Vi har ikke b*g for jøder. Af Villtjdlmur Arn Vilhjdlmsson

Transkript

1 V har kke b*g for jøder 4l Af Vlltjdlmur Arn Vlhjdlmsson $a nl lll:,:," Gåvor ":#^';'l'll" nortttng9 ' netr '" *1 ""' \ lød beskeden tl en ung østrgsk flygtnng fra en nazst dansk poltunform, at man kke havde brug for jøder Danmark. Flygtnngen var en af utallge, der blev afvst ved den danske grænse l930rne. Betjenten var heller kke alene om sn holdnng. Han havde vsse af sne overordnedes fulde opbaknng. Lgnende holdnnger mod ndvandrng af jøder var tl og med blevet proklameret af justtsmnsteren 1937.Jøder var de rngest stllede flygtnnge Danmark slutnngen af l930rne. Højtstående, danske embedsmænd fremvste l930rne jødelentlge holdnnger skrev en medarbejder ved det danske gesandtskab Berln, med stor alvor tl Udenrgsmnsteret København om jødernes forestående flugt fra Tyskland:,,Selv om v er lberale og fordomsfr, er der dog maaske Anlednng tl at være opmærksom paa den Fare, der herved kunde opstaa, for vor nordske Racerenhed".' Statsløse personer, derblandt jøder, blev udleveret tl besættelsesmagten De danske myndgheder var mere vrge efter at udlevere statsløse jøder og andre uønskede, end besaettelsesmagten var efter at tage mod dem. Beslutnngen om udleverngerne afjøder fra Danmark tl Tyskland blev taget på et nveau, som kke blev berørt af retsopgøret Danmark. Også 1945 planlagde myndghederne at udvse statsløse jøder, der var flygtet tl Sverge For mange fortsatte lvet med formynder, og ndkær behandlng med arbejdsforbud og afslag på ansøgnnger om dansk ndfødsret, helt op mod mdten af l950rne. Mange gav op og flygtede vdere, andre vendte tlbage tl Tyskland. Flygtnngen Robert Breuer Den 23. jun 1938 ankom den østrgskfødte journalst Robert Breuer fra Wen va Berln tl Kastrup lufthavn. Han havde gyldge ndrejsepaprer, men blev prompte afvst og sendt tlbage tl Tyskland dagen efter. Det eneste af Danmark han fk set var en fængselscelle på arbejdsanstalten Sundholm på Amager. Om Robert Breuers ldet spændende erfarng med de danske myndgheder kan man læse dverse mnsterers gulnede paprer Rgsarkvet. Få har mdlertd bemærket, at hans dagbogsskldrng af hans oplevelser efter Naztysklands overtagelse af Østrg, og det ubehagelge besøg som flygtnng København, udkom en llle bog med ttelen Nacht ber Wen 1988.'?Beretnngen skrev han allerede december 1938 Brmngham England, hvortl det var lykkedes ham at flygte september samme år. Da den unge, ambtøse journalst mente, at hans oplevelser burde blve kendt af omverdenen, sendte han manuskrptet tl selveste Stefan Zweg London og bad ham om at skrve en slags ndlednng. Zweg takkede beskedent nej, og rådede den unge forfatter tl at fnde 6n, der kke stammede fra Wen og som kke var jøde, og måske vente med udgvelsen af manuskrptet, som Zweg betegnede som et vgtgt hstorsk dokument for eftertden." Lad os gve ordet tl den unge journalst Robert Breuer:*... "J"g havde erfaret, at der kke ekssterede vsumtvang mellem Østrg og Danmark, og at man ved at forplgte sg tl kke at tage arbejde Danmark kunne rejse dertl og opholde sg tre måneder. Den 20. og 21. jun talte jeg med det danske generalkonsulat som bekræftede, at denne foranstaltnng var rgtg. To gange fk jeg at vde, at jeg med mt pas, der havde ud- og tlbagerejsepåtegnng, kunne rejse tl Danmark tre måneder.jeg meddelte mn ven Poul B.', der boede t Tdsskrft for jødsk kultur eg fprsknng

2 ,t', V har kke brugfor joder trol skulle først foretages Berln.Jeg kyssede mn mor for sdste gang og efter at have gvet mne venner hånden, gk jeg om bord den startklare maskne. Flyturen gk gennem, regn, torden og solskn. Efter 150 mnutter nåede v tl Berln strålende vejr. Tempelhof drak jeg en kop sort kaffe og befandt mg ved paskontrollen t mnutter før den danske maskne skulle luften. Aftenen forud for rejsen havde jeg talt telefon med Poul B, som sagde, at han glædede sg tl at se mg København. Mn bagage blev knapt nok undersøgt. Da jeg kom tl paskontrollen udspandt sg følgende sam- Roberl Breuer som ung. København, og som jeg skrev sammen med, at jeg havde besluttet at forlade Wen for at komme tl København en af de nærmeste dage, og der afvente mt engelske pas. Flybllet blev købt tl den 2. jun tl ruten Wen - Berln - København. Om formddagen hentede jeg mne paprer, som lå på den engelske ambassade, hentede den tlladte rejsevaluta, som bestod af l0 Mark, og hen mod klokken 13 kørte jeg taxa med mn mor og nogle venner tl Wens lufthavn Aspern. På vejen dertl gjorde v ophold og fk en forfrsknng en Gasthaushave ved Donaus bred. Kahlenberg og Stefanstårnet knejsede og ud af højtalerne lød der Wenervalsmusk. V kørte vdere.,jeg ønsker Dem alt godt" sagde chaufføren,,,fortæl udlandet, at kke alle Østrgere er enge det som sker her. Jeg tror De vl vende tlbage om et par år måske tdlgere, for så må dette teater være slut, må v håbe". flyskft Berln måtte afskedsceremonen gå hurtgt Aspern. Pas- og bagagekonpå grund af tale,,,deres flytur er nyttesløs!" -,,Hvorfor det?" -,,De kommer jo fra Wen, kke?" -,Jovst",,Så kan det kke betale sg at flyve tl København" -,,Hvorfor kke?" -,,De er vel emgrant?" -,Ju.J"g har snde at vente på mt engelske vsum Danmark" -,,Der plejer at være to tl tre fra Wen hver dag. dag er De den eneste. Man tllader dem kke at komme nd Danmark",,Men hvorfor det?jeg var to gange på konsulatet Wen, og desuden venter en ven lufthavnen",,åh, dsse tåbelge myndgheder Wen gver altd forkerte oplysnnger!" -,, Hvad er der sket med de mennesker, der kke fk lov tl at komme nd Danmark?" -,,De kom tlbage tl Wen",Ja, så prøver jeg allgevel flyet" -,,Held og lyk- ke!" Tøvende og med blandede følelser nærmede jeg mg den llle rødmalede, danske maskne. V startede, men holdt en stund stlle på landngsbanen.,,der er et llle problem - v får t mnutters forsnkelse" sagde man. - Ved sden af mg sad en dansker, en herre sn bedste alder, helt klart forretnngsrejsende. Jeg tltalte ham og fortalte ham om mn samtale med paskontrolløren.,,men det er da afsndgt" sagde den venlge rejsefælle.,,hos os gør man da kke forskel på mennesker. Man tager da med glæde mod alle..." Jeg blev gen ldt mere rolg, mn sdemand spurgte om stuatonen Wen.,,V befnder os stadg over tysk jord" svarede jeg,,så kan jeg kke fortælle Dem mere end det De har læst...". Københavns lufthavn ventede mn ven Poul B. bag afspærrngen. V har kke 43 brugfor joder paskontrollen lod jeg de danske og svenske passagerer komme først. Da jeg gav mt pas tl en poltmand cvl, udbrød han.,,endnu en østrger! De kommer tlbage tl Berln morgenl De skal smpelthen tlbage!"jeg mangler ord tl at fortælle om samtalens vdere forløb. Lge meget hvlke ndvendnger jeg kom med var,,de vender tlbage!" mandens monotone svar. Mn ven må have hørt den ophdsede debat; han bankede på døren og bad om at blve lukket nd. Poul B. talte med betjenten. Beskeden var den samme:jeg kunne kke komme nd landet. Jeg bad om at få lov tl at telegrafere tl mn famle London om overførsel af et garantbeløb. De kom med tusnd pund - så har v 'Selvom kke brug for jøder fra Wen her" svarede betjenten. Efter halvanden tmes forgæves forsøg, måtte mn ven vende hjem med uforrettet sag. Og j"g blev ført tl betjentens kontor, hvor han skrev en lang rapport. Mt pas havde han taget, mn bagage skulle blve lufthavnen." På mne gentagne forespørgsler svarede betjenten:,,for to dage sden begk en mand fra Wen selvmord fængslet, og det var os, der skulle betale for begravelsen".t -,,Men hvad sker der med mg Berln?" vlle jeg vde,,det er de tyske myndgheders sag", svarede han,,,de er velkommen tl at sprnge Østersøen. Men de skal kke tage Dem af dage her, for så hænger v på be- gyndte at skrve et ca. 20 sders brev tl mne slægtnnge London. Døren blev åbnet med to nøgler og nd kom to unge vogtere, der talte gebrokkent tysk.,,næsten hver dag en Wener her" sagde den ene -,,nå, endnu en pakke cgaretter fra går..." sagde den anden. Det var underlgt, at få øje på den grønne, østrgske Memphs pakke her Københavns poltfaengsel.,,ryger De?" spurgte j"g og bød dem af mne cgaretter. -,,V kan kke lde det som Htler har gjort Østrg, v er alle socalster". gen varjeg alene.jeg gk urolgt frem og tlbage og kunne kke sove. Det var råkoldt og ved duggty hørtes et uldelgt skrge- kor af måger. Omkrng klokken seks kom en vagt med morgenmaden som bestod af en kop kaffe, to skver brød, smør og et krus øl.jeg skulle spse maden en slags stue ved sden af cellen. Der lå nogle oldgamle tyske tdsskrfter. Ude gården gk mænd ktler og tømte natpotter. Jeg lænede hovedet op mod væggen spsestuen og betragtede de skrblerer, som var over alt på væggene.jeg så danske, tyske, engelske, franske og russske ndskrfter. Der var navne og adresser fra Sofa, Hamburg, Tålln, Athen, Berln Pars, Bukarest, Lma. Meget kunne jeg kke tyde, men noget var på tysk:,,hvor FNDER MENNESKET FRED?" gravelsen". M kørte gennem København en prvatvogn. Jeg havde kun mn llle mappe. Efter ca. tyve mnutters kørsel ankom v tl en rødstensbygnng, tl en ndgang hvor der stod r,encsu.slnspektør over døren. Klokken var 23. ndholdet af mn mappe blev undersøgt. Betjentene overvejede længe om de skulle låne mg tændstkker tl mne cgaretter, for - hvem ved? - mulgvs kunne jeg begå selvmord med dem. Seks asprntabletter blev beslaglagt. Uden vådt eller tørt blev jeg ført op på første sal, hvor der en stor celle stod otte senge med hårde madrasser. Her fk jeg lov tl at skrve et brev tl London.* En ung vogter vste mg sengen, vaskerummet og tolettet. Lysene kunne kke slukkes. Regnen pskede mod det gtterdækkede vndue.jeg be- Nogen havde svaret:,,kke denne uerden, mulgas graaen! Og måske er den kke skker.,,1 halaandet år er.." jeg bleaet slabt gennem alle Europas føngsler - grundet Htler!",,Bekæmp dktatorerne de. - de brune, de røde, gule og de sorte!" Der var en lang række afnavne, autografer og datoer. Nogle havde været her få dage, andre ugevs. et glmt så jeg fremtden for mg: Østersøen - eller Berln? J"g gk urolgt omkrng. Kvart over otte blev

3 44 V har kke brugfor joder stat, var alle aftaler med landet at opfatte som annullerede.'t Efter nogle hektske måneder Østrg lykkedes det Robert Breuer, at få vsum tl England. Der arbejdede han som gartner hos en ejer af et engelsk chokolademperum, som ansatte jødske flygtnnge. Breuer blev, fra sn mdlertdge adresfrrbejsanstalten Sanfolm Kø('on6an, S. felefoncr: Cenrrrl 6905 ' 89t)6'st38'9468 Statspolt et (!'remrnedafd'e 'nryen) ' østrgsk Unclersaat lobcrt Sreuert fø(t d. 3//lo L9o9 T/en Underhold ArbedBanstalten tn 23/6 ]938-24/6 t938 r Dø$n a Kr.a,/J Katterngfor kost og log pr arbejdsanstalten Sundholm for fangen Robert Breuer. ( Rgspoltet, Tlsynet med udlnndnge, UDL-sag nr ). stuen åbnet, og nd kom en vagt, som gav tl kende, at nu skulle jeg af sted. Betjenten fra dagen før, tog mg sn varetægt og v kørte hans vogn tl lufthavnen.,,hvor kan jeg sende mt brev," spurgte jeg',,de må vente tl De er Berln gen". -,,Men De gav mg tlladelse tl at skrve tl mne slægtnnge går.jeg kan vel sende brevene fra lufthavnen?"- Nej. Det er kke tlladt - Deres post kan De sende Berln!" Telefonen rngede på betjentens kontor. Det var Pouls mor, som jeg senere erfarede et brev fra mn ven. Sammen med sn mand havde hun haft en søvnløs nat og havde prøvet alt for at hjælpe mg - men uden held. Nu bad hun poltmanden, at brnge mg de bedste hlsener og Ønsker. Betjenten nævnte kke oprngnngen med et eneste ord." Jeg havde stadgvæk brevet med beretnngen O onotr 6. 24/6 t933 tl mn famle mn mappe. Da jeg kke måtte sende det, blev jeg nødt tl at tlntetgøre det- På tolettet rev jeg brevet tusnd stykker. - Et mnut før afgang blev jeg ført ombord flyet. Ploten var den samme som dagen før,,allerede tlbage?" spurgte han forbavset,,desværre", sagde jeg,,,ngen tlladelse...". Ploten rystede på hovedet. København forsvandt for mne øjne. Fåreflokke græssede på dugfrske marker, og havet bugtede sg langt nd landet. V fløj sydpå over Østersøen. Berln.Jeg forlod, som en af de første Passagerer, flyet og begav mg tl paskontrollen. Vores pas blev taget fra os. Mt var stemplet,,afvst", og jeg anede kke hvad der nu vlle ske. Paskontrolløren rakte mg passet uden et ord. Ved bagagekontrollen genkendte en medarbejder mg.,,mn kuffert blev kke åbnet", sagde jeg,,,ford jeg kke måtte komme nd Danmark". -,Ah, nej" sagde en af kontrollørerne,,,verden er ved at blve forrykt!" Eftersom jeg kun havde t Rechsmark på mg og enkelte danske kroner, spurgte jeg Lufthansa hvordan jeg kunne komme V har kke brugfor joder tlbage tl Wen.,,Det er nemt nok", sagde man,,de går over den Tyske Bank og veksler deres danske kroner - og tager så på posthuset og rnger tl Wen...". Tlbage Wen Det lykkedes for Robert Breuer, at få tlsendt penge fra Wen tl tlbagerejsen sdste mnut. Dagen efter var han tlbage hos sn moder Wen. Efter at have vasket sg og spst, tog han drekt tl det danske konsulat og spurgte om han med st østrgske pas kunne opholde sg Danmark tre måneder.,,det kan De sagtens" lød svaret, hvorefter Breuer smækkede st pas bordet og fortalte sn rejsehstore og klagede over de fejlnformatoner han havde modtaget."' Konsulatet anbefalede ham at sende en klage tl Udenrgsmnsteret København. Breuer sendte breve tl udenrgsmnsteret,justtsmnsteret og det Kongelge Kansell, hvor han forlangte forklarnger og erstatnng for rejseudgfter på 242 Rechsmark." Breuer modtog tl sdst et brev frajusttsmnsteret, hvor hans krav om erstatnng blev afvst. Følgende blev bl.a. meddelt ham:,,det tlføjes, at man netop paa det Tdspunkt, da De ønskede at ndrejse, havde modtaget Underretnng om, at en Del Personer af jødsk Afstamnng havde forplgtet sg tl kke at vende tlbage tl Tyskland, og at man endnu kke havde haft Lejlghed tl at underrette de danske Konsulater Tyskland om, at saadanne Personer kke vlde faa Tlladelse tl at ndrejse her tl Landet. Det var forsaavdt uheldgt for Dem, at De ankom hertl paa dette Tdspunkt...".'' Den forklarng som Breuer modtog frajusttsmnsteret om sn udvsnng fra Danmark var øvrgt kke dentsk med den som betjenten havde gvet ham og skrevet sn rapport. Udenrgsmnsteret havde kke modtaget retnngslner fra Justtsmnsteret jun 193U. Mnsteret gav kke ordre tl grænseovergangene Danmark, om at østrgske jøder skulle afvses, hvs de Østrg havde underskrevet et dokument, hvor de lovede at de kke vlle vende tlbage tl Stortyskland."' Den påtegnng af østrgske flygtnnges pas, som tlkendegav, at de havde forplgtet sg tl kke at vende tlbage, blev fremskaffet under trusler og tvang. Dette havde vcekonsulen Wen bl.a. forklaret Udenrgsmnsteret en skrvelse af 6. aprl 1938, da konsulen anmodede om nstrukton, hvorledes man skulle forholde sg tl personer med østrgske pas, der ønskede at rejse tl Danmark.Justtsmnsteret gnorerede denne nazstske tvangsforanstaltnng og udvste fortsat østrgske jøder før en pasvserngstvang blev ndført. Mnsterets embedsmænd vdste allgevel godt, at man derved sendte folk som havde gyldge pas tl ndrejse Danmark tlbage tl en uvs skæbne. Først den 28. jun l93u meddeltejusttsmnsteren Udenrgsmnsteret, at man fandt det påkrævet, at der ndførtes pasvserngstvang over for personer, der agtede at ndrejse tl Danmark på østrgske pas." Den l. jul l93tl, trådte en kongelg anordnng om en sådan pasvserngstvang kraft." Den havde været afskaffet sden Breuer blev også afvst på grund af pengemangel. Før pasvserngstvangen blev ndført vdste man Udenrgsmnsteret ogjusttsmnsteret, at jøder kun måtte udbrnge 10 Mark fra det tyske område."'mange flygtnnge tog dette bogstavelgt, på grund af frygten for fængslng eller andre repressaler Tyskland. Østrgske flygtnnge, der kontaktede det Danske Gesandtskab Wen, fk dermod ntet at vde om de økonomske betngelser for ndrejse Danmark. Deres adgang tl landet syntes at have været afhænggt af de enkelte betjentes forgodtbefndende. Den offcelle begrundelse for den danske ntrodukton af vsumtvang for østrgske jøder, var at Schwez, Norge, Sverge og England alle havde ndført vsumtvang. Andre raffnerede argumenter blev drøftet mnstererne. En ekspert statsretslge anlggender Justtsmnsteret argumenterede, at ford Østrg kke laengere ekssterede som 45

4 V har kke brugfor joder 40 V har kke brug fængslng * tq ll' f joder Esbjergs arrest og udvsnng blev hans vsum annulleret efter ordre fra Rgspoltet.'' Rgspoltets rapport af 2-[. august l9:']u hedder det, at alle de ostrgske jøder som nden l. jul l93u blev udvst Gedser, blev udvst som subsstenslose. Dette på trods af at Rgspoltets rutnebesog for Gedser L september 11)3t vste, at der manglede rapporter om de udvste, og at der om ovrgt ntet erndredes af poltfolkene. En af de udvste joder vste sg oven de enkelte sager kobet at være blevet afvst, tl trods for at han hav- de de nodvendge pengemdler på sg. Dsse svpsere medforte, at der blev lavet:,,et Udkast tl en ndberetnng tl København vedrørende samtlge Afvsnnger fremtden"." Mod bedre vdende, skrev Nls Svennngsen senere tl Generalkonsulatet Wen, at samtlge omtalte personer følge afvsnngsbogen Gedser var blevet afvst, ford de kke var besddelse af de fornodne pengemdler.rj Det dansk-tyske samarbejde og antsemtsme blandt embedsmønd 1932 hruglt de ostrgske naasler den wlkendte, og endnu neget brugle santntenstllng:,, de Jenncde" kontra,,de arhejdslosc ands- mcnd". Fent or s(nere tar t,ar joderne tak, men arbejdslosheden er aklrg Jbrnundet Jra Ostrg. Brmngham, ved med at sende klagebreve tl myndghederne Danmark. Chefen for Udenrgsmnsterets admnstratonskontor, Nls Svennngsen, var en overgang bange for at Breuer vlle fortælle sn hstore tl dagbladet Poltken.'' Den danske vcekonsul Wen rådede Udenrgsmnsteret tl at beklage hændelsen overfor Breuer og erstatte de penge han måtte have mstet. Vcekonsulens motvaton var frygten for, at den danske generalkonsul Wen, ndustrfyrsten Julus Menl, kunne komme forretnngsmæssg klemme på grund af joder de lande der kke var besat af tyskerne, hvs Breuer,,ndledte et Felttog Pressen". Den danske vcekonsul konstaterede, at,,hvs Breuer truede med Sagsanlæg, turde han hvert fald Wen kke komme langt, da en jodsk Sagforer kke kan hjælpe ham meget og en,,arsk" Sag{orer naeppe vl paatage sg at fore Sagen for ham"."'udenrgsmnsteret var kke tl at rokke. Hverken Robert Breuer, eller andre joder samme stuaton modtog nogensnde en undskyldnng eller godtgorelse fra de danske myndgheder. se Andre ostrgske Jlygtnnge Udenrgsmnsterets akter afslorer, at mange andre ostrgske flygtnnge klagede over udvsnnger og afvsnnger ved den danske grænse nden ljul l1)l3t.'" Embedsmænd mnsteret blev ved med at referere tl dsse udvsnnger, som om de havde fundet sted efter ndforelsen af vsumtvangen. Protesterne fra flygtnngene stlnede efterhånden hen. Det lykkedes nogle at komme tl andre lande, men andres skæbne er ukendt. Hele deres formue var blevet spldt på menngslose Danmarksrejser. En jævnaldrende tl Breuer var flygtet va Schwez og Frankrg tl Esbjerg (se note 7). Han havde for skkerheds skyld betalt for en vserng af st pas det danske konsulat Ztjrch den. (. jun l1)3t1, selvom han strengt taget kke behovede denne vserng. Efter tre dages modsætnng tl grænseovergangsstatonerne Danmark straks Det tyske nazstyre modtog meget omhyggelge retnngslner for ndførelsen af vsumtvang over for flygtende ostrgske joder. Nls Svennngsen formdlede gennem den danske gensandt Berln en verbalnote tl det tyske uden- kommer det tydelgt, at den hårde holdnng overfor flygtende joder Danmark kke mndst havde sn oprndelse Justtsmnsteret, hvor den socaldemokratske mnster K.K. Stencke regerede.'" 1935 undrede den tyske gesandt Kobenhavn sg over, at de danske myndgheder onskede at sende en jodsk flygtnng tlbage tltyskland, tl trods for at manden kke var tl belastnng for nogen og levede af sn opsparng ndtl han kunne fnde et andet land at rejse tl. Embedsmændene Berln mente, atjusttsmnsteret Kobenhavn herved prøvede at skabe præcedens for udvsnnger, for lettere at kunne udvse andre forhenværende tyske borgere/jøder tl Tyskland." De tyske myndgheder afvste derfor det danske onske. Nogle embedsmænd udenrgstjenesten, som for eksempel vcekonsulen Wen var meget behjælpelge overfor joder, der søgte hjælp, mens andre embedsmænd vste klare nazstske sympater. Det danske legatonsråd Ltauen kommenterede jun l1)31) Udenrgsmnsterets nstrukser om ndrejsetlladelser for jeder på folgende måde:,,paa dsse Kanter af Europa er man antsemt; det gælder Myndghederne, Befolknngen og de fremmede, øvrgt ogsaa alle danske fra Baltkum, jeg har været Berorng med. Østjøderne er et utltalende og upaaldelgt Folkefærd. Man soger da ogsaa her mere og mere at trænge dem ud af Handelen; af det offentlge Lv er de allerede for- rgsmnsterum.rr begyndelsen af jul l93tt tolkede den tyske presse ndforelsen af vserngstvangen Danmark som et skrdt tl hndrng af en uonsket ndvandrng af jøder fra Østrg tl Danmark, noget som nazpressen bestemt så som en bekræftelse af, at man andre lande var eng den poltk Tyskland førte overfor joderne, eller hvert fald som en bllgelse af den holdnng fler- svundet"." Det var kke kun de flygtende joder, som mærkede nazsmens deologske fremmarch Europa nden Danske jøder led store økonomske tab og måtte afgve ledelsesposter danske frma' er, som handlede med Tyskland, efter ndforelsen af tyske love om areserngsforanstaltnnger. 1931) opfordrede ledelsen af Semens Danmark tallet af tyskere havde over for joder." De tyske og danske Udenrgsmnsterer havde mange henseender en lang tradton for et nært samarbejde. Dokumenter, som er bevaret det tyske Udenrgsmnsterums arkv Bonn, vser et samarbejde mellem danske myndgheder og nazstyret Tyskland vedrørende danske onsker om udvsnng af vsse flygtnnge af jodsk herkomst C.B. Henrques at udtræde af bestyrelsen. Da han nægtede at følge opfordrngen, blev der vedtaget en ændrng af frmaets vedtægter, således at antallet af bestyrelsens medlemmer blev reduceret med en. Henrques blev udstemt af bestyrelsen. De danske myndgheder gorde ntet for at protestere mod de tyske love, som ramte mange danske borgere og vrksomheder.'" oeroden 1935 tl Af dsse skrvelser frem-

5 V har kke brugfor 70'000 oder 48 Flygtnngepoltken gav forståelsen af, at man vlle fungere som et transtland for flygtnnge, der ventede på vsa tl 1 93 B Dagen før Robert Breuer blev sendt tlbage tl Berln sluttede et to dages nordsk møde om flygtnngespørgsmål, som blev holdt på Fredens- borg slot og Udenrgsmnsteret København' Mødets formål var et dansk ønske om,,at søge tlvejebragt et Grundlag for en Sammenlgnng, eventuelt en ndbyrdes Tlpasnng af reglerne de Nordske lande", forud for en nternatonal konference om flygtnnge Evan Frankrg august 1938."' Med andre ord: Danmark ønskede en lgelg fordelng af flygtnnge de nordske lande' De forskellge embedsmænd fra de nordske lande var enge en defnton af flygtnnge, som oftest udelukkede jøder fra at blve opfattet som flygtnnge, men som dermod nkluderede poltske aktvster og landflygtge åndsarbejdere' " Efter Anschluss var holdnngen overfor flygtende jøder synlgt strammet op og en svensk delegeret fremhævede forbndelse med drøftelsen af en fællesnordsk strateg for mødet Evan, emgrat,,at jøderne var sydlændnge, hvorfor en on tl f.eks. Sydamerka, hvs klma frembyder lghed med Palæstnas, også af denne grund er mere hensgtsmæssg". Folketngsmand og senere statsmnster Hans Hedtoft-Hansen så den jødske flugt efter Anschluss, som et stort problem og ønskede,,en Ensartethed ndstllngen hos de nordske Lande". Danmark, som på dette tdspunkt havde gvet husly tl l2tu voksne flygtnnge' hvoraf 572 var jøder, accepterede kke uden vdere jøder som flygtnnge,,blot ford de varjøder", følge Gustav Rasmussen kontorchef Udenrgsmnsteret. Toels Hoff, fuldmægtg Justtsmnsteret, oplyste lgeledes,,,at man Danmark kke hdtl havde opfattetjøders ophold,jdsche Schlungslagern" som tlstrækkelg Flugtanlednng forjøder modsætnng tl f.eks. Koncentratonslejrene". '' Tl trods for manglende beslutnng om en nordsk koordnerng på flygtnngeområdet forvarslede holdnngerne, der blev præsenteret af embedsmændene på mødet København de kommende års prakss. Selvom Danmark på Evan konferencen l93t] konspraton. Det kom for dagen bestukket af landsretssagfører Eler Pontoppdan,''' havde stjålet og koperet fortrolge paprer frajusttsmnsteret om tyske flygtnnge. Dsse dokumenter gav Pelvng vdere tl nazledeat han, der, der sad koncentratonslejre fulgte handlng som regel heller kke de flotte erklærnger' Famle tl en østrgsk jøde, der sad koncentratons- ren Frtz Clausen, der sørgede for fremsendelsen tl Berln. Pelvng modtog en relatvt mld mndst 27 tlfælde at have solgt oplysnnger om tyske flygtnnge. Han sad kun et halvt år fængsel. Under besættelsen blev Pelvng en af Gestapos mest trofaste håndlangere København og senere en frygtet medarbejder Frøslevlejren. af dem lejr, henvendte sg februar 1939 tl bet Wen vedrørende mulghederne for man- dom, for gesandtska- tl Færøerne. De tyske myndgheder var ndstllede på at løslade manden, mod at han straks rejste tl Færøerne. Forespørgslen blev sendt gennem Berln tl Udenrgsmnsteret, som uden at tage kontakt med Færøerne, omgående afvste denne mulghed.'" Danmark, såvel som alle de andre nordske lande, begrundede flere af de restrktve forholdsregler 193t1-39 med, at man af frygt for en hjemlg antsemtsme anså det for nødvendgt at begrænse flygtnngetallet mest mulgt.'' Danske myndgheder sendte, (udleverede), nogle tlfaelde flygtnnge tl Tyskland før besættelsen, selvom det var lykkedes dem at få kortere opholdstlladelse, eller modtage hjælp fra Komteen af 4' maj 1933 (den jødske hjælpekomte).jøder' der kke behøvede komteens økonomske hjælp, blev også udsendt tl Tyskland, uden at hjælpekomteen blev kontakten af de danske myndgheder' 49 har kke brugfor jøder for deltagelse andre lande,'' blev realteten oftest en anden' Med hensyn tl den erklærede forståelse for jø- dens udrejse V Efter befrelsen gjorde myndghederne sg overvejelser om hvorvdt Pelvng skulle udleveres de allerede tl tl retsforfølgelse som krgsforbryder. poltet søgte marts 1946 vdner tl hans påståede mord og vden om lkvdernger. Pelvng blev dømt 16 års Sagen mod ham svækkedes, og fængsel.'* Pelvng var kke alene om den ndkære behandlng af statsløse jøder. Fremmedpoltets anholdelsesprotokol blev der oftest ndført korte objektve oplysnnger. Men august 1936 kunne en betjent kke holde sg tlbage. Poltet havde anholdt og udvst en jøde, der havde opholdt sg kortere td Danmark. Han blev udvst, ford han efter poltets skøn kke havde de fornødne penge "' Gestapo agenten Betjenten, der anholdt Robert Breuer, og helt klart fordrejede hændelsesforløbet sn rapport, hed Max Andreas Hager Pelvng (oprnrelgt Petermann). Pelvng, der oprndelgt glorde tjeneste ved grænsepoltet Kruså, blev forfremmet tl Rgspoltet København. Offcelt skyldtes forfremmelsen hans gode tyskkundskaber' Det var dog velkendt, at dsse kundskaber blandt andet havde sn forklarng hans nære samarbejde med Gestapo Flensborg' For at få bekræftet hans kontakter med nazsterne, blev en fktv rapport brugt som lokke- mad. De opdgtede nformatoner rapporten nåede tl Tyskland og poltet fk januar det nødvendge bevs for at kunne anholde Pelvng tl at leve for. Han modtog derfor en bøde på 30 kr. for overtrædelse af S 14 fremmedloven.,jøden betaler", skrev betjenten anholdelsesprotokollen.jøden blev omgående sendt tl Lbeck.''" Meget blev tolereret dsse år. Selvom Pelvng l93tl antagelgt blev placeret Fremmedpoltet, for at man bedre kunne skygge hans tyverer og sponage, kan man undre sg over, hvorfor man Rgspoltet ogjusttsmnsteret samtdgt anerkendte embedshandlnger, som udvsnnger af jøder, foretaget af en naztlhænger, der var under mstanke for sponage. Pelvng var således en af fremmedpoltet, der angvelgt havde et foto af Htler hængen- de tre ledende krmnalbetjente de på st kontor. "' Poltmyndgheden Danmark, såvel som de andre nordske lande var nogen grad nfltreret af tlhængere af nazsmen. De mest groteske eksempler var folk som Max Pelvng. de fleste nordske lande modtog sådanne embedsmænd deres afregnng efter krgen, måske pånær en poltchef på sland, som havde været medlem af slands nazpart. Poltchefen fra Reykjavk havde 1939 været på et poltkursus Tyskland, som Henrch Hmmlers særlge gæst, men skjulte partbogen ved den brtske besættelse af sland 1940." efterkrgsårene, da sland var blevet uafhængg stat, gjorde denne forhenværende nazst en flot karrere. Det mangelfulde opgør retsopgøret efter krgen synes ofrene for dansk flygtnngepoltk 1930rne og besættelsestden kke at have været skænket mange tanker. De mange fremmede jøder, som Danmark afvste og udvste, blev glemt dette opgør. Den første bog, som omhandlede emnet, ukom så sent som Hstorkere l950rne, '60rne og'70rne nteresserede sg kke særlgt for de jødske ofre. Tl trods for hundredvs af bøger om besættelsestden, hvoraf nogle den seneste td omhandler de,,store myter",*' savnes der stadg en ærlg og konsekvent behandlng af alle aspekter ved besættelsestden. Man kan kke ærlgt tale om myter befolknngens kollektve erndrng, når hstorkerne kke har været hele materalet gennem og statsmagten kke har lagt alle kort på bordet. Tl trods for at frhedskampens betydnng tl stadghed blver betvvlet, er frhedskæmperens ndsats dog mere afklaret og landet tl ære end statsmagtens samarbejdspoltk. Vsse dele af danske poltkeres og embedsmænds samkvem med besættelsesmagten har man dermod endnu kke forsket. En af de mest belastende hændelser det dansk-tyske samarbejde, som aldrg før er blevet publceret sn fulde udstræknng, fandt sted da det danskejusttsmnsterum anden halvdel af jul 1941 godkendte, at statsløse flygtnnge skulle udleveres tl Tyskland. Der var tale om statsløse tyskere, polakker og russere. Herblandt var der mange jøder og størstedelen af dem, der havde sddet nterneret HorserødJejren Udleverngen tl Tyskland, som fandt sted begyn-

6 V har kke brugfor jøder 50 meddele, atjusttsmnsteret herved godkender, f rgrdl,oklen "'**,'" f or xtfe.havt --"'l'* "'""""" "tt' q/..s..ll)n 1'l nn; lf ltslu^jlaj e a:_'-'}'; _v' o; sder r":::l ter' eronr t"t"t'nt'-4l,5ttl a å trl :; :"J:: ;:="*.-.,..'*t aear sn aå aead "tt ek e Fo T;r'"".'å:"::'llo1"'*-"*"*'arh4srdsr?Åstd- 1 n1nj' horserrd. det!5'2'rj 'bragt lr"t c#e! :: ::."" (Krdleme) nve*e'es ^--^,-dtr "_ or et TldsN.al!., hvorr.os g ::::1"#F"J : s.:-1c å?n 19'3'1'1' Bæs er cer nu :,::3".:l;_.. ",T:; vrr sd;e,;;]'',..*:",t:::"':':: forel'l; rblgrdtlel:e'!ræe< r.ereae e: u,,r" "o,, e' " " q l:!:.:::" ::::'-: \ l]l 1"=t1't't"''"ttt -t " ' Juctltsqrlsberle:' 1d s/r fra Statsadaokaten for Københaon tljusttsmnsterets 3. kontor angående forsøg pd at udlerere en ung jodsk J\gtnng tl Tlsk' land begndehen af Dokumentet brngæ med Rgsarkttets tlladelse, men personnaune og sgnatur er maskeret henhol.d tl be- Brea stemmelser om taoshedsplgt delsen af august arkalot;en. l94l''' omfattede kke kun polt ske flygtnnge. Man havde erfaret, at de tyske myndgheder mulgvs agtede at fremsætte en begærng om at dsse fanger blev overført tl Tysk- land." Justtsmnsterets godkendelse af udlevernger tl Tyskland lød således:,justtsmnsteret har Dag tlskrevet Statsadvokaten for særlge Anlggender, Poltgaarden, Saaledes:,, Skrvelse af l5.jul 1941 har Hr. Statsadvokaten ndberettet, at de tyske Myndgheder agter at fremsætte Begærng om, at den statsløse N.N., der for tden er hensat tl Foranstaltnng Medfør af fremmedlovens S 14, overførers tl Tyskland. Foranledget heraf skal man V har kke brugfor jøder En ledende medarbejder 51 Københavns Opda- at den paagældende udsendes tl Tyskland"." En egentlg begærng fra besættelsesmagten gelsespolt, som varetog det praktske forbndelse med anholdelser af flygtnnge tl nternerng, om udleverngen fndes kke mnsterets arkver. Mnsteret kom, uden pres, besættelsesmagten forkøbet. Blandt fangerne Horserød, som Justtsmnsteret var med tl at udlevere tl Tyskland, var både poltske flygtnnge og jøder. De fleste jøder Statens nternerngslejr Horserød var blevet løsladt fra Horserød nden justtsmnsteret udstedte sn godkendelse af udlevernger. Tl trods for deres løsladelse, udstedte mnsteret jul l94l en godkendelse af deres udleverng tl Tyskland. De fleste jødske fanger Horserød undgk dog udleverngen, antagelgt ford besættelsesmagten på dette tdspunkt kke var nteresseret, eller kke havde modtaget ordrer fra centralt hold om at sendejødske flygtnnge tlbage tl Tyskland. Den 19. marts l94l meddeler således Statsadvokaten for København Justtsmnsteret,,,at de tyske Myndgheder har naegtet at modtaget N.N., f...., paa Grund af hans jødske Afstamnng". Den uønskede var jøde, nterneret Horserød."' ntet synes at tyde på, at justtsmnsteret eller den danske regerng gjorde noget for at forhndre udleverngerne. En enkeltjøde, der var blevet nterneret Horserød, blev allerede 19. september 1940 udleveret tl Tyskland. Andre jøder, der kke var nterneret Horserød lejren, blev også udleveret tl Tyskland begyndelsen af august 1941." Statsløse jøder blev udleveret tl Tyskland Det samlede tal kendes endnu kke. De danske myndgheder var mere vrge efter at komme af med jøder og andre statsløse fra Danmark end besættelsesmagten selv. Harald Petersen, der varjusttsmnster , formulerede det ldt anderledes:.. det Hele vste skrev således Tyskerne Begyndelsen kke større nteresse for Emgranterne, og en af Embedsmændene fra Vcepræsdent Kanstens Afdelng lforfa t te r e nr ndskud: Parl Kansten ledede afdelng for ndenrgsogjurdske anlggender det tyske gesandtskabl erklærede endog overfor Statsadvokaten, at Emgranterne kke frembød nogen større nteresse for Tyskland".** tl Rgspoltet d. 5. december 1940:,,Da der efter de seneste Forhandlnger [med ty- skernel kke synes foreløbg at blve Thle om at nternere flere tyske Emgranter, fremsendes de hertl udlaante Fremmedsager tl Henlæggelse. Øeblkket udelukket at slppe af med Polakker og lgnende, men da der Løbet af ca Maaned blver fornyet Forhandlng derom, tllader jeg mg at beholde N.N., N.N. o.s.v. foreløbg. Dermod synes der stadg at være Chance for at Det er slppe af med de fem Marokkanere og N.N. ".*" En af dem man kke kunne komme af med tl tyskerne var en ung jøde, som var kommet tl Danmark Grundet gentagen chkane fra myndghedernes sde, forsøgte han december 1940 at flygte tl Sverge en stjålen båd. Han blev anholdt af det danske polt og efter arrestophold nterneret Horserød-lejren.'t" Efter besættelsen udsendte Den parlamentarske kommsson et 14 bnds værk. Her fylder udleverngen af udlændnge kun knap fre sder. kommssonens rapport nævnes der ntet omjusttsmnsterets breve fra jul 1941 angående udlevernger af statsløse.''' Den parlamentarske kommsson kom tl den konkluson, at alt 132 ndvder var blevet udleveret under besaettelsen. Deres sager blev kke behandlet ndgående af komssonen. Blandt de udleverede var der statsløse jøder, der senere blev myrdet koncentratonslejre.t' Beslutnngen om udleverngen af statsløse personer tl besættelsesmagten, herunder udleverngen afjøder , blev taget på et nveau, som kke blev berørt af retsopgøret Danmark. Justtsmnsterets kontorchef,jens Herfelt,''' der jul l94l underskrev godkendelser tl udleverngen af statsløse Horserød-fanger og andre tl besættelsesmagten, var senere selv med tl at udarbejde straffelovstllægget for retsopgøret efter besættelsen. Selv blev han kke berørt. Kontorchefen og hans overordnede skrev om deres embedshandlnger en bog som udkom 1946, uden at komme nd på deres medvrken tl udleverngen af statsløse personer tl Nazrlyskland. Horserød lejren var deres øjne et sted hvor,,emgranterne kunne være under tålelge forhold".t' Selv for de nutdge myndgheder, ser det ud tl at være svært, at kaste fuldt lys or er besættelsestden. Den l. september lg9t] meddelte ndenrgsmnsteret forfatteren tl denne artkel, at Udlændngestyrelsen kke vl gve aktndsgt udlændngesager for flygtnnge (løder og andre). Dsse sager omhandler mennesker, der blev udle- veret tl Tyskland begyndelsen af l940rne. Argumentet for afslaget var, at sagerne ndeholder,,personfølsomme oplysnnger". Udlændngestyrelsen, som dag afgør om man kan få aktndsgt udlændngesager, kom tl denne konkluson, efter at styrelsens første afslag var blevet kæret tl ndenrgsmnsteret.';r Udlændngestyrelsens nterne Retnngslner for meddelelse af samtykke tl arkvadgang hedder det:,,meddelelser af samtykke tl arkvadgang afhænger af sagens karakter. Udlændngesager kan arkvmæssg henseende nddeles følgende sagsgrupper: (a) ndeholder de af anmodnngen omfattende udlaendngesager, herunder oplysnnger om personer, der har været nvolveret ømtålelge begvenheder, f.eks. 2. verdenskrg, terrorhandlnger, meddeles der som udgangspunkt kke samtykke tl arkvadgang".'" Der vdes med skkerhed, at t af de flygtnnge, som blev udleveret , hvs sager kke må beses forsknngsøjemed, blev myrdet det tredje rges koncentratonslejre efter udleverng fra Danmark. Forfatteren har fået afslag på, at se yderlge- re ll udlændngesager (meddelt 25. august, 8. september og 2. november 1998). En af de sager omhandler enjødsk flygtnng, som blev udleveret 1943 og omkom Dachau den 10. februar Retsopgøret Danmark var mangelfuldt. Det gver sg tydelgt tlkende dag, når man formener adgang tl vden om flygtnnge, som omkom som føge af samarbejdet mellem de danske myndgheder og besaettelsesmagten for over 50 år sden. For nogen fortsatte det Det mangelfulde opgør er mulgvs forklarngen på, at der efter 2. anden verdenskrg fortsat opstod ufattelge stuatoner for statsløse jøder og

7 V har kke brug 52 andre flygtnnge En ndkaer behandlng, og kontrol af mange jødske flygtnnge Danmark fortsatte efter Statsløse jøder, der ønskede at blve danske statsborgere, måtte mange tlfælde vente det uendelge på at få arbejdstlladelse og dansk ndfødsret. Nye embedsmænd Justtsmnsteret gjorde, lge som deres forgængere før krgen, alt der stod deres magt for at komme af med de statsløse jøder tl Sydamerka eller tl Tyskland. Nogle jøder Danmark måtte frem tl mdten af l950rne tåle det af myndghederne, som dag almndelgvs betegnes som grov chkane'" En jodsk flygtnng, der kom tl Danmark l93l) og flygtede tl Sverge 1943, havde ved tl- bagekomsten fra Sverge vanskelgheder ved at overbevse de danske myndgheder om, at han var statsløs jøde. følge de oplysnnger, som blev ndhentet fra de tyske myndgheder l{)40, da manden blev fængslet på ntatv af det danske polt og bragt tl Horserød lejren, var han aldrg blevet Ausgebrgert Tyskland. Derfor var manden ved at ryge endnu en flygtnngelejr, denne gang en lejr for tyskere. Manden fk først dansk ndfødsret Som så mange andre, stllede denne stlfærdge mand, som mstede størstedelen af sn famle udryddelseslejre, kke spørgsmålstegn ved de danske myndgheders rolle hans flygt- nngetlværelse, men vendte sn btterhed mod sn baggrund og tro og levede et tlbagetrukket lv Jylland." En anden jødsk flygtnng sad efter hjemkomsten fra Sverge på anklagebænken og afventede dom for 1943 at have kørt sort med toget (hvad han benægtede) og for at overtræde nærngsloven. Han modtog en fængselsstraf svarende tl den, som mange mndre medløbere og værnemagere fk. Denne mand og hans famle flyttede 1955 med sn store famle tl Tyskland, efter en håbløs kamp for at få arbejdstlladelse og ndfødsret Danmark. l970rne prøvede han at få et supplement tl sn tyske folkepenson fra Danmark, ford han Tyskland kun modtog trelerdedele af en fuld penson. De danske myndgheder kunne kke fnde de paprer hans sagsmappe, som vste, at han kke havde haft arbejdstlladelse som flygtnng Danmark. De nødvendge paprer for oder V har kke JJ brugfor oder af mennesker, der døde koncentratonslejre, fortsatte myndghederne med at gøre de overlevendes lv tl en flugt uskkerhed. Robert Breuer var en af de få der nåede at fortælle sn hstore. Trsnder af afvste og de mange mandens akter. De blev kke sendt. stedet for sendte man uopfordret oplysnnger tl de fandtes tyske myndgheder om de domme, som manden havde modtaget for overtrædelse af de paragraf- fer nærngsloven, som hndrede udlændnge at udfolde sg økonomsk.'" En jødsk forretnngsmand fra Tyskland, der var nterneret Horserød lejren og som flygtede tl Sverge 194:, fk den besked kort td efter at han vendte tlbage tl Danmark l!)45, at han fk,,udrejsefrst tl l.tt. 19'15". Professor Aage Frs sendte en anmodnng på vegne af De samvrkende danske emgranthjaelpekomteer, om at man revderede denne formulerng, som han mente var meget uheldg. Den ll. august skrev embedsmanden Justtsmnsteret, som behandlede sagen, tl sn kontorchef:,jeg tllader mg at henvse tl Professorens Brev og vl foreslaa, at man, da det jo kke ser ud tl, at v kommer af med Emgranterne alle saadanne Tlfælde, gver betydelg længere Udrejsefrst". Justtsmnsteret havde jun 1945 gvet en ordre om at gve denne udrejsefrst tl,,emgranter, som efter Mnsterets og Poltets Skøn kke anses for at have saa meget Tlknytnng tl Danmark at man mener at kunne gve dem en normal Opholdstlladelse"."" Justtsmnsterets udgangspunkt l9'15 var det samme som ll)40-41; at komme af med jøderne og andre uønskede, også dem der flygtede tl Sverge Trængsler, ldelser og nazsmens terror, som blev åbenbaret efter det tredje rges fald, gjorde kke ndtryk på alle Danmark. udleverede fra Danmark blev glemt. Robert Breuer udvandrede tl USA 11)40. Først efter hårdt sld en slægtnngs radoforretnng og på et kontor en plastkfabrk, etablerede han sg Robert Brruer ca. 70 ar. Blledet tenlgst udlant af Llo Breuu- langt om længe som journalst USA. Han skrev først og fremmest for den tysksprogede emgrantavs Aufbau, som stadg udkommer. Han specalserede sg som muskjournalst og var selv en meget dygtg musker. Robert Breuer forblev en Wener, med hang tl Wens kultur, sachertorter og musk. Han kom adskllge gange tlbage på besøg st gamle land, som han holdt af, trods vanvddet, som tvang ham tl at flygte l93tt' Han modtog Østrgs højeste ordner for fremmelsen af kulturelt samarbejde."' ler andet relgøst Samfund, som Tyskland kke længere anerkender, onsker at bosaette sg her". Tl trods for, at man var godt bekendt med forholdene for jøder Tyskland og Østrg, var myndghedernes vlje tl at hjælpe meget llle. Hvad justtsmnsteren og andre embedsmænd af lavere rang kke kunne vde slutnngen af 1930rne var' at nogle af de udvste østrgere l93ll var blandt jøder, der omkom ved nazsternes udryddelser."' l[)'[0rne begyndelse var Rgspoltets ogjusttsmnsterets planer' at Robert Breuer var gft med Llo Breuer' som var flygtnng fra Tyskland. Deres to sønner er dag førende jurster' den 54-årge Rchard A' Breuer, og den 40-årge Lanny Breuer, der dag leder den stab af rådgvende jurster, som præsdent Bll Clnton omgver sg med det Hvde Hus' Robert Breuer døde august l{)9(. Han blev 87 år. de godt (;5.000 østrgske komme af med så mange statsløse flygtnnge som mulgt. Tl trods for nyhederne om de mlloner Forfatteren lnsker at takke Robert Breuers enke fru Llo Breuer, New York og hendes famle, samt Martha Kel, nsttutfr de Geshchte derjuden n )sterrech, St. Plten. Frheden l93u lød beskeden tl en ung østrgsk flygtnng fra en dansk poltmand, at man kke havde brug for jøder Danmark. Lgnende holdnnger mod ndvandrng af jøder blev proklameret af selveste justtsmnsteren et radoforedrag og avs' artkler 1937."' Stencke sagde bl.a.:,,man vl saaledes let kunne forstaa, hvor umulgt det vlde være for et llle land som Danmark at lukke Dører op paa vd Gab for alle dem, der slet kke er polt ske Flygtnnge gammeldags Betydnng af Ordet, men som paa Grund af, at de tlhører f. Eks. et el- NOTER L Brev fra Kongelg l)ansk Gesandtskab Berln tl Uden rgsmnsterct, 10. aprl, ll)33. R4. Udenrgsmnsteret grupjournalsag nr' 36. Dan' 53a' 2. Breuer, Robert ll)flt. Nacht ber Wen;En Erlebnsbercht aus den Thgen des Anschlusses n.r Mårz l!)ljtt Ltjcher peordnede sager , Verlag. Wen. lj. dem, s. tj-!). Stefan Zwegs blev tl Robert Breuer er bragt orgnal bogen. 1. Beretnngen fndes Robert Breuers bog, s. 7l)-tltl Den brnges her forfatterens gengvelse nred redaktonelle forkortelser. 5. Poul B, eller l'oul Broe, var jævnaldrende med Robert Breuer og arbejdede som konfektonst. Han havde besogt og opholdt sg hos Robert Breuer Wen ll)lj'l Broe havde adskllge gange nvteret Breuer tl Danmark' R'4 (Rgsarkuet). Rgspoltet, Tlsynet med Udlandnge, UDL-sag nr Rapplrt nng Lufhattnen. angaaende Aftsnng af ostrgskjodefugt- skrev (. Betjentens udlæg'nng var en noget anden: "Han bl.a.: Hr. Bro [sc] blev gort bekendt med Fbrholdene, samt at Pgl. kke kunde ndrejse, hvlket Hr. Bro godt kunne ndse, og det var mt ndtryk, at Hr' Bro kke var

8 særlg begejstret for, at Pgl. skulde ndrejse under de forelggende Omstaendgheder, det han kke ønskede at be- Opholdet på Sundholm kostede fugspoltet G. 4,50 jfr. kvtterng fra Arbejdsanstalten Sundholm. Rgspollet, holde Pgl. mere en kortere Td, mens der under de forelggende Omstændgheder kunde blve lange Udsgter for TLslnet med Udlandnge, UDL-sag Breuer, tl at faa ndrejsetlladelse tl et andet Land. Pgl. forsøgte nu at laane l0 Kr. og derefter 20 Kr. af Hr. Bro men fk ngen, hvorefter han forsøgte at faa Hr. Bro tl at betale en Flyvebllet for sg fra Berln tl Wen, da han kke ønskede at rejse med Toget fra Berln tl Wen. Hr. Bro lovede ham blot at være tl Stede Morgen fm ved Masknens tl. Afgang Kl. S) fra Lufthavnen, det undertegrlede havde 1orelagt Sagen for Krmass. N.N. der bestemte, at Pgl. skulde 12. Breuer, Pgl. afvses og anbrnges paa Sundholm blade". l?,4. Rgspoltet, Tlsynet med Udlandnge, UDL-sag 15. Bekendtgørelse 14. anholdt og fængslet på Sundholm peroden 1t.-23. jun ll)3u, blev alle følge anholdelsesprotokollen, sendt tlbage tl Berln. Mod sædvane, mangler udlændngesagsakterne for 6n af dem og sagen for en anden (UDL-sag (l342) kan kke fndes Rgsarkvet. Oplyst et brev fra Udlændngestyrelsen tl forfatteren af 15. maj 199tt. Betjenten oplyser sn rapport:,,det bemærkes, at Pgl. forst klynkede, klagede ogjamrede, og udtalte at han kke kunde vende tlbage, men da dette kke hjalp blev ufor' skammet og vlde beklage sg tl Kongen, Poltchefen m.fl. og udtalte, at Forholdene var værre her end Wen". Rgsplltet, Tl"rynet med Udlandnge, UDL-sag Betjenten oplyser sn rapport:,,den Sagen nævnte Konfektonst Bro [sc] gav kke Møde Lufthavnen men lod telefonsk meddele, at han var blevet forhndret der" Betjenten oplyser endvdere:,,ved Udtagelsen af Sundholm var Pgl. rolg og fattet og udtalte at han nu var klar over'den gk kke'. Saafremt Pgl. skulde betale for Forplejnng paa Sundholm vlde han staa absolut blottet for Penge ved Ankomsten tl Berln, hvorfra han skulde vdere tl Wen, hvorfor der kke blev afkrævet ham noget". journakag nr. 36. Dan. 59. Udenr gsmnstere t, grupp e ordne de sager , jun Udenrgsmnsteret, gruppeordnede sager , our- nalsag nr. 36. Dan. 59. om ndførelse af Pasvserngstvang over- for de tyske jøder. Samleren, s. l19. '27. Brev fra Deutsche Gesandtschaft Kopenhagen for Personer, der agter at ndrejse tl Danmark paa øst- d. l. jul rgsk Pas.Justtsmnsteret, Wen havde skrvelser tl Det Kgl. Gesandtskab Berln og Udenrgsmnsteret af 24. marts, (. aprl, og 2. jun omhyggelgt sktseret stuatonen for Østl9:3f1. breve og lgnende henvendelser fra Gesandtskabet Berln (bl.a. af 4. jun) blev sendt vdere tljusttsmnsteret den 11. aprl, 9. aprl og en notts af 15. jun l9lltl. f1. Udenrgsmns tere t, grupp e ordne de s ager , j ourna jun 193t. Rl. Udenrgsmnsteret, grup- peordnede sager , journalsag nr. 36. Dan. 59. Af ds- oprndelgt har kontaktet Svennngsen skrftlgt angående Robert Breuer. 19. Vcekonsulen Generalkonsulatet Wen tl Legatonsråd Svennngsen Udenrgsmnsteret, 13. oktober ls)3tl; Vcekonsulen Generalkonsulatet Wen tl Udenrgsmnstese skrvelser fremgår det, at Hasager jøder fortsat kunne modtage vsumbehandlng som andre lthauske statsborgere, tl trods for Udenrgsmnster et nye vsumnstrukser (nr. 105 af 16. jun 1939)' som først og fremmest sgtede mod at forhndre jøders ndrejse' Legatonsrådet blev efter anden verdenskrg afskedget fra udenrgstjenesten grundet arbejde for den tyske besættel- sager / , journalsag nr. 36. Dan.59. Udenrgsmnsteret, gruppeordnede sager , nakag nr. 36.Dan. 59; jour- sesmagt. tl det Kgl. Gesandtskab Haag vedr' ll. januar 1939 [Journal nr' Tyskland, Jødespørgsmaalet 29. Udenrgsmnsteret Rgspoltet, Tlsynet med Udlan- dnge, UDL-sager , samt , og 140N.33.b1 og medfølgende redegørelse: De tyske Areserngsforanstaltnngers Vrknnger for danske Frmaer og r Poltkreds Esbjerg Nr. (4, Rapport vedrørende N.N. d. 22. jun 193{. -R 4. Rgspollet, Tl^synet med udhzndnge, Forretnngsmænd. rrl. Udenrgsmnsteret, Representatoner' Gesandtskabet Haag, afleurng 1968, joutnakag 17'C'1' ll0. Fortrolgt Referat af Forhandlngerne paa de den 2l' og 22.Jun Fredensborg og København mellem RePræsentanter fra Danmark, Fnland, Norge og Sverge afholdte UDL-sag UDLxg se ret, l. oktober l93tt..r4. Udenrgsmnsteret, gruppeordnede 20. Rgspoltet, Tlsynet med udlændnge, ger overfor jøder, vede Legatonsrådet jøderne Lthauen opmærksomhed, hvs de var af betydnng for dansk erhvervslv og eksport. Legatonsrådet præsenterede en lste over jødske ejere af vrksomheder, som havde handelsforbndelser med danske vrksomheder og foreslog, at ds- tl. Nls Svennngsen tljusttsmnsteret, 29. september 1938; Nls Svennngsen tl Nels Hasager chefredaktør på Poltken, 3. december l93t..rl. Udenrgsmnbteret, gruppeordnede sager , journahag nr. 36.Dan.59. 2tl. Legatonsrådet Kaunas tl Legatonsråd Nls Svennngsen, 21. jun Jtu4. (Jdentgsmnsteret gruppeordnede sager , j ournahag nr. 36. Dan. 53 a. Trods sne holdnn- nr. 36. Dan Notts dateret lsag Rgspoltet, Tlsynet med Udlandnge, UDL-sager Rgspoltets referater af 24. og 25. august 1931, samt tlføjelse af 4. september på dokumentets margn, fortæller om resultatet af Rgspoltets besøg Gedser den Møder om Flygtnngespørgsmaal, s. l. september l93tl. sterels ' M 23. Brev af 16. november l93tl. ^R4. Udenrgsmnsteret, Reprc- Udenrgsmn- gruppeordnede sager , journalsag 17' 31. De ansvarlge mnsterer brugte kke tegnelsen Htler-flygtnnge om flygtende jøder, således som nogle forskere senere har valgt at gøre' Forfatteren mener betegnelsen er meget unøjagtg, en slags pars pro loto. Lgeledes anses betegnelsen,,tyske emgranter", som er blevet brugt sden 1930rne, kke at være dækkende' Selvomjødske flygtnnge kke blev kaldt, eller anerkendt som flygtnnge af myndghederne' var de allgevel flygtnnge. Det skal kke forstås således, at jeg mener at jødske flygtnnge skal behandles særsklt, men det fremmer unægtelgt forståelsen af helheden, hvs man er klar over at flygtnnge havde forskellge vlkår.jøder kunne generelt kke de nordske lande opnå den samme flygtnngestatus som mange af dem, der havde deltaget poltsk ak- tvteter. 32. Fortrolgt Referat af Forhandlngerne paa de den 21' og 22.Jrn Fredensborg og København mellem Repræsen- tanter fra Danmark, Fnland, Norge og Sverge afholdte Møder om Flygtnngespørgsmaal; Tyske Flygtnnge Dan' mark; Dansk PM tl Nordsk Konference 2l' og22'jun 1938, s , tl Das Aus- Bonn. Archef der ehemalgen Rechtsabtelung der Auswtrtgen Amts. Band: R 48924;En af dsse flygtnnge vendte tlbage tl Danmark fra Sverge 1945 som medlem af den Danske brgade, men kunne kke få ndfødsret landet før end jøder og fremlagt forslag tl Udenrgsmnsteret. Dsse 1 M' j o urna k ag wårtge Amt ang. Auswesung des frheren Rechsdeutschen MN. aus Dånemark, 23' Maj 1935' Auswertges Amt' 1(. Vcekonsulen rgs Jul n jul l9:ltl' Journal2. jr,l 1938, Natonal-Zerlzng (Essen) 2. Rechnabtelung ehemalgen der Archef Amt,Bonn. 20. Auswertgn der Auswtrtgen lml.r. Dverse breve Band: R48924 og Pol. V Poltk Dånemark 2, R ; Se også Bent Bldnkow Som om de slet kke ekssterede; og kampen 193tt. 19 ' nr. 36. Dan Kongelg Dansk Gesandtskab Berln tl Udenrgsmnsteret, 7. jul l93tj. jt,4. (Jdenrgsmnsteret, gruppeordnedt sager , journabag nr. 36.Dan. 59;F.eks. Neues Wener tl Det Kongelge Gesandtskab Ber- Justtsmnsteren tl Udenrgsmnsteret, 2tl ;Brev fra Legatonsraad Herluf Zahle Berln tl Nls Svennngsen, l. jul 1938 og Kongelg Dansk Gesandtskab Berln tl Udenrgsmnsteret, samme dag' ger ,journakagnr. 36. Dan. 59. Rgspoltet, Tlsynet med Udlcndnge, Anhol- delsesprotokollen 23/6 1938, hbenummer /8/. Denne anholdelsesprotokol kan kke betragtes som en skker klde alle tlfælde, eftersom kke alle anholdte udlændnge op træder den. Blandt andet fndes kke en østrgsk jøde (UDL-sag ), der jun lt)3tt blev fængslet tre dage Esbjerg. Tl trods for meldnger fra poltmyndghederne Esbjerg tl Rgspoltet, som besluttede at han skulle udvses tl Tyskland, forekommer mandens navn slet kke anholdelseprotokollen. Te andre østrgske jøder, der ankom med flyvemaskne fra Berln tl Kastrup, og som blev )ber de aertnderten dnschen Vsabestmmungen ttom beyg auf sterreehsche Staatsangehrge, Band: R og R ln, 25. maj n4. Udenrgsmnsteret, gruppeordnede sa- B 9. M, Archef der ehemalgen Rechtsabtelung der Auswdrtgen Amts gruppeordnede sager , journalsag nr. 36. Dan Udenrgsmnsteret og udvst. Kgl. Danske Gesandtskab Berln tl das Auswårtge Amt, 30' jun Auswertges Amt,Bonn' Robert l91l{, s. 91.;Justtsmnsterets brev tl Ro bert Breuer, 4. november 193tt. Å1. Udenrgsmnsteret, ndtl Morgen... Pgl. Rapport an gaaende Afvsnng af østrgsk Jødeflygtnng Lufthavnen. Der er kke regstreret nogen dødsfald blandt anholdte udlændnge dagene forud for Robert Breuers faengslng, men der kom adskllge jødske østrgere, der blev anholdt 45, Wen, ajleaerng 1965/67' journabag nr. 36.D.2. Kancell, 10. oktober 193U. R4. Udenrgsmnsteret, grup Verbalnote fra det Robert Breuer, Wen, tl Udenrgsmnsteret København 27. jun og 2tt. jul l9:3tt; Robert Breuer, Brmngham, tl Udenrgsmnsteret København. 2tl. september l93tl; Robert Breuer, Brmngham, tl Hans Majestæt Kongens blev derefter gjort bekendt med, at han kke kunde faa Lov tl at ndrejse, da han kke var Besddelse af de for nødne Penge og havde underskrevet paa, at han kke vlde vende tlbage tl Tyskland, og hans Pas desuden kun er gyldg tl d. 17/10 1S)38, samt at han skal have særlg Tlladelse tl at ernære sg her somjournalst for udenlandske sentatoner, nr. 522: Gesandtskabet Robert l9uu, s. {)1. peordnede sager JJ V har kke brugfor øder V har kke brugfor jøder 54 D' 35' l930rne fællesbe- {Jdenrgsmnsterets gruppeordnede sager journakag 17. D Herbert Rosenkranz, Verfolgung und Selbstbehauptung' DeJuden n \sterrech t93b-1945, Herold, Wen, s' 101' 34. Lldenrgsmnsterets gruppeordnede sager , journakag 36. Dan. 53a; ldenrgsmnsteret, Representato- ner, Nr. 522: Gesandtskabet Wen, afleuerng 1965/67, nakag nr. 36.D Hans Uwe Petersen 1989' De Nordske lande og Flygtnngene. Nordsk Jllgtngspoltk our' Htler tttrldskrgens epok' Red. RuneJohansson og Hans-Ake Persson' Lund Unversty Press, s. 52,57; Petersen, Hans Uwe 199U' De Zusammenarbet der nordschen Lånder n der Flchtlngsfrage. Enhard Lorenz et al. (Hg.) 1988' En Sehr tr)bes Kaptel? Htlerllchtlnge m noreuroptschen Exl 1933 bs ZGR - Schrftenrehe Band 2. s' 69-U5; Lorenz, Enhard og Petersen, Hans Uwe Fremdenpoltk und Asylpraxs. Enhard Lorenz et al' (Hg') l98ll, s' 17-42' 36. Vlhjålmsson, V. O., under forberedelse: Det er blevet hævdet, at jøder,,,der havde Hjælpekomt6en af 4' maj 1933 ryggen", kke rskerede udleverng, ford,justtsmnsteret for enhver prs vlle undgå det,,forfærdelge halløj", en udvsnng kunne skabe". Wben, Peder, l!)9{l' Komt6en af 4. maj Dethlefsen, H' og Lundbak' H. (red.) Fra mellemkrgstd tl eferkrgstd. Fatskrf tl Hans Krchof og Henrk S. Nssen på 65-årsdagen oktober 7998' Museum Tusculanums Forlag, s Dette resultat bygger på hjælpekomt6ens arkv modsætnng tl nærværende forfatters resultater, som udelukkende bygger på gennemgang af Rgspoltets udlændngesager; sland' som stadg var udenrgspoltsk forbndelse med Danmark, sendte jøder tlbage. to regstrerede tlfælde tlbød myndghederne på sland, at betale for vderesendelse af udvste jøder tl Tyskland, hvs man kke vlle beholde dem Danmark. Man sendte et følgebrev på tysk tlfælde af en udleverng; Vlhjålmur Orn Vlhjålmsson 1997' Fl6ttamadurnn Alfred Kempne r. Lesb t k Mor gunb lat sns' 27 september 1997, s. 4-6.

9 l/ har kkr.56 lz :rrrrrst'rt't al (cstapo,rg tllt'r'.\ttt Kotttrttt'rtr ljcrlrr. storl 1:f1r'r nloftrlu t btq ontltttt'nrlt' trntlcljorrlsk arlrt'j rlt' rnorl tr skt' t'rrgrantcr'11r gt:rrrge l)rrtrttark. latr ttrt' lrl.a. at lrart'tlrtttclagt ('t n(ll)r'u(1. sottt ltttrlt stt'rl 2.,. Kolrt'tt rrl's.tftorttttlt rta l!0 llrt.ll. lllas tl lo/ll l!.)(, lolnnunrtntr f).. llarrrrnerch l1)l)2. llnllusl.vn. l:n /;runl;t,\'onltn Jrn ll 2. trdtntarg, 12. Sorrr L't 210. joltrnt s. 2{{j. ll..lkulsson. ll. o.q.f)krrlsson. L l1)ftt. kjlr k. s. l.l. otrt lrlr'r.råråra.r.r1a: [{t'r,j01. ckst'tnllcl rt l;rtgt'r olrl rrr\t('r, hror Ltcllt'rt'rttt al jorlt'r' lrt'tr nrlt'lscrr al ll) t0rrrt' lrtllcr kkt' lrt'h:tttrllt's. kart frr'\'n('s: lln ltl. C latrs og. \\rrrng,,.\rrctte l1)l)8. ljt:ultrl.v.s ldtn.trtrrr laltalt rnlltl!. {oskklt' rrr crstctslrr lrr. l,. l)e llestt nrrtntl blt'r rrtllt'rcrt't {l('r).1. augu\t l1)ll. nrcns a'gtclr,llcr oq lrorn tl rlt' Lrrllt'rertclt' blt'r st'nrlt tl'lsklantl st'1rtt'rrrlrt'r llltl. ll'1../tt.tttnn.\l (l.\.. konor, journul.rag nr. 120/1.() l0:st' ossr l,rrst'rt. Lcl oq ('lattst'tt. '['horttas lllllt. )t lttrudlt: l\.t/;r'lltltqfl.ryltrtyt lhrtnurk, s. l0 1.. l..flrsttsnrnstt'rt't tl Strrtsarhokatt'tt lrr sa'tlte,\rtlggt'rt rlt'r 2.r..jul l1)l. 1t1. llr!.t1lrlttt. l:\rttl rnul tlurtdtt,lt. [ : l ) 1. :ut skrr t'lst'r' nr : l r t'rttkorttntcr oqsa al,lf enslr rlt'tttlt' : {-\.lusttsrrtrlst('r tts.. kotrtors kol;lros lrr L Sc crrrh rlt'rc Larsert. Lel oq ('lllls('n. 'l'honras l1)1)7. l)t llrrrudtt: \.tl;t lllltlltgtrtttty l)urtnturk s. l.j ll. f,..lrrsttsnrnstt'r't't tl gspoltcht'l'rr 2.r. lul l1)l fl. lly.rlnltrt, lt.;r'ttt't nrrd lrltunln{1. l)1. ;uy nr l: '['llrrlr'lse tl at l)rnlt('lrrt'rt't sn ht'llrcrl s-rt't al llgsar krart'rr l). og l2. jun ll)1)ll. /1,1../z.r1rl.\ml.tlut:1,.. konlur: kofhog fr /Jl //. sorn rttleltoltlcr nrrrrlst.ll clt'ntskt' skr rt'lscr. sanrt t'n rrrlrsnrtgsskrvt'lsc rcrlrort'nrlc l0 russskt' l1) nlnlt. l)1,.tu! rtr. 6t9.! L..fr.\ju llund. nllunl l"utsltr q )ornltotnt..\rk ret rr llrrrqrarrtlcjrcrr LLrrst'ro<l l1) l0 l. jotrrnalsa.g 20: l{1. lg.tpottt. lst'ntt nu! dlutdrtgr, [ )L'.ta(r lr )B l, !) 17. BJ.5B!)..B. ll.. )t'llcste al nul Urllu 17. LunlsurA tl rlcr r t'tlror t'r joclt't. har ['tlla'rttlrtgtslr relscrr gre lrrlrtttrln aktnrls.gt. 't'rsrtttt'rttc bag ttcl la'rrrlrtgt'nrrrttrt'rtt' orttkonr kottt t'lttratrttrslt'jrt' sorr,\lrscltrrtz oll l)ttlratt lst'nott',2 clsst' sagt'r. alr;t at. tl rlkt'trrgt't tlsrt't tl tlt'n al tnst't r s. ll"{ lfl)..2. \'lhjlnrssorr. \'. ( ). [-nrlt'r' lrrlrt'rt'tlt'lsr'. l1).10, lltrf,lt llll) l1)721. llrrl'lt gjordc karrt'rt'.flrstlsrrr la ll)22. rlrlnra'sts l1),1,1. t'kspetltortsst'ktt'trt'l ll).j{ os- kontorcht'l l1).}1). l1)l blrr rrl'lt ttrlnl'rnt tl.t.\../t'n.t rrstt'rt't (lorrrnrt'r ()strt' [,arrclslt'1. 1o ar s('n('r1' tl polttlrt'ktor Kobt'rrhar rr. og ll). l tl lto jt'slt'rlts<lonrntt'r.,ll. 1'tt'rst'rr. llralcl og tlerl,lt..j. l1)l{j l{t'tsrrcst'n os lrlt rrnclt'r []t'sa'ttclst'rt..\agc lrrs tr<ls.l )tnrnura lnl(r tr hnskrg og år'ra11r'1v'. s. [1).1.1. Skrrclser: rtllt,nrlrrg-estrrt'lst'n, ()pholtls:rllt'lnscrr tl [{gsalkrt't.2l..jlrl l1)!)tl; ntlenrgsrnttstelt'1, ['tllt'n<ln ( Sralclelnst'n tl Vlhj:lnrtrr,r rr \ lltjrrlrrr.s.rr. JX..jrrl ot 12. arrgrrstl rrlla'ntlngst'sr rclsen tl ntlt'rtr!.snrttstt'tt't 2ll. arrgrrst l1)l)ll. nrlerrrrgsnrnstt'r't't nrrrrrcltls ntctlrle t'lsc t rrlrttelt'rt.ll. atrgtrst l1)l)f..l{j. rclfa'rrrlrrst'strrt'lst'ns llttnng.tlntr ft tnfttl(ltl.\(t u.f.tuttt l.1kkt ll arkultlnl!, rrrtclt'rtt'grtt't al ( lrt's Nlrs.2l). rro r t'rrrlrt'r ll)l)(. l)sse llt('r r( r('lnllgslttt'r. ltr ol 2. r t'r rlt'nskrg blr t'r rlt'llnt'r t't sortr onrtalr'lg lrt'gr t'rtht'tl, oe hror ollt'rrt' lrr lrazsntt'rt srlcstllcs tnt'tl pcrsont'r clet tttr r a'rct nr olvt'rt't tt'rrorharrrllnl-l('r. s\ n('s pa r sst' l)urtk1('r at stlrlt'nr()(l 1r xr..).7 aj l.l. rnu.j l9!2 on lfl'ntlgt urk o tl..solt tnlrtl rd lot nr. l2l ul l0. jurt l9!7..17 ljt'nt [Jlttlnkor os Vlhjrlnrrrr ()rrr Vlhjlnrssort l1]1)7 '''t*ff,+ ltut:l*f.}3ff #$ lr*"tmm*,4r Skclt'tter eltr'f l1) 1. Lll'rkrnrtu.ttn. l1). 2,. septt'rrrber l1)1)7. s..;l. 1t,1. 1lqvlo1ttt,'l'l.tt'ntl nul llundnlt, l)1..ut! rrr. 6t2.!7!..t9. A. RLspoltrl, 'lt'ntt ntl lturulrtlt. l)1.-sttg ttr..!.j22. (0. l)t, sarrr rkerrrle rlanskt' t.nrclanth.a'lpt'konrttlt'r rt'tl tv+.\agc l\-s tl.lusttsr)lnst('r llttsth ft'nst'tt. 1). rrtr.gtrst l1) [,]; N.A'..usttsrrrnstorcts.1. Korttol tl Kottlort ltel l,r)st()\\. slatsbors-t'r r'. l(. Statsarlr okalt'n lrr Kolrt'nhrr n Sa'r'lSt' r\nlg,ge rrclcr tl.jrrsttsrrrnstt'rt't. l1). rrrarts l1lll. /ll. Qslntttt, l.;ttttt TFFF,!ryFl:}å1vl 69..1)1.). ht t l.vn lnln hts(ll(1.\(n..\ktstr kkcr bn<l L Kolrcnhar 0g 10. llrrrrl bcretrrrrq- lhtlrtyr. l)1.-fl! tr. rrrrclt'r l{. -jarrrrar l1) lll nt'rlsrtlt' korrrttssort ht'nholrl tl.grrrncllort'ns S l.l. \rl. \'ll. /rr.vl.vrrr.tlrrtl oy lltl:hurttl' lf l,l0r L.l..lrr.rl t.strt rt.tltrt t.. '.k.tltt d tonkontot l:).!) (U.16), Korrrnrssont'n al l1)'tl l!).t1) r t'tlr. tttrrlt'r sost'lst' rl r holrlrnt' l{g-spol tt'ts errr rrrt'rlallrln!l 1t l.lrktt frr llglul oaulrn. l).f ournul:ul 2221( lr.llt.t l't l ng, lhltl;rn.o. rnaj l1)l.r og, 2.l. nrlrts l1)1(jt.\lornl )tntoan' 1r'.(). nraj ll) l,r. \!1. ll.l. llp.t:lnlltl. l lstttt't ntrl rlltt rtlngr...lnholtlr'l.v.tlnlolatt s. 'Bn"r$a5F\\å\ur ll {.qslxrltcts ll t'tttnrt'tlal rlelrrs..r. clt'ct'nrlrcr l) 10. /;l. ll!.voll(1. t-t.trttl tntrl d' landng, l)1. su! nr. (9.9L..to. {1. llyslnllrt, l.ttrttl rrrul n:lrors 19lt'2. l\lt(l l.().;b Brku ntltrlst u.f nlhrtlt ttlr rl;.sonthrl l!.b'19 /7. Kobt'ttltar tt jodrr l1). Kobe nhar ns ( )Prlag,t'lst'sPolt rarn. )ontoplrtlarr lrlt'r lkrrlt'rtt tl ttotlstttttlslrlk ttrrtlt'l Jl{. lerrrk Srt'r fr t. lt.tt'rst'n. arrlrl os tt'rl'1t..]. l1)ll. l{t'1srtst'rt oq l)oll ufl(lcr ljtsttt('lst'tt. L\t.qt' lrs Lr<l.q.r l)tnttturk undtr tr' tn.tkrl w ht.ttrlltt.tt, s. lf 1). nor cnrlrt'r' 11).lJ Sor alclcntokuttcts p:trlkottlor lrcsa't t'lst'rt. hrug \+ntrslrt El.l rq'r s?;*n:.v1 ll. ausust l) l.;. /1,1. Rlspotltr. l.r.lrttl rrttrt dlunlng, tl)1.-.tu! nl lldnkor, ljrnt ll)l)1, s. l ll):. K. Stt'nckr'. l.rnsrant sl)()t gsnrtal('t l)annrark l rarlol rrctlra!.1.,\lttt u l l )t tn oa rt (l.! t 2Z aprl l1).t7. s. og 2f.t. agttl s. ll} L {2. l)ette tkrtlstal rr ostrcskt'.jorlt'r t'r tlct t'ttt'st noja.gtgt'. 'llllt't er \ r'nlgst ol)l\ st al lt'ktor -l'herkel Stra'rlt', ( )<lcrrse nr t'rstct: Stt'nhaust'r. Xl. l1)87 rlt'nbul l htrt.tot.rlrll. l7 tcplrg-. \\'t'n. (.. []rt'ut'r. lrbcrt ll)lll. s.l l7 l.tl. s..1. n ff l\ff.*t-:t""-_ "z- -t - H,ffå