Danskernes holdning til klimaforandringer og forsikring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes holdning til klimaforandringer og forsikring"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Danskernes holdning til klimaforandringer og Astrid K. Rasmussen Amaliegade København K Telefon www. ogpension.dk

2

3 Indhold Indledning og sammenfatning 3 Klimaforandringer er primært menneskeskabte 3 Danskerne forventer dækning og prisstigninger 3 Ansvar for reduktion og forebyggelse 4 Den enkelte dansker har også et ansvar 4 Danskerne efterspørger klimarelaterede sprodukter 7 Danskerne er villige til at skifte selskab 1 Danskernes forventninger til klimaforandringer 11 Reduktion af udslip af drivhusgasser 13 Ansvar for reduktion af drivhusgasudslip 13 Forsikringsselskabernes rolle ift. reduktion 14 Hvad kan og vil danskerne selv gøre? 15 Forebyggelse af klimarelaterede skader 18 Ansvar for forebyggelse af klimarelaterede skader 18 Forsikringsselskabernes rolle ift. forebyggelse 19 Hvad kan og vil danskerne selv gøre? 2 Danskernes forventninger til sselskaberne 23 Danskernes efterspørgsel efter grønne sprodukter 26 Hvad skal en koste? 33 Danskernes efterspørgsel efter klimarelaterede serviceydelser 37 Potentiel mobilitet 38 Side 1

4 Side 2

5 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, som Userneeds A/S har foretaget for. Undersøgelsen blev gennemført i perioden den 16. september til 26. september 28. I alt 1.7 personer deltog i undersøgelsen, som er repræsentativ på køn, alder, uddannelse, husstandsindkomst og bopælens geografiske beliggenhed Klimaforandringer er primært menneskeskabte Der hersker ingen tvivl hos danskerne. Således mener 97 pct., at vi vil opleve klimaforandringer i fremtiden. Der hersker heller ingen tvivl hos danskerne om, at den menneskelige faktor spiller en helt afgørende rolle for klimaforandringerne. 88 pct. af danskerne mener, at klimaforandringer i afgørende eller væsentligt omfang skyldes menneskeskabt CO 2 -udledning. Mellem 85 og 9 pct. af danskerne mener endvidere, at vi i fremtiden vil opleve flere og kraftigere storme og skybrud, og at skader på bygninger som følge af vejrmæssige begivenheder vil bliver flere og større, jf. Figur 1. Figur 1 Andel af danskerne, der mener, at det er meget sandsynligt eller sandsynligt, at vi i fremtiden i Danmark vil opleve givne hændelser Flere storme Kraftigere storme Flere skybrud Kraftigere skybrud Flere skader på bygninger Større skader på bygninger Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S Danskerne forventer dækning og prisstigninger Ni ud af ti danskere forventer, at deres sselskab til enhver tid eller de fleste gange dækker klimarelaterede skader. Forventningen stemmer nogenlunde overens med de dækninger, som pt. ydes i branchen som helhed. Som illustreret i Figur 1 ovenfor, regner hovedparten af danskerne med, at omfanget og hyppigheden af klimarelaterede skader vil stige i fremtiden. Samtidig forventer 85 pct. af danskerne, at prisen på deres er vil stige i fremtiden netop som følge af øget risiko for klimarelaterede skader. Side 3

6 1.3. Ansvar for reduktion og forebyggelse Danskerne mener i udpræget omfang, at det offentlige (dvs. staten og kommunerne) har et stort eller meget stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser og for at forebygge klimarelaterede skader i landet. Danskerne frikender dog hverken de danske forbrugere eller s- og pensionsselskaberne. Danskerne mener primært, at forbrugerne har et ansvar, når det handler om reduktion af drivhusgasudslip. Forsikringsselskabernes ansvar er i højere grad inden for forebyggelse af klimarelaterede skader (54 pct.) end reduktion af CO 2 (33 pct.), jf. Figur 2. Endelig mener danskerne i vid udstrækning, at erhvervslivet har et ansvar. Det gælder især produktionsvirksomheder. Ni ud af ti danskere mener, at produktionsvirksomhederne har et stort eller meget stort ansvar for at reducere CO 2 - udslippet. Men også servicevirksomhederne har et ansvar, idet to ud af tre danskere mener, at de har et ansvar for at reducere landets udslip af CO 2. Figur 2 Andel af danskerne, der mener, at forskellige aktører har et stort eller meget stort ansvar for reduktion af CO 2 og forebyggelse Det offentlige Forbrugerne Produktionsvirksomheder Servicevirksomheder Forsikringsselskaberne Pensionsselskaberne CO2-reduktion Forebyggelse Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Både når det drejer sig om reduktion og forebyggelse, har danskerne klare holdninger til, hvad sselskaberne bør gøre for at leve op til deres ansvar. Danskerne mener, at sselskaberne bør tage ansvar for klimaudfordringen ved at have en klima- og miljøstrategi, reducere energiforbruget i egen virksomhed samt tilbyde miljørigtig skadesudbedring og miljørigtige sprodukter Den enkelte dansker har også et ansvar Danskerne mener i høj grad også, at de selv som privatperson kan gøre noget for at reducere deres udslip af drivhusgasser og for at forebygge klimarelaterede skader. Mens ni ud af ti danskere tror, at de selv kan gøre noget for at reducere Side 4

7 deres udslip af drivhusgasser, mener 75 pct., at de kan gøre noget for at forebygge klimarelaterede skader. Figur 3 viser, hvad danskerne er villige til at gøre for at reducere deres udslip af drivhusgasser. I bestræbelserne på at reducere eget udslip af drivhusgasser er danskerne bl.a. villige til at bruge el-apparater med lavt elforbrug, tage cykel og offentlig transport, når det er muligt, vælge miljøcertificerede håndværkere samt købe en miljøvenlig bil. Figur 3 Hvad er du som privatperson villig til at gøre for at reducere dit udslip af drivhusgasser? Tage cykel, bus eller tog, når det er muligt Vælge el-apparater med lavt elforbrug Vælge miljøcertificerede produkter f.eks. Svanemærkede produkter Købe CO2-kvoter Vælge miljøcertificerede håndværkere Isolere min bolig bedre Slukke elektriske apparater som tv og computeri stedet for at lade dem stå på stand by Købe en bil, der udleder mindre CO2 end andre biler Andet angiv venligst Ingenting, hvis det betyder øgede omkostninger for mig Ingenting, uanset om det betyder øgede omkostninger for mig eller ej Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Side 5

8 Når det kommer til forebyggelse af klimarelaterede skader, er danskerne villige til at gøre en indsats for at sikre vedligeholdelse af deres bolig. Dette kan ske ved gennemførelse af tiltag, som allerede i dag er påkrævet i forhold til sbetingelserne. Et eksempel herpå er, at danskerne er villige til at sikre fri passage i afløb og sikre, at taget ikke ligger løst, jf. Figur 4. Desuden er danskerne villige til at yde en indsats, som ikke allerede er påkrævet i sbetingelserne. Det kunne for eksempel være at sikre, at der ikke står kostbare værdigenstande på gulvet i kælderen og at opsætte skotter ved døre og vinduer. Figur 4 Hvad er du som privatperson villig til at gøre for at forebygge klimarelaterede skader? Opsætte skotter ved døre, vinduer og skakt til kælderen Bruge sandsække Sikre mig, at døre og vinduer er forsvarligt lukkede Sikre mig, at taget ikke ligger løst Sikre mig, at der står færrest muligt kostbare ting på gulvet i min kælder Sikre, at der er fri passage i afløbsrør Lægge dræn i og omkring mit hus Andet Ingenting, hvis det betyder øgede omkostninger for mig Ingenting, uanset om det betyder øgede omkostninger for mig eller ej Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Danskernes villighed til at yde en indsats kommer også til udtryk i deres valg mellem en billigere, hvor der kræves en ekstra indsats af kunden, og en dyrere, hvor der blot kræves en normal indsats af kunden. Her er der en tendens til, at danskerne er villige til at yde en ekstra indsats mod at betale en lavere præmie. Side 6

9 For sselskaberne kan det være problematisk at kontrollere, om kunderne foretager den aftalte ekstra indsats, der udløser den lavere præmie Danskerne efterspørger klimarelaterede sprodukter Danskerne efterspørger sprodukter, der på den ene eller anden måde tager hensyn til miljøet og klimaudfordringen. Generelt kan de efterspurgte produkter inddeles i to grupper. Den ene gruppe omfatter de produkter, hvor kunden skal gøre en ekstra indsats (fx købe en miljøvenlig bil eller bo i et lavenergihus). Den anden gruppe består af de produkter, hvortil der er knyttet en ekstra ydelse (fx miljørigtig skadesudbedring). Med hensyn til produkter, hvor kunden belønnes med en lavere spræmie mod at yde en ekstra indsats, viser undersøgelsen, at tre ud af fire danskere ville købe et produkt, hvor der tages højde for, at de kører i en miljøvenlig bil, mens syv ud af ti danskere ville købe et produkt, der tilgodeser, at de bor i et lavenergihus forudsat, at prisen på produktet er fornuftig. Forsikringsprodukter, hvor kunden belønnes for at køre i en miljøvenlig bil eller bo i et lavenergihus, er ikke nødvendigvis billigere end andre produkter, selvom kunden agerer miljøvenligt. Det skyldes, at prisen på en fastsættes på baggrund af den skadesrisiko, som kunden har. Skadesrisikoen bestemmes bl.a. af antal kørte kilometer. Kunden har ikke en lavere risiko for fx biluheld, fordi vedkommende kører i en miljøvenlig bil. Måske tværtimod. Et eksempel kan illustrere dette. En kunde, der kører i en bil, der kører mange kilometer pr. liter benzin, sparer umiddelbart miljøet for en given mængde CO 2. Omvendt kan den lavere pris pr. kørt kilometer tilskynde kunden til at foretage flere ture i bilen netop, fordi det er billigt. Den samlede kørte distance kan således blive den samme eller længere end i en almindelig bil. Dermed er risikoen for en skade alt andet lige - den samme som eller større end for en kunde, som kører i en almindelig bil. Danskerne efterspørger også produkter, der indeholder en ekstra ydelse, jf. Figur nedenfor. Størst efterspørgsel er der efter produkter, der sikrer dækning til enhver tid, og hvor defekte el-apparater erstattes med tilsvarende A+ produkter (dvs. energieffektive produkter). Danskerne efterspørger også i stor stil produkter, hvor skadesudbedringen er miljørigtig og foretages af miljøcertificerede leverandører, og produkter, som indeholder klima- og CO2-eftersyn. Side 7

10 Figur 5 Andel af danskerne, der helt sikkert eller måske ville købe et produkt, hvor de får en ekstra ydelse (forudsat at prisen på produktet er fornuftig) Miljørigtige produkter Miljøcertificerede leverandører Overskuddet går til forskning Klimaeftersyn CO2-eftersyn Dækning til enhver tid Udskiftning til A+ produkter Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Figur 5 viser, at mellem ni og 14 pct. af danskerne mener, at produkter, der indeholder en ekstra ydelse, bør koste mere end et tilsvarende produkt uden denne ekstra ydelse. En større andel på 28 pct. af danskerne mener, at et produkt, der sikrer dækning til enhver, bør koste mere end et tilsvarende produkt uden denne service. De danskere, der ikke mener, at produkter med ekstra ydelser, skal koste mere, er af den opfattelse, at produkterne skal koste det samme, eller for en mindre gruppes vedkommende koste mindre end et tilsvarende produkt uden den ekstra ydelse. Side 8

11 Figur 5 Andel af danskerne, der mener, at en med en ekstra ydelser bør være dyrere end en tilsvarende uden denne ydelse Miljørigtig skadesudbedring Miljøcertificerede leverandører Forskning Klimaeftersyn Drivhusgaseftersyn Altid dækning A+ produkter Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Danskerne efterspørger ikke kun sprodukter med en klimavinkel, men også serviceydelser som fx hjemmesider med oplysninger om udsatte områder og sms-tjenester, jf. Figur 6 nedenfor. Der er en tendens til, at danskerne er mest tilbøjelige til at ville benytte hjemmesider, dernæst sms-tjeneste og til sidst telefon- og rådgivningstjenester. Figur 6 Andel af danskerne, der ville benytte sig af følgende serviceydelser, hvis deres sselskab udbød dem Hjemmeside - gode råd om forebyggelse Hjemmeside - områder med risiko for oversvømmelse Hjemmeside - områder med dækning af oversvømmelsess Sms-tjeneste - varsling af storm mv. Rådgivningstjenest e - miljørigtig skadesudbering og leverandører Telefontjeneste - mulighed for at stille spørgsmål År Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Side 9

12 1.6. Danskerne er villige til at skifte selskab Hovedparten af danskerne er villige til at skifte deres nuværende sselskab ud med et selskab med en klima- eller miljøprofil, jf. Figur 7. Ca. 55 pct. er villige til at skifte til et selskab, der har en politik for, hvordan de begrænser udslippet af CO 2 i deres virksomhed. Omkring 65 pct. er villige til at skifte til et selskab, der udbyder produkter med en grøn profil, og til et selskab, der udbyder produkter, hvor skadesudbedringen sker på miljørigtig vis. Figur 7 Andel af danskerne, der er helt sikkert eller måske vil skifte til et andet sselskab forudsat, at prisen er rimelig Selskab med CO2- politik Selskab med grøn profil Selskab med miljørigtig skadesudbedring Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Side 1

13 2. Danskernes forventninger til klimaforandringer Klimaforandringer og deres betydning for danskernes dagligdag er ofte til debat. Der er bred enighed blandt danskerne om, at vi kommer til at opleve klimaforandringer i fremtiden. Således mener 54 pct. af danskerne, at vi helt sikkert vil opleve klimaforandringer i fremtiden, mens 43 pct. mener, at vi nok vil opleve klimaforandringer i fremtiden. Ingen er helt overbeviste om, at vi ikke vil opleve klimaforandringer fremover, mens én pct. ikke ved det, jf. Figur 8. Figur 8 Vil vi efter din mening opleve klimaforandringer i fremtiden? Ja, det vil vi helt sikkert Ja, det vil vi nok Nej, det vil vi nok ikke Nej, det vil vi helt sikkert ikke Anm.: 1.7 svar. Der er en stikprøveusikkerhed på højest 3,1 pct.-point. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. En ting er, om danskerne mener, at vi vil opleve klimaforandringer i fremtiden. Noget ganske andet og mere kontroversielt er, om disse klimaforandringer skyldes menneskeskabt CO 2 -udledning. I alt 44 pct. af danskerne tror, at klimaforandringerne primært skyldes menneskeskabt CO 2 -udledning. Heri ligger indirekte også, at det så er muligt at gøre noget for at forhindre klimaforandringer. Samtidig er 44 pct. af danskerne af den mening, at klimaforandringerne skyldes lige dele menneskeskabte og naturlige årsager som fx variation i aktiviteten på solens overflade. Sammenlagt hver tiende dansker mener, at klimaforandringerne først og fremmest eller helt og aldeles skyldes naturlige årsager. I alt 88 pct. mener altså, at den menneskeskabte udledning af CO 2 er helt afgørende eller væsentlig for de fremtidige klimaforandringer, jf. Figur 9. Side 11

14 Figur 9 Tror du, at klimaforandringer har naturlige årsager, eller at de skyldes menneskeskabt CO 2 -udledning? De skyldes helt og aldeles menneskeskabte årsager De skyldes først og fremmest menneskeskabte årsager De skyldes lige dele menneskeskabte og naturlige årsager De skyldes først og fremmest naturlige årsager De skyldes helt og aldeles naturlige årsager Anm.: 1.7 svar. Der er en stikprøveusikkerhed på højest 3,1 pct.-point. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Side 12

15 3. Reduktion af udslip af drivhusgasser Der er løbende debat i Danmark og resten af verden om udslip af drivhusgasser og betydningen af en reduktion heraf. Der er politisk enighed om, at landene skal reducere deres udslip af drivhusgasser. Det er derfor vigtigt at få afklaret, hvem der er ansvarlig for, at den nødvendige reduktion også realiseres Ansvar for reduktion af drivhusgasudslip har spurgt danskerne om, hvor stort ansvar en række forskellige aktører, herunder fx det offentlige (staten og kommunerne), forbrugerne, produktions- og servicevirksomhederne samt s- og pensionsselskaberne, har for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser. Omkring ni ud af ti danskere mener, at det offentlige har et stort eller et meget stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser. Selverkendelsen hos de danske forbrugere er stor. Således mener 87 pct. af danskerne, at forbrugerne har et stort eller meget stort ansvar for at reducere landets udslip af drivhusgasser, jf. Figur 1 nedenfor. Der kan dog være tale om en form for ansvarsfralæggelse, idet der er spurgt til "forbrugerne" som gruppe og ikke til respondenten som privatperson. Under alle omstændigheder er danskerne klar over, at danskerne som forbrugere har et ansvar for at reducere drivhusgasudslippet. Mens hovedparten af danskerne tillægger det offentlige og forbrugerne et meget stort eller stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser, er situationen en anden, når det handler om s- og pensionsselskabernes ansvar. Blot hver tredje dansker mener således, at sselskaberne har et stort eller meget stort ansvar. 29 pct. mener, at pensionsselskaberne har et stort eller meget stort ansvar, når det drejer sig om at reducere udslippet af drivhusgasser i Danmark. Endelig mener 9 pct. af danskerne, at produktionsvirksomhederne har et stort eller meget stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser. Det samme gælder for omkring to ud af tre danskerne, når der spørges til servicevirksomhedernes ansvar. Side 13

16 Figur 1 Andel af danskerne, der mener, at det offentlige, erhvervslivet, forbrugerne, s- og pensionsselskaberne har et stort eller meget stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser Det offentlige Forbrugerne Produktionsvirksomheder Servicevirksomheder Forsikringsselskaberne Anm.: 1.7 svar. Der er en stikprøveusikkerhed på højest 3,1 pct.-point. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S Forsikringsselskabernes rolle ift. reduktion Den del af respondenterne, der har svaret, at sselskaberne har et ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser, er blevet spurgt om, hvad sselskaberne efter deres mening bør gøre for at reducere drivhusgasudslippet i Danmark. Respondenterne blev stillet over for en række svarmuligheder og kunne sætte op til tre krydser. Desuden kunne respondenterne svare "andet" og komme med yderligere forslag. Det har to pct. af respondenterne gjort, jf. nedenfor. Blandt de svarmuligheder, som har fået flest tilkendegivelser, er, at sselskabet selv skal have en klima- og miljøstrategi (52 pct.), at selskabet skal reducere energiforbruget i egen virksomhed (47 pct.) og påvirke staten til at udbygge den kollektive trafik (42 pct.). Herudover mener 37 pct., at sselskaberne skal tilbyde miljørigtig skadesudbedring, og 32 pct. mener, at selskaberne skal udbyde miljørigtige sprodukter. Endelig mener 13 pct., at sselskaberne skal forsøge at påvirke staten til at indføre højere afgifter på energiforbrug (13 pct.), jf. Figur 11 nedenfor. Side 14

17 Figur 11 Hvad bør sselskaberne efter din mening primært gøre for at være med til at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser? Have en klima- og miljøstrategi Reducere energiforbruget i deres virksomhed Påvirke staten til at udbygge den kollektive trafik Tilbyde miljørigtig skadesudbedring Udbyde miljørigtige sprodukter Påvirke staten til at indføre højere afgifter på energiforbrug Anm.: svar fra 81 respondenter. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S Hvad kan og vil danskerne selv gøre? Ni ud af ti danskere tror, at de som privatperson kan gøre noget for at reducere deres udslip af drivhusgasser, jf. Figur 12 nedenfor. Blot sammenlagt otte procent tror ikke, at de kan gøre noget, når det handler om at reducere deres eget udslip af drivhusgasser. Side 15

18 Figur 12 Tror du, at du som privatperson kan gøre noget for at reducere dit udslip af drivhusgasser? Ja, det kan jeg helt sikkert Ja, det tror jeg, at jeg kan Nej, det tror jeg ikke, at jeg kan Nej, det kan jeg helt sikkert ikke Anm.: 1.7 svar. Der er en stikprøveusikkerhed på højest 3,1 pct.-point. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Efterfølgende er alle respondenterne blevet spurgt om, hvad de er villige til at gøre for at reducere deres eget udslip af drivhusgasser. De er blevet stillet over for en række svarmuligheder og har haft mulighed for at sætte op til tre krydser. Desuden har respondenterne kunnet svare "andet", hvilket én pct. har gjort, jf. nedenfor. Syv ud af ti danskere er villige til at vælge el-apparater med lavt energiforbrug. Næsten lige så mange (67 pct.) er villige til at slukke deres elektriske apparater i stedet for at lade dem stå på stand by. 55 pct. af danskerne er villige til at tage bus, tog eller cykel, når det er muligt, mens knap en tredjedel er villige til at vælge miljøcertificerede produkter (32 pct.) og købe en bil, der udleder mindre CO 2 end andre biler (3 pct.). Endelig er 22 pct. villige til at isolere deres bolig bedre. Køb af CO 2 -kvoter og valg af miljøcertificerede håndværkere vinder ikke indpas hos danskerne. Kun henholdsvis én og to pct. af danskerne er villige til at gøre en af disse ting. En del af forklaringen på den lave tilslutning til køb af CO 2 - kvoter og brug af miljøcertificerede håndværkere kan være, at danskerne anser køb af CO 2 -kvoter for noget, som forurenende virksomheder bør gøre. Koblingen mellem brug af miljøcertificerede håndværkere og reduktion af drivhusgasudslip er måske ikke lysende klar for hovedparten af danskerne. To pct. af danskerne vil ikke gøre noget for at reducere deres udslip af drivhusgasser, hvis det betyder øgede omkostninger for dem, mens én pct. ikke vil gøre noget uanset, om det koster dem noget eller ej, jf. Figur 13. Side 16

19 Figur 13 Hvad er du som privatperson villig til at gøre for at reducere dit udslip af drivhusgasser? Vælge el-apparater med lavt elforbrug Slukke elektriske apparater som tv og computeri stedet for at lade dem stå på stand by Tage cykel, bus eller tog, når det er muligt Vælge miljøcertificerede produkter f.eks. Svanemærkede produkter Købe en bil, der udleder mindre CO2 end andre biler Isolere min bolig bedre Vælge miljøcertificerede håndværkere Ingenting, hvis det betyder øgede omkostninger for mig Købe CO2-kvoter Andet angiv venligst Ingenting, uanset om det betyder øgede omkostninger for mig eller ej Anm.: svar fra 1.7 respondenter. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. De respondenter, som har svaret "andet", fremkommer med to typer af forslag. Den ene type handler om at reducere energiforbruget generelt. Det kan være alt fra at bruge sparepærer til at overgå til at købe CO2-frit el i Sverige. Den anden type handler om forbrugeradfærd. Her drejer det sig om at købe økologisk, spise mindre kød og sortere affald. Side 17

20 4. Forebyggelse af klimarelaterede skader 4.1. Ansvar for forebyggelse af klimarelaterede skader Næste del af undersøgelsen handler om forebyggelse af klimarelaterede skader. Den handler altså om, hvad der kan gøres for at forebygge de skader, som ændringer i klimaet og dermed vejrfænomenerne risikerer at påføre danskerne og deres boliger. Indledningsvis spørges der til, hvor stort ansvar en række forskellige aktører har for at forebygge klimarelaterede skader. Generelt synes danskerne, at staten har et stort ansvar i forhold til klimarelaterede problemstillinger. Det gælder dels statens ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser og dels statens ansvar for at forebygge klimarelaterede skader, jf. Figur 14 nedenfor. Således mener 85 pct. af danskerne, at staten har et stort eller meget stort ansvar for at forebygge klimarelaterede skader. Flere kommuner har været hårdt ramt af oversvømmelser i forbindelse med skybrud. I den forbindelse blev de hængt ud i medierne for ikke at vedligeholde og udbygge kloaksystemet til at kunne modstå den øgede mængde vand. Negativ presseomtale kan afspejle sig i danskernes holdning til, hvor stort ansvar kommunerne har for at forebygge klimarelaterede skader. Kommunernes ansvar for at forebygge klimarelaterede skader er markant ifølge danskerne. Således mener mere end otte ud af ti danskere, at kommunerne har et stort eller meget stort ansvar for at forebygge klimarelaterede skader. Figur 14 Andel af danskerne, der mener, at staten, kommunerne, forbrugerne samt s- og pensionsselskaberne har et stort eller et meget stort ansvar for at forebygge klimarelaterede skader Det offentlige Forbrugerne Produktionsvirksomhederne Servicevirksomhederne Forsikringsselskaberne Pensionsselskaberne Anm.: 1.7 svar. Der er en stikprøveusikkerhed på højest 3,1 pct.-point. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Side 18

21 Figur 14 ovenfor viser, at 79 pct. af danskerne mener, at forbrugerne har et stort eller meget stort ansvar for at forebygge klimarelaterede skader. At andelen af danskerne, der mener, at forbrugerne har et stort eller meget stort ansvar for at forebygge klimarelaterede skader, er mindre end andelen af danskerne, der mener, at forbrugerne har et tilsvarende ansvar for at reducerede Danmarks udslip af drivhusgasser, kan skyldes, at fokus fra medier og politikeres side indtil nu primært har været på reduktion af drivhusgasser og ikke så meget på forebyggelse af klimarelaterede skader. Mens knap en tredjedel af danskerne mener, at s- og pensionsselskaberne har et stort eller meget stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser, mener 54 pct., at sselskaberne har et stort eller meget stort ansvar, når det handler om at forebygge klimarelaterede skader. Der er altså en klar tendens til, at danskerne i langt større omfang finder, at sselskaberne har ansvar for forebyggelse af skader end for reduktion af drivhusgasudslip. Samme tendens gør sig ikke gældende i danskernes syn på pensionsselskabernes rolle. Således mener 29 pct., at pensionsselskaberne har et stort eller et meget stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser, mens en stort set tilsvarende andel nemlig 32 pct. mener, at pensionsselskabernes ansvar for at forebygge klimarelaterede skader er stort eller meget stort. Resultaterne kan skyldes, at danskerne i højere grad forbinder reduktion af drivhusgasudslip med produktionsvirksomheder end med administrative virksomheder som s- og pensionsselskaber. Desuden forbinder de fleste danskere instinktivt (forebyggelse af klimarelaterede) skader med sselskaber, da det er hos disse, man skal henvende sig, når man har haft en skade. Dette kan også forklare, at der ikke er samme forskel, når det drejer sig om pensionsselskabernes ansvar for henholdsvis reduktion af drivhusgasudslip og forebyggelse af klimarelaterede skader Forsikringsselskabernes rolle ift. forebyggelse Respondenter, som har svaret, at sselskaberne har et ansvar for at forebygge klimarelaterede skader i Danmark, er blevet spurgt om, hvad sselskaberne efter deres mening primært bør gøre, når det handler om at forebygge klimarelaterede skader i Danmark, jf. Figur 15. Respondenterne blev stillet over for en række muligheder og kunne sætte op til tre krydser. Desuden kunne respondenterne svare "andet" og komme med yderligere forslag. Det har to pct. af respondenterne gjort, jf. nedenfor. Mere end halvdelen af danskerne mener, at sselskaberne bør investere i udbygning af og forbedring af kloaksystemet, så det kan håndtere større mængder vand. 36 pct. mener, at selskaberne bør påvirke staten til at udbygge den kollektive trafik. Omkring hver tredje dansker mener, at selskaberne bør reducere energiforbruget i egen virksomhed og have en klima- og miljøpolitik, der fx fastlægger, at selskabet holder videokonferencer i stedet for at flyve til møder. Desuden bør selskaberne investere i bygning af diger og forbedring af kystsikringen (31 pct.), tilbyde miljørigtig skadesudbedring og udbyde miljørigtige sprodukter (26 pct.). Side 19

22 Figur 15 Hvad bør sselskaberne primært gøre for at være med til at forebygge klimarelaterede skader? Investere i udbygning og forbedring af kloaksystemet Påvirke staten til at udbygge den kollektive trafik Reducere energiforbruget i deres virksomhed Have en klima- og miljøstrategi Tilbyde miljøvenlig skadesudbedring Investere i bygning af diger og forbedring kystsikringen Udbyde miljørigtige sprodukter Påvirke staten til at indføre højere afgifter på energiforbrug Anm.: svar fra 861 respondenter. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Blandt de to pct., som har svaret "andet", findes forslag som at tilbyde billigere huser, hvis der er gjort noget for at forebygge klimarelaterede skader, samt at tage ansvar for at rådgive kunder, der bor i udsatte områder om forebyggelse af klimarelaterede skader Hvad kan og vil danskerne selv gøre? Efterfølgende er alle respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt de tror, at de som privatperson kan gøre noget for at forebygge klimarelaterede skader. 75 pct. af danskerne mener, at de som privatperson kan gøre noget for at forebygge klimarelaterede skader. Denne andel er markant lavere end de 9 pct., som mener, at de kan gøre noget som privatperson for at reducere deres udslip af drivhusgasser. Forskellen kan skyldes, at fokus fra myndigheder og medier indtil nu har været på oplysning om mulighederne for reduktion af drivhusgasudslip, mens danskerne endnu ikke i samme omfang er blevet informeret om deres muligheder for at forebygge klimarelaterede skader. Da hovedparten af danskerne mener, at de kan gøre noget for at forebygge klimarelaterede skader, er der et stort potentiale i at oplyse dem om, hvad de kan gøre. I alt 19 pct. af danskerne mener derimod ikke, at de selv kan gøre noget for at forebygge klimarelaterede skader, jf. Figur 16. Det kan skyldes, at de ikke ved, om og i så fald, hvad de kan gøre for at skadeforebygge. Denne gruppe af danskerne kan muligvis også påvirkes positivt ved information om skadeforebyggelse. Side 2

23 Figur 16 Tror du, at du som privatperson kan gøre noget for at forebygge klimarelaterede skader? Ja, det kan jeg helt sikkert Ja, det tror jeg, at jeg kan Nej, det tror jeg ikke, at jeg kan Nej, det kan jeg helt sikkert ikke Anm.: 1.7 svar. Der er en stikprøveusikkerhed på højest 3,1 pct.-point. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Efterfølgende er alle respondenterne blevet spurgt om, hvad de er villige til at gøre for at forebygge klimarelaterede skader. De er blevet stillet over for en række svarmuligheder og har haft mulighed for at sætte op til tre krydser. Desuden har respondenterne kunnet svare "andet", hvilket to pct. har gjort, jf. nedenfor. 62 pct. af danskerne er villige til at sikre, at der er fri passage i deres afløbsrør, mens næsten halvdelen af danskerne er villige til at sikre sig, at taget ikke ligger løst. Samtidig er 45 pct. af danskerne villige til at sikre sig, at døre og vinduer er forsvarligt lukkede, jf. Figur 17. Omkring hver tredje dansker er villig til at sikre sig, at der står færrest muligt kostbare ting på gulvet i deres kælder (31 pct.), og at lægge dræn omkring deres hus (29 pct.). Derudover er én ud af elleve danskere villig til at sætte skotter op ved døre, vinduer og skakt til kælderen, mens syv pct. vil bruge sandsække. To pct. er ikke villige til at gøre noget, hvis det koster dem noget, mens én pct. slet ikke er villige til at gøre noget uanset omkostninger. I dag er skunder forpligtiget til at sørge for, at risikoen for en skade ikke bliver større end forventet. Det betyder, at kunden skal sørge for vedligeholdelse, og at det er kunden, der er ansvarlig for eventuelle fejlkonstruktioner. Selskabet har dog ansvaret for at bevise, at en skade skyldes manglende vedligeholdelse eller fejlkonstruktion. Selskaberne forbeholder sig ansvarsfrihed for skader, der skyldes manglende vedligeholdelse eller fejlkonstruktion. Det betyder eksempelvis, at et selskab kan undlade at dække en klimarelateret skade, hvis taget ligger løst, eller hvis der er tale om en fejlkonstruktion. Side 21

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Sommeren 2011 i Danmark blev meget våd. De tre sommermåneder viste sig med 321 mm at blive de næstvådeste siden

Læs mere

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012 København under vann Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension Finansnæringens dag 27. marts 2012 I can see clearly now, the rain is gone, I can see all obstacles in my way. Johnny Nash Side 2 Hvad vil

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Her får du en oversigt over, hvordan din virksomhed kan sikre sig i god tid inden en skadebegivenhed, og hvad du kan iværksætte hurtigt, hvis skadebegivenheden

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Så dyr bliver din. bolig i år. Sådan holder du udgifterne nede

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Så dyr bliver din. bolig i år. Sådan holder du udgifterne nede Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Så dyr bliver din bolig i år Sådan holder du udgifterne nede Så dyr bliver din bolig i år INDHOLD I DETTE HÆFTE: Brændsel, el,

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium

Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium Blandt de godt 90% af respondenterne som har erfaring med at bestille hoteller, bestiller godt hver femte respondent (23%) typisk direkte

Læs mere

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010 1 Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010 2 Danmark Klimaskader har altid været et væsentligt element i skadeforsikring, da en stor

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven.

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven. Regler pr. 24. februar 2011 Stormrådet Regler om erstatning i stormflods- og oversvømmelsessager 1 Indledning Ifølge 22, stk. 1, i lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, 2 stk. 4, i lov

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

BORGERPANEL. Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse. Februar 2013

BORGERPANEL. Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse. Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse Borgerne i Region Syddanmark er i gang med at tilpasse deres boliger til ændrede klimaforhold, som betyder hyppigere

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og fraflytning)

Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og fraflytning) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 138 Bilag 3 Offentligt (01) Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Lone Bøegh Henriksen A/S Søborg Hovedgade 87 2860 Søborg Nævnet har modtaget klagen den 21. maj 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok?

Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok? Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok? gør det enkelt Det er ikke småting dit hus kan komme ud for Hvert år bliver tusindvis af husejere ramt af skader,

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Workshop 16. april 2015

Workshop 16. april 2015 Workshop 16. april 2015 Hvem er Contea Contea er i dag den største danskejede, uafhængige forsikringsmæglervirksomhed med 43 medarbejdere og en præmieomsætning på mere end DKR 1,5 mia. Vi samarbejder i

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har gennemsnitligt kørt 32.200 erhvervskilometer i 2015, hvilket er et lille fald i forhold til 2014, men ellers på niveau med de foregående år. Den private

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Møde ang.: Formøde til afdelingsmødet d. 11. maj 2015, som omhandler 360 graders eftersynet.

Møde ang.: Formøde til afdelingsmødet d. 11. maj 2015, som omhandler 360 graders eftersynet. Side 1/7 Afd. 64, Gandrup. Deltagere: Afd. Bestyrelsen Karsten Høgh Jensen Gitte Andreasen Anders Henning Larsen Dorte Hansen Jytte Gravesen Fra administrationen: Jens Erik Grøn Allan Kirch Pedersen(ref.)

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere