Nr. 6: Juni En skandinavisk model - efter gør-det-selv-metoden En sagkyndig kommenterer den nyeste forskning omkring danskernes lovlydighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 6: Juni 1998. En skandinavisk model - efter gør-det-selv-metoden En sagkyndig kommenterer den nyeste forskning omkring danskernes lovlydighed"

Transkript

1 Nr. 6: Juni 1998 En skandinavisk model - efter gør-det-selv-metoden En sagkyndig kommenterer den nyeste forskning omkring danskernes lovlydighed Danskernes og svenskernes gør-detselv arbejde i 1997 omfattede knap interviews, er udført af Statistiska centralbyrån for Riksrevisionsverket, som har stillet materialet til rådighed for Rockwool Fondens Forskningsenhed. De forholdsvis beskedne stikprøver, og navnlig den danske undersøgelse er af beskeden størrelse, betyder, at detaljerede analyser af materialet er udelukket, og at resultaterne og sammenligningen mellem de to lande må tolkes med forsigtighed. De nærmere detaljer er beskrevet i en teknisk note, der kan fås ved henvendelse til Forskningsenheden. Som nævnt er der anvendt samme spørgsmålsformulering i den svenske og danske GDS-undersøgelse, som i øvrigt er en gentagelse af spørgsmål, der tidligere har været anvendt i danske undersøgelser. Resultaterne fra disse undersøgelser har senest været publiceret i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed nr. 2: April Af cand.polit. Søren Brodersen, Danmarks Statistik I begyndelsen af 1998 gennemførte Rockwool Fondens Forskningsenhed en undersøgelse af danskernes gør-detselv (GDS) arbejde på boligen i de foregående 12 måneder. Næsten samtidig er der gennemført en undersøgelse af svenskernes GDS-arbejde, hvor de danske spørgsmålsformuleringer har været anvendt. De svenske interviews blev gennemført i december 1997 og januar De to undersøgelser dækker altså de svenske og danske husstandes boligreparationer og -forbedringer i en periode, der er stort set sammenfaldende med kalenderåret Denne artikel afrapporterer disse nye undersøgelser. Begge undersøgelser af GDS-arbejdet er foretaget i sammenhæng med undersøgelser af det sorte arbejdes omfang. GDS-spørgsmålene tjener i den forbindelse som overgang til de meget mere følsomme spørgsmål om det sorte arbejde. Den danske undersøgelse blev i lighed med tidligere undersøgelser gennemført i sammenhæng med Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser, og omfattede knap interviews. Den svenske undersøgelse, som Sammenligning Danmark-Sverige Den svenske undersøgelse har for første gang åbnet mulighed for sammenligning af GDS-arbejdets omfang mellem Danmark og et andet land på helt ensartet grundlag. Der er tale om to lande med stærkt udbyggede velfærdssystemer og skattetryk på nogenlunde samme internationalt set høje niveau, hvis man anvender OECD s gængse definition. Dette er en væsentlig pointe. En grundlæggende årsag til at interessere sig for GDS-arbejdet i disse undersøgelser ligger i udviklingen af velfærdssamfundet med dets høje niveau af offentlige ydelser og skatter. Dette har betydet, at den enkeltes økonomiske tilskyndelse for arbejdsudbud på det organiserede arbejdsmarked er blevet svækket i forhold til udbud af sort arbejde eller hjemlige sysler som f.eks. GDS-arbejde. En sådan overflytning af en række reparations- og håndværksmæssige ydelser fra den markedsmæssigt organiserede del af økonomien til husholdningernes GDS-sektor betyder, at der er fulgt et samfundsmæssigt effektivitetstab i kølvandet på de højere skatter. Derfor er det af interesse at følge fænomenet løbende. Kombinationen af de høje skatter og den lønudjævning, der har fundet sted mellem forskellige grupper på

2 arbejdsmarkedet, har betydet, at de fleste skal arbejde 4 timer eller mere ekstra for at betale en håndværkertime inklusive moms fra et organiseret firma. Dette har vi i tidligere undersøgelser eksemplificeret med lægen, der i stedet for at arbejde ekstra på hospitalet haster hjem til vedligeholdelsesopgaver på boligen. Selv om han som GDS-aktiv bruger dobbelt så megen tid på et stykke arbejde, som en professionel håndværker ville bruge, så får han alligevel væsentligt mere tid tilovers til andre sysler, end hvis han med beskattet overtidsbetaling skulle tjene til håndværkerregningen ved at udføre ekstra operationer på hospitalet. Resultaterne Af de ca svenskere mellem 18 og 66 år, der er blevet interviewet om gør-det-selv aktiviteterne, svarer 45% bekræftende på spørgsmålet, om de har fået udført mindre reparationer eller vedligeholdelsesarbejder på bolig/fritidshus, mens andelen for større forbedringer og ændringer ligger helt nede på 12%. De tilsvarende andele blandt den danske undersøgelses knap interviewede er henholdsvis 58% og 19%, hvilket altså er noget højere end de svenske hyppigheder af reparationer og forbedringer. Det højere danske niveau må ses på baggrund af en væsentligt gunstigere økonomisk udvikling i Danmark op gennem 1990 erne, hvilket vi kommer tilbage til nedenfor. De danske hyppigheder af boligreparationer og forbedringer ligger på den anden side helt på niveau med de nærmest foregående danske undersøgelser, som på den anden side viste lidt større hyppigheder end undersøgelsen fra 1993/94, som jo også dækkede en periode, hvor der stadig var svage danske konjunkturer. Det skal for god ordens skyld nævnes, at der i den svenske spørgsmålsformulering medtages arbejder på fritidshus, men da spørgsmålene i øvrigt ikke sondrer mel- lem bolig og fritidshus, antages det, at interviewpersonerne overvejende har svaret alene på aktiviteterne på boligen. Ved sammenligninger med de danske tal, som alene drejer sig om reparationer og forbedringer på boligen, er der derfor set bort fra dette forhold, som vi i øvrigt fra tidligere danske undersøgelser ved spiller en underordnet rolle. Men helt afvise en lille positiv skævhed i de svenske svar, kan vi naturligvis ikke. Ser man derimod på hvor stor en del af de nævnte arbejder, som husstandene selv har udført som GDSarbejde, vender billedet, jf. tabel 1. Svenske husstande, som har fået udført reparationer eller forbedringer, angiver, at de selv udfører en meget stor andel af arbejdet, nemlig 81% af mindre reparationer og vedligeholdelse og 58% af større forbedringer og ændringer af boligen. Dette er væsentligt højere end de tilsvarende danske GDS-andele på henholdsvis 69% og 38%. Tabel 1. Andelen af reparationer og forbedringer på boligen, som er udført af husstanden selv i den seneste 12 måneders periode. Mindre rep. og vedligeholdelse Danmark Sverige 1997 % Større forbedringer og ændringer % Anm.: Interviewene er som hovedregel foretaget efter det årstal, som er vist i tabellen. Resultaterne er henført til det kalenderår, som dækker hovedparten af den seneste 12 måneders periode regnet fra interviewtidspunktet. De danske GDS-andele har været faldende over en længere periode for begge kategorier af arbejdet. De mindre reparationer og vedligeholdelse har udvist en jævnt faldende GDS-andel i det sidste tiår, og resultaterne af den seneste undersøgelse bekræfter derved den tendens, som også har været fremhævet i tidligere rapporter fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Andelen for større forbedringer og ændringer viser derimod et stærkt fald i 1993, hvor der var særlige statstilskud til denne type arbejder, hvis man lod det udføre af momsregistrerede virksomheder. GDS-andelen for større forbedringer retter sig en del op efter tilskuddenes bortfald, men fortsætter herefter den faldende tendens, som forstærkes kraftigt i Man skal ti år tilbage i tiden for at finde danske GDS-andele, som er helt på niveau med GDS-andelene, som er fundet for Sverige i Det er også værd at bemærke, at faldet i de danske GDSandele tilsyneladende ikke har ført til stigende an- 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

3 vendelse af sort arbejde (andre uden regning), som i de seneste undersøgelser har tegnet sig for 4-5% af reparationer og forbedringer på danskernes boliger. De vigende GDS-andele synes helt og holdent overtaget af leverancer fra firmaer med regning. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at målingen af sort arbejde i denne undersøgelse sker fra efterspørgselssiden og kun omfatter en lille del af de mange slags ydelser, som kan købes på det sorte marked, mens Rockwool Fondens Forskningsenheds sædvanlige målinger af det sorte arbejde er fra udbudssiden og anvender en anden opregningsteknik end den her anvendte. De to målinger kan derfor ikke sammenlignes. Som en første konklusion peger de danske resultater altså på et fortsat højt niveau for reparationer og navnlig forbedringer på boligen. Dette må ses i sammenhæng med den gunstige konjunkturudvikling og den historisk set ret lave lånerente, som har været gældende i det seneste par år. En udvikling, som også har været fulgt af et stigende antal salg og køb af ejerboliger, der i sig selv forventes at trække vedligeholdelses- og forbedringsarbejder med sig. På den anden side viser den seneste danske undersøgelse et fortsat fald i GDS-andelene og navnlig for de større forbedringer. Også her spiller de gunstigere økonomiske forventninger og gode, billige lånemuligheder formentlig en rolle. Den lave rente rykker væsentligt på den økonomiske balance mellem GDS-arbejde og arbejde udført af firma. Med lavere låneomkostninger vil husstandene være mere tilbøjelige til at betale ud af beskattet indkomst for at få andre til at udføre arbejdet for sig. Man skal - for at blive i argumentationen overfor - bruge færre timer på sit arbejde for at betale renter og afdrag på de lån, som finansierer de større forbedringer. Mens de danske resultater ligger i umiddelbar forlængelse af tidligere undersøgelser, er niveauerne lidt anderledes i den svenske undersøgelse. En markant lavere andel oplyser at have fået udført reparationer eller forbedringer inden for de seneste 12 måneder, men dette modsvares af en markant højere andel af arbejdet, som er oplyst udført som GDS-arbejde. Men strukturen i de danske tal genfindes i de svenske, og trods alt er niveauerne ikke mere forskellige, end at de formentlig kan forklares med f.eks. den forskellige økonomiske udvikling i de to lande gennem det sidste tiår. Beregning af den samlede værdi af gør-det-selv arbejdet For at kunne sætte GDS-arbejdet ind i en samfundsøkonomisk ramme er den samlede værdi af danske husstandes GDS-arbejde beregnet med udgangspunkt i svar fra interviewundersøgelsen. Vi har spurgt de interviewpersoner, som har oplyst, at husstanden har fået udført mindre reparationer eller større forbedringer af firma efter regning, om udgiften til mindre reparationer henholdsvis større forbedringer. Ved at kombinere disse oplysninger med firma- og GDS-andelene er der i lighed med tidligere undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed beregnet værdier af både GDS-arbejde og arbejde udført af andre uden regning. Metoden er beskrevet i Work Incentives in the Danish Welfare State fra 1995, som er redigeret af Gunnar Viby Mogensen. Metoden hviler selvsagt på to væsentlige forudsætninger: For det første at vi gennem interviews er i stand til at måle de faktiske udgifter til firma efter regning nogenlunde præcist, og for det andet at interviewpersonerne er i stand til at give et rimeligt skøn over, hvor stor en andel af arbejdet der er udført af firma, som GDS-arbejde eller af andre uden regning. På det første punkt har vi inden for det sidste år fået adgang til ikke offentliggjort materiale fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelser for året Oplysningerne er indsamlet gennem regnskabsbøger, som de udvalgte husstande fører i en kortere periode, og detaljerede interviews for den seneste årsperiode. Man har beregnet det samlede omfang af husstandenes udgifter til håndværkere inklusive materialer på grundlag af svar fra i alt ca husstande fordelt over årene 1993, 1994 og Der sondres mellem reparationer og vedligeholdelse på den ene side og udgifter af investeringskarakter på den anden side. Sidstnævnte dækker over udgifter til ombygning, tilbygning eller lign., som forbedrer værdien af boligen. I tabel 2 er forbrugsundersøgelsens resultater sammenholdt med Forskningsenhedens undersøgelse fra 1993/94, som nogenlunde dækker husstandenes udgifter i Tabel 2. Udgifter til håndværkere/firma med regning Mia. kr. Mindre rep. og vedligeholdelse Større forbedringer og ændringer I alt Rockwool Fondens Forskningsenhed 1993/94 3,7 9,1 12,8 Danmarks Statistik, Forbrugsundersøg ,6 8,4 13,0 De to undersøgelser udviser usædvanlig fin overensstemmelse, hvilket yderligere styrkes, hvis man tager hensyn til en prisudvikling på godt et par procent fra 1993 til 1994, og at undersøgelserne faktisk overlapper hinanden med ca. 3 måneder. Sammenholdes denne fine overensstemmelse i udgifterne til håndværker/firma mellem to helt uafhængige undersøgelser med de over en længere årrække fundne værdier for arbejder på boligen, fremstår den her anvendte me- Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 3

4 tode efter vores opfattelse som robust og velegnet til at give pålidelige niveauer. Vi har fundet meget stabile værdier for mindre reparationer og vedligeholdelse samt makroøkonomisk forklarlige bevægelser i værdien af større forbedringer og ændringer af boligen. De to seneste undersøgelser for Danmark og Sverige støtter fint denne vurdering. undersøgelser. Det var i øvrigt begrundelsen for, at værdiberegningerne i og 1997-undersøgelserne blev foretaget for de to undersøgelser under et (dækkende perioden 1995/96). Den større stikprøveusikkerhed gør sig navnlig gældende for de større forbedringer og ændringer af boligen, som jo i sagens natur forekommer mindre hyppigt end de løbende reparationer og vedligeholdelse. Tabel 4 viser dog værdier for de større forbedringer i 1997, der totalt set ligger helt på niveau med 1995/96- værdien på ca. 35 mia. kr. Værdien af GDS-arbejdet ligger stadig på et højt niveau, men med en værdi på ca. 13 mia. kr. lidt lavere end 1995/96, men stadig næsten den dobbelte værdi af værdierne i 1987 og Til gengæld er der et markant større køb af forbedringsarbejde fra firma efter regning, mens det sorte køb er på uændret niveau. Forsiden af en brochure fra Lyngby VVS-installatørforening, som advarer mod risikoen ved GDS-arbejde. Fortsat højt niveau i gør-det-selv arbejdet Resultaterne fra 1998-undersøgelsen viser et fortsat stabilt niveau i værdien af danske husstandes reparationer og vedligeholdelse af boligen i Tabel 3 viser, at den samlede værdi af disse arbejder har ligget omkring 19 mia. kr. regnet i 1997-priser i de fire danske undersøgelser siden Tabel 3. Den samlede værdi af mindre reparationer og vedligeholdelse af boligen priser. Mia. kr. Danmark Sverige Firma efter regning Husstanden selv (GDS) Andre uden regning (sort) I alt 1) Beløb i mia. SKR / ,4 4,0 4,3 4,9 4,8 1) 14,0 1,0 18,4 15,2 0,6 19,8 15,0 0,6 19,9 12,8 0,9 18,6 25,9 1) 1,5 1) 32,2 1) Værdien af GDS-arbejdet ligger ganske vist lidt lavere i 1997 sammenlignet med de foregående år, men dette opvejes stort set af lidt højere værdier af arbejde udført af firma efter regning eller af andre uden regning. Det hører også med i vurderingen af disse resultater, at stikprøven i 1998-undersøgelsen er baseret på knap interviews, og derfor er der en noget større stikprøveusikkerhed knyttet til resultaterne sammenlignet med de tidligere Tabel 4. Den samlede værdi af større forbedringer og ændringer af boligen priser. Mia. kr. Danmark Sverige Firma efter regning Husstanden selv (GDS) Andre uden regning (sort) I alt 1) Beløb i mia. SKR / ,4 9,5 16,8 19,9 12,4 1) 7,3 1,4 14,1 7,3 0,6 17,4 16,4 1,5 34,7 13,2 1,4 34,5 20,0 1) 1,9 1) 34,3 1) Det er værd at bemærke, at den større værdi af køb fra firma efter regning konstateres samtidig med et lille fald i den andel af de adspurgte, som har svaret bekræftende på, om de har udført større forbedringer på boligen. Der er altså tale om stigning i de gennemsnitlige udgifter til firma efter regning, som bl.a. må forklares med de fortsat gode konjunkturer og fortsatte rentefald på lånemarkedet, som det er forklaret ovenfor. Resultaterne her ligger i øvrigt godt i tråd med den officielle konjunkturstatistik for bygge- og anlægsvirksomhed, der viser en svagt vigende beskæftigelse ved reparation og vedligeholdelse, men en klart stigende beskæftigelse ved nybyggeri og tilbygning, hvoraf husstandenes direkte udgifter ganske vist kun udgør en mindre andel. Det forsat høje niveau for boligforbedringer understøttes også af udviklingen i byggemarkedernes omsætning, som den kan aflæses i detailomsætningsindekset fra Danmarks Statistik. I både 1996 og 1997 er omsætningen i byggemarkeder vokset med ca. 18% i forhold til året før, mens niveauet i 1995 var blot 6% over niveauet i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

5 Svenskerne gør det også selv Som nævnt ovenfor har Rockwool Fondens Forskningsenhed gennem samarbejde med det svenske Riksrevisionsverket fået rådighed over resultater fra en interviewundersøgelse med deltagelse af ca svenskere, som også har besvaret de samme spørgsmål om GDS og udgifter til arbejdet på boligen, som vi i en årrække har stillet i de danske undersøgelser. De beregnede værdier af mindre reparationer og større forbedringer i de svenske husstandes boliger er medtaget i tabel 3 og 4. Men for at gøre tallene mere fortolkelige er der i tabel 5 vist gennemsnitsværdier pr. indbygger omregnet til både danske og svenske kroner. Tabel 5. Værdi af reparationer og forbedringer på boligen pr. indbygger. Mindre reparationer og vedligeholdelse, i alt Heraf GDS Større forbedringer og ændringer, i alt Heraf GDS Sverige Danmark Sverige Danmark -----DKR SKR Resultatet viser overraskende store lighedstræk mellem de to lande. GDS-arbejdet med mindre reparationer og vedligeholdelse har efter vores beregninger det samme omfang pr. indbygger i Sverige og Danmark. Også den samlede værdi af husstandenes reparationer og vedligehold er af den samme størrelsesorden i de to lande, dog med en noget højere værdi for køb fra firma efter regning i Danmark. For de større forbedringer er der ligeledes pæn overensstemmelse i GDS-arbejdets værdi mellem de to lande, når stikprøveusikkerheden på navnlig den danske undersøgelse tages i betragtning. Derimod er den samlede værdi af forbedringer ca. dobbelt så stor i Danmark som i Sverige, hvilket skyldes et væsentligt større køb fra firma efter regning. Disse resultater opfatter vi som meget opmuntrende. Vi fandt den største lighed mellem de to lande for mindre reparationer og vedligeholdelse, hvor også de danske resultater over et tiår har vist stor stabilitet. Det var derfor ikke uventet, at vi fandt værdier, der lignede hinanden i de to lande. Det er på den anden side heller ikke overraskende, at værdierne for større forbedringer er væsentligt højere i Danmark. Vi har ovenfor og i tidligere undersøgelser peget på den stærke konjunkturafhængighed af forbedringsarbejder på boligen, som jo har karakter af investering set fra husstandens synsvinkel. Den ringere konjunkturudvikling i Sverige i 1997 og årene forud understreges af, at det svenske bruttonationalprodukt over en årrække gennem 1990 erne er vokset væsentligt langsommere end det danske. I 3. kvartal 1997 var det svenske BNP 6% over gennemsnittet af 1990, og i de seneste to år er det svenske BNP vokset 3%. De tilsvarende danske tal er henholdsvis 19% og 8%. Det ser ganske vist ud, som om der kunne være et svensk opsving igang i 1997, men det er tilsyneladende ikke slået særligt stærkt igennem i husholdningernes boligforbedringer samme år. Gør-det-selv arbejdet i samfundsøkonomien Den seneste danske undersøgelse peger altså på en samlet værdi af GDS-arbejde i tilknytning til boligen på ca. 26 mia. kr. i 1997, hvilket svarer til ca. 2,3% af BNP. Det er noget lavere end de ca. 3%, vi fandt for 1995/96, men på niveau med de tidligere undersøgelser for 1993 og Det svenske GDS-arbejde i 1997 har vi beregnet til 46 mia. SKR eller ca. 2,7% af BNP, altså en værdi midt mellem de seneste to danske undersøgelser. Disse abstrakte størrelser har vi omregnet til det antal fuldtidsbeskæftigede, som yderligere skulle ansættes i bygge- og anlægsbranchen, hvis GDS-arbejdet på boligen i stedet skulle udføres af firma efter regning, dvs. incl. moms. Beregningen er udført ved hjælp af såkaldte input-output koefficienter, der udtrykker, hvor mange flere beskæftigede der vil være i byggebranchen for hver million kroner ekstra efterspørgsel. Sådanne koefficienter beregnes årligt af Danmarks Statistik og lader sig beregne på grundlag af offentliggjort materiale fra Statistiska centralbyrån. Beregningerne er beskrevet i den tekniske note, som er nævnt ovenfor. Beregningerne viser for 1997 et jobindhold i det danske GDS-arbejde på godt fuldtidsjob og ca fuldtidsjob i det svenske GDS-arbejde i form af reparationer, vedligeholdelse og forbedringer på boligen. Dette svarer til 8 fuldtidsjob udført som GDS-arbejde for hver tusinde danskere og 7 fuldtidsjob udført pr. tusinde svenskere. Det lidt højere relative niveau for GDS-job i Danmark er modstykket til den lidt højere værdi af GDSarbejdet pr. indbygger, som fremgår af tabel 5. Det er dog værd at fremhæve, at lighedstrækkene mellem Sverige og Danmark på GDS-området er mere slående end de trods alt beskedne forskelle. Hvem laver gør-det-selv arbejdet? Vores beregninger (tabel 6) viser, at den helt overvejende del af GDS-arbejdet i både Sverige og Danmark udføres af personer, der bor i ejerbolig. I begge lande udgør ejernes GDS-arbejde omkring 90% af det samlede GDS-arbejde på boligerne. Mønsteret svarer til tidligere danske undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 5

6 Tabel 6. Værdi af GDS-arbejde i Sverige og Danmark Mia. kr. Sverige (SKR) Ejere Lejere Danmark (DKR) Ejere Lejere Mindre reparationer 24,1 1,8 10,8 2,0 Større forbedringer 18,8 1,2 12,4 0,8 I alt 42,9 3,0 23,2 2,8 At GDS-arbejdet helt overvejende udføres hos ejere af egen bolig, skal ses i sammenhæng med to forhold: Ejernes ansvar for både den ydre og den indre vedligeholdelse af deres bolig og deres muligheder for direkte at kunne kapitalisere værdien af god vedligeholdelse og forbedringer ved salg af boligen. Det spiller selvfølgelig også ind, at der i begge lande bor langt flere personer i ejerboliger end i lejerboliger. Men dette forhold er der renset for ved hjælp af en statistisk test, som for begge lande viste en statistisk klart større tilbøjelighed blandt ejere end blandt lejere for at udføre GDS-arbejde. Der er testet på sandsynligheden for at svare bekræftende på, om interviewpersonens husstand har udført GDSarbejde (mindre reparationer og større forbedringer hver for sig), mens de forklarende karakteristika alle er knyttet til interviewpersonen. Det kan være af denne grund, at køn kun giver statistisk sikre udslag for mindre reparationer og vedligeholdelse i Sverige. Derimod viser alder sig som en statistisk sikker faktor i begge lande: Med stigende alder falder sandsynligheden for overhovedet at udføre GDS-arbejde ved både større forbedringer og mindre reparationer. Endvidere har gifte- /samlevende personer i begge lande en statistisk større tilbøjelighed for GDS-arbejde i form af mindre reparationer og forbedringer. Selvstændige og pensionister/ude af erhverv har en mindre GDS-tilbøjelighed end andre stillingsgrupper for mindre reparationer i Sverige og for større forbedringer i Danmark. Der er således helt klare lighedstræk mellem hvem, der har en statistisk set øget eller mindsket tilbøjelighed til at udføre GDS-arbejde på boligen i de to lande. Eneste bemærkelsesværdige forskel, vi har fundet, er, at husstandens samlede indkomst har en positiv indflydelse på svenskernes GDS-aktivitet. Med stigende husstandsindkomst øges sandsynlighden for, at man udfører GDSarbejde på boligen. Denne effekt har vi ikke fundet i den danske undersøgelse og heller ikke ved tidligere danske undersøgelser. Der er ikke fundet andre statistisk set sikre resultater i de to undersøgelser for 1997, hvilket også kan have sammenhæng med de beskedne stikprøvestørrelser. Men sammenfattende kan man konstatere, at det er lighedstrækkene mellem Sverige og Danmark, der dominerer. I begge lande er det navnlig betydningen af alder og ejerforhold til boligen, som bekræftes: Yngre boligejere er særligt GDS-aktive. Foreløbig konklusion Et af de slående træk ved de to nye undersøgelser af GDS-arbejdet er, som det er nævnt ovenfor, den store lighed mellem svenskernes og danskernes GDS-aktivitet - både hvad angår omfang, betydning i samfundsøkonomien og struktur (dvs. hvem er de mest GDSaktive, forholdet mellem mindre reparationer og større forbedringer). I stedet for at tale om en svensk henholdsvis dansk GDSadfærd er det måske på sin plads at tale om en skandinavisk GDS-model. Det vil vi vide noget mere om, når resultaterne foreligger fra en undersøgelse af nordmændenes GDS-arbejde, som Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemfører i Norge inden for de nærmeste måneder. Undersøgelsen foregår efter samme retningslinier og med de samme spørgsmålsformuleringer, som har været anvendt i den svenske og de danske undersøgelser. Senere på året og i 1999 gennemføres yderligere en tilsvarende undersøgelse i et par ikke-nordiske lande. Denne kommende undersøgelse vil så - under hensyntagen også til enkelte analyser med andre metoder, der foreligger fra disse lande (incl. målinger af befolkningens tidsanvendelse) - vise, om der er særlige skandinaviske træk i GDS-arbejdet, eller om vi blot passer ind i et bredere europæisk mønster. Litteratur med flere oplysninger om gør-det-selv arbejde Brodersen, Søren og Søren Pedersen Teknisk note om beregningerne af GDS-arbejdet. Rockwool Fondens Forskningsenhed. København. Brodersen, Søren Danskernes gør-det-selv arbejde i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed nr. 2. København. Viby Mogensen, Gunnar (red.) Hvad driver værket? Om sammenhængen mellem socialpolitik, skattelovgivning og arbejdsudbud i dagens Danmark. Spektrum. København. Viby Mogensen, Gunnar (red.) Work Incentives in the Danish Welfare State. New Empirical Evidence. Aarhus Universitetsforlag. Århus. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

7 Borgerne og lovene set i et retssociologisk perspektiv Professor, dr.jur. Jørgen Dalberg-Larsen, Aarhus Universitet Den store undersøgelse af borgernes holdninger og adfærd i forhold til lovgivningen, som er foretaget af Jørgen Goul Andersen og Hans Jørgen Nielsen for Rockwool Fondens Forskningsenhed og publiceret i bøgerne Borgerne og lovene og Lovene og mig, har stor interesse både for politikerne, den almindelige dansker og for flere samfundsvidenskabelige fagområder. Den bidrager bl.a. med ny generel viden om borgernes holdninger og værdier af interesse for den generelle sociologi. Men bøgerne - og især hovedrapporten Borgerne og lovene - har en helt særlig betydning for retssociologien ved på mange punkter at kaste nyt lys over de problemstillinger, som studeres inden for dette fag, og i det følgende vil jeg forsøge at sætte bogens resultater ind i en retssociologisk sammenhæng. Jeg vil i den forbindelse dels redegøre kort for den tidligere danske forskning på området, dels se på, hvor denne undersøgelses resultater enten bekræfter eller afkræfter tidligere resultater, og endelig nævne, hvor helt nye emner tages op til behandling, og hvor der synes at være behov for yderligere undersøgelser. Man kan generelt sige om den retssociologiske forskning, at den i forhold til andre fagområder har ført til mange teoretiske analyser af retten og dens virkninger, men færre solide empiriske undersøgelser. Og de danske empiriske undersøgelser, der foreligger på de områder, som Borgerne og lovene går ind på, er ofte enten ret gamle eller mindre omfattende og mindre repræsentative, end hvad vi her får præsenteret. Alene af disse årsager er der god anledning til at se nærmere på de mange nye oplysninger og den tolkning af dem, som foretages i bogen. Den nye undersøgelse omfatter flere forskellige enkeltdele, og jeg vil i det følgende redegøre for dem hver for sig, for så vidt som de indeholder retssociologisk interessante elementer. Danskernes retsbevidsthed Undersøgelsens hovedærinde er dels at redegøre for danskernes holdninger til lovene, dels at forklare baggrunden for disse holdninger. Vi er her inde på det forskningsfelt, som retssociologisk kaldes studier i retsbevidstheden og internationalt kaldes knowledge and opinion about law (se generelt om forskningen på dette område Dalberg- Larsen, 1996). De vigtigste danske undersøgelser blev foretaget i 1960 erne af Berl Kutschinsky (se Kutschinsky, 1968). Den nye undersøgelse bekræfter i første række, hvad Kutschinsky fandt frem til, nemlig at danskernes retsbevidsthed ikke, som man tidligere ofte havde antaget det, stort set var ens hos alle grupper i befolkningen. Vi ser især store forskelle i holdningerne mellem gamle og unge, men også f.eks. forskelle mellem mænd og kvinder. Det nye i bogen er især, at resultaterne sættes i relation til tidligere forskning for at finde frem til udviklingen med hensyn til holdninger. Jørgen Goul Andersen har opstillet to konkurrerende teorier angående denne udvikling, som han ønsker at få afprøvet: Enten går udviklingen i negativ retning mod større egoisme og mindre samfundsmoral, eller den går mod en større grad af refleksivitet i holdningerne, d.v.s. i retning af, at borgerne tager stilling til de enkelte love eller handlemuligheder ud fra en nuanceret vurdering af det konkrete forhold, der taler for og imod den ene eller anden stillingtagen. Her afvejes forskellige værdier og principper i forhold til hinanden i modsætning til en stillingtagen, hvor man enten udgår fra faste, autoritative normer eller gør, hvad der mest gavner den enkelte selv. Hovedkonklusionen for Goul Andersen er, at forfaldstesen er den, der alt i alt bedst forklarer de empiriske data. Han påviser nemlig, at den enkeltfaktor, som bedst kan forklare besvarelserne af de mange enkelte spørgsmål om holdninger, er, hvordan man besvarer især tre spørgsmål om almenmenneskelig moral. Og eftersom man kan påvise, at danskerne på to af disse områder har fået en dårligere moral nu, end de tidligere havde, konkluderer han altså, at moralen er i forfald. Den her konstaterede sammenhæng mellem borgernes holdninger på de mange forskellige områder er et af bogens hovedresultater. Undersøgelsen synes meget klart at dokumentere denne sammenhæng og i øvrigt også en sammenhæng mellem almindelig moral og lovovertrædelser. Man kan så blot beklage, at der i undersøgelsen kun er medtaget tre spørgsmål angående den almindelige moral. Og efter min vurdering kan man diskutere, om be- Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 7

8 svarelserne af spørgsmålene helt klart viser en tendens til en lav moral hos danskerne. Et af spørgsmålene angår holdningen til at undlade at gøre opmærksom på det, hvis man får for meget tilbage i en forretning. Hvis man billiger dette, tolkes det entydigt som lav moral. Men det kunne dog tænkes, at der rettere var tale om udtryk for en refleksiv moral. Nogle ville måske kun billige dette, dersom der var tale om at snyde en stor rig butikskæde, dersom de ofte selv havde fået for lidt tilbage, dersom der var tale om bagatelbeløb, eller dersom de klart mente, at det ikke var ekspedienten, der kom til at hænge på tabet. Under alle omstændigheder ville det være ønskeligt med flere og mere nuancerede spørgsmål på dette område og også på områder, hvor udviklingen tværtimod går mod en højere moral eller en mere refleksiv moral. Bogen påviser således, at de unges holdninger til spirituskørsel er klart mere moralske end de ældres, og det formodes, at det samme kunne være tilfældet med hensyn til f.eks. miljølovsovertrædelser. Det påvises også, at holdningerne med hensyn til at overholde lovene afhænger meget af, hvilke slags love, der er tale om. Næsten alle mener, at de traditionelle strafferegler, der er baseret på en klar samfundsmoral, bør overholdes. Omvendt føler særdeles mange ikke, at man behøver at overholde de nye regler om forbud mod børnearbejde. Disse forskelle i holdninger synes jeg er meget forståelige, men rart at få dokumenteret. Forbuddet mod børnearbejde er i øvrigt lidt specielt, fordi initiativet hertil kommer fra EU og altså ikke bygger på holdninger hos danske borgere og politikere. Loven lever dermed ikke op til det krav, som Jürgen Habermas opstiller til legi-time love, nemlig at de skal have deres rod i holdninger ude i samfundet, som kanaliseres ind i den politiske proces (se Habermas, 1992). Og specielt angående børnearbejde tror jeg, at vi herhjemme af mange grunde ofte prioriterer hensynet til børns selvbestemmelse højere end hensynet til at beskytte (og umyndiggøre) dem i alle tænkelige situationer (Dalberg- Larsen, 1988). De kvantitative analyser suppleres godt af de kvalitative interviews i kapitel 6, der giver fine beskrivelser af borgernes generelt pragmatiske holdninger, og som også viser, hvor svært det er i praksis at skelne helt skarpt mellem egoisme og refleksivitet. Den skjulte kriminalitet Også besvarelserne af spørgsmålene om, hvorvidt folk har begået lovovertrædelser, giver vigtig ny viden. De tidligere større undersøgelser på området stammer fra 60 erne og angår en speciel persongruppe, nemlig unge mænd, der er til session (se Greve, 1972). I forhold til et større og mere repræsentativt udsnit af borgerne får vi nu bekræftet, at kriminalitet er normalitet. Hele 89% af de adspurgte angiver, at de har begået en eller anden form for lovovertrædelse. Som noget nyt bliver det påvist, hvordan tilbøjeligheden til at begå lovovertrædelser hænger tæt sammen med personers moral. Moral bliver altså en vigtig forklaringsfaktor. Denne faktor blev tidligere kun sjældent nævnt (se dog Balvig, 1995), men synes altså også her at have en overraskende god forklaringskraft. Om sammenhæng mellem holdninger og adfærd, se også Aubert m.fl., Goul Andersen påpeger dog, at der også er andre faktorer, som kan bidrage til at forklare lovovertrædelser, og at faktorerne bag den grovere kriminalitet ikke kan belyses ud fra denne undersøgelse. Vi finder i øvrigt også her en interessant metode til påvisning af, at borgerne ikke besvarer disse spørgsmål helt ærligt, ved at sammenholde resultaterne med politiets oplysninger om straffeattester. Borgernes holdninger til konkrete retstilfælde I en særlig undersøgelse, som der redegøres for i kapitel 13, belyses nogle både retspolitisk og retssociologisk set vigtige emner, nemlig forholdet mellem borgernes generelle og konkrete stillingtagen til, hvor hårdt man skal straffe, og forholdet mellem fagdommeres, lægdommeres og almindelige borgeres vurdering af, hvilken sanktion der bør idømmes i konkrete sager. Allerede i 60 erne påviste Berl Kutschinsky, at borgerne ofte er høge på det generelle plan, men duer, når de skulle tage stilling i en konkret sag (Kutschinsky, 1968). Og vi har en nyere lægdommerundersøgelse, som synes at vise, at lægdommere oftest er mildere end fagdommere (Wilhjelm, 1988). Her får vi en metodisk set meget vellykket undersøgelse, der sammenligner fagdommeres, lægdommeres, jurastuderendes og almindelige borgeres holdninger til en række konkrete sagstyper. Som noget nyt får vi påvist, at dommere typisk er de strengeste og almindelige borgere de mildeste, og i en mellemgruppe finder vi så lægdommerne. Der er dog nogle nuancer i dette billede. På visse områder er holdningerne i alle grupperne næsten de samme, og på et enkelt punkt er dommerne de mildeste. Et overraskende resultat af denne del af undersøgelsen er, at man ikke kan finde klare forskelle på holdningerne mellem forskellige grupper i befolkningen - gamle over for unge, kvinder over for mænd. Tidligere undersøgelser peger specielt på store forskelle, afhængigt af alder (Wilhjelm, 1988). Kun politiske holdninger deler til en vis grad borgerne op på dette område. Samlet er denne del af undersøgelsen så interessant, fornyende og til dels overraskende i resultaterne, at der 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

9 kan være god grund til at gå videre med flere spørgsmål af den art, som er stillet her. Forvalternes retsanvendelse Endelig vil jeg nævne den kvalitative undersøgelse af forvalternes retsanvendelse, der er omtalt i kapitel 14, som meget interessant for retssociologien. Det angives i bogen, at der her alene er tale om nogle strejftog ind i et stort undersøgelsesfelt; men disse strejftog giver bestemt smag for mere. Hans Jørgen Nielsen har udspurgt nogle forvaltere, fordelt på forskellige forvaltningsområder og forskellige typer af kommuner, om deres holdninger til, hvordan lovene bør tolkes. Ganske vist finder man her generelle forskelle mellem de forholdsvis regelorienterede skatteforvaltere og de mere pragmatiske socialmedarbejdere; men samlet peges der på en gruppe offentligt ansatte, der overvejende har en pragmatisk holdning til lovene, ligesom borgerne har. Og grundene til denne pragmatisme er bl.a., at forvalterne helst vil finde frem til rimelige og acceptable afgørelser, og at de helst ikke vil fremstå som alt for kontrollerende og spionerende over for borgerne. Man kan hævde, at denne pragmatisme sætter retssikkerheden og princippet om lighed for loven under pres. Men efter min vurdering er denne holdning til lovene ofte særdeles rimelig og desuden næsten uundgåelig, hvor der er tale om skønsprægede regler. Ja, selv en håndhæver af lov og orden, som f.eks. en politibetjent, kan ikke undgå at måtte lave pragmatiske afgørelser, når det skal afgøres, om et tilfælde af gadeuorden eller husspektakler skal tolkes som en lovovertrædelse eller som en situation, hvor politibetjenten snarere bør søge på fredelig måde at løse konflikten og dæmpe gemytterne. Der er her afgjort behov for yderligere forskning, som mere systematisk kan pege på de faktorer, der på forskellige områder styrer retsanvendelsen: i retsområdets karakter, de lokale forhold, uformelle normer, forvalterens uddannelse o.s.v. Specielt i Norge er der inden for retssociologien foretaget en række undersøgelser af sådanne forhold, som det kunne være relevant at arbejde videre ud fra (se f.eks. Eckhoff og Graver, 1991). Der findes ret få danske undersøgelser på området (se Dalberg-Larsen, 1994, kap. 6). Afsluttende bemærkninger Her til slut vil jeg først se på undersøgelsens retspolitiske perspektiver. Disse berøres kort i kapitel 15, hvor Goul Andersen påpeger, at det er vigtigere at sikre moralsk opbakning til lovgivningen end at fare hårdt frem med straffe og politi for at få reglerne efterlevet. Og han nævner, at man måske bør lade sig inspirere af erhvervslivets erfaringer med værdibaseret ledelse frem for at fortsætte med traditionel regulering ved hjælp af love. Jeg er meget enig heri, men vil blot understrege, at man ikke bør se love som noget, der alene virker i kraft af, at de sanktioneres gennem straffetrusler og kontrol. Love kan have mange former og funktioner. De kan således primært søge at formidle et moralsk budskab til befolkningen. Det er f.eks. tilfældet med de regler, der afskaffer forældres revselsesret. De kan også bruges til at uddele ressourcer, f.eks. for at fremme bestemte handlemåder hos borgerne. Man taler endvidere i nyere retsteori om en refleksiv ret, der skal anvendes i organer, som er sammensat af repræsentanter for de berørte interesser og værdier, således at afgørelsen præges af disse værdier og interesser (se Dalberg-Larsen, 1994, kap. 10). Jeg tror, at en sådan retsform for mange danskere med en refleksiv moralsk indstilling vil være et ønskværdigt alternativ både til en traditionel stram regelstyring og til en styring, hvor al magt reelt placeres hos en embedsmand i forvaltningen. Jeg har ovenfor nævnt en række tilfælde, hvor denne store undersøgelse giver anledning til at ønske mere forskning til yderligere belysning af problemstillingerne. Og jeg tror, at man i den kommende tid, hvor flere får kæmpet sig igennem den omfattende og stofmættede bog, vil rejse spørgsmål, hvis besvarelse vil kræve yderligere undersøgelser. Dette er bestemt ikke ment som nogen kritik af bogen. Det spørgeskema, hvis besvarelse den er baseret på, kunne umuligt have været endnu større, og det var nok umuligt forud for besvarelserne at vide, hvor der burde have været stillet yderligere spørgsmål. Der kan også være god grund til endnu mere systematisk at sammenligne resultaterne med den internationale forskning på området. Og under alle omstændigheder vil det om nogle år være interessant at se, hvilken udvikling der da er sket i danskernes retsbevidsthed: mod mere egoisme, mod mere refleksivitet eller mod noget helt tredje? Det vil endelig være ønskværdigt med mere viden om, hvorvidt borgerne og forvalterne overhovedet kender og forstår de love, som de formodes at overholde, anvende og have holdninger til. Alt i alt er denne undersøgelse et væsentligt bidrag til den danske, den nordiske og den internationale retssociologi, som sikkert vil sætte sig mange spor i den fremtidige debat og forskning på området. Referencer Aubert, Vilhelm, Torstein Eckhoff og Knut Sveri (1952), En lov i søkelyset, Akademisk Forlag, Oslo. Balvig, Flemming (1995), Kriminalitet og social kontrol, Columbus, København. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 9

10 Dalberg-Larsen, Jørgen (1988), Selvstændige rettigheder til børn, Familieretspolitik, red. af Jørgen Graversen, Carnet, København, s Dalberg-Larsen, Jørgen (1994), Lovene og livet, 3. udg., Akademisk Forlag, København. Dalberg-Larsen, Jørgen (1996), Studier i retsbevidstheden, Danskernes trivsel, holdninger og selvansvarlighed under opsvinget, Eggert Petersen m.fl., Aarhus Universitetsforlag, Århus. Eckhoff, Torstein og Hans Peter Graver (1991), Regelstyring av lokale forvaltningsvedtak, Tano, Oslo. Greve, Vagn (1972), Kriminalitet som normalitet, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. Habermas, Jürgen (1992), Faktizität und Geltung, Frankfurt/Main. Kutschinsky, Berl (1968), Den almindelige retsbevidsthed, Københavns Universitet, København. Wilhjelm, Preben (1988), Folkevalgte dommere. Lægdommerundersøgelsen, Kriminalistisk Instituts stencilserie, nr. 49, København. Ny stor undersøgelse af det sorte arbejde i Sverige De to bøger, der omtales i Jørgen Dalberg-Larsens artikel, kan købes i boghandelen. Bogen, der henvender sig til alle interesserede, er omtalt på sidste side. Den fulde analysemæssige dokumentation er publiceret i: Jørgen Goul Andersen med bidrag af Hans Jørgen Nielsen og Marie Louise Hultin: Borgerne og lovene. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Aarhus Universitetsforslag. 495 sider. Pris 198 kr. den svenske regering gav den svenske Riksrevision til opgave at undersøge det sorte arbejde og skattesnyd i Sverige. I 1997 henvendte Riksrevisionsverket sig så til Forskningsenheden og foreslog, at spørgeskemateknikken herfra gik ind i én af de analyser, som Riksrevisionsverket ville anvende til måling af det samlede skattesnyd i Sverige. Den første af to rapporter fra denne svenske undersøgelse med tal målt efter den danske metode er netop blevet publiceret i Sverige med ganske intensiv dækning i de svenske elektroniske medier. Den første rapport omhandler omfanget af det sorte arbejde og skattesnydet i Sverige, mens den anden rapport omhandler strukturen på det sorte svenske arbejdsmarked (denne rapport udkom 10. juni efter redaktionens afslutning). Af cand.polit. Søren Pedersen, Rockwool Fondens Forskningsenhed Rockwool Fondens Forskningsenhed udsendte i efteråret 1997 sin seneste rapport om det sorte arbejde i Danmark med nye tal ført frem til og med Rapportens titel er Skyggeøkonomien i Vesteuropa. Målinger og resultater for udvalgte lande, og den er skrevet af Søren Pedersen med bidrag af BNI-konsulent i Danmarks Statistik, Esben Dalgaard. Nye tal for det sorte arbejdes omfang og udbredelse for 1998 indsamles i øjeblikket og ventes publiceret senere på året. I mellemtiden er Rockwool Fondens Forskningsenheds måleteknik blevet afprøvet i et af vore nabolande, idet Resultaterne i Riksrevisionsverkets grundige arbejde viser, at lige godt 11% af den svenske befolkning i alderen år arbejdede sort i Det er noget lavere end de tilsvarende danske tal, der viser, at godt 27% af danskerne i 1997 arbejdede sort. Men selv om der ikke er så mange svenskere, der arbejder sort, så bruger de til gengæld noget længere tid på at arbejde sort end danskerne. I den svenske undersøgelse arbejdes der i gennemsnit sort i 4 timer og 43 minutter om ugen, mens danskerne kun arbejder sort i 2 timer og 38 minutter. Den sorte timeløn er også lidt højere i Sverige end i Danmark. I Sverige er den sorte timeløn på 112 svenske kroner i 1997, mens den sorte timeløn i Danmark i 1996 var på 81 danske kroner. Hvis man antager, at der ikke er store produktivitetsforskelle mellem den sorte og hvide del af økonomien, 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

11 har Riksrevisionsverket beregnet, at det sorte arbejde i Sverige i 1997 udgør 2,5-2,6% af BNP svarende til et sted mellem 43 og 45 mia. svenske kroner. De tilsvarende danske tal viser i 1997 et omfang af det sorte arbejde på 2,7% af det danske BNP. Det skal bemærkes, at denne beregning af omfanget af det sorte arbejde i forhold til BNP her forudsætter, at et givet stykke arbejde af given kvalitet har den samme reelle værdi, uanset om samfundet har eller ikke har pålagt arbejdet en skat. Det nævnte omfang af sort arbejde svarer altså til, hvad arbejdet ville være værd, hvis det blev udført på det formelle marked. Man kunne alternativt værdisætte det sorte arbejde til de faktisk betalte sorte priser. Hvis man anvender denne beregningsmetode, viser den svenske undersøgelse, at det sorte arbejde udgør omkring 1% af BNP, hvor de danske tal med samme opregningsmetode viser 0,8-1,4% af BNP i Danmark. man opgør værdien i, hvad det sorte arbejde ville koste, hvis det var udført på det formelle marked, eller i de faktisk betalte sorte priser. Det er her værd at bemærke, at der altså er anvendt præcis den samme metode - nemlig spørgeskemaundersøgelser - og de helt samme formuleringer af spørgsmålene i de to lande. Man kan læse mere om den svenske undersøgelse i: Riksrevisionsverket (1998): Svart arbete. Arbetstagare och företagare. Del 2. Omfattning. RRV 1997:28 Den 10. juni udkom: Riksrevisionsverket (1998): Svart arbete. Arbetstagare och företagare. Del 3. Struktur. RRV 1998:29 Tidligere er udkommet: Riksrevisionsverket (1997): Svart arbete. Arbetstagare och företagare. Del 1. Insatser. RRV 1997:59 Der er altså ikke nogen nævneværdig forskel mellem det sorte arbejdes omfang i Sverige og Danmark, uanset om Rockwool Fondens Forskningsenhed Publiceringer 1998 Lovene og mig. Danskernes forhold til landets love Af Jørgen Goul Andersen med kommentarer og vurderinger af Karen Jespersen, Jørn Henrik Petersen og Jörgen Westerståhl (Spektrum. København) Borgerne og lovene Af Jørgen Goul Andersen med bidrag af Hans Jørgen Nielsen og Marie Louise Hultin (Aarhus Universitetsforlag) Beskæftiget - ledig - på efterløn Hvor bevæger det danske arbejdsmarked sig hen - og hvordan opleves det af dets aktører? Redigeret af Gunnar Viby Mogensen med bidrag af Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Nina Smith samt kommentarer og vurderinger af Lars Andersen, Carsten Koch og Richard B. Larsen (Spektrum. København) Arbejde, incitamenter og ledighed Redigeret af Nina Smith med bidrag af Peter Jensen, Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Nina Smith (Aarhus Universitetsforlag) Forskningsenheden indledte desuden publicering af nyhedsbreve i november Emnerne for nr. 1 var for det første en analyse af den historiske miljødebat, for det andet spørgsmålet om i hvilken udstrækning miljøforringelser har påvirket den materielle velfærd. Nr. 2 (april 1997) beskæftigede sig dels med udviklingen i udnyttelsesgraden af offentlige ydelser, dels med nye tal for gør-det-selv arbejdet. Nr. 3 (oktober 1997) beskæftigede sig med sort økonomi samt med frynsegoder. Nr. 4 afrapporterede den store undersøgelse af incitamentsproblemerne på det danske arbejdsmarked, mens nr. 5 afrapporterede Enhedens projekt om Borgerne og lovene. Nyhedsbrevet kan bestilles i et gratis abonnement ved henvendelse på nedenstående telefonummer. Et samlet overblik over Forskningsenhedens bøger kan fås i bogkataloget Rockwool Fondens Forskningsenhed - Bøger. Kataloget kan bestilles hos Enhedens sekretær Hanne Lykke på telefon Hvor købes bøgerne? Bøgerne fra Spektrum og Aarhus Universitetsforlag kan købes hos boghandlerne, mens bøgerne i kommission hos Danmarks Statistik sælges via denne institution på tlf Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Gunnar Viby Mogensen og souschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forsker Marie Louise Schultz-Nielsen, forskningsassistent Claus Larsen, sekretær Hanne Lykke, studerende Niels-Kenneth Nielsen og forsker Søren Pedersen. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares af Hanne Lykke på tlf Fax: Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. E-post: Hjemmeside: Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 11

12 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Nr. 2: April 1997. Hvor mange henter ikke deres retmæssige ydelser hos det offentlige? Danskernes gør-det-selv-arbejde i 1996.

Nr. 2: April 1997. Hvor mange henter ikke deres retmæssige ydelser hos det offentlige? Danskernes gør-det-selv-arbejde i 1996. Nr. 2: April 1997 Hvor mange henter ikke deres retmæssige ydelser hos det offentlige? - Nye tal for take-up af boligstøtte m.v. - Kommentar fra økonomiminister Marianne Jelved. Danskernes gør-det-selv-arbejde

Læs mere

Teknisk note nr. 7. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet i samarbejde mellem Christian Scheuer, Søren Pedersen og Søren Brodersen

Teknisk note nr. 7. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet i samarbejde mellem Christian Scheuer, Søren Pedersen og Søren Brodersen Teknisk note nr 7 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS undersøgelserne i november 2000 og juni 2001, som ligger til grund for Søren Brodersens artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, september

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Sort arbejde er faldet

Sort arbejde er faldet Nyt fra April 26 Sort arbejde er faldet Befolkningen i Danmark arbejdede mindre sort i 25 end i 21. Det viser en ny analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført på baggrund af interview

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Sort arbejde i Tyskland

Sort arbejde i Tyskland Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

ØKONOMISK NYHEDSBREV. December 2015

ØKONOMISK NYHEDSBREV. December 2015 ØKONOMISK NYHEDSBREV December 2015 Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om: De gunstige konjunkturudsigter. Dansk økonomi forventes at vokse i 2016, og sandsynligvis i et højere

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os Nr. 3: Oktober 1997 - Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os - De nyeste sorte tal for Danmark kommenteres af forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra SID - Hvor mange frynsegoder

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Marts 1999. - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor. Nye målinger af den sorte sektor

Marts 1999. - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor. Nye målinger af den sorte sektor Marts 1999 - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor Nye målinger af den sorte sektor for det samlede antal hvide arbejdstimer i 1998, viser de

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Vennetjenester og sort arbejde

Vennetjenester og sort arbejde - 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Oktober 2001. Introduktion til dette nummer. rolle, og de har jo altså set fra et politisk synspunkt den væsentlige egenskab, at de lader sig påvirke.

Oktober 2001. Introduktion til dette nummer. rolle, og de har jo altså set fra et politisk synspunkt den væsentlige egenskab, at de lader sig påvirke. Oktober 2001 - Gør-det-selv arbejdets omfang stiger igen: Analyse ved Søren Brodersen - En forskers kommentar til de udenlandske rapporter om danskernes uvilje mod fremmede: Hans Jørgen Nielsen - Den nye

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

ØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015

ØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015 ØKONOMISK NYHEDSBREV Juni 2015 Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om: De mange positive tegn i dansk økonomi, der sammen tyder på økonomisk fremgang, højere beskæftigelse

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere