Nr. 6: Juni En skandinavisk model - efter gør-det-selv-metoden En sagkyndig kommenterer den nyeste forskning omkring danskernes lovlydighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 6: Juni 1998. En skandinavisk model - efter gør-det-selv-metoden En sagkyndig kommenterer den nyeste forskning omkring danskernes lovlydighed"

Transkript

1 Nr. 6: Juni 1998 En skandinavisk model - efter gør-det-selv-metoden En sagkyndig kommenterer den nyeste forskning omkring danskernes lovlydighed Danskernes og svenskernes gør-detselv arbejde i 1997 omfattede knap interviews, er udført af Statistiska centralbyrån for Riksrevisionsverket, som har stillet materialet til rådighed for Rockwool Fondens Forskningsenhed. De forholdsvis beskedne stikprøver, og navnlig den danske undersøgelse er af beskeden størrelse, betyder, at detaljerede analyser af materialet er udelukket, og at resultaterne og sammenligningen mellem de to lande må tolkes med forsigtighed. De nærmere detaljer er beskrevet i en teknisk note, der kan fås ved henvendelse til Forskningsenheden. Som nævnt er der anvendt samme spørgsmålsformulering i den svenske og danske GDS-undersøgelse, som i øvrigt er en gentagelse af spørgsmål, der tidligere har været anvendt i danske undersøgelser. Resultaterne fra disse undersøgelser har senest været publiceret i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed nr. 2: April Af cand.polit. Søren Brodersen, Danmarks Statistik I begyndelsen af 1998 gennemførte Rockwool Fondens Forskningsenhed en undersøgelse af danskernes gør-detselv (GDS) arbejde på boligen i de foregående 12 måneder. Næsten samtidig er der gennemført en undersøgelse af svenskernes GDS-arbejde, hvor de danske spørgsmålsformuleringer har været anvendt. De svenske interviews blev gennemført i december 1997 og januar De to undersøgelser dækker altså de svenske og danske husstandes boligreparationer og -forbedringer i en periode, der er stort set sammenfaldende med kalenderåret Denne artikel afrapporterer disse nye undersøgelser. Begge undersøgelser af GDS-arbejdet er foretaget i sammenhæng med undersøgelser af det sorte arbejdes omfang. GDS-spørgsmålene tjener i den forbindelse som overgang til de meget mere følsomme spørgsmål om det sorte arbejde. Den danske undersøgelse blev i lighed med tidligere undersøgelser gennemført i sammenhæng med Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser, og omfattede knap interviews. Den svenske undersøgelse, som Sammenligning Danmark-Sverige Den svenske undersøgelse har for første gang åbnet mulighed for sammenligning af GDS-arbejdets omfang mellem Danmark og et andet land på helt ensartet grundlag. Der er tale om to lande med stærkt udbyggede velfærdssystemer og skattetryk på nogenlunde samme internationalt set høje niveau, hvis man anvender OECD s gængse definition. Dette er en væsentlig pointe. En grundlæggende årsag til at interessere sig for GDS-arbejdet i disse undersøgelser ligger i udviklingen af velfærdssamfundet med dets høje niveau af offentlige ydelser og skatter. Dette har betydet, at den enkeltes økonomiske tilskyndelse for arbejdsudbud på det organiserede arbejdsmarked er blevet svækket i forhold til udbud af sort arbejde eller hjemlige sysler som f.eks. GDS-arbejde. En sådan overflytning af en række reparations- og håndværksmæssige ydelser fra den markedsmæssigt organiserede del af økonomien til husholdningernes GDS-sektor betyder, at der er fulgt et samfundsmæssigt effektivitetstab i kølvandet på de højere skatter. Derfor er det af interesse at følge fænomenet løbende. Kombinationen af de høje skatter og den lønudjævning, der har fundet sted mellem forskellige grupper på

2 arbejdsmarkedet, har betydet, at de fleste skal arbejde 4 timer eller mere ekstra for at betale en håndværkertime inklusive moms fra et organiseret firma. Dette har vi i tidligere undersøgelser eksemplificeret med lægen, der i stedet for at arbejde ekstra på hospitalet haster hjem til vedligeholdelsesopgaver på boligen. Selv om han som GDS-aktiv bruger dobbelt så megen tid på et stykke arbejde, som en professionel håndværker ville bruge, så får han alligevel væsentligt mere tid tilovers til andre sysler, end hvis han med beskattet overtidsbetaling skulle tjene til håndværkerregningen ved at udføre ekstra operationer på hospitalet. Resultaterne Af de ca svenskere mellem 18 og 66 år, der er blevet interviewet om gør-det-selv aktiviteterne, svarer 45% bekræftende på spørgsmålet, om de har fået udført mindre reparationer eller vedligeholdelsesarbejder på bolig/fritidshus, mens andelen for større forbedringer og ændringer ligger helt nede på 12%. De tilsvarende andele blandt den danske undersøgelses knap interviewede er henholdsvis 58% og 19%, hvilket altså er noget højere end de svenske hyppigheder af reparationer og forbedringer. Det højere danske niveau må ses på baggrund af en væsentligt gunstigere økonomisk udvikling i Danmark op gennem 1990 erne, hvilket vi kommer tilbage til nedenfor. De danske hyppigheder af boligreparationer og forbedringer ligger på den anden side helt på niveau med de nærmest foregående danske undersøgelser, som på den anden side viste lidt større hyppigheder end undersøgelsen fra 1993/94, som jo også dækkede en periode, hvor der stadig var svage danske konjunkturer. Det skal for god ordens skyld nævnes, at der i den svenske spørgsmålsformulering medtages arbejder på fritidshus, men da spørgsmålene i øvrigt ikke sondrer mel- lem bolig og fritidshus, antages det, at interviewpersonerne overvejende har svaret alene på aktiviteterne på boligen. Ved sammenligninger med de danske tal, som alene drejer sig om reparationer og forbedringer på boligen, er der derfor set bort fra dette forhold, som vi i øvrigt fra tidligere danske undersøgelser ved spiller en underordnet rolle. Men helt afvise en lille positiv skævhed i de svenske svar, kan vi naturligvis ikke. Ser man derimod på hvor stor en del af de nævnte arbejder, som husstandene selv har udført som GDSarbejde, vender billedet, jf. tabel 1. Svenske husstande, som har fået udført reparationer eller forbedringer, angiver, at de selv udfører en meget stor andel af arbejdet, nemlig 81% af mindre reparationer og vedligeholdelse og 58% af større forbedringer og ændringer af boligen. Dette er væsentligt højere end de tilsvarende danske GDS-andele på henholdsvis 69% og 38%. Tabel 1. Andelen af reparationer og forbedringer på boligen, som er udført af husstanden selv i den seneste 12 måneders periode. Mindre rep. og vedligeholdelse Danmark Sverige 1997 % Større forbedringer og ændringer % Anm.: Interviewene er som hovedregel foretaget efter det årstal, som er vist i tabellen. Resultaterne er henført til det kalenderår, som dækker hovedparten af den seneste 12 måneders periode regnet fra interviewtidspunktet. De danske GDS-andele har været faldende over en længere periode for begge kategorier af arbejdet. De mindre reparationer og vedligeholdelse har udvist en jævnt faldende GDS-andel i det sidste tiår, og resultaterne af den seneste undersøgelse bekræfter derved den tendens, som også har været fremhævet i tidligere rapporter fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Andelen for større forbedringer og ændringer viser derimod et stærkt fald i 1993, hvor der var særlige statstilskud til denne type arbejder, hvis man lod det udføre af momsregistrerede virksomheder. GDS-andelen for større forbedringer retter sig en del op efter tilskuddenes bortfald, men fortsætter herefter den faldende tendens, som forstærkes kraftigt i Man skal ti år tilbage i tiden for at finde danske GDS-andele, som er helt på niveau med GDS-andelene, som er fundet for Sverige i Det er også værd at bemærke, at faldet i de danske GDSandele tilsyneladende ikke har ført til stigende an- 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

3 vendelse af sort arbejde (andre uden regning), som i de seneste undersøgelser har tegnet sig for 4-5% af reparationer og forbedringer på danskernes boliger. De vigende GDS-andele synes helt og holdent overtaget af leverancer fra firmaer med regning. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at målingen af sort arbejde i denne undersøgelse sker fra efterspørgselssiden og kun omfatter en lille del af de mange slags ydelser, som kan købes på det sorte marked, mens Rockwool Fondens Forskningsenheds sædvanlige målinger af det sorte arbejde er fra udbudssiden og anvender en anden opregningsteknik end den her anvendte. De to målinger kan derfor ikke sammenlignes. Som en første konklusion peger de danske resultater altså på et fortsat højt niveau for reparationer og navnlig forbedringer på boligen. Dette må ses i sammenhæng med den gunstige konjunkturudvikling og den historisk set ret lave lånerente, som har været gældende i det seneste par år. En udvikling, som også har været fulgt af et stigende antal salg og køb af ejerboliger, der i sig selv forventes at trække vedligeholdelses- og forbedringsarbejder med sig. På den anden side viser den seneste danske undersøgelse et fortsat fald i GDS-andelene og navnlig for de større forbedringer. Også her spiller de gunstigere økonomiske forventninger og gode, billige lånemuligheder formentlig en rolle. Den lave rente rykker væsentligt på den økonomiske balance mellem GDS-arbejde og arbejde udført af firma. Med lavere låneomkostninger vil husstandene være mere tilbøjelige til at betale ud af beskattet indkomst for at få andre til at udføre arbejdet for sig. Man skal - for at blive i argumentationen overfor - bruge færre timer på sit arbejde for at betale renter og afdrag på de lån, som finansierer de større forbedringer. Mens de danske resultater ligger i umiddelbar forlængelse af tidligere undersøgelser, er niveauerne lidt anderledes i den svenske undersøgelse. En markant lavere andel oplyser at have fået udført reparationer eller forbedringer inden for de seneste 12 måneder, men dette modsvares af en markant højere andel af arbejdet, som er oplyst udført som GDS-arbejde. Men strukturen i de danske tal genfindes i de svenske, og trods alt er niveauerne ikke mere forskellige, end at de formentlig kan forklares med f.eks. den forskellige økonomiske udvikling i de to lande gennem det sidste tiår. Beregning af den samlede værdi af gør-det-selv arbejdet For at kunne sætte GDS-arbejdet ind i en samfundsøkonomisk ramme er den samlede værdi af danske husstandes GDS-arbejde beregnet med udgangspunkt i svar fra interviewundersøgelsen. Vi har spurgt de interviewpersoner, som har oplyst, at husstanden har fået udført mindre reparationer eller større forbedringer af firma efter regning, om udgiften til mindre reparationer henholdsvis større forbedringer. Ved at kombinere disse oplysninger med firma- og GDS-andelene er der i lighed med tidligere undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed beregnet værdier af både GDS-arbejde og arbejde udført af andre uden regning. Metoden er beskrevet i Work Incentives in the Danish Welfare State fra 1995, som er redigeret af Gunnar Viby Mogensen. Metoden hviler selvsagt på to væsentlige forudsætninger: For det første at vi gennem interviews er i stand til at måle de faktiske udgifter til firma efter regning nogenlunde præcist, og for det andet at interviewpersonerne er i stand til at give et rimeligt skøn over, hvor stor en andel af arbejdet der er udført af firma, som GDS-arbejde eller af andre uden regning. På det første punkt har vi inden for det sidste år fået adgang til ikke offentliggjort materiale fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelser for året Oplysningerne er indsamlet gennem regnskabsbøger, som de udvalgte husstande fører i en kortere periode, og detaljerede interviews for den seneste årsperiode. Man har beregnet det samlede omfang af husstandenes udgifter til håndværkere inklusive materialer på grundlag af svar fra i alt ca husstande fordelt over årene 1993, 1994 og Der sondres mellem reparationer og vedligeholdelse på den ene side og udgifter af investeringskarakter på den anden side. Sidstnævnte dækker over udgifter til ombygning, tilbygning eller lign., som forbedrer værdien af boligen. I tabel 2 er forbrugsundersøgelsens resultater sammenholdt med Forskningsenhedens undersøgelse fra 1993/94, som nogenlunde dækker husstandenes udgifter i Tabel 2. Udgifter til håndværkere/firma med regning Mia. kr. Mindre rep. og vedligeholdelse Større forbedringer og ændringer I alt Rockwool Fondens Forskningsenhed 1993/94 3,7 9,1 12,8 Danmarks Statistik, Forbrugsundersøg ,6 8,4 13,0 De to undersøgelser udviser usædvanlig fin overensstemmelse, hvilket yderligere styrkes, hvis man tager hensyn til en prisudvikling på godt et par procent fra 1993 til 1994, og at undersøgelserne faktisk overlapper hinanden med ca. 3 måneder. Sammenholdes denne fine overensstemmelse i udgifterne til håndværker/firma mellem to helt uafhængige undersøgelser med de over en længere årrække fundne værdier for arbejder på boligen, fremstår den her anvendte me- Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 3

4 tode efter vores opfattelse som robust og velegnet til at give pålidelige niveauer. Vi har fundet meget stabile værdier for mindre reparationer og vedligeholdelse samt makroøkonomisk forklarlige bevægelser i værdien af større forbedringer og ændringer af boligen. De to seneste undersøgelser for Danmark og Sverige støtter fint denne vurdering. undersøgelser. Det var i øvrigt begrundelsen for, at værdiberegningerne i og 1997-undersøgelserne blev foretaget for de to undersøgelser under et (dækkende perioden 1995/96). Den større stikprøveusikkerhed gør sig navnlig gældende for de større forbedringer og ændringer af boligen, som jo i sagens natur forekommer mindre hyppigt end de løbende reparationer og vedligeholdelse. Tabel 4 viser dog værdier for de større forbedringer i 1997, der totalt set ligger helt på niveau med 1995/96- værdien på ca. 35 mia. kr. Værdien af GDS-arbejdet ligger stadig på et højt niveau, men med en værdi på ca. 13 mia. kr. lidt lavere end 1995/96, men stadig næsten den dobbelte værdi af værdierne i 1987 og Til gengæld er der et markant større køb af forbedringsarbejde fra firma efter regning, mens det sorte køb er på uændret niveau. Forsiden af en brochure fra Lyngby VVS-installatørforening, som advarer mod risikoen ved GDS-arbejde. Fortsat højt niveau i gør-det-selv arbejdet Resultaterne fra 1998-undersøgelsen viser et fortsat stabilt niveau i værdien af danske husstandes reparationer og vedligeholdelse af boligen i Tabel 3 viser, at den samlede værdi af disse arbejder har ligget omkring 19 mia. kr. regnet i 1997-priser i de fire danske undersøgelser siden Tabel 3. Den samlede værdi af mindre reparationer og vedligeholdelse af boligen priser. Mia. kr. Danmark Sverige Firma efter regning Husstanden selv (GDS) Andre uden regning (sort) I alt 1) Beløb i mia. SKR / ,4 4,0 4,3 4,9 4,8 1) 14,0 1,0 18,4 15,2 0,6 19,8 15,0 0,6 19,9 12,8 0,9 18,6 25,9 1) 1,5 1) 32,2 1) Værdien af GDS-arbejdet ligger ganske vist lidt lavere i 1997 sammenlignet med de foregående år, men dette opvejes stort set af lidt højere værdier af arbejde udført af firma efter regning eller af andre uden regning. Det hører også med i vurderingen af disse resultater, at stikprøven i 1998-undersøgelsen er baseret på knap interviews, og derfor er der en noget større stikprøveusikkerhed knyttet til resultaterne sammenlignet med de tidligere Tabel 4. Den samlede værdi af større forbedringer og ændringer af boligen priser. Mia. kr. Danmark Sverige Firma efter regning Husstanden selv (GDS) Andre uden regning (sort) I alt 1) Beløb i mia. SKR / ,4 9,5 16,8 19,9 12,4 1) 7,3 1,4 14,1 7,3 0,6 17,4 16,4 1,5 34,7 13,2 1,4 34,5 20,0 1) 1,9 1) 34,3 1) Det er værd at bemærke, at den større værdi af køb fra firma efter regning konstateres samtidig med et lille fald i den andel af de adspurgte, som har svaret bekræftende på, om de har udført større forbedringer på boligen. Der er altså tale om stigning i de gennemsnitlige udgifter til firma efter regning, som bl.a. må forklares med de fortsat gode konjunkturer og fortsatte rentefald på lånemarkedet, som det er forklaret ovenfor. Resultaterne her ligger i øvrigt godt i tråd med den officielle konjunkturstatistik for bygge- og anlægsvirksomhed, der viser en svagt vigende beskæftigelse ved reparation og vedligeholdelse, men en klart stigende beskæftigelse ved nybyggeri og tilbygning, hvoraf husstandenes direkte udgifter ganske vist kun udgør en mindre andel. Det forsat høje niveau for boligforbedringer understøttes også af udviklingen i byggemarkedernes omsætning, som den kan aflæses i detailomsætningsindekset fra Danmarks Statistik. I både 1996 og 1997 er omsætningen i byggemarkeder vokset med ca. 18% i forhold til året før, mens niveauet i 1995 var blot 6% over niveauet i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

5 Svenskerne gør det også selv Som nævnt ovenfor har Rockwool Fondens Forskningsenhed gennem samarbejde med det svenske Riksrevisionsverket fået rådighed over resultater fra en interviewundersøgelse med deltagelse af ca svenskere, som også har besvaret de samme spørgsmål om GDS og udgifter til arbejdet på boligen, som vi i en årrække har stillet i de danske undersøgelser. De beregnede værdier af mindre reparationer og større forbedringer i de svenske husstandes boliger er medtaget i tabel 3 og 4. Men for at gøre tallene mere fortolkelige er der i tabel 5 vist gennemsnitsværdier pr. indbygger omregnet til både danske og svenske kroner. Tabel 5. Værdi af reparationer og forbedringer på boligen pr. indbygger. Mindre reparationer og vedligeholdelse, i alt Heraf GDS Større forbedringer og ændringer, i alt Heraf GDS Sverige Danmark Sverige Danmark -----DKR SKR Resultatet viser overraskende store lighedstræk mellem de to lande. GDS-arbejdet med mindre reparationer og vedligeholdelse har efter vores beregninger det samme omfang pr. indbygger i Sverige og Danmark. Også den samlede værdi af husstandenes reparationer og vedligehold er af den samme størrelsesorden i de to lande, dog med en noget højere værdi for køb fra firma efter regning i Danmark. For de større forbedringer er der ligeledes pæn overensstemmelse i GDS-arbejdets værdi mellem de to lande, når stikprøveusikkerheden på navnlig den danske undersøgelse tages i betragtning. Derimod er den samlede værdi af forbedringer ca. dobbelt så stor i Danmark som i Sverige, hvilket skyldes et væsentligt større køb fra firma efter regning. Disse resultater opfatter vi som meget opmuntrende. Vi fandt den største lighed mellem de to lande for mindre reparationer og vedligeholdelse, hvor også de danske resultater over et tiår har vist stor stabilitet. Det var derfor ikke uventet, at vi fandt værdier, der lignede hinanden i de to lande. Det er på den anden side heller ikke overraskende, at værdierne for større forbedringer er væsentligt højere i Danmark. Vi har ovenfor og i tidligere undersøgelser peget på den stærke konjunkturafhængighed af forbedringsarbejder på boligen, som jo har karakter af investering set fra husstandens synsvinkel. Den ringere konjunkturudvikling i Sverige i 1997 og årene forud understreges af, at det svenske bruttonationalprodukt over en årrække gennem 1990 erne er vokset væsentligt langsommere end det danske. I 3. kvartal 1997 var det svenske BNP 6% over gennemsnittet af 1990, og i de seneste to år er det svenske BNP vokset 3%. De tilsvarende danske tal er henholdsvis 19% og 8%. Det ser ganske vist ud, som om der kunne være et svensk opsving igang i 1997, men det er tilsyneladende ikke slået særligt stærkt igennem i husholdningernes boligforbedringer samme år. Gør-det-selv arbejdet i samfundsøkonomien Den seneste danske undersøgelse peger altså på en samlet værdi af GDS-arbejde i tilknytning til boligen på ca. 26 mia. kr. i 1997, hvilket svarer til ca. 2,3% af BNP. Det er noget lavere end de ca. 3%, vi fandt for 1995/96, men på niveau med de tidligere undersøgelser for 1993 og Det svenske GDS-arbejde i 1997 har vi beregnet til 46 mia. SKR eller ca. 2,7% af BNP, altså en værdi midt mellem de seneste to danske undersøgelser. Disse abstrakte størrelser har vi omregnet til det antal fuldtidsbeskæftigede, som yderligere skulle ansættes i bygge- og anlægsbranchen, hvis GDS-arbejdet på boligen i stedet skulle udføres af firma efter regning, dvs. incl. moms. Beregningen er udført ved hjælp af såkaldte input-output koefficienter, der udtrykker, hvor mange flere beskæftigede der vil være i byggebranchen for hver million kroner ekstra efterspørgsel. Sådanne koefficienter beregnes årligt af Danmarks Statistik og lader sig beregne på grundlag af offentliggjort materiale fra Statistiska centralbyrån. Beregningerne er beskrevet i den tekniske note, som er nævnt ovenfor. Beregningerne viser for 1997 et jobindhold i det danske GDS-arbejde på godt fuldtidsjob og ca fuldtidsjob i det svenske GDS-arbejde i form af reparationer, vedligeholdelse og forbedringer på boligen. Dette svarer til 8 fuldtidsjob udført som GDS-arbejde for hver tusinde danskere og 7 fuldtidsjob udført pr. tusinde svenskere. Det lidt højere relative niveau for GDS-job i Danmark er modstykket til den lidt højere værdi af GDSarbejdet pr. indbygger, som fremgår af tabel 5. Det er dog værd at fremhæve, at lighedstrækkene mellem Sverige og Danmark på GDS-området er mere slående end de trods alt beskedne forskelle. Hvem laver gør-det-selv arbejdet? Vores beregninger (tabel 6) viser, at den helt overvejende del af GDS-arbejdet i både Sverige og Danmark udføres af personer, der bor i ejerbolig. I begge lande udgør ejernes GDS-arbejde omkring 90% af det samlede GDS-arbejde på boligerne. Mønsteret svarer til tidligere danske undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 5

6 Tabel 6. Værdi af GDS-arbejde i Sverige og Danmark Mia. kr. Sverige (SKR) Ejere Lejere Danmark (DKR) Ejere Lejere Mindre reparationer 24,1 1,8 10,8 2,0 Større forbedringer 18,8 1,2 12,4 0,8 I alt 42,9 3,0 23,2 2,8 At GDS-arbejdet helt overvejende udføres hos ejere af egen bolig, skal ses i sammenhæng med to forhold: Ejernes ansvar for både den ydre og den indre vedligeholdelse af deres bolig og deres muligheder for direkte at kunne kapitalisere værdien af god vedligeholdelse og forbedringer ved salg af boligen. Det spiller selvfølgelig også ind, at der i begge lande bor langt flere personer i ejerboliger end i lejerboliger. Men dette forhold er der renset for ved hjælp af en statistisk test, som for begge lande viste en statistisk klart større tilbøjelighed blandt ejere end blandt lejere for at udføre GDS-arbejde. Der er testet på sandsynligheden for at svare bekræftende på, om interviewpersonens husstand har udført GDSarbejde (mindre reparationer og større forbedringer hver for sig), mens de forklarende karakteristika alle er knyttet til interviewpersonen. Det kan være af denne grund, at køn kun giver statistisk sikre udslag for mindre reparationer og vedligeholdelse i Sverige. Derimod viser alder sig som en statistisk sikker faktor i begge lande: Med stigende alder falder sandsynligheden for overhovedet at udføre GDS-arbejde ved både større forbedringer og mindre reparationer. Endvidere har gifte- /samlevende personer i begge lande en statistisk større tilbøjelighed for GDS-arbejde i form af mindre reparationer og forbedringer. Selvstændige og pensionister/ude af erhverv har en mindre GDS-tilbøjelighed end andre stillingsgrupper for mindre reparationer i Sverige og for større forbedringer i Danmark. Der er således helt klare lighedstræk mellem hvem, der har en statistisk set øget eller mindsket tilbøjelighed til at udføre GDS-arbejde på boligen i de to lande. Eneste bemærkelsesværdige forskel, vi har fundet, er, at husstandens samlede indkomst har en positiv indflydelse på svenskernes GDS-aktivitet. Med stigende husstandsindkomst øges sandsynlighden for, at man udfører GDSarbejde på boligen. Denne effekt har vi ikke fundet i den danske undersøgelse og heller ikke ved tidligere danske undersøgelser. Der er ikke fundet andre statistisk set sikre resultater i de to undersøgelser for 1997, hvilket også kan have sammenhæng med de beskedne stikprøvestørrelser. Men sammenfattende kan man konstatere, at det er lighedstrækkene mellem Sverige og Danmark, der dominerer. I begge lande er det navnlig betydningen af alder og ejerforhold til boligen, som bekræftes: Yngre boligejere er særligt GDS-aktive. Foreløbig konklusion Et af de slående træk ved de to nye undersøgelser af GDS-arbejdet er, som det er nævnt ovenfor, den store lighed mellem svenskernes og danskernes GDS-aktivitet - både hvad angår omfang, betydning i samfundsøkonomien og struktur (dvs. hvem er de mest GDSaktive, forholdet mellem mindre reparationer og større forbedringer). I stedet for at tale om en svensk henholdsvis dansk GDSadfærd er det måske på sin plads at tale om en skandinavisk GDS-model. Det vil vi vide noget mere om, når resultaterne foreligger fra en undersøgelse af nordmændenes GDS-arbejde, som Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemfører i Norge inden for de nærmeste måneder. Undersøgelsen foregår efter samme retningslinier og med de samme spørgsmålsformuleringer, som har været anvendt i den svenske og de danske undersøgelser. Senere på året og i 1999 gennemføres yderligere en tilsvarende undersøgelse i et par ikke-nordiske lande. Denne kommende undersøgelse vil så - under hensyntagen også til enkelte analyser med andre metoder, der foreligger fra disse lande (incl. målinger af befolkningens tidsanvendelse) - vise, om der er særlige skandinaviske træk i GDS-arbejdet, eller om vi blot passer ind i et bredere europæisk mønster. Litteratur med flere oplysninger om gør-det-selv arbejde Brodersen, Søren og Søren Pedersen Teknisk note om beregningerne af GDS-arbejdet. Rockwool Fondens Forskningsenhed. København. Brodersen, Søren Danskernes gør-det-selv arbejde i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed nr. 2. København. Viby Mogensen, Gunnar (red.) Hvad driver værket? Om sammenhængen mellem socialpolitik, skattelovgivning og arbejdsudbud i dagens Danmark. Spektrum. København. Viby Mogensen, Gunnar (red.) Work Incentives in the Danish Welfare State. New Empirical Evidence. Aarhus Universitetsforlag. Århus. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

7 Borgerne og lovene set i et retssociologisk perspektiv Professor, dr.jur. Jørgen Dalberg-Larsen, Aarhus Universitet Den store undersøgelse af borgernes holdninger og adfærd i forhold til lovgivningen, som er foretaget af Jørgen Goul Andersen og Hans Jørgen Nielsen for Rockwool Fondens Forskningsenhed og publiceret i bøgerne Borgerne og lovene og Lovene og mig, har stor interesse både for politikerne, den almindelige dansker og for flere samfundsvidenskabelige fagområder. Den bidrager bl.a. med ny generel viden om borgernes holdninger og værdier af interesse for den generelle sociologi. Men bøgerne - og især hovedrapporten Borgerne og lovene - har en helt særlig betydning for retssociologien ved på mange punkter at kaste nyt lys over de problemstillinger, som studeres inden for dette fag, og i det følgende vil jeg forsøge at sætte bogens resultater ind i en retssociologisk sammenhæng. Jeg vil i den forbindelse dels redegøre kort for den tidligere danske forskning på området, dels se på, hvor denne undersøgelses resultater enten bekræfter eller afkræfter tidligere resultater, og endelig nævne, hvor helt nye emner tages op til behandling, og hvor der synes at være behov for yderligere undersøgelser. Man kan generelt sige om den retssociologiske forskning, at den i forhold til andre fagområder har ført til mange teoretiske analyser af retten og dens virkninger, men færre solide empiriske undersøgelser. Og de danske empiriske undersøgelser, der foreligger på de områder, som Borgerne og lovene går ind på, er ofte enten ret gamle eller mindre omfattende og mindre repræsentative, end hvad vi her får præsenteret. Alene af disse årsager er der god anledning til at se nærmere på de mange nye oplysninger og den tolkning af dem, som foretages i bogen. Den nye undersøgelse omfatter flere forskellige enkeltdele, og jeg vil i det følgende redegøre for dem hver for sig, for så vidt som de indeholder retssociologisk interessante elementer. Danskernes retsbevidsthed Undersøgelsens hovedærinde er dels at redegøre for danskernes holdninger til lovene, dels at forklare baggrunden for disse holdninger. Vi er her inde på det forskningsfelt, som retssociologisk kaldes studier i retsbevidstheden og internationalt kaldes knowledge and opinion about law (se generelt om forskningen på dette område Dalberg- Larsen, 1996). De vigtigste danske undersøgelser blev foretaget i 1960 erne af Berl Kutschinsky (se Kutschinsky, 1968). Den nye undersøgelse bekræfter i første række, hvad Kutschinsky fandt frem til, nemlig at danskernes retsbevidsthed ikke, som man tidligere ofte havde antaget det, stort set var ens hos alle grupper i befolkningen. Vi ser især store forskelle i holdningerne mellem gamle og unge, men også f.eks. forskelle mellem mænd og kvinder. Det nye i bogen er især, at resultaterne sættes i relation til tidligere forskning for at finde frem til udviklingen med hensyn til holdninger. Jørgen Goul Andersen har opstillet to konkurrerende teorier angående denne udvikling, som han ønsker at få afprøvet: Enten går udviklingen i negativ retning mod større egoisme og mindre samfundsmoral, eller den går mod en større grad af refleksivitet i holdningerne, d.v.s. i retning af, at borgerne tager stilling til de enkelte love eller handlemuligheder ud fra en nuanceret vurdering af det konkrete forhold, der taler for og imod den ene eller anden stillingtagen. Her afvejes forskellige værdier og principper i forhold til hinanden i modsætning til en stillingtagen, hvor man enten udgår fra faste, autoritative normer eller gør, hvad der mest gavner den enkelte selv. Hovedkonklusionen for Goul Andersen er, at forfaldstesen er den, der alt i alt bedst forklarer de empiriske data. Han påviser nemlig, at den enkeltfaktor, som bedst kan forklare besvarelserne af de mange enkelte spørgsmål om holdninger, er, hvordan man besvarer især tre spørgsmål om almenmenneskelig moral. Og eftersom man kan påvise, at danskerne på to af disse områder har fået en dårligere moral nu, end de tidligere havde, konkluderer han altså, at moralen er i forfald. Den her konstaterede sammenhæng mellem borgernes holdninger på de mange forskellige områder er et af bogens hovedresultater. Undersøgelsen synes meget klart at dokumentere denne sammenhæng og i øvrigt også en sammenhæng mellem almindelig moral og lovovertrædelser. Man kan så blot beklage, at der i undersøgelsen kun er medtaget tre spørgsmål angående den almindelige moral. Og efter min vurdering kan man diskutere, om be- Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 7

8 svarelserne af spørgsmålene helt klart viser en tendens til en lav moral hos danskerne. Et af spørgsmålene angår holdningen til at undlade at gøre opmærksom på det, hvis man får for meget tilbage i en forretning. Hvis man billiger dette, tolkes det entydigt som lav moral. Men det kunne dog tænkes, at der rettere var tale om udtryk for en refleksiv moral. Nogle ville måske kun billige dette, dersom der var tale om at snyde en stor rig butikskæde, dersom de ofte selv havde fået for lidt tilbage, dersom der var tale om bagatelbeløb, eller dersom de klart mente, at det ikke var ekspedienten, der kom til at hænge på tabet. Under alle omstændigheder ville det være ønskeligt med flere og mere nuancerede spørgsmål på dette område og også på områder, hvor udviklingen tværtimod går mod en højere moral eller en mere refleksiv moral. Bogen påviser således, at de unges holdninger til spirituskørsel er klart mere moralske end de ældres, og det formodes, at det samme kunne være tilfældet med hensyn til f.eks. miljølovsovertrædelser. Det påvises også, at holdningerne med hensyn til at overholde lovene afhænger meget af, hvilke slags love, der er tale om. Næsten alle mener, at de traditionelle strafferegler, der er baseret på en klar samfundsmoral, bør overholdes. Omvendt føler særdeles mange ikke, at man behøver at overholde de nye regler om forbud mod børnearbejde. Disse forskelle i holdninger synes jeg er meget forståelige, men rart at få dokumenteret. Forbuddet mod børnearbejde er i øvrigt lidt specielt, fordi initiativet hertil kommer fra EU og altså ikke bygger på holdninger hos danske borgere og politikere. Loven lever dermed ikke op til det krav, som Jürgen Habermas opstiller til legi-time love, nemlig at de skal have deres rod i holdninger ude i samfundet, som kanaliseres ind i den politiske proces (se Habermas, 1992). Og specielt angående børnearbejde tror jeg, at vi herhjemme af mange grunde ofte prioriterer hensynet til børns selvbestemmelse højere end hensynet til at beskytte (og umyndiggøre) dem i alle tænkelige situationer (Dalberg- Larsen, 1988). De kvantitative analyser suppleres godt af de kvalitative interviews i kapitel 6, der giver fine beskrivelser af borgernes generelt pragmatiske holdninger, og som også viser, hvor svært det er i praksis at skelne helt skarpt mellem egoisme og refleksivitet. Den skjulte kriminalitet Også besvarelserne af spørgsmålene om, hvorvidt folk har begået lovovertrædelser, giver vigtig ny viden. De tidligere større undersøgelser på området stammer fra 60 erne og angår en speciel persongruppe, nemlig unge mænd, der er til session (se Greve, 1972). I forhold til et større og mere repræsentativt udsnit af borgerne får vi nu bekræftet, at kriminalitet er normalitet. Hele 89% af de adspurgte angiver, at de har begået en eller anden form for lovovertrædelse. Som noget nyt bliver det påvist, hvordan tilbøjeligheden til at begå lovovertrædelser hænger tæt sammen med personers moral. Moral bliver altså en vigtig forklaringsfaktor. Denne faktor blev tidligere kun sjældent nævnt (se dog Balvig, 1995), men synes altså også her at have en overraskende god forklaringskraft. Om sammenhæng mellem holdninger og adfærd, se også Aubert m.fl., Goul Andersen påpeger dog, at der også er andre faktorer, som kan bidrage til at forklare lovovertrædelser, og at faktorerne bag den grovere kriminalitet ikke kan belyses ud fra denne undersøgelse. Vi finder i øvrigt også her en interessant metode til påvisning af, at borgerne ikke besvarer disse spørgsmål helt ærligt, ved at sammenholde resultaterne med politiets oplysninger om straffeattester. Borgernes holdninger til konkrete retstilfælde I en særlig undersøgelse, som der redegøres for i kapitel 13, belyses nogle både retspolitisk og retssociologisk set vigtige emner, nemlig forholdet mellem borgernes generelle og konkrete stillingtagen til, hvor hårdt man skal straffe, og forholdet mellem fagdommeres, lægdommeres og almindelige borgeres vurdering af, hvilken sanktion der bør idømmes i konkrete sager. Allerede i 60 erne påviste Berl Kutschinsky, at borgerne ofte er høge på det generelle plan, men duer, når de skulle tage stilling i en konkret sag (Kutschinsky, 1968). Og vi har en nyere lægdommerundersøgelse, som synes at vise, at lægdommere oftest er mildere end fagdommere (Wilhjelm, 1988). Her får vi en metodisk set meget vellykket undersøgelse, der sammenligner fagdommeres, lægdommeres, jurastuderendes og almindelige borgeres holdninger til en række konkrete sagstyper. Som noget nyt får vi påvist, at dommere typisk er de strengeste og almindelige borgere de mildeste, og i en mellemgruppe finder vi så lægdommerne. Der er dog nogle nuancer i dette billede. På visse områder er holdningerne i alle grupperne næsten de samme, og på et enkelt punkt er dommerne de mildeste. Et overraskende resultat af denne del af undersøgelsen er, at man ikke kan finde klare forskelle på holdningerne mellem forskellige grupper i befolkningen - gamle over for unge, kvinder over for mænd. Tidligere undersøgelser peger specielt på store forskelle, afhængigt af alder (Wilhjelm, 1988). Kun politiske holdninger deler til en vis grad borgerne op på dette område. Samlet er denne del af undersøgelsen så interessant, fornyende og til dels overraskende i resultaterne, at der 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

9 kan være god grund til at gå videre med flere spørgsmål af den art, som er stillet her. Forvalternes retsanvendelse Endelig vil jeg nævne den kvalitative undersøgelse af forvalternes retsanvendelse, der er omtalt i kapitel 14, som meget interessant for retssociologien. Det angives i bogen, at der her alene er tale om nogle strejftog ind i et stort undersøgelsesfelt; men disse strejftog giver bestemt smag for mere. Hans Jørgen Nielsen har udspurgt nogle forvaltere, fordelt på forskellige forvaltningsområder og forskellige typer af kommuner, om deres holdninger til, hvordan lovene bør tolkes. Ganske vist finder man her generelle forskelle mellem de forholdsvis regelorienterede skatteforvaltere og de mere pragmatiske socialmedarbejdere; men samlet peges der på en gruppe offentligt ansatte, der overvejende har en pragmatisk holdning til lovene, ligesom borgerne har. Og grundene til denne pragmatisme er bl.a., at forvalterne helst vil finde frem til rimelige og acceptable afgørelser, og at de helst ikke vil fremstå som alt for kontrollerende og spionerende over for borgerne. Man kan hævde, at denne pragmatisme sætter retssikkerheden og princippet om lighed for loven under pres. Men efter min vurdering er denne holdning til lovene ofte særdeles rimelig og desuden næsten uundgåelig, hvor der er tale om skønsprægede regler. Ja, selv en håndhæver af lov og orden, som f.eks. en politibetjent, kan ikke undgå at måtte lave pragmatiske afgørelser, når det skal afgøres, om et tilfælde af gadeuorden eller husspektakler skal tolkes som en lovovertrædelse eller som en situation, hvor politibetjenten snarere bør søge på fredelig måde at løse konflikten og dæmpe gemytterne. Der er her afgjort behov for yderligere forskning, som mere systematisk kan pege på de faktorer, der på forskellige områder styrer retsanvendelsen: i retsområdets karakter, de lokale forhold, uformelle normer, forvalterens uddannelse o.s.v. Specielt i Norge er der inden for retssociologien foretaget en række undersøgelser af sådanne forhold, som det kunne være relevant at arbejde videre ud fra (se f.eks. Eckhoff og Graver, 1991). Der findes ret få danske undersøgelser på området (se Dalberg-Larsen, 1994, kap. 6). Afsluttende bemærkninger Her til slut vil jeg først se på undersøgelsens retspolitiske perspektiver. Disse berøres kort i kapitel 15, hvor Goul Andersen påpeger, at det er vigtigere at sikre moralsk opbakning til lovgivningen end at fare hårdt frem med straffe og politi for at få reglerne efterlevet. Og han nævner, at man måske bør lade sig inspirere af erhvervslivets erfaringer med værdibaseret ledelse frem for at fortsætte med traditionel regulering ved hjælp af love. Jeg er meget enig heri, men vil blot understrege, at man ikke bør se love som noget, der alene virker i kraft af, at de sanktioneres gennem straffetrusler og kontrol. Love kan have mange former og funktioner. De kan således primært søge at formidle et moralsk budskab til befolkningen. Det er f.eks. tilfældet med de regler, der afskaffer forældres revselsesret. De kan også bruges til at uddele ressourcer, f.eks. for at fremme bestemte handlemåder hos borgerne. Man taler endvidere i nyere retsteori om en refleksiv ret, der skal anvendes i organer, som er sammensat af repræsentanter for de berørte interesser og værdier, således at afgørelsen præges af disse værdier og interesser (se Dalberg-Larsen, 1994, kap. 10). Jeg tror, at en sådan retsform for mange danskere med en refleksiv moralsk indstilling vil være et ønskværdigt alternativ både til en traditionel stram regelstyring og til en styring, hvor al magt reelt placeres hos en embedsmand i forvaltningen. Jeg har ovenfor nævnt en række tilfælde, hvor denne store undersøgelse giver anledning til at ønske mere forskning til yderligere belysning af problemstillingerne. Og jeg tror, at man i den kommende tid, hvor flere får kæmpet sig igennem den omfattende og stofmættede bog, vil rejse spørgsmål, hvis besvarelse vil kræve yderligere undersøgelser. Dette er bestemt ikke ment som nogen kritik af bogen. Det spørgeskema, hvis besvarelse den er baseret på, kunne umuligt have været endnu større, og det var nok umuligt forud for besvarelserne at vide, hvor der burde have været stillet yderligere spørgsmål. Der kan også være god grund til endnu mere systematisk at sammenligne resultaterne med den internationale forskning på området. Og under alle omstændigheder vil det om nogle år være interessant at se, hvilken udvikling der da er sket i danskernes retsbevidsthed: mod mere egoisme, mod mere refleksivitet eller mod noget helt tredje? Det vil endelig være ønskværdigt med mere viden om, hvorvidt borgerne og forvalterne overhovedet kender og forstår de love, som de formodes at overholde, anvende og have holdninger til. Alt i alt er denne undersøgelse et væsentligt bidrag til den danske, den nordiske og den internationale retssociologi, som sikkert vil sætte sig mange spor i den fremtidige debat og forskning på området. Referencer Aubert, Vilhelm, Torstein Eckhoff og Knut Sveri (1952), En lov i søkelyset, Akademisk Forlag, Oslo. Balvig, Flemming (1995), Kriminalitet og social kontrol, Columbus, København. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 9

10 Dalberg-Larsen, Jørgen (1988), Selvstændige rettigheder til børn, Familieretspolitik, red. af Jørgen Graversen, Carnet, København, s Dalberg-Larsen, Jørgen (1994), Lovene og livet, 3. udg., Akademisk Forlag, København. Dalberg-Larsen, Jørgen (1996), Studier i retsbevidstheden, Danskernes trivsel, holdninger og selvansvarlighed under opsvinget, Eggert Petersen m.fl., Aarhus Universitetsforlag, Århus. Eckhoff, Torstein og Hans Peter Graver (1991), Regelstyring av lokale forvaltningsvedtak, Tano, Oslo. Greve, Vagn (1972), Kriminalitet som normalitet, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. Habermas, Jürgen (1992), Faktizität und Geltung, Frankfurt/Main. Kutschinsky, Berl (1968), Den almindelige retsbevidsthed, Københavns Universitet, København. Wilhjelm, Preben (1988), Folkevalgte dommere. Lægdommerundersøgelsen, Kriminalistisk Instituts stencilserie, nr. 49, København. Ny stor undersøgelse af det sorte arbejde i Sverige De to bøger, der omtales i Jørgen Dalberg-Larsens artikel, kan købes i boghandelen. Bogen, der henvender sig til alle interesserede, er omtalt på sidste side. Den fulde analysemæssige dokumentation er publiceret i: Jørgen Goul Andersen med bidrag af Hans Jørgen Nielsen og Marie Louise Hultin: Borgerne og lovene. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Aarhus Universitetsforslag. 495 sider. Pris 198 kr. den svenske regering gav den svenske Riksrevision til opgave at undersøge det sorte arbejde og skattesnyd i Sverige. I 1997 henvendte Riksrevisionsverket sig så til Forskningsenheden og foreslog, at spørgeskemateknikken herfra gik ind i én af de analyser, som Riksrevisionsverket ville anvende til måling af det samlede skattesnyd i Sverige. Den første af to rapporter fra denne svenske undersøgelse med tal målt efter den danske metode er netop blevet publiceret i Sverige med ganske intensiv dækning i de svenske elektroniske medier. Den første rapport omhandler omfanget af det sorte arbejde og skattesnydet i Sverige, mens den anden rapport omhandler strukturen på det sorte svenske arbejdsmarked (denne rapport udkom 10. juni efter redaktionens afslutning). Af cand.polit. Søren Pedersen, Rockwool Fondens Forskningsenhed Rockwool Fondens Forskningsenhed udsendte i efteråret 1997 sin seneste rapport om det sorte arbejde i Danmark med nye tal ført frem til og med Rapportens titel er Skyggeøkonomien i Vesteuropa. Målinger og resultater for udvalgte lande, og den er skrevet af Søren Pedersen med bidrag af BNI-konsulent i Danmarks Statistik, Esben Dalgaard. Nye tal for det sorte arbejdes omfang og udbredelse for 1998 indsamles i øjeblikket og ventes publiceret senere på året. I mellemtiden er Rockwool Fondens Forskningsenheds måleteknik blevet afprøvet i et af vore nabolande, idet Resultaterne i Riksrevisionsverkets grundige arbejde viser, at lige godt 11% af den svenske befolkning i alderen år arbejdede sort i Det er noget lavere end de tilsvarende danske tal, der viser, at godt 27% af danskerne i 1997 arbejdede sort. Men selv om der ikke er så mange svenskere, der arbejder sort, så bruger de til gengæld noget længere tid på at arbejde sort end danskerne. I den svenske undersøgelse arbejdes der i gennemsnit sort i 4 timer og 43 minutter om ugen, mens danskerne kun arbejder sort i 2 timer og 38 minutter. Den sorte timeløn er også lidt højere i Sverige end i Danmark. I Sverige er den sorte timeløn på 112 svenske kroner i 1997, mens den sorte timeløn i Danmark i 1996 var på 81 danske kroner. Hvis man antager, at der ikke er store produktivitetsforskelle mellem den sorte og hvide del af økonomien, 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

11 har Riksrevisionsverket beregnet, at det sorte arbejde i Sverige i 1997 udgør 2,5-2,6% af BNP svarende til et sted mellem 43 og 45 mia. svenske kroner. De tilsvarende danske tal viser i 1997 et omfang af det sorte arbejde på 2,7% af det danske BNP. Det skal bemærkes, at denne beregning af omfanget af det sorte arbejde i forhold til BNP her forudsætter, at et givet stykke arbejde af given kvalitet har den samme reelle værdi, uanset om samfundet har eller ikke har pålagt arbejdet en skat. Det nævnte omfang af sort arbejde svarer altså til, hvad arbejdet ville være værd, hvis det blev udført på det formelle marked. Man kunne alternativt værdisætte det sorte arbejde til de faktisk betalte sorte priser. Hvis man anvender denne beregningsmetode, viser den svenske undersøgelse, at det sorte arbejde udgør omkring 1% af BNP, hvor de danske tal med samme opregningsmetode viser 0,8-1,4% af BNP i Danmark. man opgør værdien i, hvad det sorte arbejde ville koste, hvis det var udført på det formelle marked, eller i de faktisk betalte sorte priser. Det er her værd at bemærke, at der altså er anvendt præcis den samme metode - nemlig spørgeskemaundersøgelser - og de helt samme formuleringer af spørgsmålene i de to lande. Man kan læse mere om den svenske undersøgelse i: Riksrevisionsverket (1998): Svart arbete. Arbetstagare och företagare. Del 2. Omfattning. RRV 1997:28 Den 10. juni udkom: Riksrevisionsverket (1998): Svart arbete. Arbetstagare och företagare. Del 3. Struktur. RRV 1998:29 Tidligere er udkommet: Riksrevisionsverket (1997): Svart arbete. Arbetstagare och företagare. Del 1. Insatser. RRV 1997:59 Der er altså ikke nogen nævneværdig forskel mellem det sorte arbejdes omfang i Sverige og Danmark, uanset om Rockwool Fondens Forskningsenhed Publiceringer 1998 Lovene og mig. Danskernes forhold til landets love Af Jørgen Goul Andersen med kommentarer og vurderinger af Karen Jespersen, Jørn Henrik Petersen og Jörgen Westerståhl (Spektrum. København) Borgerne og lovene Af Jørgen Goul Andersen med bidrag af Hans Jørgen Nielsen og Marie Louise Hultin (Aarhus Universitetsforlag) Beskæftiget - ledig - på efterløn Hvor bevæger det danske arbejdsmarked sig hen - og hvordan opleves det af dets aktører? Redigeret af Gunnar Viby Mogensen med bidrag af Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Nina Smith samt kommentarer og vurderinger af Lars Andersen, Carsten Koch og Richard B. Larsen (Spektrum. København) Arbejde, incitamenter og ledighed Redigeret af Nina Smith med bidrag af Peter Jensen, Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Nina Smith (Aarhus Universitetsforlag) Forskningsenheden indledte desuden publicering af nyhedsbreve i november Emnerne for nr. 1 var for det første en analyse af den historiske miljødebat, for det andet spørgsmålet om i hvilken udstrækning miljøforringelser har påvirket den materielle velfærd. Nr. 2 (april 1997) beskæftigede sig dels med udviklingen i udnyttelsesgraden af offentlige ydelser, dels med nye tal for gør-det-selv arbejdet. Nr. 3 (oktober 1997) beskæftigede sig med sort økonomi samt med frynsegoder. Nr. 4 afrapporterede den store undersøgelse af incitamentsproblemerne på det danske arbejdsmarked, mens nr. 5 afrapporterede Enhedens projekt om Borgerne og lovene. Nyhedsbrevet kan bestilles i et gratis abonnement ved henvendelse på nedenstående telefonummer. Et samlet overblik over Forskningsenhedens bøger kan fås i bogkataloget Rockwool Fondens Forskningsenhed - Bøger. Kataloget kan bestilles hos Enhedens sekretær Hanne Lykke på telefon Hvor købes bøgerne? Bøgerne fra Spektrum og Aarhus Universitetsforlag kan købes hos boghandlerne, mens bøgerne i kommission hos Danmarks Statistik sælges via denne institution på tlf Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Gunnar Viby Mogensen og souschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forsker Marie Louise Schultz-Nielsen, forskningsassistent Claus Larsen, sekretær Hanne Lykke, studerende Niels-Kenneth Nielsen og forsker Søren Pedersen. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares af Hanne Lykke på tlf Fax: Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. E-post: Hjemmeside: Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 11

12 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os Nr. 3: Oktober 1997 - Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os - De nyeste sorte tal for Danmark kommenteres af forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra SID - Hvor mange frynsegoder

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Oktober 2001. Introduktion til dette nummer. rolle, og de har jo altså set fra et politisk synspunkt den væsentlige egenskab, at de lader sig påvirke.

Oktober 2001. Introduktion til dette nummer. rolle, og de har jo altså set fra et politisk synspunkt den væsentlige egenskab, at de lader sig påvirke. Oktober 2001 - Gør-det-selv arbejdets omfang stiger igen: Analyse ved Søren Brodersen - En forskers kommentar til de udenlandske rapporter om danskernes uvilje mod fremmede: Hans Jørgen Nielsen - Den nye

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere