Bilag 1: Projektbeskrivelse

Transkript

1 Bilag 1: Projektbeskrivelse Evaluering af læreruddannelsen i Grønland Baggrund Folkeskolen har i en årrække været udsat for omfattende kritik af mange forskellige årsager. Den nyligt publicerede evaluering af Atuarfitsialak peger på nogle af folkeskolens mangler og udfordringer. Folkeskolen og læreruddannelsen er grundlæggende betydningsfulde uddannelsesinstitutioner i landet, og en fælles og stor indsats er nødvendig for sikre et tilstrækkeligt niveau og en tilstrækkelig kvalitet for at kunne følge med internationalt. Ilisimatusarfik s opgave er at sikre at læreruddannelsen imødekommer og indarbejder aftagernes og samfundets krav og ønsker til uddannelsen. Dato Ref hb 1/10 Ilinniarfissuaq er ikke tidligere blevet evalueret. Det er derfor nærliggende at følge op på den nyligt fremkomne evalueringsrapport om folkeskolen med en evaluering af læreruddannelsen som den vigtigste leverandør af lærerkræfter til folkeskolen. Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II lægger op til en revision af læreruddannelsen: Naalakkersuisut vurderer, at der er behov for en gennemgribende vurdering og reform af læreruddannelsen (uddrag fra planen vedr. læreruddannelsen vedlagt i bilag). Ilinniarfissuaqs ledelse har anmodet EVA om at give tilbud på en evaluering af læreruddannelsen. Dette tilbud gør rede for formål med og indhold i evalueringen. Desuden skitseres EVA s forslag til evalueringsdesign, og endelig indeholder tilbuddet EVA s bud på afrapporteringsform og bemanding samt tidsplan og budget for evalueringen. Formål Det overordnede formål med evalueringen af læreruddannelsen er at indsamle viden om og vurdere kvaliteten af læreruddannelsens indhold, organisering og pædagogiske praksis i forhold til den nyeste viden om pædagogisk forskning samt lovgivning på folkeskoleområdet. Evalueringen skal være retningsgivende for en fremtidig revision og indretning af uddannelsen og derigennem være med til at forbedre folkeskolens resultater i henhold til de krav, det omgivende samfund stiller. Anbefalinger kategoriseres efter deres mulighed for at blive realiseret og kunne gøre en forskel umiddelbart henholdsvis på længere sigt. Følgende overordnede temaer vil blive undersøgt og vurderet: Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 1 Læreruddannelsens indhold, struktur, organisering, pædagogiske praksis og forskningsbasering 2 Læreruddannelsens ledelse, herunder kvalifikationer, praksis, samarbejde mv. 3 Læreruddannelsens lærerkræfter, herunder kvalifikationer, praksis, samarbejde mv. 4 Samarbejdet med aftagere og interessenter samt uddannelsens deltagelse i debatten om skole- og uddannelsesforhold. Der lægges vægt på at inddrage de studerendes vurdering af uddannelsen. Evalueringsgrundlaget vil være uddannelsens egen formålsbeskrivelse og Folkeskolelovens bestemmelser om lærernes opgaver og undervisningsprincipper. Derudover inddrages erfaringer fra evalueringer af danske og nordiske læreruddannelser og EVA s undersøgelse af nye læreres vilkår og udfordringer (EVA 2012). Vurderinger og anbefalinger formuleres af en evalueringsgruppe bestående af fire eksperter. Evalueringsgruppens profiler fremgår nedenfor. Indhold 1 Læreruddannelsens indhold, struktur, organisering, pædagogiske praksis, forskningsbasering og faglige niveau 2/10 Opbygning og pædagogisk tilrettelæggelse generelt Uddannelsens relation til gældende lovgivning Hvordan afspejler studieordningen overensstemmelse med folkeskolens behov og intentioner? Uddannelsens læringssyn, pædagogiske principper og anvendelse af differentieret og tværfaglig undervisning. Uddannelsens vægtning mellem faglig opkvalificering, pædagogik, lærerpraksis og dannelsesaspektet Uddannelses vægtning af teori og praksis Undervisningens organisering, udførelse og anvendte undervisningsformer. Er der fx en hensigtsmæssig balance mellem linjefag, pædagogiske fag og praktik, og spiller de enkelte elementer sammen, så uddannelsen udgør et sammenhængende forløb? Praktik Hvordan forberedes, udvælges og evalueres praktikdelen? Understøtter uddannelsen, at de studerende får et tilfredsstillende udbytte af praktikforløb? De studerende Adgangskrav, optag, frafald og gennemførelse, forventninger og krav til de studerende. Lærernes evaluering af de studenterendes niveau og studieparathed Arbejdskultur: Hvordan arbejdes der med studieansvarlighed på læreruddannelsen?

3 Forsknings- og vidensbasering Hvordan indhentes og anvendes viden om ny forskning og udviklingen i folkeskolen på læreruddannelsen? Hvordan bruger og forholder lærerkollegiet sig til evalueringsrapporter, og hvordan inddrages folkeskolens evalueringsrapporter i undervisningen? Fysiske rammer Tilbyder uddannelsen de studerende fysiske rammer og støtte, som understøtter et godt studieforløb? Faglige kompetencer Giver læreruddannelsen de studerende tilstrækkelige faglige kompetencer? Sproglige forhold og problematikker: Hvordan forholder uddannelsen sig til at mange folkeskoleelever er fagligt svage i et eller flere af sprogfagene? Bliver der uddannet det antal lærere og med de fag, der er behov for? Professionskompetencer I hvilken udstrækning gør læreruddannelsen de studerende klar til at indgå i arbejdet i folkeskolen med læringsmål, handleplaner og evaluering? Hvordan bliver de studerende klædt på til klasserumsledelse? Hvordan ruster uddannelsen de lærerstuderende til mødet og arbejdet med folkeskoleelever med uhensigtsmæssig adfærd og folkeskoleelever med særlige behov? Hvordan arbejder læreruddannelsen med temaet forældresamarbejde? Hvordan forbereder læreruddannelsen de kommende lærere til at indgå i samarbejdet med lærerkollegiet på skolen? Hvordan anvendes moderne teknologier på uddannelsen, således at de studerende som uddannede lærere er i stand til at anvende disse i undervisningen? 3/10 2 Organisation, ledelse og samarbejde på læreruddannelsen mv. Hvilke kvalifikationer har ledelsen? Skaber ledelsen et godt arbejdsmiljø og gode arbejdsbetingelser? I hvilken grad giver ledelsen underviserne medindflydelse i det daglige arbejde? Hvordan fungerer undervisernes indbyrdes samarbejde? Hvordan er Ilinniarfissuaqs evalueringskultur, og hvad bør der udvikles på? 3 Læreruddannelsens lærerkræfter, herunder kvalifikationer, praksis, samarbejde mv. Undervisernes fag/kvalifikationer, sprog, anciennitet, udskiftning Lærernes behov for opkvalificering Hvad er lærernes behov i forhold til at kunne øge forskningsbaseringen af læreruddannelsen? Anvendelsen af og holdning til de centralt udmeldte effektive undervisningsprincipper (CREDE) Hvad kendetegner læreruddannelsens pædagogiske profil?

4 4 Samarbejdet med aftagere og interessenter samt uddannelsens deltagelse i debatten om skole- og uddannelsesforhold. Arten af og graden af samarbejde med aftagere, Inerisaavik, andre læreruddannelser og forskningsinstitutioner samt andre interessenter. Uddannelsens deltagelse i debatten om skole- og uddannelsesforhold. Evalueringsdesign EVA har udarbejdet et evalueringsdesign, der kombinerer kvantitative og kvalitative metoder med henblik på at få belyst de mangeartede spørgsmål fra flere sider. De kvantitative metoder er velegnede til at indhente oplevelser og vurderinger fra mange respondenter, og resultaterne kan analyseres med statistiske metoder for at få et generelt billede af fx dimittendernes tilfredshed med uddannelsen, deres vurdering af styrker og svagheder mv. De kvalitative metoder er velegnede til at indhente mere informationsrige beskrivelser, bud på årsagsforklaringer og vurderinger fra mindre grupper af interessenter, fx underviserne og lederne på uddannelsen, og til at perspektivere de generelle indtryk, som er afdækket i spørgeskemaundersøgelserne Evalueringen vil bestå af følgende elementer (de enkelte elementer uddybes efterfølgende): 1 Redegørelse fra læreruddannelsen 2 Spørgeskemaundersøgelse blandt læreruddannelsens lærere (med åbne spørgsmål) 3 Interview med skoleledere 4 Spørgeskemaundersøgelse blandt nyuddannede lærere 5 Besøg på læreruddannelsen med interview med ledelse, lærere, studerende og praktikvejledere. 6 Interview med censorer 7 Observationer 8 Interview med nyuddannede lærere. 9 Ekspertvurdering af det faglige niveau 4/10

5 Tabel 1 OVERSIGT OVER INDHOLDSTEMAER OG METODEELEMENTER Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Læreruddannelsens indhold, struktur, organisering og faglige niveau Organisation, ledelse og samarbejde på læreruddannelsen Læreruddannelsens lærerkræfter Læreruddannelsens samarbejde med aftagere og interessenter mv. 1 Redegørelse fra læreruddannelsen X X X X 2 Spørgeskemaundersøgelse med uddannelsens X X X X lærere 3 Interview med skoleledere X X 5/10 4 Spørgeskemaundersøgelse blandt nyuddannede lærere X X 5 Besøg på læreruddannelsen med Interview med ledelse, lærere og praktikvejledere. X X X X 6 Interview med censorer X (x) (x) 7 Observationer X (x) 8 Interview med nyuddannede lærere. 9 Ekspertvurdering af uddannelsens faglige niveau X X (x) X De seks første elementer gennemføres i den anførte rækkefølge, sådan at resultaterne fra redegørelsen, interviewene med skoleledere og spørgeskemaundersøgelsen blandt uddannelsens lærere og de nyuddannede lærere kan indgå som baggrund for besøget på læreruddannelsen, og resultaterne kan blive diskuteret med ledelse og lærere her.

6 1 Redegørelse fra Ilinniarfissuaq EVA udarbejder en vejledning til en redegørelse, som ledelsen af læreruddannelsen skal udarbejde i samarbejde med lærerkollegiet. Redegørelsen skal indeholde faktuelle oplysninger, som administrationen forventes at have allerede. Redegørelsen skal dog også give en vurdering af uddannelsens styrker og udfordringer. Redegørelsen indgår i evalueringen som selvstændig datakilde, men tjener desuden som forberedelse for EVA s besøg på uddannelsen. Læreruddannelsen vil blandt andet blive bedt om oplysninger om: Adgangskrav, optag, frafald, gennemførelsestid, eksamensresultater mv. Antal undervisningstimer i de forskellige fag, fagenes placering mv. Praktikkens organisering og gennemførelse, Undervisernes faglige og/eller pædagogiske uddannelse, kompetenceudvikling, deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter mv. Praktikvejledernes uddannelse og kompetenceudvikling, kontakt til praktiklærere (og disses uddannelse) Uddannelsens fysiske rammer Løbende intern evaluering og kvalitetssikring af uddannelsen, herunder kontakt til Inerisaavik Hertil kommer en redegørelse for hvordan ledelse og lærere ser på mere diskuterende spørgsmål om uddannelsens tilrettelæggelse, prioriteringer osv., jf. evalueringsspørgsmålene. Det skal fremgå, hvem der har stået for udarbejdelsen af redegørelsen og hvordan lærerkollegiet har været inddraget. Læreruddannelsen får seks uger til at udarbejde redegørelsen. 6/10 2 Spørgeskemaundersøgelse blandt læreruddannelsens lærere For at sikre, at alle lærerne bliver hørt og at de kan komme frit til orde, får de mulighed for at besvare et spørgeskema. Spørgeskemaet vil blandt andet handle om deres vurdering af ledelsen, arbejdsmiljøet, samarbejdet i lærerkollegiet og andre temaer, som kan være svære at håndtere i en åben diskussion. Desuden vil de få lejlighed til at pege på, hvad de hver især ser som læreruddannelsens største styrker og svagheder og muligheder for forbedring og udvikling. Der vil blive mulighed for at besvare spørgsmålene i fri tekst. 3 Interview med 15 skoleledere Der gennemføres interview med de fem skoleledere i Nuuk, foruden telefoninterview med ti skoleledere på kysten, der har ansatte lærere, som er dimitteret fra Ilinniarfissuaq inden for de seneste fem år. Interviewene skal primært belyse læreruddannelsens faglige kvalitet og dimittendernes professionskompetencer. Skolelederne spørges om deres vurdering af de nyuddannede læreres viden, færdigheder og kompetencer samt om hvad skolelederen eventuelt mener, at læreruddannelsen skal prioritere højere i uddannelsen af nye lærere. Telefoninterviewene tænkes standardiseret sådan, at en studentermedhjælp kan gennemføre dem. De vil således også kunne gennemføres på begge sprog.

7 4 Spørgeskemaundersøgelse blandt nyuddannede lærere Studenterperspektivet inddrages dels gennem fokusgruppeinterviewet på uddannelsen, dels ved at der gennemføres en totalundersøgelse blandt de lærere, der er dimitteret fra Ilinniarfissuaq i årene Dimittenderne besidder en vigtig og aktuel viden, fordi de kender den aktuelle uddannelse og har oplevet, hvordan den har rustet dem til praksis. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres sådan at den kan besvares både postalt og via internettet. De relevante lærere kontaktes enten privat og/eller på deres Attat-mail, hvis Ilinniarfissuaq kan levere oplysninger om deres navne, eller via skolelederne, idet der i så fald tages højde for, at de skal kunne svare, uden at lederen ser deres svar. Hovedfokus i spørgeskemaundersøgelsen vil være det samme som for skolelederne: De nyuddannede skal svare på, om de føler sig rustet til at varetage den opgave, de har, om de anvender de forskellige redskaber og arbejdsformer folkeskoleloven foreskriver, og om der er kompetencer de savner, som de mener, at uddannelsen burde have kunnet give dem. Eventuelt kan de også spørges mere direkte om deres tilfredshed med udvalgte elementer af uddannelsen, fx lærerkræfterne, fagene osv. Der udarbejdes frekvenstabeller og kryds på baggrundsvariable som alder, anciennitet, linjefag, anden uddannelsesbaggrund og modersmål samt evt. om skolen, de arbejder på, er i en by eller bygd og skolens størrelse. Ved at anvende nogle af de samme spørgsmål som blev stillet til lærerne i evalueringen af folkeskolen, kan der evt. drages sammenligninger mellem de nyuddannedes læreres svar og det, den samlede gruppe lærere har svaret. 7/10 5 Besøg på Ilinniarfissuaq På Ilinniarfissuaq gennemføres følgende interview: Gruppeinterview med rektor og uddannelseschef (2 timer). Dette interview tager udgangspunkt i redegørelsen til EVA og vil omhandle såvel uddannelsens organisering som faglige og pædagogiske tilrettelæggelse samt ledelsens syn på, hvilke styrker og svagheder uddannelsen har. Fokusgruppeinterview med ca. otte lærere. Interviewet skal bruges til at perspektivere og uddybe de svar, der er givet i redegørelsen fra uddannelsen og i spørgeskemaundersøgelsen med lærerne selv. Fokusgruppeinterview med ca. 12 studerende fra 2., 3. og 4. årgang. Interviewet skal give et indblik i, hvordan de studerende ser på den uddannelse, de er i gang med. Om den lever op til deres forventninger og hvad de evt. se af forbedringsmuligheder i fagene, i tilrettelæggelsen, i de krav, der stilles til dem osv. EVA anviser, hvordan de studerende skal udvælges til interviewet. Interview med praktikvejledere. Interviewet skal bruges til at afdække den feedback, praktikvejlederne får på uddannelsen gennem deres tætte kontakt med de studerende, der er/har været ude i praksis, og med deres praktiklærere. Hvor ser de de studerendes styrker og svagheder? 6 Interview med censorer Interview med tre-fire censorer på uddannelsen skal bruges til at bidrage til vurderingen af det faglige niveau og dimittendernes kompetencer.

8 7 Observation af undervisningen EVA vil bruge to dage på at observere seks lektioner på læreruddannelsen og efterfølge interviewe læreren. Der skal observeres undervisning i forskellige fag (pædagogik/psykologi, grønlandsk, dansk eller engelsk, matematik, naturfag, samfundsfag eller lokale valg) på forskellige årgange. Der observeres både grønlandske og danske lærere. Observationerne skal give et indblik i forhold som anvendte undervisningsmetoder og de studerendes deltagelse og engagement, men vil i lige så høj grad udgøre et udgangspunkt for et interview med læreren om hvorfor undervisningen er tilrettelagt som den er, hvad læreren mener fungerer godt og mindre godt osv. Observationerne og de tilhørende interview vil foruden at være en selvstændig datakilde være et værdifuldt grundlag for de øvrige interview på uddannelsen. Eksperterne skal ikke deltage i observationerne. 8 Interview med nye lærere Der gennemføres interview med en række nyuddannede lærere gennem et fokusgruppeinterview i Nuuk og telefon/skype-interview med nyuddannede ude på kysten. Interviewene skal afdække de nye læreres syn på egne styrker og svagheder som nye lærere, om udfordringen ved at være nyuddannet i lærergerningen og om samarbejdet med de ældre lærere. (Ca. 2 timer) 9 Ekspertvurdering af det faglige niveau Der udpeges en faglig ekspert for hvert af de fem fag, der ønskes vurderet, og vedkommende får til opgave at vurdere studieordning, eksamensordning, læringsmål og pensum for at se, om disse er indbyrdes sammenhængende og på et tilstrækkeligt højt niveau. I ekspertvurderingen indgår læsning af et antal bachelorprojekter, der er bedømt til lige bestået/middel/topkarakter, for vurdering af niveauet på disse og af bedømmelseskriterierne. Seminariet forventes at bistå med fremsendelse af det ønskede materiale. 8/10

9 Oversigt over besøg på Ilinniarfissuaq Dag 1 Dag 2 Metode-element 3 x observation af undervisning på læreruddannelsen + interview med lærer 3 x observation af undervisning på læreruddannelsen + interview med lærer Deltagere To konsulenter fra EVA To konsulenter fra EVA Dag 3 Interview med læreruddannelsens ledelse, Fokusgruppeinterview med lærere Fokusgruppeinterview med studerende Dag 4 Interview med praktikvejledere Interview med de fem skoleledere i Nuuk Fokusgruppeinterview med nye lærere To konsulenter fra EVA Evalueringspanelet To konsulenter fra EVA Evalueringspanelet 9/10 Dag 5 Interview med tre-fire censorer Opsamlingsmøde i ekspertgruppen, udarbejdelse af rapportstruktur og skitsering af overordnede pointer To konsulenter fra EVA Evalueringspanelet Evalueringspanel Til evalueringen knyttes et evalueringspanel bestående af følgende: Ellen J. Karlsen, afdelingsleder i evalueringsafdelingen, Inerisaavik. Ane Solveig Hansen, skoleinspektør på Atuarfik Jørgen Brønlund, Ilulissat Ekspert i læreruddannelse med evaluerings- og forskningserfaring Leder af læreruddannelse fra andet nordisk land, fx Norge eller Sverige Evalueringspanelet er afsender af evalueringen. Panelets rolle er derfor at give indspil til planlægningen, udførelsen og afrapporteringen og at formulere de vurderinger og anbefalinger, evalueringen giver anledning til.

10 Hvis optionen med ekspertvurdering af det faglige niveau vælges, tilknyttes særlige eksperter til denne opgave. Disse eksperter skal ikke deltage i møder, men forventes at afgive skriftlige redegørelser. Afrapportering Evalueringen afrapporteres på dansk i EVA s design. Rapporten leveres elektronisk til opdragsgiver i wire-0-format (A4). Hvis rapporten skal trykkes, anbefales EVA s mere læsevenlige kvadratiske layout. Aftale om trykning kan træffes særskilt. Bemanding Evalueringen forankres i EVA s Område for Videregående Uddannelser, hvor områdechef Jakob Rathlev har det overordnede ansvar for evalueringen. Specialkonsulent Helene Brochmann er projektleder på evalueringen. Hun vil være gennemgående person og desuden stå for den løbende kontakt til opdragsgiver/ kontaktperson. Helene er cand.mag. i samfundsfag og eskimologi og forstår grønlandsk. Helene var også projektleder for EVA s evaluering af folkeskolen. På EVA er Helene ansat i området for Dagtilbud for børn, men har gennemført projekter inden for hele EVA s dækningsområde, og har tidligere i mange år arbejdet med de videregående uddannelser i Danmark. Hun var fx projektleder for evalueringen af den danske pædagoguddannelse i /10 Derudover tilknyttes en konsulent med særligt kendskab til de videregående uddannelser og en metodekonsulent. Konsulenten fra Området for de Videregående Uddannelser vil bidrage til den kvalitative dataindsamling og til afrapporteringen, mens metodekonsulenten særligt vil bidrage til gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelserne og desuden stå for kvalitetssikring af de anvendte metoder i det hele taget. Endelig knyttes to evalueringsmedarbejdere (studenter) til evalueringen. Den ene vil være ansat i EVA s metodeenhed, den anden i Området for de Videregående Uddannelser. Det tilstræbes at tilknytte en grønlandsk studerende til opgaverne her. Evalueringsmedarbejderne vil stå for praktiske opgaver i forbindelse med evalueringen. Denne bemandingsplan forudsætter, at opdragsgiver stiller en simultantolk til rådighed i forbindelse med de besøg/interview i Grønland, hvor det vil være påkrævet. Kontaktperson hos EVA Helene Brochmann Specialkonsulent hb@eva.dk Tlf. direkte Mobil