Indholdsfortegnelse Forord Indledning Resumé Resultater Omfanget af sygefravær Spørgsmål til langtidssyge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Resumé Resultater Omfanget af sygefravær Spørgsmål til langtidssyge medlemmer Holdninger til arbejdspladsen Arbejdet er fysisk hårdt Sammenhæng mellem sygefravær og vurderingen af arbejdsmiljøet Medarbejdernes holdninger til arbejdspladsvurderinger, APV Metodisk appendiks Opgørelse af sygefravær Signifikanstest Spørgeguide

3 Forord Kost og service sektoren har igen i 2009 gennemført en sygefraværsundersøgelse blandt sektorens medlemmer. Baggrunden for undersøgelsen er et ønske om at måle, hvordan det står til med sygefraværet blandt sektorens medlemmer. Seneste undersøgelse i 2004 viste et meget højt sygefravær, der tillige var højere end gennemsnittet for alle FOA s medlemmer. Undersøgelsen skal være grundlag for sektorens arbejde. Udover at måle sygefraværet har vi denne gang også ønsket at få belyst de faktorer, som har betydning for sygefraværs opståen og varighed. Derfor har vi bedt om medlemmernes holdning til arbejdsmiljøet samt kendskabet til og brugen af de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV). Det er sektorens opfattelse, at mange medlemmer hurtigt bliver afskediget på grund af sygefravær, selv om mange ved en mindre indsats fra arbejdspladsens side kunne fastholdes i arbejdet. Derfor har vi i denne undersøgelse spurgt medlemmerne, hvilke initiativer arbejdspladsen har taget under sygefraværet Forbundet har tidligere i år gennemført en stor sygefraværsundersøgelse for at måle, hvilken indsats og hjælp den sygemeldte medarbejder har fået fra arbejdspladsen, jobcentret og FOA-afdelingen. Forbundets undersøgelse blev gennemført ved en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Desværre besvarede kun 40 medlemmer fra kost og service sektoren dette spørgeskema, hvorfor det lille antal ikke kunne danne baggrund for en sikker viden om sektorens medlemmer. Derfor har vi gennemført vores egen undersøgelse ved telefoninterview foretaget af Capacent Research, hvorved vi er kommet op på 500 besvarelser. Sektoren takker medlemmerne for deltagelse i undersøgelsen. Resultatet af undersøgelsen viser, at sygefraværet fortsat er meget højt og at arbejdspladsernes indsats for et bedre arbejdsmiljø blandt andet brug af arbejdspladsvurderinger er påkrævet. Da vores medlemmer generelt er tilfredse med arbejdet og har et godt forhold til deres kolleger, så er der et godt grundlag at bygge videre på. God læselyst! Berit Jakobsen Sektornæstformand Gina Liisborg sektorformand 3

4 1. Indledning Denne rapport belyser sygefraværet blandt medlemmer af FOAs Kost- og Servicesektor samt medlemmernes vurderinger af deres arbejdsmiljø og erfaringer med arbejdspladsvurderinger (APV). Rapporten er udarbejdet på baggrund af Kost- og Servicesektorens handleplan frem mod årsmødet i Her er to af målsætningerne således at kortlægge: Medlemmernes sygefravær samt årsagerne til det Brugen af arbejdspladsvurderinger (APV), i forhold til lovens krav Denne rapport er således et bidrag til en denne kortlægning. 500 medlemmer fra Kost- og Servicesektoren er stillet en række spørgsmål om deres sygefravær og arbejdsliv. Det gælder spørgsmål om antallet af sygedage, deres leders indsats over for sygefravær, vurderingen af arbejdsmiljøet og brugen af APV på arbejdspladsen. Deltagerne kommer fra alle tre hovedområder i Kost- og Servicesektoren. Således arbejder 41 % i køkkener, 38 % arbejder med rengøring, og 13 % er serviceassistenter eller servicemedarbejdere. Det svarer til fordelingen blandt Kost- og Servicesektorens medlemmer generelt med en lille underrepræsentation af ansatte inden for rengøring. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af telefoninterview. Dataindsamlingen er gennemført af Capacent Research i september

5 2. Resumé 34 % af medlemmerne i Kost- og Servicesektoren havde ingen sygedage det seneste år. Da medlemmerne i 2004 blev spurgt i en lignende undersøgelse, havde 24 % ingen sygedage. Andelen af medlemmer helt uden sygedage er altså steget. Andelen af medlemmer med et sygefravær på mere end 9 dage er tilsvarende faldet svagt. Hvor det i dag drejer sig om 28 % af medlemmerne, var det i % af medlemmerne. Også andelen af medlemmer med mere end 21 syge dage er faldet svagt til 16 %. Antallet af sygedage blandt medlemmerne i Kost- og Servicesektoren er dog overordnet stabilt. Sygefraværet er i dag i gennemsnit 17,9 sygedage årligt pr. medlem i Kost- og Servicesektoren. Det tal var i ,0 sygedage årligt. Selvom der er færre medlemmer, som har et højt sygefravær på 21 eller flere dage, så er medlemmerne i denne gruppe væk fra arbejdet i længere tid, end de var i Det er i høj grad denne gruppe, som trækker det gennemsnitlige sygefravær op. Disse 16 % af medlemmerne står således for hele 83 % af det samlede sygefravær blandt medlemmerne. Serviceassistenter har et højere sygefravær end andre medlemmer i Kost- og servicesektoren. Serviceassistenter havde i 2007 ifølge tal fra kommuner og regioners indberetninger (FLD) i gennemsnit 28,1 sygedage årligt. Ikke faglærte rengøringsassistenter og køkkenassistenter havde til sammenligning 21,7 sygedage og husassistenter havde 20,7 sygedage. 16 % af medlemmerne har i løbet af det seneste år haft en sammenhængende sygdomsperiode på 2 uger eller mere. Heraf skyldes 77 % fysisk sygdom, 13 % psykisk sygdom og 8 % både fysisk og psykisk sygdom. Over for 30 % af de medlemmer, som havde et sammenhængende sygdomsforløb på 2 uger eller mere, tog arbejdspladsen ingen initiativer. Kun 26 % deltog i en sygesamtale på arbejdspladsen, og 9 % havde kontakt til deres tillidsrepræsentant. 71 % af medlemmerne med en sammenhængende sygdomsperiode på 2 uger eller mere var dog overordnet tilfredse med deres leders indsats, mens 20 % var utilfredse. Medlemmernes vurdering af deres arbejdsplads er overordnet positiv. 94 % er således tilfredse med deres arbejde, og 81 % mener, at arbejdsmiljøet er godt. 96 % af medlemmerne har et godt forhold til deres kolleger, og 88 % har et godt forhold til deres leder. 74 % mener, at de har gode muligheder for at lære nyt på deres arbejdsplads. Disse vurderinger af arbejdspladsen stemmer i meget høj grad med medlemmernes vurderinger i en tilsvarende undersøgelse fra Her er samtidig kun få forskelle mellem de enkelte arbejdsområder og arbejdssteder inden for Kost- og Servicesektoren. En undtagelse er dog, at ansatte på sygehuse til en vis grad synes at vurdere deres arbejdsmiljø mindre positivt end andre ansatte. Medlemmernes vurdering af arbejdets indhold er mere negativ. 64 % af medlemmerne mener, at deres arbejde er fysisk hårdt. 48 % af medlemmerne mener, at de arbejder meget alene, og 44 % finder deres arbejdsopgaver ensformige. Endelig finder 36 % medlemmerne deres arbejde psykisk eller følelsesmæssigt belastende. 17 % af medlemmerne i Kost- og Servicesektoren har skiftende arbejdstider. Det gælder dog 39 % af serviceassistenterne. Samtidig har kun 5 % af medlemmerne i Kost- og Servicesektoren aften- eller natarbejde. 5

6 Undersøgelsen viser også sammenhænge mellem omfanget af sygefravær og medlemmernes vurdering af deres arbejdsmiljø. Således har medlemmer med et sygefravær på 9 eller flere arbejdsdage et dårligere forhold til deres leder, og de vurderer deres arbejdsmiljø som mere belastende end andre medlemmer. Medlemmer med mere end 9 dages sygefravær finder også i højere grad deres arbejde psykisk belastende, og de har i mindre grad muligheder for at lære nyt på arbejdspladsen. Endelig finder de også deres arbejdsopgaver mere ensformige end andre medlemmer. Undersøgelsen viser, at 54 % af medlemmerne har været med til at udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). På 18 % af arbejdspladserne har man ikke en handleplan på baggrund af APV en, og på 16 % af arbejdspladserne er APV en ikke blevet revideret ved ændringer i arbejdsforholdene. Det er lovpligtigt at udarbejde APV på alle arbejdspladser. 23 % af medlemmerne ved ikke, om arbejdspladsen har handleplan på baggrund af APV en. 35 % af medlemmerne ved ikke, at APV en skal rettes til, når der sker ændringer på arbejdspladsen. Medlemmer ansat på sygehuse og plejehjem synes i lidt højere grad end andre medlemmer at være informeret om, at APV en skal rettes til ved ændringer på arbejdspladsen. Samtidig mener 51 % af medlemmerne, at APV en direkte har været med til at løse problemer på deres arbejdsplads. Endelig finder 24 % af medlemmerne, at det på den ene eller anden måde er vanskeligt at udarbejde en arbejdspladsvurdering. 3. Resultater I det følgende gennemgås undersøgelsens resultater. Først ses der på omfanget af sygefravær blandt medlemmerne. Derefter gennemgås medlemmernes vurdering af deres arbejdsmiljø. Afsnit 3.4 gennemgår derefter sammenhængen mellem omfanget af sygefravær og medlemmernes vurdering af deres arbejdsmiljø. Endelig ser rapporten i afsnit 3.5 på medlemmernes arbejde med arbejdspladsvurderinger (APV). I afsnit 4 beskrives metoden bag undersøgelsen, og her kan man også finde spørgeskemaet bag undersøgelsen. Rapporten vil løbende trække på tre øvrige FOA-undersøgelser af sygefravær. Det gør det muligt at se på udviklingen i sygefravær inden for Kost- og servicesektoren siden Det gør det også muligt at sammenligne sygefraværet i sektoren med niveauet blandt FOAs medlemmer generelt. Alle undersøgelser er tilgængelige på Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere (2004) 1. Undersøgelsen er fra 2004, og formuleringerne af spørgsmåle er gennemgående de samme som i denne undersøgelse. Det gør det muligt at se på udviklingen i sygefraværet inden for sektoren fra 2004 til Sygefravær blandt FOAs medlemmer 2006 (2007) 2. Denne rapport gennemgår omfanget og årsagerne til sygefraværet blandt alle FOAs medlemmer. Dermed kan man sammenligne sygefraværet i Kost- og servicesektoren med sygefraværet blandt FOAs medlemmer generelt. Endelig trækker rapporten på en undersøgelse fra 2009 af langtidssygemeldte medlemmer i FOA 3. Rapporten, Det handler om ægte omsorg og interesse, er 1 Indsæt link, når hjemmeside er opdateret 2 Indsæt link, når hjemmeside er opdateret 3 6

7 udarbejdet af Oxford Research for FOA. Her er der blandt andet set på årsagerne til sygemelding, og hvordan arbejdspladsen har håndteret sygemeldingen. 3.1 Omfanget af sygefravær Dette afsnit ser på udviklingen i sygefraværet i Kost- og Servicesektoren. Medlemmerne er blevet spurgt til, hvor mange dage de har været sygemeldt det seneste år, eksklusiv børns sygedage og orlov. Flere har ingen sygedage Udviklingen i medlemmernes sygefravær er opsummeret i figur 1 nedenfor. Hver bjælke viser fordelingen af sygefravær blandt medlemmerne, eksempelvis andelen af medlemmer, som har haft mellem 1 og 8 sygedage det seneste år. Den øverste bjælke viser resultaterne fra denne undersøgelse i Kost- og Servicesektoren fra Den mellemste bjælke viser det tilsvarende resultat fra en undersøgelse i Kost- og Servicesektoren i 2004, og endelig viser den nederste bjælke resultaterne blandt alle FOAs medlemmer i Figur 1. Sygefraværet blandt medlemmer i Kost- og Servicesektoren i 2009 og 2004, samt sygefraværet blandt alle FOAs medlemmer i % 39% 12% 16% % 44% 15% 18% 0 sygedage 1-8 sygedage 9-20 sygedage % 44% 17% 17% 21+ sygedage 0% 20% 40% 60% 80% 100% 34 % af medlemmerne i Kost- og Servicesektoren har slet ikke været sygemeldte det seneste år. Det er en stigning fra 2004, hvor 24 % af medlemmerne ingen sygedage havde. Til sammenligning var tallet blandt alle FOAs medlemmer i %. 28 % af medlemmerne har det seneste år haft 9 eller flere sygedage. I 2004 var det 33 % og blandt FOAs medlemmer generelt var det i % i Medlemmer med mere end 21 sygedage udgør i % af medlemmerne i Kostog Servicesektoren. Det tilsvarende tal var i %. Andelen af medlemmer med mere end 9 dages sygefravær om året er altså en anelse lavere i dag end i Den er også lavere blandt Kost- og Servicesektorens medlemmer end blandt FOAs medlemmer generelt. 4 I undersøgelsen fra 2009 deltog 500 medlemmer fra Kost- og Servicesektoren. I undersøgelsen fra 2004 deltog 449 medlemmer fra Kost- og Servicesektoren, og i undersøgelsen fra 2006 deltog medlemmer fra alle FOAs 4 sektorer. 7

8 Det gennemsnitlige antal sygedage er stabilt Figur 2 nedenfor viser udviklingen i omfanget af sygedage, nemlig det gennemsnitlige antal sygedage blandt medlemmer af Kost- og Servicesektoren. Figur 2. Det gennemsnitlige antal sygedage i Kost- og Servicesektoren i 2009 og 2004, samt det gennemsnitlige antal sygedage blandt FOAs medlemmer generelt i ,9 17,0 18, Medlemmerne i Kost- og Servicesektoren har i gennemsnit 17,9 sygedage om året. Dermed er omfanget af sygedage stort set det samme som i 2004, nemlig 17 dage. Det svarer dermed også til det gennemsnitlige sygefravær blandt FOAs medlemmer i 2006, nemlig 18,2 dage. Selvom andelen af medlemmer med højt sygefravær er faldet, er omfanget af sygedage altså stabilt. Det sker på trods af, at flere medlemmer helt har undgået sygedage. Forklaringen er, at medlemmer med mere end 9 sygedage er væk fra arbejdet i længere tid, end de var i Det trækker gennemsnittet op. Ser vi i undersøgelsen bort fra de 8 medlemmer, som har været sygemeldt et helt arbejdsår, falder gennemsnittet til 14 dage. De 16 % af medlemmerne, som har været syge i 21 dage eller mere, tegner sig for 83 % af alle sygedage. Ønsker man at reducere det samlede sygefravær, er det altså i høj grad ved en indsats over for denne gruppe, at man kan gøre en forskel. Det tilsvarende resultat var i % for de 18 % af medlemmerne, som havde mere end 4 ugers sygdom. Dette resultat tydeliggør, at flere medlemmer i gruppen med det højeste sygefravær, synes at have fået et endnu højere sygefravær end i Kvinder er mere syge end mænd Endelig er det væsentligt at se på sammenhængene mellem sygefravær, køn og alder. Starter vi med køn, viser det sig, at kvinder i gennemsnit har 18,9 sygedage årligt, hvor mænd kun har 8,8 sygedage årligt. Det ses i figur 5 nedenfor. Undersøgelsen blandt FOAs medlemmer fra 2006 viste samme resultat, og det er altså en generel tendens, at kvinder har et højere fravær end mænd. 8

9 Figur 3. Det gennemsnitlige antal sygedage pr. år for henholdsvis mænd og kvinder. (n=495) 20 18, ,8 5 0 Kvinder Mænd Der er ikke signifikante forskelle i sygefravær mellem medlemmer i forskellige aldersgrupper. Således er gennemsnittet nogenlunde stabilt mellem de forskellige aldersgrupper med en tendens til, at sygefraværet falder lidt med alderen. Samme resultat viste undersøgelsen fra 2006 blandt alle FOAs medlemmer. Serviceassistenter har det højeste sygefravær Vi skal nu se på forskelle i sygefravær mellem de enkelte grupper inden for Kost- og Servicesektoren. Her er det relevant at supplere undersøgelsen blandt medlemmerne med andre tal. Kommuner og regioner indberetter således fraværet blandt medarbejderne til et fælles register, det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD). Det gør det muligt at se på det præcise fravær for forskellige stillingsgrupper inden for Kost- og Servicesektoren. Denne opgørelse er således mere præcis, men den kan omvendt ikke sige noget om årsager til medlemmernes sygefravær. Figur 4 nedenfor viser fordelingen af sygefravær mellem tre stillingsgrupper: Husassistenter, ikke-faglærte rengøringsassistenter og serviceassistenter. Figur 4. Årlige sygedage inden for forskellige stillingsgrupper. Kilde: FLD ,4 25,3 22,1 25,4 28,5 28,1 21,7 20,7 Husassistenter Ikke faglærte rengøringsassistent er Serviceassistenter

10 Her ses det, at serviceassistenterne har det højeste sygefravær. De havde i 2007 i gennemsnit 28,1 sygedage årligt, en stigning fra 25,3 dage i Husassistenterne havde i 2007 det laveste sygefravær med 20,7 årlige sygedage, hvilket har været nogenlunde stabilt siden For de ikke-faglærte rengøringsansatte findes der ingen tal fra 2005, men fra 2006 til 2007 er sygefraværet faldet fra 25,4 til 21,7 sygedage. Denne gruppe tæller både medlemmer med rengørings- og køkkenarbejde. Ser vi på hvad medlemmerne har svaret i rundspørgen fra 2009, finder vi et lignende resultat. Her sker sammenligningen mellem serviceassistenter, medlemmer der arbejder i køkken og medlemmer inden for rengøring. Resultatet er vist i figur 5 nedenfor. Sygefraværet er højest blandt serviceassistenterne med 21,2 dage. Det er lidt lavere for ansatte i køkkener med 19,9 sygedage. Det er lavest for ansatte inden for rengøring, hvor det gennemsnitlige antal sygedage er 15,5. Forskellene mellem de tre grupper er dog ikke statistisk signifikante, men svarer altså til fundet fra de kommunale lønstatistikker. Figur 5. Det gennemsnitlige antal sygedage pr. år fordelt mellem de tre arbejdsområder (n=495) ,9 15,5 21, Køkken Rengøring Serviceassistenter Det er umiddelbart overraskende, at serviceassistenterne har det højeste sygefravær inden for Kost- og Servicesektoren. Denne gruppe har således en uddannelse bag sig og deres jobfunktioner er mere varierede. Det burde give et bedre arbejdsmiljø. Som vi skal se senere vurderer serviceassistenterne da også deres arbejde mindre ensformigt og mindre ensomt end andre medlemmer, men det kan åbenbart ikke ses i deres sygefravær. En forklaring på serviceassistenternes højere sygefravær kan måske findes i deres køns- og aldersfordeling. Hele 30 % af serviceassistenterne er dog mænd, og det burde faktisk give et lavere sygefravær, da mænd har et lavere sygefravær end kvinder. En anden forklaring kunne være aldersfordelingen blandt serviceassistenterne. Ser vi på sygefraværet blandt forskellige aldersgrupper, falder sygefraværet en smule med alderen blandt medlemmerne samlet set. Det sker dog ikke for serviceassistenterne. Her er sygefraværet stabilt over aldersgrupperne, og det er altså måske i dette højere sygefravær blandt de +40-årige serviceassistenter, at vi kan finde noget af forklaringen på serviceassistenternes høje sygefravær. Endelig synes der også at være en større andel af serviceassistenter, som er langtidssyge, og det trækker gennemsnittet op for de øvrige serviceassistenter. Dette kan dog ikke forklare hele forskellen mellem de tre stillingsgrupper. 10

11 3.2 Spørgsmål til langtidssyge medlemmer Medlemmer med mere end to ugers sygdom det sidste år er blevet spurgt til, om de har haft sammenhængende sygefravær på 2 uger eller mere. Disse medlemmer er stillet flere supplerende spørgsmål. 16 % af de medvirkende medlemmer har inden for det sidste år haft sammenhængende sygdom på 2 uger eller mere. Blandt disse medlemmer var 77 % sygemeldt på grund af fysisk sygdom, og 13 % var sygemeldt på grund af psykisk sygdom. Hos 8 % af medlemmerne skyldtes sygemeldingen både fysisk og psykisk sygdom. Dette resultat svarer nogenlunde til resultatet fra Oxford-undersøgelsen fra 2009 blandt langtidssyge medlemmer i alle FOAs fire sektorer. Her skyldtes 72 % af sygemeldingerne fysisk sygdom, 21 % psykisk sygdom og hos 7 % begge dele. Denne undersøgelse henvendte sig dog kun til medlemmer med mere end 4 ugers sammenhængende sygdom. Over for 30 % af de langtidssyge medlemmer tog arbejdspladsen ingen initiativer over for sygemeldingen. 38 % blev kontaktet af deres leder, som ville høre, hvordan de havde det. 26 % deltog i en egentlig sygesamtale på arbejdspladsen. 9 % af de langtidssygemeldte medlemmer havde kontakt til deres tillidsrepræsentant under sygemeldingen. 14 % blev delvist sygemeldt og optog arbejdet gradvist. 71 % af de langtidssygemeldte var tilfredse med deres leders indsats, mens 20 % var utilfredse. Det svarer til resultatet fra Oxford-undersøgelsen fra Holdninger til arbejdspladsen Medlemmerne er blevet bedt om at vurdere en række faktorer omkring deres arbejdsplads, om alt fra forholdet til deres kolleger til arbejdsmiljøet. Disse svar er opsummeret i figur 6. Figur 6. I hvor høj grad beskriver følgende udsagn din arbejdsplads? Andel, der har svaret "enig" og "meget enig". (n = 495) Jeg har et godt forhold til mine kolleger 96% Jeg er generelt tilfreds med mit arbejde 94% Jeg har et godt forhold til min leder 88% Jeg synes arbejdsmiljøet er godt på min arbejdsplads 81% Jeg har gode muligheder for at lære nyt på mit arbejde 74% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 11

12 Hele 96 % af medlemmerne i Kost- og Servicesektoren har et godt forhold til deres kolleger, og 88 % har et godt forhold til deres leder. Det svarer præcis til resultaterne blandt medlemmerne fra Kost- og Servicesektoren fra Blandt FOAs medlemmer generelt havde 76 % i 2006 et godt forhold til deres leder, og 91 % et godt forhold til deres kolleger. 94 % er generelt tilfredse med deres arbejde. Det svarer igen til resultatet blandt Kost- og Servicesektoren i 2004, og også til resultatet af Oxford-undersøgelsen af FOAs medlemmer fra % synes, at arbejdsmiljøet er godt på deres arbejdsplads. Det sagde 80 % af medlemmerne i Kost- og Servicesektoren i I Oxford-undersøgelsen blandt langtidssyge medlemmer fra 2009 mente 72 %, at de havde et godt arbejdsmiljø. Medlemmer ansat på plejehjem/plejecentre synes at vurdere arbejdsmiljøet højere end medlemmer ansat på sygehuse. Hvor 90 % af de ansatte på plejehjem og plejecentre mener arbejdsmiljøet er godt, gælder det kun 72 % af de ansatte på sygehuse. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. 74 % af medlemmerne i Kost- og Servicesektoren mener, at de har gode muligheder for at lære nyt på deres arbejde. Omvendt er der 24 % af medlemmerne, som ikke mener, at de har gode muligheder for at udvikle sig på deres arbejde. Det svarer til resultatet fra 2004, hvor 25 % ikke mente, at de havde muligheder for personlig udvikling på arbejdspladsen. 3.4 Arbejdet er fysisk hårdt Medlemmernes vurdering af deres arbejdsmiljø og arbejdspladsen er altså overordnet positivt. Ser vi imidlertid nærmere på vurderinger af selve arbejdet, er vurderingen knap så positiv. Disse vurderinger ses i figur 7 nedenfor. Figur 7. I hvor høj grad beskriver følgende udsagn dit arbejde? Andel, der har svaret "enig" og "meget enig". (n = 495) Arbejdet er fysisk hårdt, fx i form af mange og tunge løft 64% Jeg arbejder meget alene 48% Arbejdsopgaverne er ensformige 44% Arbejdet er psykisk eller følelsesmæssigt belastende 36% Mit arbejde er kendetegnet ved skiftende arbejdstider 17% Jeg har mest aften/nat-arbejde 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 12

13 64 % af medlemmerne vurderer, at deres arbejde er fysisk hårdt. Det svarer til resultatet fra 2004, hvor det var 63 % af medlemmerne i Kost- og Servicesektoren. Denne vurdering deles af medlemmer inden for såvel køkken og rengøring og for serviceassistenter. Heller ikke mellem ansatte på forskellige arbejdsområder som sygehuse eller plejehjem er der forskel i vurderingen. 48 % af medlemmerne arbejder meget alene. Det drejede sig om 47 % af medlemmerne i Det gælder i højere grad for medlemmer, som arbejder med rengøring (58 %), end for serviceassistenter (30 %). Der er også forskelle mellem de enkelte ansættelsessteder. Særligt ansatte i hjemmeplejen (67 %) og på daginstitutioner (64 %) arbejder alene, hvor det i mindre grad gælder ansatte på sygehuse (35 %). 44 % af medlemmerne vurderer, at deres arbejdsopgaver er ensformige. Det svarer igen til resultatet fra 2004 (47 %), men det dækker over forskelle mellem medlemmer med forskellige arbejdsopgaver. 58 % af medlemmerne inden for rengøring finder deres opgaver ensformige. Det gælder kun 28 % af serviceassistenterne og for 35 % af de ansatte i køkkener. Der synes ikke at være forskelle inden for de enkelte arbejdssteder, eksempelvis mellem sygehuse og plejehjem. Dette resultat peger i retning af, at mere sammensatte jobfunktioner som serviceassistent-funktionen kan give et bedre arbejdsmiljø. 36 % mener, at deres arbejde er psykisk eller følelsesmæssigt belastende. Det svarer til fundet fra undersøgelsen i 2004 (35 %). Det gælder i lidt højere grad for medlemmer inden for rengøring (41 %) end for serviceassistenter og servicemedarbejdere (30 %) og køkkenansatte (32 %). Det synes også i højere grad at gælde ansatte i hjemmeplejen (49 %) end ansatte på daginstitutioner (29 %) eller sygehuse (38 %). 39 % af serviceassistenter og servicemedarbejdere har skiftende arbejdstider. Det gælder for kun 12 % af medlemmer i køkkenjob og 15 % af medlemmer i rengøringsjob. Samlet set har 17 % af medlemmerne skiftende arbejdstider, hvilket var 13 % i Det er samtidig næsten udelukkende ansatte på sygehuse og plejehjem, der har skiftende arbejdstider. Kun 5 % af medlemmerne i Kost- og Servicesektoren har overvejende aften eller natarbejde. Det drejede sig om 6 % af medlemmerne i Her synes der ikke at være forskelle mellem hverken arbejdsområde eller arbejdssted. Vurderingerne af disse faktorer er altså relativt stabile fra 2004 til Dette var dog også forventet, idet selve karakteren af arbejdet kun vanskeligt kan ændres. Det er derfor interessant, at serviceassistenternes vurderinger på tre punkter er mere positive end rengøringsassistenternes. Udviklingen af stillingen som serviceassistent har netop været et forsøg på at kombinere forskellige arbejdsopgaver fra både rengørings- og portørfagene. Det synes at spille positivt ind på serviceassistenters vurdering af arbejdet. De finder således deres arbejde mindre ensomt, mindre ensformigt og mindre følelsesmæssigt belastende end ansatte, der kun arbejder med rengøring. 3.5 Sammenhæng mellem sygefravær og vurderingen af arbejdsmiljøet Dette afsnit ser på, om medlemmer med et højt sygefravær i højere grad end andre medlemmer vurderer deres arbejdsmiljø som dårligt. Det kan pege i retning af, at disse faktorer i arbejdsmiljøet kan være medvirkende til et højere sygefravær. Her viser der sig følgende sammenhænge: Medlemmer som har et dårligt forhold til deres leder og ikke føler de har mulighed for at lære nyt på deres arbejde er således mere syge 13

14 end andre medlemmer. Det samme gælder medlemmer, som vurderer deres arbejdsmiljø som dårligt, og som finder deres arbejde psykisk eller følelsesmæssigt belastende. Der er således ingen sammenhænge mellem sygefraværet og de øvrige vurderinger af arbejdet, som netop er gennemgået. Disse sammenhænge er derfor ikke vist grafisk i det følgende. 14

15 Medlemmer med højt sygefravær har dårligere forhold til deres leder Det at have et dårligt forhold til sin leder synes som det første at påvirke sygefraværet. Medlemmer, som har 9 eller flere dages sygefravær om året, har således et dårligere forhold til deres leder end andre. Det ses i figur 8 nedenfor. Figur 8. Jeg har et godt forhold til min leder. Andel, der er henholdsvis enige og uenige. (n = 485). Enig Uenig Samlet 90% 10% 0 til 8 sygedage 92% 8% 9 eller flere sygedage 85% 15% Sammenhængsmål γ = 0,33, signifikans, p < 0,05. Ansatte med et sygefravær på 9 eller flere arbejdsdage vurderer i mindre grad end andre forholdet til deres leder som godt. Sammenhængen er middelstærk og signifikant 5. Dette dårlige forhold kan vanskeliggøre kontakten til arbejdspladsen under en sygemelding og kan endda være den direkte årsag til fraværet. Omvendt er der ingen sammenhæng mellem forholdet til kollegaer og sygefraværet. Dette er dog forventeligt, da kun 4 % af medlemmerne har et dårligt forhold til deres kolleger. Denne sammenhæng er derfor ikke vist grafisk. 5 Den statistiske metode bag denne og de følgende tests er beskrevet i afsnit 4 om rapportens metode. 15

16 Dårligt arbejdsmiljø giver sygefravær Ansatte med 9 eller flere sygedage vurderer i mindre grad end andre ansatte deres arbejdsmiljø som godt. Det ses i figur 9. Det er ikke overraskende, at et dårligt arbejdsmiljø synes at kunne påvirke omfanget af sygefravær, og sammenhængen er igen signifikant og middelstærk. Figur 9. Arbejdsmiljøet er godt på min arbejdsplads. Andel, der er henholdsvis enige og uenige. (n = 491) Enig Uenig Samlet 82% 18% 0 til 8 sygedage 84% 16% 9 eller flere sygedage 76% 24% Sammenhængsmål γ = 0,26, signifikans, p < 0,05. Overraskende nok er der ingen sammenhæng mellem medlemmernes vurdering af, om deres arbejde er fysisk hårdt og sygefraværet. Det var der dog heller ikke i undersøgelsen fra Det psykiske arbejdsmiljø synes også at påvirke de ansattes sygefravær. Ansatte, som vurderer deres arbejde som psykisk hårdt, har således et højere sygefravær end andre. Det ses i figur 10. Sammenhængen er signifikant, omend svag. Undersøgelsen fra 2004 viste samme resultat. Figur 10. Arbejdet er psykisk eller følelsesmæssigt belastende. Andel, der er henholdsvis enige og uenige. Enig Uenig Samlet 36% 64% 0 til 8 sygedage 33% 67% 9 eller flere sygedage 43% 56% * Signifikans, p < 0,05. Sammenhængsmål γ = -0,23* (n = 492) 16

17 Udfordringer på arbejdet giver mindre sygefravær Tilsyneladende er det at have muligheder for at lære nyt på sit arbejde vigtigt for omfanget af sygefravær. Det ses i figur 11. Figur 11. Jeg har gode muligheder for at lære nyt på mit arbejde. Andel, der er henholdsvis enige og uenige. (n = 484) Enig Uenig Samlet 75% 25% 0 til 8 sygedage 78% 22% 9 eller flere sygedage 67% 33% Sammenhængsmål γ = 0,22, signifikans, p < 0,05. Medlemmer med mindre end 9 dages sygefravær har tilsyneladende større mulighed for udvikling på arbejdet, og sammenhængen er svag omend signifikant. Vi så, at køkkenansatte og serviceassistenter i højere grad end rengøringsansatte mener, at de kan lære nyt i deres arbejde. Det er altså særligt over for rengøringsansatte, man kunne sætte ind med tilbud om mere udvikling for den ansatte. Også det at være tilfreds med sit arbejde synes at variere med omfanget af sygefravær, men sammenhængen er her svag og ikke signifikant, og den er derfor ikke vist grafisk. Det samme gælder i forhold til om arbejdet er ensformigt. Der ingen sammenhæng mellem sygefraværet, og hvor meget den ansatte arbejder alene, om de har skiftende arbejdstider eller har aften/nat-arbejde. I 2004 havde ansatte, som arbejdede meget alene, et højere sygefravær end andre, men denne sammenhæng kan altså ikke genfindes i denne undersøgelse. I forhold til skiftende arbejdstider og aften/natarbejde kan de manglende sammenhænge skyldes, at så få medlemmer i undersøgelsen har skiftende arbejdstider og aften/nat-arbejde. Medlemmernes bud på, hvad arbejdspladsen betyder for sygefraværet Medlemmerne er desuden i et åbent spørgsmål blevet spurgt til, hvilken betydning deres arbejdsplads har for deres sygefravær. Besvarelserne på dette spørgsmål synes delte. Nogle fremhæver, at arbejdspladsen ingen forskel gør, hvor andre mener, at den har stor betydning. Én tendens skiller sig dog klart ud. Medlemmerne fremhæver, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være medvirkende til et højt sygefravær. Det gælder eksempelvis et dårligt forhold mellem kollegaer eller et højt stressniveau. 17

18 Andre beskriver, at man er for få ansatte til for mange opgaver, hvilket både giver stress og nedslidning. En medarbejder beskriver for eksempel, hvordan nedskæringer har lagt et øget pres på de tilbageværende medarbejdere. Alligevel har medarbejderne ikke mødt forståelse hos ledelsen, og det giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø. En anden af medlemmernes pointer er netop, at god ledelse kan gøre en forskel i forhold til sygefravær. Flere medlemmer beskriver, hvordan en god ledelse aktivt har forhindret sygefravær og at opbakningen fra ledelsen er afgørende for, om man føler sig værdsat som medarbejder. Et medlem beskriver den gode indsats sådan: Arbejdspladsen tager godt hånd om folk, der begynder at få fravær. De er nærværende. De lytter til, hvis vi har nogen klager, og så foretager de forbedringer derudfra. 3.6 Medarbejdernes holdninger til arbejdspladsvurderinger, APV. Medlemmerne har i undersøgelsen også givet en række svar på deres holdninger til arbejdspladsvurderinger og APV ers betydning for arbejdspladsen. Medlemmerne har desuden svaret på et åbent spørgsmål om, hvad arbejdspladsvurderinger betyder for deres sygefravær. 54 % af medlemmerne har været med til at udarbejde en arbejdspladsvurdering. Det ses i figur 12 nedenfor. APV er er ellers lovpligtige på alle arbejdspladser. Der synes ikke at være systematiske forskelle mellem hverken arbejdsområde eller arbejdssted. Figur 12. Har du været med til at udarbejde en arbejdspladsvurdering? (n=495) 18

19 51 % af medlemmerne mener, at APV en direkte har løst problemer på deres arbejdsplads. Det synes i mindre grad at gælde for medlemmer, som arbejder på rådhuse, skoler eller daginstitutioner. Her har APV en løst problemer for 37 % af medlemmerne. Figur 13. Er der problemer, som er blevet løst på din arbejdsplads, på baggrund af APV'en? (n=495) Medlemmerne finder det overvejende ikke svært at udarbejde en arbejdspladsvurdering, hvilket er overraskende ud fra FOAs erfaringer. Resultaterne ses i figur 14 nedenfor. Figur 14. Synes du det er svært at være med til at udarbejde en APV? (n=495) 73 % af medlemmerne synes ikke det er svært at være med til at lave en APV. 6 % af medlemmerne finder, at det er svært at udarbejde vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø, og 14 % finder, at både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er svært at vurdere. I alt 24 % finder det altså i et eller andet omfang vanskeligt at udarbejde en APV. Her synes ikke at være forskel mellem hverken arbejdsområde eller arbejdssted. Medlemmerne er også spurgt til udarbejdelsen af handleplaner og revidering af arbejdspladsvurderingen. Disse svar ses i figur 15 nedenfor. 19

20 Figur 15. (a) Har I en handleplan på baggrund af APV en på din arbejdsplads? (b) Bliver APV en rettet til, når der sker ændringer på arbejdspladsen? (n=495) På 18 % af arbejdspladserne har man ikke en handleplan på baggrund af arbejdspladsvurderingen, og på 16 % af arbejdspladserne bliver arbejdspladsvurderingen ikke rettet til ved ændringer på arbejdspladsen. Her synes der ikke at være større forskelle mellem arbejdsområde eller arbejdssted. Arbejdspladsvurderinger er i sig selv værdiløse uden handleplan og uden revisioner, og det er derfor overraskende, at så mange arbejdspladser tilsyneladende ikke har en handleplan, og at den heller ikke revideres. Figur 14 viser også, at 23 % af medlemmerne ikke ved, om arbejdspladsen har en handleplan på baggrund af APV en, og at 36 % ikke ved, at den skal rettes til, når der sker ændringer på arbejdspladsen. Medlemmer ansat på sygehuse og plejehjem synes i lidt højere grad end andre medlemmer, at være informeret om, at APV en skal rettes til ved ændringer på arbejdspladsen. Medlemmernes bud på betydningen af APV er Medlemmerne er desuden på et åbent spørgsmål blevet bedt om at svare på APV ens betydning for den enkeltes sygefravær. Besvarelserne synes delte. Mange respondenter fremhæver, at APV en ikke gør nogen forskel for sygefraværet. Andre synes ikke at have forstået formålet med APV en, og flere beskriver, at de ikke bliver hørt i forhold til arbejdsmiljøet. Et medlem beskriver det således: Jeg har ingen problemer med at udfylde APV en, men den er totalt ligegyldig, fordi der ikke bliver fulgt op på den. Der bliver vist lavet en handlingsplan, men det er spildt arbejde. Det har ikke haft betydning for arbejdsmiljøet eller sygefraværet what so ever. Det er meget mekanisk, fordi arbejdspladsen skal. Denne udtalelse illustrerer, at det tilsyneladende ikke er nok at stille krav om udarbejdelsen af APV er. Der skal også være en reel vilje til stede hos arbejdsgiverne om at ville ændre på forholdene og forbedre arbejdsmiljøet. Omvendt beskriver mange medlemmer også, at APV en kan gøre en stor forskel, hvis den implementeres rigtigt. Det sker ved at beskrive arbejdsmiljøet og sætte fokus på problemerne. Et medlem beskriver, hvordan APV en har gjort en forskel for det psykiske arbejdsmiljø på hendes arbejdsplads: 20

21 Det gik ikke så godt for et par år siden med det psykiske arbejdsmiljø. Der var splittelse i teamet. Der har APV en betydet kæmpe forandringer, som gør, at jeg kun er syg nu, når det er noget fysisk. Andre udtalelser illustrerer vigtigheden af handleplaner. Et medlem beskriver således, hvordan problemer med arbejdsmiljøet, som blev påpeget i arbejdspladsvurderingen, ikke er blevet løst. Der mangler simpelthen midler til en ændring af arbejdsforholdene. Alt i alt er der altså meget divergerende opfattelser af arbejdet med APV er og deres effekt på sygefraværet. 21

22 4. Metodisk appendiks Undersøgelsen er foretaget blandt medlemmer i FOAs Kost- og Servicesektor. 500 medlemmer er blevet udvalgt tilfældigt fra FOAs medlemsregister. Interviewene er foretaget som telefoninterviews af Capacent Research. De interviewede medlemmer har primært følgende stillingsbetegnelser: Husassistenter, som eksempelvis arbejder med rengøring og sengeredning på plejehjem eller sygehuse. Ikke faglærte lønarbejdere beskæftiget med rengørings- eller køkkenarbejde, eksempelvis køkkenmedhjælpere på sygehuse eller i vuggestuer. Serviceassistenter og servicemedarbejdere, som typisk er ansat på sygehuse, og som arbejder med blandt andet patienttransport og rengøring. Blandt undersøgelsens deltagere arbejder 41 % af respondenterne med køkkenarbejde, 38 % arbejder med rengøring og 13 % er serviceassistenter. Det svarer til fordelingen blandt FOAs medlemmer med en lille underrepræsentation af ansatte inden for rengøring. Ser vi på medlemmernes ansættelsessted, ses følgende fordeling: 25 % arbejder på plejehjem eller plejecenter 7 % arbejder i hjemmeplejen 25 % arbejder på enten rådhus, skoler eller daginstitutioner. 21 % arbejder på sygehuse og 2 % i socialpsykiatrien. Hele 22 % af deltagerne i undersøgelsen falder uden for disse hovedkategorier og har ikke oplyst deres arbejdssted. Fra andre undersøgelser ved vi, at det typisk vil være medlemmer, som arbejder i køkkener, kantiner og på døgninstitutioner eller er studerende. 4.1 Opgørelse af sygefravær Denne undersøgelse opgør sygefraværet ved at bede medlemmerne huske tilbage på deres sygefravær det seneste år og samtidig modregne børns sygedage og eventuel orlov. Undersøgelsen bygger dermed på medlemmernes egen subjektive vurdering af deres sygefravær. Metodens klare fordel er, at den gør det muligt at sammenholde sygefraværet med medlemmernes vurdering af deres arbejdsmiljø, deres leders indsats i forhold til sygefraværet samt andre faktorer. Men metoden har også flere begrænsninger. Sygefravær kan for det første være et følsomt emne. Der er derfor en risiko for, at svarpersonerne ikke tør svare ærligt. Også selvom alle svarpersoner i denne undersøgelse er lovet fortrolighed med hensyn til deres svar. Et andet forbehold er, at den enkelte kan have svært ved at huske det præcise omfang af sygedage. Det kan også være svært at huske præcis, hvad der skyldes børns sygedage og egne sygedage. Endelig kan det være svært at afgrænse perioden til præcis det seneste år. Dette kan give enten en over- eller undervurdering af sygefraværet (SFI Arbejdspapir 22: 2002). Denne rapport trækker derfor også på absolutte tal for sygefraværet. Kommuner og regioner indberetter således tal for sygefraværet blandt deres medarbejdere til et fælles register, FLD (www.fldnet.dk). Her er det således muligt at se sygefraværet for forskellige stillingsgrupper inden for FOAs Kost- og Servicesektor. Ulempen ved tallene er, at de ikke inddrager ansatte i staten, og at det ikke er muligt at udskille eksempelvis medlemmer, der arbejder i køkken fra medlemmer, der arbejder med rengøring. 22

23 Følgende stillingsgrupper er inddraget i denne opgørelse: Husassistenter Husassistenter, tilsynsassistenter, øvrige husassistenter Ikke faglærte Rengørings- og køkkenmedhjælpere, dagområdet; rengørings- og rengøringsassistenter køkkenmedhjælpere, personlig ordning; rengørings- og køkkenmedhjælpere, ældreområdet; tilsynsassistenter, dagområdet; tilsynsassistenter, ældreområdet. Serviceassistenter Serviceassistenter, serviceassistenter ved særlige afdelinger, serviceassistenter (fuldtidssektionsarbejdere), servicemedarbejdere (øvrige servicemedarbejdere og assistenter). For alle grupper er der kun medregnet tjenestemænd og overenskomstansatte. Det vil sige, at fleksjobbere, elever med mere ikke er indregnet. Sygefraværet er opgjort som kalenderdage. For 2006 er der anvendt tal, som er korrigeret for indflydelsen af kommunalreformen. 4.2 Signifikanstest I denne undersøgelse er det undersøgt, om de enkelte sammenhænge er signifikante. En sammenhængs signifikans er en måde at opgøre, hvor sikre de fundne sammenhænge er rent statistisk. Det er med andre ord en måde at opgøre, hvor stor sandsynligheden er for, at de fundne resultater ikke blot er udtryk for tilfældigheder, men faktisk stemmer overens med virkeligheden. Jo lavere signifikans-niveau, jo større er sandsynligheden således for, at det fundne resultat ikke er udtryk for tilfældigheder. Her er alle sammenhænge defineret som signifikante, hvis der er mere end 95 % sandsynlighed for, at de stemmer overens med virkeligheden. Dette er standarden inden for samfundsforskningen. For at teste forskelle i sygefravær og vurdering af arbejdsmiljøet, er her anvendt eta-tests og chi-tests. I undersøgelsen testes også for signifikante sammenhænge mellem omfanget af sygefravær og en række arbejdsmiljøforhold. Her er der anvendt gamma-tests, som ser på fordelingen af svar mellem de enkelte svarkategorier. Gamma-værdien kan variere mellem 0 og 1, og jo højere værdien er, jo stærkere er sammenhængen. Her kan en svag sammenhæng ses som liggende mellem 0,15 og 0,25, og en middelstærk sammenhæng som liggende mellem 0,25 og 0,40. Ingen af de testede sammenhænge ligger her over dette niveau. 4.2 Spørgeguide [Introduktion] Jeg hedder [navn] og ringer på vegne af din fagforening - FOA - Fag og Arbejde. Vi er ved at lave en undersøgelse om sygefravær inden for din faggruppe, og derfor vil vi høre, om vi må få lov til at stille dig et par spørgsmål om sygefravær og arbejdsmiljø. Det tager kun 5-10 minutter. Må vi det? Inden vi går i gang skal jeg understrege, at undersøgelsen er helt anonym. Der er altså ingen, der nogensinde får at vide, hvad du har svaret - det er kun de samlede svar, vi giver videre til FOA. Hvis du ikke er i arbejde for tiden, bedes du svare ud fra din seneste ansættelse. [Til intw. (LÆSES IKKE OP): Hvis de spørger mere ind til, hvad undersøgelsen går ud på:] Vi kan se, at mange af medlemmer har en del sygedage. Det vil vi gerne se nærmere på, for at finde ud af, dels hvor meget sygefravær din faggruppe rent faktisk har og hvad grunden er, således at der nemmere kan gøres noget ved den del, der eventuelt skyldes arbejdsmiljø, 23

24 arbejdstider, dårlig ledelse osv. Hvis de har flere spørgsmål om undersøgelsen, kan du henvise til konsulent Anne Dahl Petersen i FOA. Hun har telefonnummer og adresse [1 - single] Først vil jeg gerne vide, hvilket af de følgende områder, du arbejder på: 1. Hjemmeplejen 2. Plejehjem/Plejecenter 3. Rådhus eller folkeskole (ikke SFO) 4. Daginstitution/SFO eller lignende 5. Sygehus 6. Socialpsykiatrien 7. Andet 8. Er ikke i arbejde på nuværende tidspunkt [TIL INTW: LÆSES IKKE OP] (udelukker ikke de andre svarkategorier, da de skal svare på baggrund af seneste ansættelse) [Sygefravær] [2 - single] Hvor mange arbejdsdage har du cirka været sygemeldt fra arbejdet inden for det sidste år - dvs. fra september 2008 til og med august Du skal ikke tælle fravær på grund af eventuelle børns sygdom med (Heller ikke barsel). 1. Sygedage: 2. Jeg har ikke haft sygedage (læses ikke op) 3. Ved ikke (læses ikke op) [Betingelse 2= 1 OG sygedage>0] [3 - single] Forskellige ting på arbejdspladsen kan være medvirkende til, at man bliver syg. Det kan være svært at bedømme, men vil du sige, at noget af dit sygefravær inden for det sidste år skyldes bestemte forhold på din arbejdsplads? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [Betingelse 2= 1 OG sygedage>=10] [4 - single] Har du inden for det sidste år haft sammenhængende sygdom på 2 uger eller mere? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [Betingelse 4= 1] [5 - single] Var du sygemeldt på grund af en fysisk eller psykisk sygdom? 1. Ja, fysisk sygdom 2. Ja, psykisk sygdom 3. Ja, begge dele 4. Ved ikke [Betingelse 4= 1] [6 - multiple] Hvilke initiativer tog din arbejdsplads over for dig under din sygdom? (gerne flere svar) 1. Jeg deltog i en sygesamtale på min arbejdsplads 2. Min leder kontaktede mig for at spørge, hvordan jeg havde det 3. Min arbejdsplads sendte en buket blomster eller lignende 4. Jeg havde kontakt med min tillidsrepræsentant 5. Jeg deltog i en rundbordssamtale 6. Jeg blev delvist sygemeldt og genoptog arbejdet gradvist 7. Andet, oplys gerne hvad: 8. Der blev ikke taget nogen initiativer over for mig 9. Ved ikke (læses ikke op) [Betingelse 4= 1] [7 - single] Hvor tilfreds er du med din leders indsats i sygeperioden? 1. Meget tilfreds 2. Tilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Utilfreds 5. Meget utilfreds 6. Ved ikke [udsagn] Nu kommer der fem udsagn om din arbejdsplads. Vi vil bede dig bedømme i hvor høj grad udsagnene beskriver din arbejdsplads. Du kan svare, at du er "helt enig", "enig", "uenig" eller "helt uenig". Det første udsagn er 24

25 [8 - single] Jeg har gode muligheder for at lære noget nyt på mit arbejde 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 5. Ved ikke (læses ikke op) [9 - single] Jeg har et godt forhold til mine kolleger 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 5. Ved ikke (læses ikke op) [10 - single] Jeg er generelt tilfreds med mit arbejde 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 5. Ved ikke (læses ikke op) [11 - single] Jeg har et godt forhold til min leder 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 5. Ved ikke (læses ikke op) [12 - single] Jeg synes arbejdsmiljøet er godt på min arbejdsplads 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 5. Ved ikke (læses ikke op) [udsagn2] De næste udsagn handler om dit arbejde. Igen kan du besvare med helt enig, enig, uenig, helt uenig. Det første udsagn er [13 - single] Arbejdet er fysisk hårdt, fx i form af mange eller tunge løft 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 5. Ved ikke (læses ikke op) [14 - single] Arbejdsopgaverne er ensformige 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 5. Ved ikke (læses ikke op) [15 - single] Arbejdet er psykisk eller følelsesmæssigt belastende 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 5. Ved ikke (læses ikke op) [16 - single] Jeg arbejder meget alene 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 5. Ved ikke (læses ikke op) [17 - single] Mit arbejde er kendetegnet ved skiftende arbejdstider 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 5. Ved ikke (læses ikke op) [18 - single] Jeg har mest aften/nat-arbejde 1. Helt enig 2. Enig 3. Uenig 4. Helt uenig 5. Ved ikke (læses ikke op) [Arbejdspladsvurdering] De næste spørgsmål handler om, hvordan I foretager arbejdspladsvurderinger (APV) på din nuværende arbejdsplads. [Information til interviewer (LÆSES IKKE OP):] Hvad er en arbejdspladsvurdering: En arbejdspladsvurdering indeholder en vurdering af de påvirkninger, som et menneske kan blive udsat for på en given 25

26 arbejdsplads eller i et givet arbejdsområde. En arbejdspladsvurdering består af følgende: - Kortlægning af arbejdsmiljøforholdene i arbejdsområdet - Beskrivelse og vurdering af sygefraværet og de problemer, der kan være - Prioritering af løsninger og udarbejdelse af handlingsplan - Gennemførelse og opfølgning af handlingsplanen Der er tre tidspunkter, hvor APV skal revideres på en arbejdsplads. Reglerne er en del af arbejdsmiljølovgivningen. Min hvert 3. år skal APV en revideres. Den skal også revideres, hver gang der sker ændringer i arbejdssituationen, eller hver gang der sker ændringer i den måde, hvorpå arbejdet skal udføres hvadenten det skal organiseres på en anden måde, eller arbejdspladsen fx får en ny maskine, ny struktur, flere/færre medarbejdere, nedskæringer, ny leder og lign. [19 - single] Har du været med til at udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV) på din nuværende arbejdsplads? Det foregår ofte ved at du skal udfylde et spørgeskema. 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [Betingelse 19= 1] [20 - single] Er der problemer på din arbejdsplads, som er blevet løst på grund af APV'en (arbejdspladsvurderingen)? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [Betingelse 19= 1] [21 - single] Synes du det er svært for dig at være med til at lave en arbejdspladsvurdering (APV)? (Kun ét svar) 1. Ja, det er svært for mig at beskrive fysiske arbejdsmiljøproblemer på min arbejdsplads (hjælpemidler, indretningen mv.) 2. Ja, det er svært for mig at beskrive psykiske arbejdsmiljøproblemer på min arbejdsplads (samarbejdsproblemer, problemer med min leder og lign.) 3. Ja, det er både svært for mig at skrive fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer 4. Nej, jeg synes ikke, det er svært at være med til at lave en arbejdspladsvurdering 5. Ved ikke [22 - single] Når I har lavet en APV på din arbejdsplads, skal den følges op med en handleplan. Har I en sådan handleplan på jeres arbejdsplads? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [23 - single] Bliver APV'en rettet til, når der sker ændringer hos jer? (Ændringer kan være: nye maskiner, nye rengøringsmidler/metoder, strukturændringer, flere/færre kolleger, nedskæringer osv.) 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [24 - single] Til sidst skal jeg høre, om du har noget at tilføje om, hvad din arbejdsplads og jeres APV betyder for dit sygefravær: 1. Noter 2. Intet at tilføje [Panel] [25 - single] Inden vi afslutter, vil jeg høre om du har en adresse 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke [Betingelse 25= 1] [26 - single] Har du lyst til at deltage i FOAs medlemspanel Medlemspulsen? (Medlemspanelet er en gruppe af FOAs medlemmer som bliver stillet aktuelle 26

27 spørgsmål. Det kan for eksempel være spørgsmål der fokuserer på uddannelse eller arbejdsmiljø. I medlemspanelet er der medlemmer med fra alle sektorer, ældre og unge medlemmer og medlemmer med både kort og lang anciennitet.) 1. Ja 2. Nej nedskæringer, ny leder og lign. [Betingelse 26= 1] [27 - single] Så skal jeg bede om din adresse. 1. Noter [Interview afsluttet] Tak for hjælpen! De næste spørgsmål handler om, hvordan I foretager arbejdspladsvurderinger (APV) på din nuværende arbejdsplads. [Information til interviewer (LÆSES IKKE OP):] Hvad er en arbejdspladsvurdering: En arbejdspladsvurdering indeholder en vurdering af de påvirkninger, som et menneske kan blive udsat for på en given arbejdsplads eller i et givet arbejdsområde. En arbejdspladsvurdering består af følgende: - Kortlægning af arbejdsmiljøforholdene i arbejdsområdet - Beskrivelse og vurdering af sygefraværet og de problemer, der kan være - Prioritering af løsninger og udarbejdelse af handlingsplan - Gennemførelse og opfølgning af handlingsplanen Der er tre tidspunkter, hvor APV skal revideres på en arbejdsplads. Reglerne er en del af arbejdsmiljølovgivningen. Min hvert 3. år skal APV en revideres. Den skal også revideres, hver gang der sker ændringer i arbejdssituationen, eller hver gang der sker ændringer i den måde, hvorpå arbejdet skal udføres hvadenten det skal organiseres på en anden måde, eller arbejdspladsen fx får en ny maskine, ny struktur, flere/færre medarbejdere, 27

Sygefravær. blandt FOAs medlemmer 2006

Sygefravær. blandt FOAs medlemmer 2006 F O A F A G O G A R B E J D E Sygefravær blandt FOAs medlemmer 2006 Sygefravær blandt FOAs medlemmer 2006 Forord FOAs sygefraværsundersøgelse viser desværre, at sygefraværet er stigende blandt FOAs medlemmer.

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Køkken- og rengøringssektoren. Sygefravær. blandt husassistenter, rengøringsassistenter m.fl

Køkken- og rengøringssektoren. Sygefravær. blandt husassistenter, rengøringsassistenter m.fl F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Køkken- og rengøringssektoren Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter m.fl Sygefravær blandt husassistenter og lignende henvender

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

1 Indledning. 1.1 Formål

1 Indledning. 1.1 Formål 1 Indledning 1.1 Formål Rapporten hvilken oplevelse FOAs medlemmer har mht. arbejdspres. Data kommer fra undersøgelsen Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø fra 2010, der belyste arbejdsmiljøet

Læs mere

Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere

Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere Indhold: 1. Indledning... 2 2.1 Metode...2 2. Resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Omfanget af sygedage...5 3.2 Holdninger til arbejdspladsen...7 3.3 Holdninger til arbejdet...10 3.4 Arbejde på trods af

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Det siger FOAs medlemmer om stress FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om spisepauser

Det siger FOAs medlemmer om spisepauser FOA Kampagne og Analyse 19. april 2012 Det siger FOAs medlemmer om spisepauser FOA har i perioden 12. marts til 23. marts gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om spise-/frokostpauser.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til?

Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til? F O A f a g o g a r b e j d e Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til? Denne Kort & Godt pjece henvender sig til dig som medlem af FOA. Pjecen informerer om: n Hvad Arbejdstilsynet kan. n Hvilken rolle,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Lederne Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Fraværets omfang... 5 Udviklingen i fraværet...

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Medarbejderog brugertilfredshed

Medarbejderog brugertilfredshed F O A F A G O G A R B E J D E Medarbejderog brugertilfredshed på plejehjem og i daginstitutioner undersøgelse af sammenhængen Medarbejder- og brugertilfredshed på plejehjem og i daginstitutioner undersøgelse

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø. FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø. FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010 Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010 1 1 Resumé... 4 2 Indledning... 6 2.1 Formål... 6 2.2 Tidspunkt for undersøgelsen og metode... 6 2.3 Sammenligning

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Brugen af bleer i ældreplejen

Brugen af bleer i ældreplejen 11. december 2015 Brugen af bleer i ældreplejen 31 procent af FOAs medlemmer på plejecentre oplever én gang om ugen eller oftere, at en beboer må bruge bleen, fordi der ikke er tid til at hjælpe vedkommende

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Hvis du bliver syg...

Hvis du bliver syg... FORBUND Hvis du bliver syg... Denne pjece giver dig et hurtigt overblik over dine muligheder???? Hvis du bliver syg...???? Ved du, at du kan få hjælp til at blive fastholdt, hvis du bliver sygemeldt fra

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Antal besvarelser Antal bemærkninger UngSlagelse 47 18 Slagelse 22 10 Skælskør/Dalmose 13 6 Korsør 12 2. I orden Går an Kritisabelt

Antal besvarelser Antal bemærkninger UngSlagelse 47 18 Slagelse 22 10 Skælskør/Dalmose 13 6 Korsør 12 2. I orden Går an Kritisabelt APV- Arbejdspladsvurdering, timelønnede Opdateret 4. maj 2011. Samlet Antal besvarelser Antal bemærkninger UngSlagelse 47 18 Slagelse 22 10 Skælskør/Dalmose 13 6 Korsør 12 2 APV- Arbejdspladsvurdering,

Læs mere