Køkken- og rengøringssektoren. Sygefravær. blandt husassistenter, rengøringsassistenter m.fl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køkken- og rengøringssektoren. Sygefravær. blandt husassistenter, rengøringsassistenter m.fl"

Transkript

1 F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Køkken- og rengøringssektoren Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter m.fl

2 Sygefravær blandt husassistenter og lignende henvender sig til beslutningstagere i amter og kommuner, og til ledere på offentlige arbejdspladser i kommuner og amter, hvor der er ansat husassistenter, rengøringsassistenter og lign. Politisk ansvarlig: Ann. Marie Liepke Redaktion: Ib Lindstrøm Ibsen, Jeanette Staffeldt, Nadi Othman og Lard Haase Grafisk tilrettelæggelse/layout: Maja Honoré Grafoa Forsidefoto: Mike Kollöffel Tryk: FOAs trykkeri December 2004 ISBN: Oplag: 300 eksemplarer

3 Indhold: 1. Indledning Metode Resumé Resultater Omfanget af sygedage Holdninger til arbejdspladsen Holdninger til arbejdet Arbejde på trods af sygdom? Sammenhæng mellem fysisk/psykisk hårdt arbejde og arbejde trods sygdom...16 Bilag 1. Spørgeguide Bilag 2. Metodiske bemærkninger og forbehold Bilag 3. Kvalitative bemærkninger

4 1. Indledning FOA fremlagde i maj 2004 undersøgelsen Sygefravær blandt FOA s medlemmer. Undersøgelsen blev iværksat for at få overblik og konkret viden om omfanget og årsagerne til sygefraværet blandt FOA s medlemmer. Den beskrev og analyserede det samlede sygefravær blandt FOA medlemmer og fordelingen på de enkelte sektorer. FOA-undersøgelsen viste, at der er en tendens til højere sygefravær blandt medlemmerne i Køkken- og rengøringssektoren end hos FOA s medlemsgrupper generelt. Men desværre var der grundet et utilstrækkeligt antal besvarelser usikkerhed om, hvorvidt tendensen til højere sygefravær udgjorde et retvisende billede af sygefraværet. Derfor blev det besluttet efter ønske fra sektoren at gennemføre en opfølgende undersøgelse af sygefraværet som kunne har fokus på medlemmer i Køkken- og rengøringssektoren Denne rapport søger at analysere omfanget og årsagerne til sygefraværet blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere i Køkken og rengøringssektoren. Det er i denne rapport gjort ved, at spørge til sygefravær og udvalgte forhold vedrørende arbejdsmiljø. Samme spørgsmål blev stillet i den oprindelige undersøgelse, således at de to undersøgelser kan sammenlignes. Til forskel fra den oprindelige undersøgelse, er besvarelserne i denne undersøgelse indhentet telefonisk. I denne rapport vil der blive draget paralleller til undersøgelsen Sygefravær blandt FOA s medlemmer (2004). Hver gang vi henviser til tal for hele FOA, er det den oprindelige undersøgelse fra maj 2004, vi henviser til. I alt 449 medlemmer fra Køkken- rengøringssektoren har svaret. De medlemmer som indgår i denne undersøgelse er organiseret under forskellige overenskomster: Husassistenter m. fl. (ARF og FOA) Husassistenter ansat ved alderdoms-, syge-, pleje og rekreationshjem (KL og FOA) Ikke-faglærte lønarbejdere der er beskæftiget ved rengørings-, køkkenarbejde eller lignende (KL, KAD og FOA) Ikke-faglærte lønarbejdere der er beskæftiget ved rengørings-, køkkenarbejde eller lignende i Frederiksberg og Københavns kommune (KAD og FOA) 2.1 Metode De medlemmer der er blevet ringet op, har generelt været meget positivt indstillede i forhold til at deltage i undersøgelsen. Dette kommer til udtryk ved en svarprocent på 72 %. Denne undersøgelse er baseret på telefoniske interviews. De enkelte spørgsmål er udvalgt blandt spørgsmålene i den samlede FOA undersøgelse. Alle tal i diagrammerne er angivet i procenter. For yderligere oplysninger om metodiske overvejelser og begrænsninger henvises til bilag 2. 2

5 2. Resumé Det gennemsnitlige antal sygedage for respondenterne er 17 dage for det seneste år, hvilket er 2 dage mere end det samlede gennemsnit for alle medlemmer af FOA. Andelen som har haft mindst 21 sygedage er på 18 % mod 15 % for hele FOA. Der er stor spredning i sygefraværet. De 18 % der har et sygefravær på 21 dage eller mere vægter tungt i det samlede sygefravær. Deres andel af sygefraværet udgør 79 % af det samlede sygefravær. Der kan ikke i denne undersøgelse påvises sammenhæng mellem køn og sygefravær. Det skyldes at der var for få mandlige deltagere i undersøgelsen til, at køn reelt kunne indgå i undersøgelsen. Alder har betydning for holdningen til arbejdsmiljøet. Her viste det sig, at deltagere på under 40 år var de mindst tilfredse med arbejdsmiljøet. De årige samt dem på mindst 60 år er de, der er mest tilfredse med arbejdsmiljøet. Disse tal skal dog tages med et vist forbehold pga. de adspurgtes høje gennemsnitsalder. Generelt set er de adspurgte tilfredse med deres arbejde, og størstedelen har både et godt forhold til kolleger og ledere. FOA-undersøgelsen viser det samme Derimod mener 19 %, at de ikke har et godt arbejdsmiljø, og 25 % mener at de ikke gode har muligheder for personlig udvikling. I FOA-undersøgelsen sagde 31 % at arbejdsmiljøet ikke er særligt godt, og 25 % at de ikke har gode muligheder for personlig udvikling. Medlemmer med mange sygedage er i mindre omfang tilfredse med deres arbejde og arbejdsmiljø. Mens 89 % af de medlemmer som har haft 1-2 sygedage det seneste år gav udtryk for, at de synes arbejdsmiljøet er godt, synes kun 72 % i den gruppe som har haft over 20 sygedage, at arbejdsmiljøet er godt. Samme tendens kan ses i forhold til, om medlemmerne har et godt forhold til deres leder. Her svarede omkring 90 % af de medlemmer, der har under 14 sygedage at de har et godt forhold til lederen, mod omtrent 80 % af dem, som har haft mindst 14 sygedage. En stor del af de adspurgte synes, at deres arbejde er fysisk hårdt. Hele 63 % svarede, at arbejdet er fysisk hårdt. For hele FOA er andelen, der synes, at arbejdet er fysisk hårdt blot 55 %. Der kan ikke påvises sammenhæng mellem sygefravær og fysisk hårdt arbejde. Dette kan muligvis skyldes, at mange af de adspurgte ser køkken og rengøringsarbejde som fysisk hårdt i sig selv. Det betyder, at de tager for givet at deres arbejde er fysisk hårdt. Derfor viser undersøgelsen ingen sammenhæng mellem sygefravær og holdningen til om arbejdet er fysisk hårdt. Der er sammenhæng mellem sygefraværet, og holdningen til om arbejdet er psykisk hårdt. I alt svarede 35 % ja til, at arbejdet er psykisk hårdt. For dem med mindst 21 sygedage gav hele 48 % udtryk for at arbejdet er psykisk hårdt. Knap halvdelen betegner deres arbejdsopgaver som ensformige, og ligeledes svarede knapt halvdelen at de arbejder meget alene. I begge disse spørgsmål var det især medlemmer med mindst 14 sygedage, som svarede henholdsvis at deres arbejdsopgaver er ensformige samt at de arbejder meget alene. Over halvdelen af de adspurgte er det seneste år gået på arbejde, selvom de har følt sig syge. Samlet for FOA er dette tal 73 %. Blandt de medlemmer som har haft mindst 14 sygedage, har 64 % gået på arbejde trods sygdom. 3

6 For 62 % er det hensynet til kollegerne, der gør at de går på arbejde trods sygdom. For hele FOA er dette tal 43 %. Det kan skyldes at andre FOA grupper har tæt klientkontakt og derfor vejer hensynet til klienterne også med, når de trods sygdom går på arbejde. Gruppen svarede mere positivt, end FOA-grupperne generelt, på spørgsmålet om udviklingsmuligheder, forholdet til kollegerne, generel tilfredshed og forholdet til lederen. Flere i denne gruppe end for FOA medlemmerne samlet set mener, at deres arbejde er ensformigt. I forhold til om arbejdsopgaverne er ensformige, svarede 47 % i denne undersøgelse bekræftende på dette, mod 19 % for hele FOA. Den gruppe som mente at deres arbejde er fysisk eller psykisk hårdt, gav i større omfang udtryk for, at de seneste år var gået på arbejde til trods for sygdom, sammenlignet med dem som ikke gav udtryk for at deres arbejde er fysisk eller psykisk hårdt. Perspektiver I kraft af, at 18 % af de adspurgte står for 79 % af det samlede fravær, kan der med fordel fokuseres på de langtidssyges tilkendegivelser omkring årsager og sammenhænge. Dels fordi man muligvis herved kan reducere de langtidssyges fravær og dels fordi det giver indblik i hvilke Forhold/områder, der skal være opmærksomhed rettet mod for at forebygge, at de øvrige grupper også ender i gruppen med højt sygefravær. Medlemmer med højt sygefravær kan karakteriseres ved at de: Oplever et dårligere forhold til deres leder. Oplever et dårligere arbejdsmiljø. I højere grad finder arbejdet psykisk hårdt. I højere grad har ensformigt arbejde og arbejder mere alene I højere grad går på arbejde trods sygdom. Ud over at disse forhold i sig selv er væsentlige, kan der udledes nogle interessante perspektiver, når de sammenholdes og suppleres med nogle indtryk fra interview-fasen: Eksempelvis er de deltagere, der har flexjob mere tilbøjelige til at gå på arbejde trods sygdom. Begrundelserne herfor kommer til udtryk ved følgende citater: Der bliver taget nok hensyn til mig i forvejen og Når man er i flexjob, er de andre kolleger misundelige på en, og man kan derfor ikke tillade sig at melde sig syg Det kan altså tænkes at selve det, at være i flexjob medfører, at man i højere grad går på arbejde trods sygdom. Ovenstående tendens kom også ind i billedet i forbindelse med det tankevækkende resultat, at dem, der svarede, at deres arbejde er henholdsvis fysisk og psykisk hårdt, er mere tilbøjelige til at gå på arbejde trods sygdom. Dette kan til en vis grad tolkes som, at jo hårdere arbejdet er, desto mere fylder den kollegiale forpligtelse i forhold til at møde op, selv om man er syg. At gå på arbejde på trods af sygdom bider sig selv i halen. Det fører til øget risiko for udbrændthed og nedslidthed. Det betyder f.eks. at konsekvenserne af en øget arbejdsbyrde - eksempelvis i kraft af nedskæringer - ikke er umiddelbart synlige, men muligvis optræder over tid. 4

7 3. Resultater I det følgende gennemgås samtlige resultater. Først gennemgås omfanget af sygefravær. Dernæst holdninger til henholdsvis arbejdsmiljøet og arbejdsopgaverne. Dernæst ser vi på i hvilket omfang de interviewede går på arbejde trods sygdom og de væsentligste årsager dertil. I hvert kapitel gives et resumé af de væsentligste resultater, hvor følgende skal fremhæves: Langt de fleste er tilfredse med de forhold vedrørende arbejdsmiljøet, som der er blevet spurgt til. Eksempelvis svarede 96 %, at de har et godt forhold til deres kolleger. Knap 2/3-dele svarede, at arbejdet er fysisk hårdt. I den samlede FOA undersøgelse var det lidt over halvdelen. Knap halvdelen svarede at arbejdsopgaverne er ensformige, mod kun 1/5-del i den samlede undersøgelse. 1/3-del mener, at deres arbejde er psykisk hårdt, hvilket er mindre end i den samlede FOA undersøgelse, hvor lidt over halvdelen svarede bekræftende på dette. 57 % er indenfor det seneste år gået på arbejde selvom de følte sig syge, hvilket er mindre end i den samlede undersøgelse, hvor 73 % af de interviewede svarede ja til dette. Størstedelen angav hensynet til kollegerne, som den væsentligste årsag til, at de gik på arbejde trods sygdom. Samme årsag blev angivet som den primære i den samlede undersøgelse. Den andel som har meget sygefravær (Mindst 14 dage) er generelt mindre tilfredse med arbejdet og vurderer deres arbejdsforhold som mindre positivt på alle de områder der bliver spurgt til. Dem der karakteriserer deres arbejde som fysisk eller psykisk hårdt, er mest tilbøjelige til at gå på arbejde på trods af sygdom. 3.1 Omfanget af sygedage De interviewede blev spurgt om, hvor mange dage de har været sygemeldt det seneste år, eksklusiv orlov og børns sygedage. De adspurgte har i gennemsnit haft ca. 17 sygedage pr. år. Der er stor variation i antallet af sygedage. 2/3-dele har således haft under syv sygedage. Filtreres dem fra som har været syge hele året (6 personer) falder sygefraværet fra ca. 17 til ca. 14 dage i gennemsnit. 18 % af de adspurgte har 21 eller flere sygedage på et år. Det gennemsnitlige antal sygedage er 17 dage 24 % svarede at slet ikke haft nogen sygedage det seneste år. 5

8 36 % har haft 1-5 sygedage og 62 % har haft højst 6 sygedage. 27 % har haft mindst 14 sygedage, og 18 % har haft mindst 21 De 18 % med mindst 21 dages sygefravær tegner sig for 79 % af det samlede sygefravær 4 % havde over 100 sygedage I den samlede FOA-undersøgelse ser disse tal således ud: Det gennemsnitlige antal sygedage var 15 dage. 23 % havde ingen sygedage. 34 % havde 1-5 sygedage. 24 % af mændene og 19 % af kvinderne havde mindst 14 sygedage. Også her tegner en lille gruppe sig for hovedparten af sygefraværet, idet 15 % står for 72 % af sygedagene. 6 % havde mere end 100 sygedage Sammenlignet med den samlede undersøgelse for FOA, har de interviewede i denne undersøgelse 2 dages ekstra sygefravær. Men ser man på mønstret i sygefraværet, er der ikke nogen væsentlig forskel samlet set, idet der i begge undersøgelser er en lille gruppe der tegner sig for langt størstedelen af sygefraværet. For at kunne bruge antallet af sygedage i analysen bedst muligt, har vi inddelt antallet af sygedage på 2 forskellige måder i henholdsvis 6 og 3 intervaller. Opdelt i 6 intervaller (figur 1), ses hvorledes sygedagene spreder sig i små intervaller, men af statistiske årsager er analysen primært opbygget ud fra en grovere inddeling i 3 intervaller som det ses i figur 2. Fordelingen af sygefraværet i denne undersøgelse i pct. Figur 1. Antal sygedage indenfor det seneste år (6 intervaller)

9 Figur 2. Antal sygedage indenfor det seneste år (3 intervaller) 0-6 dage 7-13 dage Holdninger til arbejdspladsen Interviewpersonerne blev præsenteret for 5 udsagn, og spurgt om, hvor vidt de var enige eller uenige i disse. De 5 udsagn var som følgende: A. Jeg har gode muligheder for personlig udvikling på mit arbejde B. Jeg har et godt forhold til mine kolleger C. Jeg er generelt tilfreds med mit arbejde D: Jeg har et godt forhold til min leder E: Jeg synes arbejdsmiljøet er godt på min arbejdsplads Overordnet set fordeler svarene sig som det ses herunder. Figur 3. Oversigt over holdninger til arbejdsmiljøet Enig Uenig Ved ikke Jeg har gode muligheder for personlig udvikling på mit arbejde Jeg har et godt forhold til mine kolleger Jeg er generelt tilfreds med mit arbejde 91 8 Jeg har et godt forhold til min leder Jeg synes arbejdsmiljøet er godt på min arbejdsplads Ovenstående diagram viser, at medarbejderne i Køkken- rengøringssektoren samlet set erklærer sig tilfredse med både deres arbejde, kolleger, leder og tillige mener, at de har 7

10 gode muligheder for personlig udvikling og at arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads er ganske godt men der er dog nuancer. Mest enige er medlemmerne, når der spørges til kolleger, og mindst når der spørges til mulighederne for personlig udvikling og til arbejdsmiljøet. Bemærk at næsten alle har et godt forhold til kolleger, og er tilfredse med arbejdet. Derimod mener hver femte ikke, at arbejdsmiljøet er godt, og en fjerdedel mener, at de ikke har gode muligheder for personlig udvikling. Det kan betyde, at medlemmerne i deres dagligdag er ganske godt tilfredse, men i mindre grad er enige i at arbejdsmiljøet fungerer optimalt og at de kan drage personligt udbytte af arbejdet. I den samlede FOA-undersøgelse var mere end 80 % tilfredse med arbejdet, og i lighed med denne undersøgelse havde næsten alle et godt forhold til deres kolleger. Omkring en tredjedel mener, at arbejdsmiljøet ikke er særligt godt, og 25 % at de ikke har gode muligheder for personlig udvikling. Køkken- og rengøringssektoren ligner i holdninger til arbejdspladsen gennemsnittet fra den samlede FOA-undersøgelse. Sammenholdes holdninger til arbejdspladsen med sygefravær tegner der sig et mere nuanceret billede, idet andelen af positive vurderinger ved øget sygefravær falder i alle fem spørgsmål. Figur 4. Jeg har gode muligheder for personlig udvikling på mit arbejde Enig Uenig Ved ikke SAMLET sygedage sygedage sygedage % af de interviewede gav udtryk for, at de har gode muligheder for personlig udvikling på deres arbejde. Blandt dem som har mange sygedage er der mindre tilbøjelighed til at synes, at der er gode muligheder for personlig udvikling. I den samlede undersøgelse svarede 71 %, at de har gode muligheder for personlig udvikling. Blandt dem, som havde mindst 14 sygedage, mente kun 60 %, at de har gode muligheder for personlig udvikling. 8

11 Figur 5. Jeg har et godt forhold til mine kolleger Enig Uenig Ved ikke SAMLET sygedage sygedage sygedage Næsten alle de adspurgte mener, at de har et godt forhold til deres kolleger. Der er dog en tilbøjelighed til, at dem med mere sygefravær i mindre grad mener, at de har et godt forhold til deres kolleger. Ovenfor ses det, hvorledes et øget sygefravær giver sig udslag en faldende enighed i udsagnet vedr. forholdet til kollegerne. FOA-undersøgelsen forholder sig ikke til sammenhængen mellem sygefravær og forhold til kolleger. Figur 6. Jeg er generelt tilfreds med mit arbejde Enig Uenig Ved ikke SAMLET sygedage sygedage sygedage I dette diagram ses det, at 9 ud af 10 af de interviewede generelt er tilfredse med deres arbejde. Hos dem med lavest sygefravær (0-6 dage) er hele 94 % generelt tilfredse med deres arbejde. Det ses at andelen af tilfredse falder jo flere sygedage, der blev opgivet. I FOA-undersøgelsen svarede 83 %, at de er tilfredse med arbejdet. Hos dem med lavest sygefravær var 84 % tilfredse med arbejdet. Hos dem med mindst 14 sygedage var kun 77 % tilfredse med arbejdet dvs. tilfredsheden med arbejdet falder, jo flere sygedage der er 9

12 i FOAs samlede undersøgelse af sygefravær. Taler vi husassistenter m.fl. viser ovenstående tal således, at de generelt er mere tilfredse med arbejdet end FOA-grupperne generelt. Figur 7. Jeg har et godt forhold til min leder Enig Uenig Ved ikke SAMLET sygedage sygedage sygedage Langt de fleste mener, at de har et godt forhold til deres leder (88 pct.). Igen ses det, at der er sammenhæng mellem antallet af sygedage og forholdet til lederen. I FOA-undersøgelsen svarede 81 %, at de har et godt forhold til deres leder. Også i FOAundersøgelsen er der sammenhæng mellem antallet af sygedage og forholdet til lederen. Figur 8. Jeg synes arbejdsmiljøet er godt på min arbejdsplads Enig Uenig Ved ikke SAMLET Af besvarelserne fremgår det, at 19 % af de interviewede husassistenter ikke mener, at arbejdsmiljøet er godt på deres arbejdsplads. I FOA-undersøgelsen svarede 31 % at arbejdsmiljøet ikke er godt på deres arbejdsplads. Husassistenterne m.fl. er således generelt mere tilfredse med deres arbejdsmiljø. 3.3 Holdninger til arbejdet De interviewede blev præsenteret for 6 udsagn omhandlende deres arbejde og arbejdsopgaver. De 6 udsagn var som følger: A. Arbejdet er fysisk hårdt, fx i form af mange eller tunge løft B. Arbejdsopgaverne er monotone C. Arbejdet er psykisk eller følelsesmæssigt belastende D. Jeg arbejder meget alene 10

13 E. Mit arbejde er kendetegnet ved skiftende arbejdstider F. Jeg har overvejende aften/nat-arbejde Svarene fordeler sig som det ses herunder: Figur 9. Oversigt over holdninger til arbejdet. Enig Ue nig Ved ikke Arbejdet er fysisk hårdt, fx i form af mange eller tunge løft Arbejdsopgaverne er ensformige Arbejdet er psykisk eller følelsesmæssigt belastende Jeg arbejder meget alene Mit arbejde er kendetegnet ved skiftende arbejdstider Jeg har overvejende aften/nat-arbejde 6 94 I forhold til holdningen til arbejdet er meningerne mere delte, end de er omkring holdningen til arbejdspladsen. Den gruppe af de interviewede, som enten har skiftende arbejdstider eller overvejende aften-/natarbejde er for små til at eventuelle forskelle i forhold til sygefraværet kan påvises. Der kan ikke påvises sammenhænge mellem sygefravær og holdningen til om arbejdet er fysisk hårdt, hvilket kan virke overraskende. Dette kan skyldes at interviewpersonerne når de svarede på spørgsmålet om hvorvidt arbejdet er fysisk hårdt reelt svarer på om arbejdet er for fysisk hårdt. Flere af de adspurgte sagde direkte jamen, rengøring er jo hårdt!, hvorved de mente, at sådan er betingelserne indenfor dette hverv. Denne iagttagelse underbygges af, at sygefravær ikke synes at påvirke vurderingen af fysisk hårdt. Andelen der ser arbejdsopgaverne som ensformige og psykisk belastende stiger mærkbart, når man ser på den gruppe, hvor sygefraværet er højst. På samme måde angiver en større andel af dem med højst sygefravær, at de arbejder alene. I FOA-undersøgelsen svarede 55 %, at arbejdet er fysisk hårdt. 53 % svarede, at arbejdet er psykisk belastende. 52 % at de arbejder meget alene. 28 % at de har skiftende arbejdstider, og 23 % at de overvejende har aften/nat-arbejde. Husassistenterne m.fl. oplever altså i højere grad end for FOA samlet, at deres arbejde er fysisk hårdt, og i mindre grad at deres arbejde er psykisk hårdt. Det kan meget vel skyldes, at de i mindre grad end eksempelvis sundhedspersonale har klientkontakt og derfor ikke psykisk påvirkes af disse personers situation. FOA-undersøgelsen kobler ikke forholdet mellem sygefravær og holdninger til arbejdet sammen. Undtagen i spørgsmålet om ensformigt arbejde (FOA-undersøgelsen bruger ordet 11

14 monotont). Når de andre spørgsmål ikke forholdes til sygefravær, skyldes det, at der ikke har kunnet påvises sammenhæng i FOA-undersøgelsen. I det følgende gennemgås de enkelte spørgsmål vedr. arbejdet i forhold til sygefravær. Figur 10. Arbejdet er fysisk hårdt, fx i form af mange eller tunge løft Enig Uenig Ved ikke SAMLET Knap 2/3-dele gav udtryk for, at deres arbejde er fysisk hårdt. Mod forventning er der ikke statistisk belæg for at sige, at der er sammenhæng mellem fysisk hårdt arbejde og antallet af sygedage. Vores fornemmelse er, at det skyldes, at en stor andel uanset sygefravær mener arbejdet er fysisk hårdt. Figur 11. Arbejdsopgaverne er ensformige Enig Uenig Ved ikke SAMLET sygedage sygedage sygedage Lidt under halvdelen af de adspurgte gav udtryk for at have ensformige arbejdsopgaver. For de interviewede der har haft mindst 14 sygedage, mener over halvdelen (56 %) at deres arbejdsopgaver er ensformige, mens tallet for den gruppe, der har haft 0-6 sygedage er på 43 %. I FOA-undersøgelsen svarer 19 %, at arbejdet er ensformigt (monotont). For den andel, der har mindst 14 dages sygefravær, svarer 25 %, at arbejdet er ensformigt (monotont). 12

15 Figur 12. Arbejdet er psykisk eller følelsesmæssigt belastende Enig Uenig Ved ikke SAMLET sygedage sygedage sygedage Hver tredje gav udtryk for, at deres arbejde kan være psykisk eller følelsesmæssigt belastende. For de personers vedkommende, som har haft mindst 14 sygedage ses det, at knap halvdelen giver udtryk for, at deres arbejde er psykisk eller følelsesmæssigt belastende. Figur 13. Jeg arbejder meget alene Enig Uenig Ved ikke SAMLET sygedage sygedage sygedage Her er de interviewede stort set delt op i to lige store grupper i forhold til, om de arbejder meget alene. Der er stor forskel på, hvor mange sygedage de adspurgte har haft set i lyset af om de arbejder meget alene. I gruppen med 0-6 sygedage arbejder 43 % meget alene, mod 57 % af den gruppe med mindst 14 sygedage. Altså en forskel på 14 procentpoints. Det skal her bemærkes, at mange udfører deres arbejdsopgaver alene, men arbejder sammen med andre faggrupper, og dermed opfatter de ikke deres arbejde som alenearbejde. Derfor skal svarene tages med et vist forbehold. 13

16 Figur 14. Mit arbejde er kendetegnet ved skiftende arbejdstider Enig Uenig Ved ikke Omtrent hver 10. af de interviewede har skiftende arbejdstider. Der er for få personer med skiftende arbejdstider, til at der kan udledes en sammenhæng mellem skiftende arbejdstider og sygefravær. Figur 15. Jeg har overvejende aften/nat-arbejde Enig Uenig Ved ikke 6 94 Meget få af de adspurgte har overvejende aften-/natarbejde. Derfor kan der ikke påvises statistisk sammenhæng med antallet af sygedage. 3.4 Arbejde på trods af sygdom? De interviewede blev spurgt om, hvorvidt de det seneste år var gået på arbejde til trods for, at de følte sig syge. Dem som svarede ja til dette, blev efterfølgende spurgt om årsagen. Figur 16. Gået på arbejde på trods af sygdom? Ja Nej SAMLET 0-6 sygedage 7-13 sygedage 14+ sygedage

17 Lidt over halvdelen svarede ja til at de er gået på arbejde trods sygdom. Man kan bemærke den store forskel i tilbøjelighed til at gå på arbejde trods sygdom mellem dem som har 0-6 sygedage og dem som har 14+ sygedage. Den midterste gruppe afviger en smule. Det kan dog skyldes, at der kun er 48 personer i denne gruppe. I FOA-undersøgelsen svarede 73 %, at de inden for det sidste år var gået på arbejde trods sygdom. 3.5 Hvorfor på gå arbejde trods sygdom? Hvad er årsagen til at gå på arbejde trods sygdom? Det ser vi på i det følgende. Figur 17. Hvis du skulle pege på den vigtigste grund til, at du har valgt at gå på arbejde, selvom du følte dig syg, hvad er det så? (Kun et svar) Direkte eller indirekte pres fra ledelsen Direkte eller indirekte pres fra kollegaer Hensyn til brugere eller klienter På grund af stor arbejdsbyrde eller meget arbejdet skulle laves Ud fra et ønske om at hjælpe kollegaer Andet Som det ses, er ønsket om at hjælpe kolleger den væsentligste årsag til at gå på arbejde på trods af sygdom. Det skal bemærkes, at mange havde svært ved at udvælge en svarmulighed som den vigtigste årsag. Mange pegede både på hensynet til brugere og klienter og hensynet til kolleger, men valgte hensynet til kollegerne højest, da de kun kunne vælge en af svarmulighederne. Man kan derfor sige, at hensynet til brugere og klienter trods alt vejer tungere i de adspurgtes bevidsthed, end det umiddelbart fremgår i dette diagram. Desuden er det værd at bemærke at 16 % procent angav svarkategorien andet, som grund til at gå på arbejde trods sygdom dermed er denne svarmulighed den anden mest benyttede. I interviewsituationen blev opdragelse og pligt hyppigt nævnt som grund til at gå på arbejde trods sygdom. 15

18 I FOA undersøgelsen viste det sig også, at ønsket om at hjælpe kolleger er den vigtigste årsag til at gå på arbejde trods sygdom 43 % svarede, at hensynet til kolleger var den vigtigste grund til at gå på arbejde trods sygdom. 3.6 Sammenhæng mellem hårdt arbejde og arbejde trods sygdom Analysen viste, at det at gå på arbejde trods sygdom ikke nødvendigvis indikerer, at arbejdet ikke er hårdt, og at det dermed skulle være overkommeligt at gå på arbejde trods sygdom snarere tværtimod. Nedenfor ser vi på sammenhængen mellem at gå på arbejde trods sygdom i sammenhæng med om de interviewede svarede, at arbejdet er fysisk og psykisk hårdt. Figur 18. Gået på arbejde på trods af sygdom overfor holdning til arbejdet som fysisk eller psykisk hårdt? Ja Nej Arbejde trods sygdom samlet Psykisk hårdt arbejde Fysik hårdt arbejde IKKE Psykisk hårdt arbejde IKKE fysisk hårdt arbejde Det viser sig, at dem af de adspurgte som har henholdsvis fysisk eller psykisk hårdt arbejde i større omfang går på arbejde trods sygdom. Det er her nærliggende at sammenholde denne iagttagelse med, at 2/3-dele af dem som har svaret, at de går på arbejde trods sygdom, gør dette primært ud fra et ønske om at hjælpe kolleger. En umiddelbar tolkning kan være at hvis arbejdet er hårdt, skal der mere til før den enkelte melder sig syg, netop fordi det hårde arbejde bliver endnu hårdere for kollegerne, hvis en kollega er sygemeldt. I FOA-undersøgelsen er denne sammenhæng ikke undersøgt. 16

19 Bilag 1. Spørgeguide Spørgeguide Intro: Jeg hedder XXX og ringer fra din fagforening Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). Vi er ved at lave en undersøgelse om sygefravær indenfor din faggruppe og derfor vil vi høre om vi må få lov til at stille dig et par spørgsmål om sygefravær og arbejdsmiljø. Det tager kun fem minutter. Inden vi går i gang skal jeg understrege, at undersøgelsen er helt anonym. Der er altså ingen, der nogensinde får at vide, hvad du har svaret. Hvis de spørger mere ind til, hvad undersøgelsen går ud på Vi kan se, at mange af medlemmer har en del sygedage. Nu vil vi gerne se nærmere på personer ansat indenfor køkken- og rengøringssektoren for at finde ud af, hvor meget sygefravær denne faggruppe rent faktisk har og hvad grunden er, således at der nemmere kan gøres noget ved den del, der eventuelt skyldes arbejdsmiljø, arbejdstider, dårlig ledelse o.s.v. Skal vi gå i gang? 1. Hvor mange dage har du været sygemeldt fra arbejdet inden for det sidste år. Dvs. fra juli 2003 til og med juli Du skal ikke tælle fravær på grund af eventuelle børns sygdom med (Heller ikke barsel). Arbejdsdage: 2. Nu kommer der fem udsagn om din arbejdsplads. Vi vil bede dig bedømme i hvor høj grad udsagnene beskriver din arbejdsplads. Du kan svare, at du er helt enig, enig, uenig eller helt uenig. Det først udsagn er A. Jeg har gode muligheder for personlig udvikling på mit arbejde B. Jeg har et godt forhold til mine kolleger C. Jeg er generelt tilfreds med mit arbejde D: Jeg har et godt forhold til min ledere E: Jeg synes arbejdsmiljøet er godt på min arbejdsplads 3. De næste udsagn handler om dit arbejde. Igen kan du besvare med helt enig, enig, uenig, helt uenig Det først udsagn er. A. Arbejdet er fysisk hårdt, fx i form af mange eller tunge løft 17

20 B. Arbejdsopgaverne er ensformige C. Arbejdet er psykisk eller følelsesmæssigt belastende D. Jeg arbejder meget alene E. Mit arbejde er kendetegnet ved skiftende arbejdstider F. Jeg har overvejende aften/nat-arbejde 4. Så vil vi her til sidst høre, om du inden for det seneste års tid er gået på arbejde på trods af, at du følte dig syg? Ja Nej Hvis ja i Q5: 6. Hvis du skulle pege på den vigtigste grund til, at du har valgt at gå på arbejde, selvom du følte dig syg, hvad er det så? (Kun ét svar) Gik du på arbejde på grund af A. Direkte eller indirekte pres fra ledelsen B. Direkte eller indirekte pres fra kolleger C. Hensyn til brugere eller klienter D. På grund af stor arbejdsbyrde eller meget arbejdet skulle laves E. Ud fra et ønske om at hjælpe kolleger F. Andet 7. Til sidst vil jeg høre, om du har nogle bemærkninger? (Notér): Så har vi ikke flere spørgsmål og vil gerne sige tak for din medvirken. 18

21 Bilag 2. Metodiske bemærkninger og forbehold Fremgangsmåden i denne undersøgelse, begrænsninger ved undersøgelsen og specielle forhold i forbindelsen med udformningen og gennemførelsen af undersøgelsen gennemgås nedenfor. Rundringningen er baseret på FOA s medlemsregister og er 100 % tilfældig. De svarmuligheder de adspurgte blev bedt om at forholde sig til i forbindelse med interviewets spørgsmål og udsagn, er ikke egnede til telefonen. Meget enig, enig, uenig eller meget uenig er måske nemt at forholde sig til, når man ser det på skrift. I telefonen dvs. mundtligt er de dog upraktiske her ville ja/nej spørgsmål gøre sig bedre. Man kan derfor antage, at mange adspurgte reelt har svaret på spørgsmålene som ja/nej spørgsmål, og på den baggrund ikke forholdt sig til gradsforskellen i svarkategorierne. De spørgsmål og udsagn de adspurgte blev præsenteret for, er taget fra FOA s oprindelige undersøgelse af sygefravær. Spørgsmålene blev genbrugt således, at svarerne kunne sammenlignes med svarene fra denne undersøgelse. Dog er der ændret på enkelte svarmuligheder, således at vi har undgået negation. Vi har f.eks. ændret udsagnet Jeg er generelt ikke særlig tilfreds med mit arbejde til Jeg er generelt tilfreds med mit arbejde. Desuden har vi ændrede lidt på ordlyden af enkelte ord eksempelvis er ordet monotomt til ensformigt. Svarprocenten som ses i tabellen herunder, er udregnet på følgende måde: De personer som er talt som uanvendelige, er dem der enten har været nødt til at afbryde interviewet undervejs, ikke kunne nås grundet forkert telefonnummer eller på grund af indtastningsfejl. De ikke trufne er dem som ikke er truffet trods flere (mindst 3) opkald. Nægtere er dem som blev truffet telefonisk, men som ikke ønskede at deltage. Gennemførte interviews er den samlede mængde gennemførte og anvendelige interviews som resultaterne er baseret på. Forsøgt kontaktet er summen af alle dem som er forsøgt kontaktet, uanset om de har vist sig anvendelige eller ej. A. Uanvendelige 125 B. Ikke trufne 183 C. Nægtere 24 D. Gennemførte interviews 449 E. Forsøgt kontaktet 781 F. Uanvendelige af ikke trufne (A/E*B) 29 Svarprocent=(D*100/E-(A+B)) 72% Sygefravær er et følsomt emne. Derfor er der risiko for at de adspurgte afhængig af deres situation enten underapporterer eller overrapporterer (Kikkerteffekt) sygefraværet. Vi tror rapporteringen har været ganske fin. Ofte har de interviewede bladret deres kalender igennem hvilket indikerer, at de har godt tjek på deres sygefravær. Desuden må man forvente at hos dem der angiver et cirkatal, er der chance for både over- og underrapportering. De adspurgte har i øvrigt været særdeles imødekommende overfor at skulle bruge fem minutter af deres tid på at blive udspurgt. 19

22 Kun ca. 6 % af de adspurgte svarede, at de har aften/nat arbejde. Derfor kan sygefraværet hos dem med aften/nat arbejde ikke undersøges de er simpelthen for få. Det kan formodes, at der reelt er flere end ca. 6 %, der har arbejde på skæve tider. Når de ikke er blevet interviewet, skyldes det at rundringningen er foregået i eftermiddagstimerne hvor folk med aften/nat arbejde ikke er hjemme. En række forhold der kunne formodes at have indflydelse på interviewsvarene og sygefraværet er ikke blevet undersøgt. Eksempelvis er det ikke undersøgt om varigheden af ansættelsesforholdet spiller nogen rolle. Regionale forskelle i sygefraværet er heller ikke analyseret. Vi ved derfor ikke om der er mere sygefravær blandt f.eks. københavnere. Når forhold som varighed af ansættelsesforholdet og regionale forskelle ikke er undersøgt, skyldes det, at sådanne oplysninger ikke er tilstrækkeligt opdaterede i medlemsregisteret, og at der ikke var mulighed for at spørge til disse forhold over telefonen. En gruppe jyske medlemmer er registreret under københavns overenskomst, og ud af 20 medlemmer som oplyste at de er i flexjob, var kun 9 af disse registreret som værende ansat i flexjob. Vi har ikke undersøgt kønsforskelle, idet mindre end 10 af svarpersonerne er mænd. Længden af sygefravær er udregnet i arbejdsdage. Der er dog en vis usikkerhed omkring, hvorvidt dem der har længere sygefravær har rapporteret sygefraværet i arbejdsdage eller ugedage. Hvilke forhold påvirker hvad? Har antallet af sygedage indflydelse på eksempelvis forholdet til lederen, eller har forholdet til lederen indflydelse på sygefraværet? I denne rapport er der ikke entydigt taget stilling til, hvilke forhold der har indflydelse på sygefraværet, og hvilken indflydelse sygefraværet har på andre forhold. Dette skal læseren være opmærksom på ved tolkningen af resultaterne. At der er sammenhæng mellem sygefraværet og forholdet til lederen, kan ikke entydigt tolkes som at påvirkningen går den ene eller den anden vej mellem disse to forhold. Det samme gør sig gældende i andre af undersøgelsens resultater, og tolkning af disse bør have dette for øje. Om statistiske sammenhænge: Vi har testet for signifikante sammenhænge dvs. for henholdsvis alder og sygefravær på den ene side og de forskellige spørgsmål og udsagn på den anden side. I denne rapport er dog kun medtaget de sammenhænge der kunne påvises statistisk. Krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af den såkaldte Gammakoefficient og Chi-square (Chi2). Disse tests giver et mål for, sandsynligheden for sammenhæng mellem variable. Chi2 bruges som back-up til Gamma, da denne kan fange sammenhænge, som Gammakoefficienten ikke kan. Der testes med et konfidensinterval på 95 %, hvilket betyder at signifikanssandsynligheden skal være over 95 % for at der kan tales om signifikans. Disse sandsynlighedsmål præsenteres som decimaler, og da signifikanssandsynligheden måler sandsynligheden for, at der ikke er sammenhæng, er tallet 0,000 udtryk for højsignifikans, og tallet 0,05 udtryk for den fastsatte konfidensgrænse på 5%. 20

23 Bilag 3. Kvalitative bemærkninger Det afsluttende spørgsmål i telefoninterviewet gik på, om de adspurgte havde nogle bemærkninger bemærkninger af hvilken som helst karakter. Det havde et mindretal af de interviewede. Bemærkningerne var af ganske forskellig art, og kan svært kategoriseres (se bilag 1 for en fuldstændig liste over det noteret i bemærkningsfeltet). I denne del af undersøgelsen vil der blive gennemgået nogle udvalgte bemærkninger, som de blev nedskrevet af telefoninterviewerne: Bemærkningerne kan sådan er håbet stimulere forståelsen af de problemer og oplevelser de ansatte i Køkkenrengøringssektoren står overfor, og inspirerer i det videre arbejde med denne sektor. De overskrifter der grupperer de forskellige bemærkninger, er ikke udtømmende. Grupperingen er blot tænkt som en måde at opdele de mange bemærkninger. Bemærkningerne er kvalitative. De kan ikke vægtes overfor hinanden. De har derimod hver og én sin egen værdi. Om faglig repræsentation og overenskomst: Undervejs i interviewene udtrykte de adspurgte sig både positivt og negativt om FOA og den faglige organisering. Både ris og ros er interessant, idet de udtrykker en stillingstagen til fagforeningen og fagligt arbejde. "Husassistenterne fik intet ud af overenskomsten i år. FOA sover i timen." "Jeg kan godt forstå at de unge ikke melder sig ind i Fagforeningen". Fagrepræsentanter hører mig ikke. Ensformigt, nedslidende, dårlige faglige forhold. Jeg er i en god fagforening. lokalløn skal afskaffes. Uddybning af forholdet til sygdom: Af bemærkningerne kan man se, at sygefravær er et centralt spørgsmål for de ansatte, og at sygefravær er sammenfilteret med andre faglige og arbejdsmæssige forhold. Man kan desuden bemærke, at i forhold til sygefravær giver de adspurgte udtryk for, at de arbejder under ganske forskellige forhold, og tillige har ganske forskellige holdninger til sygefravær. Arbejde på trods af sygdom fordi hun kan lide arb. Arbejdsmiljøet vil blive bedre hvis man ansatte en fast vikar som kunne dække længerevarende sygdom. Så undgår man at personalet går syge på arb.. Belønnes på lønnen, når man ikke er syg.. 21

24 Det ville hjælpe på samvittigheden, når man var syg, hvis man blev erstattet på arbejdspladsen. Hvis første sygedag var selvbetalt=mind. sygefravær flexjob. Manglende forståelse fra ledelse ang. sygefravær. Min chef sagde om min dårlige skulder: "Det kan enhver komme og sige". Netop gået på pension. Fyret efter for meget sygefravær. Ny hofte. Gik på arbejde alligevel pga. selvværd. Arbejdsmiljø og arbejdsforhold: Når man taler om sygefravær, taler man også om arbejdsmiljø og arbejdsforhold. Nedenfor er en opsamling af bemærkninger herom. "Ledelsen trækker mere og mere arbejde ned over hoved på os. "Minus ergonomiske hensyn og tidspres negativt. Arb. miljø sidst prioriterede på plejehjem. Det ville være dejligt at dele ansvaret for arbejdet med andre!. Fyret pga. sygefravær (50 sygedage). God indflydelse på arb. Godt tilfreds, godt forhold på tværs af faggrupper. Ingen pauser overhovedet. Jeg har et godt arbejdsmiljø. Kommer ikke i arbejde mere; blodprop, fyret, efterløn. Lavest prioriterede faggruppe ift eksempelvis ferie. Leder kan gøre mere ud af, at sende os på uddannelse. Økonoma har ikke kendskab nok til vores job; rengøring. Lønnen kunne godt være bedre Hovedrengøring uden tillæg. Overvejer efterløn pga. hårdt arbejde. Periodisk psykisk hårdt, dage ikke ens. Psyk arbmiljø: dårligere pga. besparelser=nedslidning. Men ok alligevel. Stressende arbejde, ordentlig ledelse vigtig for motivering. Utroligt hårdt arbejde pga. indskrænkninger i budget. Vi er hængt op for tiden pga. sparekrav. Ønsker flere penge til medarbejdere, så arbejdsbyrde minskes. Ligger vandret!. Tilfredshed med arbejdet: Som bemærket tidligere i denne undersøgelse er medarbejderne på trods arbejdsbetingelser der ofte er både barske og nedslidende overvejende positive overfor deres arbejde. Flere valgte da også at give udtryk for denne tilfredshed. Bestemmer selv dagligdag, meget varieret. 22

25 Det er hårdt arbejde, men har det godt. Glad for mit arbejde, har ønskejob. Landets bedste arbejdsplads. plads til individet, rummelighed, alsidighed =ikke føle sig udenfor/all round/faggrænser rykket. Vældig godt tilfreds med arbejdspladsen. I forhold til flexjob mm.: En del af de adspurgte er ansat i flexjob 1 eller under andre atypiske ansættelsesformer, og derfor faldt der også nogle bemærkninger herom under interviewene. Fleksjob, og har en god arbejdsplads. Fleksjob. Bliver passet på. Job med løntilskud. Bliver behandlet pænt. Kommunerne er langsomme til at få folk i arbejdsprøvning. Når man er i flexjob er de andre kolleger misundelige på en, og man kan derfor ikke tillade sig at melde sig syg. 1 Vi ved ikke præcist hvor mange af FOA medlemmer, der er i fleksjob, eller hvor mange af de interviewede der er i fleksjob. Vi registrerede ikke systematisk hvor mange af de interviewede, der er i eller på vej til fleksjob. Løst anslået mener vi, at omkring 40 personer, lidt under 10 % af de interviewede, er i fleksjob. Vi registrerede 20 i vores datamateriale men som sagt flere end disse oplyste at de er i fleksjob. 9 af disse er ikke registrerede som værende i fleksjob i FOA s medlemsbase. 23

26 Beskæftigelsesministeriet har afsat penge til en indsats for at nedbringe sygefraværet på de danske arbejdspladser, og det ser ud til at der er brug for en målrettet indsats. Denne rapport dokumenterer blandt andet at sygefraværet blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere er højere end for andre FOA-medlemmer. Disse medlemmer er i gennemsnit syge 17 dage om året eller to dage mere end i FOA generelt. Samtidig er andelen af medlemmer, som har over 20 sygedage om året på 18 % mod kun 15 % i FOA som helhed. Det og meget mere dokumenterer denne undersøgelse fra Køkken- og rengøringssektoren, Forbundet af Offentligt Ansatte. Forbundet af Offentligt Ansatte Staunings Plads København V Tlf.:

Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere

Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere Indhold: 1. Indledning... 2 2.1 Metode...2 2. Resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Omfanget af sygedage...5 3.2 Holdninger til arbejdspladsen...7 3.3 Holdninger til arbejdet...10 3.4 Arbejde på trods af

Læs mere

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge medlemmer... 11 3.3 Holdninger til arbejdspladsen...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Sygefravær. blandt FOAs medlemmer 2006

Sygefravær. blandt FOAs medlemmer 2006 F O A F A G O G A R B E J D E Sygefravær blandt FOAs medlemmer 2006 Sygefravær blandt FOAs medlemmer 2006 Forord FOAs sygefraværsundersøgelse viser desværre, at sygefraværet er stigende blandt FOAs medlemmer.

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Selvstændige udenfor overenskomst

Selvstændige udenfor overenskomst Selvstændige udenfor overenskomst Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 200 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet 32 besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen

Læs mere

Ansatte i praksissektoren

Ansatte i praksissektoren Ansatte i praksissektoren Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 2006 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen er foretaget

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.

Læs mere

- Advokaten nov./dec Læseranalyse af Advokaten 2006

- Advokaten nov./dec Læseranalyse af Advokaten 2006 Læseranalyse af Advokaten 2006 Udarbejdet af Scharling Research for Advokatsamfundet, december 2006 1 scharling.dk 1. Metode Ud fra et tilfældigt udtræk fra advokatsamfundets medlemsregister er der blevet

Læs mere

- Hygiejeundersøgelse for Danske Fysioterapeuter 2005 -

- Hygiejeundersøgelse for Danske Fysioterapeuter 2005 - 1. Metode Undersøgelsen bygger på 161 spørgeskemaer besvaret via e-mail af medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige spørgeskemaer er indtastet i en statistisk programpakke

Læs mere

Medarbejderog brugertilfredshed

Medarbejderog brugertilfredshed F O A F A G O G A R B E J D E Medarbejderog brugertilfredshed på plejehjem og i daginstitutioner undersøgelse af sammenhængen Medarbejder- og brugertilfredshed på plejehjem og i daginstitutioner undersøgelse

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på og forventninger til ledelse

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på og forventninger til ledelse FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på og forventninger til ledelse i folkeskolen efter de nye arbejdstidsregler/lovindgrebet 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, september

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Læreroplevelser af elever og deres forældre

Læreroplevelser af elever og deres forældre Fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 s undersøgelse oktober 2006 Læreroplevelser af elever og deres forældre Udarbejdet af Scharling Research for bladet fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 oktober 2006

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om spisepauser

Det siger FOAs medlemmer om spisepauser FOA Kampagne og Analyse 19. april 2012 Det siger FOAs medlemmer om spisepauser FOA har i perioden 12. marts til 23. marts gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om spise-/frokostpauser.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

APV 2015. Sammenlignet med APV 2012

APV 2015. Sammenlignet med APV 2012 APV 2015 Sammenlignet med APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø Hvordan er du alt i alt tilfreds med det fysiske arbejdsmiljø? 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds 2015

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte 1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Fagpolitiske målsætninger. Kost- og Servicesektor

F O A F A G O G A R B E J D E. Fagpolitiske målsætninger. Kost- og Servicesektor F O A F A G O G A R B E J D E Fagpolitiske målsætninger Kost- og Servicesektor Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Forsidefotos: Mike Kollöffel Layout indhold: Kost- og Servicesektor

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

AMR: Ledelsesvanskeligheder er det største arbejdsmiljøproblem

AMR: Ledelsesvanskeligheder er det største arbejdsmiljøproblem Formandssekretariatet d. 19. februar 2015 AMR: Ledelsesvanskeligheder er det største arbejdsmiljøproblem Det er især de organisatoriske og psykiske forhold, som opfattes som problemer på 3F-arbejdspladser.

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

ældreplejen Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen

ældreplejen Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen ældreplejen F O A F A G O G A R B E J D E Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen er den første af flere rapporter, der sætter fokus på kvalitet og faglighed

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere