Danskernes holdning til klimaforandringer og forsikring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes holdning til klimaforandringer og forsikring"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Danskernes holdning til klimaforandringer og Astrid K. Rasmussen Amaliegade København K Telefon www. ogpension.dk

2

3 Indhold Indledning og sammenfatning 3 Klimaforandringer er primært menneskeskabte 3 Danskerne forventer dækning og prisstigninger 3 Ansvar for reduktion og forebyggelse 4 Den enkelte dansker har også et ansvar 4 Danskerne efterspørger klimarelaterede sprodukter 7 Danskerne er villige til at skifte selskab 1 Danskernes forventninger til klimaforandringer 11 Reduktion af udslip af drivhusgasser 13 Ansvar for reduktion af drivhusgasudslip 13 Forsikringsselskabernes rolle ift. reduktion 14 Hvad kan og vil danskerne selv gøre? 15 Forebyggelse af klimarelaterede skader 18 Ansvar for forebyggelse af klimarelaterede skader 18 Forsikringsselskabernes rolle ift. forebyggelse 19 Hvad kan og vil danskerne selv gøre? 2 Danskernes forventninger til sselskaberne 23 Danskernes efterspørgsel efter grønne sprodukter 26 Hvad skal en koste? 33 Danskernes efterspørgsel efter klimarelaterede serviceydelser 37 Potentiel mobilitet 38 Side 1

4 Side 2

5 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, som Userneeds A/S har foretaget for. Undersøgelsen blev gennemført i perioden den 16. september til 26. september 28. I alt 1.7 personer deltog i undersøgelsen, som er repræsentativ på køn, alder, uddannelse, husstandsindkomst og bopælens geografiske beliggenhed Klimaforandringer er primært menneskeskabte Der hersker ingen tvivl hos danskerne. Således mener 97 pct., at vi vil opleve klimaforandringer i fremtiden. Der hersker heller ingen tvivl hos danskerne om, at den menneskelige faktor spiller en helt afgørende rolle for klimaforandringerne. 88 pct. af danskerne mener, at klimaforandringer i afgørende eller væsentligt omfang skyldes menneskeskabt CO 2 -udledning. Mellem 85 og 9 pct. af danskerne mener endvidere, at vi i fremtiden vil opleve flere og kraftigere storme og skybrud, og at skader på bygninger som følge af vejrmæssige begivenheder vil bliver flere og større, jf. Figur 1. Figur 1 Andel af danskerne, der mener, at det er meget sandsynligt eller sandsynligt, at vi i fremtiden i Danmark vil opleve givne hændelser Flere storme Kraftigere storme Flere skybrud Kraftigere skybrud Flere skader på bygninger Større skader på bygninger Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S Danskerne forventer dækning og prisstigninger Ni ud af ti danskere forventer, at deres sselskab til enhver tid eller de fleste gange dækker klimarelaterede skader. Forventningen stemmer nogenlunde overens med de dækninger, som pt. ydes i branchen som helhed. Som illustreret i Figur 1 ovenfor, regner hovedparten af danskerne med, at omfanget og hyppigheden af klimarelaterede skader vil stige i fremtiden. Samtidig forventer 85 pct. af danskerne, at prisen på deres er vil stige i fremtiden netop som følge af øget risiko for klimarelaterede skader. Side 3

6 1.3. Ansvar for reduktion og forebyggelse Danskerne mener i udpræget omfang, at det offentlige (dvs. staten og kommunerne) har et stort eller meget stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser og for at forebygge klimarelaterede skader i landet. Danskerne frikender dog hverken de danske forbrugere eller s- og pensionsselskaberne. Danskerne mener primært, at forbrugerne har et ansvar, når det handler om reduktion af drivhusgasudslip. Forsikringsselskabernes ansvar er i højere grad inden for forebyggelse af klimarelaterede skader (54 pct.) end reduktion af CO 2 (33 pct.), jf. Figur 2. Endelig mener danskerne i vid udstrækning, at erhvervslivet har et ansvar. Det gælder især produktionsvirksomheder. Ni ud af ti danskere mener, at produktionsvirksomhederne har et stort eller meget stort ansvar for at reducere CO 2 - udslippet. Men også servicevirksomhederne har et ansvar, idet to ud af tre danskere mener, at de har et ansvar for at reducere landets udslip af CO 2. Figur 2 Andel af danskerne, der mener, at forskellige aktører har et stort eller meget stort ansvar for reduktion af CO 2 og forebyggelse Det offentlige Forbrugerne Produktionsvirksomheder Servicevirksomheder Forsikringsselskaberne Pensionsselskaberne CO2-reduktion Forebyggelse Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Både når det drejer sig om reduktion og forebyggelse, har danskerne klare holdninger til, hvad sselskaberne bør gøre for at leve op til deres ansvar. Danskerne mener, at sselskaberne bør tage ansvar for klimaudfordringen ved at have en klima- og miljøstrategi, reducere energiforbruget i egen virksomhed samt tilbyde miljørigtig skadesudbedring og miljørigtige sprodukter Den enkelte dansker har også et ansvar Danskerne mener i høj grad også, at de selv som privatperson kan gøre noget for at reducere deres udslip af drivhusgasser og for at forebygge klimarelaterede skader. Mens ni ud af ti danskere tror, at de selv kan gøre noget for at reducere Side 4

7 deres udslip af drivhusgasser, mener 75 pct., at de kan gøre noget for at forebygge klimarelaterede skader. Figur 3 viser, hvad danskerne er villige til at gøre for at reducere deres udslip af drivhusgasser. I bestræbelserne på at reducere eget udslip af drivhusgasser er danskerne bl.a. villige til at bruge el-apparater med lavt elforbrug, tage cykel og offentlig transport, når det er muligt, vælge miljøcertificerede håndværkere samt købe en miljøvenlig bil. Figur 3 Hvad er du som privatperson villig til at gøre for at reducere dit udslip af drivhusgasser? Tage cykel, bus eller tog, når det er muligt Vælge el-apparater med lavt elforbrug Vælge miljøcertificerede produkter f.eks. Svanemærkede produkter Købe CO2-kvoter Vælge miljøcertificerede håndværkere Isolere min bolig bedre Slukke elektriske apparater som tv og computeri stedet for at lade dem stå på stand by Købe en bil, der udleder mindre CO2 end andre biler Andet angiv venligst Ingenting, hvis det betyder øgede omkostninger for mig Ingenting, uanset om det betyder øgede omkostninger for mig eller ej Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Side 5

8 Når det kommer til forebyggelse af klimarelaterede skader, er danskerne villige til at gøre en indsats for at sikre vedligeholdelse af deres bolig. Dette kan ske ved gennemførelse af tiltag, som allerede i dag er påkrævet i forhold til sbetingelserne. Et eksempel herpå er, at danskerne er villige til at sikre fri passage i afløb og sikre, at taget ikke ligger løst, jf. Figur 4. Desuden er danskerne villige til at yde en indsats, som ikke allerede er påkrævet i sbetingelserne. Det kunne for eksempel være at sikre, at der ikke står kostbare værdigenstande på gulvet i kælderen og at opsætte skotter ved døre og vinduer. Figur 4 Hvad er du som privatperson villig til at gøre for at forebygge klimarelaterede skader? Opsætte skotter ved døre, vinduer og skakt til kælderen Bruge sandsække Sikre mig, at døre og vinduer er forsvarligt lukkede Sikre mig, at taget ikke ligger løst Sikre mig, at der står færrest muligt kostbare ting på gulvet i min kælder Sikre, at der er fri passage i afløbsrør Lægge dræn i og omkring mit hus Andet Ingenting, hvis det betyder øgede omkostninger for mig Ingenting, uanset om det betyder øgede omkostninger for mig eller ej Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Danskernes villighed til at yde en indsats kommer også til udtryk i deres valg mellem en billigere, hvor der kræves en ekstra indsats af kunden, og en dyrere, hvor der blot kræves en normal indsats af kunden. Her er der en tendens til, at danskerne er villige til at yde en ekstra indsats mod at betale en lavere præmie. Side 6

9 For sselskaberne kan det være problematisk at kontrollere, om kunderne foretager den aftalte ekstra indsats, der udløser den lavere præmie Danskerne efterspørger klimarelaterede sprodukter Danskerne efterspørger sprodukter, der på den ene eller anden måde tager hensyn til miljøet og klimaudfordringen. Generelt kan de efterspurgte produkter inddeles i to grupper. Den ene gruppe omfatter de produkter, hvor kunden skal gøre en ekstra indsats (fx købe en miljøvenlig bil eller bo i et lavenergihus). Den anden gruppe består af de produkter, hvortil der er knyttet en ekstra ydelse (fx miljørigtig skadesudbedring). Med hensyn til produkter, hvor kunden belønnes med en lavere spræmie mod at yde en ekstra indsats, viser undersøgelsen, at tre ud af fire danskere ville købe et produkt, hvor der tages højde for, at de kører i en miljøvenlig bil, mens syv ud af ti danskere ville købe et produkt, der tilgodeser, at de bor i et lavenergihus forudsat, at prisen på produktet er fornuftig. Forsikringsprodukter, hvor kunden belønnes for at køre i en miljøvenlig bil eller bo i et lavenergihus, er ikke nødvendigvis billigere end andre produkter, selvom kunden agerer miljøvenligt. Det skyldes, at prisen på en fastsættes på baggrund af den skadesrisiko, som kunden har. Skadesrisikoen bestemmes bl.a. af antal kørte kilometer. Kunden har ikke en lavere risiko for fx biluheld, fordi vedkommende kører i en miljøvenlig bil. Måske tværtimod. Et eksempel kan illustrere dette. En kunde, der kører i en bil, der kører mange kilometer pr. liter benzin, sparer umiddelbart miljøet for en given mængde CO 2. Omvendt kan den lavere pris pr. kørt kilometer tilskynde kunden til at foretage flere ture i bilen netop, fordi det er billigt. Den samlede kørte distance kan således blive den samme eller længere end i en almindelig bil. Dermed er risikoen for en skade alt andet lige - den samme som eller større end for en kunde, som kører i en almindelig bil. Danskerne efterspørger også produkter, der indeholder en ekstra ydelse, jf. Figur nedenfor. Størst efterspørgsel er der efter produkter, der sikrer dækning til enhver tid, og hvor defekte el-apparater erstattes med tilsvarende A+ produkter (dvs. energieffektive produkter). Danskerne efterspørger også i stor stil produkter, hvor skadesudbedringen er miljørigtig og foretages af miljøcertificerede leverandører, og produkter, som indeholder klima- og CO2-eftersyn. Side 7

10 Figur 5 Andel af danskerne, der helt sikkert eller måske ville købe et produkt, hvor de får en ekstra ydelse (forudsat at prisen på produktet er fornuftig) Miljørigtige produkter Miljøcertificerede leverandører Overskuddet går til forskning Klimaeftersyn CO2-eftersyn Dækning til enhver tid Udskiftning til A+ produkter Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Figur 5 viser, at mellem ni og 14 pct. af danskerne mener, at produkter, der indeholder en ekstra ydelse, bør koste mere end et tilsvarende produkt uden denne ekstra ydelse. En større andel på 28 pct. af danskerne mener, at et produkt, der sikrer dækning til enhver, bør koste mere end et tilsvarende produkt uden denne service. De danskere, der ikke mener, at produkter med ekstra ydelser, skal koste mere, er af den opfattelse, at produkterne skal koste det samme, eller for en mindre gruppes vedkommende koste mindre end et tilsvarende produkt uden den ekstra ydelse. Side 8

11 Figur 5 Andel af danskerne, der mener, at en med en ekstra ydelser bør være dyrere end en tilsvarende uden denne ydelse Miljørigtig skadesudbedring Miljøcertificerede leverandører Forskning Klimaeftersyn Drivhusgaseftersyn Altid dækning A+ produkter Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Danskerne efterspørger ikke kun sprodukter med en klimavinkel, men også serviceydelser som fx hjemmesider med oplysninger om udsatte områder og sms-tjenester, jf. Figur 6 nedenfor. Der er en tendens til, at danskerne er mest tilbøjelige til at ville benytte hjemmesider, dernæst sms-tjeneste og til sidst telefon- og rådgivningstjenester. Figur 6 Andel af danskerne, der ville benytte sig af følgende serviceydelser, hvis deres sselskab udbød dem Hjemmeside - gode råd om forebyggelse Hjemmeside - områder med risiko for oversvømmelse Hjemmeside - områder med dækning af oversvømmelsess Sms-tjeneste - varsling af storm mv. Rådgivningstjenest e - miljørigtig skadesudbering og leverandører Telefontjeneste - mulighed for at stille spørgsmål År Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Side 9

12 1.6. Danskerne er villige til at skifte selskab Hovedparten af danskerne er villige til at skifte deres nuværende sselskab ud med et selskab med en klima- eller miljøprofil, jf. Figur 7. Ca. 55 pct. er villige til at skifte til et selskab, der har en politik for, hvordan de begrænser udslippet af CO 2 i deres virksomhed. Omkring 65 pct. er villige til at skifte til et selskab, der udbyder produkter med en grøn profil, og til et selskab, der udbyder produkter, hvor skadesudbedringen sker på miljørigtig vis. Figur 7 Andel af danskerne, der er helt sikkert eller måske vil skifte til et andet sselskab forudsat, at prisen er rimelig Selskab med CO2- politik Selskab med grøn profil Selskab med miljørigtig skadesudbedring Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Side 1

13 2. Danskernes forventninger til klimaforandringer Klimaforandringer og deres betydning for danskernes dagligdag er ofte til debat. Der er bred enighed blandt danskerne om, at vi kommer til at opleve klimaforandringer i fremtiden. Således mener 54 pct. af danskerne, at vi helt sikkert vil opleve klimaforandringer i fremtiden, mens 43 pct. mener, at vi nok vil opleve klimaforandringer i fremtiden. Ingen er helt overbeviste om, at vi ikke vil opleve klimaforandringer fremover, mens én pct. ikke ved det, jf. Figur 8. Figur 8 Vil vi efter din mening opleve klimaforandringer i fremtiden? Ja, det vil vi helt sikkert Ja, det vil vi nok Nej, det vil vi nok ikke Nej, det vil vi helt sikkert ikke Anm.: 1.7 svar. Der er en stikprøveusikkerhed på højest 3,1 pct.-point. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. En ting er, om danskerne mener, at vi vil opleve klimaforandringer i fremtiden. Noget ganske andet og mere kontroversielt er, om disse klimaforandringer skyldes menneskeskabt CO 2 -udledning. I alt 44 pct. af danskerne tror, at klimaforandringerne primært skyldes menneskeskabt CO 2 -udledning. Heri ligger indirekte også, at det så er muligt at gøre noget for at forhindre klimaforandringer. Samtidig er 44 pct. af danskerne af den mening, at klimaforandringerne skyldes lige dele menneskeskabte og naturlige årsager som fx variation i aktiviteten på solens overflade. Sammenlagt hver tiende dansker mener, at klimaforandringerne først og fremmest eller helt og aldeles skyldes naturlige årsager. I alt 88 pct. mener altså, at den menneskeskabte udledning af CO 2 er helt afgørende eller væsentlig for de fremtidige klimaforandringer, jf. Figur 9. Side 11

14 Figur 9 Tror du, at klimaforandringer har naturlige årsager, eller at de skyldes menneskeskabt CO 2 -udledning? De skyldes helt og aldeles menneskeskabte årsager De skyldes først og fremmest menneskeskabte årsager De skyldes lige dele menneskeskabte og naturlige årsager De skyldes først og fremmest naturlige årsager De skyldes helt og aldeles naturlige årsager Anm.: 1.7 svar. Der er en stikprøveusikkerhed på højest 3,1 pct.-point. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Side 12

15 3. Reduktion af udslip af drivhusgasser Der er løbende debat i Danmark og resten af verden om udslip af drivhusgasser og betydningen af en reduktion heraf. Der er politisk enighed om, at landene skal reducere deres udslip af drivhusgasser. Det er derfor vigtigt at få afklaret, hvem der er ansvarlig for, at den nødvendige reduktion også realiseres Ansvar for reduktion af drivhusgasudslip har spurgt danskerne om, hvor stort ansvar en række forskellige aktører, herunder fx det offentlige (staten og kommunerne), forbrugerne, produktions- og servicevirksomhederne samt s- og pensionsselskaberne, har for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser. Omkring ni ud af ti danskere mener, at det offentlige har et stort eller et meget stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser. Selverkendelsen hos de danske forbrugere er stor. Således mener 87 pct. af danskerne, at forbrugerne har et stort eller meget stort ansvar for at reducere landets udslip af drivhusgasser, jf. Figur 1 nedenfor. Der kan dog være tale om en form for ansvarsfralæggelse, idet der er spurgt til "forbrugerne" som gruppe og ikke til respondenten som privatperson. Under alle omstændigheder er danskerne klar over, at danskerne som forbrugere har et ansvar for at reducere drivhusgasudslippet. Mens hovedparten af danskerne tillægger det offentlige og forbrugerne et meget stort eller stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser, er situationen en anden, når det handler om s- og pensionsselskabernes ansvar. Blot hver tredje dansker mener således, at sselskaberne har et stort eller meget stort ansvar. 29 pct. mener, at pensionsselskaberne har et stort eller meget stort ansvar, når det drejer sig om at reducere udslippet af drivhusgasser i Danmark. Endelig mener 9 pct. af danskerne, at produktionsvirksomhederne har et stort eller meget stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser. Det samme gælder for omkring to ud af tre danskerne, når der spørges til servicevirksomhedernes ansvar. Side 13

16 Figur 1 Andel af danskerne, der mener, at det offentlige, erhvervslivet, forbrugerne, s- og pensionsselskaberne har et stort eller meget stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser Det offentlige Forbrugerne Produktionsvirksomheder Servicevirksomheder Forsikringsselskaberne Anm.: 1.7 svar. Der er en stikprøveusikkerhed på højest 3,1 pct.-point. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S Forsikringsselskabernes rolle ift. reduktion Den del af respondenterne, der har svaret, at sselskaberne har et ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser, er blevet spurgt om, hvad sselskaberne efter deres mening bør gøre for at reducere drivhusgasudslippet i Danmark. Respondenterne blev stillet over for en række svarmuligheder og kunne sætte op til tre krydser. Desuden kunne respondenterne svare "andet" og komme med yderligere forslag. Det har to pct. af respondenterne gjort, jf. nedenfor. Blandt de svarmuligheder, som har fået flest tilkendegivelser, er, at sselskabet selv skal have en klima- og miljøstrategi (52 pct.), at selskabet skal reducere energiforbruget i egen virksomhed (47 pct.) og påvirke staten til at udbygge den kollektive trafik (42 pct.). Herudover mener 37 pct., at sselskaberne skal tilbyde miljørigtig skadesudbedring, og 32 pct. mener, at selskaberne skal udbyde miljørigtige sprodukter. Endelig mener 13 pct., at sselskaberne skal forsøge at påvirke staten til at indføre højere afgifter på energiforbrug (13 pct.), jf. Figur 11 nedenfor. Side 14

17 Figur 11 Hvad bør sselskaberne efter din mening primært gøre for at være med til at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser? Have en klima- og miljøstrategi Reducere energiforbruget i deres virksomhed Påvirke staten til at udbygge den kollektive trafik Tilbyde miljørigtig skadesudbedring Udbyde miljørigtige sprodukter Påvirke staten til at indføre højere afgifter på energiforbrug Anm.: svar fra 81 respondenter. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S Hvad kan og vil danskerne selv gøre? Ni ud af ti danskere tror, at de som privatperson kan gøre noget for at reducere deres udslip af drivhusgasser, jf. Figur 12 nedenfor. Blot sammenlagt otte procent tror ikke, at de kan gøre noget, når det handler om at reducere deres eget udslip af drivhusgasser. Side 15

18 Figur 12 Tror du, at du som privatperson kan gøre noget for at reducere dit udslip af drivhusgasser? Ja, det kan jeg helt sikkert Ja, det tror jeg, at jeg kan Nej, det tror jeg ikke, at jeg kan Nej, det kan jeg helt sikkert ikke Anm.: 1.7 svar. Der er en stikprøveusikkerhed på højest 3,1 pct.-point. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Efterfølgende er alle respondenterne blevet spurgt om, hvad de er villige til at gøre for at reducere deres eget udslip af drivhusgasser. De er blevet stillet over for en række svarmuligheder og har haft mulighed for at sætte op til tre krydser. Desuden har respondenterne kunnet svare "andet", hvilket én pct. har gjort, jf. nedenfor. Syv ud af ti danskere er villige til at vælge el-apparater med lavt energiforbrug. Næsten lige så mange (67 pct.) er villige til at slukke deres elektriske apparater i stedet for at lade dem stå på stand by. 55 pct. af danskerne er villige til at tage bus, tog eller cykel, når det er muligt, mens knap en tredjedel er villige til at vælge miljøcertificerede produkter (32 pct.) og købe en bil, der udleder mindre CO 2 end andre biler (3 pct.). Endelig er 22 pct. villige til at isolere deres bolig bedre. Køb af CO 2 -kvoter og valg af miljøcertificerede håndværkere vinder ikke indpas hos danskerne. Kun henholdsvis én og to pct. af danskerne er villige til at gøre en af disse ting. En del af forklaringen på den lave tilslutning til køb af CO 2 - kvoter og brug af miljøcertificerede håndværkere kan være, at danskerne anser køb af CO 2 -kvoter for noget, som forurenende virksomheder bør gøre. Koblingen mellem brug af miljøcertificerede håndværkere og reduktion af drivhusgasudslip er måske ikke lysende klar for hovedparten af danskerne. To pct. af danskerne vil ikke gøre noget for at reducere deres udslip af drivhusgasser, hvis det betyder øgede omkostninger for dem, mens én pct. ikke vil gøre noget uanset, om det koster dem noget eller ej, jf. Figur 13. Side 16

19 Figur 13 Hvad er du som privatperson villig til at gøre for at reducere dit udslip af drivhusgasser? Vælge el-apparater med lavt elforbrug Slukke elektriske apparater som tv og computeri stedet for at lade dem stå på stand by Tage cykel, bus eller tog, når det er muligt Vælge miljøcertificerede produkter f.eks. Svanemærkede produkter Købe en bil, der udleder mindre CO2 end andre biler Isolere min bolig bedre Vælge miljøcertificerede håndværkere Ingenting, hvis det betyder øgede omkostninger for mig Købe CO2-kvoter Andet angiv venligst Ingenting, uanset om det betyder øgede omkostninger for mig eller ej Anm.: svar fra 1.7 respondenter. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. De respondenter, som har svaret "andet", fremkommer med to typer af forslag. Den ene type handler om at reducere energiforbruget generelt. Det kan være alt fra at bruge sparepærer til at overgå til at købe CO2-frit el i Sverige. Den anden type handler om forbrugeradfærd. Her drejer det sig om at købe økologisk, spise mindre kød og sortere affald. Side 17

20 4. Forebyggelse af klimarelaterede skader 4.1. Ansvar for forebyggelse af klimarelaterede skader Næste del af undersøgelsen handler om forebyggelse af klimarelaterede skader. Den handler altså om, hvad der kan gøres for at forebygge de skader, som ændringer i klimaet og dermed vejrfænomenerne risikerer at påføre danskerne og deres boliger. Indledningsvis spørges der til, hvor stort ansvar en række forskellige aktører har for at forebygge klimarelaterede skader. Generelt synes danskerne, at staten har et stort ansvar i forhold til klimarelaterede problemstillinger. Det gælder dels statens ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser og dels statens ansvar for at forebygge klimarelaterede skader, jf. Figur 14 nedenfor. Således mener 85 pct. af danskerne, at staten har et stort eller meget stort ansvar for at forebygge klimarelaterede skader. Flere kommuner har været hårdt ramt af oversvømmelser i forbindelse med skybrud. I den forbindelse blev de hængt ud i medierne for ikke at vedligeholde og udbygge kloaksystemet til at kunne modstå den øgede mængde vand. Negativ presseomtale kan afspejle sig i danskernes holdning til, hvor stort ansvar kommunerne har for at forebygge klimarelaterede skader. Kommunernes ansvar for at forebygge klimarelaterede skader er markant ifølge danskerne. Således mener mere end otte ud af ti danskere, at kommunerne har et stort eller meget stort ansvar for at forebygge klimarelaterede skader. Figur 14 Andel af danskerne, der mener, at staten, kommunerne, forbrugerne samt s- og pensionsselskaberne har et stort eller et meget stort ansvar for at forebygge klimarelaterede skader Det offentlige Forbrugerne Produktionsvirksomhederne Servicevirksomhederne Forsikringsselskaberne Pensionsselskaberne Anm.: 1.7 svar. Der er en stikprøveusikkerhed på højest 3,1 pct.-point. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Side 18

21 Figur 14 ovenfor viser, at 79 pct. af danskerne mener, at forbrugerne har et stort eller meget stort ansvar for at forebygge klimarelaterede skader. At andelen af danskerne, der mener, at forbrugerne har et stort eller meget stort ansvar for at forebygge klimarelaterede skader, er mindre end andelen af danskerne, der mener, at forbrugerne har et tilsvarende ansvar for at reducerede Danmarks udslip af drivhusgasser, kan skyldes, at fokus fra medier og politikeres side indtil nu primært har været på reduktion af drivhusgasser og ikke så meget på forebyggelse af klimarelaterede skader. Mens knap en tredjedel af danskerne mener, at s- og pensionsselskaberne har et stort eller meget stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser, mener 54 pct., at sselskaberne har et stort eller meget stort ansvar, når det handler om at forebygge klimarelaterede skader. Der er altså en klar tendens til, at danskerne i langt større omfang finder, at sselskaberne har ansvar for forebyggelse af skader end for reduktion af drivhusgasudslip. Samme tendens gør sig ikke gældende i danskernes syn på pensionsselskabernes rolle. Således mener 29 pct., at pensionsselskaberne har et stort eller et meget stort ansvar for at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser, mens en stort set tilsvarende andel nemlig 32 pct. mener, at pensionsselskabernes ansvar for at forebygge klimarelaterede skader er stort eller meget stort. Resultaterne kan skyldes, at danskerne i højere grad forbinder reduktion af drivhusgasudslip med produktionsvirksomheder end med administrative virksomheder som s- og pensionsselskaber. Desuden forbinder de fleste danskere instinktivt (forebyggelse af klimarelaterede) skader med sselskaber, da det er hos disse, man skal henvende sig, når man har haft en skade. Dette kan også forklare, at der ikke er samme forskel, når det drejer sig om pensionsselskabernes ansvar for henholdsvis reduktion af drivhusgasudslip og forebyggelse af klimarelaterede skader Forsikringsselskabernes rolle ift. forebyggelse Respondenter, som har svaret, at sselskaberne har et ansvar for at forebygge klimarelaterede skader i Danmark, er blevet spurgt om, hvad sselskaberne efter deres mening primært bør gøre, når det handler om at forebygge klimarelaterede skader i Danmark, jf. Figur 15. Respondenterne blev stillet over for en række muligheder og kunne sætte op til tre krydser. Desuden kunne respondenterne svare "andet" og komme med yderligere forslag. Det har to pct. af respondenterne gjort, jf. nedenfor. Mere end halvdelen af danskerne mener, at sselskaberne bør investere i udbygning af og forbedring af kloaksystemet, så det kan håndtere større mængder vand. 36 pct. mener, at selskaberne bør påvirke staten til at udbygge den kollektive trafik. Omkring hver tredje dansker mener, at selskaberne bør reducere energiforbruget i egen virksomhed og have en klima- og miljøpolitik, der fx fastlægger, at selskabet holder videokonferencer i stedet for at flyve til møder. Desuden bør selskaberne investere i bygning af diger og forbedring af kystsikringen (31 pct.), tilbyde miljørigtig skadesudbedring og udbyde miljørigtige sprodukter (26 pct.). Side 19

22 Figur 15 Hvad bør sselskaberne primært gøre for at være med til at forebygge klimarelaterede skader? Investere i udbygning og forbedring af kloaksystemet Påvirke staten til at udbygge den kollektive trafik Reducere energiforbruget i deres virksomhed Have en klima- og miljøstrategi Tilbyde miljøvenlig skadesudbedring Investere i bygning af diger og forbedring kystsikringen Udbyde miljørigtige sprodukter Påvirke staten til at indføre højere afgifter på energiforbrug Anm.: svar fra 861 respondenter. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Blandt de to pct., som har svaret "andet", findes forslag som at tilbyde billigere huser, hvis der er gjort noget for at forebygge klimarelaterede skader, samt at tage ansvar for at rådgive kunder, der bor i udsatte områder om forebyggelse af klimarelaterede skader Hvad kan og vil danskerne selv gøre? Efterfølgende er alle respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt de tror, at de som privatperson kan gøre noget for at forebygge klimarelaterede skader. 75 pct. af danskerne mener, at de som privatperson kan gøre noget for at forebygge klimarelaterede skader. Denne andel er markant lavere end de 9 pct., som mener, at de kan gøre noget som privatperson for at reducere deres udslip af drivhusgasser. Forskellen kan skyldes, at fokus fra myndigheder og medier indtil nu har været på oplysning om mulighederne for reduktion af drivhusgasudslip, mens danskerne endnu ikke i samme omfang er blevet informeret om deres muligheder for at forebygge klimarelaterede skader. Da hovedparten af danskerne mener, at de kan gøre noget for at forebygge klimarelaterede skader, er der et stort potentiale i at oplyse dem om, hvad de kan gøre. I alt 19 pct. af danskerne mener derimod ikke, at de selv kan gøre noget for at forebygge klimarelaterede skader, jf. Figur 16. Det kan skyldes, at de ikke ved, om og i så fald, hvad de kan gøre for at skadeforebygge. Denne gruppe af danskerne kan muligvis også påvirkes positivt ved information om skadeforebyggelse. Side 2

23 Figur 16 Tror du, at du som privatperson kan gøre noget for at forebygge klimarelaterede skader? Ja, det kan jeg helt sikkert Ja, det tror jeg, at jeg kan Nej, det tror jeg ikke, at jeg kan Nej, det kan jeg helt sikkert ikke Anm.: 1.7 svar. Der er en stikprøveusikkerhed på højest 3,1 pct.-point. Kilde: på baggrund af undersøgelse foretaget af Userneeds A/S. Efterfølgende er alle respondenterne blevet spurgt om, hvad de er villige til at gøre for at forebygge klimarelaterede skader. De er blevet stillet over for en række svarmuligheder og har haft mulighed for at sætte op til tre krydser. Desuden har respondenterne kunnet svare "andet", hvilket to pct. har gjort, jf. nedenfor. 62 pct. af danskerne er villige til at sikre, at der er fri passage i deres afløbsrør, mens næsten halvdelen af danskerne er villige til at sikre sig, at taget ikke ligger løst. Samtidig er 45 pct. af danskerne villige til at sikre sig, at døre og vinduer er forsvarligt lukkede, jf. Figur 17. Omkring hver tredje dansker er villig til at sikre sig, at der står færrest muligt kostbare ting på gulvet i deres kælder (31 pct.), og at lægge dræn omkring deres hus (29 pct.). Derudover er én ud af elleve danskere villig til at sætte skotter op ved døre, vinduer og skakt til kælderen, mens syv pct. vil bruge sandsække. To pct. er ikke villige til at gøre noget, hvis det koster dem noget, mens én pct. slet ikke er villige til at gøre noget uanset omkostninger. I dag er skunder forpligtiget til at sørge for, at risikoen for en skade ikke bliver større end forventet. Det betyder, at kunden skal sørge for vedligeholdelse, og at det er kunden, der er ansvarlig for eventuelle fejlkonstruktioner. Selskabet har dog ansvaret for at bevise, at en skade skyldes manglende vedligeholdelse eller fejlkonstruktion. Selskaberne forbeholder sig ansvarsfrihed for skader, der skyldes manglende vedligeholdelse eller fejlkonstruktion. Det betyder eksempelvis, at et selskab kan undlade at dække en klimarelateret skade, hvis taget ligger løst, eller hvis der er tale om en fejlkonstruktion. Side 21

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Alm Brand. Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen?

Alm Brand. Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen? Alm Brand Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen? Ejendomsforeningen Danmarks konference om skybrud den 8. juni 2016 Vejr begivenheder Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen? Vi

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

Alm Brand. Klimaudviklingen. hvordan påvirker det forsikringen?

Alm Brand. Klimaudviklingen. hvordan påvirker det forsikringen? Alm Brand Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen? Debatmøde i Ejerboligforum 22. oktober 2015 Hvad har vi oplevet? Kraftigste storm dec. 1999 (ca. 13 mia. kr.) 2 storme i 2013 (ca. 4,2 mia.

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: 12 27-03-2007 og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Notat på baggrund af national repræsentativ survey

Notat på baggrund af national repræsentativ survey 27.05.14 Danskernes syn på medlemsdemokrati Side 1 af 6 Notat på baggrund af national repræsentativ survey En stor del af danskerne er aktive i foreninger og har med jævne mellemrum mulighed for at yde

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

ANVENDELSE AF LEAN I PRAKSIS

ANVENDELSE AF LEAN I PRAKSIS ANVENDELSE AF LEAN I PRAKSIS Et øjebliksbillede af hvordan Lean anvendes i danske virksomheder 2016 Introduktion Igennem snart 3 årtier har Lean været anvendt som optimeringsværktøj i danske virksomheder

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Blot en ud af seks respondenter (14%) kendte før de læste det i forbindelse med at skulle besvare dette spørgsmål - til

Læs mere

Resultater af BedreBolig opgjort oktober 2015

Resultater af BedreBolig opgjort oktober 2015 Resultater af BedreBolig opgjort oktober 2015 Overordnede resultater 29 ud af 105 husstande i BedreBolig har udført i alt 121 forskellige energiforbedringer. De 29 husstande har i alt renoveret for knapt

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Side 1 Konsekvenser af klimaændringer De samlede udgifter til klimabetingede skader i perioden 1999-2010 er formentligt tættere på 25

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner April 2013 2013 Side 1 Hypoteser: Transportvaner / bilens rolle 2013 Side 2 HYPOTESE TRANSPORTVANER/BILENS ROLLE: Flertallet af danskere føler sig dybt

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

1033 medlemsvirksomheder har deltaget i undersøgelsen. Resultaterne er indsamlet i uge 3 og 4 2015.

1033 medlemsvirksomheder har deltaget i undersøgelsen. Resultaterne er indsamlet i uge 3 og 4 2015. Flertallet af de mindre virksomheder har svært ved at ane lyset i horisonten, når man spørger til deres økonomiske forventninger inden for de næste tre måneder. Ase har i en måling spurgt medlemsvirksomhederne

Læs mere

Klimabarometeret December 2012

Klimabarometeret December 2012 Klimabarometeret December 2012 14. december 2012 RAPPORT Et stort flertal af danskerne er bekymrede over klimaforandringerne og anerkender, at den globale opvarmning er reel, at den er menneskeskabt, og

Læs mere

BORGERPANEL. Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse. Februar 2013

BORGERPANEL. Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse. Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Klima - syddanskerne er optaget af risikoen for oversvømmelse Borgerne i Region Syddanmark er i gang med at tilpasse deres boliger til ændrede klimaforhold, som betyder hyppigere

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling DI ANALYSE Oktober 215 Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling Den rivende teknologiske udvikling, vi oplever i dag, åbner dørene for nye markeder og forretningsmodeller,

Læs mere

Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium

Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium Blandt de godt 90% af respondenterne som har erfaring med at bestille hoteller, bestiller godt hver femte respondent (23%) typisk direkte

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Hvad siger årsregnskaberne fra 2010 om virksomhedernes økonomi juni 2011 SURVEY.

Hvad siger årsregnskaberne fra 2010 om virksomhedernes økonomi juni 2011 SURVEY. Hvad siger årsregnskaberne fra om virksomhedernes økonomi juni 11 SURVEY www.fsr.dk Hvad siger årsregnskaberne fra om virksomhedernes økonomi? FSR danske revisorer har gennemført en survey-undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

Undersøgelsen viser, at reduceret eller slukket gadebelysning i en eller anden form er meget udbredt og findes i 4/5 af de svarende kommuner.

Undersøgelsen viser, at reduceret eller slukket gadebelysning i en eller anden form er meget udbredt og findes i 4/5 af de svarende kommuner. Notat 7. december 2010 Resultat af kommunal høring vedr. gadebelysning Sammenfatning Denne undersøgelse er foretaget for at få mere, og landsdækkende viden om kommunernes praksis med at reducere eller

Læs mere

Tilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A

Tilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A hedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A Sammenfatning og konklusioner November 212 18. januar 213 Identificere Prioritere Implementere 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsen 3 Generel hed 3 Kontakt med Næstved

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Motivation for selvstændighed

Motivation for selvstændighed Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere