunikatinsstil g scial identitet. De vksne får en afgørende rlle i at guide g rammesætte aktiviteter g leg, så barnets deltagelsesmuligheder ændres g barnets pfattelse af sig selv, sm et deltagende scialt væsen styrkes. Det er derfr nødvendigt at de vksne indtager frskellige psitiner, dvs. 1

2 Tiltag Hvilke knkrete handlinger iværksættes Hvad indehlder aktiviteten Hvr tit skal den gennemføres g på hvilke tidspunkter går fran, går ved siden af, eller går bagved g derved støtte barnet i leg g i aktiviteter, ud fra barnets nærmeste udviklingszne. Al leg, dannelse g læring sker i et scialt samspil med de øvrige børn g vksne i vuggestuen eller børnehaven. Det pædaggiske læringsmiljø skal give plads til at barnet kan vise initiativ, være aktiv deltagende, samtidig med, at der er plads til at danne relatiner g mulighed fr at afprøve frskellige psitiner i dagligdagens mange fællesskaber. Barnets kmmunikatin g sprglige udvikling har str betydning fr barnets deltagelsesmuligheder i børne fællesskaberne. Overvej ressurcen der anvendes hvr mange vksne kræver det 1. At det enkelte barn udvikler sine grundlæggende sciale kmpetencer g lærer at sætte sig i andres sted, med tlerance, respekt g msrg. I vuggestuen: Vi vil give tid, imitere g gentage de udspil det lille barn kmmer med, så barnet udvikler erfaring med at være vigtig i det sciale samspil med den vksne. Små mødeøjeblikke er grundlaget fr at føle sig sm et scialt menneske, der har indflydelse på andre. Vi vil møde det lille barn ved at pmuntre til initiativer, der styrker barnets samspil g lyst til at interagere med mverden. Det kan være gennem nærvær, hvr barnets initiativer italesættes, eller gennem små lege der udvikles i samspillet med glæde g fryd. Små fryde lege er grundlaget fr at føle sig sm et scialt menneske. Vi vil møde barnet på sine følelser ved at italesætte dets udbrud g gråd g frsøge at versætte g tlke det vi trr, barnet udtrykker. Ved at tage barnets følelser alvrlige g vise respekt fr at barnet har ret til at udtrykke sig i alle situatiner, viser vi empati g frståelse. At blive taget alvrlig i sine følelsers udtryk, er grundlaget fr at udvikle empati. Dvs. barnet lærer at genkende g frstå andres følelser, da det selv har erfaringer med at få sine følelser genkendt. I Børnehaven: Det er stadig vigtigt at se det enkelte barn i de sciale fællesskaber, barnet indgår i. Vi vil lægge mærke til det enkelte barns initiativer g italesætte, når barnet er i interaktin med andre børn. Det kan f.eks. være når barnet sidder i sfaen med en anden g læser, spiller spil med andre børn, når flere sidder sammen g tegner, gynger sammen eller leger sammen. Vi vil have fkus på rdene, vi hjælper hinanden, vi går sammen, vi venter på hinanden, etc. Når rd der refererer til sciale sammenhænge, bliver sagt højt g bliver en integreret del af hverdagslivet i børnehaven, vil barnet blive mere scial bevidst. Vi vil pmuntre til at flere børn går i gang med aktiviteter eller leg sammen g stille s til rådighed fr gde ideer. Vi vil pmuntre børnene til at hjælpe hinanden g evt. visualiserer at man er hjælpeven. Det kunne være hjælp i garderben, hvr børnene hjælper hinanden med at finde frem g lyne p. Eller fredag frmiddag på legepladsen, hvr de 5 6-årige hjælper de mindre børn med at kmme i leg. Vi vil være til gængelige g se tingene fra begge parter, når børnene har brug fr en til at mægle i knflikter. Det er stadig vigtigt, at vi vksne tager børnenes følelser alvrligt g viser frståelse. F.eks. vise med rd g evt. en berligende hånd, at det er træls, men nk skal gå. 2

3 Vi vil pmuntre børnene til at spille spil g lege regellege, da der er faste regler, sm alle må følge, fr at kunne få spillet, eller regellegen til at fungere. Her øver barnet grundlæggende sciale kmpetencer, da deltagerne må give plads, bidrage g vise respekt, tlerance g msrg fr hinanden. Vi vil bruge materialet fra Fri fr Mbberi i de frskellige børnegrupper, hvr nøglerdene er tlerance, respekt, md g msrg. 2. At alle børn får erfaringer med sin sciale identitet g muligheder fr at frandre den, ved at indgå i dagligdagens frskellige børnefællesskaber. Dagligdagens fællesskaber består både af rutiner g særlig tilrettelagte aktiviteter g er et naturligt sted at øve sciale kmpetencer, da det enkelte barn indgår med de frudsætninger g kmpetencer det har. Det kan f.eks. være til samling, spisning, i garderben, på legepladsen, på badeværelset m.m. Dagligdagens fællesskaber kunne gså være aktivitetsgrupper, dialgisk læsning, rytmikgruppe, teater, naturgruppe m.v. I vuggestuen: Barnets scial identitet kmmer til udtryk i samværet med de andre børn, dvs. det bliver tydeligt hvrdan barnet pfatter sig selv g hvrdan det byder ind i samspillet. Her spiller barnets alsidige persnlige udvikling en str rlle. Vi kan iagttage, hvrdan barnet tager initiativer g hvrdan det respndere på de vksnes g andre børns samspil. Vi vil anvende en verskuelig iagttagelses metde, ud fra fire måder børnene tilgår g handler i frbindelse med fællesskaberne. Jfr. Sprg i samspil: - Scial kmmunikatinsstil barnet vil deltage g interagerer med de vksne g de andre børn. - Afventende kmmunikatinsstil barnet iagttager g respndere kun, når du henvender dig. Barnet initierer sjældent til samspil med andre. - Egen dagsrden sm kmmunikatinsstil barnet vil nget andet g virker uinteresseret g afvisende, når du henvender dig. - Passiv kmmunikatinsstil barnet er passivt g respndere ikke hensigtsmæssigt. Barnet initierer meget sjældent til samspil med andre. Ud fra barnets nærmeste udviklingszne vil vi indtage frskellige psitiner. Barnet får derved erfaring med at kunne ændre sin pfattelse af sig selv i scial sammenhæng, gennem mange gentagelser i dagligdagens fællesskaber g med støtte fra de vksnes psitin. Et eksempel kan være under spisning: - Et barn med scial kmmunikatinsstil indgår sm regel uden ekstra pmærksmhed. Her er den vksnes psitin at gå bagved g kun mtivere g hjælpe, når det er nødvendigt. - Et barn med afventende kmmunikatins stil, skal sidde tæt på en vksen under spisning, så den vksne kan italesætte barnet g pmuntre til samspil. Her er den vksnes psitin at gå ved siden af. Den vksne skubber fadet med mad ver til barnet g pmuntre barnet til at række det videre til et andet barn. - Et barn med egen dagsrden skal sidde ved siden af en vksne g evt. frberedes på, at nu skal vi spise, i frm af visuel støtte, så det bliver tydeligt, hvad der skal ske, g hvilke frventninger vi har. Den vksnes psitin er at gå fran. Den vksne må italesætte sig selv g være tydelig i frventningerne. Række fadet hen til barnet g vise, hvrdan barnet, skal række det videre til et andet barn. 3

4 - Et barn med passiv kmmunikatinsstil, skal mtiveres fr samspil ved at blive italesat, pleve mødeøjeblikke med de vksne, vækkes med visuelstøtte, lyd eller andet. Den vksne skal gså her gå fran. Fr eksempel fange barnets pmærksmhed ved at slå på fadet g vise, hvrdan barnet skal række det videre. I vuggestuen er det særlig vigtigt at priritere meget små fællesskaber g tilrettelægge fællesskaberne ud fra nære relatiner til vksne g andre børn. De vksnes psitiner ændres efter barnets læring, udvikling g nærmeste udviklingszne. I Børnehaven: I børnehavealderen bliver det mere tydeligt, hvrdan det enkelte barn begår sig i sciale sammenhænge, sprget g den måde barnet kmmunikerer på har str betydning fr barnets deltagelsesmuligheder. Vres frventninger øges med barnets alder g de fællesskaber barnet bevæger sig i, bliver større. Vi møder stadig barnet i dets nærmeste udviklingszne g tilpasser vres pædaggik efter det enkelte barns sciale kmpetencer. Barnets sciale identitet g pfattelse af sig selv i scialt samspil bliver mere tydelig g mere fastlåst, end hs det lille barn. Barnets alsidige persnlige udvikling er mere integreret i det enkelte barn, g øges med alderen. Det er derfr vigtigt, at vi vksne har fkus på g giver plads til, at barnet får mulighed fr at kunne ændre sin pfattelse af sig selv i scialt samspil, hvis barnet f.eks. ikke selv tager initiativ til samspil med andre børn, eller kun kan begå sig med bestemte børn. 3. Dagligdagens fællesskaber er vigtige sciale arenaer i et børnehavebarns liv. Når de fregår kntinuerligt, giver det tryghed g frudsigelighed, sm hs vuggestuebarnet. Det er i disse fællesskaber det enkelte barn hver dag kan øve sine sciale kmpetencer. Det kan f.eks. være til samling, til brddækning, spisning, tilet rutiner, i leg, aktivitetsgruppe m.v. I takt med at barnet bliver mere g mere selvstændige, er der str frskel på frudsætninger g kmpetencer m barnet er 3 eller 5-6 år. Det er derfr stadig nødvendigt at differencer krav g frventninger. Vi skal knstant psitinere s ud fra det enkelte barns nærmeste udviklingszne g stille passende udfrdringer. Vi vil Inddele børnene i mindre grupper i dagligdagen, da chancen fr succes i sciale sammenhænge er større i små fællesskaber. Det er lettere at øve sig på det, der kan være svært, når vi ikke er så mange sammen. Det er lettere at blive tryg g få md på at være aktiv deltagende i en lille gruppe. Vi vil danne små aktivitetsgrupper, så vi lettere kan stille passende udfrdringer til det enkelte barn sm f.eks. dialgisklæse gruppe, mtrik gruppe, skvgruppe m.m. I de små grupper er der mulighed fr at få øje på andre børn, end dem barnet i frvejen søger g dermed grundlag fr at danne nye relatiner. I de små fællesskaber må vi vksne kigge på hvrdan det enkelte barn viser interesse fr g reagere på det de andre børn gør, m barnet er aktivt deltagende g m barnet indgår i ligeværdigt samspil med de andre børn i gruppen. Hvis barnet skal have de bedste betingelser fr at ændre pfattelse af sig selv i scialt samspil med andre børn, må vi vksne være bevidste m, hvrdan aktiviteter / rutinerne tilrettelægges g hvrdan vi psitinere s i aktiviteten / gruppen, så alle børn plever psitiv læring g mulighed fr at frandre sin scial pfattelse af sig selv. 4. At alle børn får erfaring med at indgå i leg, med meningsfuld deltagelse, g får psitive relatiner til de andre børn. Barnet lærer gennem sanserne g det meget lille barn pdager sig selv gennem en tæt relatin til få vksne. Når barnet er lidt større, pdager barnet genstande, 4

5 sm det får erfaringer med kan bruges til at putte i, vælte, kører, dreje mm. Denne grundlæggende leg g læring, udvikler sig til at barnet får øje på de andre børn g at de gså er ptaget af genstande / legetøj. J ældre barnet bliver, j mere vil det søge andre børn. Når børn søger hinanden, uden vksen indblanding, øver børnene deres sciale kmpetencer i leg. I leg får barnet erfaringer med at frestille sig, at nget kan blive anderledes at lade sm m, at fantasere, at sætte sig i andres sted g gøre det umulige muligt. Srger g glæder gennemleves, kampe udkæmpes, kmprmiser indgås, mens børnene psluges i legens flw g eventyrlige univers. I legens fiktive univers kan barnet afprøve frskellige rller g legepsitiner g udvikle sin fantasi. Gennem leg bliver barnet bevidst m egne sciale kmpetencer, da det øver sig på at indgå kmprmiser, frhandle g pleve selvfrglemmelse. I vuggestuen: Vi vil priritere at være i nærheden af legetøjet g være på gulvet ved siden af børnene g vise hvrdan legetøjet kan anvendes. Vi vil mtivere g gribe ind ved at guide barnet, hvis det er nødvendigt, når det gerne vil have et andet barns legetøj. Dette gør vi ved at benævne barnets handlinger g tlke barnets hensigter. Barnet får en psitiv plevelse af at blive taget alvrlig i samspillet med det andet barn. Vi vil italesætte de andre børn mkring det enkelte barn, så barnet pdager g bliver bevidst m at der er andre børn, der leger ved siden af, er til stede g har samme behv sm en selv. Dette er den spæde start på en psitive relatin til andre børn. Når barnet er lidt større, vil barnet på eget initiativ søge andre børn, g vise interesseret ved at lege i nærheden, ved siden af hinanden eller med samme legetøj. Vi vil pfrdre til leg ved at have frskellige typer legetøj, der er tilgængelige fr børnene, g indrette små legehjørner, der kan tilgdese frskellige frmer fr leg g interesser. Samtidig vil vi være i nærheden, lægge mærke til børnenes initiativer g guide legen, når det er nødvendigt. I børnehaven: Vi vil indrette små læringsmiljøer g rum til leg g frdybelse, så de fysiske rammer pfrdre til aktivitet g leg i små grupper, så der er plads til børns spntane g selvrganiserede leg. Der skal være tilpas g alderssvarende mulighed fr knstruktinslege, rllelege g mtriske lege. Der skal være mulighed fr leg med legkldser, med dukker, med køkkenting, med tæpper / hynder m.m. Vi vil indrette legepladsen med frskellige muligheder fr mtriske lege g små krge, hvr der er plads til frdybelse uden at blive frstyrret. I børnehavealderen bliver det mere g mere tydeligt, hvilke børn der sjældent leger med andre. Derfr kan det være nødvendigt at vi vksne danner små lege grupper evt. på tværs af stuerne. Vi vil rammesætte g støtte legen, så alle børn plever at være med i et legefællesskab, hvr barnet kan være aktiv deltagende. Det er vigtigt at danne grupperne ud fra at børnene matcher udviklingsniveau g nærmeste udviklingszne. Ex. Vksenstyret leg mkring købmandsleg, hvr rllerne er klart defineret g hvr børnene kan skiftes til at afprøve frskellige rller. Vi vksne vil være bevidste m vres psitinering, når børn leger. Vi vil gribe ind, lege med, eller være på sidelinjen, når det er nødvendigt, så alle børn trives i den aktuelle leg. Vi vil stille s til rådighed, når legen går i hårdknude, eller har brug fr at få ny energi g udvikling. Hjælpe med at lave rekvisitter eller pridse rammer fr de invlverede, så legen kan frtsætte. Det er vigtigt at legen udvikler sig psitivt fr alle deltager. Samtidig vil vi være bevidst m, at børn gså har brug fr at lege ufrstyrret g prøve af, uden vksen indblanding. 5

6 Når børn er gde til at lege, plever børnene meningsfuld deltagelse g barnet får psitive relatiner til andre børn. Derfr vil vi dyrke børnenes legerelatiner g venskaber, ved at give børnene mulighed fr at vælge hinanden i dagligdagens fællesskaber. 5. At alle børn plever at være en del af et frpligtende fællesskab, hvr fantasi, virkelyst g nysgerrighed er drivkraften. Gennem dagligdagens gøremål g rutiner indgår det enkelte barn i både små g større frpligtende fællesskaber. Når vi spiser, når vi er på stuen, når der er samling med rim, sange g remser, når barnet skiftes eller når barnet skal have tøj på i garderben etc., her er turtagning et vigtigt element i at erfare sciale kmpetencer. Dvs. at der er en veksling mellem at barnet bidrager g er aktiv deltagende fr lidt efter at skulle udsætte sit eget behv, så andre kan bidrage g være aktive. Prcesser g læring der giver en grundlæggende frståelse fr demkrati g demkratiske prcesser. Når børn indgår i vksen initierede aktiviteter, sm f.eks. skvgruppe, emneprjekter, dialgisk læsning, mm er det gså et frpligtende fællesskab. Fr at barnet skal føle sig værdsat g en vigtig del af dette fællesskab, skal barnet pleve at have indflydelse g kunne bidrage ved at være aktiv deltagende. Dvs. få plads til at kunne engagere sig g være nysgerrig, hvilket frdre at de vksne tager børnenes perspektiv, har en legende g eksperimenterende tilgang til aktiviteten. I vuggestuen: Når barnet indgår i dagligdagens rutiner, indgår det i et frpligtende fællesskab, hvr barnet plever at være sammen m nget g høre til i en bestemt sammenhæng. Når det lille barn sætter sin kp tilbage på rullebrdet, efter spisning, plever barnet at have betydning i eget liv g når alle de andre børn gør det samme, så føler barnet sig sm en del af nget større. Det er derfr vigtigt at vi i dagligdagens rutiner pririterer at det enkelte barn invlveres g øver selvhjulpen hed i dagligdagens gøremål. Vi tilrettelægger små fællesskaber mkring aktiviteter, sm f.eks. gåture med inddragelse af nærmiljøet, rytmik, dans, kreative aktiviteter sm male g tegne aktiviteter. Desuden laves der på tværs aktiviteter. I de små aktivitetsgrupper tager vi udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszne g lægger vægt på muligheder. Vi lader børnene få indflydelse g medbestemmelse på indhld g udførelse, så fantasi, lyst g nysgerrighed bliver grundlaget fr aktiviteten. Børnene øver sine sciale kmpetencer, mens de har fælles pmærksmhed på en aktivitet / pgave g føler sig betydningsfuld i den sciale sammenhæng, frdi vi er sammen m nget. I Børnehaven: J ældre børnene er, j flere kmpetencer g frudsætninger har børnene til at invlvere sig i det frpligtende fællesskab. Dvs. at de vksne kan lader børnene få større g større indflydelse i rutinerne, aktiviteterne g fællesskaberne. Ved at få lv til at finde på, slippe fantasien løs, g ændre på regler, lærer barnet at få md til at famle g begå fejl, sm er grundlæggende kmpetencer der udvikler evnen til at kmme med innvative g kreative løsninger. Dvs. vigtige kmpetencer sm udvikles til brug i sklen g livet. I dagligdagens rutiner kan det enkelte barn øve sine sciale kmpetencer dvs. bidrage g give plads, hvilket lære barnet at have indflydelse g lade andre få indflydelse. I de daglige gentagelser er der rum fr at kunne øve sig g lære. Vi vil dagligt afhlde samling på stuerne. Rammerne fr samlingen skal være frudsigelige g skabe tryghed, hvr der er tid, ramme g kntinuitet. Børnene 6

7 lærer en kultur, handle-mønstre, kundskaber g færdigheder i den daglige samling, hvr vi må vente på tur g bidrage på skift. Børnene får indflydelse ved at vælge sang eller leg, eller ved at vi lader et par børn stå fr samlingen. Barnet skal have indflydelse på indhldet. Dg vil det være en gd ide at have et lille katalg eller ngle sange / lege børnene kan vælge imellem, da det vil fremme alle børns deltagelsmulighed, da ikke alle børn har fantasi til at kunne vælge frit. I alle andre rutiner, sm f.eks. i spise situatinen, på tilettet el. i garderben, vil vi priritere at børnene får så str indflydelse g deltagelses mulighed sm muligt. Det kan derfr være nødvendigt at hænge visuel støtte p, streger på gulvet eller andre frmer fr rammesætning. I vksne initierede aktiviteter sm tegne / male aktiviteter, prjekter, mtrikgrupper, skvgrupper, tur i nærmiljøet, etc. vil vi invlvere børnene i planlægningen, frberedelse, g udførelsen. Vi vksne vil rammesætte aktiviteten, men være nysgerrige, være åbne fr gde ideer, være engagerede g vise tillid til børnene, så fantasi, virkelyst, g nysgerrighed bliver drivkraften i aktiviteterne. Det skal være sjvt fr både børn g vksen. Vi har fkus på barnets sciale udvikling i samarbejdet med frældrene, da det er en vigtig frudsætning i barnets tilegnelse af læring g udvikling. Vi vil pfrdre frældrene til at lave legeaftaler med flere frskellige børn, når barnet har en vis alder. Vi vil priritere den daglige kntakt til frældrene g indkalde til samtale ved behv. På det årlige frældremøde, vil vi bl.a. snakke m børnegruppens sciale udvikling g trivsel. Tegn Hvilke tegn vil I se hs børnene - Leg T gange m året bliver det enkelte barn trivselsvurderet, hvilket gør at vi får en dialg med frældrene, hvis det er nødvendigt. At børnene plever nærhed, trivsel, læring, udvikling g anerkendende relatiner. Det kan vi se ved: At det enkelte barn leger med andre børn g indgår med fantasi, engagement g plever selvfrglemmelse. At børnene leger med legetøjet i den tiltænkte indretning / de fysiske rammer. - Læring At det enkelte barn tager initiativer, har fkuseret pmærksmhed, viser deltagelse g samspil med andre børn i dagligdagens rutiner g sciale fællesskaber. At det enkelte barn plever at kunne frandre sin egen pfattelse af sine sciale kmpetencer g viser md til at indgå i fællesskaberne på en andre måde end tidligere. Sm ved at være mere deltagende, tør kmmunikere g ytre sig. - Udvikling At det enkelte barn knytter venskaber g samtidig kan lege med flere. At det enkelte barn viser tlerance, respekt g msrg fr andre børn i fællesskaberne. Ved at hjælpe, give plads, g sige pyt. At det enkelte barn bidrager aktivt ved at byde ind med ideer g nysgerrighed, giver plads g venter på andre børn. 7

8 Hvilke tegn vil vi se hs de vksne At alle vksne viser børnene tillid til at prøve selv g frsøger at skabe glædefyldt samspil i fællesskaberne. Læreplanstemaerne - Hvilke temaer inddrages - Hvrdan inddrages temaerne Evaluering Hvrdan kan I se I er på vej md målet At de vksne tør miste fdfæstet fr en stund g så det bliver sjvt fr alle. dvs. have en legende g eksperimenterende tilgang i rutinerne g aktiviteterne. Alle læreplanstemaerne inddrages i barnets sciale udvikling. Scial udvikling er et gennemgående læreplanstema i alle andre læreplanstemaer. Barnet tilegner sig scial udvikling gennem de øvrige læreplanstemaer. Når tiltagene implementeres i vuggestue g børnehave, kan vi se at barnet trives i de sciale fællesskaber barnet indgår i, både de børne initierede lege g de vksne initierede fællesskaber. Vi ville kunne se, at barnet udvikler nysgerrighed g have psitive frventninger til de sciale fællesskaber det måtte møde i sklen. Hvad vil I evaluere på: - Egen rlle - Børn - Aktivitet Hvrdan vil I evaluere: - På egen rlle - På Børn - På aktivitet Der skal evalueres på m de psatte mål har været realistiske g m de er blevet pfyldt. Hvr mange af tegnene har vi kunnet se g hvilke tiltag er gennemført. De enkelte grupper i vuggestuen g børnehaven har ansvar fr, at der gennem hele året arbejdes med at lave lege- g læringsmiljøer fr tiltagene. Hen ver året vil vi evaluere på egen rlle, børn g aktivitet. Til evalueringsarbejdet anvendes den evaluerings SMTTE-mdel, sm er udarbejdet til frmålet. På de frskellige aktiviteter inddrages de SMTTE-mdeller der hen ver året er udarbejdet. Der analyseres på baggrund af tiltag der er iværksat g på de tegn, vi ser hs børnene. Vi vil gå i dybden med at se på, hvilken effekt tiltaget har fr børnene g m indsatsen efterfølgende skal justeres. Inklusinspædaggen kan indkaldes til at kigge på det enkelte barns deltagelsesmuligheder g hjælpe med at justere tiltagene, så barnet får bedre betingelser fr at kunne indgå i de sciale fællesskaber. Det kan f.eks. være ved at anvende iagttagelser el. vide g give sparring til persnalet mkring barnet. Dat fr evaluering g en eventuel justering undervejs Vi vil evaluere løbende g justere vres frventninger g psitin ud fra det, der er nødvendigt, så det enkelte barn får de bedste betingelser sm muligt. SMTTE-mdellen fr Sejs-Laven evalueres en gang årligt. 8