At være bedstefar det er livets dessert

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At være bedstefar det er livets dessert"

Transkript

1 At være bedstefar det er livets dessert eller Manden med det fugtige overskæg En undersøgelse af bedstefædrenes rolle i den moderne familie i Danmark George W Leeson Oxford Institute of Ageing University of Oxford April 2011

2 Forord Med denne rapport præsenterer vi resultaterne af et forskningsprojekt om rollen af bedstefædrene i den moderne familie i Danmark. Projektet blev udviklet som en opfølgning til et større EU- finansieret forsknings og trænings program om bedsteforældre, idet det blev klart i løbet af det arbejde, at bedstefædrene var mere eller mindre usynlige i forskningen på dette felt. Det samlede projekt har to dele, idet der første er gennemført en større undersøgelse i Storbritannien og derefter en mindre undersøgelse i Danmark. Den metodologiske fremgangsmåde er blevet udviklet som en del af undersøgelsen i England og senere anvendt i den danske del af projektet. Kun resultaterne fra den danske del af det samlede projekt præsenteres i denne rapport. I Storbritannien er projektet blevet finansieret af Leverhulme, og jeg har arbejdet sammen med Dr Robin Mann, som nu er ansat på universitetet i Bangor i Wales. Denne del af det samlede projekt omfatter både en kvantitativ og en kvalitativ komponent. Den kvantitative komponent består af en spørgeskemaundersøgelse blandt skolebørn og deres forældre, og den kvalitative komponent består af et antal dybde personlige interview med bedstefædre (til dels rekrutteret via børnene) - strukturen af disse dybde interview med bedstefædrene er baseret på resultaterne af analyserne af spørgeskemaerne fra børnene og deres forældre for så vidt angår forhold til og aktiviteter med bedstefædrene, sådan som disse opleves af børnene og forældrene. I Danmark er denne forskning blevet finansieret af Ældre Sagen, men her er der kun gennemført den kvalitative komponent, og det er disse kvalitative resultater, som præsenteres i denne rapport. Dog er visse erfaringer fra undersøgelsen i Storbritannien anvendt i arbejdet i Danmark (f.eks. udformningen af interviewguiden). Indledningsvis i de første tre kapitler præsenterer vi den forskningsmæssige baggrund for netop dette forskningsprojekt. I kapitel 4 gennemgås dette projekt, baggrund og metoder, mens resultaterne præsenteres i kapitel 5. 2

3 En stor tak til både Leverhulme og Ældre Sagen for deres økonomiske støtte til projektet, til Robin Mann for hans indsats på projektet i Storbritannien, og til alle i Ældre Sagen som har hjulpet med at kunne gennemføre projektet, specielt Hanne Meyer, formanden for Ældre Sagen i Esbjerg, Ole Thisted, formand i Gentofte, og Mogens Karup, formanden i København, som alle har hjulpet med at identificere de fleste af bedstefædrene til interview. Og en stor tak til alle bedstefædrene som har delagtiggjort os i deres oplevelser som bedstefædre. George W. Leeson Oxford April

4 Indhold Resumé 1. Introduktion 2. Forventninger til rollen som bedsteforældre 3. Bedstemødre og bedstefædre både/og men også enten/eller 4. At forstå dynamikken af bedstefædre rollen i moderne familier 4.1 Baggrund 4.2 Formål 4.3 Metoder 5. Bedstefædre i den moderne familie resultaterne fra Danmark 5.1 Indledning familieidentitet og familiesolidaritet 5.2 De danske bedstefædre 5.3 Overordnede betragtninger 5.4 Strukturen 5.4.A. Det at være bedstefar 5.4.B. Andre bedstefædre og de fraværende generationer af mænd 5.4.C. Forholdet til børnebørnene 5.4.D. Det gode og det mindre gode ved at være bedstefar 5.4.E. Det sociale forhold til bedstefædre i dagens Danmark 5.5 Case study Jeg kan skumme fløden 6. Konklusioner 7. Bibliografi 4

5 Bilag I Spørgeguide til de enkelte interview med bedstefædre 5

6 Resumé Formålet med nærværende forskningsprojektet er på den ene side at belyse bedstefædrenes rolle i den moderne familie i Danmark og på den anden side at belyse eventuelle forskelle i rollen mellem den yngre og den ældre generation af bedstefædre. Endvidere vil denne forskning bidrag til en forståelse af rollen som bedstefar som en del af den mandlige aldring. Mere præcist ønsker vi at undersøge, hvordan bedstefædrene bidrager til plejen og pasningen af børnebørn men også hvilke mentorroller, de har i forhold til børnebørn. Heri ligger der implicit et ønske om at undersøge eventuelle forskelle i bedstefædrenes roller og adfærd i forhold til piger og drenge. Derudover ønsker vi at undersøge betydning af det at være bedstefar for mænd fra henholdsvis en yngre og en ældre generation af bedstefædre. Undersøgelsens bedstefædre er identificeret i to forskellige områder, nemlig Esbjerg-området og Hovedstadsområdet. I begge områder er der gennemført interview med bedstefædre fra den yngre (født efter 1946) og den ældre (født før 1946). Interviewene blev gennemført i Disse to områder er udvalgt med henblik på at give en både geografisk men også socio-økonomisk spredning i materialet, dog uden at forholde sig repræsentativt for hele landet. De interviewede bedstefædre viser sig også at repræsentere forskellige socio-økonomiske grupper varierende fra ufaglærte bedstefædre til universitetsuddannede bedstefædre. Derudover er der bedstefædre i traditionelle familier og bedstefædre i splittede familier, ligesom der er såvel bedstefædre i rollen som biologisk bedstefar som bedstefædre i rollen som pap bedstefar. Der er gennemført i alt 49 dybde interviews 26 i Esbjerg-området og 23 i Hovedstadsområdet. I begge områder er der omkring halvdelen født før 1946 og halvdelen født efter Forskning om bedsteforældrenes rolle i familien omhandler for det meste den rolle, som bedstemødrene har bedstefædrene er oftest i skyggen af deres ægtefæller (Baranowski 1985; Cunningham-Burley 1984; Roberto, Allen & Bleiszner 2001; Russell 1986), og det er sjældent, at de selv har været genstand for forskningen (Kivet 1985, 1991; Scraton & Holland 2006; Waldrop et al 1999). Alligevel giver denne eksisterende forskning et indtryk af, at bedstefædrenes rolle er forskellig fra bedstemødrenes rolle, og at deres forhold til børnebørnene er anderledes. 6

7 Bedstemødrenes roller kategoriseres som bedstemødre som plejere, bedstemødre som erstatning for en partner, bedstemødre som erstatning for en forældre, og bedstemødre som familiens samlingspunkt (Harper et al 2004). Fra materialet i det nuværende forskningsprojekt om bedstefædrene kan identificeres både lignende og forskellige adfærd for bedstefædrene, som vi har interviewet. For eksempel går den moderne bedstefar i Danmark helhjertet ind som plejer han henter og bringer fra skole eller institution, han laver mad og leger, og han skifter ble og putter med godnathistorier. Den moderne bedstefar kan også være en erstatning for en forælder, hvilket typisk sker, når en datter er alene med børnene. Og den moderne bedstefar er et samlingspunkt i familien. Dog er der ikke noget i dette materiale, der giver indtryk af den moderne bedstefar som erstatning for en partner (i anden forstand end at han kan påtage sig en far-rolle). Neugarten & Weinstein (1964) identificerede fem rollekategorier for bedsteforældre: - en formel rolle - en rolle på afstand - en legeonkel rolle - en rolle baseret på visdom og erfaring - erstatnings forældre, og i alle tilfælde konkluderede de, at bedstefædrenes roller var formelle og på afstand, mens bedstemødrenes rolle var tætte og følelsesladet, noget, som de mente, kunne afspejle tidligere generationers fordeling af roller i produktionssamfundet (Hagestad 1985; Marsh & Arber 1992; Parsons & Bales 1956). Det må konkluderes, at den moderne bedstefar i Danmark passer ikke til denne profilering, og det gælder både de yngre og de ældre bedstefædre i vores materiale. Resultaterne fra vores materiale ligner mere nogle spekulative udtalelser fra blandt andet Arthur et al (2003), Dench & Ogg (2002), Harper & Ruicheva (2004) og Waldrop et al (1999), som ser denne fortolkning af bedstefædrenes rolle som mekanisk og alt for simpelt, og de antyder, at rollen i 7

8 realiteten er meget mere kompliceret og meget mere omfattende. Disse fornemmelser fra tidligere forskning betyder, at en mere følelsesmæssig rolle skulle forventes som et resultat af mændenes ændrede maskulinitet efterhånden som de bliver ældre. Om det er en ændring af deres maskulinitet som sådan, som vi kan konstatere i vores materiale, er svært at konkludere, men der er til gengæld klare udtalelser fra bedstefædrene selv om ændringer i forhold til deres rolle som far. Kort sagt går disse ændringer på, at de ikke længere har den (maskuline) rolle som forsørger, hvilket i alt sin enkelthed betyder, at de har tid. Og den tid bruger de i høj grad i forhold til børnebørnene. Zeilig & Harper (2000) påpegede, at der intet forskningsmæssigt belæg er for, at der er et lighedstegn mellem en bedsteforælder og en bedstemor, og at bedstemødre har et varmere og tættere forhold til deres børnebørn (Cherlin & Furstenberg 1985; Hagerstad 1986). Andre noterede, at bedstemødre har en hyppigere kontakt med børnebørn (Beltran 2000), og at bedstemødre i alle aspekter af rollen som bedsteforældre har større indflydelse (Roberto & Stroes 1995; Kornhaber & Woodward 1997; Fuller-Thomson et al 1997). Roberto et al (2001) understreger, at bedstefædrene har en (begyndende) stor mentor-rolle i forhold til børnebørn, men at denne rolle overses til fordel for plejerollen, som domineres af bedstemødrene. I denne moderne ofte splittet familie vidste det sig, at både bedstemødre og bedstefædre har en betydningsfuld rolle i forhold til især enlige mødre (Radin et al 1991). Vores materiale går imidlertid imod det meste af disse idéer for så vidt angår den tætte og hyppige kontakt og den store indflydelse, som bedstemødrene alene antages at have. Fra vores materiale kan vi trække nogle overordnede forhold, som kendetegner og beskriver bedstefædrenes rolle i den moderne familie i Danmark, men hver historie indeholder endvidere enkelte aspekter, som er mere individ-specifikke, men som alle fortæller om livet som bedstefar. Der findes ikke signifikante forskelle mellem bedstefædrene i Esbjerg området og i Hovedstadsområdet. Ser vi på de overordnede forhold, giver materialet tydeligvis et indtryk af aktive, engageret, glæde bedstefædre på tværs af alder og på tværs af en række andre socio-økonomiske og demografiske 8

9 forhold. Det er interessant at bemærke, at der blandt disse generationer af bedstefædre ikke er de markante generationsforskelle. Således er både de ældre og yngre bedstefædre engageret, aktive og glæde ved rollen som bedstefar. Begge grupper mener, de har en rolle i familien som bedstefar og at rollen er vigtig for dem og for familien. De forsøger uden at være opdragende at give børnebørnene noget der kan hjælpe dem i livet viden, holdninger, meninger. Generationsforskelle synes imidlertid at være mere markante mellem disse bedstefædre og deres egne fædre og bedstefædre. Det kommer til udtryk både med hensyn til rollen men også med hensyn til mulighederne. Nutidens bedstefædre er ikke gamle. Men det var fortidens, sådan som de gennemgående huskes af de interviewede. Nutidens bedstefædre er yngre og sundere og kan derfor stort set uden undtagelse deltage meget aktivt i aktiviteterne med børnebørnene. Der er mange interessante observationer fra materialet blandt andet når bedstefædrene spørges, hvordan det føltes, den gang de for første gang fik at vide, de skulle være bedstefar. Der gives mange forskellige svar fra pragtfuldt til tankevækkende; fra et chok til overvældende glæde og begejstring; fra en varm fornemmelse af at føre slægten videre til personlig identitetskrise. Og identitetskrisen rammer nogle af dem, der blev bedstefar i en relativ ung alder at være bedstefar sammenlignes med at være gammel, og de føler sig ikke gamle. Det er interessant, fordi det afspejler både en personlig holdning men også en samfundsmæssig holdning. Mens vi samfundsmæssigt har bekæmpet de stereotypiske billeder af gamle mennesker og alderdom, virker det som om de stereotypiske billeder af og holdninger til bedstefædre trives. Meget af den eksisterende forskning omkring bedsteforældrene vedrører son sagt bedstemødrene. Bedstefædrene har været usynlige i denne forskning i bedste fald har de optrådte i skyggen af deres ægtefæller. Men det er klart i den danske sammenhæng, at bedstefædre har en selvstændig identitet og en selvstændig rolle som bedstefædre deres nye rolle og identitet kommer ikke igennem bedstemødrene. Men der kan være aktiviteter, som de overlader til bedstemødrene for eksempel når pigerne gerne vil på bytur for at shoppe. Materialet er interessant både for så vidt angår bedstefædrenes rolle i den moderne familie i Danmark, men også som et spændende indblik i den moderne familie og dens mange 9

10 konstellationer og hvordan bedsteforældrenes rolle næsten fremtræder som en konstant de er der, de støtter, de tager ikke sider i forhold til børnebørnene. I materialet er der den traditionelle familie uden enlige mødre eller skilte børn; og der er den moderne familie med enlige mødre og skilte børn og gift-igen børn. Familier med mine børn, dine børn og vores børn i alle mulige sammensætninger. Og i dem alle står bedsteforældrene klar til at støtte. De forsøger at overkomme de vanskeligheder der kan være - både fysiske og følelsesmæssige. Er der store afstande, udnytter de tiden sammen med børnebørnene optimalt og så ofte som muligt. Er der følelsesmæssige forhold (f.eks. skilte børn), forsøger de at udfylde rollen som bedsteforældre alligevel, selvom det ikke altid lykkes. Tiden er noget der nævnes af stort set alle de interviewede bedstefædre. Tiden er det de har meget af, og det er en vigtig dimension i deres rolle som bedstefar. De har tiden til børnebørnene. Det er tid, som børnebørnenes forældre ikke har. Og mere slående fra historierne er, at det er tid de ikke selv havde til deres egne børn. Og det fortryder de på den ene side i forholds til deres børn, men de elsker det på den anden side i forhold til deres børnebørn. Bedstefædrene har en rolle i familien i dagens Danmark. Det viser materialet her, og den rolle sætter bedstefædrene mange varme ord på. Og bedstefædrenes (og bedstemødrenes) indsats over for børnebørnene har betydning for samfundet udover de mere snævre familiemæssige sammenhæng. De har nemlig en mere overordnet samfundsmæssig rolle, som det vil være svært for samfundet at klare sig foruden. Bedstefædrene udtaler sig ikke om deres rolle i denne sammenhæng, men rollen er der. Materialet viser nemlig, at rollen som plejer og omsorgsgiver er normal, stor og vigtig, og det må siges, at mange yngre familier vil have svært ved at fastholde fuldtidsarbejde uden hjælpen fra bedsteforældrene og det er afgørende vigtigt for samfundet, at disse yngre generationer kan fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Faktisk kunne der nok sættes tal på, hvad det vil koste samfundet i form af tabt arbejdsindsats, hvis de ikke ydede denne indsats i familien. Livet som bedstefar sådan som vi har kunnet læse det i interviewmaterialet er spændende, givende og fyldt med følelser og glæde, dog også med frustrationer en gang imellem. 10

11 1. Introduktion I løbet af de seneste årtier og i takt med befolkningens aldring er der blevet gennemført en ret så omfattende forskning om bedsteforældre og om bedsteforældrenes roller i familien, specielt i USA men efterhånden også i Europa. Den stigende forskningsmæssige interesse i bedsteforældre kan tolkes enten som en naturlig konsekvens af ændringerne i familiens struktur og rolle, eller som en konsekvens af den stigende marginalisering af ældre i det moderne samfund, hvilket har betydet, at ældre har konstrueret en rolle. Uanset årsagerne til den forskning har det medført, at vi har en bedre forståelse af, hvad det betyder at være bedsteforældre set både fra familiens side men også fra individets side (Neugarten & Weinstein 1964; Bengtson & Robertson 1985; Kornhaber 1996; Szinovacz 1998), men alligevel har forskning om bedsteforældrene fokuseret primært på bedstemødre i støtte- og plejerollen (Harper 2005), og det gælder også i Danmark (Blaakilde 2002, 2006). Med andre ord har bedstefædrene været mere eller mindre usynlige i forskningen om bedsteforældre. Hvordan kan det være? En af årsagerne til denne usynlighed ligger i forskningsresultaternes selvforstærkende karakter, som gentagne gange viser, at det er bedstemødrene, som dominerer, mens bedstefædrene i bedste fald spiller en birolle i udkanten af familielivet og hos børnebørn. Kunne det således være, at rollen som bedsteforældre simpelthen er blevet så feminiseret, at de roller, som bedstefædrene påtager sig, ikke er blevet undersøgt snarere end at de ingen roller har? På en anden måde har forskningen viste, at mændenes identitet generelt er blevet defineret ud fra betydning af lønnet arbejde. Med andre ord kommer identiteten for mænd igennem deres stilling (Morgan 1992; Connell 2005). Senere i livet fokuserer mændene imidlertid bare på at have noget meningsfyldt at lave efterhånden som det lønnede arbejde er forsvundet (Davidson, Daly & Arber 2003a). Kan man som bedstefar skabe en meningsfyldt identitet for ens selv baseret på, at man er bedstefar? Her kan der dog være tale om noget af et paradoks for ældre mænd, som bliver bedstefædre (Davidson, Dal & Arber 2003b). Paradokset opstår fordi de nye bedstefædre udviser en blød side i forholdet med børnebørnene, mens de af omverden og måske af sig selv som bedstefædre ses i den mere traditionelle rolle som den kloge mand. At være bedstefar er ikke en ny rolle for mænd, men det ar angiveligt en rolle under konstant forandring. Demografien herunder familiedemografi har ændret sig markant siden den anden 11

12 verdenskrig i de udviklede økonomier, inklusiv Danmark (Leeson 2001, 2002, 2005, 2005a), og som en del af denne udvikling har vi oplevet, at både tiden som bedsteforældre og antallet af bedsteforældre har vokset og samtidigt har rollerne måske også ændret sig. Således viser tal for England, at omkring en tredjedel af befolkningen er bedsteforældre og at tiden som bedsteforældre udgør i gennemsnit 25 år, og endvidere bliver omkring 75 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt bedsteforældre (Harper 2005; Dench, Ogg & Thompson 1999). Beregninger for Danmark viser, at en kvinde i dag, hvis datter føder for første gang som 29- årige, kan forvente at være bedstemor i næsten 30 år (egne beregninger baseret på tal from Danmarks Statistik om gennemsnitsalderen ved 1. fødsel for kvinder i hhv og 1979 og om den forventede restlevetid for en 54-årig kvinde) det svarer til næsten en tredjedel af ens liv som bedstemor. Grundet mændenes overdødelighed og højere alder end sin ægtefælle vil disse tal være lidt lavere for en gennemsnits bedstefar, men alligevel taler vi om en stor del af ens liv i denne rolle. Således bliver gennemsnitsdanskere i dag bedsteforældre i 50 erne mens vi endnu er meget aktiv på en række områder og derfor bliver rollen som bedsteforældre potentielt vigtigere end men også forskelligt fra rollen for tidligere tiders bedsteforældre. I flere lande ser vi endda politiske tiltag, der skal forsikre og forstærke bedsteforældrenes rolle i familien, nok især med hensyn til børnepasning for at give mødrene især lettere adgang til uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet (Dench & Ogg 2002; Wheelock & Jones 2002; Harper et al 2004). Den eksisterende forskning om rollen som bedsteforældre (mest fra USA og England og mest vedrørende bedstemødrene) viser tætte følelsesmæssige forhold mellem bedsteforældregenerationen og børnebørn forhold der gavner begge generationer (f.eks. Harwood, Hewstone, Paolini & Voci 2005) og forhold som værdsættes i den moderne familie (f.eks. Silverstein & Marenco 2001). Men bedstefædrene synes at være usynlige i denne forskning. I bedste fald findes de i kraft af bedstemødrene. De opererer så at sige i skyggen af deres ægtefælle. Denne rapport belyser ved hjælp af dybdeinterviews bedstefædrenes rolle i den moderne familie i Danmark. De indledende kapitler 2 og 3 gennemgår denne eksisterende viden fra den internationale forskning på området, og denne gennemgang understreger bedstefædrenes usynlighed i denne forskning. Kapitel 4 gennemgår den metodiske fremgangsmåde for denne studie, mens kapitel 5 12

13 præsenterer resultaterne. Strukturen af denne præsentation af resultaterne forholder sig til den struktur, der anvendes i interviewene med hensyn til temaer (se Bilag I). Resultaterne vil blive underbygget og eksemplificeret ved hjælp af citater fra interviewene. Kapitel 6 drager de overordnede konklusioner vedrørende bedstefædrenes rolle i den moderne familie i Danmark. 13

14 2. Forventningerne til rollen som bedsteforældre Lad os indledningsvis, inden vi præsenterer resultaterne af netop denne forskning om bedstefædrenes rolle i den moderne danske familie, se på nogle af de faktorer, der former bedsteforældrenes roller og forhold i familien roller og forhold som udviser en stor og bred mangfoldighed (Bengtson 1985; Cherlin & Furstenberg 1985). At være bedsteforældre opfattes på den ene side som en rolle uden forventninger eller på den anden side som en rolle med stort engagement. I realiteten viser forskningen om bedsteforældrenes rolle i familien, at rollen er bådeog og alt indimellem. Ofte er det imidlertid ikke bedsteforældrene selv, som definerer deres rolle i familien. En rolle i familien (det vil sige en rolle i forhold til andre end sig selv) bestemmes snarere af andre (læs: børn), som i dagligdagen står overfor opgaver, som de ikke selv magter et typisk eksempel vil være de travle forældre, som ikke altid kan nå at hente børnene fra institutionen eller skolen. Det er mere sjældent, at bedsteforældrene selv skaber og former deres rolle i familien, med mindre det er en rolle uden engagement, uden opgaver for andre, uden forpligtelser udover dem, de har i forhold til sig selv og det opfatters her ikke som en rolle i familien. Det er tværtimod en noki-sig-selv rolle, som ikke bidrager til den større familie. En del forskning giver måske en forklaring for denne nok-i-sig-selv rolle, idet det i mange år har været normen, at bedsteforældrene ikke blander sig i børnebørnenes opdragelse (Crawford 1981; Dench et al 1999). Alt i alt er det et problem for bedsteforældre at definere deres rolle i familien, når rollen skal indebære en social afstand til børnebørnene (Attias-Donfut & Segalen 2002), og det er uenighederne om opdragelse, der kan være den største kilde til konflikt mellem generationerne (Attias-Donfut & Segalen 2002). Derfor bliver bedsteforældrene, der gerne ville være engageret i familien, nød til kreativt at definere deres rolle inden for grænserne af det forventede (Thompson et al 1990). Som beskrevet af Harper (2005) er der en række forhold, der kan påvirke bedsteforældrenes rolle i forhold til børnebørn. Det drejer sig om bedsteforældrenes alder og helbred, om det er barnets bedsteforældre på morens eller farens side, den fysiske afstand mellem husstandene, og hvor lang tid de har været bedsteforældre. Netop den alder, man har, og den tid, man lever i, på det tidspunkt, man bliver bedsteforældre, kan afgøre den rolle, man påtager sig eller bliver givet som 14

15 bedsteforældre (Kaufman & Elder 2003). Ligeledes kan der være forskel mellem rollen i forhold til det første barnebarn og de efterfølgende børnebørn. Ens socialstatus synes også at påvirke rollen som bedsteforældre (Gauthier 2002). I de lavere sociale lag finder vi ifølge Gauthier (2002) bedsteforældrene med en rolle som en slags erstatning for forældrene disse bedsteforældre bor ofte i nærheden af børnebørn og fokuserer på det hjemlige. I de højere social lag finder vi de bedsteforældre med mindre kontakt til børnebørn, fordi rollen som bedsteforældre skal tilpasses deres omfattende social aktiviteter uden for hjemmet. På en måde udtrykker disse to rolletyper forskellige grader af uafhængighed senere i livet, hvor man også (tilfældigvis) er blevet bedsteforældre. Til sidst skal vi ikke glemme, hvordan ens oplevelser af ens egne bedsteforældre og af ens forældre som bedsteforældre til ens egne børn har indflydelse på, hvordan man definerer sin egen rolle som bedsteforældre (Bengtson 1985), hvad enten man afspejler disse oplevede roller eller tager afstand fra dem i den rolle, man definerer for ens selv. 15

16 3. Bedstemødre og bedstefædre både/og men også enten/eller Som antydet omfatter den eksisterende forskning om bedsteforældrenes rolle i familien mest af alt den rolle, som bedstemødrene har bedstefædrene er i bedste fald oftest i skyggen af deres ægtefæller (Baranowski 1985; Cunningham-Burley 1984; Roberto, Allen & Bleiszner 2001; Russell 1986). Kun sjældent har deres egne selvstændige rolle været forskningens fokus (Kivet 1985, 1991; Scraton & Holland 2006; Waldrop et al 1999). Trods denne begrænsede forskning om bedstefædrenes rolle i familien er der en antydning i den eksisterende forskning af, at rollen er forskellig fra bedstemødrenes rolle og at deres forhold til børnebørnene er anderledes. På en måde kan de roller, som bedstemødrene har, bruges som en standard og bedstefædrenes roller kan således måles mod disse. For eksempel, viser Harper et al (2004), at bedstemødrenes roller kan kategoriseres som bedstemødre som plejere, bedstemødre som erstatning for en partner, bedstemødre som erstatning for en forældre, og bedstemødre som familiens samlingspunkt, og vi kan forsøge at identificere lignende eller forskellige adfærd for bedstefædre. Tidligere forskning (Neugarten & Weinstein 1964) identificerede fem rollekategorier for bedsteforældre: - en formel rolle - en rolle på afstand - en legeonkel rolle - en rolle baseret på visdom og erfaring - erstatnings forældre, hvor de to førstenævnte roller er de mest almindelige. I alle tilfælde var bedstefædrenes roller mere formel og på afstand end bedstemødrenes, og man kunne derfor forvente, at bedstemødrenes rolle var mere hands on eller med andre ord bliver bedstemødrenes rolle mere følelsesladet mens bedstefædrenes rolle er mere mekanisk, noget der kan siges at afspejle tidligere generationers fordeling af roller i produktionssamfundet (Hagestad 1985; Marsh & Arber 1992; Parsons & Bales 1956). Men fastholdes disse roller af yngre generationer af bedstefædre? 16

17 Bedstemødrenes centrale rolle er måske ikke overraskende i lyset af den mere generelle opfattelse af kvindernes centrale rolle i familien, således at kontakt mellem familiens forskellige generationer er noget, der organiseres og vedligeholdes af kvinder (Hagestad 1985). Herudover er der et argument, at det er forholdet mellem mor og datter, der dominerer, når moderen bliver bedstemor, og det er endvidere denne dominans, der kommer frem i forholdet mellem bedsteforældrene med andre ord har bedsteforældrene på moderens side en mere central rolle i forhold til børnebørn end bedsteforældrene på faderens side (Mann & Leeson 2010). Noget af den nyere forskning viser imidlertid, at denne fortolkning af bedstefædrenes rolle er alt for simpelt, og at rollen i realiteten er meget mere kompliceret og meget mere omfattende (Arthur et al 2003; Dench & Ogg 2002; Harper & Ruicheva 2004). Således tyder den nyere forskning på, at bedstefædrenes rolle faktisk slet ikke er så mekanisk og uden følelser (Waldrop et al 1999), og at en mere følelsesmæssig rolle simpelthen er et resultat af mændenes ændrede maskulinitet efterhånden som de bliver ældre. Den moderne families demografi specielt i forhold til tidligere generationer betyder, at der er en stor generation af yngre, aktive bedstefædre, hvis roller i familien og forhold til yngre generationer i familien kan meget vel være markant forskellige fra tidligere generationer i kraft af den anderledes og mere engageret og involveret rolle, de har haft som fædre en rolle, som de tager med sig, når de bliver bedstefædre. Det er sandsynligt, at yngre bedstefædrene er sundere og mere aktive end tidligere tiders bedstefædre, og at de har været mere engageret i deres egne børns fødsel og opvækst (Harper 2003). Derved kan disse yngre bedstefædre repræsentere en mere moderne generation af bedstefædre i forhold til tidligere generationer af bedstefædre. Omfanget af pleje og støtte, som bedsteforældre yder til deres børn og børnebørn, undervurderes ofte (Arthur, Snape & Dench 2003; Dench & Ogg 2002). Mens størstedelen af denne pleje og støtte ydes af bedstemødrene (en fortsættelse af denne køns skævhed tidligere i livet), antydes det, at det at blive bedstefar medfører en stigende engagement i plejen og støtten fra bedstefædrenes side. Faktisk viser Wheelock & Jones (2002), at det afgørende i forhold til engagement i pleje og støtte til børn/børnebørn er forskellen mellem mormor/morfar på den ene side og farmor/farfar på den anden side frem for forskellen mellem bedstemødre og bedstefædre. 17

18 Det er den hypotese om forskelle mellem generationerne af bedstefædre, som vi også ønsker at belyse ved denne forskning udover at kortlægge rollen som bedstefædre i den moderne familie i Danmark. I det følgende kapitel 4 ser vi på baggrund for og opbygning af denne forskning om bedstefædrenes rolle i den moderne familie, og i kapitel 5 præsenterer vi resultater af denne forskning. Vi anvender kvalitative metoder ved hjælp af dybtgående personlige interview med bedstefædre. Udover at præsentere de overordnede resultater vil vi eksemplificere oplevelsen af at være bedstefar ved hjælp af citater fra interviewene og en detaljeret case study. 18

19 4. At forstå dynamikken af bedstefædre rollen i moderne familier 4.1 Baggrund I de foregående afsnit har vi gennemgået nogle af hovedresultater fra forskning om bedsteforældrenes rolle i familien i de vestlige lande i de senere årtier med henblik på at sætte denne forskning om bedstefædre i et større perspektiv. Som vi har antydet, har en største del af forskningen om bedsteforældre fokuseret på bedstemødrene eller på bedsteforældre som et par (og dermed indirekte på bedstemødrene). Dette kan virke besynderligt både fra et sociologisk men også fra et familiepolitisk synspunkt, idet der er en stigende anerkendelse af den afgørende rolle en del bedsteforældre spiller eller gerne vil spille i familien (Drew & Smith 1999; Dench & Ogg 2002; McKay 2002; Wheelock & Jones 2002; Arthur et al 2003; Harper et al 2004). Bedstefædrenes usynlighed i forskningen skyldes i høj grad en opfattelse af dem som fraværende i forhold til den plejerolle, som bedsteforældre typisk menes at have. Nyere forskning fra Oxford tyder imidlertid på, at denne opfattelse af fraværende bedstefædre er ukorrekt og skyldes den forskningsmæssige fokusering på bedsteforældre (læs: mødre), som plejere af børnebørn, hvilket i et stereotypisk billede af rolle fordeling hører hjem i kvinden verden. Selvom dette i sig selv kan være korrekt, det udelukker ikke, at bedstefædre har en anden rolle og et andet forhold til børnebørn, f.eks. som mentor. Vi har også nævnt ovenfor, hvordan dem ændrede familiedemografi betyder, at der nu findes store generationer af yngre aktive bedstefædre, hvis rolle og forhold til andre i familien sandsynligvis kan blive forskellig fra den rolle og de forhold, som tidligere generationer af bedstefædre har haft, i kraft af deres engagerede og involverede rolle som fædre faktisk er den nuværende af bedstefædre i 50- og 60-års alderen var den første generation af fædre, som aktivt var en del af deres børns fødsel, pleje og opdragelse (Harper 2004). Ved at undersøge disse generationer som bedstefædre og sammenligne dem med de ældre bedstefædre får vi en mulighed for at belyse forskellen mellem en traditionelle og moderne generation af bedstefædre. Zeilig & Harper (2000) påpegede, at det antages uden forskningsmæssigt belæg, at der er en lighedstegn mellem en bedsteforældre og en bedstemor, og (igen uden forskningsmæssigt belæg) fremhæves det gang på gang, at bedstemødre har et varmere og tættere forhold til deres børnebørn 19

20 (Cherlin & Furstenberg 1985; Hagerstad 1986), mens andre noterer, at bedstemødre har en hyppigere kontakt med børnebørn (Beltran 2000). Faktisk virker det overvældende som om bedstemødre i alle aspekter af rollen som bedsteforældre har større indflydelse (Roberto & Stroes 1995; Kornhaber & Woodward 1997; Fuller-Thomson et al 1999). Lidt senere understreger Roberto & Stroes (2001), at bedstefædrene har en (begyndende) stor mentor-rolle i forhold til børnebørn, men at netop denne form for rolle overses til fordel for plejerollen, som typisk domineres af bedstemødrene. I denne moderne ofte splittet familie kan både bedstemødre og bedstefædre har en betydningsfuld rolle i forhold til især enlige mødre (Radin et al 1991). Mens forskningen indtil videre med andre ord har overset bedstefædrenes rolle (for den falder uden for den kvinde-dominerede domæne af pleje), er der en begyndende anerkendelse af bedstefædrenes potentiale rolle i forhold til børnebørn, og det er bl.a. dette forhold, som netop denne forskning også forsøger at belyse. 4.2 Formål Formålet er derfor på den ene side at belyse bedstefædrenes rolle i den moderne familie i Danmark (og sammenligne vores resultater med den eksisterende forskning) og på den anden side at belyse forskelle i rollen mellem den yngre og den ældre generation af bedstefædre. Endvidere vil denne forskning bidrag til en forståelse af rollen som bedstefar som en del af den mandlige aldring. Der er igen en del forskning, der tyder på, at både mænd og kvinder omkring 50-års alderen begynder at overveje deres fremtidige liv, både for så vidt angår arbejdsliv og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, men også med hensyn til deres rolle i familien, i det lokale miljø og i et større samfundsmæssigt perspektiv (Leeson & Harper 2006, 2007, 2008), og i denne sammenhæng er det klart, at en forståelse af forholdet mellem generationerne er centralt (Leeson 2005, 2005a). Givet at rollen som bedstefar er i sig selv både interessant og centralt i forhold til disse midt-livs overvejelser og roller, spiller det velfærdsregime, hvori man som bedstefar befinder sig, også en betydningsfuld rolle, idet omfanget af offentlige eller frivillige støtte til familier kan påvirke både omfanget og indholdet af rollen som bedstefar. Strukturen af dette forskningsprojekt er således designet til at belyse bedstefædrenes rolle og forskellen i rollen mellem forskellige generationer af bedstefædre. Mere præcist ønsker vi at 20

21 undersøge, hvordan bedstefædrene bidrager til plejen og pasningen af børnebørn men også hvilke mentorroller, de har i forhold til børnebørn. Heri ligger der implicit et ønske om at undersøge eventuelle forskelle i bedstefædrenes roller og adfærd i forhold til piger og drenge. Derudover ønsker vi at undersøge betydning af det at være bedstefar for mænd fra henholdsvis en yngre og en ældre generation af bedstefædre. For at kunne undersøge og belyse disse forskellige dimensioner af det at være bedstefar i Danmark er der gennemført i alt 49 dybde interview med bedstefædre. 4.3 Metoder Undersøgelsens bedstefædre er identificeret i to forskellige områder, nemlig Esbjerg-området og Hovedstadsområdet. I begge områder er der gennemført interview med bedstefædre fra den yngre (født efter 1946) og den ældre (født før 1946). Interviewene blev gennemført i Interviewene er fordelt som vist nedenfor i tabel 4.1. Disse to områder er udvalgt med henblik på at give en både geografisk men også socio-økonomisk spredning i materialet, dog uden at forholde sig repræsentativt for hele landet. De interviewede bedstefædre viser sig også at repræsentere forskellige socio-økonomiske grupper varierende fra ufaglærte bedstefædre til universitetsuddannede bedstefædre. Derudover er der bedstefædre i traditionelle familier og bedstefædre i splittede familier, ligesom der er såvel bedstefædre i rollen som biologisk bedstefar som bedstefædre i rollen som pap bedstefar. Som det fremgår af tabel 4.1 er der gennemført i alt 49 interview i Danmark 26 i Esbjerg-området og 23 i Hovedstadsområdet. I begge områder er der omkring halvdelen født før 1946 og halvdelen født efter En beskrivelse af den samlede stikprøve af bedstefædrene gives i afsnit 5.2 i det efterfølgende kapitel. 21

22 Tabel 4.1. Fordelingen af de interviewede bedstefædre efter område og generation. Esbjerg Hovedstad Før 1946 Generation Efter 1946 Generation I alt Bedstefædrene er identificeret for interview både ved hjælp af såkaldte gatekeepers, ved hjælp af annoncer i aviser, og ved hjælp af den såkaldte snowballing metode. Gatekeepers er personer i lokalområdet, som er i stand til at identificere og rekruttere bedstefædrene med de ønskede egenskaber (født henholdsvis før og efter 1946). Gatekeepers i dette projekt er Ældre Sagens lokalekomité formænd i områderne. Snowballing indebærer, at identificerede og interviewede bedstefædre anbefaler andre bedstefædre i egen omgangskreds med de ønskede egenskaber. I Esbjerg-området er der benyttet gatekeeper og annoncer metoder til at identificere og lokalisere bedstefædrene til interview, mens der i Hovedstadsområdet er benyttet både gatekeeper metoden men også snowballing, idet interviewede bedstefædre har selv identificeret andre potentielle bedstefædre til interview. Bedstefædrene modtog indledningsvis et brev, der forklarede baggrunden for undersøgelsen og indholdet af deres deltagelse i undersøgelsen. Brevet indhentede derudover den enkeltes accept af deltagelse og vilkårene for deltagelse. Herefter blev hver enkelt bedstefar kontaktet enten pr. eller telefon med henblik på at aftale et interviewtidspunkt. Interviewene blev således gennemført via telefon med enkelte opfølgende face-to-face interview. Alle interview blev optaget. I Esbjerg-området blev der endvidere afholdt et afsluttende møde med alle interviewede bedstefædre. 22

23 For at kunne belyse bedstefædrenes rolle er der som nævnt ovenfor gennemført dybdeinterview med i alt 49 bedstefædre i alder 50 år til 79 år. Disse interview har været semi-struktureret, idet interviewene følger en interview-guide, der er bygget op over forskellige temaer (se Bilag I). Vi kan helt ikke udelukke, at materialet er selektivt at bedstefædrene med problemer i forhold til børnebørnene ikke har ønsket at deltage, selvom vi har enkelte eksempler med sådanne problemer. Der blev udviklet en innovativ metodologisk fremgangsmåde, idet interviewguiden til interviewene med bedstefædrene er blevet udviklet på baggrund af resultaterne fra strukturerede interview med omkring 350 børn i alderen 6 til 18 år, som gik på to skoler i Oxford området i England. Disse strukturerede interview med børnene omfattede familiestrukturen, typen og hyppigheden af kontakten mellem børnene og bedsteforældrene, og børnenes opfattelse af forholdet til bedstefædrene. 23

24 5. Bedstefædre i den moderne familie resultaterne fra Danmark 5.1 Indledning familieidentitet og familiesolidaritet Der er en implicit antagelse i det foregående, at familien spiller en rolle i et veludviklet samfund som det danske (for hvorfor ellers undersøge bedstefædrenes rolle?), og at bedsteforældrene har en plads i denne familie, som ikke bare er til festligheder. Men hvordan ser vi på familien i Danmark? Har familien en betydning for os senere i livet? Og hvordan er samspil mellem generationerne også bedsteforældre generationen? Inden vi ser specifikt på bedstefædrene og på resultaterne fra denne undersøgelse, kigger vi kort på nogle nyere forskningsresultater om familien i Danmark specielt set fra de ældres synspunkt. Familien som en institution og familiens rolle i det moderne samfund har været udfordret i mere end 100 år i den mere udviklede del af verden, og i de senere årtier har den udfordring måske blevet endnu stærkere i lyset af ændringer i familiens struktur en struktur som nogle vil mene er brudt sammen (Harper 2006). Økonomiske, sociale og endda ideologiske ændringer har formet og truet den almene rolle, som familierne har haft både i forhold til individet men også i forhold til samfundet. Familien er ikke bare en nærinstitution, den er i høj grad også en samfundsinstitution, og ændringerne i den og dens rolle har derfor konsekvenser langt ud over individet. Fra at være en enhed, der livet igennem dannede rammen for reproduktion og (økonomisk) produktion, har familien udviklet sig til noget andet, hvor disse to funktioner ikke nødvendigvis indgår. Reproduktion har længe været på et lavt niveau og produktion foregår uden for familien. Kvindernes erhvervsdeltagelse er på højde med mændenes. Afhængige børn og gamle er ikke længere udelukkende familiens ansvar de er et fælles ansvar for samfundet, hvilket aflaster familien men samtidigt truer måske med at mindske familiens rolle. At familiens struktur ændrer sig er ikke ensbetydende med, at familien er mindre vigtigt. Det er faktisk sådan i mange samfund, at familiens rolle synes at være større og mere vigtige end tidligere (Leeson 2006). Familien har imidlertid mange roller og skal imødekomme mange behov. Omfattende studier af generationernes samspil i familien afslører dette samspils kompleksitet. 24

25 I Danmark et land med et omfattende, veludviklet offentligt støtte system spiller familien alligevel en afgørende rolle. Familien bliver ikke presset ud (Leeson 2009). I lyset af de foregående bemærkninger er det meget nærliggende at spørge om familien overhovedet har en rolle i det moderne danske samfund. Behøver vi som individer familien? Forventer vi noget af familien? Identificerer vi med familien? Det omfattende Global Ageing Survey (GLAS) viser, at svaret er et stort JA (Leeson & Harper 2006, 2007, 2008). Familien er det, de fleste i hver af generationerne 40-49, 50-59, og år i Danmark primært tænker på, når de tænker på, hvem de er, og det er helt i tråd med resultaterne fra Ældre Sagens Fremtidsstudiet, hvor mellem 81 og 91 procent af generationerne nævnede familien som det vigtigste eller næstevigtigste (Leeson 2006). I GLAS er det omkring 50 procent af hver generation, der primært tænker på familien (se tabel 5.1). Tabel 5.1. Når du tænker på, hvem du er, tænker du primært på Procent, Danmark år 50-59år 60-69år 70-79år Din familie Dit arbejde Dine venner Dine fritidsaktiviteter Der hvor du bor Din uddannelse Din religion Ingen af disse Ved ikke Som det fremgår af tabel 5.1, nævnes ingen af de andre forhold omkring identitet i Danmark som det, man primært tænker på, af mere end 15 procent (arbejde, som nævnes af 15 procent af de 40-25

26 49-årige). Der er mellem 23 procent og 29 procent af de danske generationer, der enten ikke ved, hvad de primært tænker på, eller tænker på noget andet end de nævnte forhold. Familien er blevet mindre på den ene side grundet faldende fertilitet, men den er også blevet større grundet familiens fragmentering samt individets stigende levetid (Harper 2006). Således bliver vores umiddelbare familie mindre end dem, som vores forældre og bedsteforældre oplevede, men vores udvidede, fragmenterede og gendannede familie er større end familien nogensinde har været. Mens denne fragmentering ikke ser ud til at medføre, at vi ikke identificerer os med familien, kan den medføre, at vi ikke føler en familiesolidaritet mellem generationerne? Føler vi et ansvar til medlemmer af familien? GLAS opstiller fire udtalelser om familiær solidaritet mellem generationerne. Spørgsmålene er: 1. Forældre skal gøre deres bedste for børnene, selvom det skulle gå ud over deres egen velfærd 2. Bedsteforældrene skal være der for deres børnebørn, hvis der er problemer 3. Bedsteforældrene skal bidrage økonomisk til familiens ve og vel 4. Voksne børn skal hjælpe og støtte deres forældre, hvis de skulle få behov senere i livet. Tabel 5.2 viser fordeling af de danske respondenters svar på de enkelte solidaritets udtalelser efter generation. Heraf fremgår det, at solidariteten i Danmark afhænger af formen for solidaritet og mellem hvilke generationer, solidariteten skal udtrykkes, samt hvilken generation i studiet udtaler sig om solidariteten. Der er større opbakning til bløde solidaritets tilkendegivelser, mens opbakning til tilkendegivelser, der kræver en indsats, der koster, er mindre, endda markant mindre i et enkelt tilfælde. Mens der en nogenlunde ens opbakning i generationerne til udtalelsen Forældre skal gøre deres bedste for børnene, selvom det skulle gå ud over deres egen velfærd (60-67 procent), er der større andele af de to ældste generationer (80-83 procent), der støtter udtalelsen Bedsteforældrene skal være der for deres børnebørn, hvis der er problemer sammenlignet med de to yngre endnu-ikke bedsteforældre generationer (62-65 procent). 26

27 Så observerer vi i de tre ældste generationer en signifikant nedgang i opbakning til udtalelsen Voksne børn skal hjælpe og støtte deres forældre, hvis de skulle få behov senere i livet andelen, der er helt enig/enig i denne udtalelsen falder fra 63 procent af den yngste generation (hvor forældregenerationen endnu ikke har store krav?) til 48 procent af de årige og yderigere til kun 40 procent af de årige. At der er så få af den ældste generation, der tilkendegiver denne form for solidaritet, er interessant, idet det er dem selv, der så at sige er modtagergeneration. Tabel 5.2. Andelen af generationerne, der er helt enig/enig i udtalelserne om familiær solidaritet mellem generationerne i Danmark år år år år 1. Voksne børn skal hjælpe og støtte deres forældre, hvis de skulle få behov senere i livet Forældre skal gøre deres bedste for børnene, selvom det skulle gå ud over deres egen velfærd Bedsteforældrene skal være der for deres børnebørn, hvis der er problemer Bedsteforældrene skal bidrage økonomisk til familiens ve og vel Nedgangen i opbakningen bliver endnu mere signifikant i forhold til en solidaritet, der kræver en økonomisk indsats, nemlig udtalelsen Bedsteforældrene skal bidrage økonomisk til familiens ve og vel. Her er der kun 23 procent af den yngste generation, der tilkendegiver solidaritet, og den bliver 27

28 ikke større af, at man ser på de deciderede bedsteforældregenerationer her er der kun 16 procent, der er helt enig/enig i udtalelsen. Der er sandsynligvis en velfærdsmæssig forklaring på den samlede moderate familiære solidaritet i Danmark og på de generationsbetingede og solidaritetsformbetingede resultater i tabel 3. Ser vi på de enkelte udsagn afspejler tilslutningen i Danmark netop til dels velfærdstatens forventede opgave og ansvar i forhold til familien. Men er der ellers kun tale om uforpligtende solidaritet og holdning? Eller er der reelt tale om praktisk solidaritet i form af hjælp og støtte i familien på tværs af generationerne? Går hjælpen kun den ene vej, nemlig til de ældre generationer? Eller er der også eller måske snarere tale om støtte fra de ældre til de yngre generationer? I GLAS har vi spurgt om respondenter har henholdsvis modtaget/givet bl.a. følgende former for hjælp og støtte til en ven eller et familiemedlem (og i givet fald til/fra hvem) inden for de sidste 6 måneder: økonomisk støtte praktisk hjælp i eller omkring hjemmet (f.eks. rengøring, indkøb, madlavning). I tilfældet af praktisk hjælp blev der endvidere spurgt om hyppigheden af hjælpen (fra hver dag til mindre end en gang om måneden). I det følgende ser vi nærmere på hver af disse to typer af hjælp/støtte i Danmark ifølge resultaterne fra GLAS. Kun 2 procent af de adspurgte årige i Danmark har modtaget økonomisk støtte fra en ven/et familiemedlem inden for de sidste 6 måneder. For så vidt angår at give økonomisk støtte er det måske ikke så overraskende, at den økonomiske støtte fra de to ældste generationer primært går til deres børn i Danmark blandt giverne (henholdsvis 27 og 24 procent af de årige og de årige) i de to ældste generationer er der 69 procent af de årige og 55 procent af de årige, der har givet til deres børn. Endvidere er der 29 procent af giverne blandt de årige og 6 procent blandt de årige, der har givet til deres børnebørn. 28

29 Lad os på samme måde se på praktisk hjælp til/fra en ven eller et familiemedlem inden for de sidste 6 måneder. Her kan vi endvidere se på hyppigheden af hjælpen. I Danmark, hvor 13 procent af de årige inden for de sidste 6 måneder har modtaget praktisk hjælp, har 33 procent af disse modtaget hjælpen fra et af deres børn, 15 procent fra deres børnebørn og 15 procent fra et andet familiemedlem (ikke et barnebarn, ikke ens ægtefælle/partner, ikke et barn). Andelen af de to ældste generationer, der yder praktisk hjælp, er markant større end andelen, der modtager den form for hjælp - henholdsvis 42 og 6 procent hos de årige, og 28 og 13 procent hos de årige. I Danmark er der en lav andel af dem, der har ydet praktisk hjælp, der har gjort det dagligt eller mere end en gang om ugen ( procent). Den praktisk hjælp i Danmark fra de to ældste generationer primært går til deres børn blandt yderne (henholdsvis 42 og 28 procent af de årige og de årige) i de to ældste generationer er der 51 procent af de årige og 36 procent af de årige, der har ydet til deres børn. Endvidere er der 6 procent af yderne blandt de årige og 8 procent blandt de årige, der har ydet til deres børnebørn, mens 18 procent af de årige og 27 procent af de årige har ydet til et andet familiemedlem (ikke et af deres børn eller børnebørn eller ægtefæller) søskende eller forældrene? Således et billede af støtte og hjælp på tværs af generationerne i Danmark og med en bemærkelsesværdig støtte til/fra børnebørn. 5.2 De danske bedstefædre Hvordan ser gruppen af bedstefædre ud, som vi har interviewet? I dette afsnit ser på deskriptive statistikker, der kan danne et billede af gruppen (Tabel 5.3). Som nævnt blev der opnået interview med i alt 49 danske bedstefædre, heraf 26 i Esbjerg-området og 23 i Hovedstadsområdet, i aldersgruppen 50 år til 79 år på interviewtidspunktet i løbet af Gennemsnitsalderen lå på 66 år. 29

Fremtidens ældre. Danmark. Resultaterne fra HSBC s Global Survey Future of Retirement

Fremtidens ældre. Danmark. Resultaterne fra HSBC s Global Survey Future of Retirement Fremtidens ældre Danmark Resultaterne fra HSBC s Global Survey Future of Retirement Dr. George W Leeson HSBC Senior Research Fellow, Deputy Director Oxford Institute of Ageing University of Oxford Juni

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Delrapport 2 -Forhold mellem hjælp og familieliv - Forhold mellem hjælp og arbejdsliv September 2009 Baggrund, formål, metode

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere