Den afdelingsopdelte skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den afdelingsopdelte skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT"

Transkript

1 Den afdelingsopdelte skole 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Den afdelingsopdelte skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Bestilles hos: Alle boghandlere eller på EVA's hjemmeside 40,- kr. inkl. moms ISBN Foto: Mette Bendixsen

3 Indhold Forord 5 1 Resume 7 2 Indledning Undersøgelsens formål Datagrundlag og metode 12 3 Afdelingsopdelte skoler i Danmark Klassetrin og elevtal i afdelingsopdelte skoler Organisering af ledelse og team 16 4 De tre afdelinger en karakteristik Indskoling Mellemtrin Udskoling Opsamling 27 5 Specialisering og udvikling Aldersspecialisering Undervisning i linjefag Lærernes samarbejde Specialiseret udviklingsarbejde Opsamling 38 6 Sammenhæng og det fælles projekt 39

4 6.1 Betydningen af skift for eleverne Sammenhæng for eleverne Overlevering i praksis Opsamling 46 Appendiks Appendiks A: Projektbeskrivelse 47 Appendiks B: Beskrivelse af skolerne 49 Appendiks C: Statistisk model over sammenhænge beskrevet i kapitel 3 53 Rapporter fra EVA 55

5 Forord Gennem de senere år er flere og flere danske skoler blevet afdelingsopdelt. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) præsenterer i denne rapport et billede af udbredelsen af afdelingsopdelte skoler i Danmark og en analyse af seks danske skolers erfaringer med at være afdelingsopdelt. Undersøgelsen indgår i EVA s handlingsplan for 2007, og er gennemført i perioden januar til november Vi ser i undersøgelsen nærmere på hvorfor skolerne har valgt at være afdelingsopdelt, og hvilke fordele og ulemper der er forbundet med det. Der er ikke hidtil gennemført systematiske undersøgelser af den afdelingsopdelte skole. Vi har derfor valgt en åben, eksplorativ undersøgelsesform hvor sigtet er at sætte fokus på hvilke overvejelser og erfaringer skoler gør sig i forbindelse med det at være afdelingsopdelt. Hvorfor gør de det? Hvad får de ud af det? Hvordan oplever skoleledere, lærere, elever og forældre den afdelingsopdelte skole? Vi håber at rapporten kan bidrage til at give et nuanceret billede af den afdelingsopdelte skole og inspirere til fortsat debat om skolernes udvikling. Agi Csonka Direktør for EVA Den afdelingsopdelte skole 5

6

7 1 Resume Mere end to tredjedele af de danske skoler er delt op i afdelinger i dag. Denne undersøgelse ser nærmere på seks af disse skoler for at belyse deres erfaringer med at være afdelingsopdelt. Undersøgelsen viser, at organiseringsformen har både styrker og svagheder. Nogle af de væsentligste styrker ved afdelingsopdelingen er den specialisering som lærerne opnår mht. at undervise elever på bestemte klassetrin, det mere velfungerende samarbejde inden for afdelingerne og mulighederne for at tilpasse pædagogisk udviklingsarbejde til særlige aldersgrupper. Nogle af de væsentligste udfordringer er på den anden side at sikre en god overlevering af eleverne mellem afdelingerne og at dæmme op for den tendens til subkulturer inden for organisationen som nemt vokser frem når hver afdeling er optaget af sit eget, og som kan have negative konsekvenser for elevernes oplevelse af sammenhæng i deres skoleforløb. I det følgende præsenteres undersøgelsens hovedpointer nærmere. Tilhørsforhold til afdelingen Afdelingerne udgør hver deres integrerede enhed hvor lærerne oplever at de hører til og kender både hinanden og eleverne godt. Dette tilhørsforhold betragter mange lærere som en styrke for samarbejdet inden for afdelingen. Undersøgelsen viser at lærerne oplever at de bedre kan få teamsamarbejdet til at fungere inden for afdelingen fordi de har større kendskab til hinanden. Flere nævner endvidere at undervisningen på grund af det tættere samarbejde kan tilrettelægges mere fleksibelt. Svagheden er dog at afdelingsopdelingen samtidig skaber en risiko for at hver afdeling bliver sin egen lukkede enhed, og at der så at sige opstår flere skoler i skolen. Hvis denne tendens bevirker en for stor forskellighed mellem afdelingerne, kan det være en ulempe både for det kollegiale forhold og for elevernes oplevelse af et sammenhængende skoleforløb. Aldersspecialisering Et af hovedformålene for skolerne med afdelingsopdelingen er at lærerne bliver specialiseret i at undervise en bestemt aldersgruppe. Dette er på den ene side en faglig styrke da den pædagogiske tilgang og tilrettelæggelsen af undervisningen kan tilpasses de forskellige aldersgruppers udvikling. Desuden kan læreren fokusere på de dele af sit fagområde som hører afdelingens klassetrin til, og den enkelte lærer kan med kortere intervaller vende tilbage til at undervise samme Den afdelingsopdelte skole 7

8 klassetrin. Dette skaber ifølge flere lærere bedre mulighed for at anvende, tilpasse og udvikle undervisningsmaterialet. På den anden side kan en for markant specialisering og opdeling risikere at resultere i en manglende fornemmelse blandt lærerne for det samlede billede af elevernes skolegang og en manglende bevidsthed om trinmål før og efter de klassetrin som lærerne selv underviser på. Skift i elevernes skoleforløb I den afdelingsopdelte skole oplever eleverne en række skift i løbet af deres skolegang, som for nogle er en fordel, mens det for andre er en ulempe. Et afdelingsskift og det at få nye lærere giver nogle elever en god mulighed for at blive set med nye øjne og for at få nye roller. Ifølge de interviewede lærere kan skiftene mellem afdelingerne endvidere være med til at ruste eleverne til fremtidige skift i deres liv, fx i forbindelse med videre uddannelse. Men lærerne påpeger samtidig at det for andre elever, som har særlige udfordringer, kan være vanskeligt at skifte lærere og afdeling da disse elever kan have svært ved på ny at opbygge nære relationer. Desuden skal lærerskiftene i forbindelse med overgang fra én afdeling til en anden ses i lyset af at eleverne typisk også vil opleve andre lærerskift i forbindelse med læreres sygdom, barsel og afgang. I den afdelingsopdelte skole er det således særlig vigtigt at være opmærksom på klassernes hidtidige forløb og på de enkelte elever. Nogle skoler åbner mulighed for at enkelte lærere følger med klasser til næste afdeling når det vurderes at være nødvendigt. Samarbejde om overlevering Undersøgelsen viser at det er forskelligt i hvilken udstrækning lærerne overleverer viden om eleverne når eleverne skifter afdeling og lærere. I nogle tilfælde er overleveringen bevidst fravalgt fordi det vurderes at være mere hensigtsmæssigt at lærerne gør sig deres egne indtryk når de overtager nye elever så de ikke risikerer at være forudindtagede over for eleverne. Dette kan dog på den anden side komme til at betyde at nogle elevers skift til nye afdelinger bliver præget af oplevelser af manglende sammenhæng. Nogle skoler har valgt at løse dette dilemma ved at vedtage hvilke oplysninger og informationer der skal videregives, og dermed også hvilke der ikke skal videregives. Herved sikres det at netop det nødvendige bliver givet videre, samtidig med at elevens mulighed for at blive set med nye øjne bevares i forhold til relevante dimensioner. Nogle skoler har således gode erfaringer med at systematisere rammerne for overlevering så sammenhæng og kontinuitet sikres, og fordomme ikke videregives. Endvidere peger enkelte lærere på deres fagteam som det forum der netop er beregnet til at sikre kontinuitet og sammenhæng i hvert enkelt fag. Lærernes linjefag Det er for flere af skolerne en udfordring at sørge for at lærerne kommer til at undervise i deres linjefag når de kun er tilknyttet én afdeling. En del af lærerne på de seks skoler er ansat før skolerne blev afdelingsopdelt, hvilket bevirker at lærerne ikke er blevet ansat med henblik på speci- 8 Danmarks Evalueringsinstitut

9 fikt at passe ind i én afdeling og de fag der undervises i her. Derfor er det nogle steder ikke muligt at få fagfordelingen til at gå op inden for afdelingerne på en sådan måde at alle lærere underviser i deres linjefag. Nogle lærere oplever at de er låst fast og ikke har mulighed for at bruge alle deres faglige ressourcer når de kun underviser i én afdeling. På nogle skoler løses dette ved at lærere hvis fagsammensætning ikke passer til at være i én afdeling, i nogle tilfælde underviser i flere afdelinger. På andre skoler har man i stedet valgt at fastholde princippet om at lærerne kun er tilknyttet én afdeling. Den afdelingsopdelte skole 9

10

11 2 Indledning Siden 1990 erne er der i skoleverdenen sket en udvikling hvor flere og flere skoler er blevet inddelt i afdelinger. Det at være en afdelingsopdelt skole kan betyde flere ting, enten at en skole har afdelinger med forskellige funktioner, fx SFO, specialafdeling etc., eller at skoleforløbet er inddelt i faserne indskoling, mellemtrin og udskoling, og at disse afdelinger fysisk er adskilt på skolen. I denne undersøgelse forstås det at være afdelingsopdelt som det sidstnævnte, altså at være inddelt i faser. Udviklingen mod afdelingsopdelte skoler i Danmark har været genstand for megen debat de seneste år. Af regeringsgrundlaget fra 2005 fremgår det, at der er et politisk ønske om afdelingsopdeling af skolerne. Ønsket om en stærkere specialisering i forhold til aldersgrupper kommer tillige til udtryk i indretningen af læreruddannelsen der siden 2006 har indeholdt krav om aldersspecialisering i linjefagene. Der er dog ingen lovgivning der direkte retter sig mod skolernes organisering i afdelinger. Et af de væsentligste argumenter for en afdelingsopdelt skole er at princippet om enhedslæreren, altså det at læreren skal kunne undervise i alle fag på alle klassetrin, ikke længere er tidssvarende. En af de fordele ved at opdele skolerne som bl.a. Kommunernes Landsforening (KL) har peget på, er således at lærerne fagligt og pædagogisk bliver specialiseret i at undervise bestemte aldersgrupper når man inddeler skolerne i indskoling, mellemtrin og udskoling. I det skolepolitiske oplæg Alle børn skal lære mere, KL (2004) 2006 opfordrer KL derfor til at gøre op med princippet om enhedslæreren der følger klassen gennem hele skoleforløbet, og klassen som bærende organiseringsform i undervisningen. Forældreorganisationen Skole og Samfund går ligeledes ind for en skole hvor lærerne i en vis udstrækning er aldersspecialiserede. Men Skole og Samfund påpeger samtidig at de er imod en udvikling hvor afdelingsopdelingen medfører en opløsning af klassestrukturen (6 skarpe fra Skole og Samfund. Tillæg til SKOLEBØRN nr. 4/2002). Den afdelingsopdelte skole 11

12 Danmarks Lærerforening (DLF) har tidligere peget på flere problemer ved den afdelingsopdelte skole. Ifølge DLF risikerer man en manglende sammenhæng i elevernes skoleforløb når man bevæger sig væk fra princippet om at have lærere som følger klassen i hele skoleforløbet, bl.a. fordi elevernes og klassernes sociale udvikling ifølge DLF kræver langsigtet arbejde med eleverne. DLF peger endvidere på at læreren ofte er den person som eleverne drøfter vigtige personlige problemer med, og at nogle elever vil have svært ved at skabe nære relationer til nye lærere. (Folkeskolen et samlet skoleforløb. Fællesskabets skole. DLF 2002). Som det ses er der flere holdninger til afdelingsopdelte skoler og fordele og ulemper betones forskelligt i debatten. Undersøgelsen her kan forhåbentlig bidrage til den fortsatte diskussion af nogle af de rejste problematikker ved at give et nuanceret billede af erfaringer på en række skoler. Undersøgelsen er gennemført i perioden januar til december 2007 og er udført af en projektgruppe bestående af evalueringskonsulent Gitte Grønkær Andersen, evalueringskonsulent Peter Gorm Larsen (indtil 1. juli) og evalueringsmedarbejder Thea Nørgaard Dupont. 2.1 Undersøgelsens formål Selvom afdelingsopdeling som nævnt er blevet debatteret gennem flere år, er det ikke i særlig grad undersøgt hvordan det fungerer i praksis på skolerne, og hvilke erfaringer skolerne har med at være afdelingsopdelt. Der er således behov for en nærmere undersøgelse af skolers erfaringer med og bevæggrunde for at være afdelingsopdelt. Denne undersøgelse er derfor primært tilrettelagt som en eksplorativ undersøgelse hvor sigtet er at afdække de oplevede fordele, ulemper og dilemmaer på seks udvalgte skoler. Udover at bidrage med en systematisk erfaringsopsamling på et hidtil uudforsket felt, kan undersøgelsen således bidrage til at pege på problemstillinger og opmærksomhedspunkter, der med fordel kan gøres til genstand for videre og mere dybtgående analyser af hvordan den afdelingsopdelte skole fungerer, og hvilke styrker og svagheder, der er ved denne organiseringsform. Indledningsvis belyses udbredelsen af afdelingsopdelte skoler i Danmark, mens hovedfokus i undersøgelsen er seks skolers erfaringer med at være afdelingsopdelt. 2.2 Datagrundlag og metode Undersøgelsen er baseret på erfaringer fra seks afdelingsopdelte skoler. På disse skoler er der gennemført i alt 36 interview med henholdsvis skoleledelser, lærere i alle afdelinger, forældre som er medlemmer af skolebestyrelsen, samt elever på de ældste klassetrin. For at give et billede 12 Danmarks Evalueringsinstitut

13 af udbredelsen inddrages desuden en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere som blev foretaget i 2005 i forbindelse med EVA s undersøgelse af vilkår for skoleledelse. Følgende skoler har medvirket i undersøgelsen: Brøndbyvester skole, Brøndby Kommune (558 elever) Dueholmskolen, Morsø Kommune (583 elever) Kalbyrisskolen, Næstved Kommune (602 elever) Nymarksskolen, Kerteminde Kommune (374 elever) Skjoldhøjskolen, Århus Kommune (550 elever) Vejgaard Østre Skole, Aalborg Kommune (687 elever.) Udvælgelsen er sket på baggrund af et ønske om variation i forhold til størrelse og geografi. Kriteriet om geografisk spredning sikrer viden om praksis fra flere forskellige kommuner og fra skoler i både større og mindre byer. Interview Formålet med interviewene har været at opnå en forståelse af de udvalgte skolers erfaringer med at være opdelt i afdelinger og at indhente synspunkter fra ledelser, lærere, elever og forældre. Interviewene er gennemført som semistrukturerede interview på baggrund af spørgeguider som er bygget op om følgende temaer: Skolens opdeling og baggrunden for valg af organiseringsform Undervisningens tilrettelæggelse og indhold Lærernes faglighed Relationer mellem lærere og elever, lærerskift og sammenhæng i skoleforløb Sammenhæng i organisationen. Der er gennemført i alt 36 interview på de seks skoler som deltager i undersøgelsen. På hver skole er der foretaget seks interview af ca. en times varighed med mellem én og fire deltagere ad gangen. Alle interview er optaget på bånd og der er efterfølgende udarbejdet et referat af interviewene. Der citeres på baggrund heraf i rapporten. Interviewene blev på hver skole foretaget med henholdsvis: Skoleledelsen Indskolingslærere Mellemtrinslærere Udskolingslærere Elever på klassetrin Forældre som er medlemmer af skolebestyrelsen. Den afdelingsopdelte skole 13

14 Interview med skoleledelserne er så vidt muligt foretaget med skolernes samlede ledelse som er sammensat forskelligt på de seks skoler. Lærergrupperne fra de tre afdelinger er interviewet hver for sig for at sikre at forskellige perspektiver er kommet tydeligt frem. Elevrepræsentanterne er udvalgt blandt elever i klasse, for det første for at sikre at de er gamle nok til at have oplevet skift fra afdeling til afdeling, og for det andet for at undgå at bruge unødigt mange ressourcer på de særlige metodiske udfordringer som er forbundet med at interviewe mindre børn. Forældrene er udvalgt blandt skolebestyrelsesmedlemmer der i nogle tilfælde har været med til at tage beslutninger vedrørende skolernes afdelingsopdeling og derfor har mulighed for, ud fra et forældreperspektiv, at gøre rede for baggrunden for at skolen har valgt denne organiseringsform. Skolerne har selv udvalgt interviewpersonerne ud fra retningslinjer givet af EVA. Denne udvælgelsesprocedure betyder dog at der er en principiel risiko for at bestemte holdninger og erfaringer træder tydeligere frem end andre. Det er dog projektgruppens indtryk at alle skoleledelser har tilstræbt at udvælge lærere, elever og forældre i overensstemmelse med de retningslinjer EVA har givet. Interviewene anvendes som eksempler på praksis, perspektiver og erfaringer i en analyse som fremhæver temaer på tværs af de seks udvalgte skoler. I rapportens appendiks findes en nærmere beskrivelse af skolerne. Spørgeskemaundersøgelse EVA har i forbindelse med en undersøgelse af vilkår for skoleledelse i 2005 bl.a. gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Resultater herfra anvendes i nærværende undersøgelse til at give et indtryk af udbredelsen af afdelingsopdelte skoler i Danmark. Desuden anvendes resultaterne til at belyse de afdelingsopdelte skolers ledelse og organisering, herunder organiseringen i team. Spørgeskemaundersøgelsen indgik oprindelig i en anden kontekst, hvor fokus ikke var på den afdelingsopdelte skole. I undersøgelsen bliver skolelederne spurgt, om deres skole er faseopdelt, hvilket svarer til den definition af afdelingsopdelt, som anvendes i nærværende undersøgelse. Selvom der terminologisk ikke er helt overensstemmelse, giver spørgeskemaundersøgelsen et indtryk af udbredelsen af den afdelingsopdelte skole. Spørgeskemaundersøgelsen omfattede af landets i alt skoleledere. 921 besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på Danmarks Evalueringsinstitut

15 3 Afdelingsopdelte skoler i Danmark Som tidligere nævnt ligger der ingen lovgivning til grund for at mange danske skoler i de senere år er blevet afdelingsopdelt. Nogle kommuner har imidlertid besluttet at alle skoler i kommunen skal være afdelingsopdelte. I andre kommuner har nogle skoler på eget initiativ valgt at organisere sig i afdelinger. Af dette kapitel fremgår det hvor stor en andel af danske skoler som er afdelingsopdelte. Herudover præsenteres kort nogle karakteristika ved afdelingsopdelte skoler og signifikante forskelle mellem afdelingsopdelte skoler og ikke-afdelingsopdelte skoler. I det følgende anvendes dokumentationsmateriale fra EVA s undersøgelse af vilkår for skoleledelse fra Som nævnt i indledningen anvender nærværende undersøgelse termen afdelingsopdelt om skoler som er inddelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. I undersøgelsen af vilkår for skoleledelse anvendtes imidlertid termen faseopdelt om det samme fænomen. Når termen faseopdelt anvendes nogle steder i dette kapitel, er det med henblik på at anvende dokumentationsmaterialet fra undersøgelsen af vilkår for skoleledelse så præcist som muligt. Termerne faseopdelt og afdelingsopdelt anvendes derfor synonymt i det følgende. Dokumentationsmaterialet fra 2005 viser at størstedelen af danske folkeskoler på dette tidspunkt var organiseret i afdelinger. Tabel 1 viser hvor stor en andel det drejer sig om. Tabel 1 Andelen af afdelingsopdelte skoler Antal Procent Faseopdelt % Næsten faseopdelt* 20 2 % Ikke faseopdelt % Total % * Skoler der næsten er faseopdelt, indbefatter skoler der er ved at overgå til en afdelingsopdelt organisering eller har en organiseringsform der minder om faseopdeling. Kilde: EVA s undersøgelse af vilkår for skoleledelse, Den afdelingsopdelte skole 15

16 Som det fremgår af tabellen, var 79 % af skolerne i 2005 faseopdelt. Ydermere var 2 % af skolerne enten ved at overgå til faseopdeling, eller de var organiseret på en måde der minder om faseopdeling. Således var kun 19 % af skolerne i 2005 ikke faseopdelt. 3.1 Klassetrin og elevtal i afdelingsopdelte skoler Tabel 2 viser andelen af faseopdelte skoler set i forhold til skolernes størrelse og klassetrin. Øverst fremgår fordelingen for skoler der går til 9. eller 10. klasse. Nederst fremgår fordelingen for skoler der går til 5., 6. eller 7. klasse. Tabel 2 Sammenhæng mellem klassetrin, skolestørrelse og faseopdeling Ikke faseopdelt Faseopdelt Total 0. til 9./10. klassetrin Små skoler 21 % 79 % 100 % Mellemstore skoler 15 % 85 % 100 % Store skoler 18 % 82 % 100 % Total 17 % 83 % 100 % 0. til 5./6./7. klassetrin Små skoler 30 % 70 % 100 % Mellemstore skoler 38 % 62 % 100 % Store skoler* 50 % 50 % 100 % Total 31 % 69 % 100 % N = 907 Små skoler < 230 elever; mellemstore skoler elever; store skoler > 460 elever. *Kun to store skoler går til 5., 6. eller 7. klasse. Kilde: EVA s undersøgelse af vilkår for skoleledelse, Ved sammenligning af den øverste og nederste del af tabellen ses en sammenhæng mellem antallet af klassetrin på skolen og faseopdeling. Af de skoler der går til 9. eller 10. klasse, er 83 % faseopdelt, mens 69 % af de skoler der går til 5., 6. eller 7. klasse, er faseopdelt. Yderligere analyse viser at der ikke er signifikante sammenhænge mellem skolestørrelse og faseopdeling (resultatet af en statistisk analyse fremgår af appendiks C), men mellem antallet af klassetrin og faseopdeling. Tallene peger altså - ikke overraskende - på at skoler med overbygning er mere tilbøjelige til at organisere sig afdelingsopdelt end skoler som ikke har overbygning. 3.2 Organisering af ledelse og team Det fremgår af undersøgelsen fra 2005, at det er forskelligt om de faseopdelte skoler har afdelingsledere eller -koordinatorer. Som det ses i tabel 3, viser den landsdækkende undersøgelse et differentieret billede de afdelingsopdelte skoler i forhold til dette. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 Tabel 3 Fordelingen af afdelingsledere og afdelingskoordinatorer i de afdelingsopdelte skoler Både afdelingsleder og afdelingskoordinator 26 % Kun afdelingsleder 4 % Kun afdelingskoordinator 53 % Ingen 18 % Total 100 % N = 656. Kilde: EVA s undersøgelse af vilkår for skoleledelse, Det fremgår af tabel 3 at 26 % af de afdelingsopdelte skoler har både afdelingsledere og afdelingskoordinatorer, 4 % har kun afdelingsledere, 53 % har kun afdelingskoordinatorer, og 18 % har hverken afdelingsledere eller afdelingskoordinatorer. Det mest udbredte er altså kun at have afdelingskoordinatorer. Interviewene på de seks udvalgte skoler i denne undersøgelse viser imidlertid at afdelingskoordinatorernes opgaver og ansvar kan se forskellige ud. Nogle koordinatorer giver udtryk for at de forventes at løse ledelsesmæssige opgaver, og at det nogle gange kan være en svær rolle at være kollega og samtidig skulle repræsentere ledelsen, fx når der skal videregives mindre positive budskaber. Andre koordinatorer har opgaver af mere praktisk karakter og oplever ikke at deres rolle er vanskelig at håndtere. Der er ligeledes forskelle i måden hvorpå lærerne er organiseret i team. I undersøgelsen af vilkår for skoleledelse blev lærerne spurgt om hvorvidt de arbejder i klasseteam, årgangsteam, fagteam, afdelingsteam og andre team. 63 % af lærerne i faseopdelte skoler har svaret at de arbejder i klasseteam, mens dette gælder hele 78 % af lærerne i ikke-faseopdelte skoler. Samtidig har 56 % af lærerne i faseopdelte skoler svaret at de arbejder i årgangsteam, mens dette kun gælder 46 % af lærerne i ikke-faseopdelte skoler. Besvarelserne viser således en tendens til at lærere på afdelingsopdelte skoler i større udstrækning arbejder i årgangsteam, mens lærere på ikke-afdelingsopdelte skoler i større udstrækning arbejder i klasseteam. En forklaring kan være at vilkårene for lærernes samarbejde på tværs af klasserne er bedre på afdelingsopdelte skoler fx fordi lærerne kender hinanden inden for afdelingen. Dette billede underbygges af interviewene med lærere på de seks udvalgte afdelingsopdelte skoler og uddybes i kapitel 5 om lærernes samarbejde. Den afdelingsopdelte skole 17

18

19 4 De tre afdelinger en karakteristik I dette kapitel gives en karakteristik af hver af de tre afdelinger i den afdelingsopdelte skole. Der knytter sig forskellige opgaver til at undervise elever på forskellige alderstrin, og derfor karakteriseres den faglige og pædagogiske kerneopgave i de tre afdelinger også af forskellige fokuspunkter. I interviewene fortæller lærerne både om deres syn på deres egen afdelings opgaver og kompetencer og om deres opfattelse af de andre afdelingers opgaver og kompetencer. Begge perspektiver inddrages i det følgende med henblik på at give et indblik i hvad der karakteriserer afdelingerne. I overskriftsform kan man med skolernes egne ord beskrive det typiske ved afdelingerne på følgende måde: Indskoling: læringsparathed og læsning Mellemtrin: at fylde på og bevare læringsmotivationen Udskoling: afgangsprøver, nu gælder det for alvor. 4.1 Indskoling Interviewene med indskolingslærere på de seks skoler viser at det centrale i indskolingen er læseindlæring og læringsparathed. Dette er således vigtige fokuspunkter som lærerne i høj grad identificerer sig med og oplever at de har mulighed for at blive rigtig dygtige til. Samtidig knytter der sig også særlige udfordringer til det at være lærer i indskolingen. I det følgende berøres både oplevede styrker og udfordringer. Specialisering i læsning Interviewene viser at læsning er et af kerneområderne i indskolingen. Læsning bliver nævnt mange gange i interviewene som eksempel på indskolingslærernes faglighed, og læsning er både noget indskolingslærerne selv betragter som deres kerneområde, og noget andre lærere og skoleledere ser som indskolingslærernes faglige styrke. Den afdelingsopdelte skole 19

20 Generelt sætter indskolingslærerne også pris på muligheden for at specialisere sig i læseindlæring inden for afdelingen. En af indskolingslærerne forklarer fx hvordan udviklingsarbejdet i forhold til læsning med tosprogede har skabt en vigtig positiv specialisering blandt dansklærerne i indskolingen: Vi er blevet væsentlig bedre til at lære de tosprogede at læse nede i indskolingen. Det er helt sikkert fordi vi har kunnet fokusere indsatsen på det i indskolingen. Vi har haft temadage mv. om læseindlæring. Og vi har fået en specialviden om det. Det fremgår endvidere af citatet at afdelingsopdelingen har skabt gode rammer for udviklingsarbejdet omkring netop læsning på denne skole. Elevernes læringsparathed og læringsstile Et andet vigtigt aspekt i indskolingen som fremhæves af indskolingslærerne, er at sørge for at gøre eleverne undervisningsparate. Dette betragtes af indskolingslærerne selv som et vigtigt fundament for skolens samlede opgave og som det der danner grundlag for elevernes videre skoleforløb. Flere af de interviewede indskolingslærere forklarer at de finder det interessant at arbejde med den yngste aldersgruppe da elevernes begyndende læringsproces er vigtig for deres udvikling i det videre skoleforløb. En af indskolingslærerne siger: Jeg synes det er meget mere spændende at arbejde med byggestenene så man er med til at lægge grunden for det de lærer i det videre forløb. Lærere i de andre afdelinger giver også udtryk for at indskolingslærerne er gode til at gøre de mindste elever læringsparate. En af de interviewede udskolingslærere fremhæver fx hvordan indskolingslærerne på hendes skole er særlig gode til at bruge forundring og leg som pædagogisk tilgang til de mindste elever og til at tage dem med ud af klasserummet så de kan opleve deres omverden. Et andet aspekt af elevernes læringsparathed er at skabe tryghed for eleverne omkring det at gå i skole. Flere indskolingslærere og lærere fra andre afdelinger fremhæver at man i indskolingen skal være god til at nurse eleverne. Nogle lærere, især indskolingslærerne selv, betragter det at skabe tryghed for eleverne som en central forudsætning for at kunne gøre de yngste elever læringsparate, mens andre lærere ofte betragter det tryghedsskabende som en uinteressant eller mere perifær opgave. Det tryghedsskabende aspekt i indskolingen betragtes endvidere af nogle lærere som noget der knytter sig til hvilken person man er, noget der typisk varetages af omsorgsfulde kvinder i indskolingen, mens lærerne i udskolingen er mere kontante. En indskolingslærer siger fx: 20 Danmarks Evalueringsinstitut

21 I underhuset hvor vi er mange modne kvinder, er vi nok mere den varme, åbne og omsorgsfulde type, hvor man er mere hård og kontant i udskolingen. Som citatet illustrerer, anses det tryghedsskabende aspekt af nogle lærere for at være noget der knytter sig til lærernes personlighed og i dette tilfælde til deres køn, og ikke noget der udspringer af deres professionelle kompetencer. En del indskolingslærere er endvidere begejstrede for at bruge læringsstile som pædagogisk tilgang til de mindste elever og arbejder meget med at udvikle metoden. Der er også enkelte lærere på mellemtrinnet og i udskolingen som ser dette som en interessant tilgang i det senere skoleforløb, men det er en tilgang som på de seks skoler kun er udbredt i indskolingen. Indskoling og faglighed Flere indskolingslærere oplever at det i andres øjne ikke er forbundet med særlig høj status at være indskolingslærer da det ikke opfattes som en særlig krævende opgave. En indskolingslærer formulerer det således: Holdningen er også Nå, du skal bare have de små. Sådan er holdningen lidt, også samfundsmæssigt. Indskolingslærerne opfatter imidlertid ikke sig selv som mindre faglige. Fx understreger en af de interviewede indskolingslærere at hun ikke oplever at man er mere faglig i udskolingen end i indskolingen da der også er en del test i indskolingen. Problemstillingen knytter sig således også til hvad der forstås som faglighed, i dette tilfælde det at teste eleverne. Interviewene med lærere fra de tre afdelinger tyder imidlertid på at det er nemmere for indskolingslærerne selv at få øje på og definere en faglighed for indskolingen. Det kan derimod for andre lærere være sværere at have indsigt i det konkrete arbejde og derfor også sværere at identificere og anerkende de faglige udfordringer i indskolingen. Denne manglende anerkendelse af fagligheden i indskolingen afspejles flere steder i interview med både indskolingslærerne selv og andre lærere. Skæv kønsfordeling På alle seks skoler er der ifølge de interviewede lærere og ledere en markant overrepræsentation af kvindelige lærere i indskolingen også set i forhold til at der samlet set er flere kvinder end mænd på skolerne. Et blik på tal fra undersøgelsen af vilkår for skoleledelse fra 2005 bekræfter dette billede. Undersøgelsen viser at 39 % af de mandlige lærere har svaret at de har undervist i indskolingen i det Den afdelingsopdelte skole 21

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Ny lærer. En evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ny lærer. En evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ny lærer En evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ny lærer 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls - Schultz Grafisk Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde

Læs mere

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Gallup om skolen. Gallup om skolen. TNS Dato: 2013 Projekt: 59392

Gallup om skolen. Gallup om skolen. TNS Dato: 2013 Projekt: 59392 Feltperiode: Den 3. juli til 29 juli2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre til børn i grundskolen Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1041 personer Stikprøven er uvejet Akkreditering:

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Unge2-projektet. Nye ledere

Unge2-projektet. Nye ledere Unge2-projektet Unge2-projektet er et 9. klasses tilbud for sent ankomne unge flygtninge og indvandrere mellem 15 og 25. Skolen hører administrativt under Lundebjergskolen og er placeret på Ballerup Sprogcenter.

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere